Flippertid. - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen. Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flippertid. - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen. Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe"

Transkript

1 - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe 2. semester, 1.års opgave Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen 28. maj 2014

2 aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen Maj, 2014 Rapporten indeholder 43,3ns. ( anslag) - 2. semester MIL, 1. årsprojekt Gruppemedlemmer: Eva Sjælland (studienr.: ) Rasmus Mørk Rasmussen (studienr.: ) Christian Østerballe (studienr.: ) Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet - under it- vest- samarbejdet. ii

3 ABSTRACT Time to flip participatory and motivated pupils ICT in Learning Processes Theory and Design This project is a study on student motivation and engagement in math education in grade 8 at Skansevejens Skole in Nørresundby. We want to investigate and examine differences in the above features when lessons are organized as traditional tuition or, in comparison, organized by Flipped Classroom principles. The concept of Flipped Classroom is a teaching method where direct tutoring is moved out of the classroom facilitated by the use of ICT. Our starting point is teaching practice in two different teaching situations. Our approach to this project is grounded in social constructivistic beliefs, while that is fundamentally rooted in the teaching traditions of the Danish public school system, where we believe that learning takes place when people interact and with language as the primary promoter of knowledge. Thus focus is on the relational associations, negotiation of meaning, and the construction of knowledge between the participants. This approach is also basis for the chosen parameters we believe reflect the level of learning, motivation, and participation in the classroom. During our study of these parameters we apply 3 different types of empirical evidence. This evidence is used both qualitatively and quantitatively to obtain the widest interpretation. We conclude that both motivation and participatory level increases when lessons facilitates the use of collaborative knowledge constructing dialogue and cooperation in the classroom. ii

4 ABSTRAKT aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen IKT i læreprocesser brug og betydning Nærværende 1. års projekt, omhandler elevers motivation og deres deltagelse i 8.B s matematikundervisning på Skansevejens Skole i Nørresundby. Vi ønsker at undersøge, om vi kan se forskelle i ovennævnte faktorer, når undervisningen planlægges alment kontra, når den planlægges efter Flipped Classroom metoden. Begrebet almen undervisning dækker over den undervisningsform, der normalt anvendes i matematikundervisningen på den pågældende skole. Begrebet Flipped Classroom dækker over en undervisning, hvor formidlingen af nyt stof er flyttet ud af klasseværelset vha. IKT. Vi tager derfor udgangspunkt i et praksisfelt i forandring ud fra 2 enkelte undervisningssituationer. Vi tager i projektet afsæt i den socialkonstruktivistiske tankegang, da denne læner sig op ad den danske, pædagogiske folkeskoleskoletradition, hvor læring er noget, der sker i samspil med andre, og hvor sproget er primær katalysator for videntilegnelse. Fokus er derfor på de relationelle sammenhænge, og på de meningsforhandlinger og den vidensopbyggende dialog mellem de deltagende parter. Denne tilgang ligger også til grund for valget af de parametre, vi mener afspejler niveauet for læring i klasserummet, motivation og deltagelse. Vi har i undersøgelsen af førnævnte parametre anvendt 3 typer empiri. Disse anvendes både kvalitativt og kvantitativt for at give den bredest mulige tolkning. Vi kan konkludere, at både elevernes motivation og deres generelle deltagelse stiger, når undervisningen lægger op til kollaborativ vidensopbyggende dialog og mere samarbejde i klasserummet. ii

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation og præsentation af problemfeltet Problemstilling Problemformulering Fokuspunkter Afgrænsning og begrebsafklaring Flipped Classroom Motivation Undervisningsformer Teori Elevdeltagelse i undervisningen Videndeling i klasserummet Blended Learning Motivationsteori Motivation for undervisningen Self- determination theory Lærerens rolle Lærerrollen i Flipped Classroom undervisning Den gode lærer Undervisningsforløbene Almen undervisning Beskrivelse af almen undervisningslektion Flipped Classroom undervisning Beskrivelse af Flipped Classroom undervisningslektion Metode Videnskabsteori ii

6 4.2 Undersøgelsesdesign og empirisk metode Single casestudie Observationer Spørgeskemaundersøgelse Semistrukturerede forskningsinterview Operationalisering Motivation Elevdeltagelse Datatriangulering Metodekritik Validitet Reliabilitet Insiderperson i genstandsfeltet Sammenligningsgrundlag Analyse Motivation Undervisningens relevans Spændende undervisning Samarbejde Sociale mønstre Emotionelle motiver Lærerrollens påvirkning af eleverne Elevdeltagelse Dialog og samarbejde Ansvar for egen læring Kollaborativ vidensopbyggelse Erfaringsbaseret viden Elevinddragelse Konklusion Perspektivering ii

7 Arbejdsdeling Vores arbejde har været udpræget dialogisk og kollaborativt og er et udtryk for en fælles indsats. Dette har i høj grad været et led i vores læreproces. Fælles: Problemstilling Problemformulering Fokuspunkter Indledning til metode Undersøgelsesdesign og emperisk metode Operationalisering Christian Østerballe og Eva Sjælland: Afgrænsning og begrebsafklaring Teori: 2.2, 2.3 Analyse Konklusion Perspektivering Rasmus Mørk Rasmussen og Eva Sjælland: Metodekritik Individuelt: Christian Østerballe: Motivation og præsentation af problemfeltet Undervisningsforløbene Alle figurer i opgaven DVD materiale Rasmus Mørk Rasmussen: Analyse af observation Datatriangulering Kollaborativ vidensopbyggelse Eva Sjælland: Teori: 2.1, 2.4, 2.5, Videnskabsteori ii

8 Forord Dette 1. års projekt er skrevet på vores studium på uddannelsen til Master i IKT og Læring, på Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, og Roskilde Universitet under IT- vest samarbejdet. Bagerst har vi vedhæftet bilag og to DVD er med empiriske rådata. Af hensyn til deltagernes anonymitet findes dette materiale kun i udgaver til vejleder og censor. Vi vil gerne takke 8.b på Skansevejens Skole i Nørresundby for deres tålmodighed under gentagne observationer, og specielt tak til de fire elever, der har ladet sig interviewe. Læsevejledning Når vi behandler vores empiri analytisk har vi markeret dette ved at indrykke teksten og markere den med kursiv, både for at gøre denne del af projektet mere tydelig, men også for at lette læsevenligheden generelt. ii

9 Eva Sjælland Rasmus Mørk Rasmussen Christian Østerballe - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen 1. Indledning 1.2 Motivation og præsentation af problemfeltet Flipped Classroom er en model, der blev udviklet og implementeret i forskellige klasseværelser i USA i begyndelsen af Jonathan Bergmann og Aaron Sams anses i dag som hovedmændene bag modellen, der i stigende grad florerer i den vestlige undervisningsverden. Modellen nytænker rammerne for undervisning, hvor fx et læreroplæg ses på en video af eleverne derhjemme. Salman Kahn s udvikling af Khan Academy, et amerikansk website indeholdende mere end 3000 faglige videopræsentationer inden for en bred fagrække, har således også udgjort en væsentlig faktor for udbredelsen af modellen. I de seneste år har Flipped Classroom vundet stigende indpas i det danske undervisningssystem, og er stadig et emne med stor mediebevågenhed (Andersen, 2014). Underviserens formidling af nyt stof foregår derfor oftest hjemme hos eleven via distribueret digitalt materiale, mens arbejdet med opgaverne foregår i klasserummet. Læreren får mere tid til den enkelte elev i klassen, og har i højere grad mulighed for at differentiere sin undervisning. Eleverne samarbejder i højere grad om opgaverne, og oplever at de skal vente i kortere tid på at få hjælp af læreren. Flipped Classroom er derfor et bud på, hvordan fokus flyttes fra undervisning til læring. På dansk er Flipped Classroom ofte blevet kaldt undervisning på hovedet. Når undervisningens tilrettelæggelse ændres, medfører det også en ændringer inde i selve klasserummet. 1

10 1.3 Problemstilling Med baggrund i ovenstående indledning vil vi gerne undersøge, hvilke ændringer Flipped Classroom som metode kan facilitere i en almindelig folkeskoleklasse i Danmark. Folkeskolen står overfor en stor reform, hvor blandt andet IT skal inddrages mere i undervisningen, og der i stigende grad vil blive fokuseret på den enkelte elevs læring fx gennem individuelle læringsmål. Det vil betyde, at lærerne i endnu højere grad skal kunne undervisningsdifferentiere for at imødekomme alle elevers målsætninger. I 2012 påbegyndtes i Aalborg Kommune en stor indsats for at styrke inddragelsen af IT på skolerne. Blandt andet fik skolerne tilført midler, der kunne realisere ønsket om 1:1 i alle mellemtrinsklasser i hele kommunen. Det vil sige, at hver elev skulle have en computer eller andet IT- redskab stillet til rådighed i undervisningen. Skansevejens Skole i Nørresundby har i dette skoleår yderligere tilbudt at hele overbygningen kører efter samme 1:1 princip. Dette sker ved, at eleverne selv medbringer computere og enheder (Bring Your Own Device: BYOD), og skolen supplerer op med enheder til de elever, som ikke har mulighed for selv at medbringe. Vi har derfor i dette projekt taget udgangspunkt i matematikundervisningen i en 8. klasse på Skansevejens Skole i Nørresundby. Her vil vi forsøge at belyse, hvad der sker i klasserummet, ved at se på elevernes aktive deltagelse i undervisningen såvel som deres motivation for undervisning. Dette leder os frem til følgende problemformulering som afsæt for det videre projektarbejde. 1.4 Problemformulering Hvad sker der med elevernes deltagelse og motivationen for undervisningen i klasserummet i matematikundervisningen i 8.klasse på Skansevejens Skole, når denne tilrettelægges med afsæt i Flipped Classroom metoden? Fokuspunkter For at svare på vores problemformulering vil vi se nærmere på videndelingen i klasserummet. Herunder videndelingen såvel i elev- elev relationer som i elev- lærer relationer. For at besvare, hvad der sker med elevernes motivation, vil vi undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på denne hos den enkelte elev. 1.5 Afgrænsning og begrebsafklaring Der er ikke én færdig opskrift på et Flipped Classroom. Metoden findes i mange forskellige varianter, der afhænger meget af, underviseren og hvilke elever og fag, der undervises i. Der er store forskelle i det distribuerede digitale materiale, som kan være tekst, lyd, billede og/eller video, som eleverne skal forholde sig til. Ydermere kan 2

11 arbejdsformerne, som anvendes i klasserummet, variere fra individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde og/eller klassearbejde. Endelig skifter lærerrollen også fra primært instruerende til at være mere vejledende i klassen. Vi vil derfor afklare, hvad vi mener, når vi anvender Flipped Classroom og andre nøglebegreber i dette projekt Flipped Classroom Flipped Classroom- begrebet forstår vi som en undervisningssituation, hvor læreren gennem distribution af digitalt materiale flytter formidlingen ud af klasserummet således, at de eleverne modtager denne formidling udenfor det interaktionsnære rum i klassen. Dette medfører at alle elever ideelt set har et forhåndskendskab til det formidlede stof, inden de træder ind i klassen. Arbejdet med stoffet kommer således ind i skolen fx i form af opgaveløsning, eksperimenter eller gennemførte tests. Når vi vælger at ændre en metode til undervisningen, er det vigtigt, at gøre det klart, hvad målene for denne ændring er. Med udgangspunkt i Bergmann og Sams udvikling og implementering af modellen, er vores målsætning med brug af Flipped Classroom: Øget elevdifferentiering Læreren har mere tid til den enkelte elev Eleverne har mere tid til at arbejde med opgaverne i klasserummet Mere samarbejde mellem eleverne Vi forudsætter ikke, at alle eleverne som sådan har opnået fuld forståelse af stoffet, eller at de kan redegøre for dette, men blot at de har et fælles afsæt for det videre arbejde. Eleverne bliver på den måde egne didaktiske designere, mens læreren i højere grad bliver en læringsvejleder, som kan anvise og facilitere metoder til at arbejde videre ud fra den enkelte elevs standpunkt. Læreren bliver således nødt til i stigende grad at anvende læringsteknologier i form af lærings- og/eller videndelingsplatforme og samtidig gøre sig overvejelser om elevdifferentiering i såvel distributionen af det digitale materiale som i selve undervisningen i klasserummet. Karsten Gynther understreger vigtigheden af at læreren medtænker redundans (Gynther, 2005: 56) i det distribuerede materiale, netop for at imødekomme elevernes forskellige faglige niveau. Hvis materialet indeholder flere veje til at opnå ny viden, vil flere elever kunne gavne af den virtuelle formidlingsform Motivation Motivation og interesse er relaterede begreber, men de er forskellige af natur. Interesse er altid rettet mod en genstand eller et område mens motivation er en indre tilstand, der igangsætter, styrer og vedligeholder adfærd (Green, 2002: ). En elevs interesse for et fag eller en problemstilling, antager vi vil have have indflydelse på elevens motivation. Vi vil i dette projekt skelne mellem begrebet interesse, som henviser til elevernes interesse for et specifikt emne i faget matematik, og begrebet motivation, der henviser til andre forhold, der har indflydelse på elevernes lyst til læring. 3

12 Vi skelner mellem indre og ydre motivation med inspiration fra Thomas Nordahls teorier om danske elevers motivation (Nordahl, 2010) samt Ryan og Deci s teori om fagligt selvværd (Deci, 2002). Den ydre motivation definerer vi som værende en tilstand, der læner sig op af et behavioristisk syn, hvor ydre stimuli påvirker vores handlinger til at opnå et ønske eller en stræben efter noget. Den indre motivation betegner vi som en følelse, der er forankret i det enkelte individ Undervisningsformer I dette projekt benytter vi ofte begreberne almen undervisning og Flipped Classroom, idet vi ønsker, at se på nogle af de forskelle, som disse to undervisningsformer indeholder. I den forbindelse læner vi os op ad Sams og Bergmanns generelle betragtninger om disse to undervisningsformer (Bergmann & Sams, 2014: s. 25). Her skal det dog bemærkes, at vi i dette projekt bevidst bruger betegnelsen almen undervisning fremfor begrebet traditionel undervisning, idet vi refererer til det, der almindeligvis sker i 8.B på Skansevejens Skole i matematikundervisningen. Generelt kan nedenstående figur give et indtryk af, hvordan tidsforbruget på forskellige aktiviteter i klasserummet fordeler sig i de to undervisningsformer: Almen undervisning Flipped Classroom Aktivitet Tid [minutter] Aktivitet Tid [minutter] Indledning 5 Indledning 5 Gennemgang af hjemmearbejde 20 Spørgsmål til video 10 Præsentation af nyt emne Individuelle øvelser/forsøg 75 Individuelle øvelser/forsøg Figur 1: Sammenligning af tidsforbruget i klassen i traditionel undervisning og i Flipped Classroom undervisning Især det faktum at præsentation af et nyt emne fjernes fra undervisningstiden i klasselokalet frigiver mere tid til at arbejde individuelt med eleverne i skoletiden. Dette falder i tråd med Karsten Gynthers opfordring til, at underviseren til enhver tid bør afstemme, hvilke aktiviteter der udfoldes i såvel det interaktionsnære som i det interaktionsfrie rum (Gynther, 2005: 54f) samt målet med netop at benytte Flipped Classroom metoden. 4

13 2. Teori 2.1 Elevdeltagelse i undervisningen Når vi i problemformuleringen søger at undersøge, hvad der sker med elevernes deltagelse, når der undervises med afsæt i Flipped Classroom, antager vi først hypotetisk, at aktiv elevdeltagelse i undervisning er befordrende for kvaliteten af læringen hos den enkelte. I det følgende vil vi søge at finde teoretisk argumentation for denne tese. Skæver vi til, hvad nye analyser påpeger, kan vi med fordel se på, Danmarks Evalueringsinstituts (herefter EVA) analyse af, hvad der skaber god og motiverende undervisning. Her fremhæves 5 punkter, hvor elevinddragelse er et af disse. Rapporten konkluderer, at der er et stort uudnyttet potentiale i elevinddragelse, da det styrker både fagligheden, samfundsengagementet og trivslen. (EVA, 2013: 7) Rapporten går yderligere i dybden med, hvordan elevinddragelsen kan implementeres i undervisningen Læreren arbejder med elevinddragelse i undervisningen, fx på følgende måder: - Læreren inddrager eleverne i dialog i undervisningen. - Læreren lytter til eleverne og respekterer deres synspunkter. - Læreren har fokus på elevernes forforståelse i forhold til emnet der undervises i. - Læreren inddrager eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer, når læreren vurderer, at det er hensigtsmæssigt (Ibid.: 6) Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i John Hatties teori om synlig læring. Han påpeger meget direkte: En del traditionel formidling af information og ideer er selvfølgelig nødvendig - men i alt for mange klasserum er der brug for mindre lærerdomineret tale og mere elevtale og - involvering. (...) Den vigtigste opgave for lærere er at lytte. En af vanskelighederne ved så megen lærerstyret taletid er, at det signalerer til eleverne, at lærerne har ejerskab til det faglige indhold og kontrollerer tempoet og sekvenseringen af læringen, og at det reducerer elevernes muligheder for at bruge deres egne tidligere kundskaber, forståelse, sekvensering og spørgsmål (Hattie, 2013: ) Når vi definerer, at elevinddragelse og - deltagelse har positiv effekt på læringen, er det relevant for empiriens analyse og opgavens besvarelse at forholde sig til, hvordan den flerstemmige dialog i nutidens klasserum udspiller sig, og hvilke effekter denne har. Her læner vi os tæt op af teorierne om vidensopbyggelse i klasserummet i videnssamfundets skole, som det beskrives i Skole 2.0 af Birgitte Holm Sørensen et al. 5

14 Der gøres her opmærksom på forskellen mellem de forskellige former for viden; den erkendelsesbaserede og den erfaringsbaserede viden. (Holm Sørensen, 2012: 220) Det væsentligste for vores projekt, er dog vidensopbyggelsen mellem eleverne, der sker i klasserummet, da vi lægger vægt på, at viden er:...levende og dynamisk, da viden er social situeret og Når viden deles, er der tale om, at en eller flere individer besidder en viden, som kommunikativt formidles eller videreføres i et praksisfællesskab mellem en eller flere individer (ibid.: 220) John Hattie deler samme synspunkt om fordelen ved, at eleverne deler viden og kommunikerer i fællesskab:...sigter dialogisk tale på at fremme kommunikationen med og mellem eleverne, at demonstrere værdien af elevernes synspunkter og at hjælpe deltagerne til at dele og opbygge mening kollaborativt. (Hattie, 2013: 125) Wenger påpeger fordelen ved det, han kalder praksisfællesskaber (Wenger 2004), og John Hattie diskuterer i Synlig læring for lærere (Hattie, 2013) fordelen ved at eleverne arbejder sammen med deres kammerater: Kammerater kan påvirke læringen ved at hjælpe, undervise, yde venskab, give feedback og gøre klassen og skolen til et sted, hvor eleverne har lyst til at komme hver dag (ibid.: 131) 2.2 Videndeling i klasserummet Når vi derfor taler om elevdeltagelse i klasserummet, er det i dette projekt relevant at fokusere på videndeling og videntilegnelse mellem aktørerne i klasserummet. Der findes forskellige former for viden. Traditionelt skelners mellem den erkendelsesbaserede og den erfaringsbaserede viden. Den erkendelsesbaserede viden er teoretisk viden, der oftest udtrykkes eksplicit i bøger og databaser og ofte med tydelig henvisning til det, der er kilden til viden. Den erfaringsbaserede viden derimod udtrykkes i en mere social kontekst i en interaktion mellem individet og omgivelserne, hvor viden anvendes, defineres og manifesteres gennem handling, som det beskrives i Skole 2.0 (Holm Sørensen, 2012: 220). Wenger ville kalde det et socialt situeret fænomen, hvilket peger på, at den erfaringsbaserede viden ikke alene er knyttet til selve processen, men viden, der uløseligt er knyttet til handling. Knowledge lives in the human act of knowing (Wenger, McDermott og Snyder 2002: 8 i Holm Sørensen, 2012) Ud fra dette definerer de viden ud fra fire aspekter, der omhandler både social og individuel viden, som konstrueres gennem deltagelse og interaktion i sociale fællesskaber. Holm Sørensen et al. definerer konstruktionen af viden og videndelingen med inspiration fra den japanske teori af Nonaka og Takeuchi: 6

15 Når der tales om konstruktion af ny viden hos det enkelte individ, sker det ved, at viden, der ikke tidligere var tilgængelig, bliver tilgængeliggjort. (...) Når viden deles, er der tale om, at en eller flere individer besidder en viden, som kommunikativt formidles eller videreføres i et praksisfællesskab mellem en eller flere individer. (ibid.: ) Nonaka og Takeuchi taler om tavs viden, der transformeres til eksplicit viden. Når viden transformeres, vil der ofte være tale om en transformation af tavs viden til eksplicit viden - enten hos den enkelte individ eller hos en gruppe af individer. Den tavse viden stammer fra Michael Polanyis kendte citat we know more than we can tell (1966) - vi ved mere, end vi er i stand til at formidle med ord. Han skelner mellem to former for tavs viden - den der kan transformeres ved at italesættes med ord, og den der er uudsigelig og aldrig kan omsættes til ord. Med inspiration heraf har Nonaka og Takeuchi opstillet en model for, hvordan tavs viden kan gøres eksplicit og deles med flere (Nonaka og Takeuchi, 1995: 57): Til tavs viden Til eksplicit viden Fra tavs viden Socialisering Eksternalisering Fra eksplicit viden Internalisering Kombination Figur 2: Model for hvordan tavs viden kan gøre eksplicit og deles Den japanske teori kan fordelagtigt perspektiveres til vores danske skolesystems socialkonstruktivistiske tradition med fokus på dialogisk læring. Kravet om dialog i læring er noget, som er dybt forankret i dansk pædagogisk tradition. Vejen til læring går over kommunikation (Sorensen: ) Med Flipped Classroom bliver kommunikationen og dialogen i og udenfor klasserummet en anden. Bergmann og Sams påpeger, at Flipped Classroom gør det muligt for lærere at udnytte informationsteknologien til at øge interaktionen med eleverne. Så selvom videntilegnelsen via et distribueret digitalt materiale hjemme oftest kan kategoriseres mere eller mindre som envejskommunikation, så taler Flipped Classroom- princippet ikke for at erstatte dialogen og interaktionen i klasseværelset med instruktioner på nettet. I stedet skabes en ideel sammensmeltning af onlinebaserede læreprocesser samt dialog og vidensbearbejdning, også betegnet Blended Learning. 2.3 Blended Learning Blended learning er et forholdsvis nyt begreb, der stammer fra USA. Det betegner en undervisningsform, hvor forskellige pædagogiske og didaktiske metoder, forskellige 7

16 teknologier mikses med både tilstedeværelsesundervisning og netbaserede undervisningsformer. (Georgsen, 2004 i Gynther, 2009:11). Læringsrummet i Blended Learning fordrer en række didaktiske beslutninger om både tid og rum. Der er her tale om en større fleksibilitet og øget samarbejde uafhængig af tid og sted qua online kommunikation og dialogisk læring. Gynther peger på, at Blended Learning er et produkt af de udviklingstendenser i samfundet, der peger på, at vi er på vej ind i det lærende samfund (Qvortrup, 2001 ibid.: 20). Blended Learning er altså snarere et begreb for en hverdagspraksis, hvor IKT spiller en væsentlig rolle i vores videntilegnelse, end en ny didaktisk metode. Derfor er der mulighed for at lade det virtuelle praksisfællesskab blive en motivator for videntilegnelse. 2.4 Motivationsteori Den danske filosof og teolog Knud Ejler Løgstrup gjorde sig tanker om, hvad der motiverer det enkelte individ. Han brugte i stedet begrebet grund om det, et menneske selv mener, er det, der driver det til at gøre et eller andet. Ordet motiv brugte han om det, andre så som den egentlige, og måske ubevidste, drivkraft bag handlingen. Vi har valgt, kun at anvende denne tilgang i begrænset omfang i resten af opgaven, men har den in mente for at understrege, at motivation også har grund i etiske aspekter af vores eksistens. En af de andre ældre filosoffer Sibbern, mente at der i os bor én central, naturlig drivkraft, som giver energi til vores aktiviteter. Andre filosoffer og psykologer mener, at det ikke drejer sig om adfærd, men i stedet om handlinger. Forskellen på adfærd og handlinger er, at de sidste er intentionelle dvs. at man har en hensigt eller mening eller et formål med at udføre dem. (Vejleskov, 2009: 25) Men et er, hvad der er filosofiske spekulationer, mens andre videnskabsteoretikeres bud på, hvad motivation er, bygger på empiriske undersøgelser. Dog er det væsentligt både at skele til de filosofiske og de teoretiske bud, hvis vi skal søge at forstå begrebet motivation. Grænsen mellem filosofi og videnskab er flydende. Den engelsk- amerikanske filosof John Searle siger: Når man først begynder at få sikker viden om et eller andet emneområde, så filosoferer man ikke mere over det, men arbejder videnskabeligt med det (ibid.: 23) På baggrund af dette, må vores definition af begrebet motivation være, dét, der får os til at gøre noget eller ikke at gøre noget. Mere skematisk kan det beskrives som en tredeling af først erkendelse, dernæst følelser og herefter et motiv for en handling, et ønske, et behov, en stræben efter opfyldelse illustreret nedenfor. 8

17 Figur 3: Processen fra erkendelse hos eleven til den udførte handling Motivation for undervisningen Når vi i problemformuleringen spørger ind til, hvad Flipped Classroom betyder for elevernes motivation, er det bl.a. med afsæt i John Hatties undersøgelse om synlig læring, og om hvad god undervisning er. Ikke overraskende konkluderer han, at elevers motivation er betinget af en lang række faktorer såsom læreren, klasserumskulturen, organiseringen af undervisningen, de fysiske rammer osv. Elevers motivation i forbindelse med konkret undervisning er et interessant felt, men der er desværre ikke foretaget særlig mange undersøgelser heraf. Når vi undersøger dette, kan observationer og interviews give indblik i elevernes adfærd og motivation i forbindelse med den konkrete undervisning, mens spørgeskemaundersøgelserne giver et mere generelt billede af elevernes interesse og motivation i forhold til Flipped Classroom- undervisning. Dette beskrives nærmere i metodeafsnittet. Når der er tale om motivation i klasserummet samt i lærings- og pædagogiske sammenhænge, kan vi vælge at skelne mellem direkte og indirekte motivation. Særligt nysgerrighed som præstationsmotiv samt Abraham Maslows selvrealiseringsmotiv, som han opstiller i behovspyramiden er af betydelig interesse i pædagogiske sammenhænge. Hertil må vi konkludere, at de emotionelle og sociale motiver i skolesammenhænge også er af høj betydning. Hvis eleverne virkelig er nysgerrige og virkelig gerne vil blive klogere på det, der undervises i, er de i hvert fald direkte motiverede, og det er langt bedre, end hvis de er indirekte motiverede og hører efter eller læser lektier for at få ros eller gode karakterer eller for at undgå ubehageligheder. (Vejleskov, 2009: 63) Figur 4: Maslows behovspyramide 9

18 Præstationsmotivet og fiaskofrygten betegnes som værende sociale motiver, fordi det handler om, at man har et ønske om at klare sig godt i forhold til andre og i andres øjne, og at man ønsker ikke at dumme sig overfor dem. Stræber man derimod efter at blive dygtig til noget, fordi man er interesseret i det og uafhængigt af andres mening, er der tale om et kognitivt motiv, videbegær, eller om et aktivitetsmotiv (ibid.:119). Udover præstationsmotivet, regner flere motivationspsykologer, her iblandt Maslow, med følgende sociale motiver: Kontaktmotivet, magtmotivet og hjælpe- andre- motivet. Magtmotivet kan betragtes som behovet for at hævde sig overfor andre og måle sig med andre med det for øje at være bedre. (Vejleskov 2009: 87) Kontaktmotivet må betegnes som det centrale sociale motiv, idet vi fra helt spæde søger kontakt med moderen - ikke blot for at få opfyldt det basale behov for føde, men også for at opfylde sansebehovene ved at lytte til moderens stemme, få øjenkontakt, berøring mv. Vejleskov bruger udtrykkene hjælpe- andre- motivet og få- hjælp- motivet, som en del af kontaktmotivet. (ibid.:88), og det er derfor væsentligt at have med i denne opgave til at belyse elevernes motivation og sociale samspil i klasserummet. I pædagogisk sammenhæng er det klart, at set fra lærersiden spiller hjælpe- andre- motivet tit en vigtig rolle, men for elevers vedkommende er det tit få- hjælp- motivet, der får dem til at gøre det ene eller at undlade at gøre det andet. (ibid.: 88) John Hattie er en af de førende eksperter i undersøgelser om elevers motivation for undervisning og læring i nyere tid. Han har foretaget studier og undersøgelser i det, han kalder for visible learning synlig læring. Her har han undersøgt, hvad der påvirker elever for at opnå størst effekt af det lærte. Bl.a. har han undersøgt motivation som faktor for videntilegnelse, og opstiller denne som en af forudsætningerne for at lære mest. Vi antager derfor i dette projekt, at motivation er en væsentlig faktor for at kunne lære mest muligt. Når vi vil undersøge elevernes motivation for undervisningen, taler vi her om det, vi definerer som indre motivation Self- determination theory Self- determination theory (herefter SDT) er en teori om indre motivation (Deci, 2002:). Ifølge SDT er menneskers indre motivation styret af tre basale psykologiske behov: Autonomi, relationer/tilhørsforhold og kompetencer. SDT er baseret på en tænkning der forudsætter at mennesker har et grundlæggende behov for udvikling, og at mennesker naturligt vil være interesserede i at lære nyt. Med udgangspunkt i dette, kan vi fastsætte tre kendetegn for indre motivation: Aktivitet, engagement og målrettethed. Disse motivationstegn observeres i empirien og analyseres i forsøget på at besvare vores problemformulering. Det er derfor væsentligt at gøre opmærksom på, at vi i dette projekt fokuserer på det, vi her definerer som indre motivation hos eleverne. 10

19 Thomas Nordahl har i forbindelse med hans teorier om LP- modellen, arbejdet med elevernes motivation. Han peger som Ryan og Deci også på forskellen mellem indre og ydre motivation. I læringssammenhæng kan forståelsen og vægtningen af indre motivation relateres til princippet om selvreguleret læring. I selvreguleret læring skal eleven i høj grad styre sine egne læreprocesser, og dette vil af eleven kræve en relativt stærk indre motivation. For at denne form for selvreguleret læring skal blive en realitet, er det nødvendigt, at læreren differentierer sin undervisning. Her har læreren fokus på, at eleverne har ansvar for egen læring, og at der i undervisningens tilrettelæggelse er en del individuelt arbejde. Denne form for differentieret undervisning skal fremme en udvikling af selvreguleret læring hos eleverne, og intentionen er dermed, at det også fremmer en implicit stærkere indre motivation. Lærerens rolle som læringsvejleder i disse læreprocesser må derfor anses for afgørende for elevernes læringsudbytte. Når motivationen vokser, vokser præstationerne og omvendt. Den gode lærer styrker denne sammenhæng. (Manger, 2009: 15) 2.5 Lærerens rolle Når vi i dette projekt har til hensigt at undersøge elevernes deltagelse og motivation, er det nødvendigt også at forholde sig til lærerens rolle, da denne ændrer sig markant, når Flipped Classroom benyttes som undervisningsmetode. Først må vi definere, hvad der kendetegner lærerens rolle i den almene undervisning (se afsnit 3). Vi må betragte os selv (red. lærerne) som positive forandringsagenter for de elever, der kommer til os (...) Min pointe er, at lærernes overbevisninger og engagement er de væsentligste påvirkningsfaktorer i forhold til elevernes præstationer, som vi kan have en vis kontrol over (Hattie, 2013: 51) Den traditionelle lærerrolle har koncentreret sig om formidling af faglig viden og færdigheder i et klasseværelsesmiljø præget af tavleundervisning, samtale, demonstration osv. Teorien om videnssamfundets skole (Birgitte Holm Sørensen et al., 2009), sætter fokus på, at den traditionelle lærerrolle i dag rummer meget mere end det, der sker inde i det fysiske klasserum. Lærerens tidligere rolle som instruktør og videnskilde er i dag udvidet til flere andre funktioner afhængigt af, hvorledes undervisningen er tilrettelagt. Projektarbejde, mere selvstyrende arbejde blandt eleverne og inddragelsen af IKT og multimedier har stor betydning for lærerens rolle. Når vi i dette projekt henviser til den nutidige, almene undervisning og lærerens rolle heri, er det væsentligt at skelne mellem den traditionelle lærerrolle og lærerrollen i videnssamfundets skole, som vi her definerer som den almene lærerrolle. 11

20 I den traditionelle klasseundervisning positionerer læreren sig ved at være vidensformidler og den, der tager styringen over arbejdsprocesserne, typisk med forudsigelige og klart definerede mål. I undervisningen i vidensamfundets skole er det stadig læreren, der har det overordnede ansvar, selvom eleverne i varierende udstrækning typisk er selvstyrende. Dette skaber også en ny lærer- elev- relation, der i høj grad får betydning for definitionen af lærerens rolle. Med andre ord skal læreren både håndtere elevernes større frihed og samtidig som leder sikre faglige og tværfaglige målrettede processer. (Holm Sørensen, 2012: ) Lærerrollen i Flipped Classroom undervisning Det traditionelle hierarki mellem lærer og elev er i videnssamfundets skole og i den velfungerende netværksskole nedbrudt, og det forventes i flere sammenhænge af både læreren og eleverne, at eleverne søger hjælp hos hinanden før, de spørger læreren. Her læner vi os op ad begreberne, der præsenteres i Skole 2.0 (Holm Sørensen, 2009) Det traditionelle vertikale hierarki mellem lærer og elev, er dermed ændret når undervisningen gør brug af digitale medier. Læreren fungerer i stedet som vejleder og indgår sammen med eleverne i et fællesskab i videntilegnelsen. Læreren bør ikke være leverandør af information, ligesom lærerrollen ikke bør være overleverende i sin profil. Derimod bør læreren være kommunikativt og interaktivt orienteret mod tilrettelæggelse og facilitering af læring ud fra en vægt på de meta- kommunikative handlinger (Sorensen, 2000: 249) Den gode lærer Efter at have defineret forskellen på den traditionelle og den nutidige lærerrolle, vil vi nu forholde os til, hvad der karakteriserer den gode lærer. John Hattie bruger betegnelsen den inspirerende lærer (Hattie, 2013), mens Per Fibæk Laursen taler om den autentiske lærer (Fibæk Laursen, 2004). I det følgende vil disse to begreber defineres, da de tilsammen danner grundlaget for, hvad vi mener, er forudsætningen for at få undervisning med Flipped Classroom til at lykkedes. Når John Hattie taler om den inspirerende lærer, så henviser han til Steele s model for inspirerende undervisning: Den inspiration kommer både fra, at lærere evaluerer deres egen effekt, og at lærere lader sig inspirere af eleverne - deres reaktioner, læring og udfordringer. Hun (læreren red.) følger hver dimensions vej: vejen til at løse undervisningsproblemer, vejen til at at fortolke hændelser, der udvikler sig, vejen til at være sensitiv over for konteksten, vejen til at evaluere læringen, vejen til at teste hypoteser, vejen til at udvise respekt, vejen til at udvise passion for undervisning og læring og vejen til at hjælpe eleverne til at forstå kompleksitet. (Hattie, 2013: 62) 12

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Forløbsplan til. til undervisere i gymnasiet

Forløbsplan til. til undervisere i gymnasiet Forløbsplan til til undervisere i gymnasiet TEMA: Opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser og adfærdsdesign FAG: Samfundsfag FORLØBET ER UDARBEJDET OG AFPRØVET AFAnders Moe, samfundsfags- og historielærer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Undervisningsplan Matematik C GF2

Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningens mål er:... 2 Fagligt indhold:... 3 Elevbeskrivelse:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 3 Elevarbejdstid:... 4 Lektioner:...

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere