Innovationscenter. Nuuk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationscenter. Nuuk"

Transkript

1 Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Hovedrapport August 2008

2 2

3 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Hovedrapport August

4 4

5 Forord Formålet med dette idéoplæg er at påvise behovet og muligheden for at forøge innovationsindsatsen i Nuuk Kommune. Dette idéoplæg kan danne grundlag for diskussion om at etablere en institution, der kan varetage opgaver på dette område. En grundlæggende forudsætning for at skabe innovation er at inddrage alle stærke personlige ressourcer i processen. Dette idéoplæg omfatter kun rammerne for, hvordan innovationscentret skal udvikles og ikke konkrete innovationsprojekter. Prioriteringer af bestemte projekter og erhvervsområder skal gøres af det lokale erhvervsliv og andre interessenter i fællesskab. Greenland Venture A/S håber med dette idéoplæg at have skabt en realistisk grundlag for en kommende fælles vision og fælles mål for udvikling af Kommuneqarfik Sermersooq og Nuuks kommende innovationscenter. Jørgen Wæver Johansen Adm. direktør Greenland Venture A/S 5

6 Om Greenland Venture A/S Dette idégrundlag er udarbejdet af Greenland Venture A/S. Greenland Venture A/S er et ventureselskab, 100 pct. ejet af Grønlands Hjemmestyre. Greenland Venture s vision er at bidrage til udvikling af et flerstrenget, vækstorienteret og kapitalstærkt grønlandsk erhvervsliv. Greenland Venture A/S vil være en stor aktør på det grønlandske investeringsmarked, hvor visionen er, at der over de kommende 3 5 år investeres mio. kr., således at der opbygges en investeringsportefølje, der kan tiltrække private og institutionelle investorer. Det er Greenland Venture A/S s mission at formidle og investere tålmodig og risikovillig kapital i projekter og virksomheder, der har et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale, særlig målrettet mod projekter og virksomheder, der har et eksportfremmende eller importbegrænsende sigte. Greenland Venture A/S skal være en aktiv medspiller i ledelsen af de virksomheder, der investeres i, og dermed være med til at sikre en ledelsesmæssig kompetenceudvikling i virksomhederne. Dette vil bla. omfatte deltagelse i bestyrelsesarbejde, og rådgivning i øvrigt. Greenland Venture A/S havde pr. 1. august 2008 kapitalandele i 34 aktive associerede selskaber, hvoraf de femten har hjemsted i de kommuner, som tilsammen danner Kommuneqarfik Sermersooq. I 2007 modtog selskabet 86 projekter-ansøgninger. 6

7 Indhold FORORD... 5 OM GREENLAND VENTURE A/S... 6 INDHOLD... 7 FIGURLISTE... 8 TABELLISTE INTRODUKTION BEGREBET INNOVATION INNOVATIONSCENTER RAMME FOR INNOVATIVE PROCESSER I LOKALSAMFUNDET NUUK SOM LOKOMOTIV FOR UDVIKLING ET STÆRKT UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER UDVIKLING AF KOMPETENCEKLYNGER I ERHVERVSLIVET STYRKEPUNKTER FLASKEHALSE UDVIKLING I LÆ AF TILSKUD UDEFRA ER RISIKABELT GEOGRAFISK SPREDNING I NY STORKOMMUNE RELATIVT HØJT LØNNIVEAU, MEN STOR INDKOMSTSPREDNING SIG-SELV-NOK -BARRIEREN AT-GØRE-SOM-VI-PLEJER -BARRIEREN IDÉER ER DER MASSER AF, MEN KUN FÅ LYKKES EKSPERTISE PÅ ÉT ASPEKT FØRER IKKE NØDVENDIGVIS TIL SUCCES FORSKNING PÅ HØJT NIVEAU JA, MEN HVAD NYTTER DET? OPSAMLING INNOVATIONSCENTER KONCEPT OG ORGANISERING FORMÅL MED ETABLERING AF INNOVATIONSCENTER MÅLSÆTNING FOR INNOVATIONSCENTER KONCEPT FOR INNOVATIONSCENTER Innovationscenter opbygning og indhold ORGANISERING AF INNOVATIONSCENTER Greenland Venture A/S rolle Inddragelse af alle interessenter

8 5.5 ORGANISERING I DRIFTSFASEN Ledelse af centret Rådgivende udvalg Brugergruppe Protektorat Figurliste FIGUR 1. INNOVATIONENS ELEMENTER FIGUR 2. BESKÆFTIGELSESFORDELING PÅ BRANCHER, HELE LANDET OG KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ, FIGUR 3. PRINCIP FOR OPBYGNING AF EN KOMPETENCEKLYNGE FIGUR 4. RELATIV BEFOLKNINGSSTØRRELSE OG INDBYRDES LOKALISERING FIGUR 5. DYNAMIK I ERHVERVSLIVET, UDVIKLINGEN I HELE LANDET FIGUR 6. FORSLAG TIL ORGANISATION Tabelliste TABEL 1. INDTÆGTER PÅ KOMMUNERS BUDGET, Tillæg til hovedrapport Udover denne hovedrapport (nr. 1) vil det samlede idéoplæg omfatte fem tillæg: Det første tillæg er en interessentanalyse. (nr. 2) Det andet tillæg omfatter en analyse af ressourceanvendelse, herunder økonomi, personalebehov og faciliteter samt en finansieringsmodel for etablering og drift af innovationscenter. (Nr. 3) Det tredje tillæg er en baggrundsrapport, der analyser den økonomiske, erhvervsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige situation og fremtid i Nuuk Kommune. (Nr. 4) Det fjerde tillæg er en drejebog, hvor et forslag til den samlede tidsplan for udvikling og etablering af et innovationscenter præsenteres. (Nr. 5) 8

9 I det sidste og femte tillæg er medtaget præsentationsmateriale for den samlede fremstilling i form af en powerpoint præsentation. (Nr. 6) 9

10 10

11 1 Introduktion Evnen til at tilegne sig og bruge ny viden er nøglen til økonomisk fremgang for befolkning, virksomheder og kommune. En rig adgang til ressourcer og en fordelagtig position geografisk og økonomisk er ikke i sig selv nok til at sikre et lokalområde økonomisk vækst og dermed et godt grundlag til fortsat udvikle velfærdssamfundet. Nøgleordet for at realisere positiv udvikling og økonomisk vækst er innovation. 1.1 Begrebet innovation Der findes forskellige forslag til definition og indhold i begrebet innovation. Innovation omfatter en kobling mellem viden og idéer, udviklede varer og tjenesteydelser, finansiering og markedsføring. En snæver definition af innovation omfatter tre elementer og samspillet mellem disse tre elementer: Figur 1. Innovationens elementer Realisering er afhængig af, at alle elementer er gennemtænkte og tilpassede hinanden. Herudover består innovation også af forbedring af 11

12 processer i en virksomhed eller en organisation. Det er f.eks. processer som produktudvikling, ledelse og administration. Mange har opfattelsen af, at innovation er noget med forskere i hvide kitler, der i laboratorier arbejder med enzymer eller komponenter til computere. Men der er mange eksempler på langt mere jordnære og måske også mere betydningsfulde former for innovationer. Et eksempel kan være innovation i forbindelse med drift af en mine. Minen beskæftiger arbejdskraft, og bulk-carrier skibe henter mineraler fra minen med få ugers intervaller. Et eksempel på et vedkommende innovationsarbejde er at sikre, at de nærmeste bosætninger, f.eks. bygder, får en rolle som leverandører af fisk og kød til disse arbejdspladser. Innovation af en organisation, hvor lokale fangere kan levere i frysere i minen, og hvor fangere og kunsthåndværkere er orienteret om, hvornår lastskibene besøger minen, så de kan forsøge at afsætte deres varer, vil kunne få stor betydning for hele bosætningens økonomi. Innovation foregår på mange niveauer, hvor dialog og idéudveksling kan få stor betydning for den enkelte virksomhed og dermed for kommunens samlede økonomi. Grønland som helhed og dermed også Kommuneqarfik Sermersooq står over for store økonomiske forandringsprocesser i de kommende år. Omstillingen til en selvbærende økonomi, hvor virksomheder ikke længere kan finde attraktive indtjeningsmuligheder i læ af Statens bloktilskud, men skal finde indtjeningsmuligheder i nye væksterhverv eller som leverandører til disse erhverv, vil skabe store økonomiske forandringer. Innovation betragtes ofte som motoren i økonomisk forandring. Hvor der hidtil har været lagt vægt på ligevægt og stabilitet, vil vi i de kommende årtier i langt højere grad lægge vægt på udvikling, forandring og dynamik. En stadig innovationsproces individuelt og i lokale samarbejder, skal finde nye veje til at skabe konkurrencefordele og dermed skabe grundlag for en stadig udvikling af velfærdssamfundet. Innovation er processer med fokus på læring, søgning og udvikling, der skal skabe såvel produktinnovationer og procesinnovationer. 12

13 1.2 Innovationscenter ramme for innovative processer i lokalsamfundet Ny idéer og ny viden skabes ikke kun i forskning, men skabes ofte i samspillet mellem forskellige organisationer eller personer med forskellig faglig viden. Et innovationscenter i Nuuk kan forstærke de institutionelle og fysiske rammer for, at opsamling og kommunikation af viden og idéer realiseres til en innovativ proces. Samtidigt kan centret motivere og inspirere til at få mennesker til at tænke mere innovativt. Innovation opstår i et brydningsfelt mellem forskere, virksomheder og enkeltpersoner. Derfor er idéen om et innovationscenter, ikke blot idéen om at skabe fysiske rammer, men også og måske især idéen om at skabe nye partnerskaber mellem borgere, virksomheder, finansieringsvirksomheder, forskere, foreninger og kommune. Hele idéen omkring et nyt innovationscenter er bygget op omkring partnerskaber. Udover selv at være deltager i partnerskaber i innovative sammenhænge er det også kommunens opgave at danne de bedst mulige rammer for, at lokalsamfundets aktører sammen med andre samarbejdspartnere kan danne partnerskaber, hvor idéer og viden, teknologi og finansiering kan danne basis for realisering af markedsføring af nye produkter fra det eksisterende og det kommende erhvervsliv i kommunen. 1.3 Nuuk som lokomotiv for udvikling Nuuk er landets hovedstad. Mange ønsker, at Nuuk fortsat skal være lokomotiv for den økonomiske og den erhvervsmæssige udvikling af hele landet. Nuuk by omfatter 27 pct. af landets samlede befolkning og er i disse år karakteriseret af en fortsat vækst i såvel befolkning som økonomi. Som helhed vil Kommuneqarfik Sermersooq også være et afgørende element i landets udvikling. Den nye storkommune vil omfatte 37 pct. af landets befolkning. Lokomotivet skal trække resten af landet med frem i en udvikling, hvor der skabes nye væksterhverv, og hvor økonomien i skyggen af bloktilskuddet erstattes af en økonomi, der bygger på landets egen formåen. 13

14 Denne udfordring er stor, men også utroligt spændende for alle i samfundet. Landspolitikkens omfattende satsning på uddannelse og på gode rammebetingelser for nye væksterhverv er igangsat. Nuuk Kommune og den kommende storkommune vil gribe udfordringen og skabe gode vilkår for udvikling og uddannelse. Et nøgleinitiativ i denne proces vil være at skabe en ny styrkeposition i form af et innovationscenter, der skal være startpunktet for lokomotivets rejse mod en ny og bedre situation for kommunen og dens borgere og for hele landet. 1.4 Et stærkt udgangspunkt Rammebetingelserne for denne rolle er attraktive: Såvel den nye storkommune som byen Nuuk har økonomisk og befolkningsmæssigt volumen til et erhvervspotentiale, der er langt større, end det eksisterende erhvervsliv. Fremtidsperspektiverne ser lyse ud, og det bør være muligt at tiltrække investeringer i erhvervsliv her til kommunen, ikke mindst til selve Nuuk by. Nuuk er center for flere videregående uddannelser, og byen råder snart over tre forskningsmiljøer. Der er allerede etableret specialiserede videns- eller innovationscentre her i landet. Etablering af et nyt innovationscenter i Nuuk bør både bygge på de erfaringer, som nuværende innovationscentre har skabt, samt på viden og erfaringer fra tilsvarende centre i andre lande. Her er det specielt interessant at indsamle viden fra andre periferi økonomier, hvor de komparative fordele for erhvervslivet er adgangen til naturressourcer. En af de væsentligste barrierer for, at idéer om nye varer og tjenesteydelser bliver realiseret er at få kombineret teknologisk viden med viden om opstart af virksomhed og om finansiering af nye og eksisterende virksomheder. Erfaringen viser, at selv gode, realistiske idéer om nye produkter, enten ikke bliver realiseret eller realiseres på et forkert økonomisk grundlag, og derfor i løbet af kort tid fører til virksomhedsnedlæggelse. Derfor er det grundlæggende nødvendigt at indtænke økonomisk grundlag og finansiering fra starten af et projekt. 14

15 2 Udfordringer Hvilke forhold er det, som danner grundlag for behovet for en fortsat udvikling og fornyelse af det lokale erhvervsliv? Dette vil vi prøve at give et svar på i dette kapitel. Samtidigt får vi et indtryk af, hvilke udfordringer, som kommunen står over for i erhvervspolitikken, og hvad det er, som et innovationscenter skal kunne realisere eller være med til at realisere. Først og fremmest skal innovationscentret være et vigtigt redskab i landets fælles mål med at sikre selvstyre og selvstændighed, og dermed en selvbærende økonomi. Skabelsen af en selvbærende økonomi er den største udfordring, som Nuuk Kommune nogensinde har haft. Udviklingen af en selvbærende økonomi betyder, at der skal sikres en ny balance mellem indkomster og udgifter for kommunen. Dette kan kun ske ved en tilpasning af den offentlige sektor og ved en kraftig vækst i beskæftigelsen i nye private virksomheder. Figur 2. Beskæftigelsesfordeling på brancher, hele landet og Kommuneqarfik Sermersooq,

16 Skabelsen af en selvbærende økonomi handler også om den enkelte borgers økonomi. I dag er en stor gruppe af befolkningen i arbejdsdygtig alder marginaliseret eller udstødt fra arbejdsmarkedet, eller de er i beskæftigelse, men med en meget lav årlig indkomst. Flere i de traditionelle erhverv er truet af marginalisering og kan blive fanget i en fattigdomsfælde, hvis ikke vi formår at skabe nye jobåbninger med en god aflønning. Nuuk Kommune har en relativ høj gennemsnitlig skattepligtig indkomst i forhold til hele landet. I 2006 havde Nuuk Kommune et gennemsnit på kr., hvor hele landet lå på en skattepligtig indkomst på kr. For Kommuneqarfik Sermersooq var den gennemsnitlige skattepligtige indkomst på kr. pr. person. Den relativt lave indkomst i hele landet skyldes dels en lav produktivitet i erhvervene, fordi en stor del af arbejdsstyrken er ikke-faglært, dels meget lave indtægter til personer i de traditionelle erhverv og til personer, der er marginaliseret eller udstødt fra arbejdsmarkedet. Forøgelse af den enkelte persons indkomst kan kun ske ved, at vi forøger produktivitet og værditilvæksten i det lokale erhvervsliv. Omfordeling via overførselsindkomster og tilskud kan løse problemerne midlertidigt, men på sigt skal konkurrenceevnen forbedres for at skabe sikre rammer for de familier, der i dag er dårligt stillet socialt og økonomisk. Produktivitetsforøgelse og evnen til at forøge værditilvæksten i lokalområdet kommer ikke af sig selv. Alle gode kræfter skal være med, hvis vi til stadighed skal forsøge at opnå den maksimale udnyttelse af de ressourcer, som vi besidder og råder over. 2.1 Udvikling af kompetenceklynger i erhvervslivet Det grønlandske erhvervsliv er karakteriseret af nogle få relativt store selskaber og så en stor underskov af små- og mellemstore virksomheder. Evnen til innovation vil normalt stige, hvis flere små virksomheder finder sammen De større virksomheder viser også generelt større evne til omstilling og overlevelse. I disse år ser vi flere virksomheder, der finder sammen og drives i en eller anden form for samarbejde. Erfaringerne fra f.eks. de tre eksiste- 16

17 rende miner viser, at væksterhvervene i form af internationale mineselskaber outsourcer opgaver til grønlandske virksomheder. Dette gælder f.eks. catering og rengøring, transport og camp-vedligeholdelse. Men denne outsourcing sker kun til store virksomheder, fordi opgaverne samles til større kontrakter. Der er mange samarbejdsformer. Et eksempel er flere ejere i et aktieselskab. Et andet eksempel er konsortium-dannelse. Det vil være en væsentlig del af erhvervsrammepolitikken i lokalområdet at sikre, at lokale entreprenører har et forum, hvor de kan mødes og udveksle idéer og erfaringer. Det foreslås, at innovationscentret i Nuuk tilbyder lokaler m.v. samt faglig og administrativ understøttelse til en til flere kompetenceklynger. Etablering af kompetenceklynger er en almindelig anerkendt organisationsform til forøgelse af innovation i mange lande. Kendte eksempler er f.eks. møbelindustri i Norditalien, ure i Schweiz, telekommunikation i Nordjylland m.fl. Kompetenceklynger er geografisk koncentrerede forbundne selskaber af specialiserede leverandører, andre virksomheder i samme branche og tilknyttede forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Princippet for indhold i en kompetenceklynge er vist i Figur 3. Figur 3. Princip for opbygning af en kompetenceklynge Konkurrenter Offentlige institutioner Leverandører Industri Aftagere Substituerende produkter + nye aktører 17

18 En kompetenceklynge består af en gruppe af virksomheder og offentlige institutioner, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer og et fælles vidensgrundlag, der gør dem i stand til at producere med relativt høje præstationer i form af indtjening, lønindkomst og beskæftigelse. Virksomheder fortsætter med at konkurrere og rivalisere, men det sker regionalt set i et klima af samarbejde og tillid. Kompetenceklyngen som organisation sikrer en forøget værditilvækst i lokalsamfundet, fordi alle får forøget deres indsigt i produktionsprocesser, marked, og man vil typisk være fælles om et relativt smalt arbejdsmarked inden for konkrete discipliner. Konkret vil en kompetenceklynge kunne skabe fællesskab om at informere udenlandske investorer f.eks. mineral- og olieselskaber om deres eksistens og deres sortiment af varer og tjenesteydelser. Der kunne etableres fælles kortlægning af muligheder og barrierer ved offentlige selskabers tarif-fastsættelser og andre rammebetingelser, fælles fremstød på attraktive eksportmarkeder, introduktion til internationale kvalitetsstandarder som f.eks. ISO-systemet, delvist offentligt finansierede møder, fact finding missions og andre fora med mulighed for udveksling af viden og erfaringer samt inddragelse af internationalt know-how i form af rådgivere og foredragsholdere. Eksempler på kompetenceklynger, der ville være oplagte at få opstartet er inden for f.eks. områderne - Råstoffer, både mineraler og olie samt small-scale mining og natursten. - Turisme. - IT-sektoren. - Bygge- og anlægssektoren. (i samarbejde med ARTEK). - Fødevareindustri. (i samarbejde med ATI og Iluini). - Fiskeri. - Den offentlige sektor, herunder f.eks. social- og sundhedsområdet. 18

19 3 Styrkepunkter Udviklingen af erhvervslivet i den nye storkommune og udvikling af et kommende innovationscenter kan foregå indenfor venlige og fremsynede erhvervspolitiske rammer. Landsstyre og Landsting har fastsat de erhvervspolitiske rammer i en ny erhvervsfremmestruktur. Denne nye struktur skal bidrage til 1 en flerstrenget erhvervsstruktur styrkelse af den regionale og kommunale erhvervsfremmeindsats forøgelse af antallet af virksomheder, der er eksportorienterede Stimulering af virksomheder, der kan tage konkurrencen op om hjemmemarkedet og herigennem skabe øget dynamik i den hjemlige erhvervspolitik Støtte til mere produktudvikling og styrket indsats omkring innovationsmiljøer, så der kan indbygges ny viden i produkter og serviceydelser og derved skabes produkter med højere værdi for virksomhederne til gavn for eksporten bedre adgang for iværksættere og virksomheder til relevant information om erhvervsfremmetiltag, etableringsregler, finansiering, eksportordninger m.v. Et eksempel på de gode rammebetingelser er etableringen af erhvervsfremmepuljen Nukiit. 2 Formålsparagraffen lyder: Formålet med loven er gennem anvendelse af erhvervsfremmeordninger at styrke udviklingen af grønlandsk erhvervsliv, herunder at fremme den 1 Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked: Bedre rammer for erhvervsudviklingen med ny erhvervsfremmestruktur, januar Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv. 19

20 regionale erhvervsudvikling. Med henblik herpå forbedres og udbygges rammevilkårene for tilvejebringelse af kapital til etablering af virksomheder, til etablering, udbygning og renovering af overnatningsfaciliteter til turister, til produktudvikling samt sikring af gennemførelsen af generationsskifter. Det primære formål med puljen er regional udvikling og lokal forankring. Der kan bl.a. ydes støtte til etablering af tværkommunale fællesfunktioner omkring erhvervsrådgivning, innovationsaktiviteter, eksempelvis i form af etablering af regionale erhvervsudviklingskontorer. Det er nu op til den nye storkommune og erhvervslivet på bedste vis at udfylde disse rammer. Kommuneqarfik Sermersooq har, som tidligere nævnt, en række styrkepunkter at bygge videre på. Først og fremmest vil kommunen kunne forvente at få en ekspanderende økonomi og nye erhvervsmuligheder på basis af de nye væksterhverv. En kommende mine på østkysten og en syd for Nuuk synes kun at være starten på nye muligheder inden for råstofsektoren. Ikke blot i outsourcede opgaver fra minerne, men også de leverancer, som de kommende miner vil have i lokalsamfundet. Med nyt søkabel til omverdenen fra årsskiftet, vil muligheden for nye ITarbejdspladser være realiserbare. Grønland vil for alvor blive en vigtig samarbejdspartner i det globale netværk. Også turismen viser ekspansionsmuligheder for øjeblikket. Hertil kommer muligheden for forøget forædling af fiskeprodukter samt muligheden for importsubstituerende produktion. Herefter er det muligt at frigøre arbejdskraft fra den offentlige sektor samt fra de erhverv i tilbagegang, der i dag giver arbejdskraften en relativ lav aflønning. 20

21 4 Flaskehalse Selv om Kommuneqarfik Sermersooq har et attraktivt, stærkt udgangspunkt for en fortsat forbedring af borgernes livsvilkår, så kan der også erkendes nogle barrierer eller flaskehalse i den fremtidige udvikling. I dette kapitel redegøres der kort for nogle af de vigtigste flaskehalse. 4.1 Udvikling i læ af tilskud udefra er risikabelt Erhvervsudviklingen i Nuuk er i stor udstrækning sket i ly af Statens bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre. En del af dette bloktilskud videreformidles til kommunerne i form af det kommunale bloktilskud. Nuuk skal udvikle sig mod en bæredygtig økonomi på basis af væksterhverv, der ikke lever i ly af bloktilskuddet. Bloktilskuddet må forventes ikke at ville eksistere i løbet af et til to årtier. Tabel 1. Indtægter på kommuners budget, 2008 Kommune Skatte-indtægter Tilskud og udligning Øvrige indtægter kr. Ivittuut Paamiut Nuuk Ammassalik Ittoqqortoormiut Sermersooq Kilde: maj Tabel 1 viser de eksisterende kommuners indtægter budgetteret for ,2 pct. af indtægterne kommer fra skatteindbetalinger, mens tilskud og udligning omfatter 25,4 pct. af de samlede indtægter. I fremtiden vil indtægts- og udgiftsfordelingen mellem hjemmestyret og kommunerne blive forandret, men tallene i tabellen giver et godt billede af, hvad der på kommunalt basis vil være udfordringen, hvis landet som helhed skal skabe en selvbærende økonomi. En stor del af de nuværende skatteindtægter i Nuuk Kommune kommer fra offentligt ansatte. En tilpasning af den offentlige sektor må forventes at sætte yderligere pres på kommunens økonomi. I alt 21

22 Kommunernes økonomi drejer sig om fortsat at videreudvikle velfærdssamfundet i lokalområderne, og først og fremmest skabe gode vilkår for børnefamilier og de svagest stillede grupper. Den største sikkerhed for, at velfærdssamfundet også i fremtiden kan udvikles lokalt er at udvikle en økonomi, der ikke er afhængig af udefrakommende tilskud. En sådan økonomi skabes ved at sætte forøget fokus på potentialet for erhvervsudvikling. 4.2 Geografisk spredning i ny storkommune I den ny storkommune vil der være tale om en relativ stor spredning af befolkning og arbejdsstyrke på mange bosætninger fjernt fra hinanden. Figur 4. Relativ befolkningsstørrelse og indbyrdes lokalisering af bosætninger i storkommune, 1. januar 2007 Illoqqortoormiut 513 Nuuk Kapisillit 78 Kuummiut Tiniteqilaaq Isortoq 95 Tasiilaq Sermiligaaq Kulusuk 314 Qeqertarsuatsiaat 248 Paamiut Arsuk 162 Ivittuut km Kommuneqarfik Sermersooq bliver verdens næststørste kommune. Derfor er det vigtigt at finde løsninger for at nedbryde geografisk afstand i mange henseender. Et innovationscenter, der på den ene side sikrer en central placering af aktiviteter og center, og på den anden side løser nogle af de problemer en geografisk spredning skaber for fællesskab og identitet i kommunens erhvervsliv, vil være en succes. 22

23 4.3 Relativt højt lønniveau, men stor indkomstspredning Det relativt høje velfærdsniveau i Grønland afspejler sig lige som i mange andre lande i et tilsvarende relativt højt lønniveau. Det høje lønniveau her i landet gør, at vi ikke kan konkurrere på prisen alene på vores varer på åbne markeder i udlandet. På landsbasis er lønningerne i Nuuk endog større end i andre bosætninger her i landet. På trods af det relativt høje lønniveau samlet set, kan en meget stor del af arbejdsstyrken betragtes som en lavtlønsgruppe. En stor gruppe i arbejdsdygtig alder er marginaliseret på grund af manglende kvalifikationer i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Indtil i dag er den store indkomstspredning i samfundet som helhed forsøgt mindsket ved omfordeling af midler i de offentlige budgetter. Dette kan ikke forventes at kunne fortsætte på basis af den offentlige økonomis udvikling. Presset på de offentlige budgetter i hjemmestyret og i kommunen vokser, fordi velfærdsudviklingen stiller nye krav til sundhedstiltag, uddannelse og ældrepleje. De lave lønninger for de beskæftigede i denne gruppe skyldes, at de er beskæftiget i virksomheder og erhverv med en lav produktivitet. Den lave produktivitet opstår, når der anvendes teknologi til ikke-faglært arbejdskraft. Normalt vil desto højere uddannelsesniveau give desto højere produktivitet. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er udtryk for, hvad hver enkelt person over 14 år har at leve for. Men tallet fortæller også noget om, hvad hver enkelt person bidrager med til den fælles husholdning. Normalt vil desto større indtægt betyde desto større bidrag via skattebetaling til vores fælles budget i Landskassen eller i kommunekasserne. Grønlands Statistik har udregnet indkomstfordelingen i befolkningen på kvartiler. I et kvartil-sæt inddeles befolkningen i fire lige store grupper efter indtægt, hvorefter der udregnes en gennemsnitlig indtægt for den enkelte kvartil. I Kommuneqarfik Sermersooq viser denne analyse, at hvor den fjerdedel af befolkningen, der har de største skattepligtige indkomster, er gennemsnitsindkomsten på kr. For den fjerdedel af befolkningen med de laveste indtægter er gennemsnitsindkomsten på kun kr. 23

24 En forøgelse af indkomsterne for de lavtlønnede kan kun ske ved at forbedre produktiviteten i erhvervene. En forbedring af produktiviteten kan kun ske ved en forøget uddannelsesindsats og en forbedret innovationsindsats, hvor alle produktionens elementer til stadighed forbedres for at sikre bedre produkter til mindre priser. Kun via innovation kan der skabes forhøjede indkomster til kommunens borgere, fordi en forøgelse af produktiviteten hele tiden kræver innovation på alle niveauer og alle områder. 4.4 Sig-selv-nok -barrieren En væsentlig barriere for innovationsudvikling er den enkelte eller den enkelte virksomheds angst for at få stjålet gode idéer. Så hellere risikere, at idéen aldrig bliver realiseret!, synes mange at tænke. Denne barriere er ikke et specielt grønlandsk problem, men kendsgerningen er, at de steder, hvor det er lykkedes at skabe fællesskaber om fælles idéer, så har det primære spørgsmål ikke været, hvordan den fælles kage skulle fordeles, men hvordan den fælles kage kunne gøres endnu større. Der er mange eksempler på, at netværk af innovative miljøer har skabt grundlag for så store fælles fordele, at sig-selv-nok -barrieren er imødekommet, og hvor de, der fastholdt adfærdet for længst har afgået virksomhedsdøden. I Grønland er der i dag en tendens til, at fortids sig-selv-nok -virksomheder udfases til fordel for virksomheder med mere end en ejer. Konceptet for disse virksomheder er forskelligt, men fælles for dem er, at det er disse virksomheder, der udviser vækst. 4.5 At-gøre-som-vi-plejer -barrieren Landet som helhed og Kommuneqarfik Sermersooq er på vej mod en ny økonomi. Bloktilskudsøkonomien vil i løbet af få år blive afløst af en ny selvbærende økonomi. Denne proces vil stille store krav til omstillingsevnen for såvel befolkning som erhvervsliv. Det vil ikke længere være givtigt udelukkende at satse på den økonomi, der skabes af bloktilskuddet fra staten. Samtidigt ser vi i disse år nye væksterhverv, der har høj vækst, og som klarer sig helt uden indblanding fra det offentlige. Der er tale om vækst- 24

25 erhverv, der hiver mange andre virksomheder med sig i fremgangen, fordi væksterhvervene køber varer og tjenesteydelser lokalt. De lokalområder, der kommer til at klare sig bedst i fremtiden, vil være de lokalområder, der hurtigst muligt og mest konsekvent vender sig mod mulighederne i de nye væksterhverv. Problemet er, at mange tænker hvorfor ikke bare gøre, som vi plejer, vi tjener jo massevis af penge i dag. Mange virksomheder kan stort set uden konkurrence fortsat få ordrebogen fuld, uden at forandre sig overhovet. Derfor vil mange måske spørge: Hvorfor skal vi bruge kræfter og penge på at blive innovative, når der er masser af penge at tjene på traditionel vis, som vi jo altid har gjort?. Presset på disse virksomheder vil blive større og større. Tilskudsøkonomien er allerede under afvikling. Først forsvinder tilskudsøkonomien, hvor de dele af erhvervslivet, der direkte, eller indirekte lever af denne økonomi, allerede i dag er under stærkt pres. Derefter forsvinder købekraften i den offentlige sektor, dels fordi bloktilskudsoverførslen fra staten mindskes, dels fordi den offentlige sektor, incl. de offentligt ejede selskaber, indskrænkes betydeligt de kommende år. Resultatet bliver en langsom virksomhedsdød for de virksomheder, der ikke i tide omstiller sig til en ny selvbærende økonomi her i landet. 4.6 Idéer er der masser af, men kun få lykkes Grønland har i de senere år oplevet mange nyoprettede virksomheder, som startede på en god idé, men som alligevel ikke lykkedes. Der kan være mange årsager til, at en virksomhed ikke overlever i de første leveår. Der kan være tale om fejltolkning af marked, eller der kan være tale om, at organisering af virksomheden ikke gjorde virksomheden rentabel. Men samlet set er det oftest en eller anden form for mangel på kompetence i processen fra produktion til marked, der ikke har været til stede i fornødent omfang. Landsstyret har netop fået udarbejdet en rapport om væksterhvervene. I rapporten er der gennemført analyse på virksomhedernes lønsumsudbetalinger, jf. Figur 5: 25

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Baggrundsrapport August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Baggrundsrapport August 2008 3 4 Indhold INDHOLD... 5 FIGURLISTE... 5 TABELLISTE... 6 1 INDLEDNING...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Ressourceanvendelse August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Ressourceanvendelse August 2008 3 4 Indhold INDHOLD... 5 TABELLISTE... 5 1 INDLEDNING... 7 1.1 NUUK

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning - Med fokus på potentialer og udfordringer i Kommune Kujalleq Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Præsentation på Konference

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

En ligeværdig fremtid

En ligeværdig fremtid En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Interessentanalyse August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Interessentanalyse August 2008 3 4 Indhold INDHOLD... 5 FIGURLISTE... 5 TABELLISTE... 6 1 INDLEDNING...

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Rammebetingelser for innovation og lokale investeringer set med kommunale øjne Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Grønlands Innovationscenter Innovation på Finansloven

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1):

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1): Fremtidig erhvervsindsats i Thisted Kommune oplæg fra arbejdsgruppe Baggrund Thisted Byråd besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012, at tilskuddene til Thy Erhvervsråd og Hanstholm Havneforum

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere