Flippertid. - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen. Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flippertid. - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen. Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe"

Transkript

1 - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe 2. semester, 1.års opgave Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen 28. maj 2014

2 aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen Maj, 2014 Rapporten indeholder 43,3ns. ( anslag) - 2. semester MIL, 1. årsprojekt Gruppemedlemmer: Eva Sjælland (studienr.: ) Rasmus Mørk Rasmussen (studienr.: ) Christian Østerballe (studienr.: ) Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet - under it- vest- samarbejdet. ii

3 ABSTRACT Time to flip participatory and motivated pupils ICT in Learning Processes Theory and Design This project is a study on student motivation and engagement in math education in grade 8 at Skansevejens Skole in Nørresundby. We want to investigate and examine differences in the above features when lessons are organized as traditional tuition or, in comparison, organized by Flipped Classroom principles. The concept of Flipped Classroom is a teaching method where direct tutoring is moved out of the classroom facilitated by the use of ICT. Our starting point is teaching practice in two different teaching situations. Our approach to this project is grounded in social constructivistic beliefs, while that is fundamentally rooted in the teaching traditions of the Danish public school system, where we believe that learning takes place when people interact and with language as the primary promoter of knowledge. Thus focus is on the relational associations, negotiation of meaning, and the construction of knowledge between the participants. This approach is also basis for the chosen parameters we believe reflect the level of learning, motivation, and participation in the classroom. During our study of these parameters we apply 3 different types of empirical evidence. This evidence is used both qualitatively and quantitatively to obtain the widest interpretation. We conclude that both motivation and participatory level increases when lessons facilitates the use of collaborative knowledge constructing dialogue and cooperation in the classroom. ii

4 ABSTRAKT aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen IKT i læreprocesser brug og betydning Nærværende 1. års projekt, omhandler elevers motivation og deres deltagelse i 8.B s matematikundervisning på Skansevejens Skole i Nørresundby. Vi ønsker at undersøge, om vi kan se forskelle i ovennævnte faktorer, når undervisningen planlægges alment kontra, når den planlægges efter Flipped Classroom metoden. Begrebet almen undervisning dækker over den undervisningsform, der normalt anvendes i matematikundervisningen på den pågældende skole. Begrebet Flipped Classroom dækker over en undervisning, hvor formidlingen af nyt stof er flyttet ud af klasseværelset vha. IKT. Vi tager derfor udgangspunkt i et praksisfelt i forandring ud fra 2 enkelte undervisningssituationer. Vi tager i projektet afsæt i den socialkonstruktivistiske tankegang, da denne læner sig op ad den danske, pædagogiske folkeskoleskoletradition, hvor læring er noget, der sker i samspil med andre, og hvor sproget er primær katalysator for videntilegnelse. Fokus er derfor på de relationelle sammenhænge, og på de meningsforhandlinger og den vidensopbyggende dialog mellem de deltagende parter. Denne tilgang ligger også til grund for valget af de parametre, vi mener afspejler niveauet for læring i klasserummet, motivation og deltagelse. Vi har i undersøgelsen af førnævnte parametre anvendt 3 typer empiri. Disse anvendes både kvalitativt og kvantitativt for at give den bredest mulige tolkning. Vi kan konkludere, at både elevernes motivation og deres generelle deltagelse stiger, når undervisningen lægger op til kollaborativ vidensopbyggende dialog og mere samarbejde i klasserummet. ii

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation og præsentation af problemfeltet Problemstilling Problemformulering Fokuspunkter Afgrænsning og begrebsafklaring Flipped Classroom Motivation Undervisningsformer Teori Elevdeltagelse i undervisningen Videndeling i klasserummet Blended Learning Motivationsteori Motivation for undervisningen Self- determination theory Lærerens rolle Lærerrollen i Flipped Classroom undervisning Den gode lærer Undervisningsforløbene Almen undervisning Beskrivelse af almen undervisningslektion Flipped Classroom undervisning Beskrivelse af Flipped Classroom undervisningslektion Metode Videnskabsteori ii

6 4.2 Undersøgelsesdesign og empirisk metode Single casestudie Observationer Spørgeskemaundersøgelse Semistrukturerede forskningsinterview Operationalisering Motivation Elevdeltagelse Datatriangulering Metodekritik Validitet Reliabilitet Insiderperson i genstandsfeltet Sammenligningsgrundlag Analyse Motivation Undervisningens relevans Spændende undervisning Samarbejde Sociale mønstre Emotionelle motiver Lærerrollens påvirkning af eleverne Elevdeltagelse Dialog og samarbejde Ansvar for egen læring Kollaborativ vidensopbyggelse Erfaringsbaseret viden Elevinddragelse Konklusion Perspektivering ii

7 Arbejdsdeling Vores arbejde har været udpræget dialogisk og kollaborativt og er et udtryk for en fælles indsats. Dette har i høj grad været et led i vores læreproces. Fælles: Problemstilling Problemformulering Fokuspunkter Indledning til metode Undersøgelsesdesign og emperisk metode Operationalisering Christian Østerballe og Eva Sjælland: Afgrænsning og begrebsafklaring Teori: 2.2, 2.3 Analyse Konklusion Perspektivering Rasmus Mørk Rasmussen og Eva Sjælland: Metodekritik Individuelt: Christian Østerballe: Motivation og præsentation af problemfeltet Undervisningsforløbene Alle figurer i opgaven DVD materiale Rasmus Mørk Rasmussen: Analyse af observation Datatriangulering Kollaborativ vidensopbyggelse Eva Sjælland: Teori: 2.1, 2.4, 2.5, Videnskabsteori ii

8 Forord Dette 1. års projekt er skrevet på vores studium på uddannelsen til Master i IKT og Læring, på Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, og Roskilde Universitet under IT- vest samarbejdet. Bagerst har vi vedhæftet bilag og to DVD er med empiriske rådata. Af hensyn til deltagernes anonymitet findes dette materiale kun i udgaver til vejleder og censor. Vi vil gerne takke 8.b på Skansevejens Skole i Nørresundby for deres tålmodighed under gentagne observationer, og specielt tak til de fire elever, der har ladet sig interviewe. Læsevejledning Når vi behandler vores empiri analytisk har vi markeret dette ved at indrykke teksten og markere den med kursiv, både for at gøre denne del af projektet mere tydelig, men også for at lette læsevenligheden generelt. ii

9 Eva Sjælland Rasmus Mørk Rasmussen Christian Østerballe - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen 1. Indledning 1.2 Motivation og præsentation af problemfeltet Flipped Classroom er en model, der blev udviklet og implementeret i forskellige klasseværelser i USA i begyndelsen af Jonathan Bergmann og Aaron Sams anses i dag som hovedmændene bag modellen, der i stigende grad florerer i den vestlige undervisningsverden. Modellen nytænker rammerne for undervisning, hvor fx et læreroplæg ses på en video af eleverne derhjemme. Salman Kahn s udvikling af Khan Academy, et amerikansk website indeholdende mere end 3000 faglige videopræsentationer inden for en bred fagrække, har således også udgjort en væsentlig faktor for udbredelsen af modellen. I de seneste år har Flipped Classroom vundet stigende indpas i det danske undervisningssystem, og er stadig et emne med stor mediebevågenhed (Andersen, 2014). Underviserens formidling af nyt stof foregår derfor oftest hjemme hos eleven via distribueret digitalt materiale, mens arbejdet med opgaverne foregår i klasserummet. Læreren får mere tid til den enkelte elev i klassen, og har i højere grad mulighed for at differentiere sin undervisning. Eleverne samarbejder i højere grad om opgaverne, og oplever at de skal vente i kortere tid på at få hjælp af læreren. Flipped Classroom er derfor et bud på, hvordan fokus flyttes fra undervisning til læring. På dansk er Flipped Classroom ofte blevet kaldt undervisning på hovedet. Når undervisningens tilrettelæggelse ændres, medfører det også en ændringer inde i selve klasserummet. 1

10 1.3 Problemstilling Med baggrund i ovenstående indledning vil vi gerne undersøge, hvilke ændringer Flipped Classroom som metode kan facilitere i en almindelig folkeskoleklasse i Danmark. Folkeskolen står overfor en stor reform, hvor blandt andet IT skal inddrages mere i undervisningen, og der i stigende grad vil blive fokuseret på den enkelte elevs læring fx gennem individuelle læringsmål. Det vil betyde, at lærerne i endnu højere grad skal kunne undervisningsdifferentiere for at imødekomme alle elevers målsætninger. I 2012 påbegyndtes i Aalborg Kommune en stor indsats for at styrke inddragelsen af IT på skolerne. Blandt andet fik skolerne tilført midler, der kunne realisere ønsket om 1:1 i alle mellemtrinsklasser i hele kommunen. Det vil sige, at hver elev skulle have en computer eller andet IT- redskab stillet til rådighed i undervisningen. Skansevejens Skole i Nørresundby har i dette skoleår yderligere tilbudt at hele overbygningen kører efter samme 1:1 princip. Dette sker ved, at eleverne selv medbringer computere og enheder (Bring Your Own Device: BYOD), og skolen supplerer op med enheder til de elever, som ikke har mulighed for selv at medbringe. Vi har derfor i dette projekt taget udgangspunkt i matematikundervisningen i en 8. klasse på Skansevejens Skole i Nørresundby. Her vil vi forsøge at belyse, hvad der sker i klasserummet, ved at se på elevernes aktive deltagelse i undervisningen såvel som deres motivation for undervisning. Dette leder os frem til følgende problemformulering som afsæt for det videre projektarbejde. 1.4 Problemformulering Hvad sker der med elevernes deltagelse og motivationen for undervisningen i klasserummet i matematikundervisningen i 8.klasse på Skansevejens Skole, når denne tilrettelægges med afsæt i Flipped Classroom metoden? Fokuspunkter For at svare på vores problemformulering vil vi se nærmere på videndelingen i klasserummet. Herunder videndelingen såvel i elev- elev relationer som i elev- lærer relationer. For at besvare, hvad der sker med elevernes motivation, vil vi undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på denne hos den enkelte elev. 1.5 Afgrænsning og begrebsafklaring Der er ikke én færdig opskrift på et Flipped Classroom. Metoden findes i mange forskellige varianter, der afhænger meget af, underviseren og hvilke elever og fag, der undervises i. Der er store forskelle i det distribuerede digitale materiale, som kan være tekst, lyd, billede og/eller video, som eleverne skal forholde sig til. Ydermere kan 2

11 arbejdsformerne, som anvendes i klasserummet, variere fra individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde og/eller klassearbejde. Endelig skifter lærerrollen også fra primært instruerende til at være mere vejledende i klassen. Vi vil derfor afklare, hvad vi mener, når vi anvender Flipped Classroom og andre nøglebegreber i dette projekt Flipped Classroom Flipped Classroom- begrebet forstår vi som en undervisningssituation, hvor læreren gennem distribution af digitalt materiale flytter formidlingen ud af klasserummet således, at de eleverne modtager denne formidling udenfor det interaktionsnære rum i klassen. Dette medfører at alle elever ideelt set har et forhåndskendskab til det formidlede stof, inden de træder ind i klassen. Arbejdet med stoffet kommer således ind i skolen fx i form af opgaveløsning, eksperimenter eller gennemførte tests. Når vi vælger at ændre en metode til undervisningen, er det vigtigt, at gøre det klart, hvad målene for denne ændring er. Med udgangspunkt i Bergmann og Sams udvikling og implementering af modellen, er vores målsætning med brug af Flipped Classroom: Øget elevdifferentiering Læreren har mere tid til den enkelte elev Eleverne har mere tid til at arbejde med opgaverne i klasserummet Mere samarbejde mellem eleverne Vi forudsætter ikke, at alle eleverne som sådan har opnået fuld forståelse af stoffet, eller at de kan redegøre for dette, men blot at de har et fælles afsæt for det videre arbejde. Eleverne bliver på den måde egne didaktiske designere, mens læreren i højere grad bliver en læringsvejleder, som kan anvise og facilitere metoder til at arbejde videre ud fra den enkelte elevs standpunkt. Læreren bliver således nødt til i stigende grad at anvende læringsteknologier i form af lærings- og/eller videndelingsplatforme og samtidig gøre sig overvejelser om elevdifferentiering i såvel distributionen af det digitale materiale som i selve undervisningen i klasserummet. Karsten Gynther understreger vigtigheden af at læreren medtænker redundans (Gynther, 2005: 56) i det distribuerede materiale, netop for at imødekomme elevernes forskellige faglige niveau. Hvis materialet indeholder flere veje til at opnå ny viden, vil flere elever kunne gavne af den virtuelle formidlingsform Motivation Motivation og interesse er relaterede begreber, men de er forskellige af natur. Interesse er altid rettet mod en genstand eller et område mens motivation er en indre tilstand, der igangsætter, styrer og vedligeholder adfærd (Green, 2002: ). En elevs interesse for et fag eller en problemstilling, antager vi vil have have indflydelse på elevens motivation. Vi vil i dette projekt skelne mellem begrebet interesse, som henviser til elevernes interesse for et specifikt emne i faget matematik, og begrebet motivation, der henviser til andre forhold, der har indflydelse på elevernes lyst til læring. 3

12 Vi skelner mellem indre og ydre motivation med inspiration fra Thomas Nordahls teorier om danske elevers motivation (Nordahl, 2010) samt Ryan og Deci s teori om fagligt selvværd (Deci, 2002). Den ydre motivation definerer vi som værende en tilstand, der læner sig op af et behavioristisk syn, hvor ydre stimuli påvirker vores handlinger til at opnå et ønske eller en stræben efter noget. Den indre motivation betegner vi som en følelse, der er forankret i det enkelte individ Undervisningsformer I dette projekt benytter vi ofte begreberne almen undervisning og Flipped Classroom, idet vi ønsker, at se på nogle af de forskelle, som disse to undervisningsformer indeholder. I den forbindelse læner vi os op ad Sams og Bergmanns generelle betragtninger om disse to undervisningsformer (Bergmann & Sams, 2014: s. 25). Her skal det dog bemærkes, at vi i dette projekt bevidst bruger betegnelsen almen undervisning fremfor begrebet traditionel undervisning, idet vi refererer til det, der almindeligvis sker i 8.B på Skansevejens Skole i matematikundervisningen. Generelt kan nedenstående figur give et indtryk af, hvordan tidsforbruget på forskellige aktiviteter i klasserummet fordeler sig i de to undervisningsformer: Almen undervisning Flipped Classroom Aktivitet Tid [minutter] Aktivitet Tid [minutter] Indledning 5 Indledning 5 Gennemgang af hjemmearbejde 20 Spørgsmål til video 10 Præsentation af nyt emne Individuelle øvelser/forsøg 75 Individuelle øvelser/forsøg Figur 1: Sammenligning af tidsforbruget i klassen i traditionel undervisning og i Flipped Classroom undervisning Især det faktum at præsentation af et nyt emne fjernes fra undervisningstiden i klasselokalet frigiver mere tid til at arbejde individuelt med eleverne i skoletiden. Dette falder i tråd med Karsten Gynthers opfordring til, at underviseren til enhver tid bør afstemme, hvilke aktiviteter der udfoldes i såvel det interaktionsnære som i det interaktionsfrie rum (Gynther, 2005: 54f) samt målet med netop at benytte Flipped Classroom metoden. 4

13 2. Teori 2.1 Elevdeltagelse i undervisningen Når vi i problemformuleringen søger at undersøge, hvad der sker med elevernes deltagelse, når der undervises med afsæt i Flipped Classroom, antager vi først hypotetisk, at aktiv elevdeltagelse i undervisning er befordrende for kvaliteten af læringen hos den enkelte. I det følgende vil vi søge at finde teoretisk argumentation for denne tese. Skæver vi til, hvad nye analyser påpeger, kan vi med fordel se på, Danmarks Evalueringsinstituts (herefter EVA) analyse af, hvad der skaber god og motiverende undervisning. Her fremhæves 5 punkter, hvor elevinddragelse er et af disse. Rapporten konkluderer, at der er et stort uudnyttet potentiale i elevinddragelse, da det styrker både fagligheden, samfundsengagementet og trivslen. (EVA, 2013: 7) Rapporten går yderligere i dybden med, hvordan elevinddragelsen kan implementeres i undervisningen Læreren arbejder med elevinddragelse i undervisningen, fx på følgende måder: - Læreren inddrager eleverne i dialog i undervisningen. - Læreren lytter til eleverne og respekterer deres synspunkter. - Læreren har fokus på elevernes forforståelse i forhold til emnet der undervises i. - Læreren inddrager eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer, når læreren vurderer, at det er hensigtsmæssigt (Ibid.: 6) Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i John Hatties teori om synlig læring. Han påpeger meget direkte: En del traditionel formidling af information og ideer er selvfølgelig nødvendig - men i alt for mange klasserum er der brug for mindre lærerdomineret tale og mere elevtale og - involvering. (...) Den vigtigste opgave for lærere er at lytte. En af vanskelighederne ved så megen lærerstyret taletid er, at det signalerer til eleverne, at lærerne har ejerskab til det faglige indhold og kontrollerer tempoet og sekvenseringen af læringen, og at det reducerer elevernes muligheder for at bruge deres egne tidligere kundskaber, forståelse, sekvensering og spørgsmål (Hattie, 2013: ) Når vi definerer, at elevinddragelse og - deltagelse har positiv effekt på læringen, er det relevant for empiriens analyse og opgavens besvarelse at forholde sig til, hvordan den flerstemmige dialog i nutidens klasserum udspiller sig, og hvilke effekter denne har. Her læner vi os tæt op af teorierne om vidensopbyggelse i klasserummet i videnssamfundets skole, som det beskrives i Skole 2.0 af Birgitte Holm Sørensen et al. 5

14 Der gøres her opmærksom på forskellen mellem de forskellige former for viden; den erkendelsesbaserede og den erfaringsbaserede viden. (Holm Sørensen, 2012: 220) Det væsentligste for vores projekt, er dog vidensopbyggelsen mellem eleverne, der sker i klasserummet, da vi lægger vægt på, at viden er:...levende og dynamisk, da viden er social situeret og Når viden deles, er der tale om, at en eller flere individer besidder en viden, som kommunikativt formidles eller videreføres i et praksisfællesskab mellem en eller flere individer (ibid.: 220) John Hattie deler samme synspunkt om fordelen ved, at eleverne deler viden og kommunikerer i fællesskab:...sigter dialogisk tale på at fremme kommunikationen med og mellem eleverne, at demonstrere værdien af elevernes synspunkter og at hjælpe deltagerne til at dele og opbygge mening kollaborativt. (Hattie, 2013: 125) Wenger påpeger fordelen ved det, han kalder praksisfællesskaber (Wenger 2004), og John Hattie diskuterer i Synlig læring for lærere (Hattie, 2013) fordelen ved at eleverne arbejder sammen med deres kammerater: Kammerater kan påvirke læringen ved at hjælpe, undervise, yde venskab, give feedback og gøre klassen og skolen til et sted, hvor eleverne har lyst til at komme hver dag (ibid.: 131) 2.2 Videndeling i klasserummet Når vi derfor taler om elevdeltagelse i klasserummet, er det i dette projekt relevant at fokusere på videndeling og videntilegnelse mellem aktørerne i klasserummet. Der findes forskellige former for viden. Traditionelt skelners mellem den erkendelsesbaserede og den erfaringsbaserede viden. Den erkendelsesbaserede viden er teoretisk viden, der oftest udtrykkes eksplicit i bøger og databaser og ofte med tydelig henvisning til det, der er kilden til viden. Den erfaringsbaserede viden derimod udtrykkes i en mere social kontekst i en interaktion mellem individet og omgivelserne, hvor viden anvendes, defineres og manifesteres gennem handling, som det beskrives i Skole 2.0 (Holm Sørensen, 2012: 220). Wenger ville kalde det et socialt situeret fænomen, hvilket peger på, at den erfaringsbaserede viden ikke alene er knyttet til selve processen, men viden, der uløseligt er knyttet til handling. Knowledge lives in the human act of knowing (Wenger, McDermott og Snyder 2002: 8 i Holm Sørensen, 2012) Ud fra dette definerer de viden ud fra fire aspekter, der omhandler både social og individuel viden, som konstrueres gennem deltagelse og interaktion i sociale fællesskaber. Holm Sørensen et al. definerer konstruktionen af viden og videndelingen med inspiration fra den japanske teori af Nonaka og Takeuchi: 6

15 Når der tales om konstruktion af ny viden hos det enkelte individ, sker det ved, at viden, der ikke tidligere var tilgængelig, bliver tilgængeliggjort. (...) Når viden deles, er der tale om, at en eller flere individer besidder en viden, som kommunikativt formidles eller videreføres i et praksisfællesskab mellem en eller flere individer. (ibid.: ) Nonaka og Takeuchi taler om tavs viden, der transformeres til eksplicit viden. Når viden transformeres, vil der ofte være tale om en transformation af tavs viden til eksplicit viden - enten hos den enkelte individ eller hos en gruppe af individer. Den tavse viden stammer fra Michael Polanyis kendte citat we know more than we can tell (1966) - vi ved mere, end vi er i stand til at formidle med ord. Han skelner mellem to former for tavs viden - den der kan transformeres ved at italesættes med ord, og den der er uudsigelig og aldrig kan omsættes til ord. Med inspiration heraf har Nonaka og Takeuchi opstillet en model for, hvordan tavs viden kan gøres eksplicit og deles med flere (Nonaka og Takeuchi, 1995: 57): Til tavs viden Til eksplicit viden Fra tavs viden Socialisering Eksternalisering Fra eksplicit viden Internalisering Kombination Figur 2: Model for hvordan tavs viden kan gøre eksplicit og deles Den japanske teori kan fordelagtigt perspektiveres til vores danske skolesystems socialkonstruktivistiske tradition med fokus på dialogisk læring. Kravet om dialog i læring er noget, som er dybt forankret i dansk pædagogisk tradition. Vejen til læring går over kommunikation (Sorensen: ) Med Flipped Classroom bliver kommunikationen og dialogen i og udenfor klasserummet en anden. Bergmann og Sams påpeger, at Flipped Classroom gør det muligt for lærere at udnytte informationsteknologien til at øge interaktionen med eleverne. Så selvom videntilegnelsen via et distribueret digitalt materiale hjemme oftest kan kategoriseres mere eller mindre som envejskommunikation, så taler Flipped Classroom- princippet ikke for at erstatte dialogen og interaktionen i klasseværelset med instruktioner på nettet. I stedet skabes en ideel sammensmeltning af onlinebaserede læreprocesser samt dialog og vidensbearbejdning, også betegnet Blended Learning. 2.3 Blended Learning Blended learning er et forholdsvis nyt begreb, der stammer fra USA. Det betegner en undervisningsform, hvor forskellige pædagogiske og didaktiske metoder, forskellige 7

16 teknologier mikses med både tilstedeværelsesundervisning og netbaserede undervisningsformer. (Georgsen, 2004 i Gynther, 2009:11). Læringsrummet i Blended Learning fordrer en række didaktiske beslutninger om både tid og rum. Der er her tale om en større fleksibilitet og øget samarbejde uafhængig af tid og sted qua online kommunikation og dialogisk læring. Gynther peger på, at Blended Learning er et produkt af de udviklingstendenser i samfundet, der peger på, at vi er på vej ind i det lærende samfund (Qvortrup, 2001 ibid.: 20). Blended Learning er altså snarere et begreb for en hverdagspraksis, hvor IKT spiller en væsentlig rolle i vores videntilegnelse, end en ny didaktisk metode. Derfor er der mulighed for at lade det virtuelle praksisfællesskab blive en motivator for videntilegnelse. 2.4 Motivationsteori Den danske filosof og teolog Knud Ejler Løgstrup gjorde sig tanker om, hvad der motiverer det enkelte individ. Han brugte i stedet begrebet grund om det, et menneske selv mener, er det, der driver det til at gøre et eller andet. Ordet motiv brugte han om det, andre så som den egentlige, og måske ubevidste, drivkraft bag handlingen. Vi har valgt, kun at anvende denne tilgang i begrænset omfang i resten af opgaven, men har den in mente for at understrege, at motivation også har grund i etiske aspekter af vores eksistens. En af de andre ældre filosoffer Sibbern, mente at der i os bor én central, naturlig drivkraft, som giver energi til vores aktiviteter. Andre filosoffer og psykologer mener, at det ikke drejer sig om adfærd, men i stedet om handlinger. Forskellen på adfærd og handlinger er, at de sidste er intentionelle dvs. at man har en hensigt eller mening eller et formål med at udføre dem. (Vejleskov, 2009: 25) Men et er, hvad der er filosofiske spekulationer, mens andre videnskabsteoretikeres bud på, hvad motivation er, bygger på empiriske undersøgelser. Dog er det væsentligt både at skele til de filosofiske og de teoretiske bud, hvis vi skal søge at forstå begrebet motivation. Grænsen mellem filosofi og videnskab er flydende. Den engelsk- amerikanske filosof John Searle siger: Når man først begynder at få sikker viden om et eller andet emneområde, så filosoferer man ikke mere over det, men arbejder videnskabeligt med det (ibid.: 23) På baggrund af dette, må vores definition af begrebet motivation være, dét, der får os til at gøre noget eller ikke at gøre noget. Mere skematisk kan det beskrives som en tredeling af først erkendelse, dernæst følelser og herefter et motiv for en handling, et ønske, et behov, en stræben efter opfyldelse illustreret nedenfor. 8

17 Figur 3: Processen fra erkendelse hos eleven til den udførte handling Motivation for undervisningen Når vi i problemformuleringen spørger ind til, hvad Flipped Classroom betyder for elevernes motivation, er det bl.a. med afsæt i John Hatties undersøgelse om synlig læring, og om hvad god undervisning er. Ikke overraskende konkluderer han, at elevers motivation er betinget af en lang række faktorer såsom læreren, klasserumskulturen, organiseringen af undervisningen, de fysiske rammer osv. Elevers motivation i forbindelse med konkret undervisning er et interessant felt, men der er desværre ikke foretaget særlig mange undersøgelser heraf. Når vi undersøger dette, kan observationer og interviews give indblik i elevernes adfærd og motivation i forbindelse med den konkrete undervisning, mens spørgeskemaundersøgelserne giver et mere generelt billede af elevernes interesse og motivation i forhold til Flipped Classroom- undervisning. Dette beskrives nærmere i metodeafsnittet. Når der er tale om motivation i klasserummet samt i lærings- og pædagogiske sammenhænge, kan vi vælge at skelne mellem direkte og indirekte motivation. Særligt nysgerrighed som præstationsmotiv samt Abraham Maslows selvrealiseringsmotiv, som han opstiller i behovspyramiden er af betydelig interesse i pædagogiske sammenhænge. Hertil må vi konkludere, at de emotionelle og sociale motiver i skolesammenhænge også er af høj betydning. Hvis eleverne virkelig er nysgerrige og virkelig gerne vil blive klogere på det, der undervises i, er de i hvert fald direkte motiverede, og det er langt bedre, end hvis de er indirekte motiverede og hører efter eller læser lektier for at få ros eller gode karakterer eller for at undgå ubehageligheder. (Vejleskov, 2009: 63) Figur 4: Maslows behovspyramide 9

18 Præstationsmotivet og fiaskofrygten betegnes som værende sociale motiver, fordi det handler om, at man har et ønske om at klare sig godt i forhold til andre og i andres øjne, og at man ønsker ikke at dumme sig overfor dem. Stræber man derimod efter at blive dygtig til noget, fordi man er interesseret i det og uafhængigt af andres mening, er der tale om et kognitivt motiv, videbegær, eller om et aktivitetsmotiv (ibid.:119). Udover præstationsmotivet, regner flere motivationspsykologer, her iblandt Maslow, med følgende sociale motiver: Kontaktmotivet, magtmotivet og hjælpe- andre- motivet. Magtmotivet kan betragtes som behovet for at hævde sig overfor andre og måle sig med andre med det for øje at være bedre. (Vejleskov 2009: 87) Kontaktmotivet må betegnes som det centrale sociale motiv, idet vi fra helt spæde søger kontakt med moderen - ikke blot for at få opfyldt det basale behov for føde, men også for at opfylde sansebehovene ved at lytte til moderens stemme, få øjenkontakt, berøring mv. Vejleskov bruger udtrykkene hjælpe- andre- motivet og få- hjælp- motivet, som en del af kontaktmotivet. (ibid.:88), og det er derfor væsentligt at have med i denne opgave til at belyse elevernes motivation og sociale samspil i klasserummet. I pædagogisk sammenhæng er det klart, at set fra lærersiden spiller hjælpe- andre- motivet tit en vigtig rolle, men for elevers vedkommende er det tit få- hjælp- motivet, der får dem til at gøre det ene eller at undlade at gøre det andet. (ibid.: 88) John Hattie er en af de førende eksperter i undersøgelser om elevers motivation for undervisning og læring i nyere tid. Han har foretaget studier og undersøgelser i det, han kalder for visible learning synlig læring. Her har han undersøgt, hvad der påvirker elever for at opnå størst effekt af det lærte. Bl.a. har han undersøgt motivation som faktor for videntilegnelse, og opstiller denne som en af forudsætningerne for at lære mest. Vi antager derfor i dette projekt, at motivation er en væsentlig faktor for at kunne lære mest muligt. Når vi vil undersøge elevernes motivation for undervisningen, taler vi her om det, vi definerer som indre motivation Self- determination theory Self- determination theory (herefter SDT) er en teori om indre motivation (Deci, 2002:). Ifølge SDT er menneskers indre motivation styret af tre basale psykologiske behov: Autonomi, relationer/tilhørsforhold og kompetencer. SDT er baseret på en tænkning der forudsætter at mennesker har et grundlæggende behov for udvikling, og at mennesker naturligt vil være interesserede i at lære nyt. Med udgangspunkt i dette, kan vi fastsætte tre kendetegn for indre motivation: Aktivitet, engagement og målrettethed. Disse motivationstegn observeres i empirien og analyseres i forsøget på at besvare vores problemformulering. Det er derfor væsentligt at gøre opmærksom på, at vi i dette projekt fokuserer på det, vi her definerer som indre motivation hos eleverne. 10

19 Thomas Nordahl har i forbindelse med hans teorier om LP- modellen, arbejdet med elevernes motivation. Han peger som Ryan og Deci også på forskellen mellem indre og ydre motivation. I læringssammenhæng kan forståelsen og vægtningen af indre motivation relateres til princippet om selvreguleret læring. I selvreguleret læring skal eleven i høj grad styre sine egne læreprocesser, og dette vil af eleven kræve en relativt stærk indre motivation. For at denne form for selvreguleret læring skal blive en realitet, er det nødvendigt, at læreren differentierer sin undervisning. Her har læreren fokus på, at eleverne har ansvar for egen læring, og at der i undervisningens tilrettelæggelse er en del individuelt arbejde. Denne form for differentieret undervisning skal fremme en udvikling af selvreguleret læring hos eleverne, og intentionen er dermed, at det også fremmer en implicit stærkere indre motivation. Lærerens rolle som læringsvejleder i disse læreprocesser må derfor anses for afgørende for elevernes læringsudbytte. Når motivationen vokser, vokser præstationerne og omvendt. Den gode lærer styrker denne sammenhæng. (Manger, 2009: 15) 2.5 Lærerens rolle Når vi i dette projekt har til hensigt at undersøge elevernes deltagelse og motivation, er det nødvendigt også at forholde sig til lærerens rolle, da denne ændrer sig markant, når Flipped Classroom benyttes som undervisningsmetode. Først må vi definere, hvad der kendetegner lærerens rolle i den almene undervisning (se afsnit 3). Vi må betragte os selv (red. lærerne) som positive forandringsagenter for de elever, der kommer til os (...) Min pointe er, at lærernes overbevisninger og engagement er de væsentligste påvirkningsfaktorer i forhold til elevernes præstationer, som vi kan have en vis kontrol over (Hattie, 2013: 51) Den traditionelle lærerrolle har koncentreret sig om formidling af faglig viden og færdigheder i et klasseværelsesmiljø præget af tavleundervisning, samtale, demonstration osv. Teorien om videnssamfundets skole (Birgitte Holm Sørensen et al., 2009), sætter fokus på, at den traditionelle lærerrolle i dag rummer meget mere end det, der sker inde i det fysiske klasserum. Lærerens tidligere rolle som instruktør og videnskilde er i dag udvidet til flere andre funktioner afhængigt af, hvorledes undervisningen er tilrettelagt. Projektarbejde, mere selvstyrende arbejde blandt eleverne og inddragelsen af IKT og multimedier har stor betydning for lærerens rolle. Når vi i dette projekt henviser til den nutidige, almene undervisning og lærerens rolle heri, er det væsentligt at skelne mellem den traditionelle lærerrolle og lærerrollen i videnssamfundets skole, som vi her definerer som den almene lærerrolle. 11

20 I den traditionelle klasseundervisning positionerer læreren sig ved at være vidensformidler og den, der tager styringen over arbejdsprocesserne, typisk med forudsigelige og klart definerede mål. I undervisningen i vidensamfundets skole er det stadig læreren, der har det overordnede ansvar, selvom eleverne i varierende udstrækning typisk er selvstyrende. Dette skaber også en ny lærer- elev- relation, der i høj grad får betydning for definitionen af lærerens rolle. Med andre ord skal læreren både håndtere elevernes større frihed og samtidig som leder sikre faglige og tværfaglige målrettede processer. (Holm Sørensen, 2012: ) Lærerrollen i Flipped Classroom undervisning Det traditionelle hierarki mellem lærer og elev er i videnssamfundets skole og i den velfungerende netværksskole nedbrudt, og det forventes i flere sammenhænge af både læreren og eleverne, at eleverne søger hjælp hos hinanden før, de spørger læreren. Her læner vi os op ad begreberne, der præsenteres i Skole 2.0 (Holm Sørensen, 2009) Det traditionelle vertikale hierarki mellem lærer og elev, er dermed ændret når undervisningen gør brug af digitale medier. Læreren fungerer i stedet som vejleder og indgår sammen med eleverne i et fællesskab i videntilegnelsen. Læreren bør ikke være leverandør af information, ligesom lærerrollen ikke bør være overleverende i sin profil. Derimod bør læreren være kommunikativt og interaktivt orienteret mod tilrettelæggelse og facilitering af læring ud fra en vægt på de meta- kommunikative handlinger (Sorensen, 2000: 249) Den gode lærer Efter at have defineret forskellen på den traditionelle og den nutidige lærerrolle, vil vi nu forholde os til, hvad der karakteriserer den gode lærer. John Hattie bruger betegnelsen den inspirerende lærer (Hattie, 2013), mens Per Fibæk Laursen taler om den autentiske lærer (Fibæk Laursen, 2004). I det følgende vil disse to begreber defineres, da de tilsammen danner grundlaget for, hvad vi mener, er forudsætningen for at få undervisning med Flipped Classroom til at lykkedes. Når John Hattie taler om den inspirerende lærer, så henviser han til Steele s model for inspirerende undervisning: Den inspiration kommer både fra, at lærere evaluerer deres egen effekt, og at lærere lader sig inspirere af eleverne - deres reaktioner, læring og udfordringer. Hun (læreren red.) følger hver dimensions vej: vejen til at løse undervisningsproblemer, vejen til at at fortolke hændelser, der udvikler sig, vejen til at være sensitiv over for konteksten, vejen til at evaluere læringen, vejen til at teste hypoteser, vejen til at udvise respekt, vejen til at udvise passion for undervisning og læring og vejen til at hjælpe eleverne til at forstå kompleksitet. (Hattie, 2013: 62) 12

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Flipped Classroom Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Præsentation Henning Romme Lund Gymnasie-lektor på Roskilde Gymnasium Fag: Samfundsfag og historie Pædagogisk IT-vejleder

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere