Tilkendelser af førtidspension og fleksjob

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012"

Transkript

1 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse af kommunernes tilkendelser af førtidspension og fleksjob under de regler, som var gældende fra 2003 til og med Notatet er en opfølgning på analysen i Forsikring & Pension (2013). Formålet er at afdække forskelle i kommunernes sagsbehandlingspraksis, efter der er taget højde for kommunale forskelle i borgersammensætning og andre rammevilkår. På den måde kan forbedringspotentialet kvantificeres, hvis sagsbehandlingen i alle kommuner svarede til de bedste. De opdaterede resultater for perioden viser: De bedste 10 pct. af kommunerne tilkender 20 pct. færre førtidspensioner eller fleksjob end forventet. Hvis alle kommuner havde samme tilkendelsespraksis som de bedste 10 pct., ville der være færre tilkendelser af førtidspension eller fleksjob i perioden Dermed ville antallet af førtidspensionister stort set være i overensstemmelse med forventningerne til reformen fra Der er ikke tegn på, at de kommuner, som tilkender relativt få førtidspensioner og fleksjob i forhold til forventet, oplever en relativt større gruppe langvarigt offentligt forsørgede på kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. Den strammere kommunale tilkendelsespraksis på området for førtidspension og fleksjob er således ikke kun en omplacering af personer til andre offentlige ordninger. 1 Fraværet af omplacering mellem offentlige ordninger betyder, at forbedringspotentialet er stort, hvis kommunerne lærer af de bedste. Givet det store forbedringspotentiale har det værdi at undersøge, hvad de bedste kommuner gør og udbrede det til resten af landet. Det kan fx være stærkere tværfaglige rehabiliteringsteams, som netop er en del af reformen fra Faktiske tilkendelser af førtidspension og fleksjob Formålet med førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2003, var at fastholde flere personer på arbejdsmarkedet, som var i risiko for førtidspension. Antallet af førtidspensionister har været støt stigende siden 1984, jf. figur 1. Formålet med reformen i 2003 var, at modvirke denne tendens. Som det fremgår af figuren, har der været en opbremsning af antallet af førtidspensionister siden 2003, som har været relativt konstant omkring personer. Men inkluderes antallet på fleksjob eller ledighedsydelse er trenden fortsat i perioden 2003 til Beregningerne er også opdateret i forhold til Forsikring & Pension (2013), men er kvalitativt ens og derfor udeladt af dette notat. Side 1

2 Figur 1 Antal på førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse, Antal Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (2013). Det stagnerende antal førtidspensionister skyldes, at der i alle årene fra årligt tilkendes førtidspension til omkring personer, jf. figur 2. Samtidig stiger det årlige antal personer, som bliver visiteret til fleksjob og enten begynder i et fleksjob eller er berettiget til ledighedsydelse. Frem til 2003 er fleksjobordningen relativt ny, men som en del af reformen i 2003 ændres tilkendelsesreglerne for fleksjob, som et alternativ til førtidspension, hvilket betyder, at det årlige antal tilkendelser stiger fra i gennemsnit til personer. Figur 2 Tilkendelser af førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse, Antal Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (2013). Side 2

3 Opdatering af Forsikring & Pension (2013) Notatet er en opfølgning på analysen i Forsikring & Pension (2013) og adskiller sig ved at indeholde den første samlede analyse af alle tilkendelser af førtidspension og fleksjob under de regler, der gjaldt fra 2003 til 31. december I forhold til Forsikring & Pension (2013) er der således kun tale om et opdateret datagrundlag, der også omfatter 2011 og For en nærmere beskrivelse af metode og begreber henvises til Forsikring & Pension (2013). Nærværende notat præsenterer resultaterne af benchmark af den kommunale tilkendelsespraksis opdelt på tre perioder: før strukturreformen, og Der er to årsager til, at perioden efter strukturreformen opdeles før og efter Den ene årsag er, at perioden 2007 til 2009 kan betragtes som en indkøringsfase, hvor de nye kommuner fik hele ansvaret for den aktive beskæftigelses- og socialpolitik, hvilket kan føre til ændret sagsbehandlingspraksis. Omvendt kan perioden karakteriseres ved at eventuelle effekter af strukturreformen må forventes at være slået igennem. Den anden årsag er, at baggrundsinformation om individerne ikke bør referere til mere end to år før eventuel tilkendelse af førtidspension. Så perioden deles for at undgå, at den tidsmæssige afstand mellem tilkendelsen af førtidspension og oplysningerne om sammenligningsgruppen bliver for stor, jf. Forsikring & Pension (2013). Metoden kort fortalt Formålet er at sammenholde hver enkelt kommunes faktiske tilkendelser af førtidspension og fleksjob med det forventede antal tilkendelser, som er baseret på en model, der bestemmer sandsynligheden for, at hver eneste borger i hver enkelt kommune får tilkendt førtidspension eller fleksjob. 2 Ved at sammenholde den faktiske tilkendelsesgrad med den forventede tilkendelsesgrad (sandsynlighed) i hver kommune kan det fastslås, om en kommune tilkender flere eller færre førtidspensioner og fleksjob end forventet. På denne måde kan kommunerne benchmarkes overfor hinanden. De kommuner, der falder bedst ud i benchmark-analysen, er de, der tilkender færrest førtidspensioner eller fleksjob i forhold til det forventede niveau. Det forventede niveau tager hensyn til borgersammensætningen, individuelle karakteristika og kommunale rammevilkår. Forskellen mellem det faktiske og forventede antal tilkendelser af førtidspension og fleksjob tolkes som udtryk for forskelle i sagsbehandlingspraksis. Benchmark af den kommunale tilkendelsespraksis Analysen skelner ikke mellem tilkendelser af førtidspension og fleksjob. I det følgende præsenteres resultaterne grafisk, hvor kommuner, der er markeret med mørke farver, er dem som klarer sig relativt dårligt i bechmark-analysen. Det vil sige, at de tilkender flere personer førtidspension eller fleksjob end forventet på baggrund af kommunens borgersammensætning og rammevilkår. Det tolkes, som at kommunens tilkendelsespraksis betyder, at kommunen er mere 2 Modellen, som bestemmer sandsynligheden for at få tilkendt førtidspension, data og resultaterne er i overensstemmelse med analysen, som Arbejdsmarkedsstyrelsen anvender til at bestemme kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, jf. Graversen m.fl. (2013). Side 3

4 tilbøjelig til at give førtidspension eller fleksjob. Omvendt er kommuner, som er markeret med lyse farver, dem som tilkender færre førtidspensioner eller fleksjob end forventet på baggrund af kommunen borgersammensætning og rammevilkår. Det tolkes som kommuner med en tilkendelsespraksis, der betyder, at kommunen er mindre tilbøjelig til at tilkende borgere førtidspension eller fleksjob. Analysen er foretaget særskilt for hver af de tre perioder, hvilket betyder, at det er muligt at undersøge, om kommunernes placering i rangordenen ændrer sig over tid. En kommune kan således bevæge sig fra at tilkende flere førtidspensioner og fleksjob end forventet til at tilkende færre førtidspensioner eller fleksjob end forventet. På de følgende tre sider er resultaterne af benchmark-analysen illustreret for hver af de tre delperioder. Kommunerne er inddelt i fire lige store grupper med ca. 23 kommuner i hver. De kommuner, der er markeret med mørke farver, tilkender oftere førtidspension eller fleksjob end forventet på baggrund af kommunens borgersammensætning og rammevilkår. For alle tre perioder er der en tendens til at nogle fynske, vestjyske og kommuner omkring Aarhus tilkender flere førtidspensioner end forventet. Omvendt er der en række kommuner i Region Hovedstaden, der i alle tre perioder tilkender færre førtidspensioner eller fleksjob end forventet. I Syddanmark, Thy og Lolland-Falster er der en forbedring over tid til fra at tilkende flere førtidspensioner og fleksjob til at tilkende færre end forventet. Det ser til gengæld ud til, at udviklingen går den forkerte vej på Fyn. Det skal bemærkes, at det ikke er for alle kommuner, at den forventede tilkendelsesgrad adskiller sig signifikant fra den faktiske tilkendelsesgrad. Med andre ord er den estimerede tilkendelsesratio ikke statistik signifikant forskellig fra en benchmark på 100 pct. I omkring 40 pct. af kommunerne er tilkendelsesgraden signifikant forskellig fra det forventede. Det er typiske kommuner, der klarer sig relativt godt eller relativt dårligt i benchmark-analysen. Tabel 2, 3 og 4 viser resultaterne af den statistiske analyse, der bestemmer sandsynligheden for at få tilkendt førtidspension eller fleksjob ved en lang række individuelle karakteristika og kommunale rammevilkår. Et positivt estimat betyder, at den pågældende variabel øger sandsynligheden for at få tilkendt førtidspension eller fleksjob. Betydningen af de enkelte variable for sandsynligheden for at få tilkendt førtidspension og fleksjob er langt hen ad vejen konsistente på tværs af de tre perioder. Side 4

5 Forbedringspotentiale på tværs af kommunerne Benchmark-modellen anvendes til at beregne et hypotetisk antal tilkendelser af førtidspension eller fleksjob, hvis alle kommuner gjorde som de bedste kommuner. Den bedste fjerdedel af kommunerne, top 25%, tilkender i gennemsnit ca. 15 pct. færre førtidspensioner eller fleksjob end forventet, jf. tabel 1. Indsnævres de bedste kommuner til top 10%, er det ca. 21 pct. færre tilkendelser end forventet. Fra indgår tilsammen personer i analysen, som får tilkendt førtidspension eller fleksjob, jf. tabel 1. Kommunerne i den bedste tiendedel står for tilkendelser af førtidspension eller fleksjob. Hvis de dårligste ¾ forbedrede sig med 11,5 pct. svarende til den bedste fjerdedel vil det betyde, at der i perioden var tilkendt færre førtidspensioner eller fleksjob. I forhold til Forsikring & Pension (2013) er forbedringspotentialet for perioden blevet mindre, hvilket skyldes, at der er i det opdaterede datagrundlag er korrigeret for et uforholdsmæssig stort antal tilkendelser i I perioden indgår tilsammen personer i analysen, som får tilkendt fleksjob eller førtidspension. Hvis alle kommuner tilkendte som top 10%, ville der have været færre tilkendelser, mens der ville have været færre tilkendelser, hvis alle forbedrede sig svarende til top 25%. Der er altså betydelige forskelle og dermed et betydeligt potentiale i kommunerne både før og efter strukturreformen. Det ligger uden for denne rapport at undersøge nærmere, hvilke forklaringer der kan være på forskellene i tilkendelsespraksis. Tabel 1 Forbedringspotentiale i kommunerne, Samlede tilkendelser Forbedringspotentiale Gennemsnitlig benchmark, pct. I alt Top 10% ,0 Top 25% , I alt Top 10% ,4 Top 25% , I alt Top 10% ,5 Top 25% ,7 Anm.: Tilkendelserne, som indgår i analysen, er lavere end det faktiske antal tilkendelser bl.a. fordi, at personer, der overgår fra fleksjob til førtidspension, kun indgår i analysen med deres fleksjob. Endvidere er personer fra Fanø, Ærø, Samsø og Læsø udeladt. Kilde: Egne beregninger på registerdata og Ankestyrelsens tilkendelsesregister. Side 5

6 Figur 3 Tilkendelsesratio, Anm.: Kommunerne er inddelt i 4 lige store grupper. Dvs. top 25% er kommunerne med den lyseste farve. Fanø, Ærø, Samsø, Christiansø og Læsø er udeladt. Kilde: Egne beregninger på registerdata og Ankestyrelsens tilkendelsesregister. Side 6

7 Figur 4 Tilkendelsesratio, Anm.: Kommunerne er inddelt i 4 lige store grupper. Dvs. top 25% er kommunerne med den lyseste farve. Fanø, Ærø, Samsø, Christiansø og Læsø er udeladt. Kilde: Egne beregninger på registerdata og Ankestyrelsens tilkendelsesregister. Side 7

8 Figur 5 Tilkendelsesratio, Anm.: Beregnet på kommunestrukturen før kommunalreformen Kommunerne er inddelt i 4 lige store grupper. Dvs. top 25% er kommunerne med den lyseste farve. Fanø, Ærø, Samsø, Christiansø og Læsø er udeladt. Kilde: Egne beregninger på registerdata og Ankestyrelsens tilkendelsesregister. Side 8

9 Tabel 2 Sandsynlighed for førtidspension og fleksjob, Socioøkonomisk status Koefficient Std.fejl p-værdi Lønmodtagere, Topleder -0,434 0,084 0,000 *** Lønmodtagere, Højt niveau -0,061 0,063 0,334 Lønmodtagere, Mellem niveau 0,017 0,054 0,755 Lønmodtagere, Grundniveau 0,279 0,040 0,000 *** Lønmodtagere, Andre 0,420 0,041 0,000 *** Arbejdsløse 0,624 0,055 0,000 *** Modtagere af sygedagpenge m.m. 0,411 0,131 0,002 *** Uddannelsessøgende -0,040 0,099 0,689 Kontanthjælpsmodtagere 2,478 0,138 0,000 *** Andre 0,305 0,052 0,000 *** Branche Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 0,313 0,077 0,000 *** Bygge og anlæg 0,173 0,087 0,046 ** Handel og transport mv. 0,177 0,078 0,024 ** Information og kommunikation -0,029 0,124 0,818 Finansiering og forsikring 0,047 0,101 0,645 Ejendomshandel og udlejning -0,086 0,131 0,512 Erhvervsservice 0,268 0,088 0,002 *** Offentlig administration, undervisning og sundhed 0,523 0,078 0,000 *** Kultur, fritid og anden service 0,278 0,085 0,001 *** Uoplyst aktivitet 0,822 0,080 0,000 *** Uddannelsesniveau Gymnasium -0,813 0,051 0,000 *** Faglært -0,201 0,022 0,000 *** KVU -0,417 0,049 0,000 *** MVU -0,414 0,041 0,000 *** LVU -1,095 0,077 0,000 *** Herkomst Indvandrere, vestlig -0,469 0,049 0,000 *** Indvandrere, ikke-vestlig -0,220 0,066 0,001 *** Efterkommere, vestlig -0,267 0,209 0,202 Efterkommere, ikke-vestlig -0,125 0,192 0,515 Ejer -0,112 0,030 0,000 *** Alder 0,329 0,011 0,000 *** Alder 2-0,003 0,000 0,000 *** Gift/samlevende -0,172 0,022 0,000 *** Sygedagpenge 3,470 0,036 0,000 *** Kontanthjælp 1,581 0,052 0,000 *** Kvinde 0,021 0,019 0,261 ln(disp.indk.) -0,126 0,018 0,000 *** Side 9

10 Koefficient Std.fejl p-værdi Almen læge 0,034 0,001 0,000 *** Speciallæge -0,018 0,005 0,001 *** Speciallæge inkl. øre- og øjenlæge 0,048 0,005 0,000 *** Indlagt 0,251 0,027 0,000 *** Meget alvorlig diagnose 0,686 0,054 0,000 *** Alvorlig diagnose 0,482 0,044 0,000 *** Kommunal ledighedsprocent -0,033 0,035 0,351 Kommunal erhvervsfrekvens -2,405 1,132 0,034 ** Kommunestørrelse (antal årige) -0,106 0,059 0,076 * År ,707 0,040 0,000 *** ,774 0,345 0,000 *** ,974 0,452 0,000 *** Konstant -10,000 1,215 0,000 *** Log-pseudolikelihood ,17 Pseudo R 2 0,773 Anm.: Koefficienterne er log-odds ratios. Fortegnet angiver om den pågældende variabel øger (+) eller mindsker (-) sandsynligheden for førtidspension. * signifikant på 10 pct., ** signifikant på 5 pct., *** signifikant på 1 pct. Kilde: Egne beregninger på registerdata og Ankestyrelses tilkendelsesregister. Side 10

11 Tabel 3 Sandsynlighed for førtidspension og fleksjob, Koefficient Std.fejl. p-værdi Socioøkonomisk status Lønmodtagere, Topleder -0,573 0,095 0,000 *** Lønmodtagere, Højt niv -0,069 0,056 0,216 Lønmodtagere, Mellem niv 0,022 0,052 0,671 Lønmodtagere, Grundniv 0,325 0,054 0,000 *** Lønmodtagere, Andre 0,506 0,054 0,000 *** Arbejdsløse 0,964 0,059 0,000 *** Modtagere af sygedagp. mm(fra 2002) 0,328 0,071 0,000 *** Uddannelsessøgende 0,061 0,131 0,643 Kontanthjælpsmodtagere (fra 2002) 2,307 0,098 0,000 *** Andre 1,865 0,091 0,000 *** Branche Industri, råstof og forsyningsvirksomhed 0,072 0,071 0,310 Bygge og anlæg -0,123 0,082 0,135 Handel og transport mv. -0,093 0,069 0,177 Information og kommunikation -0,320 0,113 0,004 *** Finansiering og forsikring -0,196 0,102 0,054 * Ejendomshandel og udlejning -0,209 0,115 0,069 * Erhvervsservice 0,015 0,081 0,855 Offentlig administration, undervisning og sundhed 0,268 0,071 0,000 *** Kultur, fritid og anden service 0,085 0,085 0,316 Uoplyst aktivitet 0,775 0,080 0,000 *** Uddannelsesniveau Gymnasium -0,463 0,033 0,000 *** Faglært -0,130 0,023 0,000 *** KVU -0,350 0,046 0,000 *** MVU -0,266 0,038 0,000 *** LVU -0,745 0,066 0,000 *** Ejer -0,145 0,036 0,000 *** Alder 0,284 0,009 0,000 *** Alder 2-0,003 0,000 0,000 *** Herkomst Indvandrere, vestlig -0,432 0,060 0,000 *** Indvandrere, ikke-vestlig 0,008 0,062 0,897 Efterkommere, vestlig -0,054 0,140 0,698 Efterkommere, ikke-vestlig -0,420 0,173 0,015 ** Gift/samlevende -0,130 0,019 0,000 *** Sygedagpenge 4,162 0,038 0,000 *** Ledighed 0,839 0,085 0,000 *** Kvinde -0,020 0,022 0,376 ln(disp.indk.) 0,011 0,015 0,448 Side 11

12 Almen læge 0,040 0,001 0,000 *** Speciallæge -0,013 0,006 0,041 ** Speciallæge inkl. øre- og øjenlæge 0,047 0,006 0,000 *** Indlagt 0,151 0,034 0,000 *** Meget alvorlig diagnose 0,424 0,056 0,000 *** Alvorlig diagnose 0,423 0,042 0,000 *** Kommunal ledighedsprocent -0,286 0,075 0,000 *** Kommunal erhvervsfrekvens -6,486 1,513 0,000 *** Kommune størrelse (antal årige) -0,001 0,000 0,001 *** År ,999 0,137 0,000 *** ,306 0,192 0,000 *** Konstant -7,366 1,268 0,000 *** Log-pseudolikelihood ,82 Pseudo R 2 0,704 Anm.: Koefficienterne er log-odds ratios. Fortegnet angiver om den pågældende variabel øger (+) eller mindsker (-) sandsynligheden for førtidspension. * signifikant på 10 pct., ** signifikant på 5 pct., *** signifikant på 1 pct. Kilde: Egne beregninger på registerdata og Ankestyrelses tilkendelsesregister. Side 12

13 Tabel 4 Sandsynlighed for førtidspension og fleksjob, Koefficient Std.fejl. p-værdi Socioøkonomisk status Lønmodtagere, Topleder -0,759 0,099 0,000 *** Lønmodtagere, Højt niv -0,184 0,060 0,002 *** Lønmodtagere, Mellem niv 0,034 0,053 0,527 Lønmodtagere, Grundniv 0,160 0,054 0,003 *** Lønmodtagere, Andre 0,252 0,051 0,000 *** Arbejdsløse 0,036 0,094 0,700 Modtagere af sygedagp. mm(fra 2002) 0,858 0,061 0,000 *** Uddannelsessøgende -1,399 0,109 0,000 *** Kontanthjælpsmodtagere (fra 2002) 1,032 0,065 0,000 *** Andre 0,552 0,071 0,000 *** Branche Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed -0,063 0,081 0,432 Bygge og anlæg -0,180 0,094 0,056 * Handel og transport mv. -0,139 0,083 0,094 * Information og kommunikation -0,362 0,107 0,001 *** Finansiering og forsikring -0,379 0,119 0,001 *** Ejendomshandel og udlejning -0,196 0,130 0,132 Erhvervsservice -0,142 0,077 0,067 * Offentlig administration, undervisning og sundhed 0,080 0,082 0,327 Kultur, fritid og anden service -0,068 0,101 0,502 Uoplyst aktivitet 1,090 0,082 0,000 *** Uddannelsesniveau Gymnasium -0,127 0,043 0,003 *** Faglært -0,060 0,029 0,037 ** KVU -0,194 0,048 0,000 *** MVU -0,119 0,048 0,013 ** LVU -0,463 0,072 0,000 *** Ejer -0,065 0,044 0,136 Alder 0,254 0,010 0,000 *** Alder 2-0,002 0,000 0,000 *** Herkomst Indvandrere, vestlig -0,164 0,047 0,001 *** Indvandrere, ikke-vestlig 0,049 0,065 0,448 Efterkommere, vestlig -0,106 0,242 0,661 Efterkommere, ikke-vestlig -0,031 0,169 0,854 Gift/samlevende -0,086 0,019 0,000 *** Sygedagpenge 4,393 0,067 0,000 *** Ledighed 1,897 0,103 0,000 *** Kvinde -0,184 0,021 0,000 *** Side 13

14 ln(disp.indk.) 0,011 0,017 0,537 Almen læge 0,036 0,002 0,000 *** Speciallæge 0,008 0,008 0,349 Speciallæge inkl. øre- og øjenlæge 0,032 0,008 0,000 *** Indlagt 0,283 0,030 0,000 *** Meget alvorlig diagnose 0,996 0,054 0,000 *** Alvorlig diagnose 0,587 0,046 0,000 *** Kommunal ledighedsprocent -0,308 0,144 0,032 ** Kommunal erhvervsfrekvens -7,362 2,570 0,004 *** Kommune størrelse (antal årige) -0,001 0,000 0,000 *** År ,413 0,065 0,000 *** ,148 0,086 0,000 *** Konstant -6,105 2,256 0,007 *** Log-pseudolikelihood ,45 Pseudo R 2 0,681 Anm.: Koefficienterne er log-odds ratios. Fortegnet angiver om den pågældende variabel øger (+) eller mindsker (-) sandsynligheden for førtidspension. * signifikant på 10 pct., ** signifikant på 5 pct., *** signifikant på 1 pct. Kilde: Egne beregninger på registerdata og Ankestyrelses tilkendelsesregister. Side 14

15 Litteratur Dansk Arbejdsgiverforening (2013), Førtidspension og fleksjob Graversen, B. K., M. Larsen og J. N. Arendt (2013), Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd, Rapport 13:14 Forsikring & Pension (2013), Tilkendelser af førtidspension og fleksjob , Analyserapport 2013:3. Kontaktinformation Andreas Østergaard Nielsen, konsulent, cand.polit, , Side 15

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003- Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 214 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95 Juni 29 Indhold 1 Førtidspension 5 2 Fleksjob 51 Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83 Appendiks 2 Datagrundlag 91 Litteraturliste 95 1. Førtidspension 1.1 Førtidspensionsreformen virker ikke 7 1.2

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2009-2013 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2 Gennemsnitsalderen

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension og fleksjob

Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension og fleksjob Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 19 Offentligt O V E R S I G T Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension

Læs mere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Der er stor variation i, hvor mange førtidspensioner kommunerne har tilkendt i 2008. Nogle kommuner har tilkendt én eller derunder pr. 1.000

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller Ansøgning om reservation af udgiftsramme OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6 Nøgletal, 9 tabeller Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar 2008-2012 1.

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked - inkl. bilag Maj 2007 Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet 2 REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET...

Læs mere