Tømrerprisens formål. Københavns Tømrerlaug 500 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tømrerprisens formål. Københavns Tømrerlaug 500 år"

Transkript

1 Træ som fremtidens byggemateriale KØBENHAVNS 1515 TØMRERLAUG 2015 Københavns Tømrerlaug Tømrerprisen 2015

2 Tømrerprisens formål Formålet med tømrerprisen, som uddeles af Københavns Tømrerlaug, er at belønne personer, firmaer, organisationer eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel, eller hvor tømrerfaget på anden vis har spillet en afgørende rolle. Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur, hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk og materialer er af høj kvalitet. Københavns Tømrerlaug 500 år Tømrerprisen er på kroner. Den kan uddeles hvert år og evt. opdeles. Hvis priskomitéen ikke vurderer, at der er en egnet modtager, kan komitéen undlade at uddele prisen. Tømrerprisen er indstiftet og finansieret af Kirsten og Freddy Johansens Fond. Forside: Arkitektfirmaet C. F. Møller, er i gang med at projektere et boligprojekt i træ for et boligselskab i Stockholm. Byggeriet er 34 etager og ventes færdigt i Udgivet af Københavns Tømrerlaug maj 2015 i forbindelse med uddelingen af Tømrerprisen. Priskomitéen består af Jan Søndergaard, professor på Arkitektskolen i København Lars Ole Hansen, fhv..formand for Bygherreforeningen i Danmark Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri Søren Larsen, viceoldermand i Københavns Tømrerlaug Flemming Kjærgaard, oldermand i Københavns Tømrerlaug Redaktion: Jonas Møller og Jan Hesselberg Layout: Jan Hesselberg 2 Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

3 Tømrerprisen 2015 Træ som fremtidens byggemateriale Indhold: Kolofonside Kolofon Tømrerprisens formål Priskomitéen Tidligere prismodtagere Forord 1. Prismodtagerne 2015 Professor Poul Henning Kirkegaard, Aarhus Universitet Arkitektfirmaet C. F. Møller v. Lone Wiggers og Mads Mandrup NCC v. direktør Martin Manthorpe 2. Krydslamineret træ 3. Et interessant produkt for alle byggeriets parter 1. Produktionsmæssige fordele 2. Miljømæssige fordele 3. Funktionelle fordele 4. Arkitektoniske muligheder 5. Økonomiske fordele 4. Status i Danmark 5. Oversigt over eksempler på CLT-byggerier 1. Norden 2. Europa 3. Øvrige verden 3

4 Forord Den globale byggebranche forventes at stå over for et boom i byggeaktiviteten i de kommende årtier ikke mindst høje bygninger i de store byer. Det er et generelt kendetegn for de mange projekter, der er på tegnebrættet, at der helt overvejende satses på beton og stål som grundmaterialer i bærende konstruktioner. Samtidig kan det konstateres, at byggebranchen står for en meget stor del af den samlede CO2-udledning. I de senere år er man flere steder i verden begyndt at opfatte træ som et progressivt alternativ til beton og stål. Det begrundes bl.a. med at træ, som selv er et naturprodukt, er både klimavenligt, et letvægtsmateriale, nemt at producere og transportere og åbner nye arkitektoniske muligheder. I forbindelse med uddelingen af Tømrerprisen 2015 ønsker Københavns Tømrerlaug, (som i år kan fejre sit 500-års jubilæum og dermed er landets ældste nuværende byggeorganisation) at fokusere mere generelt på træbaserede materialers muligheder i fremtidens byggeri. Derfor en den brochure, som normalt bliver udgivet i forbindelse med prisoverrækkelsen og som omhandler et præmieret enkeltprojekt, i år mere temaorienteret ligesom prisen i år deles mellem tre forskellige prismodtagere, der fra forskellige indgange er med til at sætte fokus på de muligheder og potentialer, som træ som byggemateriale har i fremtiden. Samtidig bliver denne publikation distribueret som et indstik i Træsektionens magasin TRÆ, der har modtagere, ligesom den vil blive tilbudt interesserede inden for de erhvervsfaglige uddannelser samt arkitekt- og bygningsingeniøruddannelserne. Publikationen vil desuden være digitalt tilgængelig for alle. 1. Prismodtagerne 2015 Københavns Tømrerlaugs Priskomité har besluttet at tildele Tømrerprisen 2015 til professor Poul Henning Kirkegaard, Aarhus Universitet, Arkitektfirmaet C. F. Møller (v. arkitekterne Lone Wiggers og Mads Mandrup) samt NCC (v. direktør Martin Manthorpe) for hver på deres område at have ydet en indsats for at fremme produktudviklingen og anvendelsen af træ i byggeriet. Professor Poul Henning Kirkegaard, Aarhus Universitet Poul Henning Kirkegaard har siden 2014 været professor på Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab for at styrke undervisningen og forskningen inden for samspillet mellem ingeniørvidenskab og arkitektur. Tidligere har han deltaget i forskningsprojektet Aesthetic Qualities of Cross Laminated Timber og er en af de eneste, der i Danmark har forsket i de nye anvendelsesmuligheder for træ. Såvel i sin undervisning som i fag- og dagspressen har Poul Henning Kirkegaard formidlet viden om de muligheder og fordele, som udviklingen af krydslamineret træ åbner for byggeerhvervet og gjort sig til talsmand for, at materialet er et både interessant og konkurrencedygtigt alternativ til beton, tegl og gipsplader. Han er uddannet som ingeniør ved Aalborg Universitet i 1988, fik ph.d-graden i 1991 og var adjunkt og senere lektor og har siden 2003 været knyttet til Uddannelsen Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet, hvor han hovedsageligt har arbejdet med konceptuel og integreret bygningsdesign og mødet mellem det tekniske og æstetiske. I 2010 blev Poul Henning Kirkegaard professor i Innovative Design of Structures i Aalborg. Senest har Poul Henning Kirkegaard på Aarhus Universitet forsket i helende arkitektur, hvor genstandsfeltet er arkitekturens muligheder for at påvirke menneskers velvære. 4

5

6 Arkitektfirmaet C. F. Møller v. arkitekterne Lone Wiggers og Mads Mandrup Mads Mandrup er på tegnestuen fagligt ansvarlig for et planlagt 34 etager højt boligbyggeri i Stockholm, mens Lone Wiggers i forhold til offentligheden har været en engageret og saglig formidler af såvel projektet i Stockholm som af træmaterialers evne til at gøre byggeriet i Danmark mere bæredygtigt. Lone Wiggers og Mads Mandrup er begge partnere i arkitektfirmaet C. F. Møller, som er et af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Firmaet, som blev grundlagt i 1924, har hovedsæde i Aarhus og tegnestuer i København, Aalborg, Oslo, Stockholm og London. Blandt C. F. Møllers mange større projekter gennem tiden kan nævnes Aarhus Universitet, Akershus Universitetssygehus i Oslo, Alviks Tårn og Globen i Stockholm, Darwin Centre i London og vundet førstepræmien i konkurrencen om Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Sveriges største boligselskab, HSB, fylder i år. I den anledning ønsker selskabet at opføre et innovativt og bæredygtigt bolighøjhus i det centrale Stockholm, der skal fungere som et nyt karakteristisk pejlemærke i byen. Selskabet udskrev en konkurrence med titlen Fremtidens almene bolig, som skal placeres på en grund i bydelen Marieberg. C. F. Møller har i samarbejde med det svenske arkitektfirma Dinell Johansson tegnet et forslag til et 34 etagers højhus i træ, Västerbroplan, som blev konkurrencens vinderprojekt. Derved blev C. F. Møller den første danske virksomhed, der har meldt sig som en kvalificeret deltager i den globale konkurrence om at bygge højhuse i træ.

7 NCC v. direktør Martin Manthorpe Martin Manthorpe er direktør for Strategi & Forretningsudvikling, Marked & Kunder i NCC og har i mange år været en engageret talsmand for et mere bæredygtigt byggeri med særlig vægt på, hvorledes byggeerhvervet kan imødegå fremtidens forventede klimaudfordringer. NCC arbejder målrettet for at reducere såvel byggeerhvervets som bygningers miljøpåvirkning og udvikle nye bæredygtige og energieffektive produkter og løsninger. NCC er en svensk virksomhed med aktiviteter i hele Norden. Virksomheden blev dannet ved en sammenlægning af to store virksomheder i 1988 og etablerede i 1996 NCC Danmark, som har ansatte. Dome of Visions, hvori overrækkelsen af Tømrerprisen 2015 fandt sted den 18.maj, er blevet til gennem et samarbejde mellem NCC og Det Kongelige Bibliotek, Dansk Arkitekturcenter og Københavns Kommune. Konstruktionen er opført på grundlag af idéer udtænkt af den amerikanske arkitekt og fremtidsforsker Buckminster Fuller ( ). Han var specialist i minimalkonstruktioner, hvor den såkaldte geodætiske kuppel anvendes som ydre facadebeklædning. Kuplen udgør en beskyttende klimaskærm for et ressourceeffektivt træhus på størrelse med et enfamiliehus og en tilhørende have. Domen, som er flytbar, skal bruges til at samle nye erfaringer med henblik på konstruktioner og materialeanvendelse og er både her og andre steder i landet blevet brugt til mødested for en række arrangementer om fremtidens byggeri.

8 8 Faktaboks om CLT Krydslamineret træ (CLT) kaldes også for teknisk modificeret træ. Densiteten er lav ca. 25 % af betonmateraler Styrke Formstabilitet Svindprocenten er mindre end for almindeligt savskåret træ CO 2 -lagring: Træ oplagrer ca. 0,8 ton CO 2 pr. m 3. Foto: Tysk byggeprojekt med rumstore CLT-elementer Krydslimet træ (CLT) Der er 3 hovedgrupper af massivtræ-elementer: 1. Kantstillede lameller. Den smalle side er synlig. Det fremstilles normalt i en standardbredde på 322 mm. 2. Krydslimede lameller. Oversiden er bredsiden af lamellerne. Fremstilles i facadestore elementer op til ca. 3 x 16 meter. De er mindre følsomme over for fugt, hvilket mindsker behovet for dilatationsfuger. Desuden er det nemt at udskære åbninger med CNC-udstyr. Der er normalt 3 9 lag trælameller, der limes sammen på kryds og tværs. Det yderste lag består normalt af en træsort, der giver materi alet en pænere overflade og højere styrkeklasse. 3. Boks-elementer. Oversiden er bredsiden af lamellerne.

9 3. Et interessant produkt for alle byggeriets parter Professor i Ingeniørvidenskab og arkitektur, Poul Henning Kirkegaard, Aarhus Universitet, har forsket i emnet Ny træbaseret arkitektur og argumenteret for de store perspektiver i de nye byggematerialer. Nedenfor oplistes en række fordele. 1. Produktionsmæssige fordele Brug af krydslamineret træ betyder i mange henseender en forenkling af byggeprocessen. For det første kan selv store elementer præfabrikeres, hvilket medvirker til at forkorte byggetiden. I samme retning trækker, at de lette elementer ikke som beton og murværk kræver tørretider. For det andet har krydslaminerede trælementer en vægt, der kun er en fjerdedel af betonelementernes vægt. Derfor er de nemmere at transportere til byggepladserne. For det tredje betyder monteringen af elementerne at selve byggeprocessen støjer og forurener meget lidt hvilket især har betydning for opførelse af projekter i allerede bebyggede områder. De kræver mindre krananlæg for at blive løftet på plads end i det traditionelle tunge byggeri. Fra oven: Stue i C. F. Møllers 34 etagers træhus-projekt I midten: CLT-element løftes på plads - kræver mindre kraner herunder: Større Østrigsk CLT-byggeri, hvor mobilkran løfter store CLT-elementer på plads 2. Miljømæssige fordele Krydslamineret træ kan blive et gennembrud for et både industrielt og grønt gennembrud i et ellers konservativt byggeerhverv og dermed en væsentlig del af byggeriets bidrag til den langsigtede løsning på klimaproblemet. Med hensyn til CO2-balancen lagrer gennemsnitligt 0,8 ton CO2 pr. kubikmeter i hele deres levetid (beton og stål er langt mere CO2-tunge). Træ har en negativ CO2-balance. Samtidig 9

10 Producenter - et udpluk Som et udvalg af de større producenter af CLT kan nævnes Østrig KLH Massivholz GmbH Mayr-Melnhof GmbH Hasslacher Norica Timber Tyskland Pollmeier GmbH Binderholz GmbH Finland Metsä Wood i Finland United Paper Mills (UPM) i Finland Sverige Stora Enso AB Martinsons Danmark Nordisk Element Byg A/S Annebergs Limtræ A/S 10 Spanien Egoin Astei New Zeeland XLam NZ Ltd Tilling Timber Ltd England B & K Structures Benfield ATT Group Ltd Egoin UK Timber Construction EURBAN G-Frame Structures KLH UK Merk Steve Colemann (Timber Erectors) Ltd Stora Enso Building Solutions UK Wiehag Timber Construction XLAM Dolomiti USA Ligna Terra Nordic Engineered Wood Products SmartLAM Structurlam Wood Products StructureCraft Cross Lam Timber Solutions Hjemmesider med information om CLT: ReThinkWood.com/masstimber naturallywood.com/emergingtrends/cross-laminated-timber-clt Link til PhD-afhandling CLT, AAU, Anne Kirkegaard Bejder, 2012

11 er træ en fornyelig ressource, der kræver relativt lidt energi at fælde, forarbejde og transportere. Siden 2012 har der været en årlig international Skovens dag som følge af, at den globale skovrydning skete i et alarmerende tempo. Mens der i de seneste årtier er sket en reduktion af skovarealerne i Afrika, Sydamerika og Oceanien, er der sket en tilvækst i Europa ikke mindst i Norden. Et stigende forbrug af træ kræver ansvarlig skovdrift Som særlige certificeringsordninger for at træ er bæredygtig findes to globale ordninger, FSC- og PEFC-certificering. Der har i de seneste år været stigende interesse fra både bygherrer og leverandører for bæredygtigt træ. I Danmark har både staten og et voksende antal kommuner forpligtet sig til at specificere bæredygtigt træ som en del af deres indkøbspolitik. Samtidig producerer træ energi, når det forbrændes fremfor at forbruge energi til bortskaffelse. Endelig har træ som byggemateriale en større isoleringsevne end tegl og beton, fordi træ ikke i samme grad er temperaturudledende og betyder dermed mindre brug af traditionelle isoleringsmaterialer.. Med hensyn til indeklimaet har Teknologisk Institut undersøgt forholdene i huse opført af limede massivtræ-elementer. Hverken emissionen af formaldehyd eller flygtige carbonforbindelser overstiger de anbefalede værdier. Da massivtræ-elementer virker fugtregulerende, bidrager de til at stabilisere indeklimaet. CLT-elementer virker som fugtbuffer i såvel årstids- som døgnvariationer. Med hensyn til kravene til lydforhold skelnes der i Bygningsreglementet mellem krav til hhv. luftlydsisolation og trinlydsisolation. Luftlyd-kravene har betydning for opbygning af vægge og dæk. Trinlyd-kravene har betydning for opbygning af etageadskillelser. Her har massivtræ-elementer lettere ved at leve op til kravene end de lette trækonstruktioner. Men der vil under alle omstændigheder skulle anvendes en slags tungt fyld (beton, sand, ler) eller mineraluld i etageadskillelser. 3. Konstruktive og funktionelle fordele Krydslaminerede træprodukter har stor anvendelighed, idet de er brugbare til næsten alle formål i kraft af deres styrke og formbarhed. De kan anvendes både som bærende konstruktion, som facadebeklædning og som indvendige overflader (i stedet for gipsplader). Massivtræ-elementer har stor styrke og stivhed, fordi fiberretningen skifter i hvert lag træ. Der produceres elementer, der er så stærke, at de er velegnede til at bygge såvel højhuse, vindmøller af hidtil usete højder, større anlægskonstruktioner og meget andet. I de rigtige proportioner kan det anvendes både som bærende og stabiliserende flade, rumdeler og overflade i ét. Med simple knudepunktssamlinger opnås en opbygning, som er god til at optage både vertikale og horisontale kræfter. Samlingen mellem en søjle og en bjælke er ændret til et møde mellem flader som kan udformes på mange forskellige og fantasifulde måder. CLT kan opnå samme bæreevne som stålbeton. Træelementer skrues sammen med lange bolte, hvilket giver stor sikkerhed ved jordskælv. Det italienske træforskningsinstitut Ivalsa har udsat et 20 meter højt træhus for rystelser, der svarer til et kraftigt jordskælv uden at det tog skade, fordi de bolte og skruer, hvormed massivtræet var fæstnet, opsugede energien i rystelserne. På den måde overgår konstruktioner af massivtræ betonelementer, der siden 1950 erne har været det dominerende materiale til bærende konstruktioner i større bygninger. Med hensyn til brandsikkerhed vil løsningen vil normalt være at udstyre høje træhuse med særligt konstruerede sprinkleranlæg. Materialet er så massivt, at det har svært ved at antændes og brænder meget langsomt. 11

12 4. Arkitektoniske muligheder Massivtræ har et stort arkitektonisk potentiale. I kraft af dets formbarhed kan krydslamineret træ bruges i forskellige former uanset om en bygning er cirkulær eller buet eller kræver store spændvidder. Savværksindustriens udvikling har bl.a. medført en række nye konstruktioner som platform framing og ballon forming. Stofmæssigt fremstår krydslamineret træ som et naturligt og varmt materiale. De mange og variede træsorter, der kan anvendes som det yderste lag, giver mulighed for smukke og sanselige overflader i forskellige hårdhedsgrader og farver. I den forbindelse skal CLT sammenlignes med beton, som ganske vist har en række konstruktive fordele - men som er et ensartet og kunstigt produkt, der i mange byggerier anvendes i et omfang, som skaber monotoni og mangel på variation og stoflighed. 5. Et økonomisk fordelagtigt materiale Krydslamineret træ et billigt byggemateriale bl.a. fordi det kan fremstilles af træ af relativt ringe kvalitet (modsat fuldtømmer). I byggeriet har de senere årtiers skærpede isoleringskrav har medført stadigt tykkere klimaskærme i tegl og beton og deraf følgende øgede omkostninger i forhold til lette og højisolerede trækonstruktioner og lette træfacader. Ifølge den tidligere direktør for Træinformation, Bjarne Lund Johansen, vil krydslamineret træ være en oplagt mulighed i de kommende år, hvor der bliver behov for flere billige boliger. Som sådan vil de nye materialer på sigt kunne blive en del af løsningen på at billiggøre byggeriet. Fra svensk side er det dog blevet påpeget, at markedet for de mere avancerede CLT-produkter endnu er præget af så få producenter, at priskonkurrencen ikke er slået tilstrækkeligt igennem. Til gengæld næres der forhåbninger om, at der i løbet af få år vil komme flere leverandører og dermed billigere produkter. Ifølge Lone Wiggers er der i Danmark ved at blive udarbejdet et nyt udbudscirkulære for offentligt og offentligt støttet byggeri. Mens de økonomiske kriterier hidtil har vejet ganske tungt, er der udsigt til, at der vil blive lagt større vægt på livscyklusanalyser og totaløkonomiske kalkyler hvilket alt andet lige må forventes at gøre træbyggeri mere konkurrencedygtigt. 12

13 Lathi, tømmerets by, Finland Sibelius Hall er et koncerthus bygget op i en imponerende trækonstruktion, der beskyttes af en glasfacade. Koncerthuset er lige så højt som en 8 etagers kontorbygning og har 2 koncertsale med plads til ialt 2200 personer, samt en åben hall, der ses her til venstre med imponerende limtræssøjler, der bærer trækonstruktionen under taget. Koncerthuset er tegnet af arkitekterne Kimmo Lintula and Hannu Tikka, og stod færdigt i NCC var hovedentreprenør på byggeriet, 7 etagers kontorbygning i Zürich I centrum af Zürich tæt ved hovedbanegården ligger denne spændende tilbygning til et kontordomicil tegnet af arkitekten Shigeru Ban, som har anvendt bærende trækonstruktioner til denne 7 etagers kontorbygning. Det ligner lidt et kæmpemæssigt mekano-sæt, men Shigeru Ban ville gerne vise at man kunne bygge et 7 etagers træhus i samme proces, som man normalt sætter betonelementer op. Dog med den forskel at Shigeru Ban ville beholde det bærende skelet synligt i den færdige bygning. Der er benyttet limtræ i høj kvalitet for at sikre styrken i den færdige konstruktion, der er udfærdiget med sindrige låse i konstruktionen og som krævede stor nøjagtighed. De bærende vertikale søjler i fuld bygningshøjde og de ovale horisontale bjælker er alle produceret som et gigantisk samlesæt med præcise CNCmaskiner og samlet på byggepladsen til et kæmpestort 3-dimensionelt puslespil. 13

14 Eksperimentelt byggeri i 1:1 Dome of Visions er et kuppelformet drivhus på højde med et treetagers hus. Inde i kuplen står et toetagers træhus i læ for vind og regn - og omgivet af duftende planter og træer. Domen er inspireret af den amerikanske fremtidsforsker og arkitekt Buckminster Fuller, som bl.a. beskæftigede sig med minimalkonstruktioner, herunder den geodætiske kuppel. Domen er 10,5 meter høj og har en diameter på 21 meter - hvilket indebærer et samlet grundareal på 350 m2. Den kan samles på 14 dage og nedtages lige så hurtigt. Eksperimentet skal høste ny erfaring om alternative konstruktioner, materialer og samarbejdsformer. Projektet skal udfordre både byggematerialebranchen og det øvrige byggeerhverv i bestræbelserne på at imødekomme fremtidens klimaudfordringer. Domen ønsker medvirke til at indkredse konkrete løsninger på, hvordan der kan skabes bygninger, der både er ressource- og energioptimerende - og samtidig økonomisk rentable. De forskellige steder, hvor Dome of Visions har været og skal opstilles, vil den danne ramme for konferencer, debatter og offentlighedens besøg. I begyndelsen af 2013 stod domen på Krøyers Plads i København, hvorefter den i sommeren 2013 stod i Aarhus Havn, der er et af de store aktuelle byudviklingsprojekter. Fra foråret 2014 til foråret 2015 har Dome of Visions været placeret på Søren Kirkegaards Plads, der i sin hidtidige form ikke har inviteret til ophold og udendørs kulturoplevelser. Dermed har projektet medvirket til at åbne debatten om, hvorledes den store Plads mellem Det Kongelige Bibliotek og Langebro kan blive et kulturelt mødested i fremtiden. Dome of Visions ser sig selv som et aktuelt bud på, hvordan man andre steder kan gøre byernes - mellemrum - i form af pladser, torve, grønne anlæg, byggetomter osv. til steder, hvor der i perioder kan udvikles alternative og publikumsorienterede aktiviteter. Det er NCC, der står bag projektet og som dermed aktivt medvirker til at skabe debat og inspiration om fremtidens måder at bygge, bo og leve på. Dome of Visions er blevet til i et partnerskab med Det Kongelige Bibliotek, Københavns Kommune og Dansk Arkitektur Center, der alle har en interesse i, at pladsen i fremtiden bliver et levende mødested. 14 Foto: Søren Aagaard

15

16 Hvad nu hvis Romerne havde bygget Colosseum i CLT? Finske Metsä Wood har netop lanceret en kampagne, hvor de designer kendte bygningsværker i en ny konstruktion med CLT - her er det Colosseum i Rom, der er på tegnebordet - Metsä Wood vil med denne projektering vise hvor langt man kan gå med konstruktioner i CLT. 16

17 4. Status i Danmark Som udvendig beklædning har træ i de senere år fået en slags renæssance. Det gælder både i nybyggeriet af parcelhuse, hvor omkring hvert tiende nye hus i de senere år har været et træhus, ofte efter svensk forbillede. I mange større nybyggerier er træ med held anvendt som facadebeklædning på større eller mindre dele af bygningerne for at skabe variation og udtryk i forhold til de plader og elementer, der indgår i klimaskærmen. Samtidig ses der mange eksempler på, at en udvendig isolering af eksisterende huse med efterfølgende træbeklædning kan være en vellykket løsning. Men i større danske nybyggerier er træmaterialer næsten fraværende mens der i bl.a. Østrig, Tyskland, Canada, USA, Italien, England og Norge i de senere år er der igangsat en række større byggeprojekter med træ som bærende konstruktioner. Den canadiske arkitekt Michael Green, har ligefrem betegnet modificeret træ som det største gennembrud inden for materialer i 150 år. Markedet forventes at vokse, da der hos bygherrer er et voksende pres for at bygge i højden i mange lande især i de større byer. Når udlandet er længere fremme end Danmark på dette område, er der især blevet peget på følgende barrierer: For det første vil lovgivningen skulle revideres, idet Danmark har traditionelt haft ret strikse og funktionsbaserede brandkrav til byggeri. I 1999 blev det gennem en revision af BR95 muligt at opføre træhuse i op til fire etager med bærende konstruktioner under forudsætning af, at bygningen blev forsynet med sprinkleranlæg eller at trækonstruktionerne blev beklædt med et brandhæmmende materiale. Men der mangler stadig regler for træbygninger, der er højere. For nylig har landets fem største kommuner indgået et samarbejde om at udarbejde et paradigme for brandkrav til højhuse i træ. Det sker for at levere et kvalificeret input til de nye regler i BygningsReglementet, som Energistyrelsen har sat i gang. Ifølge Lone Wiggers er et af problemerne, at der mangler danske standarder på området. Dansk Standard, som er blevet privatiseret, stiller meget omfattende og dermed også bekostelige dokumentationskrav for at godkende de løsninger, som producenter og rådgivere udarbejder. For det andet er der et uddannelsesmæssigt aspekt. Både forskere og en række af træbranchens leverandører har i de seneste år efterlyst et større fokus i byggeriets uddannelser især blandt ingeniører og arkitekter på de mange og nye muligheder, som krydslamineret træ åbner for fremtidens byggeri. For det tredje har de fleste lande en traditionel afhængighed af lokale byggematerialer. Især i en række skovrige lande lande er der direkte taget politiske initiativer til at fremme træs anvendelse i byggeriet. Det gælder fx i Sverige, hvor 16 kommuner tog et fælles initiativ med navnet Trästad 2012 for at fremme bæredygtighed og CO2-neutralt byggeri. I Østrig besluttede en af delstaterne allerede i 1980 erne at gøre træ mere synligt i byggeriet, hvilket har sat sig mærkbare spor. Det er heller ikke mærkeligt, at Sverige har en førende rolle inden for træbyggeri. I kraft træets udbredelse i Sverige har der også traditionelt været en stærk trælobby i Sverige. Ifølge Poul Henning Kirkegaard er traditionerne for cementproduktion i Danmark så gamle og indarbejdede, at der er skabt en betonbarriere. Lone Wiggers er enig med Poul Henning Kirkegaard i, at den hidtidige udvikling i dansk byggeri og arkitektur har været stærkt præget af anvendelse af beton hvilket er forståeligt, eftersom alle betonens bestanddele findes i jorden. 17

18 5. Oversigt over eksempler på byggerier af krydslamineret træ Der har i mange år været en konkurrence på international niveau mellem arkitekter om at bygge det højeste træhus i verden. 1. Norden Sverige Västerbroplan i Stockholm Arkitektfirmaet C. F. Møller, der er i gang med at projektere et boligprojekt i træ for et boligselskab i Stockholm. Byggeriet er 34 etager og ventes færdigt i Huset bliver 108 meter højt (2 meter højere end tårnet på Københavns Rådhus) og har altaner i den øverste del. Huset bliver inddækket af glas, der beskytter træet. I midten af bygningen er en stabiliserende elevatorskakt i beton. Facaden er underopdelt, så beboerne får et indtryk af, hvem der er deres naboer. Huset er bygget op omkring en trækonstruktion med en stabiliserende betonkerne, der indeholder installationer og elevatorer. Søjler og bjælker er lavet af massivtræ. Lejlighedernes vægge, lofter og vinduesrammer er også af træ og vil være synlige udefra gennem de store vinduer. Hver lejlighed får en energieffektiv glasinddækket veranda og bygningen får energi fra solceller på taget. Huset indeholder også stålbjælker i de bærende konstruktioner men de er pakket ind i massivtræ, eftersom stålet smelter ved ca. 500 gr., mens den krydslaminerede indpakning brænder meget langsomt (se illustration side 50 i prospektet) Bygningen får tre fællesrumsfunktioner: Bed & Breakfest i bunden, selskabslokaler i midten og et motionsrum på toppen. I Skellefteå planlægges en bebyggelse i træ med 20 etager. Limnologen i Växjö (7-etages bebyggelse fra 2007) (Ark. 12/08 p. 76) Norge I Bergen i Norge planlægger boligforeningen BOB Eiendomsutvikling A/S et 13-etagers hus. (bebyggelsen TREET) Teater- og koncerthuset Kilden i Kristiansand. Kulturhuset Venesla (2011) I Kirkenes planlægges der et træhus på etager. Finland Sibelius Hall, Koncerthus i Lathi. Opført i træ og indeholdende et nedlagt savværk. Indviet i Det kommende centralbibliotek (indvies i 2017, hvor man fejrer 100-året for Finlands selvstændighed (se Træinformations hjemmeside) 2. Europa England I 2009 indviedes træhuset The Stadthaus i London med 9 etager. Her er alt fra den bærende konstruktion til trapper, elevatorskakter og gulvbjælker af træ. Tegnet af arkitektfirmaet Waugh Thistleton. Kingdale Skole (Ark. 12/08 p. 71) Morrey Grove 2008 (9-etagers byggeri) (Ark. 12/08 p. 74) Østrig Børnehaven i Langenegg 2004 (tegnet af Fink og Turner) (Ark. 12/08 p. 80) Bolig i Ennstal (Ark. 12/08 p. 81) Bolig i Klagenfurt (tegnet af Transform/Villach) (Ark. 12/08 p. 69) I Wien er ejendomsudvikleren Kerbler ved at opføre en 84 meter høj bebyggelse, hvori 76 % af byggematerialerne er træ. 18

19 Schweiz Kapellet i Sumvitg (tegnet af Zumptor) Kommunehuset i Ludesch Tyskland Vindmøller: Den tyske byggekoncern Züblin i Stuttgart opfører vindmøller i op til 160 m. af det laminerede byggebøg (Baubuche), som er udviklet af producenten Pollmeier i Thüringen. Den hidtidge grænse for ståltårne til møller har været 150 m. og de skal normalt præbrikeres på fabrik, træmøllerne kan samles på stedet. I Prenzlauer i Berlin er opført to syvetagers beboelsesejendomme (Tegnestuen Kaden + Partner) Elementer udført i CLT opsættes. England Spanien Metropol Parasol i Sevilla fra 2011: En kolossal tagkonstruktion, der ligner store sammenvoksede paddehatte og som er blevet byens nye vartegn. Italien På Via Cenni i Milano ligger fire boligblokke, opført i træ i ni etager. 3. Øvrige verden Australien I Melbourne i Australien blev et 10-etagers kontorhus, Forté, indviet i februar Bygherren var Lend Lease. Der er bygget af krydslaminerede massivtræ-elementer af gran fra Østrig. New Zealand I byen Cristchurch blev en tredjedel af bygningerne udslettet af et jordskælv i Nu er man ved at rejse en helt ny by, der hovedsageligt består af træhuse. Limnologen i Växjö, hvor opførelsen af de 7 etagers boligblokke med CLT elementer, skete under en totalinddækning ( se indsat foto) der blev løftet med op efterhånden som byggeriet skred frem. Canada Den canadiske arkitekt Michael Green er ved at tegne et 30 etagers højhus i træ, Tall Wood Tower, i Vancouver USA I Seattle findes Bullitt Center, hvor de øverste 4 etager har bærende trækonstruktioner med en stålforstærkning. Jacobs Hus (tegnet af Frank Lloyd Wright 1936) 19

20 Københavns Tømrerlaug Søndermarksvej Valby Bridport House, England- et stort boligkompleks i CLT, der skal rumme ialt 900 boligenheder - hvor byggetiden estimeres til ca. det halve af den tid et traditionelt beton/stål byggeri ville kræve. Tidligere prismodtagere 2009: The Scandinavian Golf Club i Farum 2011: Pier i Svanemøllebugten i København 2012: Kræftpatienternes Hus Hejmdal i Århus 2014: Hotelfløjen på Forsikringsakademiets kursus- og konferencecenter Rungstedgaard i Nordsjælland, arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg og entreprenørfirmaet HP BYG. Københavns Tømrerlaug - Godt håndværk gennem 500 år Københavns Tømrerlaug er et af Danmarks ældste eksisterende laug. Siden 1515 har lauget forenet respekten for det gode håndværk med forståelse for nutidens og fremtidens krav.

En stor udfordring. Søren Øllgaard MAA Arch. Creative Manager Nordic Henning Larsen Architects

En stor udfordring. Søren Øllgaard MAA Arch. Creative Manager Nordic Henning Larsen Architects En stor udfordring Vi ønsker at skabe et markant arkitektonisk statement, som kan integrere sig i den fantastiske natur. Husets arkitektur ligger et sted mellem Frank Lloyd Wrights amerikanske supervillaer

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Københavns Tømrerlaug Tømrerprisen 2014. Hotelfløj på Rungstedgaard

Københavns Tømrerlaug Tømrerprisen 2014. Hotelfløj på Rungstedgaard Københavns Tømrerlaug Tømrerprisen 2014 Hotelfløj på Rungstedgaard Tømrerprisens formål Formålet med tømrerprisen, som uddeles af Københavns Tømrerlaug, er at belønne personer, firmaer, organisationer

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Fremtidens huse. skal ikke holde i 100 år

Fremtidens huse. skal ikke holde i 100 år Fremtidens huse skal ikke holde i 100 år Danske leverandører skal på banen med præfabrikerede elementer, mener arkitekten der stablede klodserne til det mest omfattende passivhusbyggeri n Af Bjarne Madsen

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011.

Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011. 03-06-2011 Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011. Deltagere i workshoppen se vedhæftede deltageroversigt. Dagsorden for mødet: 1. Bygherrerådgivers og bygherres overordnede præsentation

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

RESPONSI:BUILD. Årets konference om ansvarligt byggeri og bæredygtigt træ FSC F000208

RESPONSI:BUILD. Årets konference om ansvarligt byggeri og bæredygtigt træ FSC F000208 RESPONSI:BUILD Årets konference om ansvarligt byggeri og bæredygtigt træ FSC F000208 16. september 2015 Velkommen til RESPONSI:BUILD Interesseret i træ og ansvarligt byggeri? RESPONSI:BUILD er årets konference

Læs mere

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask Højkantparket Ask Villa OpNed, CEBRA arkitekter Woodfl Højkantparket Merbau. MT Højgaard - Kbh. En stærk partner for arkitekter og bygherrer Luksusboliger på havnefronter, eksklusive firmadomiciler og

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

RESPONSI:BUILD. Årets konference om ansvarligt byggeri og bæredygtigt træ FSC F000208

RESPONSI:BUILD. Årets konference om ansvarligt byggeri og bæredygtigt træ FSC F000208 RESPONSI:BUILD Årets konference om ansvarligt byggeri og bæredygtigt træ FSC F000208 16. september 2015 Velkommen til RESPONSI:BUILD Interesseret i træ og ansvarligt byggeri? RESPONSI:BUILD er årets konference

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads Vi larmer og støver - Information om byggeriet Frederiks Plads FREDERIKS PLADS: Kort om byggeriet: Projektet er på i alt ca. 48.500 m 2, Ca. 35.000 m2 erhverv (ca. 5000 m 2 butikker) Ca. 12.000 m2 boliger

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten At skabe overblik At sikre korrekt anvendelse Ordningen er trådt

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning Indvendige paneler Interiør Indeholder monteringsvejledning Moelven indvendige paneler I denne brochure præsenterer vi Moelvens nye program i indvendige paneler. Samtidig kan du finde oplysninger om anvendelse,

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

det optimale byggeri Med KERTO bjælke og Finnjoist I-bjælke sætter vi fokus på energiløsninger og totaløkonomi

det optimale byggeri Med KERTO bjælke og Finnjoist I-bjælke sætter vi fokus på energiløsninger og totaløkonomi det optimale TRÆSKELET til LAVENERGI byggeri BOenergy Med KERTO bjælke og Finnjoist I-bjælke sætter vi fokus på energiløsninger og totaløkonomi Giver TRÆ dig det bæredygtige byggeri? Lavenergi Lavenergi

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gje Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gjerulff 2 Luk lyset ind Store glasflader lukker lyset ind i din bolig. Med de unikke Schüco folde- og skydedøre, har du mulighed for at åbne op til altanen,

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011

DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011 DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011 1 DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011 "Gives som en anerkendelse til en virksomhed eller person, der ved en særlig indsats har

Læs mere

- dit unikke byggekoncept PRODAN

- dit unikke byggekoncept PRODAN - dit unikke byggekoncept PRODAN Fakta om PRODAN i Randers Projekt: Maskinfabrik og administrationsbyggeri, Tåsingevej 1, 8940 Randers SV Bebygget areal: Total: 15.866 m², heraf 13.734 m² produktion og

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet Beskyttet udeliv. Den overdækkede terrasse på husets førstesal er 22 m 2 og fungerer som et ekstra udendørsrum hele sommeren. Når duggen falder, eller det småregner, kan man stadig sidde i læ og nyde udsigten

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning ThermoAsk Beklædning Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk, det spændende nye alternativ

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris Man kan godt bygge unik arkitektur i totalentreprise. Det er Gammel Hellerup Gymnasiums seneste knopskud bevis på. Totalentreprise har et blakket ry blandt

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen NAVITAS PÅ AARHUS HAVN Information om byggeprocessen Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Christensen & Co Arkitekter a/s NAVITAS CENTRUM FOR ENERGI, INNOVATION OG UDDANNELSE BYGGEPROJEKTET ER I GANG Første

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere