Detailhandelsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandelsanalyse"

Transkript

1 Sorø Kommune Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan Maj 2009 Version

2 Sorø Kommune Side i INDHOLD 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Indledning Ændrede detailhandelsregler i planloven Centerstrukturen i Sorø Kommune Bymidter Lokalcentre Butikker til pladskrævende varegrupper Enkeltstående butikker Salg af egne produkter Rapportens opbygning BYRÅDETS MÅL REDEGØRELSE Generelle udviklingsperspektiver Internethandel og postordrevirksomheder Ændring af lukkeloven Eksisterende datagrundlag og butiksstruktur Indbyggerne i Sorø Kommune Butiksstrukturen i detailhandlen i Butiksarealet i detailhandlen i Omsætningen i detailhandlen i Forbrugspotentialet for detailhandelsvarer i Lokalkøbsandele for detailhandlen i Regionalt udviklingsperspektiv Statistisk bymidteafgrænsning Redegørelse for krav og metode Afgrænsningen af bymidterne Udviklingsbehov fremskrivning BILAG 1: DETAILHANDEL I PLANLOVEN BILAG 2: BRANCHER INDEN FOR DETAILHANDEL BILAG 3: PRODUKTIONSENHEDER I SORØ KOMMUNES DETAILHANDEL (OPGJORT PR. 9. JUNI 2008)...76 Denne rapport indeholder kun detailhandelsanalysen med tilhørende bilag. Den del af den samlede detailhandelsrapport, der indeholder selve detailhandelsplanen (afsnit 4 Kommuneplanens retningslinjer og rammer) og miljøvurderingen af detailhandelsplanen (afsnit 5 Miljøvurdering) er løftet over i den digitale kommuneplan ( hvor de pågældende afsnit kan findes i planens Hovedstruktur under Detailhandel. Detailhandelsanalysen og -planen er udarbejdet af i samarbejde med Sorø Kommunes Fagcenter Plan og Miljø.

3 Sorø Kommune Side 1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND 1.1 Indledning Med detailhandelsrapporten fremlægger Sorø Kommune en analyse af detailhandelsstrukturen i kommunen samt målsætninger, retningslinjer og rammer for den fremtidige udvikling i detailhandlen i Sorø Kommune. I forbindelse med arbejdet med Udviklings- og Planstrategi 2007 blev der foretaget en SWOT-analyse, hvor kommunens styrker, svagheder, muligheder og trusler blev klarlagt. Analysen understøttede opfattelsen af Sorø Kommunes solide udgangspunkt for udvikling og vækst. Analysen omfattede bl.a. detailhandelsstrukturen, hvor kommunens gode detailhandelsstruktur blev fremhævet som en styrke. Sorø er en hyggelig og god handelsby. Hele kommunens detailhandelsstruktur er god, med et stærkt butiksliv i Sorø og med mange butikker i Dianalund. Som en trussel blev peget på den øgede konkurrence på detailhandelsområdet, herunder fra de større byer samt befolkningens ændrede indkøbsvaner. Konkurrencen drejer sig om borgere, virksomheder, institutioner, detailhandel, oplevelser mm., og i den regionale sammenhæng er Næstved, Slagelse, Ringsted, Holbæk, Roskilde og Købehavn konkurrerende byer. Der ligger muligheder i at satse på et varieret udbud af specialforretninger i et attraktivt og aktivt bymiljø, som storcentre og andre byer ikke kan matche, ligesom der ligger muligheder i at tiltrække butikskæder, der ikke allerede er repræsenteret i området. Detailhandelsanalysen belyser detailhandelsstrukturen i kommunen og den regionale sammenhæng. Analysen danner baggrund for en fremskrivning af statistikken for planperioden samt for formulering af byrådets mål for detailhandelsstrukturen i afsnit 2. Desuden danner den baggrund for opstilling af retningslinjer og kommuneplanrammer for detailhandlen i afsnit 4.

4 Sorø Kommune Side Ændrede detailhandelsregler i planloven Detailhandelsrapporten er udarbejdet i henhold til de seneste ændringer i planloven vedr. detailhandel i juni Med denne lovændring fik Sorø Kommune den fulde kompetence til at varetage detailhandelsplanlægningen inden for lovens rammer. Et af formålene med ændringen har været at skabe større klarhed over, hvilke muligheder kommunerne har for at planlægge for butikker. Planlovsændringerne fremgår af Bilag 1 (indsat bagest i planen). I henhold til planloven skal planlægningen vedrørende detailhandel: Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer. Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Målet er at understøtte levende bymidter og undgå en udflytning af butikkerne til butikscentre i byernes periferi og dermed undgå at øge afhængigheden af bil i forbindelse med indkøb. En udvikling af detailhandlen i bymidterne understøtter desuden en løbende omdannelse og fornyelse af byerne. Livet i bymidterne skabes bl.a. af den aktivitet, der følger af butikkerne, og er en forudsætning for, at det er attraktivt at opholde sig i byen. 1.3 Centerstrukturen i Sorø Kommune Byerne i Sorø Kommune har en rollefordeling, der afspejles i følgende struktur gengivet fra Udviklings- og Planstrategi 2007:

5 Sorø Kommune Side 3 Figur 1-1 Byernes rollefordeling i Sorø Kommune Sorø by er det administrative, handelsmæssige og erhvervsmæssige midtpunkt Dianalund er en centerby, som indkøbs- og servicecenter De mindre byer, Stenlille, Ruds Vedby og Fjenneslev, er servicebyer, hvor målet er fortsat bosætning og opretholdelse af den nødvendige service for lokalområdet Landsbyerne er alternative bosætningsområder, der byder på anderledes miljøer og kvaliteter Yderst ligger det åbne land, hvor natur, landskab og erhvervsinteresser skal indgå i et samspil Detailhandelsplanlægningen understøtter strukturen ved udpegning af bymidter i Sorø, Dianalund, Stenlille og Ruds Vedby. Udviklings- og Planstrategi 2007 peger på, at der i forbindelse med udviklingen af detailhandelsområdet sættes særligt fokus på Sorø og Dianalund Centret samt den lokale forsyning i Stenlille Bymidter I kommuneplanen udpeges der bymidter i Sorø by, Dianalund Centret, Stenlille og Ruds Vedby Lokalcentre Der udpeges desuden lokalcentre ved Dianalund Station, i Fjenneslev, i Haverup, ved Pedersborg Torv, ved Apotekervej/Nordmarksvej, ved Nordmarksvej/Ringstedvej, ved Sorø Station og ved Norgesvej.

6 Sorø Kommune Side Butikker til pladskrævende varegrupper Der gives mulighed for etablering af butikker til pladskrævende varegrupper i Ruds Vedby, Dianalund, Stenlille, Sorø Nord og på Frederiksberg. Butikker til pladskrævende varegrupper understøtter kommunens centerstruktur med placering i Sorø by, centerbyen Dianalund, servicebyerne Stenlille og Ruds Vedby samt i lokalcentret på Frederiksberg Enkeltstående butikker Uden for bymidter og lokalcentre kan der desuden etableres enkeltstående butikker til lokal forsyning Salg af egne produkter Virksomheder med produktion kan desuden i tilknytning til virksomheden etablere butikker til salg af virksomhedens egne produkter. 1.4 Rapportens opbygning Detailhandelsanalysen belyser detailhandelsstrukturen i kommunen og den regionale sammenhæng. Analysen danner baggrund for en fremskrivning af statistikken for planperioden Der foretages en opgørelse over indbyggertallet, butiksstrukturen, butiksarealerne, omsætningen, forbrugspotentialet og lokalkøbsandele i kommunen for På baggrund af forventninger til udvikling i befolkning, forbrug og omsætning kan der foretages en fremskrivning af det forventede nødvendige butiksareal i Denne fremskrivning er grundlaget for fastlæggelsen af de arealmæssige rammer for etablering af detailhandel i planperioden. Der foretages en afgrænsning af bymidterne ved hjælp af den statistiske metode, der er fastlagt i medfør af planloven. De resulterende statistiske bymidteafgrænsninger danner grundlag for fastlæggelsen af detailhandelsområderne i retningslinjerne og kommuneplanrammerne med de maksimale butiksstørrelser i afsnit 4.

7 Sorø Kommune Side 5 2. BYRÅDETS MÅL På baggrund af detailhandelsanalysen samt Udviklings- og Planstrategien fra 2007 opstiller byrådet nedenstående mål for detailhandlen i Sorø Kommune: Det er byrådets overordnede mål, at den stærke detailhandelsstruktur i Sorø Kommune skal fastholdes og udvikles Detailhandlen i kommunen skal konkurrere på baggrund af kvalitet i form af den gode oplevelse frem for kvantitet Byrådet vil have særligt fokus på Sorø, Dianalund Centret og den lokale forsyning i Stenlille Sorø bymidte skal være det primære handelsområde i kommunen. Forskønnelse og andre fysiske tiltag i Sorø bymidte skal være med til at sikre dette Dianalund skal være centerby med indkøbsmuligheder og service for den nordlige del af kommunen Stenlille, Ruds Vedby og Fjenneslev skal være servicebyer med indkøbsmuligheder og service for lokalområdet I landsbyerne og uden for de afgrænsede centerområder skal det fortsat være muligt at placere mindre butikker til lokal forsyning med dagligvarer og udvalgsvarer.

8 Sorø Kommune Side 6 3. REDEGØRELSE 3.1 Generelle udviklingsperspektiver Internethandel og postordrevirksomheder Internethandlen er de seneste år vokset markant, og alle tal viser, at danskerne virkelig har taget denne form for handel til sig. Ifølge Danmarks Statistik har cirka hver tredje dansker købt film, bøger eller elektronik fra internettet inden for det seneste år, og omkring hver tiende dansker har købt dagligvarer over internettet. Danmark Statistik skønner, at omkring hver fjerde virksomhed i Danmark i dag tilbyder onlinekøb af deres varer. Desværre er der ingen tilgængelige tal isoleret set for detailhandelskøb over internettet, men det må forventes, at internethandlen inden for bl.a. dagligvarer vil øges over de kommende år, hvilket naturligvis vil få en konsekvens for de fysiske butikker. Omsætningen vil reduceres, og dermed vil det fremtidige arealbehov også blive formindsket. Postordre- og internetvirksomheder sælger produkter over et stort geografisk område, og de skaber ikke byliv i et område, da de som oftest ikke har fysiske butikker. Store omsætninger i virksomheder med megen e-handel ud af kommunen vil altså give en overvurdering af bylivet i et område. Af diskretionshensyn er det ikke muligt at få adskilt omsætningstallene fra postordre- og e-handelsvirksomheder af Danmarks Statistik, men i de viste omsætningstal er der korrigeret for e-handel ud fra et forventet landsgennemsnit Ændring af lukkeloven Med den gældende lukkelov kan alle butikker holde åbent fra mandag morgen kl til lørdag eftermiddag kl døgnet rundt. Fra lørdag eftermiddag kl til mandag morgen kl samt på bl.a. helligdage skal butikkerne som hovedregel holde lukket. Derudover findes en række undtagelser for butikker med f.eks. særlig beliggenhed eller varesortiment, ligesom der er visse muligheder for at holde søndagsåbent under en række forudsætninger. Butikker, der hovedsageligt sælger dagligvarer, og som har en omsætning under ca. 30 mio. kr. årligt, kan altid holde åbent om søndagen. I forbindelse med udarbejdelsen af detailhandelsanalysen har det af diskretionshensyn ikke været muligt at indhente omsætningstal for enkeltbutikker. En stor

9 Sorø Kommune Side 7 del af kommunens dagligvarebutikker formodes dog pga. deres størrelse at kunne holde søndagsåbent. Den nuværende lukkelov er fra 2005, og den skal genforhandles i folketingsåret Der har blandt nogle partier været ytret ønske om afskaffelse af lukkeloven, mens andre er fortalere for loven. I debatten argumenteres der normalt for, at de små butikkers mulighed for at holde søndagsåbent bidrager til at sikre deres overlevelse og dermed et mere fintmasket net af lokal dagligvareforsyning. Således kan det formodes, at de mindre, lokale butikker i Sorø Kommune drager fordel af denne regel i lukkeloven. Foretages der væsentlige ændringer i lukkelovgivning til ugunst for de små butikker, kan det tilsvarende formodes at indvirke på butiksstrukturen for dagligvarer i Sorø Kommune. 3.2 Eksisterende datagrundlag og butiksstruktur I dette afsnit beskrives detailhandlen i Sorø Kommune. Beskrivelsen bygger på forskellige datakilder om bl.a. antallet af detailhandelsbutikker, detailhandelsomsætningens størrelse og befolkningsgrundlaget, hvilket jo er afgørende for forbrugspotentialet i kommunen. Tilsammen giver disse datakilder et billede af detailhandlens størrelse og karakter i Sorø Kommune Indbyggerne i Sorø Kommune Indledningsvist kan nævnes nogle faktuelle tal om befolkningsgrundlaget for Sorø Kommune. Ifølge Danmark Statistiks seneste opgørelse fra 1. januar 2008 bor der indbyggere i kommunen, og heraf er 50,3 % kvinder. Tabellen herefter viser den gennemsnitlige familieindkomst i Sorø Kommune sammenlignet med landsdelen og hele landet. Af de fem kommuner, der støder op til Sorø Kommune, er det kun Ringsted Kommune, hvor den gennemsnitlige familieindkomst er højere. Tabel 3-1: Gennemsnitlig familieindkomst 1 i Sorø Kommune, landsdelen og hele landet Arbejdskommune Den gennemsnitlige familieindkomst pr. 1. januar 2006 Sorø Kommune kr. Landsdel Vest- og Sydsjælland kr. 1 En familie og en husstand er ifølge Danmarks Statistisk definition ikke det samme. Hvor en husstand udgøres af folk, der bor på samme adresse, så udgør en familie af folk, der både bor på samme adresse og har familierelationer. Alle familier også enlige har et familienummer, jf. Danmarks Statistik, så samlet set er der altså flere familier end husstande. Hjemmeboende børn på op til 25 år, vil derfor indgå i deres forældres familier.. 2 Familieindkomsten for Sorø Kommune omfatter den nuværende Sorø Kommune, men er baseret på tal for de tre gamle kommuner.

10 Sorø Kommune Side 8 Arbejdskommune Den gennemsnitlige familieindkomst pr. 1. januar 2006 Hele landet * Kilde: Danmarks Statistik, tabel INDKF1, tal opgjort pr. 1. januar kr. Arbejdspladsens lokalisering har traditionelt en stor betydning for, hvor folk handler. Den seneste opgørelse over pendling fra Danmarks Statistik er fra 2007, og den viser, at Sorø Kommune samlet set har et pendlingsunderskud på lidt over personer. Dvs. at der til dagligt er en betydelig større andel, som pendler ud af kommunen end ind i kommunen. Tabel 3-2 nedenfor viser en oversigt over de fem kommuner, som de fleste af Sorø Kommunes udpendlere dagligt tager til på grund af deres arbejde. Ikke uventet topper Sorøs nabokommuner sammen med København listen over, hvor folk fra Sorø Kommune pendler til på grund af arbejde. Tabel 3-2: Top-5 over kommuner hvor der pendles fra Sorø Kommune Arbejdskommune Antal udpendlere Andel udpendlere Slagelse % Ringsted % København % Holbæk % Kalundborg % Tabel 3-3 viser en oversigt over, hvilke kommuner folk, der har arbejde i Sorø Kommune, bor i. Cirka en tredjedel af alle indpendlere kommer fra nabokommunen mod vest Slagelse. De øvrige fire nabokommuner følger efter på listen. Tabel 3-3: Top-5 over kommuner hvor der pendles til Sorø Kommune Bopælskommune Antal indpendlere Andel indpendlere Slagelse % Kalundborg % Næstved % Holbæk % Ringsted % Det kan tilføjes, at der i 2007, samme år som pendlingsstatikken dækker, var mennesker beskæftiget i Sorø Kommune blandt de, som også er bosiddende i kommunen 3. 3 Kilde: Danmarks Statistik, tabel PENDAB11

11 Sorø Kommune Side Butiksstrukturen i detailhandlen i 2008 Afgrænsningen af detailhandelsvirksomheder følger planlovens bestemmelser, som de er defineret i Bekendtgørelse nr (af 11. september 2007). Der er på opgørelsestidspunktet (primo juni 2008) 310 detailhandelsbutikker i Sorø Kommune. Omkring halvdelen af alle disse butikker ligger i enten Sorø bymidte eller i det øvrige Sorø (defineret af postdistrikt Sorø). Virksomhederne er udtrukket af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen primo juni 2008 fra CVR-registeret i forbindelse med fastlæggelsen af bymidteafgrænsningerne. Opgørelsen fra CVR-registeret omhandler detailhandelsbutikkernes juridiske status. Dvs. at der godt vil kunne forekomme butikker i udtrækket, som reelt er ophørt med at eksistere, men som endnu ikke er ophørt som produktionsenhed i juridisk forstand. Derudover kan der være en vis forsinkelse i oplysningerne om nye detailhandelsbutikker. Alle butikker også butikker der har betydelig e- handels og postordrevirksomhed er medtaget i udtrækket. E-handel og postordrevirksomhed vil alt andet lige overvurdere omsætningstallene i kommune, da det må påregnes, at de fleste varer sendes ud af kommunen. Der er i udtrækket kun medtaget virksomheder, der har detailhandel som hovedaktivitet. Man kan have en forventning om, at dette isoleret set vil undervurdere antallet af detailhandelsenheder, da der ikke medtaget produktionsenheder med detailhandel i anden eller tredje branche. Dog vil der blandt de udvalgte produktionsenheder også være enheder, som har irrelevante branchekoder som anden eller tredje branche. Dertil kommer, at omsætningen i flere tilfælde vedrører forskellige brancher. Det vil kræve, at der tages henvendelse til de konkrete virksomheder, såfremt der skal foretages et præcist skøn over hvor meget af handlen, der ligger uden for detailhandlen. Denne metode vil være meget tidskrævende. Det forventes endvidere, at mange virksomheder ikke vil/kan oplyse omsætningen fordelt på forskellige kategorier. Eksempelvis vil kiosker, der er placeret på tankstationer, kun indgå i detailhandelsopgørelsen, hvis de er selvstændige produktionsenheder. Tankstationer indgår nemlig ikke i detailhandlen ifølge bekendtgørelsen. Dagligvarebutikker har ofte kun branchekode inden for dagligvarehandlen, selvom virksomheder sælger både dagligvarer, udvalgsvarer og tekstiler. Dette forhold undervurderer alt andet lige omsætningen inden for udvalgsvarer og tekstiler, men overvurderer omsætningen inden for dagligvarehandlen. Butikkerne er i oversigten opdelt i fire branchegrupper: 1) dagligvarer, der er butikker, som primært handler med fødevarer, 2) tekstilvarer, som er butikker, der primært handler med tøj og sko, 3) øvrige udvalgsvarer, som er butikker, der handler med f.eks. elektronik, bøger og isenkræmmervarer, 4) særligt pladskræ-

12 Sorø Kommune Side 10 vende varer, som er en kategori af butikker, der behandles særligt i planloven, og hvori der bl.a. indgår byggemarkeder, havecentre og detailhandel med motorkøretøjer. En fyldestgørende liste over hvilke brancher, der hører til hvilke detailhandelsgrupperinger, kan findes i bilag 2 i Kapitel 7. Figur 3-1 Sorø Kommune (rød grænse) med tilhørende postdistrikter (blå grænser) og inddeling i de tre gamle kommuner (hvid grænse) Tabel 3-4 viser en oversigt over antallet af butikker i de fire detailhandelsgrupper fordelt efter geografisk område. Den geografiske inddeling følger kommunens postdistrikter og de bymidteafgrænsninger, der er blevet udarbejdet i forbindelse med denne detailhandelsplan, jf. afsnit 3.4. Det vil f.eks. sige, at Øvrig Sorø dækker detailhandelsbutikker i hele det område i postnummer 4180 Sorø, som ikke indgår i den statistisk afgrænsede Sorø bymidte. Årsagen til, at der anvendes en inddeling, som følger postdistrikterne og de gamle kommunegrænser, er, at Danmarks Statistik af diskretionshensyn kun kan opgøre omsætningstal for detailhandlen for flere detailhandelsbutikker af gangen. Disse diskretionshensyn har altså nødvendiggjort en relativ grov inddeling af detailhandelsbu-

13 Sorø Kommune Side 11 tikker på geografiske områder. Alle detailhandelsenheder med adresse indenfor Sorø Kommune er medtaget. Tabel 3-4: Detailhandelsvirksomheder i Sorø Kommune Postdistrikt / evt. bymidte Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende I alt Sorø bymidte Øvrig Sorø Munke Bjergby Fjenneslev I alt Sorø området Dianalund Centret Dianalund Station Øvrig Dianalund Ruds Vedby bymidte Øvrig Ruds Vedby I alt - Dianalund området Stenlille bymidte Øvrig Stenlille Nyrup I alt - Stenlille området I alt Sorø Kommune Tabel 3-4 viser, at omkring halvdelen af alle kommunens 310 detailhandelsbutikker ligger i de postdistrikter, som før kommunesammenlægningen udgjorde den gamle Sorø Kommune. I det område, der tidligere udgjorde Stenlille Kommune, ligger der kun 37 detailhandelsbutikker, mens der i den tidligere Dianalund Kommune ligger 90 butikker. En komplet liste over butikkerne findes i bilag 3 i afsnit 8 Antallet af detailhandelsbutikker i de statistisk afgrænsede bymidter udgør for både Dianalund området og Sorø området omkring halvdelen af det samlede antal detailhandelsbutikker inden for hele postnummeret. Det er særligt dagligvare- og tekstilvarebutikker, som befinder sig i bymidterne. I Stenlille området

14 Sorø Kommune Side 12 befinder tre ud af fire dagligvarebutikker sig i bymidten, mens det i Sorø bymidte er 12 ud af 25, og i Dianalund fem ud af ti dagligvarebutikker, som befinder sig i bymidten Butiksarealet i detailhandlen i 2008 Opgørelsen af butiksarealet i detailhandlen i Sorø Kommunes centerområder er foretaget med udgangspunkt i en gennemgang i Bygnings- og Boligregistret (BBR) af samtlige ejendomme beliggende i disse centerområder. Ved at sammenholde opgørelserne fra BBR med andre adresseoplysninger er omfanget af arealer til butikker og erhvervsarealer samt arealer til lager og en gros klarlagt. Opgørelsen er foretaget af Sorø Kommunes Fagcenter Plan og Miljø. Tabellen indeholder udelukkende detailhandelsarealer for Sorø Kommunes centerområder. Tabel 3-5: Oversigt over butiksarealer i drift i Sorø Kommunes centerområder i 2008 Centerområde Rammeområde Butiksareal i drift i 2008 Sorø bymidte So.C1-C m 2 Pedersborg Pe.C m 2 Ringstedvej So.C m 2 Sorø Station Fr.C1 412 m 2 Frederiksberg Fr.C m 2 Fjenneslev Fj.C1 305 m 2 Dianalund Centret Di.C m 2 Dianalund Station Di.C m 2 Ruds Vedby RV.C m 2 Stenlille St.C m Omsætningen i detailhandlen i 2008 Der findes to metoder til at opgøre omsætningen i detailhandelsbutikker. Man kan spørge butikkerne, hvad deres omsætning er, eller man kan benytte indberetninger om momsregistreret omsætning fra momsregistrerede virksomheder. Danmarks Statistiks momsstatistik er udgangspunktet for omsætningsskønnet i de fleste detailhandelsundersøgelser, da det i praksis er umuligt at få nok valide svar, hvis man spørger virksomhederne direkte. Denne detailhandelsanalyse anvender derfor også Danmarks Statistiks momsstatistik som datagrundlag. I Danmarks Statistiks opgørelse af detailhandelsvirksomhedernes momspligtige omsætning er der dog nogle forskellige forhold, som det er nødvendigt at korrigere for.

15 Sorø Kommune Side 13 I den momspligtige omsætning indgår omsætningen, som tilfalder virksomhederne, samt punktafgifter (f.eks. afgifter på sodavand og øl). Detailhandelsvirksomheder betaler moms af indenlandsk salg af varer og tjenester samt eksport af varer og tjenester til både private og erhverv. Da moms ikke indgår i omsætningstallene, der kan trækkes fra i skat, er dette efterkorrigeret. Derudover er det nødvendigt at korrigere omsætningstallene for kædevirksomheder (f.eks. Netto, Fakta mv.). Danmarks Statistik har nemlig ingen omsætningstal for den enkelte butik i sådanne butikskæder, men udelukkende en opgørelse over den samlede omsætning i hele kæden. Det er aftalt med Danmarks Statistik, at omsætningen for kædevirksomheder fordeles med udgangspunkt i beskæftigelsestal. Det vil sige, at såfremt Netto i Sorø har 1/100 af beskæftigelsen i Netto på landsplan, vil virksomheden også få 1/100 af Nettos omsætning. Omsætningstallene i detailhandlen fra Danmarks Statistik viser den samlede omsætning i virksomheder, hvilket vil sige, at der både indgår virksomheders, det offentliges og privates køb samt evt. eksport af varer. Da omsætningstallene i en detailhandelsanalyse skal bruges til at vise kommunens husstandes forbrugspotentiale i forhold til den omsætning, de lægger i kommunen, er det nødvendigt at korrigere for omsætninger genereret af erhvervsdrivende, offentlige enheder og eksport. Privates detailhandelskøb i forhold til den samlede omsætning udgør ca. 91 % på landsplan, jf. Danmark Statistik. De 91 % gælder for kategorierne dagligvarer, tekstilvarer og øvrige udvalgsvarer, mens erhvervenes andel af bilkøbet er større. Det antages, at husholdningernes detailhandelskøb i forhold til den samlede omsætning har den samme størrelsesorden i Sorø som på landsplan, og omsætningstallene korrigeres dermed for erhvervenes køb og eksport ved at gange en faktor 0,91 på tallene fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik kan ikke oplyse den enkelte virksomheds omsætningstal af fortrolighedshensyn. Der skal minimum være tre virksomheder i hver gruppe, og den største virksomhed må kun have en vis andel af den samlede omsætning. De konkrete diskretionsregler kan Danmarks Statistik ikke oplyse af diskretionshensyn. Diskretionsproblematikken indebærer, at virksomhederne skal samles i grupper, før Danmarks Statistik kan oplyse omsætningstallene. I denne analyse er virksomhederne som udgangspunkt grupperet i fem geografiske områder samt i de fire overordnede detailhandelsgrupperinger, som tidligere er nævnt. De fem geografiske områder er dels bymidterne i Dianalund og Sorø samt de områder i de Dianalund området og Sorø området, som ikke indgår i den statistiske bymidte, og endelig Stenlille området som ét hele. På trods af, at der i denne opdeling er mindst tre virksomheder i hver kategori, opstod der alligevel diskretionsproblemer inden for en række områder, da den

16 Sorø Kommune Side 14 største virksomhed i kategorien var for stor i forhold til de andre virksomheder i gruppen. Det var derfor nødvendigt at sammenlægge en række områder i disse kategorier. Tabel 3-6 viser omsætningen i Sorø Kommunes detailhandel opdelt på de fem geografiske områder. Den samlede omsætning i detailhandlen til husholdninger er beregnet til ca. 1,24 mia. kr. 4 Lidt over halvdelen af denne omsætning ligger i Sorø-området, mens Stenlille-området kun noterer sig for omkring 100 mio. kr. ud af den samlede omsætning. Lægger man omsætningstallene for kommunens to største bymidter hhv. Sorø og Dianalund bymidter sammen, så udgør de tilsammen halvdelen af kommunens samlede omsætning. Tabel 3-6: Samlet omsætning i detailhandlen for de fem geografiske områder Område opdelt efter gamle kommunegrænse og bymidteafgrænsning Omsætning for alle detailhandelsvirksomheder i Sorø Kommune i årsperioden 1. oktober september i mio. kr. (korrigeret for moms, erhverv, eksport og øvrige) Sorø bymidte 303* 702 Øvrig Sorø 399 Dianalund Centret 312* 441 Øvrig Dianalund 129 Stenlille I alt * Omsætningstal for pladskrævende detailhandelsbutikker i de to bymidter indgår af diskretionshensyn under hhv. Sorø og Dianalund. Tabel 3-7 viser også omsætningstal efter geografisk område, men der er lavet en yderligere opdeling efter de fire varegrupper i detailhandlen. Af diskretionshensyn har det dog været nødvendigt at samle omsætningstallene for flere varegrupper, og det er således kun for varegruppen øvrige udvalgsvarer, at der kan laves en opdeling mellem bymidterne og de øvrige områder inden for Sorø Kommune. Tabellen er således den mest detaljerede opdeling af omsætningstallene, som det er muligt at foretage inden for grænserne af Danmarks Statistiks diskretionsregler. Tallene viser bl.a., at det er i den gamle Sorø Kommune, at hovedparten af omsætningen inden for tekstilvarer ligger. Omsætningen er i Sorø på 102 mio. kr., mens den inden for samme varegruppe i Dianalund er på 19 mio. kr. For øvrige udvalgsvarer er det mere jævnt fordelt mellem Dianalund og Sorø. Af diskretionshensyn er det desværre ikke muligt at lave en mere detaljeret opgørelse for det område, der tidligere udgjorde Stenlille Kommune. 4 Omsætningen er beregnet for perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008.

17 Sorø Kommune Side 15 Tabel 3-7: Omsætning for detailhandelsvirksomheder opdelt på varegrupper Område opdelt efter gamle kommunegrænse og bymidteafgrænsning Omsætning for alle detailhandelsvirksomheder i Sorø Kommune i årsperioden 1. oktober september i mio. kr. (korrigeret for moms, erhverv, eksport og øvrige) Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende Sum Sorø bymidte Øvrig Sorø 54 Dianalund Centret Øvrig Dianalund Stenlille Forbrugspotentialet for detailhandelsvarer i 2008 En handelsbalance for Sorø Kommune kræver, at man ud over omsætningen kender kommunens borgeres samlede forbrugspotentiale. Forbrugspotentialet er et mål for Sorø Kommunes indbyggeres samlede forbrug (både lagt i kommunen, uden for kommunen, ved internethandel mv.). Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse fra 2005 (korrigeret for pris- og forbrugsudviklingen) giver detaljerede oplysninger om forbruget i danske private husholdninger, hvor forbruget er underopdelt på ca. 200 komponenter. Der er i denne sammenhæng fordelt 200 komponenter ud på de fire branchekategorier i detailhandlen. Det har været nødvendigt at foretage en række afgrænsninger og definitioner, da ikke alle forbrugsgoder umiddelbart kan deles ud på en af de fire kategorier. For eksempel kan en given forbrugspost (f.eks. kategorierne toiletpapir og kosmetik) høre til flere underkategorier. Dertil kommer, at det ikke er muligt at udarbejde et repræsentativt forbrugsskøn udelukkende for Sorø Kommune, da kun få husholdninger i forbrugsundersøgelsen er bosiddende i Sorø. Det vælges derfor at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige danske borgers forbrug. I 2005 brugte en gennemsnitlig dansk husstand cirka kr. om året på forbrug inden for de fire detailhandelskategorier. For at få tidssvarende tal for i dag korrigeres for prisudviklingen. Derudover skal der tages højde for, at den gennemsnitlige indkomst for familier i de forskellige dele af Sorø Kommune er højere end landsgennemsnittet, hvilket der korrigeres for i forhold til forbruget, der skal være tilsvarende højere. I Sorø Kommune var der i husstande ifølge Danmarks Statistik. Tilsammen havde de et forbrugspotentiale på cirka 2 mia. kr. i 2008.

18 Sorø Kommune Side 16 Tabel 3-8: Samlet forbrugspotentiale for husstande i Sorø kommune i mio kr. Forbrugspotentiale for husstande i Sorø Kommune, 2008 Område i Sorø Kommune Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende I alt Sorø Dianalund Stenlille I alt Lokalkøbsandele for detailhandlen i 2008 Lokalkøbsandelen eller handelsbalancen for et område er et mål for, hvor stærkt området står detailhandelsmæssigt. Lokalkøbsandelen findes ved at dividere omsætningen med forbrugspotentialet. Samlet set er lokalkøbsandelen for Sorø Kommune 61. Det kan fortolkes således, at omsætningen i kommunens detailhandel udgør 61 % af det samlede forbrug i kommunen. I forhold til en detailhandelsundersøgelse, som blev gennemført i 1999 (med tal fra 1998) for Vestsjællands Amt, så er lokalkøbsandelen faldet. For ti år siden var lokalkøbsandelen nemlig på 80, hvis man slår tallene for de tre gamle kommuner sammen. Det er særligt de områder, der tidligere udgjorde Sorø og Stenlille Kommune, hvor der er sket et fald. For den gamle Dianalund Kommune er lokalkøbsandelen steget en anelse. Tal fra en tilsvarende detailhandelsanalyse fra den tidligere Kalundborg Kommune viser, at der også her er sket et markant fald i lokalkøbsandelen fra opgørelsen i 1999 til i dag. I 1999 havde Kalundborg en lokalkøbsandel på 90 %, men den i 2005 blev opgjort til at være 50 %. Tabel 3-9: Lokalkøbsandele/handelsbalancen for Sorø Kommune 2008 Lokalkøbsandele for Sorø Kommune, 2008 Område opdelt efter gamle kommunegrænse og bymidteafgrænsning Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende I alt Sorø 61 % 92 % 43 % 78 % 60 % Dianalund 88 % 40 % 117 % 56 % 89 % Stenlille % I alt %

19 Sorø Kommune Side Regionalt udviklingsperspektiv Dette afsnit giver et indblik i udviklingen af butikker i Sorøs nye sammenlagte nabokommuner, der alle med undtagelse af Næstved også indgik i Vestsjællands Amts opgørelse over detailhandlen fra Tabel 3-10 viser en sammenligning mellem butiksstrukturen i Sorø Kommune og de fem nabokommuner. Sorø Kommune er den kommune, som har færrest detailhandelsbutikker af de seks kommuner, hvilket dog også svarer godt til, at det er den kommune, som har færrest indbyggere. Tabel 3-10: Antallet af detailhandelsbutikker i Sorø Kommune og nabokommuner i 2008 Antal butikker inden for detailhandelsgruppering i kommunen 2008 Kommune Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende I alt Sorø Holbæk Kalundborg Næstved Ringsted Slagelse Tabel 3-11 viser, at der ikke er den store forskel på antallet af detailhandelsbutikker pr indbyggere mellem Sorø Kommune og dens nabokommuner. I Sorø Kommune er der 10,6 detailhandelsbutikker pr indbyggere, mens der er 11,9 i Ringsted Kommune, som er den kommune, hvor der er flest detailhandelsbutikker pr. indbygger. Tabel 3-11: Antal detailhandelsbutikker pr indbygger i 2008 Kommune Antal indbyggere pr. 1. januar 2008 Antal butikker i detailhandlen i 2008 Detailhandelsbutikker pr indb. Sorø ,6 Holbæk ,6 Kalundborg ,4 Næstved ,4 Ringsted ,9 Slagelse ,3 Sammenligner man med tidligere detailhandelsanalyser, så er der sket en mar-

20 Sorø Kommune Side 18 kant udvikling i antallet af detailhandelsbutikker i Sorø Kommune og dets nabokommuner gennem de seneste cirka ti år. Forskellene kan dog også skyldes en anderledes opgørelsesmetode, da det er uklart præcis hvilke branchekoder, der indgår i de tidligere detailhandelsanalyser. Sammenligner man med detailhandelsanalyser fra andre kommuner (f.eks. Guldborgsund, 2008), er det dog ikke usandsynligt, at den faktiske vækst i antallet af detailhandelsbutikker er så stor, som tallene i figuren nedenfor udtrykker. Tabel 3-12 viser, at Ringsted og Slagelse kommuner noterer sig for de største stigninger med en vækst på hhv. 121 og 128 %. Til sammenligning er væksten i antallet af detailhandelsbutikker i Sorø Kommune i samme periode på 109 %. Kalundborg Kommune er ifølge denne opgørelse den kommune af de seks, som har haft den laveste vækst i antallet af detailhandelsbutikker. Tabel 3-12: Stigning i antallet af detailhandelsbutikker fra 1997/1998 til 2008 Kommune Antal detailhandelsbutikker i 1997/1998 Antal detailhandelsbutikker i 2008 Stigning i antal detailhandelsbutikker Sorø % Holbæk % Kalundborg % Næstved % Ringsted % Slagelse % I alt % Note: Sammenligningsgrundlaget for antallet af detailhandelsbutikker i de seks kommuner stammer dels fra Vestsjællands Amts analyse af detailhandlen fra 1998 i bl.a. de kommuner, der i dag udgør Sorø, Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Slagelse Kommuner, dels fra Storstrøms Amts detailhandelsundersøgelse fra samme år (men hvor tallene er opgjort i 1997) i bl.a. de fem kommuner, som i dag udgør Næstved Kommune. Figuren nedenfor illustrerer den stigning i antallet af detailhandelsbutikker, som dokumenteres i Tabel 3-12.

21 Sorø Kommune Side 19 Figur 3-2: Udviklingen i antallet af detailhandelsbutikker fra 1997/1999 til 2008 Antal butikker i detailhandel Sorø Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Næstved Kommune* Ringsted Kommune Slagelse Kommune 1997/ Som nævnt kan forskelle i opgørelsesmetode være med til at forklare den markante stigning i absolutte tal for detailhandelsvirksomheder, men sammenligner man forskelle i udviklingen af detailhandel i de seks kommuner, så vil disse tal alt andet lige være udtryk for, at der er sket en generel stigning i antallet af detailhandelsbutikker i denne vestlige del af Sjælland. Den store stigning i butiksantallet siden antallet af detailhandelsbutikker sidst blev opgjort af Vestsjællands Amt i 1999 skyldes delvist etableringen af en række centre og fremtrædende butikker. I denne sammenhæng kan særligt nævnes Holberg Arkaden i Sorø med 14 butikker, etablering af SuperBrugsen og Netto på Frederiksberg samt centret med butikker med pladskrævende varegrupper på Industrivej i Sorø. 3.4 Statistisk bymidteafgrænsning Redegørelse for krav og metode Fremgangsmåden for den statistiske bymidteafgrænsning følger Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre fra 2007 (Bekendtgørelse nr. 1093, 2007). Afsættet for afgrænsningen er, at udpegningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner. Derfor inddeles byernes produktionsenheder i otte branchehovedafdelinger. De otte branchehovedafdelinger benævnes: I - Detailhandel mv.; II - Hoteller, restauranter mv.; III - Persontransport; IV - Pengeinstitutter, forsikring mv.; V - Forretningsservice mv.; VI - Offentlig administration mv.; VII -Sundhedsvæsen; VIII - Kultur mv. De relevante produktionsenheder er udtrukket af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ultimo juni 2008 fra CVR-registeret, og der er i udtrækket kun medtaget virksomheder, der har en relevant branchekode som hovedaktivitet. Kommunens

22 Sorø Kommune Side 20 produktionsenheder stedhæftes ved hjælp af geografiske koordinater. Derudover er der foretaget en besigtigelse af byområderne og Sorø Kommune har foretaget kvalitetssikring. Ud fra de geografiske koordinater og adresser placeres kommunens produktionsenheder på et kort. Produktionsenhedernes koordinater omgives af en cirkel med radius på 25 meter. Produktionsenheder tildeles en farvekode afhængigt af branchehovedafdelingen. Overlappet mellem cirklerne omkring de enkelte produktionsenheder udgør en mulig bymidtekerne. De mulige bymidtekerner skal opfylde tre krav til sammensætningen og variationen i bymidtekernens produktionsenheder for at være en faktisk bymidtekerne: Kernen skal rumme mindst én produktionsenhed fra fire forskellige hovedafdelinger Kernen skal rumme mindst to produktionsenheder fra hovedafdeling I: Detailhandel mv. Kernen skal rumme mindst én produktionsenhed fra enten hovedafdeling IV: Offentlig administration, VII: Sundhedsvæsen eller VIII: Kultur mv. Er disse tre krav opfyldt, lægges en 100 meter randzone til de faktiske bymidtekerner. Dette areal udgør herefter den statistisk afgrænsede bymidte Afgrænsningen af bymidterne Den statistiske metode resulterer i statistisk udpegede bymidter i Sorø by og omkring Dianalund Centret. Afgrænsningerne fremgår af hhv. Figur 3-3 og Figur 3-4. Den faktiske bymidte fastlægges med udgangspunkt i den statistiske ved at sammenholde med matrikelgrænser, eksisterende rammeområder og andre naturlige grænser for bymidten. I Stenlille ligger butikker og øvrige byfunktioner ikke tæt nok til, at der dannes en statistisk afgrænsning af bymidten. Imidlertid er der i Stenlille udpeget en bymidte i Tillæg 9 til Regionplan Den eksisterende afgrænsede bymidte for Stenlille fastholdes derfor. I byer som Ruds Vedby, hvor den samlede maksimale etageareal er under 5.000, kan bymidten udpeges uden anvendelse af den statiske metode. Bymidten i Sorø by fastlægges på ovenstående baggrund som afgrænsningen af rammeområderne So.C1, So.C2, So.C3, So.C4, So.C5, So.C6, So.C7 og So.C8.

23 Sorø Kommune Side 21 Figur 3-3 Statistisk bymidteafgrænsning i Sorø

24 Sorø Kommune Side 22 Bymidten i Dianalund udgøres af den østlige del af det hidtidige rammeområde Di.C2. Der er ikke foretaget ændring i afgrænsningen af centerområdet i forhold til den tidligere detailhandelsplanlægning. Figur 3-4 Statistisk bymidteafgrænsning i Dianalund

25 Sorø Kommune Side 23 Bymidten i Stenlille fastlægges som afgrænsningen af rammeområde St.C1, hvilket er en fastholdelse af bymidteafgrænsningen fra den tidligere detailhandelsplanlægning. Figur 3-5 Bymidteafgrænsning i Stenlille

26 Sorø Kommune Side 24 Bymidten i Ruds Vedby fastlægges som afgrænsningen af rammeområde RV.C1, hvilket er en reduktion af bymidteafgrænsningen fra den tidligere detailhandelsplanlægning. Figur 3-6 Bymidteafgrænsning i Ruds Vedby

27 Sorø Kommune Side Udviklingsbehov fremskrivning I dette afsnit opstilles en prognose for omsætningen i detailhandlen i Sorø Kommune. Beregningen af det fremtidige behov for ekstra kvadratmeter i detailhandlen bygger på antagelser og forudsætninger, der tager udgangspunkt i de tal, man kender i dag for detailhandel, befolkningsvækst og privatforbrug i Sorø Kommune. Sker der ændringer f.eks. en stigning i lokalkøbsandelen vil dette naturligvis have konsekvenser for det bruttoetageareal, der skal udlægges. Sorø Kommune kan de næste år forvente en svage befolkningstilvækst. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste prognose vil den forventede demografiske udvikling medføre, at indbyggertallet stiger fra i 2008 til i Dette svarer til en årlig befolkningstilvækst på mellem 0,4 og 0,7 %. Befolkningsprognosen er naturligvis baseret på en række forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden, som vil kunne ændre sig, men holder prognosen, vil gruppen af erhvervsaktive få en stigende gennemsnitsalder, ligesom de erhvervsaktives andel af den samlede befolkning vil falde. Mest markant er udviklingen i de store årgange, som udgør gruppen af årige. Samlet set vil den demografiske forsørgerbyrde være svagt stigende i hele perioden og dermed følge tendensen i den demografiske udvikling på landsplan. På kort sigt vil konjunktursituationen og finanskrisen naturligvis have indflydelse på omsætningen i detailhandelsbutikkerne i Sorø Kommune. Men på lidt længere sigt frem mod år 2020 vil befolkningsvæksten og den økonomiske vækst medføre et øget forbrugspotentiale i kommunen. Dette vil i sidste ende medføre, at det vil være nødvendigt at udlægge flere kvadratmeters butiksareal til detailhandlen, da man ikke kan forvente, at den eksisterende detailhandel vil kunne imødekomme den fulde efterspørgsel. Ifølge regeringens 2015-plan 6 vil det private forbrug hvert år fra 2010 stige med lidt mere end 2 %. Finansministeriet skønner, at forbruget af tekstil, udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer vil stige mere end dagligvarer på længere sigt. De ekstra penge, man kan forvente, folk vil lægge i detailhandlen i 2020, fordeler sig altså ikke på samme måde som i dag. Hvis folk får flere penge mellem hænderne, vil de i højere grad bruge penge på udvalgsvarer som f.eks. tøj eller elektronik, fordi de 5 Sorø Kommune fik i marts 2008 udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Da fokus for denne detailhandelsundersøgelse er 2020, og beregningerne for prognosen ikke er tilgængelige, er Danmark Statistiks befolkningsprognose valgt i stedet. 6 Økonomisk redegørelse for forbruget (Finansministeriet, 2008): OEkonomisk%20Redegoerelse%20August%202008/Download.aspx Regeringens 2015-plan (Finansministeriet, 2007): %20Danmark%202015%20Teknisk%20baggrundsrapport.aspx

28 Sorø Kommune Side 26 basale behov for dagligvarer som f.eks. mad- og drikkevarer allerede til en vis grad er dækket. Det forventes, at cirka 10 % af det øgede forbrug bliver anvendt på tekstilvarer og cirka 50 % bliver anvendt på øvrige udvalgsvarer, mens kun 20 % anvendes på dagligvarer. Den resterende andel bliver brugt på varer fra særligt pladskrævende butikker. Ud fra disse forudsætninger om årlig vækst i både privatforbrug og befolkningen i Sorø Kommune kan der gives en prognose for det forvente forbrugspotentiale i Prognosen i Tabel 3-13 tager ud over den forventede vækst udgangspunkt i det forbrugspotentiale, der er i kommunen i dag. Ifølge prognosen vil den samlede stigning i forbrugspotentialet være på lidt over 700 mio. kr. Tabel 3-13: Prognose for forbrugspotentiale i Sorø Kommune i mio. kr Sorø Dianalund Stenlille I alt Ved at tage udgangspunkt i lokalkøbsandelen, som den ser ud i dag, er det desuden muligt at give en prognose for omsætningen i Sorø Kommune i Denne prognose viser, at omsætningen stiger med cirka 37 %, hvilket svarer til godt 450 mio. kr. frem mod Selve fremskrivningen baserer sig altså på prognosen for forbrugspotentialet ud fra regeringens forventninger til forbrugsvækst, prisudvikling samt befolkningstilvækst og den nuværende lokalkøbsandel. Tabel 3-14: Prognose for omsætning i Sorø Kommune i mio. kr. Lokalkøbsandel for Sorø 60 % Dianalund 89 % Stenlille 27 % I alt 61 % I ovenstående tabel arbejdes med en antagelse om, at lokalkøbsandelen vil forblive uændret, men man kan rimeligvis forestille sig et scenarium, hvor lokalkøbsandelen frem mod 2020 er steget. Grunden, til at man vil kunne forvente en stigning i lokalkøbsandelen, er bl.a., at det er et erklæret politisk mål at øge lo-

29 Sorø Kommune Side 27 kalkøbsandelene i Sorø og Stenlille områderne, samt at der har været flere konkrete henvendelser fra dagligvarebutikker, som ønsker at åbne en butik i kommunen. Derudover er kommunens lokalkøbsandel på nuværende tidspunkt relativt lille, hvilket vil sige, at der er et større forbrugspotentiale, end der rent faktisk bliver udnyttet. For kun ti år siden var lokalkøbsandelene for de tre kommuner, der i dag udgør Sorø Kommune, noget større end i dag, hvilket sandsynliggør, at udviklingen med det fornødne fokus vil kunne vendes. Antagelserne om en stigning i lokalkøbsandelen er også gjort i detailhandelsplanerne for f.eks. Kalundborg og Guldborgsund kommuner. Tabel 3-15 nedenfor viser, hvad konsekvenserne vil være for omsætningen inden for detailhandlen med antagelserne om en lokalkøbsandel på 80 % for Sorø området, 90 % for Dianalundområdet og 40 % for Stenlille området. Tabel 3-15: Prognose for omsætning i Sorø Kommune i mio. kr. med højere lokalkøbsandel i 2020 Lokalkøbsandel for Sorø 80 % Dianalund 90 % Stenlille 40 % I alt 75 % Dette giver samlet set en forventet vækst i detailhandelsomsætningen på 68 % i Sorø Kommune. Det må dog forudsættes, at den eksisterende detailhandel vil kunne håndtere en vis del af den ekstra omsætning med deres nuværende størrelse. Dels vil der i mange detailhandelsbutikker være en buffer, der gør det muligt at håndtere en begrænset stigning i omsætning, dels sker der en generel udvikling i stregekodesystemer, lagerstyring mv., som gør, at en stigning i omsætning kan klares på de samme kvadratmeter. Derfor antages det i overensstemmelse med, hvad der er gjort i øvrige detailhandelsplaner (f.eks. Kalundborg og Guldborgsund), at ca. 20 % af væksten vil kunne håndteres af de nuværende detailhandelsbutikker. Med udgangspunkt i den forventede vækst i detailhandlens omsætningstal og de nuværende arealopgørelser for centerområderne i Sorø Kommune, er det i tabellen nedenfor muligt at lave en opgørelse over arealbehovet i På grund af forskelle i butiksstruktur samt lokalkøbsandele vil der ikke være samme procentvise stigning inden for alle områder, men i gennemsnit ligger det forventede ekstra arealbehov på cirka 50 % mere end det er i dag.

30 Sorø Kommune Side 28 Tabel 3-16: Oversigt over antal m 2 detailvarebutikker i Sorø Kommunes centerområder i 2008 og det fremskrevne behov i 2020 Antal m 2 butiksareal Ekstra behov for m 2 Centerområde Rammeområde i 2008 butiksareal i 2020 Sorø bymidte So. C1-C m m 2 Pedersborg Pe.C m m 2 Ringstedvej So.C m m 2 Sorø Station Fr.C1 412 m m 2 Frederiksberg Fr.C m m 2 Fjenneslev Fj.C1 305 m m 2 Total Sorø m 2 Dianalund Centret Di.C m m 2 Dianalund Station Di.C m m 2 Ruds Vedby RV.C m m 2 Total Dianalund m 2 Stenlille St.C m m 2 Total hele kommunen m 2 Fremskrivningen er således sket med følgende faktorer: Sorø-området: 65,15 %, Dianalund-området: 30,48 % og Stenlille-området: 84,93 %. Tabel 3-17: Oversigt over antal m 2 detailvarebutikker i Sorø Kommunes centerområder i 2008 og det fremskrevne behov i 2020 afrundet til nærmeste 100 Antal m 2 butiksareal Ekstra behov for m 2 Centerområde Rammeområde i 2008 butiksareal i 2020 Sorø bymidte So. C1-C m m 2 Pedersborg Pe.C m m 2 Ringstedvej So.C m m 2 Sorø Station Fr.C1 412 m m 2 Frederiksberg Fr.C m m 2 Fjenneslev Fj.C1 305 m m 2 Total Sorø m 2 Dianalund Centret Di.C m m 2 Dianalund Station Di.C m m 2 Ruds Vedby RV.C m m 2 Total Dianalund m 2 Stenlille St.C m m 2 Total hele kommunen m 2

31 Sorø Kommune Side 29 Fremskrivningen af det ekstra behov for butiksarealer til detailvarebutikker har resulteret i et estimeret samlet behov for ekstra butiksarealer i planperioden på m 2 i Sorø Kommune under ét. I forbindelse med fastsættelse af rammer for bruttoetageareal til butikker i bymidterne og i lokalcentrene i Tabel 4-1 til Tabel 4-5 er der ikke foretaget en direkte fordeling af etagearealer ud fra tabellen herover. Idet der er tilføjet yderligere et lokalcenter ved Apotekervej, og idet der jf. Tabel 3-15 er et ønske om at hæve lokalkøbsandelen med differentierede faktorer, og idet der tages hensyn til højere rummelighed i eksisterende planer, er der foretaget en konkret fordeling af det samlede etageareal som angivet i Tabel 4-1 til Tabel 4-5. Tabel 3-18: Oversigt over antal m 2 butikker til pladskrævende varegrupper i Sorø Kommune i 2008 og det principielt fremskrevne behov i 2020 afrundet til nærmeste 100 Bydel Rammeområde Antal m 2 butiksareal i 2008 Fremskrevet ekstra behov for m 2 butiksareal i 2020 Sorø So.E2 500 m m 2 Sorø So.E m m 2 Frederiksberg Fr.E2 0 m 2 * m 2 Dianalund Di.E2 900 m m 2 Ruds Vedby RV.E1 0 m 2 * m 2 Stenlille St.E2 0 m 2 * m 2 Stenlille St.E4 300 m m 2 * Fremskrivning ikke mulig med udgangspunkt i 0. Fremskrivningen af det ekstra behov for butiksarealer til pladskrævende varegrupper er foretaget med samme faktorer som for øvrige detailhandelsarealer, men kan som følge af det lave udgangspunkt og allerede vedtagne lokalplaner udelukkende anvendes som en rettesnor for en mindste fremskrivning. I forbindelse med fastsættelse af rammer for bruttoetageareal til butikker til pladskrævende varegrupper i tabel Tabel 4-6 er der således taget udgangspunkt i fremskrivningen af de eksisterende arealer, men med et estimat for et realistisk behov, hvor der ikke er eksisterende butikker, eller hvor arealet og antallet af butikker er meget lavt.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Januar 2013 Baggrund og metode Institut for Center-Planlægning (ICP) er blevet bedt om at foretage en bymidteafgrænsning i henhold til Bekendtgørelse nr. 1093 af 11.

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Forudsætninger. Odder by

Forudsætninger. Odder by sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT INDHOLD 4 SAMMENFATNING 6 BYEN & PROJEKTET 10 DETAILHANDLEN I HOLBÆK KOMMUNE 12 OMKRINGLIGGENDE HANDELSBYER 15 OPLANDSANALYSE 22 EFFEKTER AF UDBYGNING

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Hovedstruktur. Målsætning

Hovedstruktur. Målsætning Detailhandel Det blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2016, at kommuneplanens afsnit om detailhandel skulle revideres. Den primære årsag herfor var at sikre de bedst mulige vilkår for kommunens

Læs mere

Hovedstruktur. Målsætning

Hovedstruktur. Målsætning Detailhandel Det blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 29. juni 2016 at kommuneplanens afsnit om detailhandel skulle revideres. Den primære årsag herfor var at sikre de bedst mulige vilkår for kommunens

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

J.nr. D Den 28. marts 2003

J.nr. D Den 28. marts 2003 DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg BY, ERHVERV OG KULTUR Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg Indledning Herning Kommune ønsker at omdanne dele af det tidligere kartoffelpakkeri, Danespo,

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Indhold Executive summary... 2 1.0 Konklusioner og anbefalinger... 3 1.1 Indledning... 4 2.0 Kontekst... 4 2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere