Harry Potter. og oversætterens univers

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Harry Potter. og oversætterens univers"

Transkript

1 Harry Potter og oversætterens univers En skoposteoretisk analyse af Hanna Lützens oversættelse Harry Potter og fønixordenen med fokus på proprier og opfundne ord Specialeskriver: Caroline B. van der Plas (241993) Vejleder: Anne Schjoldager Handelshøjskolen i Århus September 2005

2 INDHLDSFRTEGNELSE LISTE VER FRKRTELSER INDLEDNING KULTUR G VERSÆTTELSE DEN KULTURELLE MÆGLER BEGREBET KULTUR KULTURELLE NIVEAUER VERSÆTTELSE AF LITTERATUR I DANMARK PRÆSENTATN AF SKPSTERIEN DEN FUNKTNELLE VERSÆTTELSESTERIS HISTRIE I KRTE TRÆK versættelse ord for ord eller mening for mening versættelse tekst-for-tekst Vermeers skoposteori versættelse og translational theory Kritik af skoposteorien SKPSTERIEN IFØLGE NRD Centrale begreber Funktion plus loyalitet NRDS ANALYSEMETDE Baggrunden for Nords analysemetode Analyse af UT en Nords analysemodel HARRY PTTER AND THE RDER F THE PHENIX G HARRY PTTER G FØNIXRDENEN ANALYSE AF GENRE I HARRY PTTER-BØGERNE Fantasy-genren Harry Potter anderledes Kostskoleromanen...33

3 3.2 PRÆSENTATN AF BØGERNE Popularitet Fænomenet Harry Potter Handlingen KMPARATIV ANALYSE AF FØNIXRDENENS G RDER F THE PHENIXS EKSTRATEKSTUELLE FAKTRER Indledende bemærkninger Fønixordnens profil rder of the Phoenixs profil Komparativ analyse af de to profiler Fønixordenens skopos PRÆSENTATN AF DATA G MDEL TIL ANALYSE AF INTRATEKSTUELLE FAKTRER KATEGRIER ANALYSEMDEL KMPARATIV ANALYSE AF RDER F THE PHENIXS G FØNIXRDENENS INTRATEKSTUELLE FAKTRER HANNA LÜTZENS KMMENTARER TIL VERSÆTTELSESSTRATEGIEN KMPARATIV ANALYSE AF PRPRIER G PFUNDNE RD Proprier pfundne ord SAMMENFATNING KNKLUSN...69 LITTERATURLISTE...71 SUMMARY BILAG 1: Liste over proprier og opfundne ord BILAG 2: Udskrift af spørgsmål og svar i forbindelse med korrespondance med Hanna Lützen BILAG 3: Udskrift af spørgsmål og svar i forbindelse med korrespondance med Mette Nejmann Antal anslag:

4 Liste over forkortelser: UT: udgangstekst MT: måltekst ST: source text TT: target text rder of the Phoenix: Harry Potter and the rder of the Phoenix Fønixordenen: Harry Potter og fønixordenen

5 Indledning Da jeg i 2001 læste min første Harry Potter-bog, blev jeg straks grebet af den efterhånden berømte serie. Jeg var blevet anbefalet at læse Harry Potter og de vises sten af en meget belæst og litterært interesseret bekendt og ville se, om det nu også kunne passe, at en børnebog kunne fange min interesse, som den havde fanget min bekendte og mange andre voksnes interesse. Jeg læste den som en sjov og underholdende bog og fandt, at jeg havde svært ved at lægge den fra mig, da jeg først kom i gang jeg måtte lige finde ud af, hvad der skete på næste side eller i næste kapitel. Jeg fik hurtigt anskaffet mig de næste bøger i serien, som allerede var udkommet på det tidspunkt, idet jeg var gået temmelig sent i gang med at læse Harry Potter, og første bind allerede var udkommet (hele) fire år forinden. Da jeg i løbet af forholdsvis kort tid havde læst sidste linie i sidste bog i serien på det tidspunkt, sad jeg tilbage med en god fornemmelse af, at spændingen var udløst for den bogs vedkommende men også med en utålmodig fornemmelse af at måtte vente alt for længe på den næste. Der gik et par år, før jeg fik at vide, hvordan det videre gik for Harry, og da den femte bog skulle udkomme i juni 2003, var jeg da også blandt de mange fans, som forudbestilte bogen, så jeg var sikker på at have et eksemplar i hænderne så hurtigt som muligt. Jeg blev i forbindelse med min egen læsning af bøgerne fascineret af, at bøgerne i den grad havde fanget min opmærksomhed, og at jeg kunne blive så revet med af en børnebog, som handlede om børns skolegang og øvrige strabadser, og hvor handlingen tilmed fandt sted i en verden befolket af hekse og troldmænd. Samtidig fascinerede det mig, at bøgerne var blevet så populære, som de var, både blandt børn og voksne og mange læsere var meget større fans, end jeg var. Min egen entusiasme omkring bøgerne begrænsede sig dog til ivrigt at læse bøgerne og, som nævnt, forudbestille følgende bind i serien, men via internettet fandt jeg ud af, at en del af den øvrige fanskare gik meget videre end det. Fanskaren spænder fra dem, der som jeg har læst alle bøgerne én gang og spændt venter på, at den næste bog skal udkomme, over dem som har læst bøgerne flere gange, nøje studeret handlingen og personerne i detaljer og gerne diskuterer både bøgerne og de film, der er lavet over ind til videre tre af bøgerne i chat rooms på nettet, til dem som har gjort alt det og desuden laver deres egne hjemmesider om Harry Potter. Her opstiller de ordlister med forklaringer på, hvem personerne er, hvad navnene betyder, hvad opfundne ord betyder, opretter de nævnte chat rooms, gengiver nyheder om bøgerne, forfatteren, filmene og meget mere, simpelthen fordi de er vilde med Harry Potter. Den slags hjemmesider findes på mange forskellige sprog, og der findes også en hel del opsat af danske Harry Potter-enthusiaster. Da den sjette bog i serien skulle udkomme den 16. juli 2005, holdt mange boghandlere verden over åbent natten mellem den 15. og 16. for at kunne sælge den nyeste Harry Potter-bog så hurtigt som overhovedet 1

6 muligt til de mange millioner fans, som gladelig stod i kø i timevis og ventede på deres eksemplar (Rasmussen, 2005). Mange af de ventende fans var klædt ud i troldmandskostumer, og samme nat lige efter udgivelsen kl. 24 læste forfatteren J.K. Rowling højt af bogen for udvalgte fans, som i denne anledning var samlet i Edinburgh Castle. Bogen solgte da også op mod 10 millioner eksemplarer alene i Storbritannien og USA inden for de første 24 timer. Et lignende scenario havde udspillet sig to år forinden, da femte bog Harry Potter and the rder of the Phoenix (herefter rder of the Phoenix) udkom, hvor folk også stod i kø for at købe bogen dog ikke helt så mange, som det var tilfældet med sjette bog, som den britiske boghandlerkæde WHSmith solgte i gennemsnit 13 bøger af i sekundet inden for de første 24 timer. Der blev kun blev solgt 8 bøger i sekundet af nummer fem i løbet af de første 24 timer (Freeman 2005). I min egenskab af tolk og translatør in spe har jeg i løbet af min uddannelse beskæftiget mig meget med oversættelse, og under min læsning af Harry Potter-bøgerne lagde jeg mærke til, at mange af navnene i bøgerne har betydning og siger noget om den person de tilhører, og jeg spurgte mig selv, hvordan i alverden man kunne gengive denne betydning i en dansk oversættelse. Det forekom mig umiddelbart, at både oversættelse og ikke-oversættelse ville betyde, at denne betydning ville gå mere eller mindre tabt. Noget af det samme gør sig gældende for de mange ord, forfatteren har opfundet specielt til bøgerne, og som derfor ikke eksisterer i almindelig engelsk sprogbrug. Hvordan oversætter man ord, som udelukkende betyder noget i en opfundet magisk verden? Netop proprier og opfundne ord udgør dermed et for oversætteren interessant område i forbindelse med Harry Potter-bøgerne. Mange navne er meget sigende og har en betydning i forhold til personen. versætteren må forsøge at formidle denne betydning ud til de danske læsere eller lade den gå tabt i oversættelsen. De mange opfundne ord udgør ligeledes en udfordring for oversætteren, idet de er et resultat af forfatterens fantasi og kreativitet og ikke har nogen form for gængs betydning eller oversættelse på dansk, fordi de er opfundet til at beskrive personer, ting og fænomener i en opdigtet magisk verden. versætteren er derfor nødt til at tænke kreativt for at oversætte disse opfundne ord til dansk samtidig med, at hun også må se på, hvad ordenes eventuelt overførte betydning er i forhold til den magiske verden, de beskriver. Dette er grunden til, at jeg i dette speciale har valgt at fokusere på proprier og opfundne ord. Jeg har valgt at analysere den femte bog i Harry Potter-serien rder of the Phoenix og den danske oversættelse Harry Potter og fønixordenen (herefter Fønixordenen), som var den sidst udkomne på tidspunktet for begyndelsen af udarbejdelsen af specialet. Jeg har valgt den femte bog i serien, fordi der i forbindelse med Harry Potter-serien er sket en markant udvikling i omstændighederne omkring bøgerne fra udgivelsen af den første i 1997, som der endnu ikke var nogen særlig virak omkring, frem til udgivelsen af 2

7 femte bind i 2003, hvor opmærksomheden omkring bogen, som nævnt ovenfor, havde antaget helt utrolige højder, som ikke er set før i forbindelse med en bogserie. Disse kontekstuelle faktorer har haft indflydelse på blandt andet oversætterens arbejde, og det er derfor interessant at have dette aspekt med i analysen. Det er desuden interessant at se på den enorme succes og popularitet, bøgerne har opnået, og denne utrolige gennemslagskraft var da også en af grundene til, at jeg valgte Harry Potter, som emne for dette speciale. På baggrund af ovenstående overvejelser er min intention med specialet at foretage en analyse af proprier og opfundne ord i Harry Potter og fønixordenen med henblik på at finde ud af, hvordan disse er behandlet og på baggrund heraf beskrive, hvilken strategi oversætteren har anvendt i oversættelsen af disse. Jeg vil således undersøge, hvordan oversætteren er kommet fra originaltekstens proprier og opfundne ord til oversættelsen. Min analyse tager dermed udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan er proprier og opfundne ord i Harry Potter og fønixordenen oversat, og hvilken oversættelsesstrategi har oversætteren af den danske tekst, Hanna Lützen, anvendt i sin oversættelse af proprier og opfundne ord i Harry Potter og fønixordenen? Formålet med denne analyse er at finde ud af, om det er muligt på baggrund heraf at sige noget generelt om den overordnede oversættelsesstrategi for hele bogen, nemlig om oversættelsen er overvejende dokumentarisk eller instrumental. Som udgangspunkt for min analyse har jeg valgt den tyske oversættelsesteoretiker Christiane Nords analysemodel, som hun udviklede til brug for oversættere. Nord er tilhænger af skoposteorien, som blev grundlagt af Hans J. Vermeer i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne. Skoposteoriens hovedpointe er, at det er oversættelsens formål eller skopos, som er afgørende for, hvordan teksten bør udformes på målsproget. Denne funktionelle tilgang til oversættelse står i modsætning til ækvivalensbaserede teoretikeres tilgang til oversættelse, hvor fokus ligger på, at der skal være ækvivalens mellem oversættelsen og dens forlæg, og udgangsteksten (UT en) dermed er bestemmende for oversættelsens udformning. Skoposteorien roses for at have spillet en vigtig rolle i udviklingen inden for oversættelsesteorien, men kritiseres samtidig for at lægge for stor vægt på skopos som det overordnede kriterium for oversættelsens udformning. Nord tager udgangspunkt i denne kritik i sin version af skoposteorien og lægger via begrebet funktion plus loyalitet mere vægt på UT ens rolle, end Vermeer gør. Nord mener, som Vermeer, at skopos er det vigtigste kriterium for oversættelsens udformning, men hun mener samtidig, at det ikke er det eneste, og at 3

8 oversætteren hele tiden må have for øje om måltekstens (MT ens) skopos er i overensstemmelse med UTforfatterens intention med teksten samtidig med, at oversætteren også har et ansvar overfor MT-læseren. Nords analysemodel er inddelt i to dele, henholdsvis en komparativ analyse af ekstratekstuelle faktorer og en analyse af intratekstuelle faktorer. I min analyse af Fønixordenen foretager jeg først en analyse af de ekstratekstuelle faktorer, hvor jeg sammenligner de to bøgers kontekster og derefter følger en analyse af de intratekstuelle faktorer. Da bogen i dette tilfælde allerede er oversat, og jeg derfor ikke har brug for at analysere teksten med henblik på at oversætte den, men med henblik på at undersøge, hvordan udvalgte dele rent faktisk er oversat, foretager jeg desuden en komparativ analyse af de intratekstuelle faktorer. Jeg kommer nærmere ind på tilpasninger i forhold til Nords analysemodel i kapitel 4. Min empiri er som nævnt Fønixordenen og i første halvdel af analysen tager jeg udgangspunkt i bogen som helhed, mens anden halvdel af analysen er afgrænset til proprier og opfundne ord. Specialets opbygning ser således ud: første kapitel er en kort gennemgang af kulturelle aspekter i forbindelse med oversætterens arbejde og herunder en undersøgelse af danske oversætteres opfattelse af oversættelse, som har til formål at belyse den generelle tendens blandt danske oversættere for, hvordan en oversættelse til dansk ideelt set bør udformes. Andet kapitel indeholder opgavens teoretiske grundlag og starter med en kort gennemgang af den funktionelle oversættelsesteoris historie efterfulgt af en uddybende gennemgang af Nords teori og analysemetode. Tredje kapitel præsenterer rder of the Phoenix og Fønixordenen og indeholder en analyse af genre i bøgerne, en gennemgang af omstændighederne omkring bøgerne og deres popularitet, en beskrivelse af handlingen samt analysen af de ekstratekstuelle faktorer. Fjerde kapitel indeholder en beskrivelse af data og min tilpassede model til analyse af de intratekstuelle faktorer. Femte kapitel udgør analysens anden del, som er den komparative analyse af de to teksters intratekstuelle faktorer. Sjette kapitel er specialets konklusion. 4

9 1. Kultur og oversættelse Kultur omgiver os mennesker hele tiden og hjælper os til at orientere os i det samfund, vi lever i. Kulturen har indflydelse på, hvordan mennesker opfører sig, og mennesker fra forskellige lande, samfund, områder etc. deler visse kulturelle træk med andre inden for samme kultur. Mennesker fra forskellige kulturer har forskellige syn på forskellige aspekter af verden, og kulturen har indflydelse på stort set alle dele af menneskers samspil med hinanden. Dette gælder også for kommunikation, og når folk fra forskellige kulturer har brug for at kommunikere med hinanden, kan der opstå misforståelser på grund af disse forskellige syn på verden. versætteren, som netop fungerer som mægler mellem to forskellige kulturer, idet han/hun oversætter en eller anden form for tekst fra et sprog til et andet, har derfor brug for at forstå, hvordan kulturen fungerer og for at kende de kulturelle forskelle, der eksisterer mellem forskellige kulturer. versætteren bør være i stand til at sætte en given tekst ind i dens kulturelle kontekst og derefter adskille UT en fra denne afsenderkultur og lave en MT, som passer ind i modtagerens kulturelle kontekst, som vil være forskellig fra den kontekst eller kultur, UT en blev skrevet i (Katan 2004: ). 1.1 Den kulturelle mægler David Katan bruger i bogen Translating Cultures: An Introduction for Translators, Interpreters and Mediators begrebet kulturel mægler ( cultural mediator ), som han mener, er et mere dækkende begreb for det arbejde en oversætter eller tolk 1 udfører, eller bør udføre, for at kunne oversætte en tekst på en tilfredsstillende måde. versættelse er én af en kulturel mæglers egenskaber, men en kulturel mægler er mere end blot oversætter. Katan citerer denne definition af en kulturel mægler: A cultural mediator is a person who facilitates communication, understanding, and action between persons or groups who differ with respect to language and culture. [ ] In order to serve as a link in this sense, the mediator must be able to participate to some extent in both cultures. Thus a mediator must be to a certain extent bicultural (Katan 2004: 17). En oversætter defineret som ovenfor må således have kompetencer inden for og viden om både det samfund han/hun oversætter inden for (de sprog der oversættes til/fra), de nødvendige kommunikative færdigheder i begge sprogene, tekniske færdigheder (som for eksempel at kunne bruge en computer), samt sociale færdigheder, som indebærer at kende reglerne for samspillet mellem mennesker i den givne kultur. Den 1 Katan beskæftiger sig både med oversættelse og tolkning, men jeg vil her ikke komme nærmere ind på tolke og deres arbejde, men udelukkende se på oversættelse, idet dette er relevant for dette speciales emne. 5

10 kulturelle mægler skal dermed have den nødvendige viden om begge kulturer og desuden kunne omstille sig fra en kultur til en anden i forbindelse med oversættelsesarbejdet (Ibid.: 17-18). versætteren som kulturel mægler bør også være i stand til at se, hvor i teksten der foregår noget mere end det man lige kan se. Han/hun skal kunne grave ned i teksten og finde problemområderne og derefter finde ud af, hvordan en given tekst skal oversættes. versætteren må finde ud af, hvad tekstens mål eller skopos er, og hvis dette ikke er eksplicit, må han/hun få fat i de nødvendige oplysninger ved at bede om dem og insistere på at få et oversættelsesopdrag eller på anden måde indhente de informationer, han/hun har brug for (Ibid.: ). Den kulturelle mægler som oversætter bør fokusere på tekstens funktion inden for en given kulturel kontekst og tilgodese de forskellige parters behov. Han/hun bør specielt fokusere på kommunikationen mellem den originale forfatter og modtageren af MT en og ikke søge at opnå ækvivalens mellem de to tekster (Ibid.: 191). versætteren må acceptere, at forskelle er normen, og at der ikke findes én korrekt oversættelse af en given tekst. rdet korrekt i sig selv skal desuden altid ses i en kontekst; korrekt i forhold til hvilke normer eller hvis mening? Den kulturelle mægler skal kunne forstå UT ens forskellige dele og kunne producere en MT, som består af sammenlignelige ikke ækvivalente dele. versætteren skal dog ikke fuldstændigt se bort fra UT en, men derimod være opmærksom på vigtigheden af både UT en og dens kontekst. versætteren skal som kulturel mægler ikke fokusere udelukkende på sprog og tekst, men bør derimod fokusere mere på kultur, tekstens funktion, kommunikation og gensidig forståelse. En kulturel mægler bør have en høj tolerancetærskel overfor de forskelle, der eksisterer mellem forskellige kulturer, og være klar over, at begrebet værdi er relativt, hvilket vil sige, at den kulturelle mægler skal acceptere, at kulturer er forskellige, og at den ene ikke er bedre eller mere værd end den anden. Den kulturelle mægler skal således kunne identificere sig med begge de kulturer han/hun oversætter til/fra (Ibid.: 91). versætterens rolle er at forstå andre mennesker og forstå, hvad er logisk for dem, ikke at argumentere for egne ideer om, hvad der er rigtigt (Ibid.: 29). Grunden til, at Katan mener, der er brug for et nyt begreb for oversættere og det arbejde, de udfører, eller bør udføre, er ifølge Katan (2004: 22) blandt andet, at oversættere ofte anses for at være menneskelige ordbøger, som kopierer en tekst fra et sprog til et andet. Ideen om at oversætteren bevidst ændrer i tekstens form eller manipulerer ordene for at hjælpe MT-læseren til bedre at forstå, hvad der bliver kommunikeret på tværs af kulturer, ses der fortsat skeptisk på mange steder, mener Katan. Der er derfor brug for mere fokus på den kulturelle faktor i oversættelsesprocessen. 6

11 1.2 Begrebet kultur For at kunne tale om kultur som en integreret del af oversætterens kompetenceområde, vil det være på sin plads med en form for definition af begrebet. I tidens løb har mange forskellige mennesker forsøgt at komme frem til en definition af kultur. Disse definitioner har været meget forskellige alt efter, hvem der er kommet frem til dem, hvad formålet har været samt personens udgangspunkt og syn på verden. Mennesker har instinktivt en klar fornemmelse af hvad kultur er, og hvilken kultur de er en del af, men ligeså klart det er for de fleste mennesker, hvad (deres) kultur er, lige så svært er det at komme med en klar og dækkende definition af begrebet kultur som helhed (Ibid.: 24-25). I 1952 samlede to amerikanske antropologer en liste med 164 forskellige definitioner af kultur. Disse definitioner kan inddeles i forhold til deres forskellige tilgange til kultur alt efter, hvor man lægger fokus i definitionen. I en behavioristisk tilgang ( behaviorist approach ) til kultur fokuseres der på, hvordan et bestemt folkefærds adfærd er, det vil sige, hvad mennesker gør eller ikke gør inden for en bestemt kultur. Denne tilgang er etnocentrisk, hvilket vil sige, at man opfatter ens egen kultur som værende andre kulturer overlegen. Dette fører ofte til negative følelser over for andre kulturer. En funktionalistisk tilgang ( functionalist approach ) til kultur forsøger at gå ind og se på grundene til de forskellige adfærdsmønstre inden for forskellige kulturer, men igen ud fra ideen om, at ens egen eller udgangskulturen er den foretrukne. Andre kulturer evalueres i forhold denne kultur, og det er ofte et spørgsmål om, hvad der er godt eller skidt i én kultur i forhold til en anden, eller hvilken kultur er dominerende eller underlagt en anden kultur. En kognitiv tilgang ( cognitive approach ) til kultur fokuserer netop på, at kulturer er forskellige og ikke hverken værre eller bedre end hinanden. Inden for denne måde at forstå begrebet på stilles begreberne som regel op i generaliserende modeller for, hvad kultur indebærer. Den sidste tilgang er den dynamiske tilgang ( dynamic approach ), hvor kultur opfattes om en dynamisk proces, som kan ændre sig i takt med at verden ændrer sig (Ibid.: 27-31). På baggrund af forskellige definitioner, som Katan ikke mener er dækkende, kommer han frem til sit eget forslag til en definition af begrebet. Udgangspunktet for denne definition er en opfattelse af kultur som en mental model af verden, som deles af en gruppe mennesker. Fokus ligger her ikke på kultur som sådan, men kulturen er en del af denne opfattelse. Fokus ligger i stedet på det som er underforstået eller det normale. Denne normale model af verden er bygget op af et netværk af overensstemmende og indbyrdes forbundne anskuelser, værdier, strategier og miljøer, som styrer et fælles adfærdsgrundlag. Hvert kulturaspekt er forbundet i et system, som tilsammen former en samlet kulturel kontekst, som identificerer en person og dennes kultur. Kultur er således den ramme eller kontekst, som al kommunikation finder sted inden for, og som derfor også vil have indflydelse på al oversættelse (Ibid.: 26). 7

12 1.3 Kulturelle niveauer Katan præsenterer og diskuterer flere forskellige modeller i sin bog og starter med at diskutere kulturens indflydelse på de problemer, en oversætter kan have. Han taler her om tre kulturelle niveauer, som han bygger på den amerikanske antropolog Edward T. Halls arbejde med kultur og mere specifikt på Halls Triad of Culture -model. De tre kulturelle niveauer, den kulturelle mægler bør være opmærksom på, er: teknisk kultur ( technical culture ), formel kultur ( formal culture ) og uformel kultur/underbevidsthed ( informal culture/out of awareness ) (Ibid.: 44-47). Teknisk kultur henviser til den form for kommunikation, som finder sted på et videnskabeligt niveau. Det kan måles og har ingen betydning eller mening uden for sig selv. Teknisk kultur kan videregives af en ekspert på området, og der er kun et rigtigt svar, som vil være baseret på et objektivt og teknisk princip. Hvis vi tager ordet tid som eksempel, vil tid inden for teknisk kultur være den form for tid, som refererer til det tekniske begreb, som kan defineres på en utvetydig videnskabelig måde. rdet tid har naturligvis mange andre betydninger, men disse falder uden for teknisk kultur. Formel kultur er ikke objektiv som teknisk kultur men henviser til den accepterede måde at gøre noget på. Det er den form for kultur, som vi finder i traditioner, regler, skikke etc., som vi generelt ikke tænker over er der, med mindre de ikke følges, hvorved de pludselig bliver synlige i deres egenskab af ikke at bliver overholdt. Formel kultur er for eksempel de regler for god opførsel børn lærer, mens de vokser op, og som anses for at være den korrekte eller accepterede måde at gøre tingene på inden for et land eller samfund, såsom at sige tak for mad efter et måltid i Danmark. Uformel kultur henviser til det kulturelle niveau, hvor der faktisk ikke er nogen regler som sådan. Det er ikke noget, som man bevidst lærer andre, eller er klar over man lærer, men som derimod læres helt uformelt og nok så væsentligt ubevidst. Det er på dette niveau, vi reagerer følelsesmæssigt, og dette kulturelle niveau kan måske bedst beskrives med den følelsesmæssige reaktion, man kan have på en udtalelse, nemlig at det var ikke det der blev sagt, men måden det blev sagt på. Begreberne kultur og oversættelse kædes stadig oftere sammen, og et af de væsentligste spørgsmål i den forbindelse er, hvor relevant det er at tale om kultur i forbindelse med oversættelse. Jeg har allerede været inde på, at det er relevant at kende de kulturer, man oversætter til/fra, og jeg vil nu se nærmere på hvorfor, og hvilken rolle oversætteren skal eller bør spille i formidlingen af kulturspecifikke elementer og kæde det sammen med de tre former for kultur, som er nævnt ovenfor. versættelse af tekniske ord og begreber bliver stadigt nemmere på grund af globalisering og harmoniseringer for eksempel inden for EU, og som nævnt ovenfor er kommunikationen på det niveau, som 8

13 Katan kalder formel kultur, eksplicit og videnskabelig og kan derfor overføres mere eller mindre direkte til målsproget. I dag findes der desuden ofte et tilsvarende begreb eller ord på målsproget netop på grund af globaliseringen, og der findes derfor standardvendinger for de fleste tekniske begreber verden over. Der er ikke noget underforstået gemt i ordene på det formelle niveau, hvilket skyldes, at der på dette niveau ikke er nogen ekstralingvistisk kontekst at tage hensyn til; betydningen er objektiv og klar og ikke til at tage fejl af. Inden for kommunikation mellem virksomheder finder der naturligvis megen oversættelse sted på det tekniske niveau, og selvom man skulle synes at inden for denne form for kommunikation, burde der ikke være noget at tage fejl af, kan vi alligevel hurtigt konstatere, at også her spiller kulturen en vigtig rolle. Vi bevæger os nu ned på det formelle kulturelle niveau, idet også tekniske begreber nødvendigvis må diskuteres og implementeres af mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, som ser forskelligt på verden, som regel uden at være sig bevidst om, at der eksisterer forskelle mellem de to kulturer, eller at de har indflydelse på situationen. På dette niveau handler oversættelsesproblemerne om, hvad et specifikt land foretrækker at gøre i en given situation, og vi er altså ikke længere på det rent leksikalske niveau 2. versætteren i sin egenskab af kulturel mægler bør her forstå disse forskelle, der eksisterer mellem de to kulturer der oversættes mellem. versætteren har brug for at kende de kulturelle forskelle, der ligger gemt i de to landes måder at gøre tingene på. Uanset hvilken type tekster oversætteren arbejder med, har oversætteren brug for at have et godt kendskab til skikke, vaner og traditioner i hver af de kulturer han/hun oversætter mellem, hvilket indebærer kendskab til geografi, sociale og politiske normer og populær kultur, som inkluderer kendskab til TV, film, kendte personer etc. Der vil altid være en accepteret eller korrekt måde at opføre sig på, uanset hvilket område man arbejder inden for. Inden for en virksomhed, og på samme måde inden for et land eller en kultur, vil der desuden altid eksistere den form for kulturelle forskelle, som findes på det uformelle niveau, hvor man ikke bevidst er klar over forskellene. Disse kulturelle forskelle kan føre til misforståelser, som opstår på grund af manglende forståelse parterne i mellem. En kulturel mægler bør være i stand til at løse dette kommunikationsproblem for de involverede parter, igen fordi han/hun har den fornødne kendskab til begge kulturer og dermed også kendskab til de, for de involverede parters vedkommende, ubevidste forskelle (Ibid.: 7-16). Jeg har herover hovedsageligt eksemplificeret den kulturelle mæglers opgaver på de tre nævnte kulturelle niveauer i forbindelse med oversættelse inden for erhvervsoversættelse, men de vil ligeledes gøre sig gældende inden for oversættelse af litteratur. 2 Katan giver et eksempel med mærkning af fødevarer inden for EU, hvor der trods regler på området inden for unionen stadig er forskelle på mærkningen af fødevarer, som kan tilskrives kulturelle foretrukne måder at gøre tingene på. Nogle lande giver for eksempel flere oplysninger om produktet end EU-reglerne påbyder (Katan 2004:10). 9

14 1.4 versættelse af litteratur i Danmark Et andet aspekt i diskussionen om kultur og oversættelse er, at der inden for forskellige lande og kulturer også kan være forskellige normer for, hvad oversættere til et givent sprog mener, normen er eller bør være, og hvordan oversætteren forholder sig til oversættelsesopgaven. I denne forbindelse vil det derfor være interessant at undersøge, hvordan danske oversættere ser på oversættelse. Dette afsnit indeholder en sammenfatning af et udpluk af danske oversætteres holdning til oversættelse af litterære tekster for på den måde at belyse tendensen inden for oversættelse til dansk. Diskussionen af oversættelse er her baseret på oversætteres konkrete erfaringer med at oversætte forskellige tekster og derfor ikke så teoretisk betonet. Et eksempel er, at flere oversættere beskriver oversættelsesprocessen som, at de går i ét med teksten og skal helt ind under huden på teksten for at kunne oversætte godt og flydende. Et andet eksempel er, at han/hun skal være på et vist mentalt plan, hvor man ligesom mærker efter, om det er de rigtige ord og den rigtige stemning, der skabes i MT en i forhold til UT en. Eller det beskrives som, at ordene kommer og byder sig til nærmere end at der tænkes i teori og strategier. Det første billede, der tegner sig på baggrund af en række danske oversætteres kommentarer til oversættelse, er, at en oversættelse altid vil være en fortolkning af originalteksten (Hasselbalch 1999: 46, 77, 103 og Florentsen 1995: 10, 73). Thomas Harder (Hasselbalch 1999: 44) siger blandt andet, at når man taler om oversættelser, er det væsentligt at tænke på, at en oversættelse ikke er identisk med forfatterens oprindelige værk, men at oversættelsen repræsenterer det originale værk samt, at oversættelsen er skabt af en anden person. Harder (Florentsen 1995: 10) uddyber dette og siger, at fortolkning på et eller andet plan altid vil være nødvendig, simpelthen fordi der i ét sprog ikke altid vil være et fuldstændigt tilsvarende udtryk på et andet sprog. Der vil stort set altid være nuanceforskelle, som gør, at et udtryk ikke lader sig gengive fuldstændigt identisk på begge sprog. Harder påpeger, at der ikke ville være tale om to forskellige sprog, hvis der var fuldstændigt sammenfald mellem både udtrykkets leksikale betydning, stilistiske værdi, identiske konnotationer etc. I forlængelse heraf siger han desuden, at fortolkning er umulig at komme uden om, fordi UT ens og MT ens virkeligheder aldrig vil være identiske. UT en vil altid være præget af den virkelighed, den er udsprunget af med alt, hvad det indebærer af fysiske, sociale, politiske, følelsesmæssige mm. særpræg, som altid vil være anderledes end den situation, MT en skal fungere i. Samtidig vil en fortolkning, i sin egenskab af at være en fortolkning, altid være grundet i UT en. Anne Marie Bjerg (Hasselbalch 1999: 77) er inde på samme emne i hendes diskussion af oversættelse af skønlitteratur, hvor hun blandt andet påpeger, at der ser ud til at være bred enighed blandt danske oversættere om, at den grundlæggende regel, når man oversætter en tekst, er, at man ikke må forkorte eller forvanske UT en. Men da hun i forlængelse heraf stiller spørgsmålet: hvad er 10

15 god oversættelse?, kan der ikke gives noget entydigt svar. Bjerg påpeger ligeledes, at enhver oversættelse derfor nødvendigvis vil være en fortolkning af UT en, og at der ikke findes én rigtig oversættelse af et givent skønlitterært værk. Hun er også inde på, at inden for oversættelse handler det om at finde det rigtige ord eller den rigtige vending på dansk (Ibid.: 79), men selv dér vil der jo være tale om et fortolkningsspørgsmål fra oversætterens side, og det rigtige ord er ikke nødvendigvis det samme, som en anden oversætter ville været kommet frem til og føle var det rigtige i sammenhængen. Bjerg (Ibid.: 77) siger desuden, at egentlig må oversættelse siges at være en umulighed, for man kan ikke oversætte én virkelighed til en anden. En anden dansk oversætter Annette Lindegaard (Florentsen 1995: 32) er enig i denne bemærkning og siger, at også inden for oversættelsesteorien foregår der en diskussion af, om oversættelse overhovedet kan siges at være mulig set i lyset af, at en tekst kan siges at kunne læses på uendeligt mange måder, som så igen kan påvirke opfattelsen af om en given oversættelse har sin berettigelse, hvis den nu kunne have været anderledes. Diskussionen af, om oversættelse overhovedet er mulig, drejer sig nok i virkeligheden også om fortolkning, idet man kan spørge om en oversættelse egentlig kan siges at være en oversættelse af en anden tekst, idet UT og MT aldrig vil være den samme tekst. Der vil altid opstå en ny tekst, godt nok på baggrund af en UT, men alligevel vil de to tekster aldrig kunne siges at være identiske bare på hvert sit sprog. Under alle omstændigheder bliver der oversat rigtig mange skønlitterære tekster til dansk, og det synes at være en mere nærliggende problemstilling her at se på, hvordan en oversættelse så bør være, hvis man spørger danske oversættere. Som vi netop har set ovenfor, er der naturligvis ikke ét klart svar på dette spørgsmål, men et bud kunne være følgende udsagn: hold dig nøje til teksten og skriv den på dansk sådan som den originale forfatter ville have gjort det, hvis hun eller han havde tænkt eller skrevet på dansk (Hasselbalch 1999: 77). En anden måde at sige det på er, at MT en skal gengive UT ens indhold nøje og fuldt ud, uden at læseren kan se eller høre på den, at der er tale om en oversat tekst (Ibid.: 13). Andre oversættere går lidt videre i denne opfattelse af, at MT en bør kunne læses, så man i princippet ikke er klar over, at man læser en oversat tekst og ikke en originaltekst, ved at sige, at oversættelsen skal kunne fungere som litteratur på målsproget, på samme måde som UT en gør det på udgangssproget. Det er dermed vigtigere, at oversættelsen fungerer i målsprogets kultur, end at den er oversat helt nøjagtigt i forhold til originalen, da MT en ellers bliver for kedelig i forhold til UT en og dermed ikke lever op til kravet om at skulle fungere som litteratur i sig selv og ikke blot være en oversat tekst (Ibid.: ). Et andet element, som hænger sammen med ovenstående, relaterer sig til begrebet effekt, hvilket i denne sammenhæng vil sige, hvorvidt oversættelsen skal have samme virkning på oversættelsens målgruppe, som originalen havde på originalens målgruppe. Thomas Harder (Florentsen 1995: 8-10) siger indledningsvist, at ideelt set må målet for oversætteren være at skabe samme forhold mellem MT en og dens læsere som det 11

16 forhold, der eksisterer mellem UT en og dennes læsere. Harder mener, at det betyder, at en dansk læser skal have ligeså nemt eller svært ved at læse oversættelsen, som for eksempel en italiensk læser har ved at læse en italiensk originaltekst. Læseren skal med andre ord have samme oplevelser ud af læsningen (eller mulighed for samme oplevelser), hvilket kræver, at oversætteren formår at gengive samme stilistiske niveau, rim og ordspil, ordenes rytmiske og lydelige egenskaber mm. Harder følger udsagnet i ovenstående citat og mener også, at MT en bør være lige så normal eller lige så særpræget, som UT en. Samtidig bør oversættelsen lyde som om, den var skrevet på målsproget oprindeligt. Harder tilkendegiver dog, at dette ikke altid er nemt eller overhovedet kan lade sig gøre, men at det er det mål, oversætteren bør stræbe efter at opnå via sprogets virkemidler, som de nu en gang forelægger. 12

17 2. Præsentation af skoposteorien I dette kapitel vil jeg først kort gennemgå den funktionelle oversættelsesteoris historie og dermed baggrunden for skoposteorien, som blev udviklet af Hans J. Vermeer. Derefter gennemgår jeg mere dybdegående Christiane Nords version af skoposteorien, og efterfølgende præsenterer jeg Nords analysemodel, som er udgangspunktet for dette speciales analyse i henholdsvis kapitel 3 og Den funktionelle oversættelsesteoris historie i korte træk Skoposteorien blev udviklet i Tyskland i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne af Hans J. Vermeer og markerer et skift væk fra den lingvistiske tilgang til oversættelse, som ellers havde været den dominerende inden for oversættelsesteorien i perioden op til dette tidspunkt, mod en mere funktionel og kommunikativ tilgang til oversættelse. rdet skopos er græsk og betyder mål eller formål på dansk og er ifølge Vermeers teori en teknisk term, som henviser til oversættelsens formål og oversættelseshandlingen. Skoposteorien adskiller sig fra den lingvistiske oversættelsesteori ved at pege fremad mod målteksten, idet Vermeer anser skopos for at være den vigtigste faktor i oversættelsesprocessen (Schjoldager 2003: 41) versættelse ord for ord eller mening for mening Fra midten af det 20. århundrede og frem til slutningen af 1970 erne, hvor Hans J. Vermeer introducerede sin skoposteori, var oversættelse hovedsageligt blevet opfattet som et lingvistisk fænomen. versættelse blev anskuet fra et videnskabeligt synspunkt, og man mente, at oversættelse simpelthen var en code-switching operation, hvor der for hvert enkelt element i UT en fandtes et tilsvarende element på målsproget (Nord 1997: 6-7). Den lingvistiske tilgang til oversættelse indebar, at der skulle være ækvivalens mellem UT en og MT en. Diskussionen gik på det tidspunkt hovedsageligt på, om oversætteren skulle gengive UT en ord-for-ord eller mening-for-mening (Munday 2001:19). versættelsesteoretikerne var splittet mellem dem, som mente, at en oversætter burde tilstræbe ækvivalens mellem en teksts enkelte ord, og dem som mente, at hovedsagen var, at der var ækvivalens mellem MT s og UT s overordnede mening. Fælles for disse to tilgange til oversættelse er, at uanset om man var tilhænger af formal equivalence eller dynamic equivalence for at bruge den amerikanske oversættelsesteoretiker Eugene Nidas betegnelser (Ibid.: 41-43) handlede oversættelse, som Nidas betegnelser også viser, om, at der skulle være ækvivalens mellem UT og MT. Diskussionen gik altså udelukkende på, hvilken grad af ækvivalens der burde være, om det burde være på ordniveau eller på 13

18 tekstniveau. Med andre ord ansås MT en for at være den vigtigste faktor, og MT en skulle være et produkt af UT en versættelse tekst-for-tekst Den oprindelige diskussion i 1950 erne og 1960 erne drejede sig således udelukkende om ækvivalens mellem UT en og MT en på mikroplan, det vil sige ord- og sætningsniveau. I 1970 erne sker der dog noget nyt på dette område. Katharina Reiss arbejde med sin teori om teksttyper bygger godt nok fortsat på ækvivalens mellem UT og MT, men hendes opfattelse af ækvivalens adskiller sig væsentligt fra den oprindelige opfattelse af ækvivalensbegrebet. Med sin teori om teksttyper bevæger Reiss sig nemlig væk fra ord- og sætningsniveau og op på tekstniveau. Reiss mener, at ækvivalens bør tilstræbes mellem teksterne som helhed. Reiss funktionelle tilgang var oprindeligt tænkt som et redskab til at systematisere oversættelseskritik. Ifølge denne teori kan alle tekster inddeles i tre overordnede typer, hvor en tekst enten er informativ ( informative text type ), ekspressiv ( expressive text type ) eller operativ ( operative text type ) på baggrund af tekstens sproglige dimension samt den kommunikative situation, den anvendes i. Disse overordnede teksttyper danner baggrunden for, hvilken metode oversætteren skal anvende i sin oversættelse af en given tekst (Ibid.: 73-75). Reiss arbejde er vigtigt for udviklingen inden for oversættelsesteori, idet hun var den første, som fokuserede på det kommunikative formål med oversættelsen og ikke alene så på de enkelte ord i teksten (Ibid.: 76). Reiss selv fastholder ækvivalensbegrebet som det centrale i oversættelsesarbejdet, men hendes arbejde lagde grundlaget for, at Vermeer efterfølgende satte spørgsmålstegn ved kravet om ækvivalens Vermeers skoposteori Vermeer bevæger sig ligesom Reiss væk fra den traditionelle oversættelsesteori, men hvor Reiss fastholder, at der må være ækvivalens mellem UT og MT og på denne måde fortsætter traditionen med at lægge stor vægt på UT ens rolle, lægger Vermeer størst vægt på MT en og dennes funktion på målsproget. Denne funktion kan være den samme som UT ens funktion på udgangssproget, men MT en kan også have en anden funktion end UT en, og her er det altså MT ens funktion, som er vigtigst. Skopos henviser til formålet med MT en (Nord 1997: 28) og er ifølge Vermeers hierarkiske regler herunder det overordnede princip i oversættelsesprocessen. Skopos fastlægges af oversætteren på baggrund af hans/hendes opdrag samt UT ens natur og situation. Det er i øvrigt værd at bemærke (Schjoldager 2002: 45), at der kan være mere end et skopos for en given oversættelse. En UT kan bestå af forskellige dele, som 14

19 må oversættes på forskellige måder, hvilket vil sige, at der så er tale om flere subskopoi. Det vil videre sige, at det ikke altid er muligt at fastsætte et enkelt skopos for en given MT. Vermeer ser oversættelse som en handling (jf. begrebet translational action, se afsnit nedenfor) og siger, at enhver handling har et formål, og det følger dermed, at enhver oversættelse har et formål eller skopos. Det er dette skopos, som er bestemmende for, hvordan oversætteren griber oversættelsesopgaven an, samt på hvilken måde en given oversættelse bør udformes (Vermeer: I Venuti 2004: 227). Ifølge Vermeer ligger fokus på formålet med oversættelsen. Dette formål eller skopos er bestemmende for, hvilke oversættelsesmetoder og strategier oversætteren skal anvende i oversættelsesarbejdet for at nå frem til et funktionelt adækvat resultat. For at oversætteren kan komme frem til en funktionel og adækvat oversættelse, er det derfor yderst vigtigt, at han/hun er klar over, hvorfor UT skal oversættes, og hvad MT s funktion skal være. Denne opfattelse af skopos, som den altafgørende faktor i oversættelsesprocessen, ses tydeligt i Vermeers opstilling af seks hierarkiske grundregler for skoposteorien (Munday 2002: 79). De tre vigtigste af disse er reglen om skopos ( skopos rule), reglen om kohærens ( coherence rule ) og reglen om troskab ( fidelity rule ): 1. Reglen om skopos siger, at MT en bestemmes på baggrund af sit skopos 2. Reglen om kohærens siger, at der skal være intratekstuel kohærens i MT en, og at MT-modtagerne skal kunne forstå MT en i den givne situation 3. Reglen om troskab siger, at der skal være kohærens mellem UT og MT Ifølge skoposreglerne skabes en oversættelse dermed på baggrund af skopos og modtagerens situation samtidig med, at der skal være en vis sammenhæng med UT en. Men da reglerne er opstillet hierarkisk betyder det samtidigt, at reglen om kohærens mellem UT og MT (3) altid vil være underordnet reglen om intratekstuel kohærens (2), og at regelen om skopos (1) altid vil være overordnet de øvrige regler i hierarkiet. Denne nedtoning eller detronisering, som Vermeer selv kalder det, af UT ens status i forhold til MT en, er et vigtigt element i skoposteorien, ligesom det også er et vigtigt element inden for translational action theory (Ibid.: 79-80), som jeg kommer nærmere ind på i næste afsnit versættelse og translational theory Indledningsvist skal det nævnes, at den tysk-finske oversættelsesteoretiker Justa Holz-Mänttäris arbejde med translational theory er baseret på principperne om action theory, som dækker over alle former for 15

20 interkulturel overførsel inklusive dem, som ikke involverer nogen udgangs- eller måltekst (Nord 1997: 13), men jeg vil her udelukkende koncentrere mig om, hvad Holz-Mänttäri siger om oversættelse, idet det er den type translational action, som har interesse for dette speciales emne. I sin teori om translational action fokuserer Holz-Mänttäri på, at en oversættelse skal være funktionel set fra modtageren side. Det vil sige, at MT styres af, at den skal tilpasses målsprogskulturen og ikke kun gengive UT ens profil. Det er altså helt i tråd med, hvad Vermeer siger, om at det er skopos, som er afgørende for, hvordan en UT oversættes samt hans pointering af, hvor vigtigt det er, at oversætteren kender MT ens funktion i målkulturen. Holz-Mänttäris teori bygger på begreber fra kommunikationsteori og handlingsteori, og et at formålene med hendes teori var at udforme en model med retningslinier for professionelle oversættere til brug i en række oversættelsessituationer. Inden for translational action theory ses oversættelsen som en formålsstyret menneskelig handling, som fokuserer på oversættelsesprocessen. Holz-Mänttäri beskriver interlingvistisk oversættelse som en kommunikativ proces, der involverer forskellige aktører, som hver spiller en rolle i oversættelsesprocessen. Hun placerer dermed oversættelsen i en sociokulturel kontekst og ser oversættelse som et samarbejde mellem oversætteren og den person eller institution, som iværksætter oversættelsen. Aktørerne i denne proces er henholdsvis igangsætteren ( initiator ), klienten ( the commissioner ), UTproducenten ( the source text producer ), MT-producenten ( the target text producer ), MT-brugeren ( target text user ) og MT-modtageren ( the target text receiver ). Et væsentligt aspekt ved Holz-Mänttäris teori er desuden, at hun understreger vigtigheden af oversætterens arbejde, og at hun betegner oversætteren som værende eksperten i translational action. versætterens rolle er at bestemme, hvad en funktionel adækvat MT vil være for en given oversættelse af en given UT og dermed sikre, at den interkulturelle overførsel (her oversættelse) finder sted på en adækvat måde (Munday 2001: 77-78). Holz-Mänttäri beskæftiger sig udelukkende med professionel oversættelse inden for for eksempel kommunikation mellem virksomheder og ikke litterær oversættelse i modsætning til skoposteorien, som er rettet mod alle former for oversættelse Kritik af skoposteorien Der må nok siges at være bred enighed blandt teoretikere i dag om, at Vermeers skoposteori har spillet en vigtig rolle i udviklingen inden for oversættelsesteori, fordi skoposteorien har placeret oversættelse i et bredere og mindre sprog-orienteret perspektiv end den tidligere lingvistiske og mere formelle tilgang til oversættelse (Schjoldager 2003: 50). Både Holz-Mänttäri og Vermeer har også været medvirkende til at placere oversættelse i en sociokulturel kontekst, hvor oversættelse betragtes som en dynamisk proces. De har været 16

21 med til at sætte fokus på vigtigheden af samarbejdet mellem de forskellige aktører i oversættelsesprocessen samt vigtigheden af, at professionel oversættelse bør udføres af uddannede eksperter, det vil sige professionelle oversættere, og ikke af en hvilken som helst person, som tilfældigvis taler og skriver to forskellige sprog (Ibid.: 50 og Munday 2001: 78). Skoposteorien er dermed blevet rost for sin positive indflydelse på oversættelse som fag, men teorien er samtidig blevet kritiseret på forskellige punkter. Et af de største kritikpunkter tager udgangspunkt i det fokus, skoposteorien lægger på formålet med oversættelsen og skopos som det overordnede kriterium for, hvordan MT en bør udformes. Det som Vermeer kalder detronisering af UT en er af kritikere blevet forstået som, at skopos er det eneste kriterium en oversætter behøver gå ud fra i sit arbejde for at lave en god oversættelse, og at dette kan lede oversættere til at tro, at når bare skopos er opfyldt, så er alt vel (Schjoldager 2003:51). Kritikere tager dermed skoposreglen som udtryk for, at skoposteorien helt ignorerer UT en, og at oversætteren dermed har fuldstændigt frit spil, fordi han/hun ikke skal leve op til noget krav om ækvivalens mellem UT og MT. Nord (1997: ) kommenterer på denne kritik og siger, at detroniseringen af UT en ikke indebærer, at UT en fuldstændig ignoreres, men at UT en ikke længere ses som det eneste element, oversætteren har at rette sig efter. versætteren bør tillige se på mange andre elementer, når han/hun oversætter en tekst. Vermeer (I: Venuti 2004: 234) selv svarer på kritikken ved at forklare, at den beror på en misforståelse af skoposteorien, nemlig at skopos ikke dikterer, hvordan oversætteren skal oversætte en given tekst, og at der ikke findes én korrekt oversættelse, som er bedre end andre løsninger, men at skoposteorien udelukkende dikterer, hvordan oversætteren kan oversætte en given tekst: True translation with an adequate skopos, does not mean that the translator must adapt to the customs and usage of the target culture, only that he can so adapt. This aspect of the skopos theory has been repeatedly misunderstood. [ ] What the skopos theory states is that one must translate, consciously and consistently, in accordance with some principle respecting the target text. The theory does not state what the principle is: this must be decided separately in each specific case. [ ] The skopos theory merely states that the translator should be aware that some goal exists, and that any given goal is only one among many possible ones (Vermeer: I Venuti 2004: 234). Ifølge Vermeer er det dermed fuldt ud muligt at have et skopos, som dikterer at MT en skal gengive UT en ordfor-ord, og at dette er helt legalt ifølge skoposreglerne. Det vil sige, at skoposteorien godt kan diktere ækvivalens mellem UT og MT, men Vermeer siger samtidig, at det blot er et ud af mange mulige skopoi. En mulig fortolkning af dette er, at det ifølge skoposteorien vil være muligt at lave en oversættelse, som helt ignorerer UT en, hvis dette er i overensstemmelse med skopos. Dette kan give de kritikere, som er bange for, at skoposteorien kan resultere i, at oversættere ændrer eller på anden måde er illoyale overfor 17

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser FANTASY-NOVELLEN Aftale mellem forfatter og læser Fantasy-historier foregår helt og delvist i en opfundet verden, som man også kan kalde en sekundær verden. Denne sekundære verden kan have træk, der ligner

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser FANTASY-NOVELLEN Aftale mellem forfatter og læser Fantasy-historier foregår helt og delvist i en opfundet verden, som man også kan kalde en sekundær verden. Denne sekundære verden kan have træk, der ligner

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult)

Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) En redegørelse er en sammenfatning af hovedideerne i en ikke-litterær tekst. Når man skal redegøre, gælder det altså

Læs mere

Sådan bruger du bedst e-mærket

Sådan bruger du bedst e-mærket 1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme... Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere