Tre Læselystprojekter

Transkript

1 Resumé af rapporten: Tre Læselystprojekter En evaluerende undersøgelse København 2008

2 2 Metadata i danske netpublikationer

3 Resumé af rapporten Tre Læselystprojekter. En evaluerende undersøgelse Undersøgelsen er foretaget af lektor Peter Kaspersen (projektleder), Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR), ekstern lektor Marianne Abrahamsen, IFPR, lektor Anne Scott Sørensen, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, alle Syddansk Universitet, og tidl. lektor Kjeld Kjertmann, Institut for Curriculumstudier, Danmarks Pædagogiske Universitet. Undersøgelsen er en evaluering af de tre Læselystprojekter: Med lommerne fulde af bøger (børnehavebibliotek) Orlaprisen (en landsdækkende event) Forfatterskolen for unge i Brønderslev (skrivekursus for unge) Evalueringens centrale konklusioner Evalueringen konkluderer, at de tre projekter overordnet set har været en succes, og at Læselystkampagnen som helhed kan betragtes som et ganske storstilet forsøg på at give børn og unge lyst til at læse bøger. Undersøgelsen peger også på, at hvis man skal nå alle børn og unge, særligt drengene, er det nødvendigt at arbejde med at kombinere læsningen af bøger med brugen af andre medier. Samtidig kan Læselystprojekterne bane vej for udviklingen af en ny forståelse for formidling og for nye, mere uformelle læringsstrategier blandt andet via nye samarbejdsformer, der medtænker alle relevante aktører i børns hverdag, inklusive forældrene. At kampagnens indsats, for at styrke børns frivillige lyst til at læse har båret frugt, skyldes i høj grad kampagnens strategi om at appellere til lyst og frivillighed. At satse på samarbejder på tværs af skoler, dagtilbud, biblioteker osv. har også vist sig at være uhyre produktivt: Læselystprojekterne befinder sig i feltet mellem leg og læring og har via disse faglige samarbejder på tværs af vante faglige skel introduceret nye former for læring, som er anderledes end den traditionelle læring, der foregår i klasseværelset. Disse nye, mere uformelle læringsstrategier kan måske vise sig at rumme svaret på et centralt spørgsmål: Hvordan skal børn og unge erhverve sig de kompetencer, som er nødvendige for at begå sig i det globale samfund? Det gælder både en målrettet læringskompetence og brede kulturelle kompetencer som er nødvendige for medborgere i et senmoderne samfund. Det at lære er en proces, som ikke kun foregår inden for skolens formelle rammer, men også i alle mulige andre mere eller mindre uformelle sammenhænge i dagtilbuddet, i fritiden, i familien, i biblioteket, via computeren og andre interaktive medier osv. Derfor er det nødvendigt, at fagpersonerne på de arenaer i børns hverdag, hvor læringen foregår, fortsat forholder sig til, hvordan lysten til at lære at læse bedst stimuleres hos børn, f.eks. med udgangspunkt i læselystaktiviteterne. Nye faglige kompetencer, nye partnerskaber og organisationsformer kan støtte op om denne indsats. Resumé af rapporten 3

4 Centralt er det også at udvikle nye, bredere mediestrategier, der inddrager andre medier på lige fod med bøgerne, da det vil give flere drenge lyst til at læse. Meget tyder på, at en sådan løsning kunne bidrage til at rette op på den nuværende skævhed i pigers og drenges læselyst, som er i pigernes favør. Undersøgelsen peger dermed i et større perspektiv på muligheden for at udvikle civilsamfundet ved at kombinere undervisning i skolen med støtte til læringsaktiviteter i en zone, der ligger mellem skolen og privatlivet. Læsekampagnen har givet anledning til, at lokale aktører med central støtte har kunnet udvikle nye organisationsformer, som er egnede til at løse denne opgave. De tre projekter Med lommerne fulde af bøger Et samarbejdsprojekt i Odense Kommune, hvor otte dagtilbud og børnebiblioteket arbejder sammen om at vække børns læselyst via børnehavebibliotek og ved at stimulere børns og forældres lyst til at læse bøger sammen i hjemmet. Evalueringen af projektet viser, at det har været en stor succes, da interessen for bøger blandt børn og forældre er steget. I den børnehave, som blev særligt grundigt undersøgt, giver alle forældre udtryk for, at de er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at børnene bliver gode læsere. Pædagogerne har også udviklet nye kompetencer på området såsom at udvikle ritualer omkring læsning og lån af bøger. Projektets svage punkter er forældrenes indsats derhjemme, som de fleste forældre selv mener, kunne være bedre, og at projektet i særlig grad tilgodeser pigerne, fordi det kun fokuserer på bøger. At inddrage andre medier som computeren ville kunne styrke drengenes frivillige lyst til at lære at læse. Endelig tyder undersøgelsen på, at der er et uudnyttet potentiale for at lære børnene at læse tidligere ved at udarbejde strategier for en kombination af leg, læsning og skrivning, i institutioner og hjem. Et sådant tiltag kunne tænkes at være en del af løsningen på at danske børn er bagud i forhold til børn i andre lande mht. tidlig læsning, bl.a. forårsaget af tendensen til at forældre i dag udsætter børnenes skolestart særligt drengenes. Forfatterskolen for unge Et sommerugekursus i Brønderslev, hvor unge skrivetalenter bliver undervist og støttet i deres skriveproces af professionelle forfattere. Som afslutning på kurset får de udgivet deres novelle i en bog. Derhjemme er de unge som regel meget alene om deres interesse i at skrive, men efter kurset får de mulighed for at skabe netværk via internettet med de andre unge på kurset. Evalueringen viser, at målet om at udvikle de unges skrivelyst er blevet opfyldt fuldt ud, og at det generelt er lykkedes eleverne at skabe netværk. Projektets svage punkt er først og fremmest, at det hviler på en enkelt ildsjæls store indsats og på en skrøbelig økonomi, da det kræver store ressourcer at fremskaffe de nødvendige midler til næste års kurser. Også den kønsmæssigt skæve fordeling med langt flere piger end drenge blandt deltagerne kunne der rettes op. Orlaprisen Et eksempel på hvordan flere medier med fordel kan bringes i spil omkring bøger. Orla-prisen er børnenes bogpris på DR1, som hvert år uddeles til årets bedste bøger og tegneserier i et direkte tvshow. Orla-prisen har desuden en hjemmeside og materialer, som kan bruges af biblioteker, skoler osv. Projektet er et samarbejde mellem Læselystkampagnen og DR. På undersøgelsestidspunktet var langt fra alle potentialerne i Orla-konceptet godt nok udnyttet; Der var faldende seertal, samarbejdet med skolerne, dvs. med skolebibliotekarerne og dansklærerne, var ikke udbygget nok, og forberedelsen og gennemførelsen af showet var for gammeldags. Desuden var mediets muligheder for at inddrage børnene interaktivt ikke udnyttet optimalt. 1 1 Undersøgelsens resultater var på et tidligt tidspunkt så klare, at de medvirkede til, at konceptet blev lavet om og interessen for Orla er i foråret 2008 stærkt stigende. 4 Resumé af rapporten

5 Evalueringen konkluderer, at Orla-prisen er et kvalificeret bud på, hvordan man kan få en bred gruppe af børn i tale, uden hensyn til alder og køn, og i overensstemmelse med børnenes måde at bruge medier på: Kendte studieværter, humor, tv-show og netaktiviteter, som også taler stærkt til drenge, er nogle af de ingredienser i projekter, der bringes i spil for at styrke børns læselyst og læsekompetence. Projektets udfordringer har været at finde frem til den teknisk korrekte nomineringsstrategi, og at koordinere de mange involverede parters forskellige forventninger til projektet. Hvor godt projektet er forankret lokalt via aktiviteter på skolebiblioteket, folkebiblioteket og i skolens undervisning har desuden betydning for læselysteffekten. Baggrunden for de tre ministeriers engagement i Læselystkampagnen Evalueringen konkluderer, at læselystkampagnen er et storstilet forsøg på at løse nogle af de læringsmæssige udfordringer, som den aktuelle samfundsudvikling stiller: Med globalisering og den øgede konkurrence følger nye krav til børns læringskompetencer og evne til at håndtere et demokratisk medborgerskab. Samtidig er flere traditionelle grænser i opbrud: F.eks. mellem uddannelse og kultur, da læring ikke længere primært foregår i det formelle uddannelsessystem: Læring betragtes i dag som en proces, der finder sted overalt: I dagtilbuddet, i fritiden, i familien, i medierne osv. Ønsket om at skabe gode rammer om barnets møde og oplevelser med litteraturen var Kulturministeriet anledning til at sætte Læselystkampagnen i gang i Danske børns dårlige læsefærdigheder i Pisa-undersøgelserne, globaliseringens konkurrencekrav, problemer med frafald på ungdomsuddannelserne og indsatsen for at udvikle nye pædagogiske metoder i dagtilbud via læreplaner var andre aktuelle anledninger til at udvikle nye strategier for Læselyst, og i 2004 gik Undervisningsministeriet og Familieministeriet (nu Velfærdsministeriet) med i kampagne. Siden har Læselystaktiviteterne været en platform for møder mellem formelle og uformelle læringsformer, der kan styrke landets konkurrenceevne og kulturelle særpræg, som kulturminister Brian Mikkelsen har udtrykt det. I praksis har aktører på de tre ministeriers områder i fællesskab afprøvet nye strategier for, hvordan børn kan lære sig at læse og at danne sig via uformelle, frivillige og lystbetonede læringsaktiviteter, som kan opstå i nye former for samarbejde mellem de centrale aktører i børns hverdag. Set i dette perspektiv er det i mange af Læselystprojekterne lykkedes at vække læselyst og så frø, som giver mange af de deltagende børn en bedre ballast til at udvikle gode læsefærdigheder, som dels giver dem adgang til litterære dannelsesoplevelser, dels styrker deres muligheder for at gennemføre en boglig uddannelse. Evalueringen pointerer, at det derfor også er en central udfordring, at vi afklarer, i hvilket omfang vi fremover skal lade børns mere uformelle læringsprocesser foregå spontant og i hvilket omfang, vi skal arbejde struktureret på at optimere den. Læselystprojekterne baner vej for nye, mere uformelle læringsstrategier Set i et læringsperspektiv er Læselystprojekterne perspektivrige og rummer potentiale som laboratorium til at afprøve nye didaktiske metoder og organisationsformer, der passer til vores senmoderne samfund. Læselystprojekterne er kendetegnede ved, at de ikke sletter skellet mellem skole, institution og fritid, men de slår broer mellem de tre universer og skaber alternative læringsarenaer, hvor leg og læring får mulighed for at udfolde sig på nye måder. Potentialet ved at bringe forskellige tværfagligheder i spil kan formentlig også bidrage med nye perspektiver i uddannelsessystemet. Resumé af rapporten 5

6 Forfatterskolen for unge i Brønderslev har f.eks. visse lighedspunkter med almindelig skoleundervisning, mesterlære og højskoleundervisning, hvor læreren fungerer som vejleder i elevernes personlige udviklingsprocesser ved at tilbyde sin professionelle sparring. På denne måde forenes pædagogik, professionalisme og lyst i professsionsforberedende talentudvikling. Forfatterskolen for unge er derfor et eksempel på et Læselystprojekt, der kunne udvikles til et mere uformelt uddannelsestilbud med en vis rammestyring, men en fri udvikling af indholdet, konkluderer evalueringen. Børnehavebiblioteket i Med lommerne fulde af bøger bygger bro mellem den leg/læring, der kan foregå i biblioteket, dagtilbuddet og i hjemmet, fordi bøgerne er tilgængelige for forældrene der, hvor de kommer til daglig, fordi der er blevet læst mere højt i dagtilbuddenes hverdag, og fordi projektet i samarbejde med forældrene er blevet knyttet sammen med andre lystbetonede aktiviteter som fortælleteater osv. Interview med børnene viser desuden, at mange børn gerne vil lære at læse og skrive, hvis det gøres til en leg. Dermed er projektet et eksempel på et vidtgående koncept for brobygning, som bløder de skarpe skel mellem skoleliv, institutionsliv og familieliv op. Orlaprisens aktiviteter er, både på hjemmesiden og på tv-skærmen, båret af en anti-pædagogisk læringsstrategi, der opstår i krydsfeltet mellem det pædagogiske, det kulturelle og det kommercielle aspekt: De litterære tekster er skrevet uden hensyntagen til pædagogik og belæring, børnene læser dem af lyst, og Orlaprisen er mediemæssigt underlagt kravene til tv-shows underholdningsværdi samtidig med at børns interesse for bøger kanaliseres ind i projektet ved at konstruere en didaktik, som sætter fokus på, at det er sejt at læse, og som giver børnene mulighed for at deltage aktivt i projektet på hjemmesiden eller i aktiviteter i skolen, som er afledt af projektet. Orla-prisen er ikke et decideret undervisningsprojekt, men det det bliver brugt i undervisnings- og læringssammenhænge og det har et potentiale til at udvikle didaktiske supplementer eller alternativer til den traditionelle skole- og biblioteksdidaktik. Bredere mediestrategier skærper drengenes læselyst Deltagerne i de tre projekter er overvejende piger. Derfor konkluderer evalueringen, at udvikling af læselyst hos alle børn kræver en strategi, der inddrager flere medier, som appellerer mere end bøger til mange drenge: De to køns asymmetriske interesse for læsning har meget store samfundskonsekvenser på et overordnet plan, da flere og flere mænd ikke kan følge med kvinderne i de formelle uddannelser, fordi de ikke kan leve op til de stadigt større krav til deres læsekompetence. For at modvirke en skæv kønsfordeling i pigernes favør, for at matche de medier, børnene i forvejen er optaget af og for at komme de kompetencekrav i møde, som vidensamfundet stiller, bør Læselystprojekterne derfor fremover tænke i bredere mediestrategier, hvor bogen indgår som et medie blandt andre. De fleste Læselystprojekter fokuserer snævert på bøger, men har uudnyttede potentialer for at inddrage andre medier, som i forvejen har børns interesse, konkluderer evalueringen: Drengene er ikke uinteresserede i at læse, og det er tydeligt, at de vil kunne profitere langt bedre af læsestimulerende aktiviteter, hvis man f.eks. inddrager computere og udvider definitionen på læselyst til literacy-lyst børn bruger stort set alle de fortællende medier, de kan komme i nærheden af, og for dem er læsning kun én form for literacy: Alle de medier, de bruger, har potentiale til at udvikle læselyst, da de alle kræver læseevne og interesse for at afkode bogstaver og tegn deres betydning. Derfor kan andre medier end bogen også bruges til at skærpe børns lyst til litteratur: Rollespil kan f.eks. ikke erstatte læsning som teknisk færdighed, men rollespil giver drengene fiktionskompetence, der kan skærpe lysten til at læse fiktion. Blandt begynderlæserne skal kvalitetsbørnebogen fortsat have en central placering, men samtidig kan man med fordel udvide tekstbegrebet til også at omfatte blade, dvd-film, legetøjskataloger, 6 Resumé af rapporten

7 ønskesedler, legetøj og spil fra populærkulturen, så læsning forbindes med brug af andre medier end børnebøger, anbefaler evalueringen. Evalueringen påpeger også, at Forfatterskolen for unge vil kunne tiltrække flere drenge, hvis man mere bevidst og kreativt inddrager de elektroniske medier de unge inspireres i høj grad via dem og er meget interesseret i at udvikle fortællinger i andre formater end bogen. Orla-prisen fremhæves også som et godt eksempel på, hvordan flere medier kan bringes i spil omkring litteratur: Bogen er udgangspunktet for prisuddelingen, men undervejs bliver indhold fra bøgerne omformet til brug på hjemmeside, i radio- og tv-spots, på plakater, flyers, bogmærker og til slut et tv-show. Orlafiguren er det gennemgående element i samspillet mellem de mange forskellige medier og udtryk. Evalueringen konkluderer, at brugen af Orla-brandet er et kvalificeret bud på, hvordan man får alle børn i tale, uden hensyn til alder og køn, og i overensstemmelse med børnenes måde at bruge medier på: Børnene udvikler læsekompetence og en bredere literacy ved at deltage i Orlaprojektet på samme måde som de bruger mange andre medieprodukter, der giver mulighed for interaktion. Mediemæssigt er Orlaprisens interaktive hjemmeside det mest interessante ved projektet, fordi den giver interaktionsmuligheder og kan bruges som platform for samarbejde med det virtuelle børnebibliotek børnebiblioteket på nettet. Den stærke branding af Orla-figuren via andre medier trækker formentlig andre brugere til end dem, der i forvejen er fortrolige med bøger, ligesom DRshowet, kendte studieværters opfordring til at besøge hjemmesiden og satireelementet i Orla-figuren tiltaler børnene. Computermediet og Orla-figuren gør det desuden mere legalt for drenge at deltage i læse- og skriveaktiviteterne på hjemmesiden. Behov for bedre strategier til at få forældrene med Forældre er en central gruppe at tænke med i læselyststrategierne: I Læselystundersøgelsen Hvad skaber en lystlæser 2 giver mange meget læsende børn udtryk for, at deres læselyst hænger sammen med, at deres forældre har læst højt for dem, taget dem med på biblioteket eller i boghandlen og anbefalet dem bøger. Mange forældre mangler imidlertid tid, energi, motivation eller strategier til at være sammen med deres børn omkring bøger og læseoplevelser, viser evalueringen af børnehavebiblioteksprojektet. Projektet er generelt en stor succes, men selvom børn og forældre låner bøger med hjem fra børnehavebiblioteket og selv om forældrene ved, at det er meget vigtigt for deres børns fremtidsmuligheder, at de lærer at læse, bruger de i praksis ikke bøgerne og børnehavebiblioteket så meget, som de mener, de burde og gerne ville. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan man i kommende projekter kan inddrage forældrene mere aktivt i forhold til læsning i dagtilbud og indskolingen og støtte op om indsatsen derhjemme. F.eks. ved at lave løbende læselyst-aktiviteter for forældrene og ved at inddrage computere, cd er, computerspil, spil osv. som en del boguvante familier er mere fortrolige med. Nye krav til faglige kompetencer Mange af Læselystprojekterne sætter nye læringsstrategier i spil og stiller derved nye krav til de involverede fagpersoners kompetencer. I børnehavebiblioteksprojektet har Læselystaktiviteterne f.eks. bidraget til pædagogernes og institutionernes kompetenceudvikling de er blevet bedre til at udvikle ritualer omkring læsning og lån af bøger, de har fået øget viden om dialogisk oplæsning, de er blevet mere kvalitetsbevidste i deres valg af bøger, og de er blevet bevidste om, at de har behov for ny faglig viden. 2 I 2006 gennemførte Center for Børnelitteratur v. Henriette Romme Lund en spørgeskema- og interviewundersøgelse i forbindelse med Læselystprojektet quizzen Smart-Parat-Svar. Undersøgelsen konkluderer, at børn forklarer deres flittige læsning med indflydelse fra bl.a. skole og bibliotek, påvirkning fra familie og venner og endelig med deres eget engagement i og prioritering af læsning. Link til rapporten på og Resumé af rapporten 7

8 Samtidig er forældrene blevet mere bevidste om pædagogernes kompetencer en vidtgående fortolkning kan være, at forældrene begynder at opfatte dagtilbuddet som læringssteder, hvor de ansatte leverer fagligt arbejde og ikke blot passer børn, konkluderer evalueringen. Det kan forekomme ulogisk, at projektet indeholdt kompetenceudvikling for pædagogerne og ikke for bibliotekarerne, på trods af at de i dette projekt fik en anderledes, mere pædagogisk (direkte kontakt med børnene), mere ledelsesmæssig (projektledelse) og akademisk (evalueringer og afrapporteringer) rolle end normalt. Det bør derfor overvejes at tilbyde bibliotekspersonalet videreuddannelse i forbindelse med oprettelse og drift af børnehavebiblioteker. Behovet for nye formidlingskompetencer betones også i undersøgelsen: Hvad skaber en lystlæser? hvor meget læsende børn gør opmærksom på, at deres læselyst er blevet stimuleret, fordi de har mødt gode rollemodeller i form af engagerede lærere, gode skolebibliotekarer og vidende børnebibliotekarer, der er personligt engagerede i læsning. Derfor bør uddannelsen af pædagoger, lærere, skolebibliotekarer og bibliotekarer kvalificere dem på dette felt. Og der ligger en særlig stor udfordring i at målrette og forbedre formidlingen til de børn, der ikke bliver introduceret til bøger derhjemme, konkluderer undersøgelsen. Brugen af elektroniske medier stiller desuden nye krav til lærere, forældre, pædagoger og embedsmænd: Der skal udvikles samme kvalitetsbevidsthed på medieområdet, som der findes på bogområdet, der skal udvikles nye pædagogikker, der opfanger og er åbne over for de mange potentialer, som ligger i børns mediebrug, og de samfundsmæssige, sociale og kognitive konsekvenser af mediebrugen skal undersøges. Læselystkonceptet kan bruges til at løfte denne opgave, da alle tre undersøgte projekter indeholder kimen til en løsning. Nye potentialer i partnerskaber og organiseringen af samarbejdsprojekter Læselystprojekterne har mange synergipotentialer, og læselystsamarbejdet på tværs af fag og institutioner åbner mulighed for at udvikle nye, mere uformelle læringsstrategier i institutioner og skoler, og for at afprøve nye roller, tilbud og organisationsformer på biblioteksområdet. F.eks. børnehavebiblioteket, SFO-biblioteker, nye aktiviteter i det virtuelle bibliotek osv. Et projekt som Med lommerne fulde af bøger skærper desuden bibliotekets opmærksomhed på nye centrale arbejdsopgaver, fordi læsetilegnelsen og barnets læse- og skrivestart ikke længere kun er et professionelt-pædagogisk anliggende. F.eks. er det her oplagt at skabe flere samarbejder på kryds og tværs: Mellem forvaltningerne, mellem bund og top i dagtilbuddenes forvaltning, mellem dagtilbuddene, mellem dagtilbud og aftagerskoler og i særdeleshed mellem dagtilbud og forældre. Større events som Orla-prisen kræver lokal forankring, hvis den skal gøres synlig og aktivere børn lokalt. Landsdækkende events og kampagner drukner let i de mange kampagner, skolerne får tilsendt information om, medmindre man udvikler materialer mv., som skolebiblioteker og biblioteker kan bruge til at synliggøre og facilitere aktiviteterne lokalt. Vigtigt er det også, at skolerne i god tid får mulighed for at indbygge kampagnen eller eventen i årsplanen. Erfaringerne fra Orla-prisen tyder derfor på, at man kan opnå større synlighed, hvis man styrker den overordnede koordinering af events og kampagner, og hvis man lave en strategi i forhold til skolernes årsplan, tilbud om undervisningsmaterialer osv., der sikrer en bredere lokal forankring, konkluderer evalueringen. 8 Resumé af rapporten