Notat om udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune

Transkript

1 Notat om udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Indhold Notat om udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune...1 Udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune...2 Organisering...2 Organiseringen i dag...3 Forældrevejledning...7 Faglige overvejelser og snitflader...8 Lokale specialgrupper på de enkelte skoler...8 Faglige overvejelser og snitflader...9 Specialklasser...9 Faglige overvejelser og snitflader Økonomi Reduktion i antal elever i specialklasser Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen Omplacering af udgifter til ledelse og administrativ bistand Anlægsudgifter til Auning Skole og Kattegatskolen Øgede variable omkostninger på almenområdet Udvidelse af specialvejlederordningen Samlet overblik... 18

2 Udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Nærværende notat er en udløber af budgetaftalen for 2017, hvori der står: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev der indarbejdet en besparelse på specialundervisning på 2,975 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Med henblik på at realisere besparelsen og opnå yderligere besparelser på specialundervisningsområdet, skal det undersøges, om antallet af pladser på Djurslandsskolen og i specialklasserækker kan reduceres. Dette kunne f.eks. ske ved en øget brug af korte intensive forløb for de enkelte elever, en styrket forebyggende indsats ved øget brug af specialvejledere, etablering af flere lokale tilbud på de enkelte skoler, en ændring i indsatsen ved at samle specialklasserækkerne på færre enheder, og ved et øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats for grupper af børn med en særlig høj segregeringsgrad (f.eks. børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse). Undersøgelsesarbejdet og udarbejdelsen af konkrete forslag til en reduktion af udgifterne på specialundervisningsområdet forankres i børne- og ungdomsudvalget. Ud over forslag til, hvordan udgifterne på specialundervisningsområdet kan reduceres, så indeholder notatet også et forslag til en ny organisering på området, der skal understøtte realiseringen af udgiftsreduktionen. Forventningen er desuden, at den foreslåede organisering vil bidrage med et kvalitetsløft i specialundervisningen, hvor barnets trivsel og udvikling sikres, således at de særlige behov barnet har bliver tilgodeset samtidig med, at der segregeres færre børn til specialklasserækker og Djurslandsskolen. Der er i forslaget indhentet inspiration fra Horsens Kommune, som sammenlignet med Norddjurs Kommune segregerer væsentlig færre elever til specialundervisningstilbud. Organisering Grundtanken i den foreslåede organisering er tidlig indsats. Organiseringen understøtter, at der hurtigt og smidigt kan igangsættes specialundervisningstilbud, der matcher den enkelte elevs behov. En anden grundtanke er, at specialundervisning skal ses som en fleksibel størrelse, der ikke nødvendigvis behøver at foregå i en specialklasse, som det kendes i dag. Specialundervisning kan med baggrund i folkeskolelovens bekendtgørelse på området organiseres på meget fleksible måder tilpasset den enkelte elev, og disse forskellige måder udnyttes i forslaget til ny organisering. I tillæg hertil er det også afgørende, at specialundervisning ikke ses som en mere eller mindre permanent foranstaltning for en elev, men derimod som et tilbud, der kan variere i tid og intensitet tilpasset den enkelte elevs behov. Definition af specialundervisning Der er tale om specialundervisning, hvis undervisningen gives i: specialklasser specialskole eller hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 klokketimer/12 lektioner. 2

3 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder: 1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning. 2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. 3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse. Organiseringen i dag I dag er specialundervisningen i Norddjurs Kommune organiseret med specialvejlederne som det mindst indgribende tiltag i form af vejledning til personalet i skoler, specialklasser og SFO. Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) fungerer som rådgiver og etablerer forløb på familieskolen til familierne. Specialklasserækkerne fungerer som den mindst indgribende eksterne specialundervisning og Djurslandsskolen som det mest indgribende eksterne tilbud i forhold til børn med specialundervisningsbehov. Mølleskolen Målgruppen er elever i 0-6. klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Kattegatskolen Skolebakken, Grenaa Målgruppen er elever i klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for inklusion i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Kattegatskolen Åboulevarden, Grenaa (består af to grupper): Den ene målgruppe er elever i 7-9. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Den anden målgruppe består af elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Specialklasserækken på Langhøjskolen, Vivild Målgruppen er elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. 3

4 Specialklasserækken Auning Skole (består af 2 grupper) Den ene målgruppe er elever i klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Den anden målgruppe består af elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Østergaard: Specialklassen Østergaard er en specialklasse under Ørum Skole beliggende på opholdsstedet Østergaard. Østergaard er således både et opholdssted og en specialklasse. Målgruppen er børn/unge i klasse, som har opmærksomhedsforstyrrelser og andre udviklingsforstyrrelser. Eleverne på opholdsstedet har oftest familiemæssige og sociale problemstillinger. Djurslandsskolen Djurslandsskolen er en kommunal specialskole for klasse og består af 4 afdelinger. I skolens afdelinger i Ørum og på Damgården er målgruppen elever i klasse med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vedvarende og vidtgående specialundervisning. I Fjellerup- og Stenvadafdelingerne er målgruppen elever i klasse med massive og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, svære vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel, samt massive specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vedvarende og vidtgående specialundervisning. 4

5 Figur 1. Organiseringen i dag Specialklasser Mølleskolen 9 skoler Visitation gennem skoleog dagtilbudsafdelingen Specialklasser 2 spor Kattegatskolen (Åboulevarden og Skolebakken) Egen organisering af specialunder visning Specialklasser Langhøj Specialklasser Auning 2 spor Specialundervisning i almenklassen Djurslandsskolen Egen leder + afdelingsleder Praksisnær vejledning til almenskoler/sfo og specialklasser Foretaget af specialvejlederne Familieundervisning (Norddjurs familieundervisning) Familieskolen 5

6 Figuren nedenfor viser de centrale elementer i forslaget til den nye organisering: 1) Forældrevejledning 2) Lokale specialgrupper på den enkelte skole 3) Specialklasserækker og Djurslandsskolen Elementerne 1, 2 og 3 kan ses som et kontinuum, hvor forældrevejledning ligger som et fundament for den tidlige indsats og de lokale specialgrupper er de mindst indgribende tiltag, og specialklassen er det mest indgribende tilbud. De forskellige elementer gennemgås nedenfor. Figur 2. Forslag til ny organisering 9 skoler Visitation gennem skoleog dagtilbudsafdelingen Specialklasser Øst Egen afdelingsleder Specialklasser Vest Egen afdelingsleder Egen organisering af specialunder visning Djurslandsskolen Egen leder + afdelingsleder Specialundervisning i almenklassen Lokale specialgrupper Praksisnær vejledning til forældre til børn fra 6-12 år Foretaget af specialvejlederne Praksisnær vejledning til almenskoler/sfo og specialklasser Foretaget af specialvejlederne Familieundervisning Foretaget af Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) 6

7 Forældrevejledning Forældrevejledning er et yderst centralt element i forslaget til den nye organisering. Et stærkt og inddragende forældresamarbejde er fuldstændig afgørende for, at eleverne får størst mulig nytte og effekt af de forskellige specialundervisningstilbud, som de tilbydes. Norddjurs Kommune har en særlig udfordring, da der segregeres et højere antal børn til specialklasser fra familier, hvor forældrene kun har grundskoleuddannelse, end der gør i hovedparten af landets øvrige kommuner. Det er bl.a. denne tendens, som den nye organisering med forældrevejledning skal medvirke til at ændre. Målgruppen er alle familier med børn i skolealderen fra 6-12 år, da det vil understøtte den tidlige indsats. Desuden peger forskningen på, at effekten ved den pædagogiske indsats er størst indtil barnets 10. år. Det er ikke kun et tilbud til forældre med børn, der har specialundervisningsbehov eller ellers er visiteret til PPR, da initiativet også er af forebyggende karakter. Dette initiativ skal ses i sammenhæng til projektet En forskel for livet hvor forældreinddragelse og tidlig indsats er vigtige parametre for børn fra 0-6 år. Forældrevejledning målrettes den enkelte elev og dennes familie. Indholdet i vejledningen har fokus på familiens samspil, kommunikation, struktur og rutiner og nøjagtig den eller de problemstillinger som de synes er vigtige for netop deres familie. Det er helt konkret vejledning med overskueligt fokus og formidlet i et forståeligt sprog der gør, at de umiddelbart kan omsætte det til handling til gavn for deres børns læring og trivsel og en sammenhængende indsats mellem skole og hjem. Vejledningen kan både foregå i skolen og hjemme hos familien. Den foreslåede forældrevejledning vil derfor ikke blive tilrettelagt som store kurser med flere familier, der undervises i generel adfærd og problematikker, som de senere selv skal implementere i deres hverdag. Forskningen viser, at den største effekt sker ved en målrettet indsats tilpasset den enkelte elev og familie med mulighed for tæt og løbende opfølgning. Specialvejlederne vil løfte denne opgave, da de allerede er i kontakt med store dele af denne målgruppe, hvor der på nuværende tidspunkt kun ydes vejledning til skolen. En samlet og helhedsorienteret indsats omkring det enkelte barn kan forventes at virke forebyggende i forhold til segregering. Der skal udarbejdes fælles retningslinjer i kommunen for visitation til forældrevejledningen. Den præcise målgruppebeskrivelse, procedurer og retningslinjer beskrives, hvis forslaget bliver vedtaget og kan starte op til skoleåret 2017/18, såfremt der tildeles de nødvendige ressourcer i form af specialvejledere. Forældrevejledningen kan opdeles i følgende kategorier: 1. Praksisnær sparring/guidning til familier 2. Understøttelse af Norddjurs Familieundervisnings (Familieskolen) arbejde 3. Skole/forældre dialog Ad punkt 1: Forældrevejledning er praksisnær sparring og vejledning til familier, der har udfordringer med de daglige rutiner, struktur, kommunikation og samspil. Ad punkt 2: Forældrevejledning kan understøtte forløbet på Familieskolen og hjælpe med at opretholde de gode rutiner, som er tillært på Familieskolen, og det fortsatte samarbejde med skolen. Ad punkt 3: Med forældrevejledning kan man få hjælp til det gode samarbejde mellem skole og forældre med fokus på den gode kommunikation og dialog. Fælles for de 3 kategorier er, at specialvejlederen er facilitator i processerne, der altid vil have fokus på sammenhængen og samarbejdet mellem skole og hjem til gavn for barnets læring, trivsel og udvikling. 7

8 Faglige overvejelser og snitflader Forældrevejledning vil ikke være et terapeutisk forløb, som det kendes fra Familiehuset, men et tilbud til alle familier som mangler praksisnær sparring og vejledning til hverdagens udfordringer med deres børn. Forældrevejledning vil være en pendant til specialvejledning i skolerne. Der er allerede flere efterspørgsler fra familier til specialvejlederne om den samme vejledning i hjemmet, som skolerne modtager. Forløbene kan kombineres med specialvejledning i skolen/sfo en, men er ikke afhængige af hinanden. Forskellen på Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) og forældrevejledning er vægten af inddragelse af og sammenhængen mellem skolen og forældrene. Familieskolen har hovedvægten på familiedelen, hvor forældrevejledning vil have fokus på skole og forældre i samspil til gavn for barnets læring og trivsel. Lokale specialgrupper på de enkelte skoler På de enkelte skoler oprettes efter behov en eller flere mindre grupper af elever (typisk 4-5 elever), hvortil der knyttes lærere eller pædagoger med specialpædagogisk viden. Formålet med grupperne er at lave lokale tilbud, som understøtter de pågældende elevers behov for at være i mindre grupper og samtidig understøtter elevernes mulighed for at bevare en tilknytning til deres almene klasse. Elevernes undervisning i de mindre grupper kan være af kortere eller længere varighed. For nogle elever vil behovet bestå i f.eks. at starte dagen i den mindre gruppe og derefter have resten af undervisningen i den almene klasse, mens det for andre elever vil være nødvendigt at være i den mindre gruppe hele dagen i en periode. Eleven vil altid beholde tilknytningen til sin stamklasse og klassens lærere vil have et tæt samarbejde med gruppens lærere om den faglige udvikling. De enkelte skoler opretter og udvikler de mindre grupper i tæt dialog og sparring med de kommunale specialvejledere, en PPR-psykolog og den specialpædagogiske konsulent. Grupperne skal understøttes med sparring fra specialvejleder og PPR-psykolog på både det organisatoriske og praktiske niveau og på barnets trivsel og udvikling. De lokale tilbud udgør et væsentligt element i bestræbelserne på at lave en hurtig, fleksibel, tidlig og kvalificeret indsats for elever, der har særlige behov. Det er en mindre indgribende indsats og vejen mod inklusion i sin stamklasse er betydelig kortere. De lokale specialgrupper er allerede i et begrænset omfang etableret på tre skoler, og skole- og dagtilbudsafdelingen har haft fokus på dem i en periode for at sikre en løbende dialog om kvalitet i specialundervisningsindsatsen. Det er vurderingen, at effekten af specialgrupperne har været synlig og tilbagemeldingerne fra skolerne er positive. Det er ligeledes vurderingen, at der er blevet segregeret færre børn til specialklasserne. 8

9 Faglige overvejelser og snitflader I den kommende periode vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på at etablere specialgrupper i overbygningen, da der statistisk set segregeres flest fra klasse i Norddjurs kommune, set i forhold til landsgennemsnittet. De lokale specialgrupper er et mindre indgribende alternativ til specialklassetilbud til de børn, hvor det vurderes, at de kan have gavn af at blive på deres egen skole, Enten fordi de er en del af lokalmiljøet, stamklassen, klassens timer, andre aktiviteter på skolen etc. Eller det vurderes, at barnet inden for en overskuelig tidsramme vil kunne komme helt eller delvis tilbage til sin klasse. Specialklasser Med etableringen af tilbud om forældrevejledning og lokale specialgrupper forventes det, at det vil være muligt gradvis at reducere i antallet af pladser i segregerede tilbud. En reduktion i antallet af pladser i specialklasserækkerne medfører, at det vil være hensigtsmæssigt fremadrettet at samle de nuværende fire specialklasserækker i to enheder, der er placeret i henholdsvis den østlige og vestlige del af kommunen. Samlingen på to enheder skal understøtte de fagprofessionelles muligheder for at sparre med hinanden og gøre det muligt at opbygge et stærkere fagprofessionelt miljø. Ligeledes skal samlingen sikre, at der er to økonomisk bæredygtige enheder, når elevtallet falder i specialklasserne. Der foreslås en gradvis reduktion i antallet af pladser i specialklasserækkerne på i alt 35 pladser og ligeledes en reduktion på 8 pladser på Djurslandsskolen over en 4-årig periode med start i august Det foreslås endvidere, at de to enheder placeres på Kattegatskolen og på Auning Skole, hvor der begge steder er en overbygning for klasse. Til begge enheder skal der tilknyttes en leder på fuld tid. I en analyse fra Horsens Kommune er det præciseret, at det er en afgørende faktor, at ledelsen er tæt på medarbejderne i hverdagen, hvis der skal sikres størst mulig kvalitet i indsatsen. Det er ligeledes af afgørende betydning, at ledelsen er tæt på de generelle prioriteringer og håndteringen af konflikter, dilemmaer og udfordringer for at opbygge en fælles kultur. Ledelsen skal have mulighed for at involvere sig i personalesamarbejdet og udfordre personalet i forhold til deres anvendelse af viden, ressourcer og pædagogiske metoder og tilgange herunder også i forældresamarbejdet. Ved at have ledelsen tæt på er det endvidere forventningen, at der lettere kan etableres en mere enkel og systematisk evalueringskultur, ligesom ledelsen skal være med til at sikre, at der arbejdes målrettet med inklusion herunder også at få et større samspil med almenområdet. I forbindelse med samlingen af specialklasserækkerne skal der desuden lægges vægt på at få skabt en fælles faglig kultur og en ensartet kvalitet på tværs af kommunens specialundervisningstilbud. Det foreslås, at visitationen til specialundervisningstilbuddene kommer til at ske i en tæt dialog og sparring mellem hjemskolen og den specialpædagogiske konsulent i kommunen, og at der forud for en visitation altid er overvejet og eventuelt afprøvet en mindre indgribende foranstaltning. Visitationen vil følge de allerede beskrevne retningslinjer for visitation og revisitation til specialklasser i Norddjurs Kommune. Der vil løbende være fokus på mulighederne for, at eleverne kan sluses tilbage til egen skole/almenundervisning i en kortere eller længere periode af skoledagen. Dette sikres via de fælles kommunale handleplaner, der gør det muligt at 9

10 revisitere løbende henover skoleåret. Handleplanerne er udgangspunktet for en løbende vurdering af barnets trivsel og udvikling og dermed også tilrettelæggelsen af den rette indsats. I forhold til budgettet til specialundervisning, så foreslås det, at midlerne til specialklasser og Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder samles og administreres i skole- og dagtilbudsafdelingen. Disse budgetmidler samt en mindre pulje til uforudsete visitationer og understøttelse af lokale specialgrupper trækkes ud af den samlede pulje til specialundervisning, inden denne fordeles til skolerne via KORA-modellen. Det vurderes, at udgiften til befordring til specialundervisning maksimalt vil komme til at svare til det nuværende udgiftsniveau, og at det på sigt vil være muligt at opnå en udgiftsreduktion i takt med, at elevtallet i specialundervisningstilbuddene falder. Det er en forudsætning for at kunne samle specialundervisningen på to skoler, at der opføres tre nye mindre klasselokaler på Auning Skole. Der vil samtidig være behov for en mindre renovering af lokalerne på Kattegatskolen. Den samlede anlægsudgift hertil forventes at være på 1,0 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i Faglige overvejelser og snitflader Det vil efter en grundig datagennemgang af de nuværende elever kunne vurderes, om der skal etableres grupper med særlig viden om f.eks. autisme eller følelsesmæssige vanskeligheder i de to nye specialklasseenheder. Man kan overveje en særlig centerklasse for elever tilknyttet Børn og Ungecentret, da erfaringen viser, at disse børn ofte vil være i en krisesituation, der gør, at de i en periode har brug for et andet og mere fleksibelt tilbud, hvor der er voksne med særlig fokus på og viden om følelsesmæssige vanskeligheder. Man kan overveje som følge af dette forslag hvorvidt Kattegatskolen fortsat skal løfte de mange ressourcekrævende opgaver i form af specialklasser, modtageklasser og et relativt socioøkonomisk belastet skoledistrikt, eller om man skal omplacere kommunens modtageklasser og/eller ændre skoledistrikterne. Både de lokale specialgrupper og tilbuddet om forældrevejledning skal understøtte den nye struktur i specialklasserækkerne og arbejdet med at få en lavere segregering. Det er derfor vigtigt, at de to tiltag starter op i god tid forud for en strukturændring, så tiltagene kan understøtte etableringen af en ny organisationsstruktur. Økonomi Nedenfor følger en gennemgang af den foreslåede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Udgiftsreduktionen sker primært ved at reducere antallet af pladser i specialklasserækkerne og på Djurslandsskolen. Samtidigt vil forslaget medføre en anlægsudgift på Auning Skole og en renoveringsudgift på Kattegatskolen samt en øget tildeling af midler til skolernes almendel. Først gennemgås besparelsen og dernæst udgifterne til den foreslåede nye organisering. Afslutningsvis gives et samlet overblik over økonomien i forslaget. 10

11 Reduktion i antal elever i specialklasser Der foreslås, at antallet af pladser i specialklasserækkerne reduceres med 35 pladser over en 4-årig periode med start i august Etableringen af ny struktur vil kunne være klar til skoleåret 2018/19. Skoleåret 2017/18 vil være en implementeringsfase med opbygning af ny struktur og fælles procedurer samt en løbende etablering af understøttende aktiviteter i form af forældrevejledning og lokale specialgrupper. I beregningerne nedenfor skelnes mellem pladser i skoledelen og pladser i SFO/klubtilbud. Det skyldes for det første, at der er forskellige takster knyttet til henholdsvis skoledelen og til SFO/klubtilbud og for det andet, at det langt fra er alle børn i specialklasserne, som benytter SFO/klubtilbuddet efter skole. Begge faktorer har indflydelse på den samlede besparelse, og derfor behandles skole og SFO/klubtilbud separat. Tabel 1 viser den forventede reduktion i antal pladser i skoledelen inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2022/2023, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 2 viser reduktionen i budgetår. Tabel 1. Reduktion i antal elever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-5/12 elever -5,0-10,0-10,0-10,0 0,0 0,0 Samlet antal elever -5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-35,0 Tabel 2. Reduktion i antal helårselever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på budgetår - helårs elever 0,0-5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-5/12 elever -2,1-4,2-4,2-4,2 0,0 0,0 Samlet antal elever -2,1-9,2-19,2-29,2-35,0-35,0 Tabel 3 viser den forventede besparelse i budgetår på skoletilbuddene. I beregningerne er anvendt et vægtet gennemsnit af taksterne ud fra den nuværende fordeling af elever på de forskellige klassetrin. Tabel 3. Besparelse på reduktion i antal elever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på budgetår Besparelse på skoletilbud

12 Tabel 4 viser den forventede reduktion i antal pladser i SFO/klubtilbud inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2021/2022, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 5 viser reduktionen i budgetår. I begningen er der taget højde for, at kun nogle elever benytter SFO/klubtilbud. Den procentdel af eleverne, som anvender SFO/klubtilbud i dag forudsættes uændret og derfor er den nuværende procentandel anvendt som grundlag for den forventede reduktion i antal elever, som fremadrettet benytter SFO/klubtilbud. Tabel 4. Reduktion i antal elever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-5/12 elever -1,3-2,5-2,5-2,5 0,0 0,0 Samlet antal elever -1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-8,8 Tabel 5. Reduktion i antal helårselever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår - helårs elever 0,0-1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-5/12 elever -0,5-1,0-1,0-1,0 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,5-2,3-4,8-7,3-8,8-8,8 Tabel 6 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud i specialklasserne fordelt på budgetår. Tabel 7 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud i specialklasserne fordelt på budgetår. Tabel 6. Besparelse på reduktion i antal elever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Besparelse på SFO/klubtilbud Tabel 7. Samlet besparelse på specialklasserne, fordelt på budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet besparelse

13 Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen Der forslås desuden en reduktion i antallet af pladser på Djurslandsskolen på 8 pladser over en 4-årig periode med start i august I begningerne nedenfor skelnes mellem pladser i skoledelen og pladser i SFO/klubtilbud. Det skyldes for det første, at der er forskellige takster knyttet til hhv. skoledelen og til SFO/klubtilbud og for det andet, at det langt fra alle børn på Djurslandsskolen, som også benytter SFO/klubtilbuddet efter skole. Begge faktorer har indflydelse på den samlede besparelse, og derfor behandles skole og SFO/klubtilbud hver for sig. Tabel 8 viser den forventede reduktion i antal pladser i skoledelen inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2022/2023, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 9 viser reduktionen fordelt på budgetår. Tabel 8. Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-5/12 elever -2,0-2,0-2,0-2,0 0,0 0,0 Samlet antal elever -2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-8,0 Tabel 9. Reduktion i antal helårselever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår - helårs elever 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-5/12 elever -0,8-0,8-0,8-0,8 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,8-2,8-4,8-6,8-8,0-8,0 Tabel 10 viser den forventede besparelse i budgetår på skoletilbuddene. I begningerne er anvendt 75% taksten på Djurslandsskolen, som træder i kraft i Denne takst er anvendt, da reduktionen på 8 elever skal findes blandt de elever, der ligger på 75% taksten og 75% takst er lavere end grundtaksten. Elever på 75% taksten vil alt andet lige i højere grad kunne inkluderes i specialklasserne eller i almenskolen. Tabel 10. Besparelse på reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Besparelse på skoletilbud

14 Tabel 11 viser den forventede reduktion i antal pladser i SFO/klubtilbud inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2021/2022, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 12 viser reduktionen i budgetår. I beregningen er der taget højde for, at kun nogle elever benytter sig af et SFO/klubtilbud. Den procentdel af eleverne, som anvender SFO/klubtilbud i dag forudsættes uændret og derfor er den nuværende procentandel anvendt som grundlag for den forventede reduktion i antal elever, som fremadrettet benytter SFO/klubtilbud på Djurslandskolen. Tabel 11. Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-1,3-2,6-4,0-5,3-5,3-5/12 elever -1,3-1,3-1,3-1,3 0,0 0,0 Samlet antal elever -1,3-2,6-3,9-5,3-5,3-5,3 Tabel 12. Reduktion i antal helårselever på Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår - helårs elever 0,0-1,3-2,6-4,0-5,3-5,3-5/12 elever -0,5-0,5-0,5-0,5 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,5-1,8-3,1-4,5-5,3-5,3 Tabel 13 viser den forventede besparelse i budgetår på SFO/klubtilbuddene. I udregningen er der anvendt 75 %- taksten på SFO/klubtilbud. Tabel 13. Besparelse på reduktion i antal elever i Djurslandskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Besparelse på SFO/klubtilbud

15 Tabel 14 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud på Djurslandsskolen fordelt på budgetår. Tabel 14. Samlet besparelse på Djurslandsskolen, fordelt på budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet besparelse Omplacering af udgifter til ledelse og administrativ bistand Reduktionen i antallet af pladser i specialklasserækkerne medfører, at de nuværende fire specialklasseenheder fremadrettet skal samles til to specialklasseenheder. Som følge af sammenlægningen foreslås det at omplacere en del af den administrative bistand og en del af ledelsesstillingerne fra Vivild Børneby og Børneby Mølle til henholdsvis Auning Skole og Kattegatskolen samt til skole- og dagtilbudsafdelingen. Konkret foreslås, at der reduceres med ½ lederstilling i henholdsvis Vivild Børneby og i Børneby Mølle, hvor der i dag er specialklasserækker. Reduktionen i Vivild Børneby og Børneby Mølle overføres til med henholdsvis Kattegatskolen og Auning Skole, så der bliver en hel lederstilling hvert af de to steder. Ligeledes foreslås det at reducere den administrative bistand med ¼ stilling i henholdsvis Vivild Børneby og i Børneby Mølle. Den ½ stilling tilføres til skole- og dagtilbudsafdelingen, der som beskrevet i forslaget fremadrettet administrerer budgetmidlerne til specialklasser, Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder. Tabellen nedenfor viser omplaceringen på lederstillinger og administrativ bistand. Tabel 15. Omplacering af ledelsesstillinger og administrativ bistand Reduktion i ledelse - Mølle og Vivild Reduktion i adm. bistand - Mølle og Vivild Tilførsel ledelse - Kattegat og Auning Tilførsel adm. bistand skole og dagtilbudsafd Samlet besparelse

16 Anlægsudgifter til Auning Skole og Kattegatskolen Forslaget om at samle specialklasserne på Auning Skole og Kattegatskolen forudsætter, at der opføres tre nye mindre klasselokaler på Auning Skole. Der vil samtidig være behov for en mindre renovering af lokalerne på Kattegatskolen. Anlægsudgiften er fastsat i forbindelse med analysen af folkeskoleområdet. Tabel 16. Anlægsudgifter på Auning Skole og Kattegatskolen Anlæg 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet udgift 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øgede variable omkostninger på almenområdet Den foreslåede reduktion i antal pladser i. specialklasser og på Djurslandsskolen betyder en merudgift på almenområdet. Tildelingen til almenområdet sker i forbindelse med budget 2018, således at det er elevtallet pr. 1. august 2017, som ligger til grund for budgettildelingen i Tabel 17 angiver den anslåede udgift for almenskolerne til skoletilbuddet, mens tabel 18 angiver den forventede udgift for almenskolerne til SFO/klubtilbuddet. Beregningen følger de samme principper som anvendt ovenfor i forbindelse med udregning af reduktion i antal pladser i skole og SFO/klubtilbud i specialklasserne og på Djurslandsskolen. Tabel 17. Øgede variable omkostninger pr. elev i almenskolen ved reduktion i antal pladser på specialklasser og Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Tildeling almen Samlet udgift Tabel 18. Øgede variable omkostninger pr. elev i almenskolen ved reduktion i antal pladser på specialklasser og Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Tildeling almen Samlet udgift

17 Tabel 19 viser den samlede tildeling til almenområdet som følge af reduktionen i antal pladser i specialklasserne og på Djurslandsskolen. Denne samlede tildeling lægges i KORA-puljen og fordeles til skolerne efter den gældende fordelingsnøgle. Tabel 19. Samlet tildeling til almenskolen, fordelt på budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet udgift Udvidelse af specialvejlederordningen Som en del af forslaget til en ny organisering af specialundervisningsområdet skal der ydes sparring til de lokale specialgrupper og specialklasser både på organisatorisk og praksis niveau. Endvidere skal forældrevejledning være en del af ydelsen, hvilket fordrer en udvidelse af specialvejlederordningen med tre fuldtidsstillinger. Selvom etableringen af ny struktur for specialklasserne forventes igangsat til skoleåret 2018/19, vil implementeringsfasen kræve, at der allerede igangsættes handlinger i forhold til planlægning, procedurer, løbende opkvalificering fra starten af De lokale specialgrupper skal understøttes i etableringen og i forhold til opstart af forældrevejledningen. Tabellen nedenfor angiver udgifterne hertil. Tabel 20. Udvidelse af specialvejlederordningen Budget Tre fuldtidsstillinger Samlet udgift

18 Samlet overblik Tabel 21. Samlet overblik over den foreslåede besparelse, fordelt på budgetår Drift Reduktion i pladser i specialklasserne Reduktion i pladser på Djurslandsskolen Reduktion i ledelse på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i ledelse på Auning Skole og Kattegatskolen Reduktion i adm. bistand på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i adm. bistand i skole- og dagtilbudsafd. Udvidelse almen budget variable omkostninger Udvidelse specialvejledere Samlet besparelse Anlæg Anlægsudgifter på Auning Skole og 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kattegatskolen 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet udgift 18