Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2019 Thy Mors hf og vuc hfe Religion B fjern Else Bisgaard Fjern/Flex tfj-reb aug. 18 R Bemærk at der er tale om et fjernundervisningsbforløb, baseret på fjernundervisningsmateriale udarbejdet af KVUC. Derfor er der ikke beskrevet omfang og tilrettelæggelsesformer Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 1 Teori og metode 2 Religionsfilosofi 3 Protestantisk, ortodoks og katolsk kristendom 4 Euroislam 5 Hinduisme inkl. hovedværkslæsning 6 Tibetansk buddhisme 7 Religion, journalistik og medier 8 Projekt Side 1 af 14

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 1 Teori og metode Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Upubl. materiale til fjernundervisning fra KVUC: Christian Aalling: religionsfaglig teori og metode. Jesper Rosenløv: Hermeneutisk teori og metode samt tekstkritik Bente Lund: Religionssociologisk teori og metode Instruktionsvideoer Omfang - kendskab til tre centrale religionsfaglige teorier/metoder: nemlig religionsfænomenologien, hermeneutikken og religionssociologien Side 2 af 14

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 2 Religionsfilosofi Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Religion og kultur - en grundbog v/ Esben Andreasen m. fl. - kapitel 12, (minus sidste afsnit om diskursetik: Habermas.) Hans Rømeling: Uddybende kommentar til Religion og kultur, kap. 12 Mircea Eliade, Helligt og profant om religionens væsen, Det Lille Forlag 1993 (1957), s. 8-10, 13, og : Herremoral og slavemoral (fra Friedrich Nietzsche, Jenseits von Gut und Böse fra 1886). Magtens gud eller godhedens gud (fra Friedrich Nietzsche, Der Antichrist fra 1890). Omfang -kunne redegøre for begrebet sekularisme og forstå det i en historisk sammenhæng. -have et godt kendskab til religionsfilosofferne Feuerbach, Marx, Nietzsche og Eliade og kunne anvende og diskutere deres begreber. -have et overordnet kendskab til religionsfilosofferne Freud, Frazer og Durkheim. -have et overordnet kendskab til etik på baggrund af sekulariseringen. Side 3 af 14

4 -have fået erfaring med at arbejde hermeneutisk. Væsentligste arbejdsformer Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 3 Protestantisk, ortodoks og katolsk kristendom Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Hanne Følner, Svend Lindhardt, Bente Lund: Kuplen, Muren, Gyldendal 2006 afsnittet Kristendom fremstilling (s ) Kildetekster til den kristne grundmyte: Kuplen, Muren, Graven teksterne 59, 60, 61, 64, 65, 67, 68 og 69. Protestantisk: Kildetekster om Luther og de protestantiske kirker: Kuplen, Muren, Graven teksterne 85, 86, 88 og 89. Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Gyldendal 2008, af kapitel 7: Stat og kirke i Danmark fra Reformation til folkekirke Svend Lindhardt og Bente Lund: Da Gud slog i bordet, 1998, side (folkekirkens organisation og funktion) 7 debattekster om forholdet mellem folkekirke og stat: Lea Norup: Skal stat og kirke adskilles Peter Ernstved Rasmussen: Adskil kirke og stat Sabrina Drevsfelt: Præster siger nej til at adskille kirke og stat Information, Humanistisk samfund: Derfor skal stat og kirke adskilles (indlæg u.å.) Adskillelse løser ikke problemet interview med Chr. Langballe, Information Side 4 af 14

5 Rasmus Vangshardt: Sådan adskiller man kirke og stat kristendom, Mette Skov. Folkekirkemedlemmer fordeler sig bredt på partier Kristeligt Dagblad Ortodoks og katolsk: Kuplen, Muren, Graven, side , 1. spalte. Om specielt den ortodokse kirke: Kuplen, Muren, Graven, side kildeteksterne Om specielt den romersk-katolske kirke: Kuplen, Muren, Graven, side ( = kildeteksterne 76-80). virtuelt feltarbejde via hjemmesiden: om katolsk tro og om biskoppen Supplerende materiale: Kapitel 2 i Religion og kultur - en grundbog. Religion.dk om Luther og reformationen Omfang - -kunne redegøre for centrale træk i protestantisk teologi set i lyset af den kristne grundmyte fra Bibelen. -kunne forklare begreberne "evangelisk-luthersk" og "reformation". -have et godt kendskab til folkekirken i Danmark - som institution og som kirkeligt fællesskab. -kunne redegøre dels for folkekirkens forhold til staten, dels for argumenter for og imod en adskillelse af kirke og stat. -kunne redegøre for væsentlige træk ved ortodoks og romersk-katolsk kristendom. -kunne perspektivere til den evangelisk-lutherske kirkes teologi. -kunne redegøre for og diskutere det ortodokse ritual "den hellige ilds ceremoni", også kaldet "lysunderceremonien". -øvelse i at arbejde religionsfænomenologisk. -have lavet et stykke virtuelt feltarbejde. Side 5 af 14

6 Væsentligste arbejdsformer Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 4 Euroislam Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Carsten Fenger og Malene Grøndahl: euroislam. ibureauet/dagbladet Information, Downloadet 16.november Hentet via faktalink.dk ( Lissi Rasmussen: forordet til den danske oversættelse af Tariq Ramadan, To be a European Muslim (1999). København, juni Jørgen Bæk Simonsen: Islam i europæisk klædedragt Forord til bogen af Aminah Tønnsen, udgivet Uddrag af Tariq Ramadans bog: At være europæisk muslim. 1999, side Sherin Khankan: Om euroislam, Sherin Khan Khan: En islamisk stat er ikke vores drøm, Information, 13. september 2014 Af Aminah Tønnsen Echammari, Islam i europæisk klædedragt stof til eftertanke og selvransagelse udgivet på forlaget Fremad i Omfang - -kunne redegøre for begrebet euroislam. -kunne redegøre for temaer i debatten om islam i Europa/Danmark. -have kendskab til Tariq Ramadan, den mest centrale repræsentant for euroislam. -have kendskab til Sherin Khankan og Aminah Tønnsen, to fremtrædende euromuslimske stemmer i Danmark. -have fået yderligere øvelse i at arbejde religionssociologisk. Side 6 af 14

7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 5 Hinduisme inkl. hovedværkslæsning Esben Andreasen m.fl., Religion og kultur en grundbog, s (dvs. kapitlet om hinduismen). Tekster: Atman (fra Ica Upanishad) Karma (fra Maitrayana Upanishad) A.Parthasarathy: Fyrsten, som søgte Gud (1988) Fra: Paramahansa Yogananda, En yogis selvbiografi (1946) Dialog mellem en kristen inder og en hinduistisk pilgrim (fra F. Franklin, På indiska färdvägar, Jönköping 1957) Hovedværkslæsning: Bhagavadgita - uddrag, oversat af Erik Reenberg Sand, med indledning og efterskrift af Esben Andreasen, udgivet i serien "Religionshistoriske hovedværker", Systime Christian Aalling: Bhagavadgitas lære om Gud og menneske. Omfang - -kunne redegøre for hovedtræk i hinduismens historiske udvikling. -kunne redegøre for centrale hinduistiske begreber så som brahman/purusha, atman, karma og moksha. -kunne redegøre for og diskutere fænomenerne gudsforestilling og menneskeopfattelse i hinduismen. -kunne redegøre for og diskutere ligheder og forskelle mellem hinduismen og andre religioner. Væsentligste arbejdsformer Side 7 af 14

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 6 Tibetansk buddhisme Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Lene Højholt, Buddhas lære og den tibetanske buddhisme, Gyldendal 2015 (2000), s. 9-40, 79-80, og Omfang - -have kendskab til Buddha-legenden. -kunne redegøre for det buddhistiske livshjul og for begreberne karma, samsara og nirvana samt for de såkaldte fire hellige sandheder om lidelsen, som er centrale i alle grene af buddhismen. -kunne redegøre for den buddhistiske forestilling om, at mennesket ikke har noget uforanderligt jeg. -kunne forklare boddhisattva-begrebet, som er centralt inden for den tibetanske buddhisme. I forbindelse hermed skal du også vide, hvad en lama (også kaldet tulku ) er. Side 8 af 14

9 -have kendskab til, hvem Dalai Lama er, og hvilken rolle han spiller indenfor tibetansk buddhisme Side 9 af 14

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 7 Religion, journalistik og medier Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Anna Mogensen: En god historie om religion. Feltarbejde, medieteori og metode i religion, Gyldendal Kapitlerne: 1, 2, 3 og 6. Jakob Chor, Jens Ejsing Kirken gør et stille comeback, B.T. og Berlingske Morten Vestergaard. jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven Jyllands-Posten Morten Vestergaard: Ramsdal-sag udløser strid i kirken: Var graven tom eller ej? Jyllands-Posten Omfang - -kunne karakterisere, analysere og vurdere en medietekst om religion. -kunne formulere dig teoretisk om journalistik om religion. -kunne formulere dig om religionens funktion og placering i det sekulære samfund. -kunne føre en faglig diskussion om mediernes indflydelse på religion. -kunne reflektere over, hvordan journalistiske medier påvirker modtagernes religionsopfattelse. Side 10 af 14

11 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 8 Projekt Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Omfang - Selvstændigt kunne udarbejde og besvare en religionsfaglig problemstilling Side 11 af 14

12 12 af 14

13 Side 13 af 14

14 Side 14 af 14