Resultatkontrakt. Kontraktens parter. * Pr. 1. januar 2015 har Videncentret for Landbrug skiftet navn til SEGES P/S. Nyt CVR nr

Transkript

1 Resultatkontrakt Vedrørende Fødevarenetværksprojekt under det midtjyske program for Grøn Vækst: Smag på landskabet- naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland [Kontraktens start- og slutdato: 6. december 2012 til 6. december 2014 Ved resultatkontraktopfølgning i september 2014 blev det godkendt af Region Midtjylland og NAER at forlænge projektet til 31. marts 2015 ] Journalnummer: Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg Viborg Ean-nr: Kontaktperson: Erik Sejersen Mail: erik.sejersen@ru.rm.dk Operatør: Videncentret for Landbrug P/S* Agro Food Park Aarhus N Kontaktperson: Jaap Boes Tlf , jbo@vfl.dk CVR. Nr * Pr. 1. januar 2015 har Videncentret for Landbrug skiftet navn til SEGES P/S. Nyt CVR nr Resumé Smag på Landskabet har som målsætning at udvikle et koncept for naturpleje, som dækker hele kæden fra plejen af naturarealerne til afsætningen af det kød, der produceres på disse arealer. I projektet er der fokus på at udvikle naturplejen i de deltagende kommuner, således at bl.a målene om biodiversitet og habitatdirektivet kan opfyldes. Dette gøres ved dels at dokumentere effekten af nye mere effektive systemer, som kan tjene som eksempel for landmændene og dels ved at adressere de barrierer, som gør, at det er vanskeligt at skaffe dyr nok til arealerne i dag. Der opstilles i projektet alternative løsningsforslag bl.a. via demonstration af, hvordan naturplejen kan lykkes. Via dette projekt dannes netværk for landmænd, rådgivere og kommunalt ansatte, der kan understøtte lokale initiativer og samle viden og erfaringer fra de forskellige interessenter omkring naturplejen. I projektet indgår endvidere produktudvikling af kødet fra de dyr, der udfører naturplejen. Målet er, at de specielle smags- og sundhedsmæssige karakteristika fra naturplejekød fremhæves og dokumenteres over for forbrugeren. Endelig udvikles et koncept for afsætning af naturplejekød. Dette koncept bygger på en troværdig relation mellem den natureffekt, som produktionen af kødet har forårsaget, og den helt specielle kødkvalitet. Samtidig sikres en markedsføring, hvor alle værdier knyttet til produktet dokumenteres over for forbrugeren. Desuden kan forbrugerens oplevelse af naturkød beriges med besøg på naturarealerne, som plejes med de græssende dyr. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

2 Slutafrapportering pr. 31. marts Redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav Akkumuleret status på projekt Projektets egentlige aktiviteter blev påbegyndt med et opstartsmøde d. 17. januar 2013, hvor alle projektdeltagere deltog. Opstartsmødet havde fokus på at sikre projektets sammenhæng i hele værdikæden og der blev arbejdet på kryds og tværs af arbejdspakker og faggrupper. Efter dette møde blev styregruppen nedsat endeligt med to repræsentanter fra kommunerne, en fra Friland A/S, en naturplejer/producent og med rådgivningschef Trine Barrett fra Videncenter for Landbrug, Kvæg som styregruppeformand. Styregruppen har holdt 4 møder og været inddraget aktivt i bl.a. at sikre projektets forankring. Planlægning af de faglige aktiviteter fandt sted i februar 2013, hvor der blev afholdt møder i henholdsvis projektets Naturgruppe og Kød- /konceptgruppe. For hver af projektets 6 arbejdspakker er der udarbejdet et Gantt-diagram, som er opdateret løbende og behandlet på kvartalsvise møder mellem projektledelsen og arbejdspakkelederne. Projektledelsen har endvidere været repræsenteret i koordinationsgruppen for de fire fødevarenetværk under Region Midtjyllands Vækstforum. De har deltaget i en række møder med IFAU og Pythea, som var tilknyttet disse netværk som facilitator i Gennem møderne og interviews har facilitator sat fokus på læringen fra Smag på Landskabets fødevarenetværk på virksomheds- og netværksniveau. Der er udarbejdet en tværgående rapport om de 4 netværk og en netværksspecifik rapport om Smag på Landskabet. Aktiviteter vedrørende naturpleje I løbet af marts-april 2013 blev der udvalgt 14 arealer i de 4 deltagende kommuner, og der blev lavet aftale med 10 landmænd, som havde dyr der afgræsser arealerne. Dyrene blev vejet og kom på græs i løbet af maj måned 2013, hvorefter registreringer af plantedække, arbejdsforbrug mv. på arealerne påbegyndtes og fortsatte frem til oktober/november, hvor dyrene igen forlod arealerne efter vejning. Græsning med dyr og registreringer på arealerne fandt sted i både 2013 og Der blev i løbet af græsningssæsonen lavet bedømmelser af hårlag, bevægelse og huld som indikation for dyrenes velfærd. Der var generelt en tilvækst i dyrenes huld over sommeren. For dyr der ønskes slagtet direkte fra afgræsning er det kritisk med et lavt huld, fordi det vil påvirke dyrenes slagteværdi og kødets mørhed i negativ retning. De direkte vejninger af dyrene ved ud- og indbinding stemte fint overens med udviklingen i huldet stigende huld giver større daglig tilvækst. Der blev også lavet registreringer af plantesammensætningen og andel af de forskellige plantegrupper som havde tydelige tegn på afgræsning. Det var tydeligt, at der i løbet af sæsonen skete en stigende afbidning af arterne som dyrene har en lav præference for eller planter med en lav foderværdi i forhold til græs og kløver. I regi af et specialeprojekt ved Aarhus Universitet er der gennemført analyser af dyrenes græsningsadfærd og det viste sig, at det er meget forskelligt hvor dyrene opholder sig og hvor længe, afhængigt af arealernes beskaffenhed og vegetationstype og tid på sæsonen. For at landmanden skal kunne dokumentere sin indsats for at fremme naturen på de arealer han plejer, er der i projektet udarbejdet plejeplaner i en light (landmands) og normal udgave. Side 2

3 Light udgaven blev udviklet i samarbejde med de deltagende naturplejere for at sikre, at den blev overskuelig og enkel at implementere på bedrifterne. I forbindelse med at skabe løsningsmodeller for den fremtidige naturpleje er der udarbejdet 21 faktaark vedrørende forskellige aspekter af naturpleje lige fra Valg af strategi for afgræsning af naturarealer, fordele og ulemper ved de enkelte dyrearters brug til naturpleje og EU-støtte til naturpleje ved forpagtnings- og græsningsaftaler. Alle faktaark findes på projektets hjemmeside og har været efterspurgt af landmænd og fødevareproducenter, både på møder og diverse kongresser samt online. I maj 2014 blev der gennemført en workshop med rådgivere og kommunale medarbejderer i de 4 deltagende kommuner med henblik på at opdyrke nye samarbejdsformer og fremme samarbejdet omkring naturplejen, så interesserede dyreholdere kan få den rette hjælp til at komme i gang. Som led i ambitionen om at forbedre rådgivningen på området blev der dannet en ekspertliste med rådgivere, der har kompetence indenfor følgende tre områder: kvæg i naturplejen, tilskudsregler for naturpleje og naturforvaltning. For at kunne blive optaget på listen skulle rådgiverne deltage i en test så det kunne sikres, at de havde den fornødne viden og erfaring. P.t. er der 36 rådgivere på ekspertlisten, der kan findes på projektets hjemmeside eller Der er gennemført en analyse af økonomien i naturpleje på kommunale arealer. Analysen viste, at det for dyreholderen kan være en underskudsforretning at drive naturpleje, hvis ikke han får den rette betaling for sin indsats. Det blev vist med al tydelighed, at man skal sørge for, at have alle omkostninger med når man prøver at regne på, om det driftsmæssigt kan løbe rundt. Når omkostningerne til kommunernes klargøring mv. af arealerne blev taget med i analysen forblev billedet det samme - der er flere omkostninger end der er indtægter. Det betyder at en kommune aktivt skal beslutte, om et stykke natur er værdifuldt nok til, at der skal bruges mange penge på at få det plejet. Det er i så fald en samfundsopgave, der bliver løst for skatteborgernes penge. Igennem hele projektperioden er der gennemført en række formidlingsaktiviteter. Projektet har fået megen omtale i både den skrevne presse og i radioen, ligesom der er udarbejdet faglige artikler og indlæg på projektets hjemmeside. Der har været indlæg fra flere projektdeltagere på Plantekongressen og Kvægkongressen i 2014 og 2015, hvor projektet også deltog med en stand. Den direkte dialog med landmænd og andre interessenter var yderst positiv, og der var stor interesse fra målgruppen, samtidig med at projektdeltagerne fik feed back og nye ideer via dialogen. Aktiviteter vedrørende kød og koncept I udviklingen af konceptet for afsætning af kød fra kvæg der har udført naturpleje, blev der i juni måned 2013 afholdt en workshop med deltagere fra hele værdikæden og med oplæg fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Efter workshoppen blev der arbejdet videre med at sammenstille og afprøve kriterier for et koncept, der dækker hele værdikæden fra natur til forbruger. Kriterierne blev testet på projektets dyreholdere og derefter bredt på repræsentanter for landmænd, afsætningsled og forbrugere. I august 2013 blev der afholdt en workshop med fokus på kødkvalitet, smag og udskæringer. De deltagende virksomheder arbejdede på tværs af faggrupper, for på den måde at give plads til størst mulig erfaringsudveksling og videndeling. Deltagerne arbejdede især med udgangspunkt i og inspiration fra Margrethe Therkildsens (AU) oplæg om kødkvalitet og udskæring af boven i enkeltmuskler. Workshoppen gav ny inspiration til udnyttelse af de kødstykker, som er sværest at sælge. Det viste sig dog, at der blev brugt så meget tid på udskæring og eksperimentering med vingen, at der ikke var tilstrækkelig tid til opskriftsudvikling. På workshoppen blev det aftalt at fortsætte produkt- og opskriftsudviklingen på endnu en workshop i efteråret 2013, hvor man skulle koncentrere sig om enkelte kødstykker og derved kunne blive mere konkret og ende ud med opskrifter på færdige retter. Den planlagte workshop måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger, hvilket ikke var et udtryk Side 3

4 for manglende vilje til afsætning af kødet, men snarere mangel på ressourcer til at afsætte tiden til netværksarrangementer. I 2014 blev der i planlægningen af forårets aktiviteter taget udgangspunkt i at tænke på målgruppen i to grupper. Der er dem, som kommer til et arrangement for at udforske viden, og der er dem, som kommer for at få viden til anvendelse. I marts 2014 blev der afholdt en workshop i Aarhus om tilberedning af oksekød med fokus på nye tilberedningsmetoder af de skæve stykker og brug af lokale råvarer. I workshoppen var der fokus på at udforske viden om kødet og råvarerne og deraf selv udvikle opskrifter. Workshoppen havde deltagere fra 3 virksomheder og hver udviklede en opskrift med udgangspunkt i forskellige kødstykker. Opskrifterne ligger på projektets hjemmeside, de er blevet lagt på Facebook, og derudover har en af deltagerne brugt opskriften i hendes cateringfirma Toves Køkken. Et andet resultat fra workshoppen var kontakten mellem kokken, der faciliterede workshoppen og en af deltagerne som er kødkvægsproducent. Kokken har siden workshoppen haft ugentlig leverance fra producenten, og oksekødet er på menukortet på to restauranter. I juni 2014 afholdtes der et seminar på AU Foulum for den målgruppe, der kommer for at tilegne sig viden. Seminaret havde fokus på afsætning af kødet, regler om afsætning af oksekød og den viden, der støtter op om den unikke historie om kødet. Emnet var populært og seminaret havde 60 deltagere fra hele landet. I starten af juli 2014 deltog Smag på landskabet med en stor stand på Landskuet i Herning. Her var der mulighed for at møde projektdeltagerne og få viden om både naturpleje, dyrehold, regler og afsætningsmuligheder. Samtidig blev konceptet præsenteret for kommende forbrugere, og der var stor interesse for konceptet. På landskuet blev der delt 100 invitationer ud til den stiftende generalforsamling i september Landskuet havde besøgende. I september 2014 deltog Smag på Landskabet på Food Festival i Århus, dels i et kantinearrangement og dels med egen stand. Standen inkluderede bl.a. en Dexterko med kalv venligst udlånt af naturplejer Jens Ole Hededal. Ko og kalv var et godt trækplaster til standen, hvor der blev uddelt smagsprøver på spegepølse lavet på naturkød. Standen blev også brugt til at få feed back på tre navneforslag til konceptet, som var fremkommet via en spørgeskema undersøgelse gennemført i foråret Der kunne vælges mellem: Dansk Naturkød, Kød fra Naturen og Smag på Landskabet. Resultatet af undersøgelsen blev overgivet til bestyrelsen for Foreningen Smag på Landskabet som har arbejdet videre med at udvikle og navngive konceptet for afsætning af naturkød. Standen var velbesøgt, og der var positiv interesse for konceptet omkring naturkød fra såvel forbrugere som udstillere inden for kødbranchen. Både producenter og forbrugere er meget interesserede i naturplejekød og i konceptet Smag på Landskabet. Afsætningsledet er lidt mere skeptiske, men vil samtidig gerne profilere sig på at sælge kødet, og den gode historie er vigtig for salget. Producenterne vil gerne have et garantimærke på kødet, som viser at det stammer fra naturplejekvæg, mens afsætningsledet mener, at der er for mange mærkningsordninger i forvejen. Der er generel enighed om at kød fra naturplejekvæg: Skal have bedre smag og kvalitet Skal have øget biodiversiteten Gerne må være dyrere end konventionelt kød Skal være under ekstern kontrol (hele konceptet skal være under kontrol) Skal være produceret under økologiske principper (ingen pesticider eller gødning) Skal være fodret med græsbaseret vinterfoder Skal have gået min. 5½ måned på græs (50 % af tiden på prioriterede naturarealer) Skal være optimalt modnet efter slagt (slagteren vurderer) Skal være mærket med producentens navn Side 4

5 Den 16. september 2014 blev der afholdt stiftende generalforsamling på Sabro Kro for foreningen Smag på Landskabet. Blandt de mere end 100 deltagere fra hele Danmark valgte 13 at opstille til bestyrelsen, hvortil der blev valgt 5 medlemmer og 2 suppleanter. Den 8. oktober 2014 blev der afholdt et møde om natur og biodiversitet. På dagen blev der sat fokus på, hvordan vi formidler og forstår målet med biodiversitet. Dagen startede med en rundvisning i Nationalpark Mols Bjerge af museumsinspektør Morten D.D. Efterfølgende blev biodiversiteten og de forskellige måder, at fremme den på, drøftet mellem deltagerne. Den 7. januar 2015 blev der afholdt en workshop Afsætning af naturkød i Skejby. Workshoppen var målrettet landmænd med fokus på, hvad afsætningsleddet og forbrugerne lægger vægt på, når de køber kød - og fokus på, hvad man som landmand selv kan gøre for at øge kødkvaliteten. Den 3. februar 2015 blev der afholdt en workshop Gå i kødet på tidens trend på Gothenborg. Workshoppen var målrettet afsætningsleddet med fokus på forbrugertrends, kommunikation af virksomhedens DNA, markedsføring og økonomi i salg af naturkød. Projektets resultater er desuden præsenteret på Plantekongressen, som arrangeres af SEGES, Aarhus Universitet og Københavns Universitet, samt på Kvægkongressen, som arrangeres af SEGES afdeling for Kvæg og som fandt sted d. 23. og 24. februar 2015 i Herning Kongrescenter. Samtidigt havde projektet begge dage en stand i kongrescentrets forhal, hvor det var muligt at få en snak om naturpleje og projektet/foreningen. Den 17. marts 2015 blev der afholdt en resultatkonference for projektet i Torvehallerne, Vejle, med 140 deltagere fra hele Danmark. Her blev projektets resultater præsenteret tematisk af de forskellige projektdeltagere. Programmet blev rundet af med indlæg om visioner for naturpleje ved Årets Grønne Landmand Mogens Anholm samt visioner for naturkød ved stjernekok og foredragsholder Thomas Rode Andersen. Om aftenen blev der desuden afholdt første ordinære generalforsamling i foreningen. Status på mål og resultatkrav på opgørelsestidspunktet Der har i både 2013 og 2014 været fokus på at få gennemført de aftalte aktiviteter i projektets udviklingsdel og på at få udbygget fødevarenetværket. Projektets udviklingsdel er forløbet som planlagt og har fået god presseomtale og god direkte respons fra målgruppen via f.eks. mails og opkald til projektets fagpersoner og projektledelsen. Det indgik som et meget vigtigt element i projektet, at der informeres til hele værdikæden fra landmand til forbruger, da det var en forudsætning for aktiviteternes forankring på længere sigt. Udbygningen af netværket var en tung proces, som det også fremgår ovenfor. Vi har mødt megen velvilje, men når det kom til at afsætte tid og ressourcer kneb det. De oprindelige deltagere i netværket har virket som gode ambassadører, men det til trods er det ikke lykkedes at få tilsagn fra yderligere virksomheder om betaling til netværket. Det lykkedes at gennemføre én workshop i 2013, mens en anden måtte aflyses grundet manglende tilmeldinger. Fokus i 2013 var som nævnt på opstart af projektets aktiviteter, og på at få alle projektdeltagere til at tage ejerskab for projektets aktiviteter og resultater. I 1. halvår af 2014 var der fokus på at søge synergier med andre regionale og nationale initiativer samt at forankre projektets aktiviteter. Det lykkedes dog ikke at finde flere til at betale til netværket. Alle syntes at initiativet var godt, men vil gerne se noget mere konkret, før de vil skyde penge i netværket. Efter den stiftende generalforsamling i foreningen Smag på Landskabet i september 2014 har den nyvalgte bestyrelse afholdt en række møder med deltagelse af SPL projektledelsen for at forberede overdragelsen af projektets resultater til foreningen efter projektets udløb. Bestyrelsen har dermed reelt fungeret som følgegruppe i projektet. Fra 1. april 2015 overtager foreningen projektets resultater i form af hjemmeside, faktaark og øvrige materialer mhp. at Side 5

6 videreudvikle og videreformidle arbejdet med naturpleje og naturkød. Pr. 31. marts 2015 havde foreningen ca. 45 medlemmer fra hele Danmark, som repræsenterer hele værdikæden, og der vil i 2015 også være fokus på at tegne flere medlemskaber, så foreningens muligheder for at fremstå som en vægtig spiller inden for emnerne naturpleje og afsætning af naturkød øges. Redegørelse for om budgettet følges som aftalt Aktiviteterne har stort set fulgt tidsplanen, som det fremgår af ovenstående, og dermed overholdtes budgettet også. Dog kom netværksaktiviteterne sent i gang grundet usikkerhed om tilsagn. Der er desuden søgt om budgetændringer to gange i projektperioden, ligesom der er søgt om forlængelse af projektperioden til 31. marts Der er efter aftale med Region Midtjylland d. 1. juli 2014 indsendt ændringsansøgninger til NaturErhvervstyrelsen (NAER) på både UDVIKLING, DEMO og NETVÆRK delen. Samtlige ændringsansøgninger er blevet godkendt af NAER og har fået nyt tilsagn. Der er rokeret rundt på nogle budgetposter, nogle omkostninger er flyttet fra 2013 til 2014 og der er sket en mindre omfordeling i form af timer til projektlederen, der er konverteret til mere ekstern bistand. Ændringerne har ikke haft konsekvenser for de planlagte aktiviteter, dog blev det synliggjort, at der er inkluderet ekstra formidlingsaktiviteter såsom Landsskuet og Food Festival. Slutdatoen for samtlige tre projekter blev sat til 31. marts 2015, hvilket muliggjorde formidlingsaktiviteter på hhv. Plante- og Kvægkongres primo 2015 samt en afsluttende workshop medio marts Efter aftale med Region Midtjylland blev NAER d. 5. marts 2015 anmodet om en sidste mindre budgetændring i forbindelse med afholdelse af resultatkonferencen d. 17. marts Grundet den store interesse for konferencen var det nødvendigt at flytte konferencen til større faciliteter, hvilket medførte øgede udgifter til mødefaciliteter og forplejning. Der blev derfor søgt om en konvertering af timer til SEGES til mødeudgifter samt en mindre udvidelse i ekstern bistand. Ændringsansøgningen vedrørte kun DEMO projektet og er godkendt af NAER og Region Midtjylland d. 5. marts Det er desuden besluttet, at følgegruppen skulle honoreres for deltagelse i møder vedrørende overdragelse af projektet til foreningen, hvilket har medført en mindre stigning i udgifter til ekstern bistand. 2. Skematisk opfølgning på mål og resultatkrav Generel kommentar: Den skematiske opfølgning gælder for hele projektperioden fra den 6. december 2012 til den 31. marts Mål 1 effekter Projektet bidrager til at udvikle virksomhedernes kompetencer, professionalisering og evne til at udvikle nye markeder, produkter, processer og forretningsmodeller. Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 1.0 Operatør sikrer, at der dannes en samlende forening/netværk eller an- Operatør redegør for fremdrift med at danne en forening/anden or- Fra projektets begyndelse arbejdes løbende med kontakt til relevante virksomheder for at oplyse dem om mulighederne. Projektledelsen afsøgte det økonomiske grundlag for Side 6

7 den organisation på tværs af projektets fødevarevirksomheder og geografi, som forankrer projektets resultater. ganisation for netværket. dannelse af en forening, der kan føre projektets aktiviteter videre. Der blev løbende indsamlet kontaktoplysninger på interesserede i projektet, hvilket medførte at godt 100 personer kunne få en personlig invitation til den stiftende generalforsamling. Generalforsamlingen blev derud over formidlet gennem fagblade mv. og det endte med stor opbakning på 116 tilmeldte til stiftelsen af Foreningen Smag på Landskabet d. 16. september Bestyrelsen blev sammensat af kompetente kræfter fra både afsætningsled og producentled, som i den resterende projektperiode har fungeret som følgegruppe. Pr. 31. marts har foreningen ca. 45 medlemmer, der repræsenterer hele værdikæden fra naturplejere til slagtere/ engros/ forbrugere. Operatøren sikrer, at der ved projektets afslutning er tilført Smag på Landskabet 5 nye betalende virksomheder, målt i forhold til projektets begyndelse. Projektdeltagerne får mulighed for at melde sig ind i foreningen inden projektets afslutning. Det lykkedes ikke, at få nye virksomheder til at betale til netværket i løbet af projektperioden, men pr. 31. marts har 2015 har foreningen ca. 45 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen er virksomheder enten med naturpleje eller med afsætning. Projektets aktiviteter har i projektperioden nået yderligere 20 virksomheder, som ikke er medlemmer af foreningen. Resultatkrav 1.1 Operatøren sikrer, at minimum 10 virksomheder årligt deltager i kompetence og produktudviklingsarrangementer Operatør oplyser navn og type af ny virksomhed i netværket hhv. i projektet. Operatør redegør for fremdrift. Operatør oplyser antal inviterede og deltagende samt arrangementernes emner. Gennem projektperioden har min. 90 virksomheder deltaget i de afholdte workshops. Flere af dem er siden blevet medlemmer af Foreningen Smag på Landskabet. Hen over hele projektperioden har der været afholdt dels intensive workshops med 3-5 virksomheder ad gangen og dels videndelingsarrangementer med deltagere. Det har været en udfordring at få deltagere nok til de mere intensive workshops. Til en workshop i august 2013 blev der inviteret 20 virksomheder og 5 deltog. Emnet var nye udskæringer af oksevingen. Til en workshop i marts 2014 med emnet: tilberedning af naturplejekød blev der inviteret ca. 20 virksomheder og arrangementet fik mediedækning på diverse hjemmesider. Workshoppen havde 3 deltagende virksomheder (Mosens Side 7

8 Resultatkrav 1.2 Minimum 3 af disse arrangementer har ændret virksomhedernes kompetencer om udvikling af nye produkter bl.a. med nye udskæringer og forbedret kødkvalitet. Billeder, deltagerlister, produktliste og evalueringer vha. standard spørgeskemaer Limousine, Livø Feriecenter og Toves Køkken). Der blev holdt workshops i de 4 deltagende kommuner mellem den lokale landbrugsrådgivning og kommunernes natur- og miljømedarbejdere med henblik på at skabe et lokalt netværk omkring rådgivning vedr. naturpleje. Her deltog i alt 4 rådgivningsvirksomheder. Arrangementerne med videndeling omkring naturpleje og afsætning af kød havde til gengæld stor tilslutning. Et seminar juni 2014 med emnet: Afsætning af oksekød blev annonceret i flere raceforeningers medier samt landbrugsmedierne og havde ca. 50 deltagende virksomheder. Ved seminaret i januar 2015 deltog ca. 50 virksomheder. Seminaret var for landmænd og satte fokus på, hvad afsætningsleddet og forbrugerne lægger vægt på, når de køber kød - samt hvad man som landmand selv kan gøre for at øge kødkvaliteten. Ved Temadagen om afsætning af kød i februar 2015 deltog 12 virksomheder. Emnerne var rettet mod afsætningsledet og handlede om hvad kunderne efterspørger, hvordan afsætningsledet når dem med deres markedsføring, og hvad de selv kan gøre for at udvikle deres forretning. Endelig var der ca. 150 deltagere til projektets resultatkonference d. 17. marts 2015, hvor projektets resultater vedrørende naturpleje og afsætning blev formidlet. Mundtlig evaluering ved workshoppen i august 2013 indikerer at deltagerne fandt det særdeles lærerigt og workshoppen i marts 2014 resulterede i 4 opskrifter samt én færdigudviklet opskrift til cateringvirksomheden Toves køkken. Derudover har Mosens Limousine fået fast afsætning af kød til den faciliterende koks 2 restauranter Det Gamle Mejeri og Gastromé. Seminaret i juni 2014 gav virksomhederne viden om kødkvalitet i form af Margrethe Therkildsens indlæg. Både workshoppen i januar og temadagen i februar 2015 gav virksomhederne viden om kødkvalitet, bedre forståelse for kædens næste led (afsætning og kunde) og nye vinkler Side 8

9 på afsætning. Evalueringerne og efterfølgende individuelle tilbagemeldinger viser, at de deltagende virksomheder følte at de havde fået forbedret kompetencer og ny viden. Resultatkrav 1.3 Minimum 2 af disse arrangementer har bidraget til og ændret virksomhedernes brug af redskaber indenfor markedsføring, bl.a. anvendelse af story-telling i forbindelse med afsætning af virksomhedens produkter. Billeder, deltagerlister, udviklede salgskoncepter og evalueringer Seminaret i juni 2014 gav virksomhederne viden om markedsføring, storytelling, sellingpoints og afsætning. På projektmødet i juni 2014 på Hjerl Hede var Hanne Harbo fra reklamebureaet Nørgaard Mikkelsen inviteret til at give et oplæg om konceptudvikling af naturkød. De deltagende virksomheder i projektet fik stor inspiration og oplægget har været et godt værktøj til fremtidig arbejde med konceptet. På temadagen i februar 2015 var en af oplægsholderne Kis Thy, som arbejder meget med små producenter, og deres markedsføring. Hun fortalte om sit arbejde og herunder, hvor vigtig storytelling er for forbrugeren. Kendskabet til landmanden og dyrene er en væsentlig salgsfaktor når man afsætter specialkødsprodukter. Smag på Landskabet har samarbejdet med Midtjysk Turisme, og deres materiale omkring storytelling og events ( Håndbog i storytelling og Eventboost ) er blevet udleveret til deltagerne på temadagen. Flere virksomheder har efterfølgende meldt tilbage, at Smag på Landskabet har medført at de har øget deres aktiviteter omkring naturpleje og/eller afsætning af naturkød. Mål 2 - Samarbejdsaktiviteter Virksomhederne deler viden og udnytter andres ressourcer i udviklingssamarbejde. Virksomhederne samarbejder med videninstitutioner og nye brancher. Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 2.1 Projektet fokuserer på aktiviteter, der lærer virksomhederne at samarbejde i netværk og skabe tillid. Operatør redegør for fremdrift. På workshoppen i august 2013 var der fokus på erfaringsudveksling og videndeling på tværs af faggrupper. De deltagende virksomheder arbejdede sammen på tværs, med sparring fra de kokke og eksperter (AU og Innovaconsult) som deltog i workshoppen. På workshoppen i marts 2014 opstod der Side 9

10 Liste over udviklede produkter, processer, ingredienser, afsætningskanaler og forretningsmogod kontakt mellem en kok og en producent, som har ført til en aftale om afsætning. På seminaret i juni 2014 spurgte vi om seminaret har styrket deres netværk inden for egne og andre brancher. Mange har markeret ved meget glad og glad smiley i evalueringen af workshoppen. På landskuet har projektets virksomheder arbejdet sammen og deltaget på standen. På workshoppen i januar 2015 og temadagen i februar spurgte vi igen deltagerne om dagen har styrket deres samarbejde og netværk inden for egen og andre brancher, og igen har mange markeret ved meget glad eller glad smiley. Flere projektdeltagere i Smag på Landskabet har bl.a. været aktive i at opstarte et lokalt netværk for naturplejere i Lemvig-området. Operatøren sikrer, at variationen af kompetencer og typer af virksomheder på tværs af værdikæder og projektets geografi udnyttes i disse samarbejder, så virksomhederne får tilført ny viden fra hinanden. Operatør redegør for fremdrift. På workshoppen i august 2013 var der deltagelse af 2 kokke, 3 slagtere og 2 restauratører og 1 kødgrossist fra 4 kommuner. Til seminaret i juni 2014 havde vi annonceret bredt, og havde deltagere fra det meste af landet. Emnerne var sammensat bredt, så der var rig mulighed for udvikling af kompetencer og forretningsudvikling. Vi brugte to landmænd m. gårdbutik som oplægsholdere. Det gav rigtig fin erfaringsudveksling. Både seminar og temadag i 2015 var annonceret bredt, med deltagelse fra et stort geografisk område. Begge arrangementer tiltrak deltagere fra hele værdikæden, og programmerne var sammensat sådan at deltagerne fik konkret praktisk og teoretisk viden med sig hjem. Vi brugte oplægsholdere med viden og erfaringer som deltagerne kunne relatere til. Også resultatkonferencen havde et bredt udsnit af deltagere fra hele værdikæden og fra hele landet. 25 nye produkter, processer, ingredienser, afsætningskanaler, forretningsmodeller mv. opstår som følge af sådanne samarbejder. Opnåede resultater: 4 nye opskrifter på hjemmesiden 1 ny afsætningskanal Mosens Limousine til Det gamle mejeri og Gastromé 1 udviklet ret til menukortet hos Toves køkken Side 10

11 Resultatkrav 2.2 Aktiviteterne lærer virksomhederne at samarbejde med andre brancher for derigennem at opsøge nye markeder og kundegrupper med fokus på turisme- og kantinebranchen m.fl.. deller. Liste over udviklede aktiviteter og events. 6 nye afsætningskanaler for Mosens Limousine Kødgrossisten arbejder på at afsætte Anguskvæg fra naturpleje Drasbæk naturpleje har udvidet sit koncept vedr. naturpleje og naturkød, så de har tænkt oplevelser ind gennem kontakt til kogræsserlaug, naturforeninger m.fl. Ny måde at formidle naturpleje til landmænd (rådgiver i LandboNord) På Food Festivalen 2014 holdt Smag på Landskabet oplæg for deltagerne i kantinearrangementet. Der blev fortalt om naturpleje, kødkvalitet og afsætning, af blandt andre landmand Jens Ole Hededal. Der blev serveret smagsprøver på spegepølse. Projektets flyer om kødet blev uddelt til samtlige deltagere. På temadagen i februar 2015 holdt Kis Thy Insikt, oplæg med udgangspunkt i det arbejde hun har lavet i samarbejde med Midtjysk Turisme om fødevareture i Ringkøbing- Skjern Kommune (Smagsoplevelser som turismeprodukter - Natur og smagsoplevelser Skjern Enge). Turene er et samarbejde mellem Økogårdene, Stauning Whiskey og Restaurant Stauning Havn. Turene har til formål at tiltrække turister til Skjern Enge, og området omkring. Aktiviteterne giver virksomhederne viden om naturpleje og græsningens betydning for kødkvalitet fra projektets udviklings- og demonstrationsdel Liste over udviklede aktiviteter og events. På workshoppen i august 2013 blev der holdt et indlæg om bl.a. aktiviteterne i projektets udviklingsdel. På seminaret i juni 2014 havde vi oplæg om naturpleje, rådgivning og kødkvalitet. På workshoppen i marts 2014 fik deltagerne info om kødet, og tips til tilberedning ved samarbejde med kokken. På Food Festivalen 2014 blev hele værdikæden præsenteret, herunder naturpleje og kødkvalitet. På workshoppen i januar og temadagen i februar 2015 var der oplæg om kødkvalitet v. Margrethe Therkildsen, AU. Ved begge arrangementer blev projektet og naturpleje præsenteret. Side 11

12 Mål 3 - Organisering Virksomhederne oplever sammenhæng i erhvervsfremmesystemet. De fire projekter har fælles udfordringer og udnytter hinanden til udvikling og læring. Resultatkrav Målemetode Opfølgningstidspunkt Resultatkrav 3.1 Operatør arbejder som en selvfølge sammen med og henviser til FFI, Væksthus Midtjylland, GTS, videninstitutioner, den lokale erhvervsservice og eksterne fødevareinitiativer, f.eks. Madkulturen, Food Festival m.fl., således at virksomhederne oplever det for Region Midtjylland aftalte no wrong door - princip imellem erhvervsfremmeparterne. Operatør giver status på samarbejderne med andre erhvervsfremmeaktører. Hvordan gavner det projektets virksomheder? Ved opsøgning af virksomheder er der taget udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og blevet henvist til relevante aktører. Der er blevet samarbejdet med de øvrige fødevarenetværk i regionen mht. information til virksomhederne omkring relevante aktiviteter (eks. Food Festival og Smagen i centrums netværkstur til Flensborg). Operatør koordinerer med FFI, Væksthus Midtjylland, og den lokale erhvervsservice samt turistservice om gensidig rekruttering og henvisning af virksomheder til og fra netværket. AgroTech og VIFU er centrale partnere i Smag på Landskabet. De indgår ikke i projektets styregruppe, men arbejder tæt sammen i projektledelsen. Facilitator indkalder på vegne af koordinationsgruppen til et årligt koordinationsmøde for en bred aktørkreds med relation til Region Midtjyllands forskellige fødevare- og turismeprojekter. Indtil der blev tilknyttet en facilitator til projektet er denne koordinering hovedsagelig sket i eksisterende relationer, hvor både AgroTech og VIFU er aktører i FFI. I løbet af efteråret 2014 blev der afholdt en række møder med facilitator og der er givet feedback på deres rapportering om netværket. Smag på Landskabet var desuden bredt og talrigt repræsenteret ved netværksmødet på Gl. Estrup d. 9. oktober Minimum 5 virksomheder er blevet henvist til en af ovenstående aktører for at deltage i forløb i deres regi eller har indgået samarbejde med en af Operatør oplyser om henvisningerne og status på forløbene hhv. samarbejder ud over dette Gennem hele projektperioden er min. 10 virksomheder blevet henvist til AgroTech for hjælp til forretningsudvikling og kortlægning af afsætningsmuligheder. Det har medført bevilling på videnkuponer hos Agro Tech til følgende virksomheder opsøgt igennem pro- Side 12

13 ovenstående aktører. projekt. jektet: Mosens Limousine Carl-Aksel Frost Hedekød Hadsund Kreaturslagteri Angusforeningen Lystbækgaard VIFU har haft kontakt med Møltrup Optagelseshjem omkring et projekt med studerende via projektacceleratoren. ViFU samarbejder fortsat med Fødevarenetværk Midt-Syd, og det samarbejde har medført, at ViFU har henvist Erhvervsrådet i Viborg til Kis Thy, da de manglede en oplægsholder til et oplæg om storytelling. ViFU har på baggrund af besøget hos Herregårdens Madbutik, startet en ERFA-gruppe for gårdbutikker med afsætning af specialprodukter. I gruppen deltager blandt andet Herregårdens Madbutik, Fru Møllers Mølleri og Gothenborg. Afholdelse af temadagen på Gothenborg i februar 2015 har medført, at ViFU gennem Projektacceleratoren hjælper med at finde en studerende til Gothenborg. Resultatkrav 3.2 Operatør indgår i koordineringsarbejde med de fire projekter i regionen medfinansieret via Grøn Vækst. Operatør deltager i koordineringsmøder med de øvrige projekter. Operatør giver status på samarbejdet i relation til, hvad projektets virksomheder får ud af dette. Der blev afholdt et koordineringsmøde med de tre andre netværk den 17. september De fleste virksomheder, som er relevante for Smag på Landskabet er ikke relevante for de øvrige netværk, så det har været vanskeligt at lave fælles arrangementer. SPL deltog i regionens workshop om den fremtidige fødevaresatsning i Region Midtjylland 17. januar Der blev afholdt møder med Smagen i Centrum og Østjyllands Spisekammer 8. april 2014 og med samme + Madlandet i Vest 25. juni med henblik på koordinering af fælles aktiviteter. Smag på landskabet hjalp med at distribuere kursustilbud og netværkstur for Smagen i Centrum til ca. 150 interessenter i Smag på landskabet og to projektdeltagere fra Smag på Landskabet deltog i Smagen i Centrums netværkstur til Flensborg i november ViFU deltager fortsat i Fødevarenetværk Midt-Syd, hvor også Smagen i Centrum og Østjyllands Spisekammer er repræsenteret. Møderne er Side 13

14 brugt til erfaringsudveksling og koordinering. Følgende koordineres: Datoer for og indhold af fælles kompetenceudviklingsforløb, fælles arrangementer, udviklingsprojekter, eksperimenter og brug af facilitator. Mødereferater Da det ikke har været muligt at finde emner til fælles arrangementer eller udviklingsforløb, foreligger der ikke mødereferater fra sådanne koordineringsmøder. Her koordineres ligeledes med Food Festivallen og KUP-projektet Oplevelsesbaseret kystturisme herunder særligt demonstrationsprojektet Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser. Resultatkrav 3.3 Operatør skal i sin opsøgende indsats koordinere sine aktiviteter med de andre tre projekter medfinansieret af Grøn Vækst i regionen. Operatør redegør for hvordan og på hvilke emner, der er sikret koordinering. Særligt fokus lægges på f.eks. delprojekterne Know your farmer, Sallingstuden og virkemidler som Popup restauranten. Operatør redegør for hvordan og på hvilke emner, der er sikret koordinering. Smag på landskabet har deltaget på Landsskuet i Herning 2014 og på Food Festival Derudover deltog Smag på landskabet i et fælles kantinearrangement på Food Festival. Smag på landskabet hjalp med at distribuere kursustilbud og netværkstur for Smagen i Centrum til ca. 150 interessenter i Smag på landskabet. Der er holdt løbende kontakt til Sallingstuden via Fonden Spøttrup Studegaard, som er deltager i Smag på Landskabet. Know your farmer er kontaktet, og Smag på Landskabet har henvist til Carl Aksel Frost, som er landmand i projektet. Know your farmer er i opstartsfase, og kender nu til Smag på Landskabet og foreningens formål med henblik på et fremtidigt samarbejde. Der er afholdt møde med Regional Madkultur Vestjylland, som er interesseret i fremtidigt samarbejde med foreningen. Food Festivalen har taget kontakt til Smag på Landskabet, med ønske om at foreningen vil deltage i festivalen i 2015, da deltagelsen i 2014 var meget succesfuld. Der har efter koordineringsmødet mellem de 4 netværk i september 2013 ikke været afholdt aktiviteter i nærværende projekt, og koordinering har derfor ikke været relevant. Fokus har været på ansættelse af og opgaver til facilitator, som skulle arbejde på tværs af de 4 netværk. I de tilfælde, hvor aktiviteterne rammer den samme målgruppe som i et af de andre projekter, skal der ske en tæt koordinering mellem koordi- F.eks. Madlandets Sommerhuskasser, Gavekasser og Fødevareruter. Smag på landskabet har satset på Landsskuet og Food Festival. På Food Festival har der været koordinering via Food Festival som arrangør for kantinearrangement. Slagter Sørensen og Økogårdene administrerer Sommerhuskasser, og da de ikke har øn- Side 14

15 natorerne på de respektive aktiviteter. sket at deltage i Smag på Landskabet, har det ikke været muligt at koordinere på det område. Resultatkrav 3.4 Operatør skal aftale koordinering med eventuelle turismeprojekter i projektområdet medfinansieret via Ny vækst i turismen under det midtjyske Grøn Vækst program ml Operatør redegør for hvordan og på hvilke emner, der er sikret koordinering. F.eks. Limfjordsprojektets fødevaredel i Skive Kommune og Gudenåprojektets aktiviteter i Randers Kommune. Smag på landskabet har satset på Landsskuet og Food Festival. VIFU har holdt møde med Enjoy Limfjorden. Der var ikke umiddelbart aktiviteter der kunne koordineres. Enjoy vil bringe en artikel om Smag på landskabet. Det vurderes, at der ikke er muligheder for et meningsfyldt samarbejde med Gudenåprojektet. Mål 4 Viden, formidling og kommunikation Projektet synliggør sine karakteristika og deler sin viden og erfaringer om, hvordan det er muligt at opnå erhvervsudviklingsmæssige effekter for deltagervirksomhederne. Resultatkrav Målemetode Opfølgningstidspunkt Resultatkrav 4.1 Ved projektopstart udarbejdes en kommunikationsplan for alle aktiviteterne. Udviklet kommunikationsplan Kommunikationsplan blev udarbejdet i januar 2013 og er opdateret løbende igennem projektperioden (se bilag). Resultatkrav 4.2 Operatør skal redegøre for, hvordan der arbejdes hen imod at sikre forankring af resultaterne fra demonstrations- og udviklingsaktiviteterne og videre overlevelse af netværket efter projektperiodens afslutning. Operatør redegør for fremdrift Dette arbejde er foregået løbende gennem hele projektperioden som en integreret del af projektets arbejdspakke 5. Der blev afholdt stiftende generalforsamling 16. september 2014 på Sabro Kro, hvor foreningen Smag på Landskabet blev en realitet. Foreningen har afholdt sin første ordinære generalforsamling d. 17. marts 2015, og har nu ca. 45 betalende medlemmer. Som et led i bestræbelserne på at sikre læring, den videre forankring og virke af udviklingsaktiviteter over i netværket og virksomhederne, giver Facilitators oplæg til styregruppen for projektet om effekter, resultater og konkrete anbefa- Facilitator (IFAU) har udarbejdet en plan for fælles opsamling og videndeling med de øvrige 3 netværk. IFAU har afholdt møder med en del projektdeltagere i august IFAU har efterfølgende (oktober 2014) udarbejdet en rapport vedr. Smag på Landskabet Side 15

16 facilitator anbefalinger til projektets styregruppe med baggrund i de projektresultater, som facilitator har fundet via sin opfølgning på effekterne, jf. resultatkrav 4.3 nedenfor. Resultatkrav 4.3 Facilitator laver en opfølgning på effekterne af det arbejde, der er pågået jf. Mål 1-4 ovenfor samt forventningerne til fremtiden. Operatøren står til rådighed for et indledende interview og leverer data til facilitator. linger med guidelines for fremadrettet at give udvikling hos netværkets hhv. projektets virksomheder på aktivitets-, organisatorisk samt formidlingsmæssigt niveau. Facilitator laver pba. data om projektet tilvejebragt af operatør, telefoninterviews med udvalgte af projektets deltagere, herunder foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer. Telefoninterviews vil ligeledes omfatte eventuelt udmeldte virksomheder eller virksomheder, der ikke har valgt at melde sig ind i foreningen. og synergier mellem de 4 fødevarenetværk. Flere projektdeltagere fra projekt Smag på Landskabet har givet input til facilitator i løbet af efteråret Rapport fra facilitator blev udarbejdet og afleveret til Region Midtjylland i december Resultatkrav 4.4 Medio 2014 er der i samarbejde med facilitator og de tre øvrige projekter en plan for, hvordan standard opsætning skal Fokusområde er læring vedr.: Hvad har virket og hvorfor? Hvad har ikke virket og hvorfor? Køreplan blev aftalt med facilitator i august Planen indebar en række interviews med projektdeltagere, møder med projektledelsen samt rapportering om projektet og projektets synergier med de øvrige netværk. Side 16

17 være for en formidling via pjece, artikel, videoindslag eller andet medium, som skal præsentere cases og eksempler på effekter jf. mål 1-4 ovenfor. På hvilke måder har virksomhedernes deltagelse givet effekter for virksomhederne? Side 17

18 3. Effekt Med hensyn til projekternes effekter henvises også til afrapporteringen til NaturErhvervstyrelsen af projekt Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland UDVIK- LING, Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland DEMO og Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland NETVÆRK (se Bilag 1). De overordnede effekter af projektet er følgende: Der er etableret et nødvendigt og velfungerende samarbejde mellem de forskellige aktører, herunder kommuner, regionen og videns- og forskningsinstitutioner. Naturpleje og naturkød skal ses i sammenhæng og er gennem projektet sat på den nationale dagsorden. Etableringen af fødevarenetværket vedrørende naturkød har vist, at der er udfordringer forbundet med at mobilisere mange små aktører på fødevareområdet (i dette tilfælde slagtemestre og restauratører). De vigtigste specifikke effekter af projektet er: Faglige oplæg og udredninger vedrørende barrierer i naturplejen har været med til at fjerne disse især reglerne om tilskud og kontrol er blevet lempet i en løbende og konstruktiv dialog med myndighederne Dette har bl.a. resulteret i, at landmænd har søgt om plejestøtte i Det skønnes, at mellem og ha naturarealer vil komme i pleje udover de arealer, der allerede plejes. Hvis det antages, at der i gennemsnit afgræsses med 1 kreatur pr. ha forventes det, at dette resulterer i ekstra kreaturer på disse arealer. Der er ingen tvivl om, at endnu flere hektarer naturarealer blive afgræsset i de kommende år hvor mange hektarer der vil blive tale om vil der først være overblik over om nogle år, da dette afhænger af tildeling af støtte og aftaler mellem dyreholdere og lodsejere Kommunerne har fået skabt et overblik over, hvad naturplejen koster, og hvordan dyreholdere inddrages mest optimalt, herunder at de kan få en forretning ud af naturplejen ved at tage alle omkostninger med i driftsgrenen og kræve den rette betaling for de ydelser, de og deres kreaturer leverer. Faktaark vil gøre det lettere og mere overskueligt for landmænd, kommuner og andre interessenter at komme i gang med naturpleje Gode eksempler på effektiv og rentabel naturpleje er fremhævet til gavn for andre landmænd. Projektet har derfor været med til at sørge for, at flere kreaturer bruges til naturpleje. Et forsigtigt bud kunne være, at der er kommet flere kreaturer på naturarealer. Ved en gennemsnitlig slagtet vægt på 250 kg svarer dette til mellem 2,5 og 3,75 mio. kilo kød ved slagtning Dialogmøderne og netværket med kommuner og lokale rådgivere vil gøre det lettere at yde rådgivning vedrørende naturpleje på offentlige arealer og sikre fremtidigt optimalt samarbejde mellem kommuner og landbruget omkring naturpleje. Nye samarbejdsrelationer er skabt Forbedrede kompetencer inden for naturplejerådgivning, der resulterer i optagelse på ekspertlisten, vil blive tilgængelig på de fleste rådgivningscentre og komme samtlige naturplejere i Danmark til gode Side 18

19 Der er sat fokus på slagtekvaliteten hos kreaturer, der har afgræsset naturarealer, og kødets smagskvaliteter er dokumenteret via forskning, der har vist, at naturkød har en særlig smag og gode sundhedsmæssige egenskaber. Dette kan bruges i story-telling omkring naturkød og vil bruge brugt aktivt til at skabe øget afsætning Slagtere, kokke og afsætningsleddet har fået større interesse for og viden om naturkød, så kødets potentiale bedre kan udnyttes fremover, fx nye spændende udskæringer og opskrifter, hvilket vil skabe merværdi for naturkødet. Hvilke nye produkter eller services der vil blive tilbudt vil først kunne vurderes om nogle år, når det har vist sig om konceptet er bæredygtigt Der er udviklet et troværdigt koncept for naturkød, med kriterier der bakkes op af både producenter og afsætningsledet. Der er desuden beskrevet flere forretningsmodeller for produktion og omsætning af naturkød, hvilket gavner udbredelsen af kød produceret på naturarealer. Det er afgørende, at der opstilles forskellige forretningsmodeller eftersom der er mange forskellige interessenter bag naturkødet, som har vidt forskellige forudsætninger for produktion eller afsætning af naturkød Foreningen Smag på Landskabet vil føre konceptet videre og har på kort tid formået at samle alle vigtige interessenter omkring naturpleje og naturkød på landsplan i én forening. Det forventes, at der ved udgangen af 2015 er sat gang i landsdækkende afsætning og markedsføring af varemærket Det Naturkød ved at samle opskæring og videresalg af naturkød et sted i Jylland. Foreningen er allerede i dialog med en af de store supermarkedskæder om salg af naturkød som en lokal fødevare. 4. Anbefalinger og fremtidsperspektiver Foreningen Smag på Landskabet vil videreføre og videreudvikle resultaterne fra projektet. Der vil være fokus på både naturplejen og naturkødet. Foreningen vil søge, at bygge videre på de relationer der er opbygget gennem projektet, og er bl.a. inddraget i et samarbejde mellem NaturErhvervstyrelsen og SEGES om formidling af mulighederne for at få tilskud til naturpleje. Ligeledes er foreningen i samarbejde med AgroTech og andre aktører i færd med at søge projektmidler til fortsat arbejde omkring afsætning af naturkød og de mange relevante problemstillinger det indeholder. Helt konkret er der søgt om midler til et GUDP-netværksprojekt omkring Kvalitetskød fra bæredygtige nicheproduktioner. Der har desuden været en drøftelse med Region Midtjylland om, hvorvidt regionen vil yde fortsat støtte til driften af foreningens arbejde i opstartsåret Det er en udfordring for foreningen, at der efter projektets afslutning ikke er midler til koordinering af og drift af foreningens aktiviteter, da erfaringen viser, at det er en forudsætning for at fortsætte de gode relationer, der er opbygget gennem projektet. Foreningen har ca. 45 aktive medlemmer og potentiale for langt flere, ligesom der er en driftig bestyrelse, men de har alle enten fuldtidsjob og/eller deres egen virksomhed ved siden af, som naturligt vil gå forud for arbejdet i foreningen. For at sikre et vist aktivitetsniveau og ikke mindst tid til fundraising ville det derfor være ønskeligt om dette tænkes ind i fremtidige projekter. Som også facilitator har påpeget i deres analyse, egnede projektet sig i princippet ikke til at inkludere et fødevarenetværk som Region Midtjylland havde forestillet sig, eftersom sigtet var mest på naturpleje og udviklingsaktiviteter med kød. Dette kom til udtryk i et begrænset antal Side 19

20 netværksdeltagere, idet målgruppen især var de små slagtemestre, som ikke kunne afsætte ressourcer til deltagelse. Fra facilitators rapport citeres: Det er essentielt, at projektet har adresseret en meget bred målgruppe, der omfatter landmænd, kødgrossister, slagtere, kødforarbejdning, vidensleverandører, landbrugs-rådgivning, private og offentlige lodsejere samt andre. Det er nødvendigt for at starte et nyt produktionskoncept, at alle interessenter bakker op om det, og opbakningen fra interessenterne til dette projekt er tydelig. Det er også klart fra interviews, at produktion af naturkød ikke er begrænset til at foregå i Region Midtjylland, og projektet har et potentiale til at blive landsdækkende. Projektets fokus på at produktion af naturkød skal være en økonomisk bæredygtig forretning for landmanden adskiller det fra andre projekter med fokus på innovation. Smag på Landskabet har taget udgangspunkt i, at det skal kunne betale sig at producere naturkød (med hvad dertil følger af udfordringer omkring racer, græsning, fodring, rådgivning, administrative forhold samt slagtning og afsætning) og herudfra søgt at udvikle et produktionskoncept. I forhold til andre projekter, der traditionelt har fokus på selve produkt- eller procesinnovationen, er her tale om en ny forretningsmodel baseret på et nyt produktionskoncept. Som de indsatsområder, der skaber mest effekt for landmænd og virksomheder nævnes i facilitators analyse: Aktiviteter som workshops, der samler aktører fra flere led i kæden (f.eks. landmænd, gårdbutikker og slagterier), og som fremmer dialog og samarbejde samt en større forståelse og interesse for naturkød Uddannelse af landbrugsrådgivere, der er specialiseret indenfor naturpleje og dyrehold Formidling af faglig viden på højt niveau men i et hands-on format, eks. Faktaark Der skal arbejdes på en kritisk masse for naturkødet, for at det har en reel chance som koncept i markedet Testmarkedsføring af kødet og justeringer efter markedets reaktion ville gavne konceptets udvikling Der skal arbejdes med at højne kvaliteten af slagtedyrene og selve kødkvaliteten. Som aktiviteter, der bør videreføres for at styrke effekten for landmænd og virksomheder, nævner facilitators rapport: Arbejdet med at gøre naturkød til en økonomisk bæredygtig forretning for alle parter Fortsat at adressere hele kæden fra jord til bord Det er vigtigt at inddrage gårdbutikker og restaurationsbranchen som afsætningskanal Fastlæggelse af kriterier for mærkningsordningen og de praktiske og juridiske forhold forbundet med en mærkningsordning Formidling på et højt fagligt niveau til en bred kreds af interessenter En dynamisk ildsjæl, der kan italesætte naturkødskonceptet overfor mange forskellige interessenter og drive projektet videre i nyt regi Teoretiske og praktiske workshops med en høj faglig profil Der bør arbejdes mere strategisk med fælles markedsføring af naturkødskonceptet i det danske marked samt i forhold til turister. Facilitators rapport er vedlagt som Bilag 2. Side 20

21 5. Regnskab TABEL 1 - DET GODKENDTE BUDGET Nedenstående budget er ændret i forhold til resultatkontrakten for så vidt angår fordelingen imellem udgiftsposterne i Udviklingspuljen og Demopuljen samt i forhold til fordellingen imellem år for finansieringsbudget. Alle summer pr. ordning er dog bibeholdt. Ændringerne er sket efter regionens godkendelse af ønsker fra operatør indmeldt i forbindelse med resultatkontrakt-opfølgningen i september 2014 og marts Ændringerne er ligeledes godkendt af NaturErhvervstyrelsen. Udgiftsbudget jf. oprindeligt tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen: Netværksordningen Total / kr. Ekstern konsulentbistand Mødeudgifter Total Udvikling Total / kr. Lønkategori 1 (projektledelse) Lønkategori 2 (medarbejdere med særlige kvalifikationer) Afprøvning, analyser, mv Anden ekspertbistand Materialer Rejser for medarbejdere Leje af lokaler Total Demonstration Total / kr. Lønkategori 1 (projektledelse) Lønkategori 2 (medarbejdere med særlige kvalifikationer) Anden ekspertbistand Rejser for medarbejdere Materialer Leje af lokaler Total Finansieringsbudget ifølge tilsagn Total Region Midtjylland EU Landdistriktsfond (Grøn Vækst) Kommuner Privat Andet (Kvægafgiftsfonden) Total Side 21

22 TABEL 2 AFREGNEDE UDGIFTER OG MODTAGET FINANSIERING pr. den 31. marts 2015 Det totale forbrug i de tre projekter har været lavere end forventet i forhold til det totale budget (Tabel 2A). Underforbruget skyldes primært et lavere internt timeforbrug på SEGES P/S, lavere omkostninger til ekstern konsulentbistand samt lavere rejseomkostninger til interne medarbejdere på SEGES P/S i forhold til det budgetterede. A. Udgiftsregnskabet i alt opgjort pr. 31. marts Total Løn Analyser Ekspertbistand Materialer Rejser Leje af lokaler Andet Total Det fremgår af Tabel 2B at projektet pr. 31. marts 2015 har modtaget finansiering fra kommunerne, Kvægafgiftsfonden samt deltagerne i fødevarenetværket. Forventet tilskud fra Landdistriktsordningen er beregnet på basis af de afholdte udgifter i projektperioden (50% i hhv. Udviklings- og Demoprojektet, 40% i Netværksprojektet se Tabel 2B). Pga. manglende privat finansiering til netværksprojektet (der kunne ikke findes flere betalende deltagere) har SEGES P/S valgt at medfinansiere netværksprojektet med kr. Dermed udgør Region Midtjyllands restfinansiering til Smag på Landskabet kr. B. Modtaget eller anmodet finansiering pr. 31. marts Total Region Midtjylland* Landdistriktsfond (Grøn Vækst)** Kommuner Privat Egenfinansiering SEGES Andet (Kvægafgiftsfonden) Total * Anmodet hos Region Midtjylland pr. 30. juni 2015; ** Anmodet hos NaturErhvervstyrelsen pr. 30. juni 2015 Tabel 2C viser udgifterne og modtaget/anmodet finansiering for hhv. udviklingsprojektet, demoprojektet og netværksprojektet. Både i udviklingsprojektet og demoprojektet er der brugt færre timer til projektledelse end forventet og der har været mindre kørsel ved projektmedarbejderne en budgetteret. Underforbruget til ekstern konsulentbistand ligger på udviklingsprojektet og skyldes primært, at omkostningen til aflønning og aktiviteter vedrørende facilitator blev reduceret efter aftale med Region Midtjylland. Derudover er visse udgifter til ekstern bistand ikke medtaget i projektregnskabet idet de ifølge opstramning af kravene fra NAER undervejs i projektet ikke længere var støtteberettiget. Side 22

23 C. Udgiftsregnskab fordelt på hhv. Udviklings-, Demo- og Netværksprojekt - pr. 31. marts 2015: Udgiftsregnskab Oplysninger om afholdte udgifter pr. 31. marts 2015 UDVIKLING 2370 År 2013 År 2014 År 2015 Total Løn Analyser Ekspertbistand Materialer Rejser Leje af lokaler Andet - Total Finansieringsregnskab Oplysninger om modtaget finansiering pr. 31. marts 2015 UDVIKLING 2370 År 2013 År 2014 År 2015 Total Kvægafgiftsfonden Kommuner Region Midtjylland Grøn Vækst Total Udgiftsregnskab Oplysninger om afholdte udgifter pr. 31. marts 2015 DEMO 2368 År 2013 År 2014 År 2015 Total Løn Analyser Ekspertbistand Materialer Rejser Leje af lokaler Total Finansieringsregnskab Oplysninger om modtaget finansiering pr. 31. marts 2015 DEMO 2368 År 2013 År 2014 År 2015 Total Kvægafgiftsfonden Kommuner Region Midtjylland Grøn Vækst Total Udgiftsregnskab Oplysninger om afholdte udgifter pr. 31. marts 2015 NETVÆRK 2186 År 2013 År 2014 År 2015 Total Løn Analyser Ekspertbistand Materialer Rejser Leje af lokaler Total Side 23

24 Finansieringsregnskab Oplysninger om modtaget finansiering pr. 31. marts 2015 NETVÆRK 2186 År 2013 År 2014 År 2015 Total Kvægafgiftsfonden Kommuner Region Midtjylland Grøn Vækst Egenfinansiering SEGES Deltagerbetaling Total Anmodning om udbetaling Anmodet beløb pr. 31. marts 2015 Region Midtjylland kr. BILAG: Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland - UDVIKLING (J.nr U ). Slutrapport for udviklingsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling. SEGES, 30. juni 2015 Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland - DEMO (J.nr D M2). Slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling. SEGES, 30. juni 2015 Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland NETVÆRK (J.nr NA ). Slutrapport for projekter med tilskud under Netværksordningen. SEGES, 30. juni 2015 Rapport om fødevarenetværket Smag på landskabet. Udarbejdet af IFAU og Pythea for koordinationsgruppen for de fire fødevarenetværk, Madlandet i vest, Smagen i Centrum, Smag på Landskabet og Østjyllands Spisekammer, 24. november 2014 Side 24

25 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter med tilsagn fra 2013 og tidligere. Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet samt en redegørelse for projektets forløb, projektets resultater og projektets effekter. Hvis projektet indeholder aktiviteter på værtsbedrifter, skal de fremgå tydeligt af slutrapporten. Journalnummer: D M2 Projekttitel: Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland - DEMO Tilsagnshaver: SEGES P/S (tidligere Videncentret for Landbrug P/S) Agro Food Park Aarhus N Ja* Nej Indeholder projektet aktiviteter, der gennemføres på værtsbedrifter (Sæt kryds): *Hvis du sætter kryds i Ja, skal du udfylde felterne i resten af skemaet, der handler om værtsbedrifter. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel mail@naturerhverv.dk DK-1780 København V Fax

26 Projektets formål Beskriv projektets formål: "Smag på landskabet" har til formål at demonstrere og formidle via netværk af landmænd, rådgivere og kommunemedarbejdere, hvordan effektiv naturpleje praktiseres gennem regelforenkling og bedre rådgivning. Derudover implementeres et bæredygtigt koncept for naturkød, som er forankret hos lokale og regionale fødevarevirksomheder med vægt på gode smags- og naturoplevelser. Projektets resultater Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): Målet med aktiviteterne var at skabe et fælles netværk for naturplejere, naturplejerådgivere og kommunale naturmedarbejdere til fælles videnopbygning om naturpleje samt at højne den faglige viden om naturpleje blandt landmænd og rådgivere. Der blev afholdt markvandringer og møder til udveksling af erfaring og opbygning af fælles viden om afgræsning af naturarealer med lav produktion. Afhængig af emnerne blev der afholdt arrangementer særskilt eller sammen for grupper af hhv. dyreholdere, rådgivere og kommunale naturmedarbejdere. Desuden skulle der laves særskilte arrangementer for kommende naturplejere. Erfaringerne koordineres på tværs af kommunerne. Kommunernes ekspertise om konkret naturpleje og målsætning blev inddraget i markvandringer og workshops. Derudover skulle der i projektet opbygges et fagligt robust videngrundlag omkring de specifikke faglige krav til kvaliteten i naturplejen på forskellige naturtyper hos en lang række rådgivere. Markvandringer og workshops skulle indeholde konkret faglig viden om naturpleje og dyrehold samt løsningsforslag i forhold til de udfordringer, der kan være begrænsende for naturplejen. Målet var, at der på længere sigt opbygges naturpleje-kompetence på de fleste DLBR centre i Danmark. Der findes således ikke i dag et sted, hvor man kan få starthjælp til alle de praktiske problemer, som landmænd støder på i forbindelse med opstart af naturpleje. Der skulle i projektet blive etableret en platform for erfaringsudveksling om naturpleje. Gode eksempler på naturpleje som rentabel driftsgren skulle identificeres og formidles. Platformen ville blive etableret på basis af resultaterne i Udviklingsprojektet. Projektet skulle desuden udarbejde en starthjælpspakke til nye naturplejere. Starthjælpspakken vil efterfølgende kunne findes på seges.dk og andre hjemmesider,

27 hvor den er offentlig tilgængelig. Kendskabet til starthjælpspakken skulle udbredes til kommuner og rådgivningscentre via nyhedsbreve, seminarer mv. Værtsbedrifter - Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): Beskriv projektets faktiske resultater: Der er arbejdet med en række aktiviteter målrettet mod at få en fælles forståelse for udfordringer og muligheder i naturplejen - med følgende resultater: Den fælles viden om effektiv naturpleje blandt forskellige typer af rådgivere samt naturplejere er øget ved hjælp af markvandringer og en temaworkshop. Der er dannet lokale netværk mellem kommuner og lokale rådgivere i de 4 deltagende kommuner. Disse netværk består af medarbejdere, der arbejder med naturpleje i bred forstand, og vil gøre det lettere at yde vejledning og rådgivning vedrørende naturpleje på offentlige arealer og sikre fremtidigt optimalt samarbejde mellem kommuner og landbruget omkring naturpleje. Nye samarbejdsrelationer er skabt. Projektet har leveret en starthjælpspakke til naturplejere i form af forbedret rådgivning, via et kompetenceløft indenfor naturpleje, samt 23 faktaark omkring praktisk naturpleje. Der er sket et kompetenceløft inden for naturplejerådgivning via opkvalificering af lokale rådgivere indenfor tre områder: Husdyr i naturplejen, tilskud til naturpleje og naturforvaltning. Disse forbedrede kompetencer er nu tilgængelige på de fleste rådgivningscentre i Danmark. Rådgivere, der har gennemgået ovennævnte forløb, er optaget på en ekspertliste. Der blev opstillet kriterier for krav til rådgivererne, bl.a. via en test (udviklet i projekt Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland UDVIKLING, J.nr U ), som skulle bestås, før rådgiverne kunne blive godkendt til at stå på ekspertlisten. Listen ligger offentligt tilgængeligt, så naturplejere og andre interessenter kan få kvalificeret rådgivning i deres lokalområde. Ekspertlisten omfatter indtil videre 20 eksperter i naturforvaltning, 20 eksperter i tilskud til naturpleje samt 9 eksperter i naturpleje med husdyr. Dette vil komme samtlige danske naturplejere til gode og give flere naturplejere motivation og mulighed for at gå i gang med naturpleje på enten offentlige eller egne arealer. Det forventes, at ekspertlisten om 2 3 år vil være kendt i hele landet, og at antallet af eksperter vil være forøget med 20 pct. Projektet har samlet en lang række vigtige interessenter omkring naturplejen, hvilket vil gavne

28 udbredelse af naturpleje med kvæg til landets øvrige kommuner. Projektets resultater har fået stor fokus i medierne, og projekt "Smag på landskabet" er dermed blevet landskendt på forholdsvis kort tid. Værtsbedrifter - Beskriv projektets faktiske resultater: Projektets forløb/aktiviteter Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: Projektets aktiviteter er planlagt og gennemført i tæt samarbejde med projekt Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland UDVIKLING og Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland NETVÆRK. Der er nedsat en tværgående styregruppe for de tre projekter under Smag på Landskabet bestående af rådgivningschef Trine Barrett, SEGES P/S (formand), chef for Natur og Miljø Nels Rasmussen, Randers Kommune, chef for Erhverv og Turisme Susanne Toftgaard, Holstebro Kommune, direktør Henrik Biilmann, Friland A/S og naturplejer Flemming Lind, Skanderborg. I forår og efterår 2013 er der gennemført markvandringer på de kommunale naturarealer fra Udviklingsprojektet for at fremme en fælles forståelse af udfordringer og muligheder i naturpleje. I markvandringerne deltog landmænd, kødkvægsrådgivere, planteavlsrådgivere, miljørådgivere, kommunale natur- og miljømedarbejdere, forskere fra Aarhus Universitet samt projektmedarbejdere fra SEGES og AgroTech. I september 2013 er der afholdt en workshop om emnet Naturplejenetværk på Randers Naturcenter. Formålet var 1) at skabe et fælles netværk for naturplejere, naturplejerådgivere og kommunale naturmedarbejdere, 2) fælles videnopbygning om naturpleje hvad er vigtigt for dyreholderen, lodsejeren m.fl. og 3) højne den faglige viden om god naturpleje blandt landmænd og rådgivere I foråret 2014 er der afholdt dialogmøder mellem kommunale naturmedarbejdere og lokale kvægbrugsrådgivere, planteavlsrådgivere og miljørådgivere i Randers, Skive, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner. Formålet var at skabe et fælles netværk for naturplejerådgivere og kommunale naturmedarbejdere til gavn for lokale naturplejere/landmænd. På dagsordenen var, udover en kort præsentation af projekt Smag på Landskabet, et oplæg fra Linda Udklit, Agri Nord om, hvordan de i Agri Nord har haft stor succes med at samarbejde med kommunerne og derigennem gøre naturpleje til et øget forretningsområde. Dette gav inspiration til øvrige lokale rådgivningscentre. Desuden var der oplæg fra rådgivningscentret/landboforeningen om, hvordan de arbejder med rådgivning og naturpleje, og derefter oplæg om, hvilke muligheder kommunen så for øget lokalt samarbejde. Herefter en fælles drøftelse af, hvor og hvordan samarbejdet kunne udmøntes.

29 Der er udarbejdet en ekspertliste for rådgivere med særlig viden/kompetence om naturpleje. Der er tre forskellige faglige temaer: Husdyr i naturplejen, tilskud til naturpleje og naturforvaltning. Der er i den forbindelse opstillet kriterier for hvem, der kan stå på listen, ligesom der er udarbejdet en test, som deltagerne skulle bestå, før de blev godkendt til at stå på ekspertlisten. Ekspertlisten omfatter indtil videre 20 eksperter i naturforvaltning, 20 eksperter i tilskud til naturpleje samt 9 eksperter i naturpleje med husdyr. Listen er efterfølgende offentliggjort, så dyreholdere/landmænd kan søge ekspertrådgivning indenfor naturpleje. En lang række faktablade omkring forskellige aspekter af naturpleje, udviklet i projekt "Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland - UDVIKLING" er blevet demonstreret på møder, markvandringer, workshops og kongresser, herunder Plantekongressen (januar 2014 og 2015) og Kvægkongressen (februar 2014 og 2015), Landsskuet i Herning (2014), Food Festival i Aarhus (2014) samt den afsluttende resultatkonference i marts Derudover er der sat ekstra fokus på formidlingen omkring projektet ved hjælp af postkort, stickers, foldere og bannere. Formidlingen er foregået som en integreret del af det samlede projekt "Smag på Landskabet", hvor der er oprettet en hjemmeside og en Facebook side. Der er skrevet artikler om projektet eller dele af projektet i magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg og på seges.dk. Resultaterne er præsenteret på den stiftende generalforsamling for foreningen Smag på Landskabet den 16. september I 2014 og 2015 er resultaterne desuden præsenteret på Plantekongressen, Kvægkongressen samt en afsluttende resultatkonference i Der er afholdt møder med de deltagende landmænd. Flere af projektets medarbejdere har givet radiointerviews. Værtsbedrifter - Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: Der er søgt og bevilliget både budgetændringer og forlængelse af projektperioden. Projektperioden er blevet forlænget med 3 måneder for at demonstrere og formidle projektets resultater til målgruppen i Dette blev opnået bl.a. ved deltagelse og demonstration på Kvægkongressen, hvor der udover kvægbrugere også deltager mange kvægrådgivere, som hører til målgruppen i dette projekt - og et samlet afslutningsseminar i marts 2015 sammen med Udviklings- og Netværksprojektet. Pga. større tilmelding end forventet var der brug for flere midler til leje af større lokaler ligesom flere opgaver ifm. organisering af den afsluttende resultatkonference blev lagt over til ekstern konsulent. Forlængelsen af projektperioden samt en større opsætning af resultatkonferencen har bidraget til, at projektet kunne formidles til den størst mulige gruppe af interessenter (143 deltagere), hvilket har øget projektets gennemslagskraft markant.

30 En anden budgetændring betød, at virksomheden AgriNord kunne inviteres til at demonstrere ved fire workshops med rådgivere og kommuner, hvordan de har gennemført et samarbejde med Mariagerfjord Kommune. Dette bidrag har været til stor inspiration for de deltagende kommuner og rådgivningsvirksomheder for et mere effektivt samarbejde. Der blev afsat ekstra midler til materialer til brug på demonstrationsaktiviteter på bl.a. Landsskuet, Food Festival og Kvægkongressen (bl.a. trykkeriomkostninger til faktablade, postkort, bannere, andet informationsmateriale, T-shirts, foder-, dyrlæge- og transportomkostninger til kreaturer, der bruges til demonstration, opstaldning af kreaturer, leje af kaffe- og saftevandsautomat, leje af grill, kød til smagsprøver). Disse tiltag har været med til at tiltrække stor opmærksomhed og mange besøgende ved de forskellige demonstrationsaktiviteter. Der blev også tilført midler til ekstra workshops og kurser for at imødekomme et øget behov for opkvalificering af især rådgivere indenfor naturpleje. Dette resulterede bl.a. i, at ekspertlisten pt. indeholder navne på 36 rådgivere med specialistkompetence indenfor naturpleje. Værtsbedrifter - Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: Oplysninger til EU-statistik Projektets gennemslagskraft i jordbrugssektoren Antal demonstrationer: stk. Nye teknologier: Antal besøgende i alt: stk. Antal hits på den/de støttede hjemmesider: stk. Antal demonstrationer: 18 stk. Nye Processer: Antal besøgende i alt: 830 stk. Antal hits på den/de støttede hjemmesider: stk. Projektets forventede effekter Projektets udbredelsespotentiale i jordbrugssektoren

31 Beskriv hvor mange jordbrugere, du forventer, kommer til at anvende den nye teknologi eller praksis: stk. Skabe og sikre arbejdspladser Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at udviklingen af et naturpleje/ naturkødskoncept vil medføre skabelse og/eller sikring af arbejdspladser indenfor hegning og klargøring af arealer til afgræsning, dyrehold, rådgivning, produktudvikling og forarbejdning af kød, turisme samt lokal mad. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Uddannelse af specialistrådgivere indenfor naturpleje er med til at sikre arbejdspladser for såvel rådgivere som dyreholdere. I takt med, at flere dyreholdere går i gang med naturpleje vil efterspørgslen på assistance i form af rådgivning, hegning og øvrig klargøring af arealer, stige - og dermed fastholdes eller øges antallet af arbejdspladser tilknyttet naturpleje. Jo flere kreaturer der udfører naturpleje, jo større bliver råvaregrundlaget for afsætning af naturkød, hvilket vil skabe nye arbejdspladser i forarbejdningsleddet. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har uddannet specialist rådgivere på tre vigtige områder vedrørende naturpleje, hvilket vil fremme arbejdet med naturpleje som driftsgren. Grundlaget for et bæredygtigt og troværdigt koncept for naturkød er skabt i projektet og projektets resultater videreføres af den nydannede forening "Smag på Landskabet", der i skrivende stund har 45 medlemmer. Styrke konkurrenceevnen Forventede effekter ved projektstart: De slagtere, der indgår i projektet, vil opnå en konkurrencefordel, da de får udviklet nye produkter og får viden fra projektet vedrørende naturpleje, som vil kunne indgå i deres markedsføring af naturplejekødet. Konkurrenceevnen for dansk produceret oksekød fra naturarealer vil blive styrket i forhold til udenlandsk oksekød. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Forbedret rådgivning vil resultere i mere og bedre naturpleje og dermed styrke konkurrenceevnen hos landmænd, der udfører naturpleje. Flere slagtere og engrosfirmaer har vist interesse for at markedsføre naturkød som et selvstændigt kvalitetsmærke. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Opkvalificering af rådgiverne har bidraget til en mere effektiv drift hos landmænd, der udfører naturpleje. Faktaark har været medvirkende til, at flere dyreholdere har fået den rette faglige information om naturpleje. Gennem projektets workshop og seminarer er der skabt kontakt til 5 slagtere og 2 kødengrosfirmaer, der er interesseret i at arbejde med afsætning af naturkød og derved skabe en ny forretningsmodel. Formindske ammoniakfordampning og lugtgener

32 Forventede effekter ved projektstart: Dyreholdet vil i en stor del af året komme ud på naturarealerne i stedet for at være opstaldet. Dermed vil der være færre koncentrerede lugtkilder. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Tilskudsregler til naturpleje er blevet forbedret, men samtidig er kravene til læskur til udegående dyr skærpet, hvilket modvirker en øgning af antallet af græssende kreaturer i vinterhalvåret. Det er derfor usikkert, om der vil komme flere dyr på naturarealerne under gældende lovgivning. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har sat fokus på tilvækst og græsningsadfærd på naturarealerne, herunder muligheder for tilskudsfodring, og hvordan rådgivning kan bidrage til en optimal naturpleje. Der har været løbende dialog med NaturErhverstyrelsen omkring faglige løsninger for de væsentligste barrierer i naturplejen - herunder demonstration af faktaark. Formindske næringsstofudvaskning Forventede effekter ved projektstart: Når naturarealerne udnyttes, bortføres næringsstoffer med kødtilvækst eller slæt. Ved afgræsning bortføres mellem 1 og 8 kg N/ha afhængig af typen af naturareal og dyr, der afgræsser, og ved slæt fjernes op til 64 kg N/ha på lavproduktive naturarealer. Inddrages arealer fra omdrift til produktionen af naturplejekød vil det medføre en yderligere reduktion i næringsstofoverskuddet. Ved at få økonomi i naturplejen kan arealer, der i dag henligger uden eller med ringe drift, via plejen være med til at bortføre næringsstoffer til gavn for de planter, der er afhængige af næringsstoffattige og lysåbne forhold. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Når flere naturarealer plejes, fjernes der næringsstoffer til gavn for naturen. Det er p.t. dog usikkert, om det totale areal til naturpleje vil blive øget i de kommende år. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har, via arbejdet med bedre rådgivning og faglige løsninger for nogle af de vigtigste barrierer i naturplejen, medvirket til, at der er basis for, at flere naturarealer bliver plejet og hvorved der fjernes næringsstoffer til gavn for naturen. Reducere energiforbrug eller fremme omlægning til grøn energi Forventede effekter ved projektstart: Dyreholdet æder græsset direkte, og der skal ikke bruges energi på at køre store mængder foder frem til stalden, ligesom den gødning, der afsættes under afgræsning heller ikke kræver energi til udbringning. Desuden vil en rentabel naturpleje medføre mere kødkvæg i Danmark. Dermed vil behovet for udenlandsk kød fra f.eks. Argentina eller Australien mindskes, og energiforbruget til transport af dette kød mindskes. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Flere kreaturer til naturpleje vil øge udbuddet af oksekød i Danmark og dermed mindske behovet for at importere udenlandsk oksekød. Ved forlænget græsningsperiode eller vintergræsning vil energiforbruget reduceres yderligere. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har vist vejen for en

33 effektiv naturpleje, som skal få flere kreaturer til at pleje den danske natur. Flere kreaturer betyder mere dansk produceret oksekød og dermed mindsket behov for import af oksekød. Der er ikke arbejdet direkte med forlænget græsningsperiode eller vintergræsning, men i takt med at naturpleje med kreaturer vinder frem forventes det, at flere dyreholdere vil benytte sig af disse muligheder. Udvikle det geografiske område eller det faglige område, herunder sikre et robust produktionsmiljø Forventede effekter ved projektstart: Projektet medvirker gennem sit fokus på hele kæden fra natur og dyr til kødprodukt og koncept for afsætning, til både geografisk og faglig udvikling af de deltagende kommuner i Region Midts produktionsmiljø. Der bliver i projektet lagt vægt på lokalt forankrede kvalitetsprodukter. Målet er, at projektets erfaringer på sigt kan anvendes i resten af Danmark. De forskellige netværk giver kompetent erfaringsudveksling mellem besætningsejere, lodsejere, forædlingsindustri, videninstitutioner og kommunale myndigheder. For at opnå succes hos de forskellige aktører og sikre, at naturplejen bliver rentabel, er det vigtigt med en fælles forståelse for de specielle forhold i forbindelse med produktion af kød fra naturarealer. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Bedre rådgivning skal være tilgængelig flere steder i dansk landbrug. Der leveres inspiration og erfaringer til dannelse af lokale naturplejenetværk og foreninger. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har uddannet en række rådgivere i tre nøgleområder indenfor naturpleje og dermed øget potentialet for, at flere dyreholdere /landmænd vil gå i gang med naturpleje. Projektet har desuden inspireret og givet erfaring videre til dannelse af lokale naturplejenetværk og foreninger. Dette er gjort via oplæg og brug af faktaark, der er udarbejdet i regi af "Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland - UDVIKLING". Reducere pesticidforbruget eller reducere miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Forventede effekter ved projektstart: Generelt anvendes der kun meget begrænsede mængder pesticider på naturarealerne. Det forventes, at de udviklede afgræsningssystemer helt kan erstatte forbruget af pesticider. I det omfang omdriftsarealer overgår til ny natur spares pesticidforbruget desuden på disse arealer. Ved helårsgræsning vil en del vinterfoder og produktionen heraf desuden blive erstattet af foder direkte fra naturarealerne uden anvendelse af pesticider. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Der forventes ingen direkte effekt på pesticidforbrug, idet disse stort set ikke anvendes på naturarealer. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har ikke arbejdet aktivt med helårsafgræsning, så en eventuel effekt på pesticid forbrug kan ikke fremvises. Andre effekter Projektet har effekt på: Projektet bidrager i høj grad til at fremme naturpleje og biodiversitet nationalt såvel som globalt og medvirker dermed til, at Danmark kan opfylde både nationale og

34 internationale mål. I første omgang i de fire udvalgte kommuner, men på sigt i hele regionen og i hele Danmark. Dette sker ved, at der udvikles og formidles nye strategier for naturpleje og afsætning af kød fra naturarealer. Hvis naturplejekødet endvidere kan erstatte import af noget sydamerikansk oksekød, som ofte er produceret på arealer, hvor regnskoven for nylig er ryddet, spares der tab af biodiversitet globalt, samtidig med at den nationale biodiversitet fremmes på de afgræssede naturarealer. Forventede effekter ved projektstart: Demonstration af nye strategier for naturpleje og afsætning af kød fra naturarealer. Biodiversiteten fremmes på de afgræssede naturarealer. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Interessenterne omkring naturpleje og produktion af naturkød er bragt sammen i relevante netværk og en landsdækkende forening. Øget opmærksomhed og forbedret rådgivning omkring naturpleje og det kød, der produceres på disse arealer, skal resultere i flere kreaturer på naturarealer, der er med til at fremme biodiversiteten. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har medført, at der er grobund for, at flere har fået erfaringer med naturpleje som driftsgren. Der er skabt kontakt mellem landmænd og erfaringsudvekslingen, og netværksdannelsen kan være vigtig i forhold til, at flere kan have en fornuftig indtjening på naturpleje. Erfaringerne og ny viden omfatter bl.a. også regler for tilskud, som er en væsentlig indtægtskilde for landmænd, der udfører naturpleje. Publikationer Du skal lave en liste over samtlige publikationer, du har finansieret gennem projektet. Publikationer omfatter alt informationsmateriale, herunder artikler, hjemmesider, sider på sociale medier, elektroniske læringsportaler, nyhedsbreve, brochurer, undervisningsmaterialer, film, bogudgivelser m.v.. Liste over publikationer Samtlige publikationer, der er finansieret gennem projektet, er tilgængelige på I projektperioden har alle publikationer desuden været tilgængelige på hjemmesiden der er udviklet i projekt "Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland - UDVIKLING". Projektet har finansieret oprettelse af en Facebook profil om "Smag på landskabet", som er brugt til formidling af projektets resultater samt information om workshops, kongresser og andre events, hvor projektet var vært eller deltager. Der er skrevet 20 artikler til tidskrifter eller hjemmesiden: Mere gennemskuelig kontrol af naturpleje. Artikel fra Kødkvæg - oktober 2013 Køerne får mig til at slappe af. Interview med naturplejer Birger Schütte, Sundsøre. Naturpleje gøres til en god forretning. Artikel på hjemmesiden. Et unikt samarbejde mellem fire

35 kommuner, forskere, landmænd, slagtere og restauratører skal gøre naturpleje til en rentabel, professionel driftsgren. Erfaringer med fast græsningstryk som kontrolform i naturplejen. Artikel på hjemmesiden. I en spørgeundersøgelse har projekt Smag på Landskabet undersøgt erfaringerne med kontrolformen fast græsningstryk. Undersøgelsen viser bl.a., at kommunerne samlet set vurderer formen som en bedre kontrolform end kontrol efter tæt lavt plantedække. HNV-indikatorkort opdateres med nye arter for Artikel på hjemmesiden. HNV-kortet for 2015 opdateres med nye artsfund fra Kortet identificerer græs- og naturarealer med høj naturværdi og danner baggrund for tilskud til naturpleje. Sæt fokus på management og hæv dækningsbidraget. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, april 2014 Rådgivning om naturpleje styrkes. Artikel fra Magasinet Kødkvæg nr. 3, juni 2014 Færre får tilskud til naturpleje i Artikel fra Magasinet Kødkvæg nr. 5, oktober 2014 Årets grønne landmand satser på naturpleje. Artikel på hjemmeside. Mogens Anholm fra Røsnæs blev onsdag hædret af sine kolleger på Plantekongres Han håber, at naturpleje kan blive en selvstændig driftsgren i landbruget. Få rådgivning om naturpleje af de bedste. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, januar 2015 Konference om naturpleje. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, januar 2015 Ansøgningsrunden for nye miljøvenlige ordninger åbnet. Artikel på hjemmesiden. Ansøgningsrunden er åbnet for at søge nye 5-årige aftaler til ordningerne Økologisk Arealtilskud, Pleje af græs- og naturarealer og Ændret afvanding. Lempede regler gør det mere trygt at gå ind i naturpleje. Artikel på hjemmesiden. Ordningen Tilskud til pleje af græs- og naturarealer er blevet ændret på en række punkter. Blandt andet er sanktionsbestemmelserne lempet væsentligt, så man ikke risikerer tilbagebetaling af tilskud med tilbagevirkende kraft. Vælg den rigtige kontrolform ved tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Artikel på hjemmesiden. Her kan du læse om, hvilke forhold der kan indgå i overvejelserne om valg af kontrolform, hvad der taler for at vælge synligt afgræsset, og hvad der taler for at vælge fast græsningstryk. Tilskudsfodring af kalve på naturarealer. Artikel på hjemmesiden. Der er ofte behov for tilskudsfodring af kalve på naturarealer. Men på grund af kvælstoftilførslen er det ikke tilladt. Beregninger viser dog, at miljøpåvirkningen i de fleste tilfælde vil være minimal. Smag på Landskabet - Plejeplaner. Artikel på hjemmesiden. Som led i et udviklingsarbejde med at finde gode og brugbare modeller for plejeplaner har projekt Smag på Landskabet udarbejdet plejeplaner for alle de naturarealer, der indgår i projektet.

36 Rådgivning om naturpleje er et stort forretningspotentiale for DLBR-centrene. Artikel på hjemmesiden. I Agri Nord har man taget initiativ til at styrke rådgivningen om naturpleje, som derfor støt og roligt har vokset sig til et stort forretningsområde. Bl.a. med flere kommuner som kunder. Erfaringer med naturpleje i kommunerne. Artikel på hjemmesiden. Vidt forskellige emner kom under luppen, da fire cases fra forskellige kommuner blev præsenteret til resultatkonferencen for projekt Smag på Landskabet. Lempede regler gør det mere trygt at gå ind i naturpleje. Artikel på hjemmesiden. Ordningen Tilskud til pleje af græs- og naturarealer er blevet ændret på en række punkter. Blandt andet er sanktionsbestemmelserne lempet væsentligt, så man ikke risikerer tilbagebetaling af tilskud med tilbagevirkende kraft. SEGES sætter fokus på rådgivning om naturpleje. Artikel på hjemmesiden. NaturErhvervstyrelsen har afsat en halv million kroner til at sikre bedre viden om naturpleje. SEGES har vundet udbuddet og skal derfor afvikle kurserne for landmænd og konsulenter. Der er holdt 7 indlæg på møder, workshops, kongresser mv.: Dias - Smag på Landskabet AP3 Workshop. Randers Naturcenter, d. 26. september 2013, Randers Kød - Smag på Landskabet. Indlæg på KvægKongres 2015 Smag på Landskabet's Facebookside. Styregruppe-workshop, 10. juni 2014 Kommunikation i Smag på Landskabet. Styregruppemøde, den 3. oktober 2014 Smag på Landskabet - kommunikation for efteråret Projektmøde, den 21. august 2014 Kursusmateriale om naturpleje til rådgivernes brug ved kurser og møder. Materialet indeholder PowerPoint-præsentationer om praktiske forhold omkring naturpleje og kvæghold samt muligheder for tilskud. Det kan f.eks. anvendes til landmænd, erfa-grupper og netværksmøder. Præsentationer fra resultatkonference. Her kan du finde de mange præsentationsmaterialer fra Smag på Landskabets resultatkonference d. 17. marts Der er udsendt 7 nyhedsbreve om projektet: Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 1 - marts 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 2 - juni 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 3 - september 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 4 - december 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 5 - marts 2014 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 6 - marts 2014 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 7 - marts 2014

37 Der er udarbejdet følgende faktaark om naturpleje og naturkød: 1. Parasitkontrol 2. Naturpleje - hvorfor er det nødvendigt, hvad er effekten, og hvad er målet? 3. Anmeldeordningen - etablering eller udvidelse af dyrehold til afgræsning af natur 4. Valg af kontrolform ved tilskud til pleje af græs- og naturarealer 5. Anmeldelse af driftsændringer i Natura 2000-områder 6. Nyt grundlag for tilskud til naturpleje i Reglerne for EU-støtte til naturpleje ved forpagtnings- og græsningsaftaler 8. Tjekliste til aftalegrundlag mellem lodsejer og dyreholder 9. Vigtige regler om dyrehold på naturarealer 10. Tilskudsfodring 11. Førstegangspleje 12. Klargøring af naturarealer til afgræsning 13. Hegn 14. Valg af strategi for afgræsning af naturarealer 15. Kvæg som naturplejere 16. Får som naturplejere 17. Geder som naturplejere 18. Heste som naturplejere 19. Samgræsning og oversigt over græsningsdyr 20. Økonomi i naturpleje 21. Jagt kombineret med afgræsning af naturarealer 22. Ideer til kød 23. Slagtning, køling og modning Øvrigt informationsmateriale, der er lavet i projektet: Kommunikationsplan Smag på Landskabet Indbydelse til workshopdag om naturpleje netværk den 26. september 2013 kl i Randers Græssende kvæg skal redde planter og skabe arbejdspladser. Folder med fakta om projekt Smag på Landskabet Flere kreaturer skal ud og afgræsse danske naturarealer. Natur- og Landbrugskommissionen vil give naturplejen med græssende kvæg et løft. Projektet Smag på landskabet er allerede i gang og er kommet anbefalingerne i forkøbet. Referat fra stormøde om enklere naturleje. Deltagere på stormøde i LandboNord fandt frem til forslag om enklere naturpleje. Forslagene videregives til Handels- og europaminister Nick Hækkerup. Deltag i erfagruppe om naturpleje. Invitation. DLBR s naturpleje-erfagrupper gør det muligt for dyreholdere at dele erfaringer og opnå ny viden. Der er tale om professionelt ledede grupper, hvor

38 det faglige niveau vægtes højt. Liste med naturpleje eksperter i rådgivning. Naturpleje omfatter mange komplekse områder. Derfor er listen opdelt, så det fremgår hvilke rådgivere, som har særlig indsigt i hhv. naturforvaltning, tilskud til naturpleje og kvæg i naturplejen. Ny folder viser tilskudsmuligheder for Natura 2000-områder. Få overblik over dine muligheder for at søge tilskud i Natura 2000-områder i den nye folder Naturpleje i Natura 2000 tilskudsmuligheder Konference om naturpleje. Invitation. Projekt Smag på Landskabet inviterer til konference, hvor den megen ny viden, som er opnået i projektet præsenteres. Kommunikationsplan Smag på Landskabet Naturpleje - få råd af de bedste. GoCards der reklamerer for rådgiverekspertlisten Naturpleje netværksmøde. Invitation. Møde med Holstebro kommune og Heden og Fjorden, den 8. maj 2014 Naturpleje netværksmøde. Invitation. LMO og Randers kommune, den 15.maj kl til på LMO-Søften Naturpleje netværksmøde. Invitation. Vestjysk Landboforening og RKSK den 8.maj kl til på Vestjysk Landboforening, Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing Samarbejde om naturpleje i Agri Nord. Indlæg ved møderne mellem kommuner og rådgivningscentre. Projektkonsulent, Linda Udklit, AgriNord. Naturpleje netværksmøde. Oplæg ved landskonsulent Heidi Buur Holbeck ved møderne mellem kommuner og rådgivningscentre. Kommunikationsplan Smag på Landskabet Resultatkonference den 17. marts Invitation og program Ansøgers underskrift: Ansøger erklærer med sin underskrift At de angive oplysninger er korrekte At der ikke er fortiet oplysninger af betydning for udbetalingen

39 30. juni 2015 Trine Barrett Dag måned år ansøgers underskrift ansøgers navn (blokbogstaver)

40 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for udviklingsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet samt en redegørelse for projektets forløb, projektets resultater og projektets effekter. Hvis projektet indeholder aktiviteter på værtsbedrifter, skal de fremgå tydeligt af slutrapporten. Skabelonen benyttes til projekter med tilsagn fra 2013 og tidligere. Journalnummer: U Projekttitel: Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland - UDVIKLING Tilsagnshaver: SEGES P/S (tidligere Videncentret for Landbrug P/S) Ja* Nej Indeholder projektet aktiviteter, der gennemføres på værtsbedrifter (Sæt kryds): *Hvis du sætter kryds i Ja, skal du udfylde felterne i resten af skemaet, der handler om værtsbedrifter. Samarbejdspartnere (deltagere): Landmand Jens Ole Hededal Nielsen, Lindbjergvej 92, 8930 Randers NØ NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel mail@naturerhverv.dk DK-1780 København V Fax

41 Beskriv projektets formål: "Smag på landskabet" havde til formål at udvikle et bærdygtigt koncept for naturpleje og naturkød. I projektet er der udarbejdet forslag til et nyt og forenklet støtte- og kontrolsystem for naturpleje samt guidelines til "god praksis" for landmænd og rådgivere. Derudover er der udviklet et koncept for forarbejdning og afsætning af naturkød som forankres hos lokale fødevarevirksomheder i regionen, herunder procedurer for smagstest og produktudvikling. Projektets resultater Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): 1) Ekstensiv naturpleje i praksis Formålet var at udvikle og afprøve ekstensive systemer til rationel naturpleje ved forskellige naturtyper på 4-8 arealer i de deltagende kommuner, vha. ekstensive kvægracer. Arbejdspakkens resultater skulle levere dokumenterede eksempler på ekstensive systemer med naturpleje vha. afgræsning som grundlag for at formidle denne viden til interessenter inden for naturpleje. Der blev arbejdet mod følgende delresultater: - registrering af dyrenes velfærd, sundhed og tilvækst i hver sæson - registrering af indsatsen til pasning, fodring, hegning mv. - beregning af den samlede økonomi for pleje af arealerne - beskrivelse af systemernes påvirkning af naturen ved konkret vegetationsbeskrivelse og registreringer af dyrenes adfærd specielt mht. færdsel og ophold fordelt på arealet - udvikling på nogle af lokaliteterne af metoder til at anvende tilskuds-fodring på strategiske tidspunkter og egnede steder i forhold til henholdsvis dyrenes behov og påvirkning af naturen. 2) Udvikling af løsningsmodeller for attraktiv naturpleje Formålet med denne arbejdspakke var, at konkretisere hvilke ændringer og nødvendige tiltag, der skal igangsættes for at fjerne de væsentligste barrierer og få flere dyreholdere til at finde naturplejen attraktiv. Samtidig skulle arbejdspakken pege på, hvordan det kunne blive muligt for kommuner og dyreholdere at forene praktiske forhold omkring dyr, mange forskellige lodsejere og et mål om høj naturkvalitet. Der skulle udarbejdes konkrete forslag til at få mere natur plejet optimalt på baggrund af et naturbaseret tilskuds- og kontrolsystem, som alle aktører finder egnet i forhold til mål og effekt. Udgangspunktet for et nyt kontrolsystem er, at kontrollen skal baseres på hvilke naturmål, der er opstillet for de enkelte naturområder. Dvs. der skulle udarbejdes konkrete plejeplaner, som danner grundlag for kontrollen af arealerne. Kontrolsystemet blev afprøvet i de fire deltagende kommuner.

42 Derudover skulle der arbejdes på konkrete løsninger af øvrige praktiske forhold, som kan være begrænsende for gennemførsel af naturpleje som f.eks. udfordringer omkring hegning, anskaffelse af dyr, håndtering og flytning af dyr, håndtering af behovet for naturpleje på små fragmenterede arealer samt administrative forhold i form af lovgivning, støtteregler mm. Der skulle udarbejdes et idékatalog målrettet kvægbrugere: praktiske anbefalinger om f.eks. valg af egnede dyre og racer til naturarealer, praktiske løsninger på naturpleje osv. kommuner: modeller for samarbejde med lodsejere, praktiske beskrivelser af væsentlige opmærksomhedspunkter som f.eks. samspil mellem regler for landbrugene. rådgiverne: de væsentligste regler, der har betydning for lodsejere og kvægbrugere mht. naturarealer og dyr til naturplejen. NaturErhvervstyrelsen: anbefalinger om tilpasning og forenkling af regler, tilskudsordninger og kontrolvariable. 3) Naturkødets spise- og smagskvalitet dokumenteret gennem test af kød. Formålet var at dokumentere den særlige kødkvalitet, der opnås, ved at dyrene hovedsagelig lever af vilde urter og græs fra naturarealer og at udnytte denne viden til at udvikle nye produkter (udskæringer) og/eller opskrifter, som fremhæver naturkødets karakteristika. Der tages hensyn til at kvaliteten kan afhænge af, om kødet stammer fra dyr slagtet direkte fra naturarealerne i efteråret, eller om de er slutfedet på grovfoder. I denne arbejdspakke skulle kød fra dyr på projektarealerne blive testet for mørhed, farve samt indholdet af fedtsyrer, vitaminer og bioaktive stoffer samt sensoriske parametre. Disse informationer skulle anvendes til udvikling af nye produkter, der fremhæver produkternes smag, optimerer spisekvaliteten og bibeholder sundhedsværdien af produkterne. 4) Udvikling af et koncept for produktion, afsætning og mærkning af naturkød. Formålet med et nyt koncept var at skabe vækst for såvel producent samt forarbejdnings- og detailled gennem øget omsætning af "Naturkød". Dette skulle ske ved, at slutbrugerne bliver mere bevidste om betydningen af deres valg af oksekød, og derfor køber naturkød til en højere pris på baggrund af tilgængelighed, terroir, kvalitet og en troværdig sammenhæng mellem kødet og naturplejen. For at nå målet analyseres markedet gennem praktiske forsøg og opsamling af data om forbrugernes adfærd og ønsker. Konceptet skulle bl.a. omfatte krav til landmændene om dyrenes indsats for naturpleje, fx antal dage i dyrets liv, hvor det udfører naturpleje, typen af natur der plejes, slutfodring men også dyrevelfærden. Kravene skulle udarbejdes på basis af resultaterne fra de øvrige arbejdspakker. Produkterne, der var udviklet i arbejdspakken vedr. kødkvalitet, skulle afprøves i slagterbutikker og detailled samt ved mad-events for at indsamle praksisnære forbrugerreaktioner. Der skulle udvikles og testes mærkning og elektroniske informationsplatforme, der både i naturområder og i handels- og tilberedelsessituationen kan give slutbrugerne awareness og gode oplevelser ift. naturkød. Her skulle der arbejdes både med emballage, apps og on the spot learning/formidling i

43 naturområder. De indsamlede data ville blive benyttet til udformning af både et produktions- og et afsætningskoncept. Gennem den inddragelse af relevante interessenter i værdikæden, der skete gennem hele projektet, vil information og koncept blive forankret hos en eller flere af de markedsrelevante aktører. Værtsbedrifter - Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): Beskriv projektets faktiske resultater: Projektet har samlet en række vigtige interessenter i de deltagende kommuner omkring naturplejen, hvilket vil gavne udbredelse af naturpleje til landets øvrige kommuner, landbrugsrådgivere og landmænd. Projektet har dermed bidraget til et øget råvaregrundlag (kød) for forarbejdnings- og afsætningsled og dermed udbredelsen af naturpleje og markedsføring af naturkød. Projektets aktiviteter er planlagt og gennemført i tæt samarbejde med projekt Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland DEMO (J.nr D M2) og Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland NETVÆRK" (J.nr NA ). Der blev nedsat en tværgående styregruppe for de tre projekter under Smag på Landskabet bestående af rådgivningschef Trine Barrett, SEGES P/S (formand), chef for Natur og Miljø Nels Rasmussen, Randers Kommune, chef for Erhverv og Turisme Susanne Toftgaard, Holstebro Kommune, direktør Henrik Biilmann, Friland A/S og naturplejer Flemming Lind, Skanderborg. 1) Ekstensiv naturpleje i praksis Kommunerne fik skabt et overblik over, hvad naturplejen koster, samt hvordan dyrholdere inddrages mest optimalt. Landmændene fik skabt et overblik over indtægter og omkostninger ved pleje af projektets naturarealer. Den økonomiske analyse viste, at det er væsentligt, at landmanden får den rette betaling for sin indsats, da det ellers kan være en underskudsforretning at drive naturpleje. Det er vigtigt at have alle omkostninger indregnet, når man beregner, om naturplejen kan løbe rundt for de givne arealer og bedrifter. Ellers risikerer man, at det bliver en dyr hobby frem for en indtægtsgivende driftsgren. Det er i den forbindelse væsentligt, at landmanden har mulighed for at opnå et plejetilskud af en passende størrelse. Analyse af kommunernes omkostninger til klargøring og drift af naturarealerne viste stor variation i omkostningsniveau mellem arealer og mellem kommuner. Dette tolkes som udtryk for forskelle i

44 lokale beslutninger om, hvor værdifuld et stykke natur er, og hvor mange ressourcer der skal bruges på at få det plejet. Uanset kommunens strategi er det en samfundsopgave, der bliver løst for skatteborgernes penge. Dyrenes velfærd og tilvækst i græsningssæsonen er registreret i 2013 og Kreaturerne blev vejet ved udbinding og indbinding, og resultaterne viste overordnet, at det var svært at få en ordentlig tilvækst på dyrene. Dog var der forskelle mellem arealer og hvilke typer af dyr, der afgræssede. Der er gennemført analyser af dyrenes græsningsadfærd via GPS monitering, og også her viste det sig, at det er meget forskelligt, hvor dyrene opholder sig og hvor længe, afhængigt af arealernes beskaffenhed og vegetationstype. For at opnå en vellykket naturpleje med græsning er det afgørende, at dyrenes velfærd tilgodeses, og at de bidrager med en værditilvækst til dyreholderen, samtidigt med at naturplejen gennemføres, således at den ønskede naturtilstand opnås. Den tætte sammenhæng mellem dyrenes afgræsning og naturpleje via den daglige afgræsning betyder, at de opnåede resultater skal vurderes i forhold til alle interessenter. Vegetationen på arealet er også bestemmende for dyrenes tilvækst, idet der er betydelig variation i planternes næringsværdi og dyrenes præferencer. En høj forekomst af planter, som dyrene har en lav præference for, men som ønskes afgræsset af naturhensyn, vil reducere dyrenes tilvækst, ligesom en høj forekomst af planter med lav foderværdi. Foderværdien er tæt knyttet til planternes indhold af fibre, hvorfor siv og ved-planter, har lavere foderværdi end de fleste græsser og etårige planter. Hertil kommer, at foderværdien falder med planternes udvikling gennem sæsonen, hvorfor en kraftig afgræsning i slutningen af sæsonen kan nedsætte dyrenes tilvækst betragteligt. Projektet har vist, at simple registreringer kan bruges som indikatorer for dyrenes velfærd og værditilvækst samt afgræsningens indvirkning på vegetationen. Det kan højne forståelsen mellem interessenterne omkring naturplejen og derved sikre et samlet langt bedre resultat. 2) Udvikling af løsningsmodeller for attraktiv naturpleje En central del af denne arbejdspakke har været det løbende arbejde med at sikre forbedringer af tilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer. Der har i den forbindelse været en tæt dialog med NaturErhvervstyrelsen gennem hele projektet. Der er leveret fagligt indspil til vigtige forbedringer i tilskudsordningen til naturpleje bl.a. via deltagelse i en arbejdsgruppe, der gav fagligt indspil til en samlet katalog over forslag til, hvordan naturplejen kan gøres mere attraktiv for landmænd. Slutresultatet er, at der fra 2015 er en støtteordning, der gør det væsentlig mere attraktivt at søge tilskud til naturpleje. Et centralt element er her, at de hidtidige meget skrappe sanktionsbestemmelser er blevet lempet væsentligt. Erfaringerne fra telefoninterviews af hhv. dyreholdere, lodsejere og kommunale naturmedarbejdere viste, at der mangler viden om tilskudsmuligheder og kontrolform, samt at mange af landbrugsrådgiverne er meget forsigtige med at anbefale tilskud til naturpleje. Projektet har tydeliggjort, hvor vigtigt det er, at den, der søger tilskud til naturpleje, har det fornødne overblik over de forpligtigelser, der følger med tilskuddet, samt at reglerne omkring tilskud dels bliver forstået og formidlet videre til evt. dyreholdere, der står for afgræsning af arealer med tilskud. Vegetationen er beskrevet på samtlige arealer, og der er givet forslag til plejeplaner, både i form af

45 en grundig naturhandleplan og en forkortet landmandsudgave med fokus på fremme af biodiversiteten og optimal pleje. Plejeplanerne har bidraget til, at de involverede naturplejere fik et bedre indblik i, hvordan den optimale pleje på "deres" arealer kunne se ud, hvis biodiversiteten skulle fremmes bedst muligt. Der er i projektet samlet udarbejdet 24 delkataloger i form af faktaark om praktisk hensyn og regler i naturplejen, naturmål, afgræsning med forskellige dyrehold samt produktion af naturkød. Målet med faktaarkene var, på en enkelt og overskuelig måde, at give landmændene og andre interessenter indsigt i forskellige problemstillinger og løsninger i forhold til afgræsning og kødproduktion. Faktaarkene er blevet meget godt modtaget og bliver flittigt brugt af naturplejere og landbrugsrådgivere. Mange landmænd har i projektet efterlyst en bedre rådgivning på naturplejeområdet. Nogle har sågar oplevet, at den rådgivning de fik, lød på at holde sig helt fra at gå ind i naturpleje. Det er baggrunden for, at der i projekt blev taget initiativ til at oprette en ekspertliste over rådgivere, der har særlig indsigt i området. Ekspertlisten er dannet og demonstreret i projekt Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland DEMO. Rådgiverne på listen har minimum to års erfaring med naturplejerådgivning og har gennemført en test, der er udviklet i projektet. Listen findes på For at gøre det nemmere for rådgiverne at afholde kurser for landmænd om naturpleje, er der i projektet udarbejdet et sæt kursusmateriale i form af PowerPoint-præsentationer om praktiske forhold omkring naturpleje og kvæghold samt muligheder for tilskud. Det kan f.eks. anvendes til landmænd, erfa-grupper og netværksmøder. Der har i projektet været et stort fokus på formidling af de muligheder, der er for at gøre naturplejen attraktiv for landmænd. Desuden har vidensdelingen vist sig at være meget værdifuld, især hvor den er foregået på tværs af de deltagende kommuner, landmænd og rådgivningsvirksomheder. 3) Naturkødets spise- og smagskvalitet dokumenteret gennem test af kød Projektet har vist, at oksekød fra naturarealer besidder særlige smags- og sundhedsegenskaber. Resultaterne viste, at der er flere faktorer, der kan forklare forskelle i kød og spisekvaliteten. Areal (vegetation), race og variation inden for race, alder og årgang har betydning for det endelige resultat. Med udgangspunkt i resultaterne fra analysen af kød fra dyr, der har afgræsset kommunale naturarealer i dette projekt, samt en gennemgang af litteraturen, er konklusionerne: Kvier og stude er at foretrække, når der er tale om slagtning direkte fra afgræsning, pga. en øget fedme i forhold til tyre Farven af kødet er mørkere, men det er inden for et acceptabelt niveau specielt for kød fra naturafgræsning, men det er derfor væsentligt at dette forklares til forbrugeren Talget kan være gult det skal forklares overfor forbrugeren, at det bare er et tegn på, at dyrene har været på græs før slagtning Der er variation i mængden af intramuskulært fedt (IMF) det afhænger af alder, race og foder Der er lav oxidationsrisiko hvilket tyder på højt indhold af antioxidanter, eks. E-vitamin,

46 specielt ved urter og naturgræs Naturafgræsning resulterer i kød med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer og dermed et optimalt n6/n3 forhold Mængden af flerumættede fedtsyrer (PUFA) hænger tæt sammen med mængden af IMF jo mere IMF des mindre PUFA Frisk græs er kilden til højt indhold af sunde fedtsyrer - kraftfoder fortynder denne positive effekt Kød og vildt aroma og smag karakteriserer kød fra dyr på naturarealer Kødet har stor smagsintensitet. Der er forskelle mellem racerne, men også i forhold til staldfodring Der er variation i tekstur egenskaber, afhængig af naturtype, alder og race Det er afgørende vigtigt, at fremme mørheden af kødet gennem skånsom håndtering efter slagtning, specielt gennem modning 4) Udvikling af et koncept for produktion, afsætning og mærkning af naturkød. Formålet var at udvikle et nyt koncept for naturkød, som vil skabe vækst for såvel producent samt forarbejdnings- og detailled gennem øget omsætning af Naturkød. Det skulle ske ved, at gøre slutbrugerne mere bevidste om betydningen af deres valg af oksekød og derfor køber Naturkød til en højere pris på baggrund af tilgængelighed, terroir, kvalitet og en troværdig sammenhæng mellem kødet og naturplejen. Markedsanalyserne om forbrugernes adfærd og ønsker viste, at forbrugerne i målgruppen vægter naturpleje, dansk kød og dyrevelfærd højest. Målgruppen for naturkød er forbrugere, der interesserer sig for den mad, de spiser, og er bevidste om, hvad de spiser. I producentleddet blev der udviklet krav til landmændene om dyrenes indsats for naturpleje, så der kunne sikres et troværdigt koncept. Kravene er hjørnestenen i konceptet og videreudvikles og videreføres af en ny forening, Smag på Landskabet. Det foreløbige koncept er præsenteret på Landsskuet i Herning og Food Festivalen i Aarhus i samarbejde med projekt Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland DEMO. Der var stor interesse for konceptet og projektets øvrige resultater blandt forbrugere, producenter og afsætningsled. Hjemmesiden og Facebooksiden har været brugt aktivt til formidling af projektets aktiviteter og anden relevant information og har vist sig værdifulde i at nå en bred skare af slutbrugere. Folderen med information til forbrugere om naturpleje og naturplejekød er blevet brugt til uddeling ved arrangementer og events. Værtsbedrifter - Beskriv projektets faktiske resultater:

47 Projektets forløb/aktiviteter Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: 1) Ekstensiv naturpleje i praksis Der er gennemført afgræsning af 14 kommunale naturarealer med kødkvæg eller Dansk Holstein stude. Græsningen blev gennemført fra maj til oktober/november i både 2013 og I løbet af sommeren blev alle arealer tilknyttet projektet besøgt 2 til 4 gange, med det formål at registrere vegetationens sammensætning i forhold til værdien som fødegrundlag for dyrene, dyrenes udnyttelse af arealerne og dyrenes tilstand, samt adgang til vand og læ. For hver bedrift og lokalitet blev der udarbejdet en oversigt over arealerne, andel af arealet klassificeret som henholdsvis omdrift, vedvarende græs, eng/mose, overdrev og skov. Kreaturerne blev vejet ved udbinding og indbinding. Der er gennemført analyser af dyrenes græsningsadfærd ud fra GPS data indsamlet via sensorer påsat 8 dyr fordelt på 4 lokaliteter for at få indblik i, hvor dyrene opholder sig og hvor længe, afhængigt af arealernes beskaffenhed og vegetationstype. Der er gennemført en analyse af vegetationen på arealet og sammenhængen med dyrenes tilvækst, idet der er betydelig variation i planternes næringsværdi og dyrenes præferencer. Planternes foderværdi er vurderet i forhold til sæsonen, idet kraftig afgræsning i slutningen af sæsonen kan nedsætte dyrenes tilvækst betragteligt. Der er indsamlet data vedrørende omkostninger til arbejde, transport, opstaldning, vinterfodring, pasning mv. (dyreholderen) samt hegning, strøm, vand, tidsforbrug og øvrige klargøringsomkostninger (kommuner) til brug for en økonomisk analyse af omkostningerne til pleje af projektets naturarealer. 2) Udvikling af løsningsmodeller for attraktiv naturpleje Der er gennemført en række markvandringer på naturarealerne med deltagelse fra kommuner, kvægrådgivere, landmænd og projektdeltagere for at fremme en fælles forståelse af udfordringer og muligheder i naturpleje. Der er udviklet delkataloger i form af 24 faktaark, der adresserer forskellige aspekter af naturpleje og produktion af naturkød. Delkatalogerne er udviklet i projektgruppen med en gruppe repræsentanter for de enkelte aktørgrupper og er videreudviklet i løbet af projektet, efterhånden som flere erfaringer blev indhentet via bl.a. afholdelse af møder for dyreholdere, der udfører naturpleje, samt via møder med potentielle naturplejere. Desuden blev 5-7 dyreholdere i hver af de fire kommuner interviewet med udgangspunkt i delkatalogernes fokuspunkter. Tilsvarende udviklingsgrupper blev dannet for øvrige aktørgrupper. Der er afholdt en række dialogmøder med myndighederne, hvor der er givet fagligt input til en ny og mere simpel model til dokumentation for effekten af naturplejen. Via bl.a. telefoninterviews af

48 hhv. dyreholdere og ejere af projektarealerne, samt kommunale naturmedarbejdere, er der indhentet viden om, hvilke udfordringer der er i forhold til tilskudsordningerne til naturpleje, samt viden om mulige hindringer i valget mellem de 2 kontrolformer. Beskrivelsen af vegetationen på samtlige arealer er brugt til at give forslag til plejeplaner, både i form af en grundig naturhandleplan, en forkortet landmandsudgave og en light-udgave, med fokus på fremme af biodiversiteten og optimal pleje. De tre modeller er sammenlignet i en vurdering af afgræsningen på arealerne i oktober 2014 og forbedringsmuligheder er beskrevet. Alle projektarealernes naturværdi er vurderet vha. en HNV score og sammenlignet med de HNV score resultater, der var tilgængelig på arealinfo. Konklusionen er, at scoren oftest kan hæves, hvis der laves grundigere undersøgelser af arealernes naturindhold. Der er udviklet en test for rådgivere, der ville optages på ekspertlisten over rådgivere, som har særlig indsigt i naturpleje området. Testen er gennemført i projekt Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland DEMO. Der er udviklet et sæt kursusmateriale i form af PowerPoint-præsentationer om praktiske forhold omkring naturpleje og kvæghold samt muligheder for tilskud. Materialet er demonstreret i projekt Smag på Landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland DEMO. Formidling af de muligheder, der er for at gøre naturplejen attraktiv for landmænd, er foregået via en lang række indlæg på møder for interesserede landmænd. Vidensdeling på tværs af de deltagende kommuner og landmænd er foregået i form af ekskursioner ud til projektarealerne og med konstruktive diskussioner på adskillige møder og workshops, hvor konkrete naturudfordringer og løsninger er diskuteret. Projektet har også inddraget andre interessenter i form af landbrugsrådgivere, kommunale naturmedarbejdere og naturplejere fra resten af landet. Emnerne har omhandlet alt fra forslag til tilpasning af regler, der kunne gøre det mere attraktivt at udføre naturpleje, til diskussioner omkring formålet med naturplejen (økonomi kontra natur eller mulighed for kobling via tilskud), håndtering af dyr, og andre praktiske udfordringer. Disse diskussioner har bl.a. været med til at give inspiration til den lange række af faktaark, der er udarbejdet i projektet. 3) Naturkødets spise- og smagskvalitet dokumenteret gennem test af kød Der er indsamlet kød fra 9 grupper af kreaturer, hvoraf 7 grupper var slagtet direkte fra afgræsning på naturarealer og 2 grupper blev slagtet efter en periode med intensiv staldfodring med bl.a. kraftfoder i alt 62 dyr. De 9 grupper repræsenterede dyr, der var rimeligt ens inden for gruppen (alder, køn og race) og havde afgræsset forskellige typer af naturarealer. Blandt de dyr, der var blevet valgt til at afgræsse de deltagende arealer, faldt valget på racerne Dexter, Galloway og Dansk Holstein (stude). Arealerne blev valgt ud fra et ønske om at se resultatet af så forskellige arealer (vegetation) som muligt. Ved slagtning af kreaturerne fra de udvalgte arealer blev der udtaget kødstykker på slagteriet. Kødstykkerne blev transporteret til laboratoriet og undersøgt for ph, farve, holdbarhed samt

49 indholdet af intramuskulært fedt og fedtsyresammensætningen. Herudover blev aroma, smag og tekstur testet af et trænet smagspanel. 4) Udvikling af et koncept for produktion, afsætning og mærkning af naturkød. Der er gennemført følgende aktiviteter: Der er opstillet krav for, hvordan naturkød skal produceres ved hjælp af græssende kreaturer. Kravene er udviklet i samarbejde med interessenter fra hele kæden, dvs. fra landmand til afsætningsleddet Der er gennemført markedsanalyser gennem praktiske forsøg og opsamling af data med henblik på at kortlægge forbrugernes adfærd og ønsker Der er opstillet en række forretningsmodeller for produktion og afsætning af naturkød Der er oprettet og udviklet en hjemmeside med information om hele projektet, og projektets resultater er desuden formidlet via Facebook, ligesom der er udviklet skriftligt informationsmateriale om projektet. Projektets forslag til de væsentligste kriterier for naturkød : 75 pct. af arealerne hos den enkelte landmand skal være naturarealer. Der må ikke benyttes gødning og pesticider på arealerne. Alle landmænd skal føre en logbog, der bl.a. indeholder en såkaldt plejeplan for arealerne, som dyrene græsser på. På den måde sikrer man, at der er et mål for naturplejen, så man opnår en rigere natur på arealerne. Dyrene har fri adgang til græs mindst fem en halv måned om året (fra 1. april til 1. november) Hvis dyrene opstaldes om vinteren, skal stalden leve op til reglerne fra Dyrenes Beskyttelse. Det indebærer blandt andet, at dyrene ikke må bindes, men skal kunne bevæge sig frit. Hvilearealerne skal desuden opfylde specifikke størrelseskrav. Derudover skal der være særlige bokse til syge dyr i stalden. Stalden skal være pæn, ren og ryddelig. For at sikre dyrevelfærden skal den daglige drift samt behandling af dyrene i forbindelse med sygdom, transport, afvænning m.m. ligeledes foregå efter reglerne fra Dyrenes Beskyttelse. Kødet skal modnes minimum mellem 10 og 14 dage - afhængig af dyrets alder ved slagtning. Den endelige modningstid vurderes af slagteren. Værtsbedrifter - Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: Der er søgt og bevilliget både budgetændringer og forlængelse af projektperioden.

50 Projektperioden er blevet forlænget med 3 måneder for at formidle projektets resultater til målgruppen i Dette blev opnået bl.a. ved deltagelse på kvægkongressen, hvor der udover kvægbrugere også deltager mange kvægrådgivere, som hører til målgruppen i dette projekt - og et samlet afslutningsseminar i marts 2015 sammen med Demonstrations- og Netværksprojektet. Forlængelsen af projektperioden samt en større opsætning af resultatkonferencen har bidraget til, at projektet kunne formidles til den størst mulige gruppe af interessenter (143 deltagere), hvilket har øget projektets gennemslagskraft markant. En anden budgetændring betød, at projektets resultater kunne præsenteres på Food Festival i 2014, inkl. udstilling af ammeko med kalv og smagsprøver på kød fra kreaturer, der havde græsset naturarealer. Projektets stand på Food Festival tiltrak i løbet af to dage rigtig mange besøgende. Der blev afsat ekstra midler til udvikling af materialer til brug i formidling af projektets resultater, herunder faktablade, postkort, bannere, klistermærker og andet informationsmateriale. Disse materialer har været med til at tiltrække stor opmærksomhed og mange besøgende ved de forskellige formidlingsaktiviteter. Det viste sig, at udtagning af kødprøver til analyse af smag og kvalitet var mere omkostningskrævende end forventet og der blev derfor afsat flere midler til denne aktivitet. Dette tiltag har sikret, at der kunne inddrages forskellige grupper af dyr i et tilstrækkeligt antal til at der kunne laves sammenligninger af kød fra forskellige dyr og arealer under hensyntagen til, at landmændene skulle kompenseres økonomisk for manglende slagteindtægt. Værtsbedrifter - Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: Oplysninger til EU-statistik Antal jordbrugsbedrifter, der introducerer den udviklede teknologi eller proces: Det er svært at vurdere, hvor mange landmænd, der vil gøre brug af den ny viden udviklet i dette projekt. Der landmænd, der har søgt om naturplejetilskud i 2015, hvilket er et rekordhøj antal ift. tidligere ansøgningsrunder, mens der er landmænd, der allerede er i gang med naturpleje - heraf vil en del være gentegninger i Det vurderes, at der vil blive plejet mellem og ha ekstra i 2015 med et tilsvarende antal kreaturer. Et forsigtigt skøn er derfor, at omkring landmænd vil kunne gøre brug af projektets resultater. Dvs. i alt Stk. Antal fødevarevirksomheder, der introducerer den udviklede teknologi eller proces: Det er svært at komme med et konkret bud på, hvor mange virksomheder, der vil anvende den ny viden der er udviklet i dette projekt. Et forsigtigt skøn er, at omkring 200 virksomheder fordelt over hele landet vil anvende viden fra projektet. Det svarer til cirka dobbelt så mange som de 88 virksomheder, der har deltaget i et eller flere aktiviteter under netværksprojektet. Dvs. i alt 200 Stk.

51 Antal skovbrugsbedrifter, der introducerer den udviklede teknologi eller proces: Stk. Projektets forventede effekter Skabe og sikre arbejdspladser Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at udviklingen af et naturpleje/naturkødskoncept vil medføre skabelse og/eller sikring af arbejdspladser indenfor hegning og klargøring af arealer til afgræsning, dyrehold, rådgivning, produktudvikling og forarbejdning af kød, turisme samt lokal mad. Her tænkes både skabelse og sikring af arbejdspladser i relation til landbruget, naturformidling, turismeerhvervet og lokale slagtere. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Jo flere kreaturer der udfører naturpleje, jo større bliver råvaregrundlaget for afsætning af naturkød, hvilket vil skabe nye arbejdspladser blandt landmænd og i forarbejdningsleddet. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har sat fokus på praktisk naturpleje på kommunale og privatejede arealer, herunder krav til hegning og øvrig klargørelse, management af dyr samt økonomien i hele systemet. Et bedre overblik over omkostningerne ved naturpleje vil sikre, at de relevante og nødvendige ressourcer (entreprenør, kommunalt ansatte, landmænd, rådgivere) bliver bragt i spil, hvilket vil fremme arbejdet med naturpleje som driftsgren. På afsætningssiden er grundlaget for et bæredygtigt og troværdigt koncept for naturkød lagt i projektet og potentialet for et større antal arbejdspladser i forarbejdning og afsætning af naturkød er kortlagt. Projektets resultater videreføres af den nydannede forening "Smag på Landskabet", der i skrivende stund har 45 medlemmer. Styrke konkurrenceevnen Forventede effekter ved projektstart: De slagtere, der indgår i projektet, vil opnå en konkurrencefordel, da de får udviklet nye produkter og får viden fra projektet vedrørende naturpleje, som vil kunne indgå i deres markedsføring af naturplejekødet. Konkurrenceevnen for dansk produceret oksekød fra naturarealer vil blive styrket i forhold til udenlandsk oksekød. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Mere viden om praktisk og effektiv naturpleje hos kommuner og dyreholdere, kombineret med bedre rådgivning fra landbrugsrådgiverne, vil resultere i mere og bedre naturpleje og dermed styrke konkurrenceevnen hos landmænd, der udfører naturpleje. Flere slagtere og engrosfirmaer har vist interesse for at markedsføre naturkød som et selvstændigt kvalitetsmærke. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Øget viden om krav, management og omkostninger ved naturpleje samt en opkvalificering af rådgiverne har bidraget til en mere effektiv drift hos landmænd, der udfører naturpleje. Faktaark har været medvirkende til, at flere dyreholdere har fået den rette faglige information om naturpleje. Gennem projektets workshop og seminarer er der skabt kontakt til 5 slagtere og 2 kødengrosfirmaer, der er interesseret i at arbejde med afsætning af naturkød og derved skabe en ny forretningsmodel.

52 Formindske ammoniakfordampning og lugtgener Forventede effekter ved projektstart: Dyreholdet vil i en stor del af året komme ud på naturarealerne i stedet for at være opstaldet. Dermed vil der være færre koncentrerede lugtkilder. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Tilskudsregler til naturpleje er blevet forbedret, men samtidig er kravene til læskur til udegående dyr skærpet, hvilket modvirker en øgning af antallet af græssende kreaturer i vinterhalvåret. Det er derfor usikkert, om der vil komme flere dyr på naturarealerne i vintermånederne under gældende lovgivning. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har sat fokus på tilvækst og græsningsadfærd på naturarealerne, herunder muligheder for tilskudsfodring, og hvordan rådgivning kan bidrage til en optimal naturpleje. Der har desuden været fokus på landmændenes syn på natur og biodiversitet og holdning til at pleje naturen. Dette bl.a. via løbende diskussioner og via en workshop om emnet. Der har været løbende dialog med NaturErhverstyrelsen omkring faglige løsninger for de væsentligste barrierer i naturplejen - herunder udvikling af faktaark. Formindske næringsstofudvaskning Forventede effekter ved projektstart: Når naturarealerne udnyttes, bortføres næringsstoffer med kødtilvækst eller slæt. Ved afgræsning bortføres mellem 1 og 8 kg N/ha afhængig af typen af naturareal og dyr, der afgræsser, og ved slæt fjernes op til 64 kg N/ha på lavproduktive naturarealer. Inddrages arealer fra omdrift til produktionen af naturplejekød vil det medføre en yderligere reduktion i næringsstofoverskuddet ved denne produktionsform. Ved at få økonomi i naturplejen kan arealer, der i dag henligger uden eller med ringe drift, derfor medvirke til næringsstoffjernelsen. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Når flere naturarealer plejes fjernes der næringsstoffer til gavn for naturen. Gennem projektperioden fornemmes en mere positiv stemning blandt en række dyreholdere. Både i forhold til, at det er blevet lettere at afsætte kød fra dyr der har plejet naturen, men også i forhold til, at regler for tilskud til naturpleje er blevet lempet væsentligt på en række centrale områder. Ved den netop afsluttede ansøgningsrunde for tilskud til naturpleje er der da også søgt om tilskud til et rekordhøjt antal hektar. Der er således søgt om tilskud til naturpleje for 310 mio. kr. i I 2014 blev der til sammenligning søgt om tilskud under samme ordning for 116 mio. kr. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har, via arbejdet med praktisk naturpleje og faglige løsninger for nogle af de vigtigste barrierer i naturplejen, medvirket til, at der er basis for, at flere landmænd får interesse for naturpleje. Dermed vil på sigt flere naturarealer blive plejet, hvorved der fjernes næringsstoffer til gavn for naturen. Projektet har ført til en erkendelse af, at det er vigtigt at få indregnet alle omkostninger til plejen, både for landmanden og for kommunen, samt at det er afgørende for landmandens økonomi, at han får en passende betaling for den ydelse, hans dyr leverer.

53 Reducere energiforbrug eller fremme omlægning til grøn energi Forventede effekter ved projektstart: Dyreholdet æder græsset direkte, og der skal ikke bruges energi på at køre store mængder foder frem til stalden, ligesom den gødning, der afsættes under afgræsning heller ikke kræver energi til udbringning. Desuden vil en rentabel naturpleje medføre mere kødkvæg i Danmark. Dermed vil behovet for udenlandsk kød fra f.eks. Argentina eller Australien mindskes, og energiforbruget til transport af dette kød mindskes. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Flere kreaturer til naturpleje vil øge udbuddet af oksekød i Danmark og dermed mindske behovet for at importere udenlandsk oksekød. Ved forlænget græsningsperiode eller vintergræsning vil energiforbruget reduceres yderligere og omkostningerne blive holdt nede, hvilket kan medvirke til at sikre bedre økonomi i naturplejen. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har vist vejen for en effektiv naturpleje, som skal få flere kreaturer til at pleje den danske natur. Flere kreaturer betyder mere dansk produceret oksekød og dermed mindsket behov for import af oksekød. Der er ikke arbejdet direkte med forlænget græsningsperiode eller vintergræsning, men i takt med at naturpleje med kreaturer vinder frem forventes det, at flere dyreholdere vil benytte sig af disse muligheder. Udvikle det geografiske område eller det faglige område, herunder sikre et robust produktionsmiljø Forventede effekter ved projektstart: Projektet medvirker gennem sit fokus på hele kæden fra natur og dyr til kødprodukt og koncept for afsætning, til både geografisk og faglig udvikling af de deltagende kommuner i Region Midts produktionsmiljø. Der bliver i projektet lagt vægt på lokalt forankrede kvalitetsprodukter. Målet er, at projektets erfaringer på sigt kan anvendes i resten af Danmark. De forskellige netværk giver kompetent erfaringsudveksling mellem besætningsejere, lodsejere, forædlingsindustri, videninstitutioner og kommunale myndigheder. For at opnå succes hos de forskellige aktører og sikre, at naturplejen bliver rentabel, er det vigtigt med en fælles forståelse for de specielle forhold i forbindelse med produktion af kød fra naturarealer. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Resultaterne fra arbejdet med praktisk naturpleje på kommunale og privatejede naturarealer skal motivere flere kommuner og flere landmænd til at gå i gang med naturpleje. Udviklingsarbejdet med kødkvalitet og et koncept for naturkød skal fremme den lokale og regionale fødevareproduktion. Der leveres inspiration og erfaringer til dannelse af lokale naturplejenetværk og foreninger. Det forventes, at den nydannede forening Smag på Landskabet vil videreføre og videreudvikle projektets resultater vedrørende naturpleje og naturkød. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har vist, hvad der skal til i praksis for at naturpleje bliver en effektiv og indtægtsgivende driftsgren. Resultaterne kan dermed bruges som incitament for andre kommuner og dyreholdere/landmænd til at gå i gang med naturpleje. Arbejdet med naturkødets smag og kvalitet har inspireret lokale fødevareproducenter såvel som virksomheder i afsætningsleddet til at overveje salg af naturkød. Konceptet for naturkød, som er udviklet i projektet, har fået bred accept blandt interessenterne og vil blive videreført og videreudviklet af den ny forening Smag på Landskabet.

54 Reducere pesticidforbruget eller reducere miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Forventede effekter ved projektstart: Generelt anvendes der kun meget begrænsede mængder pesticider på naturarealerne. Det forventes, at de udviklede afgræsningssystemer helt kan erstatte forbruget af pesticider. I det omfang omdriftsarealer overgår til ny natur spares pesticidforbruget desuden på disse arealer. Ved helårsgræsning vil en del vinterfoder og produktionen heraf desuden blive erstattet af foder direkte fra naturarealerne uden anvendelse af pesticider. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Der forventes ingen direkte effekt på pesticidforbrug, idet disse stort set ikke anvendes på naturarealer. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har ikke arbejdet aktivt med helårsafgræsning, så en eventuel effekt på pesticidforbrug kan ikke fremvises. Andre effekter Projektet har effekt på: Projektet bidrager i høj grad til at fremme naturpleje og biodiversitet nationalt såvel som globalt og medvirker dermed til, at Danmark kan opfylde både nationale og internationale mål. I første omgang i de fire udvalgte kommuner, men på sigt i hele regionen og i hele Danmark. Dette sker ved, at der udvikles og formidles nye strategier for naturpleje og afsætning af kød fra naturarealer. Hvis naturplejekødet endvidere kan erstatte import af noget sydamerikansk oksekød, som ofte er produceret på arealer, hvor regnskoven for nylig er ryddet, spares der tab af biodiversitet globalt, samtidig med at den nationale biodiversitet fremmes på de afgræssede naturarealer. Forventede effekter ved projektstart: Udvikling og formidling af nye strategier for naturpleje og afsætning af kød fra naturarealer. Biodiversiteten fremmes på de afgræssede naturarealer. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Interessenterne omkring naturpleje og produktion af naturkød er bragt sammen i relevante netværk og en landsdækkende forening. Øget opmærksomhed og forbedret rådgivning omkring naturpleje og det kød, der produceres på disse arealer skal resultere i flere kreaturer på naturarealer, og med lokalt tilpasset pleje til en fremme af naturkvalitet og biodiversitet. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har medført, at der er grobund for at flere dyreholdere og fødevareproducenter får erfaringer med naturpleje som driftsgren. Der er skabt kontakt mellem kommuner, landmænd og andre dyreholdere, rådgivningsvirksomheder og afsætningsleddet for fødevarer. Erfaringsudvekslingen og netværksdannelsen kan være vigtig i forhold til, at flere kan have en fornuftig indtjening på naturpleje. Erfaringerne og ny viden omfatter bl.a. regler for tilskud, som er en væsentlig indtægtskilde for landmænd, der udfører naturpleje, samt de særlige kvaliteter ved oksekød, der er produceret på naturarealer. Publikationer Du skal lave en liste over samtlige publikationer, du har finansieret gennem projektet. Publikationer omfatter alt informationsmateriale, herunder artikler, hjemmesider, sider på sociale

55 medier, elektroniske læringsportaler, nyhedsbreve, brochurer, undervisningsmaterialer, film, bogudgivelser m.v.. Liste over publikationer Samtlige publikationer, der er finansieret gennem projektet, er tilgængelige på I projektperioden har alle publikationer desuden været tilgængelige på hjemmesiden Der er udarbejdet 63 artikler: Naturpleje gøres til en god forretning. Artikel på hjemmesiden. Et unikt samarbejde mellem fire kommuner, forskere, landmænd, slagtere og restauratører skal gøre naturpleje til en rentabel, professionel driftsgren. Økonomien i naturpleje som driftsgren. Artikel på hjemmesiden. Ny analyse viser, at der er behov for at sætte fokus på forretningspotentialet i naturpleje og erkende, at det er en vare, som det koster penge at producere. Sig god dag til din bøf - på Kødkvægets Dag. Artikel på hjemmesiden. Kødkvægsproducenter landet over byder indenfor eller skulle man sige udenfor? Mød de flotte kødkvægsracer, der græsser på Danmarks naturarealer, lørdag den 4. maj. Flere kreaturer skal ud og afgræsse danske naturarealer. Artikel på hjemmesiden. Natur- og Landbrugskommissionen vil give naturplejen med græssende kvæg et løft. Projektet Smag på landskabet er allerede i gang og er kommet anbefalingerne i forkøbet. AgroTech med i nyt projekt om naturpleje. Artikel på hjemmesiden. Artikel, AgroTech, den 29. januar 2013 Forsøgsarealer til naturpleje udpeget. Artikel på hjemmesiden. Forskellige typer naturarealer giver dyreholderne forskellige udfordringer, når deres dyr afgræsser dem. Projekt Smag på landskabet vil derfor følge en række konkrete arealer og søge at løse udfordringerne, så naturplejen bliver rentabel. Græssende kvæg plejer naturen og bliver til unikt kød. Nyhed fra den 7. juni 2013 Flere gode bøffer på græs. Artikel på hjemmesiden. Et liv i naturen i stedet for ind i en produktionsbygning giver ikke bare kødkvæg en langt bedre livskvalitet. Kvæget kan også beskytte værdifulde naturområder, så de ikke gror til. Slagtere og kokke eksperimenterede med nye udskæringer. Artikel på hjemmesiden. Der var gang i både gryder, ovn og grill da slagtere og kokke mødtes i Foodture Lab for at eksperimentere med nye udskæringer af oksekød. Workshoppen var en del af projektet Smag på landskabet. Kan man smage naturen i bøffen? Artikel på hjemmesiden. I projektet Smag på Landskabet går man i gang med at undersøge, om bøffen reelt er sundere og mere velsmagende, hvis den stammer fra dyr, der har græsset på en dansk sommereng.

56 Kontrol med naturpleje skal være enklere. Artikel på hjemmesiden. I projekt Smag på Landskabet arbejdes der i øjeblikket målrettet på at forbedre de kontrolordninger, der eksisterer for naturpleje. NaturErhvervstyrelsen viser lydhørhed. Kontrol af pleje af græs- og naturareal ved fast græsningstryk. Artikel på hjemmesiden. Overvejelser og forslag til tilpasning af kontrollen af pleje af græs- og naturarealer efter fast græsningstryk. Mere gennemskuelig kontrol af naturpleje. Artikel på hjemmesiden. Artikel fra Kødkvæg - oktober 2013 Stormøde om enklere naturleje. Artikel på hjemmesiden. Deltagere på stormøde i LandboNord fandt frem til forslag om enklere naturleje. Forslagene videregives til Handels- og europaminister Nick Hækkerup. Kød fra kvæg der plejer naturen er sundere og smager vildt. Artikel på hjemmesiden. Sundt fedt, en smag af vildt og sandsynligvis flere antioxidanter. Det er gevinsten ved kød fra kvæg, der græsser i naturen, viser en ny dansk undersøgelse. Tilvæksten øges med tantekøer. Artikel på hjemmesiden. Tilvæksten blev øget med ca. 50 pct. hos dyr, der græssede på hede, når de fik mulighed for at tage ved lære af ældre dyr med erfaring fra arealerne såkaldte tantekøer. Deltag i erfagruppe om naturpleje. Artikel på hjemmesiden. DLBR s naturpleje-erfagrupper gør det muligt for dyreholdere at dele erfaringer og opnå ny viden. Der er tale om professionelt ledede grupper, hvor det faglige niveau vægtes højt. Fast græsningstryk som kontrolform i miljøordningerne. Artikel på hjemmesiden. Alle ansøgere med plejetilsagn skal vælge kontrolform i Fællesskemaet Smag på Landskabet på KvægKongres. Artikel på hjemmesiden. Mange kiggede forbi Smag på Landskabets stand for at få gode råd om naturpleje. Tilskudsfodring af kalve på naturarealer. Artikel på hjemmesiden. Der er ofte behov for tilskudsfodring af kalve på naturarealer. Men på grund af kvælstoftilførslen er det ikke tilladt. Beregninger viser dog, at miljøpåvirkningen i de fleste tilfælde vil være minimal. Køerne er min førsteprioritet. Artikel på hjemmesiden. Interview med naturplejer Jens Ole Hededal Spørgeundersøgelse skal fastlægge nyt koncept for naturkød. Artikel på hjemmesiden. Et nyt koncept for oksekød skal give forbrugeren mulighed for at købe kød fra kvæg, der har plejet den danske natur og gøre naturpleje mere rentabelt for landmanden. Giv dine svar på spørgeundersøgelsen, der skal forme konceptet. Sådan vurderes naturplejen. Artikel på hjemmesiden. Kort om naturkvalitet og naturpleje i Smag på Landskabet. Lokale produkter i centrum. Artikel på hjemmesiden. Kød fra Dexter-kvæg, der mens de levede

57 plejede naturen, fik en kærlig behandling på projektet Smag på Landskabets workshop hos AgroTech. Kvæg som afstresning. Artikel på hjemmesiden. I mit arbejde med køer i landskabet, giver det mening at involvere mennesker, der har udfordringer. Både oplevelser i naturen og hjemme i staldene har en afstressende effekt. Interview med naturplejer Nicolai Bjerre Når dyrene græsser i tågen. Artikel på hjemmesiden. Det er ikke for pengenes skyld, at jeg er gået ind i naturpleje. Allerede i 1990 erne valgte jeg at gå den økologiske vej, da jeg gerne ville undgå at sprøjte markerne. Interview med naturplejer Ole Madsen Lækre opskrifter med kød fra dyr på naturarealer. Artikel på hjemmesiden. Prøv de nye lækre opskrifter med kød fra dyr på naturarealer, kreeret af kokke og restauratører med passion for gode lokale råvarer. Det gode kød fra naturen. Artikel på hjemmesiden. Vores køer går på smukke arealer ved Spøttrup Borg og bidrager både med pleje af naturen, kød med god fedtmarmorering og muligheden for en rask cykeltur, når det er blevet varmere udenfor. Interview med naturplejer Søren Vang Randers Kommunes erfaringer med græsning som naturpleje. Artikel fra Plantekongres Projektet 'Smag på Landskabet' har som mål at udvikle naturplejen, så den bliver rentabel for landmanden. Det skal ske ved at løse udfordringerne i hele kæden fra køernes pleje af naturarealerne til afsætningen af kødet. Landmandens erfaringer. Artikel fra Plantekongres Landmandens erfaringer fra den praktiske del af naturplejen. Han tjener kassen på naturpleje med kant. Artikel på hjemmesiden. Stordrift og indkøb af billigt foder skal bane vejen for kødkvægdrift i større stil, mener ung producent, der selv tjener gode penge. Interview med naturplejer Nicolai Bjerre Sæt fokus på management i kødkvægsproduktionen og hæv dækningsbidraget. Artikel på hjemmesiden. Med fokus på god management kan det lade sig gøre at løfte sit dækningsbidrag fra minus kr. til plus kr. Mine dyr er pjattede med tagrør. Artikel på hjemmesiden. Som landmand og jæger har jeg selvfølgelig en interesse i at pleje naturen. Og hvis ikke dyrene gik her, ville arealerne gro til i pil. Interview med naturplejer Thomas Dahl Rolig afgræsning af landskaberne. Artikel på hjemmesiden. Jeg nyder at se mit kvæg ved både sø og fjord, og jeg håber, at forbrugerne vil støtte op om plejen af landskaberne ved at købe kødet. Interview med naturplejer Jens Thordal Christensen Naturplejere lærte nyt om kød og afsætning. Artikel på hjemmesiden. Kødkvægsholdere har stor mulighed for at påvirke kødets kvalitet både før og efter slagtning. Det var et af budskaberne, da Smag på Landskabet holdt seminar for folk, der beskæftiger sig professionelt med kød fra dyr på naturarealer.

58 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Artikel på hjemmesiden. 431 ansøgere til det 5- årige tilskud til pleje af græs- og naturarealer har i år valgt at blive kontrolleret efter fast græsningstryk. Vær opmærksom på, at det rette antal dyr skal gå på arealet i juni, juli og august. Naturens præmisser. Artikel på hjemmesiden. Mine får skal kunne klare sig på hedearealer uden særlig meget næring. Så i mit arbejde med naturpleje, handler det om at finde får, der kan bevare deres kropsvægt henover året og føde lammene uden hjælp. Interview med naturplejer Jørgen Blazejewiecz Mange fejl fører til øget kontrol af miljøordninger. Artikel på hjemmesiden. NaturErhvervstyrelsen har i 2013 fundet et øget antal fejl hos de bedrifter, som søger støtte fra miljøordningerne i forhold til forrige år. Derfor stiger antallet af bedrifter, der skal kontrolleres i Erfaringer med kontrol efter fast græsningstryk. Artikel på hjemmesiden. Kommunerne skal fastsætte det rette græsningstryk, hvis en lodsejer ønsker et græsningstryk under 1,5 SK pr. ha. Derfor har VFL spurgt en række kommuner, hvordan de griber opgaven an. Ny forening skal fremme naturpleje og afsætning af naturkød. Artikel på hjemmesiden. Projekt Smag på Landskabet danner nu en forening for landmænd, gårdbutiksejere, slagtere, restauratører m.fl. til fælles afsætning og markedsføring af naturkød. Tag med til stiftende generalforsamling. Sæt fokus på management og hæv dækningsbidraget. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, april 2014 Rådgivning om naturpleje styrkes. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, juni 2014 Ny forening for naturplejere skal fremme afsætning af naturkød. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, august 2014 Smag på Landskabet bliver nyt garantimærke for naturkød. Artikel på hjemmesiden. Kriterier for et kommende garantimærke for kød under mærket Smag på Landskabet er på vej. Kriterierne bygger bl.a. på resultatet af en spørgeundersøgelse blandt landmænd og forbrugere. Færre får tilskud til naturpleje i Artikel på hjemmesiden. Fra 2015 bliver der kun tilskud til pleje af naturarealer uden for Natura 2000 områder, hvis arealerne har en høj naturværdi. Naturværdien bliver vurderet ud fra et nyt pointsystem High Nature Value. Ny forening tager hånd om værdifuld dansk natur. Artikel på hjemmesiden. Overvældende interesse, da foreningen Smag på Landskabet blev til ved en stiftende generalforsamling på Sabro Kro i går. Stærk bestyrelse valgt. Naturpleje: Vi svigter hektar natur. Artikel fra Foodculture, 25. september 2014 Naturplejen beskytter naturens guld. Artikel på hjemmesiden. Med naturpleje bevarer vi den lille blå anemone, mariehøne-edderkoppen og alle de andre arter, som ellers ville forsvinde, og som gør vores natur rig og mangfoldig. Nye muligheder for pleje af naturarealer fra Artikel på hjemmesiden. I 2015 gennemføres en række lempelser i tilskudsordningen til naturpleje, så ordningen bliver mere fleksibel og risikoen for krav om tilbagebetaling af tilskud bliver mindre.

59 Tilskud til naturpleje fra Artikel på hjemmesiden. Flere væsentlige ændringer fra 2015 af tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Smag på Landskabet - Plejeplaner. Artikel på hjemmesiden. Som led i et udviklingsarbejde med at finde gode og brugbare modeller for plejeplaner har projekt Smag på Landskabet udarbejdet plejeplaner for alle de naturarealer, der indgår i projektet. Fra vilde blomster til lækkert kød. Artikel fra Plantekongres Her er et projekt med store ambitioner om at styrke naturen og gøre naturpleje til en rentabel forretning. Målet er desuden, at projektet fortsætter efter afslutning. Få rådgivning om naturpleje af de bedste. Artikel på hjemmesiden. Ny ekspertliste viser, hvilke rådgivere, der har naturpleje som specialområde. Kød fra kvæg, der plejer naturen, er sundere og smager vildt. Artikel fra Fødevaremagasinet, marts 2014 Lær nyt om kød og få inspiration til afsætning. Artikel fra Magasinet Kødkvæg nr, 2, april 2014 Naturplejere lærte nyt om kød og afsætning. Artikel fra Magasinet Kødkvæg nr. 3, juni 2014 Workshop om afsætning af naturkød. Artikel fra Magasinet Kødkvæg nr. 6, december 2014 Kriterier for anvendelse af mærkningsordningen i "Smag på Landskabet". Artikel fra Magasinet Kødkvæg nr. 6, december 2014 Kriterier for anvendelse af mærkningsordningen i Smag på Landskabet. Artikel på hjemmesiden. Det Naturkød er navnet på den mærkningsordning, som udspringer af projekt Smag på Landskabet. Ordningen skal gøre det nemmere for forbrugerne at identificere naturkød. Kriterierne for at kunne benytte mærkningsordningen er nu vedtaget. Smagsoplevelsen af naturkød skal sidde i skabet hver gang. Artikel på hjemmesiden. Smag på Landskabets workshop denne uge satte fokus på, hvad afsætningsleddet lægger vægt på ved køb af kød. Mørhed og god smag, hver gang forbrugeren sætter tænderne i kødet, er et must. Den gode historie er ikke nok. Erfaringer med naturpleje i kommunerne. Artikel på hjemmesiden. Vidt forskellige emner kom under luppen, da fire cases fra forskellige kommuner blev præsenteret til resultatkonferencen for projekt Smag på Landskabet. SEGES sætter fokus på rådgivning om naturpleje. Artikel på hjemmesiden. NaturErhvervstyrelsen har afsat en halv million kroner til at sikre bedre viden om naturpleje. SEGES har vundet udbuddet og skal derfor afvikle kurserne for landmænd og konsulenter. Økonomi i naturpleje. Artikel på hjemmesiden. Økonomien i naturpleje indebærer en række spørgsmålstegn. Specialkonsulent Jacob Krog fra SEGES har kigget nærmere på økonomien i to bedrifer, der har lavet naturpleje.

60 Thomas Rode: Tiden kalder på naturkød. Artikel på hjemmesiden. Mulighederne for naturkød er enestående netop nu. Det fortalte kok og forfatter Thomas Rode til resultatkonferencen for Smag på Landskabet. Der er holdt 39 indlæg på møder, workshops, kongresser mv.: Hvad skal der til for at gøre naturpleje attraktiv? Indlæg fra Stormøde LandboNord 26. november 2013 Dias fra stormøde LandboNord den 26. nov Naturpleje - Smag på Landskabet Hvad skal der til for at opfylde dyrenes behov? Indlæg fra Stormøde LandboNord 26. november 2013 Mål og ønsker til naturplejen. Indlæg fra Stormøde LandboNord 26. november 2013 Nødvendige naturhensyn i plejetilskud. Indlæg fra Stormøde LandboNord 26. november 2013 Tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Indlæg fra Stormøde LandboNord 26. november 2013 Udendørs hold af dyr i vinterperioden. Indlæg fra Stormøde LandboNord 26. november 2013 Hvad skal der til for at opfylde dyrenes behov. Indlæg på stormøde om naturpleje med kvæg, Brønderslev den 26. november 2013 Oplæg - Smag på Landskabet. Foodture Lab, den 19. august 2013 Kødets kvalitet som udgangspunkt for nye udskæringer. Oplæg ved Workshop, den 19. august 2013 Strukturmålinger på forskellige arealtyper. Oplæg på projektmøde for AP1, 2 og 3, Niels Bugges Kro, 3. dec Workshop om naturpleje - dias. Barrierer ved kontrol af plejegræsordningen - Randers, 26. sept Workshop om naturpleje - faktaark. Barrierer ved kontrol af plejegræsordningen - Randers, 26. sept Status på arbejdet med naturpleje. Oplæg til deltidslandmænd, Herning den 7. november 2013 Naturpleje som forretningsområde. Indlæg på Vidensdag for maskinstationer og entreprenører den 16. januar Kan naturpleje være en mulig driftsgren. Indlæg på Årsmøde i kødkvægudvalget den 30. januar

61 2014. Status for ''Pleje af græs- og naturarealer''. Indlæg på Følgegruppemøde om naturpleje den 4. februar Status for ''Pleje af græs- og naturarealer''. Indlæg for Styregruppen om naturpleje den 4. februar Naturpleje som mulig driftsgren. Oplæg for Landsudvalget for danske deltidslandmænd den 24. februar Naturpleje som vindersag. Indlæg på Plantekongres Kødkvalitet af dyr der afgræsser naturarealer. Indlæg på Plantekongres Smag på landskabet - fra naturkvalitet til kødkvalitet. Indlæg på Plantekongres Fra vilde blomster til lækkert kød. Indlæg på Plantekongres Forslag til indhold på møder om naturpleje. Oplæg på Temamøde om natur og biodiversitet d. 8. oktober 2014, Mols bjerge. Smag på Landskabet. Indlæg givet i forbindelse med Temamøde om natur og biodiversitet, Molslaboratoriet den 8. oktober Naturen og projektarealerne Smag på Landskabet. Indlæg på Temamøde om natur og biodiversitet i Smag på Landskabet, 8. oktober 2014, Mols Bjerge Status for Pleje af græs- og naturarealer. Indlæg på Styregruppemøde, VFL, 4. februar 2014 Smag på Landskabet, Skærum Mølle. Oplæg på naturnetværksmøde, den 19. august 2014 Naturpleje som forretningsområde. Oplæg på vidensdag for maskinstationer, den 16. jnauar 2014 Oplæg på stiftende generalforsamling. Natur og tilskud til naturpleje, 16. sept Oplæg på styregruppemøde. Styregruppe for Smag på Landskabet, 3. oktober 2014 SPL - oplæg for fynske kommuner og landmænd. Randers Naturcenter, 28. maj 2014 Naturpleje netværksmøde. Smag på Landskabet, den 7. maj 2014 Fra vilde blomster til lækkert kød. Indlæg på Plantekongres den 15. januar 2015 Smag på landskabet. Indlæg på Kvægkongres 23. februar 2015 Naturpleje og regler. Oplæg i Forum for okse- og kalvekød, den 18. marts 2015

62 Naturplejens mål. Oplæg på resultatkonferencen, Smag på Landskabet, Vejle, 17. marts 2015 Præsentationer fra resultatkonference. Her kan du finde de mange præsentationsmaterialer fra Smag på Landskabets resultatkonference d. 17. marts Tilskudsregler og muligheder for tilpasning af regler. Oplæg i følgegruppen for naturpleje, d. 12. marts 2015 Der er udsendt 7 nyhedsbreve om projektet: Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 1 - marts 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 2 - juni 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 3 - september 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 4 - december 2013 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 5 - marts 2014 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 6 - marts 2014 Smag på Landskabet nyhedsbrev Nr. 7 - marts 2014 Der er udarbejdet 23 faktaark om naturpleje og naturkød: 1. Parasitkontrol 2. Naturpleje - hvorfor er det nødvendigt, hvad er effekten, og hvad er målet? 3. Anmeldeordningen - etablering eller udvidelse af dyrehold til afgræsning af natur 4. Valg af kontrolform ved tilskud til pleje af græs- og naturarealer 5. Anmeldelse af driftsændringer i Natura 2000-områder 6. Nyt grundlag for tilskud til naturpleje i Reglerne for EU-støtte til naturpleje ved forpagtnings- og græsningsaftaler 8. Tjekliste til aftalegrundlag mellem lodsejer og dyreholder 9. Vigtige regler om dyrehold på naturarealer 10. Tilskudsfodring 11. Førstegangspleje 12. Klargøring af naturarealer til afgræsning 13. Hegn 14. Valg af strategi for afgræsning af naturarealer 15. Kvæg som naturplejere 16. Får som naturplejere 17. Geder som naturplejere 18. Heste som naturplejere 19. Samgræsning og oversigt over græsningsdyr 20. Økonomi i naturpleje 21. Jagt kombineret med afgræsning af naturarealer 22. Ideer til kød 23. Slagtning, køling og modning Der er udarbejdet 28 plejeplaner for kommunale naturarealer:

63 Plejeplan Sundsøre naturareal Plejeplan Storå Plejeplan Støvringgaard strandeng Plejeplan Spøttrup Sø Plejeplan Sparehusbakkerne Plejeplan Skjern Vesteng Plejeplan Skjern Østeng Plejeplan Mommose Plejeplan Kastbjerg Ådal Hegn Plejeplan Hjerl Hede Plejeplan Gryde Å Plejeplan Gåsemosen Ideer Gåsemosen Ideer Hjerl Hede Ideer Kastbjerg Ådal Hegn Ideer Spøttrup Sø Landmandsudgave Gryde Å Landmandsudgave Hjerl Hede Landmandsudgave Kastbjerg Ådal Hegn Landmandsudgaven Gåsemosen Landmandsudgaven Mommose Landmandsudgaven Spøttrup Sø Landmandsudgave Skjern Østeng Landmandsudgave Skjern Vesteng Landmandsudgave Sparehusbakkerne Landmandsudgave Støvringgaard Landmandsudgave Storå Landmandsudgave Sundsøre Øvrigt informationsmateriale, der er lavet i projektet: Deltagere markbesøg. Besigtigelse i Holstebro Kommune, den 8. maj 2013 og Randers kommune 15. maj 2013 Arealer til Smag på Landskabet. Besigtigelse i Holstebro Kommune, den 8. maj 2013 Mødested og kort over området. Besigtigelse i Holstebro Kommune, den 8. maj 2013 Dagsorden. Besigtigelse i Holstebro Kommune, den 8. maj 2013 Punkter til besigtigelse. Besigtigelse i Holstebro Kommune, den 8. maj 2013 og Randers kommune 15. maj 2013 Program for besigtigelse. Besigtigelse i Randers kommune 15. maj 2013 Program og kort Markbesøg. Holstebro, den 4. september 2013

64 Græssende kvæg skal redde planter og skabe arbejdspladser. Folder med fakta om projekt Smag på Landskabet Tilsagn - Pleje af græs og naturarealer med kontrol efter antal storkreaturer pr. ha. Spørgsmål sendt den 20. august 2013 til NaturErhvervstyrelsen Kommentarer til pleje + skemaet. 10. september 2013 På kongres med Smag på Landskabet. Invitation. Når Videncentret for Landbrug holder hhv. plante- og kvægkongres i januar og februar måned, er der chance for at høre mere om naturpleje og møde nogle af folkene bag projektet. Barrierer og løsningsforslag. Opsummering fra stormøde i Brønderslev d. 26. november 2013 SMAG PÅ LANDSKABET.DK. Hjemmesiden "Smag på Landskabet". Workshoppen - Smag på Landskabet. Giv oksekødet den bedste tilberedning Gør de skæve udskæringer til en fest. FoodtureLab, Agro Food Park 13 - den 11. marts 2013 Workshop med fokus på udvikling af nye skæve udskæringer til grill. Foodture Lab, den 19. august 2013 Dagsorden projektmøde Smag på Landskabet. Traktørstedet i Spøttrup, den 1. oktober 2013 Giv oksekødet den bedste tilberedning. Smag på Landskabet inviterer til udviklingsworkshop med fokus på nye metoder til tilberedning og produktudvikling af naturplejekød. Vind lækkerier fra den danske natur. Svar på nogle få spørgsmål og deltag i konkurrencen. Smag på Landskabet - slagtefolder Til slagtediske mv. til uddeling Plus og minusarter. Notat. Ud fra de vilde planter på et areal kan man vurdere naturkvaliteten af et naturområde. Det skyldes, at de vilde plantearter har en række krav til deres levested, f.eks. jordens næringsstofniveau, surhedsgrad, fugtighed og lys på voksestedet. Beskrivelse af Hvid anemone - en plusart Beskrivelse af Kornet stenbræk - en plusart Beskrivelse af Rynket rose - en minusart Beskrivelse af Almindelig mælkeurt en plusart Beskrivelse af Vibefedt en plusart Beskrivelse af Liden klokke en plusart Opskrift med naturkød: Martins tyndsteg: Tyndsteg med ærtepure, brændte porrer og friterede svampe. Opskrift med naturkød: Flemmings roastbeef: Roastbeef stegt ved lav temperatur med rødbedemos, kartoffel og råmarinerede bolsjebeder.

65 Opskrift med naturkød: Troels' tykkam: Tykkam med grov ærtepure, smørstegte rodfrugter og sauce med bøgehatte - krydret med tangsalt og pyntet med fuglegræs. Opskrift med naturkød: Toves bovsteg: Braiseret oksebov med tang, ramsløg skorzonerødder og syltede rødløg. Opskrifter med naturkød. Kød produceret på naturarealer har nogle særlige karakteristika - blandt andet med hensyn til smag. Lær nyt om naturkød og få inspiration til afsætning. Få viden om hvilke særlige egenskaber, kød fra kvæg på naturarealer har og få inspiration til at afsætte det. Projekt Smag på Landskabet inviterer til gratis seminar. Lær nyt om kød og få inspiration til afsætning. Smag på Landskabet inviterer til seminar med fokus på nye metoder til tilberedning og produktudvikling af naturplejekød. Mit liv med Limousinekvæg og naturpleje. Se filmen, der er produceret om naturplejer Flemming Lind i projektet Smag på Landskabet. Mit liv med Dexterkvæg og naturpleje. Se filmen, der er produceret om naturplejer Jens Ole Hededal i projektet Smag på Landskabet. Hør om naturpleje på dyrskuet i Herning. Smag på Landsskabet byder både på faglig ekspertise til landmanden og familieunderholdning i topklasse, når dyrskuet i Herning slår portene op den juli. Mød Smag på Landskabet på Food Festival i Aarhus. Nordens største Food Festival slår dørene op i Aarhus den september. Smag på Landskabet er naturligvis på pletten med information om godt kød og naturpleje og rigeligt med smagsprøver. Dagsorden: Temamøde om natur og biodiversitet. Afholdt den 8. oktober 2014 fra kl , i nationalpark Mols bjerge på Molslaboratoriet Strandkærvej 6, Femmøller. Referat af Temamøde om natur og biodiversitet. Afholdt i Molslaboratoriet den 8. oktober Kastbjerg Ådal Hegn A ideer til naturpleje. Udarbejdet i forbindelse med Temamøde om natur og biodiversitet, Molslaboratoriet den 8. oktober Smag på landskabet i Randers Kommune - Plejeplan for Kastbjerg Ådal hegn A. Præsenteret i forbindelse med "Temamøde om natur og biodiversitet, Molslaboratoriet den 8. oktober Smag på landskabet i Randers Kommune - Plejeplan for Kastbjerg Ådal hegn A til landmand. Præsenteret i forbindelse med Temamøde om natur og biodiversitet, Molslaboratoriet den 8. oktober Sammenligning af plejeplaner. Sammenligning af grundig naturhandleplan med landmandsudgave og ideer ud fra delområder

66 Afgræsningsgrad uden stednavne. Vurdering af afgræsningen i arealerne i Smag på Landskabet oktober 2014 Naturhandleplaner i Smag på Landskabet muligheder fremadrettet Smag på Landskabet - Kød fra glade dyr i en rig natur. Folder til slagterbutikker 3D postkort - Smag på Landskabet. Henvendt til personer der arbejder med naturpleje i kommunen Naturpleje - få råd af de bedste. GoCard der reklamerer for rådgiverekspertlisten Bliv medlem af foreningen Smag på Landskabet. Folder med opfordring om at blive medlem af foreningen Kødets kvalitet påvirkes af det dyrene æder. Poster præsentation Aarhus Universitet, Smag på Landskabet 2014 Postkort omdelt på Herning Landsskue Smag på Landskabet Memorybrikker omdelt på Herning Landsskue Smag på Landskabet Baggrundsinfo til slagtere i fbm. slagtefolderen. Smag på Landskabet 2014 Spørgskema - konkurrence om lækkert naturkød. Food Festival - efterår 2014 Smag på Landskabet på Facebook. Facebookside om projektet Workshop om afsætning af naturkød. Landmænd kan hente ny viden og konkrete tips om afsætning af kød, når Smag på landskabet inviterer til workshop i januar. Giv oksekødet den bedste tilberedning - kursus. Videncenter for fødevareudvikling, marts 2014 Lær nyt om kød og få inspiration til afsætning. Videncenter for fødevareudvikling, juni bannere: velkommen + Smag på Landskabet fotos. Landsskuet Herning, juli 2014 Kursusmateriale om naturpleje til rådgivernes brug ved kurser og møder. Materialet indeholder PowerPoint-præsentationer om praktiske forhold omkring naturpleje og kvæghold samt muligheder for tilskud. Det kan f.eks. anvendes til landmænd, erfa-grupper og netværksmøder. Fokus på kødkvalitet? Naturligvis! Program til workshop den 3. februar 2015 Seminar med fokus på kødkvalitet. Dine kunder vil have dyrevelfærd, dansk kød og naturpleje, og de vil betale for det. Hvad sælger du? Smag på Landskabet inviterer til seminar for slagtere, kokke, kantineledere o. lign. med interesse for naturkød. Workshop - afsætning af naturkød. Foodture Lab - Program 7. januar 2015

67 Workshop om afsætning af naturkød. Landmænd kan hente ny viden og konkrete tips om afsætning af kød, når Smag på landskabet inviterer til workshop i januar. Ansøgers underskrift: Ansøger erklærer med sin underskrift At de angive oplysninger er korrekte At der ikke er fortiet oplysninger af betydning for udbetalingen 30. juni 2015 Rådgivningschef Trine Barrett Dag måned år ansøgers underskrift ansøgers navn (blokbogstaver)

68 DATO: 30. juni 2015 Slutrapport for projekter med tilskud under Netværksordningen 1. Projekttitel Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland - NETVÆRK 2. NaturErhvervstyrelsens j.nr NA Ansøger/tilsagnshaver: Rådgivningschef Trine Barrett, SEGES P/S (tidl. Videncentret for Landbrug P/S), Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Tlf , trb@seges.dk 4. Samarbejdspartnere i forbindelse med projektet: FRILAND A/S, Marsvej 43, 8960 Randers SØ. Tlf , frilandinfo@friland.dk Randers Kød A/S, Haraldsvej 60, 8960 Randers SØ. Tlf , salg@randerskoed.dk Fonden Spøttrup Studegård, Brårupgade 18, 7800 Skive. Tlf , sawu@muserum.org 5. Kontaktpersoner Maria Bast, FRILAND A/S, Marsvej 43, 8960 Randers SØ, Tlf , mbas@friland.dk Kaspar Jakobsen, Randers Kød A/S, Haraldsvej 60, 8960 Randers SØ. Tlf , kaspar@randerskoed.dk Finn D. Andersen, Fonden Spøttrup Studegård, Brårupgade 18, 7800 Skive. Tlf , finn.d.andersen@skolekom.dk 6. Øvrige projektmedarbejdere Ingen. 7. Projektets start- og slutdato 6. december marts 2015 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK 1780 København V Tlf mail@naturerhverv.dk Skabelon slutrapport Netværksordningen version 1, februar 2013.

69 8. Slutrapport: A. Sammendrag af projektets formål og indhold i henhold til den godkendte projektansøgning: Formålet med netværket Smag på Landskabet var at øge kompetencerne hos deltagerne i forhold til at udnytte de særlige karakteristika, der er ved kød produceret på naturarealer. Det kunne være smags- og sundhedsmæssige karakteristika, men der var også fokus på at uddanne deltagerne i at lave nye udskæringer, som kan afsættes til en højere pris end for nuværende. Dermed imødekommer projektet konkrete udfordringer og behov hos lokale slagtemestre og andre mindre fødevarevirksomheder, der forarbejder (okse)kød fra naturarealer. Deltagernes kompetencer skulle øges dels ved erfaringsudveksling indenfor netværket, dels ved tilførsel af ny viden fra arbejdspakkerne i projekt Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland UDVIKLING (J.nr U ) og Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland DEMO (J.nr D M2). Det var målet at styrke netværket med henblik på de udfordringer, der ligger i at få udbredt kendskabet til og udbredelsen af kød fra naturarealer. Aktiviteterne skulle forbedre deltagernes kompetencer, så de blev bedre til at produktudvikle og afsætte naturkød til detailhandlen og forbrugeren. Der skulle gennemføres kompetenceudvikling i et netværk for lokale slagtere og andre, der afsætter kød direkte til forbrugerne, f.eks. gårdbutikker og spisesteder. Kompetenceudviklingen skulle gennemføres sammen med eksperter fra kødbranchen og videninstitutioner, gastronomer, kokke fra anerkendte spisesteder, forbrugere, marketingfolk osv. Kompetenceudviklingen skulle anskues fra en 360 graders vinkel og har bl.a. fokus på at udnytte naturkød på en måde, som fremhæver dets særlige smags- og sundhedsmæssige karakteristika. Derved øges sandsynligheden ud fra målgruppens perspektiv for, at der fremkommer relevante produkter og udskæringer. Aktiviteterne i fødevarenetværket omfattede blandt andet kompetenceudvikling gennem arbejde med nye retter og produkter i kompetence-udviklingslaboratoriet samt en række workshops og erfamøder med henblik på videndeling og erfaringsudveksling. Derudover blev der besøgt diverse fødevarevirksomheder og producenter, ligesom der skulle deltages aktivt i lokale madevents, hvor de nye kompetencer afprøves. Projektets resultater og konklusion Projektets formål var at kompetenceudvikle i et netværk for lokale slagtere og andre, der afsætter kød direkte til forbrugerne, f.eks. gårdbutikker og spisesteder. I projektet er der dannet et fødevarenetværk bestående af tre betalende deltagere: FRILAND A/S, Randers Kød A/S samt Fonden Spøttrup Studegård. De øvrige potentielle deltagere (Slagter Kirkeby, Skjern, Vestergades Slagter, Holstebro og Slagtermesterinden, Balling), som i ansøgningsfasen havde udtrykt interesse for at deltage i netværket, kunne ikke overtales til at blive betalende medlemmer. Begrundelsen var i alle tre tilfælde mangel på ressourcer, dvs. tid og penge. Der blev udvist stor interesse for projektets aktiviteter ved henvendelse til fødevarevirksomheder i

70 Region Midt, men dette resulterede langt fra altid i tilmelding til arrangementerne. Manglende tilmelding blev også her begrundet med mangel på ressourcerne tid og penge, idet mange potentielle deltagere er små enmandsvirksomheder, der har svært ved at afse tiden. En spørgeundersøgelse blandt deltagerne i netværkets første arrangementer viste, at der er forskel på, om netværksdeltagere ønsker at udvikle viden eller modtage viden. Netværksdeltagerne i Smag på Landskabet ønskede i høj grad at modtage viden, hvor formålet med netværkets to første workshops var kompetenceudvikling gennem udvikling af nye udskæringer og opskrifter. I foråret 2014 blev netværksaktiviteterne derfor rettet mod en bredere målgruppe, som også omfattede gårdbutikker. Aktiviteternes indhold blev sammensat, så hovedvægten lå på kompetenceudvikling gennem formidling af ny viden om naturkødets egenskaber og afsætnings- og tilberedningsmuligheder. Denne ændring resulterede i stor tilslutning til workshoppen i juni 2014, og efterfølgende stor interesse for netværksprojektet, uden at det dog umiddelbart resulterede i flere betalende medlemmer. Projektets aktiviteter er planlagt og gennemført i tæt samarbejde med projekt Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland UDVIKLING og Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland DEMO. Der er nedsat en tværgående styregruppe for de tre projekter under Smag på Landskabet bestående af rådgivningschef Trine Barrett, SEGES P/S (formand), chef for Natur og Miljø Nels Rasmussen, Randers Kommune, chef for Erhverv og Turisme Susanne Toftgaard, Holstebro Kommune, direktør Henrik Biilmann, Friland A/S og naturplejer Flemming Lind, Skanderborg. Netværksaktiviteterne har især været tæt koordineret med arbejdspakkerne vedrørende kødkvalitetsanalyser og udviklingen af et koncept for naturkød i projekt Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland UDVIKLING. Viden fra både Udviklings- og Demoprojektet er tilført netværksdeltagerne blandt andet, hvordan kødkvaliteten påvirkes af dyrets race og hvilket areal, det har afgræsset. Denne viden giver mulighed for at udnytte f.eks. story telling i afsætningen af naturkødsprodukter. Resultaterne fra netværksprojektet er, sammen med resultaterne fra udviklings- og demoprojektet, offentliggjort løbende i projektperioden på hjemmesiden og er tilgængelige på Der er publiceret 13 artikler, 8 indlæg, 10 nyhedsbreve, 1 folder og 4 opskrifter, ligesom der er udsendt 5 invitationer til workshops/seminarer. Projektets resultater er præsenteret på en resultatkonference 17. marts 2015 sammen med resultaterne fra Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland UDVIKLING og Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i region Midtjylland DEMO. Konklusionen er, at projektet har øget kompetencerne både hos medlemmerne i netværket og deltagerne i arrangementerne mht. at udnytte naturkødets karakteristika i nye produkter/ udskæringer, der kan anvendes i markedsføringen af naturkødet. Netværksprojektet har også været basis for en videreførelse af projektets resultater i en ny forening af interessenter omkring naturpleje og naturkød.

71 B. Projektets faglige forløb Kerneaktiviteten i projektet har været at kompetenceudvikle netværksdeltagerne samt andre interesserede gennem en række workshops. Der er i projektforløbet afholdt 5 workshops: Fokus på udvikling af skæve udskæringer til grill (august 2013) Giv oksekødet den bedste tilberedning gør de skæve udskæringer til en fest (marts 2014) Lær nyt om kød og få inspiration til afsætning (juni 2014) Afsætning af naturkød (januar 2015) Fokus på kødkvalitet? Naturligvis! (februar 2015) Målgruppen for de to første workshops var netværkets egne deltagere samt andre slagtere og spisesteder. Ved workshoppen i marts 2014 blev der udviklet 4 opskrifter, som er offentliggjort på projektets hjemmeside, via Facebook og præsenteret på Landsskuet i Herning 2014 og Food Festival Projektets sidste to workshops i henholdsvis januar og februar 2015 var begge med fokus på kødkvalitet og afsætning. Til workshoppen i januar var målgruppen producentleddet (her imellem også gårdbutikker), og arrangementet opnåede stor tilslutning. Workshoppen i februar var rettet mod afsætningsleddet (slagtere, spisesteder og gårdbutikker), og opnåede en mere begrænset tilslutning på 10 virksomheder. Workshoppen i august 2013 og marts 2014 blev gennemført i madlaboratoriet Foodture Lab hos AgroTech. I de forskellige workshops er inddraget eksperter fra kødbranchen, videninstitutioner, kokke og marketingfolk. Forbrugerne er inddraget gennem aktiviteter på Landsskuet, Food Festival og via de sociale medier. I projektperioden er en række virksomheder kontaktet og besøgt, herunder slagterbutikker, detailbutikker, gårdbutikker, spisesteder, lokale slagterier og en skindproducent. Formålet var dels at få dem til at deltage i fødevarenetværket, dels at få deres input til, hvad fødevarenetværkets aktiviteter skulle indeholde, og hvordan de burde målrettes. Der er i projektet ikke afholdt egentlige ERFA-møder, da erfaringsudveksling og videndeling har været en integreret del af de afholdte aktiviteter. Netværksprojektet har formået at skabe stor opmærksomhed om projekt Smag på Landskabet og har kompetenceudviklet en række virksomheder blandt andet ved formidling af viden om kødkvalitet, afsætningsmuligheder, story telling og forbrugertrends. Netværket har bidraget med en stor interessentgruppe ved forankring af projektet i foreningen Smag på Landskabet. Netværksprojektet har ikke opnået løbende kompetenceudvikling i det oprindelige netværk af slagtere eller i projektperioden formået at tilføre nye betalende virksomheder til netværket. Se også uddybningen under pkt. E. C. Vurdering af projektets erhvervs- og samfundsmæssige betydning Herunder skal følgende forhold indgå i vurderingen:

72 Antal personer, som har opnået en høj grad af kompetenceudvikling Antal personer, som har opnået en mindre grad af kompetenceudvikling Hvordan har projektet bidraget til, at deltagerne fremadrettet kan øge deres omsætning og udvikle deres virksomhed? Beskæftigelseseffekt (direkte og indirekte) Markedseffekt (nye markeder eller markedsandele, nye produkter). Følgende forhold kan indgå i vurderingen: Effekt i relation til kvalitetsparametre (spisekvalitet, holdbarhed, hygiejne mv.), herunder "bløde" parametre som miljø, arbejdsmiljø, dyrevelfærd m.v. Resultaternes praktiske og/eller videnskabelige betydning samt hvilke nye problemstillinger projektet måtte have afdækket herunder relationer til andre/fremtidige projekter. I alt 88 virksomheder har deltaget i 5 workshops. Deltagerevalueringer efter afholdelse af workshops viste, at: 66 personer er i høj grad blevet kompetenceudviklet 8 personer er i mindre grad blevet kompetenceudviklet. Der har i alle workshops været fokus på, at viden skal omsættes til forretning f.eks. ved, at viden om foderets betydning for kødkvaliteten udnyttes i story telling ved salg af kødet. Projektet har også arbejdet med at synliggøre de mange forretningsmodeller, der er for afsætning af kød. Det blev bl.a. præsenteret på projektets resultatkonference 17. marts 2015, hvor der var 150 deltagere. Det er for tidligt at opgøre en evt. effekt på beskæftigelsen og markedet, men positive tilbagemeldinger fra flere af deltagerne i projektets workshops/seminarer indikerer, at projektet har været medvirkende til at udvikle forretningen hos flere af deltagerne. Flere deltagere, såvel indenfor som udenfor projektet, har tilkendegivet, at projektperioden har været for kort til, at effekten er synlig og målbar, og at projektet kun er begyndelsen. Forankringen er formelt sikret gennem dannelse af foreningen Smag på Landskabet, men er reelt udfordret af manglende bevillinger til at sikre forankringen i praksis. D. Økonomiske afvigelser (kun hvis projektet ikke er blevet afviklet i overensstemmelse med det oprindelige tilsagnsbudget) Hvilke økonomiske afvigelser ift. tilsagnsbudgettet har der været og hvorfor? (eksempelvis udgifter som har været større eller mindre end oprindeligt vurderet, anskaffelser som det ikke har været muligt at købe, ændringer mv.). Der har været udgifter for kr. i projektperioden mod et oprindeligt budget på kr. Underforbruget skyldes lidt lavere udgifter til ekstern konsulentbistand end forventet. I budgettet var der desuden afsat kr. som forventet bidrag fra deltagere i fødevarenetværket. Af forskellige grunde (se pkt. A), var det ikke muligt at tiltrække flere betalende medlemmer til netværket, og deltagerfinansiering nåede kun op på kr. Idet kommunerne og Region

73 Midtjylland kun havde givet tilsagn på 40 pct. af det samlede budget, valgte SEGES P/S som projektleder at medfinansiere det resterende beløb på kr. E. Evt. uddybende beskrivelse af projektets forløb og opnåede resultater: Etableringen af fødevarenetværket vedrørende naturkød har vist, at der er udfordringer forbundet med at mobilisere mange små lokale aktører på fødevareområdet (i dette tilfælde primært slagtemestre og restauratører). Region Midtjylland, som har medfinansieret netværksprojektet, har bedt en facilitator (IFAU ApS og Pythea ApS) om en uddybende analyse af fødevarenetværket Smag på Landskabet. Facilitator påpeger i deres analyse, at projekt Smag på Landskabet i princippet ikke var særlig egnet til at inkludere et fødevarenetværk, som Region Midt havde forestillet sig, eftersom sigtet var mest på naturpleje og udviklingsaktiviteter med kød. Dette kom til udtryk i et begrænset antal netværksdeltagere, idet målgruppen især var de små slagtemestre, som ikke kunne afsætte ressourcer til deltagelse. Fra facilitators rapport citeres: Det er essentielt, at projektet har adresseret en meget bred målgruppe, der omfatter landmænd, kødgrossister, slagtere, kødforarbejdning, videnleverandører, landbrugsrådgivning, private og offentlige lodsejere samt andre. Det er nødvendigt, for at starte et nyt produktionskoncept, at alle interessenter bakker op om det, og opbakningen fra interessenterne til dette projekt er tydelig. Videre er det også klart fra interviews, at produktion af naturkød ikke er begrænset til at foregå i Region Midtjylland, og projektet har et potentiale til at blive landsdækkende. Projektets fokus på, at produktion af naturkød skal være en økonomisk bæredygtig forretning for landmanden, adskiller det fra andre projekter med fokus på innovation. Smag på Landskabet har taget udgangspunkt i, at det skal kunne betale sig at producere naturkød (med hvad dertil følger af udfordringer omkring racer, græsning, fodring, rådgivning, administrative forhold samt slagtning og afsætning) og herudfra søgt at udvikle et produktionskoncept. I forhold til andre projekter, der traditionelt har fokus på selve produkt- eller procesinnovationen, er her tale om en ny forretningsmodel baseret på et nyt produktionskoncept. Som de indsatsområder, der skaber mest effekt for fødevarevirksomheder, der er målgruppen for netværket, nævnes i facilitators analyse: Aktiviteter, som workshops, der samler aktører fra flere led i kæden (f.eks. landmænd, gårdbutikker og slagterier), og som fremmer dialog og samarbejde samt en større forståelse og interesse for naturkød Formidling af faglig viden på højt niveau men i et hands-on format, eks. Faktaark Der skal arbejdes på en kritisk masse for naturkødet så det har en reel chance som koncept i markedet Testmarkedsføring af kødet og justeringer efter markedets reaktion ville gavne konceptets udvikling Der skal arbejdes med at højne kvaliteten af slagtedyrene og selve kødkvaliteten.

74 Som aktiviteter, der bør videreføres for at styrke effekten for fødevarevirksomheder, der er målgruppen for netværket, nævner facilitators rapport: Arbejdet med at gøre naturkød til en økonomisk bæredygtig forretning for alle parter Fortsat at adressere hele kæden fra jord til bord Det er vigtigt at inddrage gårdbutikker og restaurationsbranchen som afsætningskanal Fastlæggelse af kriterier for mærkningsordningen og de praktiske og juridiske forhold forbundet med en mærkningsordning Formidling på et højt fagligt niveau til en bred kreds af interessenter En dynamisk ildsjæl, der kan italesætte naturkødskonceptet overfor mange forskellige interessenter og drive projektet videre i nyt regi Teoretiske og praktiske workshops med en høj faglig profil Der bør arbejdes mere strategisk med fælles markedsføring af naturkødskonceptet på det danske marked samt i forhold til turister. Facilitators analyse kan ses på Rapport om fødevarenetværket Smag på Landskabet. Udarbejdet af IFAU og Pythea for koordinationsgruppen for de fire fødevarenetværk, Madlandet i vest, Smagen i Centrum, Smag på Landskabet og Østjyllands Spisekammer, 24. november 2014.

75 Underskrifter og dato: Maria Bast, FRILAND A/S den Kaspar Jakobsen, Randers Kød A/S den Finn D. Andersen, Fonden Spøttrup Studegård den

76 Rapport om fødevarenetværket Smag på landskabet Udarbejdet af IFAU og Pythea for koordinationsgruppen for de fire fødevarenetværk, Madlandet i vest, Smagen i Centrum, Smag på Landskabet og Østjyllands Spisekammer Endelig version november 2014

77 Rapport Smag på Landskabet endelig version 24. november 2014 INDHOLD NETVÆRKET Netværkets oprindelse, formål, ramme og status Læring vedr. projektets mål og rammer... 8 VIRKSOMHEDERNE Netværkets aktiviteter og effekt for virksomhederne Effekt for virksomhederne Virksomhedernes læring fra projektet ORGANISATION Netværkets organisatoriske udvikling Læring fra projektet og samarbejde med de øvrige 3 netværk Eksterne samarbejdspartnere og deres betydning for netværkets udvikling og videreførelse RESUMÉ OG PERSPEKTIVERING Sammenfatning Anbefalinger til netværkets videreførelse BILAG Bilag 1: Datagrundlag og respondenter fra interviews

78 Rapport Smag på Landskabet endelig version 24. november 2014 INTRODUKTION I starten af 2012 åbnede Region Midtjylland for ansøgningsmuligheder for tværkommunale fødevarenetværks-, udviklings- og demonstrationsprojekter med udgangspunkt i det midtjyske Grøn Vækst Program programmet for regionens og de 19 kommuners landdistriktsprojekter. Fire regionale fødevarenetværk er blevet dannet i denne proces; Madlandet i vest, Smagen i Centrum, Smag på Landskabet og Østjyllands Spisekammer. Fødevareindsatsen under dette program havde til formål at støtte erhvervsudvikling og vækst, herunder udvikling og styrkelse af større regionale afsætningsnetværk for især mindre fødevarevirksomheder, -producenter og andre aktører inden for fødevareområdet. Denne rapport omhandler netværket Smag på Landskabet, hvis projektperiode strækker sig fra 6. december 2012 til 6. december 2014, men er forlænget til 31. marts Fra start har det været en del af det løbende arbejde i de fire netværk, at der skulle tilknyttes en facilitator. En facilitator, der skal samle op på den hidtidige læring i de fire netværk m.h.p. eventuel justering i netværkenes resterende projektperiode og ikke mindst med fokus på forankring af resultaterne af de fire netværk, så der sikres de bedste langvarige effekter for netværkenes virksomheder. Netværk i fødevaresektoren er ikke kun et dansk fænomen, men er derimod meget aktuelle i bl.a. hele EU. Der er gennemført flere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU lande om fødevarenetværk og de faktorer, der har størst indflydelse på netværkets succes og virksomhedernes tilknytning til og udbytte af netværket. De væsentligste konklusioner fra disse undersøgelser vil være referencerammen for de konklusioner, som fremsættes for de fire fødevarenetværk i Region Midtjylland. Ovennævnte facilitator blev tilknyttet i juli 2014 og har arbejdet fra juli til og med november Formålet med rapporten er at identificere og vurdere læringen fra netværket på virksomheds- og netværksniveau, samt identificere de faktorer, der er væsentlige for en videreførelse af netværkets resultater. Endvidere skal rapporten fremkomme med anbefalinger til, hvordan netværkets resultater og læring kan forankres og videreføres med størst mulig effekt for virksomheder. Facilitatorer er Karen Hamann (IFAU ApS) og Lone Kalstrup (Pythea ApS). Begge har udarbejdet denne rapport. Rapporten bygger på interviews med projektlederen, netværkskoordinatorerne og deltagere i netværkets aktiviteter samt en dataindsamling. Bilag 1 viser datagrundlaget og respondenter fra interviews. Alle interviews har været baseret på en spørgeramme med fokus på netværkets succeshistorier og barrierer for dets udvikling; netværkets 3

79 Rapport Smag på Landskabet endelig version 24. november 2014 organisatoriske udvikling; læringen fra netværket; og endelig perspektiver for videreføring af resultaterne fra netværket. Rapporten er én af i alt fire delrapporter. Tilsammen danner de fire delrapporter baggrund for den samlede og tværgående rapport, hvor læringen fra arbejdet i alle fire fødevarenetværk er opsamlet og de samlede anbefalinger til bl.a. justeringer og fremadrettet forankring dokumenteres og beskrives. Rapportens opbygning Netværket Læs om fødevarenetværket mål, målgruppe, fokus og aktiviteter Virksomhederne Organisation Resumé og perspektivering Læs om virksomhedsperspektivet - aktiviteter, konsekvenser og læring Læs om organisationen herunder om det organisatoriske set up, om udviklingen, læringen og om involvering af eksterne samarbejdspartnere Læs denne del, hvis du er interesseret i rapportens hovedpunkter og perspektivering til fremtidige tiltag 4