Skoleplaner på. vildspor. Frans Ørsted Andersen Center for Gundskoleforskning / AU Ph.d / lektor / aut. psykolog

Transkript

1 Skoleplaner på vildspor Frans Ørsted Andersen Center for Gundskoleforskning / AU Ph.d / lektor / aut. psykolog

2 Indhold 1. De aktuelle tiltag i kommunerne 2. Et eksempel på sammenrodning af pæd udvikling og besparelser 3. Nyt mantra: børnemiljøer og ungmiljøer 4. Hvad virker? Hvad virker ikke? 5. Hvad motiverer børn og unge? 6. Hvilke faktorer skaber en god skole? 7. De finske erfaringer 8. Hvad siger Dansk Clearinghouse? og det hele er forskningsbaseret!

3 De aktuelle tiltag i kommunerne Vi står midt i en af Danmarkshistoriens største forandringer i skoleområdet: skolenedlæggelser, - sammenlægninger, - ændringer, - personaleindskrænkninger og besparelser i hidtil uset omfang!

4 Problem: sammenrodning af ønske om pæd. udvikling med nedskæringer! Bagvedliggende politik med økonomisk stramning sløres ofte af et samtidigt ønske om pædagogisk udvikling Konsekvens: urent trav!

5 Kommune X skal spare på skoleområdet Men man lancerer samtidig en kampagne, hvor man vil sætte fokus på bedre motivation og mindre frafald i folkeskolens overbygning Eksempel

6 Eksempel - fortsat Sammenrodningen medfører en plan om at nedlægge og sammenlægge en række skoler, så man får en delt struktur med børneskoler og ungeskoler, angiveligt for at styrke elevernes motivation men samtidig skal øvelsen give massive besparelser

7 Eksempel fortsat Flere af de ny-udpegede ungeskoler har meget velfungerende og nyistandsatte indskolingsafdelinger med tilhørende SFO er Disse renoveringer skal nu rives ned og erstattes af millionombygninger til nye ungemiljøer

8 Eksempel fortsat De nyudpegede børneskoler (der hidtil har haft en stor overbygning) ligger i flere tilfælde i tæt bebyggelse, hvor der ikke kan laves gode børnemiljøer og SFO med udearealer

9 Eksempel: resultatet Besparelserne bliver langt mindre end forventet og planerne møder så stor modstand i skoledistrikerne, at de kun gennemføres i en stærkt barberet udgave der hvor de mindst ressourcestærke forældre findes. Samtidig oprettes lokalt nye friskoler i nedlagte kommunale skolebygninger Resultat: der skal spares massivt igen!

10 Vi har prøvet det før! Indtil 1958 var folkeskolen de fleste steder delt i børneskoler og ungeskoler. Mange havde desuden niveauopdeling: realafdeling, a-række og T-klasser (kilde: Korsgaard, Kundskabskapløbet, 1999)

11 Vi har prøvet det før, og vi forlod det, fordi tiden løb fra det! Opdelingerne betød bl.a. store forskelle i reformpædagogisk børneundervisning i forhold til test- og prøveorienteret ungepædagogik. Ingen sammenhæng i skoleforløbet man lærte ét i børneskolen og noget helt andet i ungeskolen Det var især et problem for de svage elevgrupper

12 Forskningen: Formelle og strukturelle ændringer/ tiltag har generelt set ikke den store betydning! Rullende eller traditionel skolestart Sammenhængende forløb i 1.-9.kl. versus opdeling i børne- og ungeskoler Korte eller lange undervisningsmoduler Tværfaglighed eller traditionel faglighed Klasseundervisning eller projektarbejde Mange valgfag vs få eller ingen valgfag Store klasser med mange elever vs små klasser Kønsopdelt eller ikke-kønsopdelt undervisning Osv

13 Pointen Lad mig slå fast, at mange års international skoleforskning helt overordnet peger på, at skolens succes først og fremmest afhænger af kvalitet i selve undervisningen og ikke så meget af strukturelle forhold og formalia (FØA, 2011 baseret på Hattie, 2007)

14 School matters forskningen Kvalitativ god undervisning kan mere end noget andet medvirke til at ophæve forskellene på elevernes socioøkonomiske baggrundsfaktorer (Rutter) Altså: god skole kan bryde negativ social arv Frans Ørsted Andersen. Oplæg

15 God undervisning gør en forskel! Det kan ikke siges ofte nok: forskningen viser, at god undervisning kan gøre en vældig positiv forskel. Undervisning af høj kvalitet kan være en afgørende faktor i bekæmpelsen af negativ social arv. Vil man løfte mennesker ud af sumpen, herunder integrere indvandrere og flygtninge, er noget af det bedste man kan gøre at give dem en god skolegang. En negativ og ressourcefattig kulturel og familiemæssig baggrund kan overrules af god skolegang!

16 School matters - forskningen Det er i et vist omfang ikke så meget elevernes sociale baggrund, men snarere skolens kultur, der er afgørende for, i hvilket omfang eleverne får udbytte af undervisningen. Med andre ord kan man sige, at den kumulative effekt af de skolerelaterede faktorer er stærkere end de individuelle faktorer (social baggrund, sproglig udvikling, intelligens) (FØA, 2010) Frans Ørsted Andersen. Forskningsoverblik

17 Anbefalinger fra school matters : det her virker! Aktivering af alle elever Hurtig indgriben i forhold til uhensigtsmæssig elevadfærd Høje forventninger til alle elever Læreren som rolle-model: det personlige, gode eksempel Vedvarende og korrigerende tilbagemeldinger til elevernes faglige og sociale aktivitet Konsistens i lærergruppen, dvs. enighed om normer osv. Anerkendelse af elevernes styrkesider Anerkendelse af ikke-boglige fag på linje med de akademiske. Frans Ørsted Andersen. Forskningsoverblik

18 Hvad virker / har positiv effekt på læring - og hvad virker ikke? - iflg metastudier (Hattie, New Zealand, 2010)(Dansk Clearinghouse, 2009) Virker: Didaktisk ekspertise Gode pædagogiske relationer i klassen Fremadrettet, tæt feedback og evaluering lære-at-lære Klasserumsledelse Læreruddannelse på højt niveau Engageret pædagogisk ledelse Ingen registrerbar klar effekt af: Klassestørrelse (op til 28) Skolestørrelse (men ca 600 elever ser ud til at være meget godt) Traditionel aldersbaseret fællesstart eller rullende indskoling Streaming / niveaudeling Åbne læringsmiljøer / skoler uden klassestrukturer eller stamklasser Kønsopdelte klasser Frans Ørsted Andersen. Forskningsoverblik

19 Oldenborg Dekalogen Forskere under ledelse af Carl von Ossietzky fra Oldenburg Universitet er via studiet af 51 skoleklasser kommet frem til 10 generelle kendetegn på god undervisning.kilde: Oldenborg Dekalogen i Skolen i Morgen nr. 6, april BL.A: Tydelig struktur Effektiv udnyttelse af tiden Varieret undervisning Øvelse gør mester En tryg grundstemning i klassen God omgangstone og hensyntagen Regelmæssig feedback Frans Ørsted Andersen. Oplæg

20 Eget nordisk metastudie: hvad virker i Norden? match mellem aktiviteternes niveau og elevens evner lærerens høje ambitioner på elevernes vegne lærerens støtte til udvikling af selvforvaltning hos eleverne fokus på udvikling af gode opmærksomheds- og koncentrationsevner hos eleverne sikring af gode relationer og venskaber i klassen varierede undervisnings- og læringsformer udvikling af selvbestemmelse og autonomi hos eleverne tilstedeværelse af kontrolleret humor i klasseværelset (FØA, Verdens bedste folkeskole, Århus Universitetsforlag, 2010)

21 Pointen - igen De mange metastudier og al forskningen viser altså, at vi skal have fokus på kvalitet fremfor struktur. Men hvad så med de unge i overbygningen? Hvad skal vi gøre for at motivere dem og sikre 95% målsætningen og forhindre det eksplosive drop-out på ungdomsuddannelserne?

22 Karakteristika ved unges liv i dag Skal vælge selv fra hvad kan jeg blive? til hvem kan jeg blive? (fra erhvervsvalg til identitetsprojekt) Usikre søgende kommunikerende on-line-liv - - liv i sociale medier - identitesafprøvende Forbrugs- og medieorienterede Performanceorienterede: skal ses, være på, have succes Emotionelle jeg føler jeg oplever jeg er Individualisering Storforbrugende af hi-tech: Ipads, smartphones, bærbare, osv. (Kilde: Center for Ungdsomsforskning, DPU / AU)

23 Hvad er det alderspecifikke de unge i overbygningen har brug for? Engagerede lærere, der i mange timer kan give dem kvalificeret med- og modspil Lærere, der kan følge de unge flere år i træk så de kommer til at kende dem godt også i overgangen mellem barn og ung og også gerne fra skole til ungdomsuddannelse Klare mål og rammer i hverdagen Gode venskaber i klassen Udfordringer og mestringsmuligheder

24 Mestring og performance Forskningen viser, at oplevelsen af at gøre sit bedste skaber substantielle og vedvarende positive emotioner og styrker indentiten (Alex Linley, 2010) Flow. Frans Ørsted Andersen

25 From a focus on ability to an emphasis on effort Forskning viser at undervisning og evaluering med mere fokus på elevindsats og - engagement fremfor evner og kompetencer har en stærk positiv effekt på læringen. (Lisa Blackwell, Columbia University, 2011)

26 FUF: et forsøg på at udvikle principper og materialer der tager højde for de unge! 2. S -det videnskabelige teoretiske grudlag FUF forsøger at udvikle materialer, vilkår og faciliteter, der imødekommer vores viden om unges læring. Et konkret eksempel er det tværfaglige materialesæt, Overvågningens dilemma, der udlånes af CFU erne Er bl.a. udviklet i samarbejde mellem Universefonden, UVM og DR Fremtidens Undervisningsfacilitet

27 Litteratur School matters Peter Brodersen, Per Fibæk, Karsten Agergaard og FØA: Effektiv undervisning, 2008 (Lærerbiblioteket) Desuden: Verdens bedste folkeskole af FØA, 2010 (Århus Universistetsforlag) Frans Ørsted Andersen. Forskningsoverblik

28 Positiv psykologi i skolen Ny Dafolo-udgivelse sommer 2011 Positiv psykologi i skolen Af Frans Ørsted Andersen Bygger på aktuel forskning 0g en række praksiseksempler. Positiv psykologi i skolen. Frans Ørsted Andersen