Aalborg Universitet København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet København"

Transkript

1 Aalborg Universitet København Semester: 1. Semester Titel på projekt: Overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri Projektperiode: 2. februar til 4. juni 2012 Resume: Aalborg Universitet København Frederikskaj 10A, 2450 København SV, Danmark Sekretær: Julie Kastoft-Christensen Telefon: Vejleder: Nils Lykke Sørensen Projektgruppenr.: Nr. 7 Forfattere: Rados Nenadovic Hans Christian Bach Danni Dam Holmen Daniel Maimann Louise Friberg Stefan Jakobsen Antal normalsider: 48 Copyright This report and/or appended material may not be partly or completely published or copied without prior written approval from the authors. Neither may the contents be used for commercial purposes without this written approval.

2 Overgangen fra det traditionelle byggeri - til Det Digitale Byggeri 1. semester rapport fra Cand.Scient.Techn. i Ledelse og Informatik i Byggeriet Aalborg Universitet, København 1

3 Forord Denne rapport udgør 1. semester semesteropgave på uddannelsen Cand.Scient.Techn. i Ledelse og Informatik i Byggeriet på Aalborg Universitet. Rapporten udgør 15 ECTS point. Rapporten skal indeholde elementer fra uddannelsens 3 spor hhv; Byggeteknologi, Viden og Organisation & IKT. Opgaven omhandler overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri. I den forbindelse ser vi nærmere på uoverensstemmelserne mellem ydelsesbeskrivelserne, som repræsentere den traditionelle faseopdeling mellem byggeriets aktører, og samarbejdsmetoderne i Det Digitale Byggeri. Efterfølgende undersøger vi hvordan en tegnestue håndtere de nye arbejdsmetoder for at finde ud af om BIM i praksis bliver brugt som i Det Digitale Byggeri's vision. Ved hjælp af Yrjö Engeströmst Aktivitetsteori analyserer vi problematikkerne ved implementeringen af BIM i forhold til uoverensstemmelsen mellem det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeri. I forbindelse med opgaven har vi interviewet Claus Johannessen fra PLH Arkitekter, om brugen af BIM på tegnestuen. Vi vil gerne takke Claus for hans hjælp. Ligeledes vil gerne takke vores vejleder Nils Lykke som har været en stor hjælp og støtte gennem opgaven. God læselyst! 2

4 Resume Denne rapport fokuserer på overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri. Den har til formål at belyse uoverensstemmelser mellem Ydelsesbeskrivelserne, der repræsentere den traditionelle faseopdeling mellem byggeriets aktører og samarbejdsmetoderne som Det Digitale Byggeri fordrer. Det undersøges, hvordan en arkitekttegnestue håndtere det digitale byggeris opstillede rammer for nye arbejdsmetoder og hvordan de generelt arbejder og forholder sig i praksis med den kompleksitet dette medfører. Metodemæssigt arbejdes der teoretisk ud fra aktivitetsteorien og empirisk ud fra interview med arkitekttegnestuen. Der fokuseres på tegnestuens aktivitet at projektere, set i forhold til tegnestuens aktivitetssystem. Dette er med henblik på at få belyst de konkrete barrierer for tegnestuens indførelse af den nye arbejdsmetode som Det Digitale Byggeri beskriver. 3

5 Abstract This report focuses on the transition from the traditional construction phases towards new digital work ways. The purpose is to illustrate the contradictions between the Description of Services, that represents the traditional way of working, and the new work methods that the government initiative Digital Construction encourages. We have interviewed PLH Architects, to research how an architect's drawing office handles the new work methods from the Digital Construction Initiative, and how the office work in general adjust their practice with the new methods. We have used Yrjö Engestöm s Activity Theory to define the architects drawing office as an activity system and identify a number of contradictions that exist and interfere with the systems outcome. When identifying the contradictions in the system, we point to barriers for the full implementation of the Digital Construction s new work methods, in architect s offices. This also points to some general problems with the government indicative s vision. 4

6 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 RESUME... 3 ABSTRACT... 4 RAPPORTENS KRONOLOGI... 7 DEL I - INTRODUKTION OG PROBLEM INDLEDNING Problem DEL II FORSKELLEN MELLEM DET TRADITIONELLE OG DET DIGITALE BYGGERI DET TRADITIONELLE BYGGERI FASEMODELLEN HISTORIE YDELSESBESKRIVELSERNE DET DIGITALE BYGGERI IKT-BEKENDTGØRELSE/ BYGHERREKRAVENE (RESTINFORMATION.DK) DE DIGITALE BYGNINGSMODELLER I 3D PROBLEMATIKKER OG UOVERENSSTEMMELSER MELLEM DE TRADITIONELLE ARBEJDSMETODER OG DDB ARBEJDSMETODER: DEL III - EMPIRI & INTERVIEW PLH ARKITEKTER INTERVIEW MED PLH ARKITEKTER DEL IV TEORI & ANALYSE AKTIVITETSTEORIEN DE SEKS ELEMENTER AKTIVITETENS HANDLINGER ANALYSERAMME ANALYSE & DISKUSSION

7 DEL V KONKLUSION LITTERATURLISTE Litteratur Hjemmesider Figur og billedkilder BILAG A - INTERVIEW

8 Rapportens kronologi Rapporten er delt op i 5 dele: Del 1 opstiller vores problemfelt. Del 2 omhandler arbejdsmetoderne i hhv. det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeri og forskellene mellem de to. Afsnittet bliver brugt som baggrund for vores analyse. Del 3 i rapporten indeholder vores empiri, som er baseret på et interview vi har foretaget hos PLH Arkitekter. Interviewet omhandlede hvordan tegnestuen håndtere de nye arbejdsmetoder i Det Digitale Byggeri med fokus på BIM og dets implementering og brug på tegnestuen. I 4. del analyserer vi nogle modsætninger mellem Det Digitale Byggeris vision og den måde tegnestuen håndterer BIM og de nye arbejdsmetoder i praksis. På baggrund af analysen kommer vi frem til en konklusion og en besvarelse af vores problemformulering del 5. Del 1) Introduktion og problem Det Digitale Byggeri opstiller rammerne for nye arbejdsmetoder, hvordan håndterer tegnestuerne disse? Del 2) Forskellen på det traditionelle og Det Digitale Byggeri Forskellene arbejdsmetoderne i det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeri Del 3) Empiri & Interview Indhentning af erfaringsbaseret viden hos PLH Arkitekter og fremhæve de væsentligste pointer. Del 4) Teori & Analyse Teoriafsnit og analyse af empiri i forhold til DDB visionen ved brug af Aktivitetsteori 5) Konklusion På baggrund af analysen og diskussionen når vi frem til et svar på problemformuleringen. 7

9 Del I - Introduktion og problem 1.0 Indledning Byggebranchen har i århundreder været låst i fortidens traditioner og praksis. Som resultat af byggeriets og samfundets udvikling, er aktørerne i byggeriet blevet en del af en kompleks arbejdsstruktur, der har medført uhensigtsmæssige arbejdsprocesser. De uhensigtsmæssige arbejdsprocesser og aktørernes rodfaste traditioner, er med til at skabe grobund for konflikter og suboptimering af byggeprojekterne. Dette har blandt andet været årsagen til byggeriets dårlige omdømme, der gennem tiderne er blevet kritiseret for dårlig kvalitet, for høje priser og for mange voldgiftssager, som resultat af parternes intermediære konflikter. Aktørernes indgroede kulturer og arbejdsprocesser, har i årevis blokeret innovation i byggeriet. Men på trods af modstanden for forandring, er aktørerne blevet gradvist mere modtagende og derfor er tiden nu inde til et paradigmeskift. Et nyt paradigmesæt, skal opstille rammerne for nye arbejdsmetoder og praksisser, som skal forbedre byggeriet. Samarbejde, bedre kvalitet, tillid og meget mere, er de nye slagord i byggeriet. Ud over de ovenstående problemer, har det vist sig, at produktiviteten i dansk byggeri, fra , har udviklet sig langsomt og i nogle tilfælde endda direkte negativt i forhold til industrien og handlen. (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011) At byggeriet ikke har oplevet produktivitetsstigninger på linje med andre industrier, skyldes det blandt andet, at byggeriet halter bag efter, når det gælder om at udnytte de nye informationsteknologier. Paradigmeskiftet vi taler om i rapporten, er overgangen fra det traditionelle bygger til Det Digitale Byggeri. Det Digitale Byggeri er betegnelsen for et regeringsinitiativ, der blev igangsat i Initiativet fordrer et dynamisk og samarbejdende byggeri, hvor målet er at gøre op med fortidens låste, uhensigtsmæssige arbejdsgange, gennem et styrket samarbejde med anvendelsen af nye digitale værktøjer. Hidtil har parterne i byggeriet struktureret deres samarbejde ud fra ydelsesbeskrivelserne, som ligger til grund for den faseopdeling vi ser i dag. Et paradigmeskift, vil føre til store organisatoriske ændringer i byggeriet, men incitamentet 8

10 ligger i muligheden for at høste store produktivitetsgevinster samlet i branchen, da det forventes, at byggeindustriens produktivitet, vil stige i takt med en bedre udnyttelse af digital informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Det Digitale byggeri opstillede en række krav, til de statslige bygherre (når projekterne oversteg 5 mio. kr.) om brugen af IKT, mellem parterne i en byggesag. De fem bygherrekrav blev samlet i IKT-bekendtgørelsen, som danner rammerne for den nye arbejdsmetode der tilstræbes i byggeriet. Ved at pålægge de statslige bygherre krav om IKT, presser man de virksomheder der vil byde på statslige projekter, til at anvende IKT. For mange virksomheder er de statslige projekter eftertragtede blandt andet på grund af projekternes størrelse og sikkerhed. På den måde skulle digitaliseringen spredes til resten af byggeriet ved at flere og flere virksomheder fik implementeret digitale værktøjer og nye arbejdsprocesser. Initiativet lægger blandt andet op til, at byggeriets aktører skal samles på et tidligere tidspunkt i byggeprocessen, og i højere grad samarbejde på tværs af de traditionelle faser. Samarbejdet skal have sit omdrejningspunkt om en 3D bygningsmodel også betegnet som BIM - som kræver en anderledes brug af IKT mellem parterne i byggeriet. BIM står for Building Information Modeling, og skal hjælpe aktørerne til at strukturerer, dele og bruge den samlede data, der bliver skabt gennem et byggeprojekt. Det drejer sig om, at parterne skaber en fælles digital 3D-bygningsmodel, som skal indeholde alle vigtige data om byggeriet. Formålet med BIM-modellen er, at alle parter anvender de samme data, og at der ikke skabes nye allerede eksisterende data, når projektet overleveres fra én part til den næste. BIM-modellen og dens data, skal således fungere som en dynamisk og parametrisk model (dvs. objekterne i bygningsmodellen flytter sig i forhold til hinanden, og ændringerne slår på den måde igennem i hele modellen til fordel for alle parter, der kan følge med i projektændringerne), som kan anvendes gennem alle byggeriets faser og af alle aktører - rækkende fra ideoplæg til driftsfasen. DDB opfattes af mange som løsningen, på adskillige af byggeriets problemer. Så, hvorfor er der ikke flere i byggeriet, der har taget det til sig? Det Digitale Byggeris intentioner var for ambitiøse. De forventede at 9

11 implementeringsfasen skulle være afsluttet i udgangen af 2008, men i 2012 er Det Digitale Byggeris nye arbejdsmetoder endnu ikke slået i gennem på tværs af virksomhederne i branchen. I følge en undersøgelse udarbejdet af Cuneco (Center for Produktivitet i Byggeriet), så anvender 40 % af virksomhederne, i byggeriet i dag, redskaber inden for Det Digitale Byggeri (M. Skovgaard 2011) og 90 % af virksomhederne i byggeriet anvender IT. (Danmarks Statistik, ) Det er altså lykkedes mange virksomheder at tage nogle af redskaberne fra Det Digitale Byggeri til sig, men en fuld implementering af Det Digitale Byggeris nye arbejdsmetoder efter visionen, er stadig ikke en realitet. Noget tyder på at der er nogle barrierer i vejen for, at virksomhederne kan tilpasse sig de nye arbejdsmetoder som Det Digitale Byggeri opstiller. Disse barrierer, vil vi se nærmere på i rapporten, ved at se på forskellene mellem arbejdsmetoderne i det traditionelle byggeri og Det Digitale Byggeris. Vores hypotese er, at tegnestuerne stadig arbejder efter traditionelle arbejdsmetoder beskrevet i Ydelsesbeskrivelserne. Samtidig forsøger de at implementere DDB s arbejdsmetoder. Vi tror, at uoverensstemmelserne i de to arbejdsmetoder, hæmmer DDB implementeringen, hvilket kan være en barriere for tegnestuernes og branchens fulde implementering i forhold til DDB s vision. 1.1 Problem Det Digitale Byggeri opstiller rammerne for nye de arbejdsmetoder i byggeriet, men arbejdsmetoderne lader ikke til at kunne implementeres efter Det Digitale Byggeris Vision, da virksomhederne stadig arbejder efter ydelsesbeskrivelserne. Problemformulering: Hvordan håndterer tegnestuerne implementeringen af DDB s arbejdsmetoder, hvis de stadig arbejder efter ydelsesbeskrivelserne traditionelle arbejdsmetode? 10

12 Del II Forskellen mellem det traditionelle og Det Digitale Byggeri 2.0 Det traditionelle byggeri Byggeriet er et komplekst sammensat organisation, hvis formål er at skabe bygninger til gavn for samfundets borgere. Kompleksiteten indebærer, at byggerier som oftest er unika projekter, hvor aktører på tværs af branchen samles i midlertidige konstellationer, i en ny geografisk placering, for at skabe et byggeri. Det karakteristiske ved byggeriet er, at sammensætningen af aktørerne er lige så unik fra byggeprojekt til byggeprojekt, som selve byggeriet. De midlertidige konstellationer er medvirkende til, at parterne ikke får skabt fælles relationer og har svært ved at opbygge tillid til hinanden, hvilket til tider hæmmer samarbejdet. Når byggeprojekter kun gennemføres én gang, med de samme mennesker/aktører, bliver det vanskeligt at overfører erfaringer og undgå uforudsigelige fejl. Mangel på erfaringsoverførsel er også én af byggeriets store problemer. Kompleksiteten i parternes midlertidige konstellationer, stiller store krav til virksomhedernes omstillings- og samarbejdsevner. Korrekt koordinering af byggeprocessen og aktørerne er derfor helt essentielt for et byggeris tilblivelse. I mange år har fasemodellen hjulpet parterne til at koordinere og skabe orden i arbejdsprocesserne. Fasemodellen har derfor traditionelt set været arbejdsmetoden, der har beskrevet en arbejdsfordeling mellem aktørerne. 11

13 2.1 Fasemodellen historie For at forstå den traditionelle fasemodel, som vi kender den i dag, er det væsentligt at orientere sig i forhold til, hvordan denne er blevet til. Den opstår ikke fra den ene dag til den anden, den tager løbende form i takt med byggeriets og samfundets udvikling. Det tyder på, at faseopdelingens begyndelse kan spores helt tilbage til 1800 tallet, hvor aktørenes roller som vi kender dem i dag skabes igennem byggeriets og samfundets udvikling. Byggeprocessen første form består af en enkelt aktør, nemlig bygherren der selv forestår med hele byggeriet fra planlægning og udførelse af byggeriet. Da han ikke nødvendigvis har erfaring med at bygge, bliver huset udført med simple løsninger og kendte materialer. I den tidlige middelalder udvikles et marked, hvor en bygmester bliver kontraktbundet til byggepladen. Dette betyder at bygherren ansætter en bygmester til at stå for opførelsen af byggeriet, hvorved der skabes en professionalisering af en bygmester, sådan at dennes erfaring kan udnyttes til opførelse af mere komplicerede løsninger. Bygherren i samarbejde med bygmesteren står for de designmæssige aspekter, hvilket derfor er præget af kendte/ traditionelle løsninger. I den sene middelalder frigør tegninger og modeller bygmesteren fra byggepladsen, sådan at han kan have flere byggerier med tilrejsende konsulenter, der kommer med forslag som andre udfører. Dette medfører en ændring af rollefordelingen, sådan at der en Arkitekt, bygmester og håndværkere der udfører. Med introduktionen af arkitekten får byggeriet nu en kunstnerisk tilgang, der giver mulighed for nye, innovative løsninger. Bygherren træder et skridt tilbage og optræder nu i højere grad som bestiller/betaler, og sammen med en rådgiver (arkitekten) og en udførende (bygmesteren), gennemføres processen for design, planlægning og udførelse. Frem til 1800 tallet formes stort set alle bygningsdele på eller lige ved byggepladsen, hvor der midt I 1800 tallet sker et skift i produktion og byggeadministration, ved en begyndende præfabrikation (støbejernskonstruktioner), og et stigende behov for større 12

14 og mere komplicerede byggerier, hvilket medfører størrer krav til præcisionen af hele byggeriet. Dette medfører behovet for ingeniørens tekniske kundskaber. Arkitekten og ingeniøren udgør nu et rådgiver-team, der planlægger byggeriet, inden det opføres, og hermed opstår den første rigtige faseopdeling af byggeprocessen mellem planlægning/ projektering og udførelse. Det komplekse byggeri og en stigende opmærksomhed på energibesparelse, bæredygtighed, totaløkonomi m.m. medfører, at det bliver mere udfordrende at vedligeholde og drive bygningen. Derfor kommer der i højere grad fokus på, at byggeprocessen også skal lægge op til en driftsfase, og facility s management introduceres som fagområde. Som resultat af fagenes specialisering opstod fasemodellen for byggeriet. (Værdiskabende Byggeproces At el 2011) (Anne Kathrine Frandsen 2012) Fasemodellen er ikke én entydig model, men en model eller begreb man benytter til at beskrive byggeprocessen tidsforløb og de enkelte aktørers tilstøde på forskellige tidspunkter i byggeprocessen. Fasemodellen varierer i form alt efter byggeriets karakter, og bruges af parterne til at danne overblik, over det konkrete byggeprojekts rækkefølge af arbejdsprocesser og aktører. Afhængig af samarbejdsform eller entrepriseform, skifter fasemodellen form og der findes derfor et utal af fasemodeller der beskriver byggeriet. Figur 2) Eksempel på en fasemodel (værdibyg.dk) Modellen ovenfor er en simplificeret fasemodel der beskriver byggeriets almene faser. Altså programfasen; hvor bygherren har en idé til et byggeriet, projektering; hvor idéen konkretiseres og bliver til håndterbart projektmateriale, udførelsen; hvor projektmaterialet bliver til en bygning, og drift; hvor bygningen tages i brug. 13

15 Faseopdelingen har medføret et behov hos aktørerne, for en klar aftale mellem arbejdsopgavefordelingen i byggeprocessen 1. Byggeriets parter har i takt med byggeprocessens udvikling, fået et større behov for at få afklaret ansvarsforhold og grænseflader. Måden hvorpå arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører har afklaret deres grænseflader til hinandens arbejde på, er ved hjælp af ydelsesbeskrivelserne. 2.2 Ydelsesbeskrivelserne FRI (Forening af Rådgivende Ingeniører) og Danske Ark (Danske Arkitektvirksomheder) har udarbejdet står bag den nyeste version af ydelsesbeskrivelserne. Ydelsesbeskrivelserne danner grundlag for den rådgivning, arkitekter og ingeniører har ansvar for i forbindelse med byggeri og planlægning. De medvirker til at strukturere grænsefladerne i byggeprocessen og fungere som kontraktgrundlag sammen med ABR89 mellem bygherre og rådgiver og rådgiverne imellem. (FRI, Danske Ark, 2012) Som nævnt i forrige afsnit, kan fasemodellen tage mange former. En af dem er illustreret nedenfor, der viser hvordan ydelsesbeskrivelserne har opdelt faserne. Figur 3) Ydelsesbeskrivelsernes opdeling af faser og aktører (Klildehenvis.) Rådgiveren i forbindelse med projektering 1 Byggeprocessen skal i denne sammenhæng forstås som processen fra byggeriets idéoplæg, gennem projektering, udførelse og drift. Altså byggeriet fra start til slut. 14

16 I dette afsnit sættes rådgiveren, som værende arkitekten, i fokus. I ydelsesbeskrivelserne står der beskrevet, hvad arkitekten og de øvrige rådgivere forventes at udføre og aflevere i byggeprocessens forskellige faser. Afsnit 3 beskrives Rådgiveren i forbindelse med projektering. Afsnit 3 beskriver de traditionelle arbejdsmetoder og ydelsesfordelinger mellem rådgiverne i projektering og der er disse, vi senere vil sammenligne med arbejdsmetoderne i Det Digitale Byggeri. Udsnit af Ydelsesbeskrivelserne Rådgiveren i forbindelse med projektering DISPOSITIONSFORSLAG Arkitekten har en meget vigtig rolle for det pågældende projekt. Udover at være en væsentlig tovholder i projektet, er han er også med til at rådgive bygherren fra starten og imødekomme hans forventninger. Hans rolle er vigtig i den forstand at han sørger for at bygherrens ønsker imødekommes og tanker og idéer bliver formidlet fra selve opstarten af projektet, til det færdige byggeri. Arkitekten er den første aktør, der kommer på banen i et byggeprojekt, hvor bygningens æstetiske og funktionelle forhold designes, under hensyntagen til brugeren og omkostninger for bygherren. Arkitektens arbejde adskiller sig fra ingeniørens, ved at formgive bygningens rumlighed, indretning og akustik og lyssætning, så bygningen bliver behagelig at opholde sig i. Ingeniøren skal på baggrund af arkitektens formgivning varetage de tekniske udfordringer indenfor konstruktioner og installationer. Figur 4,Ydelsesbeskrivelserne

17 Arkitektens ydelses består i, at producere og aflevere det nødvendige tegningsmateriale, der kræves i projektet, og sørge for at formidle disse informationer videre til de næste aktører i processen. For at udføre tegningerne er det nødvendigt for arkitekten at kommunikere med myndighederne bl.a. for at indsamle information om skjulte rørføringer i grunden eller blive bekendt med servitutter eller lignende. Ren juridisk behandler rådgiveren alle myndighedsspørgsmål og sørger for at byggeriet er legitimt og efter bogen. Arkitekten skal også have løbende kontakt med ingeniører, leverandører og materialeproducenter. Desuden udarbejder han en budgetramme over omkostningerne og en tidsplan. Ydelsesbeskrivelserne bidrager altså med sekventiel opdeling mellem rådgiverne, af de opgaver der typisk forekommer i projekteringen. Parterne er afhængige af hinanden i faserne, og arkitekten er en slags gatekeeper for ingeniørens arbejde. Eksempelvis så er konstruktionsingeniøren, i dispositionsforslagsfasen afhængig af, at arkitekten laver en beskrivelse at forslaget, den arkitektoniske idé, funktioner, bæredygtighed og arkitektoniske overvejelser og konstruktion- og installationsprincipper, før han kan lave en beskrivelse og skitser af konstruktive principper og hovedsystemer. Ligeledes er myndighederne en gatekeeper for arkitekten, da arkitekten ikke kan komme videre med sin opgave, før han har fået informationerne fra myndighederne. De mange informationer der generes gennem projekteringen, er i denne arbejdsmetode opdelt blandt aktørerne. Arbejdsmetoden forhindrer en flydende overgang mellem arbejdsopgaverne og stiller store krav til rådgivernes evner til at videreformidle deres indsamlede informationer, sådan at data og værdier for projekterne ikke går tabt. 3.0 Det digitale byggeri 16

18 Erhvervsfremme Styrelsens Task Force udarbejdede i 2000 rapporten Byggeriets fremtid fra tradition til innovation, som blandt andet pegede på, at regeringen skulle lave et initiativ til at fremme IT-udviklingen i det danske byggeri. (Erhvervsministeriet 2001) Baggrunden for rapporten var, at byggeindustriens produktivitet var uændret de sidste 30 år. (Erhvervsministeriet, 2000) Ydermere bliver byggeriet bliver kritiseret for dårlig kvalitet, som resultat af mange fejl og mangler. I 2004 blev omkostningerne til afhjælpning af svigt, fejl og mangler i byggeriet opgjort i omkostninger på 12 mia. kr. om året. Der var således et ønske om at forbedre byggeriet med fokus på at få afhjulpet nogle af byggeriets mange problemer. Man mente at mange af problemerne bundede i traditionelle samarbejdsformer. Byggeriets Task Force så produktivitetsgevinster ved at fremme IT i byggeriet, som også skulle føre til forbedret samarbejde mellem byggeriets parter. Derfor blev der samlet en gruppe eksperter fra byggeerhvervene, som skulle afdække om det offentlige havde en rolle i at fremme byggeriets IT-udvikling. Da bygherrerne og byggesektoren er for fragmenterede til at stille krav om fælles ITbrug, kunne det derfor konkluderes at det offentlige havde en vigtig rolle i ITudviklingen, som skulle sætte fælles standarder op for IT-anvendelsen. Rapporten udmundede sig i regerings initiativet Det Digitale Byggeri som skulle opstille nogle fælles IT-retningslinjer for offentlige bygherrer og udvikle standarder og IT-broer mellem byggeriets brancher og på denne måde drive den digitale udvikling i byggeriet, som på sigt skal føre til produktivitetsstigning. Det Digitale Byggeris Vision: Det endelige mål er en digital integrering af samtlige processer, fra den første tanke til det endelige byggeri står færdigt. Dette betyder, at alle data er digitale og alle aktører kan arbejde rationelt og forstå de tilknyttede processer. (Det Digitale Byggeri, EBST, s. 4) Det Digitale Byggeri og udviklingsprogrammet blev igangsat i 2003 af EBST. Branchens virksomheder blev samlet og et udvalgt Projektråd lagde grunden for bygherrekravene for Digitalt Udbud, 3D-modeller, Projektweb og Digital aflevering i Foreningen bips (Byggeri-Informationsteknologi-Produktivitet-Samarbejde) overtog ansvaret for den generelle standardisering, det Digitale Fundament, ved at udvikle fælles digitale strukturer og standarder for sprog, begreber, arbejdsmetoder, 17

19 udvekslingsformater mm. I januar 2007 trådte Det Digitale Byggeri ind i en ny fase implementeringsfasen. EBST havde udviklet IKT-bekendtgørelsen og nu skulle resultaterne af udviklingsprogrammet i Det Digitale Byggeri spredes ud til byggeriets organisationer hvor de digitale løsninger skulle afprøves i praksis. Der blev dannet et implementeringsnetværk bestående af byggeriets 7 største organisationer (Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Byggeri, TEKNIQ, BAT-Kartellet og DI Byggematerialer). Implementeringsnetværket skulle bære resultaterne af Det Digitale Byggeri ud i deres medlemsvirksomheder, samt udvikle læringsmateriale og kursuspakker og opbygge en hjemmeside (www.detdigitalebyggeri.dk), som kunne understøtte implementeringsfasen. Siden 2007 har regeringen påkrævet de statslige bygherrer at stille en række krav til rådgivere og udførende om brug af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Formålet med bygherrekravene er at fremme udviklingen af digitale standarder og samarbejdsformer for at højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. (www.detdigitalebyggeri.dk) Bygherrekravene gælder alle statslige byggeriet over 5 mio. kr. og er fordelt på områderne : Dansk Byggeklassifikation (DBK) Projektweb Digitale bygningsmodeller Digitalt udbud Digital aflevering Implementeringsfasen skulle være afsluttet i udgangen af 2008, men byggeriet har fortsat i 2012 ikke nået visionen. Det er i implementeringsfasen den største udfordring befinder sig, hvor der er stor fokus på at afprøve og dokumentere alle aspekter af Det Digitale Byggeri i konkrete byggeprojekter. (Erhvervsministeriet, 2001) 3.1 IKT-bekendtgørelse/ bygherrekravene (Restinformation.dk) Som nævnt udsendte Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2006 bekendtgørelse 1365 om 18

20 krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. Bekendtgørelsen fastslår, at statslige (og statsfinansierede) bygherrer herefter skal opfylde en række krav, som skal fremme anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi ved byggerier. Disse krav er siden hen blevet refereret til som bygherrekravene. Det strategiske mål har været at bygherren gennem sin kravstillelse er den eneste aktør, som kan gennemtvinge den ønskede udvikling af nye digitale standarder og samarbejdsformer. Disse krav har derfor til mål at sætte rammerne for denne udvikling. Dette udmundede i 5 krav: Krav nr. 1 - Krav om brug af Dansk Bygge Klassifikation i byggeprojekter Krav Nr. 1 omhandler DBK. Meningen er at der i relevant omfang anvendes samme strukturering og klassifikation af projektinformationen. Dette skal så vidt muligt sikre bedre samarbejde. Der stilles krav om at der udpeges en ansvarlig, som sørger for at der udarbejdes retningslinjer i forhold til DBK og at projektdeltagernes løbende brug organiseres, supporteres og kontrolleres. Krav nr. 2 - Krav om brug af projektweb i byggeprojekter Der stilles krav om en fælles projektweb, hvor alle relevante parter kan arkivere og dele deres projektinformation. Det er bygherrens job at sikre, at der fastlægges og dokumenteres regler for effektiv brug af systemet. Samtidig er det vigtigt at al digital information lagres i et fælles og læsbart format. Her stilles der krav om, hvis ikke andet er aftalt, at redigerbarer dokumenter arkiveres i ODF-formatet og ikke-redigerbarer dokumenter arkiveres i PDF-formatet. Projektweb systemet skal ligeledes være tilgængeligt på byggepladsen. Der skal udpeges en projektweb ansvarlig som sikrer at alle parter bekendtgøres med deres opgave- og ansvarsforhold i forhold til projektwebben. Samtidig skal den ansvarlige stå for den løbende drift af projektwebben. Krav nr. 3 - Krav om brug af digitale bygningsmodeller i 3D Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer, samt gennemførelse, sikre at der afleveres bygningsmodeller i 3D. Der stilles krav om at de bydende på et projekt skal bruge 3D modellen til at visualisere og dokumentere løsninger på både de arkitektoniske og tekniske simuleringer og analyser. Det er desuden påkrævet at de digitale bygningsmodeller i afleveres i en specifikt angivet version af IFC-formatet. Til de udførende skal der også afleveres i dette filformat, eller et andet aftalt format. Det 19

21 kræves også at hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres faglige ansvarsområder. Disse modeller skal kunne sættes sammen i en eller flere fællesmodeller. Der stilles ligeledes krav om at bygningsdelene klassificeres og struktureres efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK). En part i projektet udpeges til at stå for den løbende koordinering og konsistenskontrol gennem forløbet. Krav nr. 4 - Digitalt udbud Der skal stilles krav om at der anvendes en digital internetbaseret udbudsportal (der som minimum opfylder udbudsdirektivets og tilbudslovens krav til elektroniske udbudssystemer)ved udbud af fag- og hovedentrepriser. Her er det bygherres job at der stilles krav om at udbudsmaterialet er struktureret i henhold til DBK og indeholder beskrivelser som er lavet jf. principperne i bips beskrivelsesværktøj B1.000 Beskrivelsesanvisning struktur. Udbudsmaterialet skal også indeholde bygningsmodeller i 3D til visualisering, samt informationsudtræk på bygningsdele. Inkluderet i materialet skal også være opmålingsregler, hvorfra det fremgår hvilke ydelser hver udbudsmængde indeholder. Krav nr. 5 - Digital aflevering Her stilles krav om at der anvendes digital aflevering af de projektinformationer, som vurderes relevante for det givne projekt. Det er bygherres job, i samråd med driftsherre, at der specificeres omfang, formater, metoder samt leveringsfrister. Disse krav skal specificeres i udbudsmaterialet. Der skal samtidig specificeres hvilke parter, der skal omfattes af disse krav og hvilken part der har ansvar for overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherre. Der udpeges en part, som skal kvalitetssikre de afleverede projektinformationer og sikre at overdragelsen finder sted efter de angivne krav og vilkår. Bygherre skal også sikre at procesdokumentation, produktdokumentation, drift- og vedligeholdelseinformation samt forvaltningsinformationer afleveres. Forvaltningsinformationer kobles digitalt på dataobjekter til overførsel i byg- og driftsherrens eget it-system og andre informationer afleveres i redigerbarer, digitale dokumenter. 3.2 De digitale bygningsmodeller i 3D 20

22 Krav nr. 3 i IKT bekendtgørelsen kræver at de projekterende projekterer ved hjælp af 3D modeller. 3D-modellen omtales også som en BIM-model. BIM står for Building Information Model og er ikke bare en 3D model, men en informationsmodel, der anvendes som et værktøj af byggeriets parter til at strukturere og dele information og viden om en bygning. BIM er en metode til at tilvejebringe og samle de nødvendige informationer til en given proces. BIM er dog et svært definerbart begreb, da der findes flere forskellige definitioner af det samme begreb. Begrebet dækker dels over et produkt; Bygnings Informations Model og en projekteringsmetode; Bygnings Informations Modellering. Men nogle mener også at BIM står for Building Information Management, et ledelses værktøj. (builingsmart.com ) For at kunne undersøge anvendelsen af BIM på en arkitekttegnestue, bruger vi BIM definitionen, som det er beskrevet på Det Digitale Byggeris hjemmeside og miniguiden BIM-implementering og praktisk projekthåndtering udarbejdet af Implementeringsnetværket. BIM definition: Det interessante er ikke produktet, men metoden Building Information Modelling, som kan defineres som en kontinuerligt udviklende metode til konkretiseret anvendelse og implementering af digital projekthåndtering, koordinering og genanvendelse af data i byggeriets livscyklus. En BIM-model kan derfor ikke defineres som en model projekteret i en bestemt applikation, men som produktet af en bestemt metode (Building Information Modelling) og den specifikke anvendelse af modellen til at samarbejde, koordinere og genanvende data i et byggeriets design, produktions- og driftsfaser. (Implementeringsnetværket, 2010 s. 11) BIM kan altså defineres som en arbejdsmetode, der har omdrejningspunkt omkring en Bygnings Informations Model. BIM-modellen: BIM-modellen er en geometrisk model opbygget af objekter, som har koblede 21

23 egenskaber og informationer på sig. Når der foretages ændringer i modellens objekter slår det igennem i hele modellen. Den geometriske model bliver en database, som indeholder alle de informationer, der er nødvendige for at udføre en given proces i byggeriet. Det skal blandt andet forbedre processen med at lave tilbudslister, bestille materialer, selve opførelsen af byggeriet og den efterfølgende drift. Modellen kan også ses som en container, med alle byggeriets informationer, samlet på et sted hvor alle parter, der er involveret i byggeriet, til en hver tid har mulighed for at finde og bruge informationerne lejret i modellen. Figur 5 IFC-model, (BIM-model) Modellen vist ovenfor er kaldet IFC produktmodellen, men illustrere godt visionen med BIM-modellen som containeren med alle informationer om byggeriet. Udgangspunktet er 3D modellen, hvor man foruden af have tegninger og objektorienteret data lagret i, ligeledes har indeklimasimuleringer, bygningsdelsbeskrivelser, produktkort, bygningsreglement, pris-og varedatabaser, materialetabeller, tidsplan for byggeriets udførelse og en 3D visning af byggeriets fremdrift. Der er stort set ingen begrænsninger for hvad BIM modellen skal indeholde af informationer om byggeriet. Teknisk set generes BIM-modellen i et softwareprogram. Der findes mange forskellige sowtwareprodukter der kan bruges til at BIM modellere og viksomehdernes valg af software er også meget forskelligt. For at sikre at parternes fagmodeller kan samles og lave eksempelvis kollisionstest har man fastlagt at udveksling af filer skal foregår i 22

24 filformatet IFC (Industry Foundation Classes). IFC er et anerkendt internationalt udvekslingsformat for objektbaserede modeldata, som gør det muligt at udveksle modeldata mellem forskellige propritære softwaresystemer. BIM-arbejdsmetoden: Billedet nedenfor symboliseres den nye arbejdsmetode der er tiltænkt med BIM. I stedet for at arbejde faseopdelt, så arbejder alle parter cirkulært om BIM som omdrejningspunkt for projekteringen. Projektering i BIM modellen skal stimulere en mere iterativ og dynamisk proces mellem parterne i et byggeprojekt. BIM-metoden handler om at samle parterne tidligere og tage vigtige beslutninger på tidligere tidspunkter end de er vant til i faseopdelingen. Figur 6 BIM model, (www.aecit.dk 29/05/12) 3.3 Problematikker og uoverensstemmelser mellem de traditionelle arbejdsmetoder og DDB arbejdsmetoder: 23

25 Forskellen mellem de traditionelle arbejdsmetoder og Det Digitale Byggeris arbejdsmetoder Fasemodellen er en opdeling af byggeprocessens forskellige stadier, med deres aktører og medvirker til at overskueliggøre og organisere den ellers meget fragmenterede proces. Fasemodellen og ydelsesbeskrivelserne kontribuerer med en organisering af processen og aktørerne og gør det ganske vist letteret at indgå kontrakter og aftaler, men den styrker ikke samarbejdet mellem aktørerne. Værdibyg, som repræsentere syv af byggebranchens toneangivende organisationer mener, at fasemodellens konsekvenser er de mange faseskift, som kan lede til værditab, da det er i faseskiftene at byggeprojektet skifter form - både produktmæssigt og aktørmæssigt. Det hyppige aktørskift stiller nemlig store krav til samarbejdet mellem parterne, koordineringen og organiseringen - specielt i faseskift. Hvis man vil undgå at projektet mister værdi i faseovergangene stiller det store krav til håndteringen af videndeling, forventningsafstemning mellem parterne og et fyldestgørende projektmateriale. Byggeriets parter peger på byggeprocessens faseskift som en akilleshæl, hvor megen viden og værdi går tabt. Faseskiftene er forløb i byggeprocessen, hvor mange betydelige parametre ændrer karakter; aktørgrupper, arbejdsopgaver osv. Derfor er det netop i faseskiftene essentielt at sikre, at viden og værdi ikke mistes men videreføres og forstærkes. (Værdiskabende Byggeproces, 2011 s. 3) Som Værdiskabende Byggeproces pointere, så er de mange grænseflader i fasemodellen dens største svaghed. Den væsentligste forskel på arbejdsformen i det traditionelle byggeri og i Det Digitale Byggeri er at faseovergangene i Det digitale byggeris BIMsamarbejdsmodel lægger op en sammensmeltning af faserne og aktørerne. DDB arbejdsmetode i forhold til Ydelsesbeskrivelsernes arbejdsmetode. DDB tager udgangspunkt i at alle parter udarbejder deres egne individuelle 3D modeller (fag modeller) indeholdende den individuelle parts data hvorefter alle data samles i en 24

26 fællesmodel (BIM - Model) og anvendes af parterne involveret gennem hele processen fra idé til drift & vedligehold. (Bips, 2006) Ydelsesbeskrivelsernes beskriver den enkelte aktørs opgaver og ansvar, i denne model skifter modellen hænder i en step by step procedure fra Idé til drift & vedligehold. (FRI, Danske Ark, 2012) Traditionelt: Det Digitale Byggeri Ydelsesbeskrivelsernes fasemodel BIM s dynamiske samarbejdsmodel Modellerne viser de 2 arbejdsmetoder flow, den største problematik er jo nok at de 2 arbejdsmetoder har forskellige forudsætninger, YB fokuserer på den enkelte aktørs ansvarsområder og opgaver, hvorpå disse roller er og deres ansvar er placeret i kasser, og denne arbejdsproces er et resultat af mange års forhandlinger mellem aktørerne, som danner grundlaget for lovgivningen altså ydelsesbeskrivelserne og standardaftalerne som er skrevet med henblik på denne ansvarsopdeling. Derimod lægger DDB op til en ganske anderledes arbejdsopdeling hvor projektet er i centrum og alle aktørerne arbejder omkring modellen, hvor de deler data på tværs af hinanden. Hovedproblematikken ligger i at man forsøger at digitalisere en traditionel arbejdsproces ved at prøve at integrere Det Digitale Byggeri, som grundlæggende består af en modsat arbejdsproces end den traditionelle arbejdsproces. Altså, man forsøger at kombinere en et lineært projektforløb med et relationsforbundet projektforløb. Ideen med disse fællesmodeller er i sig selv problematisk, da aktørernes arbejdsområder er forskellige. Derfor giver det ikke mening at dele disse data. f.eks. opmålingsregler for en given konstruktion er forskellig fra aktør til aktør, arkitekten beregner bl.a. en væg 25

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 08. november 2016-10. november 2016-3. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser PROGRAM: 08. november

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere