BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN"

Transkript

1 BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN

2 UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade Københavns S i samarbejde med Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Rådhuset 1599 København K REDAKTION Center for Bydesign i samarbejde med Center for Byudvikling, Dansk Arkitektur Center og Gehl Architects DESIGN OG LAYOUT Hvid Hverdag v. Else Hvid KORT Københavns Kommune, Center for Bydesign TRYK GSB Grafisk OPLAG 1000 stk. Københavns Kommune, Center for Bydesign og Center for Byudvikling vil sammen med Dansk Arkitektur Center og Gehl Architects gerne sige en stor tak til de mange, der har bidraget til udarbejdelsen af denne evaluering.

3 BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN

4

5 BYDESIGN I KØBENHAVN 7 Introduktion 9 Kvalitetsbyggeri i Københavns havn 20 SLUSEHOLMEN 22 Kort om Sluseholmen 25 Status for området 28 Omdannelsesprocessen Erfaring fra processen: 32 Kvalitet betaler sig 34 Fra trafik til transport 36 Infrastrukturen hvem betaler? Perspektiver på området i dag 38 Med investorens og tegnestuens øjne 40 Med nutidens ekspertøjne 42 Med nutidens planlæggerøjne 44 GEHL ARCHITECTS EVALUERER SLUSEHOLMEN 46 Nyt byggeri - et af de få gode eksempler 48 smukke rum til indtagelse og udvikling 50 boligliv med Kontrastfulde sæsoner 53 Refleksioner

6

7 I 2009 fik Sluseholmen årets byplanpris. Det fremgik af Dansk Byplanlaboratoriums motivering for prisen, at: Sluseholmen er en ny kanalby i Københavns Sydhavn. Byområdet er udviklet efter hollandsk forbillede og kommunen har på bedste vis formået at udnytte de kvaliteter, som vandet byder på. Der er en rigtig fin balance mellem intimitet og intensitet. Det udtrykker meget præcist det, der var Københavns Kommunes intention med omdannelsen af området. Der ligger i dag et fuldt udbygget byområde med 1300 attraktive boliger ved vandet, der fungerer som en inspirerende ramme om mange familiers hverdagsliv. Sådan som Borgerrepræsentationen havde besluttet det. Sluseholmen er et område, som mange fagfolk og investorer fra andre dele af verden besøger, når de kommer til byen. Og det bliver altid fremhævet i hjemlige debatter om kvalitet i byomdannelsen. Vi fik en rigtig god debat om bykvalitet, da vi tilbage i 2009 offentliggjorde den første faglige evaluering af tre nye byområder, der har taget form gennem de sidste ti år i København. Nemlig Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Det har vist, at en mere systematisk erfaringsopsamling, hvor vi både evner at se tilbage og sætte planlægningen i en historisk kontekst og samtidig se på resultatet med nutidens briller, er en brugbar model. De, der kender det oplæg for Sydhavnen, som den hollandske tegnestue Soeters van Eldonk architecten udarbejdede tilbage i år 2000, vil måske undre sig over, at vi har valgt at evaluere et delområde, før helhedsplanen er realiseret. Det gør vi, fordi der er meget brugbar læring i netop Sluseholmen. Området ligger i dag som en lidt isoleret enklave i forhold til den resterende by. Der mangler stadigvæk forbindelser. Nogle af de offentlige servicetilbud, som den planlagte skole, kommer først nu i takt med, at den resterende del af helhedsplanen omsættes i lokalplaner og realiseres. Det afspejler sig selvfølgelig også i flere af de problemfelter og udfordringer, der peges på i analysen. Alligevel opleves Sluseholmen som en succes. Både af dem, der bor i området. Men også af fagfolk. Hvorfor det? Og hvad kan vi tage med os i planlægningen af nye byområder? Det er en opfordring til at læse evalueringen, tage del i debatten og lære sammen med planlæggerne i Københavns Kommune. Januar 2013 Christina Berlin Hovmand Simon Kjær Hansen konst. kontorchef i Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen centerchef i Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen

8

9 INDLEDNING HELHEDSPLAN INTRODUKTION Evalueringen af Sluseholmen i Sydhavnen er et bidrag til en faglig opsamling af plan- og procesmæssige erfaringer fra den byomdannelse, der er foregået i København siden slutningen af 90 erne. Analysen er udarbejdet af kommunale planlæggere i samarbejde med de mange professionelle aktører, der deltog i processen. I 2009 offentliggjorde Center for Bydesign i Teknik- og Miljøforvaltningen den første faglige byevaluering. Erfaringsopsamlingen er udgivet i en publikation med titlen Bydesign i København. Erfaringer fra Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Baggrunden for at iværksætte en evaluering af de nye byområder er, at ikke to projekter er ens. Hvert projekt er unikt i kraft af den skala og kompleksitet, og ikke mindst den tid, hvor planlægningen er blevet til. Det er vigtigt at forstå den sammenhæng, når de professionelle aktører i byomdannelsen diskuterer erfaringerne med at udvikle grundlaget for at skabe kvalitet i byen og bylivet. Eksempelvis stod bæredygtighed og byliv ikke så højt på politikernes dagsorden, da Sluseholmen blev udviklet, som det er tilfældet i den aktuelle planlægningsindsats i Københavns Kommune. Det har selvfølgelig en betydning for den læring, der kan udledes af dette projekt. Evalueringen af Sluseholmen følger den samme skabelon, som blev udviklet sammen med konsulentfirmaet Hausenberg i forbindelse med den første byevaluering fra Evalueringen bygger på interviews med en række af de kommunale planlæggere, tidligere nøglepersoner på chefniveau, samt Københavns Havn A/S, developere og en af de tegnestuer, der deltog i planlægningsprocessen. Det er en faglig evaluering, skrevet til fagfolk. LÆSEVEJLEDNING Der tegnes et tidsbillede af Københavns havns omdannelse fra slutningen af 90 erne med udviklingen af masterplanen for Sydhavnen. Herefter beskrives den proces, der førte til et byggemodningsselskab sammen med Københavns Havn A/S, og plangrundlaget for Sluseholmen. Denne del er udarbejdet sammen med Økonomiforvaltningen. Evalueringen af selve Sluseholmen falder i 4 dele: Først status for området i dag. Derefter en tidslinje og en række temaer fra selve omdannelsesprocessen. Så følger nogle udsagn om resultatet. Endelig en særskilt analyse af byrum og byliv i området af Gehl Architects. Endelig opsummeres erfaringerne i en række refleksioner, der kan danne grundlag for diskussion og læring. 7

10 8 INDLEDNING HELHEDSPLAN

11 INDLEDNING HELHEDSPLAN KVALITETSBYGGERI I KØBENHAVNS HAVN I midten af 90 erne skød de første byggerier på Kalvebod Brygge i vejret. Siden fulgte store erhvervsdomiciler og boliger på Christiansbro, spektakulære offentlige bygninger, som Det Kongelige Biblioteks tilbygning Den sorte diamant og Havneparken på Islands Brygge. Denne udvikling gav anledning til debat og megen kritik af den måde, som herlighedsværdierne langs Københavns havn blev forvaltet på. Hovedparten af det nye byggeri var samtidig til erhvervsformål. Københavns Kommune havde behov for at supplere boligmassen med tidssvarende boliger for at fastholde de unge familier i byen, bl.a. gennem opførelse af flere store boliger med god beliggenhed. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet i 1999 besluttede et flertal af Borgerrepræsentationens partier derfor, at København skulle udvikles som en alsidig boligby med plads til alle, der ønskede at bo i byen. Der skulle skabes attraktive og alsidige nye kvarterer i byen og der skulle være fokus på kvalitet i byggeriet. I forbindelse med behandlingen af Kommuneplanberetningen samme år besluttede Borgerrepræsentationen at:... der skal udarbejdes en helhedsplan for Københavns havn, som fastholder havnens herlighedsværdier. NY PLANLÆGNING FOR KØBENHAVNS HAVN Københavns Kommune et samarbejde med Københavns Havn A/S (nu By & Havn), det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme A/S, samt Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling. Formålet var at opnå enighed om et sæt retningslinjer for omdannelsen af arealerne langs havneløbet, der ville være tilstrækkelige til at sikre en byomdannelse af høj kvalitet. Kvalitsbyggeri blev den røde tråd i de næste års samarbejde og udvikling af et plangrundlag for byomdannelsen. Samarbejdet resulterede i udpegning af 3 fokusområder, hvor byomdannelsen stod først for: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. 9

12 INDLEDNING HELHEDSPLAN Der blev herefter udviklet ideoplæg for de tre områder: AA AA AA Den hollandske tegnestue Soeters Van Eldonk Ponec architecten tog sig af Sydhavnen med fokus på at skabe et blandet byområde med vægt på boliger og med en markant bygningsfacade mod eksisterende og mulige nye vandflader. Henning Larsens Tegnestue udarbejdede et volumenstudie for Inderhavnen, som dækker havneløbet fra Kastellet til Knippelsbro. Formålet var at vurdere, hvor store bygningsanlæg med kulturelt indhold, der kunne placeres i denne del af havnen. Den hollandske tegnestue WEST 8 med Adrian Geuze arbejdede med Nordhavnen fra kastellet til Nordbassinet med fokus på at skabe et avanceret boligkvarter med maritime herlighedsværdier. Ideoplæggene blev præsenteret på workshops på Københavns Rådhus i juni 2000 og herefter for offentligheden på en stor udstilling om Arv og Vision på arkitektskolen i Meldahls Smedje på Holmen. Københavns Kommunes Økonomiudvalg og Bygge- og Teknikudvalg besluttede sideløbende på et fælles møde, at ideoplæggene skulle indarbejdes som retningslinjer i den igangværende kommuneplanrevision. Samtidig skulle oplæggene konkretiseres med hensyn til finansiering, infrastruktur, institutionsdækning og social balance. Herefter var der lagt op til næste fase i udviklingen af kvalitetsbyggeri i Københavns havn. HELHEDSPLAN FOR SYDHAVNEN Sydhavnen dækker området fra Fisketorvs-komplekset mod nord og ned til Sjællandsbroen mod syd. Sydhavnen er skabt ved store opfyldninger i 1900-tallet. Området har tidligere spillet en vigtig rolle for København som erhvervshavn og industriområde. Den sydlige del af Teglholmen blev allerede i midten af 1990 erne omdannet til et attraktivt område for firmadomiciler indenfor bl.a. IT. I slutningen af 90 erne udarbejdede Teknik- og Miljøforvaltningen et forslag til lokalplan for det daværende industri- og havneområde omkring Teglværkshavnen, hvor der blev skabt mulighed for en omdannelse af området til et attraktivt, integreret byområde, der udnytter beliggenheden ved havnen. Borgerrepræsentationen vedtog lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen i Der var derfor allerede så småt gang i omdannelsen af området, da Sydhavnen kom i spil i det brede samarbejde om havneplanlægningen. Grundideen i helhedsplanen fra Soeters Van Eldonk Ponec architecten var at skabe en ny boligtypologi Havneboligen med fokus på nærheden til vand. Denne typologi skulle fungere som alternativ til forstædernes Havebolig, som havde nærheden til grønne arealer. Samtidig lagde tegnestuen stor vægt på at skabe gårdmiljøer, der kunne supplere kvaliteten af de enkelte boliger. Det interessante her er, at vi for første gang siden opførelsen af Christianshavn byggede en ny kanalby. Soeters kom med sin viden fra havneomdannelse i Amsterdam. Han gik efter Den københavnske karré på vand. Det var lige præcis, hvad vi fik., vurderer den daværende stadsarkitekt Jan Christiansen. I 2002 hyrede Københavns Kommune og Københavns Havn A/S den hollandske tegnestue til at viderebe- 10

13 INDLEDNING HELHEDSPLAN arbejde deres oplæg fra Samarbejdet fortsatte frem til 2003, hvor lokalplanforslaget for Sluseholmen forelå til politisk vedtagelse. Sjoerd Soeters fortsatte efterfølgende som supervisor i workshops med de tegnestuer, der skulle udvikle facaderne i 6 af de 8 karréer i bebyggelsesplanen. Chefarkitekt Sjoerd Soeters beskriver principperne for udvikling af bebyggelsesplanen for Sluseholmen således: I believe that you should always start the development of an area by thinking the public space. Public space is about interactions between people here and people in the buildings and vice versa. I always start the process from an angle of the public space; and then define the buildings to make public space. That is the big contrast with the traditional modern thinking in Denmark. Danish architects like architectural sculptures, but the architectural sculptures are the enemy of public well feeling in public spaces. If you shrink the buildings, they become solos buildings of their own. If you shrink the public space; you get foot prints of buildings. If you imagine buildings as black marks on a white sheet, modern planning shows very little black dots on a big white sheet. The traditional city, where the public space is the main thing, shows very little white, but much foot prints of buildings. So instead of making 30 % of buildings, and 70 % of public or non-public space, we make 70 % of buildings and 30 % of public space. The canals in Sluseholmen help enormously in shrinking the public space. Therefore, the possibility of contact is enlarged by that effect. Chefarkitekt Sjoerd Soeter We planted most of the building with the foot in the water, which means they cannot be addressed from the front. That s why we decided it might be a good idea to reach the buildings from the courtyard. So these courtyards are like semi public or semi private spaces, they serve as common halls for the people who live there. It is a different space than the one on the streets. It is public, but not completely public; you sense that you are in someone s yard. 11

14 INDLEDNING HELHEDSPLAN VIDEREUDVIKLING AF HELHEDSPLANEN Udviklingen af de efterfølgende etaper i helhedsplanen for Sydhavnen fortsatte i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Københavns Havn A/S, Sjoerd Soeters, tegnestuen Arkitema, Henning Larsens Tegnestue m.fl. Dette arbejde resulterede i vedtagelsen af et tillæg 3 til lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen i Det blev grundlaget for at omdanne det tilstødende område syd for Sluseholmen som en naturlig fortsættelse af Sluseholmen, samt den østlige del af Teglholmen ud mod havneløbet. Senere kom Havneholmen og efterfølgende plangrundlaget for omdannelsen af Enghave Brygge. Soeters stærke idé om kanalbyen har dannet grundlag for videreudviklingen helhedsplanen af Sydhavnen. Ideoplæg 2000 Helhedsplan

15 2 12 INDLEDNING HELHEDSPLAN Status for omdannelsen 2012 SORTE BYGNINGER = OPFØRTE BYGNINGER GRÅ BYGNINGER = MULIGGJORT BYGGERI HAVNEHOLMEN TØMMERGRAVEN BELVEDEREKANALEN KULTURPLADSEN ENGHAVE BRYGGE GRØNNINGEN KANALTORVET FREDERIKSHOLMSLØBET SYDHAVNEN. DEN GRØNNE KILE TEGLVÆRKSHAVNEN TEGLHOLMEN NOKKEN SLUSEHOLMEN 13

16 INDLEDNING HELHEDSPLAN PROCESSEN FOR UDVIKLING AF SLUSEHOLMEN Udviklingen af Sluseholmen skete i tæt samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Havn A/S og senere i et bredt samarbejde med de øvrige involverede forvaltninger og interesserede developere. Kommunen ønskede som udgangspunkt at påvirke både processen, indholdet og kvaliteten af omdannelsen. Der blev derfor defineret tre processpor: Etablering af et byggemodningsselskab, udvikling af et plangrundlag, samt tilvejebringelse af den nødvendige kommunale service. Politisk blev ansvaret lagt i en daværende boligpolitisk forligskreds, og på administrativt niveau i en boligpolitisk koordinationsgruppe. Udgangspunktet for alle tre spor var Soeters ideoplæg til helhedsplan. Plangrundlaget og retningslinjerne for arkitektonisk kvalitet blev udviklet i workshops, hvor ideer blev testet i en åben, dialogpræget proces med alle interessenter rundt om bordet. Det gav en platform for tværfaglig udvikling. Ulempen var, at de mange workshops med tiden blev så store deltagermæssigt, at det påvirkede diskussions- og vidensniveauet. Alligevel vurderer de medvirkende, at workshops har været afgørende for udviklingen af Sluseholmens mangeartede kvaliteter. Tidligere havde man stort set kun udarbejdet lokalplaner for én karré ad gangen ikke for hele bykvarterer. En planlægger nævner, at det var første gang, der reelt var proces i planlægningen, og at kommunens forskellige enheder for alvor arbejdede sammen helt fra starten af et projekt. Det betød, at alle deltagerne fik et godt overblik over hele området og forstod formålet, når man drøftede dogmeregler, variation i arkitekturen eller trafikspørgsmål. I sidste ende betød det, at planerne blev forankret og fik opbakning fra alle kanter, hvilket også fremmede planlægningen. BOLIGPOLITISK FORLIGSKREDS PROJEKT SLUSEHOLMEN 1. PROCESSPOR 2. PROCESSPOR 3. PROCESSPOR BYGGEMODNINGS- PLANGRUNDLAG KOMMUNALE SELSKAB INVESTERINGER 14

17 INDLEDNING HELHEDSPLAN Vi skabte reelt set ambassadører i alle forvaltninger med denne proces og sikrede hermed en forholdsvis ukompliceret politisk behandling af lokalplanforslaget vurderer en af deltagerne. 1. PROCESSPOR BYGGEMODNINGSSELSKABET SLUSEHOLMEN P/S I en hensigtserklæring om etableringen af byggemodningsselskabet var det forudsat, at selskabet skulle erhverve, byggemodne og videresælge samtlige arealer, ejet af Københavns Havn A/S på Sluseholmen. Selskabssdannelsen gjorde derfor indirekte Københavns Kommune til grundejer i området og åbnede muligheder for at sikre kvaliteten af omdannelsen, samt mulighed for at stille eksempelvis yderligere miljøkrav i forbindelse med grundsalget. Selskabets opgave var at forestå oprensning og byggemodning, videresælge arealerne på nærmere anførte vilkår, arbejde for at reducere byggeomkostningerne i byggesystem og indstille, om selskabet skulle fortsætte i øvrige Sydhavn. Der skulle opnås enstemmighed om alle væsentlige beslutninger. Selskabet skulle håndtere den udfordring, det var at få skubbet omdannelsen af Sydhavnen i gang. Der var ingen investorer, der troede på nyt boligbyggeri på Sluseholmen. Det var et lavstatusområde på den side af Sydhavnsgade. Der boede man altså ikke. Det var frk. Smilla s fornemmelse for Sydhavnen, erindrer en af medarbejderne fra Københavns Havn A/S. Og nu havde kommunen et ønske om, at der over en årrække skulle bygges godt 5000 boliger i området. Københavns Kommune stiftede et byggemodningsselskab sammen med Københavns Havn A/S i august Baggrunden for stiftelsen blev formuleret som et fælles ønske om at medvirke til omdannelsen af Sydhavnen således, AA AA AA at der skabes et nyt boligområde med integreret bolig og erhverv, at boligerne opføres med sigte på en bred beboersammensætning med blandede ejerformer til en rimelig pris at nybyggeriet i Sydhavnen opføres med vægt på miljøorientering og høj arkitektonisk kvalitet Selskabet skulle håndtere den udfordring, det var, at sætte gang i omdannelsesprocessen og sikrede, at Københavns Kommune og Københavns Havn A/S delte den økonomiske risiko. Samtidigt sendte det et klart signal til investorer om ansvar for fremdrift i processen og at helhedsplanen for Sydhavnen ville danne grundlag for planlægningen fremover. Det var en helt afgørende besked, for isoleret set gav det ikke mening for developerne at udvikle Sluseholmen uden garanti for, at de næste etaper af helhedsplanen fulgte efter, så der blev skabt et sammenhængende byområde på sigt. Med udgangspunkt i tidligere erfaringer fra udviklingen af Prøvestenen i Københavns havn blev byggemodningsselskabet stiftet som et kommanditaktieselskab, hvor hver part indskød 10. mio. kr. som aktiekapital og 40 mio. kr. som ansvarlig lånekapital. 15

18 INDLEDNING HELHEDSPLAN Ved godkendelsen af selskabskonstruktionen lagde Indenrigsministeriet vægt på, at kommunens deltagelse ikke måtte ske med det formål at tjene penge. Kommunens hovedbegrundelse var da også at sikre igangsættelsen af en byomdannelse, som kunne skabe nye arealer til boliger og serviceerhverv. I bestyrelsen sad i starten to embedsmænd fra Kommunen og to fra Havnen og direktøren var også fra Havnen. Først senere i processen kom politikere ind i bestyrelsesarbejdet. Parallelt med etableringen af Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S forhandlede Københavns Havn A/S efter aftale med potentielle investorer. Det drejede sig om JM Danmark, Sjælsø Gruppen og Nordicom. Investorerne og deres samarbejdspartner tegnestuen Arkitema og Gröning Arkitekter blev derfor tidligt inddraget i udviklingen af grundlaget for Sluseholmen. Selskabet indgik en betinget købsaftale med investorerne i efteråret Heri indgik bl.a.: AA AA AA AA AA AA Salg af boligøer og optioner på andre, Vilkår for byggemodning og forureningsoprensning Designmanualen og brug af arkitekten Sjoerd Soeters som supervisor Miljørigtigt byggeri, svarende til de kommunale byggerier på det tidspunkt. Udelukkende helårsboliger og boliger til en bred målgruppe. Betaling for div. infrastrukturarbejder Sluseholmen og bro over Teglværksløbet. I aftalerne med investorerne brugte man byggeri af omkring 150 almene boliger som isbryder for at få gang i det private boligbyggeri. Processen, projektet og konjunkturerne gjorde, at der kom gang i boligbyggeriet. Alligevel fastholdt kommunen, at der skulle bygges almene boliger for at sikre blandede ejerformer i området. Hertil kom, at kommunen lovede investorerne at etablere den offentlige service i form af en børneinstitution, som blev etableret i en af karréerne med det samme, en skole, som først åbner i 2013 og et havnebad, som blev etableret i Samtidig lovede kommunen, at der hurtigst muligt ville blive bygget en bro over Teglværksløbet. Finansieringen faldt først på plads i 2008 og broen stod færdig i Da der var opgangstid, var investorerne interesseret i at være med, og der var efterspørgsel efter steder at investere i gerne hvor det kunne ske hurtigt, som eksempelvis på Sluseholmen, husker en af deltagerne i processen. Politisk var der fuld opbakning til omdannelsen. Man drøftede de overordnede principper for omdannelsen i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Senere kom helhedsplanen, principper for byggemodningen, plangrundlag og etablering af et byggemodningsselskab. Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S afsluttede stort set sine aktiviteter efter ganske få år, men blev først likvideret i sommeren

19 INDLEDNING HELHEDSPLAN Offentlig promenade og træbrygge Kajhuse ud mod promenader Udadvendt funktion på hjørne ved kanal og promenade Trappe fra de offentligt tilgængelige gårdrum til kanal Kanalhuse direkte til de små tværgående kanaler Principper for udvikling af bebyggelsesplanen for Sluseholmen 2. PROCESSPOR LOKALPLAN FOR SLUSEHOLMEN Det har været afgørende for lokalplanprocessen, at kommunen havde en aktiv rolle i udviklingen. Som en tidligere medarbejder fra Københavns Havn A/S udtrykker det: Byggemodningsselskabet var både en fordeling af risikoen, men også et væsentligt element for at have styr på processen. Når begge parter har en hånd på kogepladen, så går det nemmere. To af Teknik- og Miljøforvaltningens betroede medarbejdere kom til at trække en meget stor del af processen omkring udviklingen af helhedsplanen for Sydhavnen og omdannelsen af Sluseholmen. De fik en hovedaktie i områdets kvalitet og succes i dag. I begyndelsen af 2002 blev Soeters idéoplæg bearbejdet på en række workshops i Amsterdam og København. Teknik- og Miljøforvaltningen havde især fokus på vandelementet, promenadelængden, højder og volumener. Det gav tydelige ændringer i bebyggelsesplanen. Allerede tidligt i processen blev der i fællesskab udviklet en designmanual for Sluseholmen, som angav en række retningslinjer for arkitektonisk kvalitet. Målet var at skabe en stærk fælles identitet med bygningsmæssig variation. Designmanualen kom til at danne grundlag for dele af lokalplanens bestemmelser. Det tydelige koncept med høj arkitektonisk kvalitet, kanaler og karréer sikrede en bred forståelse blandt de involverede. Selv om udgravningen af kanalerne og kravene til kvaliteten indebar store investeringer fra developernes side, blev det accepteret, blandt andet fordi ambitionsniveauet var tydeligt og gennemgående for hele området. Investorerne vidste, hvad de gik ind til og vurderede, at der var et potentielt marked i denne type boliger, til trods for en beliggenhed i et område, hvor markedet ikke efterspurgte boliger på det tidspunkt. 17

20 INDLEDNING HELHEDSPLAN Planlæggerne opstillede en række temaer, der var bærende i udarbejdelsen af lokalplanforslaget: AA AA AA AA Bevaringsinteresser og indarbejdelse af de planer, der allerede forelå for området. Tilgangen og adgangen til vandet, dvs. at projektet skulle vise nye måder, hvorpå en eksisterende havn kunne omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde, der udnytter adgangen til vandet optimalt. Fordanskning og tilpasning af de hollandske forbilleder, øerne Java og Borneo, til lokale forhold. Fastholdelse af den planlagte kvalitet i byggesagsbehandlingen med opfølgninger på byggepladsen. Den tætte, forudgående dialog med investorerne gjorde udarbejdelsen af lokalplanforslaget til en effektiv og konstruktiv proces. Opgaven var at sikre den nødvendige balance mellem paragrafferne i den gældende lokalplan og de mere detaljerede tegninger i designmanualen. Investorerne følte sig trygge ved, at lokalplanens bestemmelser ikke var unødigt besværlige og svære at leve op til. Derfor forløb den politiske behandling af lokalplanforslaget nogenlunde gnidningsfrit og i juni 2003 vedtog Borgerrepræsentationen lokalplanen endeligt. Resultatet blev en byggeretsgivende lokalplan i den nordlige del af planområdet til et blandet byområde med mulighed for boliger, erhverv og en bebyggelsesprocent på 150. Det nye bykvarter forventedes at kunne rumme godt 1100 familieegnede boliger og i størrelsesordenen godt 1000 nye arbejdspladser ved fuld udbygning. Derudover var der en rammelokalplan for Louis Poulsen A/S s grund, der muliggjorde etablering af 450 boliger, godt 500 arbejdspladser samt publikumsorienterede erhverv i stueetagerne. Veje, broer og promenader skulle binde området sammen med resten af byen. Lokalplanen fastsatte rammer for en karrébebyggelse med stor variation og kanalmiljø. Der blev skabt mulighed for, at publikumsorienterede serviceerhverv, en børneinstitution, samt andre udadvendte funktioner kunne placeres i stueetagen langs Sluseholmen, Sluseholmskaj, Sluseløbet samt i karréhjørner. På spidsen mellem Sluseløbet og Teglværksløbet skulle der placeres en bygning, der med sin højde og arkitektur skulle fungere som et vartegn for området. I efteråret 2003 var man klar til næste fase i projektets realisering og der blev valgt tegnestuer til at udvikle facaderne. For at sikre den arkitektoniske variation blev 6 ud af de 8 karréer udviklet i teams af op til 5 tegnestuer med Soeters og/eller Teknik- og Miljøforvaltningen som supervisor. Op mod en snes tegnestuer var involveret i den samlede proces. Resultatet blev præsenteret som en model af det samlede projekt i målestok 1:200, som blev præsenteret for politikerne og senere for borgerne på en udstilling. I den efterfølgende byggesagsbehandling og tilsyn, måtte Teknik- og Miljøforvaltningen kæmpe for at fastholde kvaliteten og variationen i materialeholdningen. Den rationalisering, der altid opstår i byggefasen, måtte ikke få nævneværdig konsekvens for den kvalitet, der var aftalt i det tidligere forløb. Det blev en udfordring. For eksempel var den oprindeligt tænkte store variation i vinduesmaterialer og vinduestyper pludselig af økonomiske årsager erstattet af samme type i en af karréerne. I dialogen med entrepre- 18

21 INDLEDNING HELHEDSPLAN nørerne måtte forvaltningen imødekomme rationalisering i et vist omfang, bestemt af realiteter og en accept af, at retningslinjerne var vejledende. Forvaltningen har forsat dialog med beboerne på Sluseholmen. Det er vigtigt at indsamle erfaringer fra hverdagslivet, vejlede og være medvirkende til at finde nye løsninger til forbedringer af et byområde. 3. PROCESSPOR KOMMUNALE INVESTERINGER Der var allerede i de indledende faser fokus på behov for kommunal service i det nye byområde på Sluseholmen. Det skete ud fra en erkendelse af, at et byområdes attraktivitet også er afhængig af, at den nødvendige kommunale service er til stede med den rette kvalitet på det rette tidspunkt. Der blev derfor iværksat en belysning af behovet for institutioner m.v., samt mulighederne for at koordinere udviklingen af plangrundlaget med den kommunale budgetproces. Projektet blev ledet af Økonomiforvaltningen. Et af resultaterne blev beslutningen om at etablere en vuggestue på Sluseholmen og senere en folkeskole, da næste etape af helhedsplanens realisering blev aktuel på Teglholmen. Etableringen af skolen afventede, at der kom et tilstrækkeligt underlag af børn i lokalområdet. Det har resulteret i en erkendelse af, at det er en udfordring at få den kommunale budgetproces og konjunkturerne for nybyggeri til at spille sammen med realiseringen af byplanlægningen. 19

22

23 2011 SLUSEHOLMEN 21

24 KORT OM OMRÅDET SLUSEHOLMEN FAKTA GRUNDEJER: Københavns Havn A/S, senere Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S. Herefter diverse ejere HELHEDSPLAN 2002 Soeters van Eldonk Ponec architecten DEVELOPERE JM Danmark, Sjælsøgruppen, Nordicom BEBYGGELSESPLAN Soeters van Eldonk Ponec architecten, samt tegnestuen Arkitema og Gröning Arkitekter FACADER En lang række danske og en enkelt udenlandske tegnestue AREAL ca m² inkl. opfyldninger PR. 1. JANUAR 2012: Antal boliger: heraf almene boliger: 144 Antal beboere: 2718 Antal beboede lejligheder: 1218 Antal arbejdspladser: 141 (primært inden for handel og transport, samt erhvervsservice, og kommunal service) Området er fuldt udbygget og efterhånden også næsten fuldt indflyttet i dag 22

25 KORT OM OMRÅDET SLUSEHOLMEN PLANMÆSSIGT UDGANGSPUNKT FOR OMDANNELSEN. Revisionen af kommuneplanen, der blev vedtaget i slutningen af 2001, fulgte op på Den Boligpolitiske Strategiplan, som Borgerrepræsentationen havde vedtaget samme år. Det betød bl.a., at en stor del af de gamle erhvervs- og havneområder i Sydhavnen blev udpeget som fokusområde for et centralt beliggende boligbyggeri med store herlighedsværdier. Her blev der åbnet mulighed for at opføre familieboliger i et integreret og levende byområde sammen med serviceprægede erhverv, som var forenelig med boliganvendelsen. Det indebar, at kommuneplanens rammer for Sydhavnen blev justeret i forbindelse med revisionen i SYDHAVN pr. 1. januar Estimeret antal beboere Estimeret antal boliger Estimeret nye arbejdspladser SYDHAVN Forventet nybyggeri Antal boliger Erhvervsbyggeri (m2) Tabel fra Handlingsplan 2012 for byudviklingsområdet i Sydhavnen (Sluseholmen, Frederiks Kaj, Teglholmen, Enghave Brygge og Havneholmen). GÆLDENDE KOMMUNEPLANLÆGNING. Sluseholm-området er udlagt til et C2-område som kan anvendes til boliger og serviceerhverv. Den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 150. Fordelingen mellem bolig- og erhvervsbyggeriet i området er mindst 70 % boliger og højst 30 % erhverv. Der skal udpeges m² i stueetager, som kan anvendes til publikumsorienterede servicefaciliteter, samt til offentlige og kulturelle formål. Langs Teglværksløbet kan der bygges op til 7 etager, samt et højhus med en maksimal højde på 60 m, såfremt det er miljømæssigt forsvarligt. Bebyggelsen skal overvejende placeres langs et fastlagt kanalsystem med størrelsesordenen m² vandarealer. Der kan opfyldes op til m² i området. Mindst 80 % af parkeringspladserne skal placeres i underjordiske anlæg eller i konstruktion. Der udlægges et lokalt centerområde, hvor det samlede bruttoareal til butiksformål ikke må overstige m². Området indgår et særligt byomdannelsesområde for Sydhavnen efter planlovens 11. Her er der mulighed for at bringe særlige værktøjer i spil for at fremme omdannelsen. Eksempelvis oprettelse af grundejerforeninger. Værktøjerne udmøntes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for området. Sluseholmområdet kan udbygges i første del af planperioden i henhold til kommuneplanens rækkefølgeplan. 23

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Byudvikling i Nordhavn

Byudvikling i Nordhavn Byudvikling i Nordhavn Ingvar Sejr Hansen Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen 12. oktober 2016 Masterplan for Nordhavn 33 Blå og grøn by Strukturplanen: Urbant tæt på Østerbro forlængelse af byen

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Byudviklingsaftale om Enghave Brygge

Byudviklingsaftale om Enghave Brygge Byudviklingsaftale om Enghave Brygge mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Enghave Brygge P/S, 3. juni 2013 Sagsnr. 2013-20773 Dokumentnr 2013-416318 JM Danmark A/S og Københavns Kommune Indhold: 1.

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 31. maj 2016 Åben dagsorden Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø 1. Resume Teknik og Miljø foreslår

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. august 2016 Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1009,

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3

INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3 Bilag 3 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR INDRE NORDHAVN Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxx 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig

Læs mere

Udkast til Byudviklingsaftale om Enghave Brygge. mellem By & Havn, Nordicom, JM Danmark og Københavns. Kommune

Udkast til Byudviklingsaftale om Enghave Brygge. mellem By & Havn, Nordicom, JM Danmark og Københavns. Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE BYUDVIKLINGSAFTALE Bilag 3 REVIDERET 05.12.12 Udkast til Byudviklingsaftale om Enghave Brygge 6. juni 2012 Sagsnr. 2012-34770 Dokumentnr. 2012-424472 mellem By & Havn, Nordicom, JM Danmark

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Centerområde Aastrupvej

Centerområde Aastrupvej 21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY 2 MATR. NR.: Matr. nr. 9 a, Valby, København. ADRESSE: Følager 5, 2500 Valby. GRUNDAREAL: Grundarealet udgør aktuelt 18.093 m², heraf vej 0 m². Efter gennemførsel af magelæg

Læs mere

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling.

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 22-01-2015 Bilag 4, hvidbog for forudgående offentlighed, kommuneplantillæg om almene boliger Folketinget vedtog den 26. februar 2015

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05. Billige boliger

1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05. Billige boliger 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger til en månedlig

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

Dispensation fra lokalplan 56 Bådehavnsgade til indretning af forsamlingslokaler

Dispensation fra lokalplan 56 Bådehavnsgade til indretning af forsamlingslokaler KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign BILAG 3 Dispensation fra lokalplan 56 Bådehavnsgade til indretning af forsamlingslokaler Notat om henvendelser Der er kommet følgende

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr.

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej 108-124 samt interessegrupper NABOORIENTERING vedr.

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne: Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem.

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. august 2016 Lokalplan 1044, Etageboliger og erhverv ved Godsbanen - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.

Læs mere