Fremtidige kompetencebehov i sundhedsvæsenet med fokus på Sundhedskartellets medlemsgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidige kompetencebehov i sundhedsvæsenet med fokus på Sundhedskartellets medlemsgrupper"

Transkript

1 Fremtidige kompetencebehov i sundhedsvæsenet med fokus på Sundhedskartellets medlemsgrupper Uddannelse og kompetencer for Sundhedskartellets medlemsgrupper: Scenarier om fremadrettede udfordringer, muligheder og behov Maj 2014

2 Projektbaggrund Sundhedskartellets medlemsorganisationer har besluttet at gennemføre et projekt med det formål at skabe et udvidet og gennemarbejdet grundlag for både den interne og eksterne debat om de fremtidige uddannelsesog kompetencebehov for Sundhedskartellets faggrupper. Uddannelsesministeriet har i forvejen igangsat et arbejde indenfor rammerne af en såkaldt fremsynsproces, der forudsættes at munde ud i forskellige scenarier vedrørende kompetencebehovene for de sundhedsfaglige professionsbachelorer. Sundhedskartellets projekt skal derfor sikre grundig forberedelse i relation til eventuelt kommende revisioner af relevante bekendtgørelser og studieordninger. Projektet har dog også et bredere sigte og skal derfor sikre et fundament for den almindelige debat og for indsatsmuligheder i tilknytning til behovene for uddannelse og kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse i et perspektiv mod 2020/2025. Transformationstakten i sundhedsvæsenet øges i disse år som følge af tilpasningskrav i relation til bl.a. demografiudvikling, ændrede kundskabskrav, udvikling i sygdomsmønstre, nye former for marginalisering og social ulighed i sundhed, fortsat øgede forventninger samt relativt reducerede ressourcerammer. Samfundsmæssige forandringer, herunder uddannelsernes formning af erhvervene, nye styrings- og incitamentsformer, nye former for arbejdsdeling og samarbejde mellem sundhedsaktørerne, gennemslag af velfærdsteknologiske løsninger osv. vil alt sammen påvirke de krav, der stilles til Sundhedskartellets faggrupper og medvirke til at ændre den virkelighed, Sundhedskartellets nyuddannede faggrupper skal være i stand til at håndtere, og som allerede erfarne ledere og medarbejdere løbende skal være i stand til at tilpasse sig til. Sundhedskartellets faggrupper er samtidig med til, gennem deres uddannelse og erhverv, at forme denne nye virkelighed. 2

3 Projektets formål og succeskriterier Med udgangspunkt i Sundhedskartellets projektbeskrivelse: Projektet har som primært formål at sikre et solidt fundament for kommende drøftelser af eventuelle nye bekendtgørelser og studieordninger for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Som sekundært formål skal projektet kunne anvendes som fundament for at fremme et systematisk efterog videreuddannelsestilbud, der matcher sundhedsvæsenets og de sundhedsprofessionelles behov i et fremadrettet perspektiv. Projektet skal fokusere på og identificere sundhedsvæsenets udfordringer og tendenser og de heraf afledte kompetence- og uddannelsesbehov for kommende dimittender Projektet skal vurdere niveauerne for kompetencer i et fremadrettet perspektiv og herunder afgrænsningen af de behov, der adresseres via henholdsvis grunduddannelser eller via efterfølgende specialisering og videre uddannelse Projektet skal endvidere give et bud på, hvordan en sundhedsprofessionel bliver til i dag, herunder hvordan professionerne, gennem uddannelse og arbejde, bidrager til og kan udvikle den professionelle praksis Projektet skal fokusere på det samlede sundhedsvæsen og på alle Sundhedskartellets professioner. Hvor det er nødvendigt, fokuseres der på den enkelte faggruppe Projektet inddrager internationale erfaringer fra relevante lande, bl.a. Norge og Sverige Projektet inddrager også forskningsbaserede og forskningsorienterede arbejder og vinkler. 3

4 Projektets temaer og problemstillinger En række forskellige temaer og problemstillinger skal håndteres indenfor projektets rammer. Nedenfor er udvalgte temaer og problemstillinger listet op listen er ikke nødvendigvis udtømmende. Kortlægnings- og analysearbejdet i de fire spor vil således forventeligt give anledning til justeringer af eller supplerende temaer og Effekter for uddannelses- og kompetencebehov som følge af problemstillinger. Temaer og problemstillinger i projektet - opgaveomfang i borgerens eget hjem - anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger - nye typer af enheder og tilbud (fx sundhedscentre, akutpladser, modtagekøkkener) - fælles akutmodtagelser og former for døgnvagtordninger - nye supersygehuse med reduceret sengekapacitet - egenomsorg og ansvar for egen sundhed - borger-/patientviden og borger-/patientinddragelse - arbejdsdelinger mellem primær og sekundær sektor og mellem sundhedsaktørerne - samarbejdsformer mellem sundhedsaktørerne og mellem faggrupper - krav til kvalitet og patientsikkerhed samt dokumentation (evidens, monitorering m.v.) - styrings- og incitamentsformer - dialektik mellem samfundsforhold, erhvervsforhold og uddannelsesforhold - udvikling af professionernes identitet og ethos, i uddannelse og erhverv - lighed/ulighed i sundhed og adgang til sundhedsydelser - forebyggelse - specialiserede opgaver versus generalistopgaver - demografi og sygdomsmønstre (multisyge, kronikere mv.) - medicin håndtering 4

5 Projektets vinkler På tværs af temaer og problemstillinger anlægges det i det samlede projektforløb forskellige vinkler. Nogle af de væsentlige vinkler er beskrevet nedenfor. Vinkler i projektet I projektforløbet kortlægges og analyseres der ikke alene ud fra en teknokratisk, myndighedsbaseret vinkel, hvor strukturelle og samfundsmæssige forandringer forudsættes at medfører ændrede kompetencebehov og ændrede krav til uddannelsestilrettelæggelse men også modsat, det vil sige at uddannelse og faglige læreprocesser i sig selv er medskabende, når det gælder nye kompetencer og praksisser, som i sig selv kan bidrage til nye strukturelle og samfundsmæssige forandringer. I projektforløbet fokuseres der ikke alene på praksisformer, som er relativt standardiserede og institutionaliserede (fx faste rutiner vedrørende pleje, terapi, kost, ernæring, træning mv.) men også på individualiserede eller sammensatte praksisformer (fx i forhold til borgere med kompleks social og sundhedsmæssig situation, med mange samtidige diagnoser mv.). Projektforløbet vil være afvejende i.f.t. mangfoldigheder af kundskaber, som bringes i spil i møder mellem organisation, professionel og borger samt mellem professioner og i relationer mellem fx professionel og diverse sundhedsmæssige teknologier. Fokus vil være på ikke alene teknisk problemløsning (entydige mål, instrukser og midler fx evidens/standarder/- procedurer), men også på kompleksitet og problemløsning (diskrepans, uklarhed, modsætninger indenfor og mellem mål, instrukser og midler, manglende evidens etc.). Projektforløbet vil fokusere på nogle af de nye muligheder i forhold til brug af teknologi, fx i forhold til arbejdsdele, der kan forbedres og rationaliseres men vil også have fokus på barrierer og begrænsninger for anvendelse af teknologi. Projektforløbet vil have fokus på fælles mønstre og behov på tværs af Sundhedskartellets faggrupper men også på de særlige behov og perspektiver for den enkelte faggruppe. 5

6 Projektets opstart samt 4 spor frem mod september 2014 Projektet for Sundhedskartellet gennemføres af Implement Consulting Group (ansvarlig leverandør) i samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi. Projektet gennemføres med basis i en opstarts workshop med medlemsorganisationerne indenfor rammerne af 4 sammenhængende spor og med involvering af ledere og medarbejdere fra Sundhedskartellets faggrupper i såvel regionalt som kommunalt og privat regi. Projektet gennemføres i perioden fra primo maj 2014 til primo september Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Workshop med medlems organisationerne Fire sammenhængende spor Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Bearbejdning og strukturering af indspil og resultater fra aktiviteter og indsatser i de fire sammenhængende spor Udvikling af scenarier for fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Samlet afrapportering og dokumentation Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? 6

7 Opstarts workshop med medlemsorganisationerne + særlige interviews Der gennemføres indledningsvis en workshop med deltagelse af repræsentanter fra hver af medlemsorganisationerne. Workshoppen har til formål at sikre, at medlemsorganisationerne har mulighed for allerede i indledningsfasen at give indspil til, hvad de ser som væsentlige, overordnede temaer og problemstillinger, og hvad de selv oplever som særligt væsentlige fokusområder og udfordringer m.v. der allerede i indledningsfasen opnås et vist billede af, i hvilket omfang væsentlige, overordnede temaer og problemstillinger er faggruppe tværgående eller faggruppespecifikke Workshoppen anvendes også til at sikre en helt konkret forventningsafstemning, når det gælder det niveau for faggruppespecifikke temaer og problemstillinger, der kan adresseres indenfor rammerne af den samlede opgaveløsning. Der lægges i opgaveløsningen vægt på såvel tværgående som faggruppespecifikke forhold, men der vil også med de rammer, der er for opgaveløsningen, tids- og ressourcemæssigt være nogle klare grænser for håndteringen af faggruppespecifikke forhold. Workshop gennemføres over 3 timer og forud for workshop udfylder hver medlemsorganisation en af Implement/AUU udarbejdet skabelon bl.a. vedrørende væsentlige, overordnede temaer og problemstillinger, der bringes med ind i workshoppen. Udover de forudsatte interviews, der gennemføres som del af sporene i det samlede opgavedesign, jf. slides nedenfor, planlægges der interviews med helt særlige interessenter det vil sige Sundhedsstyrelsen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Regioner samt Kommunernes Landsforening. 7

8 Spor 1: Samfundsmæssige og institutionelle tendenser Sporet har et makroorienteret udgangspunkt: Hvilke samfundsmæssige og institutionelle tendenser kan identificeres med effekt for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov i sundhedsvæsenet. Inkluderede tænketanke, universiteter/forskningsmiljøer samt basis for desk research omfatter relevante danske miljøer, men også fx Karolinska Instituttet (Stockholm), Kunnskapssenteret (Oslo), Nutfield Trust og Kings Fund (UK) samt IHI (US) og Lancaster University (Big Innovation & Workforce institutterne). Sporet har de udvalgte temaer og problemstillinger samt de udvalgte vinkler som basis. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? Aktiviteterne i sporet omfatter - interviews med et antal udvalgte ressourcepersoner fra tænketanke, universiteter/forskningsmiljøer, kundskabscentre m.v. (10-12 interviews) - desk research/litteratur reviews vedrørende sammenhængene mellem på den ene side uddannelses- og kompetencebehov og på den anden side forhold som målsætninger vedrørende sundhed og sundhedstilstand, professionernes karakter og selvforståelse og roller, behandlings- og velfærdsteknologiske muligheder, patient- og pårørendestrategier m.v. Sporet omfatter ligeledes fokus på uddannelse og praksis som generator for ny viden/innovation. 8

9 Spor 2: Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov andre lande Sporet er primært orienteret mod de formelle systemer i landene, det vil sige initiativer og tiltag samt planer med udgangspunkt i myndighedsrollen (uddannelsesministerier og direktorater samt sundhedsministerier og direktorater), men omfatter også relevante policy aktører eksempelvis det norske KS (svarende til KL i Danmark), Sveriges Kommuner og Landsting (svarende til KL og Danske Regioner) samt COSLA (det skotske kommunefællesskab). Sporet har de udvalgte temaer og problemstillinger samt de udvalgte vinkler som basis. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? Aktiviteterne i dette spor omfatter - interviews med et antal udvalgte ressourcepersoner fra andre landes uddannelses- og sundhedssystemer (10-12 interviews) samt desk research/litteratur reviews med udgangspunkt i de formelle systemer med henblik på identifikation af temaer, problemstillinger samt vinkler, der fokuseres specielt på i disse andre lande identifikation af overvejede/planlagte ændringer i professionernes uddannelsesog kompetencebasis. Også i dette spor fokuseres der på, hvordan uddannelse og praksis kan være generator for ny viden/innovation. 9

10 Spor 3: Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag Sporet udgør den involverende del af det samlede projekt udvalgte ledere og medarbejdere fra Sundhedskartellets medlemsorganisationer samt repræsentanter fra op til 5 udvalgte patientforeninger inddrages for at give indspil samt med henblik på dialog vedrørende inspiration og resultater fra øvrige spor. Udover indspil med udgangspunkt i egen hverdag og egne vurderinger, får de udvalgte ledere, medarbejdere og patientforeninger dermed også lejlighed til at forholde sig til temaer og problemstillinger fra andre lande, til et udarbejdet udfordringsbillede og til identificerede samfundsmæssige og institutionelle tendenser med relevans for fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? 10 Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med det formål at identificere fremadrettede udfordringer, barrierer og muligheder set fra medarbejder- og lederperspektiv i medlems organisationerne. Undersøgelsen leverer indspil og medvirker i forbindelse med ide- og hypotesegenerering. Indspil og hypoteser valideres ift. forskning og litteratur og kvalificeres yderligere på efterfølgende workshops. Spørgsmål formuleres med udgangspunkt i de udvalgte temaer og problemstillinger. De enkelte medlemsorganisationer i Sundhedskartellet repræsenteres, svarende til deres medlemsantal. Der gennemføres efter undersøgelsen tre workshops (på hver 4 timer). (fortsættes)

11 Spor 3: Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag Sporet involverer udvalgte ledere og medarbejdere fra Sundhedskartellets medlemsorganisationer samt udvalgte patientforeninger* idet involveringen sikrer idegenerering og indspil samt dialog vedrørende inspiration og resultater fra øvrige spor. Udover indspil med udgangspunkt i egen hverdag og egne vurderinger, får de udvalgte ledere, medarbejdere og patientforeninger dermed også lejlighed til at forholde sig til temaer og problemstillinger fra andre lande, til et udarbejdet udfordringsbillede og til identificerede samfundsmæssige og institutionelle tendenser med relevans for de fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov på sundhedsområdet. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? (fortsat) På workshops udgør spørgeskemaundersøgelsen samt inspiration og resultater fra øvrige spor basis for gruppeøvelser og dialog. Der arbejdes både faggruppespecifikt og med faggrupperne samlet. Deltagerne udvælges blandt spørgeskemaundersøgelsens respondenter. Også repræsentanter fra udvalgte patientforeninger deltager i workshops. Den første workshop omfatter deltagere, der er uddannet i 2010 eller derefter. Den anden workshop omfatter erfarne deltagere, herunder ledere. Primo august gennemføres en tredje workshop, hvor udvalgte deltagere fra de to første workshops samles med henblik på ydereligere dybde i dialog omkring temaer og problemstillinger. * De udvalgte patientforeninger: Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen og SIND. 11

12 Spor 4: Udfordrings- og tendensbilledet sammenhænge med uddannelses- og kompetencebehov Der udarbejdes et udfordrings- og tendensbillede billede med henblik på at identificere sammenhænge mellem udfordringer og tendenser på den ene side og uddannelses- og kompetencebehov på den anden. Der fokuseres på betydningen af fx øgede behov for sundhedsindsatser på grund af demografiudvikling samt vækst i kronisk sygdom og langvarig sygdom, videre behandlingsteknologiske fremskridt, omlægninger til dagbehandling og udgående behandling, investeringer i sundhedskapital, grad af lighed/ulighed i sundhed osv. Sporet har i noget omfang sammenhæng med, men også modsætninger i forhold til sporet vedrørende samfundsmæssige og institutionelle tendenser. De to spor viser dynamikker og kompleksitet og bidrager til en samlet validering. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? Aktiviteter i dette spor omfatter udarbejdelse af et samlet udfordrings- og tendensbillede mod 2020/2025, hvor bl.a. tidligere sundhedsstrategiske opgaveløsninger samt fremskrivnings- og prognosearbejder udgør væsentlige fundamenter og hvor identificerede udfordringer og tendenser systematisk sammenholdes med uddannelses- og kompetencebehov. Indspil og resultater fra spor vedrørende samfundsmæssige og institutionelle tendenser samt spor vedrørende vurderinger i andre lande kan være relevante i forhold til udarbejdelsen af det uddannelses- og kompetencerelevante udfordrings- og tendensbillede. 12

13 Udvikling af scenarier for sundhedssystemets virkemåde og uddannelses- og kompetencebehov Indspil og resultater fra de fire spor samles og systematiseres ud fra de udvalgte temaer og problemstillinger samt vinkler. Med dette grundlag udarbejdes der fx tre overordnede scenarier, der udformes og beskrives ud fra forskellige sammensætninger af præmisser for sundhedssystemets fremadrettede virkemåde og sundhedssystemets fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov. Hvert af de udviklede scenarier vurderes i forhold til sandsynlighed samt i forhold til de uddannelses- og kompetencemæssige krav. De overordnede scenarier samles i en afsluttende rapport. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Udkast til rapport er klar ca. 20. august forud for afsluttende dialog med Sundhedskartellet samt efterfølgende færdiggørelse til endelig rapport. Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Bearbejdning og strukturering af indspil og resultater fra aktiviteter og indsatser i de fire sammenhængende spor Udvikling og vurdering af scenarier med hver deres præmisser for sundhedssystemets virkemåde og uddannelses- og kompetencekrav Rapport Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? 13

14 Opgavedesign aktivitets- og tidsplan (I) Afgrænsning af spørgeskema deltagerkreds & udsendelse af information til deltagere (primært ICG med bistand fra SK bidrag fra AUC) Design og udsendelse af spørgeskema undersøgelse (primært ICG bidrag fra AUC) inkl. rykkeprocedure (via ICG) Bearbejdning af svar fra spørgeskema undersøgelse (primært ICG bidrag fra AUC) Workshop/session (4 timer) De nye Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Workshop/session (4 timer) De erfarne Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Konsolidering af opgavedesign (temaer og problemstillinger samt vinkler) & projektledelse og -styring & tidsog aktivitetsplan (møde den 28. april + efterfølgende dage) Operationel afgrænsning af temaer og problemstillinger for spor (samt scenarier og rapport) inkl. dokumentationsskabelon (ICG og AUC) Afgrænsning af ressourcepersoner og kildegrundlag for de tre spor med interviews, desk research og analyse Arbejde i sporet med samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov (primært AUC bidrag fra ICG) Arbejde i sporet med andre lande og deres vurderinger af uddannelses- og kompetencebehov i et fremadrettet perspektiv (ICG og AUC) Arbejde i sporet med udfordringsbillede og tendensbillede (mod 2020/2025) sammenhænge mellem udfordrings- og tendensbillede og uddannelses- og kompetencebehov (primært ICG bidrag fra AUC) Bearbejdning af indspil og resultater fra arbejdet i de tre spor med interviews, desk research og analyse (ICG og AUC) Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse De udvalgte patientforeninger deltager i workshops Ultimo april Ultimo juni 14

15 Opgavedesign aktivitets- og tidsplan (II) Workshop/session (4 timer) De nye Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse Workshop/session (4 timer) De erfarne Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse Dokumentation og bearbejdning af indspil og resultater fra workshops + Genbesøg og konsolidering af temaer og problemstillinger samt vinkler Videre arbejde i og konsolidering af sporet med samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov (primært AUC bidrag fra ICG) Videre arbejde i og konsolidering af sporet med andre lande og deres vurderinger af uddannelses- og kompetencebehov i et fremadrettet perspektiv (ICG og AUC) Videre arbejde i og konsolidering af sporet med udfordringsbillede og tendensbillede (mod 2020/2025) sammenhænge mellem udfordrings- og tendensbillede og uddannelsesog kompetencebehov (primært ICG bidrag fra AUC) Workshop/session (4 timer) Konsolidering af indspil, resultater og vurderinger i samspil med udvalgte deltagere fra de tidligere gennemførte workshops Dialog omkring scenarier karakter af og præmisser for scenarier Konkret arbejde med scenarier + udkast til rapport Dialog med SK og færdiggørelse til endelige scenarier og endelig rapport De udvalgte patientforeninger deltager i workshops Primo juli Primo september 15

16 Projektteam og projektstyring Implement Consulting Group (ICG) i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU), Institut for Læring og Filosofi, stiller til den samlede opgaveløsning med følgende hold: - Professor Kristian Larsen (AAU) - Partner Peter Emmerich Hansen (ICG) - Konsulent Mick Bundgaard Dige (ICG) - Konsulent Ann-Catrine Monberg (ICG) - Business Analyst Sebastian Axelsen (ICG) - Forsker Karin Højbjerg (AAU) - Studentermedhjælp Ann-Sofie Andersen (AAU) Projektledelse udgøres af Kristian Larsen og Peter Emmerich Hansen, idet Implement Consulting Group er formel ansvarlig leverandør overfor Sundhedskartellet. Sundhedskartellet har en projektledelse med to deltagere, Charlotte Vinderslev og Mathilde Thornberg Djervad. Denne projektledelse er det direkte og løbende kontaktpunkt for ICG/AAU gennem hele projektforløbet. Der etableres en styregruppe for projektet, som udgøres af Sundhedskartellets uddannelsesudvalg, og som har deltagelse af Kristian Larsen og Peter Emmerich Hansen fra AAU/ICG. Dorte Steenberg er politisk tovholder på projektet. Der afholdes fire styregruppemøder gennem det samlede projektforløb ultimo maj, ultimo juni samt ca. 20. august (hvor første udkast til rapport er klar) og primo september. Sundhedskartellets projektledelse og ICG/AAU mødes efter behov og aftaler ved projektets start en hensigtsmæssig form og frekvens for sådanne projektgruppemøder. Projektgruppemøderne kan eventuelt erstattes af en mødeform, hvor Sundhedskartellets task force i tilknytning til den aktuelle opgave udgør projektgruppen sammen med de relevante deltagere fra Implement/AUU. 16

17 Projektteam Om ICG del af projektteamet: Peter Emmerich Hansen er partner i Implement. Tidligere ansat på Rigshospitalet samt i Trafikministeriet og Finansministeriet i lederroller i hovedparten af dette karriereforløb. Peter har gennem de seneste ca. 10 år arbejdet som konsulent med fokus på opgaver i sundhedsvæsenet. Peter har arbejdet med såvel strategisk orienterede som driftsorienterede opgaver samt med lederudvikling og driftsledelse. Peter har haft opgaver på alle niveauer i sundhedsvæsenet i såvel Danmark som Norge og endvidere enkelte opgaver i Sverige. Peter er cand.phil. og cand.scient.pol. Mick Bundgaard Dige er konsulent i Implement. Tidligere ansat i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Mick har i tiden i ministeriet arbejdet med policy orienterede opgaver vedrørende bl.a. sundhedsøkonomi, procesoptimering, kvalitet og afbureaukratisering. Mick har i tiden som konsulent medvirket i en bred vifte af opgaver indenfor sundhedsvæsenet, herunder vedrørende praksislægesystemet, kommunal sundhed og anvendelse af teknologi i sundhedsvæsenet. Mick er cand.scient.pol. Ann-Catrine Monberg er konsulent i Implement. Ann-Catrine har gennem de seneste ti år arbejdet som sygeplejerske (i sygehusregi) og som produktspecialist indenfor medicinalindustrien. Ann-Catrine har, udover uddannelsen som sygeplejerske, en kandidatgrad i sundhedsinformatik og har endvidere læst HD ved CBS. Anne Katrine Bjørkholt Sørensen er business analyst hos Implement og studerer folkesundhedsvidenskab på KU. Om AAU del af projektteamet: Kristian Larsen er professor i læring og sundhed ved AAU, samt professor 2 ved Højskolen i Oslo og Akershus (Helsefakultetet). Tidligere ansat som professor ved højskolen i Oslo og Akershus, lektor ved Århus universitet og seniorforsker ved rigshospitalet. Kristian har arbejdet med og publiceret om transformationer af medicinsk felt, velfærdsstat, uddannelse, organisationer, professioner, brugere og kundskaber. Kristian har undervist og vejledt på alle niveauer. Kristian er cand.phil. og ph.d. Karin Højbjerg er forsker inden for uddannelse, profession, læreprocesser ved AAU. Karin arbejder med sundhedsområdet med særligt fokus på relationer mellem forskningsviden og praksisviden, relationer mellem professioner, identitet og læring. Karin har undervist og vejledt inden for sundhedsområdet i flere lande og regioner. Karin er cand.mag. og ph.d. Ann-Sofie Andersen er bachelor i ernæring og sundhed og studentermedhjælper ved AAU 17

Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle

Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne Afrapportering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt Implement Consulting Group Tel +45

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen. Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29.

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. 2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. april 2014 Ledelse og udvikling af velfærdsstatens sociale platform Ingen

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Ledelse og effektmåling i sundhedssektoren mangfoldighed og diversitet. Copenhagen Business School 26. november 2008

Ledelse og effektmåling i sundhedssektoren mangfoldighed og diversitet. Copenhagen Business School 26. november 2008 Ledelse og effektmåling i sundhedssektoren mangfoldighed og diversitet Copenhagen Business School 26. november 2008 Ledelse og effektmåling i sundhedssektoren mangfoldighed & diversitet 9:15 Tematisk overblik

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

KOL-kompetencecenter udkast udvidet beskrivelse

KOL-kompetencecenter udkast udvidet beskrivelse KOL-kompetencecenter udkast udvidet beskrivelse Baggrund Region Sjælland og regionens kommuner afprøver og implementerer i disse år en række tiltag, som skal forbedre behandlingen af mennesker med kroniske

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund og status 2013/14 Fokusområde i rammeaftale 2012, 2013

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

KL's Sundhedskonference 2012

KL's Sundhedskonference 2012 Center for Politik og Organisation Politisk Service 11/28621 C^l KL's Sundhedskonference 2012 Regnskab - konference 17. januar 2012 Deltagere: 3 politikere fra Idræts- og Sundhedsudvalget 5 embedsfolk

Læs mere