Præsentation af. Center for Børnesprog. Børns Sprogtilegnelse. De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Danske børns sprogtilegnelse!

Transkript

1 Præsentation af Center for Børnesprog Børns Sprogtilegnelse Dorthe Bleses Taleinstituttet, Ålborg, Etableret 25 (15 forskere/akademiske medarbejdere) 5 overordnede forskningsprojekter (underprojekter) Samarbejde med internationale grupper, virksomheder og praksis Grundforskning, anvendt forskning, værktøjer Tværdisciplinært perspektiv Empirisk baseret (forskellige metodiske tilgange) Mapping the landscape Interaktion mellem lyd og andre byggeklodser Typologisk perspektiv Dokumentation Vidensformidling 2 Danske børns sprogtilegnelse! De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Teorier om sprogtilegnelse, især ordtilegnelsen Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Hvilken indflydelse har genetik? Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? Hvilken indflydelse har det danske sprog? Mysterium at børn på så kort tid kan tilegne sig sproget uden nogen synderlig form for instruktion 3 Tværsnitslig normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (27) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear a ) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear b ) Longitudinal undersøgelse (fra 8-3 måneder) baseret på ca. 16 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (november, 27) Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen 4 Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (26) & Basbøll (februar, 28) 1

2 TAK til. CDI-forældrerapportmetoden Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach; Sonja Wehberg; Malene Slott Nielsen; Thomas O. Madsen; Hans Basbøll; Pia Thomsen; Christina Andersen; Laila K. Hansen, Katja Rehfeldt; Naja Riegel; Rune N. Jørgensen samt mange studentermedhjælpere Flere tusind forældre og børn der har deltaget i CDIundersøgelserne Statens Humanistiske Forskningsråd Carlsbergfondet Oticon Fonden 5 The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al 27) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2; Jan-Samilo & Good-man 2; Ring & Fenson 2; Feldman 2; De Houwer et al 25) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn +45 adaptioner til forskellige sprog 6 se gris Den danske CDI s validitet X OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation 7 antal ord OTK Mellem 9% - 1% af hyppige ord produceret spontant af 4 børn op til tre års alderen (alder og frekvens) er inkluderet i CDI-ordlisterne Ordlister repræsentative Child 1a Child 1b Child 2a Child 2b antal ord CDI Korrelation mellem leksikalsk tilegnelse i CDI og spontant talesprog (Odense Tvillingekorpus) 8 2

3 Det tværsnitslige danske CDI-studie: Demografiske karakteristika ved populationen Det længdesnitslige danske CDI-studie: Demografiske karakteristika ved populationen Populationen Danske tværsnitslige CDIstudie (alder: 8-36 måneder) N=6112 Børnefamilie population i Danmark Generel population i Danmark KØN N % % % Populationen Danske længdesnitslige CDI-studie (alder: 8-3 måneder) N=182 Børnefamilie population i Danmark General population i Danmark KØN N % % % Piger Drenge Piger Drenge Tendens til overrepræsentation af børn hvis forældre har en mellem eller høj uddannelse (5% vs. 2% i befolkningen) Fleste børn har søskende (65% vs. 65% i befolkningen) 9 Tendens til overrepræsentation af børn hvis forældre har en mellemlang eller lang uddannelse (45% vs. 2% i befolkningen) Fleste børn har søskende (65% vs. 65% i befolkningen) 1 Danske børns sprogtilegnelse! Hvad er sprog? Hvornår tilegner danske børn sig centrale sproglige milepæle? 11 Akustisk transmitteret Sprogtegn har en udtryksside og en indholdsside stabil konventionaliseret reference til objekter/aktiviteter dekontekstualiseret vilkårlig socialt betinget Kombinationen af sprogtegn danner i sig selv betydning Det unikke ved menneskers sprog (vs. andre dyrs kommunikationssystemer) er at det er det eneste, 12 der har alle træk 3

4 Kommunikation udvikling 1. leveår Nogle milepæle (baseret på median) GESTIKUATION UNIVERSEL PERCEPTION PERCEPTION SPROGSPECIFIC PERCEPTION Fra 8 mdr. forstå første ord Praktisk orienterede vendinger - (stille Rækker borte mm armene tit mm hej klappe hej kage sult, op behov for for søvn at blive og taget tør op ble) - Socialt Beder mor hej om (og at få motorisk) noget ja hej ved orienterede at åbne og lukke aktiviteter hånd - (klap Rækker far vov armen kage, ud kast bold, og nej nej giver sid et ned, stykke kom legetøj til mor) - Adfærdsregulerende Peger barnets tak på stykke eget navn interessant far bade legetøj vendinger -Vinker (det mm hej hej (farvel) må aarnn du mm ikke, (lækkert) muh gi den til mor) Datidsform anvendes Flertalsform anvendes Genetivform anvendes Kombinere ord PRODUKTION Fra 12 mdr. første ord 12 mdr Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Første ord produceret Fra mdr. lyde Fra 3 mdr. vokallyde Fra 1 mdr. sprogspecifik pludren. Fra 7 mdr. kanonisk pludren mdr. 14 Hvordan forklarer vi disse tilegnelsesmønstre? oprindelse og udvikling (ontogenese vs. fylogenese) Akbar the Great ( ) FELTSTUDIE FRA 1582 Hypotese Børn lærer at tale ved at lytte til andre, der taler, og børn der vokser op i isolation fra menneskelig kontakt, lærer ikke at tale Kontrolleret eksperimentelt design Isolation ( Gang Mahal ~ det stumme hus) Sprogtilegnelsesforskning dateres tilbage 15 til 197 (Sterns & Sterns) Moderne sprogtilegnelsesforskning Den kognitive revolution Skinner (1957) Verbal behavior sprog tilegnes via imitation og forstærkning ( trial-and-error ) Chomsky (1959) A review of B.F. Skinners Verbal Behavior der kan genereres et utal antal sætninger på ethvert sprog og de kan ikke læres på basis af imitation og forstærkning sprogligt input ufuldstændigt, dvs. barnet kan ikke generalisere sprogets regler alene på basis af dette børn opnår relativ ens sproglige kompetence, der gør dem i stand til at afgøre grammatisk korrekthed, uafhængigt af om de har hørt den pågældende sætning børns sprog afspejler produktiv brug af regler ( gåede ) børn afdækker hurtigt og ubesværet strukturen i deres modersmål i ensartede stadier på tværs af kulturer, hvilket peger på, at sprog ikke er bestemt udefra 16 4

5 Moderne sprogtilegnelsesforskning Den kognitive revolution To grundlæggende spørgsmål Chomsky Sprogtilegnelse kan kun forklares ved tilstedeværelsen af mentale repræsentationer intern medfødt grammatik Udløb af Chomskys teorier Forklaringer på sprogtilegnelsen skal søges i interne mentale processer Lingvistiske komponenter tilegnes separat og kan derfor studeres separat Fra sprogbrug ( performance) viden om grammatik ( competence ) Fokus på to grundlæggende spørgsmål 17 nativistiske vs. funktionelle/interaktivistiske teorier Arv vs. Miljø Hvor meget er medfødt? 18 To grundlæggende spørgsmål Arv vs. Miljø Hvor meget er medfødt? Hvor meget er tillært via erfaring? Generel vs. Specifik Skal evnen til sprog isoleres fra andre kognitive funktioner? Trækker sprogtilegnelsen på grundlæggende mekanismer, der også ligger til grund for andre former for kognitiv og social adfærd? 19 Bleses, D. & Madsen, T.O. (27). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, 2 kultur og kommunikation. Kroghs forlag. 5

6 Fire teoretiske standpunkter Sprog er medfødt Domænespecifik Medfødt Domænegenerel Sprog er medfødt dvs. en konsekvens af biologiske evner og er dermed hard wired Alene genetisk, neurobiologisk betinget Ikke sprogtilegnelse/udvikling (passiv) The triggering of parameters The poverty of stimulus Tillært (Barret 1999) Sprog er tillært via erfaring Fire teoretiske standpunkter Barnet lærer sproget via erfaring på basis af inputtet (sprog, liv..) generaliserer barnet sproget og via denne implicitte indlæring tilegnes sprogets systematik sproget er rigt nok til at børn kan abstrahere sprogets struktur Sprog er et produkt af tilegnelse/læring sprogtilegnelse er en udviklings/læringsproces Domænespecifik Medfødt Domænegenerel Tillært

7 Sprog er domænespecifik Sprog er domænegenerelt Kognitive processer er specialiserede og begrænset til at håndtere en bestemt type af information Menneskets hjerne rummer specialiserede mekanismer, der kun er beregnet til sprogindlæring Sprogtilegnelse isoleret fra tilegnelsen af andre kognitive funktioner the language faculty Kognitive processer kan appliceres til mange forskellige vidensdomæner Lingvistisk, spatial (rumlig), matematisk mm. information, social kompetence kan håndteres af samme kognitive processer Klassiske modsætninger i feltet Klassiske modsætninger i feltet Medfødt Medfødt Nativistiske teorier Domænespecifik Udviklingsteorier ( usage-cased / Emergentism ) Associative teorier ( konnektionisme /statistical learning) Behaviorisme Tillært Domænegenerel Domænespecifik Nativistiske teorier Udviklingsteorier ( usage-cased / Emergentism ) Associative teorier ( konnektionisme /statistical learning) Tillært Behaviorisme Domænegenerel

8 Forskning i dag Danske børns sprogtilegnelse! Berk 26 Forskning ikke så polariseret Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input) Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet aktivt de nøgler (sproglige, sociale), der stilles til rådighed Teknologiske muligheder påvirker forskningstemaer 29 Hvordan lærer børn deres første ord og bliver erfarne ordbrugere (word learners) før de kan binde deres egne sko? 3 Hvad indebærer ordindlæring (mindst)? Ord bus { Lyd+indhold /bus/ Eksempler på observationer der kalder på forklaringer Stor individuel variation Morfo-syntaks SUBST: -en, -er, -ene bus Ordstilling: bussen er gul Pragmatik

9 Individuelle forskelle inden for samme alder (forståelse) Distribution af score fordelt på alder (median) Individuelle forskelle inden for samme alder (forståelse) Distribution af score fordelt på alder (percentiler) antal ord forståelse produktion alder (mdr.) antal ord p5 p1 p25 p5 p75 p9 p95 Serie8 6 ord 3 nye ord per måned 253 ord alder (mdr.) 34 Individuelle forskelle inden for samme alder (produktion) Individuelle forskelle inden for samme alder (produktion) antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) forståelse produktion alder (mdr.) 35 antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) p5 p1 p25 p5 p75 p9 p nye ord per måneder 6 ord 55 ord 344 ord alder (mdr.) 36 9

10 Vækst i ordforrådet i individuelle børn Vach, Wehberg & Bleses, 27, in prep. (inspireret af Dale & Goodman, 25) Analysere data ud fra en model som antager at ordforrådet i starten vokser proportionelt med ordforrådets størrelse, hvorefter der nås et konstant vækstniveau Dale & Goodman (25) Individuelle vækstkurver Vækst i ordforrådet i individuelle børn Ordforrådsudvikling hos forskellige børn (8-3 mdr.) Vach, Wehberg & Bleses, 27, submitted (inspireret af Dale & Goodman, 25) Analysere data ud fra en model, som antager, at ordforrådet i starten vokser proportionelt med ordforrådets størrelse, hvorefter der nås et konstant vækstniveau Analyse af 183 børn fra det longitudinale CDI-datasæt Er det muligt at identificere stadier i væksten af det tidlige ordforråd, som er fælles på tværs af børn? Kan den tidlige ordforrådsudvikling forudsige tilegnelsen af andre sproglige komponenter? 39 Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn 4 1

11 Ordforrådsudvikling hos forskellige børn (8-3 mdr.) Individuelle vækstkurver (barn 1-48) Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn 41 Vach, Wehberg & Bleses (27) 42 Vækst i ordforrådet i individuelle børn Eksempler på observationer der kalder på forklaringer Receptive og produktive ordforråd fordobles i den initiale fase, indtil en konstant vækst på mellem 5/7 ord nås Stor variation i den initiale vækstperiode (nogle) langsommere startere kan kompensere ved en hurtigere vækst Den initiale vækst i det receptive ordforråd prædicerer tidspunktet for produktive ordforråd og kombination af ord begynder Stor individuel variation Nogle typer af ord tilegnes før andre

12 Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) Leksikonets opbygning lydord substantiver verber adjektiver funktionsord antal ord alder (mdr.) 45 Wehberg et al., Ord der tilegnes tæt på hinanden (eksempler) arm, seng, finger, hånd, hoved, ben øre, øje, hår, mund, næse elefant, giraf, løve, tiger beskidt, falde, løbe Wehberg, 28 Nogle opfattelser Ordtilegnelsen er et af de nemmeste aspekter af sprogtilegnelsen, da børnene bare skal imitere de voksne! børn udsættes for ord i kommunikative, optimale kontekster (fælles opmærksomhed) hvor den voksne gentager det nye ord sammen med genstanden/aktiviteter, dvs. de skal bare lære at koble navn og genstand

13 Sprogtilegnelsessituationen: Nogle opfattelser identificere byggeklodser /bus/ Tværmodale korrelationer LYD Fast mapping * LÆRING LIV object segregation object individuation Ordtilegnelsen er et af de nemmeste aspekter af sprogtilegnelsen, da børnene bare skal imitere de voksne! børn udsættes for ord i kommunikative optimale kontekster (fælles opmærksomhed) hvor den voksne gentager det nye ord sammen med genstanden/aktiviteter, dvs. de skal bare lære at koble navn og genstand De fleste af de ord børn lærer møder de i kontekster hvor betingelserne er meget mindre optimale To grundlæggende problemer *fra 13 måneder kan børn lære at associere en label med et objekt efter at have hørt det få gange (Woodark et al., 1994) 49 5 To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning) To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning) Gavagai! - Hele dyret? - Poten? - Snuden? Traktor! 1. Hele traktoren? 2. Andre traktorer?

14 To grundlæggende problemer: Segmenteringsproblematikken Nogle opfattelser??????? 53 Ordtilegnelsen er et af de nemmeste aspekter af sprogtilegnelsen, da børnene bare skal imitere de voksne! børn udsættes for ord i kommunikative optimale kontekster (fælles opmærksomhed) hvor den voksne gentager det nye ord sammen med genstanden/aktiviteter, dvs. de skal bare lære at koble navn og genstand De fleste af de ord børn lærer møder de i kontekster hvor betingelserne er meget mindre optimale To grundlæggende problemer Kommunikative interaktioner underspecificerer mulige betydninger børn er nødt til at lave en masse induktivt arbejde 54 Teorier om ordtilegnelsen Teorier om ordtilegnelsen Hvordan bliver børn i stand til at begrænse mulige betydninger af ord? Diesendruck (27) Mechanisms of word learning 6 forskellige indlæringsmekanismer degree of specificity er mekanismerne specielle for ordindlæring eller gælder de for en række kognitive fænomener? source of the constraint kommer mekanismen indefra ( endogenous ) fra barnet selv eller udefra ( exogenous ) Ingen enkelt mekanisme kan forklare ordtilegnelsen, dvs. der er brug for integrerende teoretiske tilgange

15 Positionering af de forskellige ordindlæringsmekanismer Begrænser inputtet induktionsproblemet? Diesendruck, Forældre forenkler induktionsproblemet ved at give barnet utallige nøgler til ords betydning og relationen mellem Basic level substantiver (sofa vs. møbel) Bruger sjældent flere ord for samme objekt Tæt kobling mellem sprog og liv (daglige rutiner), gentagelser (både liv og sprog) og samtaler om her og nu (jf. data) Børn udvikler en strategi der går ud på at nye navne refererer til nye objekter Forældre stiller børn spørgsmål om referenten til ord som børnene kender, men i tilfælde hvor børnene ikke kender navnet, fortæller de navnet til barnet med det samme. 58 Input betyder noget Inputtet betyder noget Forskelle i input på tværs af kulturer påvirker ikke at børn tilegner sig sprog, men hvad og hvordan de tilegner sig sprog Sociale faktorer Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse, stilling, søskenderækkefølge...) (Hoff, 26) Inputtet til børn fra forskellige sociale grupper (Hart og Risley, 1995). laveste sociale klasse: 62. ord om ugen højeste sociale klasse: 215. ord om ugen Forskel kunne måles direkte i børnenes ordforråd Dagtilbud Typologiske faktorer (Bleses et al., fc. 28) 59 6 Den sprogmodel som barnet præsenteres for (hjemme og i dagtilbud), påvirker barnets muligheder for at tilegne sig sproget Børn lærer sprog fra mange kilder (både direkte og indirekte sprog) Talesprog til børn (child-directed-speech) ofte modificeret for at understøtte sprogtilegnelsen ( her og nu, gentagelser, tonehøjde, ordforråd ) CDS særlig favorabelt for sprogtilegnelsen 15

16 Et eksempel Begrænser kognitive faktorer induktionsproblemet? Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello, 25 ( construction based analysis of CDS ) Kun 15% af ytringerne havde SVO-form (dvs. var helsætninger ) 51% af ytringer begyndte med en af 52 item-baserede fraser, der mest bestod af to ord 47% begyndte med ét ud af 17 ord Tæt sammenhæng mellem sprog og det der taltes om Mange børn brugte mange af de samme item-baserede fraser (i nogle tilfælde med meget høj korrelation) Understøttende ved at være multimodalt (også visuelle nøgler) og ved at mange mange mange gentagelser gør koblinger nemmere 61 Ordtilegnelsen kan forklares af generelle indlærningsmekanismer (attention and learning mechanisms) Indirekte evidens fra studier der viser babyers sofistikerede evner til at lede efter mønstre i den akustiske talestrøm (cf. Saffran & Thiessen, 27) Mange teoretiske tilbage forudsætter at der er domænegenerelle processer (indlæringsmekanismer, hukommelse, opmærksomhed, social-kognitive evner etc.) der understøtter alle aspekter af sprogtilegnelsen, herunder ordindlæringen shape bias (Jones et al., 1991) 62 Begrænser pramatiske faktorer induktionsproblemet? Intregrerende teorier Sociale interaktioner indeholder mange nøgler til ords betydning blikretning, pegning Tæt kobling mellem sprog og liv (daglige rutiner), gentagelser (både liv og sprog) og samtaler om her og nu (jf. data) Når børn hører et nyt ord er de mest interesseret i at finde ud af hvad der er i talerens bevidsthed ( mind ) (Akhtar & Tomasello, 2; Baldwin & Moses, 21; Bloom 2) ved at være sensitiv overfor den kommunikative kontekst, nøgler til talerens adfærd, og talerens viden og dispositioner, kan børn i vid udstrækning begrænse talerens mest plausible referentielle intention og derfor ordets mulige betydning 63 Emergentist coalition model (Hollich, Hirsh-Pasek & Golinkoff, 2) Tre grundlæggende antagelser om ordindlæringsprocessen børn bruger flere forskellige mekanismer som syntaks, deres sensitivitet overfor salient aspekter i omgivelserne/konteksten samt deres forståelse af talerens intentioner Børn er forskellige mht. vægtningen mellem de enkelte mekanismer og vægtningen af mekanismerne spiller en forskellig rolle over tid i begyndelsen vægtes perceptuelle nøgler mere end intentionelle nøgler 64 Som følge af udvikling automatiseres mekanismerne 16

17 Danske børns sprogtilegnelse! Danske børns sprogtilegnelse! Teorier om sprogtilegnelse, især ordtilegnelsen Ord fra forskellige perspektiver Teorier om sprogtilegnelse, især ordtilegnelsen Hvilken indflydelse har genetik? Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Distribution af forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) Kønsforskelle? antal ord forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng Baby tegne dukke kjole lys hammer bil støvsuger alder (mdr.) Amalie Sigfred 67 *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (under revision) 68 17

18 Kønsforskelle Genetiske faktorer Piger objekter, der skal drages omsorg for (baby, dukke..) sociale relationer og status (eget navn, babysitters navn..) kropsdele (tunge, kind..) læse,skrive, tegne (bog, tegne ) Drenge navne for støjende bevægende objekter (bus, tog..) objekter der kan ageres på (hammer, vindue..) natur og lys (stjerne, lys) madrelaterede items (aftensmad, kage ) 69 TEDS-study (Twins Early Development Study) Plomin & Dale (2) Genetik vs. Miljø Genetiske faktorer forklarer ca. 2% af variationen ved 2 år og 12% ved 3 år Miljøfaktorer forklarer omkring 78% af variationen ved 2 år og 83% ved 3 år Dionne, Dale, Bolvin & Plomin (23) Større genetisk effekt i ekstremerne (laveste 5% og 1% af populationen) Spinath, Price, Dale & Plomin (in press) 7 Opsamling (1) Danske børns sprogtilegnelse! Hvilken indflydelse har genetik? Teorier om sprogtilegnelse, især ordtilegnelsen Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Ord fra forskellige perspektiver Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Børns medfødte forudsætninger varierer -Genetiske faktorer spiller en rolle, men størst i ekstremerne

19 Betydning af søskenderækkefølge Søskende-specifikke ord Ordforråd (forståelse og produktion) p5 Søskende Enebarn bide læse søster slå baby muh mormor arbejde Amalie Sigfred 73 *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (under revision) 74 Betydning af forældres uddannelse Betydning af forældres uddannelse Ordforråd (forståelse og produktion) p

20 Betydning af institutionalisering Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af pasningstype? Ingen markant indflydelse på ordforrådet, hvor barnet passes Hjemme, dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med 77 Betydning af pasningstype afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning 78 Betydning af institutionalisering Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af antal timer i dagtilbud? Færre timer i dagtilbud har en positiv indvirkning på ordforrådsudviklingen Dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med 79 Betydning af antal timer i dagtilbud afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning 8 2

21 Adgang til sprog Kvantitet vs. Kvalitet Kvantitet betyder noget Har du talt med dit barn i dag? Nogle børn får meget lidt direkte kommunikation Eksempler fra det virkelige liv ( samtalematriks ; svar på spørgsmål hver gang) Adgang til udvidet sprogmodeller Kvalitet betyder noget Regulerende vs. understøttende sprog (Girolametto & Weitzman 22) Understøttende sprog (udvidet sprogmodel) Barne-orienterede reaktioner (sprog der kommenterer, udvider, fortolker etc. det barnet sidder med her og nu) Interaktions-skabende reaktioner (sprog der opfordrer barnet til at indgå i udvidede samtaler med mange skift) Sprog-modellerende reaktioner (sprog der udvider det indholdsmæssige indhold i det barnet gerne vil sige; varieret og svært ordforråd) Girolametto & Weitzman Understøttende sprog Understøttende sprog Skaber situationer med fælles opmærksomhed og fælles aktiviteter, der er med til at hjælpe barnet til at skabe forbindelse mellem ord og det de refererer til Omfanget af understøttende sprog korrelerer positivt med børns sprog, især interaktions-promoverende strategier Forskellige aktiviteter er mere interaktionspromoverende end andre Efteruddannelse har positiv effekt på børns sprog Girolametto, Weitzman & Greenberg 23) Sprogtoner (Charlotte Palludan) Undervisningssprog vs. Samtalesprog Dickinson & Tabors (25) Home-school study of Language and Literacy development Længdeundersøgelse der vil vise betydning af familieforhold og ophold i dagtilbud for sprogtilegnelsen Hjemmeaktiviteter: oplæsning, lade-som-om-lege, spisesituationer, lære nye ord hjemme Dagtilbud: oplæsning

22 Opsamling (2) Teorier om ordtilegnelsen Hvordan bliver børn i stand til at overkomme segmenteringsproblematikken? Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Både familieforhold og ophold i dagtilbud påvirker børns sprog -Faktorer har forskellig indflydelse afhængigt af barnets sproglige niveau -Kvantitet og kvalitet afgørende -Meget vi ikke ved i en dansk kontekst Cracking the speech code Cracking the speech code Patricia Kuhl (24) Børn knækker koden ad to veje Lydlige analyser ( statistical learning ) Den sociale kontekst Universel til sprogspecifik perception Neural commitment Neurale netværk sættes, så de reflekterer lydmønstrene i inputtet til børnene Patricia Kuhl (24)

23 Universel tidslinje for sprogtilegnelse Sprog er forskellige! Patricia Kuhl (24) 89 Babyer bruger forskellige fonetiske og prosodiske nøgler i inputtet til at segmentere og repræsentere ord Lydlig information Prosodiske cues (tryk, F, sonoritet ) Kontekst-sensitive allofoner Fonotaktiske restriktioner Distributionelle (statistiske) mønstre (Jusczyk 1997; Mattys et al. 21; Nazzi et al. 1998; Saffran et al. 1996; Sanders et al 23., Vihman et al. 24.og mange flere) Sprog tilbyder børn forskellige nøgler Forskelle i kvalitet og kvantitet Vigtigt da babyers tidlige diskriminative evner (7 mdr) forudsiger deres senere leksikalske tilegnelse (Kuhl et al 9 25 Danske børns sprogtilegnelse! Det danske sprog Teorier om sprogtilegnelse, især ordtilegnelsen Hvilken indflydelse har genetik? Fakta som dansk Dansk lyder som Hvornår tilegner danske børn sig centrale sproglige milepæle? Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? Nordgermansk sprog af den østlige gruppe Tales af 6 mio...summetonen i en telefon! havregrød i kog! Hvilken indflydelse har det danske sprog? Tæt forbundet med norsk Wikipedia en halssygdom!

24 Hvor smukke er sprogene? - vurderet af folk i de andre nordiske lande* Hvor nemme er sprogene at forstå? - vurderet af folk i de andre nordiske lande * Dansk Norsk Svensk Engelsk Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 93 *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 94 Forståelse af dansk, svensk og norsk (nyhedsoplæsning)* Indvandreres forståelse af nabosprog* Dansk Svensk Norsk Danmark Norge Sverige Finland (S) Finland (F) Nordvesteuropa Øvrige Europa Mellemøsten Øvrige Danmark Sverige Norge *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 95 *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 96 24

25 Tværsproglige forskelle Tværsproglige forskelle Ordforråd (forståelse) på tværs af alder og sprog Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog antal ord Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk (Mexikansk) Gallisisk Kroatisk Baskisk Britisk Engelsk Italiensk ord Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Mexikansk Gallisisk Kroatisk Baskisk alder (mdr) 5 Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) alder (mdr) Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) 98 Tværsproglige forskelle Opsamling (3) antal ord Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Britisk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Europæisk Hebræisk Kroatisk Italiensk Hvilken indflydelse har det danske sprog? Alder Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) 99 Resultater sammenlignelige med andre undersøgelser - Tilsvarende udviklingsprofiler - Stor individuel variation - Asymmetri mellem forståelse og produktion - Acceleration i udvikling (både forståelse/produktion) 1 25

26 Opsamling (4) Hvorforerdansksværtat forstå? Hvilken indflydelse har det danske sprog? Dansk Svensk Norsk Gooskens (accepteret) Prædicerende faktorer for forståelsen på tværs af sprog: 2 - Forskel i faktisk score/alder - Danske børn lavest i forståelse fra 1 år, - Blandt de laveste i produktion af ord indtil 15 måneder HVORFOR? 11 1 Denmark Norway Sweden Finland (S) Finland (F) (*baseret på Delsing & Åkesson 25) -kontakt.94 - positiv attitude.45 (+ smukt).2* + fonetisk lighed.** Det faktum at dansk er fonetisk forskelligt fra de øvrige sprog, er relateret12 til den lavere score Dansk er en lydlig udfordring! En overflod af vokaler, svage stavelser, trykløse stavelser uden en vokallyd og en temmelig udtryksløs prosodi gør dansk til en hårdere nød at knække perceptuelt end de fleste andre sprog, som man med rimelighed kan sammenligne det med (Grønnum 23: 129) Sammenligning mellem dansk og svensk Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta, ku:ka] (cf. Basbøll 1972, 198 & 25; Brink & Lund 1975, Brink et al. 1991, Grønnum 1982, Grønnum & Basbøll 2, Rischel 197, 23) 13 - Antal stavelser? - Stavelsesgrænser? Gade Koge [gæ:ð:, khåw:] 14 26

27 Sammenligning mellem dansk og svensk Hører danske børn reducerede former?* Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta, ku:ka] Gade Koge [gæ:ð: khåw:] - ordgrænser? Voksen- Voksen Voksen-barn Pilotundersøgelse baseret på spontane talesprogsdata (OTK) Reducerede Schwa-former Ureducerede Schwa-former 16 Betydning af lyd for enkeltord på tværs af sprog Vi mangler undersøgelser Første ord (dansk/amerikansk) Første ord (dansk/italiensk) Whisper-projektet (BabyLab) Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll, (feb. 28) 17 Patricia Kuhl (24) Resultater fra CDI-undersøgelser 18 27

28 Nye studier Opsamling (5) Enkeltordsanalyser af CDI (Bleses et al. in prep) frekvensstudie (kører pt.) (Consonant target) (Monitor) (Vowel target) Hvilken indflydelse har det danske sprog? Lave nye eksperimenter hvor vi systematisk manipulerer inputtet med henblik på at finde ud af om børn har sværere ved at identificere ord med utydelig lydstruktur Intermodal Preferential Looking Kat Change vowel Kut Change consonant Sut 19 - Sprog er forskellige og byder på forskellige udfordringer - Den danske lydstruktur byder på en svær segmenteringsopgave (færre cues) - Danske børn (og andre ) ikke dårligere, men opgaven her er vanskeligere 11 CLEX -dynamiskwebside til tværsproglige sammenlignigner Udvalgte referencer Leksikon (gestik og morfologisk kompleksitet) Mål at inkludere alle CDIdatasæt Amerikansk, Dansk er i databasen Spansk (mex.), svensk, Hollandsk. er på vej Grafer/tabeller baseret på resultater fra hele/dele af datasættet eller individuelle items i og på tværs af sprog Andersen, C., Vach, W., Wehberg, S. & Bleses, D. (26). "Conduct of the Danish CDI Studies". Working papers, Center for Child Language, e-prints, No 1. Bleses, D. & Madsen, T.O. (27). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, kultur og kommunikation. Kroghs forlag. Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K. & Madsen. T. O. (27). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Syddansk Universitetsforlag. Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T., et al. (To appear 28). The Danish Communicative Development Inventories: validity and main developmental trends. Manuscript to appear in Journal of Child Language Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T., and Basbøll, H. (To appear 28b). "Early vocabulary development in Danish and other languages: a CDI-based comparison " Manuscript to appear in Journal of Child Language)

29 Udvalgte referencer Diesendruck (27) Mechanisms of word learning In M. Shatz & Hoff, E. (27) Blackwell Handbook of Language Development (Blackwell Handbooks of Developmental Psychology) Feldman, H. M., Dollaghan, C. A., Campbell, T. F., Kurs-Lasky, M., Janosky, J. E., and Paradise, J. L. (2). "Measurement Properties of the MacArthur Communicative Development Inventories at Ages One and Two Years," Child Development 71, Fenson, L., Bates, E., Dale, P., Goodman, J., Reznick, J. S., and Thal, D. (2). "Measuring variability in early child language: Don t shoot the messenger," Child Development 71, Jahn-Samilo, J., Goodman, J., Bates, E., and Sweet, M. (21). "Vocabulary Learning in Children from 8 to 3 Months of Age: A Comparison of Parental Report and Laboratory Measures," Manuscript submitted for publication. Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Jensen, P. T., Madsen, T. O., and Basbøll, H. (27). "Danish children s first words: analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports," First Language 27, Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O. & Basbøll, H. (28). "Girls talk about dolls and boys about cars? Analyses of group and individual variation in Danish children's first words". First Language, Vol. 28, No.1, February,