Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent"

Transkript

1 Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne var lærere, der havde en særlig ressourcelærerfunktion. I dag er vejlederne ansat i Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre (UU-centre), hvor de fleste efterhånden er fuldtidsansatte. Oftest betjener hver vejleder flere skoler, og mange UU -vejledere har i dag en anden faglig baggrund end en læreruddannelse. Fra skolevejleder til UU-vejleder Med vejledningsreformen, hvis mål var at professionalisere vejledningen, er der i højere grad end tidligere sket en udspaltning af vejledningen. Vejledningen bliver på mange skoler overladt til UU- vejlederne og indgår i mindre grad i undervisningen og det, der i øvrigt foregår i skolen. På mange skoler er undervisningen i Uddannelses erhvervs og arbejdsmarkedsorientering (UEA) et forsømt område, ligesom UEA- dimensionen eller vejledningsdimensionen sjældent er nærværende i undervisningen. Vejledning kommer primært til at dreje sig om aktiviteter, UU-vejlederen sætter i værk (f.eks. kollektiv information om uddannelse, introduktionskurser og brobygning), samt de samtaler UU- vejlederen har med unge i udskolingen, og vejledningen er ofte snævert knyttet til de unges valg af ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse. 33

2 Vejledningen bliver overladt til UU- vejlederne og indgår i mindre grad i undervisningen og det, der i øvrigt foregår i skolen. Trine Hinchely Harck er master i vejledning og arbejder som selvstændig konsulent. Hun underviser på Diplomuddannelsens i Uddannelses og erhvervsvejledning og arbejder i Videncenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning VUE. 34 Der er tale om en forskydning af vejledningen, så den i stadig større omfang individualiseres og retter sig mod den enkelte elev frem for mod undervisningen og det didaktiske felt. Et spørgsmål er, om ikke der er grund til i højere grad at få øje på og fokusere på vejledningsdimensionen i skolens undervisning for at ruste unge så godt som muligt til livet efter skolen herunder uddannelses- og arbejdslivet. Hvis det skal lade sig gøre, må lærerne og UU - vejlederne indgå i et reelt samarbejde, hvor de indgår og bidrager på lige fod med hver deres faglige kompetencer. Karriereudvikling - og valg er læreprocesser Der er meget på spil for unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. At vælge uddannelse er en meget mere kompleks proces end den, der kommer til udtryk i den funktionalistiske forståelse af uddannelse og vejledning, som den politiske diskurs bygger på (Hutters 2007). Her antager man, at unge træffer rationelle valg på baggrund af samfundets informationer om tilgængelige alternativer. Denne forståelse præger meget vejledning. I et hurtigt foranderligt samfund som det, vi lever i, slår den funktionalistiske forståelse dog ikke til længere. I dag er der ikke tale om, at vi træffer ét langsigtet velinformeret valg, valgene ikke er definitive, men tilbagevendende, og vi må snarere forstå dem som valg under tilblivelse (Hutters 2007). Derfor står vejledningen i skolen over for nye og anderledes udfordringer. Hvor vejledningsopgaven tidligere var løst ved, at unge fik truffet et uddannelses/-erhvervsvalg, går opgaven i dag ud på, at unge udvikler karrierekompetencer gennem hele skoleforløbet. Vejledning er en kontinuerlig læreproces. Det handler ikke om at træffe det rigtige erhvervsvalg. Det handler om at udruste folk med kompetencer (færdigheder, viden og holdninger) til på kvalificeret vis at træffe de myriader af valg, som voksne står over for i alle aspekter af deres tilværelse, hele livet. (Phillip S. Jarvis 2005) En væsentlig del af det, unge skal lære, er at kunne håndtere det usikre og omskiftelige og uoverskueligheden, der præger overgangen til voksenlivet (Vaughan 2007). I det moderne samfund, vi lever i, må unge konstruere deres egen livsbane og skabe deres egen fortælling om sig selv (Giddens 1996). Hver enkelt ung må skabe en indre sammenhæng og kontinuitet, en sammenhængende forståelse af, hvem hun er, og hvordan hun vil leve sit liv. At vælge uddannelse og fremtid er derfor nært knyttet til denne identitetsdannelsesproces, som er et uomgængeligt vilkår for unge i dag. Der er tale om en individualisering med en iboende dobbelthed. På den ene side kan den give en oplevelse af grænseløse muligheder for at forme sit eget liv, og på den anden side har den som konsekvens, at den enkelte på en gennemgribende og uafviselig måde oplever alene at have ansvaret for sig selv, sine handlinger,

3 Vejledningen individualiseres og retter sig mod den enkelte elev frem for mod undervisningen og det didaktiske felt. og hvad de fører med sig (Illeris 2009 s.39). For mange unge er det at skulle træffe valg, der angår fremtiden, derfor en uhyre kompliceret og krævende proces med store omkostninger. Skolen et særligt læringsrum for karrierekonstruktion I skolen skal unge lære at konstruere karriere, hvor karriere betegner det hele liv, og unge skal støttes i at konstruere - for dem meningsfulde og realistiske karriereveje. Karrierekonstruktion 1, som foregår kontinuerligt, er en personlig proces, der foregår i et stadigt samspil med omverdenen. Den sociale kontekst og de sociale relationer har betydning for, hvordan mening forhandles. Unge gør sig erfaringer på alle de arenaer, de færdes på, og i alle de relationer, de indgår i. Disse oplevelser og erfaringer kædes sammen til en sammenhængende subjektiv livshistorie (Højdal og Poulsen 2007). Unge gør sig erfaringer, der har betydning for deres karrierekonstruktion i og uden for skolen og i formelle som uformelle læringsrum. Unges karrierekonstruktion formes af erfaringer fra undervisningen i skolen, det unge arbejder med i fagene og ikke mindst i tværfaglige og projektorienterede sammenhænge. Også oplevelser, der knytter sig til det at gå i skole, er erfaringer, der indgår i og præger unges karrierekonstruktioner. Derfor er det væsentligt at skolen i undervisningen tematiserer det, unge skal lære for at kunne navigere i forhold til livet efter skolen og gør det til indhold i undervisningen. Det kan bl.a. gøres ved at bryde den isolation, som skolen er i, og etablere kontakter og aktiviteter i undervisningen, der forbinder skolen med om- 1 Mark Savickas står bag denne teori om karrierekonstruktion. Den er omtalt i Højdal og Poulsen (2007) verdenen herunder arbejdslivet (Illeris 2006). I nogle kommuner er man ved at etablere/ reetablere sådanne tætte samarbejdsrelationer mellem skole og institutioner/ virksomheder i lokalsamfundet bl.a. i Nord - og Syddjurs, i Herning og Ikast - Brande. Skolen som medierende instans Unge har brug for støtte til at kunne konstruere (nye) fortolkninger af sig selv og omverdenen for at kunne konstruere (nye) karriereveje og fremtidsforestillinger. Netop skolen har mulighed for at udgøre et særligt læringsrum i unges karrierevalgsproces. Ved at udgøre et undersøgende og kommunikerende rum i forhold til det, unge lærer i de mange forskellige læringsrum, de færdes i, kan skolen være en medierende instans. Konkrete og ofte ureflekterede oplevelser og erfaringer kan kædes sammen til begreber og dybere forståelser gennem en kollektiv bearbejdelse af individuelle oplevelser. Her (i skolen) kan eleverne konstruere sig selv, kvalificere sine forudsætninger for refleksion og selvrefleksion og hermed skærpe sine forudsætninger for at træffe valg. (Kirsten Krogh-Jespersen 1999) Så den føromtalte individualisering, som er et uomgængeligt vilkår, kan modsvares af fællesskabsoplevelser, fælles bearbejdelse i grupper, på hold eller i klasser og være med til at udvide unges forståelse af egne problemer som en del af fælles samfundsmæssige problemstillinger. Vejledning af unge i skolen kan derfor ikke isoleres til særlige (individuelle) vejledningsrum, men må også ses som en integreret del af undervisningen i skolen en dimension i skolen. Karriereudviklings- og valgprocesser er kontinuerlige læreprocesser, og undervisningen i sko- 35

4 Politikere antager, at unge træffer rationelle valg på baggrund af samfundets informationer om tilgængelige alternativer. len og vejledning bliver på den måde hinandens betingelse og forudsætning. Brikker i vejledningsprocessen I vejledningsprocessen i skolen kan indgå forskellige vejlednings- og undervisningsaktiviteter, som på hver sin vis kan bidrage i unges karrierekonstruktionsproces. Faget UEA fra klasse 2 skal danne grundlag for og ses i sammenhæng med den enkelte elevs uddannelsesplanlægning og skal kvalificere de vejledningssamtaler, som UU- vejlederne gennemfører. UEA er skolens opgave og ansvar, og UU- centrene skal bistå skolerne i deres arbejde med UEA 3. kompleksitet og disse aktiviteter, der ofte foregår uden for skolen rummer store potentialer i forhold til at kvalificere unges valgprocesser 4. Ofte kommer de dog til at fremstå som enkeltstående og usammenhængende, fordi der ikke bliver skabt kontinuitet og sammenhæng imellem dem. Mange unge kommer til at stå alene med den opgave, det er at forbinde og omsætte de oplevelser og erfaringer, de får undervejs til noget, der giver mening og har betydning for deres videre skolegang og fremtidsvalg. En væsentlig udfordring er derfor at få bragt disse oplevelser og erfaringer ind i undervisningen igen. Undervisning og vejledning i skolen hinandens betingelse og forudsætning Vejledning rummer et dobbelt perspektiv - et ud af skolen perspektiv, der handler om at støtte unge i at få øje på, hvordan de kan bruge det, de lærer i skolen uden for skolen og på mulige fremtider efter skolen. Men vejledning rummer også et ind i skolen perspektiv, der handler om, at unge med afsæt i de oplevelser og erfaringer, de gør sig uden for skolen - eksempelvis gennem praktikker eller 9 stk. 4 - forløb, får øje på, hvad de har brug for at lære og udvikle, og hvad det er nødvendigt at blive dygtig til. 36 Der er obligatoriske introduktionskurser fra 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse, mentorordninger i 9. klasse, kollektive arrangementer, åbent hus dage og informationsmøder. Efter 7. klasse er der mulighed for at tilrettelægge særlige undervisnings- og vejledningsforløb for eksempel efter 9 stk. 4 i folkeskoleloven. Karrierevalg kræver kompetencer, der udvikles i sammenhænge, der er præget af virkelighedens 2 Jeg vælger at benævne UEA et fag, da UEA har eget formål, trin og slutmål m.m. Jeg gør det for at understrege, at UEA som andre fag i skolen - må forholde sig pædagogisk didaktisk og dermed bevidst til unges læreprocesser. 3 Se formål, slutmål og trinmål for UEA på UU-center og skole i samarbejde om udskolingen Ansvaret for og opgaven med at løse de enkelte vejledningsaktiviteter er placeret i henholdsvis skole eller UU - center. Fælles for opgaverne er dog, at de i virkeligheden må løses i et nært samarbejde og arbejdsfællesskab mellem UU- vejledere og lærere, hvis de for alvor skal have betydning for unge og deres karrierevalgsprocesser. Med de seneste politiske udspil på skole og vejledningsfeltet omkring tidlig indsats og samordning af elevplan, uddannelsesbog og 4 Læs mere i Inspirationsheftet: 9 stk.4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces. VUE 2008

5 At vælge uddannelse og fremtid er nært knyttet til de unges identitetsdannelsesproces. plan er der yderligere behov for at styrke, intensivere og udvikle et reelt samarbejde mellem UU- centre og grundskole. Tanken bag samordningen af elevplan og uddannelsesbog og plan er, at vejledningen, som skal give den enkelte elev kompetencer til at udarbejde en plan for videre uddannelse, skal bygge på løbende evaluering af undervisningen. Med tidlig indsats fra 6. klasse er fokus rettet mod de elever, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. bejdsaftaler med skolerne, hvor henholdsvis UU- centrenes og skolernes opgaver er detaljeret beskrevet. I nogle (velstående) kommuner er det desuden muligt med særlige tilkøb fra UUcentrene. Det er dog langt fra tilstrækkeligt med et formelt samarbejde med regler og aftaler om, hvem der gør hvad, skrevet ind i love og bekendtgørelser og i ydelseskataloger og samarbejdsaftaler. Det er heller ikke tilstrækkeligt alene at løse samarbejdet på teknisk vis for eksempel gennem særlige computerprogrammer. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at der iværksættes en tidlig indsats over for grupper med særlige behov for vejledning. Den indsats, der iværksættes, vedrører afklarende forløb væk fra skolen, tilknytning af en mentor eller andre initiativer, herunder initiativer hjemlet i anden lov end vejledningsloven, f.eks. i lov om social service. Indsatsen, der kan begynde fra 6. klassetrin, tilrettelægges i samarbejde med eleven, forældrene og elevens skole. Desuden inddrages andre relevante parter. 5 Initiativerne afspejler et kæmpe behov for en fokuseret og differentieret undervisnings- og vejledningsindsats i forhold til nogle unge, hvis de skal kunne klare sig i uddannelses- og arbejdslivet. Intentionerne bag disse initiativer er gode, men faren er, at samarbejdet og samordningen alene løses på teknisk vis. Samarbejdet er mere formelt end reelt Vejledningen i udskolingen er en fælles opgave og kan kun løses i fællesskab. I virkelighedens verden ser det dog mange steder ud til, at samarbejdet er af mere formel end reel karakter. UU-centrene har lavet ydelses eller samar- 5 Fra bemærkningerne til Lovforslaget Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv. (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samt ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag) 2008 Vejledningen i grundskolen må nødvendigvis basere sig på et reelt samarbejde, hvor vejledere og lærere går sammen om opgaven med udgangspunkt i hver deres profession. For at kunne samarbejde er det nødvendigt at arbejde frem imod en fælles forståelse af opgaven et fælles sprog. Lige nu ser det ud til, at UU - centre og skole mange steder opererer ud fra hver deres logik og forståelse af vejledningsprocessen og af hinanden. På vej mod en samarbejdsdidaktik Der er brug for at udvikle lokale samarbejdsdidaktikker i vejledningen. UU- vejlederne og lærerne må derfor byde hinanden op til dans og gå i dialog med hinanden om opgaven i udskolingen af de unge, og hvordan de løser vejledningsopgaven i et samarbejde. Måske er der behov for en ressourcelærer i karrierevalg på skolerne, så skolerne får blik for og fokus på vejledningen af unge som en naturlig og selvfølgelig dimension i undervisningen og andre aktiviteter, der foregår i skolen. Måske kan en ny fælles forståelse af unges karrierevalg og de processer, der ligger til grund 37

6 Vejledningen i udskolingen er en fælles opgave og kan kun løses i fællesskab. herfor endda bidrage til udviklingen af undervisningen og vejledningen i udskolingen ikke mindst til gavn for de mange unge, der mistrives i en stadig mere og mere boglig og fagorienteret skole. Litteratur Giddens A (1996): Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzel, København Hutters, Camilla (2007): Al den snak om unges uddannelsesvalg. I Via Vejledning 11/ Højdal Lisbeth og Poulsen Lene (2007): Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Studie og Erhverv, Fredensborg Illeris, Knud& Katznelson, Noemi & Nielsen, Jens Christian & Simonsen, Birgitte & Sørensen, Niels Ulrik (2009): Ungdomsliv. Samfundslitteratur Illeris, Knud (2006): Organisering af læreprocesser. I Lund & Rasmussen: Almen didaktik. Kvan Jarvis, Phillip S. (2005): Fra erhvervsvalg til karriereudvikling. I Via Vejledning 2/ 2005 www. ug.dk Krogh- Jespersen Kirsten (1999): Konstruktivisme og undervisning. I Undervisning og læring. Kvan54/1999, Århus Vaughan, Karen (2007): Down under: Careers education in New Zealand. I Via Vejledning 13/ stk. 4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces læringsperspektiver, planlægning og evaluering. VUE

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

Forældreinformation 8. - 10. klasse

Forældreinformation 8. - 10. klasse Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Oplæg UUVF s Samba konference 13. november 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon.

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

9 stk. 4 i folkeskoleloven

9 stk. 4 i folkeskoleloven 9 stk. 4 i folkeskoleloven - en mulighed i unges karrierevalgsproces Læringsperspektiver, planlægning og evaluering Projekt 1.1.: VUE medarbejdere i samarbejde med UU Nordvestsjælland, UU Vestegnen og

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

At vejlede i fællesskaber og grupper

At vejlede i fællesskaber og grupper At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen

Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen UU Aarhus-Samsø Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen Vejledningsaktiviteter i grundskolen 2013/14 Juli 2013 Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen UU Aarhus-Samsø 2013-14 Lovgrundlag

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte 22 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 24 2009 Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte

Læs mere

Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser:

Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser: Vi har samlet materialet i denne lille folder for helhedens skyld. Alle siderne vedlægges i word dokumenter, således at den enkelte skole kan tilpasse materialet i forhold til egen virkelighed. 1. Uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Skoleåret UU-Center Sydfyn Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

grundskole og UU i samarbejde om unges karrierevalgsproces

grundskole og UU i samarbejde om unges karrierevalgsproces Der skal to til en tango grundskole og UU i samarbejde om unges karrierevalgsproces Fleksibelt forløb Master i Uddannelsesplanlægning og vejledning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog

Læs mere

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler Harmoniseret ramme for elevplaner ved Sønderborg Kommunes folkeskoler Børn & Uddannelse Uddannelse Maj 2009 Sag 09/21538 /FB Indstillet af Børn & Uddannelsesudvalget 1. september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685. Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid. MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer

Læs mere

Ydelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Ydelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen

Læs mere

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

Inspiration. til samarbejde mellem UU og folkeskolerne i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner

Inspiration. til samarbejde mellem UU og folkeskolerne i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner Inspiration til samarbejde mellem UU og folkeskolerne i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner Indholdsfortegnelse Forord side 2 Arbejdsgruppen side 2 Stikord fra kommissoriet side 3 Uddannelsesparathed

Læs mere

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Roskilde Kommune afsatte i Budget 2015 1 mio. kr. i ekstraordinære midler for at sikre tilbud om studievejledning

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Skoleårets aktivitetsplan Klassekonferencer UEA-undervisning UU s kollektive vejledningsaktiviteter UU s individuelle tilrettelagte vejledningsaktiviteter Introduktionskurser

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

afsæt i netop disse vanskeligheder i unges Undervisningsministeriets/UU Danmarks program Unge på tværs (www.ungepåtvaers.dk)

afsæt i netop disse vanskeligheder i unges Undervisningsministeriets/UU Danmarks program Unge på tværs (www.ungepåtvaers.dk) 51 Et fællesskabsbaseret vejledningsforløb i produktionsskolen Af Trine Hinchely Harck, konsulent Produktionsskolerne spiller en central rolle i bestræbelserne på at kvalificere udsatte unges overgange

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Udskoling og vejledning i en interkulturel kontekst

Udskoling og vejledning i en interkulturel kontekst Kapitel 7 Udskoling og vejledning i en interkulturel kontekst samarbejdet mellem vejledning og udskoling af tosprogede elever Af Anne Froberg Denne artikel er delvist en bearbejdning af en artikel til

Læs mere

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv Uddannelsesudvalget L 112 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse

Læs mere

Vejledning af unge med særlige behov for vejledning

Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Afsluttende rapport Projekt 2.1b Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Barbara Day Morten Anker Hansen Lis Boysen Der udgives et inspirationshæfte

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere