Fremtidige kompetencebehov i sundhedsvæsenet med fokus på Sundhedskartellets medlemsgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidige kompetencebehov i sundhedsvæsenet med fokus på Sundhedskartellets medlemsgrupper"

Transkript

1 Fremtidige kompetencebehov i sundhedsvæsenet med fokus på Sundhedskartellets medlemsgrupper Uddannelse og kompetencer for Sundhedskartellets medlemsgrupper: Scenarier om fremadrettede udfordringer, muligheder og behov Maj 2014

2 Projektbaggrund Sundhedskartellets medlemsorganisationer har besluttet at gennemføre et projekt med det formål at skabe et udvidet og gennemarbejdet grundlag for både den interne og eksterne debat om de fremtidige uddannelsesog kompetencebehov for Sundhedskartellets faggrupper. Uddannelsesministeriet har i forvejen igangsat et arbejde indenfor rammerne af en såkaldt fremsynsproces, der forudsættes at munde ud i forskellige scenarier vedrørende kompetencebehovene for de sundhedsfaglige professionsbachelorer. Sundhedskartellets projekt skal derfor sikre grundig forberedelse i relation til eventuelt kommende revisioner af relevante bekendtgørelser og studieordninger. Projektet har dog også et bredere sigte og skal derfor sikre et fundament for den almindelige debat og for indsatsmuligheder i tilknytning til behovene for uddannelse og kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse i et perspektiv mod 2020/2025. Transformationstakten i sundhedsvæsenet øges i disse år som følge af tilpasningskrav i relation til bl.a. demografiudvikling, ændrede kundskabskrav, udvikling i sygdomsmønstre, nye former for marginalisering og social ulighed i sundhed, fortsat øgede forventninger samt relativt reducerede ressourcerammer. Samfundsmæssige forandringer, herunder uddannelsernes formning af erhvervene, nye styrings- og incitamentsformer, nye former for arbejdsdeling og samarbejde mellem sundhedsaktørerne, gennemslag af velfærdsteknologiske løsninger osv. vil alt sammen påvirke de krav, der stilles til Sundhedskartellets faggrupper og medvirke til at ændre den virkelighed, Sundhedskartellets nyuddannede faggrupper skal være i stand til at håndtere, og som allerede erfarne ledere og medarbejdere løbende skal være i stand til at tilpasse sig til. Sundhedskartellets faggrupper er samtidig med til, gennem deres uddannelse og erhverv, at forme denne nye virkelighed. 2

3 Projektets formål og succeskriterier Med udgangspunkt i Sundhedskartellets projektbeskrivelse: Projektet har som primært formål at sikre et solidt fundament for kommende drøftelser af eventuelle nye bekendtgørelser og studieordninger for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Som sekundært formål skal projektet kunne anvendes som fundament for at fremme et systematisk efterog videreuddannelsestilbud, der matcher sundhedsvæsenets og de sundhedsprofessionelles behov i et fremadrettet perspektiv. Projektet skal fokusere på og identificere sundhedsvæsenets udfordringer og tendenser og de heraf afledte kompetence- og uddannelsesbehov for kommende dimittender Projektet skal vurdere niveauerne for kompetencer i et fremadrettet perspektiv og herunder afgrænsningen af de behov, der adresseres via henholdsvis grunduddannelser eller via efterfølgende specialisering og videre uddannelse Projektet skal endvidere give et bud på, hvordan en sundhedsprofessionel bliver til i dag, herunder hvordan professionerne, gennem uddannelse og arbejde, bidrager til og kan udvikle den professionelle praksis Projektet skal fokusere på det samlede sundhedsvæsen og på alle Sundhedskartellets professioner. Hvor det er nødvendigt, fokuseres der på den enkelte faggruppe Projektet inddrager internationale erfaringer fra relevante lande, bl.a. Norge og Sverige Projektet inddrager også forskningsbaserede og forskningsorienterede arbejder og vinkler. 3

4 Projektets temaer og problemstillinger En række forskellige temaer og problemstillinger skal håndteres indenfor projektets rammer. Nedenfor er udvalgte temaer og problemstillinger listet op listen er ikke nødvendigvis udtømmende. Kortlægnings- og analysearbejdet i de fire spor vil således forventeligt give anledning til justeringer af eller supplerende temaer og Effekter for uddannelses- og kompetencebehov som følge af problemstillinger. Temaer og problemstillinger i projektet - opgaveomfang i borgerens eget hjem - anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger - nye typer af enheder og tilbud (fx sundhedscentre, akutpladser, modtagekøkkener) - fælles akutmodtagelser og former for døgnvagtordninger - nye supersygehuse med reduceret sengekapacitet - egenomsorg og ansvar for egen sundhed - borger-/patientviden og borger-/patientinddragelse - arbejdsdelinger mellem primær og sekundær sektor og mellem sundhedsaktørerne - samarbejdsformer mellem sundhedsaktørerne og mellem faggrupper - krav til kvalitet og patientsikkerhed samt dokumentation (evidens, monitorering m.v.) - styrings- og incitamentsformer - dialektik mellem samfundsforhold, erhvervsforhold og uddannelsesforhold - udvikling af professionernes identitet og ethos, i uddannelse og erhverv - lighed/ulighed i sundhed og adgang til sundhedsydelser - forebyggelse - specialiserede opgaver versus generalistopgaver - demografi og sygdomsmønstre (multisyge, kronikere mv.) - medicin håndtering 4

5 Projektets vinkler På tværs af temaer og problemstillinger anlægges det i det samlede projektforløb forskellige vinkler. Nogle af de væsentlige vinkler er beskrevet nedenfor. Vinkler i projektet I projektforløbet kortlægges og analyseres der ikke alene ud fra en teknokratisk, myndighedsbaseret vinkel, hvor strukturelle og samfundsmæssige forandringer forudsættes at medfører ændrede kompetencebehov og ændrede krav til uddannelsestilrettelæggelse men også modsat, det vil sige at uddannelse og faglige læreprocesser i sig selv er medskabende, når det gælder nye kompetencer og praksisser, som i sig selv kan bidrage til nye strukturelle og samfundsmæssige forandringer. I projektforløbet fokuseres der ikke alene på praksisformer, som er relativt standardiserede og institutionaliserede (fx faste rutiner vedrørende pleje, terapi, kost, ernæring, træning mv.) men også på individualiserede eller sammensatte praksisformer (fx i forhold til borgere med kompleks social og sundhedsmæssig situation, med mange samtidige diagnoser mv.). Projektforløbet vil være afvejende i.f.t. mangfoldigheder af kundskaber, som bringes i spil i møder mellem organisation, professionel og borger samt mellem professioner og i relationer mellem fx professionel og diverse sundhedsmæssige teknologier. Fokus vil være på ikke alene teknisk problemløsning (entydige mål, instrukser og midler fx evidens/standarder/- procedurer), men også på kompleksitet og problemløsning (diskrepans, uklarhed, modsætninger indenfor og mellem mål, instrukser og midler, manglende evidens etc.). Projektforløbet vil fokusere på nogle af de nye muligheder i forhold til brug af teknologi, fx i forhold til arbejdsdele, der kan forbedres og rationaliseres men vil også have fokus på barrierer og begrænsninger for anvendelse af teknologi. Projektforløbet vil have fokus på fælles mønstre og behov på tværs af Sundhedskartellets faggrupper men også på de særlige behov og perspektiver for den enkelte faggruppe. 5

6 Projektets opstart samt 4 spor frem mod september 2014 Projektet for Sundhedskartellet gennemføres af Implement Consulting Group (ansvarlig leverandør) i samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi. Projektet gennemføres med basis i en opstarts workshop med medlemsorganisationerne indenfor rammerne af 4 sammenhængende spor og med involvering af ledere og medarbejdere fra Sundhedskartellets faggrupper i såvel regionalt som kommunalt og privat regi. Projektet gennemføres i perioden fra primo maj 2014 til primo september Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Workshop med medlems organisationerne Fire sammenhængende spor Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Bearbejdning og strukturering af indspil og resultater fra aktiviteter og indsatser i de fire sammenhængende spor Udvikling af scenarier for fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Samlet afrapportering og dokumentation Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? 6

7 Opstarts workshop med medlemsorganisationerne + særlige interviews Der gennemføres indledningsvis en workshop med deltagelse af repræsentanter fra hver af medlemsorganisationerne. Workshoppen har til formål at sikre, at medlemsorganisationerne har mulighed for allerede i indledningsfasen at give indspil til, hvad de ser som væsentlige, overordnede temaer og problemstillinger, og hvad de selv oplever som særligt væsentlige fokusområder og udfordringer m.v. der allerede i indledningsfasen opnås et vist billede af, i hvilket omfang væsentlige, overordnede temaer og problemstillinger er faggruppe tværgående eller faggruppespecifikke Workshoppen anvendes også til at sikre en helt konkret forventningsafstemning, når det gælder det niveau for faggruppespecifikke temaer og problemstillinger, der kan adresseres indenfor rammerne af den samlede opgaveløsning. Der lægges i opgaveløsningen vægt på såvel tværgående som faggruppespecifikke forhold, men der vil også med de rammer, der er for opgaveløsningen, tids- og ressourcemæssigt være nogle klare grænser for håndteringen af faggruppespecifikke forhold. Workshop gennemføres over 3 timer og forud for workshop udfylder hver medlemsorganisation en af Implement/AUU udarbejdet skabelon bl.a. vedrørende væsentlige, overordnede temaer og problemstillinger, der bringes med ind i workshoppen. Udover de forudsatte interviews, der gennemføres som del af sporene i det samlede opgavedesign, jf. slides nedenfor, planlægges der interviews med helt særlige interessenter det vil sige Sundhedsstyrelsen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Regioner samt Kommunernes Landsforening. 7

8 Spor 1: Samfundsmæssige og institutionelle tendenser Sporet har et makroorienteret udgangspunkt: Hvilke samfundsmæssige og institutionelle tendenser kan identificeres med effekt for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov i sundhedsvæsenet. Inkluderede tænketanke, universiteter/forskningsmiljøer samt basis for desk research omfatter relevante danske miljøer, men også fx Karolinska Instituttet (Stockholm), Kunnskapssenteret (Oslo), Nutfield Trust og Kings Fund (UK) samt IHI (US) og Lancaster University (Big Innovation & Workforce institutterne). Sporet har de udvalgte temaer og problemstillinger samt de udvalgte vinkler som basis. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? Aktiviteterne i sporet omfatter - interviews med et antal udvalgte ressourcepersoner fra tænketanke, universiteter/forskningsmiljøer, kundskabscentre m.v. (10-12 interviews) - desk research/litteratur reviews vedrørende sammenhængene mellem på den ene side uddannelses- og kompetencebehov og på den anden side forhold som målsætninger vedrørende sundhed og sundhedstilstand, professionernes karakter og selvforståelse og roller, behandlings- og velfærdsteknologiske muligheder, patient- og pårørendestrategier m.v. Sporet omfatter ligeledes fokus på uddannelse og praksis som generator for ny viden/innovation. 8

9 Spor 2: Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov andre lande Sporet er primært orienteret mod de formelle systemer i landene, det vil sige initiativer og tiltag samt planer med udgangspunkt i myndighedsrollen (uddannelsesministerier og direktorater samt sundhedsministerier og direktorater), men omfatter også relevante policy aktører eksempelvis det norske KS (svarende til KL i Danmark), Sveriges Kommuner og Landsting (svarende til KL og Danske Regioner) samt COSLA (det skotske kommunefællesskab). Sporet har de udvalgte temaer og problemstillinger samt de udvalgte vinkler som basis. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? Aktiviteterne i dette spor omfatter - interviews med et antal udvalgte ressourcepersoner fra andre landes uddannelses- og sundhedssystemer (10-12 interviews) samt desk research/litteratur reviews med udgangspunkt i de formelle systemer med henblik på identifikation af temaer, problemstillinger samt vinkler, der fokuseres specielt på i disse andre lande identifikation af overvejede/planlagte ændringer i professionernes uddannelsesog kompetencebasis. Også i dette spor fokuseres der på, hvordan uddannelse og praksis kan være generator for ny viden/innovation. 9

10 Spor 3: Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag Sporet udgør den involverende del af det samlede projekt udvalgte ledere og medarbejdere fra Sundhedskartellets medlemsorganisationer samt repræsentanter fra op til 5 udvalgte patientforeninger inddrages for at give indspil samt med henblik på dialog vedrørende inspiration og resultater fra øvrige spor. Udover indspil med udgangspunkt i egen hverdag og egne vurderinger, får de udvalgte ledere, medarbejdere og patientforeninger dermed også lejlighed til at forholde sig til temaer og problemstillinger fra andre lande, til et udarbejdet udfordringsbillede og til identificerede samfundsmæssige og institutionelle tendenser med relevans for fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? 10 Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med det formål at identificere fremadrettede udfordringer, barrierer og muligheder set fra medarbejder- og lederperspektiv i medlems organisationerne. Undersøgelsen leverer indspil og medvirker i forbindelse med ide- og hypotesegenerering. Indspil og hypoteser valideres ift. forskning og litteratur og kvalificeres yderligere på efterfølgende workshops. Spørgsmål formuleres med udgangspunkt i de udvalgte temaer og problemstillinger. De enkelte medlemsorganisationer i Sundhedskartellet repræsenteres, svarende til deres medlemsantal. Der gennemføres efter undersøgelsen tre workshops (på hver 4 timer). (fortsættes)

11 Spor 3: Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag Sporet involverer udvalgte ledere og medarbejdere fra Sundhedskartellets medlemsorganisationer samt udvalgte patientforeninger* idet involveringen sikrer idegenerering og indspil samt dialog vedrørende inspiration og resultater fra øvrige spor. Udover indspil med udgangspunkt i egen hverdag og egne vurderinger, får de udvalgte ledere, medarbejdere og patientforeninger dermed også lejlighed til at forholde sig til temaer og problemstillinger fra andre lande, til et udarbejdet udfordringsbillede og til identificerede samfundsmæssige og institutionelle tendenser med relevans for de fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov på sundhedsområdet. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? (fortsat) På workshops udgør spørgeskemaundersøgelsen samt inspiration og resultater fra øvrige spor basis for gruppeøvelser og dialog. Der arbejdes både faggruppespecifikt og med faggrupperne samlet. Deltagerne udvælges blandt spørgeskemaundersøgelsens respondenter. Også repræsentanter fra udvalgte patientforeninger deltager i workshops. Den første workshop omfatter deltagere, der er uddannet i 2010 eller derefter. Den anden workshop omfatter erfarne deltagere, herunder ledere. Primo august gennemføres en tredje workshop, hvor udvalgte deltagere fra de to første workshops samles med henblik på ydereligere dybde i dialog omkring temaer og problemstillinger. * De udvalgte patientforeninger: Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen og SIND. 11

12 Spor 4: Udfordrings- og tendensbilledet sammenhænge med uddannelses- og kompetencebehov Der udarbejdes et udfordrings- og tendensbillede billede med henblik på at identificere sammenhænge mellem udfordringer og tendenser på den ene side og uddannelses- og kompetencebehov på den anden. Der fokuseres på betydningen af fx øgede behov for sundhedsindsatser på grund af demografiudvikling samt vækst i kronisk sygdom og langvarig sygdom, videre behandlingsteknologiske fremskridt, omlægninger til dagbehandling og udgående behandling, investeringer i sundhedskapital, grad af lighed/ulighed i sundhed osv. Sporet har i noget omfang sammenhæng med, men også modsætninger i forhold til sporet vedrørende samfundsmæssige og institutionelle tendenser. De to spor viser dynamikker og kompleksitet og bidrager til en samlet validering. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? Aktiviteter i dette spor omfatter udarbejdelse af et samlet udfordrings- og tendensbillede mod 2020/2025, hvor bl.a. tidligere sundhedsstrategiske opgaveløsninger samt fremskrivnings- og prognosearbejder udgør væsentlige fundamenter og hvor identificerede udfordringer og tendenser systematisk sammenholdes med uddannelses- og kompetencebehov. Indspil og resultater fra spor vedrørende samfundsmæssige og institutionelle tendenser samt spor vedrørende vurderinger i andre lande kan være relevante i forhold til udarbejdelsen af det uddannelses- og kompetencerelevante udfordrings- og tendensbillede. 12

13 Udvikling af scenarier for sundhedssystemets virkemåde og uddannelses- og kompetencebehov Indspil og resultater fra de fire spor samles og systematiseres ud fra de udvalgte temaer og problemstillinger samt vinkler. Med dette grundlag udarbejdes der fx tre overordnede scenarier, der udformes og beskrives ud fra forskellige sammensætninger af præmisser for sundhedssystemets fremadrettede virkemåde og sundhedssystemets fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov. Hvert af de udviklede scenarier vurderes i forhold til sandsynlighed samt i forhold til de uddannelses- og kompetencemæssige krav. De overordnede scenarier samles i en afsluttende rapport. Samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov Udkast til rapport er klar ca. 20. august forud for afsluttende dialog med Sundhedskartellet samt efterfølgende færdiggørelse til endelig rapport. Fremtidens uddannelses- og kompetencebehov vurderinger fra andre lande (Norge, Sverige, England og Skotland) Uddannelsesindhold og kravene i den driftsmæssige hverdag ( Hvad lærer man, hvad skal man kunne, og hvad skal man vide? ) Bearbejdning og strukturering af indspil og resultater fra aktiviteter og indsatser i de fire sammenhængende spor Udvikling og vurdering af scenarier med hver deres præmisser for sundhedssystemets virkemåde og uddannelses- og kompetencekrav Rapport Hvad er udfordringsbilledet og tendensbilledet (mod 2020/2025) og hvilke sammenhænge er der mellem disse størrelser og de kommende års krav til uddannelse og kompetencer? 13

14 Opgavedesign aktivitets- og tidsplan (I) Afgrænsning af spørgeskema deltagerkreds & udsendelse af information til deltagere (primært ICG med bistand fra SK bidrag fra AUC) Design og udsendelse af spørgeskema undersøgelse (primært ICG bidrag fra AUC) inkl. rykkeprocedure (via ICG) Bearbejdning af svar fra spørgeskema undersøgelse (primært ICG bidrag fra AUC) Workshop/session (4 timer) De nye Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Workshop/session (4 timer) De erfarne Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Konsolidering af opgavedesign (temaer og problemstillinger samt vinkler) & projektledelse og -styring & tidsog aktivitetsplan (møde den 28. april + efterfølgende dage) Operationel afgrænsning af temaer og problemstillinger for spor (samt scenarier og rapport) inkl. dokumentationsskabelon (ICG og AUC) Afgrænsning af ressourcepersoner og kildegrundlag for de tre spor med interviews, desk research og analyse Arbejde i sporet med samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov (primært AUC bidrag fra ICG) Arbejde i sporet med andre lande og deres vurderinger af uddannelses- og kompetencebehov i et fremadrettet perspektiv (ICG og AUC) Arbejde i sporet med udfordringsbillede og tendensbillede (mod 2020/2025) sammenhænge mellem udfordrings- og tendensbillede og uddannelses- og kompetencebehov (primært ICG bidrag fra AUC) Bearbejdning af indspil og resultater fra arbejdet i de tre spor med interviews, desk research og analyse (ICG og AUC) Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse De udvalgte patientforeninger deltager i workshops Ultimo april Ultimo juni 14

15 Opgavedesign aktivitets- og tidsplan (II) Workshop/session (4 timer) De nye Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse Workshop/session (4 timer) De erfarne Gap mellem det vi lærte og det vi har brug for? Indspil og inspiration vedrørende fremadrettede uddannelses- og kompetencebehov Præsentation af og dialog vedrørende spørgeskema undersøgelsens resultater Præsentation af og dialog vedrørende indspil og resultater fra de tre spor med interviews, desk research og analyse Dokumentation og bearbejdning af indspil og resultater fra workshops + Genbesøg og konsolidering af temaer og problemstillinger samt vinkler Videre arbejde i og konsolidering af sporet med samfundsmæssige og institutionelle tendenser med effekter for udviklingen i uddannelses- og kompetencebehov (primært AUC bidrag fra ICG) Videre arbejde i og konsolidering af sporet med andre lande og deres vurderinger af uddannelses- og kompetencebehov i et fremadrettet perspektiv (ICG og AUC) Videre arbejde i og konsolidering af sporet med udfordringsbillede og tendensbillede (mod 2020/2025) sammenhænge mellem udfordrings- og tendensbillede og uddannelsesog kompetencebehov (primært ICG bidrag fra AUC) Workshop/session (4 timer) Konsolidering af indspil, resultater og vurderinger i samspil med udvalgte deltagere fra de tidligere gennemførte workshops Dialog omkring scenarier karakter af og præmisser for scenarier Konkret arbejde med scenarier + udkast til rapport Dialog med SK og færdiggørelse til endelige scenarier og endelig rapport De udvalgte patientforeninger deltager i workshops Primo juli Primo september 15

16 Projektteam og projektstyring Implement Consulting Group (ICG) i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU), Institut for Læring og Filosofi, stiller til den samlede opgaveløsning med følgende hold: - Professor Kristian Larsen (AAU) - Partner Peter Emmerich Hansen (ICG) - Konsulent Mick Bundgaard Dige (ICG) - Konsulent Ann-Catrine Monberg (ICG) - Business Analyst Sebastian Axelsen (ICG) - Forsker Karin Højbjerg (AAU) - Studentermedhjælp Ann-Sofie Andersen (AAU) Projektledelse udgøres af Kristian Larsen og Peter Emmerich Hansen, idet Implement Consulting Group er formel ansvarlig leverandør overfor Sundhedskartellet. Sundhedskartellet har en projektledelse med to deltagere, Charlotte Vinderslev og Mathilde Thornberg Djervad. Denne projektledelse er det direkte og løbende kontaktpunkt for ICG/AAU gennem hele projektforløbet. Der etableres en styregruppe for projektet, som udgøres af Sundhedskartellets uddannelsesudvalg, og som har deltagelse af Kristian Larsen og Peter Emmerich Hansen fra AAU/ICG. Dorte Steenberg er politisk tovholder på projektet. Der afholdes fire styregruppemøder gennem det samlede projektforløb ultimo maj, ultimo juni samt ca. 20. august (hvor første udkast til rapport er klar) og primo september. Sundhedskartellets projektledelse og ICG/AAU mødes efter behov og aftaler ved projektets start en hensigtsmæssig form og frekvens for sådanne projektgruppemøder. Projektgruppemøderne kan eventuelt erstattes af en mødeform, hvor Sundhedskartellets task force i tilknytning til den aktuelle opgave udgør projektgruppen sammen med de relevante deltagere fra Implement/AUU. 16

17 Projektteam Om ICG del af projektteamet: Peter Emmerich Hansen er partner i Implement. Tidligere ansat på Rigshospitalet samt i Trafikministeriet og Finansministeriet i lederroller i hovedparten af dette karriereforløb. Peter har gennem de seneste ca. 10 år arbejdet som konsulent med fokus på opgaver i sundhedsvæsenet. Peter har arbejdet med såvel strategisk orienterede som driftsorienterede opgaver samt med lederudvikling og driftsledelse. Peter har haft opgaver på alle niveauer i sundhedsvæsenet i såvel Danmark som Norge og endvidere enkelte opgaver i Sverige. Peter er cand.phil. og cand.scient.pol. Mick Bundgaard Dige er konsulent i Implement. Tidligere ansat i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Mick har i tiden i ministeriet arbejdet med policy orienterede opgaver vedrørende bl.a. sundhedsøkonomi, procesoptimering, kvalitet og afbureaukratisering. Mick har i tiden som konsulent medvirket i en bred vifte af opgaver indenfor sundhedsvæsenet, herunder vedrørende praksislægesystemet, kommunal sundhed og anvendelse af teknologi i sundhedsvæsenet. Mick er cand.scient.pol. Ann-Catrine Monberg er konsulent i Implement. Ann-Catrine har gennem de seneste ti år arbejdet som sygeplejerske (i sygehusregi) og som produktspecialist indenfor medicinalindustrien. Ann-Catrine har, udover uddannelsen som sygeplejerske, en kandidatgrad i sundhedsinformatik og har endvidere læst HD ved CBS. Anne Katrine Bjørkholt Sørensen er business analyst hos Implement og studerer folkesundhedsvidenskab på KU. Om AAU del af projektteamet: Kristian Larsen er professor i læring og sundhed ved AAU, samt professor 2 ved Højskolen i Oslo og Akershus (Helsefakultetet). Tidligere ansat som professor ved højskolen i Oslo og Akershus, lektor ved Århus universitet og seniorforsker ved rigshospitalet. Kristian har arbejdet med og publiceret om transformationer af medicinsk felt, velfærdsstat, uddannelse, organisationer, professioner, brugere og kundskaber. Kristian har undervist og vejledt på alle niveauer. Kristian er cand.phil. og ph.d. Karin Højbjerg er forsker inden for uddannelse, profession, læreprocesser ved AAU. Karin arbejder med sundhedsområdet med særligt fokus på relationer mellem forskningsviden og praksisviden, relationer mellem professioner, identitet og læring. Karin har undervist og vejledt inden for sundhedsområdet i flere lande og regioner. Karin er cand.mag. og ph.d. Ann-Sofie Andersen er bachelor i ernæring og sundhed og studentermedhjælper ved AAU 17

Bilagssamling. Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle. Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne

Bilagssamling. Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle. Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne Bilagssamling Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne Afrapportering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt Implement Consulting

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser

Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser Oplæg til temadag for kliniske undervisere og ledere 14.08.2015 v/ Jette Rasmussen UNIVERSITY COLLEGE Dagens program: 9.00-10.30:

Læs mere

Next-practice Ergoterapeutuddannelsen

Next-practice Ergoterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Next-practice Ergoterapeutuddannelsen Temadag klinisk undervisere og ledere 20. august 2014 UNIVERSITY COLLEGE Program for dagen Dagens program: 8.45-9.00: Kaffe og brød 9.00-11.00:

Læs mere

Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Larsen, Kristian; Emmerich Hansen, Peter; Højbjerg, Karin; Bundgaard Dige, Mick

Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Larsen, Kristian; Emmerich Hansen, Peter; Højbjerg, Karin; Bundgaard Dige, Mick Aalborg Universitet Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Larsen, Kristian; Emmerich Hansen, Peter; Højbjerg, Karin; Bundgaard Dige, Mick Publication date: 2014 Document Version Tidlig

Læs mere

Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle

Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne Afrapportering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt Implement Consulting Group Tel +45

Læs mere

v/ Kristian Larsen, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

v/ Kristian Larsen, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Fra kl. 10.00 12.15 Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle v/ Kristian Larsen, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Vær med i debatten om det foranderlige sundhedsvæsen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Ernæring- og Sundhedsuddannelsen Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 34.37 8200 Aarhus N Mødedato: Den 15. september 2014

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

Program - formiddag Velkomst og lancering af KL-udspil Next Practice Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser

Program - formiddag Velkomst og lancering af KL-udspil Next Practice Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser Program - formiddag 9.30 Velkomst og lancering af KL-udspil Next Practice Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser Ved direktør Jane Wiis, KL 9.45 En politisk hilsen fra ministeren

Læs mere

Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015

Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015 Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015 Indledende oplæg ved rektor Ulla Koch og efterfølgende oplæg ved uddannelsesdirektør Hanne Fischer Ulla Koch indledte det fælles møde for de sundhedsfaglige

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Campus Silkeborg Nattergalevej 1 8600 Silkeborg

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 21.13 8200 Aarhus N Mødedato: Den 6. oktober 2014 kl. 14.00-16.30 Deltagere

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 32.30 8200 Aarhus N Mødedato: Den 16. september 2014

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fremtidens velfærdsmedarbejder. - når viden bliver til handling

Fremtidens velfærdsmedarbejder. - når viden bliver til handling Fremtidens velfærdsmedarbejder - når viden bliver til handling En KONFERENCE om, hvordan vi udvikler fremtidens velfærdsmedarbejdere FREDAG DEN 29. MAJ 2015 KL. 9.30 15.00 PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Nye tendenser i psykiatrien

Nye tendenser i psykiatrien Nye tendenser i psykiatrien - fra en kommunal vinkel Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune 1 Indhold Udfordringer og tendenser Lokale udfordringer Særligt i forhold til samarbejdet i Psykiatriens

Læs mere

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Oplæg til Danske Regioner 28. august 1013 Netværksdagene 2013 for godt sygehusbyggeri Bygning af fremtidens sygehuse Udformningen af

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Professionshøjskolens perspektiver på frivillighed samt status på UCL s undersøgende arbejde omkring frivillighed på det sociale område

Professionshøjskolens perspektiver på frivillighed samt status på UCL s undersøgende arbejde omkring frivillighed på det sociale område Professionshøjskolens perspektiver på frivillighed samt status på UCL s undersøgende arbejde omkring frivillighed på det sociale område v/charlotte Jørgensen, Afdelingen for videreuddannelse og praksisudvikling

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Revidering af sundhedsuddannelserne: Organisering og proces på Metropol forår 2016 udarbejdelse af studieordninger mv.

Revidering af sundhedsuddannelserne: Organisering og proces på Metropol forår 2016 udarbejdelse af studieordninger mv. :\Users\anwa\Desktop\Forårets proces 2016\Notat organisering og proces forår 2016.docx Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR.

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere