Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008
|
|
- Thea Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008 Forudsætninger for amning af præmature børn Baggrund Etablering af adækvat mælkeproduktion Positive orale oplevelser Lejring Mælkevejen i punktform Uddybning og overgangsmodeller Når amning intensiveres o Suttelyst o Nedtrapning af udmalkning o Suttebrik Hvordan vurderer man, hvor meget barnet dier? o Kontrolvejning på indikation o Aspirere mængden på sonde er uhensigtsmæssigt o Et godt ammemåltid Modeller for overgang til fuld amning o Skøn o Fast døgnbehov o Kængurumåltid o Fortsæt hud-mod-hud kontakt Fuld amning Udskrivelse og opfølgning Præmature børn med særlig risiko for ikke at blive ammet Forudsætninger for amning af præmature børn Baggrund Et struktureret og målrettet arbejde på neonatalafdelingen og i sundhedsplejen er nødvendigt for at skabe de optimale forudsætninger for amning af præmature børn (1). Præmature børn kan i de fleste tilfælde opnå fuld amning (1). Etablering af amning af det præmature barn er komplekst, og mødrene har brug for specialiseret rådgivning for at kompensere for barnets sparsomme evner til spise-koordinering (2). Ammeplaner bør derfor lægges med moderen/familien og gerne konfereres med en kollega. Det er en barriere for amning, hvis personalet giver modsatrettet vejledning (3). Denne guide tager udgangspunkt i Mælkevejen det præmature barns vej til fuld amning Etablering af adækvat mælkeproduktion Når barnet ikke kan die al sin mad, bør moderen etablere en adækvat mælkeproduktion, da det har indflydelse på en vellykket amning (4, 5). 1. Udmalkning bør påbegyndes inden 6 timer efter fødslen (6, 7) 2. Optimalt bør moderen malke ud hver 3. time indtil mælken løber til (8, 9) 3. herefter så ofte, at moderen kan opretholde adækvat mælkeproduktion (ca. 500 ml/døgn) (10, 11) 4. og med hurtig intervention, hvis mælkemængden falder (6). Se instruks om udmalkning af modermælk. Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
2 Positive orale oplevelser Giv barnet positive orale oplevelser (12), også inden det er stabilt nok til at hyggesutte (13). Alle børn, der får sonde mad, bør tidligt få mælk i munden og altid nogle dråber i forbindelse med sondemåltidet (14) medmindre det er kontraindiceret. Se instruks Når barnet får sondemad eller faster (under udarbejdelse, forventes færdig maj 2008). Barnets sutterefleks bør stimuleres ved, at barnet sutter på moderens bryst, på narresut eller på sine fingre. Et præmaturt barn, der kan tage sin mad, bør få mad, når det giver tegn til at være sulten/vågner, så må mængden reguleres efter, hvor længe der går imellem. Optimalt bør barnet have mulighed for at ligge ved brystet, når det får sonde (15). Alternativt kan barnet få lidt mælk på sprøjte (efter barnets formåen - fra dråber til mange ml) under sondemåltidet. Et moderat præmaturt barn (>28 uger), der har problemer med at tage maden (f.eks. mælkefarvede aspirater men ikke NEC-symptomer) bør tilbydes bryst i forbindelse med sondemåltidet (alternativt (moder)mælk på sprøjte), for at sikre at barnets spytenzymer medvirker i fordøjelsen. Lejring Det præmature barn kan oftest kun frembringe et begrænset vakuum i forbindelse med amning, da barnets muskulatur ikke er stærk. Barnet har derfor brug for god lejring som støtter hoved og krop (16), her giver tvillingestilling eller krydsstilling god støtte til barnet (8). Se instruks om Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen. Mælkevejen Hud-mod-hud kontakt En intervention de fleste børn kan tage imod. Det præmature barn bør få hud-mod-hud kontakt med sine forældre så snart som muligt, så længe ad gangen som muligt og vedblivende indtil omkring terminen gerne længere, eller indtil barnet selv siger fra (17-19). Lad første møde mellem mor og barn være hud-mod-hud, medmindre der er tungtvejende grunde imod. Tilbyd familien diskretion med en skærm. Se instruks om hudnær pleje (kommer). Snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte Barnet kan opretholde fysisk stabilitet i vandret stilling. Barnet er vågent og opmærksomt. Når barnet kan opretholde fysisk stabilitet i vandret stilling, bør det forsøgsvis lægges til brystet med henblik på at snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte. Vær opmærksom på hvordan barnet reagerer, og lær moderen at give adækvat respons på barnets tegn på balance og ubalance (12, 20). Opstart af hyggesutning bør ikke være begrænset af GA, PMA eller vægt, men alene bero på barnets fysiske stabilitet (20). Om muligt bør barnet have mulighed for at ligge ved brystet ved første møde mellem mor og barn. Mulighed for vellykket amning fremmes af, at barnet lægges tidligt til brystet (21). CPAP-behandling udelukker ikke hyggesutning og amning. Barnet bør lægges til når det er vågent og opmærksomt og klar til samspil. Sørg for et støttende fysisk miljø og vær nærværende. (20) Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
3 Sutter og synker, dier få ml før sonde Barnet tager fat om brystvorten, holder taget, kan sutte enkelte gange eller enkelte kortere eller længere sutteperioder. Barnet synker enkelte gange. Barnet holder mange pauser. Undgå begrænsninger i måltider hyppighed og varighed medmindre der er gyldig grund (16, 20). Det er vigtigt at være opmærksom på det præmature barns tegn på at søge, da tegnene kan være svage (14). Fortsæt hud-mod-hud kontakt også efter barnet er kommet i vugge. Anvend gerne tøj til barnet, der kan knappes op eller let tages af. Støt moderen og hav realistiske forventninger til barnet, da etablering af amning hos præmature børn kan være langvarig (5). Dier halve måltider en gang imellem før sonde Barnet kan forblive koncentreret og sutte længere sutteperioder, men gør det ikke til hvert måltid. Barnet synker gentagne gange. Barnet falder i søvn af træthed ikke af mæthed. Dier mere end sonde Barnet sutter flere halve eller hele måltider om dagen gennem flere dage. Barnet responderer på mindre sondemad ved at melde sig og die nogle gange mindre og hyppigere måltider. Barnet øver sig og får erfaring med at spise, når det er sultent. Fuld amning Barnet spiser koncentreret og falder i søvn af mæthed. Barnet dier hver time 8-12 gange i døgnet, også om natten. Barnet kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid Barnet har 6-8 våde bleer i døgnet, heraf mindst en, der er meget tung (22). Den første tid med fuld amning har mange af de præmature børn brug for hjælp til at blive holdt til ilden (se Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen). Hudnær pleje kan hjælpe barnet til at vågne og fremmer barnets mulighed for at komme hurtigt til brystet og spise små hyppige måltider. Uddybning og overgangsmodeller Når amning intensiveres Suttelyst Undgå flaske, da brug af flaske har negativ indflydelse på amning af præmature børn (23), og præmature børn har sværere ved at kapere at sutte på flaske frem for at die (24, 25). Brug sonde, ammesugerør/hjælpebryst (se vejledning), fingermad eller kop i stedet (15, 26, 27). Sonde, når barnet spiser sig træt. Ammesugerør hvis moderen ikke har tilstrækkelig mælk. Kop hvis moderen ikke er hos barnet. Fingermad kan bruges i stedet for kop. De 3 sidstnævnte kræver at barnet er vågent og aktivt. Træt ikke barnet ved at bruge mere end én metode til eftermad pr. måltid. Narresutten bør ikke bruges til at forlænge tiden mellem 2 måltider. Nogle børn bliver suttelystne og mere interesseret i at spise på trods af, at de får rigelige mængder mælk og/eller beriget mælk, andre børn bliver ikke tilstrækkelig suttelystne. Hos disse børn bør hud-mod-hud kontakt i udstrakt grad forsøges først. Hvis ikke det har tilstrækkelig effekt at barnet bliver vågent og suttelystent så kan man overveje at stimulere barnets sultfølelsen ved at sætte det ned i madmængde, men først når man kan forvente at barnet vågner af det og har kræfter til at sutte halve måltider eller mere. Hvis man sætter barnet ned i mad, bør det være, når man kan forvente, at barnet kommer på fuld amning i løbet af en uge. Et sløvt eller sygt barn, kan ikke vågne af at få mindre mad, i stedet risikere barnet at blive apatisk, men et overmæt barn kan vågne af at få mindre Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
4 mad i maven. For ikke at kompromittere barnets vækst, bør barnet forinden have lavet cath up til egen vægtkurve, eller have en vækstkurve, der går i den rigtige retning. Generelt kan man forvente mere af det præmature barn når: 1. Barnet kan opretholde cardiorespiratorisk balance under måltidet (12). 2. Barnet kan forblive vågent under en del af måltidet (12). 3. Barnet er uden CPAP. Man kan også forvente noget af et barn, der er stabilt i CPAP, men man kan forvente mere, når barnet kan klare sig hele døgnet uden CPAP. 4. Barnet har vist, at det kan tage ordentligt fat ved brystet. 5. Der er eksempler på, at præmature børn ned til 32 uger PMA har været på fuld amning (26), men det er sjældent, det sker så tidligt. De fleste børn er >32 uger PMA, og mange børn er >34 uger, når de kan sutte halve måltider ved brystet, men ammeetablering bør ikke være begrænset af GA, PMA eller vægt, men være afhængig af barnets fysiske stabilitet og modenhedstegn. Moderen opfordres til at amme så ofte barnet viser interesse for det (20). Hun bør være tilstede til mange måltider, og barnet bør tilbydes bryst hver gang. Spørg barnet om det vil sutte ved at prøve at udløse søgerefleksen. Det kan ikke forventes at barnet er vågent under hele måltidet (28). Minimér praksis som får barnet til at græde eller forsinker måltidet: Et klynkende barn forbruger kalorier, det burde vokse af, og det er svært at lære et udmattet barn at die (15). Nedtrapning af udmalkning Moderen bør fortsætte udmalkning indtil efter barnet er på fuld amning, se instruks Nedtrapning af udmalkning ved overgang til fuld amning. Suttebrik 2 mindre undersøgelser fra USA viser, at nogle præmature børn kan have gavn af en suttebrik (29, 30). Der er 2 indikationer for brug af suttebrik til præmature børn: hvis barnet ikke kan holde taget om brystet (gentagne gange glider af brystet og bliver frustreret over ikke at kunne selv), eller hvis barnet falder i søvn straks det lægges til. Man skal kunne forvente at barnet dier en del af sit måltid, inden suttebrik evt. introduceres. Suttebrikken koncentrerer vakuum og giver en hårdere stimulation af ganen (16), barnet kan blive afhængig af den hårde stimulation i ganen, og det er formentlig derfor, det kan være svært at afvænne suttebrikken. Derfor bør suttebrikken kun bruges på klar indikation, og bør betragtes som et midlertidigt hjælpemiddel, også fordi mælkeoverførelsen kan være nedsat og ammeperiodens længde afkortes (22). Man bør hver dag eller når amningen går bedre forsøge uden. Suttebrikken afvendes når mor-barn-parret har etableret en fuld amning (16). Se instruks om suttebrik. Hvordan vurderer man, hvor meget barnet dier? Score-systemer der anvendes til at vurderer mature børns brystmåltider, kan ikke overføres på præmature børn (28). Et amerikansk studie fandt, at der ikke var overensstemmelse mellem observation af ammemåltid hos præmature børn og kontrolvejning, observationen var ikke struktureret (31). Den svenske PIBBS-score (Preterm Infant Breastfeeding Behavior Score) fortæller om barnets ammeadfærd (26), og der er god overensstemmelse mellem observation af barnet og suttemusklernes arbejde (32), men det er ikke undersøgt, om der er overensstemmelse med, hvor mange ml barnet dier. Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
5 Når barnet kan die større mængder mælk, kan det som regel også tåle uregelmæssig vægtstigning. Derfor behøver vi ikke vide nøjagtig, hvor meget barnet dier. Et skøn kan være tilstrækkeligt. Nøgenvægt på barnet hver eller hver anden dag er et godt alternativ til kontrolvejning (testvejning). Et præmaturt barn, der kan sutte vedvarende på brystet, kan ikke sulte ihjel på 2 dage. Det er ikke hensigtsmæssigt at sætte barnet på fast mad hver 4. time, da det ikke korresponderer med barnets behov for hyppige måltider. Modermælk er let at fordøje, og raske børn der udelukkende ammes, spiser 8-12 gange i døgnet. Kontrolvejning på indikation. Kontrolvejning er den eneste metode, hvor man får en nøjagtig angivelse af, hvor meget barnet har diet (33), hvis man eliminerer fejlkilder. Overvej om det er nødvendigt at kende barnets nøjagtige indtag. Mødre oplever kontrolvejning positivt, hvis de vil have konfirmeret barnets indtag (og barnet har diet noget), men negativt, hvis barnet har diet mindre end sidst. I en svensk undersøgelse anbefaler mødre til præmature børn, at kontrolvejning undgås (3). Fordele: Børn der tidligt kan die godt, får mulighed for at vise det og komme tidligere på fuld amning (og tidligere udskrivelse). Kontrolvejning kan være en fordel hos 1. Syge børn, hvor barnet sutter og sutter, men man er i tvivl, om barnet over hovedet tager noget. En enkelt kontrolvejning kan være en hjælp. 2. Børn der er på væskerestriktion (f.eks. børn med DAP), og som dier og evt. får ekstramad på flaske det er bedre at kontrolveje, end at moderen skal malke ud og give det på flaske. Ulemper: Forældre kommer nemt til at flytte fokus til tal og præstationer, og det kan være svært for dem at stole på egen vurdering, når barnet ikke mere kontrolvejes, derfor er der risiko for tidligt ammeophør. For- og eftermælk vejer det samme, men mætter forskelligt. Aspirere mængden på sonde efter barnet har diet er uhensigtsmæssigt. Det er uhensigtsmæssigt at aspirere barnets mad på sonden for at se, hvor meget barnet har diet. Man får ikke en nøjagtig måling af hvor meget barnet har spist, da fordøjelsen går i gang, når maven begynder at modtage mad. Dvs. ventrikelsekretion vil øge ventrikelindholdet og ventrikeltømning vil reducere ventrikelindholdet. Det kan desuden opleves som en grænseoverskridende/unaturlig handling hos forældre og barn, og give anledning til at tænke: Nu har mit barn gjort sig så store anstrengelser for at spise selv, og så hives det bare op og ned. Et godt ammemåltid. Hvilke tegn skal man være opmærksom på? Mælkemængde Nedløbsrefleks Om barnet tager fat, holder taget, sutter intenst og synker regelmæssigt Om barnet forbliver koncentreret Moderens fornemmelse af måltidet Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
6 Registrering af hvor længe barnet sutter ved brystet kan ikke stå alene. Hvor meget barnet spiser afhænger af, hvor meget mælk moderen har, hvor let nedløbsrefleksen udløses, hvor godt barnet tager fat/svøber og sutter og om barnet synker regelmæssigt. Inddrag moderens fornemmelse for måltidet. Eftermad i forhold til ovenstående, og stop når barnet virker mæt. Om brystet føles blødere efter amning afhænger af, hvor meget mælk moderen plejer at have. (Hvis barnet spiser 25 ml, og moderen normalt malker 100 ml ud, kan det være svært at mærke forskel). Når barnet sutter ved brystet, stimulerer det som regel mælkeproduktionen bedre end en malkemaskine gør. Derfor kan moderen ikke direkte beregne barnets indtag i forhold til, hvor meget hun plejer at kunne malke ud (når barnet ikke har suttet først). Afvent positiv effekt (vægtstabilisering og at barnet sutter længe og koncentreret), inden der gives slip på sondemad. Modeller for overgang til fuld amning Hav realistiske forventninger. Model I - Skøn Hvis barnet har diet godt dvs. skønnet halvdelen eller mere af sit måltid, overvej da at undlade eftermadning, så vil barnet måske die igen til næste måltid. Når barnet kan die et halvt måltid flere gange om dagen gennem flere dage, kan man lade barnet selvregulere/amme frit i timer ad gangen. Giv mad på kop/sonde, hvis moderen i en periode ikke kan være ved barnet. Model II Fast døgnbehov Når barnet kan die ca. halvdelen af sit behov bør man undgå faste måltider. Så skal barnet nå 1/3 af sit behov for hver 8 timer, barnet kontrolvejes hver gang. I slutningen af hver 8-timers-periode fyldes barnet efter, hvis det ikke har spist nok (16, 20, 34). Denne model anvendes normalt ikke på GN. Model III Kængurumåltid Når barnet kan tage godt fat på brystet og sutte og synke i længere tid: Barnet lægges til hud-modhud, og forbliver hud-mod-hud de næste 3 timer. Barnet dier en eller flere gange, og eftersondes ikke. Antallet af kængurumåltider øges (Model fra Helsingborg). Forsæt hud-mod-hud kontakt Når barnet er på fuld amning, selvregulerer det sit indtag, og må i princippet selv bestemme intervallet mellem måltiderne. Fordelen er at barnet er klar til at spise, når det selv melder sig. Et præmaturt barn har dog ofte brug for små hyppige måltider, på trods af at mange præmature børn sover i lange perioder ad gangen. Hvis barnet bæres mest muligt hud-mod-hud, kan forældrene mærke alle barnets tegn på at vågne og ville die (16). Barnet vækkes også af forældrenes bevægelser. Når barnet lægges til brystet ved det første sulttegn, vil der gå kortere tid mellem måltiderne (barnet vil måske spise 10 måltider på et døgn i stedet for 8). Når barnet spiser flere gange i døgnet, vil det måske hurtigere spise nok til at tage adækvat på og dermed hurtigere kunne undvære eftermad. Fuld amning Når barnet tager flere gode måltider ved brystet dagligt og har mindre og mindre brug for eftermad. Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
7 Vægtstagnation eller mindre vægttab er acceptabelt ligesom langsom vægtstigning accepteres. Nøgenvejning flere gange om ugen i den/de første uger øger forældrenes tryghed. Fortsæt udmalkning nogle gange i døgnet i nogle dage, for at forhindre fald i mælkeproduktion (12), indtil barnet tager nok på. Hvis moderen har en overproduktion af mælk, skal hun nedregulere sin mælkemængde, se instruks Nedregulering af mælkeproduktionen. Udskrivelse og opfølgning Man skal opbygge forældrenes tillid og evne til at kunne vurdere om barnet dier nok (4, 12). Familien bør udsluses langsomt enten via Tidligt HjemmeOphold (35), hjemmebesøg eller hurtig ambulant opfølgning, især hvis sundhedsplejersken ikke kan stille op flere gange om ugen i den/de første uger efter barnet er kommet på fuld amning. Forældre, sundhedsplejerske, sygeplejerske og evt. læge bør deltage i udskrivningssamtalen, derved sikres en god videregivelse til primær sektor (36). Præmature børn med særlig risiko for ikke at blive ammet Tvillinger og meget præmature børn med GA<30 uger har større risiko for ikke at blive ammet (1, 3, 4, 5, 37). En canadisk undersøgelse af barrierer for amning af meget præmature børn konkluderer, at støtte til mødre, der ammer præmature børn, bør være specifik i forhold til barnets alder: Under indlæggelsen skal forældrene hjælpes til at imødegå barnets begrænsede fysiske formåen og udvikle kompenserende strategier. Amning eller anden ønsket ernæring bør være veletableret før udskrivelse til hjemmet. Sundhedsplejersker bør være opmærksomme på præmature børns specielle problemer i forhold til amning. Da lav mælkeproduktion i denne (og andre) undersøgelse var et stort problem under indlæggelsen, bør personalet give mødrene hjælp og viden til at opretholde adækvat mælkeproduktion (4). Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
8 Referencer 1. Åkerström S, Norman M. Goda möjligheter till amning efter neonatalvård. Lakartidningen Mar 11;101(11): Jones E, Jones P, Dimmock P, Spencer A. Evaluating preterm breastfeeding training. Pract Midwife Oct;7(9):19, Nyqvist KH. Breast-feeding in preterm twins: Development of feeding behavior and milk intake during hospital stay and related caregiving practices. J Pediatr Nurs Aug;17(4): Callen J, Pinelli J, Atkinson S, Saigal S. Qualitative analysis of barriers to breastfeeding in very-lowbirthweight infants in the hospital and postdischarge. Adv Neonatal Care Apr;5(2): Wooldridge J, Hall WA. Posthospitalization breastfeeding patterns of moderately preterm infants. J Perinat Neonatal Nurs Jan-Mar;17(1): Hartmann PE, Cregan MD, Ramsay DT, Simmer K, Kent JC. Physiology of lactation in preterm mothers: initiation and maintenance. Pediatr Ann May;32(5): De Carvalho M, Robertson S, Friedman A, Klaus M. Effect of frequent breast-feeding on early milk production and infant weight gain. Pediatrics Sep;72(3): Hurst NM in Riordan I: Breastfeeding and Human Lactation, Third edition, kap 13. Jones and Bartlett Publishers Spicer K. What every nurse needs to know about breast pumping: instructing and supporting mothers of premature infants in the NICU. Neonatal Netw Jun;20(4): Review 10. Hill PD, Aldag JC. Milk volume on day 4 and income predictive of lactation adequacy at 6 weeks of mothers of nonnursing preterm infants. J Perinat Neonatal Nurs Jul-Sep;19(3): Jones L, Spencer A. Promoting successful preterm breastfeeding. Part 2. Pract Midwife May;5(5):22-4. Review 12. Isaacson LJ. Steps to successfully breastfeed the premature infant. Neonatal Netw Mar-Apr;25(2): Jones MW, Morgan E, Shelton JE. Dysphagia and oral feeding problems in the premature infant. Neonatal Netw Mar;21(2):51-7. Review 14. Häggkvist AP. Amming av barn med spesielle behov. Statens Helsetilsyn Norge 15. Morton JA. Strategies to support extended breastfeeding of the premature infant. Adv Neonatal Care Oct;2(5): Review 16. Spatz DL. Ten steps for promoting and protecting breastfeeding for vulnerable infants. J Perinat Neonatal Nurs Oct-Dec;18(4): Review. 17. Charpak N, Ruiz JG, Zupan J, Cattaneo A, Figueroa Z, Tessier R, Cristo M, Anderson G, Ludington S, Mendoza S, Mokhachane M, Worku B. Kangaroo Mother Care: 25 years after. Acta Paediatr May;94(5): Nyqvist KH, Ewald U, Sjoden PO. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report. J Hum Lact Sep;12(3): Christensson K, Cabrera T, Christensson E, Uvnas-Moberg K, Winberg J. Separation distress call in the human neonate in the absence of maternal body contact. Acta Paediatr May;84(5): Nyqvist KH. Feeding and breastfeeding in the NICU history, new research, and changes in policies and practices. Suomen Neonataalihoitajat ry 2002 (1) Wheeler J, Chapman C, Johnson M, Langdon R. Feeding outcomes and influences within the neonatal unit. Int J Nurs Pract Aug;6(4): Sundhedsstyrelsen Håndbog i vellykket amning. 23. Collins CT, Ryan P, Crowther CA, McPhee AJ, Paterson S, Hiller JE. Effect of bottles, cups, and dummies on breast feeding in preterm infants: a randomised controlled trial. BMJ Jul 24;329(7459): Epub 2004 Jun Meier P. Bottle- and breast-feeding: effects on transcutaneous oxygen pressure and temperature in preterm infants. Nurs Res Jan-Feb;37(1): Chen CH, Wang TM, Chang HM, Chi CS. The effect of breast- and bottle-feeding on oxygen saturation and body temperature in preterm infants. J Hum Lact Feb;16(1): Nyqvist KH, Sjoden PO, Ewald U. The development of preterm infants' breastfeeding behaviour. Early Hum Dev Jul;55(3): Oddy WH, Glenn K. Implementing the Baby Friendly Hospital Initiative: the role of finger feeding. Breastfeed Rev Mar;11(1): Furman L, Minich NM. Evaluation of breastfeeding of very low birth weight infants: can we use the infant breastfeeding assessment tool? J Hum Lact May;22(2): Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
9 29. Clum D, Primomo J. Use of a silicone nipple shield with premature infants. J Hum Lact Dec;12(4): Meier PP, Brown LP, Hurst NM, Spatz DL, Engstrom JL, Borucki LC, Krouse AM. Nipple shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding. J Hum Lact May;16(2):106-14; quiz Meier PP, Engstrom JL, Fleming BA, Streeter PL, Lawrence PB. Estimating milk intake of hospitalized preterm infants who breastfeed. J Hum Lact Mar;12(1): Nyqvist KH, Farnstrand C, Eeg-Olofsson KE, Ewald U. Early oral behaviour in preterm infants during breastfeeding: an electromyographic study. Acta Paediatr Jun;90(6): Meier PP, Lysakowski TY, Engstrom JL, Kavanaugh KL, Mangurten HH. The accuracy of test weighing for preterm infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr Jan;10(1): Meier PP, Engstrom JL, Mingolelli SS, Miracle DJ, Kiesling S. The Rush Mothers' Milk Club: breastfeeding interventions for mothers with very-low-birth-weight infants. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs Mar- Apr;33(2): Mai D et al. Tidligt hjemme ophold et tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt. Neonatalafdelingen, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, Brødsgaard A. Sundhedskoordination omkring for tidligt fødte børn. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, kontoret for Intern Service, Hill PD, Aldag JC, Zinaman M, Chatterton RT. Predictors of preterm infant feeding methods and perceived insufficient milk supply at week 12 postpartum. J Hum Lact Feb;23(1):32-8 Amning af præmature børn. Ragnhild Måstrup, Videnscenter for amning af børn med specielle behov. Marts
Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereTidlig udmalkning bedre amning
Tidlig udmalkning bedre amning For mødre der har født præmaturt eller har fået et barn/børn der er overflyttet til neonatalafdeling umiddelbart efter fødslen. Information til personale på obstetriske afdelinger
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereTidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden
Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Suttebrik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Suttebrikken er lavet af tynd silikone, og er et hjælpemiddel til amning. Mange kommer af med brikken igen efter nogle
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereVærd at vide ved Tidligt hjemmeophold
Til forældre Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold Praktisk information Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Indholdsfortegnelse Side 2 og 3: Temperaturregulering
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereForældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6
Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive
Læs mereForældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital
Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 OUH Odense Universitetshospital Velkommen til afsnit H6 Generelle informationer Tillykke med jeres barn! Denne pjece er lavet for at give en kort
Læs mereHvad er Tidligt hjemmeophold (THO)
Til forældre Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Kære forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereSTANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn
STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereAmning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Læs mereTil patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs merePublikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants
Breastfeeding of preterm infants Associated factors in infants, mothers, and clinical practice RAGNHILD MÅSTRUP. FACULTY OF MEDICINE, LUND UNIVERSITY 2014 Publikationer Afhandling: http://lup.lub.lu.se/record/4431661
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereFordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse
Ragnhild Måstrup, ph.d. Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatalklinikken Rigshospitalet Hud-mod-hud-kontakt og medindlæggelse af moderen i danske neonatalafdelinger Resultater fra
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje om hud-mod-hudkontakt mellem præmature børn og deres forældre CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 14.april 2015 Revisionsdato: 14. oktober 2017 Udløbsdato: 13.
Læs mereVidenscenter for amning af børn med specielle behov
Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...
Læs mereFor Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs meremy baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER
Integreret hovedstøtte my baby carrier BRUGSANVISNING DANSK OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! Integreret rygforlængelse... > ADVARSELSHENVISNINGER ADVARSEL: Balancen kan påvirkes
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereHvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?
TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereOverbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten
Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereHud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator
Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereFORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)
FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) Tilbud til far og mor! At blive forældre kan være en stor omvæltning med en travl hverdag med den lille nye baby. Midt i det hele begynder spørgsmålene hurtigt
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereDet lille barns søvn. www.libero.dk
Fakta om spædbørns søvn Putteritualer Gråd og søvn Søvn om dagen Sovestilling Når barnet sover dårligt Søvnregulering Konsekvens www.libero.dk Sundhedsplejerskerne Vibeke Hejgaard og Lene Sørensen samt
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereVELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.
VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN. Vi vil gerne byde dig og din familie velkommen til Kildebækkens Børnehave. Børnehaven er opdelt i 2 stuer, som hedder henholdsvis, Skovhulen og Havhulen. Børnehaven
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereNår en borger får muskelsvind
Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereGlasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereI god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.
Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 0-5 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 Nej - du blev ikke downloaded, du blev født! 2 Mælketænder Ved fødslen er mælketænderne
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereDet er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle
Region Hovedstaden Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle alting. Myggen er taget med, selv
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs merestorebror til tvillinger
Marianne Grymer Bargeman 1 + 2 = 3 storebror til tvillinger Illustreret af Sus Borgbjerg/JE:SU 1 + 2 = 3 Storebror til tvillinger Af Marianne Grymer Bargeman Illustrationer: Sus Borbjerg/JE:SU/Gul Stue
Læs mereTræning til klatring i klubben.
Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre
Læs mereOG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET
Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet
Læs mereHer er din fribillet til julens nydelser
D u rejser på juleferie og kommer hjem som en slankere og mere fit version af dig selv. Helt umuligt, mener du måske, medmindre du takker nej til hele julesvineriet, men det kan faktisk lade sig gøre med
Læs mereAMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Læs mereKOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.
15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i
Læs mereNyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn
Information Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn Neonatalafdelingen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse Det for tidligt fødte barns særlige kendetegn... 4 Udvikling...4 Kontakt
Læs mereLæsning. Johs. 6,24-37.
side 1 Prædiken til Midfaste søndag 2016. Læsning. Johs. 6,24-37. Det daglige brød. Til krop og sjæl. Luther skriver i den lille katekismus om det daglige brød. Det daglige brød er alt, hvad der behøves
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et
Læs merePatientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Læs mereVelkommen til vuggestuen
Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereGenerelle Strategier
Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det
Læs mereVuggestuen Heimdalsvej
Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue
Læs mereTrivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mere