Hvor funktion og æstetik forenes

Transkript

1 Hvor funktion og æstetik forenes Mere end mennesker går gennem Københavns Lufthavn hver dag. I Københavns Lufthavn tror vi på, at en ren og rolig lufthavn med flot arkitektur og kvalitet i indretning og design sammen med god og overraskende kunst er med til at give passageren det velbefindende, der giver en behagelig start på rejsen. Et kunstværk i en lufthavn har svære betingelser. Her skal det konkurrere med skilte, reklamer og lokkende butiksfacader om passagerens opmærksomhed. Det vil aldrig, som på galleri eller i et privat hjem, få beskuerens udelte opmærksomhed. Kunsten skal integreres i omgivelserne og alligevel være så synlig, at den ses og fanger opmærksomheden i det korte øjeblik passageren haster forbi. Men hvilket galleri kan garantere kunstneren besøgende om dagen? Jens-Flemming Sørensens fontæne i Finger C, som er afbilledet på forsiden, er et godt eksempel på de unikke muligheder kunsten har i en lufthavn. Vi ønskede os et kunstnerisk udformet springvand. Kunstneren kom med et oplæg til en fontæne. Som dialogen mellem kunstner og lufthavn skred frem, viste der sig såvel begrænsninger som nye muligheder i forhold til kunstnerens oprindelige idé. Vi ønskede at gøre kunstværket centralt i bygningen og give det en funktion som vente- eller mødested. Derfor blev kunstværket støbt i en form af smuk, italiensk travertin i den rette siddehøjde. Sådan fik kunstværket en indbygget funktion. Men funktion betyder slid og den oplagte fare for skrammer fra bagagevognenes stålkonstruktion måtte forebygges. I samarbejde med lufthavnen valgte kunstneren at lave en bronze-fender hele vejen rundt om formen. Fontænen står i dag som et af lufthavnens beviser for, at funktion og æstetik kan forenes. Niels Boserup Adm. direktør

2 Danmarks ansigt Københavns Lufthavn er mere end blot et effektivt trafikknudepunkt. Lufthavnen er også Danmarks ansigt, og derfor er det Københavns Lufthavne A/S ønske at vise det bedste Danmark og Skandinavien kan præstere inden for arkitektur, design og kunst. Lufthavnen skal med sine smukke omgivelser og gode oplevelser forkorte ventetiden for passagererne og være et smukt visitkort for Danmark. Udbygningen af Københavns Lufthavn har til alle tider været styret af klassiske principper for arkitektur og funktion i en form, der har været trofast mod den arkitektoniske trend i den samtid, hvor de respektive bygninger er blevet opført. En vandring gennem lufthavnens forskellige terminaler bliver derfor også en vandring i arkitektoniske strømninger. Når man i dag nærmer sig lufthavnen fra Øresundsmotorvejen fornemmes det konsekvente og sammenhængende udtryk i bygningernes ensartede facader i materialerne glas, stål og aluminium. En konsekvent arkitektonisk linje, som er fortsat i lufthavnshotellet Hilton Copenhagen Airport. Lufthavnens nordlige områdes veje, bygninger, parkeringsarealer og forpladser koordineres efter bygnings- og landskabsarkitektoniske retningslinjer. På den måde skabes et sammenhængende lufthavnsområde, der minder om et bymiljø en lufthavnsby med veje, stier og pladser, hvor Ellehammersvej og Lufthavnsboulevarden udgør hovedstrøget. For den, som kommer til Københavns Lufthavn for første gang, skal indtrykket, såvel ude som inde, være kvalitet, effektivitet og atmosfære bevægelse og aktivitet i trygge rammer. Arkitekt: Vilhelm Lauritzen AS (Projektansvarlige: Søren Daugbjerg og Thomas Scheel) Datering: August 1998 Primære materialer: Glas, stål, aluminium og granit Placering: Terminal 3 Terminal 3s hovedform er inspireret af en flyvinge og består af to dobbelte, krumme trekanter på hver side af et langsgående ovenlys. Flyvinge-formen leder således allerede ved ankomsten til lufthavnen tanken hen på den forestående rejse. Terminalens trekantede form afspejler samtidig fordelingen af passagerer, med ankommende passagerer i den bredeste del, afgående i den midterste del af trekanten og endelig spidsen over togstationens perroner. Den markante række af 22 meter høje søjlepar, som gennemløber bygningen, giver plads for lyset og former en storslåethed, der kan virke næsten monumental. Konstruktionen gør samtidig det store rum overskueligt og let at orientere sig i. Terminal 3 fik tildelt Diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse i

3 Kunstner: Hanne Varming Datering: August 1999 Materiale: Bronze Placering: Terminal 3 - balkonen Som to forbipasserende passagerer, der et øjeblik er stoppet op for at nyde udsigten, står billedhuggeren Hanne Varmings "Pigerne i lufthavnen" og skuer ud over den højloftede Terminal 3 med dens mylder af forventningsfulde rejsende. Kunstneren har hentet inspiration til skulpturen i Paris, hvor hun så to unge piger, der lænet op ad et rækværk ventede med den kække attitude, som er gengivet i kunstværket. Et lignende eksempel på integreret "menneske-kunst" ses i Hanne Varmings meget kendte skulptur "Hyldemor" på Kultorvet i København en bronzeskulptur af to ældre mennesker på en bænk, integreret i torvets øvrige siddepladser. 2 3 Arkitekt: Vilhelm Lauritzen AS (Projektansvarlige: Jens Ammundsen og Flemming Agger) (Bygherre: A/S Øresundforbindelsen) Datering: September 1998 Primære materialer: Marmor (travertin) og granit Placering: Terminal 3 under jorden Én etage under Terminal 3 ligger togstationen Københavns Lufthavn, Kastrup, hvorfra der seks gange i timen er direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Fra lufthavnen fortsætter toget til Malmø, Sverige tre gange i timen. Togstationen har tydelige arkitektoniske fællestræk med Terminal 3. Et eksempel herpå er den åbne og elegante glasoverdækning af banegraven, udformet så den er i harmoni med selve terminalens markante glaskonstruktion. Bag udformningen af banegravsoverdækningen ligger et ønske om maksimalt dagslys samt maksimal naturlig ventilation til perronerne nedenunder. 6 7

4 Arkitekt: KHRAS arkitekter Datering: Maj 1999 Primære materialer: Stål, glas samt gulv i træsorten jatoba Placering: Finger D 4 5 Kunstner: Raimo Veranen, Finland Datering: 2001 Materiale: Stentøj Placering: Finger D ved gate D1 Lufthavnens nyeste finger, Finger D, er tegnet af arkitektfirmaet KHRAS. Finger D er første etape af Terminal 4, som udbygges i takt med trafikkens udvikling i de kommende år. Den 200 meter lange og 20 meter brede Finger D er, som sine forgængere A, B og C, tilpasset den eksisterende arkitektur, men har alligevel sin egen identitet. Som den første af lufthavnens fingre har Finger D gulvbelægning i den smukke træsort jatoba, der i dag også kan ses i store dele af det centrale transitområde. Den finske kunstner Raimo Veranen har skabt dette kunstværk med titlen "Ready to fly", der forestiller 56 dansende eller springende børn, som ved hjælp af belysningens skyggedannelser syner af mange flere. Raimo Veranen har igennem årene gjort disse glade børnefigurer til sit varemærke. Selv siger kunstneren: "I begyndelsen af 1980 erne var min kone gravid og blev scannet. På scanningsbilledet så vi en lille figur med hurtige bevægelser. Jeg husker bevægelserne meget tydeligt, og de har siden inspireret mig i min kunst". Børnene i kunstværket er positive, åbne og ubekymrede klar til at kaste sig ud i livets dans. 8 9

5 Kunstner: Trondur Patursson, Færøerne Datering: 2001 Materiale: Glas Placering: Finger D, gate D2 6 Arkitekter: Holm & Grut A/S Datering: 2001 Primære materialer: Aluminium, stål, glas, marmor, træ Placering: Finger C 7 Højt oppe under loftet ved gate D2 svæver luftens smukkeste herskere fuglene. Disse er af glas og skabt af den færøske kunstner Tróndur Patursson i samarbejde med den danske glasmester Per Steen Hebsgaard. Patursson, der er en vidtfavnende kunstner, som udtrykker sig gennem maleri i olie og akvarel, skulptur, collage og relief, har de seneste år udviklet en særlig kærlighed til glasset som udtryksform. Glasset har en tredje dimension, fordi lyset skinner igennem det, og farverne varierer i løbet af dagen afhængig af solens stilling. Dette betyder, at man i glasset får en kombination af det maleriske og skulpturelle udtryk. Selv siger kunstneren, at glasset i modsætning til maleriet gennem en atmosfærisk luftig følelse af uendelighed giver en stærk naturoplevelse. Netop naturen, ikke mindst havet, er kunstnerens væsentligste inspirationskilde, som findes i sin måske smukkeste form på Færøerne, hvor kunstneren bor og arbejder. I forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet er terminalområdet ved Finger C udvidet med denne smukke bygning tegnet af arkitekterne Holm & Grut, som ligeledes har tegnet blandt andet lufthavnens prisbelønnede Finger A. Bygningen består af to rummelige etager og en balkonetage med en fantastisk oplevelse af dagslys. I loftet er en udskåret del af det øverste lag udformet i elipseformet glas, så det ligner et skib i vandet set nedefra. Fortolkningen er helt op til beskueren. Arkitekterne siger selv om rummet: "Loftet og lyset er de væsentligste arkitektoniske elementer. De forskellige funktioner, pasbokse, café, trapper og så videre betragtes som møbler i det store rum. Møblerne kan flyttes eller udskiftes, men den rumlige, overskuelige oplevelse fastholdes". Rummet er tegnet, så det er så stærkt, at udtrykket fastholdes, uanset hvordan funktionerne senere ændres som det ofte er tilfældet i en lufthavn

6 Kunstner: Jens-Flemming Sørensen Datering: 2001 Materiale: Bronze og travertin Placering: Finger C 8 Designer: Hans J. Wegner Datering: 1960 Materiale: Stål, tekstil Placering: Finger C 9 Den første skitse til denne fontæne, skabt af kunstneren Jens-Flemming Sørensen, blev tegnet på en dug hos Galleri Asbæk i København. Lufthavnen ønskede sig et springvand, Jens-Flemming Sørensen havde en idé, og så gik dialogen og arbejdet med fontænen i gang. Fontænen er et godt eksempel på, hvordan et kunstværk uden at miste sin originalitet og kunstnerens bærende idé kan tilpasses det travle liv i en lufthavn. Lufthavnen ønskede sig ikke bare en fontæne, men en fontæne med en funktion en hyggelig siddeplads og et oplagt mødested. Selve bassinet og dets tre "kloder" er støbt i bronze, mens den omgivende form er udhugget i travertin fra byen Tivoli uden for Rom. For at beskytte den sarte travertin er der hele vejen rundt påsat en fender i bronze, som vil tage eventuelle stød fra transithallens bagagevogne. Hans J. Wegner kalder selv denne stol for lufthavnsstolen, selvom den ikke oprindeligt blev tegnet til lufthavnen. Stolen har i forskellige udformninger, og med forskellig polstring i takt med modens skiften, præget lufthavnens interiør fra 1960 og op gennem 70 er og 80 erne. I begyndelsen af 1990 erne blev stolen moderniseret. Det skete i et samarbejde mellem Hans Wegner, hans datter Marianne Wegner, møbelproducenten Fredericia Furniture A/S og Københavns Lufthavne A/S. I dag findes den moderniserede udgave, som er blå med stålrørsunderstel, udelukkende i lufthavnens ældste finger, Finger C

7 Designer: Jens Ammundsen (Vilhelm Lauritzen AS) Datering: 1978 Materiale: Stål, tekstil/læder Placering: Finger C. 10 Kunstner: Hanne Ravn Hermansen Datering: 2000 Materiale: Akryl på MDF-plader Placering: Terminal 3 (Kids Airport) 11 Den karakteristiske Ammundsen-stol blev introduceret i lufthavnen i 1978 i den daværende Finger A. Stolen er designet af arkitekt Jens Ammundsen i samarbejde med Fritz Hansens Møbelfabrik og findes overalt i verden i hotellobbyer, banker og på stationer. Stolen er et let og enkelt kombinationsmøbel, som fås med eller uden armlæn med aftageligt betræk og til sammensætning på mange forskellige måder - som enkeltstol, dobbeltstol eller sofarække. Til stolen hører såvel fritstående borde, som borde der indbygges mellem to stole. Op igennem 1980'erne var stolen det dominerende hvilemøbel i lufthavnens siddeområder. I dag er stolen i vidt omfang afløst af Twin-stolen (se side 25), men den kan stadig ses i Finger C. Til børne-legeområdet "Kids Airport" har billedkunstneren Hanne Ravn Hermansen malet en farvestrålende frise. Billedet er 10 meter langt med et udpluk af genkendelige bygningsværker fra hovedstæder verden over. I luften flyver dyr og væsener på rejse ud i den fantastiske verden, som børn kan rejse med ud i, og måske genkende steder de har været eller er på vej hen til. Billedfrisens mange farver danner en flot baggrund for det hvide legefly og rammer pladsen ind

8 Arkitekt: KHRAS arkitekter (Oprindelig form fra 1960: Vilhelm Lauritzen AS) Datering: 1960 Primære materialer: Beton og marmor Placering: Finger B Finger B blev bygget i 1960 som en af de to fingre i Terminal 2. Arkitekt var Vilhelm Lauritzen AS. I 1986 moderniseredes Finger B gennemgribende af KHRAS arkitekter med en helt ny 1. sal med marmorgulv. Byggeriet fik tildelt Betonelementprisen i 1989 og Diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse i I 1994 blev Finger B udvidet mod syd med et nyt, halvcirkelformet loungeområde med tre nye standpladser til store flytyper. Lufthavnen lod i anledning af Kulturby 1996 Kunstmuseet Louisiana opsætte en lille præsentation med et repræsentativt kunstværk i Finger B. Efter kulturbyåret besluttede lufthavnen at fortsætte samarbejdet således, at Louisiana ved hver sæsonstart opsætter information om museets aktuelle udstilling. 12 Kunstner: Lin Utzon Datering: 1986 Materiale: Keramik Placering: Finger B 13 I forbindelse med ombygning af Finger B (i midten af 1980'erne) bad lufthavnen og KHRAS arkitekter, som var arkitekt på opgaven, kunstneren Lin Utzon om at forestå udsmykning af fingeren. Udsmykningen består af halvrunde og plane keramiske fliser i blå, hvid og platin glasur, der er i fin harmoni med fingerens materialer: beton og marmor. Fliserne er håndlavede og brændt hos Den Kgl. Porcelainsfabrik. Gennem studier af lysindfaldet har kunstneren med sin udsmykning formået at skabe et rytmisk forløb i det meget lange rum. Lin Utzons udsmykning blev den første i en række af kunstværker, specielt skabt til lufthavnen i en satsning på at gøre Københavns Lufthavn til repræsentant for skandinavisk kunst, design og arkitektur

9 Foto: Torsten Graae Kunstner: Inger Hanmann Datering: 1988 Materiale: Emalje Placering: Terminal 3 (mellem Finger B og C/D) Kunstner: Gun Gordillo, Sverige Datering: 1997 Materiale: Bly, træ og neon Placering: Gate C1 Da man udbyggede lufthavnen mod øst i 1980 erne udførte kunstneren Inger Hanmann fire store emaljerelieffer i røde og sorte farver til opsætning på bagsiden af bygningens installationsskakte. Kunstværkerne blev skabt i et tæt samarbejde med bygningens arkitekter Vilhelm Lauritzen AS. I lufthavnens gate C1, som er gate for helikopterflyvninger, hænger to karakteristiske værker af kunstneren Gun Gordillo. Der er tale om et allerede færdiggjort relief, som kunstneren selv i samarbejde med lufthavnen har integreret i rummet. Kunstneren har farvesat rummets bagvæg i en nuance der passer til relieffets blå farve og har placeret en selvstændig form et neonrør i samme blå nuance på den modstående væg. Herved har kunstneren formået at skabe to kunstværker, som korresponderer på tværs af rummet

10 16 I størstedelen af det centrale transitområde ses det smukke trægulv i sorterne paduk, merbau og jatoba. Det første trægulv blev etableret i 1960 i den dengang helt nye Terminal 2. Denne type trægulv er senere blevet den foretrukne gulvbelægning i mange af de nye byggerier, hvor trægulvet danner en varm kontrast til materialerne glas, aluminium og stål. Træet, der changerer i farverne orange og rødbrun er velegnet til bygningssnedkeri såvel ude som inde. Udover at være smukt er trægulvet slidstærkt og forholdsvis let at vedligeholde. Ved korrekt kontinuerlig vedligeholdelse med hærdende olie opnås med tiden en stadig pænere overflade. Træet stammer fra Sydøstasien og Vestindien, hvor det dyrkes i plantager. 17 Kunstner: Hanne Salamon Datering: 1989 Materiale: Emaljerede stålplader. Placering: Terminal 2 ydersiden af bygningen, synligt fra Nytorv Et nyt, stort afsnit af lufthavnens forretningscenter åbnede i På ydersiden af terminalbygningen ved det centrale Nytorv afsløres samtidig et maleri på emaljerede stålplader. Kunstneren Hanne Salamon havde fået frie hænder til skabelse af kunstværket. Selv siger kunstneren, at hendes vigtigste motivation var at skabe et enkelt kunstværk, der med sine stærke, klare farver fanger beskueren, som haster forbi. Med sine stærke farver har kunstværket siden givet liv til de store hvide og grå flader som karakteriserer lufthavnsbyggeriet. Kunstværket, der er 3 gange 10 meter, bærer navnet Northern Lights og ses på grund af sin markante placering af millioner af rejsende hvert år

11 18 19 Kunstner: Janis Strupulis, Letland Kunstner: Egon Fischer Datering: 1996 Datering: Introduktion i 1996 Materiale: Bronze Materiale: Aluminium Placering: Ved indgangen til restaurant A Hereford Beefstouw i Placering: Mobilt overalt i lufthavnens transitområde Transithallen Den lettiske kunstner Janis Strupulis har skabt denne udtryksfulde tyr, som står ved indgangen til lufthavnens største restaurant A Hereford Beefstouw. Janis Strupulis har endvidere skabt to laks i bronze, som ses integreret i restaurant Seafood Bar. Indenfor i A Hereford Beefstouw har den kendte, nu afdøde kunstner, Sven Dalsgaard lavet en grøn, delvist gennemsigtig acrylfrise, som løber på restaurantens glasfacade mod transithallen. Kunstværket fungerer således som en diskret afskærmning og samler samtidig rummet på en spændende måde. Vi vil berige, ikke beklage! Det var udgangspunktet, da Københavns Lufthavne A/S i midten af 1990 erne stod over for et omfattende udbygningsprojekt med deraf følgende afskærmninger af byggepladser i de indvendige terminalområder. Kunsten som afskærmning i stedet for traditionelle undskyld-vi-roder -skilte blev præsenteret ved Kulturby 1996 i forbindelse med ombygning af en række butikker i Terminal 2. Kunstneren Egon Fischer har skabt 105 relieffer i aluminium i modulstørrelse 100 x 125 cm i klare farver og forskellige mønstre. Kunstneren sammensætter selv reliefferne, når en ny byggeplads skal afskærmes. Dette kan gøres på uendeligt mange forskellige måder, heraf kunstværkets navn: Det uendelige Kunstværk

12 Arkitekt: Holm & Grut A/S (Designansvarlig: Niels Evert) (Oprindelig form fra 1960: Vilhelm Lauritzen AS) Datering: 1995 Primære materialer: Stål, glas, aluminium og marmor Placering: Finger A Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A, der fremstår som en helt ny bygning efter en total ombygning af den oprindelige finger i 1995 og en stor forbindelsestilbygning mod Terminal 1 i Bygningen er karakteriseret ved en sprydstagkonstruktion, der bærer på tagstykker formet som flyvinger udført i aluminium. Sammen med bygningens glasfacader udgør de buede lofter reflekterende overflader, der danner det rum og lys, som er karakteristisk for den nordiske arkitekturtradition. Arkitekterne har villet skabe en bygning, der i sit arkitektoniske udtryk, farve- og materialevalg giver den ankommende passager en umiddelbar oplevelse af skandinavisk design understreget af det specielle nordiske lys. Finger A har fået flere udmærkelser, herunder diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse i 1995 og Nordisk Pladepris i Designer: Johnny Sørensen og Rud Thygesen Datering: 1995 Materiale: Stål, glas og aluminium Placering: Terminal 3. Finger A, Finger D og Terminal 1 Møbelserien med navnet Twin er tegnet specielt til Finger A af møbelarkitekterne Rud Thygesen og Johnny Sørensen. Twin-stolen er en del af en møbelserie, der i 1995 modtog Designprisen fra Foreningen af Danske Møbel- og Indretningsarkitekter. Stolen er tegnet efter lufthavnens krav om, at den skulle være ældre- og handicapvenlig såvel som vedligeholdelsesvenlig. Stolens klare blå farver udgør samtidig en fin kontrast til lufthavnens karakteristiske farveløse, klassiske arkitektur i materialerne glas og aluminium. Twin-stolen er produceret af Magnus Olesen A/S. 25

13 Designer: Johnny Sørensen og Rud Thygesen Datering: 1996 Materiale: Stål, træ, tekstil Placering: Partout overalt i lufthavnens transitområde Designer: Thomas Alken Datering: 2001 Materiale: Børstet rustfrit stål, læder og microfiber Placering: Hvileområde for alle typer passagerer i Terminal 2 Cafémøbelserien Partout blev ligesom Twin-stolen tegnet specielt til Københavns Lufthavn af møbelarkitekterne Rud Thygesen og Johnny Sørensen. Navnet Partout (fransk: overalt) er betegnende for møblerne, der i dag ses næsten overalt i lufthavnen udført i varierende træsorter med polstring i forskellige farver. Stolene er stabelstole med aftagelige sæder, der letter rengøringen samt giver mulighed for fleksibilitet. Partout møblerne blev som udgangspunkt tegnet til at matche Finger A s lette og luftige arkitektur - i bordet ses en tydelig reference til fingerens sprydstagkonstruktion. En let, elegant og samtidig komfortabel og robust stol. Til Partoutserien, der er produceret af Magnus Olesen A/S, hører også barstol, barnestol og stumtjener. Partoutmøblerne modtog to tyske designpriser i I lufthavnens nye hvileområde, på første sal i Terminal 2, er opstillet en snes slidstærke hvilestole. Hvilestolen, som har fået navnet Take off, er designet af Thomas Alken i samarbejde med ergoterapeut Merete Labriola. Loungemøblets force er, at man uanset højde og drøjde sidder så behageligt, at man føler sig fristet til at tage sig et hvil eller endda et lille blund, før rejsen går videre. Stolen er designet med store øreklapper, der giver en fornemmelse af at sidde i et privat rum, selvom man er omgivet af andre rejsende. Fodskamlen er på størrelse med en lille kuffert, så den kan bruges til at pakke håndbagagen om på, som computerbord eller til det den reelt er designet til fødderne. Stolen er produceret af Hansen & Sørensen ApS, Ringkøbing

14 Arkitekt: Vilhelm Lauritzen AS (Projektansvarlige: Vilhelm Lauritzen og Mogens Boertmann) Datering: 1960 Primære materialer: Beton, glas Placering: Terminal 2 Terminal 2 blev indviet i 1960 som lufthavnens anden terminalbygning. Igen var det arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS, der stod bag bygningen. Terminalens enkle konstruktion som en stor og centrumløs hal med indskudte, udskiftelige etageadskillelser, valgtes med henblik på, at der skulle kunne foretages ud- og ombygninger uden at standse bygningens drift. I 1987 færdiggjorde Vilhelm Lauritzen AS en udbygning af Terminal 2 med et nyt, stort forretningscenter. Terminalen har siden været genstand for nogen om- og udbygning (se s. 16 og 24). Terminal 2 anses i dag for at være et af de fineste eksempler på dansk modernisme Kunstner: Henrik Starcke Datering: 1964 Materiale: Kobber, rustfrit stål, emalje Placering: Terminal 2 s parkeringshus Vestgavlen Skulpturen De Fire Vinde er udført i 1964 af kunstneren Henrik Starcke. Skulpturen stod oprindeligt på en åben parkeringsplads ved Terminal 2. Da gravearbejdet til Øresundsforbindelsens danske landanlæg (jernbane og motorvej) begyndte i 1993, blev det besluttet at flytte skulpturen midlertidigt for at skåne den i byggeperioden. I sommeren 1999, 100-året for kunstnerens fødsel, vendte De Fire Vinde tilbage til lufthavnens offentlige område, nærmere bestemt vestsiden af Parkeringshuset ved Terminal 2. De Fire Vinde blev genindviet af nyudklækkede studenter fra Tårnby Gymnasium, som genoptog en gammel tradition med glædesdans rundt om skulpturen. Forud for genindvielsen gennemgik skulpturen en mindre restaurering

15 Arkitekt: KHRAS arkitekter Datering: 1991 Primære materialer: Beton og glas med silketryk Placering: Umiddelbart nord for Terminal 2 26 Kunstner: Frans Widerberg, Norge Datering: 1998 Materiale: Glas Placering: Finger A 27 Lufthavnens første fire-etagers parkeringshus, beliggende ved Terminal 2, åbnede i Huset var resultatet af en totalentreprise-konkurrence, som blev vundet af entreprenør-firmaet Højgaard & Schultz og arkitekterne KHRAS. Huset er karakteristisk ved den smukke glasfacade samt sine to modstående rotunder, der rummer henholdsvis op- og nedkørsel. God, utraditionel arkitektur er i parkeringshuset kombineret med optimal funktionalitet. Parkeringshuset, der har plads til cirka biler fordelt på fire etager, har siden dannet skole for parkeringshuse i lufthavnsområdet. I dag er det blot er et af tre store parkeringshuse, hvoraf det sidste ved hotel Hilton Copenhagen Airport, åbnede i sommeren I den lange forbindelsesgang mellem Terminal 1 og Terminal 2 har den norske kunstmaler Frans Widerberg, sammen med den danske glasmester Per Steen Hebsgaard, skabt en rytterstatue i glas og en glasfrise opdelt i tre afsnit i fingerens vinduesparti som vender mod flyforpladsen. Glasskulpturen, der fremstår i naturlig størrelse, er den første af sin art i verden. Glasfrisen, som kunstneren har givet navnet Arkadia, viser flyvende mennesker, heste og kentaurer i en smuk farvesammensætning, som understreges af dagslyset, der strømmer ind gennem den sydvendte facade og lader motiverne spejle sig i det blanke marmorgulv

16 Kunstner: Jørn Larsen Datering: 1998 Materiale: Marmor og granit Placering: Finger A 28 Kunstner: Robert Jacobsen Datering: 1993 (opstillet i Københavns Lufthavn i 1996) Materiale: Jern Placering: Umiddelbart øst for Terminal 1 29 I Finger A s østlige rotunde har billedkunstner Jørn Larsen skabt en labyrintisk gulvmosaik udført i svensk sort granit og hvid italiensk marmor. Gulvmosaikken, der er 8,9 meter i diameter, passer i sin stramme, nærmest matematiske form til rummets arkitektoniske linie. Samtidig danner den kontrast til Frans Widerbergs abstrakte sanseverden udtrykt i glashest og vinduesudsmykning i den følgende del af bygningen mod Terminal 2. Jørn Larsen beskriver selv sit værk således: "Jeg har valgt farvernes konge og dronning sort og hvid, hvis polerede overflade man kan spejle sig i, udfra ønsket om at give udsmykningens dimensioner en fleksibilitet udover den geometriske tegnings egen indbyggede bevægelses fænomener". Robert Jacobsens jernskulptur Pegasus ejes af Ny Carlsbergfondet. Den tilbragte sine første år i Billund Lufthavn, men i 1996 besluttede Fondet at udlåne skulpturen til Københavns Lufthavn. Hér blev den opstillet på vejforpladsen ved Terminal 1. Efter ombygningen af hele vej- og forpladsområdet i lufthavnens nordlige område, har skulpturen nu fået en central placering øst for Terminal 1 ved Københavns Lufthavne A/S hovedkontor. Her er den markante skulptur synlig såvel for trafikanterne udenfor som for passagerer indenfor, der spadserer mellem Terminal 1 og Terminal

17 Kunstner: Freddy Fraek Datering: 1989 Materiale: Svensk sten (diabas) Placering: Terminal 1 overfor indgangen til gate 6 Den daværende sammenslutning af danske indenrigsflyselskaber, Danair, forærede i 1989 Københavns Lufthavn Freddy Fraeks skulptur "AbNorma" i forbindelse med indvielsen af Indenrigsterminalens gate 6. I forbindelse med en omlægning af vejarealet langs Indenrigsterminalen (Terminal 1) blev skulpturen nedtaget. Efter færdiggørelsen af Lufthavnsboulevarden i lufthavnens nordområde i december 2000 er skulpturen i samarbejde med kunstneren blevet genopstillet og har nu fået en central placering ved Terminal 1. Skulpturen er oplyst efter mørkets frembrud, hvor den står som et lysende punkt for passagerer, der krydser pladsen mellem terminalbygning og parkeringshus. 30 Arkitekt: Vilhelm Lauritzen AS (oprindelig) (Projektansvarlig: Mogens Boertmann) Datering: 1969 Primære materialer, ny del: Beton, aluminium og marmor Placering: Terminal 1 31 Terminal 1 s ældste del, Gate 0-5, der er tegnet af arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS, blev indviet i Denne del af terminalen blev renoveret i 1995 af Arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard A/S, så den i dag fremstår i samme lyse, nordiske design som kendetegner de øvrige terminalafsnit. Ved samme lejlighed blev terminalens møblement udskiftet med den fra Finger A kendte Twinstol. Gate 6, der rummer indenrigstrafikkens centrale check-in og bagageudleveringsområde, blev opført i 1989, tegnet af KHRAS arkitekter. Bygningens facader er udført i aluminium og i tilknytning til terminalen er opført en 11 meter høj støjvæg i arkitektonisk harmoni med selve terminalbygningen. Denne del af Terminal 1 blev i 1991 hædret med Diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

18 Skilte i en lufthavn skal forsyne passageren med et hurtigt og tydeligt overblik. Dette skal ske gennem et minimum af skilte, som er let læselige også på afstand - og med brug af letforståelige piktogrammer. Antallet af piktogrammer er søgt begrænset de skal kommunikere, ikke dekorere. Alle skilte bærer dansk og engelsk tekst, let læselig i henholdsvis hvid og gul skrift på mørkeblå baggrund i overensstemmelse med lufthavnens logofarver mørkeblå og gul. Lufthavnens designprogram, der er udarbejdet af Designlab, modtog Dansk Designråds pris for industriel grafik i 1991 to år efter introduktionen i Arkitekt: Vilhelm Lauritzen AS Datering: 2001 Primære materialer: Aluminium, stål, glas, træ, natursten Placering: Umiddelbart nord for Terminal 3 Det femstjernede internationale hotel Hilton Copenhagen Airport åbnede 1. februar Hotellet er udført i aluminium, stål og glas, der matcher lufthavnens øvrige facadebillede. Den arkitektoniske udformning af hotellet tager udgangspunkt i fire tårne og et atrium en gård mellem de fire tårne med samme højde som tårnene. Fra atriets åbne indvendige balkoner på samtlige 12 etager er der frit udsyn hele vejen fra hotellets glastag til stueetagen, hvor det varme trægulv af sorten jatoba sammen med lysindfaldet skaber en behagelig atmosfære. Fra alle verdenshjørner samt fra glastaget i det 45 meter høje atrium strømmer dagslyset ind. Hotellets 375 værelser er disponeret i de fire tårne omkring atriet

19 Kunstner: Peter Bonde Datering: 2001 Materiale: Olie på træ Placering: Lobby, værelser Kunstner: Jens Birkemose Datering: 2001 Materiale: Olie og acryl på træ Placering: Atrium, værelser. Når gæsten træder ind i Hilton Copenhagen Airports lobby bydes han velkommen af Peter Bondes imponerende, 30 m 2 store maleri i grønne farver. Billedet er, som den øvrige kunst på hotellet, skabt til stedet. Desuden er Bondes kunstværk i lobbyen malet direkte på træpaneler, som herefter er indbygget i hotellets træbeklædte væg. Kunstneren har med sit billede formået at løse den vanskelige opgave at markere sig i det monumentale rum uden at dominere. Jens Birkemose står bag den farverige, abstrakt ekpressionistiske billedfrise, som gennemløber hotellets 45 meter høje, atrium. Kunstværket kan således ses såvel fra stueetagen som på samtlige hotellets etager, og er ligesom Peter Bondes billede i lobbyen en integreret del af hotellets træbeklædte vægge. Om arbejdet med at integrere kunsten i byggeriet siger Birkemose selv: "Vi har løst opgaven individuelt, ikke som en sekshændig opgave. Vi er tre forskellige malere, som alligevel udgør et homogent hold. Vi skaber forskellige kunstværker, der på bedste måde kan sættes sammen"

20 Designere: Marianne Fryland, Søren Daugbjerg og Richard Morton Datering: 2001 Materiale: Birketræ Placering: Samtlige værelser I indretningen af hotellet er der, som i selve lufthavnen, fokuseret på det skandinaviske. Så Hilton Copenhagen Airport fremstår som et studie i skandinavisk møbeldesign. Med udgangspunkt i den danske natur og i det kølige, skandinaviske lys, er hotellet indrettet med lyse og mørke træsorter og danske møbelklassikere suppleret med moderne, skandinavisk design. Fra Arne Jacobsens stol Ægget over IKEAS skrivebordslampe og helt ned i detaljer som beslag og dørgreb giver hotellet gæsten en oplevelse af Danmark og skandinavisk kultur og design. Møblerne på samtlige hotellets værelser er specialdesignet af indretningsarkitekt Marianne Fryland, arkitekt Søren Daugbjerg, Vilhelm Lauritzen AS og arkitekt Richard Morton, Robinson Conn Partnership, England. Designgruppen har desuden stået for design af tæpper og gardiner. De elegante møbler i restauranter og bar er skabt af den finske designer Harri Korhonen Kunstner: Erik A. Frandsen Datering: 2001 Materiale: Alkydemalje på aluminium Placering: Restaurantområde, fitness område, værelser. Erik A. Frandsen har malet billeder, blandt andet til hotellets fitness område, og en serie af mindre billeder, der er ophængt i henholdsvis hotellets bar og fitness center. "Mine malerier er mere klassiske end Bondes og Birkemoses. Det er ateliermalerier, som ikke er lavet som en integreret del af arkitekturen siger Erik A. Frandsen. Dette foto er fra hotellets præsidentsuite. (På alle øvrige værelser hænger et originalt litografi af én af de tre kunstnere.) 41