Andelsboligforeningen Z. Lovligheden af Y Kommunes dispositioner i forbindelse med en andelsboligforening.

Transkript

1 Andelsboligforeningen Z 17. august 2004 TILSYNET Lovligheden af Y Kommunes dispositioner i forbindelse med en andelsboligforening. MED KOMMUNERNE I NORDJYLLANDS OG VIBORG AMTER Andelsboligforeningen ved formand X har ved brev af 18. august 2002 indbragt følgende tre klagepunkter for statsamtet som byggemyndighed subsidiært for statsamtet som tilsynsmyndighed. STATSAMTET NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG 1) Y Kommunes beslutning om, at udgiften til tilsyn i form af teknikerhonorar ikke er indeholdt i udgift til udbedring på de kr., som Y Kommune tilbageholdt af de deponerede andelsindskud. Klagen er begrundet med, at beslutningen er i strid med Byggestyrelsens cirkulære nr. 74 af 10. juli 1985 om støtte til opførelse af private andelsboligforeninger gældende for byggeriet. JOURNAL NR.: /180 SAGSBEHANDLER:JLINO DIREKTE TELEFON: TELEFON: FAX: CVR- NR.: NORDJYLLAND@STATSAMT.DK EKSPEDITIONSTID: ) Y Kommunes beslutning om, at de tilbageholdte midler stadig skal stå deponeret i Q Bank A/S og, at deponeringsrenten tilfalder Q Bank A/S. 3) Y Kommunes beslutning om, at mangeludbedringen skal følge de retningslinier, som Y Kommune har defineret som de eneste gyldige, og beslutningen om, at andelsboligforeningen selv skal finansiere udbedringen. Klagen er begrundet med, at beslutningen er i strid med Vestre Landsrets afgørelse af 31. januar 2001, daværende lov om boligbyggeri 66, det forvaltningsretlige proportionalitets-princip og læren om magtfordrejning. SIDE 1

2 Som udgangspunkt skal anføres, at statsamtet som rekursmyndighed i henhold til byggeloven ikke har kompetence til at behandle de tre spørgsmål. Der er herved lagt vægt på, at statsamtet i henhold til byggelovens 23, stk. 1 som udgangspunkt kan behandle retlige klager over kommunale afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af byggelovens regler. De afgørelser, der påklages i denne sag, er ikke truffet i henhold til byggelovgivningen, hvorfor statsamtet som rekursmyndighed i henhold til byggeloven må afvise at tage stilling til sagen. Statsamtets afgørelse i henhold til byggelovens regler, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. byggelovens 23, stk. 2. Såfremt statsamtets afgørelse ønskes indbragt for domstolene, skal en sådan sag rejses inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jfr. byggelovens 25, stk. 1. Det tilsyn, som statsamtet varetager med hjemmel i lov om kommunerens styrelse 47, stk. 1, er et retligt tilsyn. Statsamtet fører således tilsyn med at kommunerne og de kommunale fællesskaber, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. lov om kommunernes styrelse 48, stk. 1. Statsamtet kan således ikke påse overholdelsen af privatretlige regler. Det fremgår af sagens akter, at bygge- og boligstyrelsen den 3. juli 1990 gav et forhåndstilsagn om ydelsesstøtte og reservation på kvoten for andelsboligbyggeri til et etagebyggeri. Tilsagnet blev givet til X ApS, og der var tale om et entreprenørstyret andelsboligprojekt, hvor byggetilladelsen er udstedt den 21. juni Den 6. september 1990 blev der afholdt en stiftende generalforsamling i Andelsboligforeningen Z, og den 31. maj 1991 blev der underskrevet betinget skøde. Y Kommune har godkendt byggeregnskabet den 23. august 1999, men kommunen besluttede i denne forbindelse at tilbageholde et beløb til udbedring af mangler. SIDE 2

3 Der har været ført en retssag, der sidst mundede ud i en Vestre Landsretsdom af 21. januar 2001, hvor det bl.a. blev besluttet, at sælger (X ApS) skulle betale kr til udbedring af mangler, samt at køber og dermed andelsboligforeningen var forpligtet til at modtage endeligt skøde på ejendommen. I forbindelse med sagens behandling, har statsamtet anmodedt Erhvervs- og Boligstyrelsen om en vejledende udtalelse til sagen. Erhvervs- og Boligstyrelsen har i brev af 29. august 2003 til statsamtet bl.a. anført følgende: Tilsynsrådet har ved brev af 11. december 2002 rettet henvendelse til Erhvervs- og Boligstyrelsen vedrørende boligbyggeriloven og almenboliglovens anvendelse. Tilsynsrådet har i den forbindelse anmodet om en vejledende udtalelse om, hvilken lov der finder anvendelse ved en afgørelse truffet af kommunen i 1999 vedrørende et byggeri, der modtog støttetilsagn i Erhvervs- og Boligstyrelsen skal oplyse, at det er (et) gennemgående princip i den lovgivning, som regulerer støtten til almene boliger, at byggeriet til stadighed er underlagt den lovgivning, der var gældende på tilsagnstidspunktet. Dette bygger bl.a. på, at bygninger etableres over en lang byggeperiode og har en meget lang levetid, og at bygherren skal kunne henholde sig til den på tilsagnstidspunktet gældende lovgivning. Endvidere beror opførelsen og støtten til et byggeri på kontraktsmæssige aftaler, idet det af kommunalbestyrelsen tilsagn til støttemodtageren skal fremgå, at det er et vilkår for støtten, at etableringen af boligerne sker i henhold til de regler, som er gældende på tilsagnstidspunktet. Det er dette princip, der er givet udtryk for i Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v.: Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende byggeri skal derfor træffes på baggrund af de bestemmelser, som er eller var gældende på tidspunktet for støttetilsagnet. Som konsekvens af ovenstående skal Erhvervs- og Boligstyrelsen vejledende udtale, at kommunens afgørelser (uanset op hvilket tidspunkt) skal afgøres efter den støttelovgivning, der var gældende på tilsagnstidspunktet. De regler, der finder anvendelse på sagens vurdering er således de regler, der var gældende den 13. marts SIDE 3

4 1. Y Kommunes beslutning om, at udgiften til tilsyn i form af teknikerhonorar ikke er indeholdt i udgift til udbedring på de kr., som Y Kommune tilbageholdt af de deponerede andelsindskud. Andelsboligforeningens klage er begrundet med, at beslutningen er i strid med Byggestyrelsens cirkulære nr. 74 af 10. juli 1985 om støtte til opførelse af private andelsboligforeninger gældende for byggeriet. Det fremgår af sagens akter, at Y Byråd på sit møde den 23. august 1999 godkendte byggeregnskab for Andelsboligforeningen Z. Byggeregnskabet blev godkendt på følgende vilkår: De deponerede andelsindskud kan frigives til bygherren, X ApS, mod, at der tilbageholdes et beløb på kr. til sikkerhed for, at de af Y Kommune krævede mangelsafhjælpninger ved byggeriet udføres, samt at der sker en nedbringelse af overfinansiering, tilbagebetaling af ydelsesstøtte og andelsindskud m.v. Beløbet skal og må kun frigives til den berettigede efter Y Kommunes anvisning på anfordring og uden rettergang. Beløbet et sammensat således: Afhjælpning af mangler incl. uforudseelige udgifter samt prisudvikling Nedbringelse af andelsindskud Nedbringelse af overfinansiering ca. Tilbagebetaling af for meget udbetalt ydelsesstøtte ca. I alt kr kr kr kr kr. I andelsboligforeningens brev af 18. august 2002 til Folketingets Ombudsmand er bl.a. anført følgende: SIDE 4

5 Deponeringen af andelsindskuddene på oprindeligt ,20 kr. er sket i medfør af daværende bestemmelse i lov om boligbyggeri 66. Dagældende bestemmelser i lov om boligbyggeri, jf. lov.bkg. nr. 525 af 10. juli 1990, havde følgende ordlyd: Indtil 75% af foreningens lejligheder er taget i brug af andelshavere, der har indbetalt boligandel, indbetales andelshavernes indskud på en særlig konto i et pengeinstitut, således at midlerne ikke frigives til foreningen, før den nævnte betingelse bliver opfyldt. Bliver betingelsen ikke opfyldt, og foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet. I cirkulærets pkt. 38 (Bygge- og Boligstyrelsens cirk. nr. 74 af 10. juli 1985) er bestemmelsen i lov om boligbyggeri 66 fortolket således: For at sikre andelshaverne mod tab på erlagte andelsindskud i tilfælde af, at der alligevel ikke kan sælges et tilstrækkeligt antal boliger til at sikre andelsboligforeningens fortsatte drift, skal andelsindskuddet indbetales på en i et pengeinstitut særligt spærret konto oprettet i andelsboligforeningens navn. Først når mindst 75% af foreningens boliger er taget i brug af andelshaverne, der har betalt andelsindskud, kan indskuddene frigives og udbetales til bygherren. Det er endvidere en forudsætning for frigivelse af andelsindskuddet, at kommunen har godkendt anskaffelsessummen endeligt, jf. pkt. 35. I bemærkningerne til lov nr. 229 af 13. april 1991 om ændring af lov om boligbyggeri m.v., fremgår af den ændrede affattelse til 66: de i forslagets 1. og 3. pkt. indeholdte bestemmelser svarer hovedsagelig til de konkrete vilkår, som siden 1985 har været stillet i andelsboligstøttesager. Bestemmelsen 2. pkt. om, at andelshavernes eget indskud først vil kunne frigives, når endeligt byggeregnskab er godkendt af kommunalbestyrelsen, blev indført for at sikre andelshaverne, at der måtte være midler til udbedring af eventuelle mangler m.v. SIDE 5

6 Andelshavernes indskud blev indbetalt til advokat a, som på daværende tidspunkt skulle repræsentere såvel køber som sælger. A indbetalte indskuddene i sælgers pengeinstitut i sælgers navn. Q Bank A/S clearede X ApS byggekredit med de deponerede indskud. Andelsboligforeningen har gentagne gange siden efteråret 1991 rettet henvendelse til Y Kommune herom. Det er andelsboligforeningens opfattelse, at lovens ordlyd og bemærkningerne ikke efterlader tvivl om fortolkningen. Andelsindskuddene skal deponeres i andelsboligforeningens navn bl.a. til sikring af udbedring af mangler og tilbagebetaling af andelsindskud, dersom foreningen som følge af manglende gennemførelse af byggeriet eller manglende godkendelse må opløses. Ved godkendelse af byggeregnskabet frigives andelsindskuddene til foreningen, som berigtiger overfor sælger, når betingelserne er opfyldte. Det er ABF, som juridisk person, der køber ejendommen af bygherren. Det er følgelig ABF, der er retligt forpligtet til at præstere udbetalingen. Dette fremgår også af skødet. Andelsboligforeningen kan i den forbindelse henvise til U H (kommune erstatningsansvarlig over for andelsboligforening for betaling af gebyr til staten iht. Lov om boligbyggeri). I denne dom er det forudsat, at indskuddene iht. loven og det lovfortolkende cirkulære skal ske i andelsboligforeningens navn, og at indskuddene bl.a. skal tjene til sikkerhed for andelsboligforeningen(s) mangelskrav. Det pålages [må formentlig være påklages], at Y Kommune ikke har sikret sig, at de deponeringen skete i andelsboligforeningens navn, og at Y Kommune ikke har sikret sig, at beløbene ikke blev frigivet til Q Bank A/S. Q Bank A/S har således clearet kontoen over de deponerede indskud med en byggekredit ydet til X ApS. De deponerede indskud er således ikke blevet forrentet. Der er tale om retlige mangler som er generelt og konkret væsentlige. Der ses ikke at foreligge tertiære momenter, der kan bevirke, at de retlige mangler ikke får ugyldighedsvirkning. SIDE 6

7 I det betingede skøde af 31. maj 1991 er der vedrørende købesummen bl.a. anført følgende: Som købesum er aftalt kr ,00, skriver seksmillionerfirehundredeogfemtitusindeogsekstifire kroner 00/100, der berigtiges på følgende måde: Kontant deponeres senest på overtagelsesdagen dog senest indflytningsdagen hos sælgers advokat kr ,20 til frigivelse til sælger, når der foreligger endeligt anmærkningsfrit skøde, og der er foretaget færdigmelding vedrørende de 9 andelsboliger samt, når Y Kommune har godkendt projektet og anskaffelsessum efter byggeriets afslutning... Det bemærkes, at de kr ,20 svarer til 20% af købesummen. Indledningsvist skal der tages stilling til, hvorvidt Y Kommune havde hjemmel til at tilbageholde et beløb i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet. Før lov nr. 229 af 13. april 1991, der ændrede den dagældende lov om boligbyggeri 66, stk. 1, havde bestemmelsen følgende ordlyd: 66. Indtil 75 pct. af foreningens lejligheder er taget i brug af andelshavere, der har indbetalt boligandel, indbetales andelshavernes indskud på en særlig konto i et pengeinstitut, således at midlerne ikke frigives til foreningen, før den nævnte betingelse er opfyldt. Bliver betingelsen ikke opfyldt, og foreningen må opløses, tilbagebetales andelsindskuddet. I dagældende cirkulære nr. 74 af 10. juli 1985 om støtte til opførelse af private andelsboliger er bl.a. anført følgende: SIDE 7

8 Da rentebidrag ydes, når mindst 75 pct. af boligerne er solgt til andelshaverne og kun for de boliger, der er taget i brug af andelshavere, må man gå ud fra, at en bygherre for at begrænse sin egen og andelshavernes risiko på forhånd sikrer sig, at en væsentlig del af boligerne kan afsættes i forbindelse med eller snarest efter byggeriets færdiggørelse. For at sikre andelshaverne mod tab på erlagte andelsindskud i tilfælde af, at der alligevel ikke kan sælges et tilstrækkeligt antal boliger til at sikre andelsboligforeningens fortsatte drift, skal andelsindskuddet indbetales på en i et pengeinstitut særlig spærret konto oprettet i andelsboligforeningens navn. Først når mindst 75 pct. af foreningens boliger er taget i brug af andelshavere, der har betalt andelsindskud, kan indskuddene frigives og udbetales til bygherren. Det er endvidere en forudsætning for frigivelse af andelsindskuddet, at kommunen har godkendt anskaffelsessummen endeligt, jfr. pkt Ved lov nr. 229 af 13. april 1991 blev 66, stk. 1, ændret til følgende ordlyd: 66. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter 58, stk. 3, og 62 g er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet. Bemærkningerne til lovforslaget knytter følgende kommentarer til den ændrede affattelse af 66: SIDE 8

9 De i forslagets 1. og 3. punktum indeholdte bestemmelser svarer hovedsageligt til de konkrete vilkår, som siden 1985 har været stillet i andelsboligstøttesager. Ved forslaget præciseres, at indbetaling af indskuddet skal ske senest ved indflytning. Herved sikres, at beboerne bliver andelshavere og ikke lejere. Bestemmelsen i forslagets 2. punktum om, at andelshavernes eget indskud først vil kunne frigives, når et endeligt byggeregnskab er godkendt af kommunalbestyrelsen, blev indført for at sikre andelshaverne, at der måtte være midler til udbedring af eventuelle mangler m.v. Bygge- og Boligstyrelsen har i brev af 19. maj 1994 om kommunens færdigbehandling af en konkret støttesag bl.a. udtalt følgende: styrelsen kan oplyse, at andelshavernes indskud efter 66 i lov om boligbyggeri skal være deponeret indtil byggeregnskabet er godkendt. Ved godkendelsen af byggeregnskabet kan kommunen beslutte, at de deponerede indskud først skal frigives helt eller delvist, når byggeriet er udført i den kvalitet, som kommunen har godkendt. Dette indebærer, at kommunen kan beslutte, at de deponerede indskud skal anvendes til færdiggørelse af byggeriet. Statsamtet finder på baggrund af ovenstående, at Y Kommune lovligt kunne beslutte, at et vist beløb ikke blev frigjort, med henblik på, at beløbet stod som sikkerhed for, at de af kommunen konstaterede mangler blev udbedret. Hvorvidt Y Kommune endvidere burde have tilbageholdt et beløb til afholdelse af teknikerhonorar er en skønsmæssig vurdering, som statsamtet ikke kan gå ind i, medmindre, der er noget, der tyder på, at kommunen ikke har handlet lovlig i forbindelse med dette spørgsmål, f.eks. fordi der er varetaget usaglige hensyn. Under henvisning til sagen oplysninger, finder statsamtet ikke grundlag for at antage, at Y Kommune i forbindelse med skønnet handlede ulovligt. SIDE 9

10 Under henvisning til, at det beløb, der blev frigivet i forbindelse med tilbageholdelsen af restbeløbet, blev frigivet til en advokat, der på daværende tidspunkt repræsenterede både køber (andelsboligforeningen) og sælger (X ApS), samt til at der var taget stilling til beløbet i det betingede skøde, finder statsamtet ikke anledning til en nærmere undersøgelse af, hvorvidt Y Kommune burde have udbetalt det frigivne beløb noteret til andelsboligforeningen og ikke X ApS. 2. Y Kommunes beslutning om, at de tilbageholdte midler stadig skal stå deponeret i Q Bank A/S og, at deponeringsrenten tilfalder Q Bank A/S. I andelsboligforeningens brev af 18. august 2002 til Folketingets Ombudsmand uddybes klagepunktet med følgende bemærkninger: Det fremgår af Y Kommunes brev af 5. juni 2002, som svar på andelsboligforeningens brev af 24. maj 2002 om forrentning af de deponerede restindskud på kr., at [der] efter Kommunens opfattelse ikke er tale om en deponering i deponeringslovens terminologi, men at beløbet tilbageholdes som andelshavernes indskud, og at renterne heraf tilfalder bygherren. Det fremgår endvidere af Y Kommunes brev af 8. september 1999 til Q Bank A/S, at X ApS er berettiget til at udføre mangelsudbedringen indtil andet måtte blive fastslået ved dom. Vestre Landsret fastslog ved dommen den 31. januar 2001, var andelsboligforeningen og ikke X ApS var den berettigede. Det er andelsboligforeningens opfattelse, at Y Kommunes beslutning er materielt og formelt urigtig. Materielt er afgørelsen urigtig da, afgørelsen for det første er i strid med dagældende lov om boligbyggeri og tilhørende cirkulærer. For det andet er afgørelsen i strid med Byrådets egen beslutning. For det tredje er afgørelsen uforenelig med Vestre Landsrets dom. SIDE 10

11 Formelt set har afgørelsen alene til formål endnu engang at berige Q Bank A/S og dermed X personligt på bekostning af andelsboligforeningen. Da der har været en ikke ubetydelig prisudvikling fra Byrådets beslutning indtil Vestre Landsrets dom, betyder afgørelsen, at andelsboligforeningen selv må bære konsekvensen af, at Z Kommunes afgørelse i første instans var forkert. Andelsboligforeningen måtte jo netop p.g.a., at Z Kommune urigtigt fastholdt, at alene X ApS var berettiget til at udføre arbejdet nødsaget for at få rettens afgørelse på, at X ApS ikke var berettiget. Der er ikke fastsat særlige offentligretlige regler om dette forrentningsspørgsmål, hvorfor spørgsmålet skal afgøres efter almindelige obligationsretlige regler. Som nævnt ovenfor på side 2, fører statsamtet kun tilsyn med, at kommuner overholder offentligretlige regler, hvorfor statsamtet ikke kan tage stilling til dette spørgsmål. 3. Y Kommunes beslutning om, at mangeludbedringen skal følge de retningslinier, som Y Kommune har defineret som de eneste gyldige, og beslutningen om, at andelsboligforeningen selv skal finansiere udbedringen. Klagen er begrundet med, at beslutningen er i strid med Vestre Landsrets afgørelse af 31. januar 2001, daværende lov om boligbyggeri 66, det forvaltningsretlige proportionalitets-princip og læren om magtfordrejning. I andelsboligforeningens brev af 18. august 2002 til Folketingets Ombudsmand uddybes klagepunktet med følgende bemærkninger: Det fremgår af godkendelsesbeslutningen af 23. august 1999, at de kr. skal udbetales til den berettigede på anfordring efter Y Kommunes anvisninger uden rettergang. SIDE 11

12 Den berettigede er iht. Vestre Landsrets dom andelsboligforeningen. Y Kommune har pålagt andelsboligforeningen at lovliggøre nærmere opregnede mangler på ejendommen. Y Kommune meddelte andelsboligforeningen, at de kr. først ville blive udbetalt, når samtlige mangler var udbedret. Dette krav blev senere ændret til udbetaling i rater på kr. De kr. blev ved meddelelse af 17. maj 2002 ændret til kr. Y Kommunes beslutning er begrundet med administrative hensyn. Hensyn som andelsboligforeningen finder usaglige. Der er indgået aftale med én hovedentreprenør. Andelsboligforeningen har foreslået kommunen, at andelsboligforeningens tekniker administrerer udbetalingerne og aflægger regnskab overfor Kommunen. Dette har kommunen afvist. For så vidt angår lovligheden af kravet henvises til det under klagepunkt 2 anførte. Y Kommune har herudover, som det bl.a. fremgår i Kommunens brev af 8. maj 2001, at stillet krav om, at de attesterede regninger nøje skal referere til punkterne i mangelsafhjælpningsrapporten fra a & b af 19. januar Rapporten er en rapport, som Y Kommune lod udarbejde i forbindelse med godkendelsen af byggeregnskabet. A & b opdrag var at give forslag til udbedring med beløb af de mangler, som Y Kommune kunne godkende. Det er ikke afklaret hvor fritstillet a & b har været i forslag til udbedring og beløb herfor eller om Y Kommune i opdraget havde stillet krav f.eks. om, at udbedringsforslagene skulle holde sig indenfor nærmere angivne beløbsmæssige rammer. SIDE 12

13 Y Kommune har dermed fastlåst andelsboligforeningen til at vælge det forslag til udbedring, som a & b har forestået og derved afskåret andelsboligforeningen for at vælge en anden udbedringsmetode, som teknisk set kan være bedre, men økonomisk såvel billigere som dyrere. Da nogle af forslagene har vist sig ikke teknisk og økonomisk at kunne gennemføres og det er usikkert om Y Kommune vil godkende andre løsninger, har Y Kommunes beslutning bragt andelsboligforeningen i en situation med stor usikkerhed om såvel teknik som økonomi, som slet ikke står mål med hensynet til administrative hensyn hos Kommunen. Da de tilbageholdte midler ikke rækker til at opfylde Y Kommunes krav om lovliggørelse af ejendommen, er konsekvensen af Y Kommunes godkendelse af byggeregnskabet og frigivelse af de deponerede indskud udskrivning af en større regning til andelsboligforeningen. Det fremgår af de indsendte akter, at Y Kommune den 15. januar 2001 udstedte et lovliggørelsespåbud i henhold til byggelovens regler vedrørende en række forhold, hvor ejendommen efter kommunens vurdering ikke overholdt byggelovens krav. Dette lovliggørelsespåbud er ikke påklaget til statsamtet indenfor klagefristen. Det fremgår endvidere af sagen, at kommunen i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet den 15. september 1999 tilbageholdt et beløb på kr til afhjælpning af mangler. Endelig fremgår det af sagens akter, at kommunen har besluttet, at frigive det deponerede beløb i rater af ikke under kr mod dokumentation for afholdte udgifter. Begrundelsen herfor er administrative hensyn. For så vidt angår Y Kommunes påbud efter byggelovens regler af 15. januar 2001 skal statsamtet som rekursinstans efter byggelovens regler afvise at behandle spørgsmålet, idet klagefristen er klart overskredet og idet det fremgår af sagsakterne, at Y Kommune gav klagevejledning. SIDE 13

14 Statsamtet som tilsynsmyndighed agter endvidere ikke at tage spørgsmålet op, idet der ikke er noget, der tyder på at kommunen har handlet ulovligt i denne forbindelse. De oplysninger, De fremkommer med vedrørende spørgsmålet om en mere hensigtsmæssig mangelsafhjælpning vedrører således ikke lovligheden af kommunens beslutning, men alene det hensigtsmæssige. På denne baggrund foretager statsamtet ikke yderligere i anledning af andelsboligforeningens henvendelse. Med venlig hilsen C. Rosholm/ Jette S. Linnemann SIDE 14