Den uforbederlige dansker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den uforbederlige dansker"

Transkript

1 ASTERISK NR. 52 april maj 2010 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE aarhus UNIVERSITET er gårsdagens elite også morgendagens? Eller vender det op og ned på vindere og tabere, når vidensamfundet byder på innovation, masseuniversiteter og folkelig konkurrencekraft? Klap hesten om pædagogiske umuligheder Nyt uddannelsessystem er nøglen til dansk succes Den uforbederlige dansker

2 2 LEDER Eliten død eller genfødt? Af Lars Qvortrup dekan, DPU Men, hov, findes den type uddannelsesinstitution da ikke allerede i Danmark? Jo, det gør den, og jeg vil oven i købet så ubeskedent, at det forhåbentlig kan gennemskues påstå, at den findes lige dér, hvor jeg selv sidder, nemlig på DPU, Aarhus Universitet. I gamle dage tænkte man vertikalt i uddannelsessystemet. Derefter tænkte man horisontalt. I fremtiden skal vi tænke i netværk. Hvordan skal det forstås? Jo, i gamle dage var grunddistinktionen oppe-nede. Det er den vertikale forbindelse. Eleverne klarede sig godt eller dårligt. Børnene var intelligente eller det modsatte. Der var elitestuderende og almindelige studerende, der var de dygtige og de mindre dygtige. Men pludselig kunne man ikke skelne på denne måde mere. Nogle fandt det upassende og politisk ukorrekt, andre syntes, at det var for unuanceret. Uanset hvad begrundelsen var, blev den vertikale distinktion lagt ned: Den blev gjort horisontal. Konsekvensen blev, at børn ikke længere var plus eller minus intelligente, men forskelligt intelligente. Ja, efterhånden fandt man så mange intelligensformer, at der så at sige var én intelligensform til hver elev i klassen. Børn var ikke begavede eller det modsatte, men forskelligt begavede. Som Niels Hausgaard ironisk kommenterede: Nogle var bogligt, mens andre var udpræget praktisk begavet. Det blev ikke længere legitimt at tilhøre eliten. Nej, folket blev den ideelle instans, og det folkelige var det, vi alle stræbte efter. De, der forbitret hamrer på elitens porte, slår derfor åbne døre ind. Men hvad sker der i dag? Nogle vil påstå, at eliten er ved at blive genfødt. Talent er ikke længere tabu, siger nogle, for der er faktisk børn, der er mere intelligente end andre, og fuldstændig ligesom andre minoriteter har også de intelligente ret til og behov for at blive anerkendt og imødekommet. Intelligens skal plejes, både fordi intelligente børn mistrives, hvis de ikke stimuleres i forhold til deres evner, og fordi det har klare positive effekter at tage sig særligt af de intelligente. Det ser man og det anerkender man på fodboldbanen, men det bør man også se og anerkende i skolen. Og selv om den eliten måske endnu ikke er fuldt ud anerkendt, så findes den i det skjulte. For eksempel er der store forskelle på, hvem der optages på hvilke lange videregående uddannelser. Børn af forældre uden en videregående uddannelse har ringe mulighed for at blive optaget på lægestudiet i København, mens de har større chancer for at blive optaget på Aalborg Universitet eller på DPU. Andre påstår imidlertid, at eliten som begreb er død. Jo, der findes naturligvis nogle med bedre akademiske talenter end andre, men hvis eliten isoleres og stagnerer, går det grueligt galt. Nøglen til succes i det såkaldte vidensamfund hedder ifølge professor Ove K. Pedersen fra CBS mobification, dvs. en kombination af uddannelse og mobilitet. Fremtiden kan ikke længere forudsiges, og derfor skal man igennem hele livsforløbet kunne omskole sig og ændre sin kompetenceprofil. Professionerne er blevet langt mere flydende (det er forklaringen på, at de bringes under fælles tag i professionshøjskolerne), og mangfoldighed er blevet et nøglebegreb. Den, der startede som tømrer, kan meget vel slutte som arkitekt eller socialrådgiver. Lærerne på fremtidens skoler skal ikke være kopier af hinanden, men skal kunne noget forskelligt. Det er ikke den elitære ener, der skaber innovation. Nej, nøglen til innovation ligger i muligheden for og evnen til at skabe netværk mellem folk med forskellige forudsætninger og kompetencer. Derfor kan det meget vel tænkes, at netop eliteuniversitetet er et taberuniversitet, i hvert fald hvis eliten tror, at den kan isolere sig eller være sig selv nok. Derfor skal uddannelsessystemet være fleksibelt. Derfor skal det formidle overgange, for eksempel fra professionsuddannelser til universitetsuddannelser og omvendt. Og derfor skal uddannelsesinstitutioner på alle niveauer kunne optage studerende, der har været i job i mange år, fordi de skal videreuddannes eller omskoles. Men, hov, findes den type uddannelsesinstitution da ikke allerede i Danmark? Jo, det gør den, og jeg vil oven i købet så ubeskedent, at det forhåbentlig kan gennemskues påstå, at den findes lige dér, hvor jeg selv sidder, nemlig på DPU, Aarhus Universitet. Anskuer man det statistisk, er DPU sammen med Aalborg Universitet den af de lange, videregående uddannelsesinstitutioner, der er bedst til at bryde den sociale arv. Anskuer man det strukturelt, er netop DPU sat i verden for at give professionsbachelorerne en mulighed for at tage en kandidat- eller en masteruddannelse. Den mulighed skal ikke forringes, men åbnes endnu mere. Derfor lyder budskabet, at man ikke skal skærpe optagelseskravene og overgangsbetingelserne. Nej, man skal fjerne dem og i stedet indrette undervisningen pædagogisk og fagligt så den imødekommer kravet om fleksibilitet. DPU bygger bro mellem uddannelsesvejene. Vi repræsenterer det blindgydefri universitet. Og med et hjertesuk kunne jeg tilføje: Lad dog være med at straffe netop sådanne institutioner med uhensigtsmæssige STÅ-takster og færdiggørelsesbonusser, der frem for noget belønner eliten.

3 INDHOLD Asterisk nr. 52 April - maj 2010 Tema Eliten Design: 1508 A/S Forside: Istockphoto Tryk: Scanprint A/S ISSN nr.: Oplag: Hvem bliver morgendagens elite? Vidensamfundet kræver mangfoldighed, skæve indfald og krøllede hjerner. Det udfordrer de gængse vinder- og taberetiketter. Eller gør det? Tre DPU-forskere diskuterer, hvem der bliver morgendagens elite. 10 Talent er ikke længere tabu 20 Et fornyet uddannelsessystem er nøglen til dansk succes Skal det danske vidensamfund klare sig i den internationale konkurrence, kræver det opgør. Opgør med barrierer i uddannelsessystemet, opgør med professionsmonopoler og anerkendelse af realkompetencer. Det fortæller professor Ove K. Pedersen. Redaktionens adr. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Kontakt til redaktionen Telefon: Abonnement Abonnement er gratis og kan bestilles på Redaktører Lars Qvortrup (ansv.) Claus Holm Peder Holm-Pedersen Redaktionskomité Ida Juul Frands Ørsted Dorthe Staunæs Jens Christian Nielsen Korrektur Kirsten Kovacs Asterisk udgives seks gange årligt af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Magasinet bringer artikler om universitetsskolens forskning og det pædagogiske område generelt. Artikler eller illustrationer må ikke eftertrykkes uden tilladelse fra Asterisk. Ti til tyve procent af en børneårgang er langt mere begavet end gennemsnittet. Skolerne ved ofte ikke, hvordan de skal stimulere disse børn, der risikerer store sociale problemer. Lektor Poul Nissen fortæller om det ændrede syn på de bedst begavede og behovet for nye tiltag. 13 Eliten modstår massens indtog på universitetet Gennem årtier har elitens børn fået universitetsuddannelser, der fungerede som forsikringer om at forblive en del af samfundets øverste lag. Men hvad gør eliten for at forblive elite, når den skal dele universitetet med børn af hr. og fru ufaglært? Interview med uddannelsesforsker Jens Peter Thomsen. 16 Den uforbederlige dansker Det mørke hul symboliserer, at hun også rummer det uudsigelige og anstødelige, kort sagt det uforbederlige folk. Det er i høj grad denne dobbelthed, der gør hende så slagkraftig som repræsentant for det almindelige folk. Om Pia Kjærsgård og hendes mellemrum mellem tænderne. Lektor Søren Christensen fra DPU, Aarhus Universitet, analyserer den dominerende modsætning mellem elite og folk. 24 KOMMENTAR Klap hesten Om pædagogiske umuligheder Det ubevidste handler om, at vi er os selv fjernest. Også eller måske især når vi underviser og opstiller alskens mål og bekender os til etiske retningslinjer, ligger miskendelsen lige for. Kirsten Hyldgaard 26 Søren så en so. Mette så en ko. Søren og Mette lo. Begynder læseeventyret fortsat med de to? Læsning kom på alles læber, da danske skolebørn i begyndelsen af 1990 erne skrabede bunden i en læseundersøgelse og har været det lige siden, selvom vi har vundet terræn i de internationale sammenligninger. To læseforskere fra DPU fortæller om den danske læsenedtur og peger på, hvad der skal til, for at statsministeren kan holde sit læseløfte til danske børn.

4 4 Header

5 5 Kort nyt Da skolen blev en hoppeborg. Rum til senmoderne børn. Tiltrædelsesforelæsning ved professor Ning de Coninck- Smith. Skolen er ikke længere, hvad den engang var. PISA, nationale tests og ansvar for egen læring er blot nogle af dagens pædagogiske kodeord. Men også byggeriet forandrer sig i disse år. Forelæsningen vil anlægge et kultur-sociologiskhistorisk perspektiv på nogle af de senere års skolebyggerier og tænke dem ind i en bredere sammenhæng, som ikke blot omhandler pædagogiske forandringer, men også børns liv i individualiseringens, institutionaliseringens, digitaliseringens, globaliseringens og ikke mindst i forbrugs- og oplevelseskulturens tidsalder. En sådan fortolkning af skolens nyeste historie vil afslutningsvis blive diskuteret i forhold til ønsket om at skrive en skolehistorie, der ikke blot tager skolen men også dens hverdag og dens brugere alvorligt. Informationskompetence i det 21. århundrede. Den 22. april blev debatoplægget Informationskompetence i gymnasiet udgivet og diskuteret ved en konference af samme navn afholdt af DPU, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole. Formålet med oplægget er at skabe debat om begrebet informationskompetence med særligt henblik på dets betydning i gymnasieskolen. Oplægget er udformet af Danmarks Pædagogiske Bibliotek, DPU, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole. Oplægget trækker på litteratursøgninger og læsning af national og international forskning og udviklingsarbejde i forhold til informationskompetence og beslægtede fænomener som digital dannelse og digitale kompetencer. Se videostreaming fra konferencen og download oplægget på: Forelæsningen afholdes den 7. maj kl i Festsalen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Yderligere oplysninger DPU s sommeruniversitet Til august slår DPU dørene op til DPU s sommeruniversitet, der byder på tre kurser. Kurserne spænder vidt: fra filosofi, dannelse, positiv psykologi til pædagogisk neurovidenskab. Sommeruniversitetskurserne retter sig mod alle, der er interesseret. Kurserne finder sted i begyndelsen af august. Eliten, hvem er det? Ny Asterisk TV-udsendelse. Der sukkes efter innovation i skolen, og det er igen blevet legalt at tale om eliten. DPU-forsker Rikke Magnussen forsker i innovationsprocesser og udvikler spilbaseret undervisning til naturfagene. Hun fortæller, hvordan der bliver plads til forskellige typer af elever, når den standardiserede klasseundervisning erstattes af projektorienteret og legende innovationsprocesser. Pludselig viser det sig, at mange andre end de traditionelle pæne piger og kloge drenge kan udfolde deres skabende kræfter og bidrage til innovationsprocesserne. Dannelse, autoritet og myndighed august 2010, kl Positiv psykologi august 2010, kl Pædagogik og neurovidenskab august 2010, kl Sommeruniversitet foregår på DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Se udsendelsen på Læs mere på

6 6 HVEM BLIVER MORGEN- DAGENS ELITE? Bare fordi du er født med en guldske i munden, er du ikke sikret en plads blandt morgendagens elite. Vidensamfundet kræver mangfoldighed og krøllede hjerner, og det udfordrer de gængse vinder- og taberetiketter. Eller gør det? Amir fra Nørrebro har lige afsluttet sin sidste eksamen fra Lyngby tekniske gymnasium. Nu skal han ud og finde en praktikplads som it-supporter. Frederik går i 3.g på Øregaard gymnasium i Hellerup og har planer om at læse statskundskab på Københavns Universitet ligesom sin far. Det kræver ikke den store krystalkugle at forudse de to skæbner. Amir er heldig, hvis han overhovedet finder en praktikplads, mens Frederik nok skal klare sig flot gennem studierne og stile mod en lovende karriere. Vi kender historien social arv klistrer stærkere end tapetklister; Underdanmark avler taberbørn, og akademikerbørn avler vinderbørn. Den udlægning nikker Mads Meier Jæger, professor ved Center for Grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet, genkendende til. Han sætter spørgsmålet om den sociale arv på spidsen: Amerikanske økonomer har påvist, at man allerede ved barnets fødsel rent statistisk kan forudse, om det bliver en succes senere i livet målt på parametre som uddannelse og lønindkomst. Er barnet betydeligt undervægtigt, har moren sandsynligvis drukket eller røget under graviditeten, og så er hun per definition en taber, og det bliver hendes barn højst sandsynlig også. Men er det virkelig så entydigt givet, hvem der bliver fremtidens elite? Måske ikke. Nye røster hæfter sig ved, at fremtidens vidensamfund kræver nye kompetencer, der kan vende op og ned på, hvem fremtidens tabere og vindere bliver. Det danske uddannelsessystem skaber ulighed Men spørger man Mads Meier Jæger, sidder vinder- og taberetiketterne nu ret godt fast fra første færd. Han deltager i et forskningsprojekt, der undersøger, i hvilket omfang sociologen Pierre Bourdieus ( ) kapitalformer social, økonomisk og kulturel kapital - overføres gennem generationer (jf. faktaboks). Mads Meier Jæger forklarer: Undersøgelsen indikerer, at kulturel kapital er den kapitalform, der for alvor skiller de sociale klasser i Danmark. Det gør den især, fordi det er den kapitalform, der har størst betydning, når unge vælger uddannelse. I et land som USA er det i højere grad den økonomiske kapitalform, der sætter sig igennem og gør udslaget. Forældre i USA kan investere massivt i at give deres børn en solid ballast i form af den bedste børnepasning og uddannelse.

7 Fremtidens elite I Danmark kan du ikke sikre dine børns succes ved at investere massivt i deres uddannelse. Skal man investere i noget, skal man investere i deres kulturelle kapital. Derfor har det stor betydning, om dine forældre er læger og psykologer, eller om de er ufaglærte eller indvandrere fra Tyrkiet. For det afgør, hvad der bliver talt om ved middagsbordet, hvilken avis der bliver læst i familien, om du er vant til at gå i teateret - kort sagt: hvor dannet en opdragelse du har fået. Det er dét, der afgør, hvor godt du klarer dig i et uddannelsessystem som det danske, der bliver stadig mere akademiseret, siger Mads Meier Jæger. Taberne derimod kan meget vel gå hen og blive nogle af nutidens vindere, nemlig den elite, der lever sit liv i en osteklokke og kun begår sig i snævre elitære kredse begrænset til de bonede gulve og golfbanen. Lars Geer Hammershøj Nye vindere og tabere Så Amir bliver en taber og Frederik en vinder. Ifølge Lars Geer Hammershøj, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, behøver det ikke nødvendigvis at gå sådan. Det kan ligefrem vise sig, at Amir har en fordel frem for Frederik i fremtidens vidensamfund. Lars Geer Hammershøj forklarer: Vidensamfundet kræver andre tilgange og løsninger, end dem man brugte i går. Der bliver brug for nye kompetencer og nye mennesketyper. Man skal kunne tænke FOTO: Istockphoto

8 8 morgendagens elite bliver efterkommerne af dagens elite Mads Meier Jæger nyt og kreativt, anvende sin viden i nye sammenhænge og komme med det skæve indfald. Derfor vil der også være flere forskellige skæve typer, som kan komme frem. I det lys kan andengenerationsindvandrere faktisk have en fordel, fordi de kan agere i flere kulturer og se det kendte fra flere vinkler. Så hvis ikke de knækker på dobbeltheden, kan det være en styrke. Lars Geer Hammershøj fremhæver dog ligsom Mads Meier Jæger vigtigheden af at besidde en god mængde kulturel kapital for at få succes og indflydelse. Men han breder begrebet om kulturel kapital ud. De ny vindere bliver dem, der besidder en multidimensionel kulturel kapital og derfor kan navigere i mange forskellige fællesskaber, blandt forskellige typer af mennesker og kulturer, og som formår at drage fordel af det. Taberne derimod kan meget vel gå hen og blive nogle af nutidens vindere, nemlig den elite, der lever sit liv i en osteklokke og kun begår sig i snævre elitære kredse begrænset til de bonede gulve og golfbanen. Den skæbne kan også ramme fagnørden, der kun kan navigere inden for sit eget faglige domæne og sjældent kommer uden for universitetsmurene, siger Lars Geer Hammershøj. Mads Meier Jæger tror også, at fremtiden kræver nye kompetencer, men modsat Lars Geer Hammershøj vurderer han, at det vil være dem, som i forvejen er rige på kulturel kapital, der hurtigst og bedst formår at tilegne sig de nye kompetencer. Morgendagens elite bliver efterkommerne af dagens elite, konstaterer han. Innovation for og med alle Men måske er hele elitediskussionen forfejlet. Det mener lektor Lotte Darsø, der forsker i innovation og ledelse ved DPU, Aarhus Universitet. Hun er skeptisk over for forestillingen om, at en elite driver udviklingen i samfundet. Jeg tror ikke på nogen elite. Ordet i sig selv er ekskluderende og ganske uhensigtsmæssigt i forhold til innovationstankegangen. Innovation handler om at inkludere og engagere mennesker over hele kloden. Derfor bliver morgendagens innovatører dem, der kan sætte andre mennesker i spil og facilitere innovationsprocesser. De skal sørge for, at alle bidrager med kreativitet og viden til innovationsprocessen. Innovation er ikke forbeholdt nogen snæver elite. Tværtimod, innovation favner bredt, siger Lotte Darsø. Hendes tanker ligger langt fra den oprindelige forestilling om, at innovation udspringer fra det geniale individ. For Lotte Darsø er nutidens innovationsprocesser langt mere komplekse og involverer mange og meget forskellige mennesker. Eliteuniversitetet er et taberuniversitet Derfor er det heller ikke så relevant for Lotte Darsø, om det bliver Frederik eller Amir, der klarer sig bedst. For fremtidens spørgsmål drejer sig om, hvordan man bedst får to så forskellige personer til at spille sammen og i fællesskab bidrage til innovationsprocessen. For uden mangfoldighed ingen innovation. Det har også betydning for, hvordan vi indretter uddannelsessystemet og eliteuniversiteter er ikke vejen at gå. Eliteuniversiteter er problematiske. De forhindrer forskellige grupper i at interagere med hinanden. Innovation handler nemlig ikke om, hvilke hjerner der tænker bedst, men om, hvordan vi får en mangfoldighed af hjerner til at tænke sammen og komme frem til den bedste løsning. I princippet kan den rette pædagogik få en hvilken som helst sammensat gruppe til at tænke innovativt, siger Lotte Darsø. Hun står ikke alene med sin modstand mod eliteuniversiteter. Også Lars Geer Hammershøj pointerer ulempen ved at opdele uddannelsessystemet på denne måde.

9 Fremtidens elite 9 Overførsel af kapital mellem generationer Mads Meier Jæger arbejder på et forskningsprojekt, der undersøger overførsel af kapital mellem tre generationer. Udgangspunktet er 3,151 respondenter født i 1954 og hhv. deres forældre og børn. Projektet er endnu ikke afsluttet, og derfor er beregningerne på efterkommerne af 1954-generationen først på plads til efteråret. Men allerede nu er resultaterne overraskende. I 65 % af tilfældene overføres kapital - social, økonomisk, kulturel kapital og kognitiv kapital - fra forældregenerationen, der er født i 1920 erne / 30 erne, til 1954-genrationen. Det er overraskende, taget i betragtning at forskerne måler på en generation, der er vokset op med en velfærdsstat, der skulle sikre lige muligheder for alle uanset pengepungens størrelse. Resultaterne viser også, at den økonomiske og kulturelle kapital er stærkt forbundne - dvs., høj kulturel kapital afføder som regel også høj økonomisk kapital og vice versa. Sat på spidsen kan et eliteuniversitet blive et taberuniversitet, hvis det betyder, at vi adskiller folk og derved udsletter mangfoldigheden. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmålet: Hvordan skaber vi den nødvendige mangfoldighed i uddannelsessystemet?, siger Lars Geer Hammershøj. Lotte Darsø vil gribe udfordringen ved at genintroducere den berømte, men udskældte rundkredspædagogik fra 70 erne, der netop handler om at lade alle komme til orde høj som lav. Rundkredspædagogikken har præget vores virksomheder, organisationer og vores samarbejdsevner. Den har affødt flade strukturer og demokratiske processer. Det er dét, vi er kendte for ude i verden, og en styrke, vi skal udnytte. I dag gør vi præcis det modsatte. Vi indretter vores uddannelsessystem efter PISA-test og andre mål, som vi slet ikke kan konkurrere på. For mig at se er det en hamstermølle, vi træder rundt i. Vi kommer ingen vegne, og vi tilfører ingen ny værdi til samfundet, siger Lotte Darsø. Af Mathilde Weirsøe Innovation handler i virkeligheden ikke om, hvilke hjerner, der tænker bedst, men om hvordan vi får en mangfoldighed af hjerner til at tænke sammen. Lotte Darsø Lotte Darsø Ph.d. og lektor i innovation ved Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet. Lotte Darsø er ekspert i kreativitet og innovation og har særligt fokus på den menneskelige faktors betydning for ledelse og skabelse af innovation. Lotte Darsø er fagligt ansvarlig for masteruddannelsen LAICS: Leadership and Innovation in Complex Systems, et samarbejde imellem DPU og CBS. Mads Meier Jæger Lars Geer Hammershøj Professor i økonometri ved Center for Grundskoleforskning på DPU, Aarhus Universitet. Han forsker i social arv, kulturforbrug og kvantitative analysemetoder. Mads deltager i det nye Center for Strategisk Uddannelsesforskning, som ledes fra DPU. Ph.d. og lektor ved Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet. Han forsker i kreativitet og dannelse i vidensamfundet. Lars Geer bliver studievejleder på DPU s nye bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab.

10 Talent er ikke længere tabu Ti til tyve procent af en børneårgang er langt mere begavet end gennemsnittet. Skolerne ved ofte ikke, hvordan de skal stimulere disse børn, der risikerer store sociale problemer. Ny forskning skal pege på, hvordan de bedst stimuleres Danskernes viden og menneskelige ressourcer skal sikre, at vi også i fremtiden hører til blandt verdens rigeste lande, og derfor skal vi i særlig grad sætte ind dér, hvor lærdommens frø bliver sået: I folkeskolen, fastslog statsministeren i sin nytårstale i år. Børn er forskellige, børn lærer på forskellig måde, har forskellige forudsætninger. Den pige i tredje klasse, der allerede kan tale lidt engelsk, risikerer hurtigt at komme til at kede sig, hvis hun skal sidde og sige chair og table i stedet for at kaste sig over en engelsk børnebog, uddybede Lars Løkke Rasmussen. Han kredsede dermed endnu en gang om en særlig gruppe børn, som indtil for få år siden var komplet usynlig og omtrent tabu i den offentlige debat de særligt begavede børn. Det er de 1-5 procent superintelligente børn som f.eks. den 12-årige dreng, der lytter til og analyserer Wagners opera Ringen, mens han jævnaldrende kammerater spiller fodbold. Eller purken, der allerede som 8-årig undrer sig over nuancer i det periodiske system. Men i særdeleshed også de ti-tyve procent af en børneårgang, der fagligt spurter forbi deres klassekammerater og ofte keder sig i skolen. Begavede børn mistrives Først inden for de seneste ti år er en meget lille håndfuld forskere for alvor begyndt at interessere sig i dybden for de meget begavede børns særlige behov. En af dem er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Poul Nissen. Han siger:

11 Særligt begavede børn 11 Tidligere har den almindelige opfattelse været, at de mest begavede børn nok skulle klare sig, og i det omfang lærerne ikke var i stand til at stimulere barnet ved at differentiere undervisningen inden for klassen, satte man sin lid til, at barnet selv hentede sin viden andre steder end i skolen. Men det er ikke tilfældet. Den eneste undersøgelse, der hidtil er lavet herhjemme af de bedst begavede børns situation, er en stikprøve blandt et mindre antal elever i Lyngby-Tårbæk Kommune i perioden Undersøgelsen viste, at de meget begavede elever var glade for at blive opdaget, for mange af dem havde det dårligt. Mere end 40 procent havde langt flere problemer end deres jævnaldrende, og kun ti procent af dem var glade for at gå i skole. Poul Nissen: Lyngby-undersøgelsen afslørede børn med betydelige vanskeligheder, både indadvendte problemer med angstprægede og depressive træk og ifølge lærerne børn, som ofte var bange for at gøre noget forkert og lave fejl, nervøse og perfektionistiske. Men også udadreagerende børn med adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser, der havde problemer med at fastholde opmærksomheden i timerne, var diskussionslystne og afbrød og forstyrrede de andre elever. Ifølge Poul Nissen bekræftes tendensen fra Lyngby- Tårbæk af internationale undersøgelser, der viser, at i hvert fald procent af de mest velbegavede børn har vanskeligheder og mistrives. På positivsiden er, at mange af børnene er både kreative, dygtige, opfindsomme og nysgerrige, men fælles er, at de har ondt i det sociale liv og svært ved at få venner, siger Poul Nissen. Intelligens skal plejes Der bruges mange løsrevne betegnelser om de meget begavede børn. På engelsk bruger man især ordene gifted og talented, og herhjemme anvendes udtryk som børn med særlige forudsætninger, talentfulde børn og særligt begavede børn. Selv skelner Poul Nissen og hans forskerkolleger mellem begavelse, som er det medfødte - og så talent, der handler om, hvordan man udvikler den medfødte begavelse. Begavelse skal nemlig plejes, og også derfor er det en stor fejltagelse at tro, at de begavede børn bare klarer sig selv. Udviklingen af begavelse afhænger af, hvilket miljø man er i, og om man bliver stimuleret. Det er som med muskler, hvis de ikke bruges, mister man dem. Hos mange af de begavede børn ser vi desværre, at de aldrig har lært at bestille noget for alvor. Fra en tidlig alder er tingene kommet nemt til dem, og uden intellektuel stimulering keder de sig. Det betyder, at de ofte underpræsterer, er dovne og har dårlig arbejdsmoral. Senere i uddannelsessystemet kommer de i vanskeligheder, fordi de mangler evnen til flid og fordybelse, og mange af dem risikerer at komme til kort, selv om de egentlig til at begynde med havde særlige forudsætninger for at klare sig godt, fortæller Poul Nissen. I hvert fald procent af de mest velbegavede børn har vanskeligheder og mistrives. Poul Nissen Men han vejrer morgenluft. Rundt omkring i landet er der et stigende antal projekter, som forsøger at stimulere de bedst begavede elever, dog indtil videre mest i matematik og naturvidenskabelige fag. For eksempel master classes i Fredensborg Kommune, forsøg med fagolympiader i København, særlige sommerlejre på Fyn, og i Esbjerg eksperimenterer man lige nu med egentlige talentklasser, som Poul Nissen og hans forskerkolleger monitorerer i forbindelse med deres forskning. Også professionshøjskolen i København har taget initiativ til en ny diplomuddannelse, der skal dygtiggøre lærerne, der længe har efterlyst redskaber til en bedre undervisning af de bedst begavede børn. Positivt ryk Poul Nissen krediterer den nuværende regering for gentagne gange at sætte de særligt begavede børns behov på dagsordenen, og også Kommunernes Landsforening har i et ideoplæg efterlyst en mere professionel folkeskole med større viden om forskellige indlæringsmetoder, hvis Danmark skal klare det stigende konkurrencepres og forblive et af verdens rigeste lande. Poul Nissen minder om, at Danmark roder rundt i midten eller under gennemsnittet i de internationale PISA-undersøgelser, der måler skoleelevers faglige færdigheder, og ifølge ham vil Danmark uundgåeligt sakke yderligere bagud, hvis vi fortsat forsømmer de bedst begavede elever. Han siger: Danmark er jo et meget lige samfund, men der er helt klart sket et positivt ryk i forhold til de mest begavede børn takket være en konsekvent politisk italesættelse, og det er blevet meget mere stuerent at tale om disse børns behov end for blot få år siden. Der begynder at komme flere penge til projekter for særligt begavede børn. I Storbritannien har man ansat regionale konsulenter til at sikre, at de særligt begavede børn også stimuleres fagligt. Det kommer vi også til at se herhjemme. Poul Nissen oplever, at der er sket en bevægelse og en accept af at for at behandle børn lige, så er det i højere grad nødvendigt at designe forskellige tilbud til dem. Den danske enhedsskole har historisk været meget fokuseret på at behandle børn lige, og folkeskolen har da også vist sig rigtig god til den store midtergruppe af børn, der udgør procent. Folkeskolens almene tilbud har derimod ikke kunnet rumme de mere ekstreme grupper, ydergrupperne i begge ender, både de meget begavede og de fagligt dårligt fungerende elever, mener Poul Nissen FOTO: Istockphoto

12 12 særligt begavede børn Lyngby-Tårbæk Undersøgelsen 31 særligt begavede børn blev fulgt og testet i årene og er foreløbig den eneste undersøgelse af sin art herhjemme. Undersøgelsen viste blandt andet, at mange elever har følt sig lettede ved at være blevet identificeret og få imødekommet deres behov for at blive fagligt udfordret. Men mange lærere har brug for en bredere viden om, hvordan de spotter og identificerer elever med særlige forudsætninger. Sammen med skoleledelsen har lærerne brug for specifik viden om, hvordan de inddrager de særligt begavede elever i planlægningen af undervisningen. Forældreinddragelsen er også vigtig, og både lærere og forældre skal have bedre forståelse for, hvad det betyder for en elev at have særlige forudsætninger og måske føle sig anderledes, da det kan have stor betydning for kammeraternes forståelse og accept. og peger på, at hen ved 20 procent af folkeskolens samlede budget bruges på specialundervisning til de fagligt udsatte elever og omtrent ingenting til de mest begavede elever. Ifølge folkeskoleloven har lærerne allerede pligt til at differentiere undervisningen, så alle børn stimuleres fagligt uanset deres individuelle forudsætninger. Derimod er det som udgangspunkt ikke tilladt at elevdifferentiere at oprette særlige hold og klasser til de mest begavede elever. Vil ikke skilles ud Undervisningsdifferentiering kontra elevdifferentiering diskuteres intenst i faglige kredse, og ifølge Poul Nissen er det kun et spørgsmål om tid, inden vi ser deciderede hold og klasser for de bedst begavede børn. Men opgøret med enhedsskolen er bestemt ikke uproblematisk, og langt de fleste børn har bedst af at gå i den almindelige folkeskole, understreger han. Børn og unge er ekstremt opmærksomme på ikke at skille sig for meget ud i forhold til deres jævnaldrende. Specialklasser hedder nørdeklasser i deres interne jargon, og de er generelt meget nervøse for at miste kontakten til hjemmeklassen. Poul Nissen citerer en 12-årig pige fra Århus, der havde været knyttet til et særligt undervisningstilbud. Pigen konkluderede: Jeg vil nok ikke være med i et lignende projekt, fordi man går glip af ting i klassen. Når man tages ud af klassen, sætter man fokus på det specielle, og det er ikke altid en fordel, fordi mange ser ned på dem, der ikke er som de fleste. Det bedste ville være, at eleverne får opgaver, der passer til den enkeltes niveau, mens resten af klassen arbejder med opgaver af samme slags, så man ikke behøver at gøre opmærksom på de faglige forskelle. Fokus på effekt Poul Nissen afviser ikke, at vi ad åre vil se udviklingen af en særlig pædagogik for de mest begavede børn, men som udgangspunkt mener han, at hovedindsatsen skal ske inden for den samme klasse med god undervisningsdifferentiering, og derfor er der også stort fokus på at udvide paletten af undervisningsmetoder, så flest mulig elever i klassen stimuleres fagligt hver især. Ud over den rent faglige indsats er Poul Nissen og hans forskerkolleger her og nu især optaget af at få belyst andre faktorer, der motiverer og stimulerer de mest begavede elever, så de ikke tabes på gulvet. Den pædagogiske effektforskning på området er sparsom i Danmark, og styrket forskning vil helt klart være en måde at hjælpe de her elever på, så vi bliver bedre til at finde ud af, hvilke indlæringsmetoder der virker, og hvilke der ikke virker, siger Poul Nissen. Her kigger forskerne især på det, man kalder de nonspecifikke faktorer, det vil sige, i hvor stort omfang spiller lærerens positive forventninger til eleven ind. Hvilken betydning har lærerens måde at undervise på, og hvor vigtigt er det, at der er god kemi mellem lærer og elev. Vi ved fra andre undersøgelser, at relationen mellem lærer og elev kan have op til 30 procents indflydelse på et godt resultat, mens hele 40 procent af effekten kommer fra, om eleven overhovedet selv føler, at han eller hun kan bruge den undervisningsform, som vedkommende udsættes for. Så de to faktorer, der tilsammen udgør 70 procent af resultatet, er i høj grad mål for vores forskning, og det er en undersøgelse af disse såkaldt nonspecifikke faktorer, der bør få betydning for, hvordan vi fremover tilrettelægger indsatsen over for de bedst begavede elever, siger Poul Nissen. Af Kim Seerup Rasmussen Poul Nissen Lektor, fil.dr. og psykolog ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Har de seneste ti år været en af de få forskere herhjemme, der har beskæftiget sig med gruppen af særligt begavede børn. Har deltaget i forsknings- og udviklingsprojekt i Lyngby-Tårbæk Kommune om skolens møde med elever med særlige forudsætninger. Er på vej med flere forskningsartikler og skriver sammen med psykologerne Ole Kyed og Kirsten Baltzer på et nyt bogprojekt, der blandt andet ser på, hvilke pædagogiske indsatser der virker over for gruppen af meget begavede børn.

13 13 Eliten modstår massens indtog på universitetet Gennem årtier har elitens børn fået universitetsuddannelser, der fungerede som forsikringer om at forblive en del af samfundets øverste lag. Men hvad gør eliten for at forblive elite, når den skal dele universitetet med børn af hr. og fru ufaglært? Forestil dig en kæmpe stige, der fortsætter langt op i himlen. Den er proppet med mennesker. Desværre har stigen ikke fast grund under sig, så den synker lige så stille ned under vægten af de mange mennesker. Personerne på stigen er derfor tvunget til bestandigt at kravle opad og kæmpe om de øverste pladser eller glide med stigen ned. Sådan beskriver Jens Peter Thomsen, post.doc.-stipendiat ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC den kamp, der udspiller sig på uddannelsesområdet. Han siger: Tidligere var pladsen blandt samfundets øverste lag sikret med et universitetsstudium. Det var en relativt snæver del af befolkningen stort set kun børn af eliten - der gik på universitetet. De kunne ganske uforstyrret studere sig til en indløsning af de lovende fremtidsudsigter. Men med masseuniversitetet er pladsen, på stigen blevet trang. Spørgsmålet er, om eliten stadig har de bedste pladser, og hvordan de i så fald har sikret sig dem. Baggrunden for at stille det spørgsmål er de seneste årtiers eksplosion i danskernes uddannelsesniveau, som ud over at demokratisere adgangen til uddannelsessystemet også har ført til en uddannelsesinflation. Der skal stadigt mere og mere uddannelse til for at opnå det samme. Det gælder både jobkvalifikationer og den sociale position i samfundet, som uddannelse er den vigtigste formidler af. Ulighed på universitetsniveau På 55 år er antallet af studerende på de danske universiteter ottedoblet fra studerende i 1952 til studerende i Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, er på 25 år steget fra 5 % til 15 % for 2005-årgangen. Det kunne lyde som en succeshistorie. Det danske velfærdssamfund leverer varen. Lige adgang til uddannelsessystemet og de øverste poster i det danske samfund. Men kigger man nærmere på, hvad der gemmer sig bag FOTO: Istockphoto

14 14 Den sociale differentiering er ikke forsvundet. Den er bare rykket med op ad stigen OG gør sig nu også gældende inden for universitetsmurene. jens Peter Thomsen tallene, tegner der sig et andet billede. Jens Peter Thomsen forklarer: Ser vi på sammensætningen af de studerende og deres sociale baggrund på de forskellige universitetsuddannelser, genfinder vi groft sagt det samme mønster som tidligere. Nu bare på universitetsniveau. Uddannelser, som typisk giver adgang til samfundets øverste lag, er domineret af studerende med en privilegeret social baggrund. Og tilsvarende er studerende af forældre uden høj uddannelse koncentreret på bestemte uddannelser uden samme grad af adgang til indflydelsesrige poster. Den sociale differentiering er ikke forsvundet med masseuniversitetet. Den er bare rykket med op ad stigen og gør sig nu også gældende inden for universitetsmurene. Et tal for den sociale differentering får man ved at kigge på chanceulighed. Et tal, som angiver forskellen på, hvor store chancerne er for, at du tager en bestemt uddannelse, i forhold til om dine forældre har en høj eller en lav uddannelse se faktaboks. Tallene viser, at den gode gamle elite dominerer på de mest prestigegivende uddannelser. Der er for eksempel 17 gange større chance for, at du læser statskundskab på Københavns Universitet, hvis dine forældre har en lang uddannelse, end hvis de er ufaglærte. Og statskundskab på Københavns Universitet er en typisk eliteuddannelse. Den uddanner til indflydelsesrige positioner, har et højt karaktergennemsnit som adgangskrav, og det er ved Københavns Universitet, siger Jens Peter Thomsen og forklarer, at det ikke kun er faget i sig selv, der bestemmer, hvor elitens børn kanaliseres hen. Der er også store institutionelle og regionale forskelle. Vi finder eliten i København og til dels i Århus, hvor de går på de to byers universiteter og deres kreative uddannelser som kunstakademiet, musikkonservatoriet eller arkitektskolen. I den anden ende af skalaen finder vi nye institutioner som for eksempel DPU og dem, der ligger uden for de store byer som eksempelvis Aalborg Universitet. Den positive udlægning af disse institutioners situation er, at de er bedre til at rekruttere bredt. Den negative er, at de ikke er attraktive uddannelser og er sakket bagud i konkurrencen om de studerende fra eliten. Jeg tror, begge udlægninger rummer en sandhed. Uakademiske forældre forringer chancerne Men hvorfor er der så store forskelle på uddannelsernes rekrutteringsgrundlag? Svaret hænger ifølge Jens Peter Thomsen sammen med de studerendes studievalg, deres sociale oprindelsesklasse og den studiekultur, der gør sig gældende på de enkelte uddannelser. Eliteuddannelsernes studiekultur kræver en stor grad af involvering. Kulturen er ofte præget af koder og målsætninger, der er svære at aflæse for en udefrakommende. Det gælder i forhold til, hvad uddannelserne kan bruges til, hvilke krav der stilles til de studerende, og hvad der kendetegner en god studerende. Den slags ekspliciteres ikke. Det ligger implicit i kulturen, som man må kunne forstå, hvis man vil klare sig godt. Det giver selvfølgelig studerende udstyret med kulturen hjemmefra en stor fordel. Faktisk gør den indforståede kulturs sociale slagside sig allerede gældende, inden studierne går i gang. Jens Peter Thomsen fortæller at mange studerende uden højtud-

15 Eliten og masseuniversitetet 15 dannede forældre at støtte sig til i studievalget fravælger eliteuddannelserne. Ofte fordi de ikke har det gennemsnit, der kræves, men også fordi de ikke kan gennemskue, hvad studiet handler om, og hvad det kan føre til. Og skulle de alligevel vælge at begynde på et sådant studium, venter der flere udfordringer forude. Man kan godt give en slags signalement af en elitestuderende. Vedkommende skal være selvstændig, initiativrig og komme med originale bud på problemstillingerne, have sin personlighed med og gøre faget til sit eget. Det betyder også, at eliten bedre formår de her lidt svært håndgribelige og udenoms-curriculære ting, man ikke kan læse sig til i en studieordning. Så når vi formelt set har lige adgang til uddannelserne i Danmark, må vi tilføje, at adgangen er mere lige for nogen end for andre. Har nogle fag en elitær sjæl? Jens Peter Thomsen mener, at universiteterne burde gøre mere for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag. Men hvorfor egentlig? Ikke bare ud fra et ideal om lighed, men også fordi vi ganske enkelt får bedre studerende, hvis uddannelserne rekrutterer bredt. Alt for store dele af talentmassen kommer aldrig i gang eller taber pusten i mødet med det diffuse liv på uddannelserne. Jens Peter Thomsen anbefaler, at eliteuddannelserne gør op med deres usynlige pædagogik og bliver bedre til at synliggøre, hvilke rammer, krav og mål der er gældende. På den måde bliver det nemmere at forholde sig til studiet også for dem, der ikke har det hele med hjemmefra. Men han ved godt, at hans forslag møder modstand. Nogle forveksler den kulturelle praksis på faget med fagets særegne kendetegn. De mener ikke, man kan ændre praksis uden at ødelægge fagets sjæl. Det tror jeg i de fleste tilfælde ikke rigtigt på. Der er meget, man kan gøre uden at gå på kompromis med fagligheden. Man kan godt få en mistanke om, at henvisningen til fagets særlige sjæl er en undskyldning for at opretholde de kulturelle barrierer og dermed uddannelsens eksklusivitet og elitepræg - som en sidste skanse imod masseuniversitetet. Af Peder Holm-Pedersen Jens Peter Thomsen Post.doc.-stipendiat, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Forsker i sociale differentieringsprocesser på videregående uddannelser i Danmark, herunder spørgsmålene om unges valg af forskellige videregående uddannelser og deres sociale oprindelsesklasse. Chanceuligheder i det danske udannelsessystem Chanceuligheden angiver, hvor meget større chancen er for, at du læser på den pågældende uddannelse, hvis dine forældre har en lang videregående uddannelse, end hvis de har grundskoleuddannelse. Jo højere tal jo skævere rekrutteringsgrundlag og højere koncentration af elitens børn. Chanceuligheder fordelt på udvalgte institutioner: Rytmisk Musikkonservatorium 7 Kunstakademiets Arkitektskole 4 Københavns Universitet, KU Roskilde Universitet, RUC Aarhus Universitet, AU 7 Handelshøjskolen i København/CBS 7 Aalborg Universitet, AAU DPU Chanceuligheder fordelt på udvalgte uddannelser: Læge, KU 21 Statskundskab, KU 7 Litteraturvidenskab, KU 7 Sociologi, KU 7 Statskundskab, AU 9 Sociologi, AAU 5 Erhvervssprog, bachelor, CBS 4 Kilde: Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser, ph.d.-afhandling, Jens Peter Thomsen, 2008 Chanceulighederne er en ratio-beregning: Antal forældre (til de studerende) med en lang videregående uddannelse over antal i forældregenerationen med en lang videregående uddannelse, divideret med antal forældre med grundskoleuddannelse over antal i forældregeneration med grundskoleuddannelse. Er DPU et taber -universitetsmiljø? - eller hvad er forklaringen på DPU s placering nederst i tabellen? Jens Peter Thomsen: Den vigtigste faktor er helt sikkert, at mange af de studerende på DPU allerede har en mellemlang videregående uddannelse som lærer eller pædagog for eksempel - inden de starter på DPU. Generelt er den sociale profil på de studerende på de mellemlange videregående uddannelser meget bredere end på universiteterne. Det hænger sikkert også sammen med, at der ikke er adgangsbegrænsninger til de fleste af uddannelserne, og så kan det selvfølgelig også have noget at gøre med ry og prestige, men det vil jeg nu ikke sige gør det til et taber universitetsmiljø. Man kunne jo også vende den om og sige, at DPU er blandt de bedste til at bryde den sociale arv.

16 DEN UFORBE- DERLIGE DANSKER

17 ELITEN OG FOLKET 17 Modsætningen mellem elite og folk har bidt sig fast. Et af forsøgene på at løse op for modsætningen er at tale om folkelig konkurrenceevne. Lektor Søren Christensen fra DPU, Aarhus Universitet, analyserer den dominerende modsætning mellem elite og folk. Ved sidste folketingsvalg tonede Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt og Det Radikale Venstres Margrethe Vestager frem på Tv-skærmen som to velklædte og veluddannede allierede. De lignede hinanden. Begavede, velformulerede og parate til magten. Den fik de ikke. Det er der en del forklaringer på. Én af dem er, at de ganske enkelte så for smarte og elitære ud. Passer det? Passede Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti bedre som stil- og identifikationsfigur for den almindelige dansker? Sandsynligvis. Pia Kjærsgaard er om nogen den politiske person, der inkarnerer modsætningen mellem folket og eliten. Som den ubestridte populistiske lederfigur i Danmark formår hun på en helt anden måde end Helle Thorning og Margrethe Vestager at fremstå som den karismatiske repræsentant for den almindelige dansker. Hvad er det, der skiller Pia Kjærsgaard ud? Når lektor og forskningsprogramleder Søren Christensen fra DPU, AU, skal forklare dette, henviser han blandt andet til hendes tænder! Forræderiet Hvilken rolle Pia Kjærsgårds tænder spiller, vender vi tilbage til. Først til modsætningen mellem eliten og folket, som den udspiller sig i den danske offentlighed. Seneste eksempel er journalist og forfatter Lars Olsens brug af modsætningen i bogen Eliternes Triumf. Her beskriver han, hvordan beslutninger i dag træffes af et eksklusivt lag af politikere, embedsmænd og eksperter uden det brede folkelige engagement, der kendetegner det klassiske folkestyre. En mere eller mindre homogen elite, der ikke har forbindelse til den almindelige danskers hverdagsliv. Selv ikke politikere udgør i dag et folkeligt modspil til sagkundskaben, lyder Lars Olsens kritik. I stedet har eliterne svigtet folket og folkestyret, alt imens de har sejret ad helvede til. Hvis denne diagnose lyder bekendt, er det ikke så mærkeligt. For den er beslægtet med kultur-konservative Christopher Laschs diagnose i bogen Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet fra Lasch konstaterede blandt andet, at der godt nok altid havde eksisteret en privilegeret klasse, selv i Amerika, men den havde aldrig tidligere været så isoleret fra sine omgivelser. Ifølge Søren Christensens kan Laschs indflydelse på måden at formulere forholdet mellem elite og folk på ikke overvurderes. Lasch indleder en ny fase i en gammel fortælling om forholdet mellem elite og folk. Han forstår eliten som en post-national elite, der ikke føler sig bundet til og loyal over for nationale og lokale fællesskaber. Bogen bliver da også dagsordenssættende og taget op af en lang række andre forskere, forfattere og debattører i hele verden. I dansk sammenhæng er det Erik Meier Carlsen, der tager temaet op. I bogen De overflødiges oprør fra 2000 analyserer Carlsen betingelserne for Dansk Folkepartis succes. Han pointerer netop, at DF udnytter en modsætning mellem almindelige borgere og en humanistisk globaliseringsparat elite. Og hvad der måske er vigtigere, så påpeger han, at Dansk Folkepartis vælgere ikke kommer fra en bestemt klasse, men at de samles mod en bestemt opdragelse. Det er den brede befolknings opgør mod en elitær pædagogik. Dansk Folkeparti siger fra. De repræsenterer det uforbederlige danske folk, der ikke skal sendes på eliternes forbedringsanstalter. Eliternes borgerkrig Men er det ikke kun Erik Meier Carlsen, Lars Olsen og Dansk Folkeparti, der etablerer denne modsætning? Nej. Journalist og forfatter Rune Lykkeberg viser i bogen Kampen om sandhederne, hvordan daværende ILLUSTRATION: Jens Hage

18 18 Netop de mange og meget forskellige deltagere i denne debat tyder på, at vi ikke har at gøre med et simpelt modsætningsforhold mellem folk og elite. Vi er lige så meget vidne til, hvad man kunne kalde eliternes borgerkrig om folket. Søren Christensen statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale fra 2002 formulerer en modsætning mellem lægmanden på den ene side og DJØF erne og de humanistiske smagsdommere på den anden side. Hvordan Dansk Folkeparti gør op med den post-nationale elites udpegning af globaliseringsskeptikere som racister og populister. Hvordan Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i bogen Den lykkelige dansker fra 2005 gør op med de intellektuelles bedrevidende pessimisme. Og hvordan forfatter og sociolog Henrik Dahl i bogen Mindernes land bruger pessimismen som billede på intellektuelles manglende forbindelse til virkeligheden. Men forholder det sig virkelig sådan, at Danmark anno 2010 blot er en lilleput udgave af det, som Christopher Lasch beskrev som den amerikanske elites forræderi. Nej, ifølge Søren Christensen er situationerne kvalitativt forskellige. Lægger man sig alt for meget i kølvandet på Laschs analyse, så fanger man ikke det, der er på spil i dag. For Laschs analyse er en rigtig 90 er-analyse. Fra dengang man tænkte det globale i modsætning til det nationale, globaliseringen som noget, der ville annullere de nationale særpræg. Samme logik tænkte man forholdet mellem eliten og folket i - den lille kosmopolitisk orienterede elite, der forrådte folket og det nationale fællesskab. Det er ikke mit indtryk, at det er den elite, Lars Olsen er optaget af. Her kritiseres eliten ikke for at have fjernet sig fra nationalstaten, men derimod for at dominere den fuldstændig, siger Søren Christensen og advarer mod at bedømme situationen alt for entydigt som eliternes triumf:

19 ELITEN OG FOLKET 19 Netop de mange og meget forskellige deltagere i denne debat tyder på, at vi ikke har at gøre med et simpelt modsætningsforhold mellem folk og elite. Vi er lige så meget vidner til, hvad man kunne kalde eliternes borgerkrig om folket. Foghs opgør med smagsdommerne er jo om noget udtryk for en positionskamp inden for eliten, en kamp, hvor hidtil dominerende eliter også oplever præcis det, man ofte siger om folket at de har svært ved at gøre deres erfaringer gældende, at det sprog, de taler, ikke længere betragtes som gyldigt, siger Søren Christensen. En populistisk figur Som eksempel på denne kamp mellem eliter fremhæver Søren Christensen den betydning, sammenhængskraften de senere år har fået i de nationale fortællinger om dansk konkurrenceevne: Vi er vidner til en ny italesættelse af forholdet mellem det globale og det nationale, som også har betydning for, hvordan vi tænker folket og eliten. Det ser vi for eksempel i den danske tilgang til den nationale konkurrenceevne, der formuleres som en folkelig konkurrenceevne en slags folkelig konkurrencestat, der ikke må sætte sammenhængskraften i det danske samfund over styr. Vi er vidner til en fusion af økonomisk værdi og kulturelle værdier. Sat på spidsen er det danskhed, der bliver nøglen til dansk konkurrenceevne. Den folkelige konkurrenceevne, det homogene folk og danske dyder gøres til den styrke, vi skal leve af. Her marginaliseres den kreative klasse fuldstændigt samtidig med at den kreative klasses typiske argument om, at succes i globaliseringen kræver kulturel åbenhed, gøres ugyldigt. Betyder det, at modsætningen mellem eliten og folket er annulleret og de mange diskussioner, der kredser om emnet, forfejlet? Ikke helt. Ulighed er gennem de sidste 20 år i stigende grad blevet formuleret som et modsætningsforhold mellem elite og folk. Denne modsætning er ikke en klassekampsfigur, selv om den ofte bliver forvekslet med det. Det er en populistisk figur i den forstand, at det næsten altid er en moralsk figur det drejer sig altid om, hvordan eliten har forrådt eller svigtet folket. I den forstand er skiftet i forståelse af uligheden absolut ikke uskyldigt. Tag igen sammenhængskraften. I begyndelsen af 1990 erne drejer diskussionen sig om forholdet mellem den brede befolkning og en minoritet, der er socialt ekskluderet eller marginaliseret. Sammenhængskraft var at få denne minoritet inkluderet. I dag drejer diskussionen sig også om forholdet mellem den brede befolkning og nogle minoriteter, men nu italesættes minoriteterne typisk islamister og kulturradikale eliter - som en trussel mod den sammenhængskraft, der allerede er til stede i den brede befolkning. Det handler ikke så meget om at inkludere for at opnå sammenhængskraft, men om at forsvare sig mod nogle for at bevare sammenhængskraften. I den forstand er sammenhængskraften blevet noget helt andet i takt med, at den i stigende grad forstås ud fra modsætningen mellem folk og elite, siger Søren Christensen. Midt i almindeligheden Og hvad har alt det så med Pia Kjærsgårds tænder og hendes formidable evne til at repræsentere det almindelige at gøre? På den ene side inkarnerer hun almindeligheden og det respektable. Men i og med at hun stiller sig op som den, der siger det, som den almindelige dansker tænker, men ikke tør sige højt, kommer der også et element af provokation. Det manifesterer en modsætning mellem det uforbederlige folk, hun repræsenterer, og den elite, der vil forbedre det. Det er det subtile spil mellem respektabilitet og provokation, der er hemmeligheden. For at illustrere sin pointe sammenligner Søren Christensen Pia Kjærsgårds tandsæt med hendes forgænger Mogens Glistrups. Glistrup repræsenterede også det uforbederlige folk. Men i det lange løb var han for meget. Hans tænder er symbolet på det. De var ude af stand til at blive på tandrækken. De ragede ud af munden i en grotesk grimasse som et grin eller en snerren. Pia Kjærsgårds fremtræden er derimod udpræget almindelig. Alligevel er der mere i hende end den rene almindelighed. I karikaturtegningerne er det mellemrummet mellem hendes fortænder, der bliver symbolet på det. Den lille sprække placeret lige midt i almindeligheden midt i hendes ansigt, svulmer op og bliver et symbol på, at hun er mere end blot den respektable almindelighed. Det mørke hul symboliserer, at hun også rummer det uudsigelige og anstødelige, kort sagt det uforbederlige folk. Det er i høj grad denne dobbelthed, der gør hende så slagkraftig som repræsentant for det almindelige folk. Af Claus Holm Søren Christensen Lektor ved Institut for Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Desuden er han leder af forskningsprogrammet i Pædagogisk Samtidsdiagnostik ved Institut for Pædagogik.

20 Skal det danske vidensamfund klare sig i den internationale konkurrence, kræver det opgør. Opgør med barrierer i uddannelsessystemet, opgør med professionsmonopoler og anerkendelse af realkompetencer. Et fornyet uddannelsessystem er nøglen til dansk succes

21 Uddannelse og konkurrenceevne 21 Mange økonomer sammenligner den danske velfærdsstat med en humlebi. For ligesom humlebien burde en stor tung velfærdsstat heller ikke kunne holde sig flyvende som en del af eliten i den globale konkurrence. Men den gør det alligevel. Så længe det varer. For ifølge Ove K. Pedersen, professor ved International Center for Business and Politics, CBS, kræver det omfattende reformer, hvis Danmark ikke skal falde til jorden som en af fremtidens tabernationer. Nøglen til fremtidens succes kalder Ove K. Pedersen mobication - en sammentrækning af ordene mobility og education. Lige så simpelt det har været at skabe det nye begreb, lige så omfattende er det at realisere. Ove K. Pedersen siger: Ikke overraskende er uddannelse og uddannelsessystemet den væsentligste del af fremtidens løsning. Men det er et uddannelsessystem, der skal se markant anderledes ud end det, vi kender. For tager vi konsekvensen af, at vi lever i et vidensamfund og det bliver vi nødt til, hvis vi vil bevare vores konkurrenceevne - så må vi ind og skrue på knapperne i velfærdssamfundets maskinrum. Og dér er der mange forskellige interesser på spil og mange kampe at kæmpe. Det er den store udfordring, vi står med i dag. Forudsigelser holder ét år Vi kan ikke læne os tilbage og tro, at den danske succes fortsætter i al uendelighed. Det så ellers godt ud. Op igennem 90 erne og frem til finanskrisen havde Danmark klaret sig fornemt i den globale konkurrence. Økonomer og politologer havde endda fundet opskriften på succesen: den efterhånden verdenskendte flexicurity model, der betegner det danske arbejdsmarkeds unikke enhed af flexibility og security. Men flexicurity-modellens tid er ovre. Eller rettere: Ove K. Pedersen tvivler på, at det nogensinde har været dens tid, for han stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er flexicurity, der har været forklaringen på den danske succes: Det er endnu ikke lykkedes at finde datamæssigt belæg for det og jeg tvivler på, at det vil ske. Men under alle omstændigheder er flexicurity-modellen utilstrækkelig i fremtiden. Frem for fleksibilitet tyder data på, at den danske succes skal findes i arbejdskraftens mobilitet, fortæller Ove K. Pedersen. Hvorfor nu det store fokus på mobilitet? Ove Kaj Pedersens korte svar er globaliseringens enorme dynamik. Han forklarer: Spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, og hvad de enkelte medarbejdere skal kunne, er bestemt af udviklingen i den internationale økonomi. Og dér går det stærkt. Man plejer at sige, at den økonomiske udvikling i perioden fra 1950 erne og frem til midten af 1970 erne var forudsigelig over en fem til syvårig periode. Man vidste nogenlunde, hvor markedet var på vej hen og hvilken teknologi og viden, der var brug for. I dag regner man med, at samme udvikling er forudsigelig over en periode på et halvt til et helt år. Du skal være hypermobil Under nye og hyperomskiftelige konkurrencebetingelser vil arbejdskraften skulle omskoles, skifte job, læse videre og have nye kompetencer: Kort sagt være mobil i et helt andet omfang end tidligere. Ove K. Pedersen angiver fire væsentlige karaktertræk ved mobilitet: - Jobmobilitet: At det er nemt at ansætte og fyre folk og en høj jobrotation. - Geografisk mobilitet: At arbejdskraften har en høj grad af bevægelighed over regionale grænser. - Funktionel mobilitet: Evnen til og mulighederne for i løbet af arbejdslivet at skifte jobfunktion. At man for eksempel er håndværker i én periode, folkeskolelærer i en anden og måske HR-medarbejder i en privat virksomhed i en tredje. - Overgangsmobilitet: Muligheden for hurtigt og med få omkostninger at kunne gå fra uddannelse til beskæftigelse, fra beskæftigelse på forældreorlov og tilbage i beskæftigelse, dernæst på videreuddannelse og tilbage i arbejde osv. I Danmark har vi allerede en ganske høj grad af mobilitet på alle fire dimensioner, men den kan og skal blive højere. Alt tyder på, at uddannelsessystemet er den faktor, der skal indløse behovet for øget mobilitet, siger Ove Kaj Pedersen. Hvordan det præcist skal ske, er der brug for, at vi bliver en del klogere på over de næste par år. Ove K. Pedersen står i spidsen for en forskergruppe, der har til opgave at afdække sammenhængen og spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt indretter uddannelsessystemet, når mobiliteten skal optimeres. Nedbryd barrierer Det står allerede klart for Ove K. Pedersen, at kravet om mobilitet harmonerer dårligt med den nuværende opbygning af vores uddannelsessystem. Han udpeger for eksempel den traditionelle opdeling mellem uddannelsesniveauerne som problem. Problemet er, at der er vandtætte skodder mellem uddannelsesniveauerne. Det er alt for besværligt og tidskrævende at bevæge sig op og ned og på tværs i systemet og meritoverføre fra den ene til den anden uddannelse. Det nytter for eksempel ikke noget, at universiteterne generer professionsbachelorerne og uden nogen egentlig grund kræver et halvt års ekstra matematik eller syv slags kurser i samfundsbeskrivelser, før de kan få lov at fortsætte studierne. Omvendt må vi også sikre, at de enkelte uddannelser i højere grad udstyrer de studerende med en viden, der kan danne grundlag for videre studier. De forskellige FOTO: Istockphoto

22 22 Uddannelse og konkurrenceevne På den måde hænger det hele sammen og samler sig i en knude i hjertet af velfærdssamfundet. Og det er den knude, vi skal have løsnet Ove K. Pedersen uddannelser skal i langt højere grad tænkes i sammenhæng og ikke som små selvstændige enheder. Det er ikke bare internt mellem uddannelserne, at der skal skabes bedre sammenhæng og friere passage. Det skal også gælde eksternt, så systemet kan imødekomme de meget forskelligartede og individuelle behov for kompetenceudvikling, som fremtidens arbejdskraft vil have. Anerkend realkompetencer Ove K. Pedersen fortæller, at fremtidens arbejdskraft kommer til at skifte arbejdsfunktion seks til otte gange i løbet af et arbejdsliv. Af samme grund må arbejdskraften tilbage på skolebænken og få stadigt nye kompetencegivende uddannelser. Og hver gang rejser spørgsmålet sig: Hvor i uddannelsessystemet skal vedkommende stige ind? Hvilken skolebænk skal han eller hun sætte sig på? I dag kigger man næsten udelukkende på eksamenspapirerne og ser, hvilken kasse vedkommende passer i. Men det er ikke nødvendigvis de formelle kompetencer dem man har eksamensbevis på der er de vigtige. Langt oftere er det dem, man har tilegnet sig igennem sit arbejde eller andre steder, men ikke har papir på. Derfor skal realkompetencerne tillægges en større værdi ved adgangen til videre studier, så man bliver placeret på det niveau, der passer til ens individuelle kompetencebehov og så indtager den omdiskuterede problematik om realkompetencevurdering centrum i fremtidens uddannelsessystem. Det rejser dels en praktisk udfordring med at opbygge et system, der uden at blive alt for bureaukratisk kan foretage den nødvendige realkompetencevurdering på alle uddannelsesniveauer. Men det rejser også en anden og sikkert større udfordring: at overvinde den store modstand, som talen om realkompetencevurdering altid møder fra det formelle uddannelsessystem. Ove K. Pedersen kan godt forstå modviljen, for når den viden, man har fået af en ikke-pædagog på et ikke-uddannelsessted, skal gælde lige så meget som den viden, man får på en skole i kontakt med en lærer, er det også et opgør med hele uddannelsessystemets monopol på at kunne undervise og tildele kompetencer. Men det er et nødvendigt opgør. I et vidensamfund må vi anerkende, at produktionen af viden og læring foregår i hele samfundet; i virksomhederne, i frivillige og sociale foreninger, i diverse projekter og mange andre steder. Den viden skal man kunne bygge videre på. Det kræver et uddannelsessystem, der er gearet til fleksible bevægelser op og ned og ud og ind af systemet ikke et, der er gearet til at opretholde sit eget og professionernes monopol. Opgør med professionsmonopolerne Og så har vi balladen, for det er absolut ikke nogen nem sag at udfordre professionernes monopol i Danmark. Professionsuddannelserne er ikke bare den eneste adgang til professionerne, de er også den eneste adgang til de politisk meget magtfulde faglige organisationer som for eksempel Dansk Sygeplejeråd eller Danmarks Lærerforening. Så begynder du at pille ved professionernes monopol, har du øjeblikkeligt de faglige organisationer imod dig. Det kan være en svær kamp at vinde. Samtidig er velfærdsstaten, som vi kender den, baseret på professionerne. Tænk bare på vores overenskomster, de er indrettet efter dem. På den måde hænger det hele sammen og samler sig i en knude i hjertet af velfærdssamfundet. Og det er den knude, vi skal have løsnet. Det lyder som et totalt opgør med den danske model. Men det er ifølge Ove K. Pedersen ikke tilfældet. For den danske model har aldrig været en stabil størrelse hugget i beton. Tværtimod. Den er karakteriseret ved sin fleksibilitet og sin tilpasningsevne. Ove K. Pedersen forklarer: Ser vi på udviklingen i det tyvende århundrede, er det historien om, hvordan Danmark altid med blikket stift rettet mod den internationale økonomi og de konkurrencebetingelser, den stillede - har været i stand til at tilpasse og forandre sig, når der var behov for det. Langsomt og indædt. Det er også det, der er ved at ske nu. Ellers havde vi aldrig fået professionshøjskolerne. At samle professionerne under samme tag og give dem et fælles grundlag af viden er første skridt på vejen mod det nødvendige opgør med professionsmonopolerne. Det er den skridtvise tilpasning, der er kernen i den danske model. Nu skal den igen vise sit værd og realisere de nødvendige forandringer. Ellers flyver den danske humlebi ikke videre. Af Peder Holm-Pedersen Ove K. Pedersen Professor, cand.scient.pol. ved International Center for Business and Politics, CBS.

23 24 Klap hesten om pædagogiske umuligheder Evidensbegrebet er fortsat styrende for videnskabelige og videnskabsjournalistiske publikationer heller ikke den pædagogiske forskning er gået ram forbi. Kirsten Hyldgaard giver med Freud og psykoanalysen bud på, hvorfor sikker viden om, hvad der virker, er så vanskelig at opnå i forhold til opdragelse og undervisning. På et tidligt tidspunkt gjorde jeg talemåden om, at der findes tre umulige professioner at opdrage, at helbrede, at regere til min egen, og var da også så rigeligt optaget af den midterste af disse opgaver. Freud, S Af Kirsten Hyldgaard Hvorfor taler Freud om umuligheder i forbindelse med opdragelse? Freud siger ikke, at opdragelse er umulig; den finder jo sted. Han taler om umulighed i forbindelse med professionen. Psykoanalysen har ikke megen, hvis overhovedet nogen praktisk anvendelighed i en pædagogisk sammenhæng, og en psykoanalytisk praksis, der er pædagogisk, er ikke analytisk. Så hvorfor arbejde med psykoanalyse og pædagogik overhovedet og i særdeleshed i en tid, hvor der er et stærkt forskningspolitisk og -økonomisk krav til, at den pædagogiske forskning skal levere handlingsanvisninger, skal skabe sikker viden om, hvad der virker? Svaret er, at den manglende praktiske anvendelighed modsvares af en teoretisk nødvendighed som modvægt mod ubegrundet foregøgling eller besværgelse af muligheden for praktiske handlingsanvisninger på områder og i situationer, hvor sådanne i bedste fald er nytteløse, i værste fald vil gøre mere skade end gavn over for forhold, der unddrager sig sikker viden. Der tænkes her først og fremmest på den megen fokus på begrebet lærerpersonlighed, personlige relationers vigtighed for elevers læring og på sundhedspædagogiske tiltag overhovedet. Psykoanalytiske begreber kan bidrage til at beskrive og analysere det, jeg kalder pædagogiske umuligheder og det egentligt pædagogiske. Hvis psykoanalysen ikke kan bidrage med praktiske handlingsanvisninger, kan dens begreber til gengæld bidrage til analyse af, hvad der foregår i pædagogiske forhold, ja, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i. Begrebet det pædagogiske refererer til dén dimension ved det at opdrage, uddanne og undervise, der unddrager sig den planlæggende didaktiske vilje og mål, dét som unddrager sig videnskabens begribelse. Den aktuelle norm er, at forskningsprojekter skal kunne udpege praktiske handlingsanvisninger, hvorved videnskabelige projekter, der først og fremmest er analyserende og kritiske, risikerer at forekomme lettere irrelevante. Man kan da også konstatere, at mange forskningsprojekt- ansøgninger i dag afsluttes med påfaldende påklistrede forudskikninger af sådanne handlingsanvisninger. Videnskabsfolk har over en bred kam beredvilligt taget opgaven som konsulenter på sig. Denne kursændring har fundet sted inden for de sidste 5-10 år. Mange empiriske forskere inden for det opdragelses- og uddannelsesvidenskabelige felt har ellers længe ikke været uenige om, at der ikke findes nogen umiddelbar kausalitetsrelation mellem didaktiske metoder og mål på den ene side og så faktisk opnåede resultater af disse didaktiske intentioner på den anden side, og hvis man vil hævde, at der foreligger sikker viden om, hvad der virker, kan det kun formuleres i meget generelle vendinger såsom: En klar struktur i undervisningen, hvor tiden bruges på læringsorienterede aktiviteter i et positivt læringsorienteret klima. 2 Nu synes disse forbehold og denne forsigtighed at være forsvundet. Der er evidens for gentages med påfaldende sikkerhed i rekvirerede forskningsrapporter, og et af resultaterne fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning i 2008 er da også, at der er evidens for at hævde, at læreres evne til at indgå i en social relation er af afgørende betydning for elevers læring. Vi er på højt generaliseringsniveau. Det er vanskeligt at betvivle et sådant resultat, og ingen er formentlig overraskede over det. Nu er der imidlertid etableret evidens for, hvad alle vist altid har vidst. Man kan bemærke, at evidens - bølgen vidner om, at man ikke kræver ny viden, man kræver sikkerhed. Ny viden er som bekendt altid stærkt tvivlsom og sårbar for anfægtelser og afstedkommer endnu mere viden om alt det, vi ikke ved, eller åbner sågar felter, som vi ikke engang havde drømt om, at vi ikke vidste noget om. Ny viden skaber snarere usikkerhed om, hvad der virker. Et oplagt eksempel er sundhedspædagogikken, hvis problem er dens fundamentale afmagt. Det er vanskeligt at komme i tanker om eksempler på angiveligt evidensbaserede råd og retningslinjer til bevarelse af folkesundhed, der ikke er blevet falsificeret i min levetid, eller hvis 1 Freud, S. (1976) [1925]. Geleitwort zu Verwahrloste Jugend. Gesammelte Werke XIV. Frankfurt am Main: S. Fischer Verlag, s Moos (2005). Evidens i uddannelse? København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 8-9.

24 Header Kommentar Klap hesten - om pædagogiske umuligheder 25 adressat for alle har krævet en kraftig modifikation til for nogle eller under bestemte betingelser. Derfor kunne man hævde, at vi har erfaringsbaseret evidens for ikke at tro på sundhedsvidenskabelige og -pædagogiske anbefalinger. Men selv i forhold til de problemstillinger, der vedrører motion, rygning, alkoholforbrug, over- og undervægt, hvor mange tror på, at der ikke savnes forskningsbaseret evidens for, hvilke indsatser der virker, dér kan enhver konstatere mange af egen erfaring at denne form for kognitiv viden ikke nødvendigvis tjener til opnåelse af den ønskede adfærdsregulering, at det manglende forhold mellem viden, forskningsbaseret evidens og så praksis er normen snarere end undtagelsen. Der mangler ikke oplysning og sikker viden om, hvad der virker. Derfor kunne den sundhedspædagogiske tænkning med fordel hente skyts i psykoanalysens begreber om drift, begær og disses ubevidste status, når pædagogiske umuligheder opstår, det vil sige, når den (sundheds)videnskabelige teoris bestræbelse på at imødekomme kravet om pædagogiske handlingsanvisninger i forhold til, hvad der virker, gang på gang viser sig resultatløs. Den sundhedsvidenskabelige og -pædagogiske forskning vedbliver per automatik at udtænke nye eller genbruge velafprøvede former for generaliserede handlingsanvisninger. Et videnskabeligt perspektiv kan ikke anerkende, at det ikke er objektiv viden, der mangler, at det overhovedet ikke er mangel på viden, der er problemet, men at problemet er den manglende anerkendelse af det singulære subjekts ubevidste viden. Hvad viden angår, opererer psykoanalysen med en tese om, at det ikke er viden, der mangler; subjektet ved uden at ville vide af denne viden; det ved uden at kunne holde denne viden ud. Og denne ikke-ville-vide-af er grundlæggende for vidensbegæret, at der ved siden af vidensbegæret må tænkes et begær efter ikke at vide kaldet lidenskabelig uvidenhed, der skaber en grundlæggende og uløselig konflikt i vidensbegæret. Talen om pædagogiske umuligheder forsvarer tesen om videnskabens, og herunder også de didaktiske videnskabers uformåenhed i forhold til faktorer som (videns)begær, nydelse og forholdet til den Anden. At hævde dette medfører ikke resignation. Når der tales for anerkendelse af pædagogiske umuligheder, er der tale om at passere fra en erfaring af afmagt til en anerkendelse af en umulighed. Pointen er ikke at pege fingre ad kravet om evidens, men at give nogle bud på, hvorfor sikker viden om, hvad der virker, er så vanskelig at opnå i forhold til opdragelse og undervisning. Viden om betingelserne for det pædagogiske forhold er ikke det samme som magt og kontrol. Viden er ikke nødvendigvis magt over, hvad der virker. Man kontrollerer lige så lidt effekten af den indflydelse, som man udøver på en anden, som man kontrollerer sit eget ubevidste. Psykoanalysen har begreber til at analysere dette. Begrebet det ubevidste er selvfølgelig grundbegrebet. Andre afgørende begreber er som nævnt drift, begær (qua den Andens) og overføring, identifikation m.fl. Psykoanalysens bidrag til opdragelses- og uddannelsesvidenskaberne har karakter af en klap hesten snarere end af positive bidrag, fordi der er manifestationer, som unddrager sig videnskabens begribelse. Psykoanalysen er, når dens praksis tages alvorligt, en stadig erfaring af bemestringens umulighed. Psykoanalysens mål er en anerkendelse af, at selverkendelse er umulig, en miskendelse, et spejlkabinet af imaginære idealer. Også derfor har en analyse ingen ende; også derfor er den stødende for enhver utålmodig, kognitiv terapeutisk effektivitet. Det ubevidste handler om, at vi er os selv fjernest. Også eller måske især når vi underviser og opstiller alskens mål og bekender os til etiske retningslinjer, ligger miskendelsen lige for. Psykoanalysen er ikke opbyggelig, snarere kritiserer den hangen til besserwisserei i forhold til, hvordan man overhovedet skal forstå andres måde at nyde på, hvad der er et godt liv, hvordan folk skal løse deres såkaldte problemer og forholde sig i diverse professionelle pædagogiske relationer. Dens potentiale er først og fremmest kritisk. For få år siden strøede man rundhåndet om sig med begrebet kritik, uden at det altid var rigtig klart, hvad der mentes med det. I dag gælder rundhåndetheden begrebet evidens i rekvirerede forskningsrapporter. Heller ikke her er man altid sikker på, at der påstås andet med begrebet end, at man mener at vide, hvad man snakker om. Netop på grund af den udbredte beredvillighed i forhold til at levere handlingsanvisninger har det videnskabsteoretiske arbejde aldrig været vigtigere, for uanset hvilket teoretisk udgangspunkt, hvilke grundbegreber, der er styrende for ens arbejde, kan det have praktiske konsekvenser. Af praktiske grunde har det teoretiske arbejde ikke kun akademisk interesse; af praktiske grunde har det teoretiske arbejde aldrig været vigtigere. Kommentaren bygger på antologien Pædagogiske umuligheder. Psykoanalyse og pædagogik (red. Kirsten Hyldgaard), der netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Kirsten Hyldgaard Lektor ved Institut for Pædagogik, DPU. Hun forsker bl.a. i videnskabsteori og forholdet mellem pædagogik og psykoanalyse.

25 Søren så en so. Mette så en ko. Søren og Mette lo. Læsning kom på alles læber, da danske skolebørn i begyndelsen af 1990 erne skrabede bunden i en læseundersøgelse og har været det lige siden, selvom vi har vundet terræn i de internationale sammenligninger. To læseforskere fra DPU fortæller om den danske læsenedtur og peger på, hvad der skal til, for at statsministeren kan holde sit læseløfte til danske børn.

26 Læsning 27 I 1994 gik den danske selvforståelse i chok. Vi troede, vi var verdensmestre i uddannelse og naturligvis også i læsning. Men resultatet af den første internationale læseundersøgelse viste noget andet. Danske elever i 3. klasse lå langt under deres nordiske jævnaldrende, ja skrabede nærmest bunden på niveau med børn i bl.a. Trinidad- Tobago. Chokket fik også den geopolitiske sans til at gå i sort hos dem, der talte om, at vi havde fået et Togo-chok uagtet at det vestafrikanske land slet ikke deltog i undersøgelsen og blev blandet sammen med Trinidad-Tobago i Sydamerika. Ikke desto mindre var der tale om et chok. Ingen havde på fornemmelsen, at danske elever i 3. klasse var milevidt bagud. Den første reaktion var da også benægtelse, fortæller Jan Mejding, læseforsker på DPU, Aarhus Universitet. Det kan ikke være rigtigt, sagde man: Det må være undersøgelsen, der er noget i vejen med. For os gik den første tid med at sige, at undersøgelsen var i orden. Så kom den næste fase, hvor man sagde: Jamen vi kan så meget andet. Måske læser danske børn ikke så godt, til gengæld er de glade. Efterhånden var der dog mange, der sagde: Ok, så må vi gøre noget ved det, fortæller Jan Mejding. Og fra midten af 1990 erne var der stort fokus på læseundervisning. Mange kommuner sendte deres lærere på kursus, og der blev ansat dansk- og læsekonsulenter til at koordinere indsatsen. Elever lærer ikke af sig selv Der var flere grunde til læsenedturen i En af dem havde at gøre med skolestrukturen i Danmark: Når man dengang som lærer havde fået sin 1. klasse, lå det i kortene, at man førte den hele vejen op til 9. klasse. Så sagde man farvel og startede forfra med en ny 1. klasse. I mellemtiden havde man groft sagt glemt alt om, hvad det vil sige at lære børn at læse. Vores skolestruktur lagde vægt på de sociale relationer mellem lærere og elever, mens lærerne i f.eks. Sverige og Finland specialiserede sig på forskellige klassetrin. På den måde opnåde de erfaring i, hvordan man bedst muligt underviser i læsning. I Danmark er denne specialisering begyndt at slå igennem, og vi ser også herhjemme lærere, der bliver på begyndertrinnet i en årrække, siger Jan Mejding. Problemets kerne lå dog i dansklærernes faglige forudsætninger for at undervise i læsning for begyndere eller mangel på samme. De var ikke uddannelsesmæssigt klædt på til opgaven, og det hang sammen med det dominerende syn på læsning. Der var en udbredt forestilling om, at man slet ikke kan holde børn fra at læse. Danskundervisningen var lagt an på at lære dem om litteratur og fortælle gode historier. Når man uddannede sig til dansklærer, havde man ikke fokus på, hvordan man lærer børn at læse. Det betød så, at man ikke vidste, hvad man skulle stille op med de elever, der ikke lærte det af sig selv. Man vidste ikke, hvorfor de havde Læsning er vores vigtigste informationskilde. Læsning af tekster er stadig det primære redskab i vores videnstilegnelse. Elever, der tilegner sig de basale læsefærdigheder, vil opleve læsning som en interessant og rar aktivitet, der giver mening og åbner for gode oplevelser. Elisabeth Arnbak svært ved det, eller hvordan man skulle hjælpe dem, siger Jan Mejding. Elisabeth Arnbak, læseforsker på DPU, Aarhus Universitet, peger på, at det har haltet med at få omsat forskningsbaseret viden om læsedidaktik til undervisningspraksis i folkeskolen. En af grundene er, at de kommende dansklærere på seminarierne blev undervist i dansk og læsning af cand.mag. er og psykologer. Det er karakteristisk, at seminarielærere først og fremmest har været optaget af læsning som kommunikationsredskab og middel til oplevelse og viden - snarere end af de læsedidaktiske processer, siger hun. Rygstød og udfordringer Chokket fra 1994 blev forvandlet til glæde i 2007, hvor en ny international læseundersøgelse rettede op på de danske skolebørns rygte som dårlige læsere. I undersøgelsen, der målte læsestandpunktet hos elever i 4. klasse verden over, lå Danmark markant over det internationale gennemsnit og på niveau med lande som Sverige og Norge. Sammenlignet med elendighederne fra 1994 var det gennemsnitlige læsestandpunkt hævet med et helt klassetrin. Det øgede fokus på læsning med klare mål, og kurser til lærerne så ud til at have virket efter hensigten. Den næste internationale læseundersøgelse for elever i 4. klasse finder sted i Eleverne testes både i læsning af skønlitterære og såkaldte informerende tekster. Hvad kan vi forvente os? Der har været meget fokus på læsning, så jeg forventer i hvert fald ikke, at det går dårligere end sidst. Jeg kunne ønske mig, at det er lykkedes os at samle nogle af de svage læsere op, så vi får nedbragt andelen af elever, der ligger på laveste læseniveau. Det gjorde 15 % i Jeg ville FOTO: Svend Otto S./billedkunst.dk

27 28 Der er ikke noget, der slår læsning som informationsbearbejdningsproces. Hvis du kan læse selv, kan du sætte dig ind i et langt større materiale langt hurtigere og mere effektivt end hvis du sætter computeren til at læse op for dig. Læsning er spændende, fordi det både kan bruges fagligt og til at give os fantastiske oplevelser. Læsefærdighed rækker langt ud over en almindelig teknisk færdighed. Jan Mejding ønske, vi kunne give dem et rygstød til at klare sig bedre, så vi kunne komme ned i nærheden af det acceptable, dvs. 5-6 %. Der vil altid være en gruppe elever med specifikke vanskeligheder, som skal kæmpe med det så uretfærdigt det nu er, siger Jan Mejding. Men hvad med de elever, som ikke skal kæmpe superlæserne. Bliver der gjort noget for dem? Det håber jeg. I og med at vi får et mere nuanceret syn på, hvad læsning er, og hvilke færdigheder det kræver, giver det også et blik for, hvad man kan arbejde med i forhold til de rigtig gode elever. Vi skal blive bedre til at differentiere undervisningen, så de også får nogle udfordringer. Vi ser, hvordan de allerede i 4. klasse tager det lidt oppe fra og ned. De er vant til, at de nemt kan klare det materiale, de stilles over for. Men stiller man dem så over for lidt sværere tekster, skøjter de hen over det og kommer ikke i dybden. De vil have gavn af at lære, hvordan man arbejder med den slags tekster, siger Jan Mejding. Et rygstød til de dårligste læsere og ekstra udfordringer til de bedste er altså et af succeskriterierne for læseundervisningen. Forhåbentlig kommer vi til at ligge på niveau med de andre nordiske lande i den kommende undersøgelse. Men om vi læser dårligere eller bedre end f.eks. Hong Kong, rører mig ikke så meget. Her er jeg enig med kritikerne af de internationale sammenligninger: Kvaliteten af vores uddannelsessystem er ikke synonymt med, hvor godt vi klarer os i disse undersøgelser. Om vi har et godt uddannelsessystem afhænger af en masse faktorer. Men det er vigtigt at slå fast, at med til at have et godt skolesystem hører også, at børn kan håndtere de tekster, de præsenteres for. Læsning er en nøglefærdighed, siger Jan Mejding. Nøglen er læsning Nøgle-metaforen går igen i Lars Løkke Rasmussens nytårstale: For at kunne låse op for den verden af eventyr og den bankboks af viden, som ligger foran børnene, skal de have nøglen. Nøglen er læsning, sagde han. Men hvordan ser læsenøglen ud for en elev i 2. klasse? At læse er at genskabe betydningsindholdet i en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne. Læsning forudsætter, at en række forskellige færdigheder og strategier fungerer og interagerer konstruktivt med hinanden. Når Lars Løkke taler om, at børn i 2. klasse skal kunne læse, må det forstås sådan, at de er i stand til at læse alderssvarende tekster og i de tekster kan læse ord, de ikke er stødt på før, fordi de har lært nogle basale strategier til at afkode ord. Men det er kun fundamentet for alle de avancerede færdigheder under den paraply, vi kalder læsning, forklarer Elisabeth Arnbak. Jan Mejding mener, at det i virkeligheden allerede er ved at være lidt sent i 2. klasse. Man burde flytte opmærksomheden helt ned i 1. klasse. Hvis der er elever, der har problemer med at få styr på sammenhængen mellem bogstaver og lyd, er det vigtigt, at man opdager det så hurtigt som muligt. Så kan man hjælpe dem, før de taber modet. Kan man fange dem i løbet af 1. klasse, er der en chance for, at de stadig synes, læsning er skægt, siger han. Den ideale fordring Elisabeth Arnbak kalder læseløftet en ideal fordring, der kan tirre læseforskere, fordi de ved, at mange børn møder i skolen med så svage forudsætninger for at lære at læse, at løftet ikke kan indfries. Det er nødvendigt at give disse elever mere tid til at lære det, som eleverne med bedre forudsætninger lærer hurtigt. 5-7 % af befolkningen er ordblinde. Det vil sige, at de har svært ved at sætte lyd på bogstaver og få automatiseret denne færdighed, så de kan bruge den til at læse ord, de ikke kender. Andre har vanskeligt ved at forstå indholdet af en tekst. Undersøgelser indikerer, at det drejer sig om ca. 10 % af eleverne.

28 Læsning 29 Nogle har så svære vanskeligheder, at det ikke kan afhjælpes. De bliver reelt aldrig funktionelle læsere. Derfor kan vi som forskere rynke lidt på næsen ad læseløftet, men det hindrer os ikke i at mene, at det er en fornuftig målsætning på overordnet plan, siger Elisabeth Arnbak. Fra læsekrig til balanceret læseundervisning De fleste læseforskere og lærere og pædagoger er i dag enige om, at læseundervisning baseret på skriftens lydprincip er den mest effektive måde at skyde børns karriere som læsere i gang på. Børnene lærer at sætte lyd på hvert bogstav og på den måde stave sig gennem ordet. Når barnet har fat i ordets lyd, får det adgang til dets betydning, forklarer Elisabeth Arnbak. I den såkaldt balancerede læseundervisning står udvikling af ordlæsestrategier centralt samtidig med at man har fokus på at udvikle elevernes ordforråd og styrke både læselyst og tekstforståelse. Ifølge Elisabeth Arnbak bruger man betegnelsen balanceret læseundervisning om den konsensus om læseundervisningen, der i dag har mildnet tonen i diskussionerne mellem to læseideologiske lejre. De to lejre har forskellige syn på læseundervisning forskellige nok til, at nogen ligefrem har talt om en læsekrig : Skal læsning betragtes som færdighed eller oplevelse? Skal undervisningen tage udgangspunkt i elementer: de enkelte ord, bogstaver og lyde eller helheder: de sammenhænge ordene indgår i? Skal man vælge læsebøger, der lærer eleverne at bruge skriftens lydprincip til at afkode ordene med som f.eks. klassikeren Søren og Mette fra 1954? Eller læsebøger, der er fulde af gode historier, men mindre optaget af, om eleverne kan læse ordene og er i stand til at afkode dem ved hjælp af de strategier, de har lært - som f.eks. Tid til Dansk-serien? Selvom læsekrigen i dag er afløst af balanceret læseundervisning, kan man ifølge Elisabeth Arnbak ikke betone nok, hvor vigtig den systematiske undervisning i skriftens lydprincip er: Vi sprogvidenskabelige læseforskere bliver nogle gange kaldt elementryttere, fordi vi har fokus på børn med læsevanskeligheder og derfor er optaget af, hvordan de bedst lærer de basale sammenhænge mellem bogstav og lyd. Den anden lejr derimod har fokus på, at børnene allerede fra starten oplever, hvordan læsning er en funktionel aktivitet. Det er vi slet ikke uenige i, men vi forsøger at tage hånd om den gruppe, der risikerer at få alvorlige problemer, hvis man ikke adresserer deres behov. Og skriftens lydprincip er den mest effektive måde at starte læseundervisningen på både for de svage og for de stærke læsere, siger Elisabeth Arnbak. Af Carsten Henriksen Fakta PISA-undersøgelserne (Programme for International Student Assessment) under OECD måler åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag. PIRLS-undersøgelserne (Progress in International Reading Literacy Study) under organisationen IEA (the International Association for the Evaluation of Educational Achievement) måler 4. klasseelevers læsefærdigheder Resultaterne af den første internationale IEA-læseundersøgelse fra 1991 rapporteres i Danmark. Undersøgelsen måler læsefærdigheder hos elever i 3. klasse. Danmark ligger under det internationale gennemsnit på niveau med f.eks. Venezuela og Trinidad-Tobago og lavere end de øvrige nordiske lande Resultaterne af den seneste PIRLS (2006) offentliggøres. Danmark ligger over det internationale gennemsnit og på niveau med de øvrige nordiske lande (Finland deltog ikke i undersøgelsen). Resultaterne af den seneste PISA (2006) offentliggøres Resultaterne af den nyeste PISA (2009) offentliggøres Den nyeste PIRLS går i gang. Læs mere på Jan Mejding Seniorforsker ved Center for Grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet. Forsker i læsning med særligt henblik på internationale komparative undersøgelser. Elisabeth Arnbak Lektor ved Center for Grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet. Forsker bl.a. i læsevanskeligheder og faglig læsning. Fagkoordinator på DPU s masteruddannelse i læse/skrivedidaktik.

29 30 NYE BØGER MODTAGET PÅ REDAKTIONEN PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Inge M. Bryderup Kirsten Hyldgaard (red.) Med afsæt i psykoanalysen bidrager Pædagogiske umuligheder til en forståelse af, hvorfor det er notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt. Spørgsmål om læreres personlighed og personlige relationers vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse. AARHUS UNIVERSITETSFORLAG PÆDAGOGISK ARBEJDE MED TOSPROGEDE BØRN Peter Mikkelsen (red.) Diskussionen om etniske minoriteter i Danmark er i høj grad blevet politiseret i den offentlige debat. Bogen rejser en anden diskussion end den politiske, nemlig hvilke faglige problemstillinger man må forholde sig til som professionel i børnehaver og skoler. I bogen analyseres og vurderes den pædagogik, som historisk set betragtes som den gode og progressive, og det debatteres, om og i hvilken retning den kan revideres, så den i højere grad omfatter alle børn. DAFOLO ALMAGT OG AFMAGT Birgit Kirkebæk Specialpædagogens arbejde står centralt i denne bog både som almægtig og som afmægtig. Forfatteren knytter håbet til den, der som pædagog tør tage opgaven på sig, se dilemmaerne i øjnene og selvstændigt bruge sin (special)pædagogiske viden, erfaring og empati relationelt. Det handler ikke alene om at tage udgangspunkt i almen- og specialpædagogisk teori. Også relationelle aspekter skal danne afsæt for det pædagogiske arbejdes mål og indhold. AKADEMISK FORLAG DAGINSTITUTIONSLEDELSE Inger Marie Larsen Nielsen Når det ikke står godt til med den organisatoriske opgaveløsning, og den pædagogfaglige bekymring på børnenes vegne bliver til en organisatorisk og ledelsesmæssig udfordring, kommer daginstitutionslederne ind i billedet som de ansvarlige. Forfatteren ser på denne udfordring, og hvad der sker med ledelsesbegrebet og ledelsespraksis, når ledelse tager afsæt i den organisatoriske opgave, daginstitutioner skal løse. HANS REITZELS FORLAG HAR VI EN AFTALE? Hanne Knudsen I bogen analyseres de muligheds- og umulighedsbetingelser, som former møder mellem forældre og skolens professionelle i dag. I analyser af aktuelle skole-hjem samtaler, samtaler på kontoret, træning af den vanskelige samtale, familieklasser og ansvarsspil gives nye perspektiver på, hvorfor der er tale om et vanskeligt møde, og på, hvordan skole og forældre håndterer mødet med hinanden. NYT FRA SAMFUNDSVIDENSKABERNE DEN GODE PRÆSENTATION Linda Greve Bogen giver det teoretiske fundament og de praktiske værktøjer, der skal til for at skabe professionelle præsentationer, der virker efter hensigten hvad enten det er oplæg, taler, foredrag, undervisning eller salgspræsentationer. Læren er, at gode præsentationer kommer af grundig og metodisk velovervejet forberedelse og af modet til at gå i relation med lytterne. SAMFUNDSLITTERATUR HÅNDBOG FOR SPECIALUNDERVISNINGENS AKTØRER Ane Stallknecht (red.) Bogen giver et bud på, hvordan der kan arbejdes og samarbejdes på grundlag af og med støtte i lovgivningen på specialundervisningsområdet, såvel på småbørnsområdet som på skoleområdet. Formålet er desuden at vise, hvordan love, bekendtgørelser og vejledninger kan gå hånd i hånd med praksis. DAFOLO ÅBNE OG LUKKEDE DØRE Ane H. Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen og Anne Wind (red.) Forfatterne diskuterer og analyserer køn i pædagogik og kommer med forslag til, hvordan man kan arbejde videre med et kritisk kønsblik i sin egen pædagogiske praksis. Bogen er delt i tre: Første og anden del ser på køn i hhv. daginstitutionerne og skolen, hvor tredje del vender blikket udad og ser på de pædagogiske trends i forhold til kønsopdeling. FRYDENLUND

30 31

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Pædagogik Kreativitet Fællesskab

Pædagogik Kreativitet Fællesskab F O A F A G O G A R B E J D E Pædagogik Kreativitet Fællesskab De pædagogiske konsulenter i Region Hovedstaden og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 10. 11. april

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Del: Der er overvægt af indvandrere med lav løn og kort uddannelse i det offentlige.

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere