SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD"

Transkript

1 SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

2 SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

3 KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD UDGIVER Castberggård Østerskovvej 1, Urlev 8722 Hedensted ØKONOMISK STØTTE Beskæftigelsesministeriet FORFATTER Journalist Steen Kabel Socialinform, Århus LAYOUT Balle Grafik, København FOTO Bent Mikkelsen, forside, side 3, 6, 9, 13, 18, 24, 28, 98, 110 Niels Nyholm, side 34, 38, 88 Post Danmark, side 44 Michael Daugaard, side 51 Niels Reiter, side 62 Karin Riggelsen, side 78, 84 Lars Lindskov, side 94 TRYK Handy-Print A/S, Skive ISBN Xxxx OPLAG stk. CASTBERGGÅRD August 2004

4 FORORD AT HAVE ET ARBEJDE. AT VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET PÅ EN ARBEJDSPLADS. I disse udsagn præsenteres nogle af de væsentligste livsværdier i vores kultur. Vi taler ligefrem om retten til arbejde som en menneskeret. Den status og de muligheder, det giver for at opnå position i forhold til familie og omgivelser, er vi opdraget til at kæmpe for fra den allertidligste barndom. De, der af forskellige grunde har svært ved at tage kampen op, levnes ikke mange chancer for at opnå respekt og anerkendelse. Oddsene for døve og hørehæmmede er svære. Mange forhindringer tårner sig op, både i form af uvidenhed og fordomme hos omgivelserne, men også i form af de barrierer, som handicappet i sig selv betinger. Barriererne giver sig til kende på mange forskellige måder både fysisk og psykisk. Graden af i hvilket omfang barriererne hæmmer den enkelte person, afhænger af evnen til at tackle dem og af, hvor tilbøjelig omgivelserne er til at turde afvige fra de gældende normer. For at få oddsene gjort bedre for døve og hørehæmmede, har vi oprettet Castberggård Job- og udviklingscenter, som er landsdækkende og i alle henseender indrettet på at imødekomme brugernes ønsker og krav. Vi har bedt journalist Steen Kabel om at spørge vore brugerne om, hvilket udbytte de har fået af at være i kontakt med os og det miljø, der findes omkring os. Resultatet af disse anstrengelser er her i form af denne bog, der rummer et væld af historier fortalt af både deltagere, arbejdsgivere, konsulenter og andre, der velvilligt har stillet sig til rådighed for interview. Vi er stolte af bogen og håber, at rigtig mange vil få glæde af den. Vi vil gerne takke alle medvirkende for deres bidrag. God læselyst. Niels Nielsen Jobcenterleder

5 INDHOLD ÅNDEN PÅ CASTBERGGÅRD L. ROSENDAHL MDCCCLVI L.C.F. BERNTH JOBSKAFFELSE ET HELT NYT LIV Interview med frisør Hania Gjerlev-Sørensen, København NOGLE MENNESKER DER LYTTER Interview med kursist Linda Lundell, København ET GLÆDELIGT GENSYN Interview med teknisk assistent Lone Wasehuus, Grundfos, Aalestrup TOG CHANCEN OG FIK ARBEJDE Interview med lagermedarbejder Søren Rützer, Louis Poulsen El-teknik A/S, Odense DE GODE EKSEMPLERS MAGT Interview med koordinator Jesper Hansen, Louis Poulsen El-teknik A/S, Odense EN NÆRVÆRENDE SAMARBEJDSPARTNER Interview med personalekonsulent Annette Michaelsen, Post Danmark, København GOD TIL AT SPARKE DØRE IND Interview med handicapkonsulent Gert Høy Larsen, AF Storkøbenhavn, København ET SKUB I DEN RIGTIGE RETNING Interview med specialkonsulent Inger Riisager, Roskilde Amt EN SOLSTRÅLE HISTORIE Interview med socialrådgiver Jane Klitgaard, SID Hobro og socialformidler Karin Bugge, Hobro kommune

6 TILBUD FRA JOB- OG UDVIKLINGSCENTER DØVE I ARBEJDE Tilbud til døve HØREHÆMMEDE I ARBEJDE Tilbud til ledige hørehæmmede og døvblevne JOBCENTER KBH Tilbud til døve og hørehæmmede kontanthjælpsmodtagere JOBFASTHOLDELSE HÅRDT ARBEJDE Interview med dagplejemor Rauni Kjær, Haderslev kommune EN GAVE TIL ARBEJDSGIVEREN Interview med tilsynsførende i dagplejen Lone Larsen, Haderslev kommune FØLER SIG HJEMME Interview med pædagog Tine Petersen, Støttecentret, Nyborg kommune UDVEKSLER ERFARING OG INSPIRATION Interview med driftsleder Erik B. Rasmussen, Virksomheden Fredericia, Fredericia kommune FAGLIG SPARRINGSPARTNER Interview med leder Kurt Nielsen, Bostøttecentret Solglimt, Fredericia kommune TILBUD FRA JOB- OG UDVIKLINGSCENTER BEVAR DIT ARBEJDE For døve i erhverv BEVAR DIT ARBEJDE Jobfastholdelse for hørehæmmede på arbejdsmarkedet KONTAKT

7 ÅNDEN PÅ CASTBERGGÅRD

8 L. ROSENDAHL MDCCCLVI L.C.F. BERNTH Sådan står der på den gule facade over indgangen til Castberggårds godt 100 år gamle og smukke gule hovedbygning. Hvad det betyder, ved jeg ikke. Det er heller ikke afgørende. For det der virkelig betyder noget er alt det, der er inde i bygningen. Det er de mennesker, der er der. Det er alle kursisterne, hvad enten de er på højskole, på Bevar dit arbejde eller er på et kort kursus i skriftlig dansk eller tegnsprogsundervisning. Det er medarbejderne i Job- og udviklingscentret, som er entreprenørerne bag alle kurserne og de øvrige udviklingstiltag. Det er pigerne på kontoret, som styrer alt papirarbejdet. Det er pigerne ude i køkkenet, som sørger for det hjemmebagte brød til formiddagskaffen. Det er ledelsen. Det er højskolelærerne. Det er servicemedarbejderne. Det er nemlig helheden, der udgør Castberggård. Når jeg nu åbner den tunge dør og træder ind over dørtrinet, er det for at gå på jagt. Min opgave er at indfange ånden. Ånden på Castberggård. 7

9 STILHEDEN Det første der møder mig er stilheden. På trods af en hektisk aktivitet. Der er mange mennesker. Nogle medarbejdere går rundt med papirer i hånden. Andre er på vej til undervisning. En lille gruppe kursister sidder og snakker sammen. En anden læser dagens avis. En tredje er på vej ind i undervisningslokalet. Der sker meget her til formiddag, men der er stille. Ganske vist kommer der lyde fra køkkenet og kontoret. Og ganske vist sidder der nogle hørehæmmede og taler sammen. Men det ændrer ikke på mit umiddelbare indtryk af stilhed. En nærmest larmende stilhed som næsten kan virke skræmmende for en hørende. Det giver mig en underlig fornemmelse af at være udenfor. Af ikke at være en del af fællesskabet. Og det er bestemt ikke fordi, at jeg ikke er blevet taget godt imod af ledelse og medarbejdere. Det er bestemt heller ikke fordi, at kursisterne kigger skævt til mig. Tværtimod. Jeg tror, at det er fordi, at Castberggård er de døve og hørehæmmedes sted. Her er det dem, der er inden for i fællesskabet. Det er deres fællesskab. Og vi andre hørende må pænt indstille os på, at en stor del af samværet og samtalerne foregår på deres præmisser. Noget der står i skærende kontrast til den virkelighed, der findes uden for disse mure. Det er nemlig de hørendes virkelighed. Og grunden til at Castberggård eksisterer som højskole, kursuscenter samt job- og udviklingscenter for døve, hørehæmmede og døvblevne er, at disse mennesker skal rustes bedre til at møde det samfund, der er udenfor. Og det er et samfund i hastig forandring, hvor der bliver stillet større og større krav til den enkeltes kompetencer, hvis man skal begå sig hvad enten det drejer sig om uddannelse, arbejdsmarkedet eller for den sags skyld privatlivet. 8

10 FÆLLES FORMIDDAGSKAFFE Den fælles formiddagskaffe med det duftende hjemmebagte brød er en ikke uvæsentlig del af ånden for personalet. Som arbejdsplads er Castberggård karakteriseret ved, at der er en fast stab af ledere, medarbejdere på kontoret, i køkkenet og i serviceafdelingen, som alle har deres daglige gang på stedet. Så er der en række undervisere, hvoraf mange kommer udefra. Endelig er der konsulenterne, som ofte er ude af huset. Castberggård består af mange faglige verdener, der har hver sin opgave og hver sit speciale. Derfor kan det være svært at samle hele personalegrup- 9

11 pen. Det kan være svært at få overblik over, hvad de andre har gang i. Hvordan det går i de forskellige afdelinger. Og det betyder, at det fælles kaffebord om formiddagen har en central betydning for medarbejderne, for det er her, at de møder kollegaerne i dagligdagen. Det er her, de snakker sammen. Diskuterer faglige problemstillinger. Manglende tilmeldinger til kurser. Udveksler idéer til undervisningsforløb. Får lavet aftale om en anden opsætning af computeren. Og det er her, de snakker om ægtefæller, børn, sygdom, ferie, fjernsyn og fodbold. Kort sagt det er her, at én del af livet på Castberggård udspiller sig. Det er en speciel oplevelse at sidde med ved kaffebordet, fordi kommunikationen foregår på flere sprog. Det talte sprog. Den tegnstøttede kommunikation. Og tegnsprog. Det gør, at jeg har svært ved at følge med i samtalerne, fordi jeg ikke kender sproget. Et øjeblik giver jeg mig selv lov til at trække mig ind i mig selv og mærke efter, hvad det gør ved mig, at de andre snakker sammen på livet løs uden, at jeg kan følge med. Det er tankevækkende. Men jeg bliver hurtigt revet ud af min dvale igen, fordi én af de hørende medarbejdere gerne vil høre lidt mere om, hvordan jeg griber opgaven an. Jeg er selvfølgelig blevet præsenteret, så alle omkring bordet ved, hvorfor jeg er til stede, og hvad det er, jeg laver. Det er en helt naturlig ting, når der kommer gæster på Castberggård. SAMHØRIGHED Der er en pionérånd på Castberggård. Alle og jeg tror faktisk, at det er alle medarbejderne brænder for deres arbejde. Det mærker jeg tydeligt, når jeg går rundt og snakker med dem. Ingen er kede af at komme på arbejde. Alle synes, at det er en spændende og dynamisk arbejdsplads. Det betyder ikke, at der ikke er noget at brokke sig over. Selvfølgelig er der 10

12 det. Det er der på alle arbejdspladser. Men grundlæggende er Castberggård en god arbejdsplads. Det er der ingen tvivl om. Organisatorisk er stedet delt op i tre afdelinger. Der er administrationen, højskolen og Job- og udviklingscentret. Administrationen med den fælles ledelse sørger for, at de overordnede organisatoriske og økonomiske rammer er til stede samt, at organisationen fungerer i dagligdagen. På mange måder virker det som om, at administrationen lever sit eget lidt stille liv. Ikke fordi der ikke sker noget, men fordi det hele ser ud til at foregå på en rolig og struktureret måde uden alt for meget stress. Højskolen og Job- og udviklingscentret lever også deres liv hver for sig. De har forskellige opgaver. De har forskellige måder at løse dem på. Og de har en forskellig kultur. Men alligevel indgår de som to ligeværdige parter i det fællesskab, der hedder Castberggård. Jeg fristes til at betegne det som et fornuftsægteskab, der bygger på ligeværdighed og gensidig respekt. STILTIENDE ACCEPT Men disse forskellige opfattelser af hinanden afstedkommer ikke konflikter eller brydninger i hverdagen. Det virker som om, at der er en stiltiende accept af, at man har forskellige rammer. Har forskellige opgaver. Og har forskellige måder at løse dem på. Faktisk er der en fælles forståelse af, at Castberggård overordnet set har én samlet vision og målsætning, som alle uanset tilhørsforhold arbejder hen imod. Og det er der grundlæggende ingen, der stiller spørgsmålstegn ved. Dette afspejler sig blandt andet i, at hver tredje måned afholdes byttemøder, hvor afdelingerne mødes med hinanden på skift for at fortælle hinanden om, hvad man laver. Hvordan man har det. Og hvordan samarbejdet går. På den måde får alle medarbejdere en større indsigt i hinandens arbejdsfelter. Desuden trækker højskolen og Job- og udviklingscentret på hinandens 11

13 faglige kompetencer og bruger hinanden til at løse afgrænsede opgaver. Det skal lige siges, at ikke alle medarbejdere synes, at byttemøderne fungerer. Nogle oplever dem som spild af tid. Og det indikerer, at der er behov for at tage dette initiativ op til overvejelse. Men på trods af det, er disse tiltag generelt med til at udbygge samhørigheden på tværs af afdelinger, uddannelsesmæssige baggrund og personlige forskelligheder. Det er alle glade for. Men samtidig ser flere af medarbejderne gerne, at samarbejdet på tværs bliver udbygget således, at man kan udnytte hinandens kompetencer og potentialer endnu mere. Det kan være med til at skabe en synergieffekt, som kan smitte af på kommende nye initiativer og tilbud. FRIHED UNDER ANSVAR Vide rammer. Meget lidt central styring. Frihed under ansvar. Kort vej fra idé til handling. Det er nogle af de vendinger, jeg hører på min jagt efter ånden på Castberggård. Der er en klar opfattelse i personalegruppen af, at det er en arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for at udfolde sig individuelt. Fleksibilitet kalder nogle medarbejdere det. Manglende styring kalder andre medarbejdere det. Men lige meget hvad medarbejderne kalder det, foregår arbejdet og udviklingen inden for de overordnede rammer, der er defineret af ledelsen. De løse rammer bevirker, at der ofte er kort vej fra idé til handling. Noget der især karakteriserer Job- og udviklingscentret. Her er der virkelig en udviklingsånd. Nye idéer opstår. Nogle gange efter lange diskussioner. Nogle gange på baggrund af inspirationer udefra. Og andre gange som pludselige indskydelser. Men uanset hvor idéerne kommer fra, så bliver de taget op og diskuteret ofte på en lidt uformel måde. Det med at holde regelmæssige møder med faste dagsordener og lange referater. Det 12

14

15 er ikke lige det, der mest kendetegner denne afdeling. Det betyder på den ene side, at der nogle gange bliver taget nogle hurtige beslutninger, som ikke alle medarbejdere har haft mulighed for at forholde sig til og få indflydelse på. Og det kan godt give lidt murren i krogene en gang imellem. På den anden side betyder det også, at der sker noget. Idéer bliver ikke syltet i et administrativt system. Der bliver sat ord på skrift, og de bliver bragt videre for at se, om de rent praktisk og økonomisk kan realiseres. De bliver kort sagt afprøvet. ARBEJDSPLADS FOR DØVE Castberggård er også en arbejdsplads for døve. Det fornemmer man tydeligt, når man går rundt i bygningerne. Nogle medarbejdere taler sammen. Andre kommunikerer ved hjælp af tegnsprog. Andre igen bruger en blanding af tale og tegn. Det opleves umiddelbart som lidt forvirrende, når man kommer udefra. Men det lader ikke til at give de store problemer for medarbejderne. Der er enighed om, at det er vigtigt at have døve ansat på en højskole og kursussted for døve og hørehæmmede. Alt andet vil være et dårligt signal. Derfor er ledelsen også opmærksom på, at der skal være en vis balance mellem de hørende og døve i personalegruppen. Men nogle gange kan det være svært at finde kvalificerede døve medarbejdere til stillingerne. Og det er i første omgang kvalifikationerne, der er afgørende for, om folk får jobbet eller ej. Det bliver ikke oplevet som det store problem i hverdagen, at der er døve medarbejdere, selv om de nogle gange føler sig lidt udenfor. Og nogle gange oplever at det er svært at blive en helt integreret del af det sociale liv på arbejdspladsen. De hørende medarbejdere er tydeligvis opmærksomme på at inddrage de døve medarbejdere i samtalerne således, at de 14

16 bliver en integreret del af samværet. Det ses eksempelvis ved kaffebordet om formiddagen. ÅNDEN PÅ CASTBERGGÅRD Hvordan er ånden på Castberggård så? Tja. Det er svært at svare konkret på. En ånd er jo pr. definition svær at få hold på. Det ligger i begrebet. Men alligevel vil jeg sige, at der er nogle karakteristika, som er helt typisk for Castberggård. DEN GODE STEMNING. DE FÆLLES MÅLSÆTNINGER. FRIHEDEN UNDER ANSVAR. DYNAMIKKEN. SAMHØRIGHEDEN. HJÆLPSOMHEDEN. LIDT VOGTEN PÅ HINANDEN. LIDT FRUSTRATIONER OVER, AT DET NOGLE GANGE GÅR FOR STÆRKT FORSTÅELSEN FOR ANDRES SITUATION. SAMARBEJDET PÅ TVÆRS. DEN LØSE STRUKTUR. OG IKKE MINDST GLÆDEN VED ARBEJDET. Det er i hvert fald de indtryk af ånden på Castberggård, jeg tager med mig, når jeg nu træder ud over dørtrinet og lukker hoveddøren bag mig efter et berigende besøg. Steen Kabel, Socialinform August

17 JOBSKAFFELSE

18 OPLEVELSER UDEFRA

19

20 ET HELT NYT LIV Interview med frisør Hania Gjerlev-Sørensen, København For den 31 årige Hania Gjerløv-Sørensen blev mødet med Jobcenter KBH starten på et helt nyt liv. Hun havde altid drømt om at blive frisør, men havde fået at vide af diverse offentlige instanser, at den drøm var umulig at opfylde. Men det ville hverken hun eller jobcentrets leder høre tale om og i dag er hun uddannet frisør og parat til at starte egen salon. I mange år har Hania Gjerlev-Sørensen haft en drøm. En drøm om enten at blive frisør eller kosmetolog. Hun vidste godt, at det var en umulig drøm eller i hvert fald en næsten umulig drøm, fordi hun har været døv fra fødslen af. Og det sætter visse begrænsninger i forhold til at tage uddannelsen og efterfølgende arbejde som frisør. Men hun har hele tiden selv troet på, at hun kunne gennemføre uddannelsen, hvis bare hun fik muligheden for at bevise det. Og den mulighed dukkede op, da hun kom i kontakt med projektleder Jens Koldbech fra Jobcenter KBH. - Inden jeg kom i kontakt med Jens, havde jeg selv skrevet en masse ansøgninger til saloner om en læreplads, men jeg fik aldrig noget svar. Folk troede garanteret, at jeg er dum, fordi jeg er døv. Det var en meget frustrerende periode, fordi jeg brændte så meget for at få lov til at tage den- 19

21 ne uddannelse. Jeg har nemlig altid gerne ville arbejde med mennesker, siger Hania Gjerlev-Sørensen og tilføjer: - Det var først, da jeg kom på kursus på Jobcenter KBH, at der for alvor begyndte at ske noget. Jens foreslog, at jeg skulle besøge salonerne. Og jeg skulle lægge et billede ved mine skriftlige ansøgninger, så folk kunne danne sig et lille indtryk af, hvem jeg er, og hvordan jeg ser ud. Og det hjalp på den måde, at jeg begyndte at få svar tilbage. Det var dejligt, for det var med til at styrke min selvtillid, selv om det i første omgang ikke gav nogen læreplads. Men den kom kort tid efter. FIK LÆRLINGEKONTRAKT Det, der blev afgørende for, at Hania Gjerlev-Sørensen fik en læreplads, var, at Jens Koldbech i første omgang skaffede hende en praktikplads ved at tage personlig kontakt til en række salonejere for at høre, om de ikke ville tage hende i praktik. Det lykkedes, og efter bare 14 dages praktik tilbød ejeren hende en lærlingekontrakt. - Det var en stor dag i mit liv, for nu var første skridt i retningen af at opfylde min livsdrøm taget. Men næste skridt var, at jeg skulle gennemføre uddannelsen. Jeg har kun været i Danmark siden 1987, så jeg var meget spændt på, om jeg kunne klare den teoretiske del af uddannelsen, siger Hania Gjerlev-Sørensen. I den forbindelse tog Jens Koldbech kontakt til lederen af frisørskolen for at forhøre sig om mulighederne for at have en døv elev. Det viste sig, at de tidligere har haft døve elever, men har ikke haft særlig gode erfaringer med dem, fordi de droppede ud af uddannelsen. Men på grund af projektlederens overtalelsesevner og Hanias store engagement lykkedes det dem i fællesskab at overbevise lederen om, at hun skulle have chancen. 20

22 - Der er ingen tvivl om, at det var Jens måde at snakke med lederen på, der til sidst overbeviste ham om, at jeg skulle have lov til at prøve. Og derfor er jeg også ekstra glad for, at jeg nu står med mit svendebrev i hånden, fordi jeg har vist, at jeg kunne leve op til deres tillid, siger hun. HÅRDT ARBEJDE Hania Gjerlev-Sørensen lægger ikke skjul på, at det har været hårdt arbejde at tage uddannelsen. Ikke mindst havde hun svært ved at klare den teoretiske del af undervisningen. Men med tolkebistand og hårdt arbejde derhjemme lykkedes det hende at bestå alle eksamenerne. Til gengæld har hun ikke oplevet det som noget problem i forhold til kunderne og det daglige arbejde i salonen, at hun er døv. - Jeg har stort set udelukkende mødet flinke og forstående kunder. Mange af kunderne bliver meget forbavsede, når de finder ud af, at jeg er døv. Men det handler om at kommunikere på andre måder, og så bruger jeg meget at mundaflæse, for at jeg på den måde kan kommunikere med dem, siger hun og fortsætter: - Vi fik også installeret diverse hjælpemidler, så jeg kunne registrere, når der kom kunder ind i butikken, eller når telefonen ringede. Men nogle gange kunne min chef godt glemme, at jeg er døv, og så snakkede hun bare til mig uden at lægge mærke til, at jeg ikke kunne høre hende. Men det grinede vi bare af. Det at den nybagte frisør har gennemført uddannelsen på trods af sit hørehandicap bliver stillet endnu mere i relief af, at hun er gift og mor til to drenge, der var henholdsvis ét og to år, da hun startede på uddannelsesforløbet i januar Jo. Der var nok at se til i den periode, men selv om det til tider var meget hårdt for os alle, så er jeg utrolig glad for, at det lykkedes mig at gen- 21

23 nemføre uddannelse. Men det skyldes også, at min mand hele tiden har bakket mig op i, at det var det, jeg skulle. Uden hans ubetingede støtte var det aldrig gået, fastslår hun. GODT KURSUSFORLØB At det lykkedes for Hania Gjerlev-Sørensen at få en læreplads skyldtes i høj grad, at hun kom på kursus på Jobcenter KBH. Og det forløb var hun glad for. - Ud over at jeg selvfølgelig er taknemmelig for, at jeg fik min læreplads, så var det også en god oplevelse at være i projektet. Jeg lærte meget om dansk kultur og samfundsforhold, som jeg ikke vidste noget om i forvejen. Blandt andet lærte jeg noget om uddannelsessystemet og hvilke krav, man skal opfylde for at kunne tage en uddannelse. Det fik jeg senere brug for i forhold til min egen uddannelse, pointerer hun. Hun syntes også, at der var et godt socialt miljø på kurset. Hun mødte mange nye døve og hørehæmmede mennesker, som også var med til at give hende et nyt syn på sin egen handicapgruppe. - Der var en meget positiv stemning, der var på projektet, selv om mange af kursisterne var i en svær situation. Vi grinede og havde det hyggeligt sammen. Det var dejligt at opleve, siger hun. VAR OPGIVET Når Hania Gjerlev-Sørensen ser tilbage på forløbet, er hun både glad for og stolt af, at det er lykkedes for hende at tage den uddannelse, som hun drømte om. Og det skyldes ikke mindst, at hun hele tiden havde fået at vide af diverse sagsbehandlere og handicapkonsulenter, at hun lige 22

24 så godt kunne slå den drøm ud af hovedet, for hun ville aldrig få en uddannelse som frisør. - Men det viser, at man aldrig skal opgive sine drømme. Man skal blive ved med at tro på, at de kan gå i opfyldelse. Og så skal man være parat til at ofre det, det kræver. For det sker ikke bare af sig selv, understreger hun. Tredje skridt på vejen til at fuldføre drømmen er, at Hania Gjerlev-Sørensen planlægger at tage en ét årig videreuddannelse som kosmetolog og derefter åbne sin egen salon primært målrettet døve. Om det sker, vil tiden vise, men hvis hun udviser samme initiativ og målrettethed, som hun gjorde, da hun skulle have sin læreplads, så skal det nok lykkes for hende. 23

25 NOGLE MENNESKER DER LYTTER Interview med kursist Linda Lundell, København Linda Lundell går på kursus i Jobcenter KBH. Målet er at blive afklaret på, hvad hun vil bruge sit fremtidige liv til. Men det forudsætter, at hun kan komme til at snakke med andre mennesker om hendes drømme og visioner. Det kræver også, at nogle mennesker lytter til hende. Og de mennesker har hun mødt på jobcentret. Egentlig var det ikke hendes egen idé, at hun skulle starte på kursus på Jobcenter KBH. Det var hendes sagsbehandler, som kom med forslaget. Så det var ikke de store forventninger, hun havde, da hun startede i februar 2003, men hun gik ind til det med et åbent sind på trods af, at hun følte sig presset til det. - Jeg havde indtryk af, at det mest handlede om, at sagsbehandleren var træt af mig. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle stille op med mig, så derfor jog hun mig herud. Jeg kendte ikke noget til stedet på forhånd, men det var helt fint for mig, siger Linda Lundell og tilføjer: - Jeg må sige, at det har jeg været utrolig glad for. Det handler ikke kun om at skaffe folk et arbejde, men det handler i høj grad om at blive afklaret på, hvad man vil med sit liv og derefter begynde at finde ud af, hvad det kræver af uddannelse eller arbejde at få realiseret sine drømme og visioner. Det er det, jeg er i fuld gang med. 24

26

27 GOD STEMNING Linda Lundell har oplevet at komme i et miljø, hvor der er en god stemning. Hvor folk snakker sammen. Hvor folk lytter til hinanden. Og hvor folk tager hånd om hinanden. Desuden har hun oplevet, at projektleder Jens Koldbech er god til at hjælpe folk videre i tilværelsen. - Jeg vil gerne indrømme, at jeg i starten var meget i tvivl om, hvad jeg ville få ud af at gå på kurset. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne få meget hjælp og støtte af Jens, fordi han lytter til, hvad jeg siger. Han tager altid udgangspunkt i, hvad jeg gerne vil og ikke i, hvad han mener, jeg skal gøre. Og det er en afgørende forskel i forhold til min sagsbehandler, pointerer Linda Lundell og fortsætter: - For hende drejer det sig mere om at sikre, at hun har gjort det, hun skal gøre sådan, at hun har sin ryg fri. Og mindre om hvad jeg gerne vil gøre. Det er nok den største forskel, jeg har oplevet ved at komme her på Jobcentret. DRØMMER OM EN SKUESPILLERKARRIERE I sit voksne liv har den nu 28 årige kursist prøvet lidt forskelligt for at finde ud af, hvad hun gerne vil arbejde med på sigt. Hun har blandt andet været ansat på et plejehjem, men det var slet ikke hende. Hun har også været ansat på Døveskolen i København som støtteperson i børnehaveklassen, men hun valgte selv at sige op efter et par måneder, fordi hun ikke syntes, at hun slog til i forhold til børnene. Egentlig drømmer hun om en karriere som skuespiller, men det er svært i hendes situation at få den drøm opfyldt. - Der er nogle steder i Europa, hvor der er en teaterskole for døve, men det er der ikke her i landet. Jeg ved, at der er nogle mennesker, som ar- 26

28 bejder på at få uddannelsen til Danmark i Jeg ved ikke, hvor realistisk det er, men jeg håber virkelig, at der kommer sådan et initiativ, så vi døve også kan få mulighed for at bruge vores kreative sider. Det er der meget brug for, pointerer Linda Lundell. Hvis det ikke bliver en mulighed, har hun også overvejet at blive voksenunderviser, men hun er i tvivl om, hvorvidt hun kan klare at tage den nødvendige uddannelse. - Jeg er ved at føle mig lidt gammel, så jeg skal snart til at finde ud af, hvad jeg vil stille op med mit liv. I den proces har jeg virkelig brug for at snakke med andre om, hvilke muligheder der er, for det er svært at overskue. Og det er noget af det, jeg kan bruge Jens Koldbech til, siger hun og tilføjer: - Men det eneste problem med ham er, at han altid har så travlt, at det kan være svært at få fat i ham. Derfor er det vigtigt at få lavet en aftale, så jeg er sikker på, at vi har lidt tid sammen. HAR LÆRT TEGNSPROG Den faglige del af kurset på Jobcentret synes Linda Lundell ikke, at hun har fået så meget ud af. Men hun har lært en hel del mere tegnsprog, end hun kunne i forvejen, og det kan hun bruge i mange forskellige sammenhænge. Desuden har hun fået udbygget sit sociale netværk. Hun har mødt en masse nye mennesker, som hun har fået en god kontakt til og på den måde opfylder kurset på Jobcentret mange formål på én gang. 27

29

30 ET GLÆDELIGT GENSYN Interview med teknisk assistent Lone Wasehuus, Grundfos Når Lone Wasehuus runder svinget ved skoven og får øje på Castberggårds smukke gule bygninger, så er det et glædeligt gensyn. Stedet har nemlig haft en afgørende betydning for, at hun i dag har et godt liv med mand og børn samt ikke mindst et halvtids flexjob som teknisk assistent på Grundfos i Aalestrup. For tre år siden kom Lone Wasehuus på projekt Hørehæmmede i arbejde. Den beslutning var i den grad med til at forandre hendes liv i en positiv retning. - På det tidspunkt var jeg arbejdsløs. Jeg havde da gået hjemme i et års tid, fordi jeg var blevet fyret fra mit tidligere job på grund af for mange sygedage, siger Lone Wasehuus og tilføjer: - Jeg blev syg på grund af stress og udbrændthed. Desuden havde jeg problemer med kraftig tinnitus og lydoverfølsomhed, så jeg tålte ikke at være i omgivelser, hvor der var støj. Det var en hård tid. Jeg isolerede mig derhjemme og havde næsten kun kontakt med min mand og børn, så det var utrolig godt for mig at komme på projektet. Her fik jeg kontakt med andre hørehæmmede, der var i en tilsvarende situation. Og det var lige dét, jeg havde brug for på det tidspunkt. Det tre måneders ophold på Castberggård var med til at give Lone Wase- 29

31 huus ny energi og mod på livet. Det var godt for hende at komme ud blandt mennesker, hun kunne kommunikere med. Det gav hende også rygstødet til, at hun nu igen turde at prøve kræfter med det arbejdsmarked, som hun ellers havde forladt med en meget negativ oplevelse. Det resulterede i, at hun i december 2002 blev ansat i et flexjob på halv tid som teknisk assistent på Grundfos i Aalestrup. Et job hun er glad for. GOD TRÆNING Fra kursusforløbet husker hun specielt nogle rollespil, hvor de trænede i at være til jobsamtaler, som meget brugbare og lærerige. - Det var nogle helt realistiske situationer, vi blev sat i, så jeg var godt forberedt, da jeg sad i den virkelige situation. På kurset havde jeg været igennem alle de ubehagelige spørgsmål, som jeg frygtede at få, siger Lone Wasehuus. Det var spørgsmål som hvorfor hun måtte holde med sit tidligere arbejde, og hvorfor hun troede, at hun ville kunne klare et nyt job. Svarene havde hun allerede formuleret flere gange i træningsforløbet, så hun følte sig rimelig sikker i sin sag, da hun sad over for de kommende arbejdsgivere til jobsamtalen. - Det var som om, at jeg havde fået selvtilliden tilbage. Jeg begyndte igen at tro på mig selv. At tro på at jeg kunne noget. Begge dele har helt givet været medvirkende til, at jeg fik jobbet i sin tid, understreger hun. FORSTÅENDE KOLLEGAER Når alt dette er sagt, så vil Lone Wasehuus gerne indrømme, at hun var lidt nervøs, da hun skulle til samtale på Grundfos. Egentlig var det en 30

32 praktikplads, de skulle tale om, men det viste sig hurtigt, at arbejdslederen forestillede sig, at hun skulle ind i et fast job. - Jeg blev lidt overrasket, da det gik op for mig, at vi ikke bare snakkede om en praktikplads. Men at de gerne ville beholde mig. Det blev jeg selvfølgelig utrolig glad for, siger Lone Wasehuus. Hun blev også glad for, at fabrikschefen officielt bød hende velkommen på ét (et?) af de store personalemøder, hvor kollegaerne fik at vide, at hun var ansat som funktionær og er døv. - Lige da han sagde det, kunne jeg have krøbet i et musehul. Men efterfølgende har jeg været glad for, at han sagde det. Så behøvede jeg ikke at skulle forklare mig over for mine nye kollegaer, og det var rart. Og hun er i det hele taget glad for sit arbejde. Det er hun blandt andet, fordi hun har nogle søde og forstående kolleger. - Det var tydeligt, at de i starten syntes, det var lidt underligt med en kollega, som ikke kunne høre, hvad de talte om, men vi faldt hurtigt ind i en god rytme. Hvis de sidder og taler om nogle ting, som de mener, at jeg også skal involveres i, skriver de det ned og sender det på en . På den måde kan jeg følge lidt med i det, der foregår på kontoret, når jeg samtidig bruger mine øvrige sanser til blandt andet at se, mundaflæse og tyde kropssprog, siger hun og fortsætter: I forbindelse med møder og kurser på arbejdet, har hun en tolkebevilling fra Arbejdsformidlingen, hvorfra hun kan anvende tolk i op til 15 timer pr. uge. UDKØRT Lone Wasehuus arbejder hver formiddag fra kl til omkring kl. 11, men så er hun også træt, når hun kommer hjem. - Det er svært for andre mennesker at forestille sig, hvad det egentlig 31

33 kræver af fysisk og psykisk energi at være på en hørende arbejdsplads som stærkt hørehæmmet. Hvis jeg eksempelvis har været på et kursus en hel dag, er jeg fuldstændig udkørt og tappet for energi, når jeg kommer hjem, fastslår hun og tilføjer: - I det daglige går jeg en tur i skoven eller hviler mig, når jeg kommer hjem fra arbejdet. Derved har jeg igen energi, når min yngste datter kommer fra skole, og min mand kommer hjem fra arbejdet. På den måde synes Lone Wasehuus, at hendes liv hænger godt sammen. Hun er meget glad for, at hun således også kan yde noget til det store fællesskab og dermed ikke ligger samfundet til last. Det betyder meget for hende. DEN FØRSTE GANG Men deltagelsen i projekt Hørehæmmede i arbejde var ikke første gang, Lone Wasehuus stiftede bekendtskab med Castberggård. Det startede med, at hun var på et familiekursus i begyndelsen af 1990 erne, og siden da har hun været på en række korte kurser i kommunikation og tegnsprog. - Jeg glemmer aldrig, den første gang jeg var på Castberggård. Det var sammen med min mand og mine to døtre. Det var første gang, at vi som familie var sammen med andre familier, hvor far eller mor også var hørehæmmet. Det var en stor oplevelse, især for min mand og mine børn, der her fandt ud af, at der var andre, der var i samme situation, som de selv var. - Vi har stadig kontakt med flere af de familier, vi mødte på det tidspunkt. Så det sociale aspekt ved at komme på Castberggård betyder også meget. Der findes ikke tilsvarende miljøer, hvor døve og hørehæmmede har mulighed for at mødes og udveksle erfaringer. 32

34 Lone Wasehuus påpeger, at den samme sociale gevinst også har været der på de andre kursusforløb, hun har deltaget i. ANBEFALER ANDRE Afslutningsvis vil Lone Wasehuus gerne understrege, at Castberggård har betydet meget for hende. Hun er ikke i tvivl om, at hendes ophold her har været medvirkende til, at hun i dag har et indholdsrigt liv med et godt job og en dejlig familie. Derfor tøver hun heller ikke med at anbefale andre døve og hørehæmmede at tage på Castberggård. Det kan nemlig give én det skub bagpå, der kan være nødvendigt for at komme videre i tilværelsen. 33

35

36 TOG CHANCEN OG FIK ARBEJDE Interview med lagermedarbejder Søren Rützer, Louis Poulsen El-teknik A/S, Odense For den arbejdsløse Søren Rützer var det en svær beslutning at tage, da han blev tilbudt et ophold på projekt Døve i arbejde på Castberggård, fordi han så i en længere periode skulle forlade kone og tre små børn. Men han ville gerne i arbejde igen, så derfor sagde han ja. Og det har han aldrig fortrudt, for han tog chancen og fik et arbejde på helt almindelige vilkår. Nogle gange skal man tage en chance for at have muligheden for at vinde. Det har den tunghøre Søren Rützer oplevet meget konkret på sin krop. Han var blevet arbejdsløs efter at have haft et job i Jernalderlandsbyen på Fyn. Det var et meget hårdt fysisk arbejde, som hans ryg ikke kunne klare længere, så derfor var han nødt til at opgive det til sidst. Men han er ikke den type, der bare accepterer tingenes tilstand. Han ville gerne i arbejde igen, og derfor slog han også til, da han fik tilbudt et ophold på Castberggård, fordi han troede på, at det kunne blive en genvej til at få et arbejde igen. Det fik han ret i. - Jeg syntes, at det var langt tid at skulle være væk hjemmefra på grund af konen og børnene, men jeg tog chancen alligevel, fordi det er vigtigt for mig at have noget at lave samtidig med, at det betyder meget for mig, at jeg er med til at forsørge familien. Og den beslutning har jeg i hvert fald 35

37 heller aldrig fortrudt, for jeg tog jo chancen og fik et arbejde, siger han. Det er vel at bemærke et fuldtidsjob på fuldstændig lige vilkår med kollegaerne på Louis Poulsens Centrallager. SOCIALT SAMVÆR Selve opholdet på Castbergård var en stor oplevelse for Søren Rützer. - Det var virkelig dejligt at være derovre. Det sociale samvær var godt, og vi havde det fint sammen på holdet. Det var rart at være sammen med andre døve, fordi man får snakket sammen på en anden måde, end når der er hørende til stede. Så det nød jeg meget, siger han. Ud over den sociale dimension fik Søren Rützer også en ny viden om døves forhold og ikke mindst om døves muligheder. - Det var godt at få indsigt i disse ting, for det er helt klart noget, jeg efterfølgende kan bruge. Det betyder også, at jeg bedre kan stille nogle krav eksempelvis om hjælpemidler, fordi jeg ved lidt mere om, hvad sådan nogle som os har krav på, pointerer han. Han synes også, at der var mange ting i undervisningen, som ikke kunne bruges til noget, men det måtte han jo tage med. En del af forløbet er, at kursisterne udarbejder et CV, som bliver lagt ud på nettet. Det havde Søren Rützer aldrig prøvet at lave før, så det var han meget optaget af. FAST JOB Som en del af kursusforløbet kom Søren Rützer i arbejdsprøvning i seks måneder på Louis Poulsens Centrallager. Det var en god tid for ham. - Det gik helt fint. Jeg havde ingen problemer med at udføre arbejdet. Jeg 36

38 havde heller ingen problemer i forhold til kollegaerne. Jeg er ikke helt døv, så jeg kan godt kommunikere lidt med dem, og vi fandt hurtigt ud af at omgås hinanden på en god måde. Det var vigtigt for mig, fastslår han. Efter opholdet på Castberggård sendte Søren Rützer en ansøgning til Centrallageret, fordi der var en ledig vikarstilling. Den søgte han og fik jobbet. Efter en tre måneders prøvetid, blev han fastansat som lagermedarbejder, og det har betydet utrolig meget for ham. - Det betyder, at mit liv nu er i nogle faste rammer. Jeg går på arbejde, som de fleste andre mennesker gør. I den periode, hvor jeg var arbejdsløs, kunne jeg ikke finde ud af noget som helst. Jeg dalrede rundt uden at få noget ud af dagen. Det hele rodede for mig, erkender han og tilføjer: - Men jeg vil også indrømme, at det er lidt hårdt ind imellem. I begyndelsen mødte jeg kl.11 og kom først hjem kl hver dag. Det var hårdt, fordi jeg ikke havde ret meget tid sammen med min familie, og jeg følte, at børnene slet ikke så mig i den periode, fordi de ofte var kommet i seng, når jeg kom hjem fra arbejdet. HAR STYRKET SELVTILLIDEN Det betyder meget for Søren Rützer, at han har fået et fast arbejde. - Det har styrket min selvtillid meget, at jeg har fået det her job. Det er dejligt at mærke, at der er nogle andre mennesker, som kan bruge én. Det værste ved at være arbejdsløs er følelsen af at være kasseret. Følelsen af at andre mennesker ikke kan bruge én til noget. Det er ikke rart, og det styrker ikke lige frem ens tro på sit eget værd, pointerer han. Det har også været med til at øge selvtilliden, at det ikke har været noget problem for Søren Rützer at indgå i det kollegiale fællesskab. Han føler, at han er med, selv om der selvfølgelig er mange ting, som han ikke opfatter eller er en del af. Men det generer ham ikke. 37

39 DE GODE EKSEMPLERS MAGT Koordinator Jesper Hansen, Louis Poulsen El-teknik A/S, Odense Som mellemleder på Louis Poulsens Centrallager i Odense har Jesper Hansen en del kontakt med Castberggård. Han er glad for samarbejdet, men der er nogle ting, han undrer sig over. Det er blandt andet, hvorfor Castberggård ikke i højere grad bruger døve og hørehæmmede i arbejde som gode eksempler på, hvordan man kan klare sig på arbejdsmarkedet. Hvordan er det at komme ud på en arbejdsplads som døv? Hvad skal man være opmærksom på? Hvordan præsenterer man sig selv over for kollegaerne? Dette er blot tre ud af tusinde spørgsmål, der kan dukke op i hovederne på en døv eller hørehæmmet, som skal ud på en hørende arbejdsplads. Og det er noget af det, som Jesper Hansen ønsker, at Castberggård gør noget mere opmærksom på i deres kursusforløb: - Jeg synes, at de døve og hørehæmmede, som vi har fået ansat, kunne have været bedre forberedt på, hvad det vil sige at komme ud på en arbejdsplads. De er ikke alle lige vant til at indgå i bestemte arbejdsrytmer. Det kan være svært at møde til aftalt tid og at overholde pauser. Det er små ting, men det er alligevel sådan noget, der i den sidste ende kan få afgørende betydning for, om man får fast arbejde eller ej. 38

40

41 - Omvendt handler det også om, at de oplever, at andre forventer noget af dem, og stiller krav til dem. Fordi sådan er realiteterne på arbejdsmarkedet i dag. Hvis man ikke lever op til dem, får man sværere ved at få et fast job. Sådan er det bare, fastslår han. Det er nogle af de ting, som Jesper Hansen mener, at Castberggård kan blive bedre til at forberede deres kursister på. - Jeg synes, at de i højere grad bør informere de døve og hørehæmmede om, hvordan det er at komme ud på arbejdsmarkedet. Det vil gøre det lettere og mere konkret for kursisterne at forestille sig, hvad der forventes af dem på de forskellige arbejdspladser. SOCIALT ANSVAR Men selv om Jesper Hansen mener, at døve og hørehæmmede generelt kan være bedre gearet til at indgå i almindelige job på arbejdsmarkedet, så forhindrer det ikke Louis Poulsen i at have fire døve ansat. De er alle ansat i flexjob. - Som en stor virksomhed har vi et socialt ansvar. For fem år siden fik vi indføjet i vores værdigrundlag, at vi skal bidrage til, at erhvervslivet løfter den opgave, det er at tage et socialt ansvar. Og det er blandt andet derfor, at vi nu har ansatte i flexjob-ordningen, siger koordinatoren, der har det daglige ansvar for gruppen, hvori de døve indgår. Jesper Hansen lægger ikke skjul på, at det giver ekstra arbejde at have mennesker med handicap ansat. I dette tilfælde døve og hørehæmmede, som betyder, at der ind imellem opstår problemer med kommunikationen. - Det kan eksempelvis være et problem, hvis én af de døve medarbejdere laver en fejl, som jeg gerne vil snakke med vedkommende om her og nu. Men det har jeg kun mulighed for, hvis der tilfældigvis er en tolk i nærheden. Og det er der jo almindeligvis ikke, siger han og tilføjer: 40

42 - I mange tilfælde kan det godt være lidt problematisk, fordi vi først kan få snakket om det langt senere. Og så er der ikke den samme læring i det, som hvis vi havde haft mulighed for at snakke om det med det samme. INGEN FORSKELSBEHANDLING Koordinatoren erkender, at de selv i starten kunne have været bedre til at informere den øvrige del af personalegruppen om, at der var blevet ansat døve og hørehæmmede. Men det er der blevet rettet op på. - Når vi eksempelvis får nye medarbejdere, gør vi dem fra starten opmærksomme på, at vi har døve og hørehæmmede ansat. Vi snakker også lidt om, hvad de skal være opmærksomme på. Og hvordan de kan komme i kontakt med de døve kollegaer, siger han og tilføjer: - Men bortset fra det så tager vi ikke særlige hensyn til de døve eller hørehæmmede. Vi ønsker ikke at gøre forskel på folk, så det er ikke noget med, at de døve og hørehæmmede må holde længere pauser eller ikke skal møde til tiden. Det ønsker vi ikke at gøre, fordi disse medarbejdere skal føle sig så ligeværdige som muligt i forhold til kollegaerne. Men det kræver på den anden side også, at de lever op til vores krav. Og Jesper Hansen ved også, at de døve og hørehæmmede, som er ansat i firmaet, heller ikke ønsker, at der skal tages særlige hensyn til dem. Så det er en fælles overenskomst, de har indgået. SKREVNE OG USKREVNE REGLER En vigtig dimension her er, at arbejdsgiverne giver sig tid til at sætte nye medarbejdere ind i den ånd og kultur, der er på virksomheden. At de bliver informeret om virksomhedens værdigrundlag. Om virksomhedens 41

43 organisation og opbygning. Og på den måde bliver ordentlig ført ind i den virksomhed, de nu skal til at arbejde for og være en del af. - Der er ingen tvivl om, at det er ét af de punkter, vi er blevet bedre til. Men det handler ikke specifikt om døve eller hørehæmmede. Det er en generel problemstilling, som vi skal være meget opmærksomme på, siger Jesper Hansen og fortsætter: - Men når det er sagt, så er der ikke tvivl om, at det er endnu sværere for døve og hørehæmmede selv at skulle indfange ånden på stedet. Og selv at skulle finde ud af, hvad det er for en kultur, der er på arbejdspladsen, fordi de ikke er med i mange af de mere uformelle ting. - Der er så mange skrevne og uskrevne regler på arbejdspladser. Og det kan være svært for døve og hørehæmmede at finde ud af, hvad der foregår på sådan et sted, fordi de ikke er med i de samme samtaler og diskussioner, som deres kollegaer. Så derfor har vi skærpet vores forpligtigelser over for disse medarbejdere så de informeres om forholdene på arbejdspladsen, fastslår koordinatoren. ÅBNER ØJNE OG ØRE HOS HØRENDE På spørgsmålet om hvorvidt nogle af de hørende kollegaer har ytret sig negativt i forhold til at have døve eller hørehæmmede kollegaer, så trækker han lidt på svaret. - Nej, jeg vil snarere sige tværtimod. Mange har positivt ytret sig om, at de synes, det er spændende. Og at det også er en udfordring for dem at lære at kommunikere med en døv kollega, påpeger Jesper Hansen og fortsætter: - Selvfølgelig er man i starten lidt usikker på, hvordan man nu skal komme i kontakt med vedkommende. Men det er fantastisk at se, hvor hurtigt folk udvikler deres eget kommunikationssystem. 42

44 Det handler blandt andet om, at folk tager et stykke papir eller et stykke pap fra en emballage og skriver en besked på det. Så på den måde skal folk nok komme i kontakt med hinanden specielt hvis det er nødvendigt i forhold til arbejdsprocessen. Der er også nogle af medarbejderne, der er interesseret i at lære lidt tegnsprog. Og så viser den døve, hvordan det skal gøres. Og så er kommunikationen etableret. FOR LIDT OPFØLGNING Når Jesper Hansen ser tilbage på forløbet med Søren Rützer, mener han, at en tættere kontakt mellem Castberggård og arbejdspladsen i perioden med arbejdsprøvning, havde været til gavn for alle parter. De kunne have udvekslet erfaringer således, at lederne på Centrallageret kunne have trække mere på Castberggårds ekspertise. Det havde specielt været gavnligt i begyndelsen af ansættelsesforholdet. Men på trods af disse lidt kritiske røster så vil Jesper Hansen gerne anbefale andre, at samarbejde med Castberggård om at have døve og hørehæmmede ansat, fordi det er en berigelse for en virksomhed at have den sociale dimension med i det daglige arbejde. - Men man skal være forberedt på, at det giver nogle kommunikationsproblemer i hverdagen. Og man skal være lidt mere tålmodig, fordi alt ikke går på samme måde som i forhold til hørende. Endelig vil jeg sige, at især her skal man være opmærksom på at følge op i forhold til den enkelte medarbejder. Det er vigtigt at få snakket med vedkommende efter eksempelvis tre måneder for at høre, hvordan det går. Om der er noget, der skal gøres anderledes med videre, siger Jesper Hansen og tilføjer afslutningsvis: - Det er vi blevet bedre til her i huset. Når vi har med mennesker at gøre, er der altid noget nyt at lære både for Castberggård og for os selv. 43

45

46 EN NÆRVÆRENDE SAMARBEJDSPARTNER Interview med personalekonsulent Annette Michaelsen, Københavns Pakkecenter, Post Danmark Som ansvarlig for gruppen af døve ansatte i Københavns Pakkecenter oplever personalekonsulent Annette Michaelsen Castberggård som en meget aktiv og nærværende samarbejdspartner, der hele tiden er til rådighed for rådgivning og vejledning. Og det har været helt afgørende for, at der nu er ansat omkring 20 døve i Post Danmark i København. Døve og hørehæmmede er meget lidt synlige i samfundet. I det sociale liv. I medierne. I det hele taget. Derfor kan det være svært at overbevise chefer om, at det er en god idé at ansætte disse grupper i virksomheden. Det har Annette Michaelsen oplevet. Og i den sammenhæng har hun oplevet Castberggård som en meget god og nærværende samarbejdspartner, fordi stedet har været med til at sætte fokus på de kvaliteter og muligheder, der er i at ansætte disse grupper. - Jeg har mest samarbejdet med Jens Koldbech fra Jobcenter KBH, fordi stedet fysisk ligger her i Københavnsområdet. Det har været en meget positiv oplevelse, fordi han altid er til rådighed, når jeg har brug for ham. Og det er nærmest lige meget om det er dag, aften eller nat, siger Annette Michaelsen og tilføjer: - Der er ingen tvivl om, at det har været helt afgørende for, at vi i dag har en forholdsvis stor gruppe af døve og hørehæmmede ansat. Hvis jeg 45

47 ikke havde haft mulighed for løbende at få den sparring, vejledning samt en masse konkrete tips til, hvordan vi håndterer forskellige problemstillinger, så var det aldrig kommet op at stå. Så det er en væsentlig del af forklaringen på succesen. For det er en stor succes for os. SOCIALT ANSVAR Baggrunden for, at Annette Michaelsen begyndte at tænke i at få ansat en gruppe af døve, ligger i, at Post Danmark har et socialt kapitel i sit værdigrundlag, som pålægger virksomheden at tage et socialt ansvar og være med til at løfte nogle samfundsmæssige opgaver på arbejdsmarkedet. - Da jeg skulle vurdere hvilke handicapgrupper, der realistisk set kunne indgå i vores arbejdsrutiner med hårdt fysisk arbejde, så var det oplagt at kigge på gruppen af døve, fordi de ville kunne fungere på lige fod med hørende på vores arbejdsplads, pointerer personalekonsulenten. Efter at Post Danmark havde besluttet, at der skulle ansættes døve medarbejdere, gik det op for Annette Michaelsen, at det er svært at få kontakt med døve. Hun vidste ikke umiddelbart, hvordan hun skulle komme i kontakt med dem. Og det var her, at samarbejdet med Castberggård for alvor blev grundlagt. - Det er faktisk et problem som arbejdsgiver at finde frem til de døve, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet, hvis man ikke i forvejen er kendt for at tage handicappede ind. Der er en indre inerti i, at virksomheder, der i forvejen har døve ansat får mange henvendelser fra offentlige myndigheder eller døve selv, mens andre virksomheder aldrig får henvendelser. Og det er ikke særlig smart, fordi det er medvirkende til, at langt færre døve kommer ud i det pulserende liv, fastslår hun og tilføjer: - Det har de i høj grad brug for for at føle sig som en integreret del af dette samfund. 46

48 STOR GEVINST Annette Michaelsen vil gerne understrege, at det er en stor gevinst for en arbejdsplads at have døve ansat. Hun oplever, at de hørende medarbejdere udviser en meget stor social forståelse og ansvarsfølelse i forhold til de kollegaer, der har et hørehandicap. Og det er med til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. - Det er dejligt at opleve, hvordan de hørende medarbejdere tager hånd om deres kollegaer. Viser dem til rette og hjælper dem, så arbejdsprocesserne hele tiden fungerer. På den måde opstår der en fællesskabsfølelse og en form for fælles ansvarlighed over for, at det skal fungere, siger personalekonsulenten. Det kan eksempelvis vise sig ved, at mange af de hørende kollegaer har deltaget i den tegnsprogsundervisning, som Castberggård har sat i værk, og de gør det for egen regning. Folk møder en time før almindelig arbejdstid og deltager i tegnsprogsundervisningen, fordi de gerne vil kunne kommunikere med deres kollegaer. Det er Annette Michaelsen både imponeret over og glad for: - Indtil nu har vi kun haft døve på natholdet, men vi er lige startet op med også at have døve på aftenholdet. Og her har kollegaerne gjort det samme. Så det viser, at der er en stor grad af lyst og vilje i medarbejdergruppen til at få integreret de døve i kulturen på stedet. SKAL HAVE EN GOD SAMARBEJDSPARTNER Installering af tekniske hjælpemidler er en anden ting, som er nødvendigt for at få hverdagen til at fungere. Men også her oplever Annette Michaelsen, at de har fået god støtte fra Castberggård. - Vi har blandt andet skullet installere nogle alarmer for at opfylde Ar- 47

49 bejdstilsynets krav. Her har vi også trukket på Castberggårds ekspertise og deres kontaktnet, så vi har fået lavet de rigtige løsninger fra starten af. Vi har mange store maskiner med nogle alarmer, som sætter i gang, når maskinerne starter op. Dem kan de døve i sagens natur ikke høre, så derfor har vi fået installeret nogle vibratorer i stedet for, som de kan reagere på. Og det fungerer uden problemer, fastslår hun. I den forbindelse peger Annette Michaelsen på, at det er vigtigt at have en god samarbejdspartner som har ekspertise på området, hvis man som virksomhed ønsker at ansætte mennesker med handicap. - Det har været meget værdifuldt for os at have Castberggård som samarbejdspartner. Dels fordi stedet har en faglig ekspertise, som ikke findes andre steder i landet. Og dels fordi der er mange ting omkring det sikkerhedsmæssige, omkring kommunikation, omkring lovgivningen og tilskudsordninger fra det offentlige og så videre, som man ikke nødvendigvis ved noget om som arbejdsgiver. Og som det tager meget lang tid at sætte sig ind i, siger hun. FORBEREDE MEDARBEJDERNE Desuden gør hun opmærksom på, at det er vigtigt at gøre et grundigt forarbejde i forhold til de øvrige medarbejdere, når man begynder at ansætte mennesker med handicap. - Det er vigtigt at komme fordomme i forkøbet. Det er vigtigt at fortælle kollegaerne, at disse mennesker ikke er dumme. De er døve, og det giver dem nogle begrænsninger i forhold til hørende. Men ellers er de lige så normale, som alle de andre medarbejdere. Og det er min erfaring, at når det er sagt, er man som arbejdsgiver med til at signalere en normalitet, som er vigtig for at få det daglige samarbejde til at fungere ordentligt, siger Annette Michaelsen og tilføjer: 48

50 - Og i forhold til døve vil jeg sige, at det har været en stor gevinst for vores arbejdsplads, at vi har fået tilbudt tegnsprogsundervisning, fordi det har lettet kommunikationen meget. Det er tydeligt, at mine chefer nogle gange synes, at det er svært at kommunikere med de døve, fordi de ikke har lært noget af det tegnsprog, som de øvrige kollegaer har lært. Så i den sammenhæng føler mine chefer sig noget handicappet. POSITIVE MENNESKER Afslutningsvis vil personalekonsulenten gerne opfordre andre arbejdsgivere til at overveje at tage skridtet og ansætte døve eller andre grupper af handicappede. Hun har i hvert fald kun haft positive oplevelser med det. - De døve mennesker, som jeg har været i kontakt med via jobbet her, det er nogle utrolig positive og arbejdsomme mennesker, der altid gør deres bedste for at leve op til vores forventninger. Det hænger helt klart sammen med, at de er glade for at komme ud i det hørende samfund og udfylde en plads i et ganske almindeligt arbejde på lige fod med andre mennesker, siger Annette Michaelsen og tilføjer afslutningsvis: - Så handler det om, at vi andre tør åbne armene og byde dem velkommen. Jeg kan i hvert fald sige, at vi udelukkende har haft positive erfaringer med vores døve på trods af, at flere af dem egentlig var opgivet af døvekonsulenter og arbejdsformidlingen. De fungerer yderst tilfredsstillende og det er da tankevækkende. 49

51 GOD TIL AT SPARKE DØRE IND Interview med handicapkonsulent Gert Høy Larsen, AF Storkøbenhavn Som samarbejdspartner oplever handicapkonsulent Gert Høy Larsen fra AF Storkøbenhavn, at lederen af Jobcenter KBH er god til at sparke døren ind til arbejdsgivere og forklare dem, hvad det vil sige at have en døv eller hørehæmmet ansat. Han fejer ikke noget ind under gulvtæppet og det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor stedet har så stor succes med at få døve eller hørehæmmede ud på arbejdsmarkedet. Det er generelt vanskeligt at få ledige døve og hørehæmmede ud på arbejdsmarkedet. Det ved handicapkonsulent Gert Høy Larsen alt om fra sit daglige arbejde. Men det er endnu sværere at få døve eller hørehæmmede kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Og derfor har han meget respekt for det arbejde, som Jobcenter KBH gør for denne sårbare gruppe. - Jeg er imponeret over, at det lykkes for jobcentret at få så mange af deres deltagere i projektet ud i beskæftigelse. Og mange af dem kommer endda ud i fast arbejde på ordinære betingelser på trods af, at ambitionen i første omgang var at finde en praktikplads eller et flexjob til dem, siger Gert Høy Larsen og tilføjer: - Men det skyldes i høj grad lederen Jens Koldbech. Han er en ildsjæl, der brænder for sagen. Og han er god til at snakke med arbejdsgiverne. 50

52

53 Han er helt ærlig og holder ikke noget skjult for dem i forhold til de problemer og vanskeligheder, der kan være forbundet med at ansætte en døv eller hørehæmmet medarbejder. Til gengæld er han altid til rådighed med rådgivning og vejledning, og det er noget, arbejdsgiverne kan bruge. Ofte bliver et besøg på en virksomhed afsluttet med aftalen om, at arbejdsgiveren prøver at tage den døve eller hørehæmmede ind. Hvis det går, så er det fint. Hvis det ikke går, er det også helt i orden. Så er forsøget gjort. Og det er noget, som arbejdsgiverne har respekt for. MED I FØLGEGRUPPEN Som repræsentant for Arbejdsformidlingen er Gert Høy Larsen med i Jobcenter KBH s følgegruppe. Det har han været i godt to år. Og det er ikke det arbejde, der har imponeret ham mest. - Jeg vil sige det på den måde, at følgegruppearbejdet har været meget svingende. Det er ikke lige frem bureaukrati og organisation, der præger stedet mest. Det skal forstås på den måde, at følgegruppen ikke har holdt regelmæssige møder. Vi er ikke blevet overbebyrdet med lange referater fra møderne. Og vi er heller ikke blevet overbelastet med ting, vi skulle forholde os til som følgegruppe. Sagt på en anden måde har der været for få møder med for lidt indhold og for lidt opfølgning. Og det er lidt ærgerligt, pointerer Gert Høy Larsen og fortsætter: - Men alligevel er jeg glad for, at jeg er med i gruppen, fordi det har givet mig en indsigt i, hvad Jobcenter KBH er for en størrelse. Og det har givet mig et fagligt netværk på området, som jeg ikke tidligere havde. Så det er ikke fordi, at det har været spild af tid. Det kunne bare godt have været kørt mere effektivt. Til gengæld oplever han, at det personlige samarbejde med Jens Koldbech er meget effektivt og givende. 52

54 TAGER UD SAMMEN Som handicapkonsulent på Arbejdsformidlingen bruger Gert Høy Larsen ikke Jobcenter KBH som en direkte samarbejdspartner. Han har ikke haft nogle arbejdsløse indskrevet i projektet, fordi det er målrettet sociale klienter på kontanthjælp og ikke ledige, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingens opgave i forhold til projektet er blandt andet at beslutte, om den døve eller hørehæmmede kan få tilknyttet en personlig assistance som tolk på arbejdspladsen. Et typisk eksempel på hvordan sådan et samarbejde mellem de to parter fungerer er, at Jens Koldbech har fået kontakt med en arbejdsgiver, der er interesseret i at indgå en aftale med en person i projektet. Det vil typisk være i form af et praktik- eller revalideringsforløb i virksomheden. Hvis det så viser sig, at det ser ud til at ende med en ordinær ansættelse, så kontakter han Gert Høy Larsen med henblik på at få etableret en ordning med personlig assistance. Den første kontakt bliver som regel ordnet over telefonen, hvor handicapkonsulenten giver et bud på, hvad Arbejdsformidlingen kan tilbyde i den konkrete sag. Efterfølgende sender Jens Koldbech en formel ansøgning, som bliver behandlet i Arbejdsformidlingens regi. - I nogle tilfælde tager Jens og jeg sammen ud for at tale med arbejdsgiveren for, at jeg bedre kan vurdere, hvilke muligheder vi har for at bevillige ordningen. Det er en fin måde at samarbejde på, fordi vi får et fælles billede af, hvordan situationen er ude hos arbejdsgiveren. Og det giver et mere kvalificeret grundlag at tage beslutningen på, siger handicapkonsulenten. Men selv om de ikke har så meget formelt samarbejde, bruger de alligevel hinanden meget i det daglige arbejde. - Vi er sparringspartnere. Og det foregår oftest på et meget uformelt plan ved, at vi ringer til hinanden, hvis den ene har brug for at vende nogle 53

55 problemstillinger med den anden. Eller én af os har brug for nogle konkrete bud på, hvad vi skal gøre i en konkret sag. Og det er en god måde at bruge hinanden på, understreger han. Arbejdsformidlingen i Storkøbenhavn henviser ikke selv arbejdsløse til Jobcenter KBH, fordi målgruppen er kontanthjælpsmodtagere, som bliver visiteret til kurset via det kommunale system. ARBEJDSGIVERNE USIKRE Gert Høy Larsen oplever, at én af de store styrker ved Jobcenter KBH er, at lederen er så opsøgende og udadvendt, som han er. Mange arbejdsgivere er som udgangspunkt åbne over for at prøve at ansætte en døv eller hørehæmmet person. Men de er meget usikre på, hvad det giver af problemer. Og de ved ikke rigtig, hvordan de skal gribe det an. I de sammenhænge er det meget værdifuldt, at Jens Koldbech altid er parat til at rykke ud på virksomheden. - Han laver en grundig introduktion til arbejdsgiveren og gør vedkommende klart, hvad det er for problemstillinger, han eller hun skal være opmærksom på i forhold til arbejdsprocessen, sikkerhed og de øvrige kollegaer. Han foregøgler ikke arbejdsgiveren, at det er problemfrit. Tværtimod. Til gengæld tilbyder han sin assistance, hvis der opstår nogle problemer undervejs. Og det er ofte det, der er udslagsgivende for, at arbejdsgiverne tager udfordringen op, siger Gert Høy Larsen. Han er ikke i tvivl om, at det er kombinationen af det personlige fremmøde og den backup, som projektet tilbyder arbejdsgiverne, der er medvirkende til, at det lykkes at få så mange kontanthjælpsmodtagere ud i beskæftigelse, hvad enten det er på ordinære vilkår eller med en eller anden tilskudsordning. - Det er en stor udfordring for projektet at skaffe beskæftigelse til kursi- 54

56 ster, der ikke i forvejen er eller lige har været i arbejde, fordi det generelt er sværere at få sluset døve eller hørehæmmede ind på arbejdsmarkedet, end det er at fastholde medarbejdere, der har erhvervet sig et hørehandicap, pointerer Gert Høy Larsen og tilføjer: - Derfor er det også tankevækkende, at Jobcenter KBH får mange af disse klienter i arbejde på trods af, at de mere eller mindre er opgivet af det kommunale system. Jeg ved, at flere af dem, der nu er i fast arbejde, har fået at vide af deres sagsbehandler, at de ikke skulle regne med at komme ud på arbejdsmarkedet. Men det viser noget om, at det personlige engagement kan være med til at gøre en forskel, fastslår han. HENVISER ANDRE TIL PROJEKTET Afslutningsvis vil Gert Høy Larsen gerne understrege, at han ser Jobcenter KBH, som et helt unikt tilbud, man ikke kan få andre steder. Og derfor tøver han heller ikke med at anbefale stedet til andre fagpersoner på døveområdet, som henvender sig til ham for at få rådgivning i konkrete sager. 55

57

58 ET SKUB I DEN RIGTIGE RETNING Interview med specialkonsulent Inger Riisager, Roskilde Amt Når de lokale tilbud ikke er tilstrækkelige for døve eller hørehæmmede i Roskilde Amt, tager specialkonsulent Inger Riisager kontakt til Castberggård. For det er hendes erfaring, at klienterne her får et ordentligt skub i den rigtige retning, når de enten har været på højskole eller været på kursus i en længere periode. Som specialkonsulent for hørehæmmede og døvblevne gennem 20 år har Inger Riisager kendt til Castberggård i mange år. Og hun er utrolig glad for samarbejdet, men hun har én stor anke mod stedet. Og det er den fysiske placering. - Min store frustration er, at Castberggård ligger helt derovre i Jylland. Det er ikke fordi, jeg har noget mod jyder. Slet ikke. Men problemet er, at det er en barriere for en del mennesker her på Sjælland at skulle rykke til Jylland i en længere periode. Det gælder især de mennesker, der har en ægtefælle og mindre børn at tage hensyn til, siger Inger Riisager og tilføjer: - Det, at folk skal være væk hjemmefra i længere tid, kan være en afgørende barriere for, at de vælger ikke at tage imod et ellers godt tilbud. Og det er jo ærgerligt om end, det er meget forståeligt. Men hun vil gerne understrege, at hun bruger meget at henvise klienter 57

59 til Castberggård. I de tilfælde, hvor de praktiske barrierer med familien er overvundet, så er det hendes oplevelse, at langt de fleste hørehæmmede er meget glade for opholdet i Jylland. ET LILLE LAND Inger Riisager er helt på det rene med, at Danmark er så lille et land, at der ikke er basis for at have flere steder af Castberggårds kaliber. Det er der for få potentielle kunder til, så derfor vil det også fremover være klienterne, der skal drage til Jylland og ikke omvendt. - Men det er meget vigtigt, at der er et sted som Castberggård, fordi der ikke er andre steder i landet, hvor det er muligt at samle så mange personer med relativt ens problemstillinger til en gensidig erfaringsudveksling. Castberggård har mulighed for at skabe en dynamik i en større homogen gruppe end de enkelte amter kan præstere. Derfor er det vigtigt, at vi som fagfolk bruger stedet, så vi kan være med til at sikre, at der er et fagligt kraftcenter på området, pointerer specialkonsulenten og tilføjer: - Men omvendt vil jeg også sige, at der kan ligge en fare i, at Castberggård har monopol på området, fordi stedet ikke er reguleret lovgivningsmæssigt. Det fungerer på nogle markedsøkonomiske præmisser. Her kan der ligge en fare i, at de ud fra nogle økonomiske betragtninger kommer til at sprede sig over for meget rent fagligt. Det forpligter dem i hvert fald til at fastholde den høje faglige ekspertise på området, som de har i dag. FLYTTER SELVOPFATTELSEN Efter Inger Riisagers mening er Castberggårds væsentligste opgave at hjælpe døve og hørehæmmede videre i tilværelsen. 58

60 - Jeg henviser folk til Castberggård, når de er et sted i deres liv, hvor de har brug for et skub i den rigtige retning. Ikke bare sådan et lille puf eller nogle tekniske hjælpemidler, men et massivt skub, der kan bringe dem videre i livet. Et skridt der kan være med til at ændre deres selvopfattelse i forhold til, hvordan de fungerer med deres handicap. Og det er projekterne også rigtig gode til, fastslår hun. Men samtidig vil hun sige, at det er vigtigt, at der bliver fastholdt og videreudviklet et samarbejde mellem Castberggård og de myndigheder, der henviser folk til stedet. - Det nytter ikke noget, at Castberggård fuldstændig overtager ansvaret for klienterne. Indsatsen skal koordineres med de lokale fagfolk, fordi der bliver sat en proces i gang på kurserne, som netop skal følges op og fastholdes i det lokale miljø, og derfor er det vigtigt, at dialogen mellem Castberggård og de lokale fagfolk er der løbende, pointerer specialkonsulenten og tilføjer: - Generelt synes jeg, at samarbejdet fungerer fint, og jeg får også for det meste de oplysninger, jeg skal bruge i mit videre arbejde med klienten. Men det hænder da også, at der smutter nogle informationer, som jeg godt kunne have brugt. BLIVER HØJE AF DET Èn af problemstillingerne kan være, at medarbejderne på Castberggård kan komme til at skabe for store forventninger hos kursisterne i forhold til de realiteter, der er gældende i lokalområderne. Det kan eksempelvis være i forhold til beskæftigelsesmuligheder. Men Inger Riisager synes ikke, at det er noget stort problem: - Jeg vil hellere sige, at kursisterne kan blive voldsomt inspireret, når de sidder sammen med andre hørehæmmede og er langt væk fra 59

61 hjemmefra. I den situation kan der blive skabt nogle forventninger, som kan være svære at føre ud i livet, når man kommer tilbage til den hjemlige situation. - Så jeg vil ikke sige, at medarbejderne på Castberggård sætter urealistiske forventninger i hovederne på kursisterne. Det er snarere selve stemningen, og det at man er væk hjemmefra, som folk bliver lidt høje af, men det kan være svært at bevare den følelse, når man kommer tilbage til hverdagens små og store problemer, siger hun. FORSKELLIGHEDER Inger Riisager har noteret sig, at der er forskel på den måde, som de forskellige kursusforløb er tilrettelagt på. Det er vigtigt at være opmærksom på som kunde. - Jeg fornemmer, at der er en større vægtning af sociale og psykologisk aspekter i Projekt Bevar dit arbejde, end der er i Projekt Hørehæmmede i arbejde. Det kan skyldes, at det er en kvinde, der er leder af Bevar dit arbejde, mens det er en mand, der er leder af Hørehæmmede i arbejde, siger hun. Og hun fortsætter: - Det handler ikke om, at det ene er bedre end det andet. Men det handler om, at man som rekvirent skal være opmærksom på, hvad ens klient har brug for. Nogle klienter har måske mere brug for at kigge mere indad og få styr på nogle ting i ens eget liv. Mens andre klienter har brug for at få afklaret nogle mere praktiske ting i forhold til eksempelvis job og arbejdsmarkedet. - Men jeg vil sige, at det under alle omstændigheder er vigtigt at turde kigge på sig selv og få afklaret nogle af de ting, der kan være svære i livet. Fordi det grundlæggende er en forudsætning for, at man kan komme videre i livet. Det gælder jo os alle sammen, understreger Inger Riisager. 60

62 I den sammenhæng tilføjer hun, at det måske vil være en god idé at få fast tilknyttet en psykolog eller socialrådgiver til Castberggård, da mange af kursisterne netop kommer der, fordi de har det svært med deres handicap. Og fordi de har fået nogle personlige nederlag, som kan gøre det svært at komme videre i livet. - Grundlæggende handler det om at få folk til at tro på, at de kan komme videre. De skal jo også kunne leve op til arbejdsgivernes krav og forventninger, når de kommer ud på arbejdsmarkedet efter et endt kursusforløb, påpeger hun og tilføjer: - Det har mange af disse mennesker brug for hjælp til, fordi handicappet typisk er med til at gøre dem usikre på deres eget værd. SKABER SUCCESHISTORIER Og det er netop karakteristisk for Castberggård, at de er gode til at skabe succeshistorier. De er gode til at sælge folk til arbejdsmarkedet. De er gode til at få sluset folk ud i en meningsfuld beskæftigelse, hvad enten det er på ordinære betingelser eller med en eller anden form for løntilskud. - Når jeg som specialkonsulent skal sælge idéen om at tage på Castberggård til en klient eller en kommune, så bruger jeg deres høje succesrate som ét af de væsentligste argumenter. Men netop derfor er det også vigtigt, at de er opmærksomme på at få styrket de menneskelige kvalifikationer således, at klienterne er i stand til at blive i deres job, siger Inger Riisager og tilføjer afslutningsvis: - For det er dybest set det, der er det aller vigtigste succeskriterium. Nemlig at kursisterne er i stand til at bevare deres arbejde og deres eventuelle familieliv. Ellers nytter alt det andet ikke noget. 61

63 EN SOLSTRÅLE HISTORIE Interview med socialrådgiver Jane Klitgaard, SID Hobro og socialformidler Karin Bugge, Hobro kommune For et døvt medlem af SID i Hobro har mødet med Castberggård betydet et helt nyt liv. Fra en trist tilværelse som arbejdsløs, socialt isoleret og på vej ud i et alkoholmisbrug, er manden i dag ansat i et flexjob, har fået styr på sit alkoholforbrug og er blevet et meget mere socialt og udadvendt menneske. Så det er en rigtig solstråle historie. Er blevet hel som menneske. Har fået et nyt liv. Det er de to billeder, der dukker op i bevidstheden på socialrådgiver Jane Klitgaard fra SID i Hobro, når hun skal forklare, hvad mødet med Castberggård har betydet for hendes medlem. - Indtil da havde han udelukkende levet i de hørendes verden. Han havde ikke haft ret meget med døve at gøre, og derfor var det en fantastisk oplevelse for ham at komme på Castberggård og møde en døvekultur. Det er som om, at han er blevet et helt menneske, der har fået et nyt liv, siger Jane Klitgaard. Hun oplever, at medlemmet har været igennem en menneskelig afklaring og udvikling, som ganske enkelt ikke kunne have foregået andre steder på samme kvalificeret vis. Det er hun helt overbevist om. Mødet 62

64

65 med en døveverden har været som at komme hjem igen for ham. Forstået på den måde at han i sine unge år har gået i en døveskole og på det tidspunkt været en del af en døvekultur. Men i hele sit voksne liv har han skullet klare sig i de hørendes verden, og det har været svært for ham, fordi han har været meget begrænset af sit hørehandicap. - Nu oplever han lige pludselig, at han kan en masse ting. At han kan meget mere, end han selv har troet, fordi hans liv i de hørendes verden har været præget af alt for mange nederlag, siger Jane Klitgaard og tilføjer: - For eksempel har han nu fået en skrivetelefon, og han er begyndt at bruge computer. De ting skulle han tidligere overhovedet ikke have inden for sine døre. Så på den måde har han flyttet sig utrolig meget og er blevet et mere socialt og udadvendt menneske. AFKLARING AF ARBEJDSSITUATIONEN Det var lidt af et tilfælde, at medlemmet overhovedet kom i kontakt med Castberggård. På grund af ledighed havde han mulighed for at komme i aktivering. I denne sammenhæng talte socialrådgiveren med en erhvervsvejleder fra Arbejdsformidlingen, og det var ham, der gjorde hende opmærksom på Castberggård. Og så var vejen banet. - Jeg var i første omgang inde i nogle tanker om daghøjskole. Han havde mistet sit arbejde på grund af alkoholproblemer, så han havde brug for at komme ud i nogle sociale sammenhænge. Og derfor var det helt perfekt, at han kunne komme på højskole på Castberggård, siger hun. Efter højskoleopholdet kom han på Projekt Døve i arbejde. Under det ophold fik han afklaret sin situation, og det blev klart, at han havde mulighed for at komme ud i et flexjob. Og i dag er han ansat i et fast flexjob, der er kommet i stand via et samarbejde mellem Castberggård og Hobro kommune. 64

66 LANGT SEJT TRÆK Det lyder virkelig som en solstråle historie. Og det er det også. Men det har ikke været så nemt, som det umiddelbart kan lyde. - Ud over den erhvervsmæssige afklaring har der også været mange personlige problemer, som Castberggård også har taget hånd om. Medlemmet har haft en fast kontaktperson, som har været altafgørende for, at forløbet er gået så godt, som det er, understreger Jane Klitgaard. Og hun fortsætter: - Eksempelvis har kontaktpersonen sat sig meget ind i medlemmets sociale situation. Og kontaktpersonen er personligt taget ud til medlemmet, når han er udeblevet fra sit arbejde for at høre, hvad der er i vejen. På den måde har der været en enestående personlig opfølgning, som jeg aldrig tidligere har oplevet. Det har været en væsentlig del af succesen. ENGAGEMENT OG FAGLIGHED Som samarbejdspartner har socialrådgiveren oplevet mødet med Castberggård, som mødet med nogle meget engagerede medarbejdere med en stor faglig viden og erfaring på døveområdet. - I mit mangeårige job som socialrådgiver i fagforeningen har jeg kun haft kendskab til to medlemmer, der er døve. Derfor er min viden på dette felt meget begrænset for at sige det pænt. Jeg vidste ikke noget om, hvilke muligheder der er for at kunne hjælpe døve hverken personligt eller i forhold til hjælpemidler. Så derfor har det været en stor hjælp for mig at kunne trække på Castberggårds ekspertise på døveområdet, pointerer hun. Det var en stor lettelse for Jane Klitgaard at vide, at medlemmet blev taget godt imod og var i gode hænder, da hun overgav ham til medarbej- 65

67 derne på Castberggård, fordi det var en sag, hun faglig set var usikker på. Det gav hende en god følelse af tryghed. KIGGER IND Denne følelse har socialrådgiveren efterfølgende fået bekræftet mange gange. Blandt andet oplever hun, at medlemmet lige kigger forbi kontoret en gang imellem for at få en kop kaffe og en snak om, hvordan det går. Så Jane Klitgaard sidder tilbage med en følelse af, at der - ud over stor faglig ekspertise var en vilje og en stædighed forstået i positiv forstand på Castberggård til, at dette forløb skulle lykkes. Det har været et langt sejt træk, men de er i fællesskab nået i mål. GODT ALTERNATIV Som sagsbehandler i Hobro kommune har Karin Bugge også været glad for at have Castberggård som en alternativ mulighed til de øvrige tilbud, som hun normalt benytter sig af. Som i Jane Klitgaards tilfælde, har Karin Bugge heller ikke tidligere erfaringer med klienter, der har så stort et hørehandicap, og derfor var hun også i vildrede med, hvad hun skulle stille op med klienten. - For mig har det været utrolig godt at få denne mulighed serveret. Jeg kendte ikke selv Castberggård, så jeg anede ikke, at der var sådan et tilbud til døve og hørehæmmede, siger hun og tilføjer: - Klienten var ved at blive smidt ud af A-kassen på daværende tidspunkt, så det var meget vigtigt for ham at komme ind i en sammenhæng, hvor han fik mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og det var 66

68 formodentlig ikke sket for ham, hvis han ikke var kommet på Castberggård. Hun fremhæver også den personlige udvikling, som klienten har været igennem. - Hvis han ikke selv var blevet mere afklaret med, hvad han ville med sit liv og fandt ud af at gøre noget ved det, så er jeg ret sikker på, at han var endt på førtidspension. Men det er der heldigvis ikke den store risiko for længere, fastslår socialformidleren. Så hun vil gerne afslutningsvis opfordre andre sagsbehandlere, som får en tilsvarende sag, til at tage kontakt med Castberggård. Det har hun nemlig kun gode erfaringer med. 67

69 TILBUD FRA JOB- OG UDVIKLINGSCENTER

70 DØVE I ARBEJDE HØREHÆMMEDE I ARBEJDE JOBCENTER KBH

71 DØVE I ARBEJDE TILBUD TIL DØVE, DER I SAMARBEJDE ØNSKER AT SKAFFE SIG ET ARBEJDE Døve I Arbejde (DIA) er et 12 måneders kursustilbud, der sigter på at få døve i arbejde eller eventuelt i gang med en uddannelse. MÅLGRUPPER Døve der står til rådighed for arbejdsmarkedet og som har lyst, energi og vilje til at starte en ny tilværelse. MÅLSÆTNING Formålet med kursustilbudet er, at kursisterne efterfølgende får en varig beskæftigelse enten på ordinære betingelser eller i flex/skånejob. Det kan også være at starte på en helt ny uddannelse eller at komme ind i et efter- eller videreuddannelsesforløb. Det primære er, at den enkelte kursist efter forløbet beskæftiger sig med noget, han eller hun gerne vil og magter at lave. Desuden sigter kursustilbudet generelt på at give kursisterne er faglige og personlig opkvalificering, der kan være med til at forøge deres muligheder for efterfølgende at klare sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. INDHOLD Kursusforløbet er bygget op i to dele. Første del er et basismodul, der består af to forløb på henholdsvis tre og seks uger på Castberggård. I denne periode er kursisterne på stedet fra mandag til torsdag. 70

72 Dette basismodul indeholder blandt andet afdækning af egne ressourcer, arbejde med personlig udvikling, træning i skrivning af CV og ansøgninger samt gennemførelse af jobsamtaler. Desuden får kursisterne en viden om arbejdsmarkedsforhold samt informationer om muligheder for støtte i form af tolkebistand, konsulentordning og personlig assistance samt tekniske hjælpemidler på arbejdspladsen. De kommer på overlevelsestur og får et kursus i førstehjælp. Endelig er der mulighed for at deltage i en række kreative og sportslige aktiviteter i fritiden. Anden del består af et individuelt tilrettelagt forløb, der er planlagt med udgangspunkt i den enkelte kursist. Det kan være at komme direkte i praktik på en arbejdsplads i ens eget lokalområde. Det kan være at komme på et kursus som forberedelse til praktikken. Eller det kan være at begynde en uddannelse eller komme i gang med forberedende kurser til den uddannelse, man gerne vil ind på. Det afhænger af den enkeltes ønsker og muligheder. VISITATION Arbejdsløse der er medlem af en A-kasse skal søge uddannelsesgodtgørelse samt kursusafgift hos AF. Kontanthjælpsmodtagere skal søge revalideringsydelse og kursusafgift via kommunens sagsbehandler. Der er også mulighed for at deltage i dele af forløbet samt andre kurser, som Jobcentret tilbyder. Dette aftales individuelt. PROJEKTLEDER Carl Borch Sørensen er projektleder af DIA. 71

73 HØREHÆMMEDE I ARBEJDE TILBUD TIL LEDIGE HØREHÆMMEDE OG DØVBLEVNE Hørehæmmede I Arbejde (HHIA) er et 12 måneders kursustilbud, der sigter på at få hørehæmmede og døvblevne i arbejde eller i gang med en uddannelse. MÅLGRUPPER Hørehæmmede og døvblevne der står til rådighed for arbejdsmarkedet og som har lyst, energi og vilje til at starte en ny tilværelse. MÅLSÆTNING Formålet med kursustilbudet er, at kursisterne efterfølgende får en varig beskæftigelse enten på ordinære betingelser eller i flexjob. Det kan også være at starte på en helt ny uddannelse eller at komme ind i et efter- eller videreuddannelsesforløb. Det primære er, at den enkelte kursist efter forløbet beskæftiger sig med noget, han eller hun gerne vil og magter at lave. Desuden sigter kursustilbudet generelt på at give kursisterne en faglig og personlig opkvalificering, der kan være med til at forøge deres muligheder for efterfølgende at klare sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. INDHOLD Kursusforløbet er bygget op i to dele. Første del er et basismodul, der består af to forløb på henholdsvis tre og seks uger på Castberggård. I denne periode er kursisterne på stedet fra mandag til torsdag. 72

74 Dette basismodul indeholder blandt andet afdækning af egne ressourcer, arbejde med personlig udvikling, træning i skrivning af CV og ansøgninger samt gennemførelse af jobsamtaler. Desuden får kursisterne en viden om arbejdsmarkedsforhold samt informationer om muligheder for støtte i form af tolkebistand, konsulentordning og personlig assistance samt tekniske hjælpemidler på arbejdspladsen. De kommer på overlevelsestur og får et kursus i førstehjælp. Endelig er der mulighed for at deltage i en række kreative og sportslige aktiviteter i fritiden. Anden del består af et individuelt tilrettelagt forløb, der er planlagt med udgangspunkt i den enkelte kursist. Det kan være at komme direkte i praktik på en arbejdsplads i ens eget lokalområde. Det kan være at komme på et kursus som forberedelse til praktikken. Eller det kan være at begynde en uddannelse eller komme i gang med forberedende kurser til den uddannelse, man gerne vil ind på. Det afhænger af den enkeltes ønsker og muligheder. Der er en skrivetolk tilknyttet alle undervisningstimerne. VISITATION Arbejdsløse der er medlem af en A-kasse skal søge uddannelsesgodtgørelse samt kursusafgift hos AF. Kontanthjælpsmodtagere skal søge revalideringsydelse og kursusafgift via kommunens sagsbehandler. Der er også mulighed for at deltage i dele af forløbet samt andre kurser, som Jobcentret tilbyder. Dette aftales individuelt. PROJEKTLEDER Ole Kynde er projektleder af HHIA. 73

75 JOBCENTER KBH TILBUD TIL DØVE OG HØREHÆMMEDE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Jobcenter KBH er en afdeling under Castberggårds Job- og udviklingscenter. Det tilbyder et samlet to årigt kursusforløb, som består i undervisning, jobsøgning, praktik og ansættelse samt ikke mindst socialt samvær. MÅLGRUPPER Målgrupperne er døve og hørehæmmede kontanthjælpsmodtagere. MÅLSÆTNING Målet er at alle deltagere i kursusforløbet får et fast arbejde i løbet af maksimalt to år. Det kan være på ordinære vilkår, på særlige vilkår som eksempelvis flexjob eller det kan være at påbegynde et uddannelsesforløb. Et delmål er, at alle kursister selv skal have været med til at finde jobbet samt, at de er tilfredse med valget af job. INDHOLD Forløbet er bygget op i to trin: Første trin er tre måneders undervisning i blandt andet dansk, EDB, personlig udvikling og døvekultur, samfundsfag, personlig udvikling, konfliktløsning, arbejdspladskultur og organisation, besøg på diverse arbejdspladser, om at være tegnsprogsbruger på en hørende arbejdsplads med videre. Andet trin er jobskaffelse. Det går ud på at finde en arbejdsplads, en læreplads eller en praktikplads. Det kan også være at forberede ansøgning 74

76 om optagelse på en uddannelsesinstitution. Der er mulighed for at komme ud i forskellige arbejdsprøvninger, hvis man ikke har så meget erfaring med at være på arbejdsmarkedet. Endelig er der mulighed for at komme på nogle forberedende kurser som eksempelvis AMU kurser, der kan hjælpe den enkelte deltager til at komme i arbejde. For de personer, der i forvejen ved, hvad de gerne vil beskæftige sig med, begynder det målrettede arbejde med at finde en arbejdsplads lige efter teoriperioden. VISITATION Visitationen til kursusforløbet foregår almindeligvis via den kommunale sagsbehandler, som skal sige god for det og bevillige pengene til det. Man har også mulighed for at kontakte en døvekonsulent og gøre vedkommende opmærksom på tilbudet. Endelig kan man henvende sig direkte til Jobcentret, hvor man kan få en uforpligtende samtale om forløbet samt mulighederne for at komme i arbejde, men efterfølgende skal den enkelte selv henvende sig til kommunen og snakke med sin sagsbehandler om muligheden for at blive tilmeldt projektet. PROJEKTLEDER Jens Koldbech er leder af Jobcenter KBH. 75

77 JOBFASTHOLDELSE

78 OPLEVELSER UDEFRA

79 HÅRDT ARBEJDE Interview med dagplejemor Rauni Kjær, Haderslev kommune For dagplejemor Rauni Kjær har det været svært at skulle være ægtefælle og mor til en hjemmeboende teenagedatter samt at have et fuldtidsarbejde som dagplejemor, når hun samtidig har forsøgt at skjule sit handicap. Det var først efter et ophold på Projekt Bevar dit arbejde for hørehæmmede, at hun er blevet mere åben om sit handicap. Og det har betydet, at hun har fået det meget bedre både med familien og sit job. Men det har også været hårdt arbejde. Der er kommet nye boller på suppen derhjemme. Det er hverken mand eller børn i hjemmet i Hoptrup uden for Haderslev i tvivl om. Og det skyldes, at husets mor har været på et ni måneders kursusophold på Castberggård. Men det er ingen af dem kede af. Tværtimod. Alle i huset har nemlig fået det bedre af det. - Det vigtigste for mig ved det kursusforløb er, at jeg er blevet mere åben om mit hørehandicap. Jeg har ellers altid prøvet at skjule det både for kollegaer, arbejdsgivere og andre, men på kurset fandt jeg ud af, at det er meget bedre at være åben omkring det. Selv om jeg stadig synes, at det er svært, siger Rauni Kjær og tilføjer: - Jeg fandt også ud af, at jeg har nogle rettigheder. At jeg har krav på at 78

80

81 blive behandlet ordentligt og blive respekteret som den person, jeg er på trods af mit handicap. Så da jeg kom hjem igen samlede jeg familien og sagde til dem, at nu skulle der nye boller på suppen også herhjemme. Og det har betydet, at familien snakker sammen på en helt anden måde nu. De skændes mindre derhjemme. Mand og børn er blevet mere opmærksomme på at tage hensyn til hendes handicap. Og hun har fået nogle hjælpemidler som letter kommunikationen mellem dem. Til gengæld har de så også krævet, at hun fortæller mere om, hvordan hun har det. Hvad der er svært. Og hvad der skal til for at kommunikationen fungerer bedre. På den måde har opholdet på Castberggård været med til at skabe en positiv forandring i hjemmet. Men den er ikke kommet af sig selv. Det har været og er stadig hårdt arbejde for alle. SKIFTEDE OFTE JOB Rauni Kjær har været hørehandicappet i omkring 25 år. Hun er oprindelig uddannet som sygehjælper, men hun har haft en masse forskellige job, fordi hun var nødt til at sige fra, når hun ikke længere magtede at klare opgaven. Og det er sket en 9 10 gange i den periode. - Jeg har aldrig været den type, der har skiltet med mit handicap. Tværtimod har jeg altid prøvet at holde det skjult for både kollegaer og arbejdsgivere, fordi jeg har været bange for ikke at få jobbet i første omgang. Og i anden omgang bange for at blive fyret, når de fandt ud af, at jeg hører så dårligt. Så derfor har jeg brugt ufattelig meget energi på at skjule det, erkender Rauni Kjær. Og hun fortsætter: - For eksempel fik jeg et meget attraktivt job på en intensiv afdeling på et sygehus, da jeg var færdig med min uddannelse. Det var et spændende arbejde, men det var også meget krævende, fordi vi ofte var under pres, når folk kom ind efter en trafikulykke eller lignende. 80

82 - Det var så vigtigt, at vi hele tiden gjorde de rigtige ting. Og jeg kunne godt blive usikker på mig selv, når lægerne udstak ordre om, hvad vi skulle gøre. Og jeg kunne mærke presset fra mine kollegaer, fordi jeg nogle gange ikke kunne høre, hvad de sagde. Og jeg derfor heller ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Det blev simpelthen for hårdt for mig. Og den samme historie gentog sig i mange af de andre job, Rauni Kjær har haft siden. Når det blev for hårdt for hende, sagde hun fra og søgte nyt job. Men det var som om, at problemet flyttede med. TOG SELV INITIATIV Der skulle en artikel i FOA s medlemsblad til at få hende på andre tanker. Her var der en artikel om en hørehæmmet sygehjælper, der havde været på et ni måneders kursus på Castberggård. Og den artikel gjorde, at hun fik mod på at gå til sin chef i Haderslev kommune for at spørge, om kommunen ville sende hende på sådan et kursus. - Det var lidt svært for mig, for jeg havde ikke sagt noget om mit hørehandicap. Jeg havde mit høreapparat på, da jeg var til samtale om jobbet som dagplejemor, men det var ikke noget, vi snakkede om, fordi jeg var bange for, at det ville blive udslagsgivende for, at jeg ikke fik jobbet, siger Rauni Kjær. I det hele taget følte hun, at hun havde svært ved at kommunikere med sin chef, så derfor var hun meget spændt på reaktionen. Men det viste sig, at chefen var positivt indstillet over for det initiativ, som Rauni Kjær havde taget. Og hun fik bevilget kurset. Så Rauni Kjær var fuld af forventninger, da hun drog nordpå til Castberggård for at starte på projektet om jobfastholdelse for hørehæmmede på arbejdsmarkedet. Der var 12 kursister på holdet, og hun var absolut én af de mest hørehæmmede. 81

83 - Jeg havde snakket meget med min familie om, hvad det ville komme til at betyde for mig og for dem. Jeg havde store forventninger til forløbet, så jeg følte virkelig, at jeg havde lagt min fremtid i hænderne på projektmedarbejderen. Men jeg blev heldigvis ikke skuffet. Det levede til fulde op til forventningerne, understreger hun. IND I ET DØVEMILJØ Det var første gang, at Rauni Kjær stiftede bekendtskab med et døvemiljø. Hun har tidligere via sit arbejde som sygehjælper på et plejehjem haft kontakt med døve og hørehæmmede, men det var i en arbejdsmæssig situation. Hun havde aldrig tidligere været i kontakt med hørehæmmede på sin egen alder og yngre. Det var en stor oplevelse. - Det var en fantastisk oplevelse at kunne dele oplevelser og erfaringer med ligesindede, som har været og er i tilsvarende situationer som én selv. Det havde jeg aldrig tidligere prøvet på den måde. Det fik mig til at slappe af på en helt ny måde, fordi jeg ikke behøvede at være bange for at dumme mig. Ikke behøvede at undskylde mig hele tiden. I stedet for kunne vi grine af hinanden. Og det var dejligt befriende, siger dagplejemoderen. INVITEREDE KOLLEGAERNE Efter opholdet på Castbjerggård fik Rauni Kjær nogle nye hjælpemidler, som har udvidet hendes muligheder for at kommunikere med omverdenen. Desuden stod det klart for hende, at det var nødvendigt at fortælle om det handicap, hun har. For kendskabet til det er en forudsætning for, at de som kollegaer kan ændre adfærd over for hinanden. 82

84 - Derfor tog jeg mod til mig og inviterede alle mine kollegaer og samarbejdspartnere i dagplejen til en hyggeaften herhjemme, hvor jeg fortalte dem om min situation. Om opholdet på Castberggård. Om hvad det har betydet for mig. Og om hvordan jeg har det nu. Det var så dejligt, fordi de lyttede meget interesseret til, hvad jeg havde at fortælle. Og jeg fik udelukkende positive reaktioner fra dem, så det kan jeg kun anbefale andre mennesker, der står i en lignende situation, at gøre, siger hun. Noget af det bedste ved denne seance var, at flere af hendes kollegaer efterfølgende gav udtryk for, at det generelt har styrket samarbejdet i personalegruppen. EN AFGØRENDE FORSKEL Det var Rauni Kjær meget glad for at høre, fordi hun på forhånd havde været nervøs for at tage hul på problemstillingen af angst for, hvordan kollegaerne ville reagere på det. Endvidere bad hun om en samtale med sin chef, hvor hun redegjorde for nogle af de samme ting, som hun havde fortalt kollegaerne. Det blev også modtaget positivt, selv om de havde nogle forskellige synspunkter og holdninger til situationen. Men samtalen endte med, at de blev helt enige om, hvordan samarbejdet skulle fortsætte fremover. De fandt frem til, at Rauni Kjær blev tilbudt at fortsætte sin nuværende funktion som dagplejemor i et flexjob. I hendes tilfælde betyder det, at hun har færre børn end andre dagplejemødre, fordi det rent praktisk ikke er muligt at skære ned på åbningstiden. Og det har været en god løsning for begge parter. Så man kan sige, at opholdet på Castberggård virkelig har flyttet noget i hendes liv. Tidligere præsenterede hun sig altid bare som Rauni Kjær, og så sagde hun stort set ikke mere. I dag siger hun: Goddag jeg hedder Rauni Kjær, og jeg hører dårligt. Så det har gjort en afgørende forskel. 83

85

86 EN GAVE TIL ARBEJDSGIVEREN Interview med tilsynsførende Lone Larsen, Haderslev Kommune Som arbejdsgiver oplever Lone Larsen, der er tilsynsførende i dagplejen i Haderslev Kommune, at Rauni Kjær er blevet en hel anden medarbejder. Hun er blevet en mere åben og udadvendt dagplejer, som forældrene er blevet meget glade for. Og derfor oplever hun, at medarbejderens ophold på Castberggård også er en gave til arbejdsgiveren. For godt otte år siden var Lone Larsen med til at ansætte Rauni Kjær som dagplejemor i Haderslev Kommune. Så vidt hun erindrer, blev det ganske kort sagt i samtalen, at Rauni Kjær havde høreapparat, men ellers var det ikke noget, de som arbejdsgivere lagde mærke til. Men efterfølgende blev de efterhånden klar over, at det havde en betydning i forhold til hendes måde at varetage jobbet som dagplejemor på. - Under jobsamtalen gjorde Rauni os ikke tydeligt opmærksomme på, at hun har et handicap, så derfor reagerede vi ikke nærmere på det i starten ud over, at vi gjorde forældrene opmærksomme på, at de skal tale tydeligt til Rauni. Det var det eneste vi gjorde i første omgang, konstaterer Lone Larsen og fortsætter: - Men i de senere år begyndte det at gå op for os, at hun havde større problemer med hørelsen, end vi var klar over. Der dukkede flere og flere misforståelser op mellem os, som skyldtes, at Rauni ikke havde hørt 85

87 tingene ordentligt. Og det har givet anledning til nogle diskussioner og konflikter mellem hende og ledelsen, som gav nogle samarbejdsproblemer. Det er da ikke nogen hemmelighed. BEHOLDER MEDARBEJDEREN Når Lone Larsen ser på det forløb, som de har været igennem, kan hun sagtens forstå Rauni Kjærs reaktionsmønster med at søge nyt arbejde, når der opstår problemer i det eksisterende job. På nogle måder er det den nemmeste måde at løse de aktuelle problemer på, men det har jo også vist sig, at det ikke er holdbart i længden. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne ikke bare lader stå til, så konflikterne efterhånden hober sig op og bliver så store, at de er svære at løse. Og det var netop det, der var ved at ske i forhold til Rauni Kjær. - Vi er meget glade for, at hun selv tog initiativ til at komme på kursus og dermed turde erkende sit handicap og samtidig få nogle værktøjer til at arbejde videre med det. På den måde har hun fået et meget bedre liv, og vi har fået lov til at beholde en medarbejder på en flexjob-ordning som vi er glade for, fastslår Lone Larsen og tilføjer: - Vi tilbyder ikke Rauni et flexjob, hvis vi ikke ønsker at beholde hende. Hvis vi ville af med hende, kunne vi bare fyre hende, og det kunne godt have blevet udgangen på de samarbejdsproblemer, der var under opsejling. Men det ønskede vi ikke. ÅBENHEDEN ER AFGØRENDE For Lone Larsen har Rauni Kjærs erkendelse af handicappet og den medfølgende åbenhed omkring det været den største gevinst ved kurset 86

88 på Castberggård. For det er først efter, at hun er nået til den erkendelse, at de som arbejdsgivere har kunnet komme i en konstruktiv dialog med hende om, hvordan de skulle komme videre med ansættelsesforholdet. - Hvis vi tidligere var kommet med et forslag om, at hun da vist skulle have et bedre høreapparat eller andet hjælpemiddel, så havde vi måske såret hende mere, end vi havde hjulpet hende. Men efter uddannelsesforløbet har hun fået nogle redskaber til at indgå i dialoger af denne karakter uden, at hun bliver såret af det som person. Og det har været vigtigt for os, understreger arbejdsgiveren. Den åbenhed er også smittet af i forhold til den måde, som kommunen organiserer samarbejdet med dagplejerne på. Eksempelvis når de er samlet til kursus eller informationsmøder, er kollegaerne nu meget opmærksomme på, om Rauni Kjær kan høre, hvad der bliver sagt. Så dette er tydeligt, at det har givet de andre en hel anden forståelse for hendes situation, at hun har valgt at stå frem og fortælle om sit handicap. GOD KONTAKT MED FORÆLDRENE I en periode fik dagplejen henvendelser fra nogle forældre om, at der var problemer med kommunikationen. Men de er helt forsvundet nu. - Jeg informerer forældrene om, hvordan Raunis situation er og gør dem klart, at de skal tale klart og tydeligt. Og at de skal sikre sig, at hun har forstået, hvad de siger. På samme måde som Rauni skal sikre sig, at forældrene har forstået, hvad hun siger. Og når begge parter er opmærksomme på at få dialogen til at fungere, så er der ingen problemer i det, fastslår Lone Larsen og tilføjer afslutningsvis: - Så vi er meget glade for, at vi har fået lov til at beholde Rauni blandt andet fordi, hun har nogle særlige evner og forudsætninger i forhold til børn, der har problemer med hørelsen. 87

89 FØLER SIG HJEMME Interview med pædagog Tine Petersen, Støttecentret, Nyborg kommune Pædagog Tine Petersen føler sig hjemme på Castberggård, fordi hun dér er en del af et fællesskab med ligesindede. Som tegnsprogsbruger oplever hun et miljø og et samvær med andre tegnsprogsbrugere, som hun ikke finder andre steder i landet. Og det gør, at hun føler sig meget tryg og afslappet, når hun er der på kursus. Det at stå omkring frokostbordet og kan følge med i, hvad de andre taler om. Det at man bare kan prikke én på skulderen og sige, hvad man har lyst til og på den måde indlede en samtale med én af sine medkursister. Det er en fantastisk oplevelse for pædagog Tine Petersen. Og det er bare én af årsagerne til, at hun er så glad for at komme på Castberggård. - Jeg har en klar oplevelse af, at jeg hører til i det miljø, fordi jeg selv er tegnsprogsbruger. Det giver mig en masse rent personligt at være i et miljø, hvor jeg har mulighed for at kommunikere med andre mennesker på lige fod. Det betyder meget for mit selvværd, fastslår hun. Og man må sige, at Tine Petersen ved, hvad hun taler om. Hun har nemlig været en flittig kursist på Castberggård, siden hun som højskoleelev var der første gang i Hun har deltaget i en række korte kurser, som har været rettet mod brug af tegnsprog og kurser, der har været 88

90

91 mere relateret til hendes profession som pædagog. Blandt andet har hun med stort udbytte deltaget i danskkurser. - I mit arbejde som pædagog bliver jeg ofte stillet over for krav om, at jeg skal formulere mig skriftligt. Vi laver statusrapporter og handleplaner over børnene, de unge og udviklingshæmmede. Vi arbejder i det hele taget mere og mere med det skriftlige sprog, og det har været og er stadig en stor faglig udfordring for mig, siger hun og fortsætter: - Derfor meldte jeg mig til et danskkursus for tegnsprogsbrugere. Det har styrket mine danskkundskaber betydeligt. Og det skyldes ikke mindst, at undervisningen foregår på tegnsprog, som jo er mit modersmål. Det betød nemlig, at jeg fuldstændig kunne koncentrere mig om det faglige indhold, fordi jeg bare kunne aflæse deres tegnsprog. Det var en dejlig oplevelse, som virkelig flyttede noget både fagligt og menneskeligt. MERE MED I DIALOGEN Fordi dansk er Tine Petersens andet sprog, har hun ofte svært ved at følge med, når hun er på faglige kurser sammen med hørende kollegaer også selv om, at hun altid har en tolk med. Hun skal alligevel bruge så mange ressourcer på at forstå, hvad der bliver sagt, at det er svært for hende samtidig at skulle koncentrere sig om og forholde sig til de indholdsmæssige budskaber. Og derfor føler hun, at hun ikke får så meget ud af at være på kurser med hørende. - Det er også sværere at indgå i en dialog, når samtalen hele tiden skal gå igennem en tolk. Først skal jeg forklare tolken, hvad jeg vil sige. Så skal tolken sige det og efterfølgende tolke reaktionen fra de øvrige kursister. Det kan sagtens lade sig gøre, men det er en besværlig form for kommunikation, pointerer pædagogen og tilføjer: - Det kræver også en god portion selvtillid at tage ordet i sådanne for- 90

92 samlinger, fordi de øvrige deltagere i kurset skal acceptere, at kommunikationen fungerer på nogle andre præmisser, end de er vant til. Og det kan man godt gøre én eller to gange i løbet af dagen, men det er svært at blive en del af diskussionerne over en hel dag eller flere dage, hvis det er tilfældet. Men det er helt anderledes, når hun er på Castberggård, fordi hun her kan deltage i diskussionerne på lige fod med de øvrige kursister. Og det gør en forskel. En afgørende forskel. HAR FLYTTET NOGET På spørgsmålet om, hvorvidt Tine Petersen har kunnet se resultater af hendes faglige kurser, svarer hun uden den mindste tøven: - Ja. Det er helt anderledes nu. Der er ingen tvivl om, at jeg har gjort store fremskridt i forhold til det skriftlige dansk. Før kurserne var jeg meget hæmmet og usikker på, hvordan jeg skulle formulere mig. Nu er jeg blevet meget mere bevidst om, hvordan jeg bruger sproget, og jeg har fået nogle værktøjer til at sætte ordene sammen på en anden måde, end jeg gjorde tidligere. Og jeg er blevet bedre til at formulere sætningerne, så andre forstår, hvad jeg mener. Jeg er også blevet bedre til at stave, selv om jeg da må bruge en ordbog ind imellem. Men det betyder mindre, siger hun. Og hun tilføjer: - På den måde er der ingen tvivl om, at kurserne har flyttet noget. Det har Tine Petersen blandt andet oplevet på den måde, at hun efterfølgende har fået meget mere lyst til at formulere sig skriftligt. Nu tør hun gøre det. Og det er vigtigt for hende blandt andet fordi, en stor del af den interne kommunikation kollegaerne imellem foregår på nettet via mail - systemet. Og hvis man ikke kan bruge det aktivt, er det svært at være en integreret del af det faglige fællesskab. 91

93 EN LILLE VERDEN Det har også betydet meget personligt for Tine Petersen, at hun har været på diverse kurser på Castberggård. - Tidligere var jeg en mere usikker person, fordi jeg ikke tog så meget del i det sociale fællesskab med de andre kursister. Måske var jeg bange for at dumme mig eller bange for at udstille mine manglende evner. Men efter at jeg har lært det danske sprog meget bedre at kende, er jeg blevet en mere aktiv og udadvendt person. Og det har helt klart også gjort mig gladere. Jeg har fået mere selvtillid. Og jeg tør gøre meget mere, end jeg tidligere gjorde. Så det er dejligt, siger hun. Hun er også glad for, at opholdene på Castberggård har været med til at åbne hendes øjne for den døvekultur, der findes her i Danmark. - Døveverdenen er en lille verden. Der er kun omkring 5000 døve i Danmark. Men det har været dejligt at komme på Castberggård og møde mange nye ansigter både unge og gamle. Det er som om, at min verden har udvidet sig. Som om at den er blevet større, fordi jeg har fået kontakt med mange flere døve rundt om i landet, siger Tine Petersen og tilføjer: - Det havde jeg garanteret ikke fået, hvis jeg ikke havde været på disse kurser. Hun har stadig kontakt med flere af de kursister, hun har mødt på kurserne. Men i en travl hverdag er det svært at fastholde sociale kontakter på distancen, så hun mailer og SMS er jævnligt med dem. LANGT VÆK Tine Petersen har svært ved at finde nogle kritikpunkter i forhold til Castberggård bort set fra, at det rent fysisk ligger langt væk. Og det erkender hun, at der nok ikke er så meget at gøre ved. 92

94 - Men jeg vil gerne opfordre andre døve til at melde sig på kurser på Castberggård også selv om mange mennesker måske oplever det som besværligt i forhold til arbejde, ægtefæller eller kærester og eventuelle børn. Jeg vil helt klart mene, at det er en god investering på trods af besværlighederne. Det har det i hvert fald været for mig, siger hun og tilføjer afslutningsvis: - Det er aldrig for sent at gå i skole og lære noget nyt, der kan bidrage til at udvikle ens stærke sider. Det er de mange spændende initiativer på Castberggård et godt eksempel på. Og Tine Petersen er ikke i tvivl om, at kurserne på Castberggård har haft en stor betydning for, at hun i dag har et spændende og udviklende job, som hun er glad for. 93

95

96 UDVEKSLER ERFARING OG INSPIRATION Interview med driftsleder Erik B. Rasmussen, Virksomheden Fredericia, Fredericia kommune Som medlem af følgegruppen til projekt Døve i arbejde har driftsleder Erik B. Rasmussen fra Virksomheden Fredericia, som er Fredericia kommunes nye jobcenter, fået et godt indtryk af Castberggård, selv om de endnu ikke har været inde i et konkret samarbejde. Men det er på vej, for driftslederen vil nemlig gerne være med til at udveksle erfaring og inspiration. Faglig kompetence og mange års erfaringer, samt et stort kontaktnet i forhold til døve og beskæftigelse. Sådan oplever Erik B. Rasmussen mødet med Job- og udviklingscentret. - Jeg kan godt lide, at de er meget realistiske i deres vurderinger af de døve og hørehæmmedes muligheder eller mangel på samme. De gør ikke situationen bedre. De er meget reelle. Og de lover ikke en hel masse, som de alligevel ikke kan opfylde. Det kan jeg godt lide, for det gør dem troværdige, siger Erik B. Rasmussen, som gerne vil understrege, at hans erfaringer med stedet udelukkende stammer fra de tre eller fire møder, han har været til i følgegruppen. Men de har til gengæld også åbnet hans øjne for, at der her er en potentiel samarbejdspartner, som han håber at kunne trække meget mere på i den kommende tid. 95

97 DET GRØNNE HOLD Fredericia kommune har lige åbnet Virksomheden Fredericia, der er en omstrukturering af det tidligere Jobcenter. Det nye initiativ skal i højere grad ligne en virksomhed, hvor medarbejderne, som klienterne nu bliver kaldt, skal have et meningsfyldt arbejde. Der bliver strammet op på rammerne i forhold til at møde til tiden, holde pauser som på andre arbejdspladser, gode arbejdsforhold og lignende. - Vi prøver kort sagt på at komme til at ligne en arbejdsplads, som den vil se ud, hvis vores medarbejdere får et job på det virkelige arbejdsmarked. På den måde prøver vi at ruste dem så godt som muligt til det, inden for de rammer, vi har at gøre med, siger Erik B. Rasmussen. Og han tilføjer: - Vores gruppe af døve har for eksempel fået til opgave at holde og vedligeholde de grønne arealer omkring vores ny bygning. Så vi er Det grønne hold, og det er nu vores ansvarsområde. STOR INDSATS Når Erik B. Rasmussen ser på sine egne medarbejdere i virksomheden, oplever han, at kommunikationen, sociale problemer og det faktum, at flere af de døve har forskellige former for følgehandicap, som de største barrierer for, at disse mennesker kan sluses ud på arbejdsmarkedet. Det er Erik B. Rasmussens vurdering, at arbejdsgiverne generelt er rimelig rummelige og har lyst til at tage et socialt ansvar. Men han mener helt klart, at diverse økonomiske tilskudsordninger i høj grad er med til at fremme rummeligheden og motivationen. - Jeg fornemmer, at mange arbejdsgivere bliver positivt indstillet, når de finder ud af, at de får en økonomisk kompensation for det besvær, som 96

98 det også er at ansætte en døv eller hørehæmmet medarbejder, siger han og tilføjer: - Og det er mit klare indtryk, at Castberggård har gjort utrolig meget specielt her i Trekantsområdet for at få banet vejen for, at døve og hørehæmmede kan komme ud i en eller anden form for beskæftigelse hvad enten, det er på almindelige vilkår eller med forskellige former for tilskud. Konkret har det betydet, at mange af mere velfungerende døve og hørehæmmede i Fredericia-området er kommet i beskæftigelse, så derfor har Erik B. Rasmussen en restgruppe af medarbejdere, som det er svært at finde beskæftigelse til - både for ham og for Castberggård. VIL GØRE EN FORSKEL Når Erik B. Rasmussen gerne vil have etableret et samarbejde med Jobog udviklingscentret, er det fordi, han gerne vil bruge stedet til at udveksle erfaringer samt trække på dets store faglige ekspertise og kontaktnet. - Det er jo virkelig et kraftcenter på døveområdet. Der findes ingen andre steder i landet, hvor der er samlet så meget viden og erfaring på dette felt. Så det vil jo være dumt af mig ikke at benytte sig af den mulighed, når jeg har fået etableret kontakten via mit arbejde i følgegruppen, pointerer han og tilføjer afslutningsvis: - Samarbejdet kan både bestå i, at vi udveksler erfaringer og eventuelt indgår i et mere konkret samarbejde, hvor jeg kan sende nogle af vores medarbejdere på kurser på Castberggård. Og hvor vi kan tage nogle af deres kursister i praktikforløb her i Virksomheden Fredericia. Så det samarbejde glæder jeg mig meget til at komme i gang med, for jeg er helt sikker på, at det vil gøre en forskel 97

99 FAGLIG SPARRINGSPARTNER Interview med leder Kurt Nielsen, Bostøttecentret Solglimt, Fredericia kommune Som leder af et bostøttecenter for døve i Fredericia kommune oplever Kurt Nielsen Castberggård som en god faglig sparringspartner, der kan bruge bostøttecentrets praksiserfaringer i uddannelsesforløbene. Og hvor hans medarbejdere til gengæld kan deltage i faglige kurser, der både styrker deres faglige og menneskelige kvalifikationer. På den måde udveksler de erfaringer og fagligheder. Beherskelse af IT. Skriftlig formidling. Omstillingsparathed. At kunne indgå i udviklingsprocesser. Dette kunne lyde som kvalifikationerne til et nyt job i IT branchen. Men det er det ikke. Det er en opremsning af nogle af de kvalifikationskrav, som døve og hørehæmmede vil blive mødt med i den allernærmeste fremtid, når de søger ud på arbejdsmarkedet. Og derfor er det så vigtigt, at de kontinuerligt arbejder med at udvikle deres kvalifikationer. Ellers bliver de overhalet af udviklingen og sat ud på et sidespor. Det mener Kurt Nielsen, der er leder af bostøttecentret Solglimt i Fredericia kommune. 98

100

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forberedelse. Gennemføring. Succes.

Forberedelse. Gennemføring. Succes. Forberedelse. Gennemføring. Succes. Kelly Services Interviewguide til kandidater Hos Kelly Services er vi dedikerede til at udarbejde værktøjer og stille disse til rådighed således, at du kan optimere

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Gratis kurser i at åbne dørene for de svageste ledige. Fra udsat til ansat Det giver mening at rekruttere socialt udsatte til virksomheden

Gratis kurser i at åbne dørene for de svageste ledige. Fra udsat til ansat Det giver mening at rekruttere socialt udsatte til virksomheden Gratis kurser i at åbne dørene for de svageste ledige Fra udsat til ansat Det giver mening at rekruttere socialt udsatte til virksomheden Morten Nielsen begyndte i sit første arbejde nogensinde hos Post

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Døve. 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb. arbejde DIA. Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER

Døve. 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb. arbejde DIA. Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Døve i DIA arbejde Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER For mange døve medfører det at have tegnsprog som modersmål en

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere