828 NYERE KIRKER I KOLDING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "828 NYERE KIRKER I KOLDING"

Transkript

1 827 Fig. 1. Kirken set fra øst med hovedtrappe og sidepavilloner. Foto AM The church viewed from the east with the entrance steps and side pavilions. KRISTKIRKEN Oversigt. Den store kirke vest for Haderslevvej er opført Den er bygget i en markant nyklassicistisk stil efter tegninger af Koldingarkitekterne Christian Svane og Axel G. Jørgensen, der vandt en arkitektkonkurrence 1921, som affødte flere betydelige forslag. Ved kirkens indvielse 22. marts 1925 udskiltes kirkens nye sogn omfattende hele området syd for Kolding Å. En tilbygning til koret med kontorer og menighedslokaler er opført af Lauge Juul s Tegnestue og taget i brug Historisk indledning. Allerede 1906 var tanken om en ny kirke til aflastning af Skt. Nikolaj, der indtil da var byens eneste, fremme, men først 1913 nedsatte menighedsrådet et udvalg til at arbejde med sagen. 1 Efter at der var opnået enighed om at placere den nye kirke syd for Kolding Å, stillede kommunen 1918 en grund til rådighed på den såkaldte Riis Toft, og herefter begyndte indsamlingen til byggeriet. Selv om staten foreløbig afslog at yde tilskud, udskrev en komite med købmand Hans Have som formand 1921 en konkurrence om tegninger til en ny kirke. Denne skulle efter betingelserne være orienteret med tårnet mod øst, ud imod Haders levvej. Konkurrencen blev vundet af Christian Svane og Axel G. Jørgensen, og samme år godkendte Kirkeministeriet, at missionshuset Bethel midlertidig måtte benyttes til gudstjeneste, indtil en ny kirke var bygget. 2 Den første præst, J. M. Roesen, 3 var fra 1921 en drivende kraft bag kirkens opførelse, der kom til at koste kr.,

2 828 NYERE KIRKER I KOLDING Fig Kaj Gottlobs konkurrenceforslag 1921 (s. 830). Opstalter. I Danmarks Kunstbibliotek. 1:600. Kaj Gottlob s competition proposal, Elevations. hvoraf staten ydede de kr. Grundstenen blev nedlagt 21. april 1923, og kirken blev indviet 22. marts 1925 af biskoppen over det nyoprettede Haderslev Stift, Valdemar Ammundsen. To sidepavilloner mod gaden, der er bolig for præst og kordegn, er sammen med tilhørende buegange opført i de følgende år, Kirkekomiteen vedtog 1924, at den nye kirke skulle kaldes Kristkirken. Arkitektkonkurrencen 1921 afholdtes med bistand af Kunstakademiet, der nedsatte et bedømmelsesudvalg bestående af tre af tidens førende arkitekter: Carl Brummer, Andreas Clemmensen og Carl Petersen. I første omgang indbød man arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt til at deltage i konkurrencen. Senere udvidedes indbydelsen til også at omfatte

3 Kristkirken 829 Fig Kaj Gottlobs konkurrenceforslag 1921 (s. 830). Opstalt og længdesnit. I Danmarks Kunstbibliotek. 1:600. Kaj Gottlob s competition proposal, Elevation and longitudinal section. arkitekter, der var bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og Robert Valdemar Schmidt. Der indkom i alt seks forslag, hvoraf dog ingen fandtes helt tilfredsstillende. Efter afstemning blandt dommerne blev der flertal for Christian Svane og Axel G. Jørgensens fælles projekt, som indstilledes til udførelse, idet dele heraf dog ønskedes omarbejdet. 4 Konkurrencen fandt sted i en tid, da danske arkitekter på ny orienterede sig mod den klassicisme, som hundrede år tidligere havde fundet sit hovedudtryk i C. F. Hansens kirkebygninger: Hørsholm, Vor Frue Kirke i København og Vonsild Kirke. 5 Klassicismens former prægede ikke blot vinderprojektet, men også flere af de øvrige forslag, hvoraf et par skal nævnes. 6 Danmarks Kirker, Vejle 52

4 830 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 6. Kaj Gottlobs konkurrenceforslag 1921 (s. 830). Perspektiv af kirkens indre. I Danmarks Kunstbibliotek. Kaj Gottlob s competition proposal, Perspective view of the church interior. Fig. 7. Kaj Gottlobs konkurrenceforslag 1921 (s. 830). Plan. I Danmarks Kunstbibliotek. 1:600. Kaj Gottlob s competition proposal, Plan. Kaj Gottlobs forslag (fig. 2-8) viser en bred treskibet bygning med apsis i vest og et højt, gennembrudt tårn mod gaden. Facaderne skulle stå i en varm, gul farve (jf. akvarellen fig. 8), og gesimser og andre enkeltheder være af natursten; midtskibet dækkedes af et tøndehvælv. 7 Forslaget er holdt i et forholdsvis enkelt formsprog, og arkitekten har i nogen grad frigjort sig af C. F. Hansens forbillede. Dommerne fandt, at projektet var det mest personlige, særligt var kirkerummet in-

5 Kristkirken 831 Fig. 8. Kaj Gottlobs konkurrenceforslag 1921 (s. 830). Perspektiv af kirkens facade mod gaden. Akvarel i Danmarks Kunstbibliotek. Kaj Gottlob s competition proposal Perspective view of the facade of the church towards the street. 52*

6 832 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 9. Ernst Petersens konkurrenceforslag 1921 (s. 832). Opstalter af kirken set fra vest og øst samt tværsnit gennem skibet set mod øst. Tegninger i Kolding Stadsarkiv. 1:600. Ernst Petersen s competition proposal Elevations of the church viewed from the west and east, and cross-section through the nave viewed towards the east. teressant formet. Men de kunne ikke godtage det fladtrykte tårn, som for dem var reduceret til fire tynde piller. 4 Kaj Gottlobs kirke kom altså ikke til udførelse i Kolding, men tårnet, som senere er blevet påskønnet, 8 fandt kort tid efter sin form i Århus Skt. Lukas Kirke (DK Århus ). 9 Også Ernst Petersen tegnede en nyklassicistisk bygning (fig. 9), dog med tårnet i vest, hvorved han, som han selv sagde, fulgte den gamle tradition. 10 Murene skulle være af tynde, gule Flensborgsten og enkelthederne udføres i bornholmsk sandsten. Tårnet afsluttes med en åben, kobbertækket kuppelbygning ; indvendig var det hvidkalkede rum tænkt dækket af et mørkt malet kassetteloft. 11 Af to andre anonyme projekter, gengivet i Arkitekten og mærket henholdsvis hjulkors og stjerne, viser det første endnu en variation over C. F. Hansens Vor Frue Kirke, af dommerne betegnet som en nærgående efterligning, mens det andet er et forslag til en stor, nybarok centralbygning. BYGNING Kirken vest for Haderslevvej er opført på en krævende grund, idet terrænet skråner stærkt mod nord, ned mod byen. Bygningen er, som det ønskedes af byggekomiteen, orienteret med koret i vest og tårn og hovedindgang i øst. Det store anlæg er trukket ca. 40 m tilbage fra gaden, hvorfra en 25 m bred trappe, grusbelagt og med trinsten af granit, fører op til indgangen. I hoveddispositionen indgår en porticus foran tårnet, der med knækkede buegange forbinder kirken med de to symmetrisk anbragte sidepavilloner, som omslutter den grandiose trappe. Den store bygning (fig ), der rummer 800 siddepladser, består af et langhus, m, med afvalmet tag og en apsis i vest. Det 40 m høje tårn, hvis nedre etage tjener som forhal (vå- Fig. 10. Kirken set fra øst. Foto Ernst Borup Kallesøe o Danmarks Kunstbibliotek. The church viewed from the east.

7 Kristkirken 833

8 834 NYERE KIRKER I KOLDING M Fig. 11. Grundplan af kirken før udvidelsen mod vest (jf. fig. 21), tegnet af Martin Holm Mogensen 2009 efter Christian Svane og Axel G. Jørgensen :400. Ground plan before the extension to the west (cf. fig. 21). benhus), er til dels indbygget i selve kirkens krop. Indvendig dækkes rummet af et kassetteret tøndehvælv, der foregiver at hvile på en søjlerække langs væggen. En krypt under kor og apsis rummede oprindelig sakristi og sanglokaler; hertil er 1987 føjet en lav, halvcirkulær tilbygning med menighedslokaler og kontorer. Formsproget i Svanes og Jørgensens vinderprojekt er nyklassicistisk i C. F. Hansens ånd, idet tårnet dog har lånt træk fra barokken. Og selv om de bærende konstruktioner er udført i det nye materiale, jernbeton, giver det sig ikke udslag i arkitekturen. Inden byggearbejdet gik i gang 1923, blev det oprindelige forslag ændret på flere punkter: Et lille kor, der først var tænkt som en retkantet udbygning, prydet med søjler og med indvendig apsis, blev også udvendig til en ægte apsis, og tårnets nedre gesims løftedes fri af kirkens tag. Indvendig blev søjlerne langs væggen stillet sammen, så de står parvis. Materialer og teknik. Kirken er opført som en moderne konstruktion med bærende elementer og dragere af jernbeton. Også gesimser og vinduesindfatninger, der imiterer sandsten, er af cement, mens facader og vægge er udmuret i tegl, der er pudset og hvidtet. I tårnet er etageadskillelserne af beton. Det røde tegltag hviler på en tømret konstruktion, der igen er aflastet på betonkonstruktionen. Tøndehvælvet over det store rum er udført som en avanceret betonskalkonstruktion, ophængt i betondragere. Under sydmuren er soklen i niveau med det omgivende terræn, men mod nord har det været nødvendigt at opbygge en bastionsagtig platform eller terrasse. Denne er græsklædt og omgivet af et rækværk med balustre. Bygningen bindes formmæssigt sammen af en kraftig, profileret gesims, der også omfatter apsis og facaden mod gaden og er ført op over tagfoden, så tagfladerne har indvendig afløb. De

9 Kristkirken 835 Fig. 12. Porticus med hovedindgang og buegang set mod nordvest. Foto Ernst Borup Kallesøe o Danmarks Kunstbibliotek. Portico with main entrance and arcade viewed towards the north west.

10 836 NYERE KIRKER I KOLDING Fig Opstalt af nordfacade og længdesnit set mod syd. Tegninger 1983 efter Christian Svane og Axel G. Jørgensen I kirkens arkiv. 1:400. Elevation of the north facade and longitudinal section viewed towards the south.

11 Kristkirken 837 Fig Opstalt af sydfacaden samt tværsnit set mod vest og øst. Tegninger 1983 efter Christian Svane og Axel G. Jørgensen I kirkens arkiv. 1:400. Elevation of the south facade and cross-sections viewed towards the west and east.

12 838 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 18. Opstalt af vestfacade. Tegning 1983 efter Christian Svane og Axel G. Jørgensen I kirkens arkiv. 1:400. Elevation of the west facade. glatte facader optages i nord af syv rundbuede og småsprossede vinduer med jernrammer, hvorover der er anbragt et lignende antal cirkelblændinger eller spejle med samme tværmål som vinduerne. Sydsiden er disponeret på samme måde, idet det midterste fag dog optages af en dør, der er dækket af et lille tag, båret af to frisøjler. Hovedindgangen i øst smykkes af et tympanon (fig. 20) med bronzestøbt relief af Lazarus Opvækkelse, skænket af købmand Alfred Nielsen og hustru og udført 1927 af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Hun var født i det nærliggende Sønder Stenderup og har signeret værket med sit pigenavn, Brodersen. Indskriften i nedre højre hjørne lyder:»alfred : Schmidt og Hustru : A. M. C. N. Brodersen«. Nord for døren er i muren indsat kirkens grundsten med indskrift i versaler og med romertal Anno domini Tårnet indgår som en integreret del af kirkens front mod gaden, hvor det løfter sig over arkadebygningen og kirkens tag. Af de tre frie stokværk fremstår det nedre som en plint, kun med et cirkelvindue i øst, mens de to øvre fremtræder i et nærmest barokt formsprog med lisener, blændinger og kraftige, profilerede gesimser. Mellemetagen har store, rundbuede vinduer svarende til kirkens langsider, men med fremhævet slutsten. Øvre etage, hvor klokkerne hænger, har

13 Kristkirken 839 Fig. 19. Opstalt af østfacade. Tegning 1983 efter Christian Svane og Axel G. Jørgensen I kirkens arkiv. 1:400. Elevation of the east facade. til hver side store åbne glamhuller, der nederst er afskærmet af et rækværk med balustre. Over hver åbning er opsat en stor rund urskive, 2,5 m i tværmål, med romertal. Tårnet afsluttes over en platform med rækværk af en lille rund, kobbertækket kuppelbygning. Denne lanterne er tydeligt inspireret af det alternative forslag, som C. F. Hansen 1810 havde skitseret til Københavns Vor Frue Kirke, men som efter hans eget råd ikke blev anvendt (jf. DK KbhBy med fig. 97). Over kuplen hæver sig en 5 m høj fløjstang endende i et kors. Indre. Det store, lyse kirkerum, skibet, domineres helt af tøndehvælvet, der med sine blå kassetter er spændt ud som en vældig himmelbue. Hvælvet synes at hvile på de frisøjler, der parvis er opstillet langs væggene, men disse er ren dekoration, idet hvælvingen som nævnt er ophængt i en betonkonstruktion, der igen hviler på bærende elementer i selve muren. De korintiske søjler er udført i metal, træ og stuk, og af samme materialer er også den kraftigt dimensionerede og rigt udsmykkede gesims. Denne arkitrav er ført rundt, så den også omfatter kor og apsis. Det korte, smalle kor (fig. 23) er bygget ind i selve langhuset og flankeret af et trapperum i nord og af et præsteværelse i syd, hvorfra der er adgang til prædikestolen. Apsiden dækkes af et

14 840 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 20. Tympanon over hovedindgangen med relief af Lazarus Opvækkelse, udført 1927 af Anne Marie Carl-Nielsen (s. 838). Foto AM Tympanum above the main entrance with relief of The Raising of Lazarus by Anne Marie Carl-Nielsen Fig. 21. Forslag til tilbygning ved kirkens vestende ved Lauge Juuls Tegnestue Grundplan i kirkens arkiv. 1:400. Proposal for an extension to the western end of the church by Lauge Juuls Tegnestue, 1986.

15 Kristkirken 841 glat halvkuppelhvælv, mens det korte, kassetterede tøndehvælv går i ét med korbuen. Koret er ved en trappe hævet syv trin over skibet og får alene lys fra en cirkulær åbning øverst i apsiden. Gulvene er af Ølandsfliser og gangarealerne dækket af lyseblå tæpper, der matcher med felterne i kassetteloftet og den krumme altervæg. Kopier efter relieffer af Thorvaldsen, opsat i Vor Frue Kirke i København ) Jesu indtog i Jerusalem og Korsbæringen (fig. 22), to udsnit af frisen Kristi gang til Golgata. I korets nord- og sydvæg. 3-4) Caritas (Den kristelige Kærlighed) og Barnets Skytsengel, to relieffer opsat i dåbsventeværelset. Tilbygningen til kirkens vestende (fig. 21), indeholdende menighedslokaler og kontorer, er opført af Lauge Juuls Tegnestue, Kolding, og indviet 8. nov Tilføjelsen underordner sig helt den stående kirke og er udformet som en lav, bygningskrans, koncentrisk med apsidens underetage (krypt) og i samme niveau som denne. De enkelte lokaler er samlet om en glasoverdækket atriumgård, hvorfra de spreder sig som ulige lange faner i en vifte med lysindfald i de korte sidemure. Der er adgang udefra og herfra videre op til kirkerummet via trappen, der udmunder nord for koret. Udvidelsen svarer i sin idé til lignende tilføjelser ved Skt. Pauls Kirke i Århus, udført 1978 ved arkitekterne Inger og Johannes Exner (DK Århus ), og ved Thomas Kingos Kirke i Odense 1986, tegnet af Ebbe Lehn Petersen (DK Odense 1633 f.). en monumental gipskopi af Bertel Thorvaldsens Kristus fra Vor Frue Kirke i København (DK KbhBy 193 ff.). Altersølvet (fig. 25), med årstallet 1925, er udført af Holger Kyster og skænket af guldsmeden selv i forening med hans hustru, svoger og svigerinde (jf. kirkegårdsmonument på Gamle Kirkegård nr. 9). Den opulente kalk, 34 cm høj, har på skaftet tre stående engle og langs bægerranden en bort af vinløv med små englehoveder. Under foden ses stemplet»h. Kyster 830S«samt en indskrift med graveret kursivskrift:»skænket til Kristkirken i INVENTAR Inventaret er i hovedsagen fra opførelsestiden udført efter tegning af arkitekterne. Det har et eget præg af klassicisme, skønvirkestil og en smule rokoko. Alterbordet dækkes af et alterklæde, som er vævet 1978 af tekstilkunstneren Doris Nielsen, Kolding. Et podium bag alterbordet bærer alterprydelsen, Fig. 22. Dør i korets sydside og herover et relief med Korsbæringen i kopi efter Thorvaldsen (s. 841). Foto AM Door in the south side of the chancel, above it a relief of The Way of the Cross after Thorvaldsen.

16 842 NYERE KIRKER I KOLDING

17 Kristkirken 843 Fig. 24. Indre set imod orglet i øst. Foto AM Interior viewed towards the organ in the east. Kolding. Til Minde om vore Forældre Andreas Kyster og Hustru Bodil Marie født Hirth. Frederik Lindemann og Hustru Johanne Hillerup, Holger Kyster og Emma Kyster f. Lindemann«. Disken, tværmål 18 cm, prydes af Gudslam og unggotisk bladværk, den cylindriske oblatæske af Kristusmonogram, mens alterkanden i formerne slutter sig til kalkens. Den bærer ikke som de øvrige stykker guldsmedens stempel men et Københavnsmærke»1925«og guardeinmærke for Christian F. Heise. Kirken har to sæt alterstager af messing, det ene 59 cm højt, af renæssancetype med balusterskaft, det andet i klassicistisk stil, 94 cm højt. Stagerne er leveret af kunstsmed Knud Eibye, Odense. To store gulvkandelabre af messing (275 cm høje) er opsat som flankering af alteret. En syvstage står nu i præsteværelset. Fig. 23. Indre set imod alteret i vest. Foto AM Interior viewed towards the altar in the west. Af messehaglerne er den ene fra 1925 af rødt fløjl med rygkors og kantning af guldagramaner. Yderligere seks er nyere i liturgiske farver. En grøn er fremstillet 1980 af Doris Nielsen, Kolding, en hvid 1994 af Lene Abildgaard Knudsen, Lemvig. En korskranke har messingbalustre og flot svungne messinggelændere langs kortrappen. Døbefonten (fig. 26) er udført i hvidlig kalksten (faksekalk?) af stenhugger Forsberg i Kolding og har form af en stor lotusblomst, 88 cm høj (med plinten). Den står foran den nordre stolerække. Dåbsfadet er af tin, tværmål 55 cm, fanen med kors og versalindskrift:»krist-kirken anno 1925«. Den monumentale prædikestol er i hovedsagelig klassicistisk stil med rig udsmykning i gips. Kurven har nærmest vaseform og bærer et forgyldt Kristusmonogram. Den væsentlig mindre himmel hviler på konsoller og kroner en rundbuet dør, som giver adgang fra præsteværelset bagved.

18 844 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 25. Altersølv, 1925, udført og skænket af guldsmed Holger Kyster (s. 841). Foto AM Altar plate, 1925, made and donated by the goldsmith Holger Kyster. Stolestaderne er ganske enkle, bænkene med fyldingsryglæn, gavlene lave og brede med rombeformede fyldinger. Træet står bejdset med sorte lister. En bedepult med rødt fløjlsbetræk findes i præsteværelset. Orglet, med 36 stemmer, tre manualer og pedal, er bygget 1964 af Marcussen & Søn, Aabenraa, med anvendelse af pibemateriale fra kirkens tidligere orgel. Dette var bygget 1925 af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen (22 stemmer, to manualer og pedal) og ombygget 1935 af Marcussen & Søn, Aabenraa (30 stemmer, to manualer og pedal). 13 Kirken har tre messinglysekroner alle udført og tegnet af Knud Eibye, Odense. 1) (Fig. 27) særlig rigt udformet, 280 cm høj. Stammen udgøres af to lanterner, en større under en lidt mindre, og løber både foroven og forneden ud i enevoldskroner. Underdelen symboliserer med sine plante- og stenmotiver naturen, den nedre lanterne nådens rige (lammet, evangelisterne), mens den øvre skal minde om det kommende herlighedsrige (dåben, flammer, palmer). Kronen er ophængt midt i skibet. I sit takkebrev til kunstsmeden omtalte arkitekt Christian Svane kronen som en milepæl i dansk kunsthåndværks historie. 2-3) Ens i barokstil, ophængt østligst og vestligst over midtgangen. Et tårnur, nu ude af brug, er skænket anonymt 1945 og udført af Henry K. Nielsens Tårnurfabrik i Løkken. To messingskilte meddeler:»dette Kirkeur er skænket af en anonym Giver og opstillet i Kristkirken i Kolding 1945«og»Chr. Ørnholms Eftf. Henry K. Nielsen Tårnurfabrik Løkken No «. Stellet er rødmalet og værket opstillet i et urhus af fyrretræ med vinduer. I tårnets mel-

19 Kristkirken 845 lemstokværk. Uret har fungeret til 2007, da der indførtes automatisk ringning. De to klokker i tårnet er fra 1924, leveret af De Smithske Støberier i Aalborg. 1) Tværmål 110 cm, glat, om halsen en indskrift med reliefversaler, der kantes af dobbeltlister:»for Krist-Kirken i Kolding gjorde De Smithske Støberier i Aalborg mig Aar 1924«. På legemet læses:»land! Land! Land!/ Hør Herrens Ord«. 2) Som nr. 1 bortset fra, at tværmålet kun er 87 cm, og at legemets indskrift lyder:»takker Herren/ thi han er god«. Begge klokker har slyngebomme og er opsat i en sortmalet klokkestol af fyr fra KILDER OG HENVISNINGER Arkivalier. Kirkens Arkiv. Rapport om Kristkirkens bygningsmæssige forfatning ved J. Ingemann Gregersen, E. J. Olsson og Lauge Juul s Tegnestue NM. Udskrift fra kunstsmedemester Knud Eibyes arkiv, Odense. Tegninger. Kirkens arkiv. Tegninger til kirkens opførelse: plan, snit og opstalter ved Christian Svane og Axel G. Jørgensen (kopier af original tryk 1923). Fig. 27. Lysekrone nr. 1, 1925, tegnet og udført af Knud Eibye, Odense (s. 844). Foto AM Chandelier, 1925, designed and made by Knud Eibye, Odense. Forslag til tilbygning af menighedslokaler m.m. ved Lauge Juul s Tegnestue Kolding Stadsarkiv. Konkurrenceforslag til en kirke i Kolding: plan, snit og opstalter samt beskrivelse ved Ernst Petersen Danmarks Kunstbibliotek. Samlingen af arkitekturtegninger. Konkurrenceforslag til en kirke i Kolding: plan, snit og opstalter samt beskrivelse ved Kaj Gottlob Christian Svane og Axel G. Jørgensens vinderprojekt er gengivet i Arkitekten 1921, der foruden Kaj Gottlobs forslag (jf. ovf.) bringer endnu to forslag, mærket hhv. hjulkors og stjerne. Litteratur.»Konkurrence om en Kirke i Kolding«, Arkitekten 1921, Kristkirken Kolding , udg. af menighedsrådet, Kolding Gudmund Olsen,»Kristkirken, Kolding 50 år«, HaStb 1975, Hans Erling Langkilde, Nyklassicismen i købstæderne, Kbh. 1986, Carsten Bach-Nielsen,»Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur: traditionalisme eller funktionalisme. I skyggen af Klint«, Fortid og Nutid, 1998, Fig. 26. Døbefont 1925 (s. 843). Foto AM Baptismal font, Historisk indledning og beskrivelse af bygning ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ebbe Nyborg og Ole Olesen (orgler). Engelsk oversættelse ved James Manley. Redaktionssekretær Heidi Lykke Petersen. Teknisk og grafisk tilrettelæggelse ved Mogens Vedsø. Redaktionen afsluttet Danmarks Kirker, Vejle 53

20 846 NYERE KIRKER I KOLDING 1 Niels Nøjgaard,»Kirkelivet«, Kolding i det tyvende århundrede, II, red. Knud Moseholm m.fl., Kolding 1979, 15 ff. 2 Missionshuset ved Tøndervej er opført 1883 af arkitekt Johan Christian Fussing. Indvielsen som gudstjenestelokale fandt sted 28. aug J. M. Roesen var byens 3. præst og herefter sognepræst i det nyoprettede Kristkirkens Sogn. 4 Arkitekten 1921, Claus M. Smidt i Danmarks Arkitektur. Kirkens huse, Kbh. 1981, 175 og Hans Erling Langkilde, Nyklassicismen i Købstæderne, Kbh. 1986, 7-13 og Forslagene er anonyme. Ud over Svanes og Jørgensens vinderprojekt kan kun Kaj Gottlobs og Ernst Petersens forslag identificeres. 7 Jf. Gottlobs ledsagende beskrivelse. 8 Langkilde (note 5) Skt. Lukas Kirke i Århus er opført efter tegninger af Kaj Gottlob i en forenklet skikkelse, efter at han og Anton Frederiksen 1918 havde vundet førstepræmie i en konkurrence om denne kirke. 10 Tegninger og beskrivelse i Kolding Stadsarkiv. 11 Dommerne var ret afvisende i deres kritik: projektet var ikke godt i det ydre, og proportionerne i de smalle vinduer var uheldige. Heller ikke tårnet med de tynde søjler var smukt. Arkitekten 1921, Jf. DK KbhBy 216 og 218 med fig Yderligere oplysninger om kirkens orgler findes i Den Danske Orgelregistrant.

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east.

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. 865 Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. SIMON PETERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Islandsvej i byens nordvestlige kvarter er opført efter tegninger

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Mølvig 2011. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Mølvig 2011. The church seen from the south east. 1627 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Mølvig 2011. The church seen from the south east. østerhåb kirke torsted sogn Oversigt. Kirken ved Gravengårdsvej i sognets vestre del er opført 2010-11

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south.

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. VOR FRELSERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Jernbanegade er opført 1904-07 for at afhjælpe pladsmangelen i Skt. Nikolaj Kirke, der

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. 2025 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. Bredballe kirke nørvang herred Oversigt. Kirken nordøst for Vejle er indviet 8. december 1907 og opført

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

DEN GRØNNE AMBASSADE 2015.08.12 DEN GRØNNE AMBASSADE SIDE 1 AF 6. Er skalérbar. Den er fleksibel. Tager sit udgangspunkt i det gamle danske bulhus

DEN GRØNNE AMBASSADE 2015.08.12 DEN GRØNNE AMBASSADE SIDE 1 AF 6. Er skalérbar. Den er fleksibel. Tager sit udgangspunkt i det gamle danske bulhus DEN GRØNNE AMBASSADE Er skalérbar Den er fleksibel Tager sit udgangspunkt i det gamle danske bulhus Hylder de japanske indflydelser i dansk arkitektur Er ikke et ikon, men en praktisk bygning som skal

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east.

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. SØNDERBRO KIRKE Kirken på hjørnet af Sønderbrogade og Bygholm Parkvej er opført 1969-71 efter tegninger af

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst efter tilføjelse af tilbygning. Foto Arnold Mikkelsen. 2005. The church seen from the south east after extension.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst efter tilføjelse af tilbygning. Foto Arnold Mikkelsen. 2005. The church seen from the south east after extension. Fig. 1. Kirken set fra sydøst efter tilføjelse af tilbygning. Foto Arnold Mikkelsen. 2005. The church seen from the south east after extension. MARIEHØJ KIRKE Oversigt. Kirken i byens sydvestlige del er

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning H.C. Ørstedsvej 6. Skive FOTO: Loftfoto med angivelse af hvor ny sammenbgning udføres. Beskrivelse. Opførelse af ny skolebygning på 384 m² med undervisningsrum,

Læs mere

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49 Sognegård i Ringe BESKRIVELSE AF DEN NYE SOGNE- GAARD I RINGE. BELIGGENHED Den nye sognegård placeres på samme sted som den nuværende administrationsbygning for sognet, ca.175 meter nordvest for Ringe

Læs mere

GETSEMANEKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nord. Ebbe Nyborg fot The church viewed from the north.

GETSEMANEKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nord. Ebbe Nyborg fot The church viewed from the north. Fig. 1. Kirken set fra nord. Ebbe Nyborg fot. 2003. The church viewed from the north. GETSEMANEKIRKEN Metodistkirken, Houmannsgade 41, er opført efter tegninger af arkitekt Chr. Jørgensen 1 og indviet

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Campus Living Kolding

Campus Living Kolding Campus Living Kolding Attraktive studieboliger i Kolding 83 1- og 2-værelses ungdomsboliger klar til indflytning i november 2015 Afdeling 958-0 Lejerbo Kolding Pakhustovet 4 6000 Kolding Telefon 7012 1310

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole Marts 2009 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 8172 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 8168 lejl@gentofte.dk

Læs mere

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2012 og 07.06.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Campus Living Kolding

Campus Living Kolding Campus Living Kolding Attraktive studieboliger i Kolding 83 1- og 2-værelses ungdomsboliger klar til indflytning i november 2015 Afdeling 958-0 Lejerbo Kolding Pakhustovet 4 6000 Kolding Telefon 7012 1310

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Den forsvundne døbefont fra Vestervig kirke

Den forsvundne døbefont fra Vestervig kirke POUL SASSER JENSEN Den forsvundne døbefont fra Vestervig kirke Ikke alt inventar i vore kirker er tænkt til den nuværende kirke. I årene da kirkerne var i privateje, skiftede meget inventar plads. Noget

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN Fig. 1. Plan, snit og facader ved Andreas Clemmensen, maj 1895. 1:300. På bladet er med blyant skitseret tårnet til kirken i Lynæs, tegnet af samme arkitekt få år senere, jfr. DK. Frborg, s. 1670. Kunstakademiets

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Helligåndskirken, Flensborg, Bjørn Nørgaards nye kirkeudsmykning fra 2013. K i r k e s t a f e t H a d e r s l e v S t i f t

Helligåndskirken, Flensborg, Bjørn Nørgaards nye kirkeudsmykning fra 2013. K i r k e s t a f e t H a d e r s l e v S t i f t Helligåndskirken, Flensborg, Bjørn Nørgaards nye kirkeudsmykning fra 2013 K i r k e s t a f e t H a d e r s l e v S t i f t 18 x Åben Kirke i Haderslev Stift & Flensborg fra april september 2014 Med kirkestafet

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere