Årsrapport - FAGLIGT NETVÆRK

Transkript

1 Årsrapport - FAGLIGT NETVÆRK Faglige netværk er flerårige og længerevarende netværksstrukturer NGO-forum C/O IBIS Nørrebrogade 68B 2200 København N J.nr. : Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af netværksprojekter finansieret af NGO-forum, som støtte til faglige netværk og kapacitetsopbygning (tilskudsmidler fra Udenrigsministeriets til miniprogrammer). Skemaet bedes udfyldt elektronisk i Word med skrifttype Garamond, str. 13 og fremsendt elektronisk til NGO-forums netværkskoordinator på pts@ngoforum.dk. Det anbefales, at skemaet udfyldes i et kortfattet og præcist sprog eventuelt med brug af punktform. Skemaet må i udfyldt form ikke overskride 10 sider. Generelle oplysninger og finansiel rapportering 1. J.nr. Jr. Nr.: NF Værtsorganisation Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid Denmark Adresse Fælledvej 12 Postnummer og by 2200 København N Kontaktperson Telefonnummer Netværkets navn 4. Projektperiode for bevillingsaftalen Sarah Gjerding Telefaxnummer Ifølge bevillingsgrundlag sgj@ms.dk Start (dag/måned/år) Afslutning (dag/måned /år) Faktisk 5. Har netværket fået godkendt en projektfortsættelse? JA NEJ Angiv periode: til Samlede projektomkostninger Ifølge bevillingsgrundlag Faktisk (i DKK) NGO-forums bidrag til Ifølge bevillingsgrundlag Faktisk projektet (i DKK inkl. Administrationsvederlag) Andre finansieringskilder Ifølge bevillingsgrundlag Faktisk (i DKK inkl. Administrationsvederlag)

2 DEL 1: Netværkets egendynamik og praksis Netværkenes arbejdsformer, dynamik og praksis samt deres arbejde indenfor hhv. kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed er fokus for del 1 af rapporteringen. Målet er at indfange mulige resultater samt bidrag til forandringsprocesser og producere et overblik gennem fortællinger og eksempler. Som udgangspunkt ønskes det at netværkene rapporterer fra en narrativ tilgang med reference til kvalitative indikatorer, der med fordel kan illustreres ved brug af cases, kvantitative data, konkrete resultater eller lign. 9. Netværksarbejde og samarbejde Hvordan har netværkets medlemsbase udviklet sig: Netværket har i løbet af 2010 udvidet sit medlemstal fra 35 til 38 medlemsorganisationer. De tre nye medlemmer er Globale Gymnasier Langkjær Gymnasium, Videnscentret for Landbrug og Cross Cultures Project Association (CCPA). Medlemmerne dækker et bredt spektrum af organisationer og institutioner fra de store professionelle med mange projekter i regionen (KVINFO, DUF, CKU, MS, Red Barnet m.fl.) til de små frivilligbaserede med et enkelt projekt (Nasim, Sabaah, Center for Women s Equality m.fl.) Udviklingen i medlemmernes involveringsgrad (arbejdsredskab til dette formål er vedlagt formatet som bilag 2)? I løbet af 2010 har en række organisationer involveret sig aktivt i idégenerering, planlægning og udførelse af aktiviteter i netværket mens andre selv har foreslået og taget ansvaret for en hel aktivitet. En gruppe på ca. 10 medlemmer har en sådan tæt tilknytning til netværket og kan betegnes som kernemedlemmer. Derudover har en gruppe på ca medlemmer løbende deltaget i aktiviteter og arrangementer i Netværket. Gruppen af det man kan kalde hvilende medlemmer, dvs. medlemmer som ikke i løbet af året har deltaget i nogen aktiviteter, eller på anden måde engageret sig i netværket består af ca. 12 medlemmer. Mange af disse medlemmer er de små frivilligbaserede organisationer, som typisk har ét kortvarigt og/eller tidsbegrænset projekt i MENA regionen, hvorefter de bliver sovende medlemmer indtil de evt. får et nyt projekt. Se også bilag 2 for detaljer om fordelingen mellem kerne- aktive- og hvilende medlemmer.

3 Beskriv hvordan netværkenes medlemmer har interageret f.eks. i kursus sammenhæng, debat arrangementer og lign: Der har ved alle netværkets arrangementer altid været en høj grad af interaktion mellem medlemmerne, både i forhold til at stille spørgsmål til og diskutere de emner som var fokus for arrangementet, såvel som at netværke og udveksle nyheder og erfaringer i pauserne. Efter ønske og efterspørgsel fra medlemmerne, har der også i løbet af 2010 fundet en række netværksmøder og Åbent Hus arrangementer sted, som netop har haft fokus på interaktion og erfaringsudveksling mellem medlemmerne. Derudover gav arbejdet med Open Space metoden på Årsmødet også optimale muligheder for interaktion mellem medlemmerne, hvilket blev udnyttet til fulde. De tre Åbent Hus arrangementer, som alle foregik hos medlemmerne, havde fokus på at lade værtsorganisationen og evt. medarrangører fortælle om deres arbejde i MENA regionen, med fokus på et særligt tema af interesse for de øvrige medlemmer, efterfulgt at spørgsmål og diskussion med deltagerne. Derudover arrangerede koordinatoren et netværksmøde om medlemmernes arbejde i Syrien, hvor de medlemmer der arbejder i Syrien mødtes og fortalte om deres projekter, og udvekslede erfaringer, tips og tricks om partnere, arbejdsmetoder osv. Beskriv hvordan medlemsorganisationerne har brugt netværksaktiviteterne (Dette punkt kan beskrives ved brug af eksempler): Medlemsorganisationerne har brugt de forskellige netværksaktiviteter på en række forskellige måder. Da netværket stadig er relativt nyt og voksede eksplosivt i 2009 (fra 14 til 35 medlemmer), har en del af medlemmerne brugt debat- og fyraftensmøder samt Årsmødet i 2010 til bl.a. at lære andre medlemmer og deres arbejde at kende. Fx blev Årsmødet holdt som en hel dags Open Space, hvilket gav medlemmerne rig mulighed for at netværket og lære hinanden at kende. Andre aktiviteter, som fx kønskurserne, som strakte sig over to dage, blev brugt af medlemmerne til at få ny viden om og prøve kræfter med arbejdet med køn og ligestilling i projekter i Mellemøsten, bl.a. gennem gruppearbejde og case studies. Arbejdet i Netværkets to temagrupper Mellemøstpolitisk arbejdsgruppe og arbejdsgruppen om køn og ligestilling i MENA er blevet brugt af medlemmerne dels til at koordinere og planlægge deres indsats omkring fælles lobbyarbejde på Israel/Palæstina spørgsmålet (Mellemøstpolitisk arbejdsgruppe) og dels til at få igangsat en mere fokuseret og målrettet indsats for at indarbejde køn og ligestillingsaspektet i deres projekter.

4 Fremhæv de vigtigste samarbejder eksternt f.eks.: Hvorledes er syd-partnere søgt inddraget i netværkets aktiviteter i Danmark? I 2010 er syd-partnere inddraget i netværkets aktiviteter på en række forskellige måder: a) Lina Abou Habib, direktøren for Collective for Research and Training on Development - Action, en libanesisk feministisk NGO med base i Beirut, fungerede som træner på de to kønskurser (gender basic og gender advanced), som blev holdt i MENA Netværket. b) Ved to lejligheder, blev arrangementer i Netværket afholdt i anledningen af besøg af medlemmers jordanske partnere i Danmark. Arrangementerne omhandlede det tema, som samarbejdet mellem den danske og jordanske partner havde fokus på, henholdsvis beskyttelse af kvinder og børn mod vold, og menneskerettigheder og reformer i Jordan. Derudover blev der ved det ene arrangement også sat fokus på best practices omkring partnerskaber mellem danske og mellemøstlige organisationer c) En egyptiske menneskerettighedsaktivist fra en af de danske medlemmers partnerorganisationer blev brugt som ressourceperson til afholdelsen af to arrangementer i Netværket, henholdsvis et møde om det forestående valg i Egypten i November 2010 og et møde om menneskerettighedssituationen i MENA regionen, baseret på en rapport skrevet af den pågældende partnerorganisation Hvilke samarbejdsrelationer og initiativer med andre netværk i Danmark har fundet sted? Der har i løbet af året fundet en række arrangementer sted i MENA Netværket, planlagt og udført i samarbejde med andre af de faglige netværk, i særdeleshed Kønsnet og Børne- og Ungdomsnetværket. Således blev der afholdt to kønskurser i samarbejde med Kønsnet: et gender basic kursus hvor deltagerne blev indført i grundlæggende teorier og redskaber til arbejdet med køn og et gender advanced partnering for gender equality kursus, som havde fokus på arbejdet med køn i partnerskaber. Derudover blev der også afholdt to arrangementer i samarbejde med B&U Netværket: dels et heldagsseminar om unges brug af sociale medier i MENA og Afrika og dels et debatmøde om Youth participation and societal transformation med oplæg af professor i antropologi Jason Hart, som er specialiseret i arbejdet med børn og unge i Mellemøsten og andre udviklingslande. Hvilke nye typer samarbejder er etableret i nord og evt. syd i regi/affødt af netværkene? Der er opstået en række nye samarbejder blandt medlemmerne som resultat af deres deltagelse i Netværket. Medlemmerne af styregruppen har fx gennem styregruppemøderne og den snak om hinandens projekter og udfordringerne i arbejdet i MENA regionen, som der også er blevet plads til på disse møder, opdaget deres fælles behov for at udveksle erfaringer omkring samarbejdet med ambassader og MENA kontoret under Partnerskab for Dialog og Reform (tidligere Det Arabiske Initiativ). Som resultat er der derfor oprettet en lille arbejdsgruppe som mødes af og til og bl.a. diskuterer ansøgninger, afrapporteringer, informationsniveau, samarbejde med ambassaderne i MENA regionen osv. Som et resultat af deres deltagelse i netværket og det kendskab til hinanden som de derigennem har fået, er flere medlemsorganisationer også begyndt at ringe og på anden måde kontakte hinanden for at få hjælp, gode råd og sparring omkring udfordringer i deres projekter og arbejde. Flere medlemsorganisationer har også oprettet tættere samarbejdsrelationer med andre medlemmer omkring fælles interesseområder som fx arbejdet med køn eller unge i MENA regionen og nogle er sågar gået i gang med konkrete samarbejder om projekter som fx Red Barnet og KVINFO som er i gang med at vurdere mulighederne for at samarbejde om kapacitetsopbygning af de Marokkanske sociale myndigheder, politi og civilsamfundsorganisationer.

5 Hvordan har samarbejdet mellem forskere og praktikere udviklet sig, og er der opstået konkrete samarbejdsprojekter/initiativer? Der har i 2010 været meget fokus på praktiske tilgange til arbejdet i MENA regionen, og samarbejdet med forskere har derfor været begrænset. Dog har MENA Netværket i samarbejde med B&U Netværket afholdt et arrangement om Youth participation and societal transformation med inddragelse af den britiske antropolog Jason Hart, som forsker i inddragelsen af unge i udviklingsprojekter i Mellemøsten og andre udviklingslande. Samarbejdet mellem MENA Netværket, B&U Netværket og Jason Hart vil fortsætte i 2011, hvor en række arrangementer med inddragelse af hans forskning og arbejde er planlagt. Derudover har medlemsorganisationen KVINFO i samarbejde med MENA Netværket påbegyndt arbejdet med oprettelsen af en ekspertdatabase over personer med Mellemøstekspertise i Danmark. Databasen, som påregnes lanceret i maj 2011 med de første 100 profiler, vil gøre det nemmere at identificere og finde eksperter og forskere indenfor forskellige tematiske områder i MENA regionen, som der kan etableres samarbejder med. Beskriv udviklingen i nye netværksformer og praksis (f.eks. Online arbejdsgrupper, temagrupper, m.v.) MENA Netværket har i 2010 oprettet to nye arbejdsgrupper, som har fokus på henholdsvis lobbyarbejde omkring Israel/Palæstina problematikken (Mellemøstpolitisk arbejdsgruppe) og arbejdet med køn og ligestilling i MENA regionen. Mellemøstpolitisk arbejdsgruppe har tidligere fungeret udenfor MENA Netværkets regi, men har med sin inkludering som arbejdsgruppe under Netværket fået fornyet liv og en mere regelmæssig arbejdsgang med planlægningsmøder og aktiviteter. Møderne indkaldes og faciliteres af netværkskoordinatoren, mens de planlagte tiltag som gruppen bliver enige om (møder med politikere, udarbejdelse af policy papers m.m.) varetages af en person i løntilskud på Mellemfolkeligt Samvirke. Gruppen repræsenterer dog ikke hele MENA Netværket, men udelukkende de medlemsorganisationer, som har valgt at være med i gruppen, og gruppen udtaler sig derfor ikke på vegne af Netværket, men udelukkende på vegne af de deltagende organisationer. Arbejdsgruppen om køn og ligestilling blev oprettet på Årsmødet i september 2010, og nåede derfor ikke at igangsætte aktiviteter i indeværende år. Der er dog planlagt et pilotforløb med coaching i 2011, hvor de organisationer, der er aktive i gruppen får mulighed for at arbejde med en kønscoach med erfaring med arbejdet med køn og ligestilling i udviklingsprojekter. Coachingforløbet er tænkt således, at de deltagende medlemmer deles op i mindre grupper med fælles tematisk interesse (fx hvordan får man får unge i MENA til at arbejde med køn, hvordan man indarbejder kønsaspektet i sine projekter i MENA osv.), som så mødes med en coach en gang om måneden i en periode på 3 mdr. Mellem møderne med coachen er det tanken af medlemmerne af gruppen arbejder videre - enten i gruppen eller individuelt - med de metoder, temaer osv. der er aftalt med coachen. Det planlagte forsøg med online arbejdsgrupper/fællesskaber blev udsat, da Netværket ville afvente oprettelsen af den nye hjemmeside med at gå i gang med det. Der er derudover i 2010 gjort forsøg med at bruge Open Space metoden som et redskab til at generere ideer, planlægge fremtidige aktiviteter og netværke på én og samme tid. Dette blev afprøvet på Årsmødet i september, og var en succes i forhold til at inddrage medlemmerne i planlægningen af Netværkets aktiviteter samt skabe øget kendskab medlemmerne imellem og dermed skabe grobund for samarbejder på tværs.

6 10. Fortalervirksomhed Hvilke fortalermålsætninger har netværket haft eller forfulgt i perioden (politik og debat)? Netværket arbejder ikke med fortalervirksomhed, da der ingen fælles tematiske interesser er, som omfatter hele netværket. Som beskrevet ovenfor er en række medlemsorganisationer dog aktive i Mellemøstpolitisk arbejdsgruppe, en temagruppe som arbejde med fælles lobbyarbejde og fortalervirksomhed omkring Israel/Palæstina problematikken. Gruppen arbejder/taler dog ikke på vegne af hele netværket, men kun på vegne af de organisationer, som er med i gruppen. Hvilke fortalerstrategier har netværket brugt/anvendt i perioden: På hvilken måde og med hvilke midler har netværket søgt at sætte emner på den politiske dagsorden og påvirket politiske aktører, processer og resultater (Politikudvikling)? På hvilken måde og med hvilke midler har netværket påvirket debatten indenfor ressourcebasen (Debat internt i miljøet)? På hvilken måde og med hvilke midler har netværket påvirket debatten i den bredere offentlighed (Offentlig debat)? 11. Kapacitetsudvikling Hvilke strategier for kapacitetsudvikling anvender netværket (strategier for at styrke medlemmernes kapacitet individuelt og organisatorisk)? Netværket har i løbet af 2010 afholdt en række kurser med særligt fokus på køn og ligestilling og mobilisering af unge i MENA to temaer som har været efterspurgt af medlemmerne. Efter det sidste kønskursus (gender advanced) i september, blev det besluttet (igen efter ønske fra medlemmerne) at der ikke skulle holdes flere kurser i en periode, men i stedet fokuseres på at styrke medlemmernes kapacitet til rent faktisk at indarbejde kønsaspektet i deres egne projekter, dvs. gøre den teori som kurserne havde bidraget mere konkret og brugbar i medlemmerne eget daglige arbejde. Det resulterede i opstarten af et coaching forløb for en gruppe på 6 medlemsorganisationer delt op i to undergrupper som mødes og giver hinanden kollegial supervision på deres projekter, og en gang om måneden mødes med coachen for at få yderligere faglig sparring. Strategien har således været løbende og så vidt muligt at tilpasse kapacitetsudviklingsaktiviteterne til medlemmernes behov, samt afprøve nye arbejdsmetoder hvor det har været muligt og relevant.

7 Giv en vurdering af hvorvidt medlemsorganisationernes kapacitetsudvikling har været påvirket af netværkets aktiviteter? dette må gerne illustreres ved eksempler. Det vurderes at medlemmernes kapacitet er blevet påvirket af netværkets aktiviteter på den måde, at de har fået mere viden om og forståelse for de særlige forhold der gør sig gældende for arbejdet i MENA regionen, særligt hvad angår arbejdet med køn og ligestilling, unge og civilsamfundets vilkår i regionen. Dette er bl.a. kommet til udtryk i medlemmernes svar på den spørgeskemaundersøgelse der blev foretaget i sommeren På hvilke områder har netværket arbejdet med metodeudvikling og herunder rettighedsbaseret tilgang (RBA)? Netværket har endnu ikke arbejdet med metodeudvikling eller RBA. Hvis muligt, giv eksempler på hvorledes medlemsorganisationernes organisatoriske læring og praksis har været påvirket af netværkenes aktiviteter og tilgange herunder ændringer i politik, praksis og metoder (dette må meget gerne illustreres ved eksempler): For mange af medlemmerne er arbejdet i en Mellemøstlig kontekst stadig så ny, at øget viden om de særlige forhold der gør sig gældende i MENA regionen samt etableringen af nye kontakter og samarbejder med andre organisationer der arbejder i regionen er de primære output af deres deltagelse i netværket. For andre, som har arbejdet i regionen i flere år, er en ændring i praksis og metodetilgange en længerevarende proces. Som en medlemsorganisation bemærkede, tager det længere tid end et år eller to som er den tid netværket har eksisteret - at ændre politikker og praksis. Mange af medlemmerne har dog gennem netværkets aktiviteter og tiltag fået øget viden om, perspektiver på og forståelse for den kulturelle, religiøse og sociale kontekst i MENA inklusiv arbejdsforholdene for det civilsamfund, som man samarbejder med. Hvis relevant, beskriv på hvilken måde netværket har forsøgt at bygge broer mellem netværksaktivitets-deltagernes kompetenceudvikling og medlemsorganisationens organisatoriske praksis? I løbet af 2010 er der sandsynligvis opnået en kompetenceudvikling af enkeltpersoner i medlemsorganisationerne men endnu ingen eller lille kapacitetsopbygning/påvirkning af organisationerne praksis som helhed. Det skyldes bl.a., at det i de fleste medlemsorganisationer kun er få medarbejdere eller en særlig afdeling, som er involveret i arbejdet med partnerskabsprojekter i MENA regionen (som er fokus for netværkets aktiviteter). Det vil derfor også primært være denne afdeling og/eller disse medarbejdere, som har gavn af den læring, som opnås via netværkets kompetenceudviklingsaktiviteter. Det skal derfor understreges, at læringen primært kan forankres i denne afdeling af organisationen eller hos de individuelle medarbejdere, der beskæftiger sig med dette område. MENA Netværket bestræber sig dog på også at nå andre målgrupper i medlemsorganisationerne, bl.a. gennem lynkurser om regionen møntet på andre ansatte og frivillige i medlemsorganisationerne end dem der til dagligt beskæftiger sig med MENA regionen, bl.a. kommunikationsansatte og HR personel. Et lynkursus om MENA for bestyrelsesmedlemmer, direktører og generalsekretærer i organisationerne har også været afholdt. Disse lynkurser har været særdeles velbesøgt og er blevet meget positivt evalueret. Ingen sådanne kurser er dog afholdt i indeværende projektperiode (det seneste blev afholdt i marts 2010). Arrangementer i Netværket er desuden åbne for deltagelse af alle medarbejdere i medlemsorganisationerne, ikke kun de som arbejder med MENA regionen til dagligt.

8 Vidensdeling og kommunikation På hvilken måde bidrager netværket til læring gennem identifikation og formidling af fagspecifikke ressourcer, kommunikation og disseminering (filtrering)? I samarbejde med medlemsorganisationen KVINFO (som er primus motor på opgaven) har MENA Netværket i 2010 igangsat opbyggelsen af en ekspertdatabase over MENA ekspertise i Danmark. Denne database har til formål at give nem adgang til informationer om en række danske eksperter med viden om forskellige tematiske og regionale områder i MENA regionen, inklusiv forskere, mediepersoner, kulturpersoner, ansatte i organisationer, erhvervslivet og diplomatiet. Databasen lanceres i maj 2011 med de første 100 profiler. Anfør vidensprodukter, som er udarbejdet af netværket i bevillingsperioden (herunder eventuelle studier, metoder, guidelines, best practices, reviews og evalueringsrapporter). 12. Innovation Beskriv eksempler på fornyelse og nytænkning i måderne som netværket fungerer på (netværkspraksis) Netværket har i 2010 eksperimenteret med brugen af Open Space, som en måde at generere ideer på - men også at sikre medlemsinddragelse og ejerskab i forbindelse med årsmødet. Processen var dog også styret i et sådant omfang, at det blev sikret, at medlemmerne (og ikke kun koordinatoren) skulle følge op på og tage ansvar for udførelsen af ideerne. Det fungerede rigtig fint og genererede nogle rigtig gode ideer, bl.a. Åbent Hus konceptet, som skulle give medlemmerne mulighed for at lære hinanden og hinandens arbejde bedre at kende. Netværket har også (som tidligere nævnt) igangsat et coachingforløb omkring arbejdet med køn for en testgruppe på seks medlemsorganisationer. Har der været eksempler på social innovation 1 i netværket i fht. netværkets tema (innovative løsninger på udfordringerne). Hvis ja, beskriv hvordan netværket har faciliteret processer eller fora der har ført til denne sociale innovation? 13. Årets tema hvis relevant 14. Fakta box Hvor mange % af deltagerne i netværkets aktiviteter var nye i netværkssammenhæng? Lidt svært at sige for de aktiviteter der blev arrangeret sammen med andre netværk (man kender jo 1 Her refereres specielt til social innovation, der defineres som udvikling af nyskabende måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål i spændingsfeltet mellem civilsamfundet, offentlige og private virksomheder det er ideer der skaber forandring/løser problemer.

9 Hvor mange % af medlemsorganisationerne har været involveret i netværkets fortalervirksomhed? Hvor mange personer har deltaget i netværkets kapacitetsudviklingsaktiviteter? Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget ved kapacitetsopbygningsaktiviteter? Hvor mange besøgende har der været på hjemmesiden? Hvor mange nyhedsbreve er sendt ud? Hvor mange modtager nyhedsbrevene? kun sine egne medlemmer) men ca. 25% 239 ca. 55% (kunne ikke tælles) (Netværket har ikke noget selvstændigt nyhedsbrev men en rubrik i Nyhedsbrevet om Partnerskab for Dialog og Reform - PDR). Dette nyhedsbrev sendes ud ca. 10 gange om året Omkring 800 personer modtagere Nyhedsbrevet om PDR DEL 2: Tematisk fokus og resultater 16. Effekt (Outcome og impact) Giv en vurdering af netværkets bidrag til et eller flere af NGO-forums tematiske prioriteter: Netværket har i 2010 bidraget til især 3 af NGO Forums tematiske prioriteter, nemlig 1) Globale tendenser, muligheder og udfordringer 2) Unges indflydelse og 4) Køn og ligestilling. Både unges indflydelse og køn og ligestilling har været de to mest centrale temaer for redskabskurser og debatmøder i MENA Netværket i 2010, da begge er temaer som rigtig mange medlemsorganisationer arbejder med eller ønsker at arbejde mere med. Således har der i 2010 fundet tre store 2-dages kønskurser sted (to gender basic og et gender advanced) samt en heldagsworkshop om unges brug af sociale medier i MENA og Afrika og et eftermiddagsseminar om youth participation and societal transformation. I forhold til den tematiske prioritet om Globale tendenser, muligheder og udfordringer er det særligt samarbejdet med muslimske befolkningsgrupper herunder relationerne mellem den islamiske og den vestlige verden, som er af interesse for MENA Netværket og dets medlemmer. Dette ligger som en underliggende præmis for meget af arbejdet blandt netværkets medlemmer, og berøres derfor også ofte i de konkrete aktiviteter omkring de andre tematiske områder, især i arbejdet med køn og ligestilling i MENA regionen. Netværket har også tidligere (i 2009) afholdt en række arrangementer med fokus på danske organisationers samarbejdet med muslimske CSO er i regionen, og aktiviteter omkring dette er igen på aktivitetsplanen for 2011.

10 Giv en vurdering af i hvilken grad netværkets eget mål/delmål (outcome) er nået: MENA Netværket har to målsætninger, nemlig at: styrke medlemsorganisationernes viden om MENA-regionen og kompetencer til at indgå i samarbejdsprojekter med partnere i MENA-regionen sikre informations- og erfaringsudveksling samt koordination mellem danske organisationer og offentlige institutioner, der arbejder i MENA-regionen Det vurderes at der er gjort vigtige fremskridt i forhold til at nå begge mål. Gennem redskabskurser og debatmøder har medlemmerne opnået en øget viden om de særlige forhold, der gælder for arbejdet med partnerskabsprojekter i MENA regionen, hvilket har givet dem bedre forudsætninger for at indgå i disse partnerskaber. Dette fremgår bl.a. af den spørgeskemaundersøgelse som er foretaget i sommeren Der er dog fortsat rum for at øge medlemmernes viden om MENA regionen og for at støtte dem i at omsætte den øgede viden til en forbedret praksis. I forhold til informations- og erfaringsudveksling og koordination mellem organisationer der arbejder i MENA regionen er Netværket gennem diverse netværksmøder om fælles arbejdsområder, Åbent Hus arrangementer hos medlemmerne med introduktion til deres arbejde og kortlægningen af medlemmernes projektaktiviteter i regionen nået et pænt stykke vej i forhold til at nå målet. Da netværket er stort og medlemmerne løbende afslutter projekter og opstarter nye, ligger der dog stadig en stor og vigtig opgave i fortsat at sikre informations- og erfaringsudveksling samt sørge for at systemer og processer for denne udveksling videreudvikles. Giv en vurdering af i hvilken grad netværket har bidraget til det overordnede udviklingsmål opstillet i ansøgningen. (Hvis det er for tidligt at vurdere opnåelse af udviklingsmål angives det, hvorledes og hvornår, en monitorering og rapportering heraf vil ske.) Netværket har i nogen grad bidraget til det overordnede mål, nemlig at styrke danske organisationers vidensdeling og kompetencer vedrørende de særlige forhold, der gælder i Mellemøsten/Nordafrika, for derved at styrke kvaliteten af den danske indsats i regionen. Gennem redskabskurser, fyraften- og debatmøder har netværket bidraget til at styrke medlemmernes kompetencer indenfor især arbejdet med køn og ligestilling i MENA regionen og i nogen grad også arbejdet med unges indflydelse og engagering. Derudover har Netværket bidraget til en øget viden blandt medlemmerne om forholdene for og samarbejdet med civilsamfundet i regionen. Derudover har netværket gennem sit Årsmøde og diverse netværksmøder/åbent Hus arrangementer hos medlemmerne bidraget til øget vidensdeling blandt medlemmerne om hinanden projekter og tilgange/metoder. En yderligere monitorering og rapportering af Netværkets opnåelse af sine udviklingsmål vil finde sted i løbet af Resultater (output) For hvert resultat udvælges og angives to, fortrinsvis kvantitative, indikatorer (samme som i ansøgning). For hver indikator angives oprindelige mål samt det faktiske resultat. Det bør bemærkes, at resultaterne i ansøgningen er for en periode på 21 mdr. i løbet af , hvorimod denne rapport kun dækker de 9 mdr. af Indikator: Oprindeligt mål Resultat

11 Resultat (output) 1 & 2: Delmål 1: Styrke medlemsorganisationers kendskab til de særlige forhold, der gør sig gældende i MENA og øge kapaciteten til at indgå i samarbejdsprojekter i regionen Delmål 2: Øge medlemsorganisationernes viden om køn og ligestilling i Mellemøsten og styrke organisationernes kapacitet til at integrere kønsaspekter i partnerskabsprojekter i MENA 1)Mindst 30 af de danske NGOer og institutioner med aktiviteter i MENA-regionen har deltaget i seminarer, redskabskurser og arbejdsgrupper 2) Mindst 75% af medlemmerne har bekræftet, at deltagelse i Netværkets aktiviteter har ført til ændret praksis i deres partnerskabsprojekter i regionen 1) 29 af de danske NGOer og institutioner med aktiviteter i MENA-regionen har deltaget i seminarer, redskabskurser og arbejdsgrupper 2) 75% af de der besvarede et spørgeskema om bl.a. dette i foråret/sommeren 2010 bekræftede, at deltagelse i Netværkets aktiviteter har ført til bedre forståelse for/viden om konteksten i MENA. Ingen har dog angivet at deltagelse i Netværkets aktiviteter direkte har ført til en ændret praksis i deres partnerskabsprojekter i regionen. Nogle har kommenteret, at dette kræver længere tid og mere involvering også af syd partnerne i kurser m.m. Tallet skal også tages med det forbehold, at kun 15 (fortrinsvist de mest aktive) ud af dengang 35 medlemmer besvarede spørgeskemaet. Resultat 3: Etablere samarbejde mellem medlemsorganisationerne og forskningscentre, institutioner og ressourcepersoner indenfor Netværkets faglige områder 1) Repræsentanter for 3 forskningsinstitutioner har præsenteret og diskuteret deres nyeste forskning for og med MENA Netværkets medlemmer 2) Yderligere 1 dansk forskningsinstitution har meldt sig ind i netværket 1) Én repræsentant for en forskningsinstitution (Jason Hart fra Bath University) har i 2010 præsenteret og diskuteret sin nyeste forskning omkring arbejdet med unges indflydelse og involvering - for og med MENA Netværkets medlemmer 2) Ingen danske forskningsinstitutioner har meldt sig ind i netværket.

12 Resultat 4: Etablere faste systemer til informationsog erfaringsudveksling mellem medlemsorganisationerne 1) Kortlægning af medlemmernes engagement i regionen er opdateret og delt med medlemmerne to gange årligt 2) Mindst 40% af medlemmerne har bekræftet, at nye samarbejdsflader er identificeret gennem deltagelse i Netværket 1) Kortlægningen af medlemmernes engagement i regionen er opdateret og delt med medlemmerne én gang i Det har været planen at etablere en database, hvor medlemmerne selv kan gå ind og opdatere deres oplysninger, men det har været tanken at kombinere dette med oprettelsen af en ny hjemmeside for netværket, hvilket har trukket ud og først er igangsat i slutningen af ) Igen er det svært at svare på, da kun 15 ud af 35 medlemmer svarede på dette i undersøgelsen i sommeren Dog bekræftede ca. 15% af dem der svarede, at nye potentielle samarbejdsflader er identificeret gennem deltagelse i Netværket. Denne andel formodes dog at være vokset siden sommeren 2010, da efteråret har budt på en række netværksmøder med erfaringsudveksling blandt medlemmerne. Analyse af resultaterne, herunder: I hvilket omfang har netværket nået sine målsætninger (hvorfor hvorfor ikke) Netværket har i et vist omfang nået sine målsætninger, især hvad angår delmål 1 og 2. Til gengæld har det haltet lidt med delmål 3, idet der har været meget fokus på praksis-orienterede aktiviteter, efter ønske fra medlemmerne. Netværket regner dog med at gøre op for manglerne ift. at opfylde delmål 3 i 2011, hvor et par arrangementer med forskere allerede er programsat. Delmål 4 er til dels blevet udsat, bl.a. fordi koordinatoren har ønsket at koble oprettelsen af en database for kortlægningen af medlemmernes engagement i regionen til Netværkets nye hjemmeside, som først er igangsat (og ikke færdiggjort) i slutningen af En mere præcis måling af nye samarbejdsflader der er opstået gennem deltagelse i netværket vil også blive foretaget som en del af Netværkets evaluering i Problemer og justeringer Hvilke problemer har netværket måttet forholde sig til (uforudsete samt inden for forudsætninger og risici, jf. ansøgning)? Det har i perioder været svært at få medlemmerne (og især en bestemt gruppe medlemmer) til at prioritere og allokere ressourcer til at engagere sig i netværket og deltage i netværkets aktiviteter pga. et stort arbejdspres i deres fuldtidsarbejde i organisationerne. Andre medlemmer, som er baseret på frivillig arbejdskraft har også haft svært ved at afsætte tid til netværkets aktiviteter, som ofte ligger indenfor folks almindelige arbejdstid. Derudover har mange af de små organisationer som tidligere nævnt typisk ét kortvarigt og/eller tidsbegrænset projekt i MENA regionen, hvorefter de bliver sovende medlemmer indtil de evt. får et nyt projekt. En anden udfordring har været, at antallet af koordinatortimer ikke altid slår til ift. at gennemføre de

13 aktiviteter som netværket gerne vil, både i form af konkrete redskabskurser, seminarer og møder, i form af opbygning og vedligeholde af systemer til vidensdeling og i form af identificering og formidling af fagspecifikke ressourcer til brug for Netværkets medlemmer. Hvilke justeringer i arbejdsplanen såvel som i budgettet, er blevet gennemført (punktform og begrundelse)? Arbejdsplanen er løbende blevet justeret når folk der skulle bidrage til en aktivitet har trukket sig, datoen for et arrangement har måttet flyttes eller en ny mulighed/idé er dukket op. Hen mod slutningen af året stod det klart at ikke alle de budgetterede penge ville blive brugt, da flere af Netværkets store (og dyre) aktiviteter bl.a. er blevet finansieret af et af medlemmerne (KVINFO) og gennem samarbejde med andre af netværkene, hvorved udgifterne er blevet delt. SAMMENDRAG 19. Sammendrag Skriv et kortfattet sammendrag (vurdering) af netværkets vigtigste resultater, problemer og læring i den indeværende bevillingsperiode Netværkets vigtigste resultater i 2010 har både omfattet en styrkelse af informations- og erfaringsudvekslingen/samarbejdet mellem medlemmerne og en øget viden blandt medlemmerne om nogle af de særlige forhold der gør sig gældende for arbejdet i MENA regionen bl.a. omkring arbejdet med køn og ligestilling, unges involvering og samarbejdet med civilsamfundet. Blandt problemerne har været medlemmernes udfordring ift. at afsætte tid til at engagere sig i Netværkets aktiviteter, både i at planlægge og deltage i dem, samt koordinatorens begrænsede tid til at planlægge og udføre aktiviteter og igangsætte initiativer som medlemmerne efterspørger. BILAG Bilag 1: Format for finansiel rapport i forhold til oprindelig budget Bilag 2: Medlemmernes involveringsgrad (arbejdsredskab) Bilag 3a: Weighted Checklist til koordinatorerne/styregrupperne, som kan bruges årligt til monitorering af netværkets funktioner. Bilag 3b: Weighted Checklist til netværksmedlemmerne som kan bruges årligt eller i sammenhæng med en evaluering/review.