Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent
|
|
- Karina Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne var lærere, der havde en særlig ressourcelærerfunktion. I dag er vejlederne ansat i Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre (UU-centre), hvor de fleste efterhånden er fuldtidsansatte. Oftest betjener hver vejleder flere skoler, og mange UU -vejledere har i dag en anden faglig baggrund end en læreruddannelse. Fra skolevejleder til UU-vejleder Med vejledningsreformen, hvis mål var at professionalisere vejledningen, er der i højere grad end tidligere sket en udspaltning af vejledningen. Vejledningen bliver på mange skoler overladt til UU- vejlederne og indgår i mindre grad i undervisningen og det, der i øvrigt foregår i skolen. På mange skoler er undervisningen i Uddannelses erhvervs og arbejdsmarkedsorientering (UEA) et forsømt område, ligesom UEA- dimensionen eller vejledningsdimensionen sjældent er nærværende i undervisningen. Vejledning kommer primært til at dreje sig om aktiviteter, UU-vejlederen sætter i værk (f.eks. kollektiv information om uddannelse, introduktionskurser og brobygning), samt de samtaler UU- vejlederen har med unge i udskolingen, og vejledningen er ofte snævert knyttet til de unges valg af ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse. 33
2 Vejledningen bliver overladt til UU- vejlederne og indgår i mindre grad i undervisningen og det, der i øvrigt foregår i skolen. Trine Hinchely Harck er master i vejledning og arbejder som selvstændig konsulent. Hun underviser på Diplomuddannelsens i Uddannelses og erhvervsvejledning og arbejder i Videncenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning VUE. 34 Der er tale om en forskydning af vejledningen, så den i stadig større omfang individualiseres og retter sig mod den enkelte elev frem for mod undervisningen og det didaktiske felt. Et spørgsmål er, om ikke der er grund til i højere grad at få øje på og fokusere på vejledningsdimensionen i skolens undervisning for at ruste unge så godt som muligt til livet efter skolen herunder uddannelses- og arbejdslivet. Hvis det skal lade sig gøre, må lærerne og UU - vejlederne indgå i et reelt samarbejde, hvor de indgår og bidrager på lige fod med hver deres faglige kompetencer. Karriereudvikling - og valg er læreprocesser Der er meget på spil for unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. At vælge uddannelse er en meget mere kompleks proces end den, der kommer til udtryk i den funktionalistiske forståelse af uddannelse og vejledning, som den politiske diskurs bygger på (Hutters 2007). Her antager man, at unge træffer rationelle valg på baggrund af samfundets informationer om tilgængelige alternativer. Denne forståelse præger meget vejledning. I et hurtigt foranderligt samfund som det, vi lever i, slår den funktionalistiske forståelse dog ikke til længere. I dag er der ikke tale om, at vi træffer ét langsigtet velinformeret valg, valgene ikke er definitive, men tilbagevendende, og vi må snarere forstå dem som valg under tilblivelse (Hutters 2007). Derfor står vejledningen i skolen over for nye og anderledes udfordringer. Hvor vejledningsopgaven tidligere var løst ved, at unge fik truffet et uddannelses/-erhvervsvalg, går opgaven i dag ud på, at unge udvikler karrierekompetencer gennem hele skoleforløbet. Vejledning er en kontinuerlig læreproces. Det handler ikke om at træffe det rigtige erhvervsvalg. Det handler om at udruste folk med kompetencer (færdigheder, viden og holdninger) til på kvalificeret vis at træffe de myriader af valg, som voksne står over for i alle aspekter af deres tilværelse, hele livet. (Phillip S. Jarvis 2005) En væsentlig del af det, unge skal lære, er at kunne håndtere det usikre og omskiftelige og uoverskueligheden, der præger overgangen til voksenlivet (Vaughan 2007). I det moderne samfund, vi lever i, må unge konstruere deres egen livsbane og skabe deres egen fortælling om sig selv (Giddens 1996). Hver enkelt ung må skabe en indre sammenhæng og kontinuitet, en sammenhængende forståelse af, hvem hun er, og hvordan hun vil leve sit liv. At vælge uddannelse og fremtid er derfor nært knyttet til denne identitetsdannelsesproces, som er et uomgængeligt vilkår for unge i dag. Der er tale om en individualisering med en iboende dobbelthed. På den ene side kan den give en oplevelse af grænseløse muligheder for at forme sit eget liv, og på den anden side har den som konsekvens, at den enkelte på en gennemgribende og uafviselig måde oplever alene at have ansvaret for sig selv, sine handlinger,
3 Vejledningen individualiseres og retter sig mod den enkelte elev frem for mod undervisningen og det didaktiske felt. og hvad de fører med sig (Illeris 2009 s.39). For mange unge er det at skulle træffe valg, der angår fremtiden, derfor en uhyre kompliceret og krævende proces med store omkostninger. Skolen et særligt læringsrum for karrierekonstruktion I skolen skal unge lære at konstruere karriere, hvor karriere betegner det hele liv, og unge skal støttes i at konstruere - for dem meningsfulde og realistiske karriereveje. Karrierekonstruktion 1, som foregår kontinuerligt, er en personlig proces, der foregår i et stadigt samspil med omverdenen. Den sociale kontekst og de sociale relationer har betydning for, hvordan mening forhandles. Unge gør sig erfaringer på alle de arenaer, de færdes på, og i alle de relationer, de indgår i. Disse oplevelser og erfaringer kædes sammen til en sammenhængende subjektiv livshistorie (Højdal og Poulsen 2007). Unge gør sig erfaringer, der har betydning for deres karrierekonstruktion i og uden for skolen og i formelle som uformelle læringsrum. Unges karrierekonstruktion formes af erfaringer fra undervisningen i skolen, det unge arbejder med i fagene og ikke mindst i tværfaglige og projektorienterede sammenhænge. Også oplevelser, der knytter sig til det at gå i skole, er erfaringer, der indgår i og præger unges karrierekonstruktioner. Derfor er det væsentligt at skolen i undervisningen tematiserer det, unge skal lære for at kunne navigere i forhold til livet efter skolen og gør det til indhold i undervisningen. Det kan bl.a. gøres ved at bryde den isolation, som skolen er i, og etablere kontakter og aktiviteter i undervisningen, der forbinder skolen med om- 1 Mark Savickas står bag denne teori om karrierekonstruktion. Den er omtalt i Højdal og Poulsen (2007) verdenen herunder arbejdslivet (Illeris 2006). I nogle kommuner er man ved at etablere/ reetablere sådanne tætte samarbejdsrelationer mellem skole og institutioner/ virksomheder i lokalsamfundet bl.a. i Nord - og Syddjurs, i Herning og Ikast - Brande. Skolen som medierende instans Unge har brug for støtte til at kunne konstruere (nye) fortolkninger af sig selv og omverdenen for at kunne konstruere (nye) karriereveje og fremtidsforestillinger. Netop skolen har mulighed for at udgøre et særligt læringsrum i unges karrierevalgsproces. Ved at udgøre et undersøgende og kommunikerende rum i forhold til det, unge lærer i de mange forskellige læringsrum, de færdes i, kan skolen være en medierende instans. Konkrete og ofte ureflekterede oplevelser og erfaringer kan kædes sammen til begreber og dybere forståelser gennem en kollektiv bearbejdelse af individuelle oplevelser. Her (i skolen) kan eleverne konstruere sig selv, kvalificere sine forudsætninger for refleksion og selvrefleksion og hermed skærpe sine forudsætninger for at træffe valg. (Kirsten Krogh-Jespersen 1999) Så den føromtalte individualisering, som er et uomgængeligt vilkår, kan modsvares af fællesskabsoplevelser, fælles bearbejdelse i grupper, på hold eller i klasser og være med til at udvide unges forståelse af egne problemer som en del af fælles samfundsmæssige problemstillinger. Vejledning af unge i skolen kan derfor ikke isoleres til særlige (individuelle) vejledningsrum, men må også ses som en integreret del af undervisningen i skolen en dimension i skolen. Karriereudviklings- og valgprocesser er kontinuerlige læreprocesser, og undervisningen i sko- 35
4 Politikere antager, at unge træffer rationelle valg på baggrund af samfundets informationer om tilgængelige alternativer. len og vejledning bliver på den måde hinandens betingelse og forudsætning. Brikker i vejledningsprocessen I vejledningsprocessen i skolen kan indgå forskellige vejlednings- og undervisningsaktiviteter, som på hver sin vis kan bidrage i unges karrierekonstruktionsproces. Faget UEA fra klasse 2 skal danne grundlag for og ses i sammenhæng med den enkelte elevs uddannelsesplanlægning og skal kvalificere de vejledningssamtaler, som UU- vejlederne gennemfører. UEA er skolens opgave og ansvar, og UU- centrene skal bistå skolerne i deres arbejde med UEA 3. kompleksitet og disse aktiviteter, der ofte foregår uden for skolen rummer store potentialer i forhold til at kvalificere unges valgprocesser 4. Ofte kommer de dog til at fremstå som enkeltstående og usammenhængende, fordi der ikke bliver skabt kontinuitet og sammenhæng imellem dem. Mange unge kommer til at stå alene med den opgave, det er at forbinde og omsætte de oplevelser og erfaringer, de får undervejs til noget, der giver mening og har betydning for deres videre skolegang og fremtidsvalg. En væsentlig udfordring er derfor at få bragt disse oplevelser og erfaringer ind i undervisningen igen. Undervisning og vejledning i skolen hinandens betingelse og forudsætning Vejledning rummer et dobbelt perspektiv - et ud af skolen perspektiv, der handler om at støtte unge i at få øje på, hvordan de kan bruge det, de lærer i skolen uden for skolen og på mulige fremtider efter skolen. Men vejledning rummer også et ind i skolen perspektiv, der handler om, at unge med afsæt i de oplevelser og erfaringer, de gør sig uden for skolen - eksempelvis gennem praktikker eller 9 stk. 4 - forløb, får øje på, hvad de har brug for at lære og udvikle, og hvad det er nødvendigt at blive dygtig til. 36 Der er obligatoriske introduktionskurser fra 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse, mentorordninger i 9. klasse, kollektive arrangementer, åbent hus dage og informationsmøder. Efter 7. klasse er der mulighed for at tilrettelægge særlige undervisnings- og vejledningsforløb for eksempel efter 9 stk. 4 i folkeskoleloven. Karrierevalg kræver kompetencer, der udvikles i sammenhænge, der er præget af virkelighedens 2 Jeg vælger at benævne UEA et fag, da UEA har eget formål, trin og slutmål m.m. Jeg gør det for at understrege, at UEA som andre fag i skolen - må forholde sig pædagogisk didaktisk og dermed bevidst til unges læreprocesser. 3 Se formål, slutmål og trinmål for UEA på UU-center og skole i samarbejde om udskolingen Ansvaret for og opgaven med at løse de enkelte vejledningsaktiviteter er placeret i henholdsvis skole eller UU - center. Fælles for opgaverne er dog, at de i virkeligheden må løses i et nært samarbejde og arbejdsfællesskab mellem UU- vejledere og lærere, hvis de for alvor skal have betydning for unge og deres karrierevalgsprocesser. Med de seneste politiske udspil på skole og vejledningsfeltet omkring tidlig indsats og samordning af elevplan, uddannelsesbog og 4 Læs mere i Inspirationsheftet: 9 stk.4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces. VUE 2008
5 At vælge uddannelse og fremtid er nært knyttet til de unges identitetsdannelsesproces. plan er der yderligere behov for at styrke, intensivere og udvikle et reelt samarbejde mellem UU- centre og grundskole. Tanken bag samordningen af elevplan og uddannelsesbog og plan er, at vejledningen, som skal give den enkelte elev kompetencer til at udarbejde en plan for videre uddannelse, skal bygge på løbende evaluering af undervisningen. Med tidlig indsats fra 6. klasse er fokus rettet mod de elever, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. bejdsaftaler med skolerne, hvor henholdsvis UU- centrenes og skolernes opgaver er detaljeret beskrevet. I nogle (velstående) kommuner er det desuden muligt med særlige tilkøb fra UUcentrene. Det er dog langt fra tilstrækkeligt med et formelt samarbejde med regler og aftaler om, hvem der gør hvad, skrevet ind i love og bekendtgørelser og i ydelseskataloger og samarbejdsaftaler. Det er heller ikke tilstrækkeligt alene at løse samarbejdet på teknisk vis for eksempel gennem særlige computerprogrammer. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at der iværksættes en tidlig indsats over for grupper med særlige behov for vejledning. Den indsats, der iværksættes, vedrører afklarende forløb væk fra skolen, tilknytning af en mentor eller andre initiativer, herunder initiativer hjemlet i anden lov end vejledningsloven, f.eks. i lov om social service. Indsatsen, der kan begynde fra 6. klassetrin, tilrettelægges i samarbejde med eleven, forældrene og elevens skole. Desuden inddrages andre relevante parter. 5 Initiativerne afspejler et kæmpe behov for en fokuseret og differentieret undervisnings- og vejledningsindsats i forhold til nogle unge, hvis de skal kunne klare sig i uddannelses- og arbejdslivet. Intentionerne bag disse initiativer er gode, men faren er, at samarbejdet og samordningen alene løses på teknisk vis. Samarbejdet er mere formelt end reelt Vejledningen i udskolingen er en fælles opgave og kan kun løses i fællesskab. I virkelighedens verden ser det dog mange steder ud til, at samarbejdet er af mere formel end reel karakter. UU-centrene har lavet ydelses eller samar- 5 Fra bemærkningerne til Lovforslaget Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv. (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samt ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag) 2008 Vejledningen i grundskolen må nødvendigvis basere sig på et reelt samarbejde, hvor vejledere og lærere går sammen om opgaven med udgangspunkt i hver deres profession. For at kunne samarbejde er det nødvendigt at arbejde frem imod en fælles forståelse af opgaven et fælles sprog. Lige nu ser det ud til, at UU - centre og skole mange steder opererer ud fra hver deres logik og forståelse af vejledningsprocessen og af hinanden. På vej mod en samarbejdsdidaktik Der er brug for at udvikle lokale samarbejdsdidaktikker i vejledningen. UU- vejlederne og lærerne må derfor byde hinanden op til dans og gå i dialog med hinanden om opgaven i udskolingen af de unge, og hvordan de løser vejledningsopgaven i et samarbejde. Måske er der behov for en ressourcelærer i karrierevalg på skolerne, så skolerne får blik for og fokus på vejledningen af unge som en naturlig og selvfølgelig dimension i undervisningen og andre aktiviteter, der foregår i skolen. Måske kan en ny fælles forståelse af unges karrierevalg og de processer, der ligger til grund 37
6 Vejledningen i udskolingen er en fælles opgave og kan kun løses i fællesskab. herfor endda bidrage til udviklingen af undervisningen og vejledningen i udskolingen ikke mindst til gavn for de mange unge, der mistrives i en stadig mere og mere boglig og fagorienteret skole. Litteratur Giddens A (1996): Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzel, København Hutters, Camilla (2007): Al den snak om unges uddannelsesvalg. I Via Vejledning 11/ Højdal Lisbeth og Poulsen Lene (2007): Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Studie og Erhverv, Fredensborg Illeris, Knud& Katznelson, Noemi & Nielsen, Jens Christian & Simonsen, Birgitte & Sørensen, Niels Ulrik (2009): Ungdomsliv. Samfundslitteratur Illeris, Knud (2006): Organisering af læreprocesser. I Lund & Rasmussen: Almen didaktik. Kvan Jarvis, Phillip S. (2005): Fra erhvervsvalg til karriereudvikling. I Via Vejledning 2/ 2005 www. ug.dk Krogh- Jespersen Kirsten (1999): Konstruktivisme og undervisning. I Undervisning og læring. Kvan54/1999, Århus Vaughan, Karen (2007): Down under: Careers education in New Zealand. I Via Vejledning 13/ stk. 4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces læringsperspektiver, planlægning og evaluering. VUE
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereForældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.
Læs mereGruppevejledning i et systemisk perspektiv
Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Oplæg UUVF s Samba konference 13. november 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon.
Læs mere9 stk. 4 i folkeskoleloven
9 stk. 4 i folkeskoleloven - en mulighed i unges karrierevalgsproces Læringsperspektiver, planlægning og evaluering Projekt 1.1.: VUE medarbejdere i samarbejde med UU Nordvestsjælland, UU Vestegnen og
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereDifferentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC
Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereAt vejlede i fællesskaber og grupper
At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereUddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering - et læringsrum i unges karrierevalgsproces
Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering - et læringsrum i unges karrierevalgsproces Masteruddannelse i vejledning DPU, Århus Universitet Modulopgave: Vejledningsteori Eksamenstermin: forår
Læs mereIdentifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.
Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereVejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser
PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning
Læs mereNye krav til den kollektive vejledning
AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereUddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen
UU Aarhus-Samsø Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen Vejledningsaktiviteter i grundskolen 2013/14 Juli 2013 Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen UU Aarhus-Samsø 2013-14 Lovgrundlag
Læs mereVejledning for emnet uddannelse og job
Vejledning for emnet uddannelse og job De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr. 1445 af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs merevejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen
Vejledningsreformen Vejledningsreformen kort fortalt Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2003 Forfattere: Undervisningsministeriet i samarbejde med Lucas Vagn Engell,
Læs mereStillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014
Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune
Læs mereUddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk
Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og
Læs mereAt vejlede i grupper. Workshop UUVF s 7. Samba konference Trine Hinchely Harck Udvikling af vejledning
At vejlede i grupper Workshop UUVF s 7. Samba konference 26.10. 2018 Trine Hinchely Harck trineharck@gmail.com Par-interview som optakt Par-interview Tema: Hvad forestiller jeg mig, at gruppevejledning
Læs mereUddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte 22 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 24 2009 Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereTilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Tilbud fra UEA centret UU København 2013 / 2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Korsgade 30, 2200 København N www.uu.kk.dk Trinmål Trinmål
Læs mereufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereUddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle
Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereUddannelses- og erhvervsvejledning. 8. klasse
Uddannelses- og erhvervsvejledning 8. klasse Punkter Ny lovgivning 95% målsætningen/ungepakken Ny vægtning i vejledningen Uddannelsespligt til 18 år Uddannelsesparathed UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereStatus på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Side 1 Indhold FGU den kommunale ungeindsats Udskoling Praksisfaglighed
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereUngdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereYdelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs mereUddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.
Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen
Læs mereNotat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre
Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Roskilde Kommune afsatte i Budget 2015 1 mio. kr. i ekstraordinære midler for at sikre tilbud om studievejledning
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEfterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser
Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs meregrundskole og UU i samarbejde om unges karrierevalgsproces
Der skal to til en tango grundskole og UU i samarbejde om unges karrierevalgsproces Fleksibelt forløb Master i Uddannelsesplanlægning og vejledning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet
Læs mereMÅLSÆTNING UU Tårnby
MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi
Læs mereOm UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg
Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereSamarbejdsaftale Grundskolen og UU
Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Skoleårets aktivitetsplan Klassekonferencer UEA-undervisning UU s kollektive vejledningsaktiviteter UU s individuelle tilrettelagte vejledningsaktiviteter Introduktionskurser
Læs mereElevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser:
Vi har samlet materialet i denne lille folder for helhedens skyld. Alle siderne vedlægges i word dokumenter, således at den enkelte skole kan tilpasse materialet i forhold til egen virkelighed. 1. Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereForældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk
Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad
Læs mereNøglen er gode samarbejdsrelationer
Gør tanke til handling VIA University College Nøglen er gode samarbejdsrelationer - eller hvorfor samarbejde mellem uddannelser, skole, vejledning, virksomheder og forældre er altafgørende for at få karrierelæring
Læs mereKortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi
Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og
Læs mereVidencenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.
Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereVejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver
Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg
Læs mereFavntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt
Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere
Læs mereHarmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler
Harmoniseret ramme for elevplaner ved Sønderborg Kommunes folkeskoler Børn & Uddannelse Uddannelse Maj 2009 Sag 09/21538 /FB Indstillet af Børn & Uddannelsesudvalget 1. september 2009 Indholdsfortegnelse
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereOplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune
Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra
Læs mereMENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Læs mereMinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.
MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Vest Region Hovedstaden Egedal og Frederikssund Kommuner
Ungdommens Uddannelsesvejledning Vest Region Hovedstaden Egedal og Frederikssund Kommuner Virksomheds- og udviklingsplan 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: side I. GRUNDDATA 2 II. MÅLSÆTNINGER 3 III. ORGANISATION
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereAarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.
Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1
Læs mereTværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde
Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.
Læs mereSent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereAnsvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet
Ansvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet For at undgå fremtidige uklarheder/misforståelser omkring ansvarsfordelingen UU-centrene imellem samt imellem
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode
Læs mereKortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi
Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus
Læs mere