Analyse af befolkningstallet i landsbyer og de lokale centerbyer i Horsens Kommune

Transkript

1 Analyse af befolkningstallet i landsbyer og de lokale centerbyer i Horsens Kommune

2 Indholdsfortegnelse Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og de lokale centerbyer i Horsens Kommune...1 Indledning...3 Data og metode...3 De lokale centerbyer...4 Generel udvikling for alle de lokale de lokale centerbyer*...4 Vækst - lokale centerbyer...5 Stabile - lokale centerbyer...6 Fald - lokale centerbyer:...7 Landsbyerne...8 Oversigt over inddeling af landsbyer efter befolkningsudvikling...9 Udvikling i befolkningstal...10 Generelle udvikling:...10 Modsat den generelle udvikling:...10 Vækst:...11 Stabile:...11 Svingende:...12 Fald:...12 Side 2

3 Indledning Dette er en analyse af befolkningsudviklingen i de lokale centerbyer og landsbyer i Horsens Kommune. Analysen er lavet til brug i 17 stk. 4 udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund, hvor den kan indgå som baggrundsmateriale i udviklingen af en lokalsamfundspolitik. Analysen forsøger at give et billede af ændringer i befolkningstallet ved at gruppere de lokale centerbyer og landsbyerne efter udviklingen i befolkningstallet. Fokus er således på indbyggertallet, om end både befolkningssammensætningen og mængden af fra- og tilflyttere også berøres. Data og metode Analysen tager udgangspunkt i Horsens Kommunes egen befolkningsdata, som går fra 2011 til oktober Disse tal er opgjort på mindre områder såsom de lokale centerbyer og helt ned på landsbyniveau for 31 landsbyer. Data viser indbyggertal, aldersfordelingen, tilflyttere/fraflyttere og den naturlige befolkningstilvækst (dvs. balancen mellem antallet af levendefødte og antallet af dødsfald). Data er oprindeligt opgjort pr. kvartal, men data, som fremvises i denne rapport, udgør et gennemsnit af hele året. For at overskueliggøre data er visualiseringsværktøjet Power-BI benyttet til både at overskueliggøre placering, udvikling i indbyggertal, befolkningssammensætningen, til- og fraflyttere og den naturlige befolkningstilvækst i de enkelte områder. Ud fra dette er de enkelte områder blevet kategoriseret og grupperet. Det er vigtigt at pointere, at grupperingen altså ikke er sket på baggrund af statistiske sammenhænge, men er sket ud fra en vurdering og sammenligning af de enkelte områders udvikling. Yderligere er det væsentligt at være opmærksom på, at befolkningsgrundlaget for især landsbyerne, ikke er tilstrækkeligt til at kunne sige noget om egentlige tendenser i befolkningsudviklingen. Side 3

4 De lokale centerbyer Generel udvikling for alle de lokale de lokale centerbyer* Ser man på alle de lokale centerbyer samlet, er befolkningstallet overordnet stigende. Dette skyldes umiddelbart en væsentlig større tilflytning end fraflytning. Således er der de seneste 7 år kommet omkring i gennemsnit 171 flere tilflyttere end fraflyttere i hver lokal centerby. Alle de lokale centerbyer har oplevet en væsentlig befolkningsvækst frem til ca Herefter ser udviklingen i befolkningstallet forskelligt ud. Nogle lokale centerbyer har haft befolkningstilvækst, andre et stabilt indbyggertal, mens andre lokale centerbyer har haft decideret nedgang i indbyggertal de seneste år. Befolkningssammensætningen i de lokale centerbyer samlet har ikke ændret sig væsentligt. Der er sket en lille ændring for aldersgruppen 0-14 år, som de seneste år udgør en mindre andel. Omvendt fylder aldersgruppen år, og den ældre aldersgruppe 65 år og ældre en større andel. Der er dog tale om forholdsvis små ændringer. Figur 1: Oversigt over udvikling i befolkningssammensætning i de lokale centerbyer Nedenfor vil udviklingen for de lokale centerbyer fordelt på 3 hovedgrupper gennemgås. Disse er: - Vækst - lokale centerbyer: Brædstrup, Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk og Tvingstrup. - Stabile - lokale centerbyer: Hatting, Hovedgård og Sønder Vissing, og - Fald - lokale centerbyer: Nim og Søvind. * Sønder Vissing er her og fremover medtaget som del af de lokale centerbyer. Side 4

5 Vækst - lokale centerbyer Vækst - lokale centerbyer (se ovenfor) er de byer, som har oplevet en konstant stigning de seneste 7 år, og hvis stigning er forsat de seneste år, som det kan ses nedenfor i figur 2. Stigningen i indbyggertal skyldes, at der har været tale om nettotilflytning, da den naturlige befolkningstilvækst er omkring 0 (dvs. at fødselstallet og dødstallet stort ses er ens). Figur 2: Udvikling i indbyggertal for Brædstrup, Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk og Tvingstrup Side 5

6 Stabile - lokale centerbyer De stabile lokale centerbyer (se ovenfor) er de byer, hvor befolkningstallet de seneste to år har været stabilt. De har oplevet en forholdsvis stor vækst hver år frem til ca. 2016, men herefter har befolkningstallet været konstant, som det ses af figur 3. Figur 3: Udvikling i indbyggertal for Hatting, Hovedgård og Sønder Vissing Udviklingen i indbyggertallet svarer stort set til nettotilflytningen. Der er således flere tilflyttere end fraflyttere i årene op til 2017, hvorefter tallene balancerer. Det betyder, at befolkningsudviklingen også her er et udtryk for effekten af nettotilflytning og ikke skyldes en stigning i den naturlige befolkningstilvækst. Side 6

7 Fald - lokale centerbyer: Fald - lokale centerbyer (se ovenfor) er de byer, hvor befolkningstallet de seneste tre år har været faldende. Generelt gælder for begge fald - lokale centerbyer, at de har oplevet en stigning mellem 2013 og Her er befolkningstallet toppet i 2016, efterfulgt af et fald i Se figur 4. Figur 4: Udvikling i indbyggertal for Nim og Søvind Ligesom for de andre lokale centerbyer skyldes ændringerne i befolkningstallet til- og fraflytning. Der har dog også været et fødselsoverskud på omkring 10 for de to lokale centerbyer tilsammen i Side 7

8 Landsbyerne Nedenfor ses den samlede udvikling for alle 31 landsbyer, som datasættet indeholder. Den samlede oversigt over udviklingen i indbyggertal afspejler den udvikling, som er sket i størstedelen af de 31 landsbyer. Flere landsbyer afviger dog i mere eller mindre grad fra denne udvikling i indbyggertal. I den videre analyse præsenteres derfor de forskellige udviklinger i indbyggertal, som landsbyerne har haft de seneste 7 år. Landsbyerne er blevet inddelt i mindre grupper alt efter udvikling i befolkningstal (se side 9). Dette er gjort for at lette overblikket. Man bør dog være opmærksom på, at der er ret få landsbyer i de enkelte grupper, og at befolkningsgrundlaget i landsbyerne ikke er tilstrækkeligt til at sige noget om en generel tendens i befolkningsudviklingen i de enkelte landsbyer. Dette skyldes, at tallene er meget følsomme overfor selv små tilfældige udsving i befolkningstallet. Ændringer i befolkningstallet kan derfor skyldes tilfældigheder. Figur 5: Samlede oversigt over udviklingen i indbyggertal for alle landsbyer Befolkningssammensætningen for landsbyerne samlet er stabil, ligesom for de lokale centerbyer. Der er dog mindre forandringer, hvor aldersgruppen 0-14 år og år de seneste år udgør en mindre andel af den samlede befolkning i alle landsbyerne, mens der er sket en mindre stigning i andelen af aldersgrupperne år og 65 år og ældre. Figur 6: Samlede oversigt over udviklingen i befolkningssammensætningen for alle landsbyer Side 8

9 Oversigt over inddeling af landsbyer efter befolkningsudvikling Nedenfor ses inddelingen af landsbyerne i Horsens Kommune, alt efter hvordan deres befolkningsudvikling har været de seneste 7 år. Oversigtskortet (figur 7) viser inddelingen og placeringen af landsbyerne. Figur 7: Oversigt over inddeling af landsbyer efter udvikling i befolkningstal Note: Se forklaringer på farver nedenfor. Inddeling: Typiske ændring i befolkningstallet (oplevet stor stigning i men fald i 2018): Åes, Assendrup, Åstruplund, Eldrup, Gangsted, Gantrup, Grædstrup, Haldrup, Sejet, Serridslev, Vestbirk, Sattrup, Slagballe, Tønning, Træden og Vrønding. Modsat den typiske ændring i befolkningstallet (nedgang i 2017, men vækst i 2018): Davding og Såby Stigning (siden 2015): Ørridslev, Ørskov, Vedslet, Voervadsbro, Yding. Stabile (Fald i 2014 men stabilt herefter): Elling, Grumstrup. Svingende (toppede i , herefter lidt nedgang): Elbæk, Kattrup og Ring. Fald (nedgang siden 13): Underup, Lundum og Addit. I det følgende vil hver enkelt udvikling i indbyggertal beskrives nærmere. Dette skal kun ses som en deskriptiv beskrivelse af, hvad tallene/grafen viser, og ikke som udtryk for en generel tendens i befolkningsudviklingen. Side 9

10 Udvikling i befolkningstal Typiske ændring: Åes, Assendrup, Åstruplund, Eldrup, Gangsted, Gantrup, Grædstrup, Haldrup, Sejet, Serridslev, Vestbirk, Sattrup, Slagballe, Tønning, Træden. Næsten halvdelen af landsbyerne følger mere eller mindre de samme ændringer i befolkningstallet, hvor de fra 2015 og indtil 2017 er steget markant. Befolkningstallet er dog faldet væsentligt igen i 2018 til omtrent det samme niveau som for Se figur 8. Ligeledes ses der mellem 2017 og 2018 en større fraflytning end tilflytning. Således er der i gennemsnit 4 personer mere, som er fraflyttet end tilflyttet i hver af de 15 landsbyer i Figur 8: Indbyggertal for de 15 landsbyer med den generelle udvikling Modsat den typiske ændring: Davding og Såby For få af landsbyerne ses en direkte modsat ændring i indbyggertal end den typiske ændring. Det betyder altså, at de har haft en forholdsvis stor nedgang i 2017, efterfulgt af en stor stigning i befolkningstallet i Se figur 9. I 2018 var der tale om en nettotilflytning på gennemsnitligt 3 personer i hver af de to landsbyer. Figur 9: Indbyggertal for Davding og Såby Side 10

11 Stigning: Ørridslev, Ørskov, Vedslet, Voervadsbro, Yding. Omkring 1/6 af landsbyerne har oplevet en konstant stigning i befolkningstallet siden Denne stigning ses efter en lille nedgang i befolkningstallet mellem Stigningen er fortsat i Se figur 10. Data viser, at der i de seneste år både har været et fødselsoverskud, og at der er flere tilflyttere end fraflyttere. Figur 10: Indbyggertal for Ørridslev, Ørskov, Vedslet, Voervadsbro og Yding. Stabile: Elling, Grumstrup. Det ses, at to landsbyer har haft et stabilt befolkningstal de seneste 3 år. De har dog begge oplevet en lille nedgang i befolkningstallet forud for dette mellem 2011 og Se figur 11. Figur 11: Indbyggertal for Elling og Grumstrup Side 11

12 Svingende: Elbæk, Kattrup og Ring. Et mindre antal landsbyer har oplevet et svingende befolkningstal. Befolkningstallet har været nogenlunde stabilt mellem 2011 og Herefter har der været en stigning i , efterfulgt af en nedgang i I 2018 er befolkningstallet stabilt. Se figur 12. Udviklingen i indbyggertal afspejler i høj grad udviklingen i nettotil- og fraflytning. Figur 12: Indbyggertal for Elbæk, Kattrup og Ring. Fald: Underup og Lundum. To landsbyer har oplevet en nedgang i befolkningstallet hvert år siden Dette fald er især markant i Se figur 13. Faldet afspejler nettofraflytning (i gennemsnit 5 i 2018 for de to landsbyer), og ikke ændringer i den naturlige befolkningsvækst. Figur 13: Underup og Lundum. Side 12