Evaluering af Kronikermiddelpuljerne Telemedicin og Webbooking

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Kronikermiddelpuljerne Telemedicin og Webbooking"

Transkript

1 Evaluering af Kronikermiddelpuljerne Telemedicin og Webbooking Mette Rægaard Lindemann Larsen Anne Friis Jørgensen Thea Boje Windfeldt Christina Egelund Antonsen

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INTRODUKTION... 5 REFERAT... 5 TELEMEDICIN... 5 WEBBOOKING... 6 OM DENNE AFRAPPORTERING... 6 TELEMEDICIN 1.0 INTRODUKTION TIL TELEMEDICIN INDHOLD METODE DELTAGEROBSERVATION FELTSAMTALER MED PERSONALE FELTSAMTALER MED PATIENTER OG PÅRØRENDE SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS ETISKE OVERVEJELSER ANONYMITET OG SAMTYKKE ANALYSE OG VALIDITET BAGGRUND KOL BEKÆMPELSE AF SYGDOMMEN ET PATIENTFORLØB FRA INDLÆGGELSE TIL UDSKRIVELSE DEFINITION AF PATIENT (2.0) EMPOWERMENT PATIENT EMPOWERMENT I TELEMEDICIN ANALYSE NETVÆRK SOM KOL PATIENT, DER TILBYDES TELEMEDICIN KLASSIFICERING AF PATIENTTYPER PATIENTEN DER HVERKEN OPNÅR LÆRING ELLER TRYGHED Case: Erling Læring Tryghed Motivation Erlings modsætning Udbytte af telemedicinsk forløb Oversigt over patienttypen PATIENTEN DER HAR BRUG FOR TRYGHED Case: Gunnar Læring

3 5.2.3 Motivation Tryghed/utryghed Tallenes påvirkning på patienten Udbytte af telemedicinsk forløb Oversigt over patienttypen PATIENT DER HAR MULIGHED FOR AT LÆRE Læring Case: Søren Motivation Tryghed Tallenes påvirkning på patienten Oversigt over patienten der har mulighed for læring OVERVEJELSER OM DE TRE PATIENTTYPER Opsamling Overvejelser OVERVEJELSER OM UTRYGHED OG FALSK TRYGHED UTRYGHED Case: En utryg patient FALSK TRYGHED OPSAMLING REFLEKSION OM LÆRING OG PATIENT EMPOWERMENT FRA INDLÆGGELSE TIL TELEMEDICIN Case: På P7 (lungemedicinsk afdeling) Case: et patientforløb RELATIONEN MELLEM BORGER OG TELEKOL CASEMANAGER ET SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Case: Telekol casemanagerens hjælp OPSAMLING PATIENTERNES ØNSKER OM FREMTIDENS TELEMEDICIN PERSPEKTIVERING KONKLUSION OG ANBEFALINGER OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER OM FREMTIDENS TELEMEDICIN INKLUSIONSKRITERIER I FREMTIDEN WEBBOOKING 12.0 INTRODUKTION WEBBOOKING BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET FORLØBET PRÆSENTATION AF WEBBOOKING I PRAKSIS Hvad viser Webbooking Nye aftaler OBS! ny overskrift Aftaler til booking

4 Kommende aftaler OBS! ny overskrift Bookede aftaler Tidligere aftaler Fanebladet Nye aftaler Fanebladet Kommende aftaler Fanebladet Tidligere aftaler FLYT EN AFTALE Vælg dato og tidspunkt Bekræft dato og tidspunkt Vælg kvittering BOOK EN AFTALE RESULTATER RESULTATER FRA PROJEKTPERIODEN I projektperioden PATIENTPERSPEKTIVET Generel statistik på de adspurgte Opsamling PATIENTTYPER DEN KOMPLEKSE PATIENT DEN SELVSTÆNDIGE PATIENT DEN FORKÆLEDE PATIENT PATIENTEN UDEN BEHOV FOR AT ÆNDRE TID OPSAMLING PERSONALETS ERFARINGER I PROJEKTET UDFORDRINGER FOR SEKRETÆREN TEKNISKE PROBLEMATIKKER PERSONALET MARKEDSFØRING OPSAMLING EFTER PROJEKTPERIODEN UDEBLIVELSER AFLYSNINGER OG KONTAKT TIL SYGEHUSET FREMTIDENS WEBBOOKING WEBBOOKING I DAG MIT INTERAKTIVE HOSPITAL KONKLUSION OG ANBEFALINGER ANBEFALINGER REFERENCER

5 Introduktion Målet med de projekter, der danner baggrunden for denne rapport, er at understøtte hospitalets vision om at have fokus på logistikken i hele patientforløbet herunder at understøtte kroniske syge medicinske patienters forløbsprogrammer. Dette skulle demonstreres ved at anvende moderne teknologi ved: Telemedicin til KOL patienter Webbooking til borgere der går i ambulatorierne. Formålet med denne rapport har været at evaluere de to løsninger. Rapporten vil gennem en analyse af resultaterne evaluere de erfaringer vi har fra patienter og personale. Dette er gjort for at finde frem til tilfredsheden blandt patienterne, og få indsigt i, hvad der skal arbejdes med i fremtiden for at forbedre løsningerne. Referat Telemedicin Ved evalueringen af det telemedicinske projekt er det gjort klart, at det er forskelligt, hvad KOL patienter har brug for. De bliver inddelt i tre grupper: læring, tryghed, eller hverken læring og tryghed. Under de tre grupper gennemgås temaerne tryghed, læring og motivation. Gruppen Læring, er patienter, der har mulighed for at lære at mestre sin sygdom bedre, og netop øge patient empowerment som er et af de formål, der er ved telemedicin. Karakteristisk for disse patienter er, at de endnu ikke er påvirket af deres sygdom, og derfor endnu ikke indlægges særlig ofte pga. deres KOL. Gruppen Tryghed, er patienter der er meget påvirket af deres KOL og ofte indlægges. Deres oplevelse med telemedicin forbindes primært med tryghed, da der er meget angst forbundet med deres sygdom, da sygdommen har meget indvirkning på deres dagligdag. Patient empowerment opnås ikke i særlig høj grad ved denne gruppe, da de i forvejen har stor viden om deres sygdom, og i stedet har brug for hjælp til beslutning om, hvornår de skal påbegynde evt. penicillin pga. forværring eller lungebetændelse. Den sidste grupper af patienter oplever hverken tryghed eller opnår læring. Det kan være fordi de i forvejen er empowered, og derfor ikke kan hjælpes mere af sygehuset, eller fordi de ikke kan empowers, da de har givet op, og ikke ønsker at gøre mere. På nuværende tidspunkt er inklusionskriterierne meget brede, og det vil fremadrettet være oplagt at se på blødere værdier som eks. hvor stor en del sygdommen fylder hos patienten, alder, om patienten ønsker hjælp osv. Ydermere skal der evt. tages et valg om, hvad formålet med telemedicin skal være at øge patient empowerment eller give mere tryghed og livskvalitet til de KOL patienter, der er meget hårdt ramt af deres sygdom. Det ville i så fald betyde, at tilbuddet ikke skulle være tidsbegrænset. Det er yderligere igennem feltarbejdet blevet tydeligt, at langt fra alle patienter selv ved hvad formålet er med telemedicin. Det betyder, at de ikke ved at det handler om læring og at øge mestringen af sygdommen. Her er der et kommunikationsproblem. Hospitalet skal derfor være bedre til at være i dialog med patienten, og inddrage patienter i hvad formålet er. 5

6 Der er desuden et stort potentiale, for at telekol casemanageren med telemedicin kan hjælpe patienter igennem et kompleks sundhedsvæsen. Det kræver dog, at det overvejende er den samme telekol casemanager de taler med. Webbooking Ved evalueringen er det blevet tydeligt at webbooking er en mindre succes, da 465 tider er blevet flyttet i perioden 19. december til 25. februar. I projektperioden blev internetsiden dog ikke brugt særlig meget, men de patienter, der havde brugt webbooking (ca. halvdelen) var overvejende tilfredse. Årsagen til, at mange ikke har brugt systemet skyldes, for det første, at patienterne ikke havde behovet. Mange får en tid, når de er i ambulatoriet og det betyder, at de kan få det til at passe med deres kalender. En anden årsag er, at nogle patienter stadig synes det er nemmere at ringe, på trods af, at de synes webbooking er en god ide. De skal derfor hjælpes mere i gang med at bruge systemet, ved påmindelse om muligheden eksempelvis på sms. De patienter hvor webbooking viste sig at være meget nyttig var patienter med mange sideløbende forløb på sygehuset. De bruger især systemet til at danne sig et overblik over deres tider, og det er et meget hjælpsomt værktøj for dem. Nogle patienter har brugt systemet, også selvom de kun har haft et forløb. Disse patienter var oftest de højtuddannede eller havde en mellemlang videregående uddannelse. Før at webbooking kan udbredes endnu mere, kræver det mere markedsføring, så patienterne ved det er et tilbud. Om der er blevet færre udeblivelser og færre opkald til personalet angående flytning og aflysning er tider, er stadig ikke påvist. Udeblivelserne kræver en større optælling over en meget lang tidsperiode, før man kan drage endelige konklusioner. Det anbefales, at sådan en optælling først foretages, når webbooking har været et tilbud i længere tid. Mht. antallet af opkald til personalet bliver der snart lavet en optælling. Dog vil en optælling på et senere tidspunkt også her være meget relevant. Om denne afrapportering Følgende rapport præsenterer den viden som undersøgelserne og de efterfølgende analyser har genereret i de to projekter. Den telemedicinske løsning og webbooking fungerer godt, men som denne afrapportering viser, er der stadig nogle udfordringer, før de mål man har sat sig opnås. Denne rapport fokuserer primært på patienterne, og deres oplevelse af telemedicin og webbooking. Forhåbningen er at disse indsigter giver os en vigtig læring om patienterne, der kan forbedre patientforløbene, da det giver indsigt i hvad patienterne vægter højst ved de to nye tiltag. Det er nødvendigvis ikke det samme som sundhedspersonalet. Det er dog vigtigt at understrege, at det involverede sundhedspersonale, hver dag forsøger at skabe de bedst mulige rammer for patienterne, for at give de bedst mulige patientforløb. Da denne rapport evaluerer to projekter, vil rapporten først gennemgå evalueringen af telemedicin og derefter webbooking. 6

7 Telemedicin 7

8 1.0 Introduktion til Telemedicin Hospitalsenheden Horsens har fra september 2010 til december 2012 implementeret og afprøvet telemedicin for patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Formålet med projektet var at følge op på følg hjem funktionen efter udskrivelsen af KOL patienter, og dermed forsøge at undgå genindlæggelser ved at øge patient empowerment. Erfaringerne fra det telemedicinske projekt skal føres over i et nyt tværsektorielt projekt med Horsens Kommune der hedder; Horsens På Forkant med Sundhed. Her har direktionerne i henholdsvis hospital og kommune besluttet, at der skal laves et storskala projekt, der omfatter 400 borgere hvor diagnoserne omfatter borgere med KOL, diabetes, den hjertemedicinske, og ældre medicinske patient. Inden den telemedicinske løsning udvikles, har Hospitalsenheden Horsens haft et ønske om at undersøge patientperspektivet på telemedicin, så disse erfaringer undersøges og inkluderes i det videre forløb. Projektet er baseret på en etnografisk undersøgelse, der er foretaget over en tre måneders lang projektperiode. Efter den etnografiske undersøgelse, er der efterfølgende foretaget en antropologisk analyse af resultaterne. Hensigten med undersøgelsen har været at finde ud af: Hvordan oplever patienterne den telemedicinske behandling? Hvilke fordele og ulemper er der ved telemedicin for patienterne? o Herunder undersøges temaerne: tryghed, læring og motivation. Kan vi opnå patient empowerment med den telemedicinske løsning? o Herunder undersøges hvorfor eller hvorfor ikke? Giver den telemedicinske behandling et mere sammenhængende patientforløb? Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i observationsstudier på forskellige lokaliteter på Hospitalsenheden Horsens og hos nogle af de borgere, der har modtaget den telemedicinske løsning. Det alsidige feltarbejde har skyldtes, at der så vidt muligt er forsøgt at opnå et holistisk perspektiv og forståelse for den verden som patienter færdes i inden for hospitalets rammer, samt i hjemmet, når den telemedicinske løsning er blevet tilbudt. Derudover er der foretaget en række dybdegående semistrukturerede interviews med patienter og telekol casemanageren. Dette uddybes i metodeafsnittet. 1.1 Indhold Metode gennemgås i kapitel 2. I kapitel 3 introduceres læseren nærmere sygdommen KOL, formålet med telemedicin og introduktion til Hospitalsenhedens Horsens telemedicinske tilbud. I kapitel 4 præsenteres læseren for den tankegang, der har været gældende i analusen. Patienterne er de eneste, der kan fortælle hvordan det er at modtage den telemedicinske løsning. Derfor præsenteres læseren i kapitel 5 for tre cases, der handler om patientforløb med telemedicin. Ud af disse cases, samt andre patientforløb dannes der tre forskellige grupper af patienttyper. 8

9 I kapitel 6 ses der nærmere på begreberne utryghed og falsk tryghed, da der også må tages højde for disse i telemedicin. I kapitel 6 ses der nærmere på patient empowerment og om der er mulighed for at opnå dette hos patienterne. Der ses også på hvilke udfordringer, der på nuværende tidspunkt er, før der er de bedste betingelser for, at patient empowerment opnås. I kapitel 7 bliver der set nærmere på om telemedicin giver et mere sammenhængende patientforløb. I kapitel 8 ses der nærmere på relationen i mellem telekol casemanager og patienter, og om det giver patienterne et bedre sammenhængende forløb ved at være tilknyttet det telemedicinske tilbud. I kapitel 9 ses der nærmere på patienternes ønsker for fremtidens telemedicin., og kapitel 10 og 11 er perspektiverende og konkluderende og danner en samlet oversigt over anbefalinger og overvejelser, der skal bruges i det videre arbejde med telemedicin. 2.0 Metode For at opnå indsigt og indblik i patientperspektivet på telemedicin, og deres oplevelse af de kontekster de befinder sig i, er der foretaget feltstudier både i patienternes hjem og på Hospitalsenheden Horsens. Feltstudierne er foretaget fra ultimo september til medio december. Feltstudiet har primært bestået af deltagerobservationer, feltsamtaler og dybdegående semistrukturerede interviews med patienter og telekol casemanageren. 2.1 Deltagerobservation Under den etnografiske undersøgelse er telekol casemanagerens arbejde blevet fulgt i løbet af to uger. Ved observationerne har etnografen derved både været med til hjemmebesøg hos patienterne og fulgt med i de telemedicinske konsultationer. Der er yderligere foretaget feltstudie på P7, hvor etnografen har fulgt en sygeplejerske i henholdsvis en dag-, aften- og nattevagt. Der er desuden foretaget feltstudier ved lungekonferencerne på P7, der foregår en time to gange i ugen, hvor det bl.a. vurderes om en KOL patient skal modtage det telemedicinske tilbud eller ej. Der er også foretaget feltstudier hjemme hos KOL patienter der modtager den telemedicinske løsning, samt den undervisning de modtager på lungeskole i Terapien på Hospitalsenheden Horsens. Der er desuden foretaget feltstudier i Lungeambulatoriet på HEH, da det er en pendant til telemedicinen. Nogle patienter har enten før eller efter det telemedicinske tilbud blevet fulgt op på, og kontrolleret i lungeambulatoriet, og der er derfor foretaget to dages feltstudier her. Den ene dag blev en læges konsultationer observeret, og den anden dag fulgte etnografen to sygeplejerskers arbejde. Årsagen til det sporadiske feltarbejde skyldes, at hensigten har været at opnå et holistisk perspektiv på patientens forløb ved indlæggelse og efterfølgende udskrivelse. Der er således taget højde for hele patientens forløb, og undersøgelsen repræsenterer således hele patientens oplevelse inden for sygehusets rammer. Dette er et bevidst valg, da patienten oplever forløbet som en helhed og ikke i siloer ligesom systemet, der har skel imellem indsatser, aktører, afdelinger osv. 9

10 2.2 Feltsamtaler med personale Etnografen har under feltstudierne talt meget med de forskellige læger, sygeplejersker og sosu-assistenter på afdelingerne, for at få svar på tvivlsspørgsmål. Feltsamtalerne har givet mulighed for at stille spørgsmål, når situationerne foregår og man har derved mulighed for at få reaktioner på konkrete situationer. Der er ikke foretaget interviews af personalet på afdelinger, dels fordi de arbejder i en travl verden og dels fordi hovedformålet med den etnografiske undersøgelse har været patientperspektivet. 2.3 Feltsamtaler med patienter og pårørende Sideløbende med observationerne hjemme hos patienterne, er der ligeledes foretaget feltsamtaler. Ligesom feltsamtalerne har givet mulighed for at spørge det sundhedsfaglige personale spørgsmål, når bestemte situationer opstår, gør det samme sig gældende hjemme hos patienterne. Da etnografen har opholdt sig hjemme hos patienterne, har det ligeledes også givet mulighed for at tale sammen med ægtefælle, der også har givet interessante perspektiver. 2.4 Semistrukturerede interviews Der er foretaget to dybdegående semistrukturerede interviews med telekol casemanageren. Der er foretaget 9 patientinterviews, herunder 6 mænd og 3 kvinder. Der skulle være foretaget endnu et interview med en kvinde, da etnografen ønskede at få en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Kvinden, der skulle være den sidste informant, blev desværre syg og kunne ikke deltage. Derudover er der flere mænd inkluderet i undersøgelsen, da der under feltarbejdet har været flest mænd, der har modtaget det telemedicinske tilbud (tilfældigt). Alderen blandt patienterne har ligget mellem 61 og 78 år. Interviewene har alle varet mellem 70 og 170 minutter. Alle interviews er enten helt eller delvist transskriberede. 2.5 Etiske overvejelser Under feltstudiet har etnografen fået adgang til informanterne via telekol casemanageren, da feltstudiet med telekol casemanageren havde mange patientbesøg. Efter besøget er patienterne blevet spurgt, om de vil deltage i den etnografiske undersøgelse, hvilket alle adspurgte patienter svarede ja til. Telekol casemanageren har inden hjemmebesøget forhørt sig blandt patienterne, om det var i orden at etnografen kom med, hvilket det også var i alle tilfælde. Nogle få patienter er blevet adspurgt af telekol casemanageren, om etnografen måtte kontakte dem i forbindelse med undersøgelsen, hvilket alle adspurgte patienter også svarede ja til. I feltstudiet på P7, har der hængt en seddel på opslagstavler om etnografens tilstedeværelse. På lungeskolens første dag introducerede etnografen ligeledes sin undersøgelse og formål med tilstedeværelse, hvilket de andre KOL patienter, der ikke var omfattet af det telemedicinske tilbud, også svarede ja til. I lungeambulatoriet fik patienterne ligeledes en introduktion af etnografens tilstedeværelse. 2.6 Anonymitet og samtykke Alle informanter er anonymiserede, og de interviewede har alle skrevet under på en samtykkeerklæring, hvorved undersøgelsen er godkendt af datatilsynet. Persondata bliver behandlet i forhold til persondataloven, se evt. datatilsynets hjemmeside. Alle interviewede informanter har ligeledes haft mulighed for at se transskriptionen af deres interview og dermed haft mulighed for at komme med kommentarer og ændre i udsagn. Det har 4 10

11 patienter benyttet sig af, men kun en af patienterne ønskede at få noget udeladt fra interviewet. 2.7 Analyse og validitet Undersøgelsen er kvalitativ og dermed ikke kvantitativ repræsentativ. Den giver et billede af den praksis der er omkring telemedicin i projektet, og bidrager desuden med betragtninger af de temaer, der relaterer sig til udfordringer, der er omkring den telemedicinske løsning. 3.0 Baggrund I dette afsnit gives en introduktion til hvad det vil sige at have sygdommen KOL, samt hvordan et patientforløb typisk ser ud for en KOL patient. Til sidst defineres begrebet Patient (2.0) Empowerment. 3.1 KOL KOL er en forkortelse for kronisk obstruktiv lungesygdom. Det er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, der langsomt udvikles over tid, og hvor resultatet er et øget tab af lungefunktionen (Dahl, 2007) 1. Denne proces er langsom, og det betyder at mange KOL patienter først søger læge, når cirka 50 % af lungefunktionen er gået tabt. KOL er kendetegnet ved hoste, åndenød, hvæsen, opspyt og hyppige forværringer i form af lungeinfektioner, der fører til mange lægekontakter og indlæggelser. KOL inddeles ofte i fire forskellige grader; mild, moderat, svær og meget svær. Inddelingen er afhængig af lungekapacitet i forhold til køn og alder (Sundhedsstyrelsen, 2007). I denne rapport tages der i analysen afstand til tal og klassifikationer som sundhedspersonalet bruger til at inddele KOL patienter efter. Det skyldes, at der er stor forskel på, hvordan KOL patienterne oplever deres sygdom. En patient med en meget lav lungefunktion, kan have det bedre og føle sig mindre påvirket af sygdommen end en anden KOL patient, der har en væsentlig højere lungefunktion. Der er således meget stor forskel på, hvordan den enkelte patient lever, og lader sig påvirke af sin sygdom i dagligdagen. Sygdommen KOL er enten forårsaget af erhverv eller tobaksrygning, hvor sidstnævnte er langt den hyppigste årsag. I Danmark er KOL en folkesygdom, og man skønner at danskere har sygdommen, heraf de med svær KOL. KOL er en sygdom, der er forbundet med angst, da flere af patienterne oplever episoder, hvor de ikke kan få vejret. Det betyder at patienter der er hårdt ramt af sygdommen er meget utrygge og bange for at dø af sygdommen. 3.2 Bekæmpelse af sygdommen. KOL er en kronisk sygdom og kan ikke kureres. Når KOL patienterne får en lungebetændelse eller forværring af sygdommen, bekæmpes det ofte med præparatet prednisolon. Prednisolon har den bivirkning, at det er knoglenedbrydende, hvilket betyder

12 at mange KOL patienter er i risiko for at udvikle osteoporose (knogleskørhed), hvis de får mange behandlinger. Hvis KOL patienten får osteoporose, vil de falde mere sammen, hvilket betyder at det vil presse lungerne yderligere. Det vil gøre det endnu sværere for KOL patienten at trække vejret. 3.3 Et patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. Nedenstående figur illustrerer et forløb for KOL patienten i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse på HEH. Akut Modt./Egen Læge/ Vagtlæge P7 Hjem Telemedicinsk udstyr implementeres Synkron terminal 2-3 uger Asynkron løsning implementeres. Op til 3 måneder Patienten bliver efterfølgende enten sendt videre til kol casemanager, lungeambulatoriet eller praktiserende læge. Figur 1: Oversigt over en KOL patients indlæggelsesforløb Hvis patienten indlægges pga. en lungeinfektion vil patienten efter at være blevet modtaget i akut modtagelsen blive sendt op på P7, der er hospitalets lungemedicinske afdeling. I afslutningen af indlæggelsesforløbet vil det blive vurderet af sygeplejersker og læger ved deres fælles konference, hvilken følg hjem funktion de skal tilbyde patienten (heriblandt det telemedicinske tilbud). Nedenstående punkter er de nuværende kriterier for at modtage den telemedicinske følg hjem funktion. 2 Patienten er indlagt på lungemedicinsk afsnit. Patienten har KOL i moderat, svær eller meget svær grad. Sygdommens kompleksitet gør det vanskeligt for den praktiserende læge at varetage den opfølgende behandling. Patienten er medicinsk færdigbehandlet, men føler sig utryg ved udskrivelsen. Patienten har behov for et hurtigt opfølgende tilbud for at forebygge genindlæggelse. Patienten skal vurderes til at kunne håndtere det telemedicinske udstyr. Patienten har ikke konkurrerende lidelser, der hindrer brugen af det telemedicinske udstyr. Telekol casemanageren vil opsøge patienten på P7 og spørge om patienten er interesseret i tilbuddet. Hvis patienten vælger at svare ja, vil telekol casemanageren besøge patienten få dage efter patienten er kommet hjem. Her vil hun introducere og installere den synkrone løsning. Det betyder, at patienten får en stor skærm med hjem i 2-3 uger, hvor telekol casemanageren og patienten kan se hinanden ved den telemedicinske konsultation. Ved den synkrone skærm vil patient og telekol casemanager tale sammen flere gange i ugen, alt efter hvad patientens behov er. Efter de 2-3 uger er gået vil patienten evt. få tilbudt en asynkron løsning. Patienten tilbydes løsningen, hvis det vurderes af telekol casemanageren, at patienten vil have yderlige gavn af et længere forløb. Den asynkrone løsning, er en mindre ipad lignende skærm, der er langt billigere i drift end den synkrone løsning. Ved denne løsning foretager patienterne selvstændigt målingerne, og snakker sammen med 2 Kriterierne er hentet fra Edok i telekol casemanagerens funktionsbeskrivelse. 12

13 telekol casemanageren ved telefonisk kontakt. Samtalerne vil efterhånden kun forekomme en gang i ugen, i takt med, at patienten bliver mere fortrolig med det telemedicinske udstyr og har fået det bedre. Patienten har dog altid mulighed for at ringe til telekol casemanageren i hverdagene under forløbet, hvis der opstår tvivl, angst, eller evt. problemer med det telemedicinske udstyr. Ovenstående viser et eksempel på den synkrone løsning (til venstre) og den asynkrone løsning (til højre). Måleudstyret er det samme ved både den synkrone og asynkrone løsning. Der måles puls og saturation (iltning af blodet), med et pulsiometer. Derudover måles patientens lungefunktion med et såkaldt spirometer. Spirometeret måler hvor meget luft man puster ud, samt hastigheden af luftstrømmen. Der fremkommer tre tal på skærmen, men det tal der måles efter, er det såkaldte FEV1. Det er den volume af luft man kan udånde på et sekund, når man puster af al kraft. Når der måles FEV1 sammenlignes det med det forventede tal, fra en tabel, fra en rask person, der er ikke-ryger, har samme højde, alder og køn som patienten. Hvis patienten eksempelvis får at vide at han har en lungefunktion på 33 %, er det 33 % af den forventede lungekapacitet (for en person, der har samme alder, køn og højde). Ved den synkrone løsning guides patienten i begyndelsen til at foretage målingerne under konsultationen. Telekol casemanageren er den eneste der kan gemme målingerne. Ved den asynkrone løsning er patienten uddannet til selv at foretage målingerne, og når patienten og telekol casemanager snakker sammen via telefonen, har patienten selv foretaget målinger og gemt dem i systemet. 3.4 Definition af Patient (2.0) Empowerment Håbet er at man med den telemedicinske løsning på sigt kan undgå genindlæggelser ved at øge patient empowerment. Patient empowerment begrebet begyndte at vinde indpas i sundhedsvæsenets tankegang i midten af 90erne. Begrebet kan anses som en slags filosofi inden for sundhedsvæsenet, hvor man mener, at patienten skal inddrages mere i patientforløbet, og dermed selv tage et større ansvar. Man mener, at patientens forløb derved bliver optimeret, både for patient og hospital, og derudover vil frigive ressourcer. Patient Empowerment er siden hen udviklet og defineret ved: Patient 2.0 Empowerment is the active participation of the citizen in his or her health and care pathway with the interactive use of Information and Communication Technologies. (Bos et al., 2008). Patient Empowerment handler derfor om: 13

14 At inddrage patienten mere, så patienten bliver en aktiv medspiller ved at tage mere ansvar for sin egen behandling. Dette vil resultere i en frigivelse af ressourcer. I dag handler begrebet også om, at patienten kan blive empowered ved at bruge informations- og kommunikationsteknologier. 3.5 Patient Empowerment i telemedicin Formålet med telemedicin er for Hospitalsenheden Horsens, som tidligere beskrevet, at øge patient empowerment. Målet er, at patienten selv lære at tyde signalerne på en lungebetændelse eller forværring af sygdommen, så ved kommende kan komme i gang med penicillin hurtigst muligt. Telekol casemanageren fortæller, hvad hun forsøger at lære patienten i nedenstående interview: ( ) hele deres opfattelse, vigtigheden af at få faste strukturer ind i forhold til behandlingen. Både med inhalation og pepfløjte, at det bliver en fast rutine for dem. Og jo før den gør det jo bedre. Det er også derfor jeg spørger dem gang på gang hvordan ser det ud, det du hoster op. Er der øget mængde, og ændrer det sig i farve? Har du mere åndenød? Har du mere brug for din anfaldsmedicin? (Interview med telekol casemanager, okt. 2012). Som telekol casemanageren i ovenstående citat beskriver, skal patienten lære at bruge deres medicin og pep-fløjte regelmæssigt, så det bliver en rutine. De skal lære at de skal holde meget øje med forskellige faktorer, der kan være tegn på, at de er ved at få en lungebetændelse eller forværring af sygdommen. Målet er, at KOL patienterne får færre indlæggelsesdage, efter at have modtaget det telemedicinske tilbud, fordi de både lærer faste rutiner og at handle tidligt, hvis der er mistanke om forværring af sygdommen. 4.0 Analyse I det næste kapitel gennemgås analysen af den indsamlede empiri. Først introduceres til det netværk som KOL patienten færdes i og skal forholde sig til. Derefter karakteriseres tre forskellige patienttyper, der har modtaget det telemedicinske tilbud. Hvert afsnit indledes med en case om en KOL patient, og det skal illustrerer, hvad vi skal være opmærksomme på, og hvordan vi kan hjælpe patienterne bedst muligt. Temaerne læring (empowerment), tryghed og motivation vil blive gennemgået ved hver type af patient, de har vist sig som centrale temaer gennem analysen. I afslutningen af analysen ser vi nærmere på patient empowerment, og om hvilke udfordringer, der er forbundet herved. 4.1 Netværk som KOL patient, der tilbydes telemedicin Analysen har taget udgangspunkt i et netværk, der både inkluderer humane og nonhumane aktører. Det har været med til at analysere relationerne imellem patienten og henholdsvis telekol casemanager, Hospitalsenheden Horsens, praktiserende læge, samt patientens egne vaner og adfærdsmønster. Netværket introduceres, fordi det er brugt til at tænke med i forbindelse med alle de aktører og faktorer, der påvirker patientens hverdag. 14

15 Direkte kontakt til HEH Tryghed Motivation Kontrol af målinger Kendskab til egne målinger Telemedicinsk udstyr Patient Empowerment? Læring Kol Case Manager Lungefunktion SAT Puls Telekol case manager Lunge amb. Relation mellem spl. og patient Patient Empowerment? Utryghed ved fraværet af telemedicin Tilbud til KOL patienter Sygepleje rsker Selvbehandlings -plan Læger Hospitalsenheden Horsens P7 Lungeskole Fysioterapeuter Praktiserende Læge Akut modt. Sygepleje rsker Liv? - Ønsker? Mål? Humør Borger Netværk som KOL patient Patient Empowerment? Utryghed Utryghed Vagtlæger 112 Mad TV Motion Rygning? Vaner og adfærdsmønster Forværring Lungebetændelse Evt. andre sygdomme Andet vanligt medicin? Artikler Medier Sygdom Resistens Omgangskreds (pårørende, familie, venner) Slim KOL Vanlig medicin til KOL pt Utryghed Penicillin Træthed Angst Åndenød Pep-fløjte Figur 2: Netværk som KOL patient 15

16 5.0 Klassificering af patienttyper Dette afsnit tager udgangspunkt i tre forskellige patientforløb, der har fået tilbudt den telemedicinske løsning. Meningen er at disse tre cases skal illustrere centrale pointer ved løsningen, og hvor forskelligt virkningen er, afhængigt af patienttypen. Her gennemgås ved hver patienttype temaerne: tryghed, læring og motivation, og hvordan disse tre kategorier gør sig gældende ved hver patienttype. Disse cases taler deres eget tydelige sprog, men der vil efterfølgende blive tydeliggjort væsentlige pointer gennem analysen, og der vil deraf blive udledt forskellige karakteristika ved de forskellige patienttyper. 5.1 Patienten der hverken opnår læring eller tryghed Case: Erling Erling er en 77-årig mand, der er uddannet mekaniker. Han mistede sin kone for nogle år siden, der døde af lungekræft, selvom hun aldrig røg. Erling begyndte at ryge som 18-årig, men stoppede i 1996, fordi en fra Kræftens Bekæmpelse ringede og overtalte ham til det. I dag bor Erling alene sammen med sin hund, og hans sociale netværk består meget af at tale med naboer, og sine børn og børnebørn. De dage Erling har det godt, kører han en tur ned til vandet, fordi han synes det hjælper på at få luft. Derefter kører han altid forbi købmanden, for at købe Ekstra Bladet, og hvad han ellers mangler. Hans lungekapacitet ligger på ca %, og han føler, at han er hårdt ramt af sin KOL. Han fortæller at nogle dage kan han ikke engang gå ud til postkassen, uden han står derude og holder pause og puster. Han har været indlagt 2-3 gange i år, og fik ved sidste indlæggelse tilbuddet om telemedicin ved udskrivelse, som han valgte at tage imod. Han har ikke selv computer eller andet nyt elektronisk udstyr i hjemmet, men kun en fastnet telefon. Erling kan ikke sætte ord på hvad han har lært ved at have telemedicin, og han siger heller ikke noget om, at det har givet ham en større tryghed. For Erling har det kun handlet om at man kan se sine tal, og følge med i dem, hvilket han synes har været meget spændende. Han har kunnet se tallene ligger stabile, og fået bekræftet sin viden fra lungeambulatoriet om at hans lungefunktion er lav. For nogle år siden var Erling på lungeskole, hvilket ifølge ham selv, ikke har givet ham mere lærdom om sygdommen. Under interviewet taler Erling flere gange om døden, og at han fortæller bl.a. at han kender en der faldt om meget hurtigt og døde. Det håber han også det gør for ham. Når han har det dårligt vil han aldrig ringe til lægen, for så ved han at han skal indlægges og det har han ikke lyst til. Han ved at han bare kommer på sygehuset og får en maske, og derefter bliver sendt hjem igen. Desuden fortæller Erling, at hans egen læge er meget stærkt imod at lade patienterne have penicillin og prednisolon liggende på en recept på apoteket. Telekol casemanageren henter det telemedicinske udstyr en fredag, hvor Erling ikke er helt frisk. Hun vejleder Erling i, at han skal tage kontakt til hende efter weekenden, hvis han stadig har det dårligt. Selvom Erling ikke får det bedre, tager han ikke kontakt til telekol casemanageren. Dette resulterer i, at Erling indlægges om onsdagen, på trods af telekol casemanagerens udførlige hjælp og tilbud. (Feltnoter og interview, oktober 2012) 16

17 5.1.2 Læring Som eksemplet illustrerer, har denne patient ikke haft gavn af telemedicin. På trods af udførlig vejledning og hjælp fra telekol casemanageren, handler patienten ikke, selvom han ikke ønsker indlæggelse. Patient empowerment er langt fra opnået, fordi Erling hverken kan sætte ord på hvad han har lært, eller selv tager ansvar for sin sygdom, hvilket resulterer i endnu en indlæggelse Tryghed Erling føler heller ikke, at telemedicinen giver en større tryghed. Tydeligt er det, at han ikke oplever angst ved åndenød som mange andre KOL patienter. Erling er en mand, der groft sagt ikke er bange for at dø, og hvor hans eneste udvej for hjælp er (med sin egen forståelse) medicin og ikke andet Motivation Erling oplever ingen motivation ved telemedicin. For ham er det tal, der vises på en skærm, og han kan heller ikke selv se, hvad han skal kunne gøre for at få det bedre Erlings modsætning En anden type af patient der heller ikke får meget ud af det telemedicinske forløb er patienter, der i forvejen er empowered, og selv tager ansvar for sin sygdom. Det er således patienter, der ikke har brug for hjælp, fordi de i forvejen ved, hvilke symptomer de skal holde øje med, og hvis symptomerne forekommer, selv er i stand til at handle og påbegynde en evt. penicillinbehandling. Denne type af patient lader sig ikke påvirke af sin sygdom i samme grad, og lever et aktivt liv. Fælles med Erling er, at der ikke opleves tryghed, læring eller motivation ved det telemedicinske udstyr. Der opleves ikke tryghed, fordi patienten ikke har behovet. Der opnås ikke læring, fordi patienten i forvejen ved, hvad han/hun skal gøre og selv er vant til at handle. Der opnås ikke motivation fordi patienten i forvejen lever et aktivt liv, og selv ønsker at bestemme, hvordan livet skal leves. Der er altså tale om en meget selvstændig personlighedstype, der ikke lader sig påvirke af telemedicinen Udbytte af telemedicinsk forløb Overordnet set får denne patientgruppe ikke noget udbytte af det telemedicinske forløb. Enten fordi, at de ikke kan/vil hjælpes, eller fordi de i forvejen er empowered og ikke kan hjælpes mere. Det er derfor vigtigt fremadrettet at tage højde for, at nogle patienter ikke har gavn af telemedicin Oversigt over patienttypen Samlet set er ligheden mellem de to patienter, at de ikke får noget ud af det telemedicinske forløb. Erling vil ikke rigtig hjælpes, og den anden har altid selv taget ansvar for sin sygdom. Erling kan ikke blive empowered, fordi han måske ikke har ønsket, og den anden er i forvejen empowered så meget, at telemedicinen ikke vil hjælpe vedkommende mere. 17

18 Karakteristika Indlægges ofte Hårdt ramt af sygdom Sygdom del af identitet Ingen motivation ved telemedicin eller lungeskole Lavt teknologiniveau Taler om døden Ingen læring eller fornemmelse af tryghed Tal er spændende nok, men ser ikke behandling i det. Reflekterer ikke over tal Handlingslammet Kan ikke huske sin lungefunktion. Reflekterer ikke over tal Tager ansvar og handler selv Fællestræk Lav teknologiniveau Ligeglad med tal Får ikke motivation fra telemedicin Karakteristika Indlægges sjældent Sygdom ikke del af identitet Ingen motivation ved telemedicin eller lungeskole Lavt teknologiniveau Figur 3: Oversigt over patienter, der hverken opnår læring eller tryghed Karakteristisk er, at patienterne har en lav teknologiforståelse og ikke bliver påvirket af måleresultaterne, hverken i positiv eller negativ retning. Ud fra ovenstående patienttype(r) kan det konkluderes, at der er nogle patienter/borgere vi ikke kan hjælpe med den telemedicinske løsning. Enten fordi de ikke har noget ønske om det, og allerede givet op, eller fordi de i forvejen er empowered, og derfor ikke kan hjælpes mere af sygehuset. 18

19 5.2 Patienten der har brug for tryghed Case: Gunnar Gunnar er en mand på 64 år, og han er i gang med sit andet telemedicinske forløb. Han er uddannet elektriker og kort- og landmålingstekniker, men måtte stoppe med sit arbejde som 50- årig pga. en bypass operation. Han synes teknologi er meget spændende, for det har han arbejdet meget med som kort- og landmålingstekniker. I hjemmet har han selv en mobiltelefon og en bærbar computer. Han bor sammen med sin kone, der er ryger og ligeledes har KOL, dog i langt mindre grad end Gunnar. Han fik efterfølgende konstateret KOL, men er først stoppet med at ryge for lidt over et år siden. Gunnar er en såkaldt svingdørspatient, og på trods af han endelig er stoppet med at ryge, bliver han stadig ofte indlagt. Han er en kompleks patient, for udover den svære KOL også er han også hjertepatient. Hans lungefunktion ligger mellem %, og han er så ramt af sygdommen, at han sjældent kommer ud. Udover telemedicinen har han også en tilkaldealarm til hjemmeplejen, så de hurtigt kan få hjælp, hvis der sker noget. For få måneder siden opdagede Gunnar pga. telemedicinen at hans puls lå på 152. Det fik ham og konen til at tage til lægen, hvorefter han blev indlagt. Gunnar fortæller, at han ikke selv kunne mærke at hjertet slog så hurtigt. Gunnar og konen er ofte utrygge når Gunnar skal udskrives fra hospitalet. De synes ofte, det er for tidligt. Selvom de ikke har gode oplevelser fra P7, trykker det alligevel det lille hjem, hvis han kommer for tidligt hjem fra hospitalet. Da jeg spørger, om han har lært noget ved telemedicinen griner han først lidt, men forklarer at han har lært at aflæse tallene, og derfor selv ved, hvornår alarmklokkerne ringer. Gunnar holder nøje øje med sin tal og under interviewet bladrer han i sin kalender, hvori han har skrevet målingerne ned. Da jeg spørger ham om målingerne påvirker ham, siger han først nej. Konen fortæller dog, at han bliver lidt påvirket hvis målingen er dårlig. Når målingerne er det, tager de en snak om det. Gunnar forklarer, at han ikke begynder at tage penicillin uden han inden er blevet bekræftet i sin antagelse af enten sin læge eller telekol casemanageren. Jeg ved i hvert fald at penicillin kan være noget farligt stads. Og tager man for meget af det så går det galt. Og det vil jeg heller ikke ind på. Siger Gunnar. For Gunnar er det beroligende at se sine målinger hver dag. Desuden er det betryggende at blive kontrolleret, og hurtig kunne få fat på en hvis det går galt. Han synes samtidig det er en rigtig god idé, at det er den samme sygeplejerske han får fat på, for nu kender de hinanden. Gunnar har før været meget angst pga. sine sygdomme, men det er han ikke mere pga. sine hjælpemidler (telemedicin + nødkald til hjemmeplejen). Det betyder at han ikke skal gå og være så nervøs i hverdagen. Lige nu går Gunnar og hans kone og frygter, når de får fjernet telemedicinen igen. De har dog fået lov til at beholde det julen over, hvilket de er meget taknemmelige for. (Feltnoter og interview, december 2012) Læring Som ovenstående case illustrerer, er det indlysende for Gunnar, at det han har lært er at aflæse tallene, og ikke andet. Han griner først lidt, fordi han ikke ved, hvad han ellers 19

20 skulle lære. Han har haft KOL i nogle år, og har derfor længe haft kendskab til, hvilke faktorer han skal holde øje med (om slimen skifter farve, mere åndenød osv.). Han ved også godt, at han skal bruge pepfløjten dagligt. Telemedicinen har ikke gjort ham i stand til at handle selv med at begynde på penicillin, da han har brug for at få accept fra en sundhedsfaglig, før han påbegynder en kur. Han ved penicillin kan være farlig, og er så hårdt ramt af sin sygdom, at han er bange for at gøre noget forkert. Potentialet i et opnå læring/empowerment er derfor, at Gunnar skal turde at påbegynde en penicillin kur selv, uden hjælp fra en kvalificeret fagperson. Spørgsmålet er, om det er et for stort ansvar for patienterne? Det må derfor overvejes, om det ikke er forståeligt, at Gunnar skal have muligheden for at tale med en fagperson, når han har mistanke om at en lungebetændelse er på vej. I så fald betyder det, at det fremadrettet er vigtigt, at han har en tilgængelig kontaktperson, der kan hjælpe ham med at tage beslutningen. Her må der også tages højde for påvirkningen udefra. I medierne hører patienter ofte, at vi er ved at blive resistente over for penicillin og det skræmmer dem. Især denne patienttype er meget angst for, at penicillinen ikke vil virke på dem, hvis de tager for meget, samtidig med den viden de har om, at prednisolon er knoglenedbrydende. Mange af dem udtrykker, at de gerne vil snakke med deres læge eller telekol casemanageren først, inden de påbegynder en penicillin kur, så de er sikre på, at de skal gå i gang Motivation Gunnar ved, at han skal bruge sin pepfløjte hver eneste dag, og han er klar over og meget opmærksom på, at han skal tage sin medicin. Selvom han ved, at han skal bruge sin pepfløjte, kan det nogle gange være svært at huske og få gjort. Det telemedicinske forløb hjælper derfor Gunnar og denne type af patient, til at huske og bruge pepfløjten. Det minder også disse patienter om, at det er godt at dyrke motion, når man har KOL. Telemedicinen giver derfor en god motivation til disse typer af patienter, fordi det holder dem i en fast rytme Ved interviewene og observation af disse patienter blev det tydeligt at tallene på skærmen betød, at størstedelen af patienterne begyndte at konkurrere med sig selv. Tallene skulle opad, og nogle prøvede at puste en ekstra gang for at se om de kunne få tallene endnu højere op. Problemet er, at det er svært for dem at fastholde motivationen, når det telemedicinske forløb stopper. De har haft sygdommen længe og er meget påvirket, hvilket betyder at det er meget hårdt for disse mennesker at træne. Dvs. at patienten bliver motiveret under det telemedicinske forløb, men når forløbet er afsluttet, er det svært at fastholde Tryghed/utryghed Gunnar har et stort behov for tryghed, som han får i form af direkte forbindelser til sygehuset. Gunnar er desuden ikke særlig gammel og han har en kone og meget at leve for, og er derfor meget angst for at dø af sin sygdom. Det giver ham livskvalitet og tryghed, at have en hurtig kontakt til sygehuset, hvis der skulle opstå problemer. Nedenstående uddrag af interviews er udsagn fra patienter, der tilhører denne type. 20

21 Jamen den ligger jo i at du lige pludselig har en person der interesserer sig for dig stort set hver dag, og som du altid kan ringe til. Jeg har tænkt lidt over om det egentlig bare er en lettilgængelig kontaktperson, man har glæde af. Fordi jeg ved godt jeg kan ringe ud til sygeplejerskerne ude på ambulatoriet mellem 8 og 9 om morgenen to dage om ugen. Det kan du ikke bruge til noget. Fordi du får jo ikke behov for at få et godt råd på klokkeslæt. Så det, at man kunne få fat på telekol casemanageren, og jeg vil ikke sige døgnet rundt, men i hvert fald i en meget større periode. Man kunne sms e og sige ring når du har tid, eller hvad man nu gjorde, ikke? Det er måske det allervæsentligste når det kommer til stykket. (Interview med informant, okt. 2012) Men det der med at du er i kontakt, og du føler at du bliver kontrolleret. Den følelse af at nogen følger med i det, den er væsentlig - tror jeg. (Interview med informant, okt. 2012) Desuden er tanken om at blive kontrolleret af en fagperson meget betryggende. Udover kontakten til sygehuset oplever patienterne også tryghed ved selv at kunne aflæse sine målinger og kontrollere sig selv. Det er en beroligelse. Og have den. Så man kan kontrollere sig selv. Og hvis der er noget galt, så ringer telekol casemanageren, ikke? Eller hvis jeg synes der er noget galt så ringer jeg. Så den er ret beroligende. Den er meget beroligende. Det er den. Man går ikke og er så nervøs. Sker der nu noget eller hvad? Og man er selv lidt med i det. Så det er egentlig meget betryggende. (Interview med informant dec. 2012). 21

22 Men når det telemedicinske tilbud ophører, oplever denne patienttype en meget stor utryghed. De har behov for at kontrollere sig selv, og blive kontrolleret, og vil gerne have hjælp til beslutningen om de skal gå i gang med penicillin eller ej. Nedenstående er et uddrag af et interview, hvor en patient udtrykker sit behov og ønske om hele tiden at have det telemedicinske udstyr. Man kan jo selv mærke lige så snart man begynder at få noget. Og nu er jeg jo så af den type der ikke hoster op. Og det er både godt og skidt. For man kan sige dem der hoster op, de kan se når det begynder at forandre sig. Men det kan jeg ikke. Jeg bliver frygtelig træt og jeg får mere åndenød. Men er det så fordi jeg har lavet for meget at jeg er træt? Eller er det fordi der er ved at komme noget? Ikke også? Og der står jeg tit synes jeg. At det er lidt svært. Og derfor har jeg været utrolig glad for det der telemedicin. Fordi når jeg så har aflæst hver dag har jeg så kunnet se på mine tal nå jamen jeg har åndenød nu, og jeg har det ikke ret godt. Fint jeg skal tage den med ro i et par dage, så kommer jeg op igen. Det kan jeg se hvis tallene de ligger pænt ikke også. Men ellers kan jeg se hov, nu er der noget i gære, nu skal jeg lige være obs. Fordi det kan være at jeg skal til og på penicillin. (informant) Hvis tallene er dårlige flere dage i træk? (etnograf) Ja. Og der kan man sige, der ville jeg ønske at jeg kunne have sådan en telemedicin stående fast altid. (informant) Patienten fortæller, at hun desuden efterfølgende blev genindlagt, fordi hun ikke vidste om hun var ved at få bihulebetændelse eller om det var hendes KOL. Det betød at hun kom meget sent i gang med penicillin og har måttet få flere behandlinger med penicillin før hun blev rask. 22

23 5.2.5 Tallenes påvirkning på patienten Denne type af patient bliver meget afhængig af tallene, fordi de selv går meget op i dem, og vurderer om tallene er tilfredsstillende eller ej. Det har desværre den bagside, at det påvirker Gunnars og andre af disse patienternes humør i negativ retning, som nedenstående uddrag af et interview illustrerer, hvor Gunnars kone bryder ind. Hvordan påvirker det dig, hvis du har en dårlig måling? Påvirker det så dit humør (etnograf) Narj, det påvirker sådan set ikke, for jeg kan se at vejret det er dårligt. Jeg har også en lufttryksmåler, der (han peger på sofabordet hvor den står, så han kan se lufttryks-måleren hele tiden.), så kan jeg se om den er lav eller høj, og så er det, DET som det skyldes. (Gunnar) Ej det trykker dig nu lige alligevel. (Gunnars kone) Ja det trykker mig da. Jeg ville jo gerne have den steg hele tiden, men det gør den jo ikke. (Gunnar) Patienterne vil dog helst ikke indrømme, at de bliver påvirket af tallene. Denne negative effekt bliver opvejet af den tryghed og livskvalitet telemedicinen giver dem. Men tallene kan også have den modsatte effekt. Hvis tallene er rigtig gode en dag, vil tallene også gøre, at patienternes humør bliver bedre. Det sidste 1-tal det tæller sgu. Ja det gør så. Så der skal såmænd ikke så meget til at glæde en, når det endelig er på den måde der. (informant) Det giver altså livskvalitet at man selv kan få lov til at holde øje med det. At man ikke farer ned til lægen eller på sygehuset og de tænker ahhh det er ikke så lang tid siden hun haft det, det kan godt være at vi alligevel skulle give hende noget, for en sikkerheds skyld. (informant) 23

24 Der er derfor både negative og positive sider for patienten, og det opfordres derfor til at overveje, hvordan man med det telemedicin påvirker patienten. Især også fordi at telemedicinen giver tryghed, mens patienten har tilbuddet i knap fire måneder. Men som det blev illustreret i casen med Gunnar, oplever han og konen en stor utryghed, når tilbuddet ophører. Det er hjælpemidlerne og kontakten, der giver Gunnar øget tryghed og livskvalitet i hverdagen, fordi han netop er så hårdt ramt af sin sygdom, og derfor er bange. For Gunnar og andre af disse patienter, der har behov for tryghed, hjælper det derfor ikke at det er et tidsbegrænset tilbud, da den store tryghed sygehuset først giver ham, bliver frataget og dermed erstattet af utryghed. Det betyder, at telemedicinen hos denne type af patient vil have den modsatte virkning på længere sigt, og det anbefales derfor, at hvis denne type af patient skal modtage telemedicin, skal tilbuddet ikke være tidsbegrænset Udbytte af telemedicinsk forløb Patienten får altså et rigt udbytte af det telemedicinske forløb, men ikke det som Hospitalsenheden Horsens havde tiltænkt. De får tryghed ved den kontakt, tilgængelighed og kontrol som skærmen giver mulighed for at få, og det giver dem en øget livskvalitet. Læring kan bestå i at patienterne skal turde at gå i gang med penicillin behandlinger før og ikke vente til det er for sent. For mange i denne gruppe, betyder fratagelsen af skærmen, at de bliver utrygge, og et tidsbegrænset tilbud er derfor langt fra optimalt for denne patientgruppe. Efter de fire måneder behøver patienterne ikke at tale med telekol casemanageren ugentligt, og konsultationer ville ikke behøve at forekomme særlig ofte Oversigt over patienttypen Nedenstående illustration viser hvilke træk, der gør sig gældende for den type af patient, der primært omfavner trygheden ved den telemedicinske løsning. Karakteristika Tryghed Læring Tilgængelig kontaktperson Vil gerne have mulighed for kontakt hele tiden. Telekol casemanageren kontrol af tal. Stort behov for selv at kontrollere tal. Utryghed ved at miste telemedicin. Øget livskvalitet ved telemedicin.. Evt. læring i at påbegynde penicillin før Bruger telemedicin aktivt som parameter. Indlægges ofte. Hårdt ramt af sygdom. Alder: år Har ægtefælle Stor angst for sygdom Sygdom stor del af identitet Har haft kendskab til sin KOL i mange år Bliver motiveret af telemedicin, men har svært ved at holde motivation. Højt teknologiniveau (interesse for nye ting og teknologier) Informationssøgende på internet om muligheder for bedring via. behandling Figur 4: Oversigt over patienten, der føler stor tryghed 24

25 Karakteristisk for disse patienter, er at de er meget hårdt ramt af deres sygdom. De føler, at sygdommen er en stor del af deres hverdag og sygdommen er derfor også en stor del af deres identitet. Denne patienttype er bange for sin sygdom, for de har meget at leve for. De er ret unge, og de fleste har stadig en ægtefælle. Teknologiniveauet er højt, og de udviser stor interesse for tallene, og hvad der ellers er af muligheder der kan hjælpe dem til at få en bedre hverdag. 5.3 Patient der har mulighed for at lære Case: Søren Søren er en patient på 75 år, og han er uddannet maskinarbejder. Søren har altid gået eller cyklet på arbejde, men ellers ikke dyrket motion. Han er en livsglad person, der er meget taknemmelig for det danske sundhedsvæsen, da han igennem de sidste 10 år, er blevet opereret flere gange. Han fik diagnosticeret sygdommen KOL for 10 år siden i forbindelse med en bypass operation. På Rigshospitalet fik han en pep-fløjte som han brugte under indlæggelsen. Da han blev udskrevet, har han ikke tænkt mere over den, for han troede, at det kun var en man brugte på sygehuset. I sommers blev Søren indlagt på lungemedicinsk afdeling (P7) i Horsens pga. en lungebetændelse. Søren har en lungefunktion på 51 %, og føler sig ikke særlig ramt af sin KOL. Han mener selv, at det er fordi han altid har levet med det, da han altid haft astma. Ud over sin KOL døjer han med sine såkaldte vindueskiggerben, der indimellem giver ham lidt problemer når han er ude at gå ture. Han har røget siden han var 7 år gammel, men stoppede for 10 år siden, da en sygeplejerske overtalte ham til det under en indlæggelse på sygehuset. I forbindelse med telemedicinen, har han lært at bruge pep-fløjten. Pga. opfordring fra telekol casemanager og lungeskole, tror han på at det er en god idé at bruge, når alle flere siger det til ham. Han lader pep-fløjten ligge fremme, både en i stuen og en ved siden af sengen. Selvom han har svært ved direkte at sætte ord på hvad han har lært ved det telemedicinske forløb, har det givet ham nogle nye vaner at rette sig ind efter. Han fortæller blandt andet også, at han nu kigger på det slim han hoster op, da han har fået at vide, at han skal holde øje med farven. Før kiggede han aldrig på det, da han synes det var meget ubehageligt. (Interview og feltnoter, dec. 2012) Læring Søren har altså vha. telemedicinen fået nye vaner, bl.a. at bruge pep-fløjten som han bliver opfordret til. Når etnografen spørger ind til læring har Søren svært ved at svare direkte på 25

26 spørgsmålet, men igennem interviewet tydeliggøres det, at han har fået nye vaner tillagt ved det telemedicinske forløb Motivation Søren beskriver, at han bliver motiveret ved at have telemedicin. Det har resulteret i at han hver eneste morgen laver lidt gymnastik når han vågner, fordi fysioterapeuten har lært ham det. Ved telemedicinen er han også blevet motiveret til at bruge pep-fløjten hver dag og han sørger for at have den til at ligge fremme, så han husker det. De vil gerne se en stigning af tallene, og dette kan måske opnås ved flittig træning, og telemedicinen er derfor en god motivationsfaktor. Nedenstående er et uddrag fra et interview, der illustrerer den motivation som tallene giver patienten. Jeg føler ikke sådan på min krop at det har hjulpen, men jeg kan så se at når jeg puster, at det er blevet lidt bedre. Nogen gange er jeg kommet over 1 nu. Og det kommer også lidt an på hvornår på dagen det er jeg puster. Synes jeg. Jeg plejer om morgenen når jeg har taget inhalator, og jeg går i bad og børster tænder og det der, og så går jeg op og måler. Så måler jeg nogen gange om eftermiddagen og om aftenen. Det er sådan om eftermiddagen der kommer den lidt højere op. Men jeg er også god til at lave gymnastik. (griner). Det gør jeg, jeg bruger den her meget. Den er jeg glad for at bruge (grøn elastik). Kommer ud hver dag og får frisk luft. Cykler og ( ) Jeg har det også sådan jeg gider heller ikke sætte mig hen i en stol og sige jeg er syg og jeg kan ingenting. Altså.. Så er man færdig tror jeg.. (informant) Men hvad så da du fik det her? Har det så hjulpet dig på nogen måde? (etnograf) Ja.. Det er som om man kæmper en kamp. Min lungefunktion ligger på 48 %, og den har været over 50, og der skal den op igen. Man tænker sig nok mere om, for jeg var på ferie der, ugen før jeg blev syg. Og jamen der røg jeg da et par cigaretter og sådan.. Men altså, jeg har ikke røget siden. Og jeg havde jo købt cigaretter fordi de var jo billige i flyet, og sådan lige for at tage en cigaret engang imellem når man havde lyst til det. Men dem har jeg solgt. Alle sammen. De lå der et par dage, eller nogen dage og så Men de er ude af huset. (informant) 26

27 Som uddraget viser er patienten aktiv og stoppet helt med at ryge, da hun kæmper for at få tallene op igen. Telemedicinen giver derved noget motivation. Nogle af patienterne, der har modtaget telemedicin og stoppet, fortæller dog at de har svært ved at fastholde motivationen efter det telemedicinske tilbud er ophørt. De føler ikke, at de er syge, og det gør det svært blive ved med, at gøre det de har lært ved at have telemedicin. Nedenstående uddrag fra interview illustrerer sådan et tilfælde. Har det så lært dig noget at have maskinen her? At tage målingerne og Har det lært dig noget om din sygdom? (etnograf) (der går lidt tid). Ja (trækker lidt på det). Lært og lært Man var jo nok mere ihærdig med pepfløjten og det her Og måske mere motion dengang man havde den. Det tror jeg. Men nu var det selvfølgelig også sommer dengang. Der kunne man jo komme ud og ditten og datten. Der er jo ikke meget ved at gå ud og spadsere en tur i dag (oktober) og sådan noget. Det gør man jo ikke vel, selvom man jo måske nok skulle (informant) Undskyldninger som, at det er efterår/vinter osv. bliver altså brugt, selvom patienten godt ved at motionen er vigtig. Derfor anbefales det, at denne type af patient på en måde skal mindes om, at de skal træne og bruge pep-fløjten, sådan at det telemedicinske tilbud ikke har været spildt. Der er tale om en adfærdsændring for mange, og et fire måneder forløb er ikke lang tid, ud af de mange år patienten har diagnosen KOL Tryghed Denne type af patient finder tryghed i at modtage telemedicin lige efter indlæggelse. De synes dog ikke, at det er et tilbud de behøver at modtage hele tiden, men er tilfreds med de 3-4 måneder. De synes det er spændende at se sine tal, og vil gerne have dem til at stige. Disse patienter, er ikke i samme grad påvirket af sin sygdom. De vil som oftest ikke være så langt i forløbet og er derfor ikke præget af den angst, der ofte gør sig gældende for KOL patienter. De har derfor ikke behov for tryghed hele, som den forrige patienttype, men har nok i at blive kontrolleret i månederne efter de har været indlagt. De oplever derfor ikke den samme utryghed, når de ikke har telemedicinen længere. 27

28 5.3.5 Tallenes påvirkning på patienten. Denne type af patient er ikke påvirket af sygdommen, og det fylder derfor ikke meget af deres identitet. Det må dog understreges, at disse patienter ikke har følt, de har været syge. Jamen ved du hvad jeg spekulerer aldrig på, at jeg har KOL. Jo det gør jeg NU, for jeg har det der apparat stående. Og skal puste i den to gange om dagen. Der tænkte jeg på Før jeg blev indlagt med den her lungebetændelse, her i sommers, hvor mit infektionstal var over 200. Før har jeg jo aldrig spekuleret i det. Det har nok noget at gøre med at jeg har haft det hele tiden, altid (astma), fordi jeg har aldrig spekuleret i det. Det har jeg ikke. (informant). Som ovenstående uddrag viser, må det overvejes, at det telemedicinske udstyr minder patienterne om, at de er syge, selvom de måske ikke føler sig sådan. Som nedenstående uddrag viser, kan målingerne ligefrem gøre at patienten føler, at der finder en stigmatisering sted. Hvad betyder det så at du har det her (telemedicinsk udstyr) til at stå? (etnograf) Jamen det betyder ikke noget. Jeg føler bare, at jeg er mere syg end jeg selv er klar over (informant) Ja eller At det bliver fortalt dig at du er mere syg? (etnograf) Ja. Det føler jeg. At det er sådan ja nu kan hun snart ikke mere. Fordi, de siger også, at med min lungekapacitet, der burde jeg slet ikke kunne det jeg kan. Det har jeg hørt flere gange (informant) 28

29 Som uddraget viser, føler patienten at hun dagligt bliver mindet om, at hun er mere syg end hvad hun selv føler. Dette etiske perspektiv må overvejes kontra det forebyggende aspekt telemedicinen kan have ved disse patienttyper Udbytte af telemedicinsk forløb Denne type af patient har stor mulighed for at lære og øge patient empowerment da de ikke ved hvad de skal være opmærksomme på ved sygdommen. Der er derfor et stort potentiale i at øge patient empowerment ved denne gruppe Oversigt over patienten der har mulighed for læring Nedenstående er en illustration er en samlet oversigt over, hvad der er karakteristisk for denne type af patient. Karakteristika Læring Tryghed Lærer at bruge pepfløjte, holde øje med slim, træthed, åndenød osv. Lærer at mærke efter på egen krop. I at kende sine egne tal Kontrol og tilgængelighed Indlægges sjældent (endnu). Mindre påvirket af sygdom Opfatter ikke sig selv som særlig syg Alder: år. Informationssøgende om egen sygdom, når de har fået diagnosen. Højt teknologi niveau Har haft et aktivt liv Evt. de nydiagnosticerede, eller dem der ikke har tænkt over at de er syge. Bliver motiveret af telemedicin, men har svært ved at fastholde motivation. Figur 5. Oversigt over patienten der kan lære. Som figuren viser, har patienten der typisk endnu ikke er særlig påvirket af sin KOL og derfor ikke tænkt over, at man er kronisk syg. Mange af informanterne i denne undersøgelse har fået diagnosen KOL for flere år siden, men ikke været særligt påvirket. Derfor vil en oplagt kategori være de nydiagnosticerede, så de ved telemedicinen hurtigt lære hvad de skal holde øje med, og hvordan de bedst muligt kan forebygge sygdommen. Eksempelvis at bruge pep-fløjte, holde øje med slim, åndenød osv. Her er der mulighed for at øge patient empowerment. Dog skal det nævnes, at der er patienter, som har ovenstående karakteristika, selv har svært ved at sætte ord på hvad de har lært. Dette vil jeg vende tilbage til i kapitel Overvejelser om de tre patienttyper Som gennemgangen har vist, er der tre patienttyper, der har fået det telemedicinske tilbud. Dem der ikke har gavn af telemedicin, dem der primært oplever tryghed og dem der primært opnår læring/empowerment. Et samlet billede er illustreret i nedenstående. 29

30 Figur 6: Samlet oversigt over de 3 patienttyper Som figuren illustrerer, er der på den ene side en patient der er empowered og som ikke kan hjælpes mere. Modpolen er den patient der ikke vil hjælpes, og derfor ikke kan eller vil lære at mestre sin sygdom bedre. I midten er de to typer af patienter, som det telemedicin skal koncentrere sig om. Patienten der har mulighed for at lære, vil typisk ikke være særlig langt i sit sygdomsforløb eller endnu særlig påvirket af sin sygdom. Det tidsbegrænsede tilbud vil være ok, fordi denne patienttype endnu ikke har oplevet den angst, der ofte følger med KOL. Dog kræver det en opfølgning, så motivationen hos denne type patient kan fastholdes. Den anden type patient, er dem der primært har behov for tryghed. De er ofte præget af angst, da de typisk flere gange vil have prøvet ikke at kunne få luft. Telemedicinen giver dem tryghed, og dermed øget livskvalitet i hverdagen. Potentialet for at øge empowerment er ikke stort, da de i forvejen er klar over hvad de skal gøre for at leve bedst muligt med sygdommen. De har behov for en hurtig kontakt til sygehuset, og hjælp og vejledning til hvornår de skal påbegynde penicillin. Hvis disse patienter altid havde denne mulighed, ville det på sigt måske kunne undgå genindlæggelser. Disse patienter har ikke behov for at tale med telekol casemanageren ugentligt, men måske en opringning få gange om året ville være nok. Den viden om, at de bliver kontrolleret, både af en fagperson og dem selv, giver dem livskvalitet. Til gengæld er det tidsbegrænsede tilbud ikke godt for dem, da de bliver utrygge efter tilbuddet er udløbet. Dette er et stort problem og det bør derfor overvejes, om disse patienter kunne have udstyret stående hele tiden. Det peger derved hen imod, at telemedicinsk udstyr skal kunne kobles til egen computer. Flere af patienterne udtrykker selv interesse for at købe programmet og udstyret hvis dette var en mulighed, og at prisen ikke var for høj Opsamling Som eksemplerne illustrerer, er der flere ting, der giver tryghed for patienterne inden for grupperne læring og tryghed. Det er samlet set: Tilgængeligheden til en sygeplejerske i hverdagene, hvor patienterne kan få svar på spørgsmål eller hurtig hjælp, hvis behovet opstår. Kontrolleret af en sygeplejerske, så der dermed holdes øje med patientens helbred via målingerne. 30

31 Selvkontrol af målingerne, så patienten med egne øjne kan se at tallene ligger stabilt, og dermed mindske patientens nervøsitet. Patienten føler, der er tryghed ved selv at være med til at se og vurdere målinger sammen med telekol casemanageren. I forhold til læring/empowerment gælder følgende ved de tre grupper: Gruppen der hverken oplever læring eller tryghed er enten patienter der i forvejen er empowered, eller ikke kan empowers, fordi nogle patienter har givet op. Det viser, at der er nogle patienter der ikke kan have gavn af telemedicin. Gruppen der har behov for tryghed, er patienter, der er meget påvirket af deres sygdom. De har haft diagnosen i nogle år og kan derfor ikke lære meget mere om deres KOL, da de i forvejen har stort kendskab til hvordan de skal håndterer deres sygdom. De har i højere grad brug for tryghed, som de får i form af tilgængelighed til sygehuset. Gruppen der har mulighed for læring er en gruppe af mennesker, der enten er nydiagnosticeret eller ikke føler sig særlig påvirket af sygdommen. Hos disse patienter er der stort potentiale i at opnå patient empowerment, fordi de først skal lære at kontrollere og holde øje med forskellige indikatorer ved sygdommen. Gældende for grupperne læring og tryghed Det telemedicinske tilbuds varighed skal overvejes. Patienten, der har behov for læring, skal have et langt forløb, som situationen er nu. Adfærd og vaner skal ændres, og det kræver tid, især fordi patienten ikke føler at han/hun er syg. Gruppen, der har behov for tryghed skal have telemedicin hele tiden, hvis de ønsker det, fordi det skaber utryghed, at tage tilbuddet fra dem igen. Motivationen skal på en måde fastholdes efter det telemedicinske forløb er afsluttet. Fire måneder er kort tid til at ændre adfærd, og skal telemedicinen have sit fulde udbytte kræver det stadig lidt kontrol og hjælp til patienten. Etik skal kraftigt overvejes. Det telemedicinske udstyr minder patienten, der har mulighed for at lære, om at han/hun er syg. Patienten der har behov for tryghed, bliver påvirket meget af tallene, både negativt og positivt Overvejelser På baggrund af ovenstående illustrerer nedenstående figur de overvejelser der skal gøres fremover: 31

32 Tryghed Patienter der er meget påvirket af sygdommen. Læring Nydiagnosticeret, eller patienter der normalt ikke føler de er påvirket af sygdom Fordele: - Opnår stor tryghed ved kontrol og tilgængelighed - Bruger tallene aktivt i hvad de kan holde til. Giver dem livskvalitet Ulemper - Utryghed ved ikke længere at have det telemedicinske tilbud Ikke særlig stor læring (det er opnået tidligere) - Bliver påvirket af målinger Fordele: Læringen kan være stor: - Lære at bruge pepfløjte - Lære at holde øje med slim - Være obs på træthed og åndenød - Motivation Ulemper - Bliver mindet om de er syge - Stigmatisering Overvejelser - Patientgruppen har brug for støtte når de skal påbegynde penicillin behandling. Påvirket af mediers og lægers snak om resistens mod penicillin, hvilket betyder de kontakter lægen for sent, eller selv går for sent i gang med selvbehandlingsplan. Overvejelser Etiske Bedre kommunikation i forhold til hvad det er telemedicn skal bruges til. Overvej Hvad vil man opnå med telemedicin? Tryghed: Har behov for telemedicin hele tiden, og støtte fra en fagperson. Kan være med til at undgå indlæggelser her og nu. Læring: Kan opnå læring ved et langt forløb med telemedicin. Har mere forebyggende effekt. Figur 7: Samlet illustration over overvejelser for de to patientgrupper læring og tryghed. 32

33 Det må overvejes om Hospitalsenheden Horsens skal vælge hvilken patienttype de ønsker at ramme. Patienten der har mulighed for at lære ved telemedicin, vil have en stor effekt på længere sigt. Patienten der har behov for tryghed, vil hjælpe nu og her, da kontakten med en telekol casemanager vil give patienten mulighed for at drøfte tvivlsspørgsmål og komme tidligt i gang med penicillin. 6.0 Overvejelser om utryghed og falsk tryghed I det følgende gennemgås flere overvejelser omkring utryghed falsk tryghed ved den telemedicinske løsning. 6.1 Utryghed Stort set alle patienter nævner tryghed, og ser det som en meget stor værdi ved telemedicinen. Det er dog vigtigt at holde for øje, at når vi taler om tryghed, må utryghed og falsk tryghed i forbindelse med telemedicin også italesættes Case: En utryg patient Bjarne er en mand på 65 år, der bor sammen med sin kone i landlige omgivelser. Han fik konstateret KOL for 10 år siden, og har i dag en lungefunktion på kun 17 % af den forventede lungekapacitet. Bjarne kendte meget til sygdommen KOL, da han fik diagnosen, fordi hans far havde samme sygdom som han døde af. Bjarne har flere gange pga. sin sygdom oplevet en meget stor angst, når han ikke kunne få vejret. Sidste gang Bjarne fik et anfald, ringede konen til vagtlægen, fordi anfaldet fandt sted en fredag aften. Vagtlægen vurderede, at Bjarne skulle have noget beroligende, hvilket han fik. Bjarne faldt lidt til ro, og det virkede i tre timer, hvorefter han fik det dårligt igen, hvor konen måtte endnu engang ringe til vagtlægen. Denne gang kom en anden læge, som vurderede, at Bjarne skulle indlægges med det samme. Bjarne fik efterfølgende tilbudt den telemedicinske løsning, som han efter overvejelse sagde ja til. Han oplever dog ikke den samme tryghed, som mange af de andre patienter pointerer. (Feltnoter og interview, nov. 2012) Som casen ovenfor illustrerer, er Bjarne meget utryg ved sin KOL, bl.a. fordi hans far døde af sygdommen. I forbindelse med situationen ovenfor har Bjarne oplevet to læger vurdere den samme situation (for ham) meget forskelligt. Mere uddybende informationer om situationen fra de to læger vides ikke, men faktum er at Bjarne har oplevet samme situation vurderet meget forskelligt af to forskellige vagtlæger. Det betyder, at Bjarne meget utryg om aftenerne og i weekenderne, fordi han ikke kan få fat på sin praktiserede læge, og aldrig ved hvem der kommer og vurderer ham ved anfald, og om lægen tager den rette 33

34 beslutning. Ved interview af Bjarne har han påpeget at telemedicin ikke giver ham tryghed overhovedet, som følgende uddrag af interviewet illustrerer. For mig noget af den tryghed som jeg vil tro at mange vil have ved at have sådan et, den forsvinder jo altså kl. 16. Og det gør ens sygdom sgu altså ikke. Så for, at den der er i orden, der mener jeg, at det skal være hele døgnet. ( ) Det er ikke om dagen man har brug for tryghed. Det er fuldstændigt som et rask menneske tænker om en syg. ( ) Jeg føler ikke at telemedicin er for patientens skyld. Det den mangler, det er tryghed. Det er der ikke en skid af. Vi har ikke brug for den om dagen, det har vi ikke. Der kan jeg da gå til min egen læge. (Interview med Bjarne, dec. 2012) Som uddraget ovenfor illustrerer, ser Bjarne kontakten til kvalificerede fagpersoner som det der er tryghedsskabende. Når Bjarne ikke har mulighed for at komme i kontakt med det sundhedsfaglige personale på sygehuset eller sin egen læge bliver han utryg. 6.2 Falsk tryghed I casen om Gunnar (afsnit 5.2.1) blev det også illustreret, at han er utryg ved at få fjernet det telemedicinske udstyr, da han bruger måleudstyret til selvkontrol, og har en meget stor tryghed ved sin kontakt til telekol casemanageren. Gunnar er som beskrevet i afsnittet også hjertepatient, og ved det telemedicinske udstyr blev det opdaget, at hans puls slog 152 slag i minuttet. Nedenstående er et uddrag fra interviewet med Gunnar. Man går ikke og spekulerer over det. Sker der nu noget? Eller kommer der nu noget uden du ved noget om det? For da jeg kom ind med hjertet, da kunne jeg ikke mærke det. Ikke andet end at jeg opdagede det på min måling. At den gik stærk, ja min puls. Men jeg kunne ikke mærke det. Overhovedet ikke. Så kom lægen og lyttede og sagde uhh det går stærkt. Jeg vil indlægge dig sagde han så. Nå, det var jeg jo ikke glad ved. (informant) Gunnars case illustrerer at han ikke bare har en kronisk sygdom, men to. Gunnar er udover at være KOL patient også hjertepatient, og han var heldig med, at hans anden kroniske 34

35 sygdom kunne måles med det måleudstyr han havde tilgængeligt. Gunnar kunne ikke mærke at der var noget galt. Det betyder, at telemedicinen kan give en form for falsk tryghed. Hvis tallene for Gunnars KOL eksempelvis så fine ud, men han følte sig træt, ville det evt. betyde at han ikke ringede til lægen eller telekol casemanageren. Men selvom Gunnar måler for sin KOL, kan der godt være andet galt, der ikke vedrører Gunnars KOL. Der kan altså være tale om en form for falsk tryghed, som hospitalerne skal være opmærksomme på. I maj 2012 satte Danske Regioner fokus på patienter der er multisyge. 92 % af KOL patienterne har mindst to kroniske sygdomme, mens 58 % har fire eller flere sygdomme. Det samme mønster gælder for diabetes- og hjertepatienter, samt andre kronikere, ifølge en analyse fra Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. 3 Konklusionen er derfor at telemedicinen kan give en form for falsk tryghed, da kronikerne på nuværende kun bliver målt på en af deres sygdomme. Hvis patienten skal i centrum, må der fremover være fokus på hele patienten og ikke kun en af patientens sygdomme. 6.3 Opsamling Patienterne kan ved telemedicinen opleve både utryghed og falsk tryghed ved følgende: Ingen kontakt til telekol casemanageren om aftenen og i weekenderne. Utryghed ved at få fjernet det telemedicinske tilbud. Falsk tryghed, da mange KOL patienterne har mere end én kronisk lidelse. 7.0 Refleksion om læring og patient empowerment Det primære mål med telemedicin, har været et forsøg på at undgå genindlæggelser, da der er en forventning om, at udgifterne til behandling af KOL patienter vil stige som en følge af en befolkning, hvor levealderen stiger og hvor antallet af kronikere ligeledes vil være stigende. Målet med telemedicin har været at leve op til forløbsprogrammets følg hjem funktion og lære KOL patienter at mestrer livet med en kronisk sygdom (øge patient empowerment). 4 Projektet har altså forsøgt at undgå genindlæggelser. Da projektet kun er to år gammelt, foreligger der ingen tal på om det har haft den effekt på at reducere genindlæggelser, som man har håbet på. Spørgsmålet er om patient empowerment opnås med den telemedicinske løsning? Under interviewene blev der spurgt ind til om patienterne lærte mere om deres sygdom. Det kunne næsten ingen af patienterne kunne svare på. Men hvorfor? I det følgende beskrives problematikker ved patient empowerment, både på afdelingerne og når patienten kommer hjem og modtager det telemedicinske tilbud. 7.1 Fra indlæggelse til telemedicin I begyndelsen af denne rapport blev patientens forløb skitseret. Denne figur illustreres nedenstående med en empirisk case fra et feltarbejde på P Jf. projektbeskrivelse: Telemedicin til KOL patienter. 35

36 7.1.1 Case: På P7 (lungemedicinsk afdeling) Jeg er i nattevagt på P7. Der sker ikke så meget i starten af vagten, og det bliver først rigtig interessant kl. 5 om natten. På dette tidspunkt begynder sygeplejerskerne at vække patienterne, fordi der skal måles værdier på patienterne. Horsens sygehus er med i et projekt, der hedder Patientsikkert Sygehus, hvor de hver morgen måler TOKS (tidlig opsporing af sygdom) på patienterne. Det betyder at alle patienternes temperatur, respiration, blodtryk, puls og saturation skal måles. Den sundhedsfaglige foretager målingerne, og jeg skriver dem ned på skemaet. Vi går rundt hos patienterne, og starter med dem der er dårligst og dermed skal have hjælp til at tage temperatur. Selvom patienterne er vågne, bemærker jeg at den sundhedsfaglige ikke fortæller patienterne deres målinger. Da vi er færdige med målingerne på de svagere patienter, går vi ind på en damestue, hvor alle vågner. De er ret friske og tre af de fire damer får selv et termometer, så de selv kan måle deres temperatur. Damerne måler deres temperatur og siger det til mig, og jeg skriver ned. Den sundhedsfaglige måler på skift deres blodtryk, og den første dame spørger om hvordan hendes blodtryk ligger. Sygeplejersken svarer at det ligger ok, måske lidt højt. Men at det kan svinge meget fra patient til patient, hvordan det normalt ligger. De andre patienter bliver interesseret og vil også gerne høre deres målinger, og om de ser fine nok ud. Den sundhedsfaglige fortæller patienten om målingerne og de lytter alle opmærksomt. Efter vi går ud af stuen og er færdige med runden, spørger jeg sygeplejersken om hun fortæller målinger til patienten. Hun svarer, at det kun er hvis patienten selv spørger, ellers ikke. (Feltnoter dec. 2012) Som eksemplet illustrerer, bliver patienter kun inddraget i målingerne, hvis de selv spørger ind til dem. Under feltarbejdet oplevede etnografen flere eksempler på, at målinger ikke blev fortalt til patienten. Måleudstyr blev nogle gange sat på, uden at patienten var informeret om det. Det tyder på en objektgørelse af patienterne, hvilket er problematisk når man arbejder med patient empowerment, når patienten kommer hjem. En af de patienter der ofte er indlagt på P7, har følgende kommentar, da jeg spørger ind til, hvordan det er at være patient under indlæggelse og om følelsen af inddragelse. Nej, du skal selv spørge om dem. Ellers drejer jeg den (blodtryksapparat) og ser hvad den står på. Ellers fortæller de det ikke en. Det gør de ikke. De regner nok med at vi er for dumme, at vi aner ingenting. (informant) Får du de målinger at vide? (På sygehuset) (etnograf) 36

37 Desuden er der mange af patienterne og pårørende, der under interviewene fortæller, at det er et lukket land at være indlagt, og at man ikke bliver informeret nok. Det er problematisk sundhedsvæsenet arbejder med patient empowerment, men ikke inddrager patienterne, mens de er indlagt på sygehuset. Hvis patienterne ikke bliver inddraget under indlæggelse, må der stilles spørgsmålstegn ved om man kan forvente at patienterne tager mere ansvar, når de kommer hjem? I det følgende illustreres en case, hvor en patient tilbydes telemedicin og hans videre forløb med løsningen. Casen strækker sig således fra indlæggelse til efter 3 måneder fra udskrivelsen Case: et patientforløb Efter en konference på P7, er personalet blevet enige om at Bjarne skal tilbydes telemedicin. Jeg går med telekol casemanageren ind på kontoret og henter en folder, som patienten kan få at kigge i. Vi går ind og snakker med ham, og spørger om han er interesseret i tilbuddet. Hun forklarer, at det er et tilbud de giver til KOL patienter, for at følge op på dem, når de er kommet hjem. Han udtrykker meget hurtigt, at han har hørt om tilbuddet, men ikke tror det er noget for ham. Årsagen er at han mener det er bedst for enlige, og at han har en kone der hjælper ham rigtig meget. Og at han desuden ikke har kræfter til an snakke, når han har det skidt. Han siger, at det der mangler er noget der gør, at man ikke føler man er alene. Han spørger om man også kan ringe når det er aften og weekend. Telekol casemanageren forklarer, at det kun er i hverdagene. Så kan patienten ikke se hvad meningen er med det. Det han mangler er en hurtig kontakt til sygehuset. Telekol casemanageren bruger yderligere lidt energi på at forklare ham om, at det er et følg hjem tilbud, og at mange patienter oplever en øget tryghed ved tilbuddet, men patienten lyder ikke interesseret. Han vil dog lige tale om det med sin kone. De ender med at sige, at han kan tænke over det og så få hendes kort og kontakte hende hvis det er noget han ombestemmer sig til. Et par dage efter fortæller telekol casemanageren, at patienten alligevel valgte at takke ja til tilbuddet. Jeg får lov til at komme med telekol casemanageren, der skal ud og installere den store skærm i hjemmet. Da vi kommer hjem til patienten er han alligevel meget interesseret i det, selvom han stadig er meget kritisk. Telekol casemanageren stiller udstyret op og sætter sig ved siden af ham og forklarer ham pædagogisk hvordan han skal foretage målingerne. De ringer op til en tekniker fra viewcare, for at sikre sig forbindelsen virker. Vi gennemgår efterfølgende CAT-score og dyspnø skala, og tager en snak om medicin, som patienten har mange spørgsmål til. Bagefter siger vi farvel til patienten og hans kone. Da patienten har haft den synkrone skærm i to uger, siger han ja til at få den asynkrone skærm. Ved det andet forsøg pakkes den store skærm ned og patienten introduceres til den lille skærm, der er identisk med den store, bortset fra, at han nu selv skal gemme målingerne. CAT score og dypsnø skala gennemgås også ved dette besøg, og der bliver snakket om hvordan det generelt går. Ved et efterfølgende interview spørger patienten mig i slutningen af interviewet om hvorfor det egentlig hedder telemedicin? Jeg prøver bedst muligt at forklare det, men jeg har egentlig også svært ved at give ham et konkret svar. Patienten er forvirret over ordet medicin, for det har jo ikke noget at gøre med at han får medicin gennem skærmen. (feltnoter og interview, okt. dec. 2012) 37

38 Denne case illustrerer flere ting. For det første bliver patienten aldrig fortalt hvorfor han tilbydes telemedicin. Der er aldrig på noget tidspunkt blevet fortalt ham, hverken af sygeplejersker på P7 eller telekol casemanageren. Det står heller ikke i pjecen patientinformation om telekol casemanageren., der udleveres til patienten. Dvs. patienten aldrig på noget tidspunkt informeres om hvad meningen og formålet med telemedicin er. Da patienten spørger om, hvorfor det hedder telemedicin viser det desuden tydeligt, at hans forståelse af behandling og medicin er anderledes end den sundhedsfagliges. For de sundhedsprofessionelle bliver patienten behandlet ved konsultationer. For patienten betyder en behandling, at man bliver behandlet med medicin. Derfor bliver patienten forvirret over, at de to skærme kaldes for telemedicin. Under feltarbejdet var mange af informanterne, der fik det telemedicinske tilbud ligeledes på lungeskole, hvor de både skulle have noget teoretisk undervisning om KOL og træning der ville være godt for dem at udføre. Når der under interviewene blev spurgt om patienten havde lært noget ved telemedicin, svarede patienterne oftest, at de havde lært mere ved lungeskolen. Formålet med telemedicin og lungeskole er det samme. Patient empowerment skal øges. Men allerede ved navnet er kommunikationen forskellig. En lungeskole formidler meget tydeligt, hvad formålet er. Det er en skole, og alle ved, at man går på en skole for at lære noget. Telemedicin giver således et andet signal, fordi telemedicin, er ikke er navn, der signalerer læring. Medicin er noget man spiser for at få det bedre, når man er syg. Når patienten ikke får at vide, hvorfor han/hun modtager telemedicin og navnet ikke sender et tydeligt signal, kan patienten nødvendigvis ikke selv regne ud hvad formålet er. Mange af KOL patienterne har ligeledes spurgt etnografen hvad hensigten egentlig har været med telemedicin. Det har betydet, at kommentarer som: det er vel det den (telemedicinsk udstyr), skal bruges til, er det ikke? har været hyppige i interviewene. I følgende eksempel illustreres det med interviewuddrag, hvordan en patient selv opdager hvordan hun kan bruge telemedicinen. Jamen på den måde at jeg ikke behøves at blive nervøs lige så snart der er noget. Så kan jeg gå op og sige okay du tager den lige lidt med ro. Altså jeg behøver ikke hele tiden åh jeg er træt, gad vide om det er vejret, er jeg ved at blive syg igen eller hvad? Altså den kan jeg mane til jorden. Det er fint nok, jeg skal bare lige tage den med ro. Det er i hvert fald noget jeg synes der er meget vigtigt, og det var også noget jeg selv fandt ud af ved at bruge den. hov for pokker, det er den måde jeg kan bruge den på. Så man ikke hænger i telefonen lige så snart der er noget. Åh jeg tror jeg er ved at blive syg, ikke? For det er man jo ikke hver gang, vel? Og også for at undgå, at man ikke bare får penicillin, penicillin, penicillin vel? (informant) 38

39 Informanten illustrerer tydeligt i interviewet at hun en dag selv fandt ud af, hvordan hun kunne bruge den. I nedenstående interviewuddrag fortæller en anden patient, hvad han tror det telemedicinske tilbud skal bruges til. Jamen det er jo bare at trykke på en knap som man siger. De har jo alle målingerne dernede med det samme. Og når de så er kodet ind med navne, jamen så har de dem jo stående hele vejen ned går jeg ud fra. Verners er på det, og Peters er det. Så er den ude af verden i løbet af en halv time. Så kan de se om der er noget galt. Og så kontakte vedkommende. Det er vel på den måde det skal bruges, ikke? At hvis der er et eller andet de kan se. (informant) Ovenstående viser altså, at en patient mener, at man skal kontrollere sig selv med tallene og bruge dem aktivt til at handle. En anden tror det handler om at sygehuset vil kontrollere dem. I kommunikationen imellem sygeplejersker og patient, er der altså en fejlkommunikation. I processen hvor patienten modtager det telemedicinske udstyr, og får anbefalinger omkring det, bliver det aldrig forklaret: Hvorfor patienten modtager telemedicin. Hvordan telemedicin kan bruges. I translationen mellem patient og sygeplejerske sker der en fejlkommunikation, fordi forståelsen af telemedicins virkning og anvendelse ikke tydeliggøres. Det resulterer i at nogle patienter selv finder en måde de kan bruge den på, mens intentionen egentlig er en anden fra sundhedsfaglig side. Nogle af patienterne bruger derfor telemedicinen til at have en direkte kontakt til sygehuset i dagtimerne, andre bruger den til at kontrollere sig selv. Der er derved en forskellig forståelse og ikke altid enighed mellem patient og sygeplejerske hvad meningen og formålet egentlig er med telemedicin. 5 Det skal understreges at fejlkommunikationen ikke er telekol casemanagerens skyld. Årsagen findes i, at patient empowerment begrebet og meningen med det telemedicinske udstyr, er så selvfølgelige for personalet, og at de ikke tænker over, at patienterne ikke ved hvad meningen er. Man må derfor i fremtiden kraftigt overveje at inkludere i telekol casemanagerens funktionsbeskrivelse, og i patientinformationen (pjece) til patienter, at patienter skal have en uddybende forklaring om, hvorfor de modtager tilbuddet, så der ikke opstår misforståelse om hvorfor. Telemedicin er heller ikke en fyldestgørende betegnelse for funktionen, da det har en anden signalværdi end det der er tiltænkt. 5 Der er brugt Latours begrebsapparat (ANT) til at drage denne konklusion. Der er brugt begreber som blackboxes og translation for at finde frem til resultatet. 39

40 Man kan derfor spørge, om man overhovedet kan tale om patient empowerment, når man ikke informere patienter om at de skal inddrages? Det må ses som en generel problemstilling inden for sundhedsvæsenets forsøg på at empower patienter. Hvordan inddrager vi og empower patienter, når de ikke får besked på, at de skal inddrages og tage mere ansvar, og hvorfor. Da patienter er i tvivl om den tilsigtede virkning bør det kraftigt overvejes i fremtiden, at patienter skal informeres mere omkring de forskellige tiltag, så de selv kan se en mening med det, og opnå samme forståelse for det som det er hensigten fra hospitalets side. Nogle af patienterne har selv regnet formålet ud. Det gælder bl.a. dem der selv har uddannelse inden for sundhedsområdet, eller dem der følger med i hvad der sker og følger med i debatten om, at patienter skal inddrages mere og tage mere ansvar. Det er dog langt fra, alle der kan sætte ord på hvad de lærer med telemedicin og hvad formålet er, og denne forforståelse af begrebet patient empowerment fra sundhedsvæsenets side, skal væk, så der i fremtiden bliver sørget for at inddrage patienterne i, at de skal inddrages. Der vil på den måde blive en ens forståelse af telemedicin, og der vil i højere grad være mulighed for at læringen opstår hos flere af patienterne. Desuden kan det være svært for patienterne at forstå, at de skal inddrages mere, når de er hjemme, men ikke når de er indlagt. Før telemedicin kan få den tilsigtede virkning, gælder det derfor om at lade patienterne blive mere inddraget og få flere informationer i løbet af deres indlæggelse, så der dermed også lægges op til, at de selv skal være med til at tage mere ansvar. Ellers virker tiltaget dobbeltmoralsk. Det bør desuden overvejes at informationen omkring telemedicin skal blive bedre, så patienten selv forstår en mening med tilbuddet, og de dermed bedre selv kan forstå at bruge det aktivt i deres sygdomsforløb. 8.0 Relationen mellem Borger og telekol casemanager Der bliver i flere projekter inden for sundhedssektoren talt om at patienten skal i centrum. I projektet Horsens på Forkant med Sundhed skal telemedicin netop være midlet til at opnå dette. 8.1 Et sammenhængende patientforløb I det følgende illustreres en case, der handler om telemedicinen og telekol casemanageren kan være midlet til at opnå et patientforløb hvor hele patienten er i centrum. 40

41 8.1.1 Case: Telekol casemanagerens hjælp Erling Etnograf Erling Jamen nu kan jeg jo se hende for mig når hun ringer. Og det var da pænt af hende lige at sørge for at med de tabletter ikke også? Og så sagde hun til overlægen med det der skjolbru om jeg skal derop eller om jeg ikke skal derop. Det ville hun undersøge. Jeg sagde det til min læge, da jeg var nede ved lægen, hvor han sagde, ja det kommer nok. Ham synes jeg ikke jeg kan snakke med. ( ) Hvordan er det så, at have en som telekol casemanageren, der lige ordner det? Jamen det synes jeg er fint. At hun kan ordne det i stedet for jeg selv skal. Fordi jeg tror, hun har flere knapper hun kan trykke på end jeg har. Ikke også? Hun er mere inde i det. Fordi jeg kan ikke ringe ind til en overlæge på sygehuset og sige at jeg gerne vil have noget prednisol og penicillin. Der kan hun jo bedre forklare, fordi hun jo kender mig. Nu. Hun kan se hvordan, min lungekapacitet den er faldende ikke også? Derfor var det jo i orden jeg skulle prøve den kur, ikke også? Så det synes jeg hun har klaret fint. Så det havde jeg ikke selv gjort. Og jeg var heller ikke gået til min egen læge med det, det havde jeg ikke. For i går, der tænkte jeg godt nok på at jeg skulle have ringet til vagtlægen, men nej han ville sende mig ud på sygehuset, og det gider jeg altså ikke. For så skal jeg ud og Jeg ved jo hvad der sker, jeg har været der før ikke også? Penicillin og så bliver jeg sendt hjem dagen efter. Og det gider jeg ikke. (uddrag af interview) Som ovenstående uddrag af interviewet illustrerer hjælper telekol casemanageren med andet end bare hvad der er relateret til KOL. For de mindre ressourcestærke patienter, betyder det, at hun hjælper dem meget med at få styr på tingene. Hun hjælper dem således rundt i sundhedsvæsenet, hvilket er en stor gevinst for mange af patienterne. Dette tilbud om hjælp er kærkomment hos patienterne, da de gerne vil have mere hjælp, også når de er indlagt. Nedenstående er et interviewuddrag, hvor patienten illustrerer, hvad telekol casemanageren gør. Og der mener du, at telesygeplejersken selv mere går ind og laver vurderinger? (etnograf) 41

42 Ja for ved du hvad, de mennesker man møder når man er indlagt de gør jo det de skal gøre. Og så er det jo stort set det. Og et hvilket som helst spørgsmål til en sygeplejerske eller en sygehjælper, 99 % af gangene det må du snakke med lægen om til stuegang. Jamen altså, det kan da godt være at det er det mest korrekte, men altså engang imellem så Ja eller så går hun ind og siger så spørger jeg, hvor man kan sige sygeplejerskerne kunne gå hen og spørge vagthavende læge, men nej nej det kan du snakke med vagthavende læge om til stuegang i morgen. Og det er ingen kvalitet i min bog. (informant) Så ja, man kan vel sige at der er en der går ind og tager ansvar med dig der så? (etnograf) Ja, eller hjælper mig med at tage ansvar.. (informant) Patienterne oplever derfor alle en meget stor hjælp og støtte ved at være tilknyttet telekol casemanageren. Hun kommer i patienternes hjem, og bliver en kontaktperson for patienterne. Her må der også tages højde for at disse patienter har haft det privilegium, at det altid er den samme telekol casemanager de taler med. Det er blandet hvad patienterne mener om dette, hvis man spørger dem om, hvordan de vil have det i fremtiden med at sygeplejerskerne de havde til telekonsultation ville være forskellige. Nedenstående er et dækkende svar for patienternes holdning. Jamen det ideelle ville jo selvfølgelig være, at det var den samme man talte med altid. Men i praksis, kan det jo ikke lade sig gøre. Og ja, hvis det ellers er søde og rare mennesker sååå Men altså, hvis det er faste aftalte samtaler, så vil jeg nok sige, at de ville være rart hvis det var den samme. Men hvis vi snakker tilgængelighed, så kan man sige, så ville den ene måske være lige så god som den anden. (informant) Desuden beskriver patienterne at en høj faglighed er vigtig, så telekol casemanageren kan guide dem bedst muligt. 42

43 Telekol casemanageren kommer i patientens hjem, hvilket er vigtigt, fordi hun danner sig et fint indtryk af patienten, ved at kunne orientere sig om patientens tilværelse. Patienterne udtrykker en stor tilfredshed ved at sygeplejersken kommer hjem til dem, da de føler at de får en kontaktperson, der kender dem rigtig godt. Der er derfor et stort potentiale i at en telekol casemanager kan hjælpe patienterne igennem et ellers nogle gange komplekst sundhedsvæsen, hvor patienterne har flere sideforløb med hinanden og meget at holde styr på. Det kræver dog, at patienten har den samme telekol casemanager vidt muligt, da det både skaber tryghed og et tilfredsstillende patientforløb. Der skabes en stærk relation imellem patient og telekol casemanager, også på trods af at de oftest kun taler igennem en skærm eller via telefonen. En relation, der ifølge patienterne selv, tilsyneladende er langt stærkere end den der er på spil imellem en patient og sygeplejerske, mens patienten er indlagt. Telekol casemanageren har dog endnu ikke særlig stor kontakt med kommunen og deres tilbud til patienten/borgeren. Heri ligger der et stort potentiale, så hun udover at hjælpe patienten med tilbuddene inden for sygehuset, også kan være kontaktskabende imellem borger/patient og kommune. 8.2 Opsamling Nedenstående er en opsamling på om telemedicin giver patienten et sammenhængende patientforløb. mere Telesygeplejersken får en større del af patienten med end sygeplejerskerne på P7. Hun får set deres hjem, og behandler dem over et langt sammenhængende forløb og ikke kun i et kort indlæggelsesforløb, og får derfor et helt billede af patienten. Teknologien der mediere nærheden mellem sygeplejerske og patient, giver på trods af afstanden oplever en langt større nærhed til telesygeplejersken, end til sygeplejerskerne på eksempelvis sygehusafdelingerne. Nogle af patienterne oplever en stor tryghed ved at det er den samme sygeplejerske de taler med over et længere forløb. Patienterne udtrykker at der er stor gevinst ved at de taler med den samme telesygeplejerske hver gang, men udviser forståelse for, hvis det ikke i fremtiden altid kan lade sig gøre. Dog er det vigtigt at sygeplejersken i sådanne tilfælde har en meget høj faglighed om sygdommen, så patienten kan guides bedst muligt. Der ligger et stort potentiale i, at telekol casemanageren også hjælper borgeren/patienten i forbindelse med kommunens tilbud. 9.0 Patienternes ønsker om fremtidens telemedicin Patienterne der har mest behov for tryghed udtrykker, at de gerne vil have telemedicin hele tiden. Nedenstående interview er uddrag af hvad patienterne tror telemedicin kan betyde for dem og andre patienter, samt sundhedsvæsenet i fremtiden. 43

44 Ved at du har telemedicin, ville du så stadig have behov for at snakke med en om det? (etnograf) Mest i de perioder hvor jeg synes der er noget i vejen. Jeg kan jo selv læse tallene og selv se hvordan de ligger. Så det er kun hvis der sker nogen udsving, det kunne være rart hvis man kunne ringe til en og man så kunne sige hør her ikke også. Men ellers synes jeg ikke jeg har behov for det. (informant) Men tror du at hvis du havde telemedicin hele tiden, tror du så at det var noget du kunne undgå (at blive indlagt)? (etnograf) Ja det tror jeg godt. I hvert fald nogen indlæggelser tror jeg godt man kunne undgå. Det tror jeg virkelig. (informant) Nogen indlæggelser? (etnograf) Ja, jeg tror i hvert fald at du kan hoppe nogen indlæggelser over. Jeg tror aldrig man kan sige, at man kan undgå at blive indlagt, men jeg tror i hvert fald på at du kan forhindre nogen. Det tror jeg på. (informant) Fordi du selv kan se tallene, og reagerer? (etnograf) Ja, og de Ja og de kan selv sidde nede i Horsens og holde lidt ekstra kontrol med en. Også samtidig med at du er i penicillinbehandling herhjemme ikke også. For der er jo stadigvæk kontrol på dig så, ikke? Så jo det tror jeg virkelig på at man kan. (informant) 44

45 Før telemedicin kan blive en stor succes taler mange af patienterne for at de skal have det telemedicinske udstyr stående hele tiden. De har ikke behovet for at tale ofte med telekol casemanageren efter de første måneder er gået. Det ville være en kæmpe hjælp for dem, hvis de selv kan bruge systemet, og altid har mulighed for at tage kontakt til sygehuset hvis de føler de har behovet, eller sygeplejersken ville kunne kontakte dem, hvis hun opdager at tallene svinger for meget. Og ved at du har det der telemedicin. Du sparer virkelig en masse på de der læger nede på Horsens sygehus. Det gør du virkelig. Fordi at du selv. Og du lærer jo din sygdom at kende, og du lærer dig selv at kende. Især når du har.. At du kan gå op og kigge efter, og at det ikke kun er en fornemmelse du har. Men at du kan gå op og se jamen min fornemmelse er rigtig, der er noget galt ikke også? (informant) Jamen jeg vil da også sige, hvis vi nu skal se sådan økonomisk på det, så kommer jeg til kontrol ude på ambulatoriet to gange om året. Den ene gang besøger jeg en sygeplejerske og får målt de der to ting. Og får en lille snak om hvordan jeg har det og sådan noget og det er så det. Og den anden gang jeg er der, er det, det samme + at jeg så er inde at snakke med lægen. Og få hendes vurdering af resultaterne og få hendes vurdering af medicin og sådan noget. Og det er jo ganske glimrende. Jamen så vil jeg sige at besøget hos sygeplejersken jo egentlig var overflødigt. Fordi så har man jo alle de samme ting. Og især hvis der så er en lettilgængelig kontakt som man kan stille de spørgsmål man har. Og det er måske sommetider nemmere at få stillet et spørgsmål, når de dukker op i hovedet end og huske dem til når man skal derud om tre måneder eller seks måneder. Eller hvor længe det nu varer. Så det ville jeg synes, at det kunne erstatte halvdelen af de besøg der. Sådan som jeg ser det i hvert fald. (informant) Patienterne der har modtaget telemedicin, mener som ovenstående illustrerer, at de vil have endnu mere gavn af det, hvis tilbuddet ikke er tidsbegrænset. Det vil desuden have den sidegevinst, at de ikke behøver at komme så ofte i ambulatorierne mere. Flere af patienterne giver udtryk for, at de er klar til selv at købe det telemedicinske udstyr, hvis det ikke er for dyrt. De ønsker, at det er et program og måleredskaber der kan kobles til deres egen computer, så de hele tiden har muligheden for at tjekke deres egne tal. 45

46 10.0 Perspektivering Inklusionskriterierne for telemedicin er stadig uklare. Ved morgenkonferencerne på P7 blev det klart, at der var mange individuelle forståelser for hvornår en patient skal have telemedicin eller ej. Desuden er der helt praktiske problemer i form af at telekol casemanageren nogle gange ikke har en skærm hjemme på trods af at sygeplejersker, læger og telekol casemanager i samråd vurderer, at det kunne være oplagt at få telemedicin. Fremadrettet kunne det være interessant at undersøge det kliniske blik på hvilke inklusionskriterier de bruger, der ikke står på edok. Lige nu er det er meget individuel, hvordan det vurderes at en patient skal have telemedicin. For at få mest muligt ud af det og undersøge hvilken type af de to beskrevne patienttyper, der ifølge sundhedspersonaler kunne have størst glæde af telemedicin. De fysiske rammer betyder ydermere at personalet på P7 ikke tænker over telemedicin eller andre tilbud til patienten. De ser på patienten her og nu, og ser ikke patientens forløb som sammenhængende. Telemedicin er hjemme, og det er noget andet når de er her, siger en af sygeplejerskerne. Deres tankegang om patientforløb er ikke holistisk men handler om patienten, mens vedkommende er indlagt, hvilket er logisk da sygeplejersken har en her og nu opgave at gøre patienten rask til at komme hjem igen. Men hvis man taler om et mere sammenhængende patientforløb, og vil gøre mere ved det, er der et stort arbejde i forhold til sundhedspersonalets tankegang på afdelingerne. Det kunne være interessant at undersøge dette perspektiv nærmere. Ydermere kunne det være interessant at lave en dybere undersøgelse af personalets perspektiv på telemedicin, og hvordan de på nuværende tidspunkt udvælger KOL patienter til tilbuddet (og andre følg hjem tilbud). Det skal medføre at man opnår en større enighed om hvem og hvilke patienter, der skal have tilbuddet. Det kunne desuden være interessant at undersøge indgangsvinkler og perspektiver fra telekol casemanager, læger, sygeplejersker, hospitalsledelsen. Ser grupperne forskelligt på patient empowerment og hvorfor? Det skal undersøges om der er forskellige forståelser af begrebet, og opnå enighed om hvad der forstås ved patient empowerment Konklusion og anbefalinger Igennem analyse af de forskellige patienter er det tydeligt, at der findes tre patienttyper. En gruppe af patienter, der ikke får udbytte af telemedicin og to grupper, hvor telemedicin har en effekt. Den ene gruppe, kan have stor gavn af telemedicin, fordi de enten er nydiagnosticerede eller tidligere ikke har taget sig af sin KOL, fordi de ikke har følt sig syge. Her er der stort potentiale i at øge patient empowerment, hvilket vil have en god effekt på lang sigt. Den anden gruppe er patienter der er langt mere påvirket af sin sygdom. Disse patienter er meget bange og har en stor angst for at dø af deres sygdom, og de har derfor et stort behov for tryghed. Telemedicinen giver dem tryghed og en øget livskvalitet, pga. kontrollen og 46

47 tilgængeligheden til sygehuset. Patient empowerment er svært at opnå yderligere, fordi de i forvejen kender de symptomer, som telekol casemanageren vil lære dem. Disse patienter har brug for hjælp til at tage ansvar, når de skal i gang med en penicillin behandling. De oplever en utryghed, når de ikke længere har det telemedicinske tilbud, hvilket betyder, at et tidsbegrænset tilbud, ikke er en god løsning for dem. Ved at give telemedicin til disse patienter hele tiden, vil man kunne forebygge genindlæggelser her og nu, fordi de ville kunne kontrollere og ringe patienter op, når der var behov. Samtidig vil disse patienter få en øget livskvalitet. Patienterne bliver meget motiveret af telemedicin, for de bliver selvfølgelig glade, når de laver en god måling. Stort set alle patienter beskriver en motivation i at kunne aflæse tallene. Hvis patienterne efter 3-4 måneder får taget telemedicin fra sig, burde man overveje hvordan man kan holde fast i den motivation, som telemedicinen giver. Det blev tydeligt, da nogle af de patienter, der blev interviewet havde haft telemedicin for et stykke tid siden, og ikke mere var så motiveret til at bruge pep-fløjten og dyrke motion. Hvis denne motivation ikke fortsætter, mister telemedicinen sin værdi og forebyggende effekt. Derfor bør det overvejes om patienterne skal opfølges på en anden måde fra sygehusets side. Det bør derfor overvejes, hvordan man kan sikre sig, at patienterne fortsætter med træning og at bruge pep-fløjten, så telemedicin ikke mister sin effekt. Analysen viste desuden, at der er et kommunikationsproblem. KOL patienterne der introduceres til det telemedicinske tilbud, får ikke at vide hvorfor de skal modtage det. Det betyder at patienterne danner deres egen forståelse for hvorfor de skal modtage det tilbuddet, hvilket nødvendigvis ikke stemmer overens med de sundhedsfagliges. Hvis der skal være tale om patient empowerment, må patienter inddrages i, at de skal inddrages. Der skal en bedre dialog med patienten, og det er vigtig at kommunikationen er god og tydelig imellem patient og sygeplejerske. Der er desuden et stort potentiale i, at borgeren ved telemedicin, får et bedre sammenhængende patientforløb. Dette skyldes dog i høj grad telekol casemanageren, og hendes store hjælp til at føre patienterne igennem et kompleks sygdomsforløb. Telekol casemanageren har formået at hjælpe patienterne inden for det sygehusets rammer, men der er endnu ikke meget samarbejde med kommunen. Her er der et stort potentiale, så telekol casemanageren bliver patientens bindeled og kontaktperson. Meget af værdien ligger hos patienterne ved, at de har den samme telekol casemanager. De føler sig trygge ved at tale med den samme, og de oplever ellers sjældent at tale med den samme på hospitalerne Overvejelser og anbefalinger om fremtidens telemedicin Nedenstående er anbefalinger angående de overvejelser, der skal tages i forbindelse med fremtidens telemedicin. Skal vi tage et klart valg af hvilken patientgruppe vi vil ramme? Inklusionskriterier for telemedicin bør være mere tydelige, og skal også indeholde blødere værdier og ikke kun tal (jf. afsnit 11.2). Giver det mening at Hospitalsenheden Horsens har et tidsbegrænset tilbud? Skal vi udvide patienters mulighed for at ringe, så de kan komme i kontakt med sygehuset hele døgnet? Mange har mere end en kronisk sygdom (falsk tryghed). Der skal kigges på HELE patienten og ikke kun dele af patientens sygdomsforløb. Overvejelser om etik (stigmatisering og påvirkning af patienten) 47

48 Hvordan kan man holde patienters motivation? Inddrag patienterne i, at de skal inddrages, så der er fælles forståelse for hvad telemedicinen skal bidrage med i dialog med patienten. Kommunikationen til patienterne skal overvejes grundigt Inklusionskriterier i fremtiden Nedenstående punkter, er punkter der i fremtiden bør overvejes som inklusionskriterier for patienter der modtager telemedicin. Hvor påvirket virker patienten af at være af sin sygdom? Fylder sygdommen meget i patientens dagligdag? Bliver patienten ofte indlagt? Hvad er patientens alder? Har patienten en ægtefælle? Ønsker patienten hjælp? Har patienten et højt teknologiniveau? Ovenstående punkter lægger altså op til, at der skal tages højde for blødere værdier, end hvad der har været tilfældet tidligere. Desuden har denne rapporten lagt op til at vi skal i dialog med patienten. Hvis telemedicin skal hjælpe en patient, skal patienten være villig til at samarbejde, før at telemedicinen får den ønskede effekt. 48

49 Webbooking 49

50 12.0 Introduktion Webbooking Målet med Webbooking var at facilitere patienternes mulighed for at kunne se tidligere og nuværende aftaler, flytte aftaler der var forud defineret af de enkelte afdelinger samt printe tidligere tilsendte breve og materialer. Det ville således kunne nedbringe antallet af opkald til ambulatorierne, samt udeblivelser. Sidst men ikke mindst vil det højne den oplevede service fra hospitalet, herunder øget fleksibilitet. Hensigten med undersøgelsen har været følgende: Hvordan oplever patienterne at bruge webbooking? o Hvordan er brugervenligheden? Skal den evt. forbedres, og hvordan? o Er der tekniske udfordringer? o Hvad er patienttilfredsheden? Hvor meget er webbooking blevet brugt af patienterne? o Er antallet af opkald blevet færre til ambulatorierne i forbindelse med aflysning eller at flytte en tid? o Er antallet af udeblivelser blevet færre siden implementeringen af webbooking? Hvilke patienter har brugt webbooking? o Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan har personalet på HEH oplevet webbooking? o Hvilke udfordringer har der været? o Hvilke fordele/ulemper har der været for personalet siden implementeringen af webbooking? Projektet er baseret på både kvalitative og kvantitative data, der er foretaget på cirka 60 timer, fordelt over en måned. De kvantitative data består af dataudtræk fra webbooking systemet og optælling på HEH af de borgere der ringer ind for at flytte deres ambulatorietid. Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til de 116 projektdeltagere, hvoraf 46 har svaret. De kvalitative data består af interviews både af personale og af 5 projektdeltagere. De 5 projektdeltagerne har først deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og efterfølgende sagt ja til et uddybende telefoninterview Baggrunden for projektet Der blev indledt et tæt samarbejde med regionens leverandør af Bookplan om udvikling af et it-system, som skulle gøre det muligt for patienterne selv at flytte tider i ambulatoriet i stedet for at ringe til en sekretær på afdelingen, som så skulle flytte/ombooke tiderne. Det kunne være vanskeligt for patienterne at komme igennem til en sekretær via telefonen og det krævede ressourcer fra sekretærerne at tage imod disse telefonkald. Samtidig havde patienterne ikke selv mulighed for at se, hvilke ledige tider, der kunne benyttes Forløbet Et omfattende arbejde med medicinsk ambulatorium blev igangsat med henblik på at få udarbejdet inklusionskriterier. Udfordringen var sammenhængen til andre aktiviteter i patientens behandlingsforløb, idet mange patienters ambulatorietider hænger sammen med aktiviteter på bestemte tider før og efter ambulatorietider. Derfor var det simple opgaver 50

51 /aftaler der blev valgt som mulige aftaler patienterne selv kan flytte. Patienter med diagnoserne endokrinologi, reumatologi, kardiologi og patienter i forløb hos diætister blev inkluderet. Webbooking blev igangsat d. 6. september 2011 og skulle køre i en projektperiode frem til den 29. februar Da systemet blev nødt til at lukke ned pga. implementeringen af midt EPJ, blev projektperioden forlænget frem til d. 23. marts Webbooking er nu blevet integreret i Midt EPJ. Siden medio januar 2012 har alle patienter på HEH haft mulighed for at kunne se deres tidligere og kommende aftaler samt indkaldelsesbreve og evt. tillægsmateriale. Disse patienter kunne ikke flytte deres tider, blot kigge. Projektet besluttede at udvide webbooking løsningen, så den omfattede flere patienter end oprindeligt planlagt, samt en tæt integration til regionens øvrige it systemer, hvorved en skalering til andre ambulatorieområder hurtigere kunne muliggøres, herunder en skalering til regionens øvrige hospitaler. I sommeren 2012 besluttede Region Midtjylland at tilbyde alle hospitaler at anvende webbooking til deres patienter. Projektet gik således over i en driftsfase pr , hvilket betød at alle patienter nu kan se deres aftaler på tværs af hospitalerne i hele regionen via webbooking. Alle med NemID kan nu se deres tider og udskrive breve. Det er dog kun nogle, der har mulighed for at flytte deres tid. Det afhænger af undersøgelsen og kompleksiteten i forhold til andre sideløbende forløb. Den pågældende undersøgelse patienten skal til, vil i sekretærens system således være mærket af, til at kunne tilgå webbooking. I så fald vil der, når patienten logger ind, være et ikon ud for tiden, der hedder flyt aftale. Det betyder også, at der er nogle tider patienten ikke selv kan flytte, og derfor stadig må henvende sig ved telefonisk kontakt Præsentation af Webbooking i praksis Adressen på Webbooking for borgere i Region midt regi er I Region Midt er det lige nu kun Hospitalsenheden Horsens, der har indført Webbooking, så derfor ser siden ud som følger: 51

52 Skærmprint af siden med log-in til Webbooking. Ønsker borgeren/patienten vejledning i brug af Webbooking kan han/hun trykke på linket til patientvejledning. Borgeren skal logge på Webbooking ved hjælp af NemID, så når man trykker på Log ind knappen føres man til standardsiden til log-in via NemID. Efter en succesfuld log-in kommer borgeren til Webbooking siden, som viser hans/hendes egne aftaler. I det følgende beskrives kort, hvorledes borgeren kan få overblik over egne aftaler med hospitalet Hvad viser Webbooking Aftalerne i Webbooking er opdelt i tre faneblade med overskrifterne Nye aftaler, Kommende aftaler og Tidligere aftaler. Disse overskrifter dækker over følgende betydning: Nye aftaler OBS! ny overskrift Aftaler til booking Her findes aftaler, der endnu ikke er booket. Dvs, der tale om en form for Webanmodninger, idet de enkelte forespørgsler endnu ikke er blevet til aftaler. Webanmodninger er sendt til borgeren for at borgeren selv kan booke en tid til sin aftale Kommende aftaler OBS! ny overskrift Bookede aftaler Her findes de fremadrettede eller planlagte - aftaler, der er booket, og som endnu ikke er afviklet. Afhængigt af hvilke aftaler, der er tale om, og hvilken tidshorisont, de har indbygget, vil borgeren have mulighed for at flytte aftalen til en anden dato og tidspunkt, hvis tiden ikke passer. 52

53 Tidligere aftaler Her findes aftaler, der allerede er afviklet. Dvs. aftaler med historiske aftaledatoer. Dette er både de aftaler, borgeren selv har booket og/eller flyttet, og så alle øvrige aftaler, som er booket via Bookplan, og inden for den/de tilsluttede installationer fx inden for Region Midt. Nederst på Webbooking siden vises en række informationer til borgeren, som er vigtige af hensyn til korrekt planlægning Fanebladet Nye aftaler Under Nye aftaler vises som sagt de webanmodninger/aftaler, som hospitalsafdelingen har vurderet, at borgeren selv kan booke. Hver webanmodning vises med en beskrivelse for aftalen, hospitalets navn, afdelingens navn samt udløbsdato for booking. Webanmodninger, der ikke er udløbet, vises med et tilknyttet ikon til booking. Når borgeren trykker på ikonet, vil han/hun bringes til en ny side med præsentation af de mulige ledige tider til den pågældende aftale. Når der sendes webanmodninger til en borger, modtager borgeren en advisering via SMS, hvori det oplyses, at der er oprettet en ny webanmodning på Webbooking. Teksten er noget i retning af Din henvendelse er klar til Webbooking, og så er der et link til Webbooking siden. Herefter kan borgeren booke sin aftale, inden for de rammer hospitalet har givet. 53

54 Skærmprint af Webbooking. Aktuelt slået op på fanebladet Nye aftaler Fanebladet Kommende aftaler Under Kommende aftaler vises aftaler, som er booket/indgået, og som endnu ikke er afviklet. Her kan borgeren altså få et overblik over de aftaler med hospitalet/hospitalerne, som er i hans kalender. Hver aftale vises med en beskrivelse for aftalen, afdelingens navn og hospitalets navn. Aftaler, som borgeren selv kan flytte, vises med et tilknyttet ikon til flytning. Når borgeren trykker på ikonet, vil han/hun bringes til en ny side med præsentation af de mulige ledige tider til ny/ændret tid for den pågældende aftale. 54

55 Aftaler, som af den ene eller anden grund ikke kan flyttes af borgeren selv, vil vises med et tilknyttet telefon ikon, der angiver, at borgeren skal henvende sig til hospitalet telefonisk for evt. flytning af aftalen Skærmprint af Webbooking. Aktuelt slået op på fanebladet Kommende aftaler. Hvor der er vist et brev ikon foran en aftale, betyder det, at der er medsendt en indkaldelse og evt. tillægsmateriale i forbindelse med booking af aftalen. Borgeren kan til enhver vælge at få vist og evt. printet sit indkaldelsesbrev. Ved at klikke på ikonet med musen fremkommer en liste over det/de breve, der har været genereret i forbindelse med booking og evt. flytning af aftalen Fanebladet Tidligere aftaler Under Tidligere aftaler vises aftaler, som er afviklet. Dvs. at aftaledatoen ligger før dags dato. Her kan borgeren altså se, hvad han/hun tidligere har været til, som blev booket i Bookplan. Den eneste funktion, som er tilknyttet de tidligere aftaler, er visning eller udskrift af indkaldelses materiale. 55

56 13.3 Flyt en aftale Fremgangen ved flytning af en aftale i Webbooking gennemgås i nedenstående. Hvis aftalen af en eller anden grund ikke kan flyttes af borgeren, vil den være vist med et telefon ikon med en tilhørende tooltip, der fortæller, at Aftalen kan flyttes ved personlig henvendelse. Der kan være to årsager til dette. Enten er aftalen er af en karakter, hvor borgeren ikke selv kan/må flytte den, eller også er tidsfristen for flytning af aftalen udløbet. Når der trykkes på Flyt aftale kommer man til siden Vælg dato og tidspunkt Vælg dato og tidspunkt Der tages udgangspunkt i en eksisterende aftale og dermed en dato og et tidspunkt. Dette ses under overskriften Aftalen du ønsker at flytte er: og er yderligere vist i kalendervisningen ved at den eksisterende aftaledato er grøn. Borgeren/patienten skal derefter foretage et valg af dag og tidspunkt. 56

57 Bekræft dato og tidspunkt Efter valg af Vælg kommer man til Bekræft dato og tidspunkt, som nedenstående viser Vælg kvittering Efter valg af Bekræft kommer man til Vælg kvittering og kan tage stilling til, om der ønskes vist eller printet kvittering og/eller indkaldelsesbrev. 57

58 Ved flytning af en aftale skal borgeren evt. selv sørge for tilsvarende ændring af aftaler vedr. transport eller blodprøvetagning jf. den generelle vejledning nederst på Webbooking siden Book en aftale Det er meningen at det også skal være muligt for borgeren selv at booke en aftale i stedet for bare at flytte den. Dette er dog ikke helt igangsat endnu og nedenstående er derfor en kort beskrivelse af, hvordan det skal være i fremtiden. Som nævnt i beskrivelsen af fanebladet Nye aftaler modtager borgeren en advisering via SMS, når der oprettes nye webanmodninger i Webbooking, som borgeren selv kan booke. Herefter kan borgeren gå ind på siden og via knappen Book aftale vælge den tid til aftalen, der passer bedst. På hver aftale, der skal bookes, er der oplyst en udløbsdato. Borgeren skal derfor sørge for at booke aftalen inden denne dato. Sker dette ikke vil hospitalet i stedet sørge for at booke aftalen, og borgeren vil herefter modtage et indkaldelsesbrev som vanligt, og aftalen vil ses på fanebladet Kommende aftaler Resultater I det følgende afsnit gennemgås de resultater, der er blevet genereret ved undersøgelsen. Først gennemgås de resultater der er genereret under projektperioden. Her bruges kvantitative dataudtræk fra Capgemini og svar på spørgeskema fra de 46 projektdeltagere der har med i projektperioden. Desuden inddrages kvalitative data i form af interviews af både personale og borgere/patienter. Disse data danner baggrunden for en analyse af patienterne, der inddeler dem i forskellige typer og hvad deres karakteristika er. Derefter ses på de data der er genereret efter projektperioden og hvor webbooking er blevet tilgængelig for alle med NemID login Resultater fra projektperioden Dataudtrækkene vil illustrere hvor meget webbooking er benyttet af patienterne/borgerne herunder hvor mange gange borgeren er logget ind på hjemmesiden og forsøgt at flytte en tid. Først gennemgås det for projektperioden, hvor 116 deltagere har kunnet benytte webbooking. Derefter gennemgås patientperspektivet på webbooking, der er baseret på spørgeskema og interviews fra projektdeltagerne I projektperioden Projektdeltagerne har fordelt sig over følgende specialer. Speciale Antal Reumatologi 69 Endokrinologi 30 Kardiologi 5 Diætisterne 11 I alt

59 Nedenstående dataudtræk er fra projektfasen, dvs. fra den til den Antal login 156 Tallet kan dække over, at samme borger har logget ind flere gange. Antal unik login 75 Dette tal angiver, hvor mange forskellige/unikke borgere, der har logget ind flere gange. Antal der har været på flyttesiden. Antal bekræftede flytninger 66 Tallet angiver, hvor mange der har set på siden for flytning af en aftaletid. Det siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt borgeren rent faktisk har flyttet tiden 7 Tallet angiver hvor mange borgere, der rent faktisk har flyttet deres tid og derfor er nået til bekræftelsessiden. Som ovenstående skema viser, er siden altså ikke blevet væltet under projektperioden. Mange af de 116 projektdeltagere har ikke brugt siden, og kun 75 af de 116 har været inde og kigge på siden Patientperspektivet Spørgeskemaet der blev sendt ud til de 116 projektdeltagere var meget kort og bestod kun af 8 spørgsmål. Årsagen til dette var at vi ikke kunne forvente at projektdeltagerne ville svare på et spørgeskema, der ville tage lang tid at udfylde. Ud af de 116 projektdeltagere svarede 46 på spørgeskemaet. Ud af de 46 svarede 12, at vi gerne måtte kontakte dem for at foretage et uddybende telefoninterview. Heriblandt valgte etnografen 5 projektdeltagere, der var så forskellige som muligt. 3 havde aldrig brugt webbooking, og 2 havde brugt det til enten af tjekke deres tider eller flytte aftaler. Alder, køn og uddannelse blev også så vidt muligt taget i betragtning, da de fem projektdeltagere skulle udvælges, så det blev et så bredt felt som muligt Generel statistik på de adspurgte. Blandt de adspurgte svarede 46 projektdeltagere. Heriblandt var 31,9 % mænd og 68,1 % kvinder, der besvarede spørgeskemaet. Alderen blandt de deltagere der valgte at svare i undersøgelsen fordelte sig inden for de forskellige aldersgrupper, som nedenstående diagram viser: 59

60 Diagram 1: Alder Der var således en stor bredde i alderen på projektdeltagerne, men dog fleste imellem år. De projektdeltagere der var under 25 år, har ikke deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og er derfor ikke inkluderet. Diagram 2: Uddannelse 60

61 Som ovenstående cirkeldiagram illustrerer, har langt størstedelen en mellemlang videregående uddannelse, mens resten fordeler sig jævnt over en kort-, lang- videregående uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser, og kun en enkelt ufaglært. Diagram 3: Specialer De projektdeltagere der har svaret på spørgeskemaet har været fordelt på ovenstående specialer. Langt de fleste har gået i reumatologisk afdeling, mens resten fordeler sig over kardiologisk, endokrinologisk og diætisterne. Nogle af patienterne har været tilknyttet flere specialer end bare et, som er illustreret i nedenstående skema: Antal specialer Antal patienter patienter har således kun haft et forløb, mens 7 patienter har haft 2 forløb og 2 patienter har haft 3 forløb, af projektdeltagerne. 61

62 Diagram 4: Antal projektdeltagere, der har benyttet webboking. Over halvdelen af de adspurgte projektdeltagere, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen har således ikke brugt webbooking. Årsagen til, at patienterne ikke har brugt systemet er jf. spørgeskemaundersøgelsen og interviews, at patienterne ikke har haft behovet. Mange af patienterne får en tid i ambulatoriet, som de sammen med sekretæren får til at passe ind i patientens kalender, hvilket betyder at patienten kan komme til den aftalte ambulatorietid, og derfor ikke behøver at flytte sin tid Patienttilfredshed I det følgende gennemgås patienttilfredsheden baseret på både interviews og spørgeskemaundersøgelsen. Herunder er brugervenligheden undersøgt. Diagrammerne er baseret på spørgeskemaundersøgelsen og de efterfølgende forklaringer stammer både fra spørgeskemaundersøgelsen og de uddybende telefoninterviews fra nogle af patienterne. Det er kun patienter, som har brugt webbooking, der har svaret på nedenstående spørgsmål, og statistikken er derfor kun baseret på 25 besvarelser. 62

63 Diagram 5: Patienttilfredshed ved webbooking Diagrammet viser at patienttilfredsheden ikke er helt så høj som man kunne ønske sig. Kun 60 % er meget tilfreds eller tilfreds, mens de resterende ligger i midten og 4 % er utilfreds. Årsagen til dette skal findes i at systemet var lukket ned i en periode. I denne periode kunne patienterne ikke ændre deres tider, selvom de var blevet lovet dette. Det har yderligere resulteret i at nogle, der før brugte systemet i begyndelsen af projektperioden er stoppet, fordi systemet var nede i en længere periode, og derefter ikke kommet i gang igen. En anden forklaring er, at mange af patienterne har haft et ønske om at flytte en tid, har der ikke været nogen tider at vælge imellem inde på kalenderen, der bliver vist webbooking. Selvom en patient aflyser en tid via webbooking, fastholdes denne tid ikke til en anden webbooker, men kan tages af sekretærerne, der vil give tiden til en anden patient. Det betyder, at der ikke er fastlagte huller til webbookerne. Under projektperioden har sekretærerne brugt meget tid og energi på at holde øje med, at der var mulighed for webbookerne at booke en tid, men efter projektperioden er slut, bliver der ikke længere brugt ressourcer på dette. Det betyder desværre, at patienterne ofte alligevel, er blevet nødt til at ringe ind på sygehuset, for at flytte en tid. 63

64 Diagram 6: Brugervenlighed Diagram 7: Oplevede tekniske problemer Brugervenligheden vurderer patienterne til at være tilfredsstillende. Årsagen kan være at, der i forbindelse med implementeringen var en nedlukning af systemet, hvilket mange 64

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Jeres datter bliver nok ikke så gammel

Jeres datter bliver nok ikke så gammel Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1989 Jeres datter bliver nok ikke så gammel Angsten, når diagnosen stilles. Sorgen, når barnet dør. Bente Friis og Mariann Jensen har begge haft en datter, der er død af

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne

Læs mere

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE Nedenstående er en skabelon til, hvordan I som kommuner kan skrive en pressemeddelelse til de lokale medier i forbindelse med kampagnen Pust liv i din hverdag. Skabelonen

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager. www.birgittefeldborg.dk

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager. www.birgittefeldborg.dk GUIDE til ugens vigtigste møde Mødet med dig selv som eneste deltager www.birgittefeldborg.dk TA K F O R DI DU HAR VALGT AT DOWNLOADE GUIDEN TIL UGENS VIGTIGSTE MØDE MØDET MED DIG SELV SOM ENESTE DELTAGER.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Dagkirurgi drift, ortopædi Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet

Læs mere

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

TeleCare Nord Resultater og erfaringer TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet

Læs mere

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Visitationsafsnit C Medicinsk Afdeling C Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på. Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på. Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014

Læs mere

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Diabetes og stofskifte Ambulatorium Holstebro Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest 18-04-2013 Den

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Lungemedicinsk Ambulatorium Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M14 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Kommunikation/IT Røg kampagne

Kommunikation/IT Røg kampagne Kommunikation/IT Røg kampagne I røg og damp: Indledning: Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp men det var også inden rygeloven trådte i kraft. I dag er der stramme regler for hvor tobaksrygning

Læs mere