Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 12. november 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Runa Dorph-Petersen Espersen Olaf Krogh Madsen (L) Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (suppleant) Fraværende: Alice Brask Helle Plougmann (uden for partierne) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (suppleant) Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Konstituering af handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 8. oktober Handicaprådets repræsentation i arbejdsgrupper m.v Drøftelse af puljen til 81-ledsagelse Tilgængelighed i Norddjurs Kommunes lejemål på GD-grunden Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. mulitfunktionel naturhus ved Grenaa Strand Forslag til kvalitetsstandard for kørsel Etablering af EUD10-tilbud i Auning Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Budget Udmøntning af opnormering i dagtilbud Budget Udmøntning af forslag til førskoleindsats Budget Intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse Budget Udmøntning af besparelse på specialundervisning Budget Udmøntning af besparelse på skole- og folkebiblioteksområderne Budget Udmøntning af besparelse på puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Budget Forslag til besparelse vedr. busrute Budget Forslag til besparelse vedr. bybus Budget Forslag til besparelse vedr. flextur Budget Forslag til besparelser vedr. vedligeholdelse af natur- og skovstier Budget Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats Budget Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi Budget Udmøntning af forslag om lukning af Rougsøcentret Orientering om myndighedsafdelingens visitationspraksis Ansøgning om deltagelse i Task Force forløb på voksenhandicapområdet Orientering Handicaprådets arbejdsplan...56 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Bilagsoversigt...57 Norddjurs Kommune

4 Handicaprådet Konstituering af handicaprådet G00 14/986 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Handicaprådets formand Jens Holst har den 10. september 2015 meddelt, at han er nødsaget til at udtræde som medlem af handicaprådet på grund af sygdom. På den baggrund har handicaprådet indkaldt Katrine Reckweg, DH Norddjurs, som er stedfortræder for Jens Holst. Katrine Reckweg har imidlertid ønsket ikke at indtræde i handicaprådet, hvorfor Norddjurs Kommune har bedt DH Norddjurs om at indstille en ny repræsentant og en ny stedfortræder til handicaprådet. DH Norddjurs har indstillet Runa Dorph-Petersen Espersen som medlem samt Winnie Joan Åkesson som stedfortræder. Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 20. oktober 2015 godkendt indstillingen. Efter formandens udtræden skal handicaprådet konstituere sig med valg af en formand. Olaf Krogh Madsen er fungerende næstformand. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet vælger en formand. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet beslutter at udsætte konstitueringen til mødet i januar 2016, som holdes umiddelbart efter handicaprådets stop-op-dag. Olaf Krogh Madsen fungerer som formand indtil konstitueringen i januar Rikke Albæk Jørgensen deltog ikke i behandling af punket. 1

5 Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 8. oktober 2015 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Referat fra mødet den 8. oktober 2015 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. Rikke Albæk Jørgensen deltog ikke i behandling af punket. 2

6 Handicaprådet Handicaprådets repræsentation i arbejdsgrupper m.v G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Handicaprådet deltager med en repræsentant i flere forskellige arbejdsgrupper, hvor borgere med handicaps interesser er vigtige. Det har tidligere primært været den afgående formand, der har repræsenteret handicaprådet i disse arbejdsgrupper m.v., hvorfor der skal udpeges nye repræsentanter. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om følgende arbejdsgrupper: Møder med Vejgruppen Bedømmelsesudvalg vedr. Den Attraktive Midtby Følgegruppe vedr. Djurs Mobilitetsstrategi Norddjurs Beskæftigelsesråd (NBR) Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet vælger repræsentanter til de ovennævnte arbejdsgrupper. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet udpeger følgende repræsentanter: Norddjurs Beskæftigelsesråd, Runa Espersen Følgegruppe vedr. Djurs Mobilitetsstrategi, Peter Hjulmand Bedømmelsesudvalg vedr. Den Attraktive Midtby. Preben Fruelund, Peter Hjulmand overtager ved evt. forfald. 3

7 Handicaprådet Runa Espersen og Olaf Krogh Madsen deltager ved mødet den 26. november 2015 med Vejgruppen. 4

8 Handicaprådet Drøftelse af puljen til 81-ledsagelse G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Medlemmer af handicaprådet Kaj Aagaard og Peter Hjulmand har ønsket at få drøftet nedenstående på handicaprådets møde: I budgetbemærkningerne til budget 2016 fremgår, at kun én borger har ansøgt til puljen til 81 ledsagelse i Vi skønner, at der er behov for puljen og ønsker derfor allerede nu en drøftelse af, hvordan der kan informeres om tilbuddet. Endvidere ønskes der information om, hvor mange borgere, der skønnes at være i målgruppen for ansøgning til puljen. På mødet deltager myndighedschef Helle Støve. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at punktet drøftes. Beslutning i Handicaprådet den Punktet blev drøftet. Handicaprådet understreger at der stadig er behov for puljen, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er mange borgere, der benytter muligheden. 5

9 Handicaprådet Tilgængelighed i Norddjurs Kommunes lejemål på GD-grunden G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har indgået et langtidslejemål på GD-grunden, hvor afdelingen ungeindsats og UU Djursland skal flytte ind i de nye lokaler i starten af Lejemålet er indrettet i henhold til bygningsreglement kategori C, hvilket er den letteste grad ift. tilgængelighed. Arkitektfirmaet Arkikon har udarbejdet en beskrivelse inkl. tegninger af handicapforholdene i bygningen, som handicaprådet har mulighed for at kommentere på. Beskrivelsen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder en udtalelse vedrørende de skitserede handicapforhold i bygningen. Bilag: 1 Åben Tilgængelighed Norddjurs lejemål på GD-grunden /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet opfordrer til, at handicaptoilettet indrettes med skydedør eller som minimum med en dør, der åbner udad. Handicaprådet vurderer, at en elevator er en bedre løsning end en trappelift. Handicaprådet bemærker desuden at det er vigtigt, at flugtvejene er handicapvenlige. 6

10 Handicaprådet Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. mulitfunktionel naturhus ved Grenaa Strand G01 11/7348 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Foreningen Vinterbaderne i Grenaa og Norddjurs Kommune vil i fællesskab opføre et multifunktionelt naturhus ved Grenaa Strand. Naturhuset er tænkt multifunktionelt på den måde, at bygningen transformerer sig efter årstiden og brugernes behov af området. Det bliver en offentlig tilgængelig friluftsfacilitet som alle kan benytte, og hele året kan man fra bygningen nyde udsigten over klitterne og havet. Naturhuset skal kunne rumme og skabe værdi for bl.a. følgende målgrupper: løbere, cyklister, vandrere, børnehaver, windsurfere, kajakroere, turister, kørestolsbrugere med ledsagere og vinterbadere. Stedet vil fungere som et støttepunkt og en multifunktionel facilitet til fx: hvilested, mødested, fællessted, læsted, oplevelsessted, meditationssted, startsted og omklædningssted. Baggrunden for projektet er, at Vinterbaderne i Grenaa i en årrække har arbejdet på at få nogle vinterbadefaciliteter, så man ikke er tvunget til at klæde om hjemmefra eller i en bil. Det er og har været et stort problem, at der ikke er faciliteter til at kunne nyde vinterbaderiet og naturen på bedre vis. Der er i forbindelse med udformning af projektet indledt dialog med Dronningens ferieby, Djurslands Turistforening og Grenaas dagplejere og daginstitutioner for at skabe en unik, nytænkende, inddragende og bynær friluftsfacilitet i et følsomt og smukt naturområde ved Grenaa Strand. Projektets målgrupper spænder derfor bredt fra børn i daginstitutioner, som kan få en helt unik naturformidling som ellers ikke var mulig, da det er vanskeligt for små børn at opholde sig udendørs uden nogen form for ly og læ eller mulighed for at spise medbragt mad. 7

11 Handicaprådet Bygningen bliver skabt af bæredygtige materialer og placeres nænsomt blandt træerne på kanten til klitterne. Der er givet dispensation fra Naturstyrelsen i henhold til skovlovstilladelse, strandbeskyttelseslinjen samt Landzonetilladelse fra Norddjurs kommune. Det samlede budget er på 0,8 mio. kr. Projektets økonomi foreløbigt budget: Indtægter: Norddjurs Kommune anlægstilskud kr. Naturstyrelsen Lokale Grønne Partnerskaber er ansøgt om kr. A. P. Møller Fonden ansøges om kr. Udgifter: Multifunktion facilitet Frostsikring af et eksisterende toilet og bad Projektering, byggemodning, tilsyn og diverse kr kr kr. Driften vil blive varetaget af Norddjurs Kommune i samarbejde med foreningen Vinterbaderne i Grenaa i henhold til indgået aftale. Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i Dette anlæg indgår på listen over ekstra anlæg i 2015 med 0,3 mio. kr. De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen, blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Samlet set er der lagt 17,773 mio. kr. i kassen, som det er besluttet at igangsætte ekstra anlæg for i Når en kommune modtager tilskud fra fonde mv., skal den kommunale momsrefusionsordning modregnes med 17,5% af tilskuddet, da der ikke kan hjemtages moms af udgifter, som er finansieret af private fonde. 8

12 Handicaprådet Af de ansøgte midler fra A.P. Møller fonden på 0,212 mio. kr., skal der modregnes 0,037 mio. i momsrefusionsordningen. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede på sit møde den 1. juni 2015, at det forudsættes, at handicaprådet, ældrerådet m.fl. høres inden igangsætning af projektet. Høringsfristen er fastsat til den 13. november Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til projektet vedr. multifunktionel naturhus ved Grenaa Strand. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet finder projektet positivt, og bemærker med tilfredshed, at der i projektet er tænkt en høj grad af tilgængelighed ind. 9

13 Handicaprådet Forslag til kvalitetsstandard for kørsel A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en ny kvalitetstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er udarbejdet efter en ny model, som velfærdsforvaltningen har taget i brug i foråret Den nye type kvalitetsstandard skal understøtte en ensartet struktur i alle kvalitetsstandarder og derved medvirke til at skabe en øget overskuelighed. De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder for henholdsvis individuel transport og handicapkørsel er, at de samles i én kvalitetsstandard for kørsel. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 3. november 2015 besluttet at sende forslaget til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 18. november Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for kørsel /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet opfordrer til, at det præciseres, at kriteriet på nedsat synsevne i kvalitetsstandarden angives som følger: 6/60 (10 %). Dvs. svarende til optagelseskriteriet i Dansk Blindesamfund. 10

14 Handicaprådet Etablering af EUD10-tilbud i Auning G01 15/17341 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at lukke 10. klasse på Auning Skole fra og med skoleåret 2016/17 og i stedet etablere ét fælles, fagligt bæredygtigt 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune. Tilbuddet placeres i 10. Klasse Center Djurslands nuværende lokaler i Grenaa. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Lukningen skal ses i sammenhæng med den nye EUD10-reform, der vil betyde færre elever i den almindelige 10. klasse, og medfører et tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Der tages kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at etablere et EUD10-tilbud i Auning. Der har efter indgåelsen af budgetaftalen været afholdt et møde mellem borgmester Jan Petersen, kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og repræsentanter for Viden Djurs. På denne baggrund har Norddjurs Kommune modtaget et forslag om oprettelse af et EUD10- tilbud i Auning, som Viden Djurs vil stå for i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Randers og Tradium. Viden Djurs har i den forbindelse fremsendt et forslag til driftsoverenskomst med Norddjurs Kommune for et EUD10-forløb i skoleåret 2016/17. Forslaget er vedlagt som bilag. Viden Djurs oplyser endvidere, at 85 pct. af undervisningen vil blive gennemført i Auning, mens de resterende 15 pct. vil blive forlagt til undervisningsfaciliteter hos Social- og Sundhedsskolen Randers, Tradium i Randers og Viden Djurs i Grenaa/Kalø. Der arbejdes aktuelt med to mulige placeringer af EUD10-tilbuddet i Auning, der ifølge Viden Djurs begge vurderes at kunne rumme de nødvendige uddannelsesfaciliteter. 11

15 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Med en lukning af 10. klasse på Auning Skole bliver det muligt at undgå en anlægsudgift på 2,5 mio. kr. til nybyggeri på skolen. Der er ikke indregnet en driftsbesparelse i forbindelse med beslutningen om at lukke 10. klassetilbuddet. Viden Djurs tilbyder at stå for EUD10-tilbuddet i Auning i skoleåret 2016/17 mod en betaling på kr. pr. elev for de første 25 elever og på kr. pr. elev for efterfølgende elever. Til orientering kan det oplyses, at Norddjurs Kommunes nuværende almindelige 10. klassetilbud koster kr. pr. elev. Omregnet til 2016-priser svarer det til ca kr. pr. elev. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 28. oktober 2015 besluttet at sende forslaget til etablering af et EUD10-tilbud i Auning til høring hos ungdomsrådet, handicaprådet, bestyrelserne for overbygningsskolerne i Auning og Ørum, bestyrelsen for 10. Klasse Center Djursland samt Kollektiv Trafik Råd. Høringsfristen er fastsat til den 11. november Efter udløbet af høringsfristen behandles sagen på ny i børne- og ungdomsudvalget den 18. november 2015, hvorefter den sendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i december Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget om etablering af et EUD10-tilbud i Auning. Bilag: 1 Åben Udkast til overenskomst mellem Norddjurs Kommune og Viden Djurs vedr. EUD10-tilbud i Auning /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til efterretning. 12

16 Handicaprådet Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: MTU/BUU/VPU, høring, MTU/BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune varetager Skjern Bilen specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre. Da den nuværende kontrakt gælder til den med mulighed for forlængelse med ét år, skal der tages stilling til, hvordan den fremtidige tilrettelæggelse af kørslen skal være. Kommunalbestyrelsen fastsatte det nuværende serviceniveau på sit møde den 17. september I det følgende beskrives tre modeller for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre: 1. Indlicitering Norddjurs Kommune varetager selv kørslen, herunder anskaffelse af busser og ansættelse af chauffører 2. Midttrafik Midttrafik gennemfører udbud og varetager efterfølgende kørslen 3. Udbud Norddjurs Kommune gennemfører et udbud, hvor en eller flere vognmænd kan byde på opgaven. For at få et sammenligningsgrundlag mellem de tre scenarier, i forhold til økonomi, er der foretaget en økonomisk beregning for alle tre scenarier. Indlicitering Norddjurs Kommune etablerer et busselskab under eget CVR-nummer og ansætter i den forbindelse en uddannet vognmand, eller iværksætter at en nuværende medarbejder i Norddjurs Kommune tager vognmandsuddannelsen. Vognmanden skal derefter være den daglige leder af selskabet. Der skal ansættes et antal køreplanlæggere og personale/chauffører (mellem 25-30) til at køre busserne. Dette vil være en kombination mellem medarbejdere, der er ansat udelukkende som chauffører og medarbejdere, der delvist er chauffører og delvist har en anden funktion som f.eks. pædagogiske medhjælpere/rengøringspersonale/pedeller. Indliciteringsmodellens økonomiske rationale afhænger af, at medarbejderne har andre 13

17 Handicaprådet funktioner, når de ikke kører busser, da medarbejdernes arbejdstid herved udnyttes bedst muligt. Økonomi På baggrund af det nuværende kørselsmønster viser beregninger, at den forventede timepris vil være ca. 525 kr. for kørsel til specialskole og specialklasser. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger fremgår af bilag 1. Den forventede timepris for kørsel til trænings- og aktivitetscentre er med de opstillede forudsætninger beregnet til ca. 425 kr. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 2. De to beregninger af forventede timepriser er ikke afhængige af, at både specialskolekørslen og kørsel til trænings- og aktivitetscentre indliciteres, da det ikke er de samme busser og personale, der benyttes. Det vil sige, at der f.eks. godt kan foretages en indlicitering af specialeskolekørslen samtidig med, at kørsel til trænings- og aktivitetscentre kan foretages enten af Midttrafik eller sendes i udbud. Indliciteringsmodellen vil kræve en grundig forberedelse. Det vurderes derfor at være nødvendigt at ansætte en projektleder til at varetage det forberedende arbejde med at få planlagt og tilrettelagt kørslen, inden ordningen eventuelt træder i kraft. Derudover vil der være en udgift til kørekort til medarbejdere, ligesom det i mindre omfang vil være nødvendigt at inddrage ekstern rådgivning. På den baggrund forventes en anslået udgift på ca. 1,0 mio. kr. til etablering af modellen. Etableringsomkostningen er indregnet i de ovennævnte timepriser. Overordnet set forventes en indlicitering af kørslen at være en økonomisk billig løsning samtidig med, at busserne kan bruges til alternativ kørsel og til lokale aktiviteter, når de ikke er i fast rute. Den daglige tilpasning af kørslen og dermed ordningens fleksibilitet vil særligt for kørslen til specialskole og specialklasser være stor. Modsat kan der for aktivitets- og genoptræningscentrene opleves udfordringer ved en indliciteringsmodel, idet centrene har varierende behov fordelt over ugens dage og dermed kan have brug for en mere fleksibel buskapacitet. 14

18 Handicaprådet Midttrafik Ved denne løsning varetager Midttrafik både den direkte kontakt med vognmændene i den daglige drift og udarbejdelse af ruteplanlægningen samtidig med, at Middtrafik er kontraktholder med vognmændene. Midttrafik har, på baggrund af den kørsel Norddjurs Kommune har i dag, udarbejdet et forslag til, hvordan Midttrafik vil kunne varetage kørslen og de økonomiske konsekvenser heraf. Økonomi Midttrafik har beregnet, hvad timeprisen ville have været, hvis Midttrafik havde stået for kommunens specialskolekørsel i skoleåret 2014/15 samt genoptrænings- og aktivitetscenterkørsel for områderne øst og vest. På baggrund heraf har det været muligt at nå frem til en gennemsnitlig timepris for specialskolekørslen, der dog varierer afhængig af, hvor meget tomkørslen reduceres. Tomkørsel er den tid, der skal betales for kørslen fra vognens hjemsted til ruten påbegyndes. Tomkørslen kan reduceres væsentligt i forbindelse med kommunens øvrige kørsel (kørsel til trænings- og aktivitetscentre, lægekørsel mv.) samt regionens kørsel på Djursland. Nedenstående oversigt viser de forventede timepriser ved forskellige udnyttelsesgrader af tomkørsel i forbindelse med specialskolekørslen. Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Tomkørslen vil ved ruteplanlægningen forsøges minimeret mest muligt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det har været muligt at udnytte tomkørslen på mellem 45% og 60%. Midttrafik har på samme måde foretaget en beregning af den forventede timepris på kørsel til trænings- og aktivitetscentre. Beregningen er foretaget på baggrund af kørslen på en repræsentativ udvalgt dag. På den baggrund er det Midttrafiks forventning, at den 15

19 Handicaprådet gennemsnitlige timepris vil være på ca. 350 kr. Beregningen af timepriserne inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 3. I forbindelse med en overgang til Midttrafik må der forventes en merudgift til planlægning og tilrettelæggelse af den nye kørselsordning på ca. 0,25 mio. kr. Udgiften er ikke indregnet i de ovennævnte timepriser. Hvis løsningen med Midttrafik vælges, forventer Midttrafik, at de faste ruter vil få en gennemsnitlig køretid, der er kortere, end den gennemsnitlige tur er ved eget udbud. Midttrafiks beregning viser, at kun én af ruterne vil blive på mere end 60 minutter. For specialskolekørslen vil det være mere attraktivt for små vognmænd at indgå i et udbud, da kørslen bliver udbudt i pakker (mindre ruteforløb). Her har det vist sig, at langt flere mindre vognmænd byder ind på kørslen. Trænings- og aktivitetscentrene kan med Midttrafik opnå bedre muligheder for at sprede deres aktiviteter over hele åbningstiden, og nogle borgere får sandsynligvis kortere køretider. Dette skyldes, at kørslen varetages som flexkørsel, hvor den nu planlægges som fast kørsel, der giver mindre fleksibilitet. Da timeprisen afhænger af udnyttelsesgraden af tomkørslen, er de økonomiske konsekvenser vanskelige at forudsige, og modellen er derfor forbundet med en vis økonomisk usikkerhed. Eget udbud Norddjurs Kommune gennemfører et EU-udbud, hvor opgaven, servicekrav og rammer er beskrevet. Dette var også fremgangsmåden i forbindelse med indgåelse af den nuværende kontrakt med Skjern Bilen. Økonomi På baggrund af sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og 16

20 Handicaprådet derefter omregnet til et helårsforbrug. For specialskolekørslen er gennemsnitsprisen ca. 650 kr. pr. time og for trænings- og aktivitetscenterkørslen er den ca. 600 kr. pr. time (Skjern Bilen). Da ovenstående beregninger er foretaget på baggrund af priser indgået ved det seneste udbud, skal det bemærkes, at udbud, der er indgået inden for det seneste halve år i henholdsvis Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har et prisniveau, der ligger ca. 20% højere. Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til træningsog aktivitetscentre. Det skal bemærkes, at timepriserne er under forudsætning af, at kørslen udbydes som en samlet pakke, hvor både specialskolekørslen og kørslen til trænings- og aktivitetscentrene indgår. Der kan dog godt gennemføres udbud af enkelte dele af kørslen. Ved udbud er de økonomiske konsekvenser kendte efter indgåelse af aftale, hvilket giver stor forudsigelighed i økonomistyringen. Ved udbud køres al kørsel som fast kørsel, hvilket vil sige, at koordinering af kørslen vil være som den, der kendes i dagcentrene og på skolerne i dag. Vognmændene pakker turene, så der er så mange elever med som muligt på hver rute. Dette kan medføre, at en del af ruterne er tæt på serviceniveauets grænse for elevernes transporttid. (10 af 21 ruter er i dag på mellem 60 og 70 minutter). Dette betyder ligeledes, at ønsker i forhold til de kørselsændringer, der løbende kommer, specielt i forhold til specialklasseelever ikke altid kan mødekommes, eller at ændringerne medfører en merudgift for kommunen, da det kan være nødvendigt at indsætte en helt ny rute, eller at der aftales en særskilt taxa-ordning, som medfører større udgifter og et større administrativt ressourceforbrug. Det vil være vanskeligt at optimere udnyttelsen af bilerne/busserne, som er nødvendigt, hvis genoptrænings- og aktivitetscentrene skal udnytte deres kapacitet fuldt ud fordelt over centrenes åbningstid, da hvert center får et aftalt antal timer tildelt. 17

21 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Med vedtagelsen af budgettet for besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal gennemføres en besparelse svarende til 0,4 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018 og de efterfølgende år på specialskolekørslen. Det nuværende budget til kørsel er i 2016 på 12,2 mio. kr. Det er vanskeligt at angive de præcise økonomiske konsekvenser for de tre modeller, men på baggrund af ovenstående beskrivelser og beregninger af forventede timepriser, er det forventningen, at et nyt udbud vil give en merudgift i forhold til det nuværende budget til kørsel. En løsning med Midttrafik forventes for specialskolekørslen at være dyrere end i dag og dermed også medføre en merudgift, mens Midttrafik forventes at kunne levere den laveste timepris for kørslen til trænings- og aktivitetscentrene. Indliciteringsmodellen forventes at kunne give den laveste timepris for specialskolekørslen, som også vil muliggøre en realisering af den af kommunalbestyrelsen vedtagne besparelse i 2017 og de efterfølgende år. En indlicitering vil tidligst kunne træde i kraft fra skoleåret 2017/18, da der som tidligere beskrevet er et større forberedende arbejde ved denne model. Ved valg af Midttrafik eller et nyt udbud vil den valgte model kunne træde i kraft fra skoleåret 2016/17. Det skal dog bemærkes, at det ud fra en økonomisk betragtning vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med Skjern Bilen med endnu et år. Dette vil skulle ske inden udgangen af Sammenfattende skal der således tages stilling til: 1. hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med et år, så den gælder til den Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 28. oktober 2015 besluttet at sende sagen til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og 18

22 Handicaprådet dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Høringsfristen er fastsat til den 11. november Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til punktet vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til trænings- og aktivitetscentre. Bilag: 1 Åben Timeprisberegning - specialskolekørsel /15 2 Åben Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre /15 3 Åben Timeprisberegning - Midttrafik /15 4 Åben Timeprisberegning - nyt udbud /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet finder det vigtigt, at den fremtidige organisering tilgodeser de særlige behov børn på specialområdet har herunder vigtigheden af faste og kendte chauffører. Det er samtidig vigtigt, at organiseringen giver mulighed for stor fleksibilitet, så skiftende daglige behov kan imødekommes. 19

23 Handicaprådet Budget Udmøntning af opnormering i dagtilbud S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017 blev det besluttet at afsætte 1,0 mio. kr. årligt til opnormering i dagtilbud i perioden Når der korrigeres for indtægter fra forældrebetaling, vil der ske en reel opnormering svarende til ca. 1,2 mio. kr. Dette medfører, at det er muligt at udvide personalenormeringen med ca. 3 fuldtidsstillinger. Det kan oplyses, at hvis budgetudvidelsen tilføres til alle daginstitutioner, vil der være følgende fordeling: Daginstitution Budgetudvidelse Antal timer Åboulevarden/Stjernehuset kr. 161 Møllehaven kr. 227 Landsbyen kr. 382 Toubro børnehave kr. 274 Gymnasievejen kr. 271 Regnbuen kr. 523 Skovbørnehaven kr. 320 Åparken kr. 233 Glesborg børnehave kr. 318 Skovsprutten kr. 376 Blinklyset kr. 211 Allingåbro børnehave kr. 391 Nørager børnehave kr. 102 Bettebo kr. 266 Skovvang kr. 284 Nyvang kr. 230 Savværket kr. 102 Fjellerup kr. 238 Vores hus/stjernehuset kr. 741 I alt kr

24 Handicaprådet Fordelingen er baseret på en forudsætning om, at 50 % af beløbet fordeles ud fra institutionernes grundpoint og 50 % fordeles efter institutionernes merindskrivningspoint. Ved beregningen af antal timer er der anvendt en fordeling på 50 % pædagoger og 50 % pædagogmedhjælpere. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 28. oktober 2015 besluttet at sende forslag til fordeling af midlerne til opnormering i daginstitutionerne til høring i bestyrelser og handicapråd. Børne- og ungdomsudvalget besluttede at sende følgende forslag til høring: 1. budgetudvidelsen på 1,0 mio. kr. fordeles mellem samtlige daginstitutioner i Norddjurs Kommune. 2. budgetudvidelsen på 1,0 mio. kr. overføres til førskoleindsatsen. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Økonomiske konsekvenser Der er afsat et årligt beløb på 1,0 mio. kr. (netto) / 1,2 mio. kr. (brutto) til en opnormering på dagtilbudsområdet. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til de to forslag til fordeling af midlerne til opnormering i daginstitutionerne, som børne- og ungdomsudvalget har sendt til høring. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet opfordrer til, at budgetudvidelsen på 1,0 mio. kr. fordeles mellem samtlige daginstitutioner i Norddjurs Kommune. 21

25 Handicaprådet Budget Udmøntning af forslag til førskoleindsats G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at afsætte 2,0 mio. kr. årligt i perioden til en førskoleindsats. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015, at der skulle gennemføres en nærmere analyse på skole- og dagtilbudsområdet med henblik på at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. I den forbindelse er der blevet gennemført en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i Norddjurs Kommune. Denne analyse besluttede kommunalbestyrelsen på sit møde den 15 september 2015 skulle indgå i forhandlingerne om budget I analysen var der beskrevet forslag til førskoleindsatser, som sammenlagt for årene ville beløbe sig til i alt 8,5 mio. kr. På baggrund af analysen har forvaltningen udarbejdet et forslag til en førskoleindsats, hvor indholdet er afstemt i forhold til den tildelte økonomiske ramme på i alt 6 mio. kr. i perioden I tilknytning til forslaget er der desuden udarbejdet et forslag til tidsplan for indsatserne. Forslaget til indsatser vedrører fortsat følgende syv temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagplejen Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Sansemotorik og læring 22

26 Handicaprådet Faglige vejledere Kompetenceudvikling af de professionelle personale. Forslaget til en førskoleindsats inkl. tidsplan for indsatserne er vedlagt som bilag. Set i forhold til indholdet i den oprindelige analyse er der foretaget følgende ændringer i det nuværende forslag til en førskoleindsats: Kick-off arrangement og Fælles kompetenceløft 1 og 2 er reduceret fra 6 til 3 dage. Dagplejen deltager ikke i Fælles løft 1 og 2 samt i ICDP-forløbet (International Child Development Programme), idet de netop har været på 8 ugers efteruddannelse. Pædagogmedhjælpere deltager ikke i ICDP-forløbet, idet de i lighed med dagplejerne netop har været på 8 ugers efteruddannelse. Etablering af ERFA-grupper for institutionspersonale udgår. Uddannelsesdagene er nedjusteret fra 7 til 6 timer pr. dag. I sammenhæng med reduktionen i omfanget af aktiviteter og kompetenceudviklingsforløb er der mindre behov for vikardækning. Midlerne til vikardækning er reduceret i forhold hertil. Status- og udviklingssamtale vedrørende kvalitet udskydes ét år med start i 2017 i stedet for Ansættelse af tovholder i forhold til sansemotorik udskydes ét år med start i 2017 i stedet for Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 28. oktober 2015 besluttet at sende forslaget til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 8. december

27 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Der anvendes i overensstemmelse med budgetvedtagelsen for ,0 mio. kr. i hvert af årene Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til førskoleindsats. Bilag: 1 Åben Forslag til tidlig og forebyggende førskoleindsats inkl. tidsplan /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet finder forslaget positivt og tager det til efterretning. 24

28 Handicaprådet Budget Intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at afsætte kr. i 2016 og 2017 til et intensivt undervisningsforløb for de elever i 9 klasse, der risikerer ikke at opnå karakteren 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen. Forløbet skal bidrage til at sikre, at flere elever kan få adgang til en erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015, at der skal gennemføres en nærmere analyse på skole- og dagtilbudsområdet med henblik på at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. I den forbindelse er der blevet gennemført en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der bl.a. kan fremme, at færre elever forlader folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Denne analyse besluttede kommunalbestyrelsen på sit møde den 15. september 2015 skulle indgå i forhandlingerne om budget I analysen var der bl.a. beskrevet et intensivt undervisningsforløb på 2 uger som dagsforløb med en udgift på kr. På baggrund af analysen har forvaltningen udarbejdet et forslag til en konkret gennemførelse af de intensive undervisningsforløb. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget til gennemførelse af det intensive undervisningsforløb indeholder bl.a. en beskrivelse af følgende: afgrænsning af målgruppen organisering og tidsplan herunder placering af undervisningsforløbene skabelon for en dagsplan 25

29 Handicaprådet kriterier for udvælgelse af elever udvælgelse og kort uddannelse af undervisere og pædagoger evaluering af forløbene en oversigt over de enkelte delelementer i budgettet for forløbene. I forløbene er der ud over det stærke fokus på dansk og matematik også indbygget et fokus på sund kost og fysisk aktivitet. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 28. oktober 2015 besluttet at sende forslaget til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 8. december 2015 kl Økonomiske konsekvenser Undervisningsforløbene gennemføres inden for den afsatte ramme på kr. i hvert af årene 2016 og Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til et intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse. Bilag: 1 Åben Konkret udmøntning - intensive forløb /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet finder forslaget positivt men bemærker samtidig, at fokus på fastholdelse af eleverne på ungdomsuddannelserne også er vigtigt. 26

30 Handicaprådet Budget Udmøntning af besparelse på specialundervisning S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at reducere budgettet til specialundervisning med 0,875 mio. kr. i 2016 og 2,975 mio. kr. fra og med Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Besparelsen skal realiseres ved, dels at reducere antallet af elever, der modtager specialundervisning, og dels ved at reducere prisen pr. plads i specialundervisningstilbuddene. Det skal bemærkes, at der på et senere tidspunkt vil blive rejst en sag om evaluering af det realistiske i at gennemføre besparelserne på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, jfr. budgetaftalens afsnit om besparelser på skoleområdet. På baggrund af budgetbeslutningen har forvaltningen udarbejdet en række forslag til gennemførelse af besparelsen. Forslagene og et baggrundsnotat med beskrivelse af Djurslandsskolen er vedlagt som bilag. 27

31 Handicaprådet Samlet set foreslås det, at besparelsen gennemføres på følgende måde: Besparelse på centrale puljemidler til specialundervisning Besparelse på Djurslandsskolen - takstreduktion Besparelse på Djurslandsskolen generel besparelse Besparelse på den samlede budgetramme til specialundervisning, der fordeles på skolerne kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. I alt kr kr kr kr. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 28. oktober 2015 besluttet at sende forslagene til høring i bestyrelser og handicapråd. Høringsfristen fastsættes til den 8. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i børne- og ungdomsudvalget, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i januar Økonomiske konsekvenser Se ovenstående tabel. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslagene til udmøntning af besparelsen på specialundervisningsområdet. Bilag: 1 Åben Forslag til udmøntning af budgetbesparelse - specialundervisning /15 2 Åben Beskrivelse af Djurslandsskolen /15 28

32 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet bemærker, at det er vigtigt, at eleverne forsat modtager et kvalificeret tilbud, der matcher barnets behov og dermed understøtter dets læring. Handicaprådet konstaterer med tilfredshed, at der planlægges en evaluering af besparelsen og opfordrer til, at evalueringen også omhandler brugerne. 29

33 Handicaprådet Budget Udmøntning af besparelse på skole- og folkebiblioteksområderne S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: KUU/BUU, høring, KUU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017 blev det besluttet at, at der skal ske en samlet reduktion af skolebiblioteks- og folkebiblioteksområdets driftsomkostninger på 1,0 mio. kr. i 2016 stigende til 2,0 mio. kr. i overslagsårene. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Det skal vurderes, om der kan skabes tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker. Det skal sikres, at biblioteker fortsat er kulturelle samlingssteder. Dermed trækkes forslag om konkrete besparelser vedrørende selvbetjening på Ørsted bibliotek og besparelser på skolebiblioteksområdet tilbage. Der udmøntes en samlet besparelse på hele området på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 2 mio. kr. i Det realistiske i besparelsen på ekstra 1. mio. kr. i 2017 vurderes i forbindelse med budgetforhandlinger for På baggrund af et oplæg til, hvordan besparelsen kan opnås, skal der samtidig tages stilling til konsekvenser for de pågældende skoler og biblioteker. Forvaltningen har udarbejdet en række forslag til områder, hvor der kan ske budgetreduktioner. Samlet set drejer det sig om følgende forslag: Område Folkebibliotek Skolebibliotek Anlægsinvestering/ engangsinvesteringer 1 Sammenlægning af folkebibliotek og skolebibliotek i Ørsted med placering på Rougsøskolen. Lukning af biblioteksbygning og salgsproces i Den samlede helårlige besparelseseffekt er kr. Effekten kan opnås fra og med Udgift til drift af lukket biblioteksbygning: kr. Finansieres via efterfølgende salg kr. 2 Samdrift af folkebibliotek og skolebibliotek i Auning Den samlede helårlige besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,15 mio. kr. Effekten kan opnås fra og med

34 Handicaprådet Samdrift af folkebibliotek og skolebibliotek i Ørum. 4 Samdrift af folkebibliotek i Grenaa og skolebibliotek på Kattegatskolen, Åboulevarden 5 Ophør af udbringningsordningen Bogen Kommer 6 Ophør af udbringningsordningen Lokal Service 7 Rationaliseringsgevinst ved at anvende samme bibliotekssystem og omlægning af håndtering af indkøb af materialer på skolebiblioteker i sammenhæng med bibliotekernes indkøbsaftaler på indkøb og praktisk håndtering af materiale 8 Selvbetjening på Ørsted Bibliotek (Forslaget er tidligere fremsat og trukket tilbage i forbindelse med budgetforliget jf. ovenfor) Skolens budget reduceres med 0,15 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,075 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,25 mio. kr. Effekten kan opnås fra og med Skolens budget reduceres med 0,25 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,125 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,15 mio. kr. Effekten kan opnås fra og med Skolens budget reduceres med 0,15 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,075 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Helårlig besparelseseffekt: kr. Helårlig besparelseseffekt: kr. Merudgift til kørsel: kr. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved selvbetjening er kr. Effekten kan opnås fra og med Helårlig besparelseseffekt: kr. Engangsudgift til chipping af skolebibliotekernes materiale: kr. Engangsudgifter til investering i udstyr og indretning mv.: kr.

35 Handicaprådet Lukning af Ørsted Bibliotek 10 Generel driftsbesparelse på folkebiblioteksområdet 11 Generel driftsbesparelse på skolebiblioteksområdet og pædagogiske læringscentre Besparelseseffekt: 2016: kr. 2017: kr. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved lukning af Ørsted Bibliotek er kr. Effekten kan opnås fra og med Besparelseseffekt: 2016: kr. 2017: kr. Den samlede helårlige besparelseseffekt er kr. fra og med Den samlede helårlige besparelseseffekt er kr. fra og med Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 28. oktober 2015 besluttet at sende forslagene 3,7,10 og 11 til høring. Forslagene er beskrevet enkeltvis og vedlagt som bilag. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside Efter høringsperioden behandles sagen igen i kultur- og udviklingsudvalget og børne- og ungdomsudvalget, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i januar Økonomiske konsekvenser Se ovenstående tabel. 32

36 Handicaprådet Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslagene 3,7,10 og 11 vedr. udmøntning af besparelsen på skolebiblioteksområdet og folkebiblioteksområdet. Bilag: 1 Åben O403 - Samdrift af Ørum Bibliotek og Ørum skole /15 2 Åben O407 - Rationaliseringsgevinst - bibliotekssystem og materialer /15 3 Åben O410 generel besparelse på folkebiblioteksområdet /15 4 Åben O411 Generel besparelse på skolebiblioteksområdet /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet bemærker, at der er særlige brugergrupper, der skal tages hensyn til i den fremtidige organisering - herunder børn med særlige behov på skoleområdet samt voksne med særlige behov i forhold til tilgængelighed. Det er desuden vigtigt, at fagpersonalet har særlig viden om børns pædagogiske udvikling og behov. 33

37 Handicaprådet Budget Udmøntning af besparelse på puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Ø40 15/15487 Åben sag Sagsgang: KUU, høring, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budgetvedtagelse for er det besluttet, at en del af de puljer, som er indarbejdet i budgetaftalen, skal gennem endnu en politisk behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. For kultur- og udviklingsudvalget betyder dette, at Puljer i udviklingsforvaltningen vedrørende kultur- og udviklingsområdet (kulturpulje, strakspulje, folkeoplysningspuljen og fritidspulje) samles i udviklingspuljen og reduceres med 0,270 mio. kr.. Af hensyn til kultur- og udviklingsudvalgets implementering af budgetvedtagelsen er der i vedlagte bilag oplistet en oversigt over de eksisterende puljer på udvalgets område, herunder de ovenfor nævnte, samt oversigt over givne bevillinger i Kultur- og udviklingsudvalget skal tage stilling til, hvilke puljer der skal omfattes af reduktionen, og hvordan. Til dette brug er der endvidere i bilaget angivet forskellige scenarier som beslutningsgrundlag. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede på sit møde den 26. oktober 2015 at ud over de tre scenarier i vedlagte bilag, sendes følgende model til høring: Forsamlingshuspuljen bevares (anlæg) Restbeløbet fordeles på tre hovedpuljer: kultur - fritid - by- og landdistriktsudvikling. Forslaget sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside 34

38 Handicaprådet Efter høringsperioden behandler fagudvalgene høringssvarene på eget område, og indstiller herefter udmøntning af ovenstående puljer til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der behandler den endelige udmøntning i januar Økonomiske konsekvenser Se ovenstående. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til udmøntning af besparelse på puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område. Bilag: 1 Åben Opgørelse og scenarier /15 2 Åben Puljer kultur og fritid - bevillingsoversigt /15 3 Åben Skema /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet anbefaler scenarie 1. 35

39 Handicaprådet Budget Forslag til besparelse vedr. busrute S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budgetvedtagelsen for er det besluttet, at en del af de puljer, som er indarbejdet i budgetaftalen skal gennem endnu en politisk behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har udarbejdet et besparelsesforslag vedr. lokalrute 5.3: Pulje mio. kr Ændringer i lokalrute -0,043-0,103-0,103-0, Det samlede høringsmateriale fra miljø- og teknikudvalget kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Forslag til besparelse vedr. busrute 5.3 er vedlagt som bilag. Miljø- og teknikudvalget besluttede på sit møde den 27. oktober 2015 at sende forslaget til høring i børne- og ungdomsudvalget, ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet med følgende bemærkning: Om der på rute 5.3 er en anden afgang end kl , der kan spares væk.. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside Efter høringsperioden behandler fagudvalgene høringssvarene på eget område, og indstiller herefter udmøntning af ovenstående puljer til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der behandler den endelige udmøntning i januar Økonomiske konsekvenser Se vedhæftede forslag. 36

40 Handicaprådet Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til besparelsesforslaget vedr. busrute 5.3. Bilag: 1 Åben Budget O507 - Busrute /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet er ikke i stand til at bedømme, hvor besparelsen skal findes. Handicaprådet opfordrer til at buskørslen tilrettelægges, så samtlige passagerer har en siddeplads. 37

41 Handicaprådet Budget Forslag til besparelse vedr. bybus S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budgetvedtagelsen for er det besluttet, at en del af de puljer, som er indarbejdet i budgetaftalen skal gennem endnu en politisk behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har udarbejdet et besparelsesforslag vedr. den nye bybus: Pulje mio. kr Den nye bybus -0,226-0,996-0,996-0,996 Det samlede høringsmateriale fra miljø- og teknikudvalget kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Forslag til besparelse vedr. bybus er vedlagt som bilag. Miljø- og teknikudvalget besluttede på sit møde den 27. oktober 2015 at sende forslaget til høring i ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet med følgende bemærkning: Om der i stedet for at nedlægge en bybus, kan foretages udtynding på ruterne. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside Efter høringsperioden behandler fagudvalgene høringssvarene på eget område, og indstiller herefter udmøntning af ovenstående puljer til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der behandler den endelige udmøntning i januar Økonomiske konsekvenser Se vedhæftede forslag. 38

42 Handicaprådet Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til besparelsesforslaget og miljø- og teknikudvalgets bemærkning om, hvorvidt der kan ske udtynding i ruterne i stedet for nedlæggelse af en bybus. Bilag: 1 Åben Budget O505 - Bybus /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet finder det problematisk, hvis tilgængeligheden til Sundhedshuset forringes. Det er vigtigt, at alle borgere har gode muligheder for offentlig transport til Sundhedshuset. 39

43 Handicaprådet Budget Forslag til besparelse vedr. flextur S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budgetvedtagelsen for er det besluttet, at en del af de puljer, som er indarbejdet i budgetaftalen skal gennem endnu en politisk behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har udarbejdet et besparelsesforslag vedr. flexture: Pulje mio. kr Flexture -0,556-0,556-0,556-0,556 Det samlede høringsmateriale fra miljø- og teknikudvalget kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Forslag til besparelse vedr. flextur er vedlagt som bilag. Miljø- og teknikudvalget besluttede på sit møde den 27. oktober 2015 at sende forslaget til høring i ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside Efter høringsperioden behandler fagudvalgene høringssvarene på eget område, og indstiller herefter udmøntning af ovenstående puljer til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der behandler den endelige udmøntning i januar Økonomiske konsekvenser Se vedhæftede forslag. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til besparelsesforslaget vedr. flextur. 40

44 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Budget O506 - Flextur /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet kan ikke anbefale besparelsen, da det vil ramme udsatte borgergrupper. 41

45 Handicaprådet Budget Forslag til besparelser vedr. vedligeholdelse af natur- og skovstier S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budgetvedtagelsen for er det besluttet, at en del af de puljer, som er indarbejdet i budgetaftalen skal gennem endnu en politisk behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har udarbejdet et besparelsesforslag vedr. vedligeholdelse af natur- og skovstier: Pulje mio. kr Vedligeholdelse af -0,125-0,125-0,125-0,125 natur- og skovstier Det samlede høringsmateriale fra miljø- og teknikudvalget kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Forslag til besparelse vedr. vedligeholdelse af natur- og skovstier er vedlagt som bilag. Miljø- og teknikudvalget besluttede på sit møde den 27. oktober 2015 at sende forslaget til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside Efter høringsperioden behandler fagudvalgene høringssvarene på eget område, og indstiller herefter udmøntning af ovenstående puljer til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der behandler den endelige udmøntning i januar Økonomiske konsekvenser Se vedhæftede forslag. 42

46 Handicaprådet Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til besparelsesforslagetvedr. vedligeholdelse af natur- og skovstier. Bilag: 1 Åben Budget O503 - Natur- og skovstier /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet påpeger, at det ved udmøntningen af en eventuel besparelse er vigtigt at holde fokus på en høj tilgængelighed. Handicaprådet opfordrer samtidig til, at der er en offentlig skiltning af naturstier med god tilgængelighed for borgere med handicap. 43

47 Handicaprådet Budget Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan de vedtagne besparelser kan opnås ved hjælp af en styrket rehabiliteringsindsats. I forslaget lægges der op til: En mere helhedsorienteret udredning af den enkelte borger En mere målrettet og intensiv rehabiliteringsindsats Styrkelse af den enkelte borgers motivation Aktiv inddragelse af pårørende Øget brug af velfærdsteknologi. 44

48 Handicaprådet En nærmere beskrivelse af forslaget til en styrket rehabiliteringsindsats er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 3. november 2015 besluttet at sende forslaget til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Der er indarbejdet en driftsbesparelse på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til udmøntning af besparelsen ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet beslutter at udsætte punktet til mødet den 9. december

49 Handicaprådet Budget Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet, der er på 0,5 mio. kr. (netto) i 2017, på 1,0 mio. kr. (netto) i 2018 og på 1,5 mio. kr. (netto) i I 2016 skal besparelsen blot svare til det investerede beløb i velfærdsteknologi. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse af medarbejderne, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i og Pulje til velfærdsteknologi Der afsættes et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi. Yderligere investeringer finansieres via driftsbudgettet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Det skal bemærkes, at det afsatte puljebeløb til investeringer primært er blevet afsat til at realisere besparelser på velfærdsteknologi, der allerede er indarbejdet i budgettet i forbindelse med tidligere budgetaftaler. 46

50 Handicaprådet Forvaltningen har udarbejdet et forslag til anvendelse af velfærdsteknologi, der kan medvirke til indførelsen af nye og effektive arbejdsmetoder og serviceydelser, og dermed til opnåelsen af de vedtagne besparelser. I forslaget lægges der bl.a. op til: En udrulning af allerede afprøvede velfærdsteknologiske løsninger, der kan medføre besparelser herunder bl.a. anvendelse af lifte, løftepuder og skylle-/tørretoiletter. Implementering af kendte tiltag som har dokumenteret besparelsespotentiale som f.eks.: o Automatisk vendesystem, der kan forebygge liggesår og minimere behovet for at vende borgeren om natten. o o Telemedicin herunder virtuel bostøtte, virtuel sygepleje og virtuel træning/genoptræning. Programmerbare maskiner som f.eks. støvsuger og gulvvaskerobot. Afprøvning af nye metoder, hvor der er vurderes at være besparelsespotentiale, som f.eks. desinficering/hygiejne løsninger og træningshjælpemidler. En nærmere beskrivelse af forslaget til anvendelse af velfærdsteknologi er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 3. november 2015 besluttet at sende forslaget til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 47

51 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Der er indarbejdet en nettobesparelse ved anvendelse af velfærdsteknologi på 0,5 mio. kr. i 2017, på 1,0 mio. kr. i 2018 og på 1,5 mio. kr. i Besparelsen fordeles med 70 pct. til sundheds- og omsorgsområdet og 30 pct. til socialområdet. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til udmøntning af besparelsen ved øget anvendelse af velfærdsteknologi. Bilag: 1 Åben Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet beslutter at udsætte punktet til mødet den 9. december

52 Handicaprådet Budget Udmøntning af forslag om lukning af Rougsøcentret S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at Rougsøcentret i Allingåbro skal nedlægges, og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikre en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra fire til tre. I omlægningen skal det også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Notat vedrørende lukning af Rougsøcentret er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 3. november 2015 besluttet at sende forslaget til høring i handicaprådet, ældrerådet og bruger- og pårørenderåd. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Det fremgår af budgetaftalen for 2016, at der i 2016 skal opnås en besparelse på 0,5 mio. kr. og en helårlig besparelse på 1,0 mio. kr. i overslagsårene. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til plan for lukning af Rougsøcentret. 49

53 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Notat vedrørende lukning af Rougsøcentret - budget /15 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet beslutter at udsætte punktet til mødet den 9. december

54 Handicaprådet Orientering om myndighedsafdelingens visitationspraksis P00 13/23425 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets dialogmøde med handicaprådet den 5. maj 2015 stillede handicaprådet et spørgsmål om, hvordan Norddjurs Kommune sikrer, at de borgere, der er i botilbud og lignende, og som ikke har pårørende til at varetage deres interesser, sikres den nødvendige hjælp og støtte. En henvendelse om hjælp og støtte kommer normalt fra borgeren selv eller fra pårørende eller nære samarbejdspartnere, f.eks. sagsbehandler, egen læge og Lokalpsykiatrisk Center Djursland. Hvis henvendelsen ikke kommer fra borgeren selv, skal anmodningen ske med borgerens samtykke. Når der er samtykke fra borgeren, indsamles de nødvendige oplysninger, og henvendelsen beskrives i forhold til borgerens ønsker, funktionsniveau, sociale forhold, diagnose og øvrige lægelige oplysninger og eventuelle tidligere indsatser. De medarbejdere og samarbejdspartnere, der er relevante for, at sagen kan blive belyst, involveres i visitationsprocessen. Visitationen foregår som udgangspunkt på visitationsmøde med deltagelse af: borgeren og dennes pårørende/bisiddere efter borgerens ønske sagsbehandlere på området visitator. Hvis myndighedsafdelingen skønner, at der ikke er tilstrækkelig med oplysninger til at træffe afgørelse om hvilken indsats, der bedst dækker borgerens behov, visiteres borgeren til en socialpædagogisk udredning (af en varighed på max. 3 måneder), hvor resultatet indgår som en del af sagsoplysningen. 51

55 Handicaprådet Ydermere har sagsbehandleren i myndighedsafdelingen ansvaret for et personrettet tilsyn i forhold til den enkelte borger, og som en del af dette, har sagsbehandleren tæt kontakt til pårørende (hvis der er nogen) og tæt kontakt til personalet, der kender borgeren. Observeres det, at borgeren ikke får den hjælp, der skal til for at dække borgerens behov, eller der er mange specielle hensyn, søges der om værgemål. Det kan være personlig, økonomisk eller begge dele. I de situationer, hvor det vurderes, at forældre eller anden familie ikke er egnet, anbefales der en uvildig værge. Det er således ikke alle pårørende, der er egnede til opgaven med at varetage deres familiemedlemmers interesser. Punktet har været behandlet på voksen- og plejeudvalgets møde den 3. november Det blev besluttet at sende punktet til orientering i handicaprådet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 52

56 Handicaprådet Ansøgning om deltagelse i Task Force forløb på voksenhandicapområdet P20 14/18334 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune fik i januar 2015 afslag på en ansøgning til Socialstyrelsen om at blive partnerskabskommune i forbindelse med etableringen af en Task Force på voksen handicapområdet. Det fremgår af Socialstyrelsens hjemmeside, at der nu kan ansøges om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb på handicapområdet med ansøgningsfrist den 19. november Der kan søges inden for enten børneområdet eller voksenområdet. Da der aktuelt pågår et Task Force forløb på området for udsatte børn og unge, vil det være på voksen handicapområdet, at det vil være relevant at deltage i et nyt forløb. I et længerevarende analyse- og udviklingsforløb får kommunen: Et fyldestgørende billede af styrker og udfordringer for kommunens samlede myndighedsområde på området for voksne med handicap Konkrete anbefalinger til, hvor kommunen kan koncentrere indsatsen i det fremadrettede arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen Støtte til at øge kvaliteten i sagsbehandlingen gennem en række redskaber, kompetenceudvikling, sparring og viden Task Forcens analyse er bygget op om otte temaer, der er centrale i forhold til at vurdere praksis i myndighedssagsbehandlingen i kommunen. Vægtningen af de otte temaer kan variere afhængig af, hvor kommunen har de største udfordringer. De otte temaer er: Politik og strategi 53

57 Handicaprådet Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring Sagsoplysning, sagsvurdering og afgørelser Visitation, bestilling og handleplan Opfølgning Overgang fra barn til voksen Organisering og tværgående samarbejde. Når kommunen søger om et Task Force forløb, forpligter kommunen sig til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, herunder at gennemføre de aftalte aktiviteter. Aktiviteterne omfatter bl.a. deltagelse i møder og interviews, indsamling af materiale og data, deltagelse i læringsworkshop på baggrund af Ankestyrelsens og VISOs sagsgennemgang af en række af kommunens sager samt gennemførelse af en selvevaluering. Desuden skal der løbende ske orientering til kommunalbestyrelsen og relevante udvalg om status på forløbet. Et længerevarende analyse- og udviklingsforløb indledes med en omfattende analyse af kommunens myndighedsopgaver på voksen handicapområdet. Analysen omfatter både den konkrete sagsbehandling, retningslinjer og praksis herfor og den faglige ledelse og organisering af området. Som en del af analysen gennemfører Ankestyrelsen en sagsgennemgang af 20 af kommunens sager. Som udgangspunkt vil der indgå sager fra fire ydelsesområder under Lov om Social Service i sagsgennemgangen. Hvilke ydelsesområder der fokuseres på, besluttes af Task Forcen i samarbejde med kommunen ud fra, hvor man i den pågældende kommune oplever flest udfordringer i sagsbehandlingen. Punktet har været behandlet på voksen- og plejeudvalgets møde den 3. november Det blev besluttet at sende punktet til orientering i handicaprådet. 54

58 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Erfaringen fra Norddjurs Kommunes Task Force forløb på området for udsatte børn og unge viser, at når analysen og udviklingsforløbet igangsættes, skal der prioriteres eksisterende ressourcer til opgaven. Men at der ikke er behov for tilførsel af yderligere ressourcer. Indstilling Det indstilles, at handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 55

59 Handicaprådet Orientering G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde vil der blive orienteret om følgende: Status på KFUM Spejderne i Ørums projekt, der er støttet af handicaprådets tilgængelighedspulje med kr. Frivilligdagen afholdes onsdag den 25. november 2015 handicaprådet kan deltage med 2 personer. Programmet for dagen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Program Frivilligdagen /15 Beslutning i Handicaprådet den Taget til efterretning. 56

60 Handicaprådet Handicaprådets arbejdsplan G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til revideret arbejdsplan for handicaprådet i Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, at den reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Handicaprådets arbejdsplan /15 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 57

61 Handicaprådet Bilagsoversigt 5. Tilgængelighed i Norddjurs Kommunes lejemål på GD-grunden 1. Tilgængelighed Norddjurs lejemål på GD-grunden (152550/15) 7. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel 1. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel (153358/15) 8. Etablering af EUD10-tilbud i Auning 1. Udkast til overenskomst mellem Norddjurs Kommune og Viden Djurs vedr. EUD10-tilbud i Auning (149340/15) 9. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune 1. Timeprisberegning - specialskolekørsel (148792/15) 2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre (148794/15) 3. Timeprisberegning - Midttrafik (148795/15) 4. Timeprisberegning - nyt udbud (148797/15) 11. Budget Udmøntning af forslag til førskoleindsats 1. Forslag til tidlig og forebyggende førskoleindsats inkl. tidsplan (149573/15) 12. Budget Intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse 1. Konkret udmøntning - intensive forløb (161123/15) 13. Budget Udmøntning af besparelse på specialundervisning 1. Forslag til udmøntning af budgetbesparelse - specialundervisning (149226/15) 2. Beskrivelse af Djurslandsskolen (149229/15) 14. Budget Udmøntning af besparelse på skole- og folkebiblioteksområderne 1. O403 - Samdrift af Ørum Bibliotek og Ørum skole (148674/15) 2. O407 - Rationaliseringsgevinst - bibliotekssystem og materialer (148670/15) 3. O410 generel besparelse på folkebiblioteksområdet (148680/15) 4. O411 Generel besparelse på skolebiblioteksområdet (148682/15) 15. Budget Udmøntning af besparelse på puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område 1. Opgørelse og scenarier (135198/15) 2. Puljer kultur og fritid - bevillingsoversigt (147416/15) 3. Skema (147742/15) 16. Budget Forslag til besparelse vedr. busrute Budget O507 - Busrute 5.3 (153867/15) 17. Budget Forslag til besparelse vedr. bybus 1. Budget O505 - Bybus (153837/15) 18. Budget Forslag til besparelse vedr. flextur 58

62 Handicaprådet Budget O506 - Flextur (153851/15) 19. Budget Forslag til besparelser vedr. vedligeholdelse af natur- og skovstier 1. Budget O503 - Natur- og skovstier (153800/15) 20. Budget Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats 1. Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget (152227/15) 21. Budget Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi 1. Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget (152230/15) 22. Budget Udmøntning af forslag om lukning af Rougsøcentret 1. Notat vedrørende lukning af Rougsøcentret - budget (153383/15) 25. Orientering 1. Program Frivilligdagen 2015 (152920/15) 26. Handicaprådets arbejdsplan 1. Handicaprådets arbejdsplan 2015 (157548/15) 59

63 Handicaprådet Underskriftsside Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Runa Dorph-Petersen Espersen Olaf Krogh Madsen (L) Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (suppleant) 60

64 Bilag: 5.1. Tilgængelighed Norddjurs lejemål på GD-grunden Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 zoner kun for ansatte åben zone - for besøgende og ansatte lukket zone - for besøgende og ansatte umøbleret zone

66 zoner kun for ansatte umøbleret zone

67 10 parkeringspladser tildelt lejemålet HC HC L E JE M Å L SITUATIONSPLAN OVER OMRÅDET

68 Bilag: 7.1. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69 Kvalitetsstandard: Kørsel Målgruppe Målgruppen for tilbuddet er: Borgere, der under særlige omstændigheder ikke selv kan sørge for transport til almen praktiserende læge, speciallæge, høretale-synstilbud, afprøvning af hjælpemidler, træning og genoptræning. Borgere med et fysisk handicap, som bevirker, at de ikke kan benytte kollektiv trafik til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter. Kriterier og omfang Kriterier og omfang afhænger af borgernes behov, og hvortil borgeren skal køres. For at være berettiget til kørsel til genoptræning og træning skal borgeren have en helbredstilstand, der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til læge eller speciallæge, skal borgeren være pensionist i sygesikringsgruppe 1 og have en helbredstilstand der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til afprøvning af hjælpemidler, skal borgeren have en helbredstilstand der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter (handicapkørsel) skal borgeren have en varig nedsat funktionsevne, herunder blinde og svagtseende borgere, hvor synet er nedsat til 6/60 eller derunder. Tilbuddet omfatter 104 ture årligt og kan ikke benyttes til læge/speciallæge eller behandling på sygehus. For at være berettiget til kørsel til høre-tale-synstilbud, skal borgeren have særlige befordringsbehov. Kan borgeren selv transportere sig, kan der bevilliges befordringsgodtgørelse, hvis der er over 11 km fra hjemmet til undervisningsstedet. For at være berettiget til befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge og genoptræning skal der være over 50 km til nærmeste behandler og for pensionister skal udgiften være over 25 1

70 kr. For at være berettiget til befordringsgodtgørelse til afprøvning af hjælpemidler skal udgiften være over 60 kr., dog over 25 kr. for pensionister. Formål Formålet med kørsel er, at borgeren bliver i stand til at føre et aktivt liv og kunne benytte de tilbud, borgeren er bevilliget. Afgørelse Der træffes afgørelse ud fra en konkret, individuel og faglig vurdering af borgerens behov. Der indhentes relevante oplysninger om borgerens helbredstilstand. Der sendes en skriftlig afgørelse til borger om bevilling af kørsel til høre-tale-synstilbud samt ved afslag på befordringsgodtgørelse. Borger har pligt til at kontakte den bevilgende myndighed, hvis der opstår ændringer i borgerens situation, der indebærer, at borgeren ikke længere opfylder kriterierne. Levering Indsatsen udføres af Midttrafik og den leverandør kommunen har indgået aftale med. Betaling: Handicapkørsel: egenbetaling på 3 kr. pr. kørte kilometer dog min. 30 kr. Takst til genoptræning ( 86) Fri befordring til læge, speciallæge, afprøvning af hjælpemidler eller genoptræning betales af Norddjurs Kommune direkte til leverandør. Befordringsgodtgørelse: Der udbetales beløb på borgerens nemkonto svarende til billigste forsvarlige befordring. Aktiviteter Tilbuddet omfatter kørsel fra og til hjemadresse. Ved handicapkørsel foregår kørslen fra gadedør til gadedør i gadeniveau. Kan borgeren ikke selv klare trapper og lignende, skal borgeren søge yderligere hjælp hertil gennem visitationsafdelingen. 2

71 Kvalitetskrav Ved handicapkørsel og kørsel, der bevilliges som flextur, henvises til midtraffik.dk/flextur og for nærmere information om bestilling, tidsrum og priser. Ved kørsel til og fra træningscentrene Øst og Vest og kørsel til læge, speciallæge, afprøvning af hjælpemidler og specialiseret genoptræning køres efter de aftaler, der er gældende i den til enhver tid forhandlede kontrakt med ekstern leverandør. Opfølgning Handicapkørsel er en bevilling, som ophører, hvis borgerens funktionsniveau bedres, og borgeren derved ikke længere lever op til kriterierne. Øvrig kørsel ophører, når den ydelse, borgeren skal køres til, afsluttes, eller hvis borgeren ikke længere opfylder kriterierne for kørsel. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klagen skal indgives til sagsbehandleren indenfor 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Ved kørsel til praktiserende læge/speciallæge kan klagen ingives til borgerservice i Norddjurs Kommune, der revurderer afgørelsen. Kan der ikke gives medhold sendes den videre til sundhedsvæsenets patientklagenævn. Ved kørsel til genoptræning (med genoptræningsplan) fremsendes klagen til træningscentret. Kan der ikke gives medhold sendes den videre til sundhedsvæsenets patientklagenævn. Klager over befordring/befordringsgodtgørelse skal indgives til Patientombuddet inden 4 uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klageskema hentes på: Ved kørsel til træning (uden genoptræningsplan) er der ingen klageadgang. Ved handicapkørsel er der ingen klageadgang. 3

72 Lovgrundlag Lov om social service: 112 (afprøvning af hjælpemidler) 117 (individuel transport) Lov om specialundervisning for voksne (kørsel til høre-talesynstilbud) Lov om trafikselskaber 11 (Handicapkørsel) Sundhedslovens 170, 172 samt 173 (befordring og befordringsgodtgørelse ved kørsel til læge, speciallæge samt specialiseret genoptræning). Kontaktinformationer Bestilling af kørsel: Midttrafik Tlf.: (mellem kl 7.00 og 20.00) Visitation til handicapkørsel: Visitationen Østergade Grenaa Tlf.: (mellem kl 8.00 og 15.00) Ansøgning om befordring til læge, speciallæge og specialiseret genoptræning på hospital: Borgerservice Torvet Grenaa Tlf.: Visitation til kørsel til høre-tale-synstilbud: Visitator på kommunikationsområdet Østergade Grenaa Tlf.: Ansøgning om befordring til træning og genoptræning: Træningscenter Vest / Rehabiliteringscenter Posthaven Elme Allé 6 Posthaven Auning 8900 Grenaa Tlf.: Tlf.:

73 Vigtig information Flextur er en del af den kollektive trafik, som yder transport fra dør til dør, hvortil der ikke kræves visitation. Læs mere om flextur på Midttrafiks hjemmeside: 5

74 Bilag: 8.1. Udkast til overenskomst mellem Norddjurs Kommune og Viden Djurs vedr. EUD10-tilbud i Auning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

75 Overenskomst om erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) i Auning mellem Viden Djurs N P Josiassens Vej Grenaa Cvr nr og Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Cvr nr Formålsbeskrivelse Under henvisning til folkeskolelovens 19 j og bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbydererhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. klasseordningerne EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (10. klassebekendtførelsen), sker der med overenskomsten overførsel af EUD 10 undervisningen i Norddjurs Kommune, specifik Auning, til Viden Djurs, således at Viden Djurs varetager undervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommunes vestlige område med Auning som uddannelsessted. Formålet med at tilbyde et erhvervsrettet 10. klasseforløb (EUD10), er dels at kunne give elever efter 9. klasse mulighed for at opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne, eller blive afklaret om at en erhvervsuddannelse er det rette valg. 2. Samarbejdsaftaler For at kunne dække erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder, er der indgået samarbejdsaftaler med henholdsvis Social og Sundhedsskolen Randers på området Omsorg, sundhed og pædagogik og Tradium på området Teknologi, byggeri og transport. 3. Kvalitetskrav og indsatsområder Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og med henblik på at styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse, skal der være særlig fokus på læseundervisning og ordblinde elever og anvendes IT-rygsæk. Der forudsættes høj grad af IT anvendelse, også i normalundervisningen. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen, skal der være fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisningen. Inden opstart af nyt skoleår, skal der specifikt fastlægges mål og succeskriterier for EUD10 forløbet (konkrete mål og succeskriterier fremgår af bilag 1 til nærværende overenskomst). 1

76 Der etableres en følgegruppe bestående af repræsentanter for kommunens skoleforvaltning og Viden Djurs, Social og Sundhedsskolen Randers og Tradium. Følgegruppen skal dels medvirke ved fastlæggelse af årets mål og succeskriterier, dels følge den løbende målopfyldelse og kvalitetsudvikling. 4. Rammen for EUD10 Undervisningsforløbet vil tage udgangspunkt i Auning, hvor der vil blive etableret undervisningsfaciliteter i et eksisterende erhvervsmiljø. Undervisningsfaciliteterne vil indeholde teorilokale, pause- og spiserum, møderum og et multi funktionel værksted. Undervisningsperioderne hos Tradium og Social og Sundhedsskolen Randers vil blive forlagt til henholdsvis Pederstrup/Randers og Randers. I disse perioder vil der være fælles transport med bus. Undervisningen på EUD10 tilbydes som helårsforløb med mindst 840 årlige undervisningstimer, heraf mindst 294 timer for den valgfrie del af forløbet. Forløbet vil tage udgangspunkt i en hold-/klassedannelse, som vil være det sociale og faglige omdrejningspunkt. Alle elever vil som udgangspunkt stifte bekendtskab og arbejde med alle 4 hovedområder på erhvervsuddannelserne. 5. Kapacitet og kriterier for optagelse Viden Djurs skal modtage de elever, der ønsker at starte i helårsforløb på EUD10. Der er således ikke noget maksimum, men derimod er der fastlagt en minimumsgrænse på 20 elever ved opstart af skoleåret. Viden Djurs skal også optage elever, der ønsker at starte i helårsforløb i løbet af året. Såfremt der ved skoleårets start ikke er 20 elever, optages der imellem Viden Djurs og Norddjurs Kommune en dialog herom. Hvis det vurderes, at den undervisningsmæssige kvalitet ikke kan opretholdes, er Viden Djurs ikke forpligtiget til at oprette EUD10 for pågældende skoleår. Norddjurs Kommune må i denne situation kunne henvise til EUD10 tilbuddet i Grenaa, alternativ Syddjurs Kommune eller Randers Kommune. EUD10 forløbet er målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. 6. Undervisningen Undervisningens obligatoriske del følger reglerne i folkeskoleloven for 10. klasse, 19c. Elementerne i den obligatoriske del er: Fagene dansk, matematik og engelsk med tilknyttede prøver Yderligere målrettet læseundervisning Selvvalgt opgave med tilknyttet prøve Vejledning og uddannelsesplan Brobygning eller kombinationer af brobygning og praktik Viden Djurs er prøveansvarlig, og prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens prøver. Undervisningens valgfrie del jf. folkeskolelovens 19j introducerer eleverne til erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder igennem 5 temaer: Innovation og iværksætteri Det sunde live- arbejde med mennesker Teknik og håndværk Økologi og madkultur Medier 2

77 De obligatoriske fag/elementer vil i videst muligt omfang blive integreret med den erhvervsfaglige valgfrie del sådan, at eleverne oplever en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Brobygningen vil ligeledes være integreret i de 5 temaforløb, dog sådan at eleverne vil kunne vælge 1 uges brobygning på anden erhvervsskole. Der skal ved skoleårets start foreligge mål og læseplaner for undervisningen. De obligatoriske fag følger Undervisningsministeriets mål og læseplaner, mens målene for temaforløbene godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. 7. Persondataloven og indhentelse af oplysninger Viden Djurs ydelser efter denne overenskomst vil medføre behandling af persondata. Viden Djurs betragtes i den henseende som databehandler for Norddjurs Kommune. Når Viden Djurs er databehandler for Norddjurs Kommune, må Viden Djurs alene handle efter instruks fra kommunen. Viden Djurs skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Viden Djurs skal på Norddjurs Kommunes anmodning give Norddjurs Kommune tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. Reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15/06/2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, gælder for Viden Djurs s behandling af persondata på kommunens vegne. Er der behov for at indhente fortrolige oplysninger om en elev fx elevplan, psykologudtalelse mv., skal der foreligge samtykke fra forældremyndighedsindehaver og eleven. 8. Prøver og standpunktskarakterer Eleverne skal have mulighed for at kunne indstille sig til 10. klasses prøver i dansk, matematik og engelsk. Den prøveansvarlige er Viden Djurs. Prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens afsluttende prøver. Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver nr. 918 af 13/07/2010. Viden Djurs skal efter afholdelse af 10. klasses prøver meddele Norddjurs Kommune resultatet af prøverne, samt sende kopi af afgangsbeviser. I de fag, der er prøvefag, skal der gives standpunktskarakterer. 9. Orden og tilsyn med eleverne Viden Djurs skal fastsætte ordensregler og fastsætte hvilke foranstaltninger, der anvendes hvis ikke de efterleves. Hvis der vurderes at være grundlag jf. ordensreglerne for at udskrive en elev af EUD10 sender Viden Djurs en indstilling til Norddjurs Kommune, som træffer beslutning herom. Inden beslutning træffes får eleven og forældrene lejlighed til at udtale sig. Viden Djurs skal føre et fornødent tilsyn med eleverne i skoletiden. Ved vurdering af tilsynets indhold og omfang anvendes bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden nr. 38 af 10/01/

78 10. Ansvar Der vil for Viden Djurs gælde almindelige ansvarsregler, såfremt en ansat eller en elev kommer til skade. 11. Lærerkvalifikationer For at kunne varetage undervisningen på EUD10, skal en lærer have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden læreruddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet eller læreren skal opfylde kvalifikationskravet for at kunne undervise i erhvervsskolerne. 12. Befordring af elever Det er kommunens forpligtelse at sikre evt. befordring fra hjem til skole. Det er Viden Djurs, der har ansvaret for evt. befordring mellem de enkelte skoler. 13. Pædagogisk psykologisk rådgivning og støtte PPR s betjening af EUD10 består af rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter gældende lovgivning. Tidligere støtteberettigede elever vurderes også særskilt ift. ekstraordinær socialpædagogisk støtte. En sådan støtte vil kunne udløse økonomisk dækning på basis af en aftalt timetildeling. 14. Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Uddannelsesvejledningen sker i samarbejde med UU Djursland. 15. Økonomisk ramme Norddjurs Kommune finansierer 10. klasseforløbet, bortset fra perioder med brobygning, hvortil Viden Djurs får statstilskud. For skoleåret 2016/2017 vil taksten pr. elev være kr ,- på antallet 1-25 elever og kr ,- på antallet Taksten kan genforhandles inden opstart af næste forløb 2017/2018. Der afregnes i forhold til indskrevne elever den 5. september. Der afregnes i 4 rater - kvartalsvist. Hvis der efter den 5. september kommer nye elever til, bliver disse afregnet forholdsvis på basis af årstaksten. 16. Evaluering og udvikling Med henblik på at evaluere og videreudvikle EUD10 nedsættes en følgegruppe med medlemmer fra Norddjurs Kommune, Viden Djurs, Social og Sundhedsskolen Randers og Tradium. Følgegruppen afholder følgende møder: Marts, hvor optag drøftes Juni, hvor skoleåret evalueres og mål og planer fastlægges for kommende skoleår Oktober, hvor der gives status på igangsætning af nyt forløb. Viden Djurs er mødeindkalder. Viden Djurs skal kvartalvis rapportere om elevernes deltagelse i undervisningen, frafald mv. til Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune gives desuden løbende informationer om udviklingen på EUD 10 igennem nyhedsbreve og hjemmeside. 4

79 Norddjurs Kommune kan ved tilsyn, både varslet og ikke-varslet, påse, at Viden Djurs ydelser lever op til denne overenskomst og lovgivningen. 17. Markedsføring Viden Djurs er ansvarlig for markedsføring af EUD10, og konkrete markedsføringsinitiativer drøftes løbende i følgegruppen. EUD10 forløbet bliver særskilt præsenteret på uddannelsesmessen i Auning. 18. Periode og opsigelse Denne overenskomst er gældende i skoleåret 2016/2017. Overenskomsten kan genforhandles for kommende skoleår. Genforhandlingen finder sted i juni måned. Ændres lovgivningen, således at forudsætningerne, herunder de økonomiske, for overenskomstens indgåelse væsentligt for enten Norddjurs Kommune eller Viden Djurs, kan overenskomsten af begge parter kræves genforhandlet med virkning for det kommende skoleår eller overenskomsten kan opsiges med virkning til udgangen af det indeværende skoleår. 19. Misligholdelse Dansk rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse på nærværende. Hver part kan hæve nærværende overenskomst med øjeblikkelig virkning ved den anden parts væsentlige misligholdelse. Væsentlig misligholdelse foreligger fra Viden Djurs side, hvis De leverede ydelser ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst og / eller gældende lovgivning, herunder bekendtgørelse om overenskomst om EUD10 mv. og folkeskolelovens 19j, og Viden Djurs trods skriftlig påkrav fortsat leverer mangelfuld ydelse, Viden Djurs ikke rapporterer som angivet i pkt. 16, trods skriftligt påkrav. Væsentlig misligholdelse foreligger fra Norddjurs Kommunes side, hvis kommunen ikke betaler som angivet i pkt. 6 og betaling udebliver mere end 14 dage efter Viden Djurs skriftligt har rykket for denne, medmindre den manglende betaling skyldes mangelfulde ydelser fra Viden Djurs side. 19. Bilag Bilag 1: Mål og succeskriterier for EUD10 i Norddjurs Kommune Dato Dato Viden Djurs Norddjurs Kommune 5

80 Bilag 1 Mål for succeskriterier for EUD10 i Norddjurs Kommune for skoleåret 2016/1017 Efter endt forløb: 1. Har eleverne tilegnet sig kundskaber og færdigheder indenfor erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder igennem 5 temaer: Innovation og iværksætteri Det sunde liv arbejde med mennesker Teknik og håndværk Økologi og madkultur Medier 2. Har eleverne opnået kendskab til praksis indenfor erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder igennem 5 temaer: Innovation og iværksætteri Det sunde liv arbejde med mennesker Teknik og håndværk Økologi og madkultur Medier 3. Har eleverne opnået basale kundskaber i dansk og matematik 4. Kan alle elever opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne 5. Er alle elever uddannelsesparate 6. Påbegynder X antal elever en erhvervsuddannelse (fastsættes efter optaget) 6

81 Bilag: 9.4. Timeprisberegning - nyt udbud Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

82 Bilag 4. Beregning af timepris ved nyt udbud Specialskolekørsel Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Vægtet gns. timepris Djurslandsskolen Specialklasserne SFO og Feriekørsel Taxi I alt ,24 Kørsel til trænings- og aktivitetscentre Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Træningskørsel Vægtet timepris gns. Taxi/anden kørsel I alt ,39 På baggrund sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. I beregningen indgår Djurslandsskolen og specialklasserne, SFO og feriekørsel samt kørsel med øvrige vognmænd. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern-Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. Skulle beslutningen om den fremtidige kørsel blive, at kommunen vælger at udbyde kørslen i et offentligt udbud, må der formentlig forventes en prisstigning på op til 20%. Det viser de seneste udbud andre kommuner har gennemført inden for det seneste halve år. (Herning Ringkøbing- Skjern) Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til trænings- og aktivitetscentre.

83 Bilag: 9.3. Timeprisberegning - Midttrafik Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

84 Bilag 3. Beregning af timepriser for kørsel ved Midttrafik Kørsel med specialskoleelever fast kørsel Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Udgangspunktet for beregningen er baseret på Favrskovs Kommunes udbudspris fra 2014 Kørsel til genoptrænings- og aktivitetscentrene område øst og vest variabel kørsel Gennemsnitspriser Omk. Timer Timepris Øst 3.408,67 7,97 427,688 Vest 7.983,06 24,6 324,515 I alt ,73 32,57 349,761 Ved Midttrafiks beregning er der regnet med, at der udbydes 26 pakker (biler/busser), med i alt 62 ture fordelt på morgen og eftermiddage. Udgangspunktet for beregningerne er en vilkårlig dag fra hver af centrene, der er indsat i Midttrafiks turprogram. Turene er kørt i en uge for at få en gennemsnitspris. Kørslen gennemføres med 17 biler til 4 personer og 9 liftbiler til minimum 5 personer. Det økonomiske overslag er beregnet ud fra de ca. 200 elever, kommunen i dag varetager kørslen for (skoleåret ). Ruterne er derfor tilpasset nye vognstørrelser, herunder nye ruteforløb. Hvis tomkørslen ikke udnyttes, vil timeprisen være kr ,78 (oplæg 1). Dette vil dog aldrig blive aktuelt, da tomkørslen altid vil udnyttes i større eller mindre omfang. Oplæg 2: 35% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 3: 50% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 4: 60% af tomkørslen bliver udnyttet. Favrskov Kommune har valgt at bruge Midttrafik til deres specialskolekørsel. En efterfølgende opfølgning på kørslen, har vist at tomkørslen er blevet udnyttet med 45-60%.

85 Bilag: 9.2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

86 Buskørsel til trænings- og aktivitetscentre i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,72 Lønudgift pr. ATA time 252,66 Antal køredage 240 Kørsel; antal timer pr. dag 6,50 I alt antal timer pr. år Overhead i kr Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 11,00 Udgift til brændstof ,82 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 426,84 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. Årsagen til at ATA-tiden er lidt højere end ved specialskolekørslen er, at der for kørsel til trænings- og aktivitetscentre i nogen omfang vil være tale om rene chauffør-ansættelser. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

87 Bilag: 9.1. Timeprisberegning - specialskolekørsel Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

88 Buskørsel til specialskoler i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,65 Lønudgift pr. ATA time 279,87 Antal skoledage 200 Kørsel; antal timer pr. dag 3,60 I alt antal timer pr. skoleår 720 Overhead i kr. ** Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 12,00 Udgift til brændstof ,00 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 524,30 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved 700 timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

89 Bilag: Forslag til tidlig og forebyggende førskoleindsats inkl. tidsplan Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

90 Forslag til tidlig og forebyggende førskoleindsats Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober Billeder: Colourbox.dk

91 Baggrund Dette forslag til en tidlig og forebyggende førskoleindsats er skabt på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning pr. 20. januar 2015 om bl.a. at gennemføre en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i Norddjurs Kommune. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for de 0-5 årige børns læring, udvikling og trivsel. De foreslåede indsatsområder udgør dermed et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten i Norddjurs Kommunes dagtilbud, og kan udgøre en målrettet udviklingsplan for området. Arbejdet med at udvikle førskoleområdet hverken starter eller slutter med dette forslag. Det har løbende været et indsatsområde i Norddjurs Kommune. Med forslaget til en udviklingsplan skabes et solidt fundament og en fælles retning for kvalitetsudviklingen på førskoleområdet i kommunen. Den fælles retning skal sikre, at forældre og børn mødes af et ensartet tilbud uafhængig af, hvor i kommunen man bor. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med notatet: Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet, der er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over de indsatser - i forhold til læring og trivsel - der i de senere år er blevet iværksat, og hvad der aktuelt iværksættes på førskole- samt skoleområdet. Den politiske proces Forslaget blev præsenteret for børne- og ungdomsudvalget den 19. august 2015 og for økonomiudvalget den 8. september Økonomiudvalget indstillede til kommunalbestyrelsen, at forslagene til indsatsområder skulle indgå i budgetforhandlingerne for Kommunalbestyrelsen fulgte denne indstilling på deres møde den 15. september Med budgetaftalen pr. 20. september 2015 blev det besluttet at tilføre ressourcer til den tidlige, forebyggende indsats i kommunens daginstitutioner og dagpleje. I årene 2016, 2017 og 2018 tilføres således samlet set 6 millioner kroner til dagtilbudsområdet. 2

92 Læsevejledning Forslaget indeholder følgende elementer: Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? En redegørelse for baggrunden for at beskæftige sig med kvalitetsdagtilbud på kommunalt niveau. Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud: En redegørelse for evidensbaserede karakteristika af dagtilbud af høj kvalitet. Forslag til udviklingsplan: Præsentation af 7 indsatsområder, som tilsammen udgør en samlet udviklingsplan for førskoleområdet. Økonomi: En oversigt over den samlede udgift til at gennemføre udviklingsplanen i perioden med afsæt i de bevilgede midler i budgetaftalen for Organisering: En beskrivelse af den centrale og decentrale organisering, som skal understøtte implementeringen af de forskellige indsatsområder. 3

93 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? 4

94 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? Det er af flere grunde vigtigt, at præstere dagtilbud af høj kvalitet. For det første er det væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at knytte nære relationer til både kammerater og voksne, og det er dermed afgørende at betragte barnelivet som et værdifuldt øjeblik i sig selv, og ikke kun som en periode, der udgør et forstadie til det næste. For det andet er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Figur 1: Afkast på investeringer på forskellige alderstrin Det fremgår af nobelprismodtager James Heckmans undersøgelser, at økonomisk investering i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i livet. At investere i dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektivt end senere investeringer. Det gælder for det enkelte barn og for samfundet som helhed. Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor blandt andet OECD og EU -Kommissionen opfordrer til, at der investeres i kvaliteten i dagtilbuddene. Sammenhængen mellem den tidlige investering og det senere udbytte kan blandt andet findes i Heckmans andre forskningsresultater, der viser, at læring er en selvforstærkende proces, idet læring resulterer i mere læring. 5

95 Flere undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen både socialt og fagligt, og at der er positive effekter både på kort og lang sigt på børns kognitive og sociale udvikling af at gå i dagtilbud af høj kvalitet (fx Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2011 og EPPSE, 2003). Børns adgang til et højkvalitetsdagtilbud øger generelt deres intelligens, motivation, skoleparathed og det langsigtede udbytte af undervisningen i skolen. Senere i livet klarer børnene sig bedre med hensyn til uddannelse og arbejde end deres jævnaldrende, som ikke har haft tilbuddet om at gå i et dagtilbud af høj kvalitet. Undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i højkvalitetsbørnehave, udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, mens de ved skolestart har en større tiltro til egne evner til at lære noget nyt end børn, der ikke har gået i en højkvalitetsbørnehave. Det store engelske forskningsprojekt: Effective Pre-School, Primary and Secondary Education Project (herefter: EPPSE) har fulgt mere end 3000 børn i 3-6års alderen med det formål at dokumentere langtidseffekterne af højkvalitetsdagtilbud i forhold til barnets faglige og sociale udvikling. Projektet peger på nedenstående effekter af højkvalitetsdagtilbuddet: Effekterne af et dagtilbud af høj kvalitet kan måles ti år efter. Der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns karakterer fra afgangsprøven i skriftlig dansk i 9. klasse (Bauchmüller et al, 2011) Dagtilbud af høj kvalitet har en meget tydelig effekt og ændrer børnenes udgangspunkt ved skolestart i positiv retning. Dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Dagtilbuddenes kvalitet har stor indflydelse på børnenes senere evne til at læse og regne. Dagtilbud er en faktor, der kan have stor betydning for social mobilitet, idet de har mulighed for at ændre børnenes læringskurve. Andelen af børn i risiko for at ende i specialtilbud minimeres ved dagtilbud af høj kvalitet. Forskningen sandsynliggør dermed såvel kort- som langtidsvarende effekter af at præstere højkvalitetsdagtilbud. Der eksisterer en vis grad af konsensus i forskningsverdenen om, at kvalitet i dagtilbud kan karakteriseres ved at undersøge to overordnede kategorier af kvalitet: strukturkvalitet og proceskvalitet. 6

96 Figur 2: Kategorisk inddeling af kvalitet i dagtilbud Strukturkvalitet Rammerne for dagligdagen Normering Gruppestørrelse Personalets formelle kvalifikationer og uddannelse Personalets arbejdsforhold Forældreinddragelse Faciliteter og fysiske ressourcer i dagtilbuddet. Proceskvalitet Indholdet i dagligdagen Interaktionen/relationen mellem barn/pædagog og barn/barn Dagtilbudsledelse Pædagogens kompetencer i pædagogisk praksis Karakteren af aktiviteter og læringsmuligheder i dagtilbuddet Evalueringskultur Fælles for begge kategoriseringer er, at de influerer på barnets erfaringer i dets hverdag i dagtilbuddet. Som modellen illustrerer, er det barnet og dennes læring, udvikling og trivsel der er i fokus, når både der justeres på de strukturelle og de processuelle parametre. En række internationale samt nationale forskningsresultater har søgt at indkredse højkvalitetsdagtilbuddets karakteristika. Disse er lavet på baggrund af en analyse af hvilke institutioner, der formår at fremme børnenes læring og udvikling mere end, hvad der kunne forventes af netop denne børnegruppe. Der tages altså højde for socioøkonomiske faktorer samt barnets intellektuelle og sociale færdigheder ved institutionsstart. De 5 karakteristika udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet i dagtilbuddene og beskrives i det efterfølgende. 7

97 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud 8

98 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud Både international og dansk forskning peger på en række karakteristika for den pædagogiske praksis, der udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet på førskoleområdet, og som dermed også udgør en forudsætning for, at ovenstående vision, overordnede mål samt effektmål kan indfries. Kommunens pædagogiske praksis skal blandt andet være karakteriseret ved: 1. En høj kvalitet i interaktionen/kontakten mellem barn og voksen Dette er angiveligt den mest betydningsfulde enkeltfaktor for betydningen af barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling 2. Viden om - og forståelse for - læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud Miljøer hvor alle former for læring betragtes som ligeværdige er mest udviklende for det hele barn. Personalets viden om hvilke mål barnets udvikling stræber imod og særligt, hvordan aktiviteter tilrettelægges, så de understøtter målsætningen, er af afgørende betydning for kvaliteten 3. Viden om, hvordan små børn lærer Det er fremmende for barnets læring og udvikling, at hverdagen er præget af en vekselvirkning mellem aktiviteter der er iscenesat af de professionelle, og af aktiviteter barnet selv har taget initiativ til 4. Viden om og kompetencer til at understøtte - hjemmelæringsmiljøet Det er fremmende for barnets udvikling, at institutionen har en involverende forældrekultur, hvor barnets målsætninger italesættes. Dette resulterer i en understøttende adfærd i hjemmet og i en samarbejdskultur om barnets udvikling og læring 5. Gode muligheder for fysisk udfoldelse Højkvalitetsinstitutionen er karakteriseret ved at stimulere barnets motoriske udvikling som desuden fremmer barnets selvtillid. 9

99 På baggrund heraf foreslås nærværende udviklingsplan, som består af en række indsatser indenfor følgende 7 temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagpleje Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling af det professionelle personale Temaerne henvender sig dels til 0-2års området, men i vid udstrækning også til hele førskoleområdet. 10

100 Forslag til udviklingsplan 11

101 Tema 1: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Mere end 95% af de 0-5årige børn i Norddjurs Kommune er i dag indskrevet i et af kommunens dagtilbud. For disse børn er barnets vågne tid i stor udstrækning delt mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. For at give børnene de bedste forudsætninger og betingelser for trivsel, læring og udvikling er det afgørende, at børnenes primære læringsmiljøer understøtter hinanden, hvorfor der skal sikres et målrettet samarbejde mellem hjemmet og de professionelle i børnenes tidlige leveår. Forældresamarbejdet er allerede nu et vilkår for de danske daginstitutioner nedskrevet i dagtilbudsloven: 7 stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Derudover peger forskningen på, at hjemme-læringsmiljøet har afgørende betydning for barnets udvikling og læring, og at hjemme-læringsmiljøet har signifikant større betydning for barnets uddannelsesmæssige succes end dagtilbuddet har (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Forældrenes afgørende betydning gør dem til vigtige aktører i forbindelse med dagtilbuddenes arbejde for at skabe læringsmuligheder for alle børn. De professionelle omkring barnet og barnets forældre er altså afhængige af hinandens engagement, hvis børnene skal have mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Forudsætningen herfor er en høj grad af involvering i barnets læring. Forskning viser, at indsatsen i dagtilbuddet virker bedst, hvis der støttes op om barnets samlede miljø via et samarbejde med forældrene (SFI: Daginstitutionens betydning for børns udvikling. 2014). 12

102 Kompetenceudvikling og fælles retning for det professionelle personale En professionel og målrettet understøttelse af børnenes hjemme-læringsmiljøer udgør dermed et stort potentiale i bestræbelsen på at sikre barnet optimale læringsbetingelser i førskoleperioden. En sådan indsats kræver både efter/videreuddannelse af det professionelle personale og en fælles retning/strategi for, hvordan indholdet og organiseringen af samarbejdet mellem dagtilbud/forældre skal iscenesættes, så det fremmer kommunens vision, overordnede mål samt effektmål. 13

103 Tema 2: Dagpleje I Norddjurs Kommune passes en relativt stor del af kommunens 0-2årige børn i dagpleje. Hele 62 % af børnene har deres daglige gang i en dagpleje. Dagplejen er traditionelt bemandet af professionelle uden en formel, pædagogisk uddannelse. Såvel dansk som international forskning peger på, at det reflekterende miljø omkring barnet øges proportionelt med graden af personalets uddannelse. For at imødekomme ovenstående har samtlige dagplejere i Norddjurs Kommune netop gennemført et 8-ugers opkvalificeringskursus. Kurset har understøttet den enkelte dagplejers faglige beredskab og refleksion over egen praksis. En fortsat understøttelse af dagplejeren og den kvalitet børnene oplever i det enkelte dagplejehjem er afgørende for, at alle mødes af høj kvalitet i dagtilbuddet uanset, hvor i kommunen man bor. Det er vigtigt at fastholde dagplejerens faglighed og også hele tiden at give dagplejeren mulighed for at øve sig på at omsætte viden til praksis. For at understøtte dagplejeren yderligere foreslås følgende to indsatsområder: Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen samt opprioritering af den faglige sparring med PPR Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen Dagplejepædagogen udgør en afgørende og primær sparringspartner for den enkelte dagplejer og er samtidig med til at sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagplejen er i udvikling. Flere danske forskere Bente Jensen, Ole Henrik Hansen mfl. peger på, at dagplejepædagogen med fordel kan opprioriteres for at give dagplejebørnene de bedst mulige forudsætninger for at blive mødt af en målrettet pædagogisk praksis med fokus på trivsel, læring og udvikling. Opprioriteringen vil desuden understøtte anvendelsen af den viden, dagplejerne har erhvervet sig på 8-ugersforløbet, og som nogle steder fortsat har svære kår i forhold til at blive omsat til praksis. En opprioritering af dagplejepædagogens mulighed for sparring med den enkelte dagplejer er under forudsætning af dagplejepædagogens tidsmæssige ressourcer samt faglige kompetencer, som dermed begge foreslås opprioriteret. 14

104 Opprioritering af den faglige sparring med PPR I dagplejen er det et vilkår, at en stor del af tiden foregår uden mulighed for spejling, sparring, videndeling og fælles faglig refleksion over egen praksis. Undtagelsen er mødet med dagplejepædagogen og mødet i legestuen, hvor dagplejerne typisk én dag om ugen - har mulighed for netop ovenstående med andre dagplejere. Blandt kommunens institutioner er der oparbejdet en positiv og sund kultur i forhold til at modtage professionel sparring fra PPR på, hvad der kaldes tværfaglige møder. På det tværfaglige møde er det muligt at kalde på faglig sparring fra psykologer, fysioterapeuter og tale/hørekonsulenter så snart man har en undring eller en mindre udfordring i forhold til et barn eller en børnegruppe. Det er erfaringen, at dagplejen kun i meget lav grad benytter sig af denne mulighed. Foruden den løbende, vigtige sparring med dagplejepædagogen, ønskes en kultur i dagplejen/legestuen, hvor det konsultative møde med PPR er en naturlig del af den faglige refleksion omkring et barn/børnegruppe, unerstøttet. Herved øges forudsætningerne for, at personalet oplever en let tilgængelighed i faglig sparring og rådgivning samt en dialogbaseret praksis med fokus på løbende kvalitetsudvikling. 15

105 Tema 3: Dialog om kvalitetsudvikling Den processuelle kvalitet er noget, børn, forældre, ansatte og ledelse skaber sammen hver dag. Derfor bygger den processuelle kvalitet i den enkelte institution på en række valg, truffet af de implicerede parter. En synlig og tydelig ledelse, der tager ansvar for både tilvalg og fravalg er afgørende for, at de professionelle kan arbejde i samme retning og dermed også for, at kvaliteten i den enkelte institution højnes. Alle er afhængige af en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er hvor vi er på vej hen og hvorfor. Fokus for kvalitetsudvikling og -vurdering bør ligge i børnenes lærings- og udviklingsmuligheder i det pædagogiske miljø i institutionen, og bør foregå i et forpligtende fællesskab mellem forvaltning, ledelse, og medarbejdere. På baggrund heraf foreslås følgende 2 indsatser: Status- og udviklingssamtale vedr. processuel kvalitet Det foreslås at iværksætte indsatser, der understøtter og kvalificerer de ledelsesmæssige valg, der træffes lokalt, med henblik på at højne den processuelle kvalitet i børnenes hverdag. Disse valg bør træffes på et solidt grundlag, der forener konsultativ sparring fra diverse fagpersoner med udviklingspotentialet i den enkelte institution. Det foreslås at udvikle en dialogbaseret samarbejdskultur, hvor den enkelte institution på baggrund af en faglig vurdering modtager konsultativ sparring på mulighederne for at udvikle proceskvaliteten i institutionen. En afledt effekt heraf vil være, at det i en handleplan tydeliggøres for ledelsen og det øvrige personale, hvor og hvordan kvaliteten kan udvikles lokalt, og også hvordan/hvornår, der følges op på udviklingen. Medarbejderinddragelse Forudsætningen for at højne kvaliteten lokalt er blandt andet, at ledelsen understøtter en kultur i institutionen, hvor alle parter løbende indgår i dialog om institutionens kvalitet og udviklingen heraf. På baggrund af den udarbejdede handleplan fra Status- og udviklingssamtalen er det ledelsens ansvar at sikre, at alle professionelle omkring institutionens børn er bekendte med udviklingspunkterne, så der sikres en fælles retning og forståelse i den samlede personalegruppe. 16

106 Tema 4: Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Flere forskere peger på kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen som den mest betydningsfulde enkeltfaktor i daginstitutionen. For eksempel fandt Mashburn og kollegaer, at barn-voksen-interaktionen er den parameter, der har den største og mest konsistente sammenhæng med børnenes udvikling. Kvaliteten af støttende instruktioner i voksen-barn-interaktionen indvirker positivt på barnets faglige færdigheder, mens kvaliteten af den emotionelle støtte i interaktionen indvirker positivt på barnets sociale færdigheder på både kort og lang sigt (Mashburn m.fl., 2008). Børn har brug for en høj kvalitet i samspillet med den voksne, og den voksnes evne til at skabe et trygt og tillidsfuldt samspil er afgørende for barnets mulighed for at udvikle sit potentiale og for de fortællinger, omgivelserne og barnet skaber om sig selv og de øvrige børn. Fælles forståelse for den gode relation og kompetencen til at udvikle den En målrettet indsats for at fremme den professionelles relationskompetence og dermed interaktionen mellem barn og voksen er afgørende for at højne kvaliteten i hvert enkelt dagtilbud. Det forslås på baggrund heraf at iværksætte indsatser, der understøtter en kultur lokalt i den enkelte enhed, hvor den positive interaktion mellem barn og voksen er et tilbagevendende fokuspunkt i dialogen om den faglige kvalitet i institutionen. Samtidig vil et fælles sprog og forståelse for, hvordan der udvikles og sikres en høj kvalitet i interaktionen mellem barn og voksen, fremme en bevidst, anerkendende og sensitiv praksis, der understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling. 17

107 Tema 5: Sansemotorik og læring Kroppen og sanserne er små børns primære vej til erkendelse og læring. Samtidig peger forskning på, at der er en klar sammenhæng mellem motorisk udvikling i de første år af livet og barnets indlæring senere i livet. De kropslige erfaringer, som barnet får, danner det grundmotoriske fundament for læring, og for at det senere kan tilegne sig færdigheder. Et velstimuleret sanseapparat og en god grundmotorik er derfor et vigtigt fundament for al anden udvikling. Gennem sansemotorikken opnår barnet evnen til at selvregulere, til at mestre sig selv og får grundlag for at spille socialt sammen med andre. Vigtige kompetencer i forhold til at barnet bliver parat til tiden efter førskoleområdet. Der er desuden evidens for, at børn med sanseintegrationsvanskeligheder og/eller dårlig sansemotorik hæmmes i deres deltagelse på lige fod med andre jævnaldrende børn, og at det kan påvirke både selvværd og mestringsglæde på kort og lang sigt for det enkelte barn (Databasen Børns Sundhed; 2013). Mål- og handleplan for sansemotorisk stimulation og vurdering Alle fagprofessionelle skal have en viden og indsigt i vigtigheden af at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns muligheder for at opøve deres sansemotorik og sanseintegration. Forudsætningen herfor er såvel efteruddannelse som en fælles forståelsesramme på tværs af kommunen. På sprogområdet har der siden 2012 været nedsat en styregruppe for Mål- og handleplan for sprogstimulering og sprogvurdering. Foruden at målformulere samlet set på kommunens sprogindsatser, er det styregruppens opdrag at udstikke retning for, hvordan målene kan opnås. Som det tidligere har været tilfældet på sprogområdet, synes der at være et udviklingspotentiale i kvaliteten af det understøttende arbejde omkring børnenes sansemotoriske udvikling og vurderingen heraf. En sådan understøttelse har dokumenteret kort- og langvarig effekt i et sundheds-, udviklings-, adfærds-, lærings-, og trivselsmæssigt perspektiv for det enkelte barn. Det foreslås at overføre de positive elementer fra sprogområdet til det sansemotoriske område for herigennem at understøtte en pædagogisk praksis, der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. 18

108 Tema 6: Faglige vejledere Dagtilbuddene i Norddjurs Kommune arbejder allerede i dag systematisk med børnenes læringsmiljøer, hvilket udgør en del af forudsætningen for at præstere dagtilbud af høj kvalitet (se uddybning i notatet: Igangværende og kommende trivsel- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet ). De faglige vejledere udgør et stort potentiale i hvert enkelt dagtilbud i forhold til at få udviklet en kvalitetsorienteret praksis med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. På skoleområdet har der længe eksisteret en kultur, hvor processuel- og faglig vejledning fra kollega til kollega anses som en styrkelse af den enkeltes blik på egen praksis og på den generelle udvikling af praksis i institutionen. På førskoleområdet er der på nuværende tidspunkt investeret i en række faglige vejledere (16 sprogvejledere og 16 medie- og kulturvejledere) med en særlig faglig og processuel indsigt, der vejleder institutionens øvrige personale i netop læringsfremmende miljøer og indsatser. Der er desuden lavet lokale prioriteringer af andre vejledertyper. Fælles for vejlederne er det, at de understøtter og opkvalificerer den faglige bevidsthed og refleksion i dagtilbuddet, og de spiller derfor en vigtig rolle i kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis. Organisering og understøttelse af de faglige vejledere På grund af disse faglige vejlederes væsentlige betydning for opnåelsen af optimal trivsel og læring hos børnene, er der behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen. En fælles forståelse af, hvorledes de faglige vejledere organiseres og understøttes både lokalt og centralt er en forudsætning for, at vejlederne på førskoleområdet reelt kan få en betydningsbærende funktion for den daglige praksis og for kvalitetsudviklingen generelt. Endvidere vil en fælles forståelse af vejledernes organisering og understøttelse medvirke til, at de faglige vejledere reelt iscenesættes som ressourcepersoner, der kan bibringe en dialogbaseret kultur, hvor prøvehandlinger og faglig udvikling hyldes, og hvor adgangen til faglig sparring for den enkelte fagperson er let tilgængelig. 19

109 Tema 7: Kompetenceudvikling af det professionelle personale De 6 præsenterede temaer vil understøtte muligheden for at højne kvaliteten i kommunens dagtilbud. For at dette gøres muligt er det afgørende, at personalet er opdateret om den nyeste viden på området, og at de har kompetencerne til at understøtte indsatserne indenfor hvert tema. Både international og dansk forskning peger samstemmende på, at en kvalificerende uddannelse af det pædagogiske personale, har en positiv effekt på kvaliteten i dagtilbuddet. Uddannelse og efteruddannelse gør personalet mere stimulerende/støttende og mindre dikterende/beordrende, hvilket har en effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling på både kort og lang sigt. Det viser sig afgørende, at det pædagogiske personale har viden om børnenes læringsforudsætninger, er bevidste om læringsmål og at de formår at tilrettelægge læringsmiljøer og en pædagogisk praksis, der netop tager udgangspunkt heri (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Også formålsparagraffen for dagtilbud fokuserer på barnets læring og udvikling gennem veltilrettelagte aktiviteter: 7 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Det pædagogiske personale skal være kompetent til at støtte børnenes forskellige forudsætninger og ressourcer gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde. På baggrund heraf foreslås en opkvalificering af det professionelle personale på førskoleområdet. Delelementerne i opkvalificering vil til sammen sikre et fagligt fundament hos de professionelle, der gør dem kompetente til at iscenesætte læringsaktiviteter samt højne kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen. 20

110 Den professionelles kompetenceprofil Der foreslås en kompetenceudvikling af alle pædagogiske personaler inden for følgende 3 fokusområder: - En fælles forståelse for, hvad høj kvalitet er - Relationer og relationsarbejde - 0-5årige børns læring og læringsaktiviteter De forskellige faggrupper tilbydes et varieret antal efteruddannelsesdage med udgangspunkt i deres professionelle baggrund, opgaveportefølje og tidligere gennemførte uddannelser. Eksempelvis skal dagplejere og pædagogmedhjælpere deltage i en mindre del af kompetenceudviklingen, idet denne gruppe netop har gennemført et omfattende 8 ugers efteruddannelsesforløb, der vedrører dele af ovenstående. Fra skoleområdet har kompetenceudviklingsprojektet om Synlig Læring vist sig særdeles udbytterigt, idet de professionelle har gennemgået et fælles forløb, hvor alle har hørt det samme, og dermed møder med en fælles forståelsesramme i forhold til den efterfølgende praksisudvikling. Det giver en unik mulighed for at arbejde videre i samme retning, at de professionelle har opnået et fælles udgangspunkt, fælles sprog og fælles forståelse for, hvordan børnenes trivsel, læring og udvikling understøttes bedst muligt. Vedvarende opfølgning Erfaringen fra skoleområdets projekt Synlig Læring viser desuden, at en tæt opfølgning og fastholdelse af de nyerhvervede kompetencer hos de professionelle, har afgørende betydning for den enkeltes mulighed for at overføre viden til praksis. For at sikre både kompetenceudvikling og praksisudvikling foreslås det at understøtte en kultur, hvor der løbende reflekteres over den viden, de professionelle har erhvervet sig igennem kompetenceforløbet. 21

111 Økonomi 22

112 Økonomi Ovenstående 7 temaer forventes implementeret og afviklet i kommunens dagtilbud over en 3-årig periode fra Herefter foretages en evaluering af de enkelte temaer med henblik på en vurdering af, om indsatserne har haft den ønskede effekt. De økonomiske forudsætninger for at implementere de præsenterede 7 temaer beløber sig til følgende: Figur 4: Økonomiske forudsætninger for implementering af de 7 temaer jf. budgetaftalen for 2016 År Økonomi Nedenfor beskrives udviklingsplanens økonomiske konsekvenser samt forventede tidspunkt for implementering/afvikling af indsatserne. Elementerne i den samlede kompetencepakke (tema 7) og udgifterne hertil er beskrevet under hvert enkelt tema i den nedenstående tabel. 23

113 Forår 2016 Sommer 2016 Efter 2016 Vinter 2016 Forår 2017 Sommer 2017 Efterår 2017 Vinter 2017 Forår 2018 Sommer 2018 Efterår 2018 Vinter 2018 Budget 2016 Budget 2017 Tema 1 Forældreinddragelse og samarbejde Fælles retning og strategi for forældreinddragelse og samarbejde Kompetenceudvikling: Fælles løft 1: Forældreinddragelse og hjemmelæringsmiljø Vikardækning Stormøde for forældre Budget 2018 Tema 2 Dagpleje Opprioritering af den enkelte dagplejers faglige sparring med dagplejepædagogen Opprioritering af den faglige sparring med PPR Fælles forståelse for dagplejepædagogens rolle og arbejdsopgave Kompetenceudvikling af dagplejepædagogen Tema 3 Dialog om kvalitetsudvikling Handleplan for medarbejderinddragelse Status og udviklingssamtaler vedr. kvalitet Pilotprojekt om dynamiske læreplaner Kompetenceudvikling: Kick-off arrangement Vikardækning Kompetenceudvikling: Fælles løft 2: Reflekteret, pædagogisk praksis Vikardækning Tema 4 Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Kompetenceudvikling: ICDP relationer (International Child Development 4.1. Programme) Vikardækning Tema 5 Sansemotorik og læring Mål- og handleplan for den sansemotoriske udvikling og vurdering Ansættelse af tovholder - 10 ugentlige timer Tema 6 Faglige vejledere Organisering og understøttelse af faglige vejledere Lokaler og forplejning ifm. kompetenceudvikling I alt Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen 24

114 Organisering Implementeringen af de 7 temaer organiseres på tre niveauer via en styregruppe, en tovholder og en implementeringsgruppe. Denne organisering skal understøtte, at temaerne får en solid forankring hos de forskellige interessenter på dagtilbudsområdet, og at parterne løbende inddrages og høres i processen. Styregruppe Tovholder Implementeringsgruppe Styregruppen består af skole- og dagtilbudschefen samt afdelingslederen i skole- og dagtilbudsafdelingen. Styregruppens opgaver og ansvar er at sikre, at alle aspekter i projektets formål og leverancer lykkes, og at implementeringen sker i overensstemmelse med det politiske grundlag. Tovholder er en konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Tovholderens opgaver og ansvar er at sikre overholdelse af deadlines og leverancer. Tovholderen er endvidere ansvarlig for implementeringsgruppens organisering og planlægning samt gennemførelse af udviklingspunkterne indenfor de 7 temaer. Implementeringsgruppen består af 2 aftaleholdere, 2 afdelingsledere, 1 organisationsrepræsentant fra hhv. BUPL og FOA samt 3 repræsentanter fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Implementeringsgruppen forholder sig til den overordnede retning og indholdet i de forskellige udviklingstiltag og udfører konkrete opgaver i forbindelse med implementeringen af de enkelte tiltag. Implementeringsgruppen skal sikre, at projektets interessenter kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften indenfor de 7 temaer. 25

115 Bilag: Konkret udmøntning - intensive forløb Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

116 Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober2015 Billeder: Colourbox.com 1