Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3
|
|
- Peder Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Finn Olsen, Jens Munk, Helle Caspersen, Henning Duvier Stærmose, Pia Dam, Curt Sørensen, Bruno Hansen, Steven Johannes Legêne Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Beskæftigelsesregion Syddanmarks opfølgningsrapport for 4. kvartal Opfølgning på Beskæftigelsesreform og præsentation af årshjul Samarbejdsaftale om virksomhedskontakten Tilgængelighed mellem parkeringshus og trappen Principbeslutning for igangsættelse af tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag for Thurøbund Marina, Gambøt Principbeslutning om igangsættelse af tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag for et område ved Efterskolevej, Rantzausmindevej Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv, offentlig service og offentlige formål i Gudme Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 590 Ørbækvej SF's byrådsgruppe - Ansøgning om tilskud til bogudgivelse Ansøgning om forlængelse af frist for projekt Frigivelse af midler til puljen for lokale initiativer Pulje til lokale initiativer Frigivelse af anlægsmidler til udvikling af Svendborg Havn Orientering - Kulturregion Fyn Anvendelse af ejendommen Cottaslow Udvalgets årshjul Orientering Lukket - Orientering...29
2 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 13/32139 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. 2. Beskæftigelsesregion Syddanmarks opfølgningsrapport for 4. kvartal /8282 Beslutningstema: Opfølgningsrapport for 4. kvartal Indstilling: Direktionen indstiller, at opfølgningsrapporten tages til efterretning. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder løbende opfølgningsrapporter, hvor de sætter fokus på den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i Svendborg. Rapporten belyser 2 væsentlige udfordringer og giver en kort status på de fire ministermål. Overordnet set har der været et mindre fald i beskæftigelsen i såvel Svendborg som i Syddanmark, men der forventes vækst i de kommende år. I rapporten sættes fokus på beskæftigelsesreformen og indsatsen overfor de ledige dagpengemodtagere. Beskæftigelsesregionen anbefaler, at jobcentret har fokus på elementerne fra Beskæftigelsesreformen som hyppig kontakt, virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering. Rapporten sætter også fokus på indsatsen overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet. To af de redskaber, der er vigtige for denne målgruppe er ressourceforløb og fleksjob. Beskæftigelsesregionen anbefaler, at Svendborg har fokus på at udvikle indsatsen i ressourceforløb, så beskæftigelsesindsatsen suppleres med tværfaglige indsatser. Desuden anbefales det, at der er fokus på at udvikle arbejdsevnen for borgere, der tilkendes fleksjob og tilknyttes arbejdsmarkedet med få timer. Svendborg Kommune har relativt flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i forhold til sammenlignelige kommuner og samtidig er flere af dem passive. Der er igangsat en proces i jobcentret for at udarbejde en strategi og handlingsplan for indsatsen. 1
3 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Sidst i rapporten følges op på de fire ministermål : Der ses et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, men gruppen udgør stadig en større andel end i de sammenlignelige kommuner. Der er et fald i tilgangen til førtidspension i det seneste år. Faldet er mindre end i de sammenlignelige kommuner, men det skyldes primært, at Svendborg bremsede tidligere op for tilgangen. I Svendborg er antallet af langtidsledige faldet mere end i sammenlignelige kommuner, men der er fortsat en relativt høj andel af arbejdsstyrken, der er langtidsledige. Tallene for virksomhedssamarbejdet er ikke opdaterede og giver derfor ikke det rette billede af virksomhedssamarbejdet. Bilag: Åben - Politisk opfølgning 4 kvt 2014 Svendborg.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning. 3. Opfølgning på Beskæftigelsesreform og præsentation af årshjul 14/40737 Beslutningstema: Beskæftigelsesreform og årshjul. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget tager orientering om status på beskæftigelsesreform og anvendelse af årshjul som arbejdsredskab til efterretning. Sagsfremstilling: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget er på møder den 14. august og 13. november 2014 orienteret om elementerne i beskæftigelsesreformen og jobcentrets arbejde med implementeringen heraf. Folketinget vedtog den 19. december 2014 de love, der udmønter beskæftigelsesreformen. 2
4 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Første fase af reformen træder i kraft pr. 1. januar 2015, det gælder blandt andet: 6 ugers jobrettet uddannelse Målretning af løntilskudsordningen, Ændring af driftsrefusion på vejledning og afklaringstilbud Anden fase af reformen træder i kraft pr. 1. juli 2015, det gælder blandt andet: Intensiveret kontaktforløb Styrket samarbejde med a-kasserne samt fremrykning af ret og pligt til tilbud. Endelig forventes der en større omlægning på refusionsområdet generelt, hvor varigheden på offentlig forsørgelse vil reducere den refusion kommunerne kan få fra staten. Denne refusionsomlægning er endnu ikke udmøntet i ny lovgivning, men det forventes at komme i løbet af 2015 med ikrafttræden den 1. januar 2016 Årshjulet præsenterer de områder, der i de kommende 4 kvartaler kræver en politisk stillingstagen. Bilag: Åben - Årshjul 1.-4 kvartal 2015.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning. 4. Samarbejdsaftale om virksomhedskontakten 14/41073 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale mellem de fynske jobcentre om virksomhedskontakten. Indstilling: Direktionen indstiller, at samarbejdsaftalen indgås. Sagsfremstilling: De fynske kommuner har i samarbejde udarbejdet et fælles tillæg til de kommunale beskæftigelsesplaner for Tillægget var en del af den beskæftigelsesplan Svendborg Byråd godkendte den 7. oktober
5 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Udgangspunktet for et fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplanen var, at arbejdsmarkedet ikke er begrænset af kommunegrænser, og at de udfordringer kommunerne står overfor på mange områder er fælles. Der var enighed om at de væsentligste fynske samarbejdsområder i 2015 er: Bygge- og anlægsområdet Virksomhedskontakten Ungeindsatserne. I forhold til virksomhedskontakten og bygge- og anlægsområdet har de fynske kommuner nu udarbejdet vedlagte udkast til samarbejdsaftale samt Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn, som er et baggrundsnotat, der nærmere beskriver initiativerne i samarbejdsaftalen. De fynske kommuner/jobcentre ønsker at skabe de bedste betingelser for virksomhedskontakten, og ønsker at samarbejde om: 1. Rekruttering og formidling af arbejdskraft 2. Rekruttering til bygge- og anlægsområdet 3. Kompetenceudvikling af de ledige 4. Uddannelse- og kompetenceudvikling af medarbejderne Aftalen skal ses som en overordnet ramme for samarbejdet, der kan udmøntes i konkrete handlingsplaner. Der lægges op til fornyet drøftelse af samarbejdsaftalen hvert andet år. Bilag: Åben - Baggrundsnotat om samarbejde om den fynske virksomhedskontakt Åben - Samarbejdsaftale om virksomhedskontakten Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. 5. Tilgængelighed mellem parkeringshus og trappen 12/3033 Beslutningstema: Tilgængelighed mellem parkeringshuset ved Hulgade, den kommende trappe og Møllergade. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget besluttede den , at der ikke arbejdes videre med det skitseforslag Kristine Jensens Tegnestue har udarbejdet for en gangbro og forbindelse mellem parkeringshus og Møllergade, men at administrationen anmodes om at undersøge og 4
6 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den beskrive alternative muligheder (fx trappelift) for tilgængelighed for handicappede på trappen. Endvidere at beskrive andre adgangsveje for handicappede op til byen. Økonomiudvalget besluttede den at tilbagesende sagen til behandling i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Indstilling: Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om, hvorvidt projekteringen af trappen mellem Møllergade og Toldbodvej skal: Scenarie 1: Udføres i overensstemmelse med den oprindelige præmis for arkitektkonkurrencen: Der er ikke forventning om tilgængelighed for alle på trappen. eller Scenarie 2: Omfatte en løsning, som indeholder en gangbro mellem parkeringshuset og opholdsplateauet på trappen. Scenarie 3: Omfatte en løsning, som indeholder en gangbro mellem parkeringshuset og opholdsplateauet på trappe samt en handicaptrappelift mellem opholdsplateauet og Møllergade. At sagen ved valg af Scenarie 2 eller 3 oversendes til Økonomiudvalget med anmodning om, at der afsættes et ekstra rådighedsbeløb på 2,4 eller 3,0 mio. kr. finansieret indenfor kommunens samlede anlægsbudget for 2014/2015, herunder frigivelse af rådighedsbeløb med 0,2 mio. kr. til forarbejder, ligesom afledt drift prioriteres ind i budget At der parallelt med projekteringen - i dialog med handicaporganisationen vurderes på mulighederne for fremme tilgængeligheden mellem bymidte og havn. Sagsfremstilling: Baggrund: Begrundelsen for et gennembrud netop fra byens toppunkt er, at det er her, det er muligt at opnå en direkte forbindelse til vandet - via det nyanlagte stræde mellem Toldbodvej og Jessens Mole forbi trafikterminalen. Det er også her, det unikke terræn giver mulighed for et spektakulært byrum, der understreger byens beliggenhed på bakken og byens historie. Ud over at binde byen bedre sammen er intentionerne med udformningen af trapperummet hensyntagen til sundhed, arkitektur, det unikke landskab og områdets kulturhistoriske træk. Tilgængelighed: Netop den markante terrænforskel på meter mellem Møllergade og Toldbodvej betyder, at den kommende trappeforbindelse ikke kan blive tilgængelig for alle. Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte den 29. maj 2012 programmet for arkitektkonkurrencen, herunder: Der er ikke forventning om tilgængelighed for alle på trappen. 5
7 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Det lokale tilgængelighedsudvalg, under Dansk Handicapråd, er efter aftale i Handicaprådet den løbende inddraget i udviklingen af projektet. Formanden henviser til FN s Handicapkonvention og forholder sig kritisk til, at bevægehæmmede ikke får mulighed for at benytte trappen. Kommunens vurdering baserer sig på en udtalelse fra Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik, som foretager tilgængelighedsrevision på projektet. Luxenburger oplyser, at reglerne for handicaptilgængelighed kun gælder Byggeloven, hvorimod trappeanlægget er offentligt stiareal og således omfattet af Vejloven. Luxenburger oplyser endvidere, at FN s Handicapkonvention skal ses som en (ikke lovpligtig) anbefaling og, at der kan være hensyn til fysiske forhold, økonomi og kulturarv, som kommunen må tage hensyn til. Statens Byggeforsknings Institut er af samme vurdering. Scenarie 1 - Den oprindelige præmis Trappen udføres i overensstemmelse med den oprindelige præmis for arkitektkonkurrencen: Der er ikke forventning om tilgængelighed for alle på trappen. Mulig tilgængelighed for alle på: - strækningen mellem Møllergade og udsigtsplateauet på trappen (bilag Powerpoint, dias 3). Udgiften er disponeret indenfor rådighedsbudgettet for Den Grønne Tråd. Administrationens bemærkninger: o o o o Der indarbejdes ledelinjer i trappen, så der opnås forbindelse mellem ledelinjen i Møllergade og på Toldbodvej. Herved sikres at flest mulige brugergrupper kan anvende trappen/området. Fra Toldbodvej må bevægehæmmede fortsat benytte allerede eksisterende adgange (som Klosterstræde og Brogade). I dialog med handicaporganisationen vurderes mulighederne for at fremme tilgængeligheden i området mellem bymidte og havn forhold med ledelinjer, ramper og øvrige løsninger. Tidsplan og budget for Den Grønne Tråd forventes overholdt. Scenarie 2 En gangbro mellem parkeringshuset og opholdsplateauet på trappen Trappen kobles med en gangbro mellem parkeringshus og opholdsplateauet på trappen. 6
8 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Mulig tilgængelighed for alle på: - strækningen mellem Møllergade og udsigtsplateauet på trappen - gangbroen og opholdsplateauet på trappen. Økonomioverslaget til etablering af en gangbro er 4,4 mio. kr. Realdania vil bidrage med 2,0 mio. kr. finansieret via byrumsprojektet, Uforudsete udgifter til ekstraordinære elementer - læs nærmere under Økonomiske konsekvenser. Parkeringshus Med lokalplan 597, parkeringshus ved Hulgade, kan der opføres et trappe- og elevatortårn i maksimal højde 3,9 m over eksisterende øverste dæk på bygningen. En gangbro mellem parkeringshuset og opholdsplateauet på trappen får en længde på 16 meter langs bindingsværksfacaden på Ribers Gård og en værnhøjde på 1,20 meter. Kulturmiljøet Den gamle købmandsgård fra 1761, nu Ribers gård, er et markant 4-længet bygningsanlæg i bybilledet. I kommuneplanen ligger ejendommen i Kulturmiljø Middelalderbyen, indenfor hvilket målet er, at udviklingen sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet. Forhuset er fredet og ændringer af den gavl, som blotlægges ved nedrivning af Rob Roy forudsætter Kulturstyrelsens godkendelse. Bindingsværksfacaderne mod trappen og mod Toldbodvej er klassificeret med høj bevaringsværdi (3). Svendborg Kommune er myndighed i f.t ændringer af disse facader. Ejerforhold Ejendommen matr. nr. 286 er privat ejet. Ejer har med lejeaftale vedrørende Hulgade 6 godkendt projektforslaget for parkeringshuset, herunder muligheden af, at et elevatortårn i fronten af P- huset forbindes med en adgang til trappen. Administrationens bemærkninger: o o o Den karakteristiske lange bindingsværksfacade af Ribers Gård ligger på den relativt høje, og stejle byskrænt, og er i omfang og karakter markant i bybilledet. I forhold til den kulturhistoriske forståelse af, at Svendborg er anlagt på et højdedrag langs kystskrænten, er det vigtigt, at strukturen ikke sløres, men derimod tydeliggøres. Teknisk er det muligt at etablere en gangforbindelse, men det giver byggetekniske udfordringer, bl.a. vil det være vanskeligt at klare terrænafviklingen omkring Ribers Gård, og dele af den historiske sokkel vil blive skjult. Et indgreb i kulturmiljøet forudsætter, at der stilles krav til høj arkitektonisk kvalitet, så forbindelsen mellem by og havn bliver indbydende og oplevelsesrig efter intentionen om en samlet bakke. Kulturstyrelsen anbefaler, at Svendborg Museum involveres vedrørende projektets bevaringsværdige aspekter. 7
9 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den o Konsekvenser af, hvordan en gangbro mellem P- huset og trappen vil påvirke brugen af byrummet mellem Toldbodvej og Møllergade er ikke analyseret. o Ændringer i trappeprojektet giver risiko for forsinkelse i færdiggørelsen af Den Grønne Tråd såvel som risiko for budgetoverskridelse. Scenarie 3- Tilgængelighed for alle mellem parkeringshuset og Møllergade Projekteringen af trappen omfatter en gangbro mellem parkeringshuset og opholdsplateauet på trappen. Der etableres en handicaptrappelift mellem opholdsplateauet og Møllergade. Mulig tilgængelighed for alle på: - strækningen mellem Møllergade og udsigtsplateauet på trappen - gangbroen og opholdsplateauet på trappen - strækningen mellem opholdsplateauet og udsigtsplateauet/møllergade. Økonomioverslaget til etablering af en gangbro og en trappelift er 5,0 mio. kr. Realdania vil bidrage med 2,0 mio. kr. finansieret via byrumsprojektet, Uforudsete udgifter til ekstraordinære elementer læs nærmere under Økonomiske konsekvenser. Parkeringshus - se Scenarie 2 En gangbro mellem parkeringshuset og opholdsplateauet på trappen får en længde på 16 meter langs facaden på Ribers Gård og en værnhøjde på 1,20 meter. Kulturmiljø- se Scenarie 2 Ejerforhold - se Scenarie 2 En trappelift mellem opholdsplateauet og udsigtsplateauet på trappen får en længde på ca. 20 meter langs den vestvendte bindingsværksfacade på Ribers Gård. Administrationens bemærkninger samme som Scenarie 2. Yderligere skal det bemærkes, at tre producenter af handicaplifte oplyser, at det teknisk er muligt at etablere en lift, men at liftens relative store længde bevirker lang transporttid, hvorfor liften ikke kan forventes benyttet i en grad som tiltænkt samt øget risiko for serviceudkald og dermed perioder, hvor liften ikke er i funktion. Handicaporganisationens holdning til dette bør undersøges. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Scenarie 1 Projekteres indenfor den økonomiske ramme, der er afsat til gennemførelse af Den Grønne Tråd. Scenarie 2 og 3 Økonomioverslaget for anlæggene er henholdsvis 4,4 og 5,0 mio. kr. eksklusive moms. Overslagene er baseret på et skitseforslag og er eksklusive eventuelle konsekvenser af eksisterende ledninger, jordbundsforhold, arkæologi og jordforurening. Overslaget er således forbundet med en række ubekendte faktorer og dermed usikkerhed. 8
10 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den I projektet Den Grønne Tråd er der ikke budgetteret med en udgift til at skabe tilgængelighed for alle mellem det kommende parkeringshus og trapperummet. Lejeaftalen vedrørende Hulgade 6 er først indgået i juli Realdania har til Den Grønne Tråd afsat 4,0 mio. kr. til uforudsete ekstraordinære elementer, hvoraf der resterer 3,0 mio. kr. Heraf vil Realdania bidrage med maksimalt 2.0 mio. kr. til at øge tilgængeligheden med gangforbindelse mellem parkeringshuset, trappen og Møllergade, hvilket i givet fald vil begrænse muligheden for at indpasse ekstraordinære elementer i byrumsprojektet, der kan højne kvaliteten i forhold til den skitserede idé i konkurrenceforslaget. Hvis Realdania bidrager med 2,0 mio. kr. mangler kommunen finansiering til de resterende 2,4 henholdsvis 3,0 mio. kr. Såfremt der er et politisk ønske om at prioritere Scenarie 2 eller 3, skal finansieringen prioriteres indenfor den samlede kommunale anlægsramme for I budgettet for Den Grønne Tråd er der ikke afsat driftsmidler til gangforbindelse. I givet fald må udgiften prioriteres i forbindelse med budgettet for Lovgrundlag: Planloven Vejloven Bilag: Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - fotos_område_trappen.pdf Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse.pdf Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse_Anlægsbudget.pdf Åben - powerpoint_ebt Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Scenarie 1 fastholdes Der skal parallelt med projekteringen - i dialog med handicaporganisationen vurderes på mulighederne for at fremme tilgængeligheden mellem bymidte og havn. Der skal tillige arbejdes for at undersøge muligheder for at skabe adgangsvej fra bagsiden af P-huset til Møllergade. Beslutning i Økonomiudvalget den : Udgik. 6. Principbeslutning for igangsættelse af tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag for Thurøbund Marina, Gambøt 14/27282 Beslutningstema: 9
11 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den På baggrund af indkomne ideer og bemærkninger i den forudgående høring skal der træffes beslutning om igangsættelse af tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag for et område ved Thurøbund Marina, Gambøt. Indstilling: Direktionen indstiller, at der tages stilling til den videre planlægning med udgangspunkt i Hvidbogens alternativer 1-4 og såfremt beslutningen nødvendiggør ændringer af kommuneplanens rammer at der tages stilling til udarbejdelse af kommuneplantillæg at der i overensstemmelse med tillægget udarbejdes et forslag til lokalplan. at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan afholdes borgermøde at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag indhentes vurdering af erhvervsarealets værdi i handel og vandel. Sagsfremstilling: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget besluttede den 11. september 2014, at der forud for beslutning om den videre planlægning for Thurøbund Marina, Gambøt skulle afholdes en 4 ugers høringsfase. Ideer og bemærkninger I høringsperioden fra den 23. september til den 23. oktober 2014 er der modtaget 20 ideer og bemærkninger fra borgere, hvoraf nogle af svarene indeholder underskrifter fra flere borgere i området. Ideer og bemærkninger er opsamlet og kommenteret i Hvidbog. Hvidbogen opsamler i kort form de indkomne ideer og bemærkninger og opdeler dem i kategorier: Kulturarv beskyttelse og bevaring af maritime aktiviteter Nye anvendelser og behov bolig, maritime erhverv, turisme, sejlsport, broanlæg etc. Offentlighedens adgang til de kajnære arealer Trafiksikkerhed smal adgangsvej, belastning af skråning Arkitektur kvalitet og tilpasning Diverse Det videre planforløb Byg, Plan og Erhverv har gennemgået og vurderet de indkomne ideer således, at de kan samles i følgende hovedspørgsmål på kommuneplanniveau Hvilket behov er der for boliger, hvor mange og hvilke boligtyper? Fastholdelse af Gambøts værftsfunktioner og maritime kulturarv? Udvidelsesmuligheder for lystbådehavn og sejlklubfaciliteter? 10
12 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Fastholde anvendelse for erhvervsfiskere i området vest for hallerne Sikring af de kajnære arealer som offentligt rum med adgang til kysten og sammenkædning af stisystemer Fremme af den blå turisme, fx ferielejligheder Planafdelingen har til brug for den politiske vurdering i Hvidbogen opstillet 4 alternative modeller for den fremtidige anvendelse, med angivelse af fordele og ulemper samt økonomiske konsekvenser for kommunen: 1. alternativ Status Quo, mellemtungt erhverv og rekreativ anvendelse 2. alternativ Blandet bolig- og erhvervsformål og rekreativ anvendelse 3. alternativ Boligformål og rekreativ anvendelse 4. alternativ Kommunen erhverver værftsområdet Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslag skal der foretages en uvildig vurdering af salgsprisen for værftsarealer, idet der i henhold til planlovens bestemmelser om udlæg af offentlige arealer under visse betingelser kan opstå overtagelsespligt såfremt ejer anmoder herom. Erhvervsmæssige konsekvenser: Bemærkninger herom henvises til kommende planproces. Lovgrundlag: Lov om planlægning. Bilag: Åben - Hvidbog i forudgående høring Gambøt.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Der igangsættes udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med afsæt i alternativ 3 med den bemærkning, at der skal være mulighed for mindre serviceerhverv I den forbindelse skal der tages højde for: - Offentlig tilgængelighed til vandet - Materialevalget skal afspejle områdets eksisterende karakter og miljø Steven Legêne (Ø) har en mindretalsudtalelse: Enhedslisten er imod boliger i området og peger på alternativ Principbeslutning om igangsættelse af tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag for et område ved Efterskolevej, Rantzausmindevej 11
13 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den /30181 Beslutningstema: På baggrund af indkomne ideer og bemærkninger i den forudgående høring skal der træffes beslutning om igangsættelse af tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag for et boligområde ved Efterskolevej. Indstilling: Direktionen indstiller, At der tages stilling til igangsættelse af tillæg til kommuneplanen til boligformål og lokalplanforslag for en variabel åben-lav og tætlav boligbebyggelse med grøn kile gennem området samt vejadgang fra Efterskolevej. Det bemærkes dog, at der i høringssvar alternativt er peget på, at kommunen bør erhverve ejendommen eller dele heraf med henblik på at udnytte dem til offentlige formål. Sagsfremstilling: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget besluttede den 12. juni 2014, at der forud for beslutning om den videre planlægning for den tidligere Rantzausminde Efterskole, skulle afholdes en 4 ugers høringsfase. Ideer og bemærkninger I høringsperioden fra den 23. september til den 23. oktober 2014 er der modtaget 7 svar med ideer og bemærkninger fra borgere, hvoraf nogle af svarene indeholder flere underskrifter. Hvidbog Der er udarbejdet en Hvidbog med opsamling af ideer og bemærkninger i kategorier omhandlende: opfordringer til kommunal erhvervelse af hele eller dele af den tidligere efterskole med henblik på udnyttelse til diverse offentlige formål, herunder bevaring af bebyggelsen spørgsmål til, hvorvidt der er behov for yderligere boliger i området? hvis der skal være boliger, stilles forslag om grøn kile fra Mira Mareskoven gennem ny bebyggelse for at skabe sammenhæng med Rantzausmindeskolen og skovene i området adgangsforholdene på Efterskolevej er dårlige og skal forbedres. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Såfremt det besluttes at erhverve arealer skal der afsættes midler til køb. 12
14 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Såfremt det ikke besluttes at igangsætte lokalplanlægning for nye boliger, skal der med den private bygherre sikres aftale om afholdelse af udgifter til forbedringer af adgangsvejen Efterskolevej. Lovgrundlag: Lov om planlægning. Bilag: Åben - Hvidbog - foroffentlig høring -11dec2014.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Der igangsættes udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg med henblik på boligformål og lokalplanforslag for en variabel åben-lav og tætlav boligbebyggelse med grøn kile gennem området samt vejadgang fra Efterskolevej. Steven Legêne (Ø) havde følgende mindretalsudtalelse: Enhedslisten er imod at lave boliger i området og anbefaler, at kommunen erhverver ejendommen og indretter den til asylcenter. Henrik Nielsen (C) var fraværende, Andreas Pless (C) var suppleant. 8. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv, offentlig service og offentlige formål i Gudme. 13/17399 Beslutningstema: Med vedtagelse af planerne åbnes der op for, at de eksisterende bygninger kan bruges til blandt andet aktivitetshus, offentlig og privat service og bolig. Den store plæne ned mod Kirkegade sikres så den også i fremtiden vil være et offentligt parkareal til glæde og gavn for Gudmes borgere. Arealerne syd og øst for det tidligere Gudme rådhus udlægges til boliger i stil med de omkringliggende boliger. Indstilling: Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om, At forslag til kommuneplantillæg videresendes til byrådets beslutning og offentliggøres i høring i 8 uger. Såfremt dette vedtages indstilles endvidere, At forslag til lokalplan 592 videresendes til byrådets beslutning og offentliggøres i høring i 8 uger. 13
15 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den At der ikke foretages yderligere VVM og miljøvurdering og at afgørelsen offentliggøres i 4 uger. At der afholdes borgermøde i løbet af høringsperioden. Sagsfremstilling: Baggrund. I forlængelse af for-offentlig høring afviklet i løbet af 2014 er der nu udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplanforslag for området ved Gudme Rådhus. Gudme er udpeget som lokalby i kommuneplan for Svendborg Der er ca. 550 husstande i landsbyen og der er både skole, børnehave, plejehjem og biblioteksfilial ved skolen. Lokalplanområdet ligger midt i Gudme, tæt ved kirken og skolen, og er ca m². Mod nordøst er det afgrænset af Kirkegade og mod syd af Postvænget. Den vestlige afgrænsning ligger op til villahaver og et større ubebygget areal, der er udlagt til blandt andet lægehus. Set fra Kirkegade skråner området 3-4 meter op mod de eksisterende bygninger, der ligger på toppen og i midten af grunden. Formål med planen. Formålet med lokalplanen er at sikre levedygtige rammer for den fremtidige arealanvendelse. Området planlægges derfor så der er mulighed for flere forskellige anvendelser i de eksisterende bygninger. Nyt byggeri i området skal placeres så det i samspil med det eksisterende byggeri danner tre længer omkring et centralt parkerings- og adgangsområde. Der gives mulighed for at nedrive midterbygningen, som vedtaget ved Byrådsmødet den 27. maj Samtidig skal området fortsat være et offentligt tilgængeligt grønt område og de grønne friarealer mod Kirkegade er bl.a. med lokalplanen sikret friholdt for bebyggelse. Det grønne areal bliver, jf. ovennævnte beslutning, i kommunens eje. For enden af Postvænget er der desuden sikret et mindre areal, hvor der kan placeres/opsættes forskelligt inventar til legeplads, boldspil eller lignende. Mod Postvænget er det muligt at bygge ca. 6 boliger som er enten række-, kæde- eller klyngehuse, evt. i stil med husene syd for Postvænget. Området mod Søndergade er udlagt til åben-lav bebyggelse og der mulighed for op til ca. 3 almindelige parcelhuse. 14
16 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Mulighed for salg af byggegrunde til boliger og service med deraf følgende indtægt.tidligere vurdering af delområde A alene, ligger på ca. 2 mill. kr. Lovgrundlag: Lov om planlægning Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bilag: Åben - Lokalplanforslag_592_off. høring.pdf Åben - Kommuneplantillæg pdf Åben - Miljøscreening for lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles med den bemærkning, at betingelserne for område 4 også gøres gældende for område 3. Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. Steven Legêne (Ø) har følgende mindretalsudtalelse: Enhedslisten foreslår, at grunden sælges uden forudgående byggemodning. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Liste Ø fastholder mindretalsudtalelsen fra fagudvalget. 15
17 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 590 Ørbækvej 14/17196 Beslutningstema: Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 590 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Ørbækvej 42. Indstilling: Direktionen indstiller til videresendelse til Økonomiudvalget, At kommuneplantillæg og lokalplan 590 endeligt godkendes med den nævnte justering, at mindre butikker slettes i lokalplanens redegørelse. Sagsfremstilling: Tillæg til kommuneplan Tillæggets formål er at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer for lokalplanlægning og de anvendelsesmuligheder, der ønskes for ejendommen Ørbækvej 42. Lokalplanforslag 590 Lokalplanen muliggør, at ejendommen kan anvendes til serviceerhverv. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan 590 har været offentlig fremlagt fra den 29. oktober 2014 til den 2. januar Der har ikke været fremsendt indsigelser i offentlighedsperioden. Der er konstateret en uoverensstemmelse mellem lokalplanforslagets redegørelse og lokalplanforslagets bestemmelser, hvor der i redegørelsen står nævnt, at der inden for lokalplanområdet blandt andet kan placeres mindre butikker. Dette er ikke intentionen med lokalplanen og er heller ikke medtaget i bestemmelsen. Desuden er det i strid med Planlovens bestemmelser om, at der skal være mindst 500 m mellem enkeltstående butikker og lokalcentre. I lokalplanens redegørelse under formål og indhold slettes derfor mindre butikker. 16
18 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske Der er ingen kommunaløkonomiske konsekvenser af lokalplanen. Erhvervsmæssige Ændret anvendelse forventes at betyde større mulighed for udlejning af ledige lejemål. Lovgrundlag: Lov om Planlægning. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Bilag: Åben - lokalplanforslag 590 Åben - Forslag til Kommuneplantillæg 2013.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 10. SF's byrådsgruppe - Ansøgning om tilskud til bogudgivelse 14/35933 Beslutningstema: SF s byrådsgruppe ønsker drøftelse af ansøgning om tilskud til bogudgivelse. 17
19 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Sagsfremstilling: SF s byrådsgruppe ønsker følgende sag drøftet på udvalgets møde: Kunstnerne Eva-Mai Haugsted, Ann Kerstine Nielsen og Per Buk søger om et tilskud fra De frie kulturmidler på kr. til udgivelse af deres Vera bog. Bogen er tænkt som en videreudvikling af deres tidligere projekt Med kærlig hilsen et kunstprojekt hen over sommeren 2014 på Torvet i Svendborg og omtalt som Vera projektet. Historien og livet omkring Vera er ikke stoppet. Gruppen er i gang med at skabe en bog som vil portrættere 100 sydfynske piger omgivet af en Vera taske (lavet af bannere fra projekt Vera). Omdrejningspunktet for bogen er 100 året for danske kvinders stemmeret. Bogen vil vise sydfynske kvinder, som allerede har købt en Vera taske. Derudover inviteres kvinder med i bogen, kendte historiske eller nutidige kvinder rundt om i Danmark, som har en tilknytning til Sydfyn samt en lille håndfuld internationale kvinder, der har vist en betydningsfuld vej i forhold til demokrati og kvindens stemme i samfundet. Bogen skal vise en aldersmæssig spredning, så den fremstår som et repræsentativt billede af kvinden anno 2015 og af kvinders tanker, drømme og værdier set i lyset af 100 året for kvinders stemmeret. Bogen frigives på grundlovsdagen på Demokratimødet i Ollerup. Det er meningen, at bogen, der trykkes i 1000 eksemplarer skal fungere som et stykke Svendborg historie, som favner en aktualitet såvel som den i fremtiden vil stå som et kulturhistorisk tilbageblik. Der opereres med et total budget på kr. heraf kr. ekskl. moms til trykning. Udgifter til fotografer kr., samt kørsel og diverse kr. Der er søgt tilskud fra 4 fonde. I tilfælde af kommunal støtte vil Svendborg Kommune få 100 eksemplarer af bogen. Bogen tænkes markedsført via dagspresse, Grundlovsmødet og kvinder fra bogen, der vil snakke om projektet. Administrationens bemærkninger: Det kan oplyses, at det oprindelige Vera projekt Med kærlig hilsen blev støttet via de frie kulturmidler med kr. og at ansøgning om tilskud til bogudgivelsen tidligere er blevet behandlet administrativt med afslag til følge. Bilag: Åben - ansøgning - uddybet og i skema Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : SF foreslår, at der gives støtte på kr. For forslaget stemte: Bruno Hansen (F), Curt Sørensen (A), Pia Dam (A) og Steven Legêne (Ø) Imod stemte: Finn Olsen (L), Helle Caspersen (V), Andreas Pless (C), Henning Stærmose (løsgænger) og Jens Munk (O) stemte imod. Forslaget kunne ikke støttes. 18
20 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. 11. Ansøgning om forlængelse af frist for projekt 15/466 Beslutningstema: Forlængelse af frist for etablering af multibane hos Fortuna Svendborg i forbindelse med tilsagn om tilskud fra puljen til lokale initiativer Indstilling: Direktionen indstiller, At der meddeles Fortuna Svendborg en forlængelse af frist for etablering af multibane i indtil 1 år, således at der kan disponeres over rammen frem til 1. april Sagsfremstilling: Fortuna Svendborg fik i 2014 tilsagn om støtte til etablering af en multibane fra puljen til lokale initiativer. Der er givet tilsagn om støtte på kr. Der var i brevet om tilsagn om støtte givet en frist til 1. april 2015 til igangsættelse af projektet. Fortuna Svendborg retter henvendelse til kommunen den 31.december 2014 og søger om forlængelse af fristen for igangsættelse af projekt. Klubben har endnu ikke opnået tilsagn om så stort et støttebeløb, at det er muligt at igangsætte projektet. Der kan først forventes svar fra en af de ansøgte fonde den 28. april På den baggrund søger Fortuna Svendborg om at få udsættelse til 1. april 2016 med projektet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen, da beløbet er udmøntet fra puljen. Lovgrundlag: Kommunestyrelsesloven. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Der gives en forlængelse frem til 1. juni Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. 19
21 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Frigivelse af midler til puljen for lokale initiativer /429 Beslutningstema: Frigivelse af midler til udmøntning i Indstilling: Direktionen indstiller til videresendelse til Økonomiudvalget, At der frigives en ramme på 2 mio. kr. til udmøntning af puljen til lokale initiativer i 2015 At Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget bemyndiges til at udmønte puljen for 2015 Sagsfremstilling: Byrådet besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2013 at afsætte en pulje til lokale initiativer på 3 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. årligt i overslagsårene. Der er således afsat 2 mio. kr. i 2015 til puljen til medfinansiering af lokale initiativer. Der søges om frigivelse af rammen på 2 mio. kr. til udmøntning af puljen i 2015 i henhold til de af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets vedtagne retningslinjer for tildeling af støtte til realisering af projekter. Projekter der udvikles med henblik på at skabe bedre kultur- og fritidsfaciliteter i lokalområderne. Desuden søges der om, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget bemyndiges til at udmønte puljen for Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ved fuld udmøntning af puljen vil der være en samlet økonomisk konsekvens på 9 mio. kr. i årene Det forudsættes, at projekterne ikke medfører behov for ekstra bevillinger til drift, men at driften holdes inden for det konkrete projekts egne rammer eller administrationsområdernes vedtagne budgetter. Projekternes lokale islæt ventes at indebære et vist brug af det lokale erhvervsliv. Lovgrundlag: Kommunestyrelsesloven. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles 20
22 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. 13. Pulje til lokale initiativer /27106 Beslutningstema: Godkendelse af tidsplan/handleplan og kriterier for puljen til lokale initiativer i Indstilling: Direktionen indstiller At kriterierne for puljen til lokale initiativer 2015 tiltrædes med evt. tilretning jf. forslag At administrationens oplæg til tids- og handleplan tiltrædes Sagsfremstilling: Byrådet besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2012 at afsætte en pulje til lokale initiativer på 3 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. årligt i overslagsårene. Uddrag af budgetforligets tekst: Pulje til medfinansiering af lokale initiativer. Der afsættes 3 mio. kr. i 2012 og yderligere 6 mio. kr. i årene til området. Beløbet skal understøtte mulighederne for at realisere de projekter, der udvikles med henblik på at skabe bedre kultur- og fritidsfaciliteter i lokalområderne Ud fra kriterierne i vedlagte bilag kan der støttes formål, der fremmer fællesskaber, sundhed og forebyggelse og lokale initiativer. Det forudsættes, at Svendborg Kommunes retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler følges, hvis projektmagerne entrerer med eksterne leverandører. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget besluttede på møde den 14. august 2014 at få udarbejdet forslag til nye kriterier for puljen til lokale initiativer i Svendborg Kommune. Administrationens forslag til nye kriterier var forelagt udvalget på møde den 11. september
23 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Udvalget besluttede at oversende forslaget til drøftelse i Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysningsudvalget drøftede forslaget på møde den 25. september Beslutning fra Folkeoplysningsudvalgets møde den 25. september 2014 vedlagt som bilag. FOU s bemærkninger er udsendt til orientering for EBK-udvalgets medlemmer med henblik på en drøftelse af kriterier for puljen til lokale initiativer i de politiske grupper. Udvalgets medlemmer har herefter haft lejlighed til at komme med supplerende bemærkninger til det foreliggende forslag til nye kriterier for tildeling af støtte. Fra Henning Stærmose er kommet følgende forslag til ændringer/tilføjelser: Maksimalt støttebeløb på kr pr. projekt og maksimalt 50% af projektets omkostningsrammebeløb. Støtte kan kun gives én gang til samme projekt. Skal virke som en kickstarter. Støtte gives ikke til foreninger, som er en del af en landsdækkende organisation eksempelvis DBU. Der skal også kunne gives støtte til renoveringsopgaver. Der foreslås følgende tidsplan: 15/1-2015: Kriterier godkendes i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 20/1-2015: Puljen for 2015 frigives af Økonomiudvalget mhp. Udmøntning af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 30/4-2015: Ansøgningsfrist. 11/6-2015: Ansøgninger behandles i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Snarest herefter tilbagemelding til ansøgere. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ved fuld udmøntning af puljen vil der være en samlet økonomisk konsekvens på 9 mio. kr. i årene Det forudsættes, at projekterne ikke medfører behov for ekstra bevillinger til drift, men at driften holdes inden for det konkrete projekts egne rammer eller administrationsområdernes vedtagne budgetter. Projekternes lokale islæt ventes at indebære et vist brug af det lokale erhvervsliv. Lovgrundlag: Kommunestyrelsesloven. Bilag: 22
24 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Åben - Forslag til Kriterier for Puljen til lokale initiativer (dagsordenpunkt FOU ) Åben - Forslag til kriterier med bemærkninger - Pulje til lokale initiativer 2015 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Der er enighed om, at forslag til kriterierne vedtaget med flg. af Henning Stærmoses (løsgænger) forslag: Der gives normalt maksimalt 50 pct. af projektets omkostningsrammebeløb. Støtte kan kun gives én gang til samme projekt. Ansøgere skal ved ansøgning oplyse om de har søgt om/modtager anden støtte fra Svendborg Kommune. Ligeledes skal ansøgende foreninger oplyse regnskabstal og likviditetsoplysninger i forbindelse med ansøgninger. Tidsplanen kan ikke tiltrædes, idet der på næste udvalgsmøde tages særskilt stilling til spørgsmålet om brugerkreds og tema. Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. 14. Frigivelse af anlægsmidler til udvikling af Svendborg Havn 14/41425 Beslutningstema: Frigivelse af anlægsmidler til udvikling af Svendborg Havn. Indstilling: Direktionen indstiller til oversendelse til Økonomiudvalget At der frigives mio. kr til gennemførelse af analyser, planlægning mv. Sagsfremstilling: I Budget 2015 er der afsat i alt mio. kr. til havneudvikling, analyser mv. Beløbet skal ses som realisering af Udviklingsplan for Svendborg Havn og omfatter aflønning af planmedarbejdere samt tilkøb af ydelser indenfor analyse af bl.a. juridisk-økonomiske forhold, planlægning, projektudvikling, kommunikation og information. Hertil kommer gennemførelsen af midlertidige aktiviteter, jf. byrådets tidligere beslutning om at benytte dette ift. havneudviklingen Til disse formål søges frigivet mio. kr. af rådighedsbeløbet på mio. kr. i Budget
25 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. 15. Orientering - Kulturregion Fyn 14/10678 Beslutningstema: Orientering om Kulturregion Fyns nye kulturaftale for perioden Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Kulturregion Fyns nuværende aftale med kulturministeren udløber den 31. december Kulturregion Fyns sekretariat har derfor siden foråret 2014 arbejdet med forberedelse af den nye aftale. Som led i forberedelserne er den nuværende aftale blevet evalueret, og der er gennemført en to-dages udviklingscamp med deltagelse af en bred vifte af de fynske kulturaktører. Formålet med evaluering og udviklingscamp har været dels at få identificeret alt det, der har virket i den nuværende aftale, så der kan bygges videre på det i den nye aftale, og dels at sikre, at så mange interesserede kulturaktører som muligt har haft mulighed for at sætte deres præg på den kommende aftale. Sideløbende med Kulturregion Fyns forberedelse og udvikling af den nye aftale, har Kulturstyrelsen gennemført et generelt servicetjek af kulturaftalekonceptet. Servicetjekket har stået på i ca. et år, og er først for nylig blevet afsluttet. Konklusionen var, at det nuværende koncept fortsætter uændret. Forløbet omkring servicetjekket har betydet, at forhandlingerne om indholdet i den nye kulturaftale har trukket ud. Det samme har en afklaring omkring økonomien. 24
26 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Det betyder konkret, at de seks kulturregioner, der skal have fornyet deres aftaler med virkning fra 1. januar 2015 stadig ikke kender størrelsen på den statslige bevilling. Status lige nu er derfor, at indholdet i Kulturregion Fyns oplæg til en aftale (vision, indsatsområder og mål) er drøftet og rettet til i samarbejde med embedsværket i Kulturstyrelsen, men at aftalen ikke kan skrives under, fordi økonomien ikke er på plads. Kulturregionen Fyn oplyser, at der fra styrelsens side lovet en afklaring om aftalens økonomiske grundlag i januar Til orientering kan nævnes, at der udover den statslige bevilling kommer midler fra DFI (Det Danske Filminstitut), som har valgt at styrke det filmfaglige samarbejde med Kulturregion Fyn, og derfor har bevilget kr. til regionens filmarbejde. Efter fælles aftale truffet på møde i Kulturregion Fyns politiske styregruppe den 17. december 2014 fremlægges aftaleteksten i sin nuværende form til orientering for kommunerne, idet der gøres opmærksom på, at der kan ske ændringer i teksten, når den økonomiske ramme kendes. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det kommunale tilskud til det fynske kultursamarbejde er 7,50 kr. pr. indbygger, hvilket er afsat i Svendborg Kommunes budget 2015 og budgetoverslagsårene. Bilag: Åben - Udkast til kulturaftale til orientering december 2014.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. 16. Anvendelse af ejendommen Cottaslow 24 14/39044 Beslutningstema: Anvendelse af ejendommen Cottaslow 24 tidligere Hellegårdsvej 72. Indstilling: Direktionen indstiller til videresendelse til Økonomiudvalget, at foreningerne forbliver på gården indtil der foreligger en afklaring af om ejendommen skal anvendes i forbindelse med opførelse af boliger på Cottaslow eller det af andre årsager findes 25
27 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den hensigtsmæssigt at finde anden placering til foreningerne, samt at der i løbet af 2015 laves en arealstrategi for foreningernes brug af kommunens ejendomme for en bedre samlet udnyttelse af kommunale bygninger og arealer. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har igennem en længere årrække stillet gården til rådighed for to foreninger, FDF spejderne og MC Falkene. FDF spejderne har på nuværende tidspunkt 76 medlemmer, og anvender ejendommen to gange om ugen, mens MC Falkene ligeledes anvender ejendomme to gange ugentligt, samt løbende anvendelse til værksted for motorcykelklubben. Ejendommen er på nuværende tidspunkt i dårlig stand. Foreningerne har igennem en periode rettet henvendelse, da der er opstået usikkerhed om den fremtidige anvendelse af gården pga. af Tankefuldprojektet. Dette skyldes, at der i salgsdrøftelser med interesserede købere af Cottaslowgrundene har været arbejdet med at skabe et fælles hus på gården. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret om der vil være behov for at inddrage gården i forbindelse med salg af Cottaslowgrundene. Det er vigtigt at påpege, at anvendelse af gården til foreningsformål kan være med til at skabe værdi for Tankefuld og kan ses som et aktiv, som kan fremme byudviklingen i Tankefuld. Modsat kan gårdens anvendelse måske være med til at hindre opførelse af Cottaslowboliger, hvilket må vurderes, når der foreligger konkrete tilbud på køb af Cottaslowgrundene. Sideløbende med salgsarbejdet arbejdes der på at lave en arealstrategi for foreningernes brug af kommunens bygninger, således at vi kan lave en langsigtet plan for arealanvendelsen i stedet for de mange akutte sager om lokaler til foreningerne. Sagen har været behandlet på Folkeoplysningsudvalgets møde den18. december Udvalget besluttede: Folkeoplysningsudvalget kan tilslutte sig direktionens indstilling. Dog udtrykkes bekymring for foreningernes fremtid, idet der fortsat ikke er en endelig afklaring på deres fremtid. Dette er stærkt hæmmende for foreningens udvikling. Der sættes lid til, at der med udarbejdelse af strategi for foreningernes brug af kommunens ejendomme i løbet af 2015 findes en permanent løsning for foreningerne. Udvalget udtrykker, at det er meget uheldigt, at Fritidsområdet ikke blev hørt i forbindelse med, at ejendommen skiftede status fra fritidsformål til boligformål i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området. Lovgrundlag: Folkeoplysningsloven. 26
28 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Bilag: Åben - Udtalelse fra FDF Svendborg vedr. Hellegårdsvej 72 Åben - Anvendelse af ejendommen Cottaslow 24 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. 17. Udvalgets årshjul /9917 Beslutningstema: Årshjul for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Indstilling: Direktionen indstiller årshjulet til udvalgets orientering. Sagsfremstilling: Administrationen fremsender årshjul for udvalget. Bilag: Åben - Årshjul EBK Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning. Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. 18. Orientering 13/32139 Beslutningstema: Sager til orientering. 27
29 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmer: Administrationen: Orientering vedr. forslag til kommuneplantillæg og lokalplan 580 for område til vindmøller ved Skiftekær. Orientering vedr. indsatser i forhold til Femern Bælt-forbindelsen. Oversigt over de frie kulturmidler pr. januar Invitation fra Danmarks Biblioteksforening til årsmøde den 16. og 17. april 2015 i Århus Orientering vedr. det 65. Byplanmøde afholdes i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner den oktober Momsrefusionsordningen Arbejde vedr. maritimt museum Jobcamp 5. og 6. november i Aalborg Samarbejde om hytte på Tåsinge Analyse af plangrundlaget for turismeudvikling fra Videnscenter for Kystturisme Bilag: Åben - Invitation fra Danmarks biblioteksforening - årsmøde.pdf Åben - Høringssvar Åben - Notat vedr. indsatser ift Femern Bælt-forbindelsen Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning Henrik Nielsen (C) var fraværende. Andreas Pless (C) deltog som suppleant. 28
30 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Lukket - Orientering 29
31 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 20:00 Henrik Nielsen Finn Olsen Jens Munk Helle Caspersen Henning Duvier Stærmose Pia Dam Curt Sørensen Bruno Hansen Steven Johannes Legêne 30
32 Bilag: 2.1. Politisk opfølgning 4 kvt 2014 Svendborg.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14
33 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014
34 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i Svendborg Kommune. Indledningsvist beskrives udviklingen i beskæftigelsen, hvorefter rapporten sætter fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Afslutningsvist indeholder rapporten en kort status for de fire ministermål. I nærværende rapport belyses følgende to områder: Beskæftigelsesreformen og indsatsen for langtidsledige. Indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. I rapporten sammenlignes Svendborg med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som Svendborg. Kommunerne i klyngerne varierer afhængigt af, hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Svendborg Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl, aug aug ,6 0 0,5-0,4-0,2 0,3-0, ,2 0 Kilde: Jobindsats.dk -0,2 1-0,3-0,5-0,1-0,3 0,4-0,6-0,6-0,2-1,1 Fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Svendborg kommune er faldet med 0,2 pct. fra august 2013 til august Syddanmark har ligeledes i samme periode oplevet et fald i beskæftigelsen på 0,2 pct. Den aktuelle situation på det syddanske arbejdsmarked er, at ledigheden falder, og der ses en stort set uændret udvikling i beskæftigelsen. Regeringens seneste prognose (offentliggjort august 2014) forventer en vækst i år på 1,4 pct. og til næste år på 2 pct. Det er vækstrater, der medfører fremgang på det syddanske arbejdsmarked med godt flere beskæftigede i både 2014 og i Det er især i privat service, men også i bygge/anlæg og den offentlige sektor, der ventes fremgang. Reduktion i antallet af offentligt forsørgede I Svendborg har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med ca. 4 pct., hvilket er en reduktion på niveau med klyngen. Svendborg har fortsat en højere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end klyngen. Svendborg har fald i antallet af borgere på dagpenge, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension, mens antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge, fleksjob og ressourceforløb er steget. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i Svendborg og klyngen. Periode Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Svendborg Svendborg Svendborg Klynge Svendborg Klynge Dagpenge sep ,4 2,3-16,3-16,2 Uddannelsesydelse sep ,0 0,0-96,7-96,9 Arbejdsmarkedsydelse jul ,3 0,2 Kth og udd.hjælp i alt. aug ,0 4,0 0,7-0,2 - Kontanthjælp aug ,7 2,7 - Uddannelseshjælp aug ,3 1,2 Sygedagpenge aug ,7 2,0 4,5 0,9 For- og revalidering sep ,2 0,3-26,8-12,6 Ledighedsydelse sep ,4 0,5-1,2-13,6 Fleksjob aug ,7 1,9 4,4 8,3 Ressourceforløb sep ,2 0,2 655,6 492,5 Førtidspension sep ,6 7,1-4,0-3,9 Forsørgede i alt ,7 18,0-3,7-3,3 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: I alt målingen summerer de nyeste månedstal fra hver måling.
35 Beskæftigelsesreformen og indsatsen for ledige Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Nedenfor sættes fokus på den nuværende indsats overfor ledighed og på centrale ændringer i indsatsen som følge af reformen. Fokusområder i forhold til indsatsen for dagpengemodtagere: Individuel indsats målrettet den enkelte lediges behov Hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet Virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder Målrettet opkvalificering ift. behovene på arbejdsmarkedet for ledige, der mangler kompetencer Figur 2. Langtidsledighed i Svendborg Kilde: Jobindsats.dk Antallet af langtidsledige i Svendborg er faldende. Langtidsledigheden er i det seneste år faldet fra ca. 530 langtidsledige til ca Andelen af langtidsledige i procent af arbejdsstyrken er dog over under niveauet i både klyngen og Syddanmark som helhed. Risikogrupperne ændrer sig løbende i takt med at efterspørgslen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Det er derfor vigtigt konstant at tage udgangspunkt i hvilke tiltag, der kan få den enkelte ledige tilbage i job, herunder om forhøjet risiko for langtidsledighed nødvendiggør en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats. I Svendborg er en høj andel af de ledige kontanthjælpsmodtagere langtidsledige. Blandt dagpengemodtagere er de største ledighedsgrupper i Svendborg henholdsvis 3F, HK, Kristelig A-kasse og FOA og det er bl.a. i disse grupper, at der er flest langtidsledige. Individuel indsats med fokus på tæt kontakt, virksomhedsrettet indsats og målrettet opkvalificering Figur 3. Tidlig- og virksomhedsvendt indsats En tidlig og intensiv samtaleindsats giver de bedste muligheder for at få den enkelte ledige sporet ind på den hurtigste vej tilbage i job, herunder sikre aktiv jobsøgning fra den ledige. Reformen lægger op til en tæt kontakt i starten af ledighed med 6 samtaler inden for det første ½ år. I Svendborg får 35 pct. deres første samtale inden for den første måneds ledighed, hvilket er over niveauet for Syddanmark som helhed. Kilde: Jobindsats.dk Note: Samtaler er opgjort for borgere der er blevet ledige i perioden 2. kvt kvt tilbud skal efter reformen gives inden for 6 måneder for de årige og efter 3 måneder for øvrige. 1. tilbud er opgjort for borgere der er blevet ledige i Andel i virksomhedsvendt aktivering er opgjort i august Reformen fremmer desuden en tidligere, aktiv og intensiv indsats med fokus på den enkeltes behov. Tidlige og virksomhedsrettede tilbud er vigtige til at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og særligt privat løntilskud har vist sig at være et effektivt redskab til at få ledige hurtigt tilbage i job. I Svendborg får 31 pct. af de ledige 1. tilbud så tidligt som reformen lægger op til. Det er færre end gennemsnittet for Syddanmark. Andelen af personer i virksomhedsrettet aktivering er på ca. 11 pct. og lavere end gennemsnittet for regionen som helhed. Uddannelsesindsatsen har en central plads i beskæftigelsesreformen. Ca. hver tredje er ufaglært i Svendborg, og samtidig er der en stor gruppe ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af udviklingen i samfundet. Udgangspunktet er, at målrettet uddannelse kan være vejen til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet de ledige dagpengemodtagere med størst behov, som fremover får mulighed for at få reel opkvalificering. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad kommer til at besidde de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
36 Indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Både reformerne af førtidspension og kontanthjælp sætter fokus på gennem en aktiv, tidlig og tværgående indsats at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet med lang varighed på offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet. Nedenfor sættes fokus på indsatsen for at hjælpe disse grupper. Fokusområder i forhold til indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet: Aktiv indsats for alle udsatte borgere særligt fokus på de mange passive kontanthjælpsmodtagere Fokus på progression i fleksjob og på at øge det timetal fleksjobansatte kan arbejde Udvikle indsatsen i ressourceforløb og sikre at ressourceforløb har et udviklende sigte Tværfaglig indsats hvor beskæftigelsesindsatsen suppleres med sociale-, sundheds- og uddannelsestilbud hvor der er behov for dette Antallet af borgere der tilkendes førtidspension i Svendborg er faldet kraftigt siden 2012, pga. implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob og pga. stærkt fokus fra kommunen. Det seneste år har ca. 70 personer fået tilkendt førtidspension i Svendborg i 2011 fik ca. 130 tilkendt førtidspension. Det er centralt, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet får en aktiv og tværgående indsats, der kan bringe dem nærmere arbejdsmarkedet, uanset hvilken ydelse borgeren er på. Flere i ressourceforløb og fleksjob Ressourceforløb og en målrettet anvendelse af fleksjobordningen er to centrale redskaber til at hjælpe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Svendborg havde i september borgere i ressourceforløb og 178 i fleksjob efter ny ordning. Som figur 4 viser, så har Svendborg den samme andel af befolkningen på ressourceforløb som i Syddanmark og en mindre andel i fleksjob efter den nye ordning. Figur 4: Andel af bef. i ressourceforløb eller fleksjob efter ny ordning, sep. 14 Kilde: Jobindsats.dk Figur 5: Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, sep Borgerne i ressourceforløb skal have en aktiv og tværgående indsats med fokus på gradvist at udvikle borgerens arbejdsevne. Ca. 21 pct. af Svendborgs borgere i ressourceforløb fik i september 2014 et beskæftigelsesrettet tilbud. Det er færre end i regionen som helhed, hvor det drejede sig om ca. 30 pct. Med reformen af førtidspension og fleksjob er det blevet muligt at give fleksjob til borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. Svendborg har skabt mange fleksjob på få timer. Således er 34 pct. af fleksjobbene efter ny ordning på mellem 6 og 10 timer i Svendborg. I hele regionen drejer det sig om 31 pct. Det er positivt at disse borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, men det er samtidig centralt at have fokus på at udvikle borgerens arbejdsevne og hermed øge det antal timer borgeren kan arbejde. Mange passive kontanthjælpsmodtagere Svendborg har flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere end sammenlignelige kommuner (2,2 pct. af befolkningen mod 2,1 pct.). Det er som også kontanthjælpsreformen lægger op til centralt at alle disse borgere får en aktiv indsats. Som figur 5 viser, er Svendborg den kommune i Syddanmark med næst flest aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke har modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år. Kilde: Jobindsats.dk
37 Kort status for de nye Ministermål Fig. 6: Udvikling i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, sep. 13 sep. 14. Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp Svendborg har et fald i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, der er under niveauet med udviklingen i både klyngen og Syddanmark. Svendborg har en større andel af unge på offentligt forsørgelsen end både klyngen og Syddanmark. Fig. 7: Udvikling i tilgangen til førtidspension, sep. 13 sep. 14 (rullende år) Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med ca. 27 pct. i Svendborg. Reduktionen er mindre end både den gennemsnitlige reduktion i klyngen og i Syddanmark. Når der er taget højde for befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension i Svendborg på samme niveau som klyngen. Fig. 8: Udvikling i antallet af langtidsledige, sep. 13 sep. 14 Langtidsledige Det seneste år er antallet af langtidsledige i Svendborg faldet 26 pct. Reduktionen er større end reduktionen i Syddanmark og klyngen og Svendborg har fortsat en relativ høj andel af arbejdsstyrken i langtidsledighed. Fig. 9: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan.13 dec. 13 Virksomhedssamarbejdet Samarbejdsgradsmålingen er ikke blevet opdateret siden december Figur 9 giver derfor ikke et opdateret billede af samarbejdet med virksomhederne i Svendborg kommune. Andelen af Svendborgs virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er lidt mindre end i både Syddanmark og klyngen.
38 Bilag: 3.1. Årshjul 1.-4 kvartal 2015.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17043/15
39 Årshjul 2015 Borger og arbejdsmarkedsområdet Opfølgning på beskæftigelsesreformen Strategi : Aktiveringsstrategi Kvartal Kvartal Opfølgning på beskæftigelsesreformen Præsentation af årshjul Indledende drøftelser Beskæftigelsesplan 2016(ministermål) Nytteindsats Strategi: Strategi for Bygge-anlæg Virksomhedsstrategi Opfølgning på beskæftigelsesreformen Forventet refusionsreform Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2016 Tilbudsvifte for ikkearbejdsmarkedsparate Strategi: Strategi xxx 3. Kvartal Kvartal 2015 Opfølgning på beskæftigelsesreformen Tilbudsvifte for arbejdsmarkedsparate Beskæftigelsesplan 2016 (Resultatrevision) Strategi: Mentorstrategi
40 Bilag: 4.1. Baggrundsnotat om samarbejde om den fynske virksomhedskontakt Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14
41 Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske udvalgsformænd. Notatet er udarbejdet af en nedsat embedsmandsgruppe bestående af repræsentanter fra Assens, Fåborg- Midtfyn. Kerteminde, Langeland, Nyborg og Odense kommuner.
42 Formål med baggrundsnotatet Formålet med dette notat er, at skitsere argumenterne for et tværgående samarbejde mellem jobcentrene på Fyn, med henblik på større muligheder for tværkommunal rekruttering og optimering af arbejdskraftsudbuddet med fokus på kommende arbejdsopgaver. Notatet vil give et konkret oplæg til hvorledes et sådan fælles tiltag vil kunne koordineres. Herudover vil notatet indeholde et konkret oplæg til et samarbejde mellem jobcentrene inden for byggeog anlægsbranchen. Resumé Koordineringen af et samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn er nødvendig, så al kontakt til de lokale virksomheder foregår professionelt og smidigt, så de får tiltro til jobcentrenes kompetencer og muligheder for at yde kvalificeret vejledning. Centralt for indsatsen er et formaliseret netværk blandt virksomhedskonsulenterne. Kontaktarbejdet foregår stadig gennem det lokale jobcenter, så allerede etablerede og værdifulde kontakter kan fastholdes. Derfor foreslås det, at der udarbejdes et sæt retningslinjer for fordelingen af opgaverne i netværket, så den synlige virksomhedsindsats understøttes af professionel service. I den kommende periode med mange store byggeopgaver vil der eksempelvis kunne opstå situationer, hvor en enkelt arbejdsgiver henvender sig til det lokale Jobcenter med et behov for ansættelse af en større gruppe, hvormed et samarbejde på tværs af kommunegrænser vil give større mulighed for tilsammen, at kunne dække behovet helt. Særligt oplagt er derfor etableringen af et fynsk netværk omkring kontakten til bygge- og anlægsvirksomhederne. Derfor anbefales en indsats med basis i et bredt samarbejde mellem de lokale jobcentre for at kunne i mødekomme de store behov for arbejdskraft, der vil opstå. Af yderligere formål ved et samarbejdende netværk blandt virksomhedskonsulenterne på Fyn er, at der kan igangsættes allerede nu, med en informationskampagne der vejleder virksomhederne til at fokusere på at få skabt de rette kvalifikationer til løsning af opgaverne, så de bliver rustet til at byde ind på de aktuelle opgaver og samtidig skal netværket etablere en emnebank med oversigt over de ledige inden for bygge- og anlægsområdet på Fyn, så der skabes et godt udgangspunkt for rekruttering til virksomhederne. Det fynske arbejdsmarked Udgangspunktet for den fælles fynske del til beskæftigelsesplanerne er, at arbejdsmarkedet ikke kender kommunegrænser. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden kommune for at arbejde der. Det betyder også, at når en virksomhed lukker i én kommune har det indflydelse på ledigheden i andre, lige såvel som det betyder, at når der skabes arbejdspladser eller jobåbninger i én kommune, har det indflydelse på beskæftigelsen andre steder. Nye store opgaver for byggebranchen giver muligheder Frem mod 2020 er der planlagt private og offentlige bygge- og anlægsprojekter for mange milliarder på Fyn. I forbindelse med gennemførelsen af projekterne skabes der i første omgang en række arbejdspladser inden for bygge- og anlægsbranchen og tilknyttede erhverv. Når byggerierne er færdige, vil en del af dem være rammerne for nye vidensarbejdspladser, der kan skabe ny innovation og nye produktionsmuligheder. Derudover forventes det, at den øgede beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsbranchen vil have en 1
43 positiv effekt på beskæftigelsen i andre brancher også, jvf. de beregninger der er præsenteret i Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalgs rapport: Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturændringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov (september 2013). Det er nødvendigt at udnytte de mange investeringer, der foretages over de kommende år, til grundlag for vækst og fremgang på øen og det er en fælles opgave at sørge for flest muligt af de arbejdspladser, der skabes, besættes af kvalificeret arbejdskraft. Sikringen af tilstrækkelig med velkvalificeret fynsk arbejdskraft er derfor en fælles udfordring for jobcentrene på Fyn. En forudsætning for at lykkes hermed er derfor et fælles fynsk samarbejde om den virksomhedsrettede indsats. Den koordinerede virksomhedsservice For at jobcentrene fremover kan komme til at spille en mere central rolle i virksomhedernes rekruttering af nye medarbejdere og dermed få bragt ledige i job, så er det vigtige forudsætninger at: Der skabes en tæt kontakt til og dialog med erhvervslivet Jobcentrene kender det lokale og regionale arbejdsmarked herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer Opnåelse af de bedste vilkår for et bredt samarbejde omkring rekruttering af ledige, grundlægges med et godt samarbejde over hele Fyn og et velkoordineret netværk blandt jobcentrene, så alle sten kan vendes i jagten på beskæftigelse for de ledige samt kompetent arbejdskraft til virksomhederne. Udgangspunktet for et fælles fynsk samarbejde er ønsket om: Levering af en professionel service til virksomheder, så de oplever, at jobcentrenes henvendelser er koordinerede - at det er nemt at samarbejde med jobcentrene, og de får god service og hjælp i samspillet med jobcentrene. En velfunderet strategi og en klar rollefordeling er derfor nødvendig for understregning af, at samarbejdet med Jobcentret omkring rekruttering af nye medarbejdere er lettilgængeligt og meget lidt kompliceret. Ekspertudvalgets rapport anbefaler ligeledes etablering af et samarbejde på tværs af jobcentrene. Hensigten med samarbejdet skal være at opnå One single point of contact (s. 90), hvilket vil gøre samarbejdet mellem virksomheden og jobcentrene mere overskueligt og dermed attraktivt for virksomheden. Forslag til den fremtidige koordinerede virksomhedskontakt Det fynske arbejdsmarked kender, som tidligere nævnt, ikke til kommunegrænser. En virksomhed vil kigge efter den mest kvalificerede arbejdskraft, der ikke nødvendigvis findes i nabolaget, jobsøgende leder efter jobs hvor deres kompetencer kan bruges og blive udviklet, i højere grad end de forsøger at holde sig til eget nærmiljø. Lige så vel søges der mod andre kommuner når der skal handles eller søges engagement eksempelvis i forbindelse med anlægsarbejde. Bidragene til vækst og udvikling krydser således også kommunegrænserne. Derfor er der god basis for en koordineret virksomhedsindsats på Fyn, så der kan drages fordel af den viden som hvert jobcenter besidder og samtidig få bragt ledige i jobs, uanset kommunetilknytning. Udkast til definition af arbejdsopgaver og fordelingen af ansvaret i forbindelse med en koordineret fynsk indsats. 2
44 Det fælles virksomhedsrettede samarbejde kan opdeles i fire hovedområder: 1. Synlige 2. Opsøgende 3. Formidlende 4. Vidensdelende 1) Vær synlig for virksomhederne Der er potentiale for at udbygge og forbedre samarbejdet med virksomhederne og skabe synlighed om jobcentrenes service. En netop offentliggjort undersøgelse om forgæves rekrutteringer som Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført viser mulighederne og fordelene ved yderligere synliggørelse af jobnet.dk. Dette kan bl.a. sikres gennem: Virksomhedsbesøg Udbredelse af viden Fælles årlig job-og erhvervsmesse Fælles årlig uddannelsesmesse Kampagner Fælles virksomhedsrettede materialer og andet markedsføringsmateriale omkring samarbejdet m.v. Virksomhedsindsatsen skal også markeres yderligere, for at vise virksomhederne den professionelle service indenfor rekruttering og vejledning i forbindelse med annoncering af ledige stillinger som kan tilbydes. Den ovennævnte undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen samt Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalgs rapport argumenterer således begge for en øget markedsføring af tilbuddene og undersøgelserne viser både behovet for ydelserne og ønsker efter disse. 3
45 2) Den opsøgende kontakt med virksomhederne Synliggørelsen af jobcentrenes virksomhedsservice skal understøttes af en opsøgende kontakt med virksomhederne. Dermed sættes der ansigt på de lokale kontaktpersoner og allerede etableret samarbejde bliver yderligere cementeret. Den opsøgende kontakt til lokale virksomheder ligger forankret i de lokale jobcentre. Herfra udspringer også lokale samarbejdsaftaler med turist- og erhvervsforeninger, brancheforeninger osv. Det gælder også for samarbejde med forskellige organisationer, som dækker Fyn og Regionen, f.eks. Udvikling Fyn. Det lokale jobcenter er ansvarligt for opfølgning på aftaler. Det lokale jobcenter er ansvarligt for etablering og opfølgning på virksomhedscentre inden for egen kommune. Hvis flere jobcentre er fælles om etablering af virksomhedscentre, er det det lokale Jobcenter som har ansvaret for opfølgning, hvis andet ikke aftales. Det lokale jobcenter er ansvarligt for samarbejde med andre forvaltninger i egen kommune. Kampagner af forskellig karakter, skal være forpligtende for samarbejdet i netværket af jobcentre, med Beskæftigelsesregionen eller et eller flere jobcentre som tovholder på den pågældende indsats. 3) Formidling af arbejdskraft Jobcentrenes virksomhedsrettede kerneopgave er at formidle arbejdskraft og understøtte virksomhederne i deres behov for rekruttering. Formidlingen tilrettelægges altid med udgangspunkt i virksomhedens behov. Det ordremodtagende jobcenter er som udgangspunkt ansvarligt for formidlingsopgaven. Er der tale om større ordrer end det pågældende Jobcenter umiddelbart kan løse, eller er det af andre grunde naturligt at flere inddrages, kan man trække på erfaringer og samarbejde med de øvrige Jobcentre på Fyn og i trekantsområdet. Hertil kommer samarbejdet med Beskæftigelsesregionen. Bistand til udenlandske entreprenører løses af det lokale jobcenter, i samarbejde med de øvrige jobcentre på Fyn og i trekantsområdet I paradokssituationer anbefales det, i ekspertudvalgets rapport, at Beskæftigelsesregionen er ansvarlig for et serviceberedskab, da de har mulighed for dannelse af overblik over et større område. Systematisk, løbende overvågning af infrastrukturprojekter, arbejdskraft og behov udføres af Beskæftigelsesregionen med indberetningspligt fra de lokale jobcentre. Ved større medarbejderreduktioner og behov for varslingspuljer er det, det lokale jobcenter, i hvis område virksomheden ligger, der har ansvaret sammen med øvrige jobcentre der måtte kunne imødese ledige i den forbindelse. 4) Vidensdeling til understøtning af indsatserne, samt samarbejder med andre parter som har indflydelse på opgavens løsen Det koordinerede samarbejde handler også om opnåelse af viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft. Ligeledes handler det om uddannelsesplanlægning for ledige, eks. inden for områder med 4
46 mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det drejer sig ligeledes om en fælles kompetenceudvikling af medarbejdere der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Af eksterne samarbejdspartnere der skal samarbejdes med kan nævnes: Erhvervsskolerne AMU Andre uddannelsesinstitutioner LO og DA A-kasser Der indgås faste aftaler om, hvem der har et særligt ansvar for kontakt, særligt ansvar for opgaveløsningen og hvem som har et formidlings- og videndelingsansvar. Aftalerne formidles til alle i netværket. Det skal desuden være klar enighed om, hvem evt. ændringer i kontaktpersonerne skal indberettes til og hvem der er ansvarlig for at listen bliver ajourført og videreformidlet til netværk. Forankringen tænkes spredt ud på forskellige jobcentre i forhold til særlig interesse, særlig viden og erfaring eller fysisk placering af institution. Rekruttering til Bygge- og anlægsområdet Ekspertudvalgets første forslag i Beskæftigelsesministeriets rapport lyder på: Offensiv virksomhedsservice i jobcentrene og beskæftigelsesregionerne (s.89), så det kan sikres, at ledige får en andel i de mange jobs, der forventes udbudt. De anbefaler derfor, at der oprettes et stående serviceberedskab for virksomhederne i alle jobcentre (s. 90). Anbefalingerne omkring beredskabet er, at de skal kunne servicere bygherrer og virksomheder, der henvender sig, og derudover skal beredskabet også have en opsøgende funktion, med henblik på formidling af den ledige arbejdskraft til de søgende virksomheder. Etableringen af et fynsk tværkommunalt netværk med særlig fokus på mulighederne inden for bygge- og anlægsbranchen er derfor hensigtsmæssig. Jobcentrene på Fyn kan arbejde sammen om at skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet inden for bygge- og anlægsbranchen for at synliggøre ledige jobs og de mange muligheder for ledige, samt for at sikre, at virksomhederne får den rette kvalificerede arbejdskraft. Netværket kan tilbyde virksomhederne rekruttering af deres kommende medarbejder via en fynsk emnebank, hvor alle jobsøgere på bygge-og anlægsområdet vil bliver screenet og optaget i emnebanken for sikring af det bedste match. Et solidt kendskab til den enkelte lediges erfaringer og kvalifikationer er vigtig for at kunne tilbyde virksomhederne den rette arbejdskraft. For at ensarte kompetenceprofilerne for de jobsøgende skal screeningen gennemføres ud fra en fælles skabelon, så faktorerne er ensartede i angivelser. Netværket skal være opsøgende på hele Fyn med udgangspunkt fra det lokale jobcenter, med fælles informationsmateriale, koordinering og erfaringsudveksling. Det kan aftales at udarbejdelse af jobplan kan delegeres til andet jobcenter, eller medarbejder, som administrerer omtalte emnebank, med henblik på smidiggørelse i formidlingen af arbejdskraft. Netværket er tænkt som et forsøgsprojekt, der evt. med de erfaringer der gøres, vil kunne udbredes til andre brancheområder. 5
47 Det foreslås derfor konkret at: 1. der etableres et netværk af virksomhedskonsulenter/jobkonsulenter 2. jobcentercheferne drøfter forslag til fælles kampagner 3. i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner udarbejdes kompetenceudviklingsforløb for virksomhedskonsulenterne/jobkonsulenterne 4. emnebanken inden for bygge/anlæg udfoldes til alle jobcentre, og det vurderes om myndigheden til at udarbejde jobplan skal delegeres På arbejdsgruppens vegne Torben Lønberg Landeland, Dorte Aagaard, Odense. 6
48 Bilag: 4.2. Samarbejdsaftale om virksomhedskontakten Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14
49 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DE FYNSKE JOBCENTRE OM VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Formål/baggrund: Det er en overordnet fælles opgave for jobcentrene på Fyn, at sikre de fynske virksomheder den bedst kvalificerede arbejdskraft. En forudsætning for at lykkes hermed er derfor et fælles fynsk samarbejde om virksomhedskontakten. Udvalgsformændene på beskæftigelsesområdet på Fyn har ønsket, at der indgås en mere formel aftale herom. Udgangspunktet for et fælles fynsk samarbejde om virksomhedskontakten er ønsket om:. Levering af en professionel service til virksomhederne, så de oplever, at jobcentrenes henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcentrene, og at de får god service og hjælp i samspillet med jobcentrene. Aftalen styrker og supplerer det tætte samarbejde, der i forvejen eksisterer jobcentrene imellem. Aftalen træder ikke i stedet for aftaler indgået mellem de enkelte jobcentre men supplerer og giver nye muligheder. DE FYNSKE KOMMUNER/JOBCENTRE ØNSKER AT SKABE DE BEDSTE BETINGELSER FOR VIRKSOMHEDSKONTAKTEN OG SAMARBEJDER DERFOR OM: 1) Rekruttering og formidling af arbejdskraft Jobcentrenes virksomhedsrettede kerneopgave er at understøtte virksomhederne i deres behov for rekruttering. En opgave der ikke altid kan løses af det enkelte jobcenter og derfor skal der sikres en koordineret praksis og klar rollefordeling vedrørende hjælp til arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling. 2) Rekruttering til bygge- og anlægsområdet Der etableres et tværkommunalt netværk med særlig fokus på formidling af ledig arbejdskraft indenfor bygge- og anlægsbranchen. Der udfoldes bl.a. en Emnebank, samt et screeningsværktøj inden for bygge - og anlægsområdet til alle jobcentre. 3) Kompetenceudvikling af ledige. Der tilrettelægges fælles opkvalificeringsforløb/projekter for ledige indenfor områder med arbejdskraftmangel (som eksempelvis Fynboer der gnister på vej mod job i svejseområdet og Byggepladsen ). Der gives tilbud om, at evt. ledige pladser på et givent forløb tilrettelagt af et jobcenter, kan benyttes af andre jobcentre. 4) Uddannelse- og kompetenceudvikling af medarbejdere Der tilstræbes fælles uddannelse- og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Herunder bl.a. deltagelse og udmøntning af KL s ledelsesprogram. Denne aftale skal ses som en overordnet ramme, hvorunder de konkrete aftaler udmøntes via handlingsplaner. Aftalen tages op til drøftelse hvert andet år. Assens Dan Gørtz Faaborg-Midtfyn Mette Frederiksen (A) Carl Jørgen Heide (p) Kerteminde Jens Arne Hansen Langeland Lisa Pihl Middelfart Morten Weiss Pedersen Nordfyn Kim Johansen Nyborg Vibeke Ejlertsen Odense Steen Møller Svendborg Henrik Nielsen Ærø Carl Jørgen Heide
50 Bilag: 5.1. Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - fotos_område_trappen.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61 Bilag: 5.2. Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14
62 NYT P-HUS Ribers Gård HULGADE TOLDBODGADE MØLLERGADE Skitseforslag Gangforbindelse fra Møllergade til Hulgade ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE
63 Indledning På anmodning fra Svendborg Kommune har Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue udarbejdet nærværende skitseforslag imellem p-hus og ny entre ved gågade. Skitseforslaget illustrerer, hvorledes en gangbro og forbindelse med tilgængelighed for alle - fra parkeringshus (Hulgade 6) til Møllergade (gågaden) på toppen af trappen - vil indvirke på området, herunder udformningen af det fremtidige trappeanlæg. Skitseforslaget tager udgangspunkt i dispositionsforslaget: Bakken og Vandet En rejsefortælling i Byens Landskab ( ). FORUDSÆTNINGER Gangbro fra elevatortårn ved parkeringshus (Hulgade 6) og øvrig forbindelse, herunder elevator, til Møllergade skal overholde gældende standarder inden for tilgængelighed, jf. BR 10. Frihøjde over kørearealer skal minimum være 4.5 meter, jf. gældende vejregler Arkitektonisk udformning, landskabelige bearbejdning og anlægsoverslag bygger på følgende kortdata: 1) Landinspektøropmåling (Udført af Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører, dateret d ) af matrikel 283a og dele af 284a. Ud fra opmålingerne er det ikke muligt at fastsætte den nøjagtige sokkelhøjde af Ribers Gård østlige facade (matrikel 286). 2) Fot10 grunddatakort, herunder 0.5 meters højdekurver, der giver en antydning af eksisterende terrænhældninger uden at forholde sig til diverse støttemure, bygninger og vejanlæg. Fot10 har dannet kortgrundlag for de områder, der ligger uden for matrikel 283a og 284a. 3) Etagehøjder, adgangsveje samt placering af elevatortårn er hentet fra længdesnit (tegningsnummer 1.30) af det nye parkeringshus. Disse tegninger er modtaget af Svendborg Kommune og dateret Der er ikke indhentet ledningsoplysninger og eventuelle konsekvenser af eksisterende ledninger er ikke behandlet Ribers Gård er klassificeret i klasse 3 som bevaringsværdigt af Kulturarvsstyrelsen. Det har ikke været muligt at afklare, hvorvidt den foreslåede terrænafvikling omkring sokkel kan godkendes bevaringmæssigt og byggeteknisk. Oplysninger om jordbundsforhold (geoteknik), arkæologi, eller forekomst af eventuel jordforurening er ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt og er derfor ikke vurderet nærmere. 2
64 286 NYT P-HUS RIBERS GÅRD MØLLERGADE HULGADE 283a 284a 283b 282d 282a Matrikelforhold Udsnitsplan 1: a TOLDBODGADE
65 Gangbro og forbindelse med tilgængelighed for alle EKSISTERENDE FORHOLD OG DISPOSITIONSFORSLAG Området for det fremtidige trappeanlæg er kendetegnet ved et større terrænfald fra Møllergade (ca. kt ) mod Hulgade og Toldbodgade (ca. kt. 3.40), dvs. en højdeforskel på meter. Skråningen fremstår i dag grøn og terrænet er sammenhængende på tværs af matrikel 283a (kommunalt ejet) og matrikel 282d (privat ejet). I matrikelskellet findes i dag et plankeværk. Ribers Gård danner hjørnet mod nord og skråningen afgrænses af en støttemur mod adgangsvejen til det eksisterende parkeringstag på Hulgade 6. Dispositionsforslaget, der er udarbejdet på baggrund af det oprindelige 1. præmie forslag i konkurrencen Svendborg Bymidte, tager afsæt i idéen om at skabe et grønt trappeanlæg, der følger skråningens naturlige fald og giver en oplevelse af Svendborgs karakteristiske bylandskab med kirkebakkens højdedrag stejlt over havet. Trappen er principielt opbygget af kanter i varierende bredder, der understøtter skråningens fald og samtidig lægger op til ophold. Større og mindre belagte flader, hvor der er gode solforhold, danner rammerne for rekreation, midlertidige aktiviteter og udsigtsplateauer. Nyt P-hus og adgangsforhold Det foreslåede p-hus med indkørsel på 1. etage mod vest kræver at ankomstvejen har en bredde på omkring 6 meter. Dette medfører, at den eksisterende støttemur, der i dag tager terrænet mod syd og vest, skal erstattes af en ny støttemur og vejen laves bredere. Den nye støttemur vil evt. kunne begrønnes eller kunstnerisk udsmykkes. ARKITEKTONISK OG TEKNISK BESKRIVELSE AF GANGBRO, ELEVATOR OG FORBBINDELSE For at skabe en tilgængelig forbindelse, der overholder gældende standarder, og som holder sig inden for matrikel 283a, 284a og dele af 286, er det nødvendigt med to elevatorer (en i forbindelse med P-huset og en i forbindelse med selve trappen) samt en gangbro. Elevatoren ved P-huset forbindes med trappen via en gangbro, der leder over mod den østlige facade af Ribers Gård. Adgangsvej til P-hus, Gangbro og frihøjde I forhold til at opnå en frihøjde på 4.5 meter skal underkanten af gangbroen være i kt Tagetagen har en gulvkote på Det er en niveauforskel på 1.14 meter, som skal medtænkes i udformningen af elevatoren, der skal have et ekstra stop. Gangbroen har en længde på ca. 16 meter og værnhøjde på 1.20 meter. Elevator og støttemur Elevator og rampe i forbindelse med trappen placeres mod syd som afgrænsning mod matrikel 282d. Elevatoren skal have en løftehøjde på 3.5 meter og derfor være lukket i form af en skakt. Elevatoren måler indvendigt 1,4 m i dybden og 1,1m i bredden. Selve elevatortårnet har en højde på omkring 6 meter og foreslåes udført i beton. Elevatorskakt og tilhørende to plateauer anvendes som støttemur i forhold til terrænet mod syd. Det øvre plateau er forbundet med rampeforløbet, der kobler op til Møllergade, mens det nedre plateau løber hen langs den østlige del af Ribers Gård og er forbundet med gangbroen. Rampe og mur Forbindelsen ned mellem de eksisterende bygninger fra Møllergade etableres som 3 ramper af 10 meter med en hældning på 50. I forbindelse ramperne og som afgrænsning til de eksisterende bygninger laves to mure, der har en beskyttende og samtidig æstetisk funktion. Ribers Gård Sokkelhøjde og underkanten af bindingsværket på Ribers Gård varierer betydeligt: Soklen starter i kt , øst for den bygning, der rives ned, mens den formodentlig ligger i kt på det sydøst-vendte hjørne og længere nede på den østvendte side. Bindingsværkets underkant varierer fra omkring kt mod syd til kt mod øst. Gangbroen har en underkant på kt (krav til frihøjde), hvorfor den ligger højere end selve soklens underkant mod øst, se snit p. 7. Hvis der er krav om friholdelse af soklen, pga fredningsbestemmelser eller byggetekniske hensyn, kræves en form for lavning med afvanding. Hvis det byggeteknisk er muligt og tilladt i forhold til fredningsbestemmelser anbefales en løsning, hvor gangbro og plateau føres helt ind til soklen. I forbindelse med den sydlige facade vil den nye beskyttende mur på det første stykke efter det nedrevede bygning være højere end selve soklen. 4
66 8.92 Adgang tagetage Adgang 1. etage 7.24 Elevatortårn P-hus Gangbro Ny Støttemur (parkeringshus) 3.60 Ankomstplateau 3.42 Ny Støttemur (parkeringshus) Ny støttemur og værn Overkant sokkel kt Ny støttemur i forbindelse med ramper Rampe 50 Rampe 50 Repos Repos Ny støttemur i forbindelse med ramper Overkant sokkel kt Overkant sokkel kt Overkant sokkel kt Rampe Ny støttemur og Værn Opholdsplateauer Adgang mellem elevatorer Ny Støttemur og Værn Elevator Ny Støttemur og Værn Eksisterende støttemur Gangbro og 2 elevatorer Udsnitsplan 1:200 5
67 SNITLINIE Overkant elevator kt Indgang/Udgang elevator Overkant værn kt Repos kt Ny Mur i forbindelse med ramper kt Repos kt Repos kt Møllergade kt Indgang/Udgang elevator kt Rampe 50 Rampe 50 Rampe 50 2m 10m 1.5m 10m 1.5m 10m Forbindelse mellem de to elevatorer 3m Første kant fra Hulgade/Toldbodgade kt Trappe, Elevator og Rampe Snit 1:200 6
68 SNITLINIE Overkant elevator kt Indgang/Udgang elevator kt Indgang/Udgang elevator Overkant gangbro kt kt Gulv tagetage kt Underkant gangbro kt kt kt Start mur på det laveste angiveligt kt Sokkel Angiveligt kt SNITLINIE Gulv 1. sal kt.7.24 Afgangsvej under gangbro kt.6.93 Støttemur Kant og værn Forbindelse til elevator Støttemur og værn Grønt mod Ribers Gård med afvanding Gulv stue kt Parkeringshus, Gangbro og Ribers Gård Snit 1:100 7
69 ARKITEKTUR OG ÆSTETIK De to elevatorer samt gangbroen vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til det arkitektoniske udtryk, som er fremstillet i dispositionsforslaget. Elevatorskakten ved trappen, de tilhørende plateauer, samt støttemure opdeler skråningen i to dele defineret af matrikelskellet, hvilket er uheldigt i forhold til helhedsindtrykket af en samlet bakke. Elevatorskakten fremstår som et fremtrædende element i landskabet og skaber et skyggefuldt område på trappen, hvor der ellers ville være gode solforhold og rart at sidde. Den høje støttemur i forbindelse med adgangsvejen til p-huset giver ligeledes en markant barrierer, ligesom mødet med Ribers Gård, hvor soklen visse steder bliver skjult på afstand er uheldig set ud fra et arkitektonisk synspunkt. En evt. friholdelse af soklen vil kunne løses ved konsekvent at arbejde med en respektafstand. Dette areal vil kunne tænkes blågrønt, evt. som en egentlig vandrende. 8
70 ELEVATOR kt Overkant værn kt kt Møllergade kt kt Eksisterende vej kt Terræn privat matrikel kt Elevator kt Selvstændig mur foran sokkel på Ribers Gård ADGANG MELLEM ELEVATORER Murværk omkring kt Murværk Ribers Gård omkring kt Værn kt Overkant støttemur kt GANGBRO ELEVATOR Underkant gangbro kt Værn kt Eksisterende vej kt kt Trappe med gangbro og elevator Opstalt 1:100 9 kt Gulv stue kt. 3.70
71 ALTERNATIV MED RAMPER I STEDET FOR ELEVATOR Alternativet til at lave en elevator i forbindelse med trappen er at udligne niveauforskellen via ramper. Et rampeanlæg vil kunne understøtte indtrykket af en samlet grøn bakkeløsning, hvor terrænet kommer til syne imellem husene i byens skråning, sådan som byens profil er skildret på mange billeder. Det kræver imidlertid, at store dele af matriklen 281a (i dag privatejet) kan inddrages og terrænreguleres med eventuel mageskifte etc. Om det overhovedet er muligt ved vi ikke, hvorfor denne model kun er skematisk tegnet og ikke prissat. En reference kan være SEBs grønne bymile i København af SLA. Desuden har rampeanlægget, ligesom det skitserede forslag, også nogle udfordringer i forhold til mødet med Ribers Gård. Dertil vil der være udfordringer i mødet med den eksisterende støttemur matrikel 281a (Toldbodvej 1A). Rampeanlægget har i den viste udgave en samlet længde på omkring 120 meter 10
72 Adgang 1. etage 7.24 Elevatortårn P-hus Gangbro Ny Støttemur og værn (parkeringshus) Ankomstplateau Ny Støttemur og værn (parkeringshus) Støttemur og Værn Opholdsplateau Opholdsplateau Ny støttemur i forbindelse med ramper Rampe Rampe 50 Repos Repos Ny støttemur i forbindelse med ramper Rampe Eksisterende støttemur i kt hæves til kt PRINCIP FOR TRAPPE MED RAMPE Udsnitsplan 1:200 11
73 Opsummering På baggrund af skitseforlaget kan følgende konkluderes: Det er teknisk muligt at etablere en tilgængelig gangforbindelse. Det er vanskeligt at klare terrænafviklingen omkring Ribers Gård dele af eksisterende sokkel vil blive skjult af trappeanlæg, hvilket giver nogle byggetekniske udfordringer. Gangforbindelsen bør indpasses i bakkens samlede grønne udtryk med enkle lyse belægningsflader, der ligger smukt og velplaceret imellem en varieret grøn beplantning af græsflader, lave græsser med buske og større træer. Opholdspladser og pauser indbygges i bakkens forbindelse. Gangforbindelsen anslutter til trappen i et plant ophold. Til den viste løsning anbefaler vi, at der stilles arkitektoniske krav til kvaliteten og udformningen af både den endelige gangforbindelse og elevatortårne, så forbindelsen til havnen kan bliver indbydende og oplevelsesrig, og så forbindelsen opnår et samlet udtryk, der imødekommer den bærende idé i konkurrenceforslaget for Svendborg Bymidte om at den nye forbindelse skal fremstå som en samlet bakke. 12
74 Bilag: 5.3. Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse_Anlægsbudget.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14
75 Svendborg Bymidte Skitseforslag: Gangforbindelse fra Møllergade til Hulgade, ANLÆGSOVERSLAG Bygningsdel Beskrivelse Pris Gangbro Stålbro m. 16 m frit spænd Støttemur Ekstra højde på støttemur omkring indkørsel til p-hus - ca. 60 lbm á 2,5 m gns højde Støttemur Ny støttemur langs Ribers gård - ca. 18 lbm á 2,5 m gns højde Støttemur Ny støttemur v/ elevator - ca. 8 lbm á 2,5 m gns højde Støttemur Ny støttemur mod privat friareal - ca. 26 lbm á 4 m gns højde Støttemure Nye støttemure langs rampe til Hulgade - ca. 75 lbm á 2,5 m gns højde Jordfyld Opfyld under rampe og opholdsplateauer - ca m Værn Værn på støttemure - i alt ca. 110 lbm Elevator Elevatorskakt og elevator Uforudseelige udgifter - 25% Total, ekskl. moms Noter: a) Det forudsættes, at der etableres ny støttemur for at sikre ny indkørsel til parkeringshus b) Det forudsættes, at ny elevator i parkeringshus etableres i nødvendig højde for tilslutning til gangbro ØVRIGE UDGIFTER Emne Beskrivelse Pris Geotekniske undersøgelser Jordforureningsundersøgelser Opmåling Rådgiverhonorar projektering Rådgiverhonorar tilsyn Uforudseelige udgifter - 15 % Total, ekskl. moms Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue 1/1
76 Bilag: 5.4. powerpoint_ebt Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14
77 Den Grønne Tråd
78
79
80 alle Scenarie 1 Den oprindelige præmis Møllergade-øverste plateau gående ikke tilgængelig for bevægehandicappede
81 alle alle Scenarie 2 Gangbro mellem P-hus og opholdsplateauet gående ikke tilgængelig for bevægehandicappede
82 alle alle Scenarie 3 Gangbro og trappelift mellem P-hus og Møllergade gående og bevægehandicappede (lift langs gavl) ikke tilgængelig for bevægehandicappede
83 Bilag: 6.1. Hvidbog i forudgående høring Gambøt.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4685/15
84 Hvidbog Ideer og bemærkning fra høring for ud for planlægning af Gambøt værft/thurø Bund Marina til boligformål. Den videre kommuneplan- og lokalplanproces Acadrenr: 14/ december 2014 Status: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget har på møde d. 11. september 2014 besluttet at afholde høring for ud for stillingtagen til den videre planlægning. Høringen tager udgangspunkt i en omdannelse af værftområdet til boligformål. Der er afholdt en 4 ugers høring fra 23. september til 23. oktober 2014 med borgermøde den 8. november Der er modtaget svar fra 20, hvoraf nogle repræsenterer flere beboere/brugere i området. Indkomne ideer og bemærkninger i resumé i stikordsform se bilag med alle bemærkninger indscannet: Kulturarv Fiskehytterne er unikke og vigtig kulturarv Fiskerierhverv mod vest skal respekterer lejeaftaler mm. Levende erhvervskulturarv Fornemmelsen af Thurøs gammel by er forsvundet i takt med, at alle grønne pletter er blevet bebygget. Lokalplaner stiller ikke krav om bevarelse af øens karakter. Gambøt bør bevare sin sjæl Bedste løsning at fastholde områdets erhverv med tilknytning til det maritime + ishus og småbutikker for vandsport Gambøt har en enestående historie og bevaringsværdigt miljø, som er en stor attraktion for Svendborg Bevaring af suttetræet Autentisk maritimt miljø bør bevares for eftertiden Det er vigtigt at bevare Gambøts havnemiljø og under ingen omstændigheder omdanne det til et boligområde Nye anvendelser og behov bolig, maritime erhverv, turisme, sejlsport, broanlæg etc. Forsat værftsinteresse med reparation af både Forsat sejlklub og havnedrift med opbevaring af både i hallerne Ok med boliger, blot de ikke bliver højere end nuværende haller og de ikke bygges for tæt på kajkanten Småerhverv med maritim tilknytning
85 Oure Idrætshøjskole, Kajakklub, Riggerværksted, toilet og badeforhold for området Boliger bør bygges ind i skrænt for at opnå så stort offentligt tilgængeligt kajområde som muligt Boligbebyggelse hører ikke hjemme her Haller kan nemt fjernes medens betongulvet ikke behøves, men kan tjene til opbevaring af både Åndehul for sejlsport med brug af rampefaciliteter og parkering Center for igangsættere 40 børn og unge er aktive i Thurø Sejlklub og de mangler plads til aktiviteter Boligbyggeri med nye beboere kan få området til at skifte karakter og oprindelige brugere skubbes ud. Marinaen med 150 pladser kan udbygges Tvivlsom om der er kundegrundlag til luksusboliger, når andre lignende projekter ikke er blevet til noget eller er endt som lejeboliger Anlæg en havnepark OK med boliger blot ikke i det skitserede antal Thurø Sejlklub er indstillet på at erhverve område A for at tilfredsstille ønsket om nye aktiviteter for unge Sejlercentrum med flere servicerende muligheder for de maritime aktiviteter Offentligt formål for kajnære arealer, kommunal overtagelse Sikring af kajnære arealer til sikring af offentlig adgang langs vandet og til broerne Svendborg kommune bør købe arealet og anvende området til maritime anlæg Trafik, adgangsvej Vejene er ikke blevet udbygget i takt med øget bebyggelse på Thurø Øget trafik med nye boliger samt broernes drift som bådepladser vil forsat genererer trafik især forår, sommer og efterår. Gambøtvej må udvides til 2-sporet trafik Spunsning så skrænt ikke skrider ud ved fiskehytterne Stiforbindelser skal sikres unikt med sti helt til røgeriet Vejene på Thurø kan slet ikke bære den øgede trafik ved yderligere boliger Arkitektur, krav om kvalitet, tilpasning Nybyggeri bør være tilpasset, som sorte Fiskehytter med stråtag eller tagpap Skrappe krav til lokalplanens bestemmelser for kommende byggeri, form og materialevalg mm Diverse Ulovlig opfyldning, manglende tillid til ejeres intentioner og garantier mod skader under byggeri, da hytter ikke kan forsikres. Der er stadig forureninger under grund, hvor boliger ønskes bygget Godt naboskab med eksisterende værft Sobert og velorienterende borgermøde Krav om miljøvurdering og ikke kun en screening
86 Det passer ikke at alle aktiviteter er flyttet til Frederiksøen der foregår stadigvæk oplagring af både i hallerne som før Rampe til bådoptagning bør bevares og udbygges Det videre planforløb På baggrund af indkomne ideer og bemærkninger fra borgere samt Byg, Plan og Erhvervs opsamling og vurdering af disse skal udvalget for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalg tage stilling til den videre planproces: Ønske nye anvendelsesbestemmelser for området med udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen? Indhold og målsætning for et lokalplanforslag? Der skal tages stilling til om gældende lokalplanen i sin helhed skal afløses af ny lokalplan eller kun dele heraf? Det bemærkes, at der som en del af en større aftale om forhold på Frederiksø, er indgået en aftale mellem grundejer og kommunen om, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag grundejers ejendom Thurø Bund Marina senest ½ år efter aftalens indgåelse d. 17. januar Denne aftale er i en periode på 1-2 mdr sat i bero, indtil der fandtes afklaring af miljøforhold på havne- og kajarealerne ved værftet. Med udgangspunkt i krav fra Kystdirektoratet og Svendborg Kommune er de nødvendige miljøforanstaltninger gennemført og klarmeldt i oktober Planafdelingen har gennemgået og systematiseret de indkomne ideer og bemærkninger således at de emner, der omhandler overordnede spørgsmål på kommuneplanniveau, samles under følgende hovedemner: Hvilket behov er der for boliger i Gambøt, hvor mange og hvilken type i så fald? Fastholdelse af Gambøts værftsfunktioner og maritime kulturarv Udvidelsesmuligheder for Lystbådehavn og klubfaciliteter Fastholdelse af aktive erhvervsfiskere i vestligste område A Sikring af de kajnære arealer som offentligt rum med adgang til kysten og med mulighed for sammenkædning af stisystemer Fremme af den blå turisme med fx ferielejligheder. Øvrige ideer og bemærkninger af mere detaljeret karakter henvises til den kommende lokalplanproces. Planafdelingen har til brug for den politiske vurdering opstillet og beskrevet alternativer for Gambøts fremtid. I korte kommentarer vurderes de planlægningsmæssige fordele og ulemper samt de evt. økonomiske konsekvenser for kommunen: Alternative udviklingsmodeller: 1. Alternativ: Status Quo. Her fastholdes den gældende planlægning for tungt erhverv og rekreative formål primært til maritime formål. Ved dette valg lægges der vægt på at Gambøt forbliver et af 3 erhvervsområder i kommunen med en placering direkte ud til kysten/havet, hvor planlægningen sikrer mulighed for værftserhverv. ( Frederiksø, Walsteds værft og Gambøt )
87 Konsekvenser: + Planlægningsmæssigt status quo, betyder at områdets fremtid låses fast til bådeværft med dertil hørende aktiviteter samt stejleplads, bådeoplæg, sejlklub vil kunne forsætte inden for deres nuværende afgrænsninger + Kulturarvsværdierne omkring fiskerhytter og stejlepladsen beskyttes i lokalplanens bestemmelser - Status quo kan ikke i sig selv sikre ikke en fortsat værftsaktivitet. Såfremt ejer ikke ønsker selv at drive værftet eller der ikke findes andre købere til området vil området og bygningerne i yderste konsekvens gå i forfald og kan ende med afspærring. - Ved beslutning om omdannelse skal tages i betragtning, at fravalget af nuværende plangrundlag vurderes at være en irreversible beslutning ligesom muligheden for at finde et ligende sted for maritimt erhverv ikke vurderes som en realistisk mulighed. - Kommuneplanen angiver en bredere anvendelse for mellemtungt erhverv men den er i lokalplanens anvendelsesbestemmelser præciseret som kun værftsformål. Herfra kan der ikke dispenseres. - Lokalplanen giver ikke mulighed for at bygge boliger på værftsområdet ligesom der vil være meget begrænsede muligheder for at udvide lystbåde og klubfaciliteter på land og begrænsede muligheder for at øge pladsen og adgangen til de kajnære arealer. Økonomi for kommunen Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen 2. Alternativ: Blandet bolig og erhvervsformål og rekreativ anvendelse. Blandet bolig og erhverv udløser ændring af kommuneplanen Der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen efterfulgt af en ny lokalplan. Dette giver mulighed for at justere på anvendelsesbestemmelser og dermed imødekomme nye ønsker. Konsekvenser: + blandet bolig- og erhverv betyder mulighed for fleksibel, mangfoldig og robust planlægning som kan opfange forandringer over tid + anvendelsen kan rumme bolig- og serviceerhvervsformål, såsom privat og offentlig service, administration, butikker, liberale erhverv, hoteller, undervisning og værksted. Der må her kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). + der vil kunne etableres ferieboliger i forbindelse med cafe eller lignende, som overholder sommerhuslovens krav om servering af et måltid. + der vil kunne etableres maritime småbutikker, klubfaciliteter etc. + adgangen til kajarealerne vil kunne forbedres - Værftsformålet vil også for dette alternativ med al sandsynlighed forsvinde i sin nuværende form for stedse eller højst kunne forsætte i begrænset målestok grundet støjkrav i forhold til nærmeste bolig. - Boliger med nytilflyttere indeholder altid en iboende mulighed for øget fremmedgjorthed i forhold til de nuværende aktiviteter Økonomi for kommunen
88 Øget tilgængelighed for de kajnære arealer skal vurderes i forhold til planlovens bestemmelser om evt. kommunal overtagelsesforpligtigelse. Der skal foretages en uvildig vurdering af ejendommens værdi i handel og vandel. 3. Alternativ - Værftsområdet omdannes til boligformål og rekreativ anvendelse. Konsekvenser: + Boligernes beliggenhed vil gøre dem meget attraktive, men især fordi der i forvejen er et aktivt sejlsports og havnemiljø. + Såfremt nye boliger bygges ind i eller tættere på skråning end først skitseret vil der blive mulighed for et større frit areal mellem boliger og kajkant. Arealet kan evt. erhverves af kommunen. - Der stilles spørgsmål til om der er et marked for sådanne kystnære boliger med henvisning til at kommunen i 2011 udarbejde lokalplan 523 med mulighed for lignende boliger ved Myrehøjvej. Lokalplanens muligheder her er ikke realiseret. - Omdannelse af hele værftsområdet til boligformål betyder at én af de meget få tilbageblevne erhvervsarealer med direkte tilknytning til vandet vil forsvinde for stedse, da der ikke er udsigt til at nye arealer med samme status kan gennemføres andet sted i kommunen. Hermed vil Svendborg Bys image, som maritimt fyrtårn forringes. Det er netop det arbejdende maritime erhverv, der i samklang med kulturmiljøet, som gør området det noget unikt og særligt attraktivt. Økonomi for kommunen Øget tilgængelighed for de kajnære arealer skal vurderes i forhold til planlovens bestemmelser om evt. kommunal overtagelsesforpligtigelse. Der skal igangsættes en uvildig vurdering af ejendommens værdi i handel og vandel. 4. Alternativ: Kommunen køber hele værftsområdet. Konsekvenser: + Kommunen køber sig yderligere planlægningstid og kan afvente at der opstår nye muligheder, hvor aktiviteten knytter sig til maritim virksomhed, Blå turisme der tiltrækker lystfiskere, dykkere og sejlere etc. + Kommunen er i henhold til kommuneplanens retningslinjer og planloven, som minimum forpligtet til at fastholde eksisterende stier og adgange til kysten. Ved evt. erhvervelse af kajnære arealer kan der ske en omlægning af stiforbindelser og der vil kunne ske en forbedring af stiernes tilgængelighed og muligvis også for handicappede. Den større plads kan skabes som foreslået ved at bygge ind i skrænten. + Ved kommunens videresalg af areal kan der stilles vilkår om forudgående projektbeskrivelse for projektets tilpasning af Gambøts unikke miljø Økonomi for kommunen Udgifter til erhvervelse, som først på sigt giver indtægtsmuligheder ved evt. salg Der bør foretages en uvildig vurdering af arealernes værdi i handel og vandel
89 Planafdelingens anbefaler, Kommuneplanniveau: - At der i valg af løsning for Gambøts/Thurø Bunds fremtid lægges vægt på områdets unikke maritime kulturarv og aktive maritime anvendelser, - At såfremt der vælges mulighed for nye boliger eller nye anvendelser, at dette sker i omfang, arkitektur og placering tilpasset stedets særlige kvaliteter. - At en ny lokalplan som helhed erstatter gældende lokalplan med mulighed for justeringer af rekreativt områdes størrelse Lokalplanniveau: - at lokalplanens bestemmelser sikrer de rekreative formål for lystbådehavn, fiskehytter med stejleplads og område for aktivt erhvervsfiskeri - At såfremt der vælges mulighed for boligbyggeri skal dette ske med særlig hensyntagen offentligt adgang og frirum langs kajkant, fx ved byggeri tæt på skråning - At der stilles særlige krav til kvalitet i arkitektur, materialevalg og farvevalg - At nybyggeri skal højvandssikres - At der findes en afpasset og trafiksikker løsning på adgangsforholdene
90 Bilag: 7.1. Hvidbog - foroffentlig høring -11dec2014.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4673/15
91 Hvidbog Ideer og bemærkning fra høring for ud for planlægning af område til boligformål ved Rantzausminde Efterskole. Den videre kommuneplan- og lokalplanproces Acadrenr.: 14/ december 2014 MOC Status Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget har på møde den 12. juni 2014 besluttet at afholde en høring for ud for stillingtagen til den videre planlægningsproces. Høringen afholdtes med udgangspunkt i en omdannelse til boligformål. Høringen afholdtes fra 23. september til 23. oktober 2014 med borgermøde den 29. september Kommunen har modtaget 7 svar, hvoraf nogle repræsenterer flere beboere i området. Indkomne ideer og bemærkninger i resumé se bilag til dagsorden med alle bemærkninger indscannet: Kommunen bør købe skolen Kommunen bør genoverveje at købe skolen for at sikre Rantzausmindeskolens udvidelsesmuligheder i fremtiden ligesom der er mange forskellige institutioner i området, som kan have eller vil få behov for sådanne arealer til udvidelse af deres aktiviteter. Områdets boldklub anvender også skolens fodboldbane i dag. Der peges på, at heldagsskolen på Juulgårdsvej har trængselsproblemer og derfor vil kunne gøre brug af både værelser, eksisterende køkken og spisesal. Så kunne Egense Husflidsskole beholde lokalerne på Juulgården og spejderne, der nu kun råder over en skurvogn, kunne geninstalleres i Juulgården. Pensionisterne og husflidsskolen kunne igen få plads i Juulgården De mange store og mindre møderum på efterskolen vil kunne bruges af en bred vifte af borgere og foreninger. Efterskolens køkkenfaciliteter med tilhørende spisesal, gymnastiksal, møde- og foredragsrum kunne tages i brug til gavn for nærområdet. Der kunne etableres lejrskole, daglejeskole og der kunne etableres biologifaciliteter til gavn for skoler og børnehaver. Efterskolens faciliteter er oplagte, som lejrskole med sportsplads og nærheden til de offentlige skove i området. Er der brug for yderligere boliger i området? Der står mange boliger til salg i området.
92 Yderligere boliger i området vil svække mulighederne for salg af grunde i Tankefuldprojektet. Så spørgsmålet er om der overhovedet er behov for nye boliger i Rantzausmindeområdet? Åben lav bebyggelse med grøn kile og sikring af stiforløb Rantzausminde Børnehave er en idrætsbørnehave og gør ugentlig brug af fodboldbanen ved efterskolen. På vej til fodboldbanen løbes via Katrinevænget og igennem Mira Mara skoven. Der løbes ofte videre ad det offentlige stisystem og skovene i området. Disse muligheder ønskes opretholdt ligesom der anmodes om alternativt grønt areal til børnehaven, såfremt der bygges boliger på sportspladsen. Der er mange lokalmiljøer og grønne fællesarealer i Rantzausminde, som kendetegner og gør området attraktivt at bo i. Derfor bør der også for dette område sikres en grøn kile i sammenhæng med Mira Mara skoven, Rantzausminde skole og de øvrige offentlige skove, ligesom der bør sikres plads til fælles grønne arealer til fælles aktiviteter. Ved at fastholde en grøn kile gennem området kan bebyggelsesprocenten halveres og komme i overensstemmelse med den ringe kapacitet som vejadgangen til området har mulighed for. Såfremt ny bebyggelse fastholdes, bør der ikke tillades byggeri i flere etager på grund af indkiksgener for tilstødende parcelhuse. Der bør bygges i ét plan, som er kendetegnet for Rantzausmindeområdet Adgangsvejen er af dårlig beskaffenhed Efterskolevej er ret smal og oversigtsforholdene ved udkørsel til Rantzausmindevej er ligeledes dårlig. Cykelsti i vestlig retning ender netop her og der opstår farlige situationer i den forbindelse. Der er forslag om ensretning og udkørsel via Aninevej eller via Herman Nielsens Vej. Der bør ikke etableres nye vejadgange til den i forvejen trafikerede Rantzausmindevej. Bevaring af bebyggelse Der henvises i mange af høringssvarerne til den eksisterende bygningsmasses anvendelighed til andre formål. Høj grundvandsstand Der oplyses om høj grundvandstand på sportspladsen, som ofte står med blankt vand efter regn. Naboerne forudser, at der vil opstå oversvømmelser på deres grunde, såfremt der bygges på sportspladsen. Derfor skal sikres areal til regnvandsbassin. Asylcenter Efterskolen vil være en oplagt mulighed til anvendelse som asylcenter. Her forefindes alle nødvendige faciliteter.
93 Endvidere vil en sådan anvendelse give kommunen et tidsmæssigt pusterum til at finde den rigtige løsning for, hvad der skal ske med områdets på sigt og ikke som nu, kun en servicering af investor. Det videre planforløb Planafdelingen anbefaler, at udvalget tager stilling til Om der evt. skal ske en kommunal erhvervelse af hele eller dele af området til offentlige formål Om der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen som muliggør boligformål Og såfremt tillæg besluttes, at der tages stilling til lokalplanforslagets indhold til boligformål med vægt lagt på at der skabes mulighed for en variabel boligbebyggelse bestående af både tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. en sikring af et sammenhængende stisystem med forbindelse til eksisterende stisystem en sikring af en grøn kile gennem lokalplanområdet med forbindelse til Mira Mara skoven At der sikres en trafiksikker vejadgang via Efterskolevej til Rantzausmindevej.
94 Bilag: 8.2. Kommuneplantillæg pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4583/15
95 Tillæg nr , blandet bolig- og erhvervsformål og offentlige formål i form af byrum Kommuneplan for Svendborg Kommune Med dette tillæg ændres gældende kommuneplanramme E1.927, O4.567 og O2.703, så rammerne for lokalplanlægningen ændres til: C1.974 Blandet bolig- og erhvervsformål ved Gudme gl. rådhus, Gudme og O5.975 Offentlige formål i form af byrum. Rammeområderne E1.927, O4.567 og O2.703 er vist på kortbilag 1. De nye rammer C1.974 og O5.975 er vist på kortbilag 2. Indhold Tillæg C1.974 og O5.975 skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen og lokalplanens bestemmelser. Ny bestemmelser for lokalplanlægning Plannavn C1.974 Blandet bolig- og erhvervsformål ved Gudme gl. rådhus, Gudme. Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og serviceerhvervsformål, såsom privat og offentlig service, administration, butikker, liberale erhverv, hoteller, undervisning og værksted. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Herudover kan der tillades kollektive anlæg, institutioner og kulturfunktioner, som er forenelige med anvendelsen som blandet bolig og erhverv. I lokalplaner skal den nærmere erhvervsanvendelse specificeres. Zonestatus Byzone Bebyggelsesprocent 30 % Etageantal 2 Bygningshøjde 8,5 meter Plannavn Områdets anvendelse O5.975 Offentlige formål i form af byrum. Områderne skal anvendes til blandede byrum, såsom torve, pladser, parkering, promenade, og andet som er beregnet til gående, stående eller siddende ophold. Områderne skal så vidt muligt friholdes for bebyggelse. Dog kan der i nødvendigt omfang opføres de for arealets anvendelse fornødne bygninger og anlæg. Der skal sikres offentlig adgang gennem området Zonestatus Byzone Bebyggelsesprocent - Etageantal - Bygningshøjde -
96 Miljøvurdering Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planerne i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at projektet ikke påvirker omgivelserne i en sådan grad at der stilles krav om udarbejdelse af miljøvurdering af planforslaget. Miljøscreeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med lokalplanforslag nr. 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme. Vedtagelsespåtegning Kommuneplantillægget er vedtaget til offentlig høring af Svendborg Byråd, XXX Offentligt bekendtgjort, jf. planlovens 30 på XXX
97 Kortbilag 1. Eksisterende kommuneplanrammer Kortbilag 2. Tillæg C1.974 og O5.975
98
99 Bilag: 8.3. Miljøscreening for lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4577/15
100 Miljøscreening af lokalplan Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. For at bestemme hvorvidt indvirkningerne ved en lokalplan er af en sådan karakter foretages en miljøscreening Indledningsvis undersøges det om lokalplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af lokalplanen, er beliggende inden for eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Er en af disse to betingelser opfyldt skal der gennemføres en miljøvurdering. Hvis der er tale om planer, der fastlægger mindre områder på lokalt plan, eller alene indeholder mindre ændringer af sådanne planer, skal der dog kun gennemføres miljøvurdering, såfremt det antages, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved screening beskrives lokalplanens karakteristika, kendetegnene ved området og hvilken påvirkning planen vil påføre området. Karakteristika ved tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag 592 for et område til boliger, erhverv og offentligt formål ved Kirkegade og Søndergade, Gudme. Aktiviteternes beliggenhed, art og størrelse: Lokalplanen og tillægget omfatter et ca m2 stort areal ved det gamle rådhus i Gudme beliggende mellem Kirkegade og Søndergade. Planerne skal sikre at de overflødiggjorte bygninger skal kunne anvendes til blandet bolig, erhverv og serviceformål samt sikring af åbent offentligt grønt område. Lokalplanen giver mulighed for ca. 3 åben-lav parcelhuse og og ca. 10 tæt-lav som rækkehusbebyggelse. Eksisterende stort grønt areal mellem det gamle rådhus og Kirkegade sikres som fælles park-areal til offentlige formål uden byggeri, men med mulighed for rekreative aktiviteter. Der må bygges i max 2½ etager og max 8,5 m i højden. Nye vejadgange sker som privat fællesvej tilsluttet eksisterende kommunale veje. Planernes indflydelse på andre planer, herunder planer der indgår i et hierarki: Kommuneplan Der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen 2013/13, som ændrer eksisterende rammer fra serviceerhverv og offentlige formål såsom institutioner, skoler og institutioner til i fremtiden at være områder med blandet bolig- og erhverv og offentligt formål byrum med park. Spildevandsplan Området er fælleskloakeret og skal separatkloakeres i fremtiden. I den vedtagne spildevandsplan er befæstigelsesgraden 20. Hvilken relevans har planen eller programmet for gennemførelsen af anden miljølovgivning:
101 Svendborg Kommune har screenet lokalplanområdet og vurderer samlet at lokalplanforslaget ikke medfører en beskadigelse af yngle- eller rasteområder for generelt beskyttede arter jf. habitatdirektivets bilag IV. Lokalplanens område er beliggende inden for kirkebeskyttelsesområder. Lokalplanens byggemuligheder vurderes ikke at påvirke omgivelserne væsentlig idet byggehøjden ikke overskrider 8,5 m og at indsigten fra det åbne land forbliver uændret. Friluftsmæssige interesser: Lokalplanen sikrer at området foran det gamle Gudme Rådhus forbliver et åbent grønt areal med offentlig adgang. Trafik og trafiksikkerhed Planernes ændrede arealanvendelse og realisering af disse vurderes ikke samlet at betyde en øget påvirkning af omgivelserne, idet trafikken vil blive spredt over 3 forskellige vejadgange. Drikkevandsinteresser: Lokalplanen indeholder ikke bymæssige formål der vil være i strid med drikkevandsinteresser (OSD-område) i området. Kendetegn ved området Værdien og sårbarheden af det område, der kan blive berørt. Herunder; særlige karakteristika, naturtræk og naturarv samt graden af intensiv arealudnyttelse: Lokalplanområdet ligger tæt på kendte kulturarvsinteresser og kirke fund. Planen respekterer beskyttelsesinteresserne. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Kendetegn ved lokalplanens påvirkninger på området Påvirkningens sandsynlighed, varighed hyppighed og reversibilitet Beskrivelse: Lokalplanens virkeliggørelse giver mulighed for et mindre antal nær eksisterende boligbebyggelse. Det gamle rådhus bevares medens der gives mulighed for nedrivning af mellembygning og nybyggeri i begrænset omfang. Det åbne parkareal sikres som offentligt tilgængeligt med mulighed for rekreative aktiviteter Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens kumulative karakter Beskrivelse: Ingen Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens grænseoverskridende karakter Beskrivelse: Området betragtes som næsten fuldt udbygget og den ny lokalplan giver kun meget begrænsede muligheder for anvendelse og byggemuligheder som ikke forårsager blivende og øgede påvirkninger af omgivelserne. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Faren for menneskers sundhed og miljøet
102 Beskrivelse: Lokalplanens relativt beskedne byggemulighed vurderes ikke at påvirke negativt. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens størrelse og geografiske udstrækning Beskrivelse: Lokalplanens areal på ca m2 er beliggende som et byzoneareal og delvist udbygget. Planernes byggemulighed vurderes ikke at påvirke det eksisterende bymiljø væsentligt ligesom de kulturarvsmæssige værdier respekteres. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Overskridelse af miljønormer og grænseværdier Beskrivelse: Der vil ikke blive overskredet miljønormer og grænseværdier Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Indvirkning på områder eller landsbyer, som har anerkendt beskyttelsesstatus Beskrivelse: Lokalplanområdet er beliggende inden for kirkebeskyttelselseszoner, som respekteres idet byggehøjden for børnehavens udvidelse begrænses til 8,5 m. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Konklusion Lokalplanens og tillæggets realisering vil kun give mulighed for mindre ændringer i forhold til det eksisterende institutionsbyggeri. Det vurderes at planerne ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, og ikke muliggør anlægsprojekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Svendborg Byråd har derfor vurderet, at denne lokalplan ikke kræver miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3. Klagevejledning Der kan klages over denne afgørelse. Klager indenfor natur- og miljøområdet sendes til den myndighed der har truffet afgørelsen, her Svendborg Kommune, Byg,Plan og Erhverv. Ramsherred 5, 5700 Svendborg eller pr. mail: plan@svendborg.dk Klager skal være modtaget inden 4 uger fra afgørelsens offentliggørelse. Svendborg Kommune vil herefter sørge for at klagen bliver videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med en udtalelse og det sagsmateriale, der er anvendt i forbindelse med sagens behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder først sagsbehandlingen, når et opkrævet gebyr på 500 kr. er betalt. Vejledning om gebyrordningen kan ses på nmkn@nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis du får medhold eller delvis medhold i klagen. Såfremt afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges senest 6 måneder efter offentliggørelsesdato. Mogens Christiansen Landskabsarkitekt 1. december 2014
103 Bilag: 8.1. Lokalplanforslag_592_off. høring.pdf Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 15. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4573/15
104 Lokalplan z 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Byg, Plan og Erhverv Forslag Lokalplanlægning for lokal udvikling
105 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Det gode liv Svendborg har som første danske kommune tilsluttet sig den internationale Cittaslowbevægelse, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for deres indbyggere. Byplanlægning, byliv og bykvalitet indgår som centrale temaer. FORSLAG TIL LOKALPLAN 592 Svendborg Byråd fremlægger hermed et forslag til lokalplan for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme OFFENTLIG HØRING Svendborg Byråd har den 16. december 2014 vedtaget at dette lokalplanforslag skal fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger. INDSIGELSER OG ÆNDRINGSFORSLAG Har du indsigelser, ændringsforslag, ideer og bemærkninger skal du sende dem til kommunen senest den xx 2015 og mrkt. lokalplanforslag Gudme. Kommunen ser gerne, at du benytter muligheden for at sende indsigelse via mail plan@svendborg.dk. Endvidere kan du sende brev til: Svendborg Kommune Byg, Plan og Erhverv Ramsherred Svendborg KONTAKT Har du spørgsmål til planen kan du kontakte Byg, Plan og Erhverv på tlf eller Jesper José Petersen på Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
106 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Indhold Hvad er en Lokalplan? Lokalplanens redegørelse Baggrund Lokalplanområdet Formål og indhold Forhold til anden planlægning og lovgivning Kommuneplan Gældende lokalplaner Cittaslow i lokalplanen Klimaplan Regn og Spildevand Kystnærhedszone Kulturarvsområde Vej og stiplan Tekniske anlæg Miljøforhold Tilladelse/dispensationer fra anden lovgivning Foreløbige retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 - Lokalplanens formål 2 - Område og status 3 - Anvendelse 4 - Udstykninger 5 - Vej, sti- og parkeringsforhold 6 - Bebyggelsens placering og omfang 7 - Bebyggelsens udseende 8 - Ubebyggede arealer 9 - Skiltning og Belysning 10 - Grundejerforening 11 - Ophævelse af lokalplan 12 - Servitutter 13 - Ekspropriation Kortbilag Kort 01 - Matrikelkort, eksisterende forhold Kort 02 - Matrikelkort fremtidige forhold Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
107 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Hvad er en lokalplan? Lokalplaner har til formål at styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med kommuneplanens øvrige mål. En lokalplan er desuden byrådets redskab til at sikre gennemførelse af kommuneplanen. Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. I øvrigt kan der altid udarbejdes lokalplan, når byrådet skønner, at det er nødvendigt. Lokalplaner er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning, - vej-, sti- og parkeringsforhold, - placering, udformning af bebyggelse og materialer - bevaring af bygninger og landskabstræk, - sikring af friarealer, - fællesanlæg En lokalplan omfatter to hoveddele, først en Redegørelse og dernæst Bestemmelser. I Redegørelsen er der gjort rede for lokalplanens indhold samt en kort præsentation af lokalplanområdet og baggrunden og formålet med lokalplanen. Bestemmelserne omfatter de egentlige bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanbestemmelserne understøttes af en kortbilag. For at give alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag skal Byrådet offentliggøre et forslag til lokalplan, inden planen kan vedtages endeligt. Således skal lokalplanforslaget annonceres og fremlægges offentligt i mindst 8 uger. Når byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplanens bestemmelser får herefter bindende virkning for grundejere og brugere i området. Hvad regulerer lokalplanen? Lokalplanen regulerer kun fremtidige handlinger som kræver en tilladelse, mens eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. Kan der dispenseres? Byrådet kan meddele dispensation til mindre betydende ændringer i en lokalplan efter planens vedtagelse. Mere væsentlige ændringer kan kun gennemføres med tilvejebringelse af en ny lokalplan. 4 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
108 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanområdet vist på luftfoto Lokalplanens baggrund Umiddelbart efter kommunesammenlægningen blev Gudmes gamle rådhus brugt af B&U og hjemmeplejen. I løbet af 2012 og 2013 er begge dog flyttet ud og dermed står bygningerne i dag tomme. Den nuværende lokalplanlægning gør det alene muligt at anvende området til henholdsvis offentlige formål, ved Kirkegade og Postvænget og serviceerhverv ved Søndergade. Området ved Søndergade er privatejet og ejer har anmodet om at få udarbejdet lokalplan da planer om et lægehus ikke kunne realiseres Der har tidligere været planer for at udnytte de eksisterende bygningerne til børneinstitution og det har også været forsøgt at indgå aftaler med andre offentlige aktører. Men det har ikke været muligt at finde en funktion til bygningerne i kommunalt eller offentligt regi. Lokalplanområdet Området ligger midt i Gudme, tæt ved kirken og skolen, og er ca m². Mod nordøst er det afgrænset af Kirkegade og mod syd af Postvænget. Den vestlige afgrænsning ligger op til villahaver og et større ubebygget areal, der er udlagt til blandt andet lægehus. Set fra Kirkegade skråner området 3-4 meter op mod de eksisterende bygninger der ligger på toppen og i midten af grunden. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
109 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Bebyggelsen består af tre bygninger; den hvide præstegård fra 1876 med saddeltag, en gul murstensbygning fra 1979 også med saddeltag og en flad tilbygning fra Det bebyggede areal er i alt m² og det samlede etagekvadratmeter er m². Lokalplanens formål og indhold Formålet med lokalplanen er at sikre levedygtige rammer for den fremtidige arealanvendelse. Området planlægges derfor så der er mulighed for flere forskellige anvendelser i de eksisterende bygninger. Nyt byggeri i området skal placeres så det i samspil med de eksisterende byggeri danner tre længer omkring et centralt parkeringsog adgangsområde. Samtidig skal området fortsat være et offentligt tilgængeligt grønt område og de grønne friarealer mod Kirkegade er bl.a. med lokalplanen sikret friholdt for bebyggelse. For enden af Postvænget er der desuden sikret et mindre areal hvor der kan placeres/opsættes forskelligt inventar til legeplads, boldspil eller lignende. Mod Postvænget er det muligt at bygge ca. 6 boliger som er enten række-, kæde- eller klyngehuse, evt. i stil med husene syd for Postvænget. Området mod Søndergade er udlagt til åben-lav bebyggelse og der mulighed for op til ca. 3 almindelige parcelhuse. Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning Generelle bestemmelser Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstruktur om fremme af kvaliteten i det ønskede projekt virkeliggøres. Lokalplan 592 er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Kommuneplanens rammebestemmelser Med ønsket om en mere varieret anvendelse af området er der sideløbende med lokalplanforslaget udarbejdet kommuneplantillæg. De oprindelige rammer for lokalplanlægning E1.927, O4.567 og O2.703 er rettet til C1.974 og O Dette gør det muligt at planlægge både for boliger, erhverv, institutioner og byrum Nye kommuneplanrammer Rammen O2.703 opdeles i C1.974 og O Den sidstnævnte ramme udskiller det store åbne areal, så det står som offentligt areal. 6 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
110 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Gældende lokalplaner Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan nr. 9 og lokalplan 550. Med byrådets vedtagelse af lokalplan 592 ophæves lokalplan 550 i sin helhed og den del af lokalplanområdet, der i dag er omfattet af lokalplan nr. 9. Cittaslow Svendborg har som første danske kommune tilsluttet sig den internationale Cittaslow-bevægelse, der bl.a. har byliv og bykvalitet som centrale temaer. Cittaslow arbejder for at fremme det gode liv og en holdbar udvikling. Regn- og spildevandsforhold Området er i dag fælleskloakeret, ligesom denne del af Gudme også er fælleskloakeret. I forbindelse med lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg til Spildevandsplan Tillægget, tillæg 2,udlægger området til separatkloakering og den vejledende befæstelsesgrad for området i sin helhed til 20%. Ved overskridelse af befæstelsesgraden kan det være nødvendigt at etablere forsinkelse af tag- og overfladevand. Det vil i forbindelse med byggesagsbehandling blive vurderet hvorvidt befæstelsesgraden er overholdt. Ved nybyggeri vil der være krav om separatkloakering for at fremtidssikre bygningerne til evt. kommende kloakløsninger for området. På nær den sydligst beliggende bygning er de eksisterende bygninger fælleskoakerede og der vil ikke være krav til separatkloakering med mindre ledningerene alligevel skal renoveres eller omlægges pga. nybyggeri. Museumsloven Boligområde B1 (se kortbilag 2) er undersøgt og kræver ikke yderligere arkæologisk indsats. Boligområde B2 rummer efter al sandsynlighed bebyggelseslevn fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Denne vurdering bygger på fund fra tidligere undersøgelser ved bl.a. Postvænget samt adskillige metalfund fra arealet. Det anbefales, at der foretages en forundersøgelse af de m2 for at afdække behovet for eventuelle udgravninger forud for boligbyggeri. En forundersøgelse bekostes af Arkæologi Sydfyn, hvorimod eventuelle yderligere udgravninger ifølge museumsloven bekostes af bygherre. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
111 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Det areal, der udlægges som rekreativt område (delområde F) rummer ligesom boligområde B2, formentlig også bebyggelseslevn. Da der ikke er planlagt jordarbejder her, skønnes fortidsminderne ikke at blive påvirket af lokalplanen. Bliver der imidlertid behov for jordarbejder på arealet, skal Arkæologi Sydfyn inddrages forinden arbejderne igangsættes. Bygherre skal være opmærksom på at hvis der under anlægsarbejde påtræffes jordfaste fortidsminder eller anden kulturhistoriske anlæg jf. museumslovens 27 nr 473 af 7.juni- skal anlægsarbejdet omgående indstilles, i det omfang det berører fortidsminder og Øhavsmuseet adviseres. Vej, sti og parkering Indenfor lokalplanens område ændres der ikke på eksisterende stiforbindelser. De 2 boligområder B1 og B2 vil få ny vejadgang fra offentlig vej henholdsvis Søndergade og Postvænget. Vejene indenfor disse 2 boligområder vil enten få status som private veje eller private fællesvej (såfremt de tjener som vejadgang for anden ejendom). Der vil ikke være gennemkørende trafik i området - den eksisterende gennemkørsel der fører til p-pladserne syd for det gamle rådhus, vil ifm. udbygning af delområde B2 blive afspærret. Parkering i forbindelse med boliger i delområde B1 forventes at ske på egen grund, hvor parkering i forbindelse med boliger i delområde B2 forventes etableret som fællesparkering langs nyanlagt vej. Delområderne A, C og F vejbetjenes ad eksisterende vejadgang fra den offentlige vej Kirkegade. Vejene indenfor disse områder vil ligeledes få status som private veje eller private fællesvej. Parkering i disse delområder forventes primært at ske på den eksisterende parkeringsplads mellem bygningerne 1, 2 og 3. I det nordvestlige hjørne løber en offentlige cykelsti (7000ag). Stien forbinder Søndergade med Kirkegade og videre til bl.a. Gudme Skole. Der ændres ikke på denne stiforbindelse. Teknisk forsyning Vand og renovation Lokalplanområdet ligger i et område hvor vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. 8 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
112 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Der henvises til gældende Spildevandsplan og tillæg 2 til Spildevandsplan , regulativer og vedtægter. Området er på nuværende tidspunkt fælleskloakeret. Elforsyning Elforsyningen varetages af Sydfyns Elforsyning Net A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale elmarked. Kollektiv trafik Lokalplanens område støder op til Kirkegade hvor der er adgang til bybusser og regionale busser til Nyborg og Svendborg. Miljøforhold Kirkebeskyttelsesområde VVM screening ( Vurdering af Virkning på Miljøet) Svendborg Kommune har jf. Bekendtgørelse af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet foretaget en screening af projektets VVM-pligt. Svendborg Kommune har truffet en afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Projektets realisering vil ikke medføre væsentlige indvirkninger på det omkringliggende miljø. Svendborg Kommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Se herom på kommunens hjemmeside. Miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Svendborg Kommune har i screeningen vurderet, at lokalplanen ikke medfører nogen væsentlig påvirkning på det omkringliggende miljø, fordi lokalplanens indvirkninger på miljøet hverken hver for sig eller samlet vurderes som væsentlige. Der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering. Screeningen kan ses på kommunens hjemmeside under høringer og afgørelser. Resumé af screening Vurderingen bygger bl.a. på, at lokalplanen ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, og ikke muliggør anlægsprojekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Svendborg Byråd har derfor vurderet, at denne plan ikke kræver miljøvurdering. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
113 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Jordforurening Lokalplanområdet er generelt omfattet af områdeklassificeringen. Det betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. Ejeren eller brugeren skal sikre, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller at der er etableret en fast varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord 72b. Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt, eller om der skal foretages nærmere undersøgelser. For yderligere oplysninger kan Svendborg Kommune kontaktes på tlf eller Trafik- og rekreativ støj Med den ændrede anvendelse af ejendommen forventes ikke en øget trafikstøj. Miljøstyrelsens planlægningsgrænse for vejtrafikstøj ved liberale erhverv på 63 db(a) skal overholdes ved facaderne. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Lokalplanen giver mulighed for at et mindre område udlægges til rekreativ anvendelse. Det vil kunne betyde en forandring af støjpåvirkningen af omgivelserne i forhold til den nuværende anvendelse som p-plads. Svendborg Kommune kan som myndighed, med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 påbyde afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger over for fritidsaktiviteter, som kan medføre væsentlige støjgener eller andre ulemper for omgivelserne. Vandindvindingsinteresser Lokalplanområdet ligger inden for et område udpeget, som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes. Lokalplanens bestemmelser for områdets anvendelse er ikke i strid med grundvandsbeskyttelsen, idet området anvendes til boliger, offentlige formål og lettere erhverv indenfor miljøklasse 2. Kirkebeskyttelse i kommuneplanen Lokalplanens område er delvist beliggende inden for et udpeget kirkebeskyttelsesområde i kommuneplanen og for hvilket der er retningslinjer. Inden for beskyttelsesområdet må kun etableres bebyggelse og anlæg, såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirken væsentlig. Retningslinjen er en videreførelse af det tidligere Fyns Amts udpegninger med baggrund i Provst Exner-fredninger. Den del af området der er beliggende indenfor beskyttelsesområdet kan ifølge lokalplanen ikke bebygges. 10 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
114 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Kirkebyggelinje Lokalplanens område er omfattet af den 300 m kirkebyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 19. Bestemmelsen har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse over 8, 5 m som virker skæmmende på kirken. Lokalplanens bestemmelser sikrer, at der ikke kan ske bebyggelse højere end 8,5 m. Fredede- og naturbeskyttede områder Beskyttet natur ( 3 natur) Der er ikke arealer med beskyttet natur i lokalplaneområdet. Lokalplanen vil ikke give anledning til påvirkning af naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Natura 2000 Lokalplanområdet ligger udenfor Natura 2000 og vil ikke påvirke Natura 2000 områder. Bilag IV-arter Kommunen vurderer at lokalplanen ikke vil påvirke arter opført på habitatdirektivets bilag IV. I lokalplanområdet findes enkelte store gamle træer. Det kan ikke udelukkes at træerne er rastested for flagermus (alle danske arter er bilag IV-arter). Herudover er der ikke egnede levesteder for bilag IVarter i lokalplanområdet. Kommunen vurderer at lokalplanen ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af bilag IV-arter uanset om de store gamle træer beskæres eller fældes idet der i nærområdet findes ligeså egnede biotoper. Bevaringsværdig beplantning Det vurderes at blodbøgen markeret på kortbilag 2 er bevaringsværdig. Det vil sige at træet ikke må fældes uden byrådets godkendelse og ved stormfald eller lignende erstattes træet med andet karaktergivende løvtræ. Servitutter En lokalplan kan ophæve tilstandsservitutter eller danne grundlag for ekspropriation af rådighedservitutter. Der er ved gennemgang af tinglyste servitutter for lokalplanens område ikke fundet tilstandsservitutter som lokalplanens gennemførelse er i strid med. Lokalplanens realisering er således ikke fundet i strid med gældende servitutter. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
115 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der ikke registreret tinglyste servitutter, der kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Svendborg Kommune påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler. Tilladelse/dispensationer i medfør af anden lovgivning Museumsloven Boligområde 1 (B1) er undersøgt og kræver ikke yderligere arkæologisk indsats. Boligområde 2 (B2) rummer efter al sandsynlighed bebyggelseslevn fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Denne vurdering bygger på fund fra tidligere undersøgelser ved bl.a. Postvænget samt adskillige metalfund fra arealet. Øhavsmusset anbefaler derfor, at der foretages en forundersøgelse af de m² for at afdække behovet for eventuelle udgravninger forud for boligbyggeri. En forundersøgelse bekostes af Arkæologi Sydfyn, hvorimod eventuelle yderligere udgravninger ifølge museumsloven bekostes af bygherre. Det areal, der udlægges som rekreativt område (C) rummer ligesom boligområde 2, formentlig også bebyggelseslevn. Da der ikke er planlagt jordarbejder her, skønnes fortidsminderne ikke at blive påvirket af lokalplanen. Bliver der imidlertid behov for jordarbejder på arealet, skal Arkæologi Sydfyn inddrages forinden arbejderne igangsættes. I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens 26, stk Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
116 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Redegørelse Vejloven Ny vejadgang til offentlig vej fra boligområderne B1 og B2 kræver tilladelse i henhold til vejlovens 70. Såfremt der sker udstykning i områderne A, C og F, skal nye ejendomme som fremkommer ved udstykningen have tilladelse til at benytte den bestående overkørsel til Kirkegade i henhold til vejlovens 71, stk. 3. Udlæg, anlæg og ibrugtagning af private fællesveje indenfor lokalplanområdet kræver godkendelse fra Svendborg kommune jf. privatvejslovens 27 og 41. Foreløbige retsvirkninger Ifølge Lov om Planlægning 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt. De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i ét år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
117 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af ) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 - Lokalplanens formål 1.1. Lokalplanen har til formål: at det grønne areal (delområde F) ud mod Kirkegade friholdes for bebyggelse og fortsat fremstår som et offentligt tilgængeligt park-rum. at delområde A bebygges så bygningerne i form og materialer tilsammen udgør en helhed at der i delområde A er mulighed for at etablere aktivitets- og beboerhus 2 - Område og status 2.1. Lokalplanområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1 og omfatter matr.:12aq, 32n, 33g, 7000ag, 32k, og 32m, Gudme by, Gudme Lokalplanområdet ligger i byzone. 3 - Anvendelse 3.1 Lokalplanområdet opdeles i følgende delområder; A, B1, B2, C, F og Cykelsti. Delområdernde må anvendes til følgende: A: Bolig, serviceerhvervsformål, såsom privat og offentlig service, administration, butikker, liberale erhverv, hoteller, undervisning, beboer- og aktivitetshus. B1: Boliger i form af åben-lav bebyggelse B2: Boliger i form af tæt-lav bebyggelse C: Rekreative aktiviteter F: Fælles friareal/off. parkareal Cykelsti: Cykel- og gangsti 4 - Udstykninger 4.1 Der må kun foretages udstykninger, der er i overensstemmelse med planens principper. Udstykning skal godkendes af Svendborg Byråd. Delområde B1 4.2 boliggrunde skal minimun være 700 m². Delområde B2 4.3 Den enkelt boliggrund til kæde-, klynge- og rækkehus må i gennemsnit ikke være mindre end 250 m². 14 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
118 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Bestemmelser 5 - Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Delområderne skal have vejadgang fra offentlig vej som vist på kortbilag Ny boligvej i delområde B1 skal udlægges i en bredde af minimum 7 meter med minimum 5 meter kørebane. Vejen skal befæstes med fliser, belægningssten, græsarmeringssten eller asfalt. Grus kan anvendes på delarealer. Det skal sikres, at afvanding af vejen ikke sker ud på offentlig vej, eksempelvis ved hævning af overkørsel eller etablering af et aquadræn. 5.3 Delområde C har ikke særskilt adgangsvej og betjenes i det daglige enten via sti-adgang fra delområde F eller Postvænget. 5.4 Parkering fastsættes i forbindelse med byggesag for det enkelte byggeri og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende parkeringsvedtægt i Svendborg Kommune. 5.5 I delområde B1 skal al parkering ske på den enkelte boliggrund. 5.6 I delområde B2 skal parkeringen afvikles som fællesparkering i forbindelse med adgangsvejen. 6 - Bebyggelsens placering og omfang Delområde A og B2 6.1 Der må alene bebygges i byggefelterne 1, 2, 3 og 4 der er markeret på kortbilag Mindre tilbygninger som indgangspartier, bygninger af teknisk karakter og lignende må opføres uden for byggefelterne. Mindre bygninger i form af læskure med en maksimal højde på 2,5 m kan også placeres uden for byggefelterne. 6.3 Ny bebyggelse må opføres i 1 1/2 etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Delområde B2 6.4 Bebyggelsesprocenter for den enkelte ejendom må ikke overstige 45% Delområde B1 6.5 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overskride 30%. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
119 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Bestemmelser 6.6 Ny bebyggelse må opføres i op til 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8 meter. 7 - Bebyggelsens udseende Delområde A og B2 7.1 Ny bebyggelse skal i facaden fremstå som enten pudset hvid facade eller som mursten i gule eller røde nuancer. Delområde A og B2 7.2 Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag eller valmtag og være udført i rød tegl. Undtaget er mindre tilbygninger. 8 - Ubebyggede arealer Delområde F 8.1 Der må etableres gade og parkinventar, så længe det ikke slører for områdets karakter af overvejende grønt park-rum. Der må ikke etableres hegn. 8.2 Blodbøgen, markeret på kortbilag 2, må ikke fældes uden byrådets tilladelse. Ved stormfald eller lignende erstattes træet med et højstammet løvfældende træ, med en stammeomfang på minimum 18 cm, svarende til 4,5 meters højde. Blodbøg på plænen mod Kirkegade Delområde C 8.3 Der må etableres faciliteter til legeplads, sportslig og rekreativ anvendelse. Der må etableres hegn i relation til aktiviteterne. Hegn må være op til 130 cm i højden. Derudover må der etableres støjafskærmende hegn mod de nærmeste boliger. Afskærmningen må maksimalt være 2 meter høj. Delområde B2 8.4 Der skal udlægges fælles grønne friarealer svarende til 80 m² pr boligenhed. Friarealerne skal være regulære, opholdsegnede arealer der er anvendelige til ophold, leg og andre rekreative aktiviteter 8.5 Ved etablering af vejadgang fra Postvænget skal der i den nordlige afgrænsning til delområde A, se kortbilag 2, plantes en række af løvfældende træer. 9 - Skiltning og belysning Skiltning Delområde A 9.1 Der må kun placeres ét facade- og/eller udhængsskilt for hver 16 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
120 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Bestemmelser forretning, institution eller lignende. Skiltning for flere på samme facade eller ejendom skal samordnes og må ikke få karakter af facadebeklædning. 9.3 Ved overkørslen til Kirkegade kan der opsættes ét fritstående skilt udformet som galgeskilte eller logomast/pylon i maksimal højde på 1,5 meter målt fra terræn til skiltets overkant. Forretninger, institutioner eller lignende indenfor området skal samordne deres skiltning på dette skilt. 9.4 Der må ikke opsættes lysskilte. 9.5 Der må opsættes én flagstang pr. virksomhed, institution eller lignende til national-, gæste- eller firmaflag i maksimal højde på 7 meter. Delområde B1 og B2 9.6 Skiltning for erhverv i forbindelse med en bolig placeres på eget areal og ingen del af skiltningen må være ud over matrikelgrænsen. 9.7 Der må opsættes et skilt ved adgangsdøren. Derudover må der placeres et oplysningsskilt på terræn på højest 0,4 m². Delområde C 9.10 Der må ikke opsættes skilte eller flag i delområdet. Delområde F 9.11 Der må ikke opsættes skilte eller flag i delområdet, medmindre det har relation til områdets anvendelse af parkrum og ikke skæmmer for helhedsindtrykket af grønt parkrum. Belysning Delområde A, B1, B2 og C 9.12 Belysning skal etableres som lavtsiddende pullerter, park- eller mastebelysning med en maksimal lyspunkthøjde på 4 meter. Delområde F 9.13 Belysning skal etableres som lavtsiddende pullerter eller parkbelysning med en maksimal lyspunkthøjde på 3 meter Grundejerforening Delområde A og B Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for alle ejere indenfor hvert delområde. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
121 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Bestemmelser 10.2 Foreningen varetager drift og vedligehold af fællesarealer og fællesanlæg Ophævelse af del af lokalplaner 9.1 Ved byrådets endelige vedtagelse af lokalplan 592 ophæves lokalplan nr. 550 og lokalplan nr.9 inden for nærværende lokalplans område Servitutter 12.1 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges indenfor lokalplanens område af lokalplanen. Der er ikke konstateret servitutter i strid med lokalplanens indhold Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanen Efter Planlovens 47 stk 1 kan kommunalbestyrrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørrelse af lokalplanen. Dispensation fra lokalplanen Byrådet kan, ifølge Planlovens 19 og 20, meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Kortbilag Kort 01 - Matrikelkort Kort 02 - Lokalplankort 18 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
122 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Bestemmelser Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
123 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Kortbilag 1 - Matrikelkort 20 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv
124 Forslag til lokalplan 592 for et område til boliger, erhverv og offentlig service i Gudme Kortbilag 2 - Lokalplankort Nye løvfældende træer Delområder Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv Blodbøg - bevaringsværdig 21
Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 15-01-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3
Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 15-01-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Finn Olsen, Jens Munk, Helle Caspersen, Henning Duvier Stærmose,
Læs mereReferat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3
Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3 Deltagere: Svend Rosager, Jesper Ullemose, Bruno Hansen, Arne Ebsen, Flemming Madsen, Jørgen Lundsgaard, Curt Sørensen Afbud:
Læs mereReferat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation
Læs mereReferat af Lokalt Beskæftigelsesråds møde den 19.08.2013 kl. 16:00 i Køge Rådhus, Byrådsstue Peter Huitfeldt
Referat af Beskæftigelsesråds møde den 19.08.2013 kl. 16:00 i Køge Rådhus, Byrådsstue Peter Huitfeldt Tilstedeværende: Annie Bendtsen Bent Munk Jensen Birthe Jensen Vibeke Hansen Henning Kofod Jorry Højer
Læs mereREFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET. den 27.01.2009 på Ib Dam Schultz kontor
REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET den 27.01.2009 på Ib Dam Schultz kontor SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Jernved Idrætsforening søger fritagelse om indfrielse af pantebrev... 4 3 Prioritering
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 20-08-2015 Kl. 17:07 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G
Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 20-08-2015 Kl. 17:07 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Herdis Linde
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Referat Dato: Torsdag den 08. september 2011 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 18:36 Mødelokale: Medlemmer: Det røde mødelokale Carsten Jelund, Annette Møller Sjøbeck, Niels Ulsing Fravær med afbud:
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Økonomiudvalget Referat fra ordinært møde D2 Torsdag 11.10.2012 kl. 7:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Hørsholm Almene Boligselskab - Orientering om boligorganisationen
Læs mereÅben dagsorden. Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret
Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: Bemærkninger Følgende
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereIndsiger Indhold Planafdelingens bemærkninger Forslag til ændringer i planen 30 beboere (16 husstande) på Rynkebyvej og Rynkeby Møllevej
Indsigelse til forslag til lokalplan nr. 2007-7, samt kommuneplantillæg nr. 12 for et boligområde ved Hestehavevej i Ringe Høringsperiode: 16. okt. 11. december 2007 Der er kommet 4 indsigelser/bemærkninger
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET
Læs mereBruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur
Politikområde: Udvikling af Svendborg Havn 1.000 kr. + = udgift, - = indtægt 2015 2016 2017 2018 1: Frederiksø maritimt kulturcenter Værftet - forprojekt 2.000 2.000 2: Grundsalgskonkurrence for området
Læs mereRandersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune
Læs mereSæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-oekonomiudvalg-2006.09.12.htm
Page 1 of 10 Sæby Kommune Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Mødedato tirsdag den 12. september 2006 Tidspunkter 11:00-12:00 Lokale Mødelokale 2 Fraværende Bemærkninger Tommy Thomsen med afbud Page
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 17. juni 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereMøde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1
Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune
Læs mereSagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:
04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen
Læs mereReferat Byrådet's møde Tirsdag den 31-03-2015 Kl. 17:00 Byrådssalen
Referat Byrådet's møde Tirsdag den 31-03-2015 Kl. 17:00 Byrådssalen Deltagere: Lars Erik Hornemann, Birger Jensen, Mette Kristensen, Jesper Ullemose, Ulla Larsen, Helle Caspersen, Hanne Ringgaard Møller,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereKommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2
Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde syd for Torrild Rammeområde 1.V.2 Marts 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD TIL ANDEN
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereSe yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre
Anlæg Nummer 78 Projektnavn Ekstra midler til modernisering af lokale aktivitetscentre Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion 03.22.18 Aftaleenhed Fagsekretariat Plan og Kultur Indsatsområde Bosætning
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 23-10-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G
Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 23-10-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,
Læs mereMøde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen
Struer Byråd Referat Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Afbud fra/fraværende: Bende Okkerstrøm Mødet hævet kl.: 17.45 Pkt. Tekst Side 1 Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereReferat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012
Referat mandag den 5. november 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Christian Plank (F) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager -
Læs mereCenterområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej
Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen
Læs mereLokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution
Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereReferat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 19-06-2008 Kl. 9:00 Palnatoke
Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 19-06-2008 Kl. 9:00 Palnatoke Deltagere: Knud Albertsen, Mogens Johansen, Jens Munk, Jesper Kiel, Hanne Klit Afbud: Niels Høite Hansen, Medhat Khattab Indholdsfortegnelse
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereReferat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G
Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Søren Sønderlund Hansen, Lisa
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereReferat fra mødet i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) KompetenceCenter Fredericia, Treldevej 193
Referat fra mødet i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: KompetenceCenter Fredericia, Treldevej 193 Mødetidspunkt:
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 25. august 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders
Læs merePkt.nr: 6 Endelig vedtagelse af Lokalplan 328. Klubbygning og mindre bolværk i Kystagerparken. 227481
Pkt.nr: 6 Endelig vedtagelse af Lokalplan 328. Klubbygning og mindre bolværk i Kystagerparken. 227481 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget anbefale over for Kommunalbestyrelsen
Læs mereREFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET
REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 05.03.2013 i Borgmesterens Mødelokale Afbud Charlotte Bøgelund Thomsen (F) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Pavillon Darumvej... 4 3 Beskæftigelsesministerens
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse
Læs mere(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole
Statsforvaltningen Midtjylland Det kommunale tilsyn E-mail: midtjylland@statsforvaltning.dk 1. marts 2013 (UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole
Læs mereÅbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP
Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Indholdsfortegnelse 030. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 - Beskæftigelsesudvalget 54 031. Drøftelse af 1. udkast
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereReferat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen
Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen Deltagere: Masoum Moradi, Gert Rasmussen, Bo Hansen, Lars Erik Hornemann, Grete Schødts, Bjarne Hansen,
Læs mereSæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-oekonomiudvalg-2004.07.06.htm
Page 1 of 9 Sæby Kommune Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Mødedato tirsdag den 6. juli 2004 Tidspunkter 09:00 - Lokale Mødelokale 2 Fraværende Bemærkninger Page 2 of 9 Indholdsfortegnelse 272. Lokalplan
Læs mereVarde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen.
Forligstekst Der er mellem partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået budgetforlig, som danner rammerne for udviklingen af Varde Kommune for de kommende
Læs mereUdviklings- og Planlægningsudvalget. Beslutningsprotokol
Udviklings- og Planlægningsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. april 2009 Lokale: 1, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:30-16:00 Bendt Danielsen, Formand (J) Johannes Trudslev Pedersen (A) Runa Christensen
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereAfgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I
Læs mereKommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3
Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3 September 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD
Læs mereÅben. BYCENTERUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Onsdag den 5.
Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Onsdag den 5. februar 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.30 Medlemmer Fra forvaltningen Erik Mollerup (V), Axel Bredsdorff (L),
Læs mereKulturudvalget Dato: 1. september 2005 Blad nr. 135
Kulturudvalget Dato: 1. september 2005 Blad nr. 135 Kulturudvalget afholder møde: Referat Den 1. september 2005 Kl. 16.00 Hals Kommune på administrationsbygningen. (Mødelokalet mellem kommunaldirektør
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereKommuneplantillæg nr. 019
Kommuneplantillæg nr. 019 Tillæg til Kommuneplan 2009-2021 for Frederikssund Kommune. For nyt rammeområde LE 6.2. Ridecenter i Over Dråby. Kommuneplantillægget er endeligt vedtaget af Frederikssund byråd
Læs mereDEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8
DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af
Læs mereLOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn
LOKALPLAN NR. 082 For et område ved Snogebæk Havn Februar 2016 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2015 og sendes i offentlig høring i
Læs mereLOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G
Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,
Læs mereBrønderslev Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beslutningsprotokol
Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Beslutningsprotokol Dato: 26. maj 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 09.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/104 Godkendelse af dagsorden...
Læs mereLokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup
Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Læs mereLOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
Læs mereALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 7. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget holdt møde torsdag den 24. august 2006.
ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 7 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget holdt møde torsdag den 24. august 2006. Mødet begyndte kl. 7.30 og sluttede kl. 10.20. 1. Bemærkninger til dagsordenen...2 2. Meddelelser...2
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 19. maj 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,
Læs mereside 1 Åbent tillægsreferat for Børn- og Skoleudvalgets møde den 06.09.2011 kl. 14:00 Gl. Langeskov Rådhus - mødelokale 2 Tilgår pressen
side 1 Åbent tillægsreferat for Børn- og Skoleudvalgets møde den 06.09.2011 kl. 14:00 Gl. Langeskov Rådhus - mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Indholdsfortegnelse: 339. Fremtidens Børnehjem...
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereReferat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
Referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 12. marts 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: 214, Mødelokale Medlemmer: Brian Franklin, Allan Andersen, Arne Hansen, Carsten
Læs mereUdkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af
BY, ERHVERV OG KULTUR Udkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan 14.B12.1 for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning Ved den endelige vedtagelse
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Referat Dato: Torsdag den 09. juni 2011 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 21:01 Mødelokale: Medlemmer: Fravær med afbud: Poppelgården Kenneth F. Christensen, Carsten Jelund, Katrine Høybye Frederiksen,
Læs mereEgebjerg Kommune. Økonomiudvalget. Referat
Egebjerg Kommune Økonomiudvalget Referat Dato: Torsdag den 06-september-2001 Starttidspunkt for møde: Kl. 09.30 Sluttidspunkt for møde: Kl. 12.00 Mødested: Udvalgsværelse II Udsendelsesdato: Afbud fra:
Læs mere17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri
Rapport fra Helsingør Kommunes 17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri Dato: 2.juni 2015 version 1.1 Indhold Udvalget medlemmer og opgave... 3 Proces... 4 Data og fakta... 5 Arealer og byggemuligheder....
Læs mereREFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET
REFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET den 05.10.2009 i Mødelokale 2 SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Information og forespørgsler... 4 3 Høring om Beskæftigelsesplan 2010 - Teknik & Miljø....
Læs mereReferat fra møde i det lokale beskæftigelsesråd.
Referat fra møde i det lokale beskæftigelsesråd. Mødedato 27. november 2006 Starttidspunkt 14:00 Sluttidspunkt: 16:20 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - kantinen Afbud: Tom H. Thomsen. Suppleant Søren
Læs mereReferat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 20-01-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3
Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 20-01-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Henrik Nielsen, Jørgen Lundsgaard, Mads Fredeløkke, Finn Olsen, Bo Hansen, Hanne Klit, Bruno
Læs mereLokalplanforslag 1.37.1. Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37. Forslag. 30.
Lokalplanforslag 1.37.1 Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej Tillæg til lokalplan 1.37 Forslag 30. oktober 2007 Ishøj Kommune 2007 Indholdsfortegnelse: LOKALPLANOMRÅDET...3 BAGGRUND FOR
Læs mereREBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 25-06-2009. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Byrådssalen, Terndrup Rådhus.
Mødedato:. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Byrådssalen, Terndrup Rådhus. Møde slut: 16:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Opfølgning på temadag for Byrådet den 11. juni 2009 2 2. Ændret anvendelse af Torvet
Læs mereØkonomiudvalget Referat
Økonomiudvalget Referat Dato: Starttidspunkt for møde: Kl. 14.30 Sluttidspunkt for møde: Kl. 17.30 Mødested: Udsendelsesdato: Afbud fra: Fraværende: Mødedeltagere: Torsdag den 05-september-2002 Udvalgsværelse
Læs mereTulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. april 2015 Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse
Læs mereJulianelund Grundejerforening - Lovliggørelse
1 Nr. : Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Ejendoms- og Miljøudvalget Julianelund Grundejerforening Notat Julianelund Grundejerforening - Kommentarer
Læs mereALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 27. Økonomiudvalget holdt ekstraordinært møde på rådhuset onsdag den 20. juni 2007.
ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 27 Økonomiudvalget holdt ekstraordinært møde på rådhuset onsdag den 20. juni 2007. Mødet begyndte kl. 15.30 og sluttede kl. 15.55. John Køhler mødte kl. 15.35 efter behandlingen
Læs mereReferat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 13-01-2016 Kl. 15:00 Gudbjerg Plejecenter, Byvej 27, Gudbjerg
Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 13-01-2016 Kl. 15:00 Gudbjerg Plejecenter, Byvej 27, Gudbjerg Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose,
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereREBILD KOMMUNE. REFERAT Teknik- og Miljøudvalget. Mødedato: Tirsdag den 01-12-2009. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus.
REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. Møde slut: 16.10 Afbud: Fraværende: Indholdsfortegnelse Side 1. Støvring Vandværk - Ny kildeplads 138 2. Status for assistance
Læs mereErhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært Møde Tirsdag 21.06.2011 kl. 7:30 Mødelokale D1 Meddelelser 2 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetmøde, Budget 2012-2015 3 2.
Læs mereReferat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Byrådssalen
Referat Byrådet's møde Tirsdag den 27-01-2015 Kl. 17:00 Byrådssalen Deltagere: Lars Erik Hornemann, Birger Jensen, Mette Kristensen, Ulla Larsen, Helle Caspersen, Hanne Ringgaard Møller, Henrik Nielsen,
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereREFERAT. Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 19 Mødedato: 21.03.2012 Tidspunkt: Kl. 10.00 17.00 Sted: Lokale 6 i stueetagen i Kunststyrelsen
10. april 2012 Jour.nr.: Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 19 Mødedato: 21.03.2012 Tidspunkt: Kl. 10.00 17.00 Sted: Lokale 6 i stueetagen i Kunststyrelsen REFERAT Til stede fra udvalget: Rikke
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-
Læs mere9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.
Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens
Læs mereDagsorden. til Børn & Familieudvalg
Dagsorden til Børn & Familieudvalg Mødedato: Torsdag den 7. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Signaturskolen, Kvaglund, Askekrattet 8 Deltagere: Diana Mose Olsen (F), Jesper Frost Rasmussen (V),
Læs mereIndstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af
Læs mereOrientering om ansøgning til Nordeafonden
Orientering om ansøgning til Nordeafonden Ansøgningen til Nordea fonden - Det gode liv i byen - er på 6,8 mio.kr. og vedrører aptering og udvikling af aktiviteter og indhold i en maritim-street-familie-havnepark.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen
Læs mereNOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske
Læs mereLokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege
(Forslag) Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege Maj 2013 KOMMUNE- & LOKALPLANLÆGNING Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 3. juni 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Brian
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 23. september 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Højrupgård Højrupgårdsvej 1 2625 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs merePkt.nr. 7. Hvidovre Torv - nye fliser og belysning. Projekt nr. 2266 413913. Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
Pkt.nr. 7 Hvidovre Torv nye fliser og belysning. Projekt nr. 2266 413913 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, 1. at skitseprojekt til nye fliser og ny belysning på Hvidovre
Læs mere