Aalborg Universitet København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet København"

Transkript

1 Aalborg Universitet København Semester: 1. Semester Titel på projekt: Overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri Projektperiode: 2. februar til 4. juni 2012 Resume: Aalborg Universitet København Frederikskaj 10A, 2450 København SV, Danmark Sekretær: Julie Kastoft-Christensen Telefon: Vejleder: Nils Lykke Sørensen Projektgruppenr.: Nr. 7 Forfattere: Rados Nenadovic Hans Christian Bach Danni Dam Holmen Daniel Maimann Louise Friberg Stefan Jakobsen Antal normalsider: 48 Copyright This report and/or appended material may not be partly or completely published or copied without prior written approval from the authors. Neither may the contents be used for commercial purposes without this written approval.

2 Overgangen fra det traditionelle byggeri - til Det Digitale Byggeri 1. semester rapport fra Cand.Scient.Techn. i Ledelse og Informatik i Byggeriet Aalborg Universitet, København 1

3 Forord Denne rapport udgør 1. semester semesteropgave på uddannelsen Cand.Scient.Techn. i Ledelse og Informatik i Byggeriet på Aalborg Universitet. Rapporten udgør 15 ECTS point. Rapporten skal indeholde elementer fra uddannelsens 3 spor hhv; Byggeteknologi, Viden og Organisation & IKT. Opgaven omhandler overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri. I den forbindelse ser vi nærmere på uoverensstemmelserne mellem ydelsesbeskrivelserne, som repræsentere den traditionelle faseopdeling mellem byggeriets aktører, og samarbejdsmetoderne i Det Digitale Byggeri. Efterfølgende undersøger vi hvordan en tegnestue håndtere de nye arbejdsmetoder for at finde ud af om BIM i praksis bliver brugt som i Det Digitale Byggeri's vision. Ved hjælp af Yrjö Engeströmst Aktivitetsteori analyserer vi problematikkerne ved implementeringen af BIM i forhold til uoverensstemmelsen mellem det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeri. I forbindelse med opgaven har vi interviewet Claus Johannessen fra PLH Arkitekter, om brugen af BIM på tegnestuen. Vi vil gerne takke Claus for hans hjælp. Ligeledes vil gerne takke vores vejleder Nils Lykke som har været en stor hjælp og støtte gennem opgaven. God læselyst! 2

4 Resume Denne rapport fokuserer på overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri. Den har til formål at belyse uoverensstemmelser mellem Ydelsesbeskrivelserne, der repræsentere den traditionelle faseopdeling mellem byggeriets aktører og samarbejdsmetoderne som Det Digitale Byggeri fordrer. Det undersøges, hvordan en arkitekttegnestue håndtere det digitale byggeris opstillede rammer for nye arbejdsmetoder og hvordan de generelt arbejder og forholder sig i praksis med den kompleksitet dette medfører. Metodemæssigt arbejdes der teoretisk ud fra aktivitetsteorien og empirisk ud fra interview med arkitekttegnestuen. Der fokuseres på tegnestuens aktivitet at projektere, set i forhold til tegnestuens aktivitetssystem. Dette er med henblik på at få belyst de konkrete barrierer for tegnestuens indførelse af den nye arbejdsmetode som Det Digitale Byggeri beskriver. 3

5 Abstract This report focuses on the transition from the traditional construction phases towards new digital work ways. The purpose is to illustrate the contradictions between the Description of Services, that represents the traditional way of working, and the new work methods that the government initiative Digital Construction encourages. We have interviewed PLH Architects, to research how an architect's drawing office handles the new work methods from the Digital Construction Initiative, and how the office work in general adjust their practice with the new methods. We have used Yrjö Engestöm s Activity Theory to define the architects drawing office as an activity system and identify a number of contradictions that exist and interfere with the systems outcome. When identifying the contradictions in the system, we point to barriers for the full implementation of the Digital Construction s new work methods, in architect s offices. This also points to some general problems with the government indicative s vision. 4

6 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 RESUME... 3 ABSTRACT... 4 RAPPORTENS KRONOLOGI... 7 DEL I - INTRODUKTION OG PROBLEM INDLEDNING Problem DEL II FORSKELLEN MELLEM DET TRADITIONELLE OG DET DIGITALE BYGGERI DET TRADITIONELLE BYGGERI FASEMODELLEN HISTORIE YDELSESBESKRIVELSERNE DET DIGITALE BYGGERI IKT-BEKENDTGØRELSE/ BYGHERREKRAVENE (RESTINFORMATION.DK) DE DIGITALE BYGNINGSMODELLER I 3D PROBLEMATIKKER OG UOVERENSSTEMMELSER MELLEM DE TRADITIONELLE ARBEJDSMETODER OG DDB ARBEJDSMETODER: DEL III - EMPIRI & INTERVIEW PLH ARKITEKTER INTERVIEW MED PLH ARKITEKTER DEL IV TEORI & ANALYSE AKTIVITETSTEORIEN DE SEKS ELEMENTER AKTIVITETENS HANDLINGER ANALYSERAMME ANALYSE & DISKUSSION

7 DEL V KONKLUSION LITTERATURLISTE Litteratur Hjemmesider Figur og billedkilder BILAG A - INTERVIEW

8 Rapportens kronologi Rapporten er delt op i 5 dele: Del 1 opstiller vores problemfelt. Del 2 omhandler arbejdsmetoderne i hhv. det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeri og forskellene mellem de to. Afsnittet bliver brugt som baggrund for vores analyse. Del 3 i rapporten indeholder vores empiri, som er baseret på et interview vi har foretaget hos PLH Arkitekter. Interviewet omhandlede hvordan tegnestuen håndtere de nye arbejdsmetoder i Det Digitale Byggeri med fokus på BIM og dets implementering og brug på tegnestuen. I 4. del analyserer vi nogle modsætninger mellem Det Digitale Byggeris vision og den måde tegnestuen håndterer BIM og de nye arbejdsmetoder i praksis. På baggrund af analysen kommer vi frem til en konklusion og en besvarelse af vores problemformulering del 5. Del 1) Introduktion og problem Det Digitale Byggeri opstiller rammerne for nye arbejdsmetoder, hvordan håndterer tegnestuerne disse? Del 2) Forskellen på det traditionelle og Det Digitale Byggeri Forskellene arbejdsmetoderne i det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeri Del 3) Empiri & Interview Indhentning af erfaringsbaseret viden hos PLH Arkitekter og fremhæve de væsentligste pointer. Del 4) Teori & Analyse Teoriafsnit og analyse af empiri i forhold til DDB visionen ved brug af Aktivitetsteori 5) Konklusion På baggrund af analysen og diskussionen når vi frem til et svar på problemformuleringen. 7

9 Del I - Introduktion og problem 1.0 Indledning Byggebranchen har i århundreder været låst i fortidens traditioner og praksis. Som resultat af byggeriets og samfundets udvikling, er aktørerne i byggeriet blevet en del af en kompleks arbejdsstruktur, der har medført uhensigtsmæssige arbejdsprocesser. De uhensigtsmæssige arbejdsprocesser og aktørernes rodfaste traditioner, er med til at skabe grobund for konflikter og suboptimering af byggeprojekterne. Dette har blandt andet været årsagen til byggeriets dårlige omdømme, der gennem tiderne er blevet kritiseret for dårlig kvalitet, for høje priser og for mange voldgiftssager, som resultat af parternes intermediære konflikter. Aktørernes indgroede kulturer og arbejdsprocesser, har i årevis blokeret innovation i byggeriet. Men på trods af modstanden for forandring, er aktørerne blevet gradvist mere modtagende og derfor er tiden nu inde til et paradigmeskift. Et nyt paradigmesæt, skal opstille rammerne for nye arbejdsmetoder og praksisser, som skal forbedre byggeriet. Samarbejde, bedre kvalitet, tillid og meget mere, er de nye slagord i byggeriet. Ud over de ovenstående problemer, har det vist sig, at produktiviteten i dansk byggeri, fra , har udviklet sig langsomt og i nogle tilfælde endda direkte negativt i forhold til industrien og handlen. (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011) At byggeriet ikke har oplevet produktivitetsstigninger på linje med andre industrier, skyldes det blandt andet, at byggeriet halter bag efter, når det gælder om at udnytte de nye informationsteknologier. Paradigmeskiftet vi taler om i rapporten, er overgangen fra det traditionelle bygger til Det Digitale Byggeri. Det Digitale Byggeri er betegnelsen for et regeringsinitiativ, der blev igangsat i Initiativet fordrer et dynamisk og samarbejdende byggeri, hvor målet er at gøre op med fortidens låste, uhensigtsmæssige arbejdsgange, gennem et styrket samarbejde med anvendelsen af nye digitale værktøjer. Hidtil har parterne i byggeriet struktureret deres samarbejde ud fra ydelsesbeskrivelserne, som ligger til grund for den faseopdeling vi ser i dag. Et paradigmeskift, vil føre til store organisatoriske ændringer i byggeriet, men incitamentet 8

10 ligger i muligheden for at høste store produktivitetsgevinster samlet i branchen, da det forventes, at byggeindustriens produktivitet, vil stige i takt med en bedre udnyttelse af digital informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Det Digitale byggeri opstillede en række krav, til de statslige bygherre (når projekterne oversteg 5 mio. kr.) om brugen af IKT, mellem parterne i en byggesag. De fem bygherrekrav blev samlet i IKT-bekendtgørelsen, som danner rammerne for den nye arbejdsmetode der tilstræbes i byggeriet. Ved at pålægge de statslige bygherre krav om IKT, presser man de virksomheder der vil byde på statslige projekter, til at anvende IKT. For mange virksomheder er de statslige projekter eftertragtede blandt andet på grund af projekternes størrelse og sikkerhed. På den måde skulle digitaliseringen spredes til resten af byggeriet ved at flere og flere virksomheder fik implementeret digitale værktøjer og nye arbejdsprocesser. Initiativet lægger blandt andet op til, at byggeriets aktører skal samles på et tidligere tidspunkt i byggeprocessen, og i højere grad samarbejde på tværs af de traditionelle faser. Samarbejdet skal have sit omdrejningspunkt om en 3D bygningsmodel også betegnet som BIM - som kræver en anderledes brug af IKT mellem parterne i byggeriet. BIM står for Building Information Modeling, og skal hjælpe aktørerne til at strukturerer, dele og bruge den samlede data, der bliver skabt gennem et byggeprojekt. Det drejer sig om, at parterne skaber en fælles digital 3D-bygningsmodel, som skal indeholde alle vigtige data om byggeriet. Formålet med BIM-modellen er, at alle parter anvender de samme data, og at der ikke skabes nye allerede eksisterende data, når projektet overleveres fra én part til den næste. BIM-modellen og dens data, skal således fungere som en dynamisk og parametrisk model (dvs. objekterne i bygningsmodellen flytter sig i forhold til hinanden, og ændringerne slår på den måde igennem i hele modellen til fordel for alle parter, der kan følge med i projektændringerne), som kan anvendes gennem alle byggeriets faser og af alle aktører - rækkende fra ideoplæg til driftsfasen. DDB opfattes af mange som løsningen, på adskillige af byggeriets problemer. Så, hvorfor er der ikke flere i byggeriet, der har taget det til sig? Det Digitale Byggeris intentioner var for ambitiøse. De forventede at 9

11 implementeringsfasen skulle være afsluttet i udgangen af 2008, men i 2012 er Det Digitale Byggeris nye arbejdsmetoder endnu ikke slået i gennem på tværs af virksomhederne i branchen. I følge en undersøgelse udarbejdet af Cuneco (Center for Produktivitet i Byggeriet), så anvender 40 % af virksomhederne, i byggeriet i dag, redskaber inden for Det Digitale Byggeri (M. Skovgaard 2011) og 90 % af virksomhederne i byggeriet anvender IT. (Danmarks Statistik, ) Det er altså lykkedes mange virksomheder at tage nogle af redskaberne fra Det Digitale Byggeri til sig, men en fuld implementering af Det Digitale Byggeris nye arbejdsmetoder efter visionen, er stadig ikke en realitet. Noget tyder på at der er nogle barrierer i vejen for, at virksomhederne kan tilpasse sig de nye arbejdsmetoder som Det Digitale Byggeri opstiller. Disse barrierer, vil vi se nærmere på i rapporten, ved at se på forskellene mellem arbejdsmetoderne i det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeris. Vores hypotese er, at tegnestuerne stadig arbejder efter traditionelle arbejdsmetoder beskrevet i Ydelsesbeskrivelserne. Samtidig forsøger de at implementere DDB s arbejdsmetoder. Vi tror, at uoverensstemmelserne i de to arbejdsmetoder, hæmmer DDB implementeringen, hvilket kan være en barriere for tegnestuernes og branchens fulde implementering i forhold til DDB s vision. 1.1 Problem Det Digitale Byggeri opstiller rammerne for nye de arbejdsmetoder i byggeriet, men arbejdsmetoderne lader ikke til at kunne implementeres efter Det Digitale Byggeris Vision, da virksomhederne stadig arbejder efter ydelsesbeskrivelserne. Problemformulering: Hvordan håndterer tegnestuerne implementeringen af DDB s arbejdsmetoder, hvis de stadig arbejder efter ydelsesbeskrivelserne traditionelle arbejdsmetode? 10

12 Del II Forskellen mellem det traditionelle og Det Digitale Byggeri 2.0 Det traditionelle byggeri Byggeriet er et komplekst sammensat organisation, hvis formål er at skabe bygninger til gavn for samfundets borgere. Kompleksiteten indebærer, at byggerier som oftest er unika projekter, hvor aktører på tværs af branchen samles i midlertidige konstellationer, i en ny geografisk placering, for at skabe et byggeri. Det karakteristiske ved byggeriet er, at sammensætningen af aktørerne er lige så unik fra byggeprojekt til byggeprojekt, som selve byggeriet. De midlertidige konstellationer er medvirkende til, at parterne ikke får skabt fælles relationer og har svært ved at opbygge tillid til hinanden, hvilket til tider hæmmer samarbejdet. Når byggeprojekter kun gennemføres én gang, med de samme mennesker/aktører, bliver det vanskeligt at overfører erfaringer og undgå uforudsigelige fejl. Mangel på erfaringsoverførsel er også én af byggeriets store problemer. Kompleksiteten i parternes midlertidige konstellationer, stiller store krav til virksomhedernes omstillings- og samarbejdsevner. Korrekt koordinering af byggeprocessen og aktørerne er derfor helt essentielt for et byggeris tilblivelse. I mange år har fasemodellen hjulpet parterne til at koordinere og skabe orden i arbejdsprocesserne. Fasemodellen har derfor traditionelt set været arbejdsmetoden, der har beskrevet en arbejdsfordeling mellem aktørerne. 11

13 2.1 Fasemodellen historie For at forstå den traditionelle fasemodel, som vi kender den i dag, er det væsentligt at orientere sig i forhold til, hvordan denne er blevet til. Den opstår ikke fra den ene dag til den anden, den tager løbende form i takt med byggeriets og samfundets udvikling. Det tyder på, at faseopdelingens begyndelse kan spores helt tilbage til 1800 tallet, hvor aktørenes roller som vi kender dem i dag skabes igennem byggeriets og samfundets udvikling. Byggeprocessen første form består af en enkelt aktør, nemlig bygherren der selv forestår med hele byggeriet fra planlægning og udførelse af byggeriet. Da han ikke nødvendigvis har erfaring med at bygge, bliver huset udført med simple løsninger og kendte materialer. I den tidlige middelalder udvikles et marked, hvor en bygmester bliver kontraktbundet til byggepladen. Dette betyder at bygherren ansætter en bygmester til at stå for opførelsen af byggeriet, hvorved der skabes en professionalisering af en bygmester, sådan at dennes erfaring kan udnyttes til opførelse af mere komplicerede løsninger. Bygherren i samarbejde med bygmesteren står for de designmæssige aspekter, hvilket derfor er præget af kendte/ traditionelle løsninger. I den sene middelalder frigør tegninger og modeller bygmesteren fra byggepladsen, sådan at han kan have flere byggerier med tilrejsende konsulenter, der kommer med forslag som andre udfører. Dette medfører en ændring af rollefordelingen, sådan at der en Arkitekt, bygmester og håndværkere der udfører. Med introduktionen af arkitekten får byggeriet nu en kunstnerisk tilgang, der giver mulighed for nye, innovative løsninger. Bygherren træder et skridt tilbage og optræder nu i højere grad som bestiller/betaler, og sammen med en rådgiver (arkitekten) og en udførende (bygmesteren), gennemføres processen for design, planlægning og udførelse. Frem til 1800 tallet formes stort set alle bygningsdele på eller lige ved byggepladsen, hvor der midt I 1800 tallet sker et skift i produktion og byggeadministration, ved en begyndende præfabrikation (støbejernskonstruktioner), og et stigende behov for større 12

14 og mere komplicerede byggerier, hvilket medfører størrer krav til præcisionen af hele byggeriet. Dette medfører behovet for ingeniørens tekniske kundskaber. Arkitekten og ingeniøren udgør nu et rådgiver-team, der planlægger byggeriet, inden det opføres, og hermed opstår den første rigtige faseopdeling af byggeprocessen mellem planlægning/ projektering og udførelse. Det komplekse byggeri og en stigende opmærksomhed på energibesparelse, bæredygtighed, totaløkonomi m.m. medfører, at det bliver mere udfordrende at vedligeholde og drive bygningen. Derfor kommer der i højere grad fokus på, at byggeprocessen også skal lægge op til en driftsfase, og facility s management introduceres som fagområde. Som resultat af fagenes specialisering opstod fasemodellen for byggeriet. (Værdiskabende Byggeproces At el 2011) (Anne Kathrine Frandsen 2012) Fasemodellen er ikke én entydig model, men en model eller begreb man benytter til at beskrive byggeprocessen tidsforløb og de enkelte aktørers tilstøde på forskellige tidspunkter i byggeprocessen. Fasemodellen varierer i form alt efter byggeriets karakter, og bruges af parterne til at danne overblik, over det konkrete byggeprojekts rækkefølge af arbejdsprocesser og aktører. Afhængig af samarbejdsform eller entrepriseform, skifter fasemodellen form og der findes derfor et utal af fasemodeller der beskriver byggeriet. Figur 2) Eksempel på en fasemodel (værdibyg.dk) Modellen ovenfor er en simplificeret fasemodel der beskriver byggeriets almene faser. Altså programfasen; hvor bygherren har en idé til et byggeriet, projektering; hvor idéen konkretiseres og bliver til håndterbart projektmateriale, udførelsen; hvor projektmaterialet bliver til en bygning, og drift; hvor bygningen tages i brug. 13

15 Faseopdelingen har medføret et behov hos aktørerne, for en klar aftale mellem arbejdsopgavefordelingen i byggeprocessen 1. Byggeriets parter har i takt med byggeprocessens udvikling, fået et større behov for at få afklaret ansvarsforhold og grænseflader. Måden hvorpå arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører har afklaret deres grænseflader til hinandens arbejde på, er ved hjælp af ydelsesbeskrivelserne. 2.2 Ydelsesbeskrivelserne FRI (Forening af Rådgivende Ingeniører) og Danske Ark (Danske Arkitektvirksomheder) har udarbejdet står bag den nyeste version af ydelsesbeskrivelserne. Ydelsesbeskrivelserne danner grundlag for den rådgivning, arkitekter og ingeniører har ansvar for i forbindelse med byggeri og planlægning. De medvirker til at strukturere grænsefladerne i byggeprocessen og fungere som kontraktgrundlag sammen med ABR89 mellem bygherre og rådgiver og rådgiverne imellem. (FRI, Danske Ark, 2012) Som nævnt i forrige afsnit, kan fasemodellen tage mange former. En af dem er illustreret nedenfor, der viser hvordan ydelsesbeskrivelserne har opdelt faserne. Figur 3) Ydelsesbeskrivelsernes opdeling af faser og aktører (Klildehenvis.) Rådgiveren i forbindelse med projektering 1 Byggeprocessen skal i denne sammenhæng forstås som processen fra byggeriets idéoplæg, gennem projektering, udførelse og drift. Altså byggeriet fra start til slut. 14

16 I dette afsnit sættes rådgiveren, som værende arkitekten, i fokus. I ydelsesbeskrivelserne står der beskrevet, hvad arkitekten og de øvrige rådgivere forventes at udføre og aflevere i byggeprocessens forskellige faser. Afsnit 3 beskrives Rådgiveren i forbindelse med projektering. Afsnit 3 beskriver de traditionelle arbejdsmetoder og ydelsesfordelinger mellem rådgiverne i projektering og der er disse, vi senere vil sammenligne med arbejdsmetoderne i Det Digitale Byggeri. Udsnit af Ydelsesbeskrivelserne Rådgiveren i forbindelse med projektering DISPOSITIONSFORSLAG Arkitekten har en meget vigtig rolle for det pågældende projekt. Udover at være en væsentlig tovholder i projektet, er han er også med til at rådgive bygherren fra starten og imødekomme hans forventninger. Hans rolle er vigtig i den forstand at han sørger for at bygherrens ønsker imødekommes og tanker og idéer bliver formidlet fra selve opstarten af projektet, til det færdige byggeri. Arkitekten er den første aktør, der kommer på banen i et byggeprojekt, hvor bygningens æstetiske og funktionelle forhold designes, under hensyntagen til brugeren og omkostninger for bygherren. Arkitektens arbejde adskiller sig fra ingeniørens, ved at formgive bygningens rumlighed, indretning og akustik og lyssætning, så bygningen bliver behagelig at opholde sig i. Ingeniøren skal på baggrund af arkitektens formgivning varetage de tekniske udfordringer indenfor konstruktioner og installationer. Figur 4,Ydelsesbeskrivelserne

17 Arkitektens ydelses består i, at producere og aflevere det nødvendige tegningsmateriale, der kræves i projektet, og sørge for at formidle disse informationer videre til de næste aktører i processen. For at udføre tegningerne er det nødvendigt for arkitekten at kommunikere med myndighederne bl.a. for at indsamle information om skjulte rørføringer i grunden eller blive bekendt med servitutter eller lignende. Ren juridisk behandler rådgiveren alle myndighedsspørgsmål og sørger for at byggeriet er legitimt og efter bogen. Arkitekten skal også have løbende kontakt med ingeniører, leverandører og materialeproducenter. Desuden udarbejder han en budgetramme over omkostningerne og en tidsplan. Ydelsesbeskrivelserne bidrager altså med sekventiel opdeling mellem rådgiverne, af de opgaver der typisk forekommer i projekteringen. Parterne er afhængige af hinanden i faserne, og arkitekten er en slags gatekeeper for ingeniørens arbejde. Eksempelvis så er konstruktionsingeniøren, i dispositionsforslagsfasen afhængig af, at arkitekten laver en beskrivelse at forslaget, den arkitektoniske idé, funktioner, bæredygtighed og arkitektoniske overvejelser og konstruktion- og installationsprincipper, før han kan lave en beskrivelse og skitser af konstruktive principper og hovedsystemer. Ligeledes er myndighederne en gatekeeper for arkitekten, da arkitekten ikke kan komme videre med sin opgave, før han har fået informationerne fra myndighederne. De mange informationer der generes gennem projekteringen, er i denne arbejdsmetode opdelt blandt aktørerne. Arbejdsmetoden forhindrer en flydende overgang mellem arbejdsopgaverne og stiller store krav til rådgivernes evner til at videreformidle deres indsamlede informationer, sådan at data og værdier for projekterne ikke går tabt. 3.0 Det digitale byggeri 16

18 Erhvervsfremme Styrelsens Task Force udarbejdede i 2000 rapporten Byggeriets fremtid fra tradition til innovation, som blandt andet pegede på, at regeringen skulle lave et initiativ til at fremme IT-udviklingen i det danske byggeri. (Erhvervsministeriet 2001) Baggrunden for rapporten var, at byggeindustriens produktivitet var uændret de sidste 30 år. (Erhvervsministeriet, 2000) Ydermere bliver byggeriet bliver kritiseret for dårlig kvalitet, som resultat af mange fejl og mangler. I 2004 blev omkostningerne til afhjælpning af svigt, fejl og mangler i byggeriet opgjort i omkostninger på 12 mia. kr. om året. Der var således et ønske om at forbedre byggeriet med fokus på at få afhjulpet nogle af byggeriets mange problemer. Man mente at mange af problemerne bundede i traditionelle samarbejdsformer. Byggeriets Task Force så produktivitetsgevinster ved at fremme IT i byggeriet, som også skulle føre til forbedret samarbejde mellem byggeriets parter. Derfor blev der samlet en gruppe eksperter fra byggeerhvervene, som skulle afdække om det offentlige havde en rolle i at fremme byggeriets IT-udvikling. Da bygherrerne og byggesektoren er for fragmenterede til at stille krav om fælles ITbrug, kunne det derfor konkluderes at det offentlige havde en vigtig rolle i ITudviklingen, som skulle sætte fælles standarder op for IT-anvendelsen. Rapporten udmundede sig i regerings initiativet Det Digitale Byggeri som skulle opstille nogle fælles IT-retningslinjer for offentlige bygherrer og udvikle standarder og IT-broer mellem byggeriets brancher og på denne måde drive den digitale udvikling i byggeriet, som på sigt skal føre til produktivitetsstigning. Det Digitale Byggeris Vision: Det endelige mål er en digital integrering af samtlige processer, fra den første tanke til det endelige byggeri står færdigt. Dette betyder, at alle data er digitale og alle aktører kan arbejde rationelt og forstå de tilknyttede processer. (Det Digitale Byggeri, EBST, s. 4) Det Digitale Byggeri og udviklingsprogrammet blev igangsat i 2003 af EBST. Branchens virksomheder blev samlet og et udvalgt Projektråd lagde grunden for bygherrekravene for Digitalt Udbud, 3D-modeller, Projektweb og Digital aflevering i Foreningen bips (Byggeri-Informationsteknologi-Produktivitet-Samarbejde) overtog ansvaret for den generelle standardisering, det Digitale Fundament, ved at udvikle fælles digitale strukturer og standarder for sprog, begreber, arbejdsmetoder, 17

19 udvekslingsformater mm. I januar 2007 trådte Det Digitale Byggeri ind i en ny fase implementeringsfasen. EBST havde udviklet IKT-bekendtgørelsen og nu skulle resultaterne af udviklingsprogrammet i Det Digitale Byggeri spredes ud til byggeriets organisationer hvor de digitale løsninger skulle afprøves i praksis. Der blev dannet et implementeringsnetværk bestående af byggeriets 7 største organisationer (Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Byggeri, TEKNIQ, BAT-Kartellet og DI Byggematerialer). Implementeringsnetværket skulle bære resultaterne af Det Digitale Byggeri ud i deres medlemsvirksomheder, samt udvikle læringsmateriale og kursuspakker og opbygge en hjemmeside (www.detdigitalebyggeri.dk), som kunne understøtte implementeringsfasen. Siden 2007 har regeringen påkrævet de statslige bygherrer at stille en række krav til rådgivere og udførende om brug af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Formålet med bygherrekravene er at fremme udviklingen af digitale standarder og samarbejdsformer for at højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. (www.detdigitalebyggeri.dk) Bygherrekravene gælder alle statslige byggeriet over 5 mio. kr. og er fordelt på områderne : Dansk Byggeklassifikation (DBK) Projektweb Digitale bygningsmodeller Digitalt udbud Digital aflevering Implementeringsfasen skulle være afsluttet i udgangen af 2008, men byggeriet har fortsat i 2012 ikke nået visionen. Det er i implementeringsfasen den største udfordring befinder sig, hvor der er stor fokus på at afprøve og dokumentere alle aspekter af Det Digitale Byggeri i konkrete byggeprojekter. (Erhvervsministeriet, 2001) 3.1 IKT-bekendtgørelse/ bygherrekravene (Restinformation.dk) Som nævnt udsendte Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2006 bekendtgørelse 1365 om 18

20 krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. Bekendtgørelsen fastslår, at statslige (og statsfinansierede) bygherrer herefter skal opfylde en række krav, som skal fremme anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi ved byggerier. Disse krav er siden hen blevet refereret til som bygherrekravene. Det strategiske mål har været at bygherren gennem sin kravstillelse er den eneste aktør, som kan gennemtvinge den ønskede udvikling af nye digitale standarder og samarbejdsformer. Disse krav har derfor til mål at sætte rammerne for denne udvikling. Dette udmundede i 5 krav: Krav nr. 1 - Krav om brug af Dansk Bygge Klassifikation i byggeprojekter Krav Nr. 1 omhandler DBK. Meningen er at der i relevant omfang anvendes samme strukturering og klassifikation af projektinformationen. Dette skal så vidt muligt sikre bedre samarbejde. Der stilles krav om at der udpeges en ansvarlig, som sørger for at der udarbejdes retningslinjer i forhold til DBK og at projektdeltagernes løbende brug organiseres, supporteres og kontrolleres. Krav nr. 2 - Krav om brug af projektweb i byggeprojekter Der stilles krav om en fælles projektweb, hvor alle relevante parter kan arkivere og dele deres projektinformation. Det er bygherrens job at sikre, at der fastlægges og dokumenteres regler for effektiv brug af systemet. Samtidig er det vigtigt at al digital information lagres i et fælles og læsbart format. Her stilles der krav om, hvis ikke andet er aftalt, at redigerbarer dokumenter arkiveres i ODF-formatet og ikke-redigerbarer dokumenter arkiveres i PDF-formatet. Projektweb systemet skal ligeledes være tilgængeligt på byggepladsen. Der skal udpeges en projektweb ansvarlig som sikrer at alle parter bekendtgøres med deres opgave- og ansvarsforhold i forhold til projektwebben. Samtidig skal den ansvarlige stå for den løbende drift af projektwebben. Krav nr. 3 - Krav om brug af digitale bygningsmodeller i 3D Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer, samt gennemførelse, sikre at der afleveres bygningsmodeller i 3D. Der stilles krav om at de bydende på et projekt skal bruge 3D modellen til at visualisere og dokumentere løsninger på både de arkitektoniske og tekniske simuleringer og analyser. Det er desuden påkrævet at de digitale bygningsmodeller i afleveres i en specifikt angivet version af IFC-formatet. Til de udførende skal der også afleveres i dette filformat, eller et andet aftalt format. Det 19

21 kræves også at hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres faglige ansvarsområder. Disse modeller skal kunne sættes sammen i en eller flere fællesmodeller. Der stilles ligeledes krav om at bygningsdelene klassificeres og struktureres efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK). En part i projektet udpeges til at stå for den løbende koordinering og konsistenskontrol gennem forløbet. Krav nr. 4 - Digitalt udbud Der skal stilles krav om at der anvendes en digital internetbaseret udbudsportal (der som minimum opfylder udbudsdirektivets og tilbudslovens krav til elektroniske udbudssystemer)ved udbud af fag- og hovedentrepriser. Her er det bygherres job at der stilles krav om at udbudsmaterialet er struktureret i henhold til DBK og indeholder beskrivelser som er lavet jf. principperne i bips beskrivelsesværktøj B1.000 Beskrivelsesanvisning struktur. Udbudsmaterialet skal også indeholde bygningsmodeller i 3D til visualisering, samt informationsudtræk på bygningsdele. Inkluderet i materialet skal også være opmålingsregler, hvorfra det fremgår hvilke ydelser hver udbudsmængde indeholder. Krav nr. 5 - Digital aflevering Her stilles krav om at der anvendes digital aflevering af de projektinformationer, som vurderes relevante for det givne projekt. Det er bygherres job, i samråd med driftsherre, at der specificeres omfang, formater, metoder samt leveringsfrister. Disse krav skal specificeres i udbudsmaterialet. Der skal samtidig specificeres hvilke parter, der skal omfattes af disse krav og hvilken part der har ansvar for overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherre. Der udpeges en part, som skal kvalitetssikre de afleverede projektinformationer og sikre at overdragelsen finder sted efter de angivne krav og vilkår. Bygherre skal også sikre at procesdokumentation, produktdokumentation, drift- og vedligeholdelseinformation samt forvaltningsinformationer afleveres. Forvaltningsinformationer kobles digitalt på dataobjekter til overførsel i byg- og driftsherrens eget it-system og andre informationer afleveres i redigerbarer, digitale dokumenter. 3.2 De digitale bygningsmodeller i 3D 20

22 Krav nr. 3 i IKT bekendtgørelsen kræver at de projekterende projekterer ved hjælp af 3D modeller. 3D-modellen omtales også som en BIM-model. BIM står for Building Information Model og er ikke bare en 3D model, men en informationsmodel, der anvendes som et værktøj af byggeriets parter til at strukturere og dele information og viden om en bygning. BIM er en metode til at tilvejebringe og samle de nødvendige informationer til en given proces. BIM er dog et svært definerbart begreb, da der findes flere forskellige definitioner af det samme begreb. Begrebet dækker dels over et produkt; Bygnings Informations Model og en projekteringsmetode; Bygnings Informations Modellering. Men nogle mener også at BIM står for Building Information Management, et ledelses værktøj. (builingsmart.com ) For at kunne undersøge anvendelsen af BIM på en arkitekttegnestue, bruger vi BIM definitionen, som det er beskrevet på Det Digitale Byggeris hjemmeside og miniguiden BIM-implementering og praktisk projekthåndtering udarbejdet af Implementeringsnetværket. BIM definition: Det interessante er ikke produktet, men metoden Building Information Modelling, som kan defineres som en kontinuerligt udviklende metode til konkretiseret anvendelse og implementering af digital projekthåndtering, koordinering og genanvendelse af data i byggeriets livscyklus. En BIM-model kan derfor ikke defineres som en model projekteret i en bestemt applikation, men som produktet af en bestemt metode (Building Information Modelling) og den specifikke anvendelse af modellen til at samarbejde, koordinere og genanvende data i et byggeriets design, produktions- og driftsfaser. (Implementeringsnetværket, 2010 s. 11) BIM kan altså defineres som en arbejdsmetode, der har omdrejningspunkt omkring en Bygnings Informations Model. BIM-modellen: BIM-modellen er en geometrisk model opbygget af objekter, som har koblede 21

23 egenskaber og informationer på sig. Når der foretages ændringer i modellens objekter slår det igennem i hele modellen. Den geometriske model bliver en database, som indeholder alle de informationer, der er nødvendige for at udføre en given proces i byggeriet. Det skal blandt andet forbedre processen med at lave tilbudslister, bestille materialer, selve opførelsen af byggeriet og den efterfølgende drift. Modellen kan også ses som en container, med alle byggeriets informationer, samlet på et sted hvor alle parter, der er involveret i byggeriet, til en hver tid har mulighed for at finde og bruge informationerne lejret i modellen. Figur 5 IFC-model, (BIM-model) Modellen vist ovenfor er kaldet IFC produktmodellen, men illustrere godt visionen med BIM-modellen som containeren med alle informationer om byggeriet. Udgangspunktet er 3D modellen, hvor man foruden af have tegninger og objektorienteret data lagret i, ligeledes har indeklimasimuleringer, bygningsdelsbeskrivelser, produktkort, bygningsreglement, pris-og varedatabaser, materialetabeller, tidsplan for byggeriets udførelse og en 3D visning af byggeriets fremdrift. Der er stort set ingen begrænsninger for hvad BIM modellen skal indeholde af informationer om byggeriet. Teknisk set generes BIM-modellen i et softwareprogram. Der findes mange forskellige sowtwareprodukter der kan bruges til at BIM modellere og viksomehdernes valg af software er også meget forskelligt. For at sikre at parternes fagmodeller kan samles og lave eksempelvis kollisionstest har man fastlagt at udveksling af filer skal foregår i 22

24 filformatet IFC (Industry Foundation Classes). IFC er et anerkendt internationalt udvekslingsformat for objektbaserede modeldata, som gør det muligt at udveksle modeldata mellem forskellige propritære softwaresystemer. BIM-arbejdsmetoden: Billedet nedenfor symboliseres den nye arbejdsmetode der er tiltænkt med BIM. I stedet for at arbejde faseopdelt, så arbejder alle parter cirkulært om BIM som omdrejningspunkt for projekteringen. Projektering i BIM modellen skal stimulere en mere iterativ og dynamisk proces mellem parterne i et byggeprojekt. BIM-metoden handler om at samle parterne tidligere og tage vigtige beslutninger på tidligere tidspunkter end de er vant til i faseopdelingen. Figur 6 BIM model, (www.aecit.dk 29/05/12) 3.3 Problematikker og uoverensstemmelser mellem de traditionelle arbejdsmetoder og DDB arbejdsmetoder: 23

25 Forskellen mellem de traditionelle arbejdsmetoder og Det Digitale Byggeris arbejdsmetoder Fasemodellen er en opdeling af byggeprocessens forskellige stadier, med deres aktører og medvirker til at overskueliggøre og organisere den ellers meget fragmenterede proces. Fasemodellen og ydelsesbeskrivelserne kontribuerer med en organisering af processen og aktørerne og gør det ganske vist letteret at indgå kontrakter og aftaler, men den styrker ikke samarbejdet mellem aktørerne. Værdibyg, som repræsentere syv af byggebranchens toneangivende organisationer mener, at fasemodellens konsekvenser er de mange faseskift, som kan lede til værditab, da det er i faseskiftene at byggeprojektet skifter form - både produktmæssigt og aktørmæssigt. Det hyppige aktørskift stiller nemlig store krav til samarbejdet mellem parterne, koordineringen og organiseringen - specielt i faseskift. Hvis man vil undgå at projektet mister værdi i faseovergangene stiller det store krav til håndteringen af videndeling, forventningsafstemning mellem parterne og et fyldestgørende projektmateriale. Byggeriets parter peger på byggeprocessens faseskift som en akilleshæl, hvor megen viden og værdi går tabt. Faseskiftene er forløb i byggeprocessen, hvor mange betydelige parametre ændrer karakter; aktørgrupper, arbejdsopgaver osv. Derfor er det netop i faseskiftene essentielt at sikre, at viden og værdi ikke mistes men videreføres og forstærkes. (Værdiskabende Byggeproces, 2011 s. 3) Som Værdiskabende Byggeproces pointere, så er de mange grænseflader i fasemodellen dens største svaghed. Den væsentligste forskel på arbejdsformen i det traditionelle byggeri og i Det Digitale Byggeri er at faseovergangene i Det digitale byggeris BIMsamarbejdsmodel lægger op en sammensmeltning af faserne og aktørerne. DDB arbejdsmetode i forhold til Ydelsesbeskrivelsernes arbejdsmetode. DDB tager udgangspunkt i at alle parter udarbejder deres egne individuelle 3D modeller (fag modeller) indeholdende den individuelle parts data hvorefter alle data samles i en 24

26 fællesmodel (BIM - Model) og anvendes af parterne involveret gennem hele processen fra idé til drift & vedligehold. (Bips, 2006) Ydelsesbeskrivelsernes beskriver den enkelte aktørs opgaver og ansvar, i denne model skifter modellen hænder i en step by step procedure fra Idé til drift & vedligehold. (FRI, Danske Ark, 2012) Traditionelt: Det Digitale Byggeri Ydelsesbeskrivelsernes fasemodel BIM s dynamiske samarbejdsmodel Modellerne viser de 2 arbejdsmetoder flow, den største problematik er jo nok at de 2 arbejdsmetoder har forskellige forudsætninger, YB fokuserer på den enkelte aktørs ansvarsområder og opgaver, hvorpå disse roller er og deres ansvar er placeret i kasser, og denne arbejdsproces er et resultat af mange års forhandlinger mellem aktørerne, som danner grundlaget for lovgivningen altså ydelsesbeskrivelserne og standardaftalerne som er skrevet med henblik på denne ansvarsopdeling. Derimod lægger DDB op til en ganske anderledes arbejdsopdeling hvor projektet er i centrum og alle aktørerne arbejder omkring modellen, hvor de deler data på tværs af hinanden. Hovedproblematikken ligger i at man forsøger at digitalisere en traditionel arbejdsproces ved at prøve at integrere Det Digitale Byggeri, som grundlæggende består af en modsat arbejdsproces end den traditionelle arbejdsproces. Altså, man forsøger at kombinere en et lineært projektforløb med et relationsforbundet projektforløb. Ideen med disse fællesmodeller er i sig selv problematisk, da aktørernes arbejdsområder er forskellige. Derfor giver det ikke mening at dele disse data. f.eks. opmålingsregler for en given konstruktion er forskellig fra aktør til aktør, arkitekten beregner bl.a. en væg 25

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM) 1 Hvem står bag denne miniguide?

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011 MANUAL NEW Skovbakken 2 7800 Skive Tlf: 97 52 54 52 Mail: manew@mail.dk 2 Indhold

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne Intro Lidt om NIRAS Implementerings processen generelt BIM implementering i NIRAS Hospitalsbyggerierne BIM implementering i Hospitalsbyggerierne

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering 7. semester afgangsspeciale Afleveret d. 28. november 2011 Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Campus Horsens BIM - Et værktøj til bedre Projektering Jesper Bredkær-Sørensen Stud. Nr.124365

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER IKT-LEDERUDDANNELSE Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN DIGITALISERES BYGGERIET NÅR

INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN DIGITALISERES BYGGERIET NÅR INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN NÅR BYGGERIET DIGITALISERES 2 NÅR KOMMUNEN ER BYG- OG DRIFTSHERRE 1/Visualisering, Massar Discovery Centre, Henning Larsen Architects 2/3D modeller,

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Vi bygger løsninger til

Vi bygger løsninger til InCom Tværfaglige brancheløsninger Vi bygger løsninger til Boligadministrationer InCom IT Group BRANCHELØSNINGER SKABT AF TVÆRFAGLIGE KOMPETENCER InCom IT Group er en innovativ leverandør af Software,

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl.

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. 15-18 i København Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-Leder Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen Bilag H - Besvarelse af specifikationen I tilbudsbesvarelsen redegøres for ene i specifikationen i bilag 2. Tabellernes nummer og overskrift refererer til numre og overskrifter i bilag 2. 5.1. Den tekniske

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Den digitale vej gennem byggeriets faser arbejdsudkast pr. 17. august 2011

Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Den digitale vej gennem byggeriets faser arbejdsudkast pr. 17. august 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Den digitale vej gennem byggeriets faser arbejdsudkast pr. 17. august 2011 Siden sidst: Input fra interessentworkshoppen i februar 2010 Dansk Byggeri: Det

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Visionen som udgangspunkt Domænebestyrelsen offentliggjorde i sommeren 2009 sin vision for digital håndtering af bygninger fra vugge til grav 1. Visionen

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere