'KØBENHAVNS NYE CENTRALSTATION - H2 / ' fremsendes vedlagt trykt publikation med samme tekst og illustrationer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'KØBENHAVNS NYE CENTRALSTATION - H2 / 28.06.2013' fremsendes vedlagt trykt publikation med samme tekst og illustrationer."

Transkript

1 JØRN NOLTENIUS ARKITEKT M.A.A. KRONPRINSESSEGADE KØBENHAVN K TLF E-post: Leo Larsen / fm. Trængselskommissionen Vester Søgade 10, 6. sal 1601 København V Dato: 11. juli.2013 Vedr. ny hovedbanegård / H2 Kære Leo Larsen../. I forlængelse af mail af d.d. med vedhæftet fil: 'KØBENHAVNS NYE CENTRALSTATION - H2 / ' fremsendes vedlagt trykt publikation med samme tekst og illustrationer. Med Jvertfig hilse v JørrJ Noltenius

2 KØBENHAVNS NYE CENTRALSTATION

3 ETABLERING AF EN NY CENTRALBANEGÅRD fes is Byggeprincip

4 I DANMARKS GRØNNE FREMTID Danmarks overordnede vision om grøn omstilling og co2 neutralitet giver anledning til flere nye spændende tiltag indenfor bæredygtigt byggeri og anlæg. Transport er en afgørende post i et bæredygtigt samfund, og København er verdenskendt for sin cykelkultur. I disse år udbygges København med nye kvarterer og en infrastruktur, som også skal imødekomme fremtidens trafikbetjening. Den kommende metro cityring skal knytte an til hovedstadens øvrige befordringsmidler og medvirke til at få den Københavnske trafik til at glide. Udbyggede trafikale net skaber tilgængelighed og gør nye steder i byen interessante og åbner for en bredere udvikling. Decentrale trafikknudepunkter i bystrukturen kan fordele passagerene og reducerer skift og rejsetid - og dermed formidle en mere "grøn", kritisk vej fra A til B. J

5 PERSONBEFORDRING, EUROPÆISK OG NATIONAL STRATEGI - Vision om grøn transport Jernbanerne skal overtage en større del af arbejdet i den europæiske transportsektor. I øjeblikket danner jernbanen flaskehalse mellem Europas udviklingscentre. For at afbøde aktuelle trafikale spidsbelastninger - lokalt som regionalt, udbygges motorvejene, og nye flyruter oprettes. Jernbanens transportform med hurtigtog fra bycenter til bycenter er på mellemdistancerne konkurrencedygtig overfor flytrafikkens tidskrævende sikkerhedsprocedurer ved ind- og udcheckning i lufthavne, placeret langt fra bycentrene. Og med eldrift er hurtigtogene stort set C02-neutrale. Med kortere rejsetider for togrejsende forventes det, at trafikmængden vil øges mærkbart mellem Centraleuropa og Skandinavien. Der er bred politisk enighed om at styrke jernbanetrafikken; det gælder såvel gods- som persontransporten. I Danmark vil en afsluttende elektrificering af alle vigtige hovedstrækninger bringe muligheden for højhastighedstog indenfor rækkevidde; elektriske tog drevet af vindmøllers vedvarende energi. Landsdelene kan bindes sammen på en ny måde. I københavnsområdet vil den igangværende opgradering og udbygning af det kollektive transportnet ændre hovedstadsregionens trafikale mønstre i en mere bæredygtig retning. Københavns geografiske beliggenhed som regional metropol rummer potentiale som trædesten i trafikken mellem Skandinavien og Centraleuropa. Etableringen af fast forbindelse over Femern Bælt i 2021 vil yderligere understøtte jernbanens betydning.

6 enhavns 2. hovedban Indviet i 1864 huværende hovedbanegård viet i 1911 A tv t/s I., Ny placering af Københavns Hovedbanegård Lokalplangrænser (Lokalplan nr. 403 "Rigsarkivet" Principiel placering af det grønne strøg Kort over Københavns hovedbanegårde _ Historisk, nuværende og fremtidig NUVÆRENDE PLACERING AF KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD (BENÆVNT Hl) Hl er i sin nuværende form en væsentlig flaskehals for Københavns mulighed for at udnytte fremtidens baneforbindelser. Den kommende broforbindelse over Femern Belt, jernbaneforbindelsen København-Ringsted, som bliver Danmarks første jernbane der kan betjene højhastighedstoge, samt Øresundstogets ønske om udvidet betjening understreger et nærværende behov for en markant udvidelse af Københavns Hovedbanegård. Fysisk og dermed udviklingsmæssigt er banegården låst mellem Reventlowsgade og Bernstorffsgade. Dette giver flere udfordringer i forhold til moderne transportforhold: Det er ikke muligt at etablere flere og bredere perroner. Kostbare anlæg af ekstra perroner under Bernstorffsgade kan kun øge banegådens kapacitet i begrænset omfang. Fordelingsarealet over sporene i de gamle afgangs- og ankomsthaller er ikke centralt placeret over perronernes midte, hvilket betyder, at gangvejene er lange og besværlige. Bredden er samtidig for smal set i relation til sikkerheden. Der er forsøgt sekundære nedgange til perronerne fra Tietgensbroen. Sporene er i samme forbindelse interimistisk forlænget ud under Tietgensbroen. Længden af de fleste perroner er under 200 m og dermed utidssvarende. Perronerne krummer og gør dermed oversigtforholdene for togpersonalet dårlige og orienteringsforholdene for passagererne vanskelige.

7 Panorama over placering for H2 - banelegemet ved Dybbelsbro PROJEKTBESKRIVELSE Nærværende projektidé ligger i forlængelse af ønsket om at udvikle og forbedre infrastrukturen til imødekommelse af fremtidige trafikale behov. Det er en satsning på at skabe et nyt, samlende trafikcenter i København, der vil signalere, at byen fortolker klodens klimaproblemer på en konstruktiv måde. Til erstatning for Hovedbanegården etableres et nyt Københavnsk Trafikcenter, H2, der fysisk spænder på tværs af banelegemet ved Dybbølsbro. H2 er Københavns og hovedstadens trafikale knudepunkt med internationale fjerntog, regionale hurtigtog, lokaltog, S-tog, Metro, bybusser, langtursbusser, taxaer, cykel-droscher, el-biler og havnebus. Dybbøl-grundens byggeret er den økonomiske drivkraft i anlægsprocessen, hvor der foruden trafikfunktionen etableres en ny grøn bystruktur oven på stationen. I den nye, hævede bystruktur kan der skabes rum for diverse aktiviteter i et attraktivt, dynamisk byrum; en unik lokalitet, ikke bare for København og Danmark, men for hele Skandinavien. Her kan etableres et stort antal stationsnære arbejdspladser, butikker, boliger og kulturelle tilbud, som vil være ideelt placeret centralt i hovedstaden og forbundet til resten af Danmark og Europa. I forbindelse med den nye station kan der skabes flere nye, grønne muligheder for transport og infrastruktur; eksempelvis el-lånebiler, som kan transportere kunderne videre til møder og kulturelle oplevelser i byen. Et "cykel-hotel" kan integreres i stationen, hvor private bycykler kan opbevares.

8 HOVEDBANEGÅRD I TRANSFORMATION Ved at flytte og opdatere byens trafikale knudepunkt, åbnes muligheder for at bruge den eksisterende hovedbanegård på nye måder. Arkitekt Wencks fredede Hovedbanegård har tjent byen i mere end 100 år. En ny placering af Hovedbanegården kan blive detonator for en dominoeffekt af udviklende projekter til byen. Den gamle Hovedbanegård kan genoplades med nye, attraktive by funktioner. Bygningen er i sit arkitektoniske udtryk i familie med Københavns Rådhus, to vigtige historiske bygningsværker, der flankerer Tivoli. Naboskabet til Tivoli kunne blive aktuel - en gangforbindelse under Bernstorffsgade ligger lige for, og man kunne forestille sig at Hovedbanegården kunne få et nyt liv som eksempelvis kunstmuseum, handelsmarked, kulturhus, koncertsted, sportsareal osv. Et nyt kulturelt knudepunkt i København.

9 KØBENHAVN EKSPANDERER_BYENS TYNGDEPUNKT FORRYKKES Byens tyngdepunkt er gradvist flyttet mod sydvest; nye bydele er etableret i Sydhavnen - Teglholmen og Sluseholmen, på Islands Brygge, samt i Ørestaden og Amager-park. Bebyggelsen på toppen af stationen tænkes som et nyt kvarter, som arkitektonisk går i dialog med de øvrige nyetablerede kvarterer i København.

10 imjfl I ø a 'S III' i 1(1 II»Jill«III" I II«lim ti.i III«I ' i EN BY I LAG Stationspladsen er tænkt som en naturlig forlængelse af det grønne strøg på taget af det nye Rigsarkiv. Strøgforløbet skaber en adskillelse mellem transportens "aktive" bevægelser og bykvarterets mere rolige rekreative væren. pramm! in 0 4!

11 Principskitse af perronareal - Højhastighedstoge forbinder København med resten af Europa og Skandinavien HVAD KAN VI FÅ? Ny Hovedbanegård i KBH centrum Samlet kollektivt transport hub med moderne faciliteter - som lufthavn. Mulighed for security management og baggagehåndtering 9 perroner og 18 perronspor = 50% forøgelse af kapaciteten 400 meter lange, retlinede perroner til internationale højhastighedstog Integreret busterminal for rutebusser og turbusser Integreret cykelparkering Et nyt urbant kvarter indeholdende boliger, butiksområde, erhverv mm Arkitektonisk vartegn Skabt kontakt fra Vesterbro og de bagvedliggende kvarterer til havnemiljøet og Islandsbrygge Nyt kulturelt centrum i den eksisterende hovedbanegård

12 Principskitse af inkøbscenter/ankomstsituation FASEDELING Med byggegrundens størrelse gives der mulighed for i hele anlægsforløbet at opretholde togdriften ugeneret af byggeriet. Da alle eksisterende spor ligger indenfor fase I b vil første etape naturligt kunne udføres i fase I a. I hele den bærende hovedkonstruktion, under jorden, indrettes et stort antal parkeringspladser for bl.a. el-biler. I Bygningsbasen Indeholder transportanlæg (station og busterminal mm.) inkl. fordelingsareal og perroner. Understøttende konstruktioner for den ovenliggende bygningsstruktur. II Randbebyggelse Randbebyggelsen indeholder enheder med vedvarende energiproduktion, jordvarmeanlæg og geotermiske anlæg, servicefunktioner, personale faciliteter mm Fase III b Fase III a Fase II b a p~ Fase Tb Fase I a p" Fasedeling III Overliggende bygningsstruktur Boliger, erhverv og kulturbyggerier bygget efter nyeste bæredygtige principper. Bygninger udføres imellem 7-40 etagers højde lait ca m2 byggeri

13 HVOR ER VI? Projektet er idéudviklet Præsenteret for Københavns Kommune, DSB, DSB Ejendomme, Banedanmark, TRM, Trængselskommissionen Præsenteret uformelt i politiske baglande; Frank Jensen, Marianne Jelved, Ritt Bjerregaard, Poul Nyrup Rasmussen, Jens Kramer Mikkelsen, Troels Lund Poulsen og tidl. Stadsarkitekt Jan Christiansen i 2007 Finansiering drøftet med finansielle investorer Realitetsdrøftelser med investor

14 ! i! Hi * 1 I I 1 Principskitse af Stationspladsen_ Et hævet byrum i forlængelse af det grønne strøg ved Rigsarkivet med udsigt over banelegemet, lysene og havnen. "røhtl^ Mangor & Nagel U l Arkitekt rll'limn Il I II A R K I T E K T F I R M A WkÆ 1 Jørn Noltenius åuml*riu3

15 Jørn Noltenius Fra: Sendt: Til: Emne: Vedhæftede filer: Jørn Noltenius 11. juli :04 VS: VS: Ny banegård i København - projekt H2_mappe_ pdf KOPI Kære Leo Larsen. Tak for møde hos jer i Vester Søgade den 9. april, hvor jeg sammen med arkitekt Claus Jørgensen / Mangor og Nagel og Søren Hansen / Rambøll fremlagde H2-projektet: 'nyt trafikcenter / hovedbanegård / grøn bydel - centralt i København'. Den 18. juni - ved Poul Nyrups 70-årsreception - drøftede jeg projektet med Henrik Dam Kristensen, som efterfølgende fik uddybet det trafikale og by-arkitektoniske 'hovedgreb' med nedenstående brev og vedhæftede pdf-fil - som i kopi videresendes til dig til orientering. Vi glæder os til at se de nye forudsætninger, som Trængselskommissionens arbejde vil udgøre. Vi håber at kunne indgå i et samarbejde om at få klargjort mulighederne for at integrere de eksisterende projekter, kommissionens forslag og vores H2. Der er behov for et feasibility-studie, for at afdække H2's realiseringsmuligheder samt trafikale og byudviklingsmæssige potentialer. Med venlig hilsen Jørn Noltenius P.S. Med post fremsendes den reviderede H2-publikation, dateret Jørn Noltenius / arkitekt maa Tegnestuen Kronprinsessegade København K Tlf Mob Fra: TRM Henrik Dam Kristensen Sendt: 4. juli :37 Til: 'Jørn Noltenius' Emne: SV: Ny banegård i København - projekt

16 . Kære Jørn Noltenius Tak for det, det ser spændende ud. Jeg tror vi får en god debat, når trængselskommissionen kommer med deres rapport KOP! God sommer. Mvh Henrik DK Fra: Jørn Noltenius [mailto:noltenius(q)mail.dkl Sendt: 28. juni :40 Til: TRM Henrik Dam Kristensen Emne: Ny banegård i København - projekt Kære Henrik Dam Kristensen. Tak for vores samtale udenfor Brøndsalen ved Poul Nyrups 70-års reception. Jeg lovede med mail at orientere dig om banegårdsprojektet: Projektet er udviklet med fokus på den fremtidige, udvidede jernbanedrift. DSB's sammenhængende arealer i city - syd for København H - har et anseligt udviklingspotentiale, funktionelt og finansielt. Byens trafikale hovedproblem er, at trods etablering af nye decentrale trafikale knudepunkter i bystrukturen, kan den nuværende hovedbanegård ikke leve op til nutidens og slet ikke fremtidens behov for banebetjening af de store byer. Den er en barriere for den fremtidige udnyttelse af den allerede vedtagne kapacitetsudvidelse. Det foreslåede banegårdsprojekt, H2, er sidste mulighed for en fremtidssikret løsning i det centrale København. Direkte i centrum af landets og øresundsregionens metropol rummer denne byggegrund rigelig plads til en ny centralstation. Samtidig kan grunden udvikles med en ny 'grøn' bydel, der kan knytte Vesterbro sammen med bymiljøerne omkring havnen og Islands Brygge. Værdien af det endnu ledige, samlede og enestående by-centrale område kan kapitaliseres, aktiveres og nyttiggøres til glæde for landet. Hovedbanegården er en væsentlig flaskehals for, at København kan udnytte fremtidens baneforbindelser - Femern, København-Ringsted og Øresundstogs ønsker om udvidet betjening. Kapaciteten på en ny centralstation midt i landets hovedstad kan i forhold til København H øges med over 50%. Her er plads og rum til at koordinere togdriften med den øvrige kollektive trafik. Bl.a. kan centralstationen med 6000 P-pladsertil el-biler introducere nye rejseformer og generelt fremtidssikre jernbanesystemet og dets samspil med de øvrige trafikarter i København. En anknytning til en fremtidig havnetunnel er oplagt en mulighed. Hensigten med projektet er både at styrke hovedstaden og den kollektive trafik. Din forventning til Trængselskommissionens rapport til august deles af vores projektgruppe; vi vil søge inspiration i og supplere kommissionens anbefalinger og ser frem til at kunne præsentere et opdateret H2-projekt for dig. Vi håber efterfølgende at få mulighed for at belyse projektets strategiske indpasning i Københavns og Danmarks infrastruktur med en businesscase, et feasibility study / pre-feasibility study../. Vedhæftet fil viser byggeprojektets principielle struktur, muligheder og øjeblikkelige status. På projektgruppens vegne, venlig hilsen 2

17 . Jørn Noltenius Jørn Noltenius / arkitekt maa Tegnestuen Kronprinsessegade København K Tlf Mob <H2_mappe_

18 KØBENHAVNS NYE CENTRALSTATION

19 ETABLERING AF EN NY CENTRALBANEGÅRD V \ T i

20 DANMARKS GRØNNE FREMTID Danmarks overordnede vision om grøn omstilling og co2 neutralitet giver anledning til flere nye spændende tiltag indenfor bæredygtigt byggeri og anlæg. Transport er en afgørende post i et bæredygtigt samfund, og København er verdenskendt for sin cykelkultur. I disse år udbygges København med nye kvarterer og en infrastruktur, som også skal imødekomme fremtidens trafikbetjening. Den kommende metro cityring skal knytte an til hovedstadens øvrige befordringsmidler og medvirke til at få den Københavnske trafik til at glide. Udbyggede trafikale net skaber tilgængelighed og gør nye steder i byen interessante og åbner for en bredere udvikling. Decentrale trafikknudepunkter i bystrukturen kan fordele passagerene og reducerer skift og rejsetid - og dermed formidle en mere "grøn", kritisk vej fra A til B.

21 PERSONBEFORDRING, EUROPÆISK OG NATIONAL STRATEGI - Vision om grøn transport Jernbanerne skal overtage en større del af arbejdet i den europæiske transportsektor. I øjeblikket danner jernbanen flaskehalse mellem Europas udviklingscentre. For at afbøde aktuelle trafikale spidsbelastninger - lokalt som regionalt, udbygges motorvejene, og nye flyruter oprettes. Jernbanens transportform med hurtigtog fra bycenter til bycenter er på mellemdistancerne konkurrencedygtig overfor flytrafikkens tidskrævende sikkerhedsprocedurer ved ind- og udcheckning i lufthavne, placeret langt fra bycentrene. Og med eldrift er hurtigtogene stort set C02-neutrale. Med kortere rejsetider for togrejsende forventes det, at trafikmængden vil øges mærkbart mellem Centraleuropa og Skandinavien. Der er bred politisk enighed om at styrke jernbanetrafikken; det gælder såvel gods- som persontransporten. I Danmark vil en afsluttende elektrificering af alle vigtige hovedstrækninger bringe muligheden for højhastighedstog indenfor rækkevidde; elektriske tog drevet af vindmøllers vedvarende energi. Landsdelene kan bindes sammen på en ny måde. I københavnsområdet vil den igangværende opgradering og udbygning af det kollektive transportnet ændre hovedstadsregionens trafikale mønstre i en mere bæredygtig retning. Københavns geografiske beliggenhed som regional metropol rummer potentiale som trædesten i trafikken mellem Skandinavien og Centraleuropa. Etableringen af fast forbindelse over Femern Bælt i 2021 vil yderligere understøtte jernbanens betydning.

22 Københavns2 indviet i 3% 1864 Den nuværende hovedbanegård indvieti Hl 1911 m/i < w mh t Københavns 1.hovedbanegård indviet i 1847 Ny placering af Københavns Hovedbaneeard Lokalplangrænser (Lokalplan nr. 403 Rigsarkivet Principiel placering af det grønne strøg Kort over Københavns hovedbanegårde _ Historisk, nuværende og fremtidig NUVÆRENDE PLACERING AF KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD (BENÆVNT H l ) H l er i sin nuværende form en væsentlig flaskehals for Københavns mulighed for at udnytte fremtidens baneforbindelser. Den kommende broforbindelse over Femern Belt, jernbaneforbindelsen København-Ringsted, som bliver Danmarks første jernbane der kan betjene højhastighedstoge, samt Øresundstogets ønske om udvidet betjening understreger et nærværende behov for en markant udvidelse af Københavns Hovedbanegård. Fysisk og dermed udviklingsmæssigt er banegården låst mellem Reventlowsgade og Bernstorffsgade. Dette giver flere udfordringer i forhold til moderne transportforhold: Det er ikke muligt at etablere flere og bredere perroner. Kostbare anlæg af ekstra perroner under Bernstorffsgade kan kun øge banegådens kapacitet i begrænset omfang. Fordelingsarealet over sporene i de gamle afgangs- og ankomsthaller er ikke centralt placeret over perronernes midte, hvilket betyder, at gangvejene er lange og besværlige. Bredden er samtidig for smal set i relation til sikkerheden. Der er forsøgt sekundære nedgange til perronerne fra Tietgensbroen. Sporene er i samme forbindelse interimistisk forlænget ud under Tietgensbroen. Længden af de fleste perroner er under 200 m og dermed utidssvarende. Perronerne krummer og gør dermed oversigtforholdene for togpersonalet dårlige og orienteringsforholdene for passagererne vanskelige.

23 Panorama over placering for H2 - banelegemet ved Dybbelsbro PROJEKTBESKRIVELSE Nærværende projektidé ligger i forlængelse af ønsket om at udvikle og forbedre infrastrukturen til imødekommelse af fremtidige trafikale behov. Det er en satsning på at skabe et nyt, samlende trafikcenter i København, der vil signalere, at byen fortolker klodens klimaproblemer på en konstruktiv måde. Til erstatning for Hovedbanegården etableres et nyt Københavnsk Trafikcenter, H2, der fysisk spænder på tværs af banelegemet ved Dybbølsbro. H2 er Københavns og hovedstadens trafikale knudepunkt med internationale fjerntog, regionale hurtigtog, lokaltog, S-tog, Metro, bybusser, langtursbusser, taxaer, cykel-droscher, el-biler og havnebus. Dybbøl-grundens byggeret er den økonomiske drivkraft i anlægsprocessen, hvor der foruden trafikfunktionen etableres en ny grøn bystruktur oven på stationen. I den nye, hævede bystruktur kan der skabes rum for diverse aktiviteter i et attraktivt, dynamisk byrum; en unik lokalitet, ikke bare for København og Danmark, men for hele Skandinavien. Her kan etableres et stort antal stationsnære arbejdspladser, butikker, boliger og kulturelle tilbud, som vil være ideelt placeret centralt i hovedstaden og forbundet til resten af Danmark og Europa. I forbindelse med den nye station kan der skabes flere nye, grønne muligheder for transport og infrastruktur; eksempelvis el-lånebiler, som kan transportere kunderne videre til møder og kulturelle oplevelser i byen. Et "cykel-hotel" kan integreres i stationen, hvor private bycykler kan opbevares.

24 HOVEDBANEGÅRD I TRANSFORMATION Ved at flytte og opdatere byens trafikale knudepunkt, åbnes muligheder for at bruge den eksisterende hovedbanegård på nye måder. Arkitekt Wencks fredede Hovedbanegård har tjent byen i mere end 100 år. En ny placering af Hovedbanegården kan blive detonator for en dominoeffekt af udviklende projekter til byen. Den gamle Hovedbanegård kan genoplades med nye, attraktive by funktioner. Bygningen er i sit arkitektoniske udtryk i familie med Københavns Rådhus, to vigtige historiske bygningsværker, der flankerer Tivoli. Naboskabet til Tivoli kunne blive aktuel - en gangforbindelse under Bernstorffsgade ligger lige for, og man kunne forestille sig at Hovedbanegården kunne få et nyt liv som eksempelvis kunstmuseum, handelsmarked, kulturhus, koncertsted, sportsareal osv. Et nyt kulturelt knudepunkt i København.

25 '" J.."", Nordhavnen/.» 'i\. Arhusgadekvarteret Q IS % JCT#aV ^'.jcarisbei Amager Strand Havneholmen Jf" * /^8g. '',*v>it *5 v*\mffe>ft Islandsbrygge '"*TTj" " ^trse/te^lb^lj^ V Ørestad.v p V'-' * "' IS'i; :1K*(, \ 6 : <: f?4 : KØBENHAVN EKSPANDERER_BYENS TYNGDEPUNKT FORRYKKES Byens tyngdepunkt er gradvist flyttet mod sydvest; nye bydele er etableret i Sydhavnen - Teglholmen og Sluseholmen, på Islands Brygge, samt i Ørestaden og Amager-park. Bebyggelsen på toppen af stationen tænkes som et nyt kvarter, som arkitektonisk går i dialog med de øvrige nyetablerede kvarterer i København.

26 EN BY I LAG n er tænkt som en naturlig forlængelse af det grønne strøg på taget af det nye Rigsarkiv. Strøgforløbet skaber en adskillelse mellem transportens "aktive" bevægelser og bykvarterets mere rolige rekreative væren.

27 Principskitse af perronareal - Højhastighedstoge forbinder København med resten af Europa og Skandinavien HVAD KAN VI FÅ? Ny Hovedbanegård i KBH centrum Samlet kollektivt transport hub med moderne faciliteter - som lufthavn. Mulighed for security management og baggagehåndtering 9 perroner og 18 perronspor = 50% forøgelse af kapaciteten 400 meter lange, retlinede perroner til internationale højhastighedstog Integreret busterminal for rutebusser og turbusser Integreret cykelparkering Et nyt urbant kvarter indeholdende boliger, butiksområde, erhverv mm Arkitektonisk vartegn Skabt kontakt fra Vesterbro og de bagvedliggende kvarterer til havnemiljøet og Islandsbrygge Nyt kulturelt centrum i den eksisterende hovedbanegård

28 V- \ i Principskitse af inkøbscenter/ankomstsituation FASEDELING Med byggegrundens størrelse gives der mulighed for i hele anlægsforløbet at opretholde togdriften ugeneret af byggeriet. Da alle eksisterende spor ligger indenfor fase I b vil første etape naturligt kunne udføres i fase I a. I hele den bærende hovedkonstruktion, under jorden, indrettes et stort antal parkeringspladser for bl.a. el-biler. I Bygningsbasen Indeholder transportanlæg (station og busterminal mm.) inkl. fordelingsareal og perroner. Understøttende konstruktioner for den ovenliggende bygningsstruktur. II Randbebyggelse Randbebyggelsen indeholder enheder med vedvarende energiproduktion, jordvarmeanlæg og geotermiske anlæg, servicefunktioner, personale faciliteter mm. III Overliggende bygningsstruktur Boliger, erhverv og kulturbyggerier bygget efter nyeste bæredygtige principper. Bygninger udføres imellem 7-40 etagers højde lait ca m2 byggeri

29 HVOR ER VI? Projektet er idéudviklet Præsenteret for Københavns Kommune, DSB, DSB Ejendomme, Banedanmark, TRIVI, Trængselskommissionen Præsenteret uformelt i politiske baglande; Frank Jensen, Marianne Jelved, Ritt Bjerregaard, Poul Nyrup Rasmussen, Jens Kramer Mikkelsen, Troels Lund Poulsen og tidl. Stadsarkitekt Jan Christiansen i 2007 Finansiering drøftet med finansielle investorer Realitetsdrøftelser med investor

30 Principskitse af Stationspladsen_ Et hævet byrum i forlængelse af det grønne strøg ved Rigsarkivet med udsigt over banelegemet, lysene og havnen Mangor & Nagel M l A R K I T F K T F I R M A WkÆ ' Arkitekt Jørn Noltenius RAMBOLL

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Byudvikling i Nordhavn

Byudvikling i Nordhavn Byudvikling i Nordhavn Ingvar Sejr Hansen Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen 12. oktober 2016 Masterplan for Nordhavn 33 Blå og grøn by Strukturplanen: Urbant tæt på Østerbro forlængelse af byen

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

Boligselskabet Domea København, Følager

Boligselskabet Domea København, Følager Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen NOTAT Dato J.nr. Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Henvendelser til Trængselskommissionen www.trængselskommissionen.dk Afsender dato Id nummer Vibeke Storm Rasmussen og Otto

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg 2010/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere