TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet"

Transkript

1 69172 omslag 12/01/01 9:09 Side 1 I 1988 blev ha i Tøndermarsken fredet for at sikre Danmarks største marskareal som et samlet naturområde af national og international betydning. Områdets fugleliv har været overvåget siden 1978 og resultaterne viser, at Tøndermarsken stadig har en national og international værdi. Men ynglefuglenes antal er gået voldsomt tilbage siden midten af 1980erne og frem til I samme periode er der sket en intensivering af landbruget med bl.a. en forøgelse af antallet af græssende får og kreaturer. Årsagerne til ynglefuglenes tilbagegang er undersøgt i relation til vandstandsforhold, landbrug og rovdyr i Tøndermarsken, og det konkluderes at de væsentligste årsager til ynglefuglenes faldende antal i Tøndermarsken er lav vandstand og intensiveret landbrugsdrift. Rapporten giver forslag til den fremtidige drift af Tøndermarsken. Disse forslag kan også anvendes andre steder, hvor græsarealer ønsket drevet så der tages hensyn til ynglende engfugle f.eks. på de arealer der udpeges i forbindelse med Vandmiljøplan II. Billedet på omslaget viser vandfyldt grøft i Gl. Frederikskog i Tøndermarsken med kreaturer, knopsvane med unger og i luften en sortterne. I baggrunden bebyggelse i Tyskland. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet 35/2000

2 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 1 Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug Lars Maltha Rasmussen Karsten Laursen Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet 2000

3 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 2 NORDISK MILJØMÆRKNING TEMA-rapport fra DMU, 35/2000 Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug Forfattere: Lars Maltha Rasmussen, Karsten Laursen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzoneøkologi Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø-og Energiministeriet URL: Udgivelsestidspunkt: December 2000 Redaktion: Jan Bertelsen og Jesper Madsen Figurtegning: Lars Maltha Rasmussen Fotos: Carl C. Christiansen (omslag, side 5, 35 n.t.v.), Lars Maltha Rasmussen (side 7, 8 ø., 8 n., 12, 19, 26, 29, 32, 33, 35 ø.t.h., 35 n.t.h., 36, 38, 39, 46 ø. og 46 n.) og Jan Pedersen (side 18, 35 ø.t.v og 44). Prepress og tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus. Miljøcertificeret BS Trykt med vegetabilske trykfarver uden opløsningsmidler. Papir: Cyclus Print 100% genbrugspapir Tryksag Denne tryksag er mærket med det Nordiske miljømærke Svanen. # Licens nr Oplag: stk. Sidetal: 52 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN (trykt): ISSN (elektronisk): ISBN: Pris: 50,- kr. Klassesæt á 10 stk.: kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside. Købes i boghandlen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Kalø, Information og bøger Grenåvej 12 Læderstræde 1 DK-8410 Rønde DK-1201 København K Tlf Tlf (Information) Fax Tlf (Bøger) URL:

4 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 3 Indhold Sammenfatning Indledning Tøndermarskens historie Fredning og overvågning National og international værdi Ynglefugle Rastende fugle Fuglefaunaens udvikling Ynglefugle i Tøndermarskens ydre koge Udvikling i rastende vandfugle Landbrug Forudsætninger og risici for ynglefuglene Landbrug Vandstand Rovfugle påvirker engfugles antal Påvirkning af engfugle i Slesvig-Holsten Påvirkning af rastende vandfugle Diskussion og konklusion Forvaltning af områder med engfugle Litteratur

5 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 4

6 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 5 Sammenfatning I 1988 blev ha i Tøndermarsken fredet ved Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Det skete for at bevare det største marskareal i Danmark som et samlet naturområde af national og international betydning. Området har en stor værdi på grund af den særprægede landbrugsdrift, det generelle naturmæssige indhold og et rigt fugleliv. Tøndermarsken gennemskæres af grøfter og kanaler, der både af- og bevander fenner med græssende husdyr og sikrer dem drikkevand. Området havde frem til midten af 1980erne et stort antal ynglende engfugle, hvorefter det faldt kraftigt. Bestanden af vibe er f.eks. reduceret fra par i 1986 til 81 par i De tydelige fald i ynglefuglenes antal var blandt årsagerne til at Skov- og Naturstyrelsen tog beskyttelsen af Tøndermarsken op til fornyet overvejelse. Formålet med denne TEMA-rapport er at bidrage til en forståelse af årsagerne til ynglefuglenes tilbagegang og at give anvisninger på en fremtidig drift. Erfaringerne fra Tøndermarsken kan desuden bruges til forvaltning af engområder andre steder i landet. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med Vandmiljøplan II, hvor store engområder skal udlægges og bruges til reduktion af næringsstoffer. Disse engområder kan desuden drives til gavn for ynglende engfugle. Fuglenes bestandsudvikling og landbrugsdriften i Tøndermarsken er fulgt gennem et overvågningsprogram siden Overvågningen viser at beskyttelsesområdet i Tøndermarsken havde national betydning for 14 ynglefuglearter i 1986 og for 11 arter i Af de 14 arter som området havde national betydning for i 1986 er antallet af de 10 arter faldet med 50% eller mere frem til år Blandt de rastende fuglearter havde Tøndermarsken i midten af 1980erne international betydning for 10 arter og i 1999 for 11 arter. Nogle arter er reduceret i antal, mens andre, deriblandt grågås og bramgås, er gået frem fra midten af 1980erne til midten af 1990erne. Områdets samlede betydning for rastende fugle vurderes som uændret i perioden. Antallet af får i de beskyttede koge i Tøndermarsken er næsten fordoblet fra 1980 til 1999, mens anvendelse af suppleringsfoder i fennerne er næsten tredoblet fra 1995 til Gødskning er foretaget på ca. 40% af græsarealerne i perioden En sammenligning af antallet af viber i Tøndermarsken med andre lokaliteter i Antallet af ynglefugle i Tøndermarskens ydre koge er gået kraftigt tilbage fra midten af 1980erne til 2000 bl.a. på grund af et intensivt landbrug på græsarealerne. 5

7 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 6 Sammenfatning perioden viser at i andre områder med græsningsarealer har antallene været stabile eller stigende. Det antyder at faldet i vibernes antal i beskyttelsesområdet er koblet til leveforholdene i Tøndermarsken. Derfor er ynglefuglenes forekomst undersøgt i relation til rovdyr, landbrug og vand i Tøndermarsken. Resultaterne tyder på at rovdyr ikke har været årsag til nedgangen i engfuglenes antal, men rovdyrene kunne have negativ indflydelse på de kolonirugende arter. Husdyr tramper under græsning på fuglereder og æg, og undersøgelser viser at tætheden af husdyr og deres udbindingstidspunkt har stor betydning for, hvor mange æg der klækker og dermed for det samlede antal unger der kommer på vingerne. I år med megen nedbør og en ringe vandafledning fra fennerne, dvs. ved høj vandstand i yngletiden, er der et stort antal ynglepar af viber, rødben og store kobbersnepper. De foretrækker at yngle i de fugtigste områder. De fuglearter, der raster i Tøndermarsken i træktiden eller overvintrer, har generelt opretholdt deres antal i Tøndermarsken. Men mens bestandene af grå- og bramgås er steget kraftigt i Nordvesteuropa, så er antallene ikke steget i Tøndermarsken efter Antallet af rastende grå- og bramgæs i området synes at være begrænset af fødemængden, dvs. den mængde af græs som er tilbage efter at får og kreaturer har udnyttet det i græsningssæsonen. Undersøgelserne tyder på at de væsentligste årsager til ynglefuglenes faldende antal i Tøndermarsken er lav vandstand og intensiveret landbrugsdrift. En højere vandstand og et mere ekstensiv landbrug vurderes at kunne bidrage til at forbedre forholdene for såvel ynglende som rastende fugle i Tøndermarsken. 6

8 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 7 Indledning Viber slår saltomortaler i luften over marsken. Store kobbersnepper flyver skrigende rundt for at markere territorium. En flok brushaner danser for at tiltrække sig hunnernes opmærksomhed og dermed deres gunst på en tætgræsset danseplads. Dobbeltbekkasiner flyver brægende omkring med udspilede halefjer i morgendisen. Atlingænder og skeænder svømmer rundt i marskens kanaler, der er dækket af blærerod og vandranunkler. Kvæg og får bevæger sig roligt gennem det saftige græs. Det er det idylliske billede af marsklandskabet, som det kendes fra Tøndermarsken om foråret. Men dette billede karakteriserer en svunden tid. I denne TEMA-rapport behandles baggrundene for at billedet er ændret og nogle af årsagerne dertil belyses. Det kan lade sig gøre fordi Tøndermarskens betydning som et naturområde har været fulgt og overvåget siden 1978, gennem undersøgelser af såvel plante- som dyrelivet. Denne TEMA-rapport omhandler primært fuglefaunaen i Tøndermarsken, da den er overvåget mest intensivt. I 1988 trådte Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken i kraft. Loven omtales i det følgende som Beskyttelsesloven og det område den omfatter benævnes beskyttelsesområdet (se Fig. 1). Beskyttelsesloven blev vedtaget af Folketinget med det formål at sikre Tøndermarskens enestående natur og bevare området bl.a. som en fuglelokalitet. Det er i de seneste år blevet debatteret om Beskyttelsesloven er tilstrækkelig til at sikre ynglefuglene i området, da ynglefuglene er i kraftig tilbagegang i beskyttelsesområdet. Skov- og Naturstyrelsen har derfor udarbejdet en omfattende administrativ redegørelse om udviklingen i Tøndermarsken siden Beskyttelsesloven trådte i kraft (Skov- og Naturstyrelsen 2000). Formålet med denne TEMA-rapport er dels at beskrive udviklingen i fuglenes forekomst i Tøndermarsken gennem de sidste 20 år, dels at belyse hvilke årsager der kan have bevirket de konstaterede ændringer. Denne viden kan bruges til at genoprette ynglefuglenes antal i Tøndermarsken. Desuden kan den også bruges ved Vandmiljøplan II, hvor Miljø- og Energiministeriet sammen med amterne har planlagt at reducerer udledning af næringsstoffer ved at ekstensivere driften på omkring ha lavtliggende landbrugsjord. Dele af disse områder kan med en hensigtsmæssig drift gøres velegnede som ynglesteder for engfugle, hvoraf flere arter er reduceret herhjemme gennem de sidste 20 år. Denne TEMA-rapport giver først en beskrivelse af Tøndermarskens landskab og udstrækning. Derefter behandles udviklingen i de ynglende og rastende fugles antal, Atlingænder, en han og hun, i en af marskens kanaler med tagrør og blomstrende blærerod. 7

9 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 8 Indledning og der drages sammenligninger med udviklingen i andre områder. Dernæst beskrives de mulige årsager til den konstaterede udvikling med inddragelse af bl.a. den landbrugsmæssige praksis og vandstandsforholdene i Tøndermarsken. Sidst i rapporten foreslås forvaltningsmæssige tiltag som kan medvirke til genopretning af fuglenes antal. TEMA-rapporten handler ikke om jagt og jagtens eventuelle påvirkning af fuglene i Tøndermarsken, da dette emne er behandlet tidligere (Rasmussen 1999). Figur 1. Tøndermarsken. Det område der er omfattet af Beskyttelsesloven af 1988 er omkranset af den røde linje, mod syd afgrænses det af landegrænsen. Beskyttelsesområdet dækker: Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog, Rudbøl Kog, Rudbøl Sø og Magisterkogen. Margrethe Kog vest for beskyttelsesområdet og Rickelsbüller Koog på den tyske side af landegrænsen er også angivet, da de omtales i rapporten. Vadehavet Det Fremskudte Dige Saltvandssøen Højer Vidåslusen Højer Sluse Højer Kog Margrethe Kog Højer Dige Lille Vade Ny Frederikskog Nørremølle Gl. Frederikskog Danmark Signaturer Ferskvand Dansk/tyske grænse Dige Beskyttelsesområdet Møgeltønder Kog Tønder Rudbøl Kog Magisterkog Ubjerg Kog Koog Rickelsbüller Tyskland Rudbøl Sø Hasberg Sø Bevandingskanal med stigbord, som er en bræddevæg på tværs af grøften. Bemærk at vandet står højt i den del af grøften, der er nederst i billedet. I grøften vokser engkabbeleje og dyndpadderokke. Grøblerender med vand om efteråret. Grøblerender er parallelle render gravet i fennerne med ca. 6 meters mellemrum for at bortlede overfladevandet. 8

10 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 9 Tøndermarskens historie Tøndermarsken er med sine ca ha det største samlede eng- og marskområde i Danmark. Den består af inddigede og vidtstrakte afgræssede enge, som er gennemskåret af vandfyldte kanaler og sumpede områder langs Vidå. Tøndermarsken er resultatet af mange hundrede års digeog slusebyggeri, afvanding af enge og landbrugsdrift. Den er det bedst bevarede eksempel på den særprægede kultur og det landskab som karakteriserer Vadehavsområdet. Den ældste skrevne kilde fra Vadehavet er fra begyndelsen af vor tidsregning, hvor den romerske historieskriver Plinius beretter at befolkningen bor på håndopkastede jordhøje. Beskrivelsen betegner de såkaldte værfter, der også i dag er et karakteristisk element i landskabet (se Boks 1 for specielle udtryk). Bygningerne lå på værfterne så folk og husdyr kunne søge tilflugt ved oversvømmelser. De ældste diger er anlagt omkring beboelser, og menes at være fra år Senere, omkring år 1000, blev diger bygget på de højest liggende dele af marsken for at beskytte afgrøder og dyr. Derved blev kogene dannet. Kog er det frisiske ord for et stykke jord med diger omkring. Nye diger blev anlagt efterhånden som ny marsk blev dannet foran de gamle. Indtil Boks 1 I denne TEMA-rapport anvendes følgende betegnelser for områderne i Tøndermarsken, se Figur 1 for navne på de enkelte koge. Tøndermarsken omfatter de indre koge, de ydre koge og Margrethe Kog, de indre koge omfatter Højer Kog, Møgeltønder Kog og Udbjerg Kog, de ydre koge omfatter Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog, Rudbøl Kog og Sønderkog. Margrethe Kog omfatter arealerne mellem Det Fremskudte dige og Højer Dige inklusiv Saltvandssøen, Beskyttelsesområdet omfatter Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog, Rudbøl Kog Magisterkogen med Rudbøl Sø og Hasberg Sø. Tøndermarskens stednavne og udtryk Vi har brugt specielle udtryk fra marsken i TEMA-rapporten. Nogle forklares nærmere her: Be- og afvandingskanal: Kanal til både vanding og afvanding af fenner. Skelgrøft: Grøft mellem to ejeres arealer. Marsk: Strandeng ved tidevandskyst. Fenne: En mark afgrænset af skelgrøfter på alle sider. Grøblerender: Åbne, gravede render i fennerne til bortledning af overfladevand. Kog: Indiget areal omkranset af et dige. Stigbord: Bræddevæg over grøft til regulering af vandstand. Udbinding: Udsætning af husdyr på græs. Værft: Opkastet jordhøj til sikring af bebyggelse mod oversvømmelse. Tøndermarsken er det største sammenhængende marskområde i Danmark. I 1988 blev ha fredet for at bevare det som et samlet naturområde. Hovedparten afgræsses af kreaturer og får. 9

11 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 10 Tøndermarskens historie middelalderen var Tøndermarsken stadig en stor tidevandspræget bugt med udstrakte eng- og sumpområder. Store engområder blev inddiget i 1400-tallet, hvor Højer Kog og Møgeltønder Kog blev skabt. Siden er der gået omkring 100 år mellem hvert større digebyggeri. Der blev anlagt en sluse over Vidå så vandstanden i de inddæmmede områder kunne reguleres. Den første sluse blev bygget ved Rudbøl, den næste ved Nørremølle og i 1860erne anlagdes slusen ved Højer. I begyndelsen af 1900-tallet strakte engene sig stadig ind øst for Tønder (Fig. 2). I 1982 blev det nyeste dige, Det Fremskudte Dige, bygget vest for Tøndermarsken. Efter genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland i 1920 begyndte landmændene en omfattende afvanding af Tøndermarsken. Et arbejde som først blev afsluttet i 1930erne. Med afvandingsarbejdet blev der skabt forbedrede muligheder for at pløje vedvarende græsarealer og dyrke bl.a. korn. En udvikling som tog fart sidst i 1970erne. Kogene har i århundreder været brugt til græsning for husdyr. På grund af marskens lave beliggenhed har det været et problem at få ledet vandet væk fra fennerne efter vinteren og dermed få sat gang i græsvæksten. Vandet ledes bort fra fennerne gennem afvandingsgrøfter, der omgiver hver fenne. Kogene i Tøndermarsken gennemskæres således af et stort antal grøfter, der har en samlet længde på 240 km. For at lede vandet bort fra fennerne og ud til afvandingsgrøfterne er fennerne grøblede; dvs. at der for hver 6 meter er gravet cm dybe render. Men grøfterne kan fungere som bevandingsgrøfter, dvs. at der kan ledes vand ind i grøfterne i tørre perioder. Det benyttes i græssets vækstsæson fra april til oktober. Grøfterne er anlagt med stigbord, dvs. med bræddevægge på tværs af grøfterne. Når stigbordene er lukkede tilbageholdes vand i grøfterne, og fenner- Figur 2. Tøndermarsken som den så ud i ca. 1900, hvor vedvarende græsarealer med store vinteroversvømmelser strakte sig langt ind i landet, og hvor der var flere søer. Siden er Vidåen inddiget og størstedelen af området er nu drænet og opdyrket. Det område, som er omfattet af Beskyttelsesloven af 1988 og som denne TEMArapport omhandler, er indtegnet med lysegrønt. Højer Enge i de indre koge omkring år 1900 Dyrkede arealer i de ydre koge år 2000 Sø Vandløb Hostrup Tønder Møgeltønder Rudbøl Aventoft Ubjerg Burkal Neukirchen Sønder Lygum 10

12 69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 11 Tøndermarskens historie ne kan holdes fugtige. Pumpestationer løfter vand op i bevandningssystemet. Be- og afvandningsgrøfterne fungerer desuden som skel mellem forskellige ejeres fenner, som hegn for husdyrene og endelig som drikkevandsforsyning. Fredning og overvågning Tøndermarsken rummer store naturværdier, som er beskyttet gennem fredninger og særlig lovgivning, hvoraf Beskyttelsesloven for de ydre koge i Tøndermarsken af 1988 er den væsentligste. Formålet med fredningen er at bevare de ydre koge og den nedre del af Vidå-systemet som et samlet naturområde af såvel national som international betydning, og de kulturhistoriske og landskabelige værdier, der knytter sig til landbrugsdrift af de store marskarealer med bevanding (se Boks 2). Beskyttelsesloven for Tøndermarsken af 1988 omfatter Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog, Rudbøl Kog og eng- og sumpom- Boks 2 Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken Uddrag af Lov nr af 1994 (ændring af lov nr. 111 af 1988). 1. Loven gælder for følgende områder i Højer og Tønder Kommuner, Sønderjyllands Amtskommune: Ny Frederikskog, Gammel Frederikskog, Rudbøl Kog og arealerne inden for ådigerne af Vidåens nedre løb. 2: Loven har til formål at bevare Tøndermarskens ydre koge og den nedre del af Vidåsystemet som et samlet naturområde af national og international betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier. 3) opretholdelse af regelmæssige vandstandssvingninger i den nedre del af Vidåsystemet, 4) forbedring samt drift og vedligeholdelse af anlæg til vandforsyning af åbne skelgrøfter m.v. i Ny Frederikskog, Gammel Frederikskog og Rudbøl Kog. 5) indpumpning af vand fra Vidå til skelgrøfter i de arealer, der skal anvendes til græsningsarealer med bevanding. Ved udøvelse af lovens beføjelser skal der tages hensyn til den landbrugsmæssige drift og de veterinærhygiejniske forhold. Loven skal sikre: 1) opretholdelse af de biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier, der knytter sig til driften af store sammenhængende, vedvarende græsningsarealer med bevanding, 2) opretholdelse af driften af græsningsarealer, 19. Gødskning af arealer med handelsgødning må kun ske i hidtidigt omfang, dog højest 75 kg N pr. ha. Gødning med P og K er ikke tilladt. 45: Miljøministeren foretager i samarbejde med amtsråd og øvrige berørte myndigheder en løbende overvågning af områdets udvikling og benyttelse. 11

13 69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 12 Tøndermarskens historie Foruden fuglene er, fisk, smådyr og planter kortlagt i Tøndermarsken. Grøn frø er den mest udbredte paddeart i Tøndermarskens ydre koge, bemærk de udspilede kvækkeposer. 12

14 69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 13 Tøndermarskens historie råder langs Vidå i Magisterkogen, som indeholder Rudbøl Sø og Hasberg Sø, et område på sammenlagt ca ha. (se Fig. 1). Overvågningen i Tøndermarsken omfatter beskyttelsesområdet samt de ældre og nordøstlige indre koge og Margrethe Kog mod vest (se Boks 1). Den del af Margrethe Kog der ligger syd for Vidå inklusiv Saltvandssøen er ligeledes fredet. I Beskyttelsesloven for Tøndermarsken er der bestemmelser om både bevanding og Boks 3 I henhold til Beskyttelsesloven skal områdets udvikling og benyttelse overvåges (se Boks 2). Formålet er at følge naturudviklingen og landbrugsdriften i Beskyttelsesområdet. Resultaterne af overvågningen skal både give et billede af den hidtidige udvikling samt løbende danne grundlag for at vurdere, om de gennemførte anlægsarbejder, driftsformer og plejeforanstaltninger fører til den ønskede tilstand, eller om der skal foretages justeringer. Overvågning af Tøndermarsken blev indledt i 1978, og den har omfattet registrering af områdets fugle, fisk og smådyr samt vegetation i grøfter og kanaler. Fuglene er blevet overvåget efter et fast årligt program, og landbrugsdriften er registreret i forbindelse med overvågning af fuglefaunaen. Udvalgte dyre- og plantegrupper har været undersøgt en eller to gange i perioden I perioden udførte Skov- og Naturstyrelsen overvågning af fuglene, siden er den udført af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Lindet Statsskovdistrikt. Sønderjyllands Amt og Skov- og Naturstyrelsen har stået for overvågning af bl.a. planter, fisk og smådyr. Formålene med overvågning af fugle: at tilvejebringe et grundlag for at vurdere årlige svingninger og langsigtede antalsmæssige ændringer, at dokumentere effekter af arealanvendelse og driftsformer, Overvågning af naturen i Tøndermarsken at tilvejebringe et grundlag for forvaltning af området, at dokumentere status og bestandsstørrelse for sjældne, sårbare og/eller truede danske ynglefugle. Overvågningen af ynglefugle i Tøndermarsken er udført ved årlige registreringer i perioden Fuglene er optalt efter en kortlægningsmetode, hvor områder gennemgås i yngleperioden 11. april 10. juni i de perioder der bedst afspejler arters forekomst og fordeling. Individer der hævder territorier eller som står/ligger på engene registreres og indtegnes på kort. Overvågning af rastende vandfugle er udført hver 15. dag hele året rundt. Alle vandfugle registreres i Tøndermarskens ydre koge og Margrethe Kog, samt gæs og svaner i Tøndermarskens indre koge. For gæs og svaner noteres desuden hvilken vegetationstype de opholder sig på. Optællingerne starter kl. 10 og afsluttes om eftermiddagen afhængigt af antallet af fugle. Registrering af landbrugsdrift Fordeling af afgrøde er kortlagt én gang hvert år mens antallet af heste, kreaturer og får er optalt i 1980, 1983, 1986, 1988, og Andre driftsforhold som f. eks. udlægning af suppleringsfoder, anvendelse af gødning samt tidspunkt for udbinding af kreaturer er lejlighedsvis registreret. 13

15 69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 14 Tøndermarskens historie landbrugsdrift. For bevanding er det anført at der skal pumpes vand fra Vidå til åbne grøfter, at der må foretages grøbling af jordoverfladen og at vandhuller og grøfter må vedligeholdes, samt at der må etableres bevandingskanaler. Regulativerne foreskriver at pumpning af vand til kanaler og grøfter må ske fra 25. april til 15. oktober. Om landbruget står der i Beskyttelsesloven, at der skal være store sammenhængende græsningsarealer med vedvarende græs, at høslæt må foretages efter den 15. juni, at der må foretages sædvanlige dyrkningsmæssige foranstaltninger på landbrugsarealer som gødskning i hidtidigt omfang, samt at der ikke må bruges bekæmpelsesmidler. Undersøgelser og overvågning af naturindholdet og især fuglelivet i Tøndermarsken blev begyndt i 1978, ti år før fredningen. Formålet med overvågningen er at følge udviklingen og dokumentere betydningen af Tøndermarskens naturværdier (se Boks 3), og dens resultater er løbende blevet offentliggjort (bl.a. Gram m.fl. 1990, Rasmussen 1999). NATIONAL OG INTERNATIONAL VÆRDI Da Beskyttelsesloven har som formål at bevare Tøndermarsken som et naturområde af national og international betydning vil vi indledningsvis foretage en vurdering af fuglefaunaen for at anskueliggøre om fuglelivet i Tøndermarsken stadig lever op til formålet. Som det fremgår at Boks 4 er der kun opstillet officielle kriterier til vurdering af et områdes betydning for rastefugle. For at vurdere om et område har betydning for en ynglefugleart er der i denne TEMA-rapport anvendt det kriterium at mindst 1% af landets ynglepar skal befinde sig i området. De antal vi bruger til vurderingen af udviklingen i Tøndermarskens ynglefuglefauna er baseret på optællinger dels fra 1986, umiddelbart før Beskyttelsesloven trådte i kraft, dels fra 2000, hvor de seneste optællinger blev foretaget. Sammenlig- Boks 4 Sådan vurderes et områdes betydning for fugle Som grundlag for at vurdere et områdes betydning for fugle er der udarbejdet nationale og internationale kriterier. Et uofficielt nationalt kriterium som ofte anvendes til vurdering af et områdes betydning for en ynglefugleart er at området huser mindst 1% af landets samlede ynglebestand. Som grundlag for at vurdere et områdes internationale betydning er der vedtaget officielle kriterier, der omhandler fugleforekomster uden for yngletiden. Kriterierne er anført i Ramsar Konventionen, som Danmark har tiltrådt. Kriterierne er: de fuglearter hvor mindst 1% af den samlede bestand regelmæssigt benytter området, mindst vandfugle benytter området. Kriterierne bruges bl.a. til udpegning af områder af international betydning for vandfugle, de såkaldte Ramsar-områder, der har stor betydning i forvaltning og beskyttelse af vandfugle og deres levesteder (Rose & Scott 1997). 14

16 69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 15 Tøndermarskens historie ningen omfatter 17 arter af de eng- og sumpfugle, der har ynglet i beskyttelsesområdet (se Boks 5). For de rastende vandfugle er vurderingen baseret på antallene af udvalgte arter optalt i beskyttelsesområdet, Margrethe Kog og for hele Tøndermarsken i perioderne og Ynglefugle Af 17 udvalgte ynglende eng- og sumpfugle forekom 14 arter i 1986 i et antal, der vurderes at have national betydning (Tabel 1). For tre arter, atlingand, brushane og sortterne, forekom omkring 50% af den samlede danske bestand i beskyttelsesområdet. I 2000 havde beskyt- Boks 5 I TEMA-rapporten er anvendt flere betegnelser for grupper af fugle. De omfatter enten beslægtede arter, funktionelle grupper eller grupper, der er betinget af arternes levevis: Vadefugle omfatter en gruppe af beslægtede arter, hvor flere har lange ben og langt næb. De fleste lever i fugtige naturtyper. Ynglefugle omfatter arter der yngler i et givent område. Rastende fugle omfatter arter, der uden for yngletiden opholder sig i et område for at æde og/eller hvile. I Tøndermarsken raster de fleste arter om foråret og efteråret i forbindelse med træk mellem overvintringsområder og ynglepladser. Vandfugle omfatter en gruppe fuglearter, der i deres levevis er afhængige af vand, bl.a. storkefugle, ænder, gæs, vadefugle, måger og vandhøns. Sumpfugle omfatter arter der opholder sig og yngler i rørsumpe og kærområder, f.eks. rørdrum, rørhøg, hedehøg og plettet rørvagtel. Hedehøg kan i øvrigt også yngle i korn- og rapsmarker. Engfugle omfatter fuglearter der opholder sig og eventuelt yngler i eng- og marskområder. Betegnelsen bruges om ynglefugle, der i Danmark har deres væsentligste yngleforekomster i enge- og marskområder. Marskområder betragtes i denne forbindelse som en eng, men afviger fra disse ved at være dannet langs kyster med tidevand. Engfugle kan inddeles i primære og Betegnelser for fuglegrupper sekundære arter. De primære arter har deres hovedforekomst på enge, medens de sekundære arter også kan yngle i andre naturtyper som f.eks. på sandstrande og overdrev. Med enge forstås her både salte og brakke strandenge, marskområder samt ferske enge. Primære engfugle Sekundære engfugle Knarand * Gravand Spidsand * Krikand* Atlingand * Gråand * Skeand * Troldand * Engsnarre* Agerhøne * Strandskade * Vagtel Vibe * Blishøne * Almindelig ryle * Klyde * Brushane * Stor præstekrave * Stor kobbersneppe * Stor regnspove Rødben * Stenvender Dobbeltbekkasin * Bynkefugl * Sandterne * Sortterne * Mosehornugle * Sanglærke * Engpiber * Gul vipstjert * De med (*) markerede arter yngler fortsat eller har været registreret som ynglende i Tøndermarsken inden for de seneste 10 år. 15

17 69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 16 Tøndermarskens historie Tabel 1. Antal ynglepar af engog sumpfuglearter, der forekom i beskyttelsesområdet i Tøndermarsken i 1986 og 2000 med angivelse af hvor stor en del af det samlede danske antal ynglepar, der har ynglet i Tøndermarsken. Tallene viser at der for mange arter er sket et betydeligt fald fra 1986 til 2000, og at Tøndermarsken har mistet sin nationale betydning for flere arter. Det samlede antal ynglepar i Danmark er baseret på opgørelser i slutningen af 1980erne (Olsen 1992) og i midten af 1990erne (Grell 1998) og for engsnarre i slutningen af 1990erne (Thorup 1999). For alle de nationale opgørelser er der en betydelig usikkerhed Art Antal % af dansk Antal % af dansk ynglepar bestand ynglepar ynglepar Rørdrum 12 27% 6 3% Atlingand 56 56% 19 7% Knarand 6 5% 12 4% Spidsand 1 0,5% 0 0% Skeand 44 7% 14 2% Troldand 29 5% 21 2% Rørhøg 31 5% 18 3% Hedehøg 15 33% 8 19% Engsnarre 0 0% 1 18% Plettet rørvagtel 0 0% 5 9% Strandskade 121 2% 27 0,5% Vibe % 81 0,2% Dobbeltbekkasin 35 1% 7 0,3% Stor kobbersneppe % 52 7% Rødben 227 5% 45 0,4% Brushane 44 50% 0 0% Sortterne 65 76% 3 3% telsesområdet i Tøndermarsken stadig national betydning for 11 arter. Brushane og Sortterne var dog helt forsvundet som ynglefugle. En sammenligning af de antal fugle der ynglede i beskyttelsesområdet i Tøndermarsken ved optællingerne i 1986 og 2000 viser at 14 af de 17 arter er gået betydelig tilbage i antal i den mellemliggende periode og at kun 3 arter er blevet hyppigere, hvilket uddybes senere. Rastende fugle Vandfuglene bruger flere forskellige områder når de opholder sig i Tøndermarsken i forbindelse med deres træk mellem yngleog overvintringsområderne. Derfor er såvel de marskområder, der støder op til beskyttelsesområdet mod øst, dvs. de indre koge, og mod vest, dvs. Margrethe Kog, inkluderet i vurderingen af det samlede områdes værdi. I perioden havde beskyttelsesområdet international betydning for tre arter, kortnæbbet gås, bramgås og hjejle (Tabel 2); i perioden var området kun af international betydning for kortnæbbet gås og bramgås. Antallene af de enkelte arter varierer en del fra perioden i 1980erne til 1990erne. Nogle arter er gået frem, enkelte som f.eks. bramgås og grågås er mere end fordoblet i antal. Andre arter er faldet i antal, nogle som f.eks. kortnæbbet gås og gråand til omkring det halve af det de var i 1980erne. For alle arter har det samlede maksimumstal af rastende fugle ligget stabilt på ca individer i beskyttelsesområdet i Tøndermarsken i perioderne og

18 69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 17 Tøndermarskens historie Art Beskyttelses- Margrethe Tøndermarsken Beskyttelses- Margrethe Tøndermarsken området Kog samlet området Kog samlet Sangsvane Pibesvane Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Gravand Pibeand Gråand Spidsand Skeand Klyde Hjejle Vibe Islandsk ryle Almindelig ryle Lille kobbersneppe Stor regnspove I alt Tabel 2. Antal af rastende vandfugle i Tøndermarsken i og angivet for henholdsvis beskyttelsesområdet, Margrethe Kog og Tøndermarsken som helhed. Området har international betydning for de arter, hvor antallet er sat med fede typer (Monval & Pirot 1989, Rose & Scott 1997). Tabellen viser, at det samlede antal rastende fugle i Tøndermarsken har været stabilt, nogle arter er gået tilbage i antal andre frem. I hele Tøndermarsken var maksimumsforekomsterne for de rastende fugle på godt individer i de to perioder (se Tabel 2), og der forekom henholdsvis 10 og 11 arter i så store antal at området var af international betydning for dem. Konklusion Set over perioden fra 1986 til 2000 er antallet af arter for hvilke beskyttelsesområdet i Tøndermarsken har national betydning faldet fra 14 arter i 1986 til 11 i To arter sortterne og brushane, hvor over halvdelen af landets bestand tidligere ynglende i Tøndermarsken er forsvundet. For rastende fugle havde beskyttelsesområdet international betydning for tre i og for to i Hele Tøndermarsken havde i de to perioder international betyd ning for henholdsvis 10 og 11 arter, og det samlede maksimale antal individer af arterne var ca fugle i de to perioder. Tøndermarsken vurderes således at have opretholdt sin betydning for de rastende fugle i perioden

19 69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 18 fjdghdkjhgkdhgk 18

20 69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 19 FUGLEFAUNAENS UDVIKLING Overvågning af fuglene i Tøndermarsken har omfattet regelmæssige registreringer af såvel ynglende som rastende fugle, men da ynglefuglene har vist de største ændringer vil vi i det følgende fokusere på dem, mens de rastende fugle omtales kort. Ynglefugle i Tøndermarskens ydre koge Den mest almindelige fugl i Tøndermarskens enge er viben. Den er i det følgende valgt som modelart for engfuglene i Tøndermarsken og dens biologi er kort beskrevet i Boks 6. Gennemgangen suppleres med oplysninger om stor kobbersneppe, der yngler i en begrænset del af Tøndermarsken. For begge arter koncentreres gennemgangen til at omfatte Tøndermarskens ydre koge, hvor den største andel af yngleparrene i de beskyttede koge holder til. Således ynglede f.eks. 98% af viberne og 93% af de store kobbersnepper i de ydre koge i 1986, medens resten ynglende i Magisterkogen og Hasberg Sø. Fordelingen af vibeterritorier i 1986 og 1999 i de ydre koge og i Margrethe Kog viser, at disse var jævnt fordelt i 1986 med de største tætheder i Ny og Gl. Frederikskog (Fig. 3). I 1999 var forekomsterne i Ny og Gl. Frederikskog mere spredte og tæthederne betydeligt mindre. Tætheden af vibe på græsarealer i Margrethe Kog steg derimod fra 1986 og frem til 1999, hvor de var mest koncentrerede i den vestlige del af kogen. For stor kobbersneppe var territorierne i 1986 jævnt fordelt i de ydre koge vest for Vidå (Fig. 4). I 1999 var yngleparrene kon centrerede i den østlige del af Ny Frederikskog nær Vidå og i den centrale del af Gl. Frederikskog. I Margrethe Kog var tætheden af territorierne næsten ens i de to år. Udviklingen i antallet af ynglepar for vibe og stor kobbersneppe i Tøndermarskens ydre koge viser et tydeligt fald i perioden fra 1979 til 2000 (Fig. 5). Antallet af ynglende viber var i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne mellem 800 og par i de ydre koge i Tøndermarsken. Det faldt til ca. 530 par i 1987 og den faldende tendens fortsatte frem til 2000, hvor der var 75 par. Ynglebestanden af stor kobbersneppe i de ydre koge viste en lignende udvikling med et fald fra par i til ca. 50 par i Resultaterne viser, at den faldende ynglebestand for vibe og stor kobbersneppe Viben er den talrigeste ynglefugl i Tøndermarsken. Den anlægger reden i en kort vegetation. Antallet af viber i beskyttelsesområdet i Tøndermarsken er faldet fra 1457 par i 1986 til ca. 81 par i

21 69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 20 FUGLEFAUNAENS UDVIKLING A) 1986 A) 1986 B) 1999 B) m N 500 m N Figur 3. Fordeling af vibeterritorier i Tøndermarskens ydre koge og Margrethe Kog i 1986 og Det fremgår at hovedparten af viberne er forsvundet i Tøndermarskens ydre koge siden 1986, samtidigt ynglede et større antal viber i Margrethe Kog i 1999 end i Fremgangen i Margrethe Kog har dog ikke kunnet kompensere for tilbagegangen i de ydre koge. 20 Figur 4. Fordeling af territorier af stor kobbersneppe i Tøndermarskens ydre koge og Margrethe Kog i 1986 og Størstedelen af parrene er forsvundet i Tøndermarskens ydre koge siden 1986.

22 69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 21 FUGLEFAUNAENS UDVIKLING Boks 6 Vibe yngler i det meste af Tøndermarsken, og den er derfor valgt som en velegnet modelart for engfugle generelt. Viberne finder deres føde på eller ved jordoverfladen ved hjælp af synet. Derfor er en kort vegetation en forudsætning for at vibe kan finde føden, som består af regnorm og insekter. Hvis engene er tørre fra ynglesæsonens start i marts til midten af april, vil få ynglepar etablere territorium. Det skyldes at fødemængden bliver for lille fordi regnorm og insekter graver sig ned for at undgå udtørring. Dermed bliver de utilgængelige som føde. Når engene er fugtige og grundvandet står højt bliver byttedyrene derimod mere aktive på eller ved jordoverfladen og dermed tilgængelige for viberne. De områder som har de største tætheder af ynglende viber er således karakteristiske ved at der står blankt vand tidligt på foråret og at udtørringen sker langsomt. Viben er den engfugl, der yngler tidligst om foråret. I Tøndermarsken lægges de første Vibe som modelart for ynglende engfugle vibekuld omkring marts, men hovedparten af æggene lægges i første halvdel af april, når den gennemsnitlige dagtemperatur er over 5 C. Reden lægges på et tørt sted hvor vegetationen er under 5 cm høj. Viberne lægger 4 æg pr. kuld og ruger i 32 dage. Hvis bare eet æg trampes i stykker opgiver viben at ruge fordi reden tilsmudses, men hvis et rovdyr tager et eller to æg fra reden kan vibeparret ruge videre. Hvis det første kuld opgives kan viberne lægge erstatningskuld op til tre gange, og på lokaliteter med lav vegetation kan viberne lægge om til sidst i juli. Viberne opgiver derimod at lægge æg hvis vegetationen bliver højere end ca. 10 cm. Vibernes unger forlader reden kort tid efter klækningen og de finder selv føden, men er afhængige af at forældrene beskytter dem mod vejrlig og rovdyr samt holder dem varme. Ungerne er flyvefærdige ca. 30 dage efter klækningen. Vibeunger må selv finde føden, når de kommer ud af ægget. Derfor er det vigtigt, at der er vandsamlinger i fennerne og fugtige steder, hvor det er muligt at finde føde i form af insekter og orme. allerede startede i 1987, året før Beskyttelsesloven trådte i kraft (se Fig. 5). For at belyse om udviklingen i ynglefuglenes antal i Tøndermarskens ydre koge afspejler en generel udvikling for arterne, er antallene af ynglende vibe i de ydre koge i Tøndermarsken sammenlignet med optællingsresultater fra syv andre lokaliteter, de seks i Danmark og én i Slesvig-Holsten. Optællingerne blev dels foretaget i seks store marsk- eller engområder, dels fra punkter spredt over det meste af landet, de såkaldte punkttællinger. De seks store lokaliteter er fordelt på to marskområder umiddelbart vest for beskyttelsesområdet i Tøndermarsken, nemlig Margrethe Kog og Rickelsbüller Koog på den tyske side af grænsen. De øvrige områder er marskområdet Ballum Enge, der ligger ca. 20 km nord for Tøndermarsken, Tipperne ved Ringkøbing Fjord, Vejlerne nord for Limfjorden samt Saltholm i Øresund. Blandt de punkter, der indgår i punkttællingerne er ca. 30% beliggende i agerland og engområder. Optællinger af vibe fra disse punkter antages at give et repræsentativt billede af vibebestandens udvikling i Danmark og udtrykkes som et dansk yngleindeks. Sammenligningen af antallet af ynglende viber i Tøndermarskens ydre koge i perioden med udviklingen i Margre- 21

23 69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 22 FUGLEFAUNAENS UDVIKLING Antal par Antal par År År Vibe Stor kobbersneppe Figur 5. Udviklingen i antal ynglepar af vibe og stor kobbersneppe i Tøndermarskens ydre koge i årene Begge arters antal er faldet betydeligt siden 1980erne. Antal par pr. 100 ha År De ydre koge Margrethe Kog Rickelsbüller Koog Figur 6. Antal ynglende vibepar pr. 100 ha i Tøndermarskens ydre koge og Margrethe Kog i , samt i Rickelsbüller Koog på den tyske side af landegrænsen i perioden og 1999 (efter Hötker m.fl. i trykken). Det ses at mens antallet af ynglepar er faldet i Tøndermarskens ydre koge efter slutningen af 1980erne, er antallet steget i de to andre koge. Det viser at udviklingen i Tøndermarskens ydre koge ikke afspejler en generel faldende udvikling for viberne Indeks 150 Indeks År De ydre koge Ballum Enge Tipperne Figur 7. Indeks for ynglende viber i Tøndermarskens ydre koge sammenlignet med Ballum Enge, 20 km nord for Tøndermarsken, og på Tipperne ved Ringkøbing Fjord, For Ballum Enge foreligger der kun indeks for årene og 1998 (efter Amstrup 1999, Hagge & Bendix 1999, Thorup & Rasmussen 2000). Kurverne viser at i Ballum Enge, der er opdyrket gennem de seneste år, faldt antallet af vibepar på tilsvarende måde som i Tøndermarskens ydre koge. På Tipperne, som har vedvarende græsarealer med en ekstensiv drift, har viberne derimod opretholdt antallet År De ydre koge Vejlerne Saltholm Figur 8. Indeks for vibepar i Tøndermarskens ydre koge sammenlignet med Vejlerne i Nordjylland i , samt Saltholm i Øresund i årene og (efter Kjeldsen 1999, Mortensen & Hansen 1999). Kurverne viser, at i Vejlerne og på Saltholm er antallet af viber steget i samme periode som det faldet i Tøndermarskens ydre koge. Vejlerne og Tipperne har vedvarende græsarealer med ekstensiv landbrug.

24 69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 23 FUGLEFAUNAENS UDVIKLING the Kog og Rickelsbüller Koog viser at antallet af viber steg i Margrethe Kog og Rickelsbüller Koog igennem perioden med henholdsvis en faktor 2 og en faktor 8 (Figur 6). Desuden fortsatte antallet af viber med at stige i de to koge efter 1987, hvor antallet af viber faldt i Tøndermarskens ydre koge. Derimod faldt indekset for vibe i Ballum Enge i samme periode som i Tøndermarskens ydre koge (Fig. 7). Men faldet i vibernes antal i Ballum Enge skete ikke så brat som i Tøndermarsken. En optælling i Ballum Enge i 1998 viste at ynglebestanden er forblevet på et lavt niveau. På Tipperne fordobledes antallet af viber fra 1979 til 1995, hvorefter antallet faldt til samme niveau som i I Vejlerne og på Saltholm har yngleindekset for vibe varieret meget fra år til år (Fig. 8), men i begge områder er det steget eller har været stabilt efter 1987, hvor yngleantallene faldt for vibe i Tøndermarskens ydre koge. Det samlede danske yngleindeks for vibe faldt i årene med ca. 70%, og i Tøndermarskens ydre koge fald det ca. 90% i samme periode (Fig. 9). Faldet i det samlede danske yngleindeks skete gradvist gennem hele perioden, hvorimod der har været bratte fald fra år til år i Tøndermarskens ydre koge. Udviklingen i antallet af viber giver grundlag for at opdele områderne i to kategorier: 1) områder hvor vibernes antal faldt gennem perioden, omfattende Ballum Enge og hele landet, og 2) områder hvor antallet af viber lå på samme niveau eller steg efter 1979, omfattende Margrethe Kog, Rickelsbüller Koog, Tipperne, Vejlerne og Saltholm. De områder hvor vibebestanden har været faldende er forskelligartede, men for alle Indeks År De ydre koge Det danske yngleindeks Figur 9. Indeks for ynglende vibe i Tøndermarskens ydre koge og i hele Danmark i (efter Jacobsen 2000). Kurverne viser at antallet af viber er faldet forholdsvis mere i Tøndermarskens ydre koge end på landsbasis. Det tyder på at yngleforholdene har ændret sig mere til ugunst for viberne i de ydre koge end i landet som helhed. gælder at hovedparten af landbrugsarealerne pløjes årligt. Store dele af Ballum Enge har været afvandet siden 1979 og vedvarende græsarealer er blevet omlagt til dyrkning af korn og raps. Det danske ynglefugleindeks er blevet beregnet på basis af optællinger foretaget på et stort antal punkter spredt over hele landet. Det kommer derved til at afspejle udviklingen i antallet af viber som yngler i det almindelige landbrugsland, hvor der er foregået en intensivering af landbrugsdriften. Desuden er der sket en omlægning fra vårafgrøder til vinterafgrøder, som er dårligt egnede for ynlgende viber. En udvikling der har medført et faldende antal ynglende viber på landsplan. De lokaliteter hvor antallet af viber har været stabilt eller stigende har alle vedvarende græsarealer, ekstensiv græsning og højt grundvand. På Tipperne slås høet årligt på en del af arealet. Landbrugsdrift med græsning eller høslæt ser således ud 23

25 69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 24 FUGLEFAUNAENS UDVIKLING Gennemsnit pr. dag Gennemsnit pr. dag Grågås 80/81 82/83 84/85 86/87 88/89 90/91 92/93 94/95 96/97 98/99 Bramgås 80/81 83/84 86/87 89/90 92/93 95/96 98/99 År Ydre koge, Magisterkogen og Indre koge Margrethe Kog Figur 10. Gennemsnitlig forekomst af rastende grågæs og bramgæs beregnet pr. dag i Tøndermarskens ydre og indre koge samt Magisterkogen og i Margrethe Kog, 1980/ /99. Kurverne viser en stor stigning for begge gåsearter i Tøndermarsken og i Margrethe Kog. Der blev ikke udført tællinger i de ydre koge, Magisterkogen og de indre koge i 1988/ /93 og i Margrethe Kog i 1988/ /1990. til at være nødvendig for at opretholde et stort antal ynglende viber. Det viste sig f.eks. på Saltholm, hvor antallet af ynglende viber var lavt i en årrække på grund af manglende græsning (Falk 1991). Vandstanden kan også påvirke forekomsten af viber, hvilket var tilfældet i Vejlerne i årene , hvor store områder var oversvømmet, hvilket medførte et fald i antallet af ynglende viber. Det faldende antal viber på Tipperne siden 1995 kan skyldes en stigende mængde salt på engene, som følge af en forhøjet saltholdighed i Ringkøbing Fjord. Disse tre forhold kan have bidraget til de store udsving i ynglebestandene på Tipperne, i Vejlerne og på Saltholm. Udvikling i rastende vandfugle Gæs, ænder og vadefugle udgør hovedparten af de rastende vandfugle som opholder sig i Tøndermarsken i vinterhalvåret. I det følgende omtales de talrigeste forekommende vandfuglearter med hovedvægten på gæs. Antallet af både grågås og bramgås i Tøndermarskens ydre og indre koge samt Magisterkogen steg fra ca. 100 individer pr. dag i efteråret og vinteren 1980/81 til ca individer pr. dag i 1998/99 (Fig. 10). I Margrethe Kog steg antallet af begge arter til ca individer pr. dag i 1998/99. At et stort antal gæs opholder sig i Margrethe Kog kan skyldes kombinationen af rigelige fødemængder og at der ikke er offentlig adgang til kogens sydlige del, som udgør ca. 800 ha. Grågæssene og bramgæssene opholdt sig henholdsvis 80-90% og 60-90% af tiden i Margrethe Kog. For efteråret varierede det samlede antal grågæs og bramgæs der opholdt sig pr. dag i Tøndermarsken mellem og individer i (Fig. 11). Der synes at være en indbyrdes sammenhæng mellem de to arter; i efterår hvor der var mange grågæs var der færre bramgæs, og omvendt. I 1994 var der f.eks. gennemsnitligt ca. 700 grågæs og bramgæs, mens der i 1997 var ca grågæs og ca bramgæs. Da grågæssene ankommer til Tøndermarsken tidligere om efteråret end bramgæssene kommer deres antal tilsyneladende til at blive bestemmende for hvor mange og hvor længe bramgæs efterfølgende kan raste i Tøndermarsken. De gennemsnitlige maksimumstal for gråænder i Tøndermarsken faldt fra ca. 24

26 69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 25 FUGLEFAUNAENS UDVIKLING individer i til ca. 700 individer i (se Tabel 2). For pibeænder var faldet i samme periode mindre idet maksimumstallene var ca individer i og ca individer i For begge arters vedkommende blev størstedelen af fuglene registreret i Margrethe Kog. Tøndermarsken er en vigtig rasteplads for hjejler og store regnspover. Således har det gennemsnitlige maksimale antal hjejler i Tøndermarsken om efteråret været omkring individer, og det har været stabilt fra til (se Tabel 2). For stor regnspove var det tilsvarende antal i Tøndermarsken i vinterhalvåret ca. 600 individer i årene , og det steg til ca individer i (se Tabel 2). Konklusion Antallet af ynglende viber og store kobbersnepper faldt i Tøndermarskens ydre koge med henholdsvis 94% og 66% fra 1986 til Til sammenligning var antallet af viber i andre områder med vedvarende græsarealer stigende eller stabilt, hvorimod antallet var jævnt faldende i områder med landbrugsarealer i omdrift. Den udvikling der er set i Tøndermarskens ydre koge afspejler derfor ikke den udvikling som vibebestanden har gennemgået på landsplan eller i områder med vedvarende græsarealer. Derfor synes årsagerne til nedgangen i vibernes antal i Tøndermarskens ydre koge at skulle findes inden for området. Blandt rastende fugle blev der konstateret et stigende antal grågæs og bramgæs i Tøndermarsken fra 1980/81 og til slutningen af 1990erne. I var det gennemsnitlige antal pr. dag om efteråret dog stabilt, og de to arters forekomst er tilsyneladende indbyrdes afhængige. Gæssenes Antal Grågås Bramgås Figur 11. Gennemsnitligt antal grågæs og bramgæs pr. dag i Tøndermarskens ydre og indre koge, Margrethe Kog samt Magisterkogen i august-december De to arters samlede forekomst har været næsten stabil i de seks år, men arternes indbyrdes antal har varieret betydeligt. Det tyder på, at gæssene forekomst siden 1994 har været begrænset af den tilgængelige fødemængde i området. I år med et stort antal grågæs i eftersommeren bliver bramgæssenes muligheder for at finde tilstrækkeligt græs i efteråret forringet. Omvendt giver efterår med få grågæs mulighed for flere bramgæs. forekomst om efteråret synes således at være begrænset af fødemængden i form af græs på de vedvarende græsarealer. Blandt de øvrige rastende fugle i Tøndermarsken steg antallet af stor regnspove fra midten i 1980erne til midt i 1990erne, mens antallet af pibeand og hjejle var stabil og antallet af gråand faldt. 25

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Naturstyrelsen Tværgående Planlægning

Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet Øget vandstand i østlige del

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder

Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder i Vadehavets marsk Arbejdsrapport fra DMU, nr. 219 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ribe Amts VVM-screening af udvidelse af Hvidbjerg Strand Camping i Blåvandshuk Kommune.

Afgørelse i sagen om Ribe Amts VVM-screening af udvidelse af Hvidbjerg Strand Camping i Blåvandshuk Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 22. oktober 2003 J.nr.: 03-33/550-0022 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Tøndermarskens ynglefugle 2005-2006

Tøndermarskens ynglefugle 2005-2006 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 238, 27 Tøndermarskens ynglefugle 25-26 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 238,

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Millioner uden målsætning redder ikke Tøndermarskens natur

Millioner uden målsætning redder ikke Tøndermarskens natur Millioner uden målsætning redder ikke Tøndermarskens natur Af Kjeld Hansen, BæreDygtighed Indhold Prolog 3 En lov fyldt med mangler Landmændene styrer afvandingen, spreder gylle på de fredede arealer og

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138, Fuglebeskyttelsesområde F100

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2017

Ynglefuglene på Tipperne 2017 Ynglefuglene på Tipperne 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2017 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere