BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN"

Transkript

1 BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN

2 UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade Københavns S i samarbejde med Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Rådhuset 1599 København K REDAKTION Center for Bydesign i samarbejde med Center for Byudvikling, Dansk Arkitektur Center og Gehl Architects DESIGN OG LAYOUT Hvid Hverdag v. Else Hvid KORT Københavns Kommune, Center for Bydesign TRYK GSB Grafisk OPLAG 1000 stk. Københavns Kommune, Center for Bydesign og Center for Byudvikling vil sammen med Dansk Arkitektur Center og Gehl Architects gerne sige en stor tak til de mange, der har bidraget til udarbejdelsen af denne evaluering.

3 BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN

4

5 BYDESIGN I KØBENHAVN 7 Introduktion 9 Kvalitetsbyggeri i Københavns havn 20 SLUSEHOLMEN 22 Kort om Sluseholmen 25 Status for området 28 Omdannelsesprocessen Erfaring fra processen: 32 Kvalitet betaler sig 34 Fra trafik til transport 36 Infrastrukturen hvem betaler? Perspektiver på området i dag 38 Med investorens og tegnestuens øjne 40 Med nutidens ekspertøjne 42 Med nutidens planlæggerøjne 44 GEHL ARCHITECTS EVALUERER SLUSEHOLMEN 46 Nyt byggeri - et af de få gode eksempler 48 smukke rum til indtagelse og udvikling 50 boligliv med Kontrastfulde sæsoner 53 Refleksioner

6

7 I 2009 fik Sluseholmen årets byplanpris. Det fremgik af Dansk Byplanlaboratoriums motivering for prisen, at: Sluseholmen er en ny kanalby i Københavns Sydhavn. Byområdet er udviklet efter hollandsk forbillede og kommunen har på bedste vis formået at udnytte de kvaliteter, som vandet byder på. Der er en rigtig fin balance mellem intimitet og intensitet. Det udtrykker meget præcist det, der var Københavns Kommunes intention med omdannelsen af området. Der ligger i dag et fuldt udbygget byområde med 1300 attraktive boliger ved vandet, der fungerer som en inspirerende ramme om mange familiers hverdagsliv. Sådan som Borgerrepræsentationen havde besluttet det. Sluseholmen er et område, som mange fagfolk og investorer fra andre dele af verden besøger, når de kommer til byen. Og det bliver altid fremhævet i hjemlige debatter om kvalitet i byomdannelsen. Vi fik en rigtig god debat om bykvalitet, da vi tilbage i 2009 offentliggjorde den første faglige evaluering af tre nye byområder, der har taget form gennem de sidste ti år i København. Nemlig Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Det har vist, at en mere systematisk erfaringsopsamling, hvor vi både evner at se tilbage og sætte planlægningen i en historisk kontekst og samtidig se på resultatet med nutidens briller, er en brugbar model. De, der kender det oplæg for Sydhavnen, som den hollandske tegnestue Soeters van Eldonk architecten udarbejdede tilbage i år 2000, vil måske undre sig over, at vi har valgt at evaluere et delområde, før helhedsplanen er realiseret. Det gør vi, fordi der er meget brugbar læring i netop Sluseholmen. Området ligger i dag som en lidt isoleret enklave i forhold til den resterende by. Der mangler stadigvæk forbindelser. Nogle af de offentlige servicetilbud, som den planlagte skole, kommer først nu i takt med, at den resterende del af helhedsplanen omsættes i lokalplaner og realiseres. Det afspejler sig selvfølgelig også i flere af de problemfelter og udfordringer, der peges på i analysen. Alligevel opleves Sluseholmen som en succes. Både af dem, der bor i området. Men også af fagfolk. Hvorfor det? Og hvad kan vi tage med os i planlægningen af nye byområder? Det er en opfordring til at læse evalueringen, tage del i debatten og lære sammen med planlæggerne i Københavns Kommune. Januar 2013 Christina Berlin Hovmand Simon Kjær Hansen konst. kontorchef i Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen centerchef i Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen

8

9 INDLEDNING HELHEDSPLAN INTRODUKTION Evalueringen af Sluseholmen i Sydhavnen er et bidrag til en faglig opsamling af plan- og procesmæssige erfaringer fra den byomdannelse, der er foregået i København siden slutningen af 90 erne. Analysen er udarbejdet af kommunale planlæggere i samarbejde med de mange professionelle aktører, der deltog i processen. I 2009 offentliggjorde Center for Bydesign i Teknik- og Miljøforvaltningen den første faglige byevaluering. Erfaringsopsamlingen er udgivet i en publikation med titlen Bydesign i København. Erfaringer fra Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Baggrunden for at iværksætte en evaluering af de nye byområder er, at ikke to projekter er ens. Hvert projekt er unikt i kraft af den skala og kompleksitet, og ikke mindst den tid, hvor planlægningen er blevet til. Det er vigtigt at forstå den sammenhæng, når de professionelle aktører i byomdannelsen diskuterer erfaringerne med at udvikle grundlaget for at skabe kvalitet i byen og bylivet. Eksempelvis stod bæredygtighed og byliv ikke så højt på politikernes dagsorden, da Sluseholmen blev udviklet, som det er tilfældet i den aktuelle planlægningsindsats i Københavns Kommune. Det har selvfølgelig en betydning for den læring, der kan udledes af dette projekt. Evalueringen af Sluseholmen følger den samme skabelon, som blev udviklet sammen med konsulentfirmaet Hausenberg i forbindelse med den første byevaluering fra Evalueringen bygger på interviews med en række af de kommunale planlæggere, tidligere nøglepersoner på chefniveau, samt Københavns Havn A/S, developere og en af de tegnestuer, der deltog i planlægningsprocessen. Det er en faglig evaluering, skrevet til fagfolk. LÆSEVEJLEDNING Der tegnes et tidsbillede af Københavns havns omdannelse fra slutningen af 90 erne med udviklingen af masterplanen for Sydhavnen. Herefter beskrives den proces, der førte til et byggemodningsselskab sammen med Københavns Havn A/S, og plangrundlaget for Sluseholmen. Denne del er udarbejdet sammen med Økonomiforvaltningen. Evalueringen af selve Sluseholmen falder i 4 dele: Først status for området i dag. Derefter en tidslinje og en række temaer fra selve omdannelsesprocessen. Så følger nogle udsagn om resultatet. Endelig en særskilt analyse af byrum og byliv i området af Gehl Architects. Endelig opsummeres erfaringerne i en række refleksioner, der kan danne grundlag for diskussion og læring. 7

10 8 INDLEDNING HELHEDSPLAN

11 INDLEDNING HELHEDSPLAN KVALITETSBYGGERI I KØBENHAVNS HAVN I midten af 90 erne skød de første byggerier på Kalvebod Brygge i vejret. Siden fulgte store erhvervsdomiciler og boliger på Christiansbro, spektakulære offentlige bygninger, som Det Kongelige Biblioteks tilbygning Den sorte diamant og Havneparken på Islands Brygge. Denne udvikling gav anledning til debat og megen kritik af den måde, som herlighedsværdierne langs Københavns havn blev forvaltet på. Hovedparten af det nye byggeri var samtidig til erhvervsformål. Københavns Kommune havde behov for at supplere boligmassen med tidssvarende boliger for at fastholde de unge familier i byen, bl.a. gennem opførelse af flere store boliger med god beliggenhed. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet i 1999 besluttede et flertal af Borgerrepræsentationens partier derfor, at København skulle udvikles som en alsidig boligby med plads til alle, der ønskede at bo i byen. Der skulle skabes attraktive og alsidige nye kvarterer i byen og der skulle være fokus på kvalitet i byggeriet. I forbindelse med behandlingen af Kommuneplanberetningen samme år besluttede Borgerrepræsentationen at:... der skal udarbejdes en helhedsplan for Københavns havn, som fastholder havnens herlighedsværdier. NY PLANLÆGNING FOR KØBENHAVNS HAVN Københavns Kommune et samarbejde med Københavns Havn A/S (nu By & Havn), det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme A/S, samt Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling. Formålet var at opnå enighed om et sæt retningslinjer for omdannelsen af arealerne langs havneløbet, der ville være tilstrækkelige til at sikre en byomdannelse af høj kvalitet. Kvalitsbyggeri blev den røde tråd i de næste års samarbejde og udvikling af et plangrundlag for byomdannelsen. Samarbejdet resulterede i udpegning af 3 fokusområder, hvor byomdannelsen stod først for: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. 9

12 INDLEDNING HELHEDSPLAN Der blev herefter udviklet ideoplæg for de tre områder: AA AA AA Den hollandske tegnestue Soeters Van Eldonk Ponec architecten tog sig af Sydhavnen med fokus på at skabe et blandet byområde med vægt på boliger og med en markant bygningsfacade mod eksisterende og mulige nye vandflader. Henning Larsens Tegnestue udarbejdede et volumenstudie for Inderhavnen, som dækker havneløbet fra Kastellet til Knippelsbro. Formålet var at vurdere, hvor store bygningsanlæg med kulturelt indhold, der kunne placeres i denne del af havnen. Den hollandske tegnestue WEST 8 med Adrian Geuze arbejdede med Nordhavnen fra kastellet til Nordbassinet med fokus på at skabe et avanceret boligkvarter med maritime herlighedsværdier. Ideoplæggene blev præsenteret på workshops på Københavns Rådhus i juni 2000 og herefter for offentligheden på en stor udstilling om Arv og Vision på arkitektskolen i Meldahls Smedje på Holmen. Københavns Kommunes Økonomiudvalg og Bygge- og Teknikudvalg besluttede sideløbende på et fælles møde, at ideoplæggene skulle indarbejdes som retningslinjer i den igangværende kommuneplanrevision. Samtidig skulle oplæggene konkretiseres med hensyn til finansiering, infrastruktur, institutionsdækning og social balance. Herefter var der lagt op til næste fase i udviklingen af kvalitetsbyggeri i Københavns havn. HELHEDSPLAN FOR SYDHAVNEN Sydhavnen dækker området fra Fisketorvs-komplekset mod nord og ned til Sjællandsbroen mod syd. Sydhavnen er skabt ved store opfyldninger i 1900-tallet. Området har tidligere spillet en vigtig rolle for København som erhvervshavn og industriområde. Den sydlige del af Teglholmen blev allerede i midten af 1990 erne omdannet til et attraktivt område for firmadomiciler indenfor bl.a. IT. I slutningen af 90 erne udarbejdede Teknik- og Miljøforvaltningen et forslag til lokalplan for det daværende industri- og havneområde omkring Teglværkshavnen, hvor der blev skabt mulighed for en omdannelse af området til et attraktivt, integreret byområde, der udnytter beliggenheden ved havnen. Borgerrepræsentationen vedtog lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen i Der var derfor allerede så småt gang i omdannelsen af området, da Sydhavnen kom i spil i det brede samarbejde om havneplanlægningen. Grundideen i helhedsplanen fra Soeters Van Eldonk Ponec architecten var at skabe en ny boligtypologi Havneboligen med fokus på nærheden til vand. Denne typologi skulle fungere som alternativ til forstædernes Havebolig, som havde nærheden til grønne arealer. Samtidig lagde tegnestuen stor vægt på at skabe gårdmiljøer, der kunne supplere kvaliteten af de enkelte boliger. Det interessante her er, at vi for første gang siden opførelsen af Christianshavn byggede en ny kanalby. Soeters kom med sin viden fra havneomdannelse i Amsterdam. Han gik efter Den københavnske karré på vand. Det var lige præcis, hvad vi fik., vurderer den daværende stadsarkitekt Jan Christiansen. I 2002 hyrede Københavns Kommune og Københavns Havn A/S den hollandske tegnestue til at viderebe- 10

13 INDLEDNING HELHEDSPLAN arbejde deres oplæg fra Samarbejdet fortsatte frem til 2003, hvor lokalplanforslaget for Sluseholmen forelå til politisk vedtagelse. Sjoerd Soeters fortsatte efterfølgende som supervisor i workshops med de tegnestuer, der skulle udvikle facaderne i 6 af de 8 karréer i bebyggelsesplanen. Chefarkitekt Sjoerd Soeters beskriver principperne for udvikling af bebyggelsesplanen for Sluseholmen således: I believe that you should always start the development of an area by thinking the public space. Public space is about interactions between people here and people in the buildings and vice versa. I always start the process from an angle of the public space; and then define the buildings to make public space. That is the big contrast with the traditional modern thinking in Denmark. Danish architects like architectural sculptures, but the architectural sculptures are the enemy of public well feeling in public spaces. If you shrink the buildings, they become solos buildings of their own. If you shrink the public space; you get foot prints of buildings. If you imagine buildings as black marks on a white sheet, modern planning shows very little black dots on a big white sheet. The traditional city, where the public space is the main thing, shows very little white, but much foot prints of buildings. So instead of making 30 % of buildings, and 70 % of public or non-public space, we make 70 % of buildings and 30 % of public space. The canals in Sluseholmen help enormously in shrinking the public space. Therefore, the possibility of contact is enlarged by that effect. Chefarkitekt Sjoerd Soeter We planted most of the building with the foot in the water, which means they cannot be addressed from the front. That s why we decided it might be a good idea to reach the buildings from the courtyard. So these courtyards are like semi public or semi private spaces, they serve as common halls for the people who live there. It is a different space than the one on the streets. It is public, but not completely public; you sense that you are in someone s yard. 11

14 INDLEDNING HELHEDSPLAN VIDEREUDVIKLING AF HELHEDSPLANEN Udviklingen af de efterfølgende etaper i helhedsplanen for Sydhavnen fortsatte i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Københavns Havn A/S, Sjoerd Soeters, tegnestuen Arkitema, Henning Larsens Tegnestue m.fl. Dette arbejde resulterede i vedtagelsen af et tillæg 3 til lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen i Det blev grundlaget for at omdanne det tilstødende område syd for Sluseholmen som en naturlig fortsættelse af Sluseholmen, samt den østlige del af Teglholmen ud mod havneløbet. Senere kom Havneholmen og efterfølgende plangrundlaget for omdannelsen af Enghave Brygge. Soeters stærke idé om kanalbyen har dannet grundlag for videreudviklingen helhedsplanen af Sydhavnen. Ideoplæg 2000 Helhedsplan

15 2 12 INDLEDNING HELHEDSPLAN Status for omdannelsen 2012 SORTE BYGNINGER = OPFØRTE BYGNINGER GRÅ BYGNINGER = MULIGGJORT BYGGERI HAVNEHOLMEN TØMMERGRAVEN BELVEDEREKANALEN KULTURPLADSEN ENGHAVE BRYGGE GRØNNINGEN KANALTORVET FREDERIKSHOLMSLØBET SYDHAVNEN. DEN GRØNNE KILE TEGLVÆRKSHAVNEN TEGLHOLMEN NOKKEN SLUSEHOLMEN 13

16 INDLEDNING HELHEDSPLAN PROCESSEN FOR UDVIKLING AF SLUSEHOLMEN Udviklingen af Sluseholmen skete i tæt samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Havn A/S og senere i et bredt samarbejde med de øvrige involverede forvaltninger og interesserede developere. Kommunen ønskede som udgangspunkt at påvirke både processen, indholdet og kvaliteten af omdannelsen. Der blev derfor defineret tre processpor: Etablering af et byggemodningsselskab, udvikling af et plangrundlag, samt tilvejebringelse af den nødvendige kommunale service. Politisk blev ansvaret lagt i en daværende boligpolitisk forligskreds, og på administrativt niveau i en boligpolitisk koordinationsgruppe. Udgangspunktet for alle tre spor var Soeters ideoplæg til helhedsplan. Plangrundlaget og retningslinjerne for arkitektonisk kvalitet blev udviklet i workshops, hvor ideer blev testet i en åben, dialogpræget proces med alle interessenter rundt om bordet. Det gav en platform for tværfaglig udvikling. Ulempen var, at de mange workshops med tiden blev så store deltagermæssigt, at det påvirkede diskussions- og vidensniveauet. Alligevel vurderer de medvirkende, at workshops har været afgørende for udviklingen af Sluseholmens mangeartede kvaliteter. Tidligere havde man stort set kun udarbejdet lokalplaner for én karré ad gangen ikke for hele bykvarterer. En planlægger nævner, at det var første gang, der reelt var proces i planlægningen, og at kommunens forskellige enheder for alvor arbejdede sammen helt fra starten af et projekt. Det betød, at alle deltagerne fik et godt overblik over hele området og forstod formålet, når man drøftede dogmeregler, variation i arkitekturen eller trafikspørgsmål. I sidste ende betød det, at planerne blev forankret og fik opbakning fra alle kanter, hvilket også fremmede planlægningen. BOLIGPOLITISK FORLIGSKREDS PROJEKT SLUSEHOLMEN 1. PROCESSPOR 2. PROCESSPOR 3. PROCESSPOR BYGGEMODNINGS- PLANGRUNDLAG KOMMUNALE SELSKAB INVESTERINGER 14

17 INDLEDNING HELHEDSPLAN Vi skabte reelt set ambassadører i alle forvaltninger med denne proces og sikrede hermed en forholdsvis ukompliceret politisk behandling af lokalplanforslaget vurderer en af deltagerne. 1. PROCESSPOR BYGGEMODNINGSSELSKABET SLUSEHOLMEN P/S I en hensigtserklæring om etableringen af byggemodningsselskabet var det forudsat, at selskabet skulle erhverve, byggemodne og videresælge samtlige arealer, ejet af Københavns Havn A/S på Sluseholmen. Selskabssdannelsen gjorde derfor indirekte Københavns Kommune til grundejer i området og åbnede muligheder for at sikre kvaliteten af omdannelsen, samt mulighed for at stille eksempelvis yderligere miljøkrav i forbindelse med grundsalget. Selskabets opgave var at forestå oprensning og byggemodning, videresælge arealerne på nærmere anførte vilkår, arbejde for at reducere byggeomkostningerne i byggesystem og indstille, om selskabet skulle fortsætte i øvrige Sydhavn. Der skulle opnås enstemmighed om alle væsentlige beslutninger. Selskabet skulle håndtere den udfordring, det var at få skubbet omdannelsen af Sydhavnen i gang. Der var ingen investorer, der troede på nyt boligbyggeri på Sluseholmen. Det var et lavstatusområde på den side af Sydhavnsgade. Der boede man altså ikke. Det var frk. Smilla s fornemmelse for Sydhavnen, erindrer en af medarbejderne fra Københavns Havn A/S. Og nu havde kommunen et ønske om, at der over en årrække skulle bygges godt 5000 boliger i området. Københavns Kommune stiftede et byggemodningsselskab sammen med Københavns Havn A/S i august Baggrunden for stiftelsen blev formuleret som et fælles ønske om at medvirke til omdannelsen af Sydhavnen således, AA AA AA at der skabes et nyt boligområde med integreret bolig og erhverv, at boligerne opføres med sigte på en bred beboersammensætning med blandede ejerformer til en rimelig pris at nybyggeriet i Sydhavnen opføres med vægt på miljøorientering og høj arkitektonisk kvalitet Selskabet skulle håndtere den udfordring, det var, at sætte gang i omdannelsesprocessen og sikrede, at Københavns Kommune og Københavns Havn A/S delte den økonomiske risiko. Samtidigt sendte det et klart signal til investorer om ansvar for fremdrift i processen og at helhedsplanen for Sydhavnen ville danne grundlag for planlægningen fremover. Det var en helt afgørende besked, for isoleret set gav det ikke mening for developerne at udvikle Sluseholmen uden garanti for, at de næste etaper af helhedsplanen fulgte efter, så der blev skabt et sammenhængende byområde på sigt. Med udgangspunkt i tidligere erfaringer fra udviklingen af Prøvestenen i Københavns havn blev byggemodningsselskabet stiftet som et kommanditaktieselskab, hvor hver part indskød 10. mio. kr. som aktiekapital og 40 mio. kr. som ansvarlig lånekapital. 15

18 INDLEDNING HELHEDSPLAN Ved godkendelsen af selskabskonstruktionen lagde Indenrigsministeriet vægt på, at kommunens deltagelse ikke måtte ske med det formål at tjene penge. Kommunens hovedbegrundelse var da også at sikre igangsættelsen af en byomdannelse, som kunne skabe nye arealer til boliger og serviceerhverv. I bestyrelsen sad i starten to embedsmænd fra Kommunen og to fra Havnen og direktøren var også fra Havnen. Først senere i processen kom politikere ind i bestyrelsesarbejdet. Parallelt med etableringen af Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S forhandlede Københavns Havn A/S efter aftale med potentielle investorer. Det drejede sig om JM Danmark, Sjælsø Gruppen og Nordicom. Investorerne og deres samarbejdspartner tegnestuen Arkitema og Gröning Arkitekter blev derfor tidligt inddraget i udviklingen af grundlaget for Sluseholmen. Selskabet indgik en betinget købsaftale med investorerne i efteråret Heri indgik bl.a.: AA AA AA AA AA AA Salg af boligøer og optioner på andre, Vilkår for byggemodning og forureningsoprensning Designmanualen og brug af arkitekten Sjoerd Soeters som supervisor Miljørigtigt byggeri, svarende til de kommunale byggerier på det tidspunkt. Udelukkende helårsboliger og boliger til en bred målgruppe. Betaling for div. infrastrukturarbejder Sluseholmen og bro over Teglværksløbet. I aftalerne med investorerne brugte man byggeri af omkring 150 almene boliger som isbryder for at få gang i det private boligbyggeri. Processen, projektet og konjunkturerne gjorde, at der kom gang i boligbyggeriet. Alligevel fastholdt kommunen, at der skulle bygges almene boliger for at sikre blandede ejerformer i området. Hertil kom, at kommunen lovede investorerne at etablere den offentlige service i form af en børneinstitution, som blev etableret i en af karréerne med det samme, en skole, som først åbner i 2013 og et havnebad, som blev etableret i Samtidig lovede kommunen, at der hurtigst muligt ville blive bygget en bro over Teglværksløbet. Finansieringen faldt først på plads i 2008 og broen stod færdig i Da der var opgangstid, var investorerne interesseret i at være med, og der var efterspørgsel efter steder at investere i gerne hvor det kunne ske hurtigt, som eksempelvis på Sluseholmen, husker en af deltagerne i processen. Politisk var der fuld opbakning til omdannelsen. Man drøftede de overordnede principper for omdannelsen i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Senere kom helhedsplanen, principper for byggemodningen, plangrundlag og etablering af et byggemodningsselskab. Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S afsluttede stort set sine aktiviteter efter ganske få år, men blev først likvideret i sommeren

19 INDLEDNING HELHEDSPLAN Offentlig promenade og træbrygge Kajhuse ud mod promenader Udadvendt funktion på hjørne ved kanal og promenade Trappe fra de offentligt tilgængelige gårdrum til kanal Kanalhuse direkte til de små tværgående kanaler Principper for udvikling af bebyggelsesplanen for Sluseholmen 2. PROCESSPOR LOKALPLAN FOR SLUSEHOLMEN Det har været afgørende for lokalplanprocessen, at kommunen havde en aktiv rolle i udviklingen. Som en tidligere medarbejder fra Københavns Havn A/S udtrykker det: Byggemodningsselskabet var både en fordeling af risikoen, men også et væsentligt element for at have styr på processen. Når begge parter har en hånd på kogepladen, så går det nemmere. To af Teknik- og Miljøforvaltningens betroede medarbejdere kom til at trække en meget stor del af processen omkring udviklingen af helhedsplanen for Sydhavnen og omdannelsen af Sluseholmen. De fik en hovedaktie i områdets kvalitet og succes i dag. I begyndelsen af 2002 blev Soeters idéoplæg bearbejdet på en række workshops i Amsterdam og København. Teknik- og Miljøforvaltningen havde især fokus på vandelementet, promenadelængden, højder og volumener. Det gav tydelige ændringer i bebyggelsesplanen. Allerede tidligt i processen blev der i fællesskab udviklet en designmanual for Sluseholmen, som angav en række retningslinjer for arkitektonisk kvalitet. Målet var at skabe en stærk fælles identitet med bygningsmæssig variation. Designmanualen kom til at danne grundlag for dele af lokalplanens bestemmelser. Det tydelige koncept med høj arkitektonisk kvalitet, kanaler og karréer sikrede en bred forståelse blandt de involverede. Selv om udgravningen af kanalerne og kravene til kvaliteten indebar store investeringer fra developernes side, blev det accepteret, blandt andet fordi ambitionsniveauet var tydeligt og gennemgående for hele området. Investorerne vidste, hvad de gik ind til og vurderede, at der var et potentielt marked i denne type boliger, til trods for en beliggenhed i et område, hvor markedet ikke efterspurgte boliger på det tidspunkt. 17

20 INDLEDNING HELHEDSPLAN Planlæggerne opstillede en række temaer, der var bærende i udarbejdelsen af lokalplanforslaget: AA AA AA AA Bevaringsinteresser og indarbejdelse af de planer, der allerede forelå for området. Tilgangen og adgangen til vandet, dvs. at projektet skulle vise nye måder, hvorpå en eksisterende havn kunne omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde, der udnytter adgangen til vandet optimalt. Fordanskning og tilpasning af de hollandske forbilleder, øerne Java og Borneo, til lokale forhold. Fastholdelse af den planlagte kvalitet i byggesagsbehandlingen med opfølgninger på byggepladsen. Den tætte, forudgående dialog med investorerne gjorde udarbejdelsen af lokalplanforslaget til en effektiv og konstruktiv proces. Opgaven var at sikre den nødvendige balance mellem paragrafferne i den gældende lokalplan og de mere detaljerede tegninger i designmanualen. Investorerne følte sig trygge ved, at lokalplanens bestemmelser ikke var unødigt besværlige og svære at leve op til. Derfor forløb den politiske behandling af lokalplanforslaget nogenlunde gnidningsfrit og i juni 2003 vedtog Borgerrepræsentationen lokalplanen endeligt. Resultatet blev en byggeretsgivende lokalplan i den nordlige del af planområdet til et blandet byområde med mulighed for boliger, erhverv og en bebyggelsesprocent på 150. Det nye bykvarter forventedes at kunne rumme godt 1100 familieegnede boliger og i størrelsesordenen godt 1000 nye arbejdspladser ved fuld udbygning. Derudover var der en rammelokalplan for Louis Poulsen A/S s grund, der muliggjorde etablering af 450 boliger, godt 500 arbejdspladser samt publikumsorienterede erhverv i stueetagerne. Veje, broer og promenader skulle binde området sammen med resten af byen. Lokalplanen fastsatte rammer for en karrébebyggelse med stor variation og kanalmiljø. Der blev skabt mulighed for, at publikumsorienterede serviceerhverv, en børneinstitution, samt andre udadvendte funktioner kunne placeres i stueetagen langs Sluseholmen, Sluseholmskaj, Sluseløbet samt i karréhjørner. På spidsen mellem Sluseløbet og Teglværksløbet skulle der placeres en bygning, der med sin højde og arkitektur skulle fungere som et vartegn for området. I efteråret 2003 var man klar til næste fase i projektets realisering og der blev valgt tegnestuer til at udvikle facaderne. For at sikre den arkitektoniske variation blev 6 ud af de 8 karréer udviklet i teams af op til 5 tegnestuer med Soeters og/eller Teknik- og Miljøforvaltningen som supervisor. Op mod en snes tegnestuer var involveret i den samlede proces. Resultatet blev præsenteret som en model af det samlede projekt i målestok 1:200, som blev præsenteret for politikerne og senere for borgerne på en udstilling. I den efterfølgende byggesagsbehandling og tilsyn, måtte Teknik- og Miljøforvaltningen kæmpe for at fastholde kvaliteten og variationen i materialeholdningen. Den rationalisering, der altid opstår i byggefasen, måtte ikke få nævneværdig konsekvens for den kvalitet, der var aftalt i det tidligere forløb. Det blev en udfordring. For eksempel var den oprindeligt tænkte store variation i vinduesmaterialer og vinduestyper pludselig af økonomiske årsager erstattet af samme type i en af karréerne. I dialogen med entrepre- 18

21 INDLEDNING HELHEDSPLAN nørerne måtte forvaltningen imødekomme rationalisering i et vist omfang, bestemt af realiteter og en accept af, at retningslinjerne var vejledende. Forvaltningen har forsat dialog med beboerne på Sluseholmen. Det er vigtigt at indsamle erfaringer fra hverdagslivet, vejlede og være medvirkende til at finde nye løsninger til forbedringer af et byområde. 3. PROCESSPOR KOMMUNALE INVESTERINGER Der var allerede i de indledende faser fokus på behov for kommunal service i det nye byområde på Sluseholmen. Det skete ud fra en erkendelse af, at et byområdes attraktivitet også er afhængig af, at den nødvendige kommunale service er til stede med den rette kvalitet på det rette tidspunkt. Der blev derfor iværksat en belysning af behovet for institutioner m.v., samt mulighederne for at koordinere udviklingen af plangrundlaget med den kommunale budgetproces. Projektet blev ledet af Økonomiforvaltningen. Et af resultaterne blev beslutningen om at etablere en vuggestue på Sluseholmen og senere en folkeskole, da næste etape af helhedsplanens realisering blev aktuel på Teglholmen. Etableringen af skolen afventede, at der kom et tilstrækkeligt underlag af børn i lokalområdet. Det har resulteret i en erkendelse af, at det er en udfordring at få den kommunale budgetproces og konjunkturerne for nybyggeri til at spille sammen med realiseringen af byplanlægningen. 19

22

23 2011 SLUSEHOLMEN 21

24 KORT OM OMRÅDET SLUSEHOLMEN FAKTA GRUNDEJER: Københavns Havn A/S, senere Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S. Herefter diverse ejere HELHEDSPLAN 2002 Soeters van Eldonk Ponec architecten DEVELOPERE JM Danmark, Sjælsøgruppen, Nordicom BEBYGGELSESPLAN Soeters van Eldonk Ponec architecten, samt tegnestuen Arkitema og Gröning Arkitekter FACADER En lang række danske og en enkelt udenlandske tegnestue AREAL ca m² inkl. opfyldninger PR. 1. JANUAR 2012: Antal boliger: heraf almene boliger: 144 Antal beboere: 2718 Antal beboede lejligheder: 1218 Antal arbejdspladser: 141 (primært inden for handel og transport, samt erhvervsservice, og kommunal service) Området er fuldt udbygget og efterhånden også næsten fuldt indflyttet i dag 22

25 KORT OM OMRÅDET SLUSEHOLMEN PLANMÆSSIGT UDGANGSPUNKT FOR OMDANNELSEN. Revisionen af kommuneplanen, der blev vedtaget i slutningen af 2001, fulgte op på Den Boligpolitiske Strategiplan, som Borgerrepræsentationen havde vedtaget samme år. Det betød bl.a., at en stor del af de gamle erhvervs- og havneområder i Sydhavnen blev udpeget som fokusområde for et centralt beliggende boligbyggeri med store herlighedsværdier. Her blev der åbnet mulighed for at opføre familieboliger i et integreret og levende byområde sammen med serviceprægede erhverv, som var forenelig med boliganvendelsen. Det indebar, at kommuneplanens rammer for Sydhavnen blev justeret i forbindelse med revisionen i SYDHAVN pr. 1. januar Estimeret antal beboere Estimeret antal boliger Estimeret nye arbejdspladser SYDHAVN Forventet nybyggeri Antal boliger Erhvervsbyggeri (m2) Tabel fra Handlingsplan 2012 for byudviklingsområdet i Sydhavnen (Sluseholmen, Frederiks Kaj, Teglholmen, Enghave Brygge og Havneholmen). GÆLDENDE KOMMUNEPLANLÆGNING. Sluseholm-området er udlagt til et C2-område som kan anvendes til boliger og serviceerhverv. Den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 150. Fordelingen mellem bolig- og erhvervsbyggeriet i området er mindst 70 % boliger og højst 30 % erhverv. Der skal udpeges m² i stueetager, som kan anvendes til publikumsorienterede servicefaciliteter, samt til offentlige og kulturelle formål. Langs Teglværksløbet kan der bygges op til 7 etager, samt et højhus med en maksimal højde på 60 m, såfremt det er miljømæssigt forsvarligt. Bebyggelsen skal overvejende placeres langs et fastlagt kanalsystem med størrelsesordenen m² vandarealer. Der kan opfyldes op til m² i området. Mindst 80 % af parkeringspladserne skal placeres i underjordiske anlæg eller i konstruktion. Der udlægges et lokalt centerområde, hvor det samlede bruttoareal til butiksformål ikke må overstige m². Området indgår et særligt byomdannelsesområde for Sydhavnen efter planlovens 11. Her er der mulighed for at bringe særlige værktøjer i spil for at fremme omdannelsen. Eksempelvis oprettelse af grundejerforeninger. Værktøjerne udmøntes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for området. Sluseholmområdet kan udbygges i første del af planperioden i henhold til kommuneplanens rækkefølgeplan. 23

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Bydesign i København. Erfaringer fra Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Københavns Kommune 2009

Bydesign i København. Erfaringer fra Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Københavns Kommune 2009 bydesign i København Erfaringer fra Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads Bydesign i København Københavns Kommune 2009 Udgiver Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Islands

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde.

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. EJENDOMSOPLYSNINGER OG SALGSVILKÅR MV. 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-24666 I. OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

LOKALPLAN NR. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVNEN

LOKALPLAN NR. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVNEN LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Borgerrepræsentationen har den 11. december 2003 vedtaget tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen Lokalplanen er bekendtgjort den 26. januar 2004. Københavns

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Referat af idéværksted nr. 2

Referat af idéværksted nr. 2 Byomdannelse Bryggervej - Århus Kommune Referat af idéværksted nr. 2 04.05.2010 kl. 17.00 til 19.00 1. Program 17.00 Velkomst og formål med forløbet v/ Carsten Lützen, Århus Kommune 17.05 Introduktion

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20140710116 Plan og Erhverv Dato : 30-10-2014 Ref. : HJO Mødedato : 27-10-2014 R E F E R A T Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S. Status over byudvikling

Arealudviklingsselskabet I/S. Status over byudvikling Arealudviklingsselskabet I/S Status over byudvikling Indhold Side 5 7 9 9 9 10 10 10 11 12 13 13 13 15 15 16 16 17 17 18 18 19 19 20 21 22 24 24 25 26 28 Forord Københavns Havn Hovedopgaver og fokusområder

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV

TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 31 EU Vejlby By, Ellevang BELIGGENDE: Nordlandsvej 68 8240 Risskov KOMMUNE: Århus Kommune ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere