INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION EFTERÅRET 2011 MEDIER OG POLITIK. Fremstilling af Villy Søvndal på Youtube. Underviser Bjarki Valtysson

Transkript

1 INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION EFTERÅRET 2011 MEDIER OG POLITIK Fremstilling af Villy Søvndal på Youtube Underviser Bjarki Valtysson Udarbejdet af Kahlina Raben Ottosen Oplysninger Antal ord 3.432

2 ABSTRACT This paper deals with the video of the Danish politician Villy Søvndal, which has been remixed with the famous clip from the Monty Phyton movie The Holy Grail. This video is an exposition of Villy Søvndal and his knowledge of the English language at the COP15 in Copenhagen, where our politician has some trouble expressing what he wants to say. By looking at some theories about web 2.0 and the remix culture and by looking at the feedback from our interviews concerning this video, I will be able to analyze this video from a first-time voter s point of view. KEYWORDS Democracy, online sharing, web 2.0, remix culture Demokrati, online deling, web 2.0, remikskulturen GRUPPEFORDELING Gruppemedlemmer: Emil Nørregaard, Esben Fregerslev Thomsen, Lasse Ancher Poulsen & Kahlina Raben Ottosen. Vi har arbejdet sammen i gruppen om at udvikle et projekt. Vi har udarbejdet en fælles problemformulering, indsamlet teori og arbejdet med metoder, hvor vi har udført interviews og delt erfaring ved disse. Alt dette har vi skulle bruge til vores individuelle rapport, hvor man i den forbindelse kan bruge det indsamlede data til at vinkle sin egen opgave. Side 1 af 9

3 INDHOLD Indledning og problemformulering... 3 Teori... 3 Web Remikskulturen... 4 Metodevalg... 5 Analyse... 6 Konklusion... 7 Litteraturliste... 9 Side 2 af 9

4 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Omkring valget i efteråret 2011, florerede der en video rundt på Youtube, hvor Villy Søvndal blev udstillet i en nyfortolkning af Monty Phyton klippet Villy Søvndal as Black Knight 1. Her bliver vi igen gjort opmærksom på, hvilken skandale det var, at en dansk politiker ikke kunne formulere sig på engelsk. Den motiverende faktor i denne opgave har været, at jeg selv har været førstegangsvælger ved det foregående valg, og derfor har været politisk interesseret. Derudover er teorierne omkring web 2.0 og remikskulturen et interessant og aktuelt emne, som er spændende at tage op. Web 2.0, som er den bølge, der er kommet ind over brugere af internettet, hvor almindelige brugere nu kan være med til at bidrage med materiale til internettet i større grad og remikskulturen, hvor man tager eksisterende materiale som en video og sætter den ind i en anden kontekst ved hjælp af blandt andet nye virkemidler. Formålet med opgaven har været, at se på hvordan førstegangsvælgere reagere og handler, efter at de har set videoen. Ved hjælp af teorier fra Ander Fagerjord (2010) og Peter Dahlgren (2009) og ud fra interviews, vil jeg analysere dette. Jeg er kommet frem til følgende problemformulering: Med udganspunkt i Youtube.com videoen Villy Søvndal as a Black Knight It Is Serious vil jeg se på, hvordan web 2.0 og remikskulturen kan have en betydning for, hvordan førstegangsvælgere opfatter videoen og dens virkemidler. TEORI Med det teoretiske udgangspunkt i Anders Fagerjords tekst (2010) om brug af remikskulturen på Youtube, vil jeg analysere vores case omkring Villy Søvndal videoen. Mit grundlag for valget af tekst er, at Fagerjord, i sin tekst, runder pointer, som er relevante for opgaven, da han blandt andet kommer ind på, hvordan internettet fungerer som et publiceringssted, hvordan web 2.0 konceptet bruges i forhold til Youtube, hvordan Youtube selv er et remiks og hvordan politik foregår på kanalen. Jeg har valgt at støtte denne teori op med Peter Dahlgren (2009), som blandt andet kommer med teorier omkring web 2.0 og Youtube, og derudover taler han om, hvordan man kan bruge internettet som en ny form for politisk ressource. Disse tekster er alle forholdsvis nye, hvilket er en relevant faktor, når vi taler om internettet og brug af de nye, sociale medier, da der hele tiden sker forandringer i forhold i brug og spredelse af information på disse kanaler. WEB 2.0 Det forholdsvis nye begreb web 2.0 er den måde, hvorpå publikum nu er med til at publicere og deltage i de debatter og emner, der foregår på internettet. Hvor det før har været producenterne, der stod bag alt indhold, er brugerne nu trådt ind i denne verden af muligheder, som de såkaldte produsere, hvor de både 1 Side 3 af 9

5 spiller en rolle som producent (producer) og som bruger (user). Denne kultur, hvor det er brugeren der genererer meget af indholdet, er noget, der er fuldt med den digitale alder, og som Gibson (2005) citeret i Fagerjord (2010) konkluderer: Today s audience isn t listening at all it s participating., og det er det, der gør hele web 2.0 kulturen interessant. Hvor man før, i større grad, har gjort brug af traditionelle medier som TV og radio, har internettet de seneste år været med til at skabe en ny kultur, hvor internettet spiller en stor rolle i vores hverdag. Den har været med til at ændre, hvordan vi lever i og opfatter verdenen (Dahlgren, 2009, s. 151). Den måde vi kommunikerer på gennem Facebook, Youtube og andre sociale medier, har især set fremgang inden for de seneste år. Folk deler jævnligt statusopdateringer på Facebook, og hvis man for eksempel oplever en sjov situation, filmes denne og lægges op på Youtube. På den måde kan vi dele ud af vores hverdag, og vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem disse sociale medier. Internettet er blevet det nye publiceringssted, hvor flere og flere vælger at ytre sig. Udover at være en måde at dele materiale på, at det også en måde hvorpå, man kan få en bred feedback på det, man producerer. Dette er en af de egenskaber, der også er med til at gøre hele denne kultur for unik. Det er ikke længere kun dine nærmeste, der kommer med kritik på dine videoer, nu kan folk fra hele verden kommentere på dine værker, hvis du lægger dem op på kanaler som Youtube.com (Dahlgren, 2009, s. 152). Og ved hjælp af denne feedback kan vi fortsætte med at kreere og bygge videre på det allerede eksisterende materiale, der er tilgængeligt på internettet. REMIKSKULTUREN Remikskulturen er det fænomen, hvor man tager noget allerede eksisterende materiale og laver det om til noget nyt. Det kan blandt andet være ved brug af nye virkemidler eller ved at sætte det ind i en anden kontekst, og bruges især til at give materiale en ny mening. Remiks er især blomstret i 00 erne, hvor brugen af internettet har taget sit indtog i den almindelige borgers hverdag, og det i forbindelse med hele web 2.0 kulturen, hvor det nu er brugerens tur til at publicere, og som Anders Fagerjord skriver det, så er det sådan, at Everyone can become a broadcaster. (Fagerjord, 2010, s. 198), som konsekvens af remikskulturen. [ ]the web is a place where anyone can publish at low cost, so it is affordable to experiment. (Fagerjord, 2010, s. 193). Det er et af de argumenter Anders Fagerjord har for, at remiks er kommet så meget frem især i forbindelse med den digitale alder. Som han blandt andet skriver, så har remiks altid eksisteret, og indenfor musik er dette blevet en hel genre, hvor man tager et musiknummer og bygger videre på det, for at skabe noget nyt. I forhold til andet materiale på internettet, så som videoer, så er remiks blevet et kendt fænomen, og vi er efterhånden blevet så vandt til det, at vi næsten ikke ligger mærke til det længere, og det er nok også en af grundede til, at remiks er så udbredt. Selvom vi selvfølgelig godt kan se forskel på det originale materiale og det der er blevet remikset, så bider vi ikke lige så meget mærke i det, da vores kultur i dag byder op til, at man viderebygger på noget allerede eksisterende materiale. En anden del af hele remikskulturen er den kanal, hvor de fleste videoer er at finde: på Youtube.com. Dette er en af de mest populære hjemmesider for deling af video over hele verden. Grunden til, at Youtube er blevet så succesfuld er fordi, at det er nemt, at lægge sin video op på siden, hvor den automatisk bliver Side 4 af 9

6 lavet om til en flashfil, uden at man selv skal tænke over det. Derudover har hver video sin egen URL, så det er nemt at dele den specifikke video med andre (Fagerjord, 2010, s. 195). Anders Fagerjord beskriver i sin tekst Youtube som [ ] a clever remix of a video gallery, a blog-like commenting system, a system of friends and connections as in a social network site [ ] and a file-sharing site or network. (Fagerjord 2010, s. 195). Dermed indikerer han, at Youtube.com i sig selv også er et remiks. En hjemmeside, hvor man har taget elementer fra andre hjemmesider, og lavet en side, der kan det hele. At man kan kommentere på de videoer, der ligger på siden, er især med til at gøre Youtube populær. For som vi kender det fra de traditionelle medier, er det vigtigt at kunne kommentere eller i det mindste tale omkring emnet, der er aktuelt. Et emne der især er ved at få sit indtog på Youtube er politik, og som Peter Dahlgren også skriver: This site is no longer just a megasite for musical expression. Today it also includes political material of many kinds[ ]. (Dahlgren 2009, s. 153). Det, at man kan dele eller udtrykke sin politiske holdning på Youtube, er blevet en mulighed, som mange er begyndt at benytte sig af. For at opsummere, så er en ny idé en viderebygning af en tidligere idé. De idéer vi får, kommer ikke bare ud af den blå luft, for der skal inspiration til denne, før at den kan blive til noget, og den nye idé er aldrig helt fjern fra den tidligere, så det vil altid være klart, hvor inspirationen stammer fra. Sådan gælder det også for remikskulturen, men oftest er det også meningen, at man skal kunne genkende det originale materiale. Det, at man sætter det ind i en anden kontekst, for at give det en ny betydning, er en stor del af denne kultur, og det er især den form for remiks, jeg vil beskæftige mig med i analysen. METODEVALG Jeg vil med udgangspunkt i de ovenstående teorier lave en analyse af videoen. Derudover vil jeg se på, om den analyse jeg har foretaget mig ud fra teorierne stemmer overens med det virkelige billede. Det gør jeg gennem kvalitative interviews, som vi i gruppen foretog på fire førstegangsvælgere. Grunden til, at vi valgte at bruge kvalitative interviews som metode til at undersøge den empiriske analyse (Hjarvad, 1997) var, at vores emne er politisk præget. Ved et fokusgruppeinterview vil der være stor chance for, at parterne vælger side eller at der sker en polarisering. Dette ville ikke kunne føre os til et repræsentativt resultat, så vi valgte at arbejde med kvalitative interviews, hvor personen kan ytre sine meninger, uden at skulle tage hensyn til den anden part. Da vi brugte personer fra egen omgangskreds, fandt vi det vigtigt, at den person der foretog interviewet ikke kendte personen, men at den der observerede interviewet skulle være personligt kendt med den interviewede for at skabe nogle trygge rammer omkring situationen. Under interviewet kunne observatoren komme ind, hvis personen mente, at der manglede noget, eller at der var en god grobund for en diskussion. Ellers skulle denne observere, at vi fik indsamlet det materiale, vi skulle bruge. Vi valgte at kontakte seks personer, da vi vidste, at der ville være mulighed for, at nogle ville melde afbud. Vi sigtede efter, at fordele de interviewede ligeligt mellem køn og politisk holdning, så vi kunne få alle repræsenteret. Vi endte ud med to fra venstre fløjen og to fra højre fløjen, hvor kønnet dog blev inddelt i tre mænd og en kvinde, men dette har ikke påvirket udfaldet yderligere. Side 5 af 9

7 ANALYSE Den kommunikationsform det er, at se en video på Youtube og tage imod budskabet, kan være rigtig svært at analysere, og især i forbindelse med politiske emner, da der under hele forløbet er tanker og overvejelser, som ikke bliver sagt. Ved kvalitative interviews har vi prøvet, at få nogle af disse ned på papir, og det er ud fra dem og de foregående teorier, at jeg vil analysere, hvordan disse førstegangsvælgere modtager og bearbejder, det givne budskab fra videoen. Selvom to af vores deltagere var meget forskellige i deres internetvaner, hvor den ene kun brugte computeren et par gange om ugen, kunne den anden sagtens være på computeren 14 timer om dagen. Dog var de begge enige om, at internettet var et godt medie til publicering. Den ene argumenterede det med [ ]at du kan sprede dine budskaber hurtigere end du kan med andre medier. (Bilag 1, s. 3). Som tidligere nævnt er Youtube et af de største publiceringssteder for videoer over hele verden, og det er også her vi finder vores video. En respons på, hvilke muligheder der er for Youtube og internettet, kommer fra en af vores andre deltagere, som ser sådan her på det: De har mulighed for at ytre sig og de har lige præcis den taletid de har lyst til igennem internettet[ ] (Bilag 1, s. 19). Han mener, at fordi at Youtube og internettet ikke er begrænset på samme måde som eksempelvis TV og radio, hvor der er sat et bestemt stykke tid af til det specifikke emne, har man på internettet mulighed for, at sætte så meget tid af som muligt. Især inden for politik er der mulighed for at udnytte de ekstra minutter. Hvor debatter på TV er begrænset af taletid til hver politikker, kan man på internettet komme frem med sit budskab i en video, som udover at kunne levere ekstra tid også vil være til fri benyttelse til enhver tid. Som Klineberg (2005b) citeret i (Dahlgren, 2009, s. 152) siger det, så er vi gået over til, at den kulturelle produktion i større grad er at finde online. Man kan kalde Villy Søvndal videoen for en kulturel produktion, da den har haft en påvirkning på vælgerne ved det sidste valg. Remikskulturen byder op til, at man eksperimenterer med forskellige former for remiks af videoer. For at se lidt kritisk på vores video, kan man sige, at den ikke er særlig professionel. Mange vil nok nærmere kalde den amatøragtigt, da det i bund og grund bare er ny lyd på en video. Men det gode ved remikskulturen er, at det er muligt at eksperimentere med materialet, og som en af vores deltagere pointerer, så er det sådan, at [ ] hvis de (red. afsenderen) kan se, at de kan lave noget underholdning ud af et objekt, så tror jeg, at de vil gøre det[ ] (Bilag 1, s. 12). Hun bekræfter hermed, at hvis muligheden ligger lige for næsen af dig, er det oplagt at tage den. Så selvom vores video ikke er særlig professionel i sin fremtoning, så er det svært ikke at tage et aktuelt emne op, hvor en af Danmarks største politikkere kludrer i det engelske sprog. Videoen er et resultat af både web 2.0 og remikskulturen. Den har stærke elementer fra begge teorier, da videoen ikke er produceret af et stort, anerkendt firma, men er sat sammen af en almindelig bruger. Derudover er videoen et remiks af det allerede eksisterende klip, som er at finde på Youtube 2, hvor Villy 2 Side 6 af 9

8 Søvndal ved en pressekonference ved COP15 holder en tale på engelsk. De ting, som Villy Søvndal siger, er sat sammen med et kendt klip fra Monty Phyton and the Holy Grail The Black Knight 3. Som Anders Fagerjord skriver: More often than not, the images and video clips are used against their original purpose [ ]. (Fagerjord, 2010, s. 196). Dette er også tilfældet for vores case. Citater fra talen er sat ind i en anden kontekst, hvor man har givet det en anden mening. Her fremstår Villy Søvndal, som en af vores deltagere formulerer det: [ ]som lidt kikset. (Bilag 1, s. 6), og vi fik, i forbindelse med interviewsne, mange reaktioner på, at Villy Søvndal ikke virkede til, at have styr på sit emne. Det, at man har sat ham ind i denne her lidt sjove kontekst er med til at påvirke folks syn på ham som politikker. Da en af reaktionerne på filmen netop er, at han virker lidt kikset, er helt sikkert et mål fra afsenderens side. Ved hjælp af remiks er dette muligt, det er derfor, at det netop er på Youtube, at vi kan finde ikke kun denne ene, men endnu flere videoer i samme genre, hvor man har taget nogle citater fra talen og lavet en video af det. Så det, at Villy Søvndal har svært ved at formulere sig på engelsk, er blandt andet med til, at få nogle førstegangsvælgere til især at tvivle på hans nye stilling som udenrigsminister. Da jeg læste det så synes jeg det var lidt komisk at ham der er kendt for at være dårlig til engelsk blev valgt som udenrigsminister[ ] (Bilag 1, s. 6), siger en af vores deltagere, og det kan han sådan set også have ret i. Det er svært at tage en politiker seriøst i en stilling, hvor han skal repræsentere Danmark ved hjælp af engelsk, hvilket han ikke mestrer særlig godt. Dette er også grunden til, at vi hører så meget omkring ham på internettet, da det især er unge, der benytter sig af dette medie. Unge danskere i dag er meget godt stillet i forhold til det engelske sprog, og derfor har det helt sikkert også haft en effekt hos førstegangsvælgere, at en politiker har svært ved at formulere sig på engelsk. Dog er der også en vis form for sympati for Villy Søvndal at finde hos vores deltagere i interviewet og som en formulerer: [ ] det gør dem nødvendigvis ikke til dårligere politikkere. (Bilag 1, s. 29). Dog er mange af deltagerne enige om, at får at få en vis form for troværdighed fra en politiker, er det vigtigt at videoer som denne, ikke florerer rundt omkring i disse medier, da det nemt kan påvirke unges lyst til at stemme på personen. Hvis man skal se lidt på videoen ud fra et kritisk punkt, så har videoen ikke haft den store effekt på vores deltagere. De fleste af dem så det mest som en form for underholdning, og ikke så meget som et politisk værktøj. Da vi spurgte dem, om de troede, at der var nogle politiske intentioner bag videoen fra afsenderen, var der bred enighed om, at [ ] den eneste grund til at videoen er populær er fordi den er sjov. (Bilag 1, s. 7). Derudover var der også mange der mente, at videoen nok have flyttet vælgere, men da spørgsmålet kom, om de selv var blevet påvirket politisk, var der et nej over hele linjen. KONKLUSION Mange unge i dag bruger internettet til at søge information på. I forbindelse med valget har der helt sikkert været nogle, der i deres søgning omkring politik, er faldet over denne her video. Nogle er blevet påvirket af den, andre er ikke, vi så dog en form for enighed i interviewsne, da ingen af dem synes, at lige denne her video havde været med til at påvirke deres syn på Villy Søvndal. Dog kan vi ikke komme uden om, at 3 Side 7 af 9

9 uheldet med hans engelskkunnen har sat sit præg hos mange, men at denne video ikke har været med til, at gøre udfaldet. I forhold til remiks af videoer, så fik vi en kommentar til dette. En af deltagerne mente nemlig, at ved at lave om på klippet, og give det et satirisk udtryk, [ ] så ryger det politiske (Bilag 1, s. 24). Dette var dog kun en mening, for der var faktisk en del uenighed omkring videoen. Dette skyldes formentlig, at der, selvom en fælles politisk holdning, stadig var deltagere, der ikke kunne se det som en politisk akt, formentlig fordi, at de så bag facaden og virkemidlerne i videoen. Vi havde en deltager, der var meget bekendt med denne form for videoer, og hans kommentar til den var, at: Det er rimelig standard internet humor[ ] (Bilag 1, s. 4). Ud fra det her, kan man sige, at der helt sikkert er forskel på, hvordan man bliver påvirket af sådanne slags videoer, i forhold til om man er en super-bruger eller almindelig-bruger af internettet, da man nemt kan gå hen og blive immun over for remiks video. Side 8 af 9

10 LITTERATURLISTE Bøger Dahlgren, Peter (2009). Media and Political Engagement: Citizens, Communication and Democracy, Cambridge University Press, Cambridge. Fagerjord, Anders After convergence: Youtube and Remix Culture i International Handbook of Internet Research, J. Hunsiger, I. Klastrup, M. Allen (eds.) Springer, London og New York. Hjarvad, Stig Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder I medieforskningen I Norsk Medietidsskrift vol. 2. Bilag Bilag 1: Transskribering af interviews (November 2011) Side 9 af 9