BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS
|
|
- Karen Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS December 2015
2 Indhold 1. FORMÅL MED PLANEN Definition af præhospital indsats Sammenhæng til øvrige planer Akut Medicinsk Koordination Begreber anvendt i denne plan Risiko- og sårbarhedsvurdering Udarbejdelse og tilblivelse af planen samt godkendelsesprocedure 5 SIDE 2. KRISESTYRING Beredskabstrin, krisestyring Nøglepersoner Støttefunktioner for chefvagt eller kriseledelse Støttefunktioner, kriseledelse Situationsbillede Informationshåndtering Ekstern krisekommunikation 6 3. ORGANISATION AMK-Vagtcentralen Befordringsservice 8 4. BEMANDING OG MATERIEL/UDSTYR Oversigt over præhospitale opgaver Basisberedskab (se kort over placering i bilag 1) Avancerede præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 2) Supplerende præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 3) Siddende patientbefordring Opskalering Nedbrud/mangel på præhospitale ressourcer 11 2 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
3 SIDE Opskalering på tværs af delområderne (se kort over delområder i bilag 4) Prioritering af præhospitale opgaver Tilvejebringelse af præhospitale ressourcer fra øvrige regioner PRÆHOSPITALE PROCEDURER, AKUTOMRÅDET Præhospital behandling CBRNE-procedurer, præhospitalt Visitation og fordeling af patienter Overdragelse af patienten Større hændelser, skadestedshåndtering VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCER KVALITETSSIKRING Surveys og audits Evaluering Revidering af Plan for præhospital indsats Versionsstyring 15 BILAG 1: Placering af præhospitalt basisberedskab 16 BILAG 2: Placering af avancerede præhospitale ressourcer 17 BILAG 3: Placering af supplerende præhospitale ressourcer 18 BILAG 4: Delområder 19 BILAG 5: Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser 20 BILAG 6: Emner inden for præhospital visitation og disponering 21 BILAG 7: Præhospital kæde 22 BILAG 8: Operativ konsekvensanalyse, præhospital indsats 24 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 3
4 1. FORMÅL MED PLANEN Denne plan har som formål at skabe overblik over funktioner samt beslutnings- og kommandoveje, så der ved store ulykker og katastrofer kan ske en fleksibel opskalering af den præhospitale indsats. Der er i denne plan således udelukkende tale om en beskrivelse af eksisterende forhold med fokus på sikker drift i tilfælde af hændelser, der lægger et ekstraordinært pres på præhospitale ressourcer, dvs. nødvendig opskalering af præhospitale akutfunktioner i en beredskabssituation samt nødvendig samtidig nedprioritering af planlagte opgaver. 1.1 Definition af præhospital indsats Præhospital indsats defineres som indsatsen fra en ulykke eller akut opstået sygdom sker til patienten overdrages til behandling på sygehuset. Region Sjællands præhospitale indsats er inddelt i følgende kategorier: 1. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer 2. Basisberedskabet, det vil sige ambulancetjenesten (liggende patienttransport) 3. Avancerede præhospitale ressourcer, herunder akutlægehelikopter, akutlægebil, akutbiler og paramedicinerbemandede ambulancer 4. Supplerende præhospitale ressourcer, som er akuthjælperne og de kommunale nødbehandlerenheder 5. Siddende patientbefordring, såvel akut som planlagt. For specificering af kategorierne henvises til afsnit 4.1 Oversigt over præhospitale opgaver. I Region Sjælland styres den præhospitale indsats fra Præhospitalt Center, lige fra visitation af præhospitale ressourcer til overvågning af kvaliteten af de præhospitale ydelser. 1.2 Sammenhæng til øvrige planer Den præhospitale indsatsplan er bilag til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan på linje med sygehusberedskabsplanen Akut Medicinsk Koordination AMK-Vagtcentralen, der visiterer og disponerer præhospitale ressourcer, har i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet ansvaret for Akut Medicinsk Koordination (se afsnit Begreber anvendt i denne plan). Formålet er, at udnytte behandlingsressourcerne optimalt og at have et overblik over sektor sundheds indsats. Det betyder, at personale fra AMK-Vagtcentralen overgår til koordineringsfunktioner for regionens samlede indsats ved aktivering af sundhedsberedskabet, jf. gældende action cards med fokus på opgaver ved aktiveret sundhedsberedskab. Koordineringsfunktionen er beskrevet i en selvstændig plan, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Plan for præhospital indsats beskriver således udelukkende de præhospitale opgaver Begreber anvendt i denne plan AMK: Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), i Region Sjælland omtalt som Akut Medicinsk Koordination, er en tværgående koordinationsfunktion for hele Region Sjællands akutte indsats i relation til en større beredskabshændelse, når sundhedsberedskabet er aktiveret. AMK-funktionen varetages af AMK-Vagtcentralen, der i tilfælde af større ulykker eller katastrofer har det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet samt den efterfølgende koordination mellem indsatsområdet og de sundhedsfaglige ressourcer. 4 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
5 Aktiveringstelefonliste: Fortrolig telefonliste for AMK-Vagtcentralen. Aktiveringstelefonlisten udarbejdes i Præhospitalt Center og anvendes i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet. D4-dok: D4 infonet anvendes i Region Sjælland som dokumenthåndteringssystem. En del af dokumenterne er tilgængelige på internettet på Præhospitalt Centers øverste ledelse (også kaldet chefgruppen) består af: o Præhospital Direktør o Præhospital Lægelig Chef Præhospitalt Center har en chefvagtsordning, der til enhver tid (24-7) kan kontaktes via AMK-Vagtcentralen for ledelsesmæssig stillingstagen eller ageren i forhold til en konkret hændelse på det præhospitale område Risiko- og sårbarhedsvurdering I forbindelse med udarbejdelse af Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er der udarbejdet operativ konsekvensanalyse på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurdering. Der er udarbejdet særskilt operativ konsekvensanalyse i tilknytning til Plan for præhospital indsat. Analysens elementer, som fremgår af bilag 8 Operativ konsekvensanalyse, præhospital indsats, er indarbejdet i Plan for præhospital indsats. 1.4 Udarbejdelse og tilblivelse af planen samt godkendelsesprocedure Region Sjællands Plan for præhospital indsats er udarbejdet af Præhospitalt Center. De regionale sundhedsberedskabsplaner skal efter bekendtgørelse nr af 9. december 2011 vedtages i hver valgperiode. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for præhospital indsats være at opfatte som et dynamisk dokument, som revideres løbende jf. afsnit 7.3 Revidering af Plan for præhospital indsats. Planen behandles politisk én gang i hver valgperiode. 2. KRISESTYRING Præhospitalt Centers kriseledelse skal sikre, at den præhospitale opgaveløsning er effektiv i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Præhospitalt Centers kriseledelse består af chefgruppen, efter behov suppleret med sektionsledere og sekretariatsleder. 2.1 Beredskabstrin, krisestyring Ved kontakt til præhospital chefvagt, kriseledelse eller Direktionen anvendes kontaktoplysninger i aktiveringstelefonliste. Trin 1: Informationsberedskab Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at præhospital chefvagt kontaktes fra AMK-Vagtcentralen, men hvor chefvagten ikke vurderer, der er behov for fremmøde. Orientering, varsling eller alarmering af præhospital chefvagt er AMK-lægens beslutning i forhold til eventuel aktivering af sundhedsberedskabet, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Inddragelse af præhospital chefvagt ved større hændelser sker via AMK-Vagtcentralens tekniske disponenter. Region Sjællands Direktion orienteres: o Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser o Hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes. Trin 2: Mødeberedskab, chefvagt Præhospital chefvagt vurderer, om der er behov for fremmøde, og hvorvidt dette skal ske i Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 5
6 AMK-Vagtcentralen eller om fremmødet sker i den lokale beredskabsstab, kommandostation (KSN) eller lignende (under politiets ledelse). Trin 3: Mødeberedskab, kriseledelse Chefvagten har ansvaret for at indkalde kriseledelsen ved behov. Der indkaldes de medlemmer af kriseledelsen, den konkrete situation fordrer. Kriseledelsens opgaver er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser o At koordinere og lede indsatsen på det præhospitale område, herunder koordinere ressourcer, hvor opgaven udføres efter kontrakt o At sikre information internt, herunder på det præhospitale område o At håndtere pressen. Skabelon til dagsorden forefindes i Præhospitalt Centers beredskabsplan for såvel opstartsmøde som de efterfølgende kriseledelsesmøder. Trin 4: Inddragelse af Direktionen Præhospital chefvagt har ansvar for at indkalde Region Sjællands Krisestab (Direktionen) ved behov. Denne koordination anvendes typisk som del af aktiveret sundhedsberedskab, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan Plan for Akut Medicinsk Koordination Nøglepersoner Nøglepersoner for det præhospitale områdes krisestyring er chefgruppen, sektionsledere og sekretariatsleder. Såfremt der er frafald i gruppen af nøglepersoner udpeges relevante suppleanter af tilbageværende medlemmer af chefgruppen. Såfremt der er frafald af hele chefgruppen, overgår ansvaret for krisestyring af det præhospitale område til Region Sjællands Direktion. 2.2 Støttefunktioner for chefvagt eller kriseledelse Støttefunktioner, kriseledelse Ved beslutning om kriseledelsens fremmøde, fastsættes omfang af sekretariatsbetjening i samråd med sekretariatsleder Situationsbillede Elementerne i et situationsbillede er o Resumé af hændelsen (hvad, hvor, hvornår) o Forventet udvikling o Iværksatte tiltag o Ressourcesituation Oplysningerne hentes fra AMK-Vagtcentralen, eksempelvis gennem opstartede minutrapporter. Kriseledelsens situationsbillede fremgår af referat efter hvert afholdt kriseledelsesmøde Informationshåndtering Ved opskaleret præhospitalt beredskab anvendes procedurer for præhospital informationshåndtering: o Registrering af informationer jf. retningslinje for minut- og døgnrapporter o Videreformidling af oplysninger for beredskabet, jf. retningslinje o Inddragelse af Region Sjællands kommunikationsstab ved intern informationshåndtering jf. aktiveringsplan for sundhedsberedskab Ekstern krisekommunikation Ved opskaleret præhospitalt beredskab anvendes procedurer for ekstern krisekommunikation: o Pressekontakt i kaosfasen/indsatsområdet, jf. Retningslinjer for indsatsledelse o Inddragelse af Region Sjællands pressestab ved øvrig pressekontakt jf. aktiveringsplan for sundhedsberedskab o Krisekommunikationen koordineres med den lokale beredskabsstab, når denne er nedsat 6 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
7 o Information vedrørende overordnede sundhedsmæssige forhold som konsekvens af hændelsen o I nformation til pårørende via politi. 3. ORGANISATION Ansvaret for den præhospitale drift er placeret hos sektionschef for den operative tjeneste og sektionsleder for befordringsservice. Afsnit 3.1 AMK-Vagtcentralen og 3.2 Befordringsservice beskriver de to enheder, der koordinerer driften af de præhospitale ressourcer. 3.1 AMK-Vagtcentralen AMK-Vagtcentralens funktion opgraderes ved aktiveret sundhedsberedskab til koordineringscenter for den sundhedsmæssige beredskabsindsats. Denne koordinering er beskrevet i Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Tabel 3.1 er en oversigt over organisering for det præhospitale driftsområde. AMK-Vagtcentralens basisfunktion er at være omdrejningspunkt for det præhospitale område. Ressource Organisering AMK-Vagcentral Partnerskab er indgået med ambulanceoperatørerne. Akutlæge-/indsatslederbil hører under regionens ansvar. Basisberedskab Kontrakt for hvert af de 6 delområder med ambulanceoperatørerne 1. Avancerede præhospitale ressourcer o Kontrakter med ambulanceoperatørerne om paramedicinerbemanding af ambulancerne o Én akutbil er drevet af regionen. Kontrakt for hver af de øvrige akutbiler o Landsdækkende akutlægehelikopterkontrakt. Supplerende præhospitale ressourcer o Aftaler med kommunale redningsberedskaber vedr. nødbehandlerenheder. o Aftaler med frivillige borgere vedr akuthjælper-ordningerne Siddende patientkørsel o Befordringsservice drives af regionen o Kontrakt om patientbusser med busselskab o Kontrakter med taxavognmænd vedr. øvrige køretøjer via Movia Flextrafik. Tabel Med idriftsættelse af de nye kontrakter pr. 1. februar 2016 vil Region Sjællands ambulancetjeneste være opdelt i 3 delområder. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 7
8 Denne funktion varetages når sundhedsberedskabet ikke er aktiveret eller sideløbende med koordinationsfunktionen ved aktiveret sundhedsberedskab. AMK-Vagtcentralen fungerer døgnet rundt som indgang til regionens præhospitale indsats ved ulykker, der involverer tilskadekomne med behov for præhospital hjælp. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer sker i AMK-Vagtcentralen opkald viderestilles fra politiets alarmcentral til AMK-Vagtcentralen, hvor den nødvendige præhospitale ressource (jf. afsnit ) visiteres og disponeres ud fra alarmeringen, sammenholdt med retningslinjer for de enkelte præhospitale ressourcer. AMK-Vagtcentralen har overblik over placeringen af mobile præhospitale ressourcer. En allerede disponeret ressource kan omdisponeres afhængigt af alarmeringens alvorlighedsgrad. Den lægelige tilstedeværelsesvagt i AMK-Vagtcentralen 2 (i daglig tale kaldet AMK-lægen), der fungerer som sundhedsfaglig støtte for ambulance- og akutbilspersonale, kan ved aktiveret sundhedsberedskab afsendes som Indsatsleder Sundhed, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan Plan for Akut Medicinsk Koordination. AMK-lægens kørsel som Indsatsleder Sundhed vil medføre, at læge i beredskabsvagt indsættes som AMK-læge og dermed varetager AMK-lægens opgaver, herunder understøttelse af Indsatsleder Sundheds funktion i indsatsområdet. 3.2 Befordringsservice Region Sjælland varetager siddende patientbefordring som en del af det præhospitale område. Dette gøres for at kunne drage fordel af synergieffekter mellem liggende og siddende patientbefordring. Undtagelsesvise akutte bestillinger uden for åbningstiden varetages af AMK-Vagtcentralen. Åbningstiderne i Befordringsservice fremgår af retningslinje om arbejdstilrettelæggelse i Præhospitalt Center. 4. BEMANDING OG MATERIEL/UDSTYR 4.1 Oversigt over præhospitale opgaver Dette afsnit indeholder en uddybning af de kategorier, Region Sjællands præhospitale indsats er inddelt i. Bilag 6 Emner inden for præhospital visitation og disponering viser emner inden for præhospital visitation og disponering. De præhospitale ressourcer visiteres ud fra følgende hastegrader: o Kørsel kategori A med udrykning: Akut liggende patientbefordring. Anvendes ved livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer). o Kørsel kategori B med eller uden udrykning: Akut liggende patientbefordring. Anvendes ved akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. opblussen i kendt kronisk sygdom, hofte- og benbrud mv.) o Kørsel kategori C uden udrykning: Planlagt liggende patienttransport med behov for observation eller fortsættelse af behandling. o Kørsel kategori D uden udrykning: Planlagt liggende patienttransport uden behov for observation eller fortsættelse af behandling. 2 Ved tilstedeværelsesvagt skal forstås, at AMK-lægen er tilstede 24/7 i/ved AMK-Vagtcentralen. 8 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
9 o Kørsel kategori E: Akut siddende transport inden for 30 minutter Basisberedskab (se kort over placering i bilag 1) Basisberedskabet udføres af ambulancetjenesten med udgangspunkt i bekendtgørelse 1150 af 9/ En ambulance skal bemandes med mindst to personer, hvoraf én som minimum er ambulancebehandler og én som minimum er ambulanceassistent. Akut patientbefordring, kørsel af kategori A+B Ambulancen rekvireres via AMK-Vagtcentralen. Indgangen til AMK-Vagtcentralen ved bestilling af akut liggende patientbefordring er via (politiets alarmcentral). Sygehusafdelinger henholdsvis praktiserende læger har dog mulighed for at kontakte AMK-Vagtcentralen direkte. Planlagt patientbefordring, kørsel af kategori C+D Denne kørsel rekvireres via Region Sjællands Befordringsservice henholdsvis AMK-Vagtcentralen (uden for åbningstid i Befordringsservice) og udføres af de ambulancer, der også anvendes til kørsel af kategori A og B. Akut siddende transport, kørsel af kategori E Denne kørsel rekvireres via Region Sjællands Befordringsservice henholdsvis AMK-Vagtcentralen (uden for åbningstid i Befordringsservice) og udføres som udgangspunkt af biler tilknyttet Flextrafik, jf. afsnit Sidende patientbefordring Avancerede præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 2) Med en avanceret præhospital ressource menes en enhed, der er bemandet med kompetencer, der er højere end bekendtgørelsens krav til ambulanceberedskabet (se afsnit Basisberedskab). AMK-Vagtcentralen visiterer til alle typer af avancerede præhospitale ressourcer. Paramedicinerbemandede ambulancer, kørsel af kategori A+B+C En paramediciner (ambulancebehandler med særlig kompetence) er jf. bekendtgørelse 1150 af 9/ en ambulancebehandler med gennemført overbygningsuddannelse. Paramedicinerbemandede ambulancer disponeres i størst muligt omfang, og hvor driften - efter den tekniske disponents vurdering - tillader dette, til komplekse tilstande, hvor paramedicinerens kompetencer kan gøre en forskel, herunder: o Til beredskabshændelser, hvor der er behov for at afklare komplekse eller uklare tilstande o Til beredskabshændelser, hvor yderligere paramedicinsk kompetence kan forbedre indsatsen kvalitativt som kvantitativt. Akutbiler Denne type af paramedicinerressource anvendes efter samme principper som de paramedicinerbemandede ambulancer. Derudover kan akutbiler med særlig oppakning disponeres ved større hændelser med behov for eksempelvis iltbehandling. Akutbiler er i modsætning til ambulancer ikke indrettet til patientbefordring. Akutlægebil Akutlægebilens anvendelse sker ud fra en vurdering af alvorlighedsgrad og responstid kontra tidsestimering for beredskabsindsatsen. Akutlægebilen er placeret ved Præhospitalt Center og anvendes af AMK-læge og paramediciner. Der visiteres til opgaver som: o Alvorlig akut tilskadekomst o Alvorlig akut sygdom, herunder hjertestop eller andre tidskritiske sygdomssituationer. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 9
10 Akutlægebilen har ved aktivering af sundhedsberedskabet funktion som indsatslederbil for Indsatsleder Sundhed, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Akutlægehelikopter Akutlægehelikopterne, som i daglig tale kaldes HEMS (Helicopter Emergency Medical Service), visiteres til akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig avanceret og lægelig vurdering kan have betydning for diagnostik og behandling. Den landsdækkende akutlægehelikopterordning består af tre helikoptere med baser i henholdsvis Skive, Ringsted og Billund. Akutlægehelikopterne indgår i ét samlet, tværregionalt beredskab og fremgår som fælles ressource i alle AMK-Vagtcentralers elektroniske disponeringssystemer. Helikopterne arbejder på tværs af regionsgrænser, så alle helikoptere kan disponeres til alle dele af landet, hvis der er behov herfor. Akutlægehelikopteren kan ligeledes i særlige tilfælde visiteres til tidskritisk interhospital transport, også kaldet HICAMS-flyvning (Helicopter Intensive Care Medical Service), fra lokalt sygehus til højt specialiseret behandling. Ved store ulykker med behov for læge til funktion som Indsatsleder Sundhed, kan læge fra akutlægehelikopteren fungere som sådan, indtil Indsatsleder Sundhed, afsendt fra AMK-Vagtcentralen, er fremme og kan overtage funktionen, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan Plan for Akut Medicinsk Koordination Supplerende præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 3) Supplerende præhospitale ressourcer er ordninger med udvidet førstehjælp, der understøttes af Præhospitalt Center. Ordningerne indgår i alarmeringssystemet, så det er muligt at anvende de supplerende præhospitale ressourcer som hurtig førstehjælp. Supplerende præhospitale ressourcer anvendes, hvis det skønnes at denne hjælp kan være fremme ved indsatsområdet mindst 5 minutter før basisberedskab eller avancerede præhospitale ressourcer. Vagtcentralen visiterer til supplerende præhospitale ressourcer akuthjælpere akuthjælperne er lokale grupper af frivillige i yderområderne, der gennem Præhospitalt Center er uddannet i udvidet førstehjælp til behandling af akut alvorligt syge og tilskadekomne akuthjælpertasker forefindes i opsat skab i hvert af de respektive områder. Nødbehandlerenheder Kommunale redningsberedskaber, har indgået aftale med Præhospitalt Center om drift af nødbehandlerenheder med uddannelse i avanceret førstehjælp. Nødbehandlerenheder disponeres, hvis ambulancen forventes at ankomme mindst 5 minutter senere end nødbehandlerenheden. Nødbehandlerenhedernes positioner fremgår af AMK-Vagtcentralens disponeringssystem Siddende patientbefordring Region Sjælland varetager jf. Sundhedsloven kørsel af de af regionens borgere, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke er i stand til at transportere sig selv til og fra behandling på sygehuse i og uden for regionen. Region Sjællands Befordringsservice har ansvaret for bestillingsmodtagelse, visitation og planlægning af siddende patientbefordring. Flextrafik-kørsel Størstedelen af den siddende patientbefordring køres af biler tilknyttet Flextrafik med en 10 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
11 maksimal grad af samkørsel. Køretøjerne kan ud over de planlagte kørsler anvendes til akut kørsel, som visiteres og disponeres af AMK- Vagtcentralen. Specialkøretøjer til hvilende patientbefordring Disse køretøjer betjener hele regionen efter behov. Hvilende patientbefordring er et alternativ til planlagt liggende patientbefordring. af opgaveløsninger, med samtidig, midlertidig nedprioritering af andre opgaver. Opskalering af præhospitale opgaver finder sted afhængigt af: o Antal tilskadekomne o Geografi o Hændelsens tidsforløb o Tilgængelighed til de tilskadekomne Patientbus Præhospitalt Center har kørsel med patientbus til sygehuse uden for regionen for at øge muligheden for samkørsel. Patientbusserne kan endvidere rekvireres som midlertidig opsamlingssted ved store ulykker. 4.2 Opskalering Når en større beredskabshændelse eller et stort antal samtidige mindre beredskabshændelser sætter pres på de præhospitale ressourcer, kan der være behov for at opskalere specifikke typer Ved hændelser hvor opskalering er nødvendigt følges krisestyringsprocedurerne med kontakt til den præhospitale chefvagt, der jf. afsnit 2 Krisestyring vurderer, om der skal ske fremmøde, og om den øvrige ledelse skal inddrages Nedbrud/mangel på præhospitale ressourcer Tabel 4.1 viser procedurerne for forhold, der påvirker de fysiske rammer og øvrige præhospitale ressourcer, så det præhospitale område sættes under pres grundet en lavere kapacitet. Kategori Omhandler nedbrud/mangel ved Procedure Kommunikation IT-systemer Telefoner Radionet Fejlretningsprocedurer forefindes. Bygninger Præhospitalt Center herunder el, vand, varme Mobile ressourcer Akutlæge-/indsatslederbil Akutlægehelikopter Akutbil, Tappernøje Nødbehandlerenheder Procedurer for fejlretning og indsættelse af reserveenheder er bundet op på operatørkontrakterne. Øvrige ressourcer Personale Medicin Utensilier Retningslinjer for at skaffe yderligere ressourcer følges. Tabel 4.1 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 11
12 Præhospital ressource Planlagt siddende patientbefordring Nedprioritering Borgere og sygehuse informeres om forventet tidsperspektiv for at siddende patientbefordring genoptages. Opmærksomhedspunkt Det er sygehusene ansvar at håndtere situationer, hvor patienter ikke kan komme til/fra sygehuset. For specifikke sygehusafdelinger kan det komme på tale at ændre procedurer, når patientbefordring er udfordret (f.eks. for dialyse). Ambulancekørsel, kørsel af kategori C+D Borgere og sygehuse informeres om forventet tidsperspektiv for at liggende patientbefordring genoptages. Det er sygehusene ansvar at håndtere situationer, hvor patienter ikke kan komme til/fra sygehuset. Om muligt kan denne transporttype omvisiteres til hvilende patientbefordring. Ambulancekørsel, kørsel af kategori B Denne type kørsel kan afvente, hvis alvorlige forhold kræver dette (f.eks. ekstremt vejr). Den lokale beredskabsstab (under politiets ledelse) vil være nedsat i disse situationer, så kørsel af kategori A stadig fungerer, eventuelt ved hjælp af militærkøretøjer. Tabel 4.2 Såfremt samarbejdsparter og leverandører berøres i en sådan grad, at det påvirker regionens præhospitale drift, forventes det, at denne organisation har planer, der beskriver krisestyring, kriseinformation og krisehåndtering Opskalering på tværs af delområderne (se kort over delområder i bilag 4) Præhospitalt består Region Sjælland geografisk af 6 delområder, der er reguleret af hver sin kontrakt 3. Ved mange samtidige akutopgaver tæt på hinanden, kan det forekomme, at et delområde vurderes at have en kritisk lav ambulancekapacitet. AMK-Vagtcentralen initierer i disse situationer, at ambulancer eksempelvis flyttes fra tilstødende delområder til en forkantsdisponering, så det berørte delområde igen opretholder et tilstrækkeligt beredskab Prioritering af præhospitale opgaver Der er mulighed for at nedprioritere planlagte præhospitale opgaver midlertidigt. Denne mulighed anvendes typisk ved varsel om ekstremt vejr, hvor kørselsforholdene forringes. Prioritering kan dog også tænkes ind i den samlede præhospitale opgaveløsning ved større beredskabshændelser, hvor ressourcerne anvendes til akutte opgaver. Oversigt af prioritering af præhospitale opgaver fremgår af tabel De gældende kontrakter for ambulancetjeneste udløber den 31. januar 2016, hvorefter nye kontrakter idriftsættes. Kontraktområderne er ændret fra seks til tre i de nye kontrakter. 12 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
13 4.2.4 Tilvejebringelse af præhospitale ressourcer fra øvrige regioner De fem regioner har indgået en aftale om gensidig hjælp, som koordineres gennem regionernes AMK-Vagtcentraler. 5. PRÆHOSPITALE PROCEDURER, AKUTOMRÅDET Det præhospitale område er akkrediteret, hvilket betyder, at der er udarbejdet retningslinjer med beskrivelser af væsentlige procedurer. Dette afsnit er en oversigt over den patientrelaterede del af retningslinjerne for akutområdet, der er den del af det præhospitale område, som kan opskaleres efter behov. 5.1 Præhospital behandling Præhospital behandling følger overordnet den præhospitale kæde, som består af følgende led: 1. Ulykke eller akut sygdom opstår 2. Alarmering og visitering 3. Afsendelse af præhospitale enheder 4. Indsatsen på skadestedet 5. Transport til sygehus 6. Overdragelse til sygehus Oversigt over AMK-Vagtcentralens indsats henholdsvis skadestedsindsats fremgår af bilag 7 Præhospital kæde. Den præhospitale behandling opstartes med en initial vurdering. Derefter afhænger behandling af symptomer (patients tilstand). Bilag 5 Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser viser kliniske præhospitale tilstande, hvor Region Sjælland har udarbejdet særskilt behandlingsinstruks. Dertil kommer præhospitale forholdsregler for medicin samt for præhospital smertehåndtering. Der er mulighed for afslutning af den præhospitale indsats på stedet. Håndtering af livløse og døde på det præhospitale område følger regionens retningslinje herfor CBRNE-procedurer, præhospitalt Inden for beredskabsområdet kan der skelnes mellem konventionelle hændelser og de såkaldte CBRNE-hændelser, der er forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale henholdsvis smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) og eksplosivstoffer (E). Præhospitale enheder er udstyret med værnemidler til personale i forbindelse med håndtering af patienter efter evakuering. Forurenede patienter afventer rensning, som i et indsatsområde rekvirereres via politiet. Herudover forefindes procedure for afhentning af CBRNbeskyttelseskit på sygehusene. Det præhospitale område i Region Sjælland følger overordnet set egen retningslinje om sikkerhed på et skadested ved såvel konventionelle som CBRNE-hændelser. For B-hændelser er desuden udarbejdet retningslinjer om forholdsregler og procedurer, der dels reducerer risikoen for at patienter og personale udsættes for smitte eller farlige stoffer, dels beskriver håndtering ved formodet almen farlig, smitsom sygdom. 5.2 Visitation og fordeling af patienter Som udgangspunkt køres patienterne til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledningen. Ved hændelser, hvor der er mere end én alvorligt tilskadekommen tages kontakt til AMK-Vagtcentralen med henblik på visitation og fordeling af patienterne. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 13
14 Visitation og fordeling af patienter følger retningslinje herfor. 5.3 Overdragelse af patienten Overdragelse af patienten kan ske til anden præhospital enhed eller sygehusafdeling, jf. retningslinje herfor. 5.4 Større hændelser, skadestedshåndtering Funktionen som ambulanceleder varetages som udgangspunkt af ambulance- eller akutbilspersonalet med den højeste kompetence på den først ankomne ambulance eller akutbil. Ambulancelederen sikrer sig et overblik og rekvirerer ressourcer via AMK-Vagtcentralen, hvorefter der i indsatsområdet behandles og transportklargøres og gives situationsmeldinger til AMK-Vagtcentralen. Meldingerne kan ligge til grund for en aktivering af sundhedsberedskabet, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. I situationer, hvor der er flere syge/tilskadekomne, end der er præhospitale patientbefordringsressourcer til rådighed, vil patientbehandling med maksimal indsats for den enkelte patient skifte til en maksimal indsats for den samlede patientgruppe efter konkret vurdering af Indsatsleder Sundhed. Paradigmet, der skiftes til, benævnes som triagering efter et lønsomhedsprincip, og indebærer et dilemma om behandlingsrækkefølgen, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. 6. VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCER Vedligeholdelse af kompetencer, der i Region Sjælland indgår som præhospitale funktioner i sundhedsberedskabet: o AMK-Vagtcentralpersonale modtager vedligeholdelsesuddannelse efter funktion og individuelt behov. o Ambulancepersonalet følger efter- og vedligeholdelsesuddannelse jf. bekendtgørelse 1150 af 9/ krav til efter- og videreuddannelse af ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlige kompetencer (paramedicinere). Med idriftsættelse af de nye kontrakter for ambulance- og akutbilstjeneste den 1. februar 2016 løftes kompetencerne for ambulancepersonalet over det af bekendtgørelsen krævede niveau. o Akutbilspersonale indgår i denne sammenhæng i kategorien ambulancepersonale overfor. o Helikopterpersonale følger efter- og videreuddannelse jf. bekendtgørelse 1150 af 9/ suppleret med specifik efter- og videreuddannelse, der følger af deres rolle som helikopterbesætning. o Vedligeholdelse af kompetencer i Befordringsservice sker løbende ved supervision af faglig koordinator. o Nødbehandlere og 112-akuthjælpere modtager årligt vedligeholdelsesuddannelse. Det præhospitale område deltager derudover i planlægning og operativ udførelse af lokale, regionale og nationale øvelsesaktiviteter, som redningsberedskaber, politikredse og øvrige interessenter arrangerer. Øvelsesaktiviteterne omhandler alt fra dagligdags hændelser til større og mere komplekse hændelser med behov for krisestyring. Formålet for det præhospitale område er et fokus på præhospitale procedurer. Hertil kommer snitfladerne til samarbejdsparterne såvel internt i regionen (herunder sygehuse) som eksternt (fortrinsvist politi og redningsberedskab). Kommunikation er et gennemgående, essentielt fokuspunkt på øvelserne. Det søges at indtænke alle kategorier af præhospitalt beredskab i øvelsesvirksomhed. Eksem- 14 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
15 pelvis indtænkes akuthjælpere, såfremt øvelsen finder sted i et område, hvor en akuthjælperordning er etableret. Derudover opfordres akuthjælpere og nødbehandlere fra regionens side til at arrangere øvelser lokalt. 7. KVALITETSSIKRING Dette afsnit beskriver, hvordan arbejdet omkring kvalitetssikring af de præhospitale funktioner med deraf følgende læringspunkter, overføres til Plan for præhospital indsats. 7.1 Surveys og audits Interne surveys og journalaudits sker som et led i akkrediteringen. I disse processer undersøges kvaliteten af telefonbesvarelser henholdsvis journaludfyldelse. Afslutningsvis udarbejdes rapport med beskrivelse af læringspunkter. 7.2 Evaluering Ved såvel surveys, journalaudits, øvelser og faktiske beredskabshændelser, følger Præhospitalt Center kvalitetscirklen, illustreret i denne figur: Chefgruppen igangsætter evalueringer ved behov og har ansvaret for at læringspunkter fører til et kvalitetsløft og at retningslinjer og planer rettes til i overensstemmelse med de ændrede procedurer. Evaluering i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab er beskrevet i Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for præhospital indsats være at opfatte som et dynamisk dokument. Planen revideres derfor efter behov, og gennemgås som minimum en gang om året. Chefgruppen i Præhospitalt Center har ansvaret for, at løbende rettelser tilføjes, og at den årlige plangennemgang igangsættes i årets første kvartal. Ved ændringer fremsendes Plan for præhospital indsats til chefgruppen i Præhospitalt Center for godkendelse Versionsstyring Det bemærkes, at Plan for præhospital indsats er versions- og datostyret for at undgå forvirring i forhold til reviderede, nyere versioner af planen. 7.3 Revidering af Plan for præhospital indsats Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 15
16 BILAG 1: Placering af præhospitalt basisberedskab 4 Nykøbing S. Asnæs Kalundborg Snertinge Holbæk Borrevejle Jyllinge Basisberedskabet Ruds Vedby Borup Roskilde Greve Ringsted Køge Korsør Slagelse Haslev Store Heddinge Skælskør Næstved Faxe Næstved Syd Præstø Vordingborg Stege Nakskov Maribo Nykøbing F. 4 Beredskabernes placering pr. 1. februar Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
17 BILAG 2: Placering af avancerede præhospitale ressourcer 5 Nykøbing S. Kalundborg Holbæk Roskilde Køge Akutbil med paramediciner Slagelse Ringsted Ambulance med paramediciner Akutlægebil/Indsatsleder SUND Helikopterberedskab Næstved Tappernøje Stege Nakskov Maribo Nykøbing F. 5 Beredskabernes placering pr. 1. februar Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 17
18 BILAG 3: Placering af supplerende præhospitale ressourcer 6 Gørlev Jyllinge Kirke Hyllinge Sorø Store Heddinge Kommunal nødbehandlerenhed Akuthjælpere Nørre Alslev/Stubbekøbing Rødby 6 Beredskabernes placering pr. 1. februar Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
19 BILAG 4: Delområder 7 Nykøbing S. Asnæs Kalundborg Snertinge 3 Holbæk Kirke Hyllinge 1 Jyllinge Roskilde 4 Sorø Ringsted Slagelse Næstved 5 Tappernøje Køge 2 Store Heddinge Stege Nakskov Maribo 6 Nørre Alslev/Stubbekøbing Nykøbing F. Rødby 7 Gældende til og med 31. januar 2016, hvorefter nye ambulance- og akutbilskontrakter træder i kraft, som bl.a. medfø-rer nye delområder for ambulance- og akutbilstjenesten. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 19
20 BILAG 5: Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser Akutte skader Forgiftning Kulilte-/røgforgifning Nedkøling (hypotermi) Traumer, amputation Traumer, fysiske Traumer, kranie Børn, sygdomme Kramper Centralnervesystemet Meningit, bakteriel Døende og døde Terminalpatienter Livløse og døde Hormonsystemet Blodsukker, lavt (hypoglykæmi) Immunforsvaret Overfølsomhed (anafylaksi) Hjerte- og kredsløbspåvirkning Bevidsthedspåvirkning Blodprop, hjertet (akut koronart syndrom) Hjertestopbehandling Karkirurgi Kredsløb, væsketerapi Lungeødem Puls, hurtig (takykardi) Puls, langsom (bradykardi) Kvindesygdomme og fødsel Obstetrisk tilstand, akut Luftvejene Håndtering af vanskelig luftvej Lungekollaps (pneumothorax) Obstruktiv lungesygdom, akut Vejrtrækningspåvirkning, akut Psykiske sygdomme Afvigende adfærd 20 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
21 BILAG 6: Emner inden for præhospital visitation og disponering Modtagelse af alarmering Modtagelse af melding fra AMK-Vagtcentralen Teknisk disponering i AMK-Vagtcentralen Basisberedskab Kørselsvejledning Visitation og fordeling af patienter Interhospitale transporter Avancerede præhospitale ressourcer Visitation og disponering af paramedicinsk ressource Visitation og disponeringaf paramedicinerbemandet akutbil Visitation og disponering af Præhospitalt Centers akutlægebil Visitation og disponering af akutlægehelikopter Supplerende præhospitale ressourcer Udkald af nødbehandler Udkald af akuthjælper Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 21
22 BILAG 7: Præhospital kæde Ulykke/akut sygdom opstår 112 Alarmering til politi Support til lægmands førstehjælp Visitering til relevant præhospital ressource Præhospital kæde Sundhedsvæsnet Afsendelse af præhospitale enheder Præhospital indsats på stedet Sundhedsfaglig sparring/backup Transport til sygehus Overdragelse til sygehus 22 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
23 Uddybet præhospital kæde Ulykke eller akut sygdom opstår Alarmering og visitering Afsendelse af præhospitale enheder Indsatsen på skadestedet Transport til sygehus Overdragelse til sygehus AMK- Vagtcentralen - Indringer alarmerer sundhedsfaglig visitator via politiets alarmcentral (112). Sundhedsfaglig visitator visiterer til relevant præhospital ressource. Mulighed for sundhedsfaglig visitators vejledning af indringer via telefon for at kvalificere førstehjælp (patientindsats). Teknisk disponent disponerer den relevante ressource. Sundhedsfaglig visitator kan oplyse indringer om, hvornår de præhospitale ressourcer forventes at ankomme. Præhospitalt udsendt personale har mulighed for at kontakte sundhedsfaglig visitator eller AMK-læge med henblik på sparring eller delegation. AMK-Vagtcentralen inddrages ved omvisitering til anden transport. Kørselsvejledning følges. AMK-Vagtcentralen kontaktes med henblik på fordeling, såfremt der er to eller flere patienter til indlæggelse. - Patientindsats Lægmand yder førstehjælp og alarmerer 112-alarmcentralen. Kvalificering af førstehjælp (patientindsats) ved telefonkontakt med sundhedsfaglig visitator. De ankomne præhospitale ressourcer på stedet yder hjælp og gør patienten klar til transport. Eventuel afslutning på stedet. Transport af patient til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledning. I særlige tilfælde kan anden destination aftales med AMK-Vagtcentralen. Patienten overdrages til sygehus (eller anden præhospital ressource) efter gældende retningslinjer. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 23
24 BILAG 8: Operativ konsekvensanalyse, præhospital indsats Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Kommunikationshindringer Forsyningslinjer Telefonnedbrud SINE-udstyr/-net fejlramt IT-nedbrud El, vand, varme Backup-procedure Reparatører tilkaldes Fejlretning og support på alle systemer vedrørende Præhospitalt Center. Dertil kommer fallback-planer med alternativ placering. Systemtest med faste intervaller samt løbende vedligeholdelse af systemer. Krisestyring Frafald af nøglepersoner Udpegning af suppleanter Manglende ressourcer Personalemangel i forhold til opgavemængde ved (akut opståede) specifikke beredskabshændelser. Indkaldelse af personale jf. D4-dok om arbejdstilrettelæggelse. Operatører har egne procedurer. Utensiliemangel Ved behov for utensilier på indsatssted rekvireres dette på regionens sygehuse eller hos leverandører jf. aktiveringsplan. Aftale med Order Group om utensilier. Operatører har egne procedurer. Medicinmangel Såfremt medicin udgår eller kommer i restordre følges D4-dok herom. Aftale med sygehusapotek om opfyldning af medicinskabe. Ved behov for medicin på skadested rekvireres dette på regionens sygehuse, sygehusapotek eller hos leverandører jf. aktiveringsplan. Aftale med indkøbsafdeling om ilt-forsyning til skadested. 24 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
25 Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Køretøjer, nedbrud Køretøjer tilknyttet Præhospitalt Center: Ved nedbrud på regionens akutlægebil og/eller akutbil i Tappernøje indsættes reservebil som erstatning. Nødbehandlerbiler tages ud af drift ved nedbrud eller andre opgaver for brandvæsenet. Operatørejet køretøj: Operatører har ansvaret for at stille med reservekøretøj. Dagligt tjek af køretøjer. Helikopter, nedbrud Ved nedbrud på en af de tre landsdækkende helikoptere eller udløb af dutytid anvendes en af de øvrige helikoptere i ordningen eller reservehelikopter. Operatør har ansvaret for at stille reservehelikopteren. Brændstofmangel, nationalt plan Udmelding fra nationalt nedsat krisestab følges. Rengøring/klargøring Operatører har procedurer herfor. Opfyldning af ambulancetæpper følger aftale med sygehusene. Samarbejde med sygehusene om procedurer for opfyldning af tæpper Fysiske rammer (lokaler), skade Begrænse skadeomfang Alarmering til 112, hvis relevant o Obligatorisk brandbekæmpelseskursus, medarbejdere. o Brand- og evakueringsinstruks for Præhospitalt Center. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 25
26 Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Omsorg for udsatte personer Pludselig opstået sygdom og tilskadekomst ansatte/besøgende Arbejdsulykke Førstehjælp ydes, hvis relevant Tilkaldelse af hjælp (via 112). Ulykke standses Tilkaldelse af hjælp (via 112). o Hjertestarter opsat o Obligatorisk førstehjælpskursus, medarbejdere. o Pårørendeoplysninger for ansatte indsamlet o Årlig arbejdspladsvurdering Patienter, hvor planlagt transport forsinkes væsentligt Information til relevante (patienter, sygehuse mv.) Patientomsorg efter behov. Samarbejde med sygehusene om procedurer. Særlige hensyn til sårbare patientgrupper (f.eks. børn, fysisk handicappede, ikkedansk talende) Præhospital håndtering efter behov er indarbejdet i præhospitale retningslinjer. Procedurer Modtagelse af indgående 112-alarmer samt visitation, nedbrud Disponering Se punkt i årsagskolonnen om: o Kommunikationshindringer o Manglende ressourcer, personalemangel 26 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
27 Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Patienttransport, hindringer Herunder vejrligssituationer (snefald, oversvømmelser mv.) Ved kritisk infrastruktur (herunder spærrede veje): o Disponering af køretøjer, så der tages hensyn til spærrede veje. o Kørselsvejledning kan afviges, såfremt kritisk infrastruktur nødvendiggør dette. o Retningslinjer for særligt kritiske patientgrupper (herunder dialysepatienter) følges. o Lokal beredskabsstab etableres af politi, så ressourcer prioriteres og koordineres. Totalforsvarets ressourcer kan indsættes ved behov. o Aftaler med samarbejdsparter om videreformidling af beredskabsmeddelelser. o Øvelser med samarbejdsparter, hvor kritisk infrastruktur indgår. Patientstabilisering udfordret Rådgivning og bistand fra AMK-Vagtcentralen Se punkt i årsagskolonnen om: o Manglende ressourcer, utensiliemangel o Manglende ressourcer, medicinmangel o Særlige hensyn til sårbare patientgrupper Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 27
28 Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Problem med overdragelse af patienter Løsningen er situationsbestemt. AMK-Vagtcentralen kaneventuelt bistå i forholde til overdragelsesudfordringen. Samarbejde med sygehusene om procedurer. Der følges altid efterfølgende op på overdragelsesproblematikker med henblik på læring. Afslutning på stedet udfordret Kan afslutning på stedet ikke gennemføres, indbringes patienten til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledningen. 28 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS
BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Formål med planen...3 1.1 Præhospital indsats, definition...3 1.2 Sammenhæng til øvrige planer...3 1.2.1 Akut Medicinsk Koordination...3
Læs merePLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION
BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1
Læs mereREGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN
REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015 Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN 6 1.1 Indledning 7 1.1.1 Formål 7 1.1.2 Planens præmisser 8 1.1.3 Gyldighedsområde 8 1.1.4 Ajourføring
Læs mereBekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUdkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011
NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den
Læs merePræ-hospital betyder før-hospital
Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges
Læs merePLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER
BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede
Læs mereSundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland
Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Vedtaget af Regionsrådet d. 12. november 2013 Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 November
Læs mereDet er vigtigt for udviklingen af det præhospitale område, at der forskes og videreudvikles.
1 2 J.nr. 15-000418 Forord Årsrapporten for akutberedskabet, patienttransporter og sundhedsberedskabet beskriver aktivitet, resultater og udviklingsområder for de mange forskellige funktioner, som varetages
Læs mereAkutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11
Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBILAG 10 ORDFORKLARINGER
BILAG 10 December 2015 1-1-2 akuthjælpere: Frivillige fra et lokalområde, udpeget af regionen. 1-1- 2 akuthjælpere tilkaldes ved behov som supplerende præhospital ressource. For at indgå i ordningen skal
Læs mereStyrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne
Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Møde i Klyngestyregruppen i Vestklyngen 22. januar 2018 Elin Høymark, Oversygeplejerske AMK-vagtcentralen www.regionmidtjylland.dk Præhospitalet et
Læs mereBasisinformation om præhospitalet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 24. januar 2018 Udarbejdet af: Rasmus Nymand Nielsen E-mail: rnn@rsyd.dk Telefon: 29655027 Notat Basisinformation om præhospitalet
Læs mereDirekte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail
Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar
Læs mereRebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune
Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på
Læs mere1. Introduktion Historik og forhenværende driftsaftale Nationale målsætninger 6
Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 1.1. Drifts- og udviklingsaftalens formål 2 1.2. Virksomhedens rammebetingelser 2 1.2.1. Præhospitalt Centers ansvarsområder 2 1.2.2. Organisering 3 1.2.3. Økonomi
Læs mereREGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN
REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Høringsversion Juli 2015 Indhold DEL 1: Krisestyringsorganisationen... 5 1.1 Indledning... 6 1.1.1 Formål... 6 1.1.2 Planens præmisser... 7 1.1.3 Gyldighedsområde...
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302
Læs mereUdvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland
april 2010 Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Arbejdsgruppe 2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning...
Læs mereDet præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord
Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store
Læs mereCenter for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse
Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,
Læs mereKALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN
KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet
Læs mereEt nyt korps af 112-førstehjælpere
Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,
Læs merePLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader
Læs mereHolbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan
Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...
Læs mereLokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger
Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.
Læs mereUddannelse i sundhedsberedskab
Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.
Læs mereBILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB
BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4
Læs mereDRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE Præhospitalt Center
DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE 2018 Præhospitalt Center a 2018 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 1.1. Drifts- og udviklingsaftalens formål 2 1.2. Virksomhedens rammebetingelser 2 1.2.1. Præhospitalt Centers
Læs mereSundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan
Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til
Læs mereBILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT
BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier
Læs mereFørstehjælp som præhospital tiltag
Førstehjælp som præhospital tiltag Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår: Det kan i mange tilfælde være afgørende for en tilskadekommen eller svært syg patients overlevelse,
Læs mereBILAG 9 MASSEVACCINATION
BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig
Læs mereBilag 1A Terminologi og gældende lovgivning
Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5
Læs mereDRIFTSAFTALE 2015. Præhospitalt Center
DRIFTSAFTALE 2015 Præhospitalt Center a 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 1.0 Overordnet målsætning og rammer for driftsaftalen 2 2.0 Overordnet målsætning og rammer for Præhospitalt Center
Læs mereBeredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune
Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage
Læs mereProces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet
Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen
Læs mereÅrsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden
Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed, februar 2013 Region Hovedstaden Den Præhospitale Virksomhed Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden Den Præhospitale
Læs mereHøringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar
Læs mereFrederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017
Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...
Læs mereDEN PRÆHOSPITALE PLAN. UDKAST den 24.11.15
DEN PRÆHOSPITALE PLAN UDKAST den 24.11.15 Indholdsfortegnelse 1. DEN PRÆHOSPITALE PLAN... 3 1.1 Sundhedsberedskabsplan og sundhedsplan... 3 Region Sjællands sundhedsberedskabsplan... 3 Region Sjællands
Læs mereRegion Hovedstadens nye akutberedskab
Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereKonkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef
Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (
Læs mereEvaluering af. Region Sjællands præhospitale plan
0 Evaluering af Region Sjællands præhospitale plan Juni 2014 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Den præhospitale plans målsætninger og evalueringens tilrettelæggelse... 4 2.1 Den præhospitale plans målsætninger...
Læs mereBILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT
BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens
Læs mereSTATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område
STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område Udvalget om det præhospitale akutberedskab November 2010
Læs merePræhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden
Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk
Læs mereSundheds- beredskabsplan
Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland August 2013, Høringsversion Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 Høringsversion, august
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til
Læs mereDRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE Præhospitalt Center
DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE 2019 Præhospitalt Center» Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 1.1. Drifts- og udviklingsaftalens formål 2 1.2. Virksomhedens rammebetingelser 2 1.2.1. Præhospitalt Centers
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereFremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden
Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte
Læs merePlan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats
Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF
Læs mereSamfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..
Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,
Læs merePLAN FOR REGION SJÆLLANDS KRISESTYRINGS- ORGANISATION
BILAG 2 PLAN FOR REGION SJÆLLANDS KRISESTYRINGS- ORGANISATION December 2015 Indhold 1 Indledning 3 SIDE 2 Opgaver 3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab 3 4 Aktivering og drift af den
Læs mereAkutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1
Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [25. april 2017, kl , Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1700450 Dok. nr.: 318538 Dato:
Læs mereVisitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark
20. november 2015 Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i
Læs mereIndholdsfortegnelse Side
Indholdsfortegnelse Side 1.0 Indledning...3 2.0 Beskrivelse af regionen...5 3.0 Den præhospitale indsats...5 3.1 Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår...6 3.2 Andet led i
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereBeredskabsplanlægning i Region Syddanmark, herunder indsats på mindre øer
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 12/442 Dato: 28. marts 2012 Udarbejdet af: Martin Grum Nymann E mail: Martin.Grum Nymann@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631364 Notat
Læs mereDigitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark?
Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Poul Anders Hansen, prehospital leder og overlege Præhospital- og Beredskabsenheden,
Læs mereHøringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
Høringsrapport Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version Marts 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse 1. Generelt om høringsmaterialet og
Læs mereBeredskabets rolle ved drikkevandsforureninger
Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger Det nye landkort for beredskaber fra 2016 En kommune ét beredskab Beredskabet er en del af forvaltningen typisk i teknik og miljø Beredskabskommission med
Læs merePRÆHOSPITALT CENTER 2013 STATUSRAPPORT FOR AKUTBEREDSKABET, PATIENTBEFORDRING OG SUNDHEDSBEREDSKAB I REGION SJÆLLAND
PRÆHOSPITALT CENTER 2013 STATUSRAPPORT FOR AKUTBEREDSKABET, PATIENTBEFORDRING OG SUNDHEDSBEREDSKAB I REGION SJÆLLAND UDARBEJDET AF PRÆHOSPITALT CENTER, APRIL 2014 2 J.nr. 14-000541 Forord Årsrapporten
Læs mereBeredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø
Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Version 2 1 OUH, Sygehusenheden Ærø Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Vigtige begreber i beredskabsplanen... 5 3. Organisation... 5 4. Planens opbygning...
Læs mere112-førstehjælper i Region Midtjylland
112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mere1.0 Overordnet målsætning og rammer for driftsaftalen 3. 2.0 Overordnet målsætning og rammer for Præhospitalt Center 4. 3.0 Enhedens profil 4
1 Indholdsfortegnelse 1.0 Overordnet målsætning og rammer for driftsaftalen 3 2.0 Overordnet målsætning og rammer for Præhospitalt Center 4 3.0 Enhedens profil 4 4.0 Budget- og Aktivitetsmål 8 5.0 Service-
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. maj - Præhospitalt Center
Dato: 4. august 2017 Brevid: 3335588 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. maj - Præhospitalt Center I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftsaftalen for Præhospitalt Center pr. 31. maj 2017. Der gives
Læs mereEmne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget
Læs mereSygehus Sønderjylland
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:
Læs mereAfdeling/Stab: Sundhed og Omsorg
Afdeling/Stab: Sundhed og Omsorg 1.c. Bilag: Krisekommunikation - information Situation Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod? Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? Ledelse og
Læs mereBILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4
Læs mereReferat Beredskabsrådsmøde
Hospitalsenheden Vest Plan og strategi Gl. Landevej 61 7400 Herning www.regionmidtjylland.dk Referat Beredskabsrådsmøde Mandag d. 12. sep 2012 kl. 13.30 15.30 Mødelokale: Udvalgsværelse 1, Herning Dato
Læs mereBILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER
BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Forord...3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen...3 1.2 Beredskabspligt...3 1.3 Beredskabsplanens
Læs meremaj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan
maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.
Læs mereNødplan for det danske gastransmissionssystem 2014
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,
Læs mereStatusrapport for akutberedskabet, patientbefordring og sundhedsberedskabet i Region Sjælland
Præhospitalt Center 2015 Statusrapport for akutberedskabet, patientbefordring og sundhedsberedskabet i Region Sjælland Vinder af 2015 Udarbejdet af Præhospitalt Center, marts 2016 Forord Årsrapporten
Læs mereSTATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING
STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereDelplan for Gullestrup Skole
Forord... 2 1.0 Indledning... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens opbygning.. 3 1.3 Opgaver... 4 1.4 Ansvar... 4 1.5 Gyldighedsområde... 4 1.6 Offentliggørelse og opbevaring af
Læs mereNordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsberedskabet i Danmark 2006-2007 Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen Et nyt Danmarks kort Pr. 1.1.2007 blev
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:
Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereUddannelse i sundhedsberedskab
Beredskabsuddannelsesrådet i Region Syddanmark 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.
Læs mereVejen Kommune Beredskabsplan Niveau I
Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem
Læs mereBeredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse
Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer
Læs mereNotat AMK vagtcentral Fremtidig organisering og økonomi
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 14/24519 Dato: 23. februar 2015 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@rsyd.dk Telefon: 76631431 Notat AMK vagtcentral
Læs mereSundhedsberedskabs planen
Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan
Læs mereHvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009
Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab
Læs mereVand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis
Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Beredskabsplanlægning som grundlag for effektiv indsats ved oversvømmelser Helhedsorienteret beredskabsplanlægning som grundlag for indsatsen dvs.
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereSurveyrapport. Standard/Indikator
Surveyrapport Sektor: Det præhospitale område Præhospital- og beredskabsenheden, Region Org.: Nordjylland Type: Ekstern survey Startdato: 10.09.2012 Slutdato: 13.09.2012 Akkrediteringsstatus: Akkreditering
Læs mereØjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:
Læs mere