Innovationscenter. Nuuk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationscenter. Nuuk"

Transkript

1 Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Hovedrapport August 2008

2 2

3 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Hovedrapport August

4 4

5 Forord Formålet med dette idéoplæg er at påvise behovet og muligheden for at forøge innovationsindsatsen i Nuuk Kommune. Dette idéoplæg kan danne grundlag for diskussion om at etablere en institution, der kan varetage opgaver på dette område. En grundlæggende forudsætning for at skabe innovation er at inddrage alle stærke personlige ressourcer i processen. Dette idéoplæg omfatter kun rammerne for, hvordan innovationscentret skal udvikles og ikke konkrete innovationsprojekter. Prioriteringer af bestemte projekter og erhvervsområder skal gøres af det lokale erhvervsliv og andre interessenter i fællesskab. Greenland Venture A/S håber med dette idéoplæg at have skabt en realistisk grundlag for en kommende fælles vision og fælles mål for udvikling af Kommuneqarfik Sermersooq og Nuuks kommende innovationscenter. Jørgen Wæver Johansen Adm. direktør Greenland Venture A/S 5

6 Om Greenland Venture A/S Dette idégrundlag er udarbejdet af Greenland Venture A/S. Greenland Venture A/S er et ventureselskab, 100 pct. ejet af Grønlands Hjemmestyre. Greenland Venture s vision er at bidrage til udvikling af et flerstrenget, vækstorienteret og kapitalstærkt grønlandsk erhvervsliv. Greenland Venture A/S vil være en stor aktør på det grønlandske investeringsmarked, hvor visionen er, at der over de kommende 3 5 år investeres mio. kr., således at der opbygges en investeringsportefølje, der kan tiltrække private og institutionelle investorer. Det er Greenland Venture A/S s mission at formidle og investere tålmodig og risikovillig kapital i projekter og virksomheder, der har et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale, særlig målrettet mod projekter og virksomheder, der har et eksportfremmende eller importbegrænsende sigte. Greenland Venture A/S skal være en aktiv medspiller i ledelsen af de virksomheder, der investeres i, og dermed være med til at sikre en ledelsesmæssig kompetenceudvikling i virksomhederne. Dette vil bla. omfatte deltagelse i bestyrelsesarbejde, og rådgivning i øvrigt. Greenland Venture A/S havde pr. 1. august 2008 kapitalandele i 34 aktive associerede selskaber, hvoraf de femten har hjemsted i de kommuner, som tilsammen danner Kommuneqarfik Sermersooq. I 2007 modtog selskabet 86 projekter-ansøgninger. 6

7 Indhold FORORD... 5 OM GREENLAND VENTURE A/S... 6 INDHOLD... 7 FIGURLISTE... 8 TABELLISTE INTRODUKTION BEGREBET INNOVATION INNOVATIONSCENTER RAMME FOR INNOVATIVE PROCESSER I LOKALSAMFUNDET NUUK SOM LOKOMOTIV FOR UDVIKLING ET STÆRKT UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER UDVIKLING AF KOMPETENCEKLYNGER I ERHVERVSLIVET STYRKEPUNKTER FLASKEHALSE UDVIKLING I LÆ AF TILSKUD UDEFRA ER RISIKABELT GEOGRAFISK SPREDNING I NY STORKOMMUNE RELATIVT HØJT LØNNIVEAU, MEN STOR INDKOMSTSPREDNING SIG-SELV-NOK -BARRIEREN AT-GØRE-SOM-VI-PLEJER -BARRIEREN IDÉER ER DER MASSER AF, MEN KUN FÅ LYKKES EKSPERTISE PÅ ÉT ASPEKT FØRER IKKE NØDVENDIGVIS TIL SUCCES FORSKNING PÅ HØJT NIVEAU JA, MEN HVAD NYTTER DET? OPSAMLING INNOVATIONSCENTER KONCEPT OG ORGANISERING FORMÅL MED ETABLERING AF INNOVATIONSCENTER MÅLSÆTNING FOR INNOVATIONSCENTER KONCEPT FOR INNOVATIONSCENTER Innovationscenter opbygning og indhold ORGANISERING AF INNOVATIONSCENTER Greenland Venture A/S rolle Inddragelse af alle interessenter

8 5.5 ORGANISERING I DRIFTSFASEN Ledelse af centret Rådgivende udvalg Brugergruppe Protektorat Figurliste FIGUR 1. INNOVATIONENS ELEMENTER FIGUR 2. BESKÆFTIGELSESFORDELING PÅ BRANCHER, HELE LANDET OG KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ, FIGUR 3. PRINCIP FOR OPBYGNING AF EN KOMPETENCEKLYNGE FIGUR 4. RELATIV BEFOLKNINGSSTØRRELSE OG INDBYRDES LOKALISERING FIGUR 5. DYNAMIK I ERHVERVSLIVET, UDVIKLINGEN I HELE LANDET FIGUR 6. FORSLAG TIL ORGANISATION Tabelliste TABEL 1. INDTÆGTER PÅ KOMMUNERS BUDGET, Tillæg til hovedrapport Udover denne hovedrapport (nr. 1) vil det samlede idéoplæg omfatte fem tillæg: Det første tillæg er en interessentanalyse. (nr. 2) Det andet tillæg omfatter en analyse af ressourceanvendelse, herunder økonomi, personalebehov og faciliteter samt en finansieringsmodel for etablering og drift af innovationscenter. (Nr. 3) Det tredje tillæg er en baggrundsrapport, der analyser den økonomiske, erhvervsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige situation og fremtid i Nuuk Kommune. (Nr. 4) Det fjerde tillæg er en drejebog, hvor et forslag til den samlede tidsplan for udvikling og etablering af et innovationscenter præsenteres. (Nr. 5) 8

9 I det sidste og femte tillæg er medtaget præsentationsmateriale for den samlede fremstilling i form af en powerpoint præsentation. (Nr. 6) 9

10 10

11 1 Introduktion Evnen til at tilegne sig og bruge ny viden er nøglen til økonomisk fremgang for befolkning, virksomheder og kommune. En rig adgang til ressourcer og en fordelagtig position geografisk og økonomisk er ikke i sig selv nok til at sikre et lokalområde økonomisk vækst og dermed et godt grundlag til fortsat udvikle velfærdssamfundet. Nøgleordet for at realisere positiv udvikling og økonomisk vækst er innovation. 1.1 Begrebet innovation Der findes forskellige forslag til definition og indhold i begrebet innovation. Innovation omfatter en kobling mellem viden og idéer, udviklede varer og tjenesteydelser, finansiering og markedsføring. En snæver definition af innovation omfatter tre elementer og samspillet mellem disse tre elementer: Figur 1. Innovationens elementer Realisering er afhængig af, at alle elementer er gennemtænkte og tilpassede hinanden. Herudover består innovation også af forbedring af 11

12 processer i en virksomhed eller en organisation. Det er f.eks. processer som produktudvikling, ledelse og administration. Mange har opfattelsen af, at innovation er noget med forskere i hvide kitler, der i laboratorier arbejder med enzymer eller komponenter til computere. Men der er mange eksempler på langt mere jordnære og måske også mere betydningsfulde former for innovationer. Et eksempel kan være innovation i forbindelse med drift af en mine. Minen beskæftiger arbejdskraft, og bulk-carrier skibe henter mineraler fra minen med få ugers intervaller. Et eksempel på et vedkommende innovationsarbejde er at sikre, at de nærmeste bosætninger, f.eks. bygder, får en rolle som leverandører af fisk og kød til disse arbejdspladser. Innovation af en organisation, hvor lokale fangere kan levere i frysere i minen, og hvor fangere og kunsthåndværkere er orienteret om, hvornår lastskibene besøger minen, så de kan forsøge at afsætte deres varer, vil kunne få stor betydning for hele bosætningens økonomi. Innovation foregår på mange niveauer, hvor dialog og idéudveksling kan få stor betydning for den enkelte virksomhed og dermed for kommunens samlede økonomi. Grønland som helhed og dermed også Kommuneqarfik Sermersooq står over for store økonomiske forandringsprocesser i de kommende år. Omstillingen til en selvbærende økonomi, hvor virksomheder ikke længere kan finde attraktive indtjeningsmuligheder i læ af Statens bloktilskud, men skal finde indtjeningsmuligheder i nye væksterhverv eller som leverandører til disse erhverv, vil skabe store økonomiske forandringer. Innovation betragtes ofte som motoren i økonomisk forandring. Hvor der hidtil har været lagt vægt på ligevægt og stabilitet, vil vi i de kommende årtier i langt højere grad lægge vægt på udvikling, forandring og dynamik. En stadig innovationsproces individuelt og i lokale samarbejder, skal finde nye veje til at skabe konkurrencefordele og dermed skabe grundlag for en stadig udvikling af velfærdssamfundet. Innovation er processer med fokus på læring, søgning og udvikling, der skal skabe såvel produktinnovationer og procesinnovationer. 12

13 1.2 Innovationscenter ramme for innovative processer i lokalsamfundet Ny idéer og ny viden skabes ikke kun i forskning, men skabes ofte i samspillet mellem forskellige organisationer eller personer med forskellig faglig viden. Et innovationscenter i Nuuk kan forstærke de institutionelle og fysiske rammer for, at opsamling og kommunikation af viden og idéer realiseres til en innovativ proces. Samtidigt kan centret motivere og inspirere til at få mennesker til at tænke mere innovativt. Innovation opstår i et brydningsfelt mellem forskere, virksomheder og enkeltpersoner. Derfor er idéen om et innovationscenter, ikke blot idéen om at skabe fysiske rammer, men også og måske især idéen om at skabe nye partnerskaber mellem borgere, virksomheder, finansieringsvirksomheder, forskere, foreninger og kommune. Hele idéen omkring et nyt innovationscenter er bygget op omkring partnerskaber. Udover selv at være deltager i partnerskaber i innovative sammenhænge er det også kommunens opgave at danne de bedst mulige rammer for, at lokalsamfundets aktører sammen med andre samarbejdspartnere kan danne partnerskaber, hvor idéer og viden, teknologi og finansiering kan danne basis for realisering af markedsføring af nye produkter fra det eksisterende og det kommende erhvervsliv i kommunen. 1.3 Nuuk som lokomotiv for udvikling Nuuk er landets hovedstad. Mange ønsker, at Nuuk fortsat skal være lokomotiv for den økonomiske og den erhvervsmæssige udvikling af hele landet. Nuuk by omfatter 27 pct. af landets samlede befolkning og er i disse år karakteriseret af en fortsat vækst i såvel befolkning som økonomi. Som helhed vil Kommuneqarfik Sermersooq også være et afgørende element i landets udvikling. Den nye storkommune vil omfatte 37 pct. af landets befolkning. Lokomotivet skal trække resten af landet med frem i en udvikling, hvor der skabes nye væksterhverv, og hvor økonomien i skyggen af bloktilskuddet erstattes af en økonomi, der bygger på landets egen formåen. 13

14 Denne udfordring er stor, men også utroligt spændende for alle i samfundet. Landspolitikkens omfattende satsning på uddannelse og på gode rammebetingelser for nye væksterhverv er igangsat. Nuuk Kommune og den kommende storkommune vil gribe udfordringen og skabe gode vilkår for udvikling og uddannelse. Et nøgleinitiativ i denne proces vil være at skabe en ny styrkeposition i form af et innovationscenter, der skal være startpunktet for lokomotivets rejse mod en ny og bedre situation for kommunen og dens borgere og for hele landet. 1.4 Et stærkt udgangspunkt Rammebetingelserne for denne rolle er attraktive: Såvel den nye storkommune som byen Nuuk har økonomisk og befolkningsmæssigt volumen til et erhvervspotentiale, der er langt større, end det eksisterende erhvervsliv. Fremtidsperspektiverne ser lyse ud, og det bør være muligt at tiltrække investeringer i erhvervsliv her til kommunen, ikke mindst til selve Nuuk by. Nuuk er center for flere videregående uddannelser, og byen råder snart over tre forskningsmiljøer. Der er allerede etableret specialiserede videns- eller innovationscentre her i landet. Etablering af et nyt innovationscenter i Nuuk bør både bygge på de erfaringer, som nuværende innovationscentre har skabt, samt på viden og erfaringer fra tilsvarende centre i andre lande. Her er det specielt interessant at indsamle viden fra andre periferi økonomier, hvor de komparative fordele for erhvervslivet er adgangen til naturressourcer. En af de væsentligste barrierer for, at idéer om nye varer og tjenesteydelser bliver realiseret er at få kombineret teknologisk viden med viden om opstart af virksomhed og om finansiering af nye og eksisterende virksomheder. Erfaringen viser, at selv gode, realistiske idéer om nye produkter, enten ikke bliver realiseret eller realiseres på et forkert økonomisk grundlag, og derfor i løbet af kort tid fører til virksomhedsnedlæggelse. Derfor er det grundlæggende nødvendigt at indtænke økonomisk grundlag og finansiering fra starten af et projekt. 14

15 2 Udfordringer Hvilke forhold er det, som danner grundlag for behovet for en fortsat udvikling og fornyelse af det lokale erhvervsliv? Dette vil vi prøve at give et svar på i dette kapitel. Samtidigt får vi et indtryk af, hvilke udfordringer, som kommunen står over for i erhvervspolitikken, og hvad det er, som et innovationscenter skal kunne realisere eller være med til at realisere. Først og fremmest skal innovationscentret være et vigtigt redskab i landets fælles mål med at sikre selvstyre og selvstændighed, og dermed en selvbærende økonomi. Skabelsen af en selvbærende økonomi er den største udfordring, som Nuuk Kommune nogensinde har haft. Udviklingen af en selvbærende økonomi betyder, at der skal sikres en ny balance mellem indkomster og udgifter for kommunen. Dette kan kun ske ved en tilpasning af den offentlige sektor og ved en kraftig vækst i beskæftigelsen i nye private virksomheder. Figur 2. Beskæftigelsesfordeling på brancher, hele landet og Kommuneqarfik Sermersooq,

16 Skabelsen af en selvbærende økonomi handler også om den enkelte borgers økonomi. I dag er en stor gruppe af befolkningen i arbejdsdygtig alder marginaliseret eller udstødt fra arbejdsmarkedet, eller de er i beskæftigelse, men med en meget lav årlig indkomst. Flere i de traditionelle erhverv er truet af marginalisering og kan blive fanget i en fattigdomsfælde, hvis ikke vi formår at skabe nye jobåbninger med en god aflønning. Nuuk Kommune har en relativ høj gennemsnitlig skattepligtig indkomst i forhold til hele landet. I 2006 havde Nuuk Kommune et gennemsnit på kr., hvor hele landet lå på en skattepligtig indkomst på kr. For Kommuneqarfik Sermersooq var den gennemsnitlige skattepligtige indkomst på kr. pr. person. Den relativt lave indkomst i hele landet skyldes dels en lav produktivitet i erhvervene, fordi en stor del af arbejdsstyrken er ikke-faglært, dels meget lave indtægter til personer i de traditionelle erhverv og til personer, der er marginaliseret eller udstødt fra arbejdsmarkedet. Forøgelse af den enkelte persons indkomst kan kun ske ved, at vi forøger produktivitet og værditilvæksten i det lokale erhvervsliv. Omfordeling via overførselsindkomster og tilskud kan løse problemerne midlertidigt, men på sigt skal konkurrenceevnen forbedres for at skabe sikre rammer for de familier, der i dag er dårligt stillet socialt og økonomisk. Produktivitetsforøgelse og evnen til at forøge værditilvæksten i lokalområdet kommer ikke af sig selv. Alle gode kræfter skal være med, hvis vi til stadighed skal forsøge at opnå den maksimale udnyttelse af de ressourcer, som vi besidder og råder over. 2.1 Udvikling af kompetenceklynger i erhvervslivet Det grønlandske erhvervsliv er karakteriseret af nogle få relativt store selskaber og så en stor underskov af små- og mellemstore virksomheder. Evnen til innovation vil normalt stige, hvis flere små virksomheder finder sammen De større virksomheder viser også generelt større evne til omstilling og overlevelse. I disse år ser vi flere virksomheder, der finder sammen og drives i en eller anden form for samarbejde. Erfaringerne fra f.eks. de tre eksiste- 16

17 rende miner viser, at væksterhvervene i form af internationale mineselskaber outsourcer opgaver til grønlandske virksomheder. Dette gælder f.eks. catering og rengøring, transport og camp-vedligeholdelse. Men denne outsourcing sker kun til store virksomheder, fordi opgaverne samles til større kontrakter. Der er mange samarbejdsformer. Et eksempel er flere ejere i et aktieselskab. Et andet eksempel er konsortium-dannelse. Det vil være en væsentlig del af erhvervsrammepolitikken i lokalområdet at sikre, at lokale entreprenører har et forum, hvor de kan mødes og udveksle idéer og erfaringer. Det foreslås, at innovationscentret i Nuuk tilbyder lokaler m.v. samt faglig og administrativ understøttelse til en til flere kompetenceklynger. Etablering af kompetenceklynger er en almindelig anerkendt organisationsform til forøgelse af innovation i mange lande. Kendte eksempler er f.eks. møbelindustri i Norditalien, ure i Schweiz, telekommunikation i Nordjylland m.fl. Kompetenceklynger er geografisk koncentrerede forbundne selskaber af specialiserede leverandører, andre virksomheder i samme branche og tilknyttede forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Princippet for indhold i en kompetenceklynge er vist i Figur 3. Figur 3. Princip for opbygning af en kompetenceklynge Konkurrenter Offentlige institutioner Leverandører Industri Aftagere Substituerende produkter + nye aktører 17

18 En kompetenceklynge består af en gruppe af virksomheder og offentlige institutioner, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer og et fælles vidensgrundlag, der gør dem i stand til at producere med relativt høje præstationer i form af indtjening, lønindkomst og beskæftigelse. Virksomheder fortsætter med at konkurrere og rivalisere, men det sker regionalt set i et klima af samarbejde og tillid. Kompetenceklyngen som organisation sikrer en forøget værditilvækst i lokalsamfundet, fordi alle får forøget deres indsigt i produktionsprocesser, marked, og man vil typisk være fælles om et relativt smalt arbejdsmarked inden for konkrete discipliner. Konkret vil en kompetenceklynge kunne skabe fællesskab om at informere udenlandske investorer f.eks. mineral- og olieselskaber om deres eksistens og deres sortiment af varer og tjenesteydelser. Der kunne etableres fælles kortlægning af muligheder og barrierer ved offentlige selskabers tarif-fastsættelser og andre rammebetingelser, fælles fremstød på attraktive eksportmarkeder, introduktion til internationale kvalitetsstandarder som f.eks. ISO-systemet, delvist offentligt finansierede møder, fact finding missions og andre fora med mulighed for udveksling af viden og erfaringer samt inddragelse af internationalt know-how i form af rådgivere og foredragsholdere. Eksempler på kompetenceklynger, der ville være oplagte at få opstartet er inden for f.eks. områderne - Råstoffer, både mineraler og olie samt small-scale mining og natursten. - Turisme. - IT-sektoren. - Bygge- og anlægssektoren. (i samarbejde med ARTEK). - Fødevareindustri. (i samarbejde med ATI og Iluini). - Fiskeri. - Den offentlige sektor, herunder f.eks. social- og sundhedsområdet. 18

19 3 Styrkepunkter Udviklingen af erhvervslivet i den nye storkommune og udvikling af et kommende innovationscenter kan foregå indenfor venlige og fremsynede erhvervspolitiske rammer. Landsstyre og Landsting har fastsat de erhvervspolitiske rammer i en ny erhvervsfremmestruktur. Denne nye struktur skal bidrage til 1 en flerstrenget erhvervsstruktur styrkelse af den regionale og kommunale erhvervsfremmeindsats forøgelse af antallet af virksomheder, der er eksportorienterede Stimulering af virksomheder, der kan tage konkurrencen op om hjemmemarkedet og herigennem skabe øget dynamik i den hjemlige erhvervspolitik Støtte til mere produktudvikling og styrket indsats omkring innovationsmiljøer, så der kan indbygges ny viden i produkter og serviceydelser og derved skabes produkter med højere værdi for virksomhederne til gavn for eksporten bedre adgang for iværksættere og virksomheder til relevant information om erhvervsfremmetiltag, etableringsregler, finansiering, eksportordninger m.v. Et eksempel på de gode rammebetingelser er etableringen af erhvervsfremmepuljen Nukiit. 2 Formålsparagraffen lyder: Formålet med loven er gennem anvendelse af erhvervsfremmeordninger at styrke udviklingen af grønlandsk erhvervsliv, herunder at fremme den 1 Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked: Bedre rammer for erhvervsudviklingen med ny erhvervsfremmestruktur, januar Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv. 19

20 regionale erhvervsudvikling. Med henblik herpå forbedres og udbygges rammevilkårene for tilvejebringelse af kapital til etablering af virksomheder, til etablering, udbygning og renovering af overnatningsfaciliteter til turister, til produktudvikling samt sikring af gennemførelsen af generationsskifter. Det primære formål med puljen er regional udvikling og lokal forankring. Der kan bl.a. ydes støtte til etablering af tværkommunale fællesfunktioner omkring erhvervsrådgivning, innovationsaktiviteter, eksempelvis i form af etablering af regionale erhvervsudviklingskontorer. Det er nu op til den nye storkommune og erhvervslivet på bedste vis at udfylde disse rammer. Kommuneqarfik Sermersooq har, som tidligere nævnt, en række styrkepunkter at bygge videre på. Først og fremmest vil kommunen kunne forvente at få en ekspanderende økonomi og nye erhvervsmuligheder på basis af de nye væksterhverv. En kommende mine på østkysten og en syd for Nuuk synes kun at være starten på nye muligheder inden for råstofsektoren. Ikke blot i outsourcede opgaver fra minerne, men også de leverancer, som de kommende miner vil have i lokalsamfundet. Med nyt søkabel til omverdenen fra årsskiftet, vil muligheden for nye ITarbejdspladser være realiserbare. Grønland vil for alvor blive en vigtig samarbejdspartner i det globale netværk. Også turismen viser ekspansionsmuligheder for øjeblikket. Hertil kommer muligheden for forøget forædling af fiskeprodukter samt muligheden for importsubstituerende produktion. Herefter er det muligt at frigøre arbejdskraft fra den offentlige sektor samt fra de erhverv i tilbagegang, der i dag giver arbejdskraften en relativ lav aflønning. 20

21 4 Flaskehalse Selv om Kommuneqarfik Sermersooq har et attraktivt, stærkt udgangspunkt for en fortsat forbedring af borgernes livsvilkår, så kan der også erkendes nogle barrierer eller flaskehalse i den fremtidige udvikling. I dette kapitel redegøres der kort for nogle af de vigtigste flaskehalse. 4.1 Udvikling i læ af tilskud udefra er risikabelt Erhvervsudviklingen i Nuuk er i stor udstrækning sket i ly af Statens bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre. En del af dette bloktilskud videreformidles til kommunerne i form af det kommunale bloktilskud. Nuuk skal udvikle sig mod en bæredygtig økonomi på basis af væksterhverv, der ikke lever i ly af bloktilskuddet. Bloktilskuddet må forventes ikke at ville eksistere i løbet af et til to årtier. Tabel 1. Indtægter på kommuners budget, 2008 Kommune Skatte-indtægter Tilskud og udligning Øvrige indtægter kr. Ivittuut Paamiut Nuuk Ammassalik Ittoqqortoormiut Sermersooq Kilde: maj Tabel 1 viser de eksisterende kommuners indtægter budgetteret for ,2 pct. af indtægterne kommer fra skatteindbetalinger, mens tilskud og udligning omfatter 25,4 pct. af de samlede indtægter. I fremtiden vil indtægts- og udgiftsfordelingen mellem hjemmestyret og kommunerne blive forandret, men tallene i tabellen giver et godt billede af, hvad der på kommunalt basis vil være udfordringen, hvis landet som helhed skal skabe en selvbærende økonomi. En stor del af de nuværende skatteindtægter i Nuuk Kommune kommer fra offentligt ansatte. En tilpasning af den offentlige sektor må forventes at sætte yderligere pres på kommunens økonomi. I alt 21

22 Kommunernes økonomi drejer sig om fortsat at videreudvikle velfærdssamfundet i lokalområderne, og først og fremmest skabe gode vilkår for børnefamilier og de svagest stillede grupper. Den største sikkerhed for, at velfærdssamfundet også i fremtiden kan udvikles lokalt er at udvikle en økonomi, der ikke er afhængig af udefrakommende tilskud. En sådan økonomi skabes ved at sætte forøget fokus på potentialet for erhvervsudvikling. 4.2 Geografisk spredning i ny storkommune I den ny storkommune vil der være tale om en relativ stor spredning af befolkning og arbejdsstyrke på mange bosætninger fjernt fra hinanden. Figur 4. Relativ befolkningsstørrelse og indbyrdes lokalisering af bosætninger i storkommune, 1. januar 2007 Illoqqortoormiut 513 Nuuk Kapisillit 78 Kuummiut Tiniteqilaaq Isortoq 95 Tasiilaq Sermiligaaq Kulusuk 314 Qeqertarsuatsiaat 248 Paamiut Arsuk 162 Ivittuut km Kommuneqarfik Sermersooq bliver verdens næststørste kommune. Derfor er det vigtigt at finde løsninger for at nedbryde geografisk afstand i mange henseender. Et innovationscenter, der på den ene side sikrer en central placering af aktiviteter og center, og på den anden side løser nogle af de problemer en geografisk spredning skaber for fællesskab og identitet i kommunens erhvervsliv, vil være en succes. 22

23 4.3 Relativt højt lønniveau, men stor indkomstspredning Det relativt høje velfærdsniveau i Grønland afspejler sig lige som i mange andre lande i et tilsvarende relativt højt lønniveau. Det høje lønniveau her i landet gør, at vi ikke kan konkurrere på prisen alene på vores varer på åbne markeder i udlandet. På landsbasis er lønningerne i Nuuk endog større end i andre bosætninger her i landet. På trods af det relativt høje lønniveau samlet set, kan en meget stor del af arbejdsstyrken betragtes som en lavtlønsgruppe. En stor gruppe i arbejdsdygtig alder er marginaliseret på grund af manglende kvalifikationer i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Indtil i dag er den store indkomstspredning i samfundet som helhed forsøgt mindsket ved omfordeling af midler i de offentlige budgetter. Dette kan ikke forventes at kunne fortsætte på basis af den offentlige økonomis udvikling. Presset på de offentlige budgetter i hjemmestyret og i kommunen vokser, fordi velfærdsudviklingen stiller nye krav til sundhedstiltag, uddannelse og ældrepleje. De lave lønninger for de beskæftigede i denne gruppe skyldes, at de er beskæftiget i virksomheder og erhverv med en lav produktivitet. Den lave produktivitet opstår, når der anvendes teknologi til ikke-faglært arbejdskraft. Normalt vil desto højere uddannelsesniveau give desto højere produktivitet. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er udtryk for, hvad hver enkelt person over 14 år har at leve for. Men tallet fortæller også noget om, hvad hver enkelt person bidrager med til den fælles husholdning. Normalt vil desto større indtægt betyde desto større bidrag via skattebetaling til vores fælles budget i Landskassen eller i kommunekasserne. Grønlands Statistik har udregnet indkomstfordelingen i befolkningen på kvartiler. I et kvartil-sæt inddeles befolkningen i fire lige store grupper efter indtægt, hvorefter der udregnes en gennemsnitlig indtægt for den enkelte kvartil. I Kommuneqarfik Sermersooq viser denne analyse, at hvor den fjerdedel af befolkningen, der har de største skattepligtige indkomster, er gennemsnitsindkomsten på kr. For den fjerdedel af befolkningen med de laveste indtægter er gennemsnitsindkomsten på kun kr. 23

24 En forøgelse af indkomsterne for de lavtlønnede kan kun ske ved at forbedre produktiviteten i erhvervene. En forbedring af produktiviteten kan kun ske ved en forøget uddannelsesindsats og en forbedret innovationsindsats, hvor alle produktionens elementer til stadighed forbedres for at sikre bedre produkter til mindre priser. Kun via innovation kan der skabes forhøjede indkomster til kommunens borgere, fordi en forøgelse af produktiviteten hele tiden kræver innovation på alle niveauer og alle områder. 4.4 Sig-selv-nok -barrieren En væsentlig barriere for innovationsudvikling er den enkelte eller den enkelte virksomheds angst for at få stjålet gode idéer. Så hellere risikere, at idéen aldrig bliver realiseret!, synes mange at tænke. Denne barriere er ikke et specielt grønlandsk problem, men kendsgerningen er, at de steder, hvor det er lykkedes at skabe fællesskaber om fælles idéer, så har det primære spørgsmål ikke været, hvordan den fælles kage skulle fordeles, men hvordan den fælles kage kunne gøres endnu større. Der er mange eksempler på, at netværk af innovative miljøer har skabt grundlag for så store fælles fordele, at sig-selv-nok -barrieren er imødekommet, og hvor de, der fastholdt adfærdet for længst har afgået virksomhedsdøden. I Grønland er der i dag en tendens til, at fortids sig-selv-nok -virksomheder udfases til fordel for virksomheder med mere end en ejer. Konceptet for disse virksomheder er forskelligt, men fælles for dem er, at det er disse virksomheder, der udviser vækst. 4.5 At-gøre-som-vi-plejer -barrieren Landet som helhed og Kommuneqarfik Sermersooq er på vej mod en ny økonomi. Bloktilskudsøkonomien vil i løbet af få år blive afløst af en ny selvbærende økonomi. Denne proces vil stille store krav til omstillingsevnen for såvel befolkning som erhvervsliv. Det vil ikke længere være givtigt udelukkende at satse på den økonomi, der skabes af bloktilskuddet fra staten. Samtidigt ser vi i disse år nye væksterhverv, der har høj vækst, og som klarer sig helt uden indblanding fra det offentlige. Der er tale om vækst- 24

25 erhverv, der hiver mange andre virksomheder med sig i fremgangen, fordi væksterhvervene køber varer og tjenesteydelser lokalt. De lokalområder, der kommer til at klare sig bedst i fremtiden, vil være de lokalområder, der hurtigst muligt og mest konsekvent vender sig mod mulighederne i de nye væksterhverv. Problemet er, at mange tænker hvorfor ikke bare gøre, som vi plejer, vi tjener jo massevis af penge i dag. Mange virksomheder kan stort set uden konkurrence fortsat få ordrebogen fuld, uden at forandre sig overhovet. Derfor vil mange måske spørge: Hvorfor skal vi bruge kræfter og penge på at blive innovative, når der er masser af penge at tjene på traditionel vis, som vi jo altid har gjort?. Presset på disse virksomheder vil blive større og større. Tilskudsøkonomien er allerede under afvikling. Først forsvinder tilskudsøkonomien, hvor de dele af erhvervslivet, der direkte, eller indirekte lever af denne økonomi, allerede i dag er under stærkt pres. Derefter forsvinder købekraften i den offentlige sektor, dels fordi bloktilskudsoverførslen fra staten mindskes, dels fordi den offentlige sektor, incl. de offentligt ejede selskaber, indskrænkes betydeligt de kommende år. Resultatet bliver en langsom virksomhedsdød for de virksomheder, der ikke i tide omstiller sig til en ny selvbærende økonomi her i landet. 4.6 Idéer er der masser af, men kun få lykkes Grønland har i de senere år oplevet mange nyoprettede virksomheder, som startede på en god idé, men som alligevel ikke lykkedes. Der kan være mange årsager til, at en virksomhed ikke overlever i de første leveår. Der kan være tale om fejltolkning af marked, eller der kan være tale om, at organisering af virksomheden ikke gjorde virksomheden rentabel. Men samlet set er det oftest en eller anden form for mangel på kompetence i processen fra produktion til marked, der ikke har været til stede i fornødent omfang. Landsstyret har netop fået udarbejdet en rapport om væksterhvervene. I rapporten er der gennemført analyse på virksomhedernes lønsumsudbetalinger, jf. Figur 5: 25

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Interessentanalyse August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Interessentanalyse August 2008 3 4 Indhold INDHOLD... 5 FIGURLISTE... 5 TABELLISTE... 6 1 INDLEDNING...

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013. Kommuneqarfik Sermersooq

Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013. Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013 Kommuneqarfik Sermersooq 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 2.0 Vision 5 3.0 Mission 5 4.0 Politikkerne 5 - Politik 1: Skabe optimale betingelser for

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Barrierer for selvstændige og iværksættere

Barrierer for selvstændige og iværksættere juni 2009 Barrierer for selvstændige og iværksættere Vi befinder os midt i en økonomisk krise, og det er derfor interessant at måle temperaturen på de selvstændige ingeniørvirksomheder og iværksættere.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere