Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Transkript

1 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år, og et år før tiden, har virksomhederne nået to af de fire mål, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har fastsat i Prioriteringsplanen for Det er lykkedes at nedbringe antallet af alvorlige arbejdsulykker og antallet af arbejdsskader som følge af tunge løft med ca. 15 pct. fra 2000 til Dermed er to af Arbejdsmiljørådets højtprioriterede mål nået. Det fremgår af nye tal fra Arbejdstilsynets rapport Overvågning Rapporten, som bliver udgivet én gang årligt, er netop blevet behandlet i Arbejdsmiljørådet og har ikke tidligere været omtalt. Hvad angår det tredje af de højtprioriterede mål om at reducere ensidigt gentaget arbejde (EGA), viser rapporten en positiv udvikling i fire af de mest belastede brancher, en forværring i én branche, Fald i alvorlige ulykker og overbelastningsskader Fald i anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet, Alvorlige ulykker og dødsulykker Akutte overbelastninger som følge af tunge løft, træk, skub, mv. Kilde: Arbejdstilsynet, Antallet af anmeldte alvorlige ulykker og akutte overbelastninger som følge af skub, træk, mv. er faldet med ca. 15 pct. fra 2000 til Reduktionen svarer til det mål, som Arbejdsmiljørådet har sat for områderne frem til ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A 9 Fire højtprioriterede arbejdsmiljøområder På baggrund af en henvendelse fra beskæftigelsesministeren nedsatte Arbejdsmiljørådet i 2002 et udvalg om prioritering af arbejdsmiljøindsatsen inden for rammerne af handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år Udvalget pegede på fire arbejdsmiljøproblemer, alvorlige ulykker og dødsulykker, tunge løft, EGA og psykisk arbejdsmiljø, der får særlig opmærksomhed fra parternes og myndighedernes side frem til handlingsprogrammets udløb i mens det er småt med resultater i de øvrige brancher (se side 3). Det fjerde og sidste af Arbejdsmiljørådets mål om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø kan først måles, når resultatet af Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse foreligger for Fortsat stigning for 2002 Antallet af alvorlige arbejdsulykker inklusive dødsulykker faldt fra i 2000 til i et fald på knap 15 pct. Også antallet af ulykker på grund af akutte overbelastninger ved fx løft, træk eller skub er reduceret markant i perioden. Fra ulykker i 2000 til ulykker i ligeledes et fald på ca. 15 pct. - det mål som Arbejdsmiljørådet har sat for Ifølge Arbejdstilsynet kan antallet af ulykker og skader for 2002 dog fortsat stige lidt. Det skyldes, at tilsynet endnu LEDER Der er grund til at sige tillykke til forligspartierne, der ændrede skolepraktikken. Side 2 Færre får en arbejdsbetinget lidelse som følge af ensidigt gentaget arbejde. Side 3 SENIORPOLITIK Ældre ansatte skaber høj omsætning uden at have lige så meget fravær som yngre. Side 4

2 13. MAJ 2004 SIDE 2 ikke har modtaget og registreret alle anmeldelser af ulykker efter januar Selv om antallet af ulykker for 2002 skulle stige en smule, tyder resultaterne imidlertid på, at man er godt på vej mod at indfri målene for AT: En meget positiv udvikling Kontorchef i Arbejdstilsynet, Per Malmros, tøver dog ikke med at rose rapportens resultater: Der har været en meget positiv udvikling ikke bare for alvorlige arbejdsulykker, men også i de almindelige arbejdsulykker. Og det er samtidig først nu, at vi kan sige, at udviklingen er statistisk sikker, siger Per Malmros. Arbejdstilsynets rapport giver en status for udviklingen i arbejdsmiljøet herhjemme, men kommer ikke med forklaringer på de opnåede resultater. Vi tror imidlertid på, at den indsats, Arbejdstilsynet yder, virker. For eksempel har Arbejdstilsynet og andre aktører gjort meget for at nedbringe antallet af ulykker, som vi nu tydeligt kan se falder. Samtidig vil vi også fremover fastholde det høje aktivitetsniveau på de fire prioriterede arbejdsmiljøområder frem til 2005, siger Per Malmros. - anl ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Lise Lester Morten Møller Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Glædelig udvikling i skolepraktik ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Nye tal fra Undervisningsministeriet indikerer en positiv udvikling i praktikpladstallene. Det er for tidligt at sige noget definitivt, men efter en række år med et stigende optag på skolepraktik kommer flere elever i virksomhedspraktik, og antallet af elever, der henvises til skolepraktik, er faldet markant. Det kan være starten på en positiv udvikling og kan blive et stort skulderklap til regeringen, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti, såfremt praktikpladstallene for de efterfølgende kvartaler bekræfter udviklingen. I november 2003 ændrede forligspartierne skolepraktikken, så eleverne i højere grad stimuleres til at satse på uddannelser med gode praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Samtidig blev ydelsen i skolepraktik reduceret, så de unge i højere grad bliver motiveret til at søge derhen, hvor der er ledige praktikpladser. Samtidig blev der indført en præmieringsordning for erhvervsskolerne, som giver dem et forhøjet tilskud for at fremskaffe praktikpladser. Ingen kan have en interesse i, at unge mennesker skal nøjes med en skolepraktik-uddannelse, når der i erhvervslivet er ledige praktikpladser, og der i øvrigt er gode uddannelsesmuligheder andre steder i uddannelsessystemet. Udviklingen i 1. kvartal kan indikere, at de unge sagtens kan være fleksible og mobile både fagligt og geografisk, når der i øvrigt er en fornuftig sammenhæng mellem økonomisk motivation og muligheder. En del af forslagene fra forligspartierne mangler stadig at blive ført ud i livet, så selv om der foreløbig kun er tal for et enkelt kvartal, tyder det på, at forliget blev den kovending i forhold til skolepraktikken, som var ønsket. Der er derfor grund til at sige til lykke til forligspartierne, men først og fremmest til de unge og til erhvervslivet, som nu får bedre uddannelser og en bedre uddannet arbejdskraft.

3 13. MAJ 2004 SIDE 3 Mindre ensidigt gentaget arbejde i industrien Omfanget af ensidigt gentaget arbejde i industrien er på vej ned, vurderer Arbejdstilsynet i ny rapport. Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøet er blevet forbedret i flere af de brancher, hvor ensidigt gentaget arbejde (EGA) tidligere udløste flest anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Ensidigt gentaget arbejde kan fx udløse lidelser i ryg, nakke og arme, men inden for bl.a. fjerkræslagterier og foderfabrikker, tekstil og beklædning og jord og beton er der sket et fald i anmeldelserne til Arbejdstilsynet af denne type lidelser. Det fremgår af Arbejdstilsynets overvågningsrapport Tallene er sat i forhold til antallet af beskæftigede i brancherne og er altså ikke påvirkede af, om beskæftigelsen er gået op eller ned. Arbejdstilsynet fremhæver i rapporten, at det er tilsynets vurdering, at rapportens resultater sammenholdt med tidligere undersøgelser på området viser, at indsatsen mod ensidigt gentaget arbejde i industrien har båret frugt. Mindre EGA i udsatte brancher Udvikling i anmeldelser, EGA, , pr besk. Jord, beton og belægning Tekstil, beklædning og læder Butikker Fjerkræslagterier, fiske - og foderfabrikker Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Antal anmeldelser Gns. antal besk. Pr. år Pct.af beskæftigede 0,9 6,1 0,3 9,8 2,2 Udvikling Stigende Arbejdstilsynets opgørelse over udviklingen i EGA fra 1993 til 2002 viser et fald i særligt udsatte brancher som fjerkræslagterier, fiske og foderfabrikker og tekstil, beklædning og læder. Kun én branche butikker har oplevet en stigning over perioden. Kun én branche stiger Kun i én enkelt branche butikker er der sket en stigning i anmeldelser af lidelser som følge af EGA-arbejde i perioden 1993 til Til trods for stigningen tilhører butikker den gruppe af brancher, der har haft det laveste antal anmeldelser i pct. af beskæftigede for perioden. Anderledes forholder det sig i to af de brancher, der har oplevet et fald i anmeldelser for perioden. Både fjerkræslagterier og foderfabrikker og tekstil og beklædning tilhører top tre over brancher med det højeste antal anmeldelser af lidelser på grund af EGA-arbejde. I de resterende brancher er der hverken tale om stigninger eller fald i anmeldelser, men mange af disse brancher har i forvejen et lavt niveau for EGA. God organisering af EGA Arbejdstilsynets rapport konstaterer samtidig, at to tredjedele af de virksomheder, der har modtaget besøg fra tilsynet, har en god organisering af arbejdsmiljøarbejdet omkring EGA. Halvdelen af virksomhederne har desuden kortlagt det ensidige gentagne arbejde i virksomhedens arbejdspladsvurdering - og ved virksomhedsbesøg har Arbejdstilsynet kunnet konstatere, at halvdelen af de besøgte arbejdssteder gør en relevant eller ligefrem omfattende indsats for at komme de negative følger af ensidigt gentaget arbejde til livs. Rapporten konstaterer imidlertid også, at der til trods for en god organisering af arbejdsmiljøarbejdet og en række andre gode initiativer fortsat er en utilfredsstillende udbredelse af ensidigt gentaget arbejde. Kun på ét arbejdssted af 18 besøgte var der fx sket en betydelig reduktion i EGA-arbejdet. Sammenlagt konkluderer rapporten, at der er et behov for flere initiativer og mere rådgivning i de brancher og virksomheder, der er gået i stå med EGAindsatsen. Udgangspunktet for initiativerne skal være eksempler fra gode brancher og virksomheder. -anl

4 13. MAJ 2004 SIDE 4 SENIORPOLITIK Seniorer værdifulde for virksomheder Ældre over 55 år skaber stor omsætning og har mange af de kompetencer, som virksomhederne anser for værdifulde. Seniorer skaber høj omsætning, har et lavt sygefravær og besidder samtidig en række af de kernekompetencer, som virksomhederne tillægger størst værdi, når de ansætter nye medarbejdere. Det viser en ny surveyanalyse fra Nordisk Ministerråd: Seniorers konkurrencekraft - analyse af seniorpolitikker og seniorers værdi i fire nordiske lande. Undersøgelsen, der er foretaget af PLS Rambøll Management for Nordisk Ministerråd, er baseret på interview med 300 ingeniørvirksomheder i Norden. 55+ skaber høj omsætning Virksomhederne i analysen er blevet bedt om at angive medarbejdernes omsætning fordelt på aldersgrupper. Den sammenligning kommer ansatte mellem 35 og 44 år bedst ud af med en årlig omsætning på næsten kroner. Seniorerne på 55 år og derover har den næststørste omsætning på knap kroner årligt. Medarbejdere mellem 45 og 54 år har ifølge analysen den laveste omsætning med kun kroner årligt. Den lave omsætning kan dog skyldes, at en del har opgaver, der ikke er direkte målbare, hedder det i analysen. Det kan fx Seniorer skaber næststørste omsætning Nordiske ingeniørers årlige omsætning, kr år år år 55+ år Kilde: Nordisk Ministerråd, Medarbejdere på over 55 år skaber den næststørste omsætning i de nordiske ingeniørvirksomheder, fremgår det af en undersøgelse fra Nordisk Ministerråd. være opgaver af ledelsesmæssig eller administrativ karakter. Ældre medarbejdere har lavt fravær Ud over at seniorerne skaber høj omsætning, har virksomhederne også mindre udgifter til den gruppe end til de yngre medarbejdergrupper. Omkostningerne i forbindelse med sygdom og fravær er således betydeligt lavere for ældre end for yngre ansatte. Analysen opgør de årlige sygefraværsomkostninger til ca kr. for medarbejdere på år mod kr. for medarbejdere over 55 år - en årlig merudgift for de yngre ansatte på kr. Forskellen skyldes i høj grad, at yngre er mere fraværende på grund af barsel og syge børn end ældre. Seniormedarbejderne formår samtidig at skabe en høj omsætning, uden at virksomhederne behøver at investere mange penge i efter- og videreuddannelse. En ingeniør på over 55 år koster i gennemsnit ca kr. årligt at videreuddanne, mens ingeniører mellem 25 og 34 år i snit koster kr. Ældre har mange kernekompetencer Også når det gælder virksomhedernes vurdering af hvilke kompetencer, der har størst værdi hos nyansatte, klarer senioringeniørerne sig godt. Ansvarlighed, kvalitetssans og engagement er ifølge virksomhederne nogle af de mest værdifulde kompetencer, når de ansætter nye medarbejdere. De kompetencer besidder de ældre medarbejdere i højere grad end deres yngre kolleger, fremgår det af undersøgelsen. De yngre medarbejdere scorer til gengæld højere end seniorerne på motivation, omstillingsparathed og viden om ny teknologi, men det er kun motivation, der ifølge virksomhedernes vurdering har stor betydning. - anl

5 13. MAJ 2004 SIDE 5 NOTA BENE Stort fald i arbejdsulykker Danmark er det land i EU, der i perioden har oplevet det største fald i arbejdsulykker. Det viser en opgørelse fra Eurostat. Antallet af dødsulykker faldt i perioden med 45 pct., mens antallet af ulykker, der medførte mere end tre dages fravær, faldt med 18 pct. Det store fald kommer samtidig med, at fx Sverige i samme periode har haft en stigning i antallet af arbejdsulykker flere på barsel end ventet Den udvidede barselsorlov, der blev indført i 2002, har betydet, at flere er gået på barsel end skønnet af regeringen, da orloven blev indført. Fra 2001 til 2003 er omfanget af orlov steget med helårspersoner, mens regeringen i lovforslaget skønnede en stigning på helårspersoner i perioden. Det oplyser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Ny vejledning til RAR-medlemmer Landets 14 regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) vil i visse tilfælde blive hørt ved ansøgninger om arbejdstilladelse fra de nye EU-borgere. Derfor har DA udarbejdet en vejledning for rådenes arbejdsgiverrepræsentanter. Vejledningen informerer bl.a. om den funktion, rådene vil få ved tildeling af arbejdstilladelser, samt hvilke krav, der er knyttet til rådenes vurderinger. Se vejledningen på Kultur i vejen for arbejdsmiljø Virksomhedskulturen har ofte stor betydning for arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads. Derfor har Arbejdsmiljørådet oprettet en hjemmeside, hvor man kan få svar på, hvordan arbejdsmiljø og kultur hænger sammen. Med otte praktiske eksempler fokuseres der bl.a. på de problemer, som kan opstå, hvis arbejdsmiljøindsatsen ikke tager udgangspunkt i virksomhedskulturen. Besøg hjemmesiden på Ledigheden falder fortsat For tredje måned i træk falder ledigheden, viser tal fra Danmarks Statistik. I marts var der i gennemsnit ledige i Danmark. Det er et fald på personer i forhold til februar måned. Færre ledige i aktivering Antallet af aktiverede faldt i 2003 med 18 pct. i forhold til Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er især inden for AF, at faldet er markant. Her faldt antallet med 27 pct., mens tallet for de kommunalt aktiverede var syv pct. lavere end i 2002, viser opgørelsen. Faldet i aktivering skyldes især, at der er færre, der modtager uddannelsesgodtgørelse. -mom/lil