Københavns Kommune. Grønne tage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. Grønne tage"

Transkript

1 Københavns Kommune Grønne tage Juni 2009

2

3 Københavns Kommune Grønne tage Juni 2009 Ref Grønne tage Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

4

5 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 8 3. ANLÆGSDELE DIMENSIONERING DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER BILAG: OVERSIGT OVER PLANTER TIL GRØNNE TAGE 25 Ref. Grønne tage/ I

6

7 1. DATABLAD Grønne tage er tage med forskellige former for stenurter (sedum), græs, mos og andre mindre planter. Vegetationen plantes oven på den almindelige tagkonstruktion, der består af indvendig beklædning, dampspærre, isolering mv. og en vandtæt membran. Grønne tage kan også være egentlige taghaver med græs og buske plantet i krukker. Især forår og sommer optager planterne store dele af vandet, og der sker en stor fordampning. Mængden af regnvand fra grønne tage reduceres meget, og den del der løber fra taget, kommer langsommere til afløbssystemet end fra et tag med tegl, eternit og lignende. Grønne tage kan anvendes overalt, på enfamiliehuse, garager, etageboliger, små og store erhvervs- og industribygninger, forretningsområder mv., og på såvel små som store bygninger. Grønne tage anvendes bedst på nye bygninger, men kan også bygges oven på eksisterende tage. Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Middel høj Reduktion af intens regn Lav middel Fjernelse af suspenderet stof Middel Fjernelse af kvælstof Lav Fjernelse af tungmetaller Høj Fjernelse af oliestoffer Høj Fjernelse af pesticider Høj Landskabelig værdi Høj Drift og vedligehold Ekstra plantning og såning Vanding i ekstraordinært tørre perioder Inspektion og rengøring af evt. tagbrønde Inspektion og rensning af tagrender Ref Grønne tage/ 1

8 Fordele Reducerer vandmængden til afløbssystemet med ca. 50 % Ulemper Økonomi Størst tilbageholdelse af vand i sommermånederne, hvor vandet fordamper og planterne optager vandet Gør bybilledet mere grønt, spændende og varieret Mulighed for biologisk mangfoldighed Bedre lokalt klima som følge af øget luftfugtighed Renser for partikler og støv i luften Dæmper støj Isolerer bygningen, så varmetabet mindskes og der sker mindre opvarmning om sommeren Beskytter de underliggende tagmaterialer mod solstråling og vind, så tagets levetid øges. Adgang for vedligeholdelse kan være vanskelig Bør ikke anvendes, hvor større træer vokser ind over taget på grund af skygge og løvfald Kan ikke anvendes på tage med taghældning over grader uden ekstra opbygning Høje udgifter til anlæg af tag Lave udgifter til drift og vedligehold ved de mindre tage relativt større udgifter ved store tagarealer. Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet Samlet vurdering af grønne tages egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. 2 Ref Grønne tage/

9 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Der skelnes ofte mellem tre typer af grønne tage: 1. Beplantning alene med stenurt (sedum) og mosser i et vækstlag på mm inklusiv et kombineret beskyttelses- og drænlag oven på en vand- og rodtæt membran på selve tagkonstruktionen. Ofte kaldet ekstensive grønne tage. 2. Beplantning med stenurt, græsser og andre mindre urter i et vækstlag på mm oven på et yderligere mm lag som vækstmedium. Herunder drænlag samt en vand- og rodtæt membran oven på selve tagkonstruktionen. Kaldes ofte intensive grønne tage. 3. Egentlige taghaver med kombinationer af 1) og 2), egentlige græsplæner, der klippes samt buske og mindre træer. Sidstnævnte plantes oftest i store krukker eller kummer med plads til den nødvendige jord. Kaldes ofte intensive grønne tage. Alle grønne tage og deres tagkonstruktioner dimensioneres for belastningen fra de nævnte dele, se afsnit 4 om Dimensionering. Specielt taghaver har ofte ekstra store belastninger. Drænlaget mellem vækstlaget og den vand- og rodtætte membran sikrer, at overskudsvand ledes væk fra tagkonstruktionen. Ved et fladt tag ledes overskudsvandet til tagbrønde og ved tage med hældning til tagrenden. Jf. afsnit 3 om Anlægsdele. Efterfølgende beskrives kun de to første typer. Type 1) er den almindeligste, især på grund af den lave vægt og byggehøjde. Forskellige opbygninger og materialer beskrives undervejs. Selve det grønne tag opbygges med forskellige tykkelser af drænlag og vækstlag med planter oven på en almindelig tagkonstruktion. Tagkonstruktionen skal være dimensioneret for den konkrete belastning fra det grønne tag inkl. vægten af det vand, der magasineres i vækstlag. Figur 2.1 viser en skitse af opbygningen af et grønt tag. Ref Grønne tage/ 3

10 Figur 2.1 Princippet i opbygning af et grønt tag 2.2 Krav fra myndigheder Byggelovgivningens og Bygningsreglementets krav til tage, herunder konstruktion, dimensionering for forskellige typer af belastning, fugt- og varmeisolering og tagdækning, skal følges. For tage med græs gælder de samme regler som for stråtage på grund af brandfaren ved tørt græs. Ifølge Bygningsreglementet skal der være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. For to bygninger på samme grund skal der mellem et græseller stråtag og en bygning uden græs- eller stråtag være 12,5 meter. Har begge bygninger græs- eller stråtag, skal afstanden imellem dem være 20 meter. Selv om et grønt tag kan blive tørt, vil der normalt ikke være brandfare, da stenurter optager vand i bladene. Undtagelsen er tage med meget tørt græs en lang og tør sommer. Tage med mosser og stenurt er med hensyn til brandmodstand klassificeret som Broof(t2), se kravene i Bygningsreglementet, afsnit Der er derfor ingen afstandskrav til tage alene med mosser og stenurt. Lokalplaner og servitutter kan sætte begrænsninger for, hvilke tagmaterialer der må anvendes på en bygning. 2.3 Renseeffekt Grønne tage renser regnvandet ved at stofferne optages i planterne, bliver nedbrudt af mikroorganismer og af solens ultraviolette stråler, binder sig til vækstlaget samt bliver filtreret fra i vækstlaget. Mosser har ikke noget rodsystem og optager næring fra luften. Herved opfanger de mange partikler fra luften og fjerner således mange af de forureninger, der ellers ville ende i tagvandet. 4 Ref Grønne tage/

11 I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan grønne tage renser vandet for suspenderet stof, tungmetaller, oliestoffer og pesticider i forhold til de øvrige LARmetoder i kataloget. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Grønne tage Middel Høj Høj Høj Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i grønne tage 2.4 Landskab og beplantning Grønne tage giver en by et mere grønt og farverigt look, og bygges tagene, så de kan bruges som terrasser og rumme større beplantninger / mindre træer er de rekreative muligheder store. Grønne tage kan anlægges på såvel nye som eksisterende bygninger, under forudsætning af, at tagkonstruktionen kan bære den ekstra vægt. Taghældninger på op til grader er uproblematiske, mens stejlere tage kræver ekstra forankring af det grønne tag. Udover konstruktionsmæssige spørgsmål er det nødvendigt at tage æstetiske forhold i betragtning. En bygnings arkitektoniske udtryk kan tale imod et grønt tag, også selv om det rent teknisk kan lade sig gøre og rummer miljø- og naturmæssige fordele. Især ekstensive grønne tage med lille plantevariation fremstår dog forholdsvist neutralt. Ved nye bygninger kan grønne tage med forskellige farveudtryk hen over en sæson opfattes som en design-parameter, der kan skabe særlige udtryk for såvel den enkelte bygning som en samlet bebyggelse. Variationen i planter spænder fra forskellige blomstrende sedum-arter over kombinationer med græsser til diverse egnede stauder (flerårige urteagtige vækster, der fryser tilbage hver vinter). Ved designet af grønne tage er der således en række muligheder for at spille sammen med arkitekturen og omgivelserne. Nøglen til et vellykket grønt tag er derudover regelmæssig vedligeholdelse og pleje, hvilket bør tages i betragtning tidligt i planlægningsfasen. Mikroklimaet på en tagflade er ekstremt. Planterne er vindudsatte og såvel temperatur- som fugtighedsforhold svinger kraftigt: fra ekstremt tørt og varmt til ekstremt koldt og vådt. Disse forhold begrænser udvalget af planter generelt. For det enkelte tag vil den konkrete opbygning af substrat (vækstmedium) og drænlag samt de lokale læ- og sol-skyggeforhold derudover spille ind. Det anbefales at søge råd hos en landskabsarkitekt eller tilsvarende eksperter med erfaring omkring grønne tage. Ekstensive grønne tage har et tyndt substratlag og er derfor er en let konstruktion, der er velegnet til eksisterende tage. På denne slags tage er alpine og sub-alpine arter mest velegnede. Nogle sedum-arter er særligt velegnede, hvilket også gælder arter af stargræsser, bjørnegræs og fjergræs. Krydderurter, mosser, græsser og Ref Grønne tage/ 5

12 andre lavt voksende arter kan også være egnede. Figur 2.2 viser et eksempel på et grønt tag med forskellige planter. Figur 2.2 Grønt tag med forskellige planter Sidst i metodebeskrivelsen er vedlagt en oversigt over forskellige planter, der er velegnede til grønne tage. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.2 er grønne tage vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Ingen Jordbundsforhold Ingen Pladsforhold/arealkrav Der kræves adgangsforhold, så kraner kan løfte materialer direkte fra lastbiler op på taget. Forurening i jorden Ingen Tabel 2.2 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af grønne tage Der vil altid være op til % af årsnedbøren, som skal afledes på anden vis. Oftest skal der afledes vand fra taget under kraftige regn, når vækst-(og drænlagene) er fyldt med vand. 6 Ref Grønne tage/

13 Et grønt tag kan fx kobles med opsamling fra tagrender og anvendelse til havevanding. Der kan ikke opsamles vand fra taget til tøjvask, da vandet ofte vil være misfarvet efter at have løbet over og gennem det grønne tag, se metodebeskrivelser om Opsamling og anvendelse af regnvand. Endvidere kan et grønt tag kobles med andre LAR-metoder som: regnbede, nedsivningsgrøfter, damme og faskiner. Ved sådanne kombinationer er det muligt at anvende og tilbageholde alt regnvand fra selv større ejendomme. Ref Grønne tage/ 7

14 8 Ref Grønne tage/

15 3. ANLÆGSDELE Grønne tage har været kendt langt tilbage i tiden - helt tilbage i bronzealderen. I 1600-tallet var det den mest anvendte tagtype. Dengang var det tykke græstørv lagt på et underlag af birkebark oven på den bærende konstruktion af træ. Nedenfor beskrives følgende dele fra det grønne tag, som det bygges i dag: Vand- og rodtæt membran Vækst- og drænlag Planter Øvrige forhold Den underliggende tagkonstruktion kan ud over den bærende konstruktion fx være (nedefra) en loftbeklædning, en dampspærre, isolering, undertag af vandtæt krydsfiner og her oven på to lag asfaltpap. Øverste lag pap bør være rod- og vandtæt og fuldsvejst til det underste lag. Den underliggende tagkonstruktion kan også være beton eller andre faste og plane underlag. Leverandørernes anvisninger for de enkelte byggematerialer og beplantninger til grønne tage skal følges. Det gælder fx hensyn til vanding den første tid og sikring imod vind og nedskridning ved større taghældninger, se afsnit 4 Dimensionering. Mange leverandører har også forslag til forskellige detaljer ved tagets afslutning mod vægge mv. afhængig af den konkrete situation. Detaljerede specifikationer findes i Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites. Vand- og rodtæt membran En vandtæt membran kan være et fuldsvejst asfaltpap eller en polyethylenfolie, hvor såvel materialer som arbejdets udførelse skal være af høj kvalitet. Dette gælder såvel sammensvejsninger ude på tagfladen som opføring og fastgørelse ved kanten af taget. Her følges leverandørens anvisninger. En skitse af membranaflutningen ved tagkanten er vist på figur 3.1. Testmetode for membraner findes i Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites. Ref Grønne tage/ 9

16 Figur 3.1 Afslutning af membran ved tagkant Vækst- og drænlag Grønne tage skal være i stand til at opbevare vand og ikke udtørre for hurtigt. Vækstlaget skal typisk kunne rumme % vand, og skal have en vis tykkelse afhængig af den valgte beplantning. Drænvirkningen og drænlaget er specielt vigtigt for stenurter, som trives bedst i tynde og veldrænede vækstlag. For at sænke vægten anvendes ofte materialer af specialfilt, mineraluld og diverse kunststoffer som vækstmedium og drænlag. Selve drænlaget er oftest mm for at sikre en god dræning af overskudsvand. Som vækstlag og drænlag kombineres også jordmaterialer og fx letklinker. Her indlægges en geotekstil (fiberdug) mellem de to lag, således at jorden ikke trænger ned mellem klinkerne og udfylder hulrummene. Nogle præfabrikerede vækstlag med planter / vegetationsmåtter indeholder også en geotekstil. En geotekstil med en vandgennemtrængelighed på 2 liter/time pr. meter og en porestørrelse på 70 μm (0,07 mm) anbefales af leverandøren. Som vand- og rodtæt membran findes forskellige specialfolier og andre specialprodukter. Det samme gælder især for drænlag, men også for vækstmedier, inkl. tagjord /letvægtsjord, for at opnå lavest mulig vægt. Drænlag ses ofte udført af et lag plastmateriale, der sikrer et meget stort hulrum. Dette er en form for mini-regnvandskassette med en hulrumsprocent på 0,8-0,9. 10 Ref Grønne tage/

17 Figur 3.2 Eksempel på opbygning af drænlag Figur 3.3 Eksempel på opbygning af vækst- og drænlag Ovenstående er baseret på forskellige leverandørers oplysninger. De tyske anvisninger, som bruges over hele verden, Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites, anbefaler vækst- og drænlag, som vist i tabel 3.1. Dette er i vid udstrækning baseret på jordlag, hvor der er en væsentligt mindre hulrumsprocent (0,1-0,2) end ved flere slags drænlag af kunststoffer mv. Dette betyder store forskelle i tykkelsen af drænlag. Ref Grønne tage/ 11

18 Beplantning Vækstlag i mm Drænlag i mm Flade tage Mos og stenurter (sedum) Stenurter (sedum) og græs Tage med hældning Mos og stenurter (sedum) Stenurter (sedum) og græs Tabel 3.1 Vækst- og drænlag anbefalet i Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites Planter De almindeligste planter er mosser, stenurter og græsser. Enten udlægges hele vækstlaget som færdige måtter med både vækstmedium og planter med en samlet tykkelse på mm, eller planterne sås i et udlagt vækstmedium. Mosser og stenurter bliver sjældent højere end 10 cm, mens græsser bliver noget højere og ser vildere ud. Stenurter kan blomstre i mange forskellige farver, jf. afsnit 2.4 om landskab og beplantning. Figur 3.4 Tagflade på større institution med varieret beplantning Øvrige forhold Trods det at vandmængden fra grønne tage er meget mindre end fra et almindeligt tag, bør tage med hældning forsynes med tagrender, idet vand ellers vil dryppe fra 12 Ref Grønne tage/

19 taget over lange perioder. Ved flade tage ledes vandet til tagnedløbsbrønde, se figur 3.5. Der etableres en vækstfri zone ved tagnedløb og tagrender, se figur 3.6, og specielt hvor der skal være adgang til taget fra terræn etableres en afslutning ved tagrenden, så personer kan komme op på taget uden at beskadige det. Også her findes forskellige specialprodukter fra forskellige firmaer. Figur 3.5 Nedløbsbrønd til afledning af overskudsvand på flade tage Ref Grønne tage/ 13

20 14 Ref Grønne tage/ Figur 3.6 Skrånende tagflade på forsamlingsbygning i boligområde. Gangareal til vedligeholdelse langs tagkanten

21 4. DIMENSIONERING Detaljerede data for dimensionering findes i Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites. Vægten af det grønne tag skal i hvert enkelt tilfælde vurderes nøje i vandmættet tilstand, da den bærende tagkonstruktion skal kunne bære den samlede vægt. Hvis det grønne tag skal erstatte et eksisterende tag, er det særligt vigtigt at få beregnet, hvor meget den eksisterende tagkonstruktion kan bære. Der er stor forskel på, hvor meget fx eternittage, tage med betontagsten eller betondæk vejer. Vægten af grønne tage kan variere meget afhængig af valg af materialer til især vækst- og drænlag. De letteste grønne tage med stenurter og mosser på et 30 mm vækstlag og et mm drænlag vejer vandmættet ca. 50 kg/m 2. Med græsser og andre småplanter inkl. 30 mm vækstlag og et 80 mm jord- og drænlag på det grønne tag, vejer det vandmættet ca. 130 kg/m 2. Den vand- og rodtætte membran kan være en fuldsvejst asfaltpap eller polyethylenfolie, hvor såvel materialer som arbejdets udførelse skal være af høj kvalitet. Ved taghældninger større end grader skal der enten anvendes tynde vækstlag alene med stenurt og mosser, eller det skal sikres, at der er tilstrækkelig friktion mellem selve den bærende tagkonstruktion og vækstlaget til at vækstlaget ikke skrider. Evt. må der etableres specielle befæstelser til at holde vækstlaget. Grønne tage bør ikke etableres med mindre taghældning end 1 grad ( fladt tag ). Grønne tage bør ikke etableres, hvor der er meget skygge. Planterne kræver lys og fremmede planter kan nemmere tage over. Ved megen skygge er det ekstra vigtigt med et velfungerende drænlag, så vand ikke bliver stående på et fladt tag. Hydraulisk dimensionering af anlægstyper Et grønt tag reducerer vandmængden til afløbssystemet, da store mængder af vandet anvendes af planterne og en stor del fordamper. På årsbasis er der flere steder målt en reduktion på 50 % og større. Ved små mængder nedbør tilbageholdes alt vandet, ved større mængder nedbør vil kun dele af regnvandet tilbageholdes. I Malmø er der ved en stor måleserie fundet en reduktion svarende til 50 mm/mdr. forår og sommer, og en reduktion svarende til 20 mm pr. måned i vintre uden sne. Alt vandet fra regn mindre end 10 mm er opfanget og blevet i et grønt tag med 30 mm vækstlag med stenurter og mosser. Se Avrinning från gröna tak med målinger fra Malmö. Ref Grønne tage/ 15

22 Reduktionen af intense regn er begrænset, men afhænger af opbygningen og tykkelsen af jord- og drænlag. Der sker en udjævning ved strømningen ned over og gennem det grønne tag. Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites har følgende anbefalede afløbskoefficienter til hydraulisk dimensionering. Afløbskoefficienten, φ, er den del af regnvandet, der strømmer videre fra taget. Beplantning Tykkelse af vækstlag Afløbskoefficient mm Mos og stenurt ,60 Mos, stenurt og andre mindre planter ,50 Græs og mindre planter ,40 Græsplæne og større planter / mindre træer > 500 mm 0,10 Tabel 4.1 Afløbskoefficienter fra et grønt tag Vandmængden fra taget, som et efterfølgende anlæg skal dimensioneres for, er: i dim x φ x A tag. Her er i dim den mængde regn, der skal dimensioneres for (regnintensitet), og A tag er tagets areal. Der kan anvendes i dim på 140 l/s/ha ved dimensionering af tage til parcelhuse, etageejendomme og andre ejendomme. Dette gælder, når der samtidig udføres andre LAR-anlæg eller overløb til kloak til den mængde regnvand, der kommer fra det grønne tag ved større regn. Ved dimensionering af afløbssystemet i jorden efter bygninger med grønne tage skal der ligeledes tages hensyn til den resterende vandmængde afhængig af tagets opbygning. Desuden skal der tages hensyn til, at snesmeltning kan give en pludselig høj afstrømning. Det anbefales derfor, at ledninger efter grønne tage dimensioneres efter 140 l/s/ha eller evt. efter 183 l/s/ha, hvor der er inkluderet en sikkerhedsfaktor på 1,3 for udvikling i ekstreme regnhændelser som følge af klimaændringer. Ved større sammenhængende bebyggelser skal der gennemføres en samlet hydraulisk dimensionering af alle grønne tage og hele afløbssystemet. Efter behov skal der anvendes en hydraulisk model heraf. 16 Ref Grønne tage/

23 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold for grønne tage. Jævnligt Aktivitet Inspektion og rengøring af evt. tagbrønde på taget og af tagrender. Der fjernes blade, affald mv. fra beplantningen Ved bygninger tæt på store træer kan der være behov for oftere at fjerne blade mv. Hyppighed Årligt efter løvfald og efter større mængder nedbør 2-4 gange årligt Efter behov Udgåede planter erstattes Når det er nødvendigt. Mest påkrævet i starten Vanding efter behov 0-4 gange det første år 0-2 gange efterfølgende Ved tørre perioder i sommerhalvåret på mere end 4-6 uger Eventuelle strømningskanaler i vegetationslaget udbedres. Når nødvendigt Inspektion af tagnedløb gennem tagfladen og undersiden af taget for utætheder Eventuelle selvsåede trævækster skal fjernes. Tabel 5.1 Drift og vedligehold for grønne tage 1 gang årligt Når nødvendigt Især tage med stenurt og mosser kræver minimal vedligeholdelse og næsten ingen ekstra vanding. Stenurter kan tåle at tørre helt ud, mens græsser lettere går ud, hvis vækstlaget er for tyndt og tørrer helt ud. Normalt er planter udlagt i måtter, der har groet før udlægning, mere holdbare og gror bedre fra starten. Taghaver med græsplæner, større planter mv. kræver samme vedligeholdelse som en almindelig have, og efter behov skal der vandes yderligere. Gødskning er normalt ikke nødvendig, men giver en større blomstring. Mosser optager en stor del af deres næring direkte fra luften. Ref Grønne tage/ 17

24 18 Ref Grønne tage/

25 6. ØKONOMI Priser på grønne tage afhænger en del af valg af beplantningstype, og dermed af tykkelsen af jord og drænlag, samt af adgangsforhold for kraner, som kan løfte materialer direkte fra lastbiler op på taget. Tabel 6.1 og 6.2 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele tagets levetid for henholdsvis grønne tage med mos og stenurter og grønne tage med græs og mindre planter. Udgifterne er beregnet for 3 forskellige tagstørrelser: Parcelhus med tagarel på 140 m 2 Boligejendom med tagareal på m 2 Kontorbygning med tagareal på m 2 Der er benyttet følgende enhedspriser i de økonomiske beregninger: Anlæg af tag med dræn- og vækstlag inkl. montering: o 550 kr. pr. m 2 for grønne tage med mos og stenurt og et vækstlag på mm. Reduktion pr. m 2 på henholdsvis 15 % og 20 % for tagarealer på m 2 og m 2, da udgifterne pr. m 2 reduceres, jo større tage der anlægges. o 850 kr. pr. m 2 for grønne tage med græs og mindre planter og et vækstlag på mm. Reduktion på henholdsvis 15 % og 20 % for tagarealer på m 2 og m 2, da udgifterne pr. m 2 reduceres, jo større tage der anlægges. Timepris til vedligehold: 300 kr. pr. time. Der er regnet med at vedligeholdelsen foretages af eksterne folk. Vedligeholdelsen kan i de fleste tilfælde foretages af ejeren selv eller ansat personale, så driftsudgifterne bliver 0 kr. Forbrug af tid til vedligehold: 4 timer pr. 100 m 2 i det første år. Herefter 1,5 time pr. 100 m 2. Levetiden for grønne tage er sat til år. Udgifter til anlæg af den bærende konstruktion i taget er ikke medtaget i anlægspriserne. Ref Grønne tage/ 19

26 Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år 1. år Efterfølgende år Årlig udgift kr. pr. år levetid 25 år levetid 50 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til grønne tage med mos og stenurt og et vækstlag på mm Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år 1. år Efterfølgende år Årlig udgift kr. pr. år levetid 25 år levetid 50 år Tabel 6.2 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til grønne tage med græs og mindre planter og et vækstlag på mm Hvis regnvandet afkobles fuldstændigt fra kloaksystemet, er der mulighed for at søge Københavns Energi om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Der er ikke indregnet tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i de økonomiske overslag. 20 Ref Grønne tage/

27 7. REFERENCER Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites, engelsk version fra Forschungsgesellschaft, Landschaftsentwicklung und Landschaftsbau e.v, Se Vegetationsteknik, Veg Tech, Se Avrinning från gröna tak, Lars Bengtsson, prof. Lunds Universitet, VATTEN 58, 2002 Figurer, skitser og grundlag for skitser samt fotos er venligst stillet til rådighed af Veg Tech A/S og Erling Holm ApS med. Ref Grønne tage/ 21

28 22 Ref Grønne tage/

29 8. BILAG: OVERSIGT OVER PLANTER TIL GRØNNE TAGE Nedenfor er vist en liste over forskellige planter og mosser, der er velegnede til grønne tage. Planterne er blandt andet anbefalet af Scandinavian green roof assosication ( og Fachvereinigung Bauwerksbegrüngung e.v. (FBB) ( Latinsk navn Dansk navn Dybde af vækstlag Farve Højde cm Blomstrings- måned Sukkulenter Sedum album Coral carpet Sedum album Murale Sedum floriferum Weihenstephaner Gold Hvid Stenurt 2-5 cm Hvid, lys brunligt løv Hvid Stenurt 2-5 cm Hvid, rødligt løv Stenurt 2-5 cm Gul Sedum reflexum Bjerg- Stenurt 2-5 cm Gul Sedum spurium Album Superbum Rød Stenurt 2-5 cm Hvid Sedum sexangulare Stenurt 2-5 cm Gul Sedum telephium Herbstfreude Stenurt 2-5 cm Hvid, purple Sempervivum tectorum Husløg Mørk purple, grøn/brune Engarter Anthemis tinctoria Kelwayi Farve-Gåseurt 15 cm Gul Campanula redundifolia Blåklokke 15cm lys blå Dianthus arenarius arenarius Weibull Sandnellike 15 cm Hvid Origanum vulgare Pryd Merian 15 cm Purple Poa alpina Alpe-Rapgræs 15 cm Grøn 44/ Prunella grandiflora Brunelle 15 cm mørk blå Thymus serpyllum Krydderurter Arabis ferd.-coburgii Old Gold Campanula carpatica Bluee Clips Iris pumila Blue Denim Smalbladet Timian 15 cm Lillapurple Kalkkarse 15 cm hvid, gulbroget løv Karpaterklokke cm Blå Dværgiris 15 cm Blå 30 6 Lavandula angustifolia Lavendel 15 cm Lilla Melissa officinalis Citronmelisse 15 cm Hvid Mentha x piperita Pebermynte 15 cm Lilla Ref Grønne tage/ 23

30 Latinsk navn Dansk navn Dybde af Phlox subulata Emerald Cushion Blue vækstlag Farve Højde cm Lyngfloks 15 cm Blå 15 6 Platycotodon grandiflora Ballonklokke 15 cm Salvia officinalis Salvie 15 cm Blålilla Thymus serpyllum Albus Mosser Abietinella abietina Barbula unguiculata Brachythecium albicans Smalbladet Timian strings- måned Bakke- Granmos Almindelig Skægtand Blom- 15 cm lillapurple cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen Bryum argenteum Sølv-Bryum 2-5 cm Grøn 5 Ingen Ctenidium molluscum Kalk-Blødmos 2-5 cm Grøn 5 Ingen Encalypta streptocarpa Funaria hygrometrica Almindelig Snobørste 2-5 cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen Polytrichum juneperinum Ene-Jomfruhår 2-5 cm Grøn 5 Ingen Ptilidium cilare Almindelig Frynsemos 2-5 cm Grøn 5 Ingen Racomitrium lanuginosum Stor Gråmos 2-5 cm Grøn 5 Ingen Rhytidiadelphus squarrosus Tortella tortuosa Hvidlig Kortkapsel Storklokkemose Plæne- Kransemos Kruset Snoblad 2-5 cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen 24 Ref Grønne tage/

Københavns Kommune. Grønne tage

Københavns Kommune. Grønne tage Københavns Kommune Grønne tage December 2011 Københavns Kommune Grønne tage December 2011 Ref.: Grønne tage Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Aarhus Kommune. Grønne tage. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Grønne tage. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Grønne tage Oktober 2011 Ref. Grønne tage Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

Grønne tage. LAR-metodekatalog

Grønne tage. LAR-metodekatalog Grønne tage LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 7 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Ulrik Reeh Direktør, ph.d. Livskvalitet bæredygtigt bymiljø vedligehold Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

GRØNNE TAGE OG REGNVAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sådan virker et grønt tag 2

GRØNNE TAGE OG REGNVAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sådan virker et grønt tag 2 SKANDERBORG KOMMUNE GRØNNE TAGE OG REGNVAND NOTAT ADRESSE C O WI A /S P arallelvej 2 2 8 0 0 Kongens Lyngby TLF +4 5 5 6 4 0 0 0 0 0 FAX +4 5 5 6 4 0 9 9 9 9 WWW c owi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Sådan

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen Konklusion Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen 94 Konklusion Muligheder og udfordringer Grønne tage og taghaver rummer mange nye muligheder,

Læs mere

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Regnbede Oktober 2011 Ref. Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 6 2.3

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Gør både dig og dit hus glad

Gør både dig og dit hus glad Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse! Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og

Læs mere

Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus)

Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1977-2006 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt

Læs mere

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

GRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG?

GRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG? 18/12/2018 GRØNNE TAGE Kraftige regnskyl, der giver oversvømmelse og bekostelige skader i byerne, er blevet et almindeligt syn de seneste år. Grønne tage med Leca letklinker kan afhjælpe problemet ved

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR Rundgården Foto: Lars Thorsen A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR PROJEKTBESKRIVELSE Kinnekullerender fører vandet fra tagnedløb til de permeable

Læs mere

Halmballehus i Munksøgård

Halmballehus i Munksøgård Bygge- og Miljøteknik A/S Halmballehus i Munksøgård bebyggelsen erfaringer efter et Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Gør dig nogle overvejelser, inden

Gør dig nogle overvejelser, inden Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,

Læs mere

Vejledning om asbest i Byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om asbest i Byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om asbest i Byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Januar 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Grønne tage. Grønne tage

Grønne tage. Grønne tage Grønne tage Grønne tage Hvilke svigt og fugtskader ses i grønne tage og hvordan undgår vi dem v/jens Dons, teknisk chef Hvad kan det grønne tag? Tilbageholde vand forsinke afledningen til regnvandssystemet

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag

Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt

Læs mere

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Regnvand er en ressource

Regnvand er en ressource Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning

Læs mere

Gårdrum 16 Gårdrummet skal fremstå frodigt og med flere rumlige oplevelser.

Gårdrum 16 Gårdrummet skal fremstå frodigt og med flere rumlige oplevelser. Demonstrationsprojekt Projektforslag Vision Ved at gennemføre projektet Grøn kloak med lokal afledning af regnvand i bebyggelsen Glostrup Vestergård, ønsker Glostrup Ejendomsselskab at forebygge oversvømmelse

Læs mere

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND ANSØGNINGSSKEMA SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND Inden du laver et nedsivningsanlæg, skal du søge

Læs mere

ICOPAL Grønne tage. Det levende tag

ICOPAL Grønne tage. Det levende tag ICOPAL Grønne tage Det levende tag 2 ICOPAL Grønne tage Smukke, levende tage I Norden er land- og fritidshuse i århundreder blevet opført med beplantning på tagene i form af især græstørvstage. Og herfra

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan

Læs mere

Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag

Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960-

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Sommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK -

Sommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK - Sommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK - 1 LANDSKABET BEVARING AF KLITLANDSKABETS SÆRPRÆG, KRÆVER AT HUSE OG OMGIVELSER VEDLIGEHOLDES MED RESPEKT FOR NATURENS SÆRPRÆG

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Jackon vådrum. Monteringsanvisning. Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering V Å D R U M. www.jackon.dk

Jackon vådrum. Monteringsanvisning. Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering V Å D R U M. www.jackon.dk Monteringsanvisning Jackon vådrum V Å D R U M Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering 10-2013 erstatter 02-2012 Jackon vådrum Produktbeskrivelse Væg Gulv Godkendelse MK 7.32/1651

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse

Læs mere

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere