SUND OG GLAD MED DAGPLEJEMAD. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune
|
|
- Ingeborg Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUND OG GLAD MED DAGPLEJEMAD Dagplejens mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune
2 »Når man er sulten, kan man mærke det sådan, at man leder efter mad ude i køkkenet. Man kan også mærke det i halsen «Jonathan Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Juni 2004 Layout: Lotte Kokfelt Foto: Christian Stæhr
3 F O R O R D : T I L B O R D S M E D D E S M Å Mad- og måltidspolitikken for dagplejen i Københavns Kommune er født af en levende interesse hos dagplejens personale og forældre for, hvordan maden og måltiderne bliver bedst mulige for de små og den henvender sig da også til begge grupper. Dagplejerne får et stykke værktøj i hånden, der kan bruges som en inspirerende ramme for maden og måltiderne. Og forældre, der vælger dagplejen, får mulighed for at se, hvilke holdninger til maden og måltiderne, vi arbejder ud fra i dagplejen. Derudover er alle andre, som interesserer sig for at give små børn sund mad og gode måltidsvaner, naturligvis velkomne til at lade sig inspirere af materialet. Dagplejens mad- og måltidspolitik bygger på den nyeste viden om sund mad til små børn og følger Sundhedsstyrelsens og Fødevaredirektoratets anbefalinger for mad og hygiejne. Mad- og måltidspolitikken er blevet til i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dagplejens personale og bestyrelser, Den Kommunale Sundhedstjeneste og Folkesundhed København. Mad- og måltidspolitikken er udarbejdet efterår/vinter 2003/2004 og godkendt af dagplejens fem forældrebestyrelser foråret Tak til alle for et engageret, frugtbart og spændende samarbejde. Else Marie Krogh Dagplejeleder, Københavns Kommune
4 I N D H O L D DAGPLEJENS MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 6 Baggrund og formål 7 MADEN OG MÅLTIDERNE I DAGPLEJEN 10 Dagens fire måltider i dagplejen 11 Måltidets sammensætning 11 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN PUNKT FOR PUNKT 8 Maden i dagplejen 8 Måltiderne i dagplejen 8 Barnets alder og udvikling i forhold til at spise 13 Specialkost 13 En mangfoldighed af madkulturer 13 Maden og den gode dialog 13 Det rare måltid 14 Respekten for barnets valg og appetit 14 Dagplejeren som det gode eksempel 14 Sammen om maden og måltidet 15 Mad, sprog og begreber 15 Dagplejens viden om sunde mad- og måltidsvaner 15 4
5 HVAD ER GOD KVALITET? 16 Økologi 17 Madens vej fra jord til bord 17 Maden og de fire årstider 17 HVILKEN MAD HAR SMÅ BØRN BRUG FOR IFØLGE DE OFFICIELLE KOSTANBEFALINGER? 22 Mælkeprodukter 23 Fedtstoffer 23 Fibre, korn og kerner 24 HVOR SØDE ER BØRNENE? 18 Generelle forholdsregler 24 Mindre sukker til de små 20 Kan man hygge sig uden sukker? 20 HYGIEJNE I DAGPLEJEN 26 Fødevarehygiejne, rengøring og håndhygiejne 26 HURRA I DAG FESTER VI 21 Festmad på mange måder 21 MERE INFORMATION 27 Pjecer 27 Links 27 5
6 DAG P L E J E N S M A D - O G M Å LT I D S P O L I T I K
7 BAGGRUND OG FORMÅL Mad er en betydningsfuld del af livet og hverdagen også i dagplejen. Børnene bliver passet mange timer hver dag og spiser flere af dagens måltider sammen med dagplejeren. Derfor har det stor betydning, at børnene får sund mad i dagplejen, og at der er en rar stemning omkring bordet. Det styrker børnenes vækst og trivsel og er med til at grundlægge gode mad- og måltidsvaner fra starten. Ved at sætte fokus på sund mad og rare måltider får børnene samtidig mulighed for at udvikle mange andre væsentlige færdigheder som at nyde, sanse, smage, sige til og fra, være sammen med andre og gøre noget i fællesskab. Med mad- og måltidspolitikken vil dagplejen: Skabe et fælles afsæt og værdigrundlag for maden og måltiderne, som kan være med til at give hvert enkelt barn en god start på livet Være med til at give børnene sunde mad- og måltidsvaner fra en tidlig alder og derigennem styrke deres trivsel og udvikling Sikre fælles ansvar og dialog med forældrene om barnets mad og måltider Medvirke til at begrænse børns forbrug af sukker Denne lille bog beskriver rammerne for dagplejens mad- og måltidspolitik og forklarer og begrunder de enkelte punkter. 7
8 M A D - O G M Å LT I D S P O L I T I K K E N P U N K T F O R P U N K T MADEN I DAGPLEJEN Dagplejen tilbyder børnene mindst fire måltider hver dag: morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad (s. 11) Maden i dagplejen er tilpasset barnets alder og spiseevner (s. 13) Maden er varieret, og i alle måltider indgår mad fra flere forskellige fødevaregrupper (s. 11) Kornprodukter, mælkeprodukter og smør/ blandingsprodukter er fortrinsvis økologiske (s. 17) Børnene får vand og mælk at drikke (s. 13) Børnene får ikke slik, sodavand og kiks (s. 19) Til fødselsdag og fest kan børnene eventuelt få bagværk, is, juice, hjemmelavede desserter og hjemmelavet saft (s. 19) Dagplejen ser etnisk mangfoldighed som en styrke og lader sig inspirere af forskellige sunde madkulturer (s. 13) MÅLTIDERNE I DAGPLEJEN Måltiderne foregår i en god atmosfære med respekt for barnets valg og appetit (s. 14) Dagplejeren spiser sammen med børnene (s. 14) Børnene er med til at forberede maden, dække bord og rydde af - alt efter deres lyst, alder og modenhed (s. 15) Gennem mad og måltider oplever børnene årstidernes vekslen og madens vej fra jord til bord (s. 17) 8
9 HVAD ER KORNPRODUKTER? Kornprodukter er produkter lavet af forskellige kornsorter (det vil sige af mel og kerner fra hvede, havre, rug, byg, majs, ris, hirse). De mest almindelige kornprodukter er: Mel, kerner, gryn og flager Brød Grød Pasta Ris Müsli Bulgur HVAD ER MÆLKEPRODUKTER? Mælkeprodukter er flydende produkter baseret på mælk (i modsætning til faste produkter som smør og ost). De mest almindelige mælkeprodukter er: Mælk (skummet-, mini-, let-, sød- og kærnemælk) Syrnede mælkeprodukter (bl.a. yoghurt, tykmælk, ymer, A38, cremefraiche og fromage frais/kvark) Fløde HVAD ER SMØR/ BLANDINGSPRODUKTER? Smør er lavet af ren fløde. Blandingsprodukter (f.eks. Kærgården) er en blanding af smør og olie. Indholdet af smør kan variere. 9
10 M A D E N O G M Å LT I D E R N E I DAG P L E J E N
11 DAGENS FIRE MÅLTIDER I DAGPLEJEN Små børn har brug for mange måltider, blandt andet fordi deres appetit kan svinge meget i løbet af dagen. Nogle børn er mest sultne om formiddagen, andre har større appetit senere på dagen. Derfor serverer dagplejen mindst fire varierede måltider hver dag. Så kan børnene spise sig mætte, når appetitten er der. Udover at blive mætte, får børnene også lettere dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler, når maden er fordelt på mange måltider over hele dagen. Alle måltiderne er derfor lige betydningsfulde. MÅLTIDETS SAMMENSÆTNING Et måltid kan sammensættes på mange måder, og variationen er af stor betydning. En god regel er at gøre måltidet både»mættende, sundt og lækkert«med varieret mad. Ved at variere maden får barnet de vitaminer, mineraler og andre stoffer, det har behov for. De fire fødevaregrupper er: 1. Kornprodukter (se side 9) og kartofler 2. Frugt og grøntsager 3. Kød, fisk, ost, æg og mælkeprodukter (se side 9) 4. Fedtstof (olie, smør/blandingsprodukter, se side 9) Varieret mad betyder, at der i hvert måltid er mad med fra flere fødevaregrupper. Det betyder også, at der fra måltid til måltid veksles mellem forskellige madvarer inden for hver af de fire fødevaregrupper. Varieret mad vil altså sige: at brød, korn, gryn, kartofler, ris og pasta bruges i mange forskellige sorter og varianter at måltiderne består af skiftende slags frugt og grønt at der veksles mellem forskellige typer kød og fisk at der bruges forskellige fedtstoffer - flest vegetabilske Sådan indgår de fire fødevaregrupper i måltiderne: I alle dagens måltider: mest fra gruppe 1 og gruppe 2. I flere af dagens måltider: noget fra gruppe 3 og lidt fra gruppe 4. Variér så tør børnene mer Det er godt at variere maden både for sundhedens og for smagens skyld. Bliver børnene præsenteret for meget forskellig slags mad, mens de er små, vil der også være stor mulighed for, at de i resten af barndommen og senere i livet vil spise varieret og have mod på at udfordre sanserne med nye retter og madvarer. Børn er født nysgerrige og lærer ved at prøve sig frem. Samtidig bliver børn ofte inspireret til at prøve nyt, når de sidder og spiser sammen med deres kammerater og den voksne. Derfor serverer dagplejen løbende forskellige retter og madvarer for børnene og anretter maden, som børn foretrækker det. 11
12 Enkelt og overskueligt Børn kan som hovedregel godt lide at se, hvad de får serveret. Så kan de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. Det kan derfor være en god ide at servere maden, så hver del ligger for sig kød, kartofler, pasta, ris, grønsager - og gerne i ta-venlige stykker, buketter, både og stave. Børn er ofte glade for samle-selv-mad til frokost og eftermiddagsmad. Samle-selv-maden kan for eksempel bestå af rugbrødsstænger, små kogte kartofler, ost i stave, agurkestænger, cherrytomater og kogte æg. Samle-selvmaden kan anrettes i små skåle og fade, som børnene kan byde rundt og herfra selv tage, hvad de vil have på deres tallerken. Ideen om»hver ting for sig«er god til både varme og kolde retter, men er selvfølgelig mere oplagt at bruge til noget mad end andet. Børn holder som regel også af retter, der er blandet, eksempelvis varme gryderetter og supper.»jeg synes ikke, man skal tvinges til at spise op. Det er ondt. Hvis man ikke kan spise mere, kan man bare ikke spise mere.«rasmus Sanserne i brug Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på mange måder: Synet af de forskellige farver og former taler til øjet; oplevelsen ved at røre og bide i hårde, ru, glatte og bløde ting appellerer til følesansen; og smagen af de forskellige madvarer udfordrer smags- og lugtesansen. 12
13 Hvad børnene får at drikke Til maden drikker børnene vand eller mælk. De bliver vænnet til at slukke tørsten med vand også i varmt vejr, og når de er på tur. De mindste børn, som får modermælkserstatning, vænnes gradvist til at drikke af kop. madvarer, og hvor det eventuelt skal erstattes med andet. Specialkost gives for eksempel til børn med allergi. Dagplejen serverer specialkost, når det er skriftligt ordineret af en læge eller en klinisk diætist. Dagplejeren kan efter aftale med forældrene købe særlige madvarer, hvis de kan fås i nærmiljøet. BARNETS ALDER OG UDVIKLING I FORHOLD TIL AT SPISE I dagplejen tilpasses maden og måltiderne efter barnets alder og spiseevner. Det udvikler barnet og gør madoplevelsen større, når det fra en tidlig alder vænnes til at tygge maden. Allerede når barnet er omkring 8 måneder, kan det tygge bløde madstykker, og de fleste børn i den alder kan også tygge små stykker rugbrød med blødt pålæg. Når så små børn får serveret mange forskellige madvarer og mad af god kvalitet, bliver de fra en tidlig alder vænnet til mange forskellige smagsindtryk og konsistenser. SPECIALKOST Maden i dagplejen bliver så vidt muligt sammensat, så hele børnegruppen kan spise med. Der kan dog være børn, som af helbredsmæssige grunde skal undlade enkelte eller flere EN MANGFOLDIGHED AF MADKULTURER Dagplejen værdsætter mangfoldighed også når det gælder mad. Dagplejen er åben over for forskellige sunde madkulturer og lader sig gerne inspirere heraf i den daglige madlavning. Følger børnene af kulturelle eller religiøse grunde særlige spiseregler, bliver det respekteret. MADEN OG DEN GODE DIALOG Maden og måltiderne indgår som en naturlig del af den daglige dialog og kontakt mellem forældre og dagplejer. Dialogen hjælper dem til i fællesskab at få barnets hverdag i dagplejen og derhjemme til at hænge godt sammen. Mange forældre vil gerne vide, hvad barnet har fået at spise i løbet af dagen. Det kan give dem en ide om, hvordan dagen i øvrigt er gået. Maden kan desuden give et naturligt afsæt for en god dialog om barnets trivsel og udvikling, for eksempel hvis barnet har lært at bruge gaffel, skrællet sin første kartoffel eller sagt noget sjovt ved bordet. 13
14 DET RARE MÅLTID Måltidet er med til at give dagen rytme. Det er en god pause fra dagens aktiviteter, hvor der er tid til at spise og nyde maden. Dagplejen gør meget ud af, at der er en god stemning ved måltiderne, så alle føler sig godt tilpas. En rar stemning giver børnene lyst til at spise og udforske maden og de mange smagsoplevelser. Samtidig oplever barnet fællesskabet og den tætte kontakt til de andre omkring bordet. RESPEKTEN FOR BARNETS VALG OG APPETIT Dagplejen respekterer, at børns valg og appetit er forskellig. Børn ved selv, hvornår de er mætte, og hvad de kan lide. Derfor bestemmer de selv, hvad de vil spise af den mad, der bliver serveret og hvor meget. Nogle børn er hurtige til at spise, andre tager sig god tid. I dagplejen får børnene tid til at spise i deres eget tempo. Nyt kræver tid De færreste børn er kræsne. De fleste er dog naturligt skeptiske over for ny mad. Derfor tilbydes visse madvarer måske flere gange, så barnet gradvist motiveres til at smage. Dagplejeren sørger for, at børnene har tid til at vænne sig til nyt og respekterer også, at de kan foretrække noget mad frem for andet. Når der serveres mange vekslende måltider i løbet af dagen, er det i sig selv med til at sikre, at barnet spiser varieret. Vil selv! Det er almindeligt, at barnets ønske om selv at bestemme tydeligt kommer frem i dets forhold til mad og spisning. Dagplejen lader børnene afgøre så meget som muligt selv. Barnet får mulighed for at undersøge maden med alle sanserne og øve sig i det tempo, det selv vil. Det er sådan, barnet udforsker verden og gradvist tilegner sig nye kompetencer som at give og tage, dele med andre og sige til og fra. DAGPLEJEREN SOM DET GODE EKSEMPEL Børnene i dagplejen spiser sammen med deres dagplejer. Ved at sidde og spise sammen føler alle sig som en del af fællesskabet. Børn lærer ved at efterligne de voksne. Derfor betyder det meget, at den voksne viser et godt eksempel ved at smage på maden og udtrykke nysgerrighed, nydelse og begejstring. Så kan børnene selv få lyst til at prøve. 14
15 SAMMEN OM MADEN OG MÅLTIDET I dagplejen hjælper børnene til med at lave mad, dække bord og rydde af - alt efter deres alder, modenhed og lyst. De kan for eksempel være med til at finde madvarer frem, vaske frugt og grøntsager, smøre brød, smage maden til, hente hagesmækker, dække bord og bære mad ind. Når børnene deltager i måltidets mange gøremål, er de med til at løse en fælles opgave og oplever herigennem, at de er betydningsfulde, og at de gør nytte - også selv om de måske kun har været med til at hente en tallerken. Desuden giver det ofte børnene mere lyst til at spise, når de selv har været med til at forberede måltidet og dække bord. MAD, SPROG OG BEGREBER Når børnene laver mad og spiser sammen, styrkes deres sprog med udtryk og begreber som varm/kold, ovenpå/ nedenunder og stærk/mild. Børnene lærer også en række sociale kompetencer for eksempel når de byder fade rundt eller inspirerer hinanden til at prøve nyt. Og så udvikler de deres motorik ved at røre, skære, bære, skænke og håndtere glas og bestik. DAGPLEJENS VIDEN OM SUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER I dagplejens kursusvirksomhed og tilbud indgår en række aktiviteter, som styrker dagplejernes viden om mad til små børn. Dagplejere får blandt andet tilbudt: Kurser og temadage om småbørnsmad og det gode måltid. Vejledning, viden og inspiration fra dagplejepædagogen og den lokale mad- og måltidspædagog. Kontakt til sundhedsplejerskerne i spørgsmål om mad og ernæring. Løbende projekter med maden som tema, bl.a. madværksteder. Bøger og hæfter om småbørnsmad. Til at styrke og inspirere det lokale arbejde med mad og ernæring er der på hvert dagplejekontor ansat en madog måltidspædagog, som vejleder og støtter dagplejens personale på området. I dagplejen arbejdes der endvidere med en række pædagogiske metoder, som bevidstgør holdninger til mad og måltider. 15
16 H VA D E R G O D K VA L I T E T?
17 Der findes ingen gyldne regler for, hvornår mad er af god kvalitet. Dagplejen mener, at god mad: smager godt er frisk er mindst muligt forarbejdet hører årstiden til beriger sanserne er økologisk dyrket ØKOLOGI Økologiske madvarer er dyrket uden brug af kemi og kunstgødning. Derfor er en række basisvarer i dagplejen fortrinsvis økologiske. Det gælder kornprodukter, mælkeprodukter og smør/blandingsprodukter. Er det praktisk og økonomisk muligt, må endnu flere varer gerne være økologiske. Hvad er kornprodukter? (se side 9) Hvad er mælkeprodukter? (se side 9) Hvad er smør/blandingsprodukter? (se side 9) Økologien vejes op imod dagplejens øvrige retningslinjer for god kvalitet. Står valget for eksempel mellem økologiske æbler fra Sydafrika eller ikke-økologiske æbler fra Danmark eller Holland, kan der være gode grunde til at vælge de ikke-økologiske danske æbler. Miljøbelastningen er mindre, end hvis de kommer fra Sydafrika på grund af den korte transportvej. Samtidig indeholder danske æbler færre rester af sprøjtegifte end eksempelvis megen frugt fra Holland. 17 MADENS VEJ FRA JORD TIL BORD I vore dage kan det være svært at se og vide, hvor maden kommer fra. De fleste lever i bysamfund uden kontakt til de steder, hvor dyrene opdrættes, og grøntsagerne dyrkes. Når børnene er med til at lave mad, lærer de en del om madens vej fra jord til bord. I arbejdet med friske, gode råvarer ser de, hvordan måltidet bliver til. De får skærpet nysgerrigheden og kan spørge, hvor de forskellige madvarer kommer fra, og hvad der er i gryderne og på bordet. Efterhånden lærer børnene eksempelvis, hvor ægget stammer fra, at æbler vokser på træer, og at en gris kan blive til en frikadelle. MADEN OG DE FIRE ÅRSTIDER De bedste råvarer er ofte dem, der hører årstiden til. Råvarerne smager af mest, når de er i sæson og er som regel også billigst på det tidspunkt. Samtidig ligger der en værdi i, at nogle madvarer spises på bestemte tider af året. Det kan blive til fine traditioner, som børnene kan se frem til og nyde, når tiden er inde. På den måde får børnene i dagplejen mulighed for at opleve glæden ved de skiftende årstider, og hvad de bringer med sig. De kan komme ud og plukke frugt, samle bær og finde nødder, lege i bunkerne med efterårsblade, samle pynt til dekorationer, plukke forårsblomster, plante og så. Børnene er nysgerrige efter det hele årstiderne gør det muligt at vise dem naturens variation og rigdom og at lade dem smage på den.
18 H VO R S Ø D E E R B Ø R N E N E?
19 Sukker er usundt, fordi det tager appetitten fra den sunde mad, som er afgørende for barnets vækst og velvære. De søde sager vænner også barnet til, at mad skal smage sødt. Især sukkerholdige drikke som saft og sodavand øger desuden barnets risiko for at blive tyk. Endelig får barnet også nemmere huller i tænderne, hvis det får meget sukker. Børn får automatisk dækket deres energibehov, når de får sund og varieret mad med frisk frugt og grønt. De behøver ikke ekstra sukker i form af for eksempel slik og søde drikke. Det er helt overflødigt og tager appetitten fra den sunde mad, de skal have for at vokse og udvikle sig. Dagplejen ønsker at bidrage til, at børn får mindre sukker igennem deres mad og drikke. Derfor får børnene ikke slik, sodavand og kiks i dagplejen. Til fødselsdag og fest kan børnene eventuelt få bagværk, is, juice, hjemmelavede desserter og hjemmelavet saft. Det søde sniger sig ind mange steder Vi mennesker får bogstaveligt talt vores forkærlighed for sødt ind med modermælken, fordi den fra naturens hånd smager sødt. Nyfødte har således smag for sødt og modvilje mod surt og bittert. Efterhånden som det lille barn begynder at spise almindelig mad, lærer det gradvist andre smagsindtryk og kommer til at sætte pris på dem. Smagen af sødt knytter sig altså til den tidlige barndom og er for de fleste forbundet med positive følelser. Problemet med sukker er, at forbruget også blandt børn er eksploderet de seneste år. I dag får 8 ud af 10 danske børn alt for meget sukker. Slik og søde drikke Det sukker, børn nemt får for meget af, findes især i slik og søde drikke. Slik er blandt andet lakrids, bolcher, flødeboller, chokolade, vingummi, tyggegummi, søde mælkedesserter og mælkesnitter. Søde drikke er blandt andet sodavand, saftevand, juice, kakaomælk og drikkeyoghurt. Mange madvarer, som henvender sig til børn, indeholder så meget sukker, at de bør opfattes som slik frem for mad. Det gælder for eksempel morgenmadsprodukter med meget sukker i, kiks, mælkesnitter, saftevand, sodavand, frugtyoghurt og kakaomælk. 19
20 MINDRE SUKKER TIL DE SMÅ Børn behøver ikke mad, drikke og slik med tilsat sukker. Men får de det, bør børn under 3 år få mindre end 30 gram tilsat sukker om dagen for ikke at komme til at mangle næringsstoffer. Børn fra 3 år bør højst få 30 gram tilsat sukker dagligt. Med tilsat sukker menes det sukker, der bliver tilsat under produktionen eller madlavningen. Der er 30 gram tilsat sukker i: 2 glas fortyndet saft (3 dl) 2 glas sodavand (3 dl) 2 portioner frugtyoghurt (3 dl) 2 portioner Guldkorn (60 g) 3 flødeboller 2 små slikkepinde (40 g) 1 Mars bar Rosiner og tørret frugt Det anbefales at holde igen med tørret frugt som rosiner, frugtstænger og frugtpålæg, da det også indeholder meget sukker. Tørret frugt er desuden klæbrigt og sætter sig derfor nemt fast i tænderne med risiko for huller. Se også under rosiner på side 25. KAN MAN HYGGE SIG UDEN SUKKER? Selv om sukkeret får en mindre plads, kan maden stadig bruges til at vise omsorg for hinanden, dyrke fællesskabet og have gode oplevelser sammen. Her betyder det meget, hvad de voksne siger og gør, når maden kommer på bordet. Bliver det sunde serveret som noget, barnet har pligt til at spise og det søde som belønning og hyggemad, vil barnet automatisk komme til at forbinde sund mad med noget kedeligt. Udtrykker de voksne derimod samme begejstring, når de serverer grøntsagsmos, som når de giver barnet et stykke chokolade, vil det præge barnets forventninger i en positiv retning. Ofte vælger børn faktisk det sunde helt af sig selv. Når de kan vælge, vil mange børn hellere have en bolle frem for et stykke lagkage. 20
21 H U R R A - I DAG F E S T E R V I Ved festlige lejligheder er der tradition for at sætte maden i centrum. Samtidig er det en udbredt opfattelse, at sund mad er ufestlig. Dagplejen vil gerne være med til at give børnene en anden holdning til begge dele ved at feste på en lidt anden måde. I dagplejen er det fødselsbarnet eller højtiden, der kommer i fokus. Der bliver sunget fødselsdagssange, og der kan fortælles en historie. Måske har fødselsdagen et særligt tema, som barnet og forældrene vælger indianerfest, vinterskovtur, kastanjelege eller andet. Er det en højtid, bliver der måske læst op, lavet pynt under festen eller spillet dukketeater alt sammen med udgangspunkt i højtiden. FESTMAD PÅ MANGE MÅDER Mad hører selvfølgelig også til, når der er fødselsdag og fest. Festmad kan være bagværk, is, juice, hjemmelavede desserter og hjemmelavet saft. Festmaden kan samtidig hente inspiration i festens anledning eller tema og derved blive spændende i sig selv. Børn og voksne kan bage indianerboller, lave rugbrødspindemadder, skære frugtskiver ud i sjove figurer, anrette fade med bær og frugt eller bage bollemænd- og koner og dekorere dem med lys og flag.»jeg kan rigtigt godt li at spise hos nogen, hvor man får brun sovs.«max 21
22 H V I L K E N M A D H A R S M Å B Ø R N B R U G F O R I F Ø L G E D E O F F I C I E L L E KO S TA N B E FA L I N G E R?
23 I dagplejen sammensættes maden og måltiderne inden for rammerne af de officielle kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet. De officielle kostanbefalinger for børn fra 6 måneder til 3 år er i hovedtræk: MÆLKEPRODUKTER De angivne mælkemængder omfatter både mælk, syrnede mælkeprodukter og modermælkserstatning og gælder for et helt døgn. 6-9 måneder Modermælk og modermælkserstatning er fortsat en vigtig del af barnets kost, indtil det er 9 måneder. Det anbefales, at barnet kun får små mængder sødmælksprodukter. Ved 9 måneder bør barnets samlede mælkemængde ikke overstige ¾ liter om dagen måneder Sødmælk og syrnede mælkeprodukter af sødmælk kan nu gradvist gives i større mængder end før. Den samlede mælkemængde trappes gradvist ned, så den ved 12 måneder udgør ca. ½ liter om dagen. tykmælk og yoghurt (dog frarådes ymer på grund af for højt proteinindhold). Syrnede mælkeprodukter baseret på let- og skummetmælk frarådes til børn under 1 år, da fedtindholdet er for lavt. 1-3 år Den samlede mælkemængde er cirka ½ liter om dagen. Det anbefales at give barnet letmælk og syrnede mælkeprodukter fortrinsvis baseret på letmælk. FEDTSTOFFER Fedtstoffer er: Olier (rapsolie, olivenolie, vindruekerneolie, m.fl.) Smør Blandingsprodukter (Kærgården m.fl.) Margariner Det anbefales fortrinsvis at bruge olier - også ved stegning og bagning. Fedstoffer består af mættet, umættet og flerumættet fedt. Smør, blandingsprodukter og nogle margariner indeholder meget mættet fedt. Det er sundest at spise så lidt mættet fedt som muligt. Derfor er olier sundere end f.eks. smør. Mælken gives som modermælkserstatning, sødmælk og syrnede mælkeprodukter af sødmælk, såsom A38, 23
24 6-12 måneder Hjemmelavet grød og grøntsagsmos tilsættes en teskefuld olie eller smør pr. portion. Det er sammen med mælken med til at sikre, at barnet får fedt nok. Barnet bør oftere få olie end smør i maden. 1-3 år Barnet behøver ikke at få tilsat ekstra fedtstof i maden. FIBRE, KORN OG KERNER Kornprodukter, frugt og grøntsager har et højt indhold af fibre. Fibre er vigtige og med til at holde maven i gang. For mange fibre kan dog give løsere afføring og fylde barnets mave op med fibre i stedet for fedt og andre næringsstoffer, som barnet også har brug for. Man må prøve sig frem i forhold til, hvor meget det enkelte barn tåler/ikke tåler. Brød og gryn Fuldkornsprodukter er mel og gryn lavet af hele kerner, som er malet eller valset. Disse fuldkornsprodukter indeholder fibre og flere næringsstoffer og smager ofte af mere end kornprodukter, hvor skaldelene er siet fra. Derfor anbefales det fortrinsvis at vælge fuldkornsprodukter til børnene. Fuldkornsprodukter er bl.a.: Rugbrød og andre brød med rugmel Brød med grahamsmel eller fuldkornshvedemel Valsede havregryn Hele korn og kerner Små børn kan først fordøje hele, uforarbejdede korn og kerner, som findes i mange brød, når de kan tygge dem grundigt. Børn over 1 år kan godt fordøje hele korn og kerner, hvis de er kogt, og børnene kan tygge dem. GENERELLE FORHOLDSREGLER Gluten Børn under 6 måneder må ikke få mad med gluten. Gluten findes i kornprodukterne hvede, byg, rug og havre. Indholdet af gluten er dog betydeligt højere i hvede end i de tre øvrige kornsorter. Kornprodukter uden gluten er ris, hirse, boghvede og majs. Fra barnet er omkring 6 måneder, kan det gradvist begynde at spise mad med gluten. Peanuts, nødder og popcorn I dagtilbud i Københavns Kommune må børn under 3 år ikke få hele nødder, peanuts, popcorn og lignende, da de let kommer i den gale hals med risiko for kvælning. 24
25 Honning Børn under 1 år må ikke få honning. Honning kan indeholde bakteriesporer, der er giftige for børn under 1 år. Salt Små børn - særligt under 1 år - må ikke få for meget salt. Især færdigproducerede madvarer, herunder kødpålæg, kan indeholde meget salt. Nitratrige grøntsager Børn under 6 måneder må ikke få mos med spinat, rødbede, fennikel og selleri, da disse grøntsager har et højt indhold af nitrat, som børn i den alder ikke kan tåle. Børn fra 6-12 måneder må gerne få de nævnte grøntsager, blot de kun udgør 1/10 af retten/mosen. Indgår disse grøntsager i større mængder, bør de kun serveres engang imellem, f.eks. med 14 dages mellemrum. Rå æg På grund af risikoen for salmonella skal æg, der serveres som pålæg, altid være hårdkogte. Omelet og æggekage steges på begge sider. Grønt drys Børn må kun få grønt drys af persille, purløg eller andre friske krydderurter på kold mad, fordi drysset kan indeholde bakterier, som kan danne giftstoffer ved opvarmning. Friske krydderurter må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger med. Al restemad med grønt drys skal kasseres. Rosiner Børn under 3 år må højst få 50 g rosiner om ugen, svarende til tre små pakker, da rosiner kan indeholde sundhedsskadelige skimmelsvampe.»æg kommer fra høner, når de føder. Inde i æggene er der unger, og så tager man nogen gange ungerne ud og klistrer æggene sammen igen med lim.«emil 25
26 H Y G I E J N E I DAG P L E J E N Dagplejen følger de retningslinjer, der gælder for god hygiejne både når det gælder fødevarer, håndhygiejne og rengøring. Her er de vigtigste retningslinjer: FØDEVAREHYGIEJNE Der bruges ét spækbræt til kød og ét til grønt. Rå madvarer holdes adskilt fra andre madvarer både rå og tilberedte. Varm mad opvarmes til mindst 75 grader. Varm mad, der skal gemmes, stilles i køleskab, så snart den er dampet af. Indkøbte kølevarer sættes på køl, straks man kommer hjem. RENGØRING Karklude skiftes hver dag. Våde karklude og viskestykker anbringes, så de tørrer hurtigt. Borde og redskaber holdes rene. Sutteflasker rengøres efter hvert måltid. Flasken vaskes med sulfo og flaskerenser, og sæben skylles af. Flaskesutten gnides med salt og til sidst skoldes flaske, sut og låg. Flasker og låg - men ikke sutterne - kan vaskes i opvaskemaskine. Narresutter skoldes jævnligt. HÅNDHYGIEJNE Der vaskes hænder med sæbe under rindende vand i 30 sekunder både efter toiletbesøg, inden madlavning, mellem håndtering af forskellige rå fødevarer og inden spisning. Håndklæder skiftes dagligt. Fingerringe og andre håndsmykker tages af under arbejdet med maden. Neglene holdes korte på både børn og voksne. Håndsæben opbevares tørt, eller der bruges flydende håndsæbe i engangsbeholder. 26
27 M E R E I N F O R M AT I O N PJECER Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad. Gennemgår barnets mad fra 0-3 år ud fra Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger - med opskrifter, gode råd og minileksikon. Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet, Alle førstegangsfødende kvinder i Københavns Kommune får bogen udleveret gratis af sundhedsplejersken. Bogen kan også købes på de fleste apoteker for 40 kr. eller hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsstyrelsens anbefalinger for spædbarnets ernæring. Den officielle vejledning til sundhedspersonale og andet personale, der har ansvar for små børns mad. Koster 50 kr. og kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, tlf LINKS Fødevareallergi Sundhedsstyrelsens, Fødevaredirektoratets og Astma- og Allergiforbundets fælles hjemmeside om fødevareallergi. Tjek Sundheden Hjemmeside om børn, mad og bevægelse. Rettet mod ansatte i daginstitutioner og andre dagtilbud. Bag hjemmesiden står bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og BUPL. Alt Om Kost Fødevaredirektoratets portal om sund mad og ernæring. Forbrugernes Hus Forbrugerportal med bl.a. gode råd om mad til børn. Mejeriforeningen Mejeriforeningen har en del information om mad og sundhed, herunder særlige temasider for dagplejen. Seks Om Dagen Kampagne for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Med fakta, inspiration og opskrifter. 27
28
Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN
Sund mad gør glad Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN - Sagt om mad af børn: Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj inden i dem Det eneste der er værre end lever er
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereRetningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre
Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereKostpolitik for Trækronerne
Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereMad- og måltidspolitik. for Dagplejen
Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en
Læs mereBørnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften
Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereKostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI
Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs mereMØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK
MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK At børnene får en sund og ernæringsmæssig rigtig kost minimering af sukkerindtaget som minimum økologiske basisprodukter At vi gennem dialog, samarbejde og vidensdeling hele
Læs mereMadmod og madglæde. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen
Madmod og madglæde Mad- og måltidspolitik for Dagplejen MADMOD og MADGLÆDE i Dagplejen Mad og måltidspolitikken er en fælles ramme for dagplejere, børn, forældre og pædagoger, med det formål at få sunde
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereSanseSlottets Madpolitik
SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs mereMadmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg
Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe
Læs mereRegnbuens kostpolitik
Udgivet April 2011 Regnbuens kostpolitik Bestyrelsen og personalet i Regnbuen har udarbejdet en kostpolitik, da vi gerne vil være medvirkende til at lære børnene gode kostvaner. Det er forældrenes ansvar,
Læs mereI henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.
Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereKære forældre. Madpakker
KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den
Læs mereMad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012
Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereVed 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.
Mad og kostpolitik Børnehaven har tilbud om morgenmad i tidsrummet fra 6.15-7.30. Til frokost, som vi spiser ved ca. 11.15 tiden, skal børnene selv medbringe madpakke hjemmefra. Ved 14 tiden spiser vi
Læs mereBrug din ernæringsvejleder
Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereLokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd.
Lokal mad og måltidspolitik Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd. Udarbejdet Marts 2013 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Det sunde frokostmåltid Side 4-5
Læs mereKostpolitik i Sognefogedgården
Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.
Læs mereBørnecentret Høllevang kostpolitik
Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med personale og forældrebestyrelse. Vi følger de retningslinjer som
Læs mereMad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse
Mad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning med baggrund og formål 3. Folderens indhold 4. Måltidets funktioner 5. Dagplejens politik om mad 5. 1. Antal måltider
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereINDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi
INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereTips og gode råd til opskrifterne
Tips og gode råd til opskrifterne Som i de tidligere udgivelser i Maveglad mad-serien, har vi forsøgt at holde os til opskrifter med lettilgængelige fødevarer. Vi vælger så vidt muligt råvarer, der kan
Læs mereKOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG
KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereKostpolitik for Duponts Gård
Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens
Læs mereInspirationshæfte til institutionernes mad- og måltidspolitik for 0-6-årige i Vejle Kommune
Inspirationshæfte til institutionernes mad- og måltidspolitik for 0-6-årige i Vejle Kommune Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra institutioner (herunder vuggestue, børnehave, integreret institution
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereTil nye børn og deres forældre
Velkommen til Børnegården Information fra Køkkenerne Til nye børn og deres forældre Vores Hus Vi består af 4 vuggestuegrupper, 1 fast udflyttergruppe i Auderød, samt 2 turnusudflytterbørnehavegrupper som
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereMad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden
Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig
Læs mereMad og måltidspolitik for Eventyrhaven.
Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mål og visioner. For at sikre at arbejdet med børnenes mad og måltider bliver en succes, er det nødvendigt at konkretisere i hvilken retning arbejdet skal gå. Hvad
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs mereOpskrifter fra Byens Køkken
Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan
Læs mereF:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx
Kostvejledning Måltidet er en oplevelse for barnet og en pause fra dagens andre aktiviteter. Gode måltider fremmer sunde spisevaner og god trivsel. I Molevitten vil vi gerne give børnene sunde spisevaner
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereLokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe
Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk
Læs mereMad- og måltidspolitik i Marthagården
Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium
Kost- og bevægelsespolitik Børnehuset Nysgerrium Revideret december 2015 Indledning Denne kost og bevægelsespolitik er blevet til på baggrund af drøftelser i forældrebestyrelsen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereNedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.
Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereMADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS
MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS VALG AF PRODUKTER... 3 Råvarer... 3 Råvarer med så lidt forarbejdning som muligt, gerne økologisk.... 3 Råderummet er forældrenes... 4 Særlige lejligheder... 4 RAMMER FOR MAD
Læs mereKostpolitik. Tovværkets Børnegård
Kostpolitik Tovværkets Børnegård Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereKOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD
KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET
Læs mereDe kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd.
KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET SMØRBLOMSTEN Kostpolitikken i Børnehuset Smørblomsten er udarbejdet med udgangspunkt i Sundheds og levnedsmiddelstyrelsens anvisninger, samt Slagelse kommunes kostpolitik.* Vi
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereMad- og måltidspolitik Dagplejen Randers Kommune Udarbejdet 2015 Revideret Marts 2016
Mad- og måltidspolitik Dagplejen Randers Kommune Udarbejdet 2015 Revideret Marts 2016 Indledning: Dagplejens politik har til formål at tydeliggøre visioner og holdninger. Samtidig håber vi at kunne inspirere
Læs mereMad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Læs mereOpskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!
Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereSundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk
Sundhed i Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Kostpolitik Skovhuset havde i årene 2004-2005 valgt at sætte fokus på mad, måltider
Læs mereKOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS
BILAG 4 KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS Torvets Børnehus/ Torvegade 10/ 3300 Frederiksværk/ Tlf. 4778 41 80 4181/ e-mail: jawi@halsnaes.dk Udgård: 4778 4182/ Asgård: 4778 4183/ Midgård: 4778 4184 www.torvetsboernehus.halsnaes.dk
Læs mereBørneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik
Vedtaget 22. juni 2012 1. Lindehusets visioner og mål for mad og måltidspolitikken Et ernæringsrigtigt og varieret måltid som skal være med til at danne en sund og varieret madkultur hos børnene Børnene
Læs mereIntegreret Institution Tangebo
Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder
Læs mereKom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.
Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket
Læs mereNemme opskrifter med Fortini Multi Fibre
Nemme opskrifter med Fortini Multi Fibre Opskrifter og inspiration fra Nutricia Måltider til hele dagen lækre og nærende Mættende mellemmåltid nemt at tage med Mad med ekstra energi Fortini Multi Fibre
Læs mereVi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.
Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereSund mad gi r glade Guldænder
Sund mad gi r glade Guldænder Indledning. Nærværende pjece er opdelt i to dele. Èn del hvor vi redegør for institutionens kostpolitik. Her er der overvejende taget udgangspunkt i det, der allerede er beskrevet
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mere