Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale"

Transkript

1 Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen på skolen. Dine svar er vigtige, for at vi kan undersøge reformens betydning for den danske folkeskole de næste 3 år. I mailen fra DST Survey kan du se din personlige adgangskode. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre Klik > for at gå til næste spørgsmål. Klik Gem og afslut, hvis du vil holde pause og senere starte besvarelsen ved sidst besvarede spørgsmål. Lærerskema FILTER: Børnehaveklassele der Pædagogskema Svarkategorier kommentar Hvis SP 4 = 1, 2, 3, gå til lærerskema Hvis SP 4 = 4, gå til børnehaveklasseskemaet Hvis SP 4 = 5 eller 6, gå til pædagogskema FILTER: Hvis SP 4 = 1, Skal der stå [dansk] igennem skemaet. [Klassebetegnelse 1] fra SP 23 Hvis SP 4= 2, skal der stå [matematik] gennem skemaet. [klassetrin] tages fra SP 17 og 18 [klassebetegnelse1] fra SP 21_A og 22_A

2 [klassebetegnelse2] fra SP Er du kvinde eller mand? Er du kvinde eller mand? Er du kvinde eller mand? 2. Hvornår er du født? Hvornår er du født? Hvornår er du født? Kvinde Mand Dag [Drop down], Måned [Drop down], År [Drop down] 4. Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig? (sæt kun ét kryds) Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig? Hvilken af de angivne stillingsbetegne lser passer bedst på dig? Dansklærer Matematiklærer Dansk- og matematiklærer. Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseassistent Undervisningsassistent Pædagog Pædagogmedhjælper Hvor mange klokketimer om ugen arbejder du i gennemsnit: 5. På skolen [ ] klokketimer per uge 6. I SFO [ ] klokketimer per uge 7. På fritidshjem [ ] klokketimer per uge 8. I klub [ ] klokketimer per uge 9. Andre steder: [ ] klokketimer 10. I alt om ugen [skrivefelt] klokketimer 11. Hvor mange lektioner (á 45 min.) om ugen indgår du i undervisningen. (Skriv 0 hvis du ikke indgår i [talfelt]

3 undervisningen ) 12. Filter: hvis 0= indgår ikke i undervisningen springes 13 over 13. I hvilke fag indgår du i undervisninge n (sæt gerne flere kryds) Drop down Billedkunst Biologi Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Madkundskab Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab Matematik Musik Natur/teknik Samfundsfag

4 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Tysk Andet, skriv her: 14. Hvor mange år har du i alt undervist? (rund af til nærmeste hele år). 15. Hvor mange år har du i alt været børnehaveklasseleder? (rund af til nærmeste hele år). 16. Hvor mange år har du i alt arbejdet som pædagog i folkeskolen, herunder i skolens SFO? (rund af til nærmeste hele år) Filter: Hvis SP 4 = 1 (dansklærer) skal der ikke svares på SP 18 [ ] år [ ] år [ ] år Hvis SP 4 = 2 (matematiklærer) skal der ikke svares på SP 17. Hvis SP 4 = 3 (dansk- og matematik lærer) skal der svares på både SP 17 og SP 18

5 17. På hvilke klassetrin underviser du i dansk? (sæt gerne flere kryds) 18. På hvilke klassetrin underviser du i matematik? (sæt gerne flere kryds) 19. Hvilke klassetrin er du tilknyttet? (Sæt flere gerne flere kryds) 0.klassetrin 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin 10.klassetrin 0.klassetrin 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin 10.klassetrin 0.klasse/Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse

6 Filter: Hvis SP 4 = 3 gå til SP 21.: Hvis SP 4 = 1, 2, gå til SP I sidste runde besvarede du spørgeskemaet med en bestemt klasse i tankerne. I besvarelsen af dette spørgeskema vil vi bede dig tænke på den samme klasse. Anfør klassens nuværende klassetrin. Hvis klassen er dimitteret, hvis du ikke længere underviser denne klasse, eller hvis du ikke kan huske, hvilken klasse det var, så bedes du klikke på ny klasse i stedet. 8. klasse 9. klasse 10. klasse Andet: Klassetrin: 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse Ny klasse 20_A 20_B Filter: hvis 20= ny klasse springes 20_A over, stilles 20_B og 20_C. Ellers springes til 21 Du skal vælge den klasse, som du har den første [dansk/matematik] lektion med efter weekenden på enten 0.,2.,4.,6. 8. eller 9. klassetrin. Klassebetegnelse [tekstboks] (Fx 4b) Klassetrin: 0.klasse 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 9.klasse

7 20_C Klassebetegnelse [tekstboks] (Fx 4b) 21. I sidste runde besvarede du spørgeskemaet med en bestemt klasse i tankerne. I besvarelsen af dette spørgeskema vil vi bede dig tænke på den samme klasse. Anfør klassens nuværende klassetrin. Klassetrin: 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse Ny klasse 21_A 21_B Hvis klassen er dimitteret, hvis du ikke længere underviser denne klasse, eller hvis du ikke kan huske, hvilken klasse det var, så beds du klikke på ny klasse i stedet. Filter: hvis 21= ny klasse springes 21_A over Filter: hvis 21 = ny klasse stilles 21_B og 21_C. Ellers springes til sp. 22 Du skal vælge den klasse, som du har den første dansk- eller matematiklektion med efter weekenden, på enten 0., 2., 4., 6,.8. eller 9. klassetrin. [klassebetegnelse1] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 3b Klassetrin: 0.klasse 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 9. klasse 21_C [klassebetegnelse1] Skriv klassens fulde betegnelse,

8 fx 3b 22. Hvilket fag besvarer du spørgeskemaet ud fra for den udvalgte klasse? Dansk Matematik Hvis SP 22 = 1 (dansk) skal der står [dansk] i resten af skemaet Hvis SP 22 = 2 (matematik) skal der stå [matematik] i resten af skemaet 23. Er [klassebetegnelse1] en specialklasse? Ja nej 24. Underviser du i [dansk/matematik] i andre klasser på [valgte klassetrin fra SP 20A eller 21A]? Ja [klassebetegnelse2] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 2b Angiv den specifikke børnehaveklasse, som du er børnehaveklasseleder for (fx 0.b). (Hvis du er børnehaveklasseleder for mere end én klasse, så vælg den klasse, hvor du arbejder flest timer om ugen. Hvis du har lige mange timer i flere klasser, så træk lod mellem dem) 26. Hvor mange lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i [klassebetegnelse 1]? (alle fag) 27. Hvor mange [dansk/matematik]lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i Hvor mange lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i nej [ klassebetegnelse1] [ ] lektioner

9 [klassebetegnelse 1]? [klassebetegnelse 1]? Generelle spørgsmål om din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse 1] Generelle spørgsmål om dit arbejde i [klassebetegnelse1] Generelle spørgsmål om dine arbejdsopg aver på skolen [ ] lektioner Hvor stor vægt lægger du på nedenstående opgaver i dit daglige arbejde? Hvor stor vægt lægger du på nedenstående opgaver i dit daglige arbejde? Meget stor vægt Stor vægt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt 28. At øge elevernes trivsel At øge elevernes trivsel Meget stor vægt 29. At bruge it til at understøtte undervisningen 30. At udvikle elevernes faglige viden og færdigheder At forberede og motivere eleverne til en ungdomsuddannelse 33. Angiv hvor mange timer du arbejder på en typisk arbejdsuge At bruge it til at understøtte undervisningen At udvikle elevernes faglige viden og færdigheder Angiv hvor mange timer du arbejder på en typisk Angiv hvor mange timer Stor vægt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt Skriv timer i alt -

10 Angiv hvor stor en andel af tiden du i alt i en typisk undervisningsuge bruger på: arbejdsuge Angiv hvor stor en andel af tiden du i alt i en typisk undervisningsuge bruger på: 34. Planlægning og evaluering (herunder rette arbejde) af undervisning 35. Planlægning og evaluering af undervisning 36. Undervisning og øvrig tid sammen med Undervisning og øvrig tid elever sammen med elever 37. Møder med pædagogisk formål (fx Møder med pædagogisk teammøder) formål (fx teammøder) 38. Forældresamarbejde og kommunikation Forældresamarbejde og med forældre kommunikation med du arbejder på en typisk arbejdsuge Angiv hvor stor en andel af tiden du i alt i en typisk arbejdsuge bruger på: forældre 39. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannel se [ ] Procent [ ] Procent [ ] Procent [ ] Procent [ ] Procent 40. Andre opgaver Andre opgaver [ ] Procent Samlet total Samlet total [ ] Procent Automatisk regnefunktion, der summer samlede total af ovenstående 41. Hvilken andel af en typisk lektion går normalt til andre aktiviteter end egentlig undervisning? (fx afkrydsning af elevprotokol, videregivelse af generel information, opretholdelse af ro og orden, løsning af elevkonflikter og mobning) [ ] pct

11 Angiv, hvor stor en procentdel af undervisningstiden i en typisk [dansk/matematik]time i [klassebetegnelse 1], du organiserer undervisningen som: Skriv en procent for hver type af organisering af undervisningen. Skriv 0 (nul), hvis du ikke anvender en type. Svarene skal tilsammen give 100 procent. 42. Tavleundervisning [ ] % 43. Gruppeopdelt undervisning [ ] % 44. Undervisning i makkerpar [ ] % 45. Individuel undervisning [ ] % 46. Andet [ ] % Samlet total [ ] % Automatisk regnefunktion, der summer de angivne procentsvar Hvis Samlet total > 100 %, skal der stå: De angivne værdier overstiger 100 procent. Ret venligst. Hvor ofte har du følgende opgaver i forbindelse med undervisninge n? 47. Planlægning af undervisningen Hver dag 2-4 gange om ugen Hvis Samlet total < 100 %, skal der stå: De angivne værdier giver mindre end 100 %. Ret venligst. -svarmulighed skal

12 48. Undervisninge ns gennemførelse 49. Evaluering af undervisningen 50. Klasseledelse 51. Teamsamarbej de 52. Evaluering af elevernes læring 53. Faglig støtte (fx at hjælpe elever med opgaver og lektier) 54. Lektiehjælp og faglig fordybelse 55. Gennemfører aktiviteter, der understøtter, at eleverne kan arbejde praktisk med det stof, der undervises i 56. Trivselsrelatere t støtte (fx at hjælpe elever med at skabe relationer eller hjælpe med selvværdsprobl emer) 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig uden at svare

13 57. Specialpædago gisk støtte (fx at hjælpe elever med indlæringsvans keligheder eller læseproblemer) 58. Gennemføre aktiviteter med bevægelse i undervisningen 59. I hvilken grad mener du, at følgende forhold vil fremme elevernes læring? 60. Understøttende undervisning? Understøttende undervisning? 61. Faglig fordybelse og lektiehjælp? Faglig fordybelse og lektiehjælp? 62. Motion og bevægelse i undervisningen? Motion og bevægelse i undervisningen? Understøttend e undervisning? Faglig fordybelse og lektiehjælp? Motion og bevægelse i undervisningen? I meget høj grad -svarmulighed skal uden at svare 63. I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i undervisningen kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i undervisningen kan imødekomme folkeskolens I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i I meget høj grad,, i nogen grad,, i meget lav grad,

14 motion og bevægelse? 64. Hvad er din erfaring med, at dine elever får motion og bevægelse i undervisningen? 65. Hvor ofte inddrager du motion og bevægelse i [dansk/matematik]undervisningen i [klassebetegnelse1]? 66. Hvor ofte har du besøg af en voksen udefra i din [dansk/matematik]undervisning i [Klassebertegnelse1]? (fx medarbejder fra lokal virksomhed, gymnasium, forening eller lignende)? 67. Hvor ofte tager du eleverne med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller virksomhed)? intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? Hvad er din erfaring med, at dine elever får motion og bevægelse i undervisningen? Hvor ofte inddrager du motion og bevægelse i undervisningen? Hvor ofte har du besøg af en voksen udefra i din undervisning i [klassebetegnelse]? (fx medarbejder fra lokal virksomhed, gymnasium, forening eller lignende) Hvor ofte tager du eleverne med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller undervisningen kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? Hvad er din erfaring med, at dine elever får motion og bevægelse i undervisningen? De bliver mere lærings parate De bliver ikke mere læringsparate Har ingen erfaring på dette område Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig -svarmulighed skal uden at svare

15 virksomhed)? 68. Hvor ofte tager du eleverne med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller virksomhed)? 69. Hvor ofte finder din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse 1] sted uden for skolen (i sportsklubber, naturen, byen eller andet)? Hvor ofte finder din undervisning i [klassebetegnelse 1] sted uden for skolen (i sportsklubber, naturen, byen eller andet)? 70. Hvor ofte finder din undervisning sted uden for skolen (fx i sportsklubber, naturen, byen eller andet) 71. Her bedes du anslå, hvor mange minutters lektier, du giver eleverne i [klassebetegnelse1]en typisk uge. (Hvis eleverne slet ikke har lektier, skriver du bare 0) Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig FILTER: SP og Hvis der svares Aldrig og/eller ved ikke ved samtlige spørgsmål gå til SP 217 (afslutning af skema). [ ] minutter 72. Ingen mulighed 1 dag om ugen 2 dage om ugen 3 dage om ugen 4 dage om ugen -svarmulighed skal uden at svare FILTER: Hvis ingen muligheder gå til sp. 69

16 Bruger du i dette skoleår Fælles Mål 2014 i undervisningen? FILTER: Hvis der svares Jeg bruger ikke Fælles Mål springes de næste tre spørgsmål over Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn: 76. Jeg nedbryder målbeskrivelserne i Fælles Mål til konkrete mål for eleverne 77. Jeg planlægger min undervisning med udgangspunkt i Fælles Mål 78. Jeg evaluerer elevernes udbytte af undervisningen i forhold til Fælles Mål Hvor ofte sker følgende i din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse 1] i løbet af et skoleår? 79. Jeg indleder en lektion med at give et overblik over, hvad eleverne blev undervist i i den seneste lektion om emnet Bruger du i dette skoleår Fælles Mål 2014 i undervisningen? FILTER: Hvis der svares Jeg bruger ikke Fælles Mål springes de næste tre spørgsmål over Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn: Jeg nedbryder målbeskrivelserne i Fælles Mål til konkrete mål for eleverne Jeg planlægger min undervisning med udgangspunkt i Fælles Mål Jeg evaluerer elevernes udbytte af undervisningen i forhold til Fælles Mål 5 dage om ugen Jeg bruger Fælles Mål 2014 Jeg bruger ikke Fælles Mål Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Hver lektion Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om - -svarmulighed skal uden at svare

17 83. Har eleverne i [klassebetegnelse1] i løbet af dette skoleår været undervist i hold i [dansk/matematik]? måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år Aldrig Ja Nej FILTER: Hvis SP 83 = nej, gå til spørgsmål 96 Hvor stor en andel af den samlede undervisningstid i [dansk/matematik] dette skoleår har eleverne i [klassebetegnelse 1] været inddelt i: 84. Hold i klassen 0 % 1-10 % 85. Hold på tværs af klasser 86. Hold på tværs af klassetrin % % % % % % Mere end 70 % Hvor ofte har følgende principper været udslagsgivende for inddelingen af eleverne i [klassebetegnelse1]i forskellige hold? 87. Ud fra elevernes faglige niveau Hver gang 88. På baggrund af andre pædagogiske overvejelser (sociale relationer, køn, læringsformer mv.) Ofte Nogle gange Sjældent

18 89. Eleverne har selv valgt, hvilket hold de er indgået i 90. Praktiske hensyn (fx lokaler, skemalægning mv.) I hvilken grad bidrager du til følgende konkrete opgaver? 91. Håndtering af uro/konflikter I meget høj grad 92. Undervisning af hele klassen 93. Deling af klassen i ét eller flere mindre hold i undervisningen 94. Elevobservation (fx i forbindelse med udredninger) 95. Arbejde med en eller flere elever uden for klassen (om faglige, sociale eller specialpædagogiske problemstillinger) Spørgsmål om teamsamarbejde, fagprofessionelt samarbejde og evaluering I hvilken grad oplever du at ledelsen har sat konkrete mål for I hvilken grad oplever du at ledelsen har sat konkrete mål for Aldrig I hvilken grad oplever du at ledelsen har sat konkrete mål for Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau I meget høj grad, 97. Elevernes trivsel Elevernes trivsel Elevernes trivsel 98. At reducere andelen af fagligt svage elever i [dansk/matematik] I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere fra ledelsen om At reducere andelen af fagligt svage elever I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere fra ledelsen om At reducere andelen af fagligt svage elever I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere fra ledelsen om -

19 99. Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau I meget høj grad, 100. Elevernes trivsel Elevernes trivsel Elevernes trivsel 101. At reducere andelen af fagligt svage elever i [dansk/matematik] I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere af dine kollegaer om At reducere andelen af fagligt svage elever I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere af dine kollegaer om At reducere andelen af fagligt svage elever I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere af dine kollegaer om Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau I meget høj grad, 103. Elevernes trivsel Elevernes trivsel Elevernes trivsel 104. At reducere andelen af fagligt svage elever i [dansk/matematik] At reducere andelen af fagligt svage elever At reducere andelen af fagligt svage elever I hvilken grad bliver du inddraget i nedenstående? 105. Skole-hjem-samarbejde generelt I meget høj 106. Skole-hjem-samtaler 107. Samarbejde med AKT-personer 108. Samarbejde med inklusionskonsulenter 109. Samarbejde med andre ressourcepersoner 110. Udarbejdelse af elevplaner grad, Deltager du i møder i Ja,

20 teamsamarbejde med lærere på skolen? Nej 112. I hvilke af følgende typer af team har du mindst et møde om måneden? (sæt gerne flere kryds) I hvilke af følgende typer af team har du mindst et møde om måneden? (sæt gerne flere kryds) I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? 113. Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger Jeg diskuterer undervisning med mine 114. Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger 115. Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kolleger kolleger. Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kolleger FILTER: HVIS SP 111 = Nej, gå videre til SP 113 I hvilke af følgende typer af team a) Fagteam har du mindst et møde om b) Klasseteam måneden? c) Årgangsteam (sæt gerne flere kryds) d) Afdelingsteam e) Har ingen månedlige teammøder Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger 116. Jeg drøfter jævnligt elevernes udbytte af undervisningen med mine kolleger 117. Lærerne på skolen observerer af og til hinandens undervisning 118. Jeg observerer af og til undervisningen 119. Lærerne på skolen gennemgår sammen klassens resultater i test og prøver 120. Vi (klassens team) gennemgår sammen klassens resultater i test I meget høj grad I meget høj grad - -

21 121. Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra vejledere/særlige ressourcepersoner på skolen Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra vejledere/særlige ressourcepersoner på skolen og prøver 122. Jeg henter inspiration og sparring til min deltagelse i undervisningen fra vejledere/særlige ressourcepersoner på skolen 123. Jeg henter inspiration til min undervisning fra kurser eller anden form for kompetenceudvikling Jeg henter inspiration til min undervisning fra kurser eller anden form for kompetenceudvikling 124. Jeg henter inspiration til min deltagelse i undervisningen fra kurser eller anden form for kompetenceudvikling 125. Jeg henter inspiration til min undervisning fra forskning Jeg henter inspiration til min undervisning fra forskning 126. Jeg henter inspiration til min deltagelse i undervisningen fra forskning 127. Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra teamsamarbejde 128. Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra ressourcepersoner, der ikke er ansat på skolen(fx fra læringskonsulenter i kommunen eller Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra teamsamarbejde Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra ressourcepersoner, der ikke er ansat på skolen(fx I meget høj grad I meget høj grad - -

22 Undervisningsministeriet)? fra læringskonsulenter i kommunen eller Undervisningsministeriet)? 129. Jeg henter inspiration og sparring til min deltagelse i undervisning fra ressourcepersoner, der ikke er ansat på skolen(fx fra læringskonsulenter i kommunen eller Undervisningsministeriet)? 130. Jeg henter inspiration og sparring til min deltagelse i undervisningen fra teamsamarbejde 131. Jeg har jævnligt samtaler med hver enkelt elev, om de når deres læringsmål 132. Jeg anvender resultater fra test (fx nationale test) til vurdering af den enkelte elev 133. Jeg oplever, at elevplanen er et redskab, der understøtter elevens læring 134. Jeg oplever, at elevplanen er et godt udgangspunkt for dialog med forældre om elevens faglige udvikling Spørgsmål om undervisningen I meget høj grad - Hvordan vil du beskrive din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 1] på en skala fra 1 (helt enig med A) til 5 (helt enig med B), og hvor 3 er neutral? 135. A: Jeg er meget konsekvent med, at eleverne skal overholde aftaler B: Jeg udviser fleksibilitet og accepterer, at aftaler ikke altid overholdes af elever 1. Helt enig med A Neutral Helt enig 5.

23 136. A: Så længe det ikke generer undervisningen, accepterer jeg, at eleverne bevæger sig rundt i klasselokalet eller snakker med sidemanden B: Jeg accepterer ikke, at eleverne bevæger sig rundt i klasselokalet eller snakker med sidemanden 137. A: Jeg tydeliggør læringsmålene over for eleverne i langt de fleste timer B: Jeg fokuserer på at lære eleverne stoffet og lægger ikke vægt på at fortælle dem om målene 138. A: Jeg giver udtryk for høje forventninger til mine elevers faglige præstationer B: Jeg giver ikke udtryk for høje forventninger til mine elevers faglige præstationer 139. I hvilken grad tilbydes eleverne i din klasse faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov? med B 1. Helt enig med A Neutral Helt enig med 1. Helt enig med A Neutral Helt enig med B 1. Helt enig med A Neutral Helt enig med B I meget høj grad Hvor ofte formidler du individuelle Hver lektion -svarmulighed

24 læringsmål for den enkelte elev i [klassebetegnelse1]? 141. Hvor ofte giver du supplerende opgaver til særligt dygtige elever i [klassebetegnelse1]? 142. Hvor ofte varierer du arbejdsformer for at tilgodese forskellige elevers læringsbehov? 143. Hvor ofte tilrettelægger du [dansk/matematik]undervisningen i forhold til målene for de enkelte elever i [klassebetegnelse1]? 144. Hvor ofte bruger du apps, digitale bøger eller andre digitale læremidler i din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse1]? 145. Hvor ofte tilrettelægger du [dansk/matematik]undervisningen i [klassebetegnelse1], så eleverne skal bruge internettet til at søge informationer? Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dine elever i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 1]? Sæt ét kryds i hver række Når timen begynder, varer det længe, før eleverne falder til ro Jeg må ofte afbryde undervisningen for at løse konflikter blandt eleverne Der er meget forstyrrende støj i undervisningen Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år Aldrig Meget uenig Uenig Enig Meget enig skal uden at svare Hvor ofte medvirker eleverne i [klassebetegnelse 1] til at opstille mål Hver dag 2-4 gange om -svarmulighed skal

25 for deres egne læreprocesser? 153. Hvor ofte har du samtaler med hver enkelt elev om elevens udbytte af [dansk/matematik]undervisningen? 154. Hvor ofte medvirker du til samtaler med hver enkelt elev om elevens udbytte af undervisningen? 155. Hvor ofte vurderer du, hvor den enkelte elev befinder sig i forhold til læringsmålene? 156. Hvor ofte medvirker du til samtaler med den enkelte elev om, hvordan eleven har klaret sig i test (fx nationale test)? 157. Har [klassebetegnelse 1] inden for den seneste 4 ugers sammenhængende undervisningsperiode været tilknyttet flere lærere/pædagoger/anden ressourceperson i nogle eller alle af timerne i [dansk/matematik]? 158. Har [klassebetegnelse 1] inden for den seneste 4 ugers sammenhængende undervisningsperiode været tilknyttet flere lærere/pædagoger/anden ressourceperson i nogle eller alle timerne? Filter: Hvis SP 157 eller 158 = NEJ, gå til SP Hvilken støtte er der tale om, og i Hvilken støtte er der tale hvilket omfang anvendes den? om, og i hvilket omfang (Skriv 0, hvis det ikke er tilfældet) anvendes den? (Skriv 0, hvis det ikke er tilfældet) ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år 1. Ja 2. Nej uden at svare

26 160. Støtte til hele klassen fra en læreruddannet (tolærerordning) 161. Støtte til hele klassen fra en ikkelæreruddannet (pædagog eller anden ressourceperson) 162. Støtte til en enkelt elev eller få elever med særlige behov (støtteperson) Støtte til hele klassen fra en læreruddannet (tolærerordning) Støtte til hele klassen fra en ikke-læreruddannet (pædagog eller anden ressourceperson) Støtte til en enkelt elev eller få elever med særlige behov (støtteperson) 163. Supervision, observation eller lignende Supervision, observation eller lignende Spørgsmål om samarbejde mellem lærere og pædagoger I hvilken grad ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om undervisningen? ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om undervisningen?.. ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om undervisningen? 165. anerkender lærerne din faglighed 166. får du konstruktiv sparring fra lærerne 167. bliver dine kompetencer Angiv samlet antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er Angiv samlet antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er Angiv antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er Angiv antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er I meget høj grad

27 anvendt i samarbejdet med lærerne om undervisningen 168. er der plads til forskellige synspunkter i dit samarbejde med lærerne 169. Planlægning af undervisning 0 min 170. Gennemførelse af undervisning 171. Sparring og supervision 1-15mion min min 61 min 2 timer Mere end 2 timer Spørgsmål om forældrekontakt Hvor ofte kommunikerer du med forældre om 172. elevers faglige udvikling? elevers faglige udvikling? elevers faglige udvikling? 173. disciplinære forhold i klassen? disciplinære forhold i disciplinære forhold i klassen? klassen? 174. elevers trivsel? elevers trivsel? elevers trivsel? 175. lektier? lektier? lektier? 176. sociale relationer i klassen? sociale relationer i sociale relationer i klassen? klassen? Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig I hvor høj grad oplever du, at implementeringen af arbejdstidsreglerne for lærerne virker understøttende for 177. Den faglige kvalitet i undervisningen? -svarmulighed skal uden at svare -

28 178. Kvaliteten af lærernes planlægning? 179. Samarbejdet mellem skolens medarbejdere? I meget høj grad Spørgsmål om skoleledelsen 180. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? 181. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen aktivt arbejder for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolen? 182. I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en af skolens ledere gjort følgende? I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en af skolens ledere gjort følgende? 183. Overværet din undervisning Overværet din undervisning 184. Givet dig feedback på din undervisning Givet dig feedback på din undervisning 185. Diskuteret undervisningsmetoder med Diskuteret undervisningsmetoder dig enten på tomandshånd eller i en med dig I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en af skolens ledere gjort følgende? I meget høj grad I for lav grad I lidt for lav grad I tilpas grad I lidt for høj grad I for høj grad Skriv antal gange Skriv antal gange Skriv antal gange -

29 gruppe (fx team eller afdeling) 186. Drøftet planlægningen af undervisningen med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe enten på tomandshånd eller i en gruppe (fx team eller afdeling) Drøftet planlægningen af undervisningen med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe 187. Drøftet elevernes resultater med dig Drøftet elevernes resultater med dig Skriv antal gange Skriv antal gange Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om skolens ledelse og mål? 188. Jeg er enig i skolens fastsatte mål og værdier Jeg er enig i skolens fastsatte mål og værdier 189. Skolens ledelse har et godt kendskab til Skolens ledelse har et godt pædagogiske metoder. kendskab til pædagogiske 190. Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau metoder. Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau 191. Skolens ledelse er god til at motivere lærerne til at yde en stor indsats Skolens ledelse er god til at motivere medarbejderne til at yde en stor indsats Skolens ledelse er kompetent. Skolens ledelse er kompetent Jeg har stor tillid til ledelsen på min Jeg har stor tillid til skole ledelsen på min skole 195. Jeg har stor tillid til kommunens skoleforvaltning Jeg har stor tillid til kommunens skoleforvaltning Spørgsmål om din vurdering af behovet for forandringer i folkeskolen. I hvilken grad mener du, det er nødvendigt Jeg er enig i skolens fastsatte mål og værdier Skolens ledelse har et godt kendskab til pædagogiske metoder. Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau Skolens ledelse er god til at motivere medarbejderne til at yde en stor indsats. Skolens ledelse er kompetent. Helt enig Delvist enig Neutral Delvist uenig Helt uenig -

30 196. I meget høj grad At ændre folkeskolens skoledag og At ændre folkeskolens undervisning for at få en bedre folkeskole? for at få en bedre folke- Ved skoledag og undervisning ikke 201. I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? skole? I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? Spørgsmål om gennemførelsen af folkeskolereformen på din skole I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for, hvad skolen vil opnå med folkeskolereformen? 203. I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan folkeskolereformen skal føres ud i livet på skolen? I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for, hvad skolen vil opnå med folkeskolereformen? I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan folkeskolereformen skal føres ud i livet på skolen? I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for, hvad skolen vil opnå med folkeskolereformen? I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan folkeskolereformen skal føres ud i livet på skolen? 204. I hvilken grad føler du dig tryg med I hvilken grad føler du I hvilken grad føler du I meget høj grad - -

31 hensyn til din egen fremtidige rolle, når folkeskolereformen er fuldt implementeret? dig tryg med hensyn til din egen fremtidige rolle, når folkeskolereformen er fuldt implementeret? dig tryg med hensyn til din egen fremtidige rolle, når folkeskolereformen er fuldt implementeret? 205. I hvilken grad føler du dig rustet til at undervise som folkeskolereformen lægger op til? I hvilket grad har medarbejderne haft indflydelse på gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? Spørgsmål om tilfredshed. Hvor enig er du i følgende udsagn: 210. Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv. I hvilken grad føler du dig rustet til at undervise som folkeskolereformen lægger op til? I hvilket grad har medarbejderne haft indflydelse på gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv. I hvilken grad føler du dig rustet til at arbejde som folkeskolereformen lægger op til? I hvilket grad har medarbejderne haft indflydelse på gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv Hvis jeg virkelig anstrenger mig, kan jeg få selv den mest vanskelige og umotiverede elev til at gøre fremskridt 212. Jeg ved normalt, hvordan jeg får elevernes opmærksomhed Jeg har succes med eleverne i min klasse Jeg har succes med eleverne i min klasse 214. Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde Jeg nyder i høj grad mit Jeg nyder i høj grad mit Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig

32 215. Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Hvis SP 22 = [nej] springes SP 217 over Afsluttende spørgsmål. Er din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse1] væsentlig forskellig fra din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 2]? 218. Nu er der ikke flere spørgsmål. Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen daglige arbejde Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen. Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Nu er der ikke flere spørgsmål. Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen daglige arbejde. Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen. Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Nu er der ikke flere spørgsmål. Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen Ja nej [skrivefelt] Spørgsmål 177 er valgfrit dvs. ingen tvungne svar. Må forskerne bag evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen på baggrund af dine besvarelser i dette spørgeskema gerne kontakte dig via med henblik på eventuelt opfølgende undersøgelser, fx i form af interview? Ja Nej For at afslutte skemaet skal du trykke > frem. Mange tak for din besvarelse.

33

Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med forberedelsen og gennemførelsen af tiltag i forbindelse

Læs mere

Folkeskolereform 2018, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Folkeskolereform 2018, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015. Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år Kortlægning, 2018 Vibeke Myrup Jensen, Peter Rohde Skov & Emil Thranholm Lærere og pædagogers

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018 ELEVUNDERSØGELSE. klasse 08 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Hvis elevens fødselsdato (-) er et lige tal (fx 0/0), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx /), tildeles

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018

Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018 Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018 Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for skoleledere. Spørgsmålene omhandler dit ledelsesarbejde samt forberedelsen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Kortlægning, 2017 Rasmus Højbjerg Jacobsen, Bente Bjørnholt, Mikkel Munk Quist Andersen

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018) Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere