VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C. Type 2 diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C. Type 2 diabetes"

Transkript

1 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C Type 2 diabetes Udfordringer i forhold til livsstilsændringer Af Stinne C. T. Christensen, & Camilla Gravgaard Schjødt, Hold F12 Vejleder: Anette Kjær Bavnshøj, med betegnelsen: Lektor. Afleveret 8. juni 2015 Antal tegn:

2 Resumé Dette bachelorprojekt, omhandler hvilke udfordringer borgeren med type 2 diabetes oplever. Inspirationen til dette projekt, kommer fra egne erfaringer og oplevelser fra vores tid gennem klinisk praksis og hjemmeplejen, hvor vi har oplevet borgere med dysreguleret type 2 diabetes. Det er derfor i vores interesse, at borgeren og vi som sygeplejersker, udvider forståelsen for hvilke udfordringer type 2 diabetikeren oplever i forhold til livsstilsændringer. Dette har medført følgende problemformulering: Hvilke udfordringer oplever borgeren med type 2 diabetes i forhold til livsstilsændringer? Metoden vi har anvendt, er semistrukturerede interviews, som er blevet analyseret med udgangspunkt fra Kvale & Brinkmanns 7 faser. Projektet er baseret på et hermeneutisk videnskabsteoretisk grundlag. Resultatet viser, at der er 4 overordnede problemstillinger, som type 2 diabetikeren finder udfordrende, hvilket er blevet diskuteret med relevant teori og forskning på området.

3 Abstract This bachelor is about the difficulties a citizen with type 2 diabetes experience. The inspiration for this project come from own experiences and our time through clinical practice and homecare, where we have seen citizens with dysregulated type 2 diabetes. It is therefore in our interest, that the citizen and we as nurses expand our understanding for the challenges which a type 2 diabetic experience regarding lifestyle changes. This has led to the following research question: What type of challenges does the citizen experience with type 2 diabetes regarding lifestyle changes? The method we used is semi-structured interviews, which is analyzed on the basis of Kvale & Brinkmann s 7 stages. The project is based on a hermeneutic scientific theory basis. The result shows that there are four main issues that the type 2 diabetic find challenging, which has been discussed with relevant theory and research.

4 Indhold 1.0 Indledning Problembeskrivelse Diabetes mellitus Senkomplikationer Behandling Samfundsperspektiv Sygeplejerskens perspektiv Patientperspektiv Vores forforståelse Afgrænsning af problemstillingen Problemformulering Formål Metodebeskrivelse Videnskabsteoretiske overvejelser Litteratursøgning Metode Inklusions/eksklusions kriterier Etiske overvejelser Rammer for interviewet Udarbejdelse af interview Tematisering & Design Interviewet Pilot interview Transskribering Analyse Resultater Verifikation Rapportering Metodekritik Forsknings- og teorivalg til diskussionen... 26

5 6.0 Diskussion Aaron Antonovsky Dorothea E. Orem Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag A - Interviewguide Bilag B Transskriberede interviews Bilag C - Meningskondensering Bilag D Tilladelse til dataindsamling

6 1.0 Indledning Inspirationen til dette bachelorprojekt er udsprunget fra egne erfaringer og oplevelser fra vores tid gennem klinisk praksis og hjemmeplejen, hvor vi har oplevet borgere med dysreguleret type 2-diabetes. Vi har her erfaret, at mange borgere med type 2-diabetes (DM2) ikke har haft den fornødne viden om sin diabetes, eller selvom borgerne har viden omkring sin diabetes, så formår de ikke at integrere de anbefalede livsstilsændringer i deres hverdag, således at de forebygger senkomplikationer. Emnet har vi valgt, da vi undrer os over, hvad det kan skyldes at der ses en dysreguleret diabetes hos type 2 diabetikeren, kan det skyldes at den enkelte borger ikke har modtaget tilstrækkelig information, at den givne information ikke blev forstået, eller om den enkelte bevidst eller ubevidst fravælger livsstilsændringerne? Vi anser det som en stor udfordring som kommende sygeplejersker, at skulle motivere type 2-diabetikeren til livsstilsændring. Vi ønsker derfor gennem dette projekt, at undersøge hvilke udfordringer diabetikeren oplever ved livsstilsændringer. 2.0 Problembeskrivelse Der redegøres i de følgende afsnit, for de tanker vi har omkring Diabetes Mellitus type 2, hvor sygdommen beskrives og problematiseres, derefter afgrænses problemstillingen, således der kan udledes en problemformulering. 2.1 Diabetes mellitus På verdensplan findes der ifølge WHO ca. 347 millioner diabetikere (WHO 2014). DM2 anses som en epidemiologisk udfordring globalt, da forekomsten af DM2 er stærkt stigende (Poulsen 2013 p. 231). De hyppigste former for diabetes er type 1 og type 2, begge med forstyrret plasmaglukose, men med forskellig sygdomsætiologi. DM2, kendetegnes ved nedsat insulinresistens og insulinsekretion, sygdommen er i høj grad 1

7 livsstilsrelateret (Poulsen 2013 pp ). Type 2-diabetes er en endokrinologisk sygdom, patogenesen til en type 2-diabetes er insulinresistens og en defekt insulinsekretion, der er opstået pga. et misforhold mellem den mængde kroppen har behov for og den mængde der produceres (Christiansen 2010 pp ). Insulin er det hormon der indgår i kroppens energiomsætning, hvor dets egenskab er at sørge for reguleringen af glukose og lipidmetabolismen. Hvis der sker ændringer af kroppens insulinindhold eller i vævenes følsomhed, har det betydning for effekten af funktionen på mange organer (Lund & Jessen 2011 p. 57). Nogle af de hyppigste symptomer på diabetes er tørst, polyuri, træthed, genital kløe og vægttab. (Christiansen 2010 p. 310). I Danmark var personer pr. 31. december 2012, diagnosticeret med diabetes. Dette svarer til godt 5,7 % af den danske befolkning. Omkring danskere er diagnosticeret med DM2, hvilket udgør ca. 80 % af det samlede antal diabetikere. Der anslås at ca danskere har en uopdaget DM2. Ligeledes skønnes det at danskere har prædiabetes (Diabetesforeningen 2014). Der opdages ca. hvert år til nye tilfælde af diabetes i Danmark. Tallene har gennem de sidste år ligget stabilt. Hos diabetikere har man set en overdødelighed i forhold til resten af den danske befolkning. Denne overdødelighed er dog faldet i de seneste år, da der sker tidligere diagnosticering samt behandlingen er blevet bedre (Sundhedsstyrelsen 2010 pp ). DM2 er en kronisk sygdom, der kræver en vedvarende behandlingsmæssig indsats, dels fra borgeren selv samt sundhedsvæsenets primær og sekundær sektor. DM2 er en sygdom der er langsomt udviklende med årene, man kan derfor være sygdomsfri i lang tid, hvorfor der ofte ses begyndende tegn på sendiabetiske komplikationer allerede ved diagnosetidspunktet (Green & Kyvik 2011 p. 33). 2

8 2.2 Senkomplikationer DM2 er forbundet med en risiko for udvikling af alvorlige senkomplikationer, som igen er forbundet med en belastning for såvel borgeren som for samfundet (Green & Kyvik 2011 p. 39). Diabetiske senkomplikationer inddeles i mikro- og makrovaskulære komplikationer. De makrovaskulære problemer opstår ved skader i de store kar, som kan føre til åreforkalkning, akut myokardie infarkt (AMI), perifer vaskulær sygdom, som kan føre til amputation af arme og ben, apopleksi og myonekrose. DM2 patienten har to til fire gange større risiko for udvikling af hjertesygdom end personer uden diabetes (Hildebrandt, Jensen & Rossing 2011 p. 285). Ved mikrovaskulære komplikationer, opstår der skader i de små blodkar. Dette inkluderer diabetisk retinopati, der kan føre til blindhed, diabetisk neuropati samt diabetisk nefropati, som kan føre til dialysebehandling eller transplantation (Christiansen & Madsbad 2011 p. 192). 2.3 Behandling Ifølge den danske sundhedslov, har alle i Danmark ret til behandling af sin sygdom, i henhold til sundhedsloven paragraf nr. 1 som siger: 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Behandlingen af type 2-diabetes kan være både medicinsk og med livsstilsændringer. Den medicinske behandling, består af insulinindsprøjtninger eller tabletbehandling. Livsstilsændringer vil bestå af vægtreduktion (ved overvægt), kostændringer og motion (Promedicin 2015). Ved diagnosticeringen af diabetes, indgår diabetikeren i et behandlerteam, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde. På hospitalerne består 3

9 behandlerne af læger, sygeplejersker og diætister i gennemgående teams, hvor de har mulighed for at få hjælp fra bl.a. fodterapeuter. Lægernes opgave er, at undersøge patienten og stille diagnosen og hermed også iværksætte og justere behandlingen. Sygeplejerskernes opgave er, at undervise og vejlede i sygdommen, så diabetikeren opnår viden, holdninger og færdigheder, der er nødvendige for håndteringen af diabetes. Diætisternes opgave er, at undervise og vejlede i forhold til kost og ernæring, så diabetikeren får viden og færdigheder til at indtage en hensigtsmæssig kost. Kontakten til teamet vil være livslangt og dermed er det vigtigt at der opbygges et tillidsforhold mellem patienten og behandlerne. Mange diabetikere har også opfølgning og kontrol ved egen praktiserende læge. (Jørgensen 2010 pp ). 2.4 Samfundsperspektiv De mange diabetikere i Danmark, koster det danske samfund dyrt. I dag er tallet på omkring 86 mio. kr. om dagen i sundhedsudgifter, hvilket svarer til en årlig udgift på 31,5 mia. (Diabetestinget 2008). Diabetes er således ikke kun en belastning for den enkelte borger, men også for samfundets økonomi. Forekomsten af overvægt er steget markant indenfor de seneste år. Stigningen ses især hos den yngre befolkningsgruppe. I Danmark er 47 % af den voksne befolkning overvægtige, hvilket vil sige at de har et BMI på 25. Omkring 13 % af den danske befolkning, er svært overvægtig med et BMI på 30 (Sundhedsstyrelsen 2011). Vi undrer os over hvordan det kan være at stigningen bliver større med årene, trods den store fokus på folkesundhed. For vi har jo pligt til at informere om konsekvenserne af den dårlige livsstil og hvordan den overvægtiges fremtid kan komme til at se ud, men mange vælger alligevel at fortsætte deres livsstil på samme måde. Vi undrer os over, hvad det er der gør at patienten ikke tager 4

10 sygeplejerskens råd til sig og ændrer sin livsstil, selvom borgeren kender de eventuelle konsekvenser som i form af fx senkomplikationer? Svær overvægt har nogle konsekvenser, både for personen og samfundet. Det kan resultere i alvorlige følgesygdomme og det kan også give nogle konsekvenser i form af manglende trivsel og social isolation. Derudover belaster svær overvægt også samfundet økonomisk. Der er behov for behandling, både omkring den enkeltes livsstil, samfundets indretning og de normer, der gælder, hvor mennesker færdes (Sundhedsstyrelsen 2003). Det skal dog siges at type 2-diabetes ikke udelukkende er en livsstilssygdom, da de genetiske faktorer også spiller en væsentlig rolle (Johansen & Mose 2013 p. 18). Hvis én forældre har diabetes, er risikoen for at udvikle type 2-diabetes 40 %. Hvis begge forældre har sygdommen bliver risikoen 80 % (Diabetesforeningen 2014). 2.5 Sygeplejerskens perspektiv De sygeplejeetiske retningslinjer, som er vedtaget af Dansk sygeplejeråd på kongres d. 16. maj 2004 er, at sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. Sygeplejersken skal medvirke til, at borgeren modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives skal være tilpasset den enkelte borgers ønsker og behov samt borgerens livssituation og ligeledes skal sygeplejersken arbejde for, at borgeren bevarer sin værdighed og integritet. Inden for ICN s Etiske Kodeks for sygeplejersker, findes der fire grundlæggende ansvarsområder som at: Fremme sundhed, at forebygge sygdom, at genoprette sundhed og at lindre lidelse. Behovet for sygepleje er universelt (Husted 2013 p.31-36). 5

11 Sygeplejersker vil møde flere og flere borgere i praksis med DM2, hvor livsstilen er en væsentlig del af årsagen til, at sygdommen har udviklet sig (Jørgensen 2010 p. 457). Sygeplejersken skal arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i forbindelse med livsstilsændringer og skal informere om vigtigheden af disse livsstilsændringer og vejlede diabetikeren. Det kan give nogle problemer i forhold til at diabetikeren mister lysten og motivationen til at foretage eller opretholde disse ændringer eller have viljen eller styrken til det. Vi undrer os over, hvorfor borgeren ikke altid er motiveret til livsstilsændringer og opretholdelse af ændringerne. Hvilke udfordringer er det de møder i dagligdagen? Hvordan kan man som sygeplejerske opnå en øget forståelse i forhold til borgeren med DM2? Det kan også være et dilemma for sygeplejersken at både skulle udøve omsorg, og medvirke til at beskytte og bevare liv og på samme tid skal respektere borgerens valg. Når sygeplejersken skal behandle borgeren med DM2, er det overordnede mål, at sikre diabetikeren normal livskvalitet og livslængde. For at sygeplejersken skal kunne nå det mål, har hun primært følgende sygeplejemæssige opgaver i diabetesplejen: At støtte diabetikeren til at acceptere sin sygdom At støtte diabetikeren til erkendelse af, at sygdommen er et livsvilkår, der kræver medicinering, ikke for at blive rask, men for ikke at blive alvorligt syg At diabetikeren oplæres i de nødvendige praktiske færdigheder og forstår og accepterer nødvendigheden af dem At sikre, at diabetikeren undervejs opnår forudsætninger til at kunne håndtere sygdommen/behandlingen selv 6

12 At støtte diabetikeren til ændring af livsstil, herunder ændring af kostvaner, motionsvaner og evt. til at holde op med at ryge At støtte diabetikeren i at få god metabolisk kontrol At give et realistisk og udramatisk indblik i senkomplikationerne, samt hvorledes man bedst undgår eller udsætter udvikling af senkomplikationer At støtte de pårørende i at få viden og mulighed for at støtte borgeren. (Jørgensen 2010 p. 458). 2.6 Patientperspektiv DM2 kan give store udfordringer for borgeren, såsom at håndtere egenomsorg samt egen behandling, ændre sine kostvaner, dyrke motion, måle blodglukose og tage sin medicin (Christiansen 2010 pp ). Citat fra patientoplevelser: Det sværeste er nok fastholdelsen. Man tipper lige over og glemmer det. Hvis man havde brækket armen og havde gips på, så kunne du se det. Det kan du ikke med en type 2 er. Jeg føler jo ikke, at jeg er syg, og så glemmer jeg det og tipper over. Jeg synes, det er svært at holde gejsten oppe (Patientoplevelser 2014 p. 15). Der har gennem de senere år, været et øget fokus på de psykosociale faktorer som har betydning for livskvalitet, egenomsorg og reguleringen hos borgeren med DM2 i behandlersystemet (Johansen & Mose 2013 p. 25). Diabetikerens psykosociale tilstand, har nemlig stor betydning for hvordan diabetikeren kan varetage sin egenomsorg. Der er lavet en kvalitativ undersøgelse i 13 lande i Europa, hvor over 5000 diabetikere har deltaget. Undersøgelsen viser bl.a. at der er sammenhæng mellem diabetesregulering og graden af den psykiske og sociale støtte fra familie, venner og kolleger. Diabetikere som føler sig støttet og forstået fra sine omgivelser, har det generelt bedre med sin sygdom og ofte er diabetesreguleringen også meget bedre, sammenlignet med diabetikere som føler sig presset af omgivelserne. (Jørgensen 2010 p. 459). 7

13 Der er en god evidens for, at diabetikeren styrker sin egenomsorgskapacitet ved at modtage struktureret undervisning omkring sin sygdom. For at diabetikeren kan tage vare på sin diabetesregulering i dagligdagen, er det en nødvendig forudsætning, at diabetikeren har en god evne til at varetage sin egenomsorg. Dette medfører at risikoen for såvel akutte som sendiabetiske komplikationer formindskes. For at fremme diabetikerens egenomsorgskapacitet, er det vigtigt at personen modtager viden og færdigheder omkring behandlingen af sygdommen, blodglukosemåling, kost og ernæring, akutte komplikationer og sendiabetiske komplikationer. (Jørgensen 2010 pp ). Men hvilke udfordringer er det at diabetikeren oplever i relation til at håndtere sin diabetes? Vi stiller os undrende overfor, om borgeren med den kroniske sygdom er udsat for stressfaktorer, som umiddelbart kan få borgeren til at fokusere mere på sygdommen, i stedet for at fokusere på sundhed og livsstilsændringer? Hvad er det der gør at diabetikeren ikke følger retningslinjerne så der opnås en velreguleret diabetes? 2.7 Vores forforståelse Vi som sygeplejestuderende, har en forforståelse om diabetes patienter og deres håndtering af sygdommen. Da vi ofte har erfaret, at mange mennesker med DM2, ikke har haft den fornødne viden omkring deres sygdom, kan vi stille os undrende over, om det er generelt at de får for lidt viden og dermed ikke formår at leve efter de anbefalede forskrifter i forhold til kost, rygning, motion og medicinering. Vi har også en idé om, at mange bevidst vælger ikke at følge forskrifterne, trods stor viden. Men hvad er det der gør at de vælger dette? Hvorfor tager de ikke altid sygeplejerskernes råd til sig og ændrer livsstil, trods stor risiko for senkomplikationer? Vi har også en idé om, at de allesammen møder nogle udfordringer i hverdagene, som kan forhindre dem i at imødekomme forskrifterne. Fokuserer de mere på sygdommen, fremfor 8

14 livsstilsændringerne? Hvorfor følger diabetikerne ikke forskrifterne, så der opnås en velreguleret diabetes? 3.0 Afgrænsning af problemstillingen Med baggrund i ovenstående problembeskrivelse, tages der udgangspunkt i problematikken omkring DM2. Der ses en stigning i antallet af borgere med DM2 i Danmark, hvilket skyldes primært usund og inaktiv levevis samt en voksende ældrebefolkning (Sundhedsstyrelsen 2003). Ligeledes har vi gennem vores tid i klinikken og inden for ældreområdet, gentagne gange oplevet borgere med DM2 med dårlig reguleret blodglukose, grundet forkert indtag af kost og inaktivitet, hvilket betyder flere indlæggelser, og som kan have konsekvenser for borgeren samt for samfundet. Man er ikke kun i forhøjet risiko for at få diabetes på grund af dårlig livsstil, men også hvis man er arveligt disponibel. Mange tilfælde af DM2 kunne undgås, hvis de personer som er særlig disponeret, sørger for at spise sundt og er fysisk aktive livet igennem (Johansen & Mose 2013 p. 18). Det er ikke kun samfundet som bliver belastet af diabetikerne, men også personen som har diabetes. Diabetikeren har ofte en dårlig livskvalitet i forbindelse med alle senkomplikationerne og måske også i forbindelse med sin eventuelle overvægt. Derudover er overdødeligheden betydeligt større i forbindelse med DM2. Da antallet af diabetikere og senkomplikationer er stigende, ved vi derfor at den nuværende indsats på området ikke fungerer tilstrækkeligt. Derfor er det i vores interesse at opnå forståelse for, hvad der er for nogle udfordringer diabetikeren oplever i forhold ændre til sundere livsstil. 4.0 Problemformulering Ud fra vores problembeskrivelse og afgrænsning, er vi nået frem til følgende problemformulering: 9

15 Hvilke udfordringer oplever borgeren med type 2 diabetes i forhold til livsstilsændringer? 4.1 Formål At borgeren og vi som sygeplejerske, udvider forståelsen for hvilke udfordringer type 2 diabetikeren oplever i forhold til livsstilsændringer. 5.0 Metodebeskrivelse I de følgende afsnit, vil vi komme ind på videnskabsteoretiske overvejelser, metode, etiske overvejelser og analyse. 5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Den humanvidenskabelig tradition, er kendetegnet ved en fortolkende tilgang til det som der søges viden om. Humanvidenskaben beskæftiger sig med den menneskelige verden og ting som mennesket gør, dette gør humanvidenskaben til genstandsfelt for mennesket, dets kultur og erkendelse (Thisted 2010 p.48). I denne opgave anvendes humanvidenskaben, hvor der tages afsæt i hermeneutikken, da teorien kan anvendes både til tekstforståelse, samt give en forståelse af mennesket tilværelse og adfærd. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005 p. 95). Den tyske filosof Hans-George Gadamer ( ), er grundlægger af den moderne hermeneutik. Tekst fortolkningen er udgangspunktet for hermeneutikken, hvilket er den oprindelige metode for at opnå den rette tolkning af en tekst. Hermeneutikken som metodisk tilgang, bruges i dag ikke kun til fortolkninger af en tekst, men også i forbindelse med at forståelsen af mennesket og menneskelivet i det hele taget, hvilket vil sige at i alle sammenhænge hvor menneskelivet kommer til udtryk (Thisted 2010 p. 57). 10

16 Gadamer mener at for man kan opnå en forståelse, sker dette gennem nøgleord begrebet forforståelse, med dette henvises der til den forståelse som går forud for forforståelsen. Derfor er vores forståelse betinget af vores forforståelse. Vores forforståelse kommer til udtryk igennem vores problembeskrivelse, hvor vores undren går på hvad det er der gør, at der er stigning i antallet af diabetikere? Hvorfor borgeren ikke ændrer livsstil, selvom vedkommende kender konsekvenserne som i form af fx senkomplikationer? Og hvilke udfordringer er det at type 2-diabetikeren oplever i relation til at håndtere sin diabetes? Vi stiller os undrende overfor, om borgeren med den kroniske sygdom er udsat for stressfaktorer, som umiddelbart kan få borgeren til at fokusere mere på sygdommen, i stedet for at fokusere på sundhed og livsstilsændringer? Hvad er det der gør at diabetikeren ikke følger retningslinjerne, så der opnås en velreguleret diabetes? Gadamer mener, at det at kaste en forforståelse ud over verden, for at kunne forstå denne, er noget helt grundlæggende hos mennesket. Udviklingen af forforståelsen sker på baggrund af menneskets tidligere livserfaringer. Gadamer mener at forforståelsen altid er til stede, og at den er derfor er nødvendig for at skabe ny forståelse. Igennem forforståelsen skabes der med fordomme en samlet horisont og på baggrund af forståelseshorisonten og der udvikles en ny forståelse og dermed tages der afsæt i den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel henviser til forståelsens cirkularitet. Ved forståelsens cirkularitet menes der, at det jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår. I et cirkulært forhold er grundtanken, at der er forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis både helhedsforståelsen og delforståelsen inddrages. Dette vil sige, at ved hver 11

17 ny delforståelse, revideres helhedsforståelsen. Inden mødet med informanterne, har vi som sygeplejestuderende en forforståelse, men idet vi møder informanterne, giver de et indblik i deres livsverden og derigennem opnås en viden, der ikke var tilstede før interviewet. I den forbindelse, er vi nødt til at være imødekommende og lydhør overfor de ting de fortæller og på den måde, nå til en delforståelse og senere en helhedsforståelse, og derved sker der en horisontsammensmeltning, som er skabt på en fælles forståelse (Birkler 2005 p.98). 5.2 Litteratursøgning Vi har søgt litteratur i databaserne: Pubmed, Cinahl, Tripdatabase og i SweMed+. Til søgningen har vi brugt disse søgeord: Diabetes, diabetes type 2, diabetes mellitus, behavior, self-care, challenge, experience, maintaining lifestyle, coping strategies og cop*. Vi har kombineret søgeordene på forskellige måder og anvendt AND og OR. Vi har søgt artikler inden for en tidsgrænse på 10 år og søgt med sproglige begrænsninger på: Dansk, engelsk, norsk og svensk. Derefter blev abstract gennemgået. Heraf blev der fundet to forskningsartikler som vi fandt brugbare, til at belyse vores emne, i databaserne; Pubmed og Cinahl. Begge artikler er peer reviewed. Pubmed: Vi søgte på Diabetes type 2 AND maintaining lifestyle, hvilket gav 2 resultater, hvor vi fandt forskningsartikel nr. 2 brugbar. Artiklen vi fandt var: Making and Maintaining Lifestyle Changes after Participating in Group Based Type 2 Diabetes Self- Management Educations: A Qualitative Study (Rise et al. 2013). Cinahl: Vi søgte på Diabetes AND coping strategies AND self-care, hvilket gav 29 resultater, hvor vi fandt forskningsartikel nr. 6 brugbar. Artiklen vi fandt var: Self-care coping strategies in people with diabetes: a qualitative exploratory study (Collins et al. 2009). 12

18 Forskningsartiklen: Making and Maintaining Lifestyle Changes after Participating in Group Based Type 2 Diabetes Self- Management Educations: A Qualitative Study (Rise et al. 2013), er et kvalitativt semistruktureret interview fra PLoS ONE fra Artiklen omhandler hvordan patienter i Norge takler livsstilsændringer efter de har opnået en større viden. Forskningsartiklen: Self-care coping strategies in people with diabetes: a qualitative exploratory study (Collins et al. 2009), er et kvalitativt studie fra BioMed Central fra 2009 i Irland. Studiet omhandler en undersøgelse af patienters opfattelser af deres egenomsorg i forbindelse med deres diabetes. Her er der fokus på deres egenomsorg og deres mestringsstrategier i forhold til valg af kost og motion. Derefter søgte vi efter en dansk forskningsartikel inde på som var relateret til vores emne. Vi trykkede på undersøgelser oppe i bjælken og brugte søgefeltet til at søge på diabetes type 2. Dette gav 20 resultater, og dermed fandt vi vores artikel Udfordringer for patienter med type 2-diabetes (Patientoplevelser 2014), som lå nummer 3 på listen. 5.3 Metode Projektets problemformulering, bliver besvaret ved hjælp af den kvalitative metode. Gennem interview, får vi som interviewer adgang til menneskets livsverden til at høre om deres oplevelser af forskellige fænomener. Det udførte semistrukturerede interview, åbner flest muligheder i forhold til ændringer undervejs. Det semistrukturerede interview er et interview, som udføres på baggrund af en eksisterende basisskabelon for interviewet. Det vil sige, at man på forhånd har lavet nogle spørgsmål eller ridset nogle emner op, som man ønsker at spørge ind til. Denne er dog kun en foreløbig 13

19 interviewguide, som man til enhver tid kan ændre i. Dette er på baggrund af tanken om, at der i dialogen med den interviewede kan komme ting, som der er behov for at spørge uddybende ind til og derigennem opnå større viden om emnet (Brinkmann & Tanggaard 2015 p. 38). Ligeledes lægger det semistrukturerede interview op til en fortolkning af de beskrevne fænomener, hvilket giver mulighed for at opnå indsigt og ny viden på området (Brinkmann & Tanggaard 2015 p. 29). Valget af det semistrukturerede interview giver intervieweren udfordringer, idet det fordrer, at man som interviewer kan forstå at holde samtalen på sporet, og udnytte den mulighed man har for at spørge uddybende ind til udsagnene (Brinkmann & Tanggaard 2015 p. 30). Vi har foretaget seks semistrukturerede interviews, som alle var borgere med DM2. I interviewene deltager 3 mænd og 3 kvinder i alderen år. Vi havde etableret kontakten, ved at kontakte sundhedshuset i Randers og diabetesforeningens lokalforeninger i henholdsvis Randers, Favrskov og Århus, kontaktoplysningerne til diabetesforeningens lokalforeninger var formidlet af diabetesforeningen. Deltagerne er tilfældigt udvalgt, fordelingen af mænd og kvinder er lige. Nogle havde haft diagnosen i en årrække, mens andre var nydiagnosticeret inden for det sidste år. Alle interviews er blevet optaget og transskriberet ordret, med respekt for anonymiteten (se bilag B). Interviewene tager afsæt i problemstillingen om hvordan det er at leve med DM2 og om borgeren oplever nogle udfordringer i forhold til eventuelle livsstilsændringer Inklusions/eksklusions kriterier Inklusionskriterier: Mænd og kvinder. Mellem 50 og 70 år. Diagnosticeret med type 2 diabetes i mindst 6 måneder. Følges ved egen læge eller hospital 14

20 Habil jf. de sygeplejeetiske retningslinjer for forskning i Norden. Eksklusionskriterier: Psykiske lidelser. Hvis man ikke kan læse og forstå dansk. 5.4 Etiske overvejelser Vores etiske overvejelser, har hovedsageligt omhandlet overholdelsen af vores tavshedspligt og interviewpersoners anonymitet. Som studerende er vi omfattet af Forvaltningslovens 27 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22/04/2014 om tavshedspligt. De anonymiserede patientoplysninger, betragtes som anonyme helbreds- og behandlingsdata. På den måde kan oplysninger anvendes i opgaven, uden at tavshedspligten krænkes (Retsinformationen 2012). Interviewpersonen blev informeret mundtligt, med hensyn til formålet og udførelsen af interviewet. Inden interviewets begyndelse, blev der endnu engang redegjort for formålet samt verificeret, at personen var indforstået med baggrunden for interviewet. Under interviewet blev der anvendt diktafon, med mundtlig accept fra interviewpersonen. Endvidere blev der givet garanti om, at optagelserne ville blive forsvarligt opbevaret, samt at uddrag fra interviewet vil blive forsvarligt anonymiseret. Interviewpersonen er desuden informeret om, at vedkommende til enhver tid kunne trække sig eller undlade at besvare et spørgsmål, uden at dette ville få konsekvenser. De transskriberede interviews er vedlagt i opgaven som bilag. Vi har gjort os etiske overvejelser i forhold til informanterne og det indsamlede materiale. For sygeplejersker gælder de sygeplejeetiske retningslinjer (Sygeplejersken 2014) og de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden (Sykepleien 2004 pp. 5-8), så forskningen kan udføres på etisk forsvarlig måde. 15

21 Det indsamlede materiale er i form af 6 interviews, informanterne deltager frivilligt, der er indhentet samtykke fra informanterne. Indsamlingen af empirisk data er i overensstemmelse med gældende juridiske retningslinjer, der er gældende for indsamling af følsomme personoplysninger til brug i opgaver og projekter, for VIA University College Randers (Via University College 2014). Interviewene transskriberes og behandles med stor respekt og værdighed for informanterne. 5.5 Rammer for interviewet Under selve interviewene, var begge forfattere af projektet til stede. Den ene interviewede, mens den anden var observatør. Vi var bevidste om, at der kunne ske en magtforskydning under interviewet, da der sad to studerende overfor én interviewperson. Alligevel valgte vi begge at være til stede, da observatøren kunne hjælpe til med at sikre, at få uddybet de svar som interviewpersonen gav. Ligeledes fik observatøren mulighed for, at observere informantens verbale og nonverbale kommunikation under interviewet. Den nonverbale kommunikation er ifølge Eide og Eide, et lige så vigtigt element som den verbale del. Den nonverbale kommunikation består i kropssproget, øjenkontakten, ansigtsudtryk berøring og stilhed. Via den nonverbale fremtræden, understøttes den verbale kommunikation og herved skabes der kongruens, der får informanten til at fremstå mere troværdig (Eide & Eide 2007 pp ). 5.6 Udarbejdelse af interview I denne opgave, er der taget udgangspunkt i Kvale & Brinkmanns 7 faser med henblik på, at udarbejde en målrettet interviewguide, samt at få en optimal bearbejdelse af interviewene i analysen. De syv faser af en 16

22 interviewundersøgelse består af: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale & Brinkmann 2015 p. 154) Tematisering & Design Interviewspørgsmål opdeles som tematiseringer, for at sikre validiteten i de kvalitative interviews. Hvilket vil sige, at på baggrund af den teoretiske analyse inden for området DM2, inddeles spørgsmålene i grupper med forsknings- og interviewspørgsmål. Interviewspørgsmålene er endvidere inddelt i underspørgsmål. Interviewspørgsmålene er lavet for, at uddybe de brede forskningsspørgsmål. Ifølge Kvale & Tanggaard, er årsagen til opdelingen, at et godt forskningsspørgsmål ikke fungerer som et interviewspørgsmål, da interview bør være mere mundrette, ligefremme og livsverdensnære (Tanggaard & Brinkmann 2015 p.40). Ved at have disse overordnede forsknings- og interviewspørgsmål, vil man kunne lede interviewet i den retning som der ønskes, men der vil stadig være frihed til, at forfølge temaerne, som interviewpersonen bringer op, uden at strukturen i interviewet ødelægges. Herved opnås validiteten, det vil sige sandheden og korrektheden, da interviewpersonen får mulighed for at udfolde den viden, som vedkommende har inden for området DM2, uden at blive begrænset af forforståelsen af emnet. Dette er ifølge Tanggaard & Brinkmann styrken i det kvalitative interview (Tanggaard & Brinkmann 2015 pp ). Interviewguiden (se bilag A) er opdelt i 10 emner: Det første emne er interviewpersonens baggrund, hvor der ønskes at klarlægge noget om informantens baggrund, informanten fortæller om sig selv. Eksempel på spørgsmål: hvor lang tid har du haft diabetes? Hvordan vurderer du dit helbred? Andet emne er hvordan borgeren oplever sin DM2. Heri ligger, hvordan informanten oplevede at få diagnosen DM2, om dette 17

23 påvirkede og hvor meget det fylder i den enkelte persons hverdag. Eksempel på spørgsmål: Hvordan oplevede du at få diabetes diagnosen? Næste punkt er hvilke oplevelser og erfaringer har borgeren med et fysisk aktivt liv? Hvad har betydning for fastholdelsen af fysisk aktivitet, her ønsker vi at klarlægge hvad den enkelte forstår ved fysisk aktivitet, samt fortælle om sit liv med fysisk aktivitet, eller manglende fysisk aktivitet. Eksempel på spørgsmål: Hvad forstår du ved fysisk aktivitet? - Kan du beskrive dit liv med fysisk aktivitet? Hertil er underspørgsmålene: Hvorfor er du ikke fysisk aktiv i dag? Hvorfor er du fysisk aktiv i dag? Hvad motiverer dig til at være fysisk aktiv? Næste punkt er hvilke oplevelser og erfaringer har borgeren med kosten, da vi ønsker at forstå hvad den enkelte forstår ved diabeteskost, om vedkommende følger de officielle kostråd og hvordan kosten var før diagnosen DM2. Eksempel på spørgsmål: Hvad forstår du ved diabeteskost? Fordele? Ulemper? Tænker du meget over, hvad du spiser? Herefter kommer emnet omkring fastholdelsen af diabeteskosten, herigennem vil vi gerne opnå viden om der er noget der har gjort det svært at fastholde diabeteskosten/livsstilsændringerne. Eksempel på spørgsmål: Er der noget, der har gjort det svært at fastholde diabeteskosten/livsstilsændringerne/sund kost? Dette leder til næste emne, hvilke oplevelser har borgeren med rygning? Formålet er at opnå indsigt i, om informanten er ryger eller tidligere ryger og hvordan dette kan have påvirket DM2. Eksempel på spørgsmål: Hvordan med rygning? Er du ryger? Tidligere ryger? Næste punkt omhandler hvilke oplevelser informanten har med lægen eller hospitalet. Her er det lægens og sygeplejerskens 18

24 praktiske erfaringer i klinikken, og hvilken behandling der gives til borgeren, samt hvor ofte de konsulterer lægen. Heri også borgerens egen opfattelse af, hvad der kunne være relevant af behandling. Det vil sige, at vi har fået et overblik over lægens og sygeplejerskens arbejde samt fordele og ulemper. Dette tema handler om, om borgeren har fået nogle kompetencer fra lægen/hospitalet, om den enkelte har fået nogle konkrete redskaber, den enkelte kan bruge i hverdagen og om den enkelte føler sig klædt på til at klare udfordringerne i forhold til DM2. Eksempel på spørgsmål: Gav lægen/hospitalet dig nogle redskaber? Er der noget du kunne have ønsket var anderledes? Dette går til det næste spørgsmål, om hvilken oplevelse borgeren har af behandlingen, om den enkelte følger sin behandling og hvilken type medicin borgeren får. Sidste tema er hvordan borgeren identificerer sig som diabetiker, om den enkelte fortæller han har diabetes og om den enkelte til tider glemmer det. Eksempel på spørgsmål: Bliver du fulgt hos egen læge eller på hospitalet med din DM2? Hvor ofte bliver du undersøgt hos en lægen/hospital? Fordele? Ulemper? Interviewet Der afsættes to timer til interviewet. Det foregår hjemme hos informanten selv, så der er fri for forstyrrelser, og hvor der ikke er risiko for at blive overhørt. Vi har med i vores overvejelser, at der er mulighed for, at pårørende er til stede. Interviewpersonerne bliver informeret om deres anonymitet, vores tavshedspligt, deltagervilkår, rammer, samt hvad interviewets formål er, der indhentes skriftlig tilladelse. Herudover indhentes der mundtlig 19

25 tilladelse til anvendelse af diktafon, så samtalen kan blive mere flydende og uforstyrret, samt bære præg af aktiv lytning (Kvale 1997 p. 162) Pilot interview For at validere interviewguiden, pilot testede vi vores interview på 1 person. Kvale beskriver at det vil skærpe interviewerens evne til at skabe trygge og stimulerende interaktioner, ved at gennemføre pilotinterview før det egentlige projekt interview (Kvale 1997 p. 151). Pilot interviewet viste, at testpersonen generelt havde en god forståelse af spørgsmålene, testpersonen pointerede at spørgsmålene var meget ligetil, og de var skrevet i et letforståeligt sprog og de var nemme at besvare. På baggrund af pilot interviewet, valgte vi ikke at der skulle foretages ændringer af spørgsmålene Transskribering Interviewet blev optaget på diktafon og transskriberet inden for de to efterfølgende dage. Ifølge Brinkmann & Tanggaard, er det en god ide at transskribere relativt kort tid efter interviewet, så man nogenlunde kan huske hvad der blev sagt. Informanternes navne blev anonymiseret og desuden blev informanternes arbejdsplads anonymiseret. Navnene på informanternes konsultationssygeplejerske og læge, blev nævnt som sygeplejersken og lægen. Vi valgte at anonymisere informanterne, lægen og sygeplejersken, og bynavne i det transskriberede materiale, i henhold til vores etiske overvejelser jf. anonymisering. Ifølge Kvale & Brinkmann, skal man så vidt muligt få nedskrevet alt optaget tale (Kvale & Brinkmann 2015 p. 239). Det betyder, at vi har transskriberet interviewene ordret, ord for ord, med bevarelse af hyppige gentagelser og pauseord som øh er medtaget. Efter transskriptionen, blev der foretaget en fornyet gennemlytning af optagelserne, for at sikre at der ikke var sket fejlfortolkninger eller fejlhøring (Kvale & Brinkmann 2015 p. 243). 20

26 5.6.5 Analyse Vi har valgt at anvende Kvale & Brinkmanns meningskondensering, for derefter at kunne udlede temaer til besvarelsen af problemformuleringen; Hvilke udfordringer oplever borgeren med type 2 diabetes i forhold til livsstilsændringer? Med meningskondensering menes der, ifølge Kvale & Brinkmann, at de interviewedes udtrykte meninger trækkes sammen til kortere formuleringer. Hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres herefter til få ord. Meningskondensering medfører således at lange interview tekster reduceres til kortere, mere koncise formuleringer (Kvale & Brinkmann 2015 p. 269). Meningskondensering er valgt, da den præcist forklarer den proces vi skal igennem i vores teoretiske fortolkning, for ikke at meningsfordreje interviewet. Dette er med til at sikre, at vi kommer frem til den rette mening af hvad interviewpersonerne udtrykker (Kvale & Brinkmann 2015 p. 269). Analysen af et interview, omfatter ifl. Kvale og Brinkmann 5 trin: Gennemlæsning, naturlige meningsenheder, udsagnene tematiseres, spørgsmål til meningsenhederne og deskript udsagn (Kvale & Brinkmann 2015 pp ). Ved første trin, læste vi interviewene igennem for at få en fornemmelse af interviewets helhed. Ved andet trin, udvalgte vi nogle originale citater, som de udtrykkes af informanterne. Eksempel på naturlig meningsenhed: Jeg blev ringet op af lægen, klokken 8 om morgenen, for cirka et år siden og sagde, at jeg havde fået diabetes, og at det var taget i opstarten, så det vil sige at jeg kun har haft det i cirka 3 måneder, da de fandt ud af det. Men det er simpelthen som om, at den ikke er gået ind, altså som om at jeg slet ikke har fattet det, at det er rigtigt. Så det er sådan langsomt gået op for mig faktisk. Men det er lidt af et chok. Og så tror man jo bare at hvis man bare lige spiser sådan og sådan og så lige motionerer, jamen så kommer man ud af det og så kan man 21

27 lige tabe sig, men sådan hænger det ikke helt sammen alligevel, så det er ikke rart. (Semistruktureret interview 4). Den naturlige meningsenhed indsættes under den naturlige enhed i analysen. Ved tredje trin, har vi omformuleret det tema der dominerer den naturlige meningsenhed, i det originale citat fra informanten, så enkelt som muligt, og som vi forstår det: Eksempel på centralt tema: Var et chok at få diagnosen, er langsomt gået op for hende. De centrale temaer er farvekodet i forskellige farver: Gul, blå, Lilla, Grøn, Grå (grå er ikke kategoriseret temaer). Ved fjerde trin, stillede vi spørgsmål til de farvekodede meningsenheder ud fra opgavens problemformulering; Hvilke udfordringer oplever borgeren med type 2 diabetes i forhold til livsstilsændringer? I femte trin, sammenlignede vi de centrale temaer der gik igen, og deraf blev det samlede interview bundet sammen til et deskriptivt udsagn, heraf kom vi frem til 4 centrale temaer. (Se bilag C) Resultater Ud fra meningskondenseringen, er vi kommet frem til følgende resultater, disse 4 temaer: 1. Forskrækkelse/chok at få diagnosen. (Gul farvekodning) 22

28 2. Føler et ansvar overfor sig selv og familien. (Lilla farvekodning) 3. Have nogen at snakke med omkring sygdommen/nogle at dyrke motion med. (Blå farvekodning) 4. Glemmer diabetes ved festlige lejligheder og om lørdagen når slikket kommer på bordet (at føle sig som et normalt menneske). (Grøn farvekodning). Disse temaer er valgt på baggrund af, at 6 informanter har udtrykt deres holdninger og meninger til de spørgsmål, der er blevet stillet under interviewet Verifikation Verifikation består af, at fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interview resultaterne. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultater er, og validitet vil sige om en interview undersøgelse, undersøger det den har til formål at undersøge (Kvale & Brinkmann 2015 pp ). På baggrund at dette, finder vi vores undersøgelse valid, da svarene fra informanterne giver os svar på vores problemformulering. Reliabiliteten anser vi, som repræsentativt, da vi har interviewet 6 diabetikere og ved en reproduktion af en anden forsker, vil svaret være det samme. Vi mener at undersøgelsen er generaliserbar, da vi har fået udsagn, opfattelser og overvejelser fra 6 informanter og dermed kan vi udlede en generel forståelse Rapportering Rapporteringen af vores interviewundersøgelser, opfattes som en social konstruktion, hvor vi har udvalgt og fortolket materialet til et læseværdigt produkt (Kvale & Brinkmann 2015 p. 339). Denne rapportering, er foregået i sammenhæng med de 23

29 videnskabelige kriterier og undersøgelsens etiske aspekter, hvor vi har udvalgt, bearbejdet og fortolket på interviewet og derefter anvendt det i diskussionen. Der er vedlagt transskribering af interviewene i bilagene, så det bearbejdede materiale kan ses renskrevet, hvilket giver en gennemsigtighed i vores bearbejdning. For et læseværdigt produkt, er de transskriberede interviews sendt til de informanter, der havde interesse. Vi har ingen tilbagemeldinger fået omkring tilføjelser eller rettelser. 5.7 Metodekritik I dette afsnit vil vi forholde os kritisk i forhold til den anvendte metode. Dette vil vi gøre ved, at vurdere metoden ud fra pålidelighed og troværdighed, og dermed kritisk kvalitetsvurdere den. Et forskningsprojekt må tilrettelægges, så den indsamlede empiri er både pålidelig og troværdig. Troværdighed siger noget om gyldighed og om hvor sikkert man måler det, der skal måles. Hvor pålidelighed er et spørgsmål om, hvor pålideligt man måler det, der faktisk måles. (Thisted 2011 p. 141). Vi anser empirien i opgaven som troværdig, i det vi har foretaget 6 interviews, og informanterne begyndte at gentage problemstillingerne, som også var blevet sagt i de forrige interviews, dermed fik vi opnået datamætning. Indenfor den kvalitative undersøgelse er der ofte færre informanter, derfor er det vigtigt at finde få personer med forskellige erfaringer, som dermed kan give en grundig beskrivelse af fænomenet, på den måde opnås informationsmættende beskrivelser af DM2. På den måde opnås et godt udgangspunkt, for at besvare problemformuleringen. (Henricson & Billhult 2014 p. 135). Vi har foretaget semistrukturerede interviews, hvilket vil sige, at alle 6 deltagere har fået samme interviewspørgsmål, men da interviews er subjektive, vil resultaterne aldrig blive helt ens. Pålideligheden kan aldrig blive 100 %, da resultaterne fra interviews, nok aldrig vil blive helt de 24

30 samme, da deltagerne er forskellige og har forskellige oplevelser, synspunkter og holdninger til de samme ting, men den vil højnes idet at informanterne begynder at sige de samme ting. Da deltagerne kommer fra forskellige kommuner, vil dette gøre at deltagerne kan have forskellige følelser af begribelighed i forhold til fx fysisk aktivitet, da træningsmulighederne/tilbuddene er forskellig fra kommune til kommune. Når der anvendes interviews, kan der også være tale om bias - fejlkilder. Der kan opstå fejlkilder i forhold til om deltagerne har talt sandt under interviewene, hvilket kan medføre at troværdigheden kan blive lav. Der kan også være fejlkilder i forbindelse med, at vi sad ude ved informanten da vi skulle interviewe, da der kunne komme støj fra omgivelserne. Fx sad vi et sted, hvor døren var åben og der kom noget støj udefra. En fejlkilde er også, at informanten nogle gange snakkede meget lavt, hvilket gjorde at det var svært at transskribere interviewet bagefter. Ved indsamling af informanter, var det svært at få nogle til at stille op til vores interviews, her kunne vi overveje at have valgt en anden målgruppe eller udvidet den, så der var flere som ville stille op. En fejlkilde i vores interviews, er at vi har fået en gruppe med en meget god egenomsorg, hvilket formindsker de udfordringer de måtte have. (Thisted 2011 pp ). Vi startede ud med et pilotinterview, hvor vi forhørte os om spørgsmålene var relevante, hvilket var med positiv respons. Dette gjorde at vi kunne gennemføre de resterende interviews, med de samme interviewspørgsmål. Vi antager, at den valgte metode har besvaret problemformuleringen, da vi har fået et indblik hvilke udfordringer informanter oplever ved livsstilsændringer. 25

31 5.8 Forsknings- og teorivalg til diskussionen Til diskussionen af temaerne, har vi valgt at inddrage teoretikerne; Aaron Antonovsky og Dorothea E. Orem, og vi inddrager også forskningsartiklerne; Making and Maintaining Lifestyle Changes after Participating in Group Based Type 2 Diabetes Self- Management Educations: A Qualitative Study (Rise et al. 2013) og Self-care coping strategies in people with diabetes: a qualitative exploratory study (Collins et al. 2009). Aaron Antonovsky ( ), var professor i medicinsk sociologi, ved det sundhedsvidenskabelige Fakuelt. Antonovsky er oprindelig født i Brooklyn. Han emigrerede til Israel i 1960 (Antonovsky 2000 p. 9). Antonovsky s teori om oplevelse og sammenhæng (OAS) er fra hans egne studier samt andres undersøgelser. Dorothea E. Orem ( ) blev uddannet sygeplejerske i 1930 fra Providence Hospital School of Nursing, Washington og hun tog senere en bachelor- og mastergrad i sygeplejevidenskab. I 1971, udgav Orem sin bog der omhandler egenomsorg: Nursing: Concepts of Practice og har senere gennem årene uddybet teorien med yderligere udgaver. Orems teori har haft stor betydning for sygeplejetænkningen og den anvendes i stor udstrækning i Norden, Storbritannien og flere andre lande. (Orem 2001 pp ). Derudover er Orems teori nært beslægtet med Virginia Hendersons. Orem opfatter på samme måde som Henderson, at sygepleje er en erstatning for sundhedsrelaterede handlinger i situationer, hvor patienten ikke er i stand til selv at foretage disse. Og at sygeplejens mål er at hjælpe patienten til størst mulig uafhængighed i disse aktiviteter. Derudover har Orem videreudviklet ideerne om, hvilke aktiviteter der er nødvendige for at fremme funktion og sundhed og påpeget hvilke problemer der kan opstå i forbindelse med disse aktiviteter. (Kirkevold 2006 pp ). 26

32 6.0 Diskussion I diskussion, diskuteres temaerne (resultatet) med teoretikerne og forskningsartiklerne. Der startes med at diskutere temaerne og forskningsartiklerne med Aaron Antonovsky og derefter med Dorothea E. Orem. 6.1 Aaron Antonovsky Ifølge Antonovsky vil alle mennesker blive udsat for sygdom i livet, som informanterne med DM2, hvor man hele tiden skal tænke over livsstilen og de ændringer der må forekomme i forhold til motion og kost. Der er det vigtigt at fokusere på hvilke ressourcer den enkelte har for at opnå sundhed og ikke det der gør en syg. Det at have en sygdom er ifølge Antonovsky en stressor. Stressorer behøver ikke nødvendigvis at være en risikofaktor i livet, som der skal bekæmpes for at være en del af livet, stressorer kan ses som en del af det at mestre livet. (Antonovsky 2000 pp ). Ifølge Antonovsky er menneskets liv fyldt med stimuli fra den indre og ydre verden som er kilde til stressorer, dette har mennesket ikke nogen tilpasningsstrategier til eller svar på, men det er alligevel noget som man må forholde sig til (Antonovsky 2000 p.146). Antonovsky taler om tre typer af stressfaktorer, den kroniske stressfaktorer, de stressede livsbegivenheder og dagligdagens irritationsmomenter. Grænsen mellem stressfaktorerne er svære at klarlægge (Antonovsky 2000 p. 47). Ifølge Antonovsky kan den kroniske stressfaktor beskrives som et vilkår, der altid vil være til stede i menneskets liv, hvilket vil sige det er permanent og en kontinuerlig livssituation, som er f.eks. ens personlighed, kultur, temperament, den sociale rolle (Antonovsky 2000 pp ). Hos informanten, som har en kronisk sygdom som DM2, vil han/hun stille udfordringer i forhold til sin livsstil hele tiden, hvilket vi 27

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes University College Nordjylland Lotte Staal Jessen Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Liana Lepp Rasmussen Hold: s06s Dennis Møller Andersen 7. semester Pia Buus Pinstrup Bachelorprojekt Dato: 6/1-2010 Vejleder:

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Opgave skrivere: Betina Grønnegaard Nielsen & Ellen Nyiranzabahimana Holdnr: SSF11 Modul : 14 Opgavens art: Ekstern teoretisk prøve - Bachelorprojekt Afleverings mdr./år: 06/2014 Samlet antal tegn, inkl.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard Forord Fælles En stor tak til det hospice, der indvilligede i at være en del af vores projekt og satte os i kontakt med pårørende til afdøde terminale cancerpatienter. Derudover skal der også lyde en stor

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Motivation og type 2 diabetes. Motivation and type 2 diabetes

Motivation og type 2 diabetes. Motivation and type 2 diabetes Motivation og type 2 diabetes Motivation and type 2 diabetes Opgaveløser: Josefine Madsen Studienummer: 675342 Hold: F2012 T1, modul 14 Professionshøjskolen Metropol - Institut for Sygepleje Type: Bachelorprojekt

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Bachelorprojekt. Unge med type 1 diabetes og deres udfordringer - Teenagers challenges with diabetes type 1

Bachelorprojekt. Unge med type 1 diabetes og deres udfordringer - Teenagers challenges with diabetes type 1 Bachelorprojekt Unge med type 1 diabetes og deres udfordringer - Teenagers challenges with diabetes type 1 Navn: Gustaf Hagström Studie nr. 681340 Klasse: F2011B Vejleder: Gitte Rom Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Knæ- og hofte ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Bachelorprojekt - Modul 14. Institut for sygepleje - Professionshøjskolen Metropol

Bachelorprojekt - Modul 14. Institut for sygepleje - Professionshøjskolen Metropol Bachelorprojekt - Modul 14 Institut for sygepleje - Professionshøjskolen Metropol Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever sygeplejersker patienter med KOL har i forhold til at forebygge genindlæggelser?

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW?

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? En kvalitativ undersøgelse af brugen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren Jeanette Lund Andersen Camilla Christina Hansen SV2011D 7. semester modul 14

Læs mere