Flippertid. - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen. Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flippertid. - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen. Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe"

Transkript

1 - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen Eva Sjælland, Rasmus Mørk og Christian Østerballe 2. semester, 1.års opgave Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen 28. maj 2014

2 aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen Maj, 2014 Rapporten indeholder 43,3ns. ( anslag) - 2. semester MIL, 1. årsprojekt Gruppemedlemmer: Eva Sjælland (studienr.: ) Rasmus Mørk Rasmussen (studienr.: ) Christian Østerballe (studienr.: ) Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet - under it- vest- samarbejdet. ii

3 ABSTRACT Time to flip participatory and motivated pupils ICT in Learning Processes Theory and Design This project is a study on student motivation and engagement in math education in grade 8 at Skansevejens Skole in Nørresundby. We want to investigate and examine differences in the above features when lessons are organized as traditional tuition or, in comparison, organized by Flipped Classroom principles. The concept of Flipped Classroom is a teaching method where direct tutoring is moved out of the classroom facilitated by the use of ICT. Our starting point is teaching practice in two different teaching situations. Our approach to this project is grounded in social constructivistic beliefs, while that is fundamentally rooted in the teaching traditions of the Danish public school system, where we believe that learning takes place when people interact and with language as the primary promoter of knowledge. Thus focus is on the relational associations, negotiation of meaning, and the construction of knowledge between the participants. This approach is also basis for the chosen parameters we believe reflect the level of learning, motivation, and participation in the classroom. During our study of these parameters we apply 3 different types of empirical evidence. This evidence is used both qualitatively and quantitatively to obtain the widest interpretation. We conclude that both motivation and participatory level increases when lessons facilitates the use of collaborative knowledge constructing dialogue and cooperation in the classroom. ii

4 ABSTRAKT aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen IKT i læreprocesser brug og betydning Nærværende 1. års projekt, omhandler elevers motivation og deres deltagelse i 8.B s matematikundervisning på Skansevejens Skole i Nørresundby. Vi ønsker at undersøge, om vi kan se forskelle i ovennævnte faktorer, når undervisningen planlægges alment kontra, når den planlægges efter Flipped Classroom metoden. Begrebet almen undervisning dækker over den undervisningsform, der normalt anvendes i matematikundervisningen på den pågældende skole. Begrebet Flipped Classroom dækker over en undervisning, hvor formidlingen af nyt stof er flyttet ud af klasseværelset vha. IKT. Vi tager derfor udgangspunkt i et praksisfelt i forandring ud fra 2 enkelte undervisningssituationer. Vi tager i projektet afsæt i den socialkonstruktivistiske tankegang, da denne læner sig op ad den danske, pædagogiske folkeskoleskoletradition, hvor læring er noget, der sker i samspil med andre, og hvor sproget er primær katalysator for videntilegnelse. Fokus er derfor på de relationelle sammenhænge, og på de meningsforhandlinger og den vidensopbyggende dialog mellem de deltagende parter. Denne tilgang ligger også til grund for valget af de parametre, vi mener afspejler niveauet for læring i klasserummet, motivation og deltagelse. Vi har i undersøgelsen af førnævnte parametre anvendt 3 typer empiri. Disse anvendes både kvalitativt og kvantitativt for at give den bredest mulige tolkning. Vi kan konkludere, at både elevernes motivation og deres generelle deltagelse stiger, når undervisningen lægger op til kollaborativ vidensopbyggende dialog og mere samarbejde i klasserummet. ii

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation og præsentation af problemfeltet Problemstilling Problemformulering Fokuspunkter Afgrænsning og begrebsafklaring Flipped Classroom Motivation Undervisningsformer Teori Elevdeltagelse i undervisningen Videndeling i klasserummet Blended Learning Motivationsteori Motivation for undervisningen Self- determination theory Lærerens rolle Lærerrollen i Flipped Classroom undervisning Den gode lærer Undervisningsforløbene Almen undervisning Beskrivelse af almen undervisningslektion Flipped Classroom undervisning Beskrivelse af Flipped Classroom undervisningslektion Metode Videnskabsteori ii

6 4.2 Undersøgelsesdesign og empirisk metode Single casestudie Observationer Spørgeskemaundersøgelse Semistrukturerede forskningsinterview Operationalisering Motivation Elevdeltagelse Datatriangulering Metodekritik Validitet Reliabilitet Insiderperson i genstandsfeltet Sammenligningsgrundlag Analyse Motivation Undervisningens relevans Spændende undervisning Samarbejde Sociale mønstre Emotionelle motiver Lærerrollens påvirkning af eleverne Elevdeltagelse Dialog og samarbejde Ansvar for egen læring Kollaborativ vidensopbyggelse Erfaringsbaseret viden Elevinddragelse Konklusion Perspektivering ii

7 Arbejdsdeling Vores arbejde har været udpræget dialogisk og kollaborativt og er et udtryk for en fælles indsats. Dette har i høj grad været et led i vores læreproces. Fælles: Problemstilling Problemformulering Fokuspunkter Indledning til metode Undersøgelsesdesign og emperisk metode Operationalisering Christian Østerballe og Eva Sjælland: Afgrænsning og begrebsafklaring Teori: 2.2, 2.3 Analyse Konklusion Perspektivering Rasmus Mørk Rasmussen og Eva Sjælland: Metodekritik Individuelt: Christian Østerballe: Motivation og præsentation af problemfeltet Undervisningsforløbene Alle figurer i opgaven DVD materiale Rasmus Mørk Rasmussen: Analyse af observation Datatriangulering Kollaborativ vidensopbyggelse Eva Sjælland: Teori: 2.1, 2.4, 2.5, Videnskabsteori ii

8 Forord Dette 1. års projekt er skrevet på vores studium på uddannelsen til Master i IKT og Læring, på Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, og Roskilde Universitet under IT- vest samarbejdet. Bagerst har vi vedhæftet bilag og to DVD er med empiriske rådata. Af hensyn til deltagernes anonymitet findes dette materiale kun i udgaver til vejleder og censor. Vi vil gerne takke 8.b på Skansevejens Skole i Nørresundby for deres tålmodighed under gentagne observationer, og specielt tak til de fire elever, der har ladet sig interviewe. Læsevejledning Når vi behandler vores empiri analytisk har vi markeret dette ved at indrykke teksten og markere den med kursiv, både for at gøre denne del af projektet mere tydelig, men også for at lette læsevenligheden generelt. ii

9 Eva Sjælland Rasmus Mørk Rasmussen Christian Østerballe - aktivt deltagende og motiverede elever i undervisningen 1. Indledning 1.2 Motivation og præsentation af problemfeltet Flipped Classroom er en model, der blev udviklet og implementeret i forskellige klasseværelser i USA i begyndelsen af Jonathan Bergmann og Aaron Sams anses i dag som hovedmændene bag modellen, der i stigende grad florerer i den vestlige undervisningsverden. Modellen nytænker rammerne for undervisning, hvor fx et læreroplæg ses på en video af eleverne derhjemme. Salman Kahn s udvikling af Khan Academy, et amerikansk website indeholdende mere end 3000 faglige videopræsentationer inden for en bred fagrække, har således også udgjort en væsentlig faktor for udbredelsen af modellen. I de seneste år har Flipped Classroom vundet stigende indpas i det danske undervisningssystem, og er stadig et emne med stor mediebevågenhed (Andersen, 2014). Underviserens formidling af nyt stof foregår derfor oftest hjemme hos eleven via distribueret digitalt materiale, mens arbejdet med opgaverne foregår i klasserummet. Læreren får mere tid til den enkelte elev i klassen, og har i højere grad mulighed for at differentiere sin undervisning. Eleverne samarbejder i højere grad om opgaverne, og oplever at de skal vente i kortere tid på at få hjælp af læreren. Flipped Classroom er derfor et bud på, hvordan fokus flyttes fra undervisning til læring. På dansk er Flipped Classroom ofte blevet kaldt undervisning på hovedet. Når undervisningens tilrettelæggelse ændres, medfører det også en ændringer inde i selve klasserummet. 1

10 1.3 Problemstilling Med baggrund i ovenstående indledning vil vi gerne undersøge, hvilke ændringer Flipped Classroom som metode kan facilitere i en almindelig folkeskoleklasse i Danmark. Folkeskolen står overfor en stor reform, hvor blandt andet IT skal inddrages mere i undervisningen, og der i stigende grad vil blive fokuseret på den enkelte elevs læring fx gennem individuelle læringsmål. Det vil betyde, at lærerne i endnu højere grad skal kunne undervisningsdifferentiere for at imødekomme alle elevers målsætninger. I 2012 påbegyndtes i Aalborg Kommune en stor indsats for at styrke inddragelsen af IT på skolerne. Blandt andet fik skolerne tilført midler, der kunne realisere ønsket om 1:1 i alle mellemtrinsklasser i hele kommunen. Det vil sige, at hver elev skulle have en computer eller andet IT- redskab stillet til rådighed i undervisningen. Skansevejens Skole i Nørresundby har i dette skoleår yderligere tilbudt at hele overbygningen kører efter samme 1:1 princip. Dette sker ved, at eleverne selv medbringer computere og enheder (Bring Your Own Device: BYOD), og skolen supplerer op med enheder til de elever, som ikke har mulighed for selv at medbringe. Vi har derfor i dette projekt taget udgangspunkt i matematikundervisningen i en 8. klasse på Skansevejens Skole i Nørresundby. Her vil vi forsøge at belyse, hvad der sker i klasserummet, ved at se på elevernes aktive deltagelse i undervisningen såvel som deres motivation for undervisning. Dette leder os frem til følgende problemformulering som afsæt for det videre projektarbejde. 1.4 Problemformulering Hvad sker der med elevernes deltagelse og motivationen for undervisningen i klasserummet i matematikundervisningen i 8.klasse på Skansevejens Skole, når denne tilrettelægges med afsæt i Flipped Classroom metoden? Fokuspunkter For at svare på vores problemformulering vil vi se nærmere på videndelingen i klasserummet. Herunder videndelingen såvel i elev- elev relationer som i elev- lærer relationer. For at besvare, hvad der sker med elevernes motivation, vil vi undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på denne hos den enkelte elev. 1.5 Afgrænsning og begrebsafklaring Der er ikke én færdig opskrift på et Flipped Classroom. Metoden findes i mange forskellige varianter, der afhænger meget af, underviseren og hvilke elever og fag, der undervises i. Der er store forskelle i det distribuerede digitale materiale, som kan være tekst, lyd, billede og/eller video, som eleverne skal forholde sig til. Ydermere kan 2

11 arbejdsformerne, som anvendes i klasserummet, variere fra individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde og/eller klassearbejde. Endelig skifter lærerrollen også fra primært instruerende til at være mere vejledende i klassen. Vi vil derfor afklare, hvad vi mener, når vi anvender Flipped Classroom og andre nøglebegreber i dette projekt Flipped Classroom Flipped Classroom- begrebet forstår vi som en undervisningssituation, hvor læreren gennem distribution af digitalt materiale flytter formidlingen ud af klasserummet således, at de eleverne modtager denne formidling udenfor det interaktionsnære rum i klassen. Dette medfører at alle elever ideelt set har et forhåndskendskab til det formidlede stof, inden de træder ind i klassen. Arbejdet med stoffet kommer således ind i skolen fx i form af opgaveløsning, eksperimenter eller gennemførte tests. Når vi vælger at ændre en metode til undervisningen, er det vigtigt, at gøre det klart, hvad målene for denne ændring er. Med udgangspunkt i Bergmann og Sams udvikling og implementering af modellen, er vores målsætning med brug af Flipped Classroom: Øget elevdifferentiering Læreren har mere tid til den enkelte elev Eleverne har mere tid til at arbejde med opgaverne i klasserummet Mere samarbejde mellem eleverne Vi forudsætter ikke, at alle eleverne som sådan har opnået fuld forståelse af stoffet, eller at de kan redegøre for dette, men blot at de har et fælles afsæt for det videre arbejde. Eleverne bliver på den måde egne didaktiske designere, mens læreren i højere grad bliver en læringsvejleder, som kan anvise og facilitere metoder til at arbejde videre ud fra den enkelte elevs standpunkt. Læreren bliver således nødt til i stigende grad at anvende læringsteknologier i form af lærings- og/eller videndelingsplatforme og samtidig gøre sig overvejelser om elevdifferentiering i såvel distributionen af det digitale materiale som i selve undervisningen i klasserummet. Karsten Gynther understreger vigtigheden af at læreren medtænker redundans (Gynther, 2005: 56) i det distribuerede materiale, netop for at imødekomme elevernes forskellige faglige niveau. Hvis materialet indeholder flere veje til at opnå ny viden, vil flere elever kunne gavne af den virtuelle formidlingsform Motivation Motivation og interesse er relaterede begreber, men de er forskellige af natur. Interesse er altid rettet mod en genstand eller et område mens motivation er en indre tilstand, der igangsætter, styrer og vedligeholder adfærd (Green, 2002: ). En elevs interesse for et fag eller en problemstilling, antager vi vil have have indflydelse på elevens motivation. Vi vil i dette projekt skelne mellem begrebet interesse, som henviser til elevernes interesse for et specifikt emne i faget matematik, og begrebet motivation, der henviser til andre forhold, der har indflydelse på elevernes lyst til læring. 3

12 Vi skelner mellem indre og ydre motivation med inspiration fra Thomas Nordahls teorier om danske elevers motivation (Nordahl, 2010) samt Ryan og Deci s teori om fagligt selvværd (Deci, 2002). Den ydre motivation definerer vi som værende en tilstand, der læner sig op af et behavioristisk syn, hvor ydre stimuli påvirker vores handlinger til at opnå et ønske eller en stræben efter noget. Den indre motivation betegner vi som en følelse, der er forankret i det enkelte individ Undervisningsformer I dette projekt benytter vi ofte begreberne almen undervisning og Flipped Classroom, idet vi ønsker, at se på nogle af de forskelle, som disse to undervisningsformer indeholder. I den forbindelse læner vi os op ad Sams og Bergmanns generelle betragtninger om disse to undervisningsformer (Bergmann & Sams, 2014: s. 25). Her skal det dog bemærkes, at vi i dette projekt bevidst bruger betegnelsen almen undervisning fremfor begrebet traditionel undervisning, idet vi refererer til det, der almindeligvis sker i 8.B på Skansevejens Skole i matematikundervisningen. Generelt kan nedenstående figur give et indtryk af, hvordan tidsforbruget på forskellige aktiviteter i klasserummet fordeler sig i de to undervisningsformer: Almen undervisning Flipped Classroom Aktivitet Tid [minutter] Aktivitet Tid [minutter] Indledning 5 Indledning 5 Gennemgang af hjemmearbejde 20 Spørgsmål til video 10 Præsentation af nyt emne Individuelle øvelser/forsøg 75 Individuelle øvelser/forsøg Figur 1: Sammenligning af tidsforbruget i klassen i traditionel undervisning og i Flipped Classroom undervisning Især det faktum at præsentation af et nyt emne fjernes fra undervisningstiden i klasselokalet frigiver mere tid til at arbejde individuelt med eleverne i skoletiden. Dette falder i tråd med Karsten Gynthers opfordring til, at underviseren til enhver tid bør afstemme, hvilke aktiviteter der udfoldes i såvel det interaktionsnære som i det interaktionsfrie rum (Gynther, 2005: 54f) samt målet med netop at benytte Flipped Classroom metoden. 4

13 2. Teori 2.1 Elevdeltagelse i undervisningen Når vi i problemformuleringen søger at undersøge, hvad der sker med elevernes deltagelse, når der undervises med afsæt i Flipped Classroom, antager vi først hypotetisk, at aktiv elevdeltagelse i undervisning er befordrende for kvaliteten af læringen hos den enkelte. I det følgende vil vi søge at finde teoretisk argumentation for denne tese. Skæver vi til, hvad nye analyser påpeger, kan vi med fordel se på, Danmarks Evalueringsinstituts (herefter EVA) analyse af, hvad der skaber god og motiverende undervisning. Her fremhæves 5 punkter, hvor elevinddragelse er et af disse. Rapporten konkluderer, at der er et stort uudnyttet potentiale i elevinddragelse, da det styrker både fagligheden, samfundsengagementet og trivslen. (EVA, 2013: 7) Rapporten går yderligere i dybden med, hvordan elevinddragelsen kan implementeres i undervisningen Læreren arbejder med elevinddragelse i undervisningen, fx på følgende måder: - Læreren inddrager eleverne i dialog i undervisningen. - Læreren lytter til eleverne og respekterer deres synspunkter. - Læreren har fokus på elevernes forforståelse i forhold til emnet der undervises i. - Læreren inddrager eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer, når læreren vurderer, at det er hensigtsmæssigt (Ibid.: 6) Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i John Hatties teori om synlig læring. Han påpeger meget direkte: En del traditionel formidling af information og ideer er selvfølgelig nødvendig - men i alt for mange klasserum er der brug for mindre lærerdomineret tale og mere elevtale og - involvering. (...) Den vigtigste opgave for lærere er at lytte. En af vanskelighederne ved så megen lærerstyret taletid er, at det signalerer til eleverne, at lærerne har ejerskab til det faglige indhold og kontrollerer tempoet og sekvenseringen af læringen, og at det reducerer elevernes muligheder for at bruge deres egne tidligere kundskaber, forståelse, sekvensering og spørgsmål (Hattie, 2013: ) Når vi definerer, at elevinddragelse og - deltagelse har positiv effekt på læringen, er det relevant for empiriens analyse og opgavens besvarelse at forholde sig til, hvordan den flerstemmige dialog i nutidens klasserum udspiller sig, og hvilke effekter denne har. Her læner vi os tæt op af teorierne om vidensopbyggelse i klasserummet i videnssamfundets skole, som det beskrives i Skole 2.0 af Birgitte Holm Sørensen et al. 5

14 Der gøres her opmærksom på forskellen mellem de forskellige former for viden; den erkendelsesbaserede og den erfaringsbaserede viden. (Holm Sørensen, 2012: 220) Det væsentligste for vores projekt, er dog vidensopbyggelsen mellem eleverne, der sker i klasserummet, da vi lægger vægt på, at viden er:...levende og dynamisk, da viden er social situeret og Når viden deles, er der tale om, at en eller flere individer besidder en viden, som kommunikativt formidles eller videreføres i et praksisfællesskab mellem en eller flere individer (ibid.: 220) John Hattie deler samme synspunkt om fordelen ved, at eleverne deler viden og kommunikerer i fællesskab:...sigter dialogisk tale på at fremme kommunikationen med og mellem eleverne, at demonstrere værdien af elevernes synspunkter og at hjælpe deltagerne til at dele og opbygge mening kollaborativt. (Hattie, 2013: 125) Wenger påpeger fordelen ved det, han kalder praksisfællesskaber (Wenger 2004), og John Hattie diskuterer i Synlig læring for lærere (Hattie, 2013) fordelen ved at eleverne arbejder sammen med deres kammerater: Kammerater kan påvirke læringen ved at hjælpe, undervise, yde venskab, give feedback og gøre klassen og skolen til et sted, hvor eleverne har lyst til at komme hver dag (ibid.: 131) 2.2 Videndeling i klasserummet Når vi derfor taler om elevdeltagelse i klasserummet, er det i dette projekt relevant at fokusere på videndeling og videntilegnelse mellem aktørerne i klasserummet. Der findes forskellige former for viden. Traditionelt skelners mellem den erkendelsesbaserede og den erfaringsbaserede viden. Den erkendelsesbaserede viden er teoretisk viden, der oftest udtrykkes eksplicit i bøger og databaser og ofte med tydelig henvisning til det, der er kilden til viden. Den erfaringsbaserede viden derimod udtrykkes i en mere social kontekst i en interaktion mellem individet og omgivelserne, hvor viden anvendes, defineres og manifesteres gennem handling, som det beskrives i Skole 2.0 (Holm Sørensen, 2012: 220). Wenger ville kalde det et socialt situeret fænomen, hvilket peger på, at den erfaringsbaserede viden ikke alene er knyttet til selve processen, men viden, der uløseligt er knyttet til handling. Knowledge lives in the human act of knowing (Wenger, McDermott og Snyder 2002: 8 i Holm Sørensen, 2012) Ud fra dette definerer de viden ud fra fire aspekter, der omhandler både social og individuel viden, som konstrueres gennem deltagelse og interaktion i sociale fællesskaber. Holm Sørensen et al. definerer konstruktionen af viden og videndelingen med inspiration fra den japanske teori af Nonaka og Takeuchi: 6

15 Når der tales om konstruktion af ny viden hos det enkelte individ, sker det ved, at viden, der ikke tidligere var tilgængelig, bliver tilgængeliggjort. (...) Når viden deles, er der tale om, at en eller flere individer besidder en viden, som kommunikativt formidles eller videreføres i et praksisfællesskab mellem en eller flere individer. (ibid.: ) Nonaka og Takeuchi taler om tavs viden, der transformeres til eksplicit viden. Når viden transformeres, vil der ofte være tale om en transformation af tavs viden til eksplicit viden - enten hos den enkelte individ eller hos en gruppe af individer. Den tavse viden stammer fra Michael Polanyis kendte citat we know more than we can tell (1966) - vi ved mere, end vi er i stand til at formidle med ord. Han skelner mellem to former for tavs viden - den der kan transformeres ved at italesættes med ord, og den der er uudsigelig og aldrig kan omsættes til ord. Med inspiration heraf har Nonaka og Takeuchi opstillet en model for, hvordan tavs viden kan gøres eksplicit og deles med flere (Nonaka og Takeuchi, 1995: 57): Til tavs viden Til eksplicit viden Fra tavs viden Socialisering Eksternalisering Fra eksplicit viden Internalisering Kombination Figur 2: Model for hvordan tavs viden kan gøre eksplicit og deles Den japanske teori kan fordelagtigt perspektiveres til vores danske skolesystems socialkonstruktivistiske tradition med fokus på dialogisk læring. Kravet om dialog i læring er noget, som er dybt forankret i dansk pædagogisk tradition. Vejen til læring går over kommunikation (Sorensen: ) Med Flipped Classroom bliver kommunikationen og dialogen i og udenfor klasserummet en anden. Bergmann og Sams påpeger, at Flipped Classroom gør det muligt for lærere at udnytte informationsteknologien til at øge interaktionen med eleverne. Så selvom videntilegnelsen via et distribueret digitalt materiale hjemme oftest kan kategoriseres mere eller mindre som envejskommunikation, så taler Flipped Classroom- princippet ikke for at erstatte dialogen og interaktionen i klasseværelset med instruktioner på nettet. I stedet skabes en ideel sammensmeltning af onlinebaserede læreprocesser samt dialog og vidensbearbejdning, også betegnet Blended Learning. 2.3 Blended Learning Blended learning er et forholdsvis nyt begreb, der stammer fra USA. Det betegner en undervisningsform, hvor forskellige pædagogiske og didaktiske metoder, forskellige 7

16 teknologier mikses med både tilstedeværelsesundervisning og netbaserede undervisningsformer. (Georgsen, 2004 i Gynther, 2009:11). Læringsrummet i Blended Learning fordrer en række didaktiske beslutninger om både tid og rum. Der er her tale om en større fleksibilitet og øget samarbejde uafhængig af tid og sted qua online kommunikation og dialogisk læring. Gynther peger på, at Blended Learning er et produkt af de udviklingstendenser i samfundet, der peger på, at vi er på vej ind i det lærende samfund (Qvortrup, 2001 ibid.: 20). Blended Learning er altså snarere et begreb for en hverdagspraksis, hvor IKT spiller en væsentlig rolle i vores videntilegnelse, end en ny didaktisk metode. Derfor er der mulighed for at lade det virtuelle praksisfællesskab blive en motivator for videntilegnelse. 2.4 Motivationsteori Den danske filosof og teolog Knud Ejler Løgstrup gjorde sig tanker om, hvad der motiverer det enkelte individ. Han brugte i stedet begrebet grund om det, et menneske selv mener, er det, der driver det til at gøre et eller andet. Ordet motiv brugte han om det, andre så som den egentlige, og måske ubevidste, drivkraft bag handlingen. Vi har valgt, kun at anvende denne tilgang i begrænset omfang i resten af opgaven, men har den in mente for at understrege, at motivation også har grund i etiske aspekter af vores eksistens. En af de andre ældre filosoffer Sibbern, mente at der i os bor én central, naturlig drivkraft, som giver energi til vores aktiviteter. Andre filosoffer og psykologer mener, at det ikke drejer sig om adfærd, men i stedet om handlinger. Forskellen på adfærd og handlinger er, at de sidste er intentionelle dvs. at man har en hensigt eller mening eller et formål med at udføre dem. (Vejleskov, 2009: 25) Men et er, hvad der er filosofiske spekulationer, mens andre videnskabsteoretikeres bud på, hvad motivation er, bygger på empiriske undersøgelser. Dog er det væsentligt både at skele til de filosofiske og de teoretiske bud, hvis vi skal søge at forstå begrebet motivation. Grænsen mellem filosofi og videnskab er flydende. Den engelsk- amerikanske filosof John Searle siger: Når man først begynder at få sikker viden om et eller andet emneområde, så filosoferer man ikke mere over det, men arbejder videnskabeligt med det (ibid.: 23) På baggrund af dette, må vores definition af begrebet motivation være, dét, der får os til at gøre noget eller ikke at gøre noget. Mere skematisk kan det beskrives som en tredeling af først erkendelse, dernæst følelser og herefter et motiv for en handling, et ønske, et behov, en stræben efter opfyldelse illustreret nedenfor. 8

17 Figur 3: Processen fra erkendelse hos eleven til den udførte handling Motivation for undervisningen Når vi i problemformuleringen spørger ind til, hvad Flipped Classroom betyder for elevernes motivation, er det bl.a. med afsæt i John Hatties undersøgelse om synlig læring, og om hvad god undervisning er. Ikke overraskende konkluderer han, at elevers motivation er betinget af en lang række faktorer såsom læreren, klasserumskulturen, organiseringen af undervisningen, de fysiske rammer osv. Elevers motivation i forbindelse med konkret undervisning er et interessant felt, men der er desværre ikke foretaget særlig mange undersøgelser heraf. Når vi undersøger dette, kan observationer og interviews give indblik i elevernes adfærd og motivation i forbindelse med den konkrete undervisning, mens spørgeskemaundersøgelserne giver et mere generelt billede af elevernes interesse og motivation i forhold til Flipped Classroom- undervisning. Dette beskrives nærmere i metodeafsnittet. Når der er tale om motivation i klasserummet samt i lærings- og pædagogiske sammenhænge, kan vi vælge at skelne mellem direkte og indirekte motivation. Særligt nysgerrighed som præstationsmotiv samt Abraham Maslows selvrealiseringsmotiv, som han opstiller i behovspyramiden er af betydelig interesse i pædagogiske sammenhænge. Hertil må vi konkludere, at de emotionelle og sociale motiver i skolesammenhænge også er af høj betydning. Hvis eleverne virkelig er nysgerrige og virkelig gerne vil blive klogere på det, der undervises i, er de i hvert fald direkte motiverede, og det er langt bedre, end hvis de er indirekte motiverede og hører efter eller læser lektier for at få ros eller gode karakterer eller for at undgå ubehageligheder. (Vejleskov, 2009: 63) Figur 4: Maslows behovspyramide 9

18 Præstationsmotivet og fiaskofrygten betegnes som værende sociale motiver, fordi det handler om, at man har et ønske om at klare sig godt i forhold til andre og i andres øjne, og at man ønsker ikke at dumme sig overfor dem. Stræber man derimod efter at blive dygtig til noget, fordi man er interesseret i det og uafhængigt af andres mening, er der tale om et kognitivt motiv, videbegær, eller om et aktivitetsmotiv (ibid.:119). Udover præstationsmotivet, regner flere motivationspsykologer, her iblandt Maslow, med følgende sociale motiver: Kontaktmotivet, magtmotivet og hjælpe- andre- motivet. Magtmotivet kan betragtes som behovet for at hævde sig overfor andre og måle sig med andre med det for øje at være bedre. (Vejleskov 2009: 87) Kontaktmotivet må betegnes som det centrale sociale motiv, idet vi fra helt spæde søger kontakt med moderen - ikke blot for at få opfyldt det basale behov for føde, men også for at opfylde sansebehovene ved at lytte til moderens stemme, få øjenkontakt, berøring mv. Vejleskov bruger udtrykkene hjælpe- andre- motivet og få- hjælp- motivet, som en del af kontaktmotivet. (ibid.:88), og det er derfor væsentligt at have med i denne opgave til at belyse elevernes motivation og sociale samspil i klasserummet. I pædagogisk sammenhæng er det klart, at set fra lærersiden spiller hjælpe- andre- motivet tit en vigtig rolle, men for elevers vedkommende er det tit få- hjælp- motivet, der får dem til at gøre det ene eller at undlade at gøre det andet. (ibid.: 88) John Hattie er en af de førende eksperter i undersøgelser om elevers motivation for undervisning og læring i nyere tid. Han har foretaget studier og undersøgelser i det, han kalder for visible learning synlig læring. Her har han undersøgt, hvad der påvirker elever for at opnå størst effekt af det lærte. Bl.a. har han undersøgt motivation som faktor for videntilegnelse, og opstiller denne som en af forudsætningerne for at lære mest. Vi antager derfor i dette projekt, at motivation er en væsentlig faktor for at kunne lære mest muligt. Når vi vil undersøge elevernes motivation for undervisningen, taler vi her om det, vi definerer som indre motivation Self- determination theory Self- determination theory (herefter SDT) er en teori om indre motivation (Deci, 2002:). Ifølge SDT er menneskers indre motivation styret af tre basale psykologiske behov: Autonomi, relationer/tilhørsforhold og kompetencer. SDT er baseret på en tænkning der forudsætter at mennesker har et grundlæggende behov for udvikling, og at mennesker naturligt vil være interesserede i at lære nyt. Med udgangspunkt i dette, kan vi fastsætte tre kendetegn for indre motivation: Aktivitet, engagement og målrettethed. Disse motivationstegn observeres i empirien og analyseres i forsøget på at besvare vores problemformulering. Det er derfor væsentligt at gøre opmærksom på, at vi i dette projekt fokuserer på det, vi her definerer som indre motivation hos eleverne. 10

19 Thomas Nordahl har i forbindelse med hans teorier om LP- modellen, arbejdet med elevernes motivation. Han peger som Ryan og Deci også på forskellen mellem indre og ydre motivation. I læringssammenhæng kan forståelsen og vægtningen af indre motivation relateres til princippet om selvreguleret læring. I selvreguleret læring skal eleven i høj grad styre sine egne læreprocesser, og dette vil af eleven kræve en relativt stærk indre motivation. For at denne form for selvreguleret læring skal blive en realitet, er det nødvendigt, at læreren differentierer sin undervisning. Her har læreren fokus på, at eleverne har ansvar for egen læring, og at der i undervisningens tilrettelæggelse er en del individuelt arbejde. Denne form for differentieret undervisning skal fremme en udvikling af selvreguleret læring hos eleverne, og intentionen er dermed, at det også fremmer en implicit stærkere indre motivation. Lærerens rolle som læringsvejleder i disse læreprocesser må derfor anses for afgørende for elevernes læringsudbytte. Når motivationen vokser, vokser præstationerne og omvendt. Den gode lærer styrker denne sammenhæng. (Manger, 2009: 15) 2.5 Lærerens rolle Når vi i dette projekt har til hensigt at undersøge elevernes deltagelse og motivation, er det nødvendigt også at forholde sig til lærerens rolle, da denne ændrer sig markant, når Flipped Classroom benyttes som undervisningsmetode. Først må vi definere, hvad der kendetegner lærerens rolle i den almene undervisning (se afsnit 3). Vi må betragte os selv (red. lærerne) som positive forandringsagenter for de elever, der kommer til os (...) Min pointe er, at lærernes overbevisninger og engagement er de væsentligste påvirkningsfaktorer i forhold til elevernes præstationer, som vi kan have en vis kontrol over (Hattie, 2013: 51) Den traditionelle lærerrolle har koncentreret sig om formidling af faglig viden og færdigheder i et klasseværelsesmiljø præget af tavleundervisning, samtale, demonstration osv. Teorien om videnssamfundets skole (Birgitte Holm Sørensen et al., 2009), sætter fokus på, at den traditionelle lærerrolle i dag rummer meget mere end det, der sker inde i det fysiske klasserum. Lærerens tidligere rolle som instruktør og videnskilde er i dag udvidet til flere andre funktioner afhængigt af, hvorledes undervisningen er tilrettelagt. Projektarbejde, mere selvstyrende arbejde blandt eleverne og inddragelsen af IKT og multimedier har stor betydning for lærerens rolle. Når vi i dette projekt henviser til den nutidige, almene undervisning og lærerens rolle heri, er det væsentligt at skelne mellem den traditionelle lærerrolle og lærerrollen i videnssamfundets skole, som vi her definerer som den almene lærerrolle. 11

20 I den traditionelle klasseundervisning positionerer læreren sig ved at være vidensformidler og den, der tager styringen over arbejdsprocesserne, typisk med forudsigelige og klart definerede mål. I undervisningen i vidensamfundets skole er det stadig læreren, der har det overordnede ansvar, selvom eleverne i varierende udstrækning typisk er selvstyrende. Dette skaber også en ny lærer- elev- relation, der i høj grad får betydning for definitionen af lærerens rolle. Med andre ord skal læreren både håndtere elevernes større frihed og samtidig som leder sikre faglige og tværfaglige målrettede processer. (Holm Sørensen, 2012: ) Lærerrollen i Flipped Classroom undervisning Det traditionelle hierarki mellem lærer og elev er i videnssamfundets skole og i den velfungerende netværksskole nedbrudt, og det forventes i flere sammenhænge af både læreren og eleverne, at eleverne søger hjælp hos hinanden før, de spørger læreren. Her læner vi os op ad begreberne, der præsenteres i Skole 2.0 (Holm Sørensen, 2009) Det traditionelle vertikale hierarki mellem lærer og elev, er dermed ændret når undervisningen gør brug af digitale medier. Læreren fungerer i stedet som vejleder og indgår sammen med eleverne i et fællesskab i videntilegnelsen. Læreren bør ikke være leverandør af information, ligesom lærerrollen ikke bør være overleverende i sin profil. Derimod bør læreren være kommunikativt og interaktivt orienteret mod tilrettelæggelse og facilitering af læring ud fra en vægt på de meta- kommunikative handlinger (Sorensen, 2000: 249) Den gode lærer Efter at have defineret forskellen på den traditionelle og den nutidige lærerrolle, vil vi nu forholde os til, hvad der karakteriserer den gode lærer. John Hattie bruger betegnelsen den inspirerende lærer (Hattie, 2013), mens Per Fibæk Laursen taler om den autentiske lærer (Fibæk Laursen, 2004). I det følgende vil disse to begreber defineres, da de tilsammen danner grundlaget for, hvad vi mener, er forudsætningen for at få undervisning med Flipped Classroom til at lykkedes. Når John Hattie taler om den inspirerende lærer, så henviser han til Steele s model for inspirerende undervisning: Den inspiration kommer både fra, at lærere evaluerer deres egen effekt, og at lærere lader sig inspirere af eleverne - deres reaktioner, læring og udfordringer. Hun (læreren red.) følger hver dimensions vej: vejen til at løse undervisningsproblemer, vejen til at at fortolke hændelser, der udvikler sig, vejen til at være sensitiv over for konteksten, vejen til at evaluere læringen, vejen til at teste hypoteser, vejen til at udvise respekt, vejen til at udvise passion for undervisning og læring og vejen til at hjælpe eleverne til at forstå kompleksitet. (Hattie, 2013: 62) 12

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft

Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft Struktur for oplæg om min baggrund baggrund for læreplansforsøget kort om pbl på htx

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere