FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE"

Transkript

1 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004

2

3 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004

4

5 FORORD FORORD København er en storby i vækst. Men København skal ikke nødvendigvis stræbe efter at blive som andre storbyer. København har sin egen charme, sine egne potentialer og frem for alt en befolkning med sine egne ideer om deres by. Min vision for København er den menneskelige storby. En by hvor vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Sådan er der allerede mange, der oplever København, men der er fortsat mange udfordringer. Frem for alt kommer den positive udvikling ikke af sig selv. Den kræver et langt sejt træk og en koordineret indsats. Især fordi storbyer i stigende grad konkurrerer indbyrdes om at tiltrække de erhverv, der er fremtidens vækstgrundlag. Den konkurrence skal vi rette fokus mod i de kommende år. De gode resultater, vi kan se i dag, er et resultat af en bevidst indsats for Københavns udvikling - og den indsats skal fortsættes. Men samtidig med at udfordringerne i vores omverden ændres, må vi også ændre indsatsområder. Den næste bølge af investeringer i København har borgerne i centrum. Københavns fundament er de engagerede og kreative mennesker som bor i vores by. Kommuneplanstrategien Fremtidens København og københavnere viser hvilke tværgående indsatsområder, København skal forfølge de kommende år, for at nå vores mål om fortsat at være en menneskelig storby. Fremtidens København og københavnere er et resultat af et samarbejde på tværs af forvaltninger og de politiske udvalg i Københavns Kommune for netop at sikre en bred koordineret indsats for byens udvikling. Kommuneplanstrategien er derfor mere end en traditionel kommuneplan. Den er forløberen til en ny kommuneplan i Strategien opsamler den seneste viden om regionen og byen - frem for alt københavnernes egne bud på, hvad der er vigtigt for dem i byens udvikling. Men Fremtidens København og københavnere sætter ikke kun rammen for Kommuneplan 2005, den er også paraply for en række andre initiativer, der skal sættes i gang, for at sikre, at København udvikler sig i den rigtige retning. Det gælder for eksempel en kommende revision af boligstrategien for København og udviklingen af en byrumshandlingsplan. Kommuneplanstrategien Fremtidens København og københavnere markerer en ny periode, hvor bykvalitet og livskvalitet bliver to sider af samme sag. Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester

6 KOLOFON FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004 Kommuneplanstrategien er produktet af et tværgående arbejde mellem forvaltningerne og dialog med politikere. Udgiver: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Redaktion og tilrettelæggelse: Økonomiforvaltningen, 8. kontor Reproduktion: Graulund og Jørgensen A/S Trykning: Schweitzer A/S Grundkort: Stadskonduktørembedet og Økonomiforvaltningen, 8. kontor Illustrationer og collager: Økonomiforvaltningen, 8. kontor Fotos og kort: Økonomiforvaltningen, 8. kontor hvor intet andet er angivet Omslag: Polfoto (jorden med lyspunkter) Fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 1: Byprofil, Unit Side 17: Det Kongelige Bibliotek (Den Sorte Diamant) tv Fotograf, Stefan Kai Nielsen (Operaen på Dokøen) th Side 20: Fotograf Mai Britt Amsler, Copenhagen X Side 23: Privatoptagelse, Flemming Høybye (Halvtolv) Side 27: Fotograf, Jan Kofod Winther (Christianina) Side 31: Fotograf, Anders Bentzon, øverst Kristine Jensens Tegnestue, (skaterbane) Side 35: Fotograf, Anders Bentzon side 37: Fotograf, Finn Christoffersen (byprofil) Side 39: West 8, (DanLink-området) Fotograf, Jan Kofod Winther (Islands Brygge) Plan & Arkitektur (Bådklubben Valby) Plan & Arkitektur (Guldbergsgade) Side 41: Fotograf, Jan Kofod Winther (Ferring) øverst Side 41: Fotograf, Finn Christoffersen (Amager Torv) nederst Side 43: Økonomiforvaltningen på baggrund af fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 44: Økonomiforvaltningen på baggrund af fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 51: Fotograf, Jan Kofod Winther (Ørestad, Sydhavn og Nordhavn) Side 53: Fotograf, Jan Kofod Winther (Østamager og Valby)

7 INDHOLD INDHOLD Indledning Fremtidens København og københavnere TVÆRGÅENDE TEMAER Den internationale by Viden kreativitet og vækst Byens liv og boliger Den mangfoldige by Fritid og mødesteder Børn og unge i byen Byidentitet og arkitektur Trafik og byens rum BYUDVIKLINGSSTRATEGI Fysiske temaer KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLANER EFTER VEDTAGELSEN AF KOMMUNPLAN UDTALELSER FRA PARTIER

8 INDLEDNING INDLEDNING Fremtidens København og københavnere er en strategi for Københavns overordnede udvikling. Strategien indeholder en vision for København og udstikker guidelines for en helhedsorienteret planlægning af byens udvikling. Den danner samtidig grundlaget for en tema- og områderevision af den gældende Kommuneplan Kommuneplanstrategien består af 3 hoveddele: En overordnet strategi og vision Tværgående temaer En Byudviklingsstrategi Den overordnede strategi og vision forholder sig til de overordnede udfordringer, som København står over for og angiver på denne baggrund retningslinjer for byudviklingen. Den har taget udganspunkt i kommunens værdigrundlag. De tværgående temaer redegør for konkrete udfordringer, som Københavns Kommune står over for og peger på mål og initiativer, der vil blive iværksat i forbindelse med den kommende sektorplanlægning og Kommuneplan Byudviklingsstrategien udpeger byudviklingsområder i København, rækkefølgen og målsætninger for udviklingen i den kommende revision af kommuneplanen. Desuden redegøres for de nødvendige ændringer af kommuneplanens rammedel. Kommuneplanstrategien er mere end en plan Kommuneplanstrategien er et nyt planlægningsværktøj, som har til formål at give kommunen et nyt grundlag for den fremtidige byudvikling. Der er behov for at skabe en overordnet ramme for kommune- og sektorplanlægningen og den kommunale økonomi. Hvis vi skal sikre fremtidens København og københavnere en by med kvalitet, kræver det en strategisk tværgående indsats. Kommuneplanstrategien er første skridt i denne retning. Kommunens rolle og handlemuligheder Kommuneplanlægning er ikke længere udelukkende et spørgsmål om at skabe overblik over byens arealanvendelse, men om hvordan kommunen går ind som partner og understøtter byens omdannelse og udvikling. Kommunen kan påvirke byens udvikling på en lang række områder, men kan ikke alene sikre, at de overordnede mål i kommuneplanstrategien nås. Det kræver koordination og tæt dialog med alle de relevante aktører og københavnere. Værdigrundlaget for Kommuneplanstrategien Kommuneplanstrategien er baseret på kommunens værdigrundlag og bæredygtighedsprincippet. Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. Bæredygtig byudvikling handler bl.a. om at indrette byen, så ressourceforbrug og miljøkonflikter reduceres mest muligt, samtidig med at byen skal være en velfungerende og attraktiv ramme for de mennesker, som bor i og bruger byen. Derfor skal sociale og økonomiske hensyn også tilgodeses. Udviklingen af en bæredygtig by handler derfor om at afveje mange forskelligartede faktorer i en helhed og søge en balanceret udvikling. Med den kommende Agenda 21 plan vil Københavns Kommune sætte fokus på miljømæssig bæredygtighed. I arbejdet med Kommuneplan 2005 vil der som forsøg blive udarbejdet en Strategisk Miljøvurdering af planen i tråd med EU's nye direktiver på området. Livsformsanalyse i København Københavns Kommune har udarbejdet en række nye analyser, der skal sikre et nyt videngrundlag for byens udvikling, som modsvarer de dynamiske ændringer, der sker i omverdenen og i københavnernes hverdag. Denne viden har bidraget til at vurdere, hvilke strategiske indsatsområder, der er centrale for Københavns udvikling. Der er udarbejdet en livsformsanalyse, hvor borgernes forventninger til byens udvikling er analyseret. Mange borgere i byens forskellige kvarterer med forskellig hverdag og baggrund er blevet interviewet om deres hverdag i og brug af byen. Endvidere er erhvervsliv, pendlere og brugere af byen blevet spurgt om deres interesser i byens udvikling. Der er sideløbende udarbejdet analyser af udfordringerne på integrationsområdet, boligpræferencer, idræts- og fritidsfacilitetsområdet og sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning. Borgernes krav og forventninger afspejles i kommuneplanstrategien. Med kommuneplanstrategien sikres et samspil mellem kommuneplanlægningen og strategier på 6

9 BESLUTNINGSPROCES Strategien vedtages Offentliggørelse Stillingtagen til bemærkninger Kommuneplan udarbejdes 25. marts april 2004 august 2004 august juni 2005 andre områder, for eksempel Københavns Kommunes servicestrategi og Erhvervspolitisk handlingsplan Proces Kommuneplanstrategien offentligøres xx 2004 i xx uger, hvorefter Borgerrepræsentationen tager stilling til de indkomne bemærkninger og vedtager evt. ændringer af kommuneplanstrategien. Herefter går arbejdet med Kommuneplan 2005 i gang. Kommuneplan 2005 forventes vedtaget i sommeren Strategiske temaer og områder for København i Kommuneplan 2005 Økonomiudvalget har besluttet at gennemføre en tematisk revision af kommuneplanen i Kommuneplanstrategien peger på de temaer og områder, der vil indgå i revisionen af Kommuneplan De tværgående temaer, som behandles i Kommuneplanstrategien og i Kommuneplan 2005, er: København som international by Viden, kreativitet og vækst Byens liv og boliger Den mangfoldige by Fritid og mødesteder Børn og unge i byen Byidentitet og arkitektur Trafik og byens rum at skabe forudsætning for Metroens 4. etape at sikre en fortsat byfornyelse sikre bybevaring Endvidere skaber den forudsætning for udvikling af nye byområder: Ørestad syd Sydhavnen Nordhavnen Nordøstamager Havnestad syd Og på følgende andre projekter: Byudvikling omkring Ringbanestationerne Bydelsplan for Valby I Kommuneplanstrategien redegøres for mål, baggrund og initiaitver ifht. temaer og byområder. Værdigrundlag København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag. Det giver Københavns Kommune nogle særlige forpligtelser og muligheder for at være udadvendt og udviklingsorienteret. Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed. Kommunens opgave er at yde en service over for borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen. Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, der er præget af effektivitet, samarbejde og stadig udvikling. Kommunen skal som arbejdsplads være kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes, og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv. Byudviklingsstrategien behandler byudviklingspotentialerne, principperne for byudviklingen og lokalisering og rækkefølgeplanlægning. Derudover sætter den fokus på at fastholde og udvikle kvaliteterne i den eksisterende by ved: Sammen med budgettet for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen et værdigrundlag for Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen genvedtog værdigrundlaget den 12. juni

10 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE Gennem 90erne har København oplevet økonomisk vækst og en fornyet interesse for at bosætte sig i byen. Denne positive udvikling skal fastholdes, så København bliver en by, hvor mennesker fortsat ønsker at bo og leve; en by i menneskelig såvel som økonomisk vækst. Det er de to hovedpejlemærker for fremtidens københavnere. Fremtidens København og københavnere København som Metropol København skal udvikles som en international by med en stærk byidentitet. Samarbejde på tværs af administrative og geografiske grænser er en vigtig forudsætning for at udvikle byen som et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag. København skal sætte fokus på teknologi, kreativitet og tolerance som drivkraften i byens økonomiske vækst og udvikling. En by med livskvalitet København skal fortsat være en by med livskvalitet og et sundt bymiljø. Der skal sættes fokus på at udvikle byens egne menneskelige og fysiske potentialer. København skal være en by, hvor man kan udfolde sig i et aktivt og mangfoldigt byliv. Byens udvikling skal baseres på helhedstænkning, åbenhed og borgerinddragelse. København står over for en række udfordringer i de kommende år: Københavns rolle som Metropol og Øresundsregionens dynamo skal udvikles Københavns vækstpotentialer i form af kreative miljøer, iværksættere og erhvervsmiljøer skal understøttes Befolkningsgrundlaget skal fastholdes og byens kvalitet som boligby med et sundt miljø udvikles Mangfoldigheden i København skal udvikles til et potentiale Københavns identitet og funktionalitet skal udvikles København skal i samarbejde med borgere og erhvervsliv sikre, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag Disse udfordringer fører til, at der peges på en række temaer og initiativer, som iværksættes i forbindelse med Kommuneplan 2005 og parallelt med denne for at udvikle København til en Metropol og en by med livskvalitet. Hovedstad og Øresundsregionens dynamo Som hovedstad har København et ansvar for landets udvikling. Byen er landets ansigt udadtil, brohoved til omverdenen og vækstmotor for udviklingen inden for en række sektorer. Denne rolle skal understøttes, hvilket kræver en fortsat indsats for at sikre Københavns kvaliteter, position og tilgængelighed. Københavns Kommune påtager sig ansvaret for at styrke Københavns funktion som international by, hovedstad og Øresundsregionens dynamo i samarbejde med staten og andre aktører. I løbet af de sidste 10 år er der blevet næsten flere arbejdspladser i København og flere beskæftigede. Fremgangen skyldes ikke kun international højkonjunktur, men at storbyerne spiller en stadig mere central rolle i den globale økonomi. Storbyerne tiltrækker menneskelige ressourcer og dermed en række firmaer, som i dag gerne flytter efter arbejdskraften. Københavns pendlingsopland er vokset drastisk i løbet af 90erne og dækker nu næsten hele Sjælland og Møn. Det understreger betydningen af Københavns rolle i regionen. Set i lyset af Strukturkommissionens arbejde, er der derfor en vigtig regional opgave i at sikre enighed og opbakning omkring de overordnede mål for regionens udvikling.især omkring planlægning, trafik 8

11 NUTIDENS OG FREMTIDENS KØBENHAVNERE Ændringer i befolkningsudviklingen I alt år og derover årige årige årige Tendens: Der er sket en befolkningstilvækst de seneste 10 år. Fremtid: Der vil ske en fortsat befolkningstilvækst inden for alle aldersgrupper, men med et fald i gruppen af 65 årige og årige i de første år, mens der bliver flere af de årige i den førstkommende periode. Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Udviklingen i udvalgte arbejdspladstyper i Københavns Kommune Udviklingen af udvalgte arbejdspladstyper i K benhavns Kommune Tendens: Der er sket et fald i antal arbejdspladser inden for fremstillingserhverv, men en vækst inden for serviceerhvervene. Fremtid: Væksten kommer fortsat til at ske inden for servicesektoren, men især inden for IT, videnservice og kulturerhverv. Designbranchen i Danmark er f.eks. firdoblet de sidste 10 år Fremstilling Bank, forsikring samt ejendoms- og forretningsservice 5 livsformer i København: Der bliver færre af den gruppe københavnere, der prioriterer hjem, de lokale netværk,, familien og roen før karrieren. Hvis man skal sikre denne gruppe, kræves en social afbalanceret boligpolitik. De værdsætter forstæderne. Der bliver flere af de københavnere, der prioriterer karrieren, at være tæt på byens muligheder, de mange tilbud og kulturlivet. De tiltrækkes af den tætte by, men også af f.eks. Brønshøj. De kræver meget af den offentlige service. Der vil altid være grupper i byen, som står uden for arbejdsmarkedet eller er socialt udsatte. København har en fortsat forpligtigelse til at sikre rum og muligheder for disse grupper. Der bliver færre af gruppen med traditionelle selvstændige. De vil i højere grad blive præget af netværkssamfundets nye arbejdsliv. De bor og arbejder flere steder i byen, men tilgængelighed, bymiljø og prisniveauet er afgørende for dem. I fremtiden vil der være flere katalysatorer. De vil være tæt på byens mangfoldighed, liv og puls. De er igangsættere og projektmagere, som ønsker spillerum, hvor de kan udvikle deres projekter. De bor utraditionelle steder. Livsformsanalysen viste: Københavns byliv Bylivet er vigtigt for alle københavnere, både dem der bor i og bruger byen. Byens liv og mangfoldighed ser alle som et plus. "Livet, pulsen og mulighederne, det er det bedste". Nogle grupper synes, at det er vigtigt, at København er meget storby: "København skal ikke være landsbystemning", mens det for andre er vigtigt med lokale netværk, "Valby er et folkeligt sted, det er som en landsby". Planlægningen skal sikre rum til de forskellige former for byliv, som københavnerne ønsker. København som boligby Ikke alle familier ønsker den samme type bolig, ligesom ikke alle ældre ønsker at bo i olde-kolle. En voksende gruppe værdsætter at være tæt på arbejde: "Jeg er smadderglad for at bo i København. Jeg vil ikke for langt væk fra arbejde og gider ikke at bruge tid på transport. Jeg skal nemlig nå at se mine børn der er mange tilbud til børnefamilierne i København". En anden gruppe vil ha' have: "Da vi ventede vores første barn, trængte vi til noget have det blev så til en villalejlighed i Brønshøj", for denne gruppe er det lokale og hjemmet vigtigt, men de ønsker også at være tæt på byen. En sidste gruppe ønsker spændende steder at bo, tæt på byens puls: "Man skulle bygge lidt højere og tættere, så folk kunne få mulighed for at bo centralt." København som arbejdsby For erhvervslivet er storbyens mennesker alfa og omega: "Jeg er mest optaget af, hvilke mennesker, der bor i København" og for arbejdstagerne gælder det modsat, at "København er mange jobmuligheder". Københavns kvalitet, byliv og image er vigtigt for erhvervslivet, "For år siden var jeg flov over byen. Der var ingen storhed. Men de sidste år har været fantastiske. Søerne er renset, badeanstalter, skøjtebaner, festivaler, og der skal ske endnu mere af den slags. København har bevæget sig i en god retning. Hold fast i den udvikling". Planlægning for erhvervsliv og arbejdspladser handler i stigende grad om at sikre image og bykvalitet. 9

12 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE og erhvervsudvikling. Den aktuelle tendens til byspredning i regionen er hverken til gavn for konkurrenceevnen eller miljøet. Fortsat vækst i regionen kræver at de rammebetingelser, der bidrager til at skabe vækst og dynamik understøttes og koordineres. Men kommunerne bør være indgangen til den offentlige sektor for at sikre sammenhæng for borgerne. Der skal sættes fokus på Københavns rolle som hovedstad og regionens centrum til gavn for hele landet og Øresundsregionen. Københavns egne potentialer i den globale storbykonkurrence Det bliver afgørende for landets og Københavns udvikling at sikre byens position i konkurrencen mellem storbyregionerne. København konkurrerer ikke med Herning og Århus, men med Stockholm og Hamburg. København er med i eliten af nordeuropæiske byer, men i den nedre ende. Det kræver en aktiv indsats at fastholde og udvikle den position. Fremstillingsvirksomhederne er i tilbagegang og har været det i en årrække, men samtidig har videns- og serviceerhvervene vundet frem, og det er her fremtiden findes. Hvis København skal sikre sin position som vidensby, skal der sættes fokus på byens potentialer. Bykvalitet, en klar identitet og et attraktivt og tolerant byliv er nogle af de rammebetingelser, som har vist sig afgørende i storbykonkurrencen. Hvis dette sikres, vil København kunne fastholde og tiltrække de mennesker, der fungerer som dynamo for den økonomiske udvikling i vidensøkonomien til gavn for arbejdsmulighederne inden for de øvrige sektorer. En positiv udvikling i videnssektoren medfører nemlig vækst i en underskov af serviceerhverv og mindre produktionsvirksomheder. De bymæssige rammer, der understøtter vidensudvikling, kreativitet og vækst, skal sikres. Det nye København - kvarterer med liv og mangfoldighed Der har været pres på boligmarkedet i en årrække, hvilket skyldes flere forhold. Fra 1992 til 2003 er der blevet næsten flere københavnere. Befolkningsprognoserne viser, at der fortsat vil være en vækst i befolkningstallet i København med omkring i perioden 2003 til Der skal sættes fokus på, hvilke krav nutidens og fremtidens københavnere stiller til byen. Gennem de sidste 20 år, er der blevet 40 % flere unge i København og 40 % færre ældre. Samtidig har København mange enlige, både unge enlige, men også enlige i aldersgruppen årige. Det er udtryk for en tendens til, at man er senere om at etablere sig i faste forhold, samt lever alene i faser af sit liv, hvor København kan tilbyde det byliv og den bolig, man søger som enlig. Disse tendenser vil fortsætte. Livsformsanalysen har vist, hvor varierede krav der stilles til boligmarkedet både efter kvalitetsbyboliger, familieboliger og boliger til de hypermobile, der bor i en storby i en kort periode for så at flytte videre. Samtidig understreger de nuværende tendenser på boligmarkedet behovet for en socialt ansvarlig boligpolitik. Ellers er der fare for en stigende social segregering. København er præget af en mangfoldighed af livsformer, og alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Nogle af byens kvarterer er præget af en kosmopolitisk livsform, mens andre kvarterer er præget af lokale netværk og en hverdag, der er forankret i nærmiljøet. Der skal være plads til begge dele. Boligpolitikken skal målrettes de forskel lige livsformers boligbehov nu og i fremtidens København. Bylivet er Københavns rekreative potentiale Den nye befolkningssammensætning sætter sit præg på byens liv og udvikling - cafélivet, byens parkliv og babybio er eksempler herpå. Nutidens byborgere har meget individuelle forventninger til byens tilbud. Storbyidrætten er kendetegnet ved, at der er mange selvorganiserede idrætsudøvere, der færdes alene eller i små og store grupper i byens parker, grønne arealer og øvrige rekreative rum. Næsten 65 % af de voksne københavnere er idrætsaktive. Knap 10 % er udelukkende aktive i foreningsregi. Næsten 30 % dyrker selvorganiseret idræt. De resterende 25 % dyrker idræt såvel selvorganiseret som i forening. Gode mødesteder og fritidsaktiviteter er vigtige for alle grupper børn såvel som ældre. Gode byrum bruges også af erhvervsliv og turister, men vi har forskellige behov, viser livsformsanalysen. Nogle sætter pris på nærmiljøets mødesteder og fællesskaber, andre bruger hele byen. Der skal fokus på begge forhold. Der er behov for at udnytte de mange muligheder, der er for et aktivt byliv på byens mødesteder, pladser og rekreative områder. Mangfoldighed er et potentiale for København Københavns befolkning afspejler, at udviklingen går i retning af, at flere flytter på kryds og tværs af landegrænser. Danskere flytter til udlandet for at arbejde og studere og udlændinge flytter til Danmark. København har en mangfoldig befolkningssammensætning, hvor 18 % af befolkningen har en anden herkomst end dansk. Mangfoldigheden er et potentiale, da der flytter en række initiativrige og veluddannede mennesker til byen. Men samtidig er der en række udfordringer med integration af nogle befolkningsgrupper. Specialiseringen af arbejdsmarkedet bidrager til, at dem uden de nødvendige kvalifikationer meget nemt kommer til at stå udenfor, hvilket særligt rammer nogle kvarterer og befolk- 10

13 KØBENHAVN HER OG NU Livsformsanalysen har vist, hvad vi værdsætter ved byen og vores kvarterer, både nu og i fremtiden. København består af mange forskellige kvarterer og en mangfoldig befolkning med forskellige livsformer og værdier. Kvarterernes særpræg og variation i byliv er med til at give København og københavnerne identitet. Vi knokler virkelig for, at her skal være pænt og dejligt lokalmiljø orden og homogenitet arbejde og fritid adskilt lav tæthed Vi planlægger, hvordan vi kan bruge byens mange kvaliteter mangfoldigt byliv mange tilbud broget indbyggerflok tæt by Vi søger byens muligheder, dynamik og potentiale kreative talenter skaber nye steder nyfortolkning af bylivet selvstændige behøver tilgængelighed skaber og behøver byliv færre tilbud og bypladser store omdannelsesområder broget indbyggerflok fortætningspotentiale Vi vil godt have, der var lidt mere styr på tingene ningsgrupper. Det kræver en aktiv indsats fra samfundets side at åbne arbejdsmarkedet for disse grupper. Lokale initiativer kan modvirke de negative konsekvenser af den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet. Det har initiativer, som Kvarterløft vist. Der skal sættes fokus på, hvordan erfaringerne fra Kvarterløft med integration og erhvervsudvikling kan videreføres. Byens identitet og byrummenes kvalitet Københavns bymæssige kvaliteter og identitet skal fortsat udvikles. I den globale konkurrence mellem storbyerne, er byernes kvalitet, identitet og autencitet afgørende. I en række storbyer ses tendenser til, at arkitekturen bliver mere homogen. Hovedsæder og en række byfunktioner ligner hinanden til forveksling. Byens identitet skal understøttes både indadtil og udadtil i forbindelse med byens omdannelse og nybyggeri. Bykvalitet handler også om at have et velfungerende og effektivt transportsystem og sikre bymiljø i alle byrum, også veje og pladser. Det medfører også, at der er behov for at se på prioriteringen mellem de forskellige trafikarter. Byomdannelsen og ny infrastruktur som Metroens 4. etape skal bidrage til nye bykvaliteter og udvikling i byens forskellige kvarterer, samt at understøtte et bæredygtigt transportmønster. 11

14

15 TVÆRGÅENDE TEMAER DEN INTERNATIONALE BY VIDEN, KREATIVITET OG VÆKST BYENS LIV OG BOLIGER DEN MANGFOLDIGE BY FRITID OG MØDESTEDER BØRN OG UNGE I BYEN BYIDENTITET OG ARKITEKTUR TRAFIK OG BYENS RUM 13

16 TEMA DEN INTERNATIONALE BY DEN INTERNATIONALE BY Metropolen København Sammenlignet med andre europæiske hovedstæder er København lille, når størrelsen måles i antal indbyggere. Men København løfter sig i kraft af sin gunstige geografiske placering og gode trafikale tilgængelighed op i eliten af storbyer i Nordeuropa. Offentlig ledelse, forskning og internationale netværk er koncentreret her. København har styrkepositioner inden for handel, forskning, ledelse, kulturliv og medieverdenen. Byen rummer en række internationale mødesteder for erhvervsog kulturlivet og tiltrækker europæiske hovedsæder for internationale firmaer, kongresser, internationale udstillinger og events. Byen er et velbesøgt turistmål. København får nye udviklingsmuligheder i takt med, at Øresundsregionen formes og Østersø-samarbejdet udbygges. EU's udvidelse mod øst og en evt. kommende Femern-forbindelse peger i samme retning. Disse forhold vil understøtte København som en international by i nordeuropæisk målestok. Den skærpede konkurrence mellem regionerne i Europa vil kræve en aktiv indsats hvis København skal sikre og udvikle sin position i de kommende år. Målet er at udvikle København som en international by med en stærk byidentitet. Det indebærer, at grundlaget for byen som hovedstad og førende metropol i Norden skal styrkes gennem et tæt samarbejde på tværs af administrative og geografiske grænser, samt en aktiv markedsføring med fokus på byens egne kvaliteter og særpræg. København som hovedstad og førende metropol i Østersøregionen København bliver løbende udsat for hård konkurrence fra de øvrige europæiske metropoler, som byen sammenligner sig med. At sikre Københavns position i denne konkurrence er afgørende for Danmarks udvikling, da hovedstaden fungerer som vækstmotor for hele landet. København har som hovedstad og metropol gode muligheder for at skabe økonomisk dynamik som en aktiv aktør i Østersø-områdets udvikling. Global kommunikation og interaktion er en forudsætning for at være en aktør på den globale markedsplads, og det forudsætter et globalt trafikknudepunkt. Kastrup Lufthavn er den største lufthavn i Østersøregionen, og giver København nogle særlige muligheder for at sammenbinde og skabe interaktion mellem regionen og omverdenen. Hvis København skal udvikle denne rolle, kræver det en målrettet og koordineret indsats i partnerskab med de relevante aktører. Det kræver også, at København skaber de netværk, der bidrager til udvikling i regionen. Øresundsregionen Øresundsregionen og Øresundsbron er væsentlige forudsætninger for at realisere et nordeuropæisk vækstcenter som modspil til udviklingsområderne i Central- og Sydeuropa. København har som hjerte i Øresundsregionen de dimensioner og det opland, der skal til for at være en international by. Tilgængeligheden til byen og i regionen skal dog løbende revurderes for at sikre tilstrækkelig kritisk masse. Samtidig viser udviklingen, at der skal mere end en bro til, hvis målet skal nås. Set ud fra en fysisk, funktionel og infrastrukturmæssig synsvinkel ligger potentialet for vækstmulighederne for København oplagt i Øresundsregionen. Københavns Kommune har derfor siden 2000 udviklet en fælles vision med Malmø Stad for at fremme integrationsprocessen. Indtil nu har lovgivningsmæssige barrierer skabt problemer for udnyttelsen af Øresundsregionens potentialer og styrket områdets profil i forhold til det øvrige Europa. Nye initiativer kan bane vej for en større interaktion. Byens infrastruktur og fysiske rammer Øresundsbron, Københavns Lufthavn, Københavns Havn, samt de internationale vej- og jernbaneforbindelser understøtter Københavns gunstige geografiske placering og fremmer den tilgængelighed, som er et væsentligt parameter for vækst og udvikling. Fingerplanen tegner en klar regional struktur, hvor by - og erhvervslokalisering blev knyttet tæt sammen med udvikling af den kollektive transport og den øvrige infrastruktur. Det har sikret Københavns tilgængelighed frem til i dag og bidraget til at holde biltrafikken på et niveau, der nok er stigende, men med en god fremkommelighed. Udbygningen af en stærk infrastruktur og 14

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

ERHVERVSLIVET I KØBENHAVN

ERHVERVSLIVET I KØBENHAVN ERHVERVSLIVET I KØBENHAVN Udarbejdet af Statistisk Kontor og 10. Kontor, Økonomiforvaltningen, januar 2005. KØBENHAVNS KOMMUNE BILAG TIL ERHVERVSPOLITISK STRATEGI 2005-2008 BILAG TIL ERHVERVSPOLITISK STRATEGI

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008 Hovedstaden -globale udfordringer og muligheder Vækstforum den 27. oktober 2008 Turismen i hovedstaden Vækst målt i overnatninger Overnatninger, 2000-2008* *Estimeret Størst vækst i danske overnatninger

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ERHVERVSPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ERHVERVSPOLITIK HVIDOVRE KOMMUNES ERHVERVSPOLITIK 2007-2010 forandringer udvikling service administration vidensamfund uddannelse kvalifikationer praktik indflydelse Forberedelse til fremtidens arbejdsmarked INDHOLD Hvorfor

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Mandag d. 25. maj Aktivetet og tema Sted og deltagelse

Mandag d. 25. maj Aktivetet og tema Sted og deltagelse 1 Mandag d. 25. maj Aktivetet og tema Sted og deltagelse Kl. 09.00-12. 00 "Drop-In" Opsøgende erhvervsdialog med Bygge- og anlægsbranchen: Københavns Erhvervscenter's team for for Bygge- og anlægbranchen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015 MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere