FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE"

Transkript

1 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004

2

3 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004

4

5 FORORD FORORD København er en storby i vækst. Men København skal ikke nødvendigvis stræbe efter at blive som andre storbyer. København har sin egen charme, sine egne potentialer og frem for alt en befolkning med sine egne ideer om deres by. Min vision for København er den menneskelige storby. En by hvor vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Sådan er der allerede mange, der oplever København, men der er fortsat mange udfordringer. Frem for alt kommer den positive udvikling ikke af sig selv. Den kræver et langt sejt træk og en koordineret indsats. Især fordi storbyer i stigende grad konkurrerer indbyrdes om at tiltrække de erhverv, der er fremtidens vækstgrundlag. Den konkurrence skal vi rette fokus mod i de kommende år. De gode resultater, vi kan se i dag, er et resultat af en bevidst indsats for Københavns udvikling - og den indsats skal fortsættes. Men samtidig med at udfordringerne i vores omverden ændres, må vi også ændre indsatsområder. Den næste bølge af investeringer i København har borgerne i centrum. Københavns fundament er de engagerede og kreative mennesker som bor i vores by. Kommuneplanstrategien Fremtidens København og københavnere viser hvilke tværgående indsatsområder, København skal forfølge de kommende år, for at nå vores mål om fortsat at være en menneskelig storby. Fremtidens København og københavnere er et resultat af et samarbejde på tværs af forvaltninger og de politiske udvalg i Københavns Kommune for netop at sikre en bred koordineret indsats for byens udvikling. Kommuneplanstrategien er derfor mere end en traditionel kommuneplan. Den er forløberen til en ny kommuneplan i Strategien opsamler den seneste viden om regionen og byen - frem for alt københavnernes egne bud på, hvad der er vigtigt for dem i byens udvikling. Men Fremtidens København og københavnere sætter ikke kun rammen for Kommuneplan 2005, den er også paraply for en række andre initiativer, der skal sættes i gang, for at sikre, at København udvikler sig i den rigtige retning. Det gælder for eksempel en kommende revision af boligstrategien for København og udviklingen af en byrumshandlingsplan. Kommuneplanstrategien Fremtidens København og københavnere markerer en ny periode, hvor bykvalitet og livskvalitet bliver to sider af samme sag. Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester

6 KOLOFON FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004 Kommuneplanstrategien er produktet af et tværgående arbejde mellem forvaltningerne og dialog med politikere. Udgiver: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Redaktion og tilrettelæggelse: Økonomiforvaltningen, 8. kontor Reproduktion: Graulund og Jørgensen A/S Trykning: Schweitzer A/S Grundkort: Stadskonduktørembedet og Økonomiforvaltningen, 8. kontor Illustrationer og collager: Økonomiforvaltningen, 8. kontor Fotos og kort: Økonomiforvaltningen, 8. kontor hvor intet andet er angivet Omslag: Polfoto (jorden med lyspunkter) Fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 1: Byprofil, Unit Side 17: Det Kongelige Bibliotek (Den Sorte Diamant) tv Fotograf, Stefan Kai Nielsen (Operaen på Dokøen) th Side 20: Fotograf Mai Britt Amsler, Copenhagen X Side 23: Privatoptagelse, Flemming Høybye (Halvtolv) Side 27: Fotograf, Jan Kofod Winther (Christianina) Side 31: Fotograf, Anders Bentzon, øverst Kristine Jensens Tegnestue, (skaterbane) Side 35: Fotograf, Anders Bentzon side 37: Fotograf, Finn Christoffersen (byprofil) Side 39: West 8, (DanLink-området) Fotograf, Jan Kofod Winther (Islands Brygge) Plan & Arkitektur (Bådklubben Valby) Plan & Arkitektur (Guldbergsgade) Side 41: Fotograf, Jan Kofod Winther (Ferring) øverst Side 41: Fotograf, Finn Christoffersen (Amager Torv) nederst Side 43: Økonomiforvaltningen på baggrund af fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 44: Økonomiforvaltningen på baggrund af fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 51: Fotograf, Jan Kofod Winther (Ørestad, Sydhavn og Nordhavn) Side 53: Fotograf, Jan Kofod Winther (Østamager og Valby)

7 INDHOLD INDHOLD Indledning Fremtidens København og københavnere TVÆRGÅENDE TEMAER Den internationale by Viden kreativitet og vækst Byens liv og boliger Den mangfoldige by Fritid og mødesteder Børn og unge i byen Byidentitet og arkitektur Trafik og byens rum BYUDVIKLINGSSTRATEGI Fysiske temaer KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLANER EFTER VEDTAGELSEN AF KOMMUNPLAN UDTALELSER FRA PARTIER

8 INDLEDNING INDLEDNING Fremtidens København og københavnere er en strategi for Københavns overordnede udvikling. Strategien indeholder en vision for København og udstikker guidelines for en helhedsorienteret planlægning af byens udvikling. Den danner samtidig grundlaget for en tema- og områderevision af den gældende Kommuneplan Kommuneplanstrategien består af 3 hoveddele: En overordnet strategi og vision Tværgående temaer En Byudviklingsstrategi Den overordnede strategi og vision forholder sig til de overordnede udfordringer, som København står over for og angiver på denne baggrund retningslinjer for byudviklingen. Den har taget udganspunkt i kommunens værdigrundlag. De tværgående temaer redegør for konkrete udfordringer, som Københavns Kommune står over for og peger på mål og initiativer, der vil blive iværksat i forbindelse med den kommende sektorplanlægning og Kommuneplan Byudviklingsstrategien udpeger byudviklingsområder i København, rækkefølgen og målsætninger for udviklingen i den kommende revision af kommuneplanen. Desuden redegøres for de nødvendige ændringer af kommuneplanens rammedel. Kommuneplanstrategien er mere end en plan Kommuneplanstrategien er et nyt planlægningsværktøj, som har til formål at give kommunen et nyt grundlag for den fremtidige byudvikling. Der er behov for at skabe en overordnet ramme for kommune- og sektorplanlægningen og den kommunale økonomi. Hvis vi skal sikre fremtidens København og københavnere en by med kvalitet, kræver det en strategisk tværgående indsats. Kommuneplanstrategien er første skridt i denne retning. Kommunens rolle og handlemuligheder Kommuneplanlægning er ikke længere udelukkende et spørgsmål om at skabe overblik over byens arealanvendelse, men om hvordan kommunen går ind som partner og understøtter byens omdannelse og udvikling. Kommunen kan påvirke byens udvikling på en lang række områder, men kan ikke alene sikre, at de overordnede mål i kommuneplanstrategien nås. Det kræver koordination og tæt dialog med alle de relevante aktører og københavnere. Værdigrundlaget for Kommuneplanstrategien Kommuneplanstrategien er baseret på kommunens værdigrundlag og bæredygtighedsprincippet. Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. Bæredygtig byudvikling handler bl.a. om at indrette byen, så ressourceforbrug og miljøkonflikter reduceres mest muligt, samtidig med at byen skal være en velfungerende og attraktiv ramme for de mennesker, som bor i og bruger byen. Derfor skal sociale og økonomiske hensyn også tilgodeses. Udviklingen af en bæredygtig by handler derfor om at afveje mange forskelligartede faktorer i en helhed og søge en balanceret udvikling. Med den kommende Agenda 21 plan vil Københavns Kommune sætte fokus på miljømæssig bæredygtighed. I arbejdet med Kommuneplan 2005 vil der som forsøg blive udarbejdet en Strategisk Miljøvurdering af planen i tråd med EU's nye direktiver på området. Livsformsanalyse i København Københavns Kommune har udarbejdet en række nye analyser, der skal sikre et nyt videngrundlag for byens udvikling, som modsvarer de dynamiske ændringer, der sker i omverdenen og i københavnernes hverdag. Denne viden har bidraget til at vurdere, hvilke strategiske indsatsområder, der er centrale for Københavns udvikling. Der er udarbejdet en livsformsanalyse, hvor borgernes forventninger til byens udvikling er analyseret. Mange borgere i byens forskellige kvarterer med forskellig hverdag og baggrund er blevet interviewet om deres hverdag i og brug af byen. Endvidere er erhvervsliv, pendlere og brugere af byen blevet spurgt om deres interesser i byens udvikling. Der er sideløbende udarbejdet analyser af udfordringerne på integrationsområdet, boligpræferencer, idræts- og fritidsfacilitetsområdet og sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning. Borgernes krav og forventninger afspejles i kommuneplanstrategien. Med kommuneplanstrategien sikres et samspil mellem kommuneplanlægningen og strategier på 6

9 BESLUTNINGSPROCES Strategien vedtages Offentliggørelse Stillingtagen til bemærkninger Kommuneplan udarbejdes 25. marts april 2004 august 2004 august juni 2005 andre områder, for eksempel Københavns Kommunes servicestrategi og Erhvervspolitisk handlingsplan Proces Kommuneplanstrategien offentligøres xx 2004 i xx uger, hvorefter Borgerrepræsentationen tager stilling til de indkomne bemærkninger og vedtager evt. ændringer af kommuneplanstrategien. Herefter går arbejdet med Kommuneplan 2005 i gang. Kommuneplan 2005 forventes vedtaget i sommeren Strategiske temaer og områder for København i Kommuneplan 2005 Økonomiudvalget har besluttet at gennemføre en tematisk revision af kommuneplanen i Kommuneplanstrategien peger på de temaer og områder, der vil indgå i revisionen af Kommuneplan De tværgående temaer, som behandles i Kommuneplanstrategien og i Kommuneplan 2005, er: København som international by Viden, kreativitet og vækst Byens liv og boliger Den mangfoldige by Fritid og mødesteder Børn og unge i byen Byidentitet og arkitektur Trafik og byens rum at skabe forudsætning for Metroens 4. etape at sikre en fortsat byfornyelse sikre bybevaring Endvidere skaber den forudsætning for udvikling af nye byområder: Ørestad syd Sydhavnen Nordhavnen Nordøstamager Havnestad syd Og på følgende andre projekter: Byudvikling omkring Ringbanestationerne Bydelsplan for Valby I Kommuneplanstrategien redegøres for mål, baggrund og initiaitver ifht. temaer og byområder. Værdigrundlag København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag. Det giver Københavns Kommune nogle særlige forpligtelser og muligheder for at være udadvendt og udviklingsorienteret. Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed. Kommunens opgave er at yde en service over for borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen. Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, der er præget af effektivitet, samarbejde og stadig udvikling. Kommunen skal som arbejdsplads være kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes, og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv. Byudviklingsstrategien behandler byudviklingspotentialerne, principperne for byudviklingen og lokalisering og rækkefølgeplanlægning. Derudover sætter den fokus på at fastholde og udvikle kvaliteterne i den eksisterende by ved: Sammen med budgettet for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen et værdigrundlag for Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen genvedtog værdigrundlaget den 12. juni

10 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE Gennem 90erne har København oplevet økonomisk vækst og en fornyet interesse for at bosætte sig i byen. Denne positive udvikling skal fastholdes, så København bliver en by, hvor mennesker fortsat ønsker at bo og leve; en by i menneskelig såvel som økonomisk vækst. Det er de to hovedpejlemærker for fremtidens københavnere. Fremtidens København og københavnere København som Metropol København skal udvikles som en international by med en stærk byidentitet. Samarbejde på tværs af administrative og geografiske grænser er en vigtig forudsætning for at udvikle byen som et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag. København skal sætte fokus på teknologi, kreativitet og tolerance som drivkraften i byens økonomiske vækst og udvikling. En by med livskvalitet København skal fortsat være en by med livskvalitet og et sundt bymiljø. Der skal sættes fokus på at udvikle byens egne menneskelige og fysiske potentialer. København skal være en by, hvor man kan udfolde sig i et aktivt og mangfoldigt byliv. Byens udvikling skal baseres på helhedstænkning, åbenhed og borgerinddragelse. København står over for en række udfordringer i de kommende år: Københavns rolle som Metropol og Øresundsregionens dynamo skal udvikles Københavns vækstpotentialer i form af kreative miljøer, iværksættere og erhvervsmiljøer skal understøttes Befolkningsgrundlaget skal fastholdes og byens kvalitet som boligby med et sundt miljø udvikles Mangfoldigheden i København skal udvikles til et potentiale Københavns identitet og funktionalitet skal udvikles København skal i samarbejde med borgere og erhvervsliv sikre, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag Disse udfordringer fører til, at der peges på en række temaer og initiativer, som iværksættes i forbindelse med Kommuneplan 2005 og parallelt med denne for at udvikle København til en Metropol og en by med livskvalitet. Hovedstad og Øresundsregionens dynamo Som hovedstad har København et ansvar for landets udvikling. Byen er landets ansigt udadtil, brohoved til omverdenen og vækstmotor for udviklingen inden for en række sektorer. Denne rolle skal understøttes, hvilket kræver en fortsat indsats for at sikre Københavns kvaliteter, position og tilgængelighed. Københavns Kommune påtager sig ansvaret for at styrke Københavns funktion som international by, hovedstad og Øresundsregionens dynamo i samarbejde med staten og andre aktører. I løbet af de sidste 10 år er der blevet næsten flere arbejdspladser i København og flere beskæftigede. Fremgangen skyldes ikke kun international højkonjunktur, men at storbyerne spiller en stadig mere central rolle i den globale økonomi. Storbyerne tiltrækker menneskelige ressourcer og dermed en række firmaer, som i dag gerne flytter efter arbejdskraften. Københavns pendlingsopland er vokset drastisk i løbet af 90erne og dækker nu næsten hele Sjælland og Møn. Det understreger betydningen af Københavns rolle i regionen. Set i lyset af Strukturkommissionens arbejde, er der derfor en vigtig regional opgave i at sikre enighed og opbakning omkring de overordnede mål for regionens udvikling.især omkring planlægning, trafik 8

11 NUTIDENS OG FREMTIDENS KØBENHAVNERE Ændringer i befolkningsudviklingen I alt år og derover årige årige årige Tendens: Der er sket en befolkningstilvækst de seneste 10 år. Fremtid: Der vil ske en fortsat befolkningstilvækst inden for alle aldersgrupper, men med et fald i gruppen af 65 årige og årige i de første år, mens der bliver flere af de årige i den førstkommende periode. Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Udviklingen i udvalgte arbejdspladstyper i Københavns Kommune Udviklingen af udvalgte arbejdspladstyper i K benhavns Kommune Tendens: Der er sket et fald i antal arbejdspladser inden for fremstillingserhverv, men en vækst inden for serviceerhvervene. Fremtid: Væksten kommer fortsat til at ske inden for servicesektoren, men især inden for IT, videnservice og kulturerhverv. Designbranchen i Danmark er f.eks. firdoblet de sidste 10 år Fremstilling Bank, forsikring samt ejendoms- og forretningsservice 5 livsformer i København: Der bliver færre af den gruppe københavnere, der prioriterer hjem, de lokale netværk,, familien og roen før karrieren. Hvis man skal sikre denne gruppe, kræves en social afbalanceret boligpolitik. De værdsætter forstæderne. Der bliver flere af de københavnere, der prioriterer karrieren, at være tæt på byens muligheder, de mange tilbud og kulturlivet. De tiltrækkes af den tætte by, men også af f.eks. Brønshøj. De kræver meget af den offentlige service. Der vil altid være grupper i byen, som står uden for arbejdsmarkedet eller er socialt udsatte. København har en fortsat forpligtigelse til at sikre rum og muligheder for disse grupper. Der bliver færre af gruppen med traditionelle selvstændige. De vil i højere grad blive præget af netværkssamfundets nye arbejdsliv. De bor og arbejder flere steder i byen, men tilgængelighed, bymiljø og prisniveauet er afgørende for dem. I fremtiden vil der være flere katalysatorer. De vil være tæt på byens mangfoldighed, liv og puls. De er igangsættere og projektmagere, som ønsker spillerum, hvor de kan udvikle deres projekter. De bor utraditionelle steder. Livsformsanalysen viste: Københavns byliv Bylivet er vigtigt for alle københavnere, både dem der bor i og bruger byen. Byens liv og mangfoldighed ser alle som et plus. "Livet, pulsen og mulighederne, det er det bedste". Nogle grupper synes, at det er vigtigt, at København er meget storby: "København skal ikke være landsbystemning", mens det for andre er vigtigt med lokale netværk, "Valby er et folkeligt sted, det er som en landsby". Planlægningen skal sikre rum til de forskellige former for byliv, som københavnerne ønsker. København som boligby Ikke alle familier ønsker den samme type bolig, ligesom ikke alle ældre ønsker at bo i olde-kolle. En voksende gruppe værdsætter at være tæt på arbejde: "Jeg er smadderglad for at bo i København. Jeg vil ikke for langt væk fra arbejde og gider ikke at bruge tid på transport. Jeg skal nemlig nå at se mine børn der er mange tilbud til børnefamilierne i København". En anden gruppe vil ha' have: "Da vi ventede vores første barn, trængte vi til noget have det blev så til en villalejlighed i Brønshøj", for denne gruppe er det lokale og hjemmet vigtigt, men de ønsker også at være tæt på byen. En sidste gruppe ønsker spændende steder at bo, tæt på byens puls: "Man skulle bygge lidt højere og tættere, så folk kunne få mulighed for at bo centralt." København som arbejdsby For erhvervslivet er storbyens mennesker alfa og omega: "Jeg er mest optaget af, hvilke mennesker, der bor i København" og for arbejdstagerne gælder det modsat, at "København er mange jobmuligheder". Københavns kvalitet, byliv og image er vigtigt for erhvervslivet, "For år siden var jeg flov over byen. Der var ingen storhed. Men de sidste år har været fantastiske. Søerne er renset, badeanstalter, skøjtebaner, festivaler, og der skal ske endnu mere af den slags. København har bevæget sig i en god retning. Hold fast i den udvikling". Planlægning for erhvervsliv og arbejdspladser handler i stigende grad om at sikre image og bykvalitet. 9

12 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE og erhvervsudvikling. Den aktuelle tendens til byspredning i regionen er hverken til gavn for konkurrenceevnen eller miljøet. Fortsat vækst i regionen kræver at de rammebetingelser, der bidrager til at skabe vækst og dynamik understøttes og koordineres. Men kommunerne bør være indgangen til den offentlige sektor for at sikre sammenhæng for borgerne. Der skal sættes fokus på Københavns rolle som hovedstad og regionens centrum til gavn for hele landet og Øresundsregionen. Københavns egne potentialer i den globale storbykonkurrence Det bliver afgørende for landets og Københavns udvikling at sikre byens position i konkurrencen mellem storbyregionerne. København konkurrerer ikke med Herning og Århus, men med Stockholm og Hamburg. København er med i eliten af nordeuropæiske byer, men i den nedre ende. Det kræver en aktiv indsats at fastholde og udvikle den position. Fremstillingsvirksomhederne er i tilbagegang og har været det i en årrække, men samtidig har videns- og serviceerhvervene vundet frem, og det er her fremtiden findes. Hvis København skal sikre sin position som vidensby, skal der sættes fokus på byens potentialer. Bykvalitet, en klar identitet og et attraktivt og tolerant byliv er nogle af de rammebetingelser, som har vist sig afgørende i storbykonkurrencen. Hvis dette sikres, vil København kunne fastholde og tiltrække de mennesker, der fungerer som dynamo for den økonomiske udvikling i vidensøkonomien til gavn for arbejdsmulighederne inden for de øvrige sektorer. En positiv udvikling i videnssektoren medfører nemlig vækst i en underskov af serviceerhverv og mindre produktionsvirksomheder. De bymæssige rammer, der understøtter vidensudvikling, kreativitet og vækst, skal sikres. Det nye København - kvarterer med liv og mangfoldighed Der har været pres på boligmarkedet i en årrække, hvilket skyldes flere forhold. Fra 1992 til 2003 er der blevet næsten flere københavnere. Befolkningsprognoserne viser, at der fortsat vil være en vækst i befolkningstallet i København med omkring i perioden 2003 til Der skal sættes fokus på, hvilke krav nutidens og fremtidens københavnere stiller til byen. Gennem de sidste 20 år, er der blevet 40 % flere unge i København og 40 % færre ældre. Samtidig har København mange enlige, både unge enlige, men også enlige i aldersgruppen årige. Det er udtryk for en tendens til, at man er senere om at etablere sig i faste forhold, samt lever alene i faser af sit liv, hvor København kan tilbyde det byliv og den bolig, man søger som enlig. Disse tendenser vil fortsætte. Livsformsanalysen har vist, hvor varierede krav der stilles til boligmarkedet både efter kvalitetsbyboliger, familieboliger og boliger til de hypermobile, der bor i en storby i en kort periode for så at flytte videre. Samtidig understreger de nuværende tendenser på boligmarkedet behovet for en socialt ansvarlig boligpolitik. Ellers er der fare for en stigende social segregering. København er præget af en mangfoldighed af livsformer, og alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Nogle af byens kvarterer er præget af en kosmopolitisk livsform, mens andre kvarterer er præget af lokale netværk og en hverdag, der er forankret i nærmiljøet. Der skal være plads til begge dele. Boligpolitikken skal målrettes de forskel lige livsformers boligbehov nu og i fremtidens København. Bylivet er Københavns rekreative potentiale Den nye befolkningssammensætning sætter sit præg på byens liv og udvikling - cafélivet, byens parkliv og babybio er eksempler herpå. Nutidens byborgere har meget individuelle forventninger til byens tilbud. Storbyidrætten er kendetegnet ved, at der er mange selvorganiserede idrætsudøvere, der færdes alene eller i små og store grupper i byens parker, grønne arealer og øvrige rekreative rum. Næsten 65 % af de voksne københavnere er idrætsaktive. Knap 10 % er udelukkende aktive i foreningsregi. Næsten 30 % dyrker selvorganiseret idræt. De resterende 25 % dyrker idræt såvel selvorganiseret som i forening. Gode mødesteder og fritidsaktiviteter er vigtige for alle grupper børn såvel som ældre. Gode byrum bruges også af erhvervsliv og turister, men vi har forskellige behov, viser livsformsanalysen. Nogle sætter pris på nærmiljøets mødesteder og fællesskaber, andre bruger hele byen. Der skal fokus på begge forhold. Der er behov for at udnytte de mange muligheder, der er for et aktivt byliv på byens mødesteder, pladser og rekreative områder. Mangfoldighed er et potentiale for København Københavns befolkning afspejler, at udviklingen går i retning af, at flere flytter på kryds og tværs af landegrænser. Danskere flytter til udlandet for at arbejde og studere og udlændinge flytter til Danmark. København har en mangfoldig befolkningssammensætning, hvor 18 % af befolkningen har en anden herkomst end dansk. Mangfoldigheden er et potentiale, da der flytter en række initiativrige og veluddannede mennesker til byen. Men samtidig er der en række udfordringer med integration af nogle befolkningsgrupper. Specialiseringen af arbejdsmarkedet bidrager til, at dem uden de nødvendige kvalifikationer meget nemt kommer til at stå udenfor, hvilket særligt rammer nogle kvarterer og befolk- 10

13 KØBENHAVN HER OG NU Livsformsanalysen har vist, hvad vi værdsætter ved byen og vores kvarterer, både nu og i fremtiden. København består af mange forskellige kvarterer og en mangfoldig befolkning med forskellige livsformer og værdier. Kvarterernes særpræg og variation i byliv er med til at give København og københavnerne identitet. Vi knokler virkelig for, at her skal være pænt og dejligt lokalmiljø orden og homogenitet arbejde og fritid adskilt lav tæthed Vi planlægger, hvordan vi kan bruge byens mange kvaliteter mangfoldigt byliv mange tilbud broget indbyggerflok tæt by Vi søger byens muligheder, dynamik og potentiale kreative talenter skaber nye steder nyfortolkning af bylivet selvstændige behøver tilgængelighed skaber og behøver byliv færre tilbud og bypladser store omdannelsesområder broget indbyggerflok fortætningspotentiale Vi vil godt have, der var lidt mere styr på tingene ningsgrupper. Det kræver en aktiv indsats fra samfundets side at åbne arbejdsmarkedet for disse grupper. Lokale initiativer kan modvirke de negative konsekvenser af den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet. Det har initiativer, som Kvarterløft vist. Der skal sættes fokus på, hvordan erfaringerne fra Kvarterløft med integration og erhvervsudvikling kan videreføres. Byens identitet og byrummenes kvalitet Københavns bymæssige kvaliteter og identitet skal fortsat udvikles. I den globale konkurrence mellem storbyerne, er byernes kvalitet, identitet og autencitet afgørende. I en række storbyer ses tendenser til, at arkitekturen bliver mere homogen. Hovedsæder og en række byfunktioner ligner hinanden til forveksling. Byens identitet skal understøttes både indadtil og udadtil i forbindelse med byens omdannelse og nybyggeri. Bykvalitet handler også om at have et velfungerende og effektivt transportsystem og sikre bymiljø i alle byrum, også veje og pladser. Det medfører også, at der er behov for at se på prioriteringen mellem de forskellige trafikarter. Byomdannelsen og ny infrastruktur som Metroens 4. etape skal bidrage til nye bykvaliteter og udvikling i byens forskellige kvarterer, samt at understøtte et bæredygtigt transportmønster. 11

14

15 TVÆRGÅENDE TEMAER DEN INTERNATIONALE BY VIDEN, KREATIVITET OG VÆKST BYENS LIV OG BOLIGER DEN MANGFOLDIGE BY FRITID OG MØDESTEDER BØRN OG UNGE I BYEN BYIDENTITET OG ARKITEKTUR TRAFIK OG BYENS RUM 13

16 TEMA DEN INTERNATIONALE BY DEN INTERNATIONALE BY Metropolen København Sammenlignet med andre europæiske hovedstæder er København lille, når størrelsen måles i antal indbyggere. Men København løfter sig i kraft af sin gunstige geografiske placering og gode trafikale tilgængelighed op i eliten af storbyer i Nordeuropa. Offentlig ledelse, forskning og internationale netværk er koncentreret her. København har styrkepositioner inden for handel, forskning, ledelse, kulturliv og medieverdenen. Byen rummer en række internationale mødesteder for erhvervsog kulturlivet og tiltrækker europæiske hovedsæder for internationale firmaer, kongresser, internationale udstillinger og events. Byen er et velbesøgt turistmål. København får nye udviklingsmuligheder i takt med, at Øresundsregionen formes og Østersø-samarbejdet udbygges. EU's udvidelse mod øst og en evt. kommende Femern-forbindelse peger i samme retning. Disse forhold vil understøtte København som en international by i nordeuropæisk målestok. Den skærpede konkurrence mellem regionerne i Europa vil kræve en aktiv indsats hvis København skal sikre og udvikle sin position i de kommende år. Målet er at udvikle København som en international by med en stærk byidentitet. Det indebærer, at grundlaget for byen som hovedstad og førende metropol i Norden skal styrkes gennem et tæt samarbejde på tværs af administrative og geografiske grænser, samt en aktiv markedsføring med fokus på byens egne kvaliteter og særpræg. København som hovedstad og førende metropol i Østersøregionen København bliver løbende udsat for hård konkurrence fra de øvrige europæiske metropoler, som byen sammenligner sig med. At sikre Københavns position i denne konkurrence er afgørende for Danmarks udvikling, da hovedstaden fungerer som vækstmotor for hele landet. København har som hovedstad og metropol gode muligheder for at skabe økonomisk dynamik som en aktiv aktør i Østersø-områdets udvikling. Global kommunikation og interaktion er en forudsætning for at være en aktør på den globale markedsplads, og det forudsætter et globalt trafikknudepunkt. Kastrup Lufthavn er den største lufthavn i Østersøregionen, og giver København nogle særlige muligheder for at sammenbinde og skabe interaktion mellem regionen og omverdenen. Hvis København skal udvikle denne rolle, kræver det en målrettet og koordineret indsats i partnerskab med de relevante aktører. Det kræver også, at København skaber de netværk, der bidrager til udvikling i regionen. Øresundsregionen Øresundsregionen og Øresundsbron er væsentlige forudsætninger for at realisere et nordeuropæisk vækstcenter som modspil til udviklingsområderne i Central- og Sydeuropa. København har som hjerte i Øresundsregionen de dimensioner og det opland, der skal til for at være en international by. Tilgængeligheden til byen og i regionen skal dog løbende revurderes for at sikre tilstrækkelig kritisk masse. Samtidig viser udviklingen, at der skal mere end en bro til, hvis målet skal nås. Set ud fra en fysisk, funktionel og infrastrukturmæssig synsvinkel ligger potentialet for vækstmulighederne for København oplagt i Øresundsregionen. Københavns Kommune har derfor siden 2000 udviklet en fælles vision med Malmø Stad for at fremme integrationsprocessen. Indtil nu har lovgivningsmæssige barrierer skabt problemer for udnyttelsen af Øresundsregionens potentialer og styrket områdets profil i forhold til det øvrige Europa. Nye initiativer kan bane vej for en større interaktion. Byens infrastruktur og fysiske rammer Øresundsbron, Københavns Lufthavn, Københavns Havn, samt de internationale vej- og jernbaneforbindelser understøtter Københavns gunstige geografiske placering og fremmer den tilgængelighed, som er et væsentligt parameter for vækst og udvikling. Fingerplanen tegner en klar regional struktur, hvor by - og erhvervslokalisering blev knyttet tæt sammen med udvikling af den kollektive transport og den øvrige infrastruktur. Det har sikret Københavns tilgængelighed frem til i dag og bidraget til at holde biltrafikken på et niveau, der nok er stigende, men med en god fremkommelighed. Udbygningen af en stærk infrastruktur og 14

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

You can have both - International strategi for Københavns Kommune

You can have both - International strategi for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft. Velkommen til

Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft. Velkommen til 1 Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft Velkommen til Region Skåne Anders Tukler I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere