Integreret kunst bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret kunst bygninger"

Transkript

1 Integreret kunst bygninger Evaluering af proces omkring integreret kunst i byggeri Pilotprojekt, SDU og LIFE. Maj 2011

2 Kolofon Integreret kunst - bygninger Evaluering af proces omkring integreret kunst Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU Pilotprojekt. Juni 2011 Projektgruppe: Peter Birk Hansen, UBST, opdragsgiver Lone Høyer Hansen, kunstkonsulent, UBST Peter Holst Henckel, kunstkonsulent, UBST Camilla Hedegaard Møller, Schønherr A/S, udførende Fakta Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Byggeafsnit 39 Campusvej Odense M Kunstner: René Schmidt Arkitekt: Dall & Lindhardtsen A/S Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S Landskabsarkitekt: Rosseel s Tegnestue samt Egebjerg By og Landskab Aps Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bruger: Institut for Idræt og Biomekanik Den Nye Fødevarebygning Københavns Universitet, LIFE Bygning 2-85 Rolighedsvej Frederiksberg C Kunstner: Michael Mørk Arkitekt: Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter Ingeniør: Damgaard Ingeniører Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bruger: LIFE IFV, LIFE IHE og LIFE LMC Mere information om udsmykningerne på på universiteterne

3 Indholdsfortegnelse Resumé Side 3 Indledning Side 5 1. Organisations- og procesmodel for udsmykninger side 6 2. Udsmykning, Institut for idræt og Biomekanik, SDU side 8 Interview med kunstner René Schmidt Side 11 Interview med institutleder Jørgen Povlsen Side 12 Interview med arkitekt Christian Kloch Side Udsmykning, Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU side 14 Interview med kunstner Michael Mørk Side 17 Interview med ernæringskonsulent Birgitte Hermansen Side 18 Interview med arkitekt Pia Wiberg Side Kunstkonsulenterne side 21 Interview med kunstkonsulent Lone Høyer Hansen Side 22 Interview med kunstkonsulent Peter Holst Henckel Side Konklusion side 26 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

4 2 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011 Billede på kunstvæggen til Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU

5 RESUMÈ Dette pilotprojekt ligger til grund for en kommende vejledning med inspirationsmateriale for Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST). Rapporten belyser to cases med integrerede kunstprojekter igennem beskrivelser af de foreslåede udsmykninger, fravalgte skitser og interviews med repræsentanter fra de medvirkende parter: kunstner, bruger og arkitekt. Afslutningsvis udfolder kunstkonsulenterne fra UBST deres erfaringer og synspunkter. Hvordan fungerer UBST s praksis på udsmykningsområdet? UBST s praksis på udsmykningsområdet består af en organisations- og procesmodel der er organiseret omkring et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra alle parter i kunstprojektet. En væsentlig bestanddel i modellen er de af Akademiraadet udpegede kunstkonsulenter, der bl.a. står for udpegningen af den udførende kunstner. Konklusion er at modellen er velfungerende, effektiv og samtidigt åben for specifik tilpasning, samt kræver stor åbenhed fra alle i processen. Ideer til forbedring handler primært om tidspunktet for hvornår kunstneren indgår i processen samt definitionen af deres opgave. I forhold til en fortsat konsolidering og udvikling af modellen er kardinalpunktet hvorledes den ikke bliver konserverende men fortsat holdes åben for fremtidige kunstneriske udtryk og udfoldelser. Behovet for en vejledning Der er blevet rejst en række spørgsmål som en kommende vejledning vil kunne afklare igennem god formidling og eksempler på udsmykningsprojekter. De indholdsmæssigt vigtigste emner der er kommet frem og som bør tages op i arbejdet med vejledningen er følgende: Kunstkonsulenterne har, fra andre projekter, erfaringer med brugere der ønsker særlige kunstnernavne. I denne sammenhæng er det afgørende at selve den kunstneriske opgave formuleres før valg af kunstner tages op, således at kunstprojektet vokser ud af den specifikke faglige og arkitektoniske kontekst og ikke f.eks. ønsker om branding. Den integrerede kunst balancerer i spændingsfeltet mellem at blive et designaspekt i byggeriet eller et autonomt og afsluttet objekt. Et andet interessant forhold er at den integrerede kunst har tilført afgørende specifikke kvaliteter i de ellers mere nøgterne byggeprojekter. Kunstprojektet skaber samtidig lydhørhed og mulighed for at tage hånd om flere ikke funktionelt begrundede ønsker fra brugerne. Det er vigtigt både at formidle og diskutere formålet med udsmykninger i universitetsbyggeri på flere niveauer. Kan og skal kunsten understøtte eller udfordre universiteternes overordnede strategier for det fysiske og æstetiske miljø? Hvordan skabes relationer til hele campusområdet? Hvordan indgår de lokale fagligheder og forskellige læringsmiljøer? Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

6 Illustration af udsmykningen til Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 4 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

7 Indledning Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) forvalter de kunstmidler, der lovpligtigt udløses, når et statsligt universitetsbyggeri går i gang. En proces- og organisationsmodel sætter således rammerne og præmissen for udsmykning af landets universiteter. Begrebet udsmykning skal i denne sammenhæng forstås bredt og det er dækkende for mange former for kunst i varierende sammenhæng med både landskabs- og bygningsarkitektur. UBST har igennem en årrække udviklet en praksis på udsmykningsområdet, der nu er så velkonsolideret at den kan beskrives som en model, der ønskes udfoldet og formidlet i en egentlig vejledning. Med en kommende vejledning i tankerne rejses derfor spørgsmålene: Hvordan fungerer UBST s model for skabelse af udsmykninger? Hvad oplever og mener de implicerede parter? Kan modellen forbedres? Som forundersøgelse til en senere vejledning har denne rapport derfor til formål at beskrive og vurdere tilblivelsen af to udsmykninger i byggerier for UBST. Da modellen for udvikling af udsmykning dækker spændet fra valg af kunstner til godkendt skitseprojekt, er det også den del af processen der behandles her. Den ene udsmykning vil blive en del af den Nye Fødevarebygning på Frederiksberg Campus, som Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet benytter, og den er skabt af kunstneren Michael Mørk i samarbejde med Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter. Den anden udsmykning bliver en del af det nye Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og er tegnet af kunstneren René Schmidt i dialog med tegnestuen Dall & Lindhardtsen A/S. Kunstkonsulenterne Lone Høyer Hansen og Peter Holst Henckel har for UBST deltaget i begge processer. Udsmykningerne Projekterne har det til fælles at udsmykningerne er en fysisk del af byggerierne. De kan betegnes som integreret kunst idet udsmykning og bygning er rumligt, strukturelt uadskillelige. De integrerede udsmykninger er resultater af meget tætte samarbejder mellem kunstner, bruger og arkitekt, hvilket fordrer vilje til tværfagligt samarbejde fra alle parter. I arbejdet med denne rapport har en enkel forståelse af både kunst- og kunstnerpositioner vist sig brugbar. Den placerer integreret kunst som udkommet af tværfagligt samarbejde mellem to yderpoler. Den ene pol er det permanente og kontekstuafhængige kunstværk som resultat af en kunstners eget arbejde og den anden pol er den procesorienterede kunstners samarbejdsindsats. De aktuelle udsmykningsprojekter ligger her imellem, idet de både rummer et fysisk resultat, samt inddragelse af kunstneren i en del af projekteringen af arkitekturen. Både udsmykningens relation til arkitekturen samt kunstnerens samarbejdsrelation er derfor interessante. Rapportens opbygning Rapporten indeholder først en beskrivelse af hvorledes parterne omkring en udsmykning i udgangspunktet er organiseret, samt den basisstruktur der fører fra udvælgelsen af kunstner, over udviklingsarbejde og endeligt til godkendelse af udsmykningen. Valgte og fravalgte stadier fra skitseringsprocessen præsenteres derefter med en beskrivelse af den foreslåede udsmykning. Herefter følger uddrag af semistrukturerede interviews med kunstner, sagsarkitekt og bruger fra institutterne, der formidler parternes specifikke oplevelser, ønsker og synspunkter. Kunstkonsulenternes arbejde præsenteres derefter og to semistruktuerede interviews udfolder deres holdninger og erfaringer. Den afsluttende konklusion samler i i korte træk de ideer og synspunkter, der er fremkommet med henblik på at skærpe den igangværende praksis på området og indholdet i den kommende vejledning. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

8 BESLUTTENDE NIVEAU UDSMYKNING Ad hoc kunstudvalg UBST s permanente kunstudvalg: PBH, bygherre og kunstkonsulenter. Projektleder, UBST. Byggesagens rådgivere. Brugerrepræsentanter fra Universitetet og Institutet: ledelse, ansatte, studerende og drift. LEDENDE NIVEAU UDSMYKNING Projektledelse Projektleder, UBST. Kunstner. Byggesagens sagsarkitekt / projekteringsleder. PROJEKTERENDE NIVEAU UDSMYKNING Rådgivergruppe Kunstner, sidestillet rådgiver. Arkitekt, totalrådgiver. Ingeniør, underrådgiver. Landskabsarkitekt, underrådgiver. Evt. andre konsulenter. 1. Organisations- og procesmodel for udsmykninger En byggesag i UBST er organiseret omkring en bygherregruppe med en UBST projektleder som formand for berørte parter fra selve universitetet. UBST er ejer og universitetet lejer. Dertil er en brugergruppe inddraget samt hovedrådgiver med tilhørende underrådgivere. Når arkitekturen har taget form nedsættes et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra hele organisationen omkring byggeriet, samt UBST s permanente kunstudvalg med kunstkonsulenterne. De to kunstkonsulenterne udpeges af Akademiraadet for en indbyrdes forskudt treårig periode og de indstiller kunstnere til at udføre bl.a. udsmykningsopgaver samt udviklingsopgaver i tilknytning til udsmykning af campusområder. Arbejdet i ad hoc kunstudvalget er i udgangspunktet struktureret omkring fire møder, der tidsmæssigt ligger i en periode før udbuddet af byggeriet. Kunstkonsulenterne har en afgørende rolle i begyndelsen i forhold til at forstå brugerne, rådgivergruppen og karakteren af det kommende byggeri. På den baggrund foreslår de gennem en skriftlig motivation en skitserende og udførende kunstner samt et sted i byggeriet hvor udsmykningen kan indgå. Godkendes kunstneren af kunstudvalget og takker vedkommende ja, vil hovedindsatsen derefter ligge hos kunstneren, der udarbejder et skitseforslag i samarbejde med både bruger og arkitekt. Det er værd at nævne, at kunstneren således er en sidestillet aktør og ikke underrådgiver til hovedrådgiveren. På det afsluttende møde fremlægger kunstneren skitseforslag til udsmykningen og når den godkendes, får kunstneren samtidig til opgave, at udføre kunstprojektet. Dette sker i sammenhæng med den øvrige realisering af byggeriet og normalt uden yderligere aktivitet i kunstudvalget. 6 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

9 Byggeprojekt Ad hoc kunstudvalg dannes 1. møde i kunstudvalget Arkitekt, landskabsarkitekt og brugere præsenterer sig selv og byggeprojektet for kunstkonsulenterne. Kunstkonsulentern arbejder Der instilles én eller flere kunstnere og en egentlig opgave formuleres. Typisk 1-2 måneder. Evt. møde mellem kunstkonsulenter og arkitekt. 2. møde i kunstudvalget Kunstkonsulenterne indstiller én eller flere kunstner til opgaven og den præciseres og besluttes. Evt. formøde mellem kunstkonsulenter og kunstner(e.) 3. møde i kunstudvalget Kunstneren præsenteres for byggeprojektet, brugerne og selve opgaven. Kunstner(e) arbejder I dialog med arkitekt, landskabsarkitekt og brugergruppe. Kunstkonsulenterne kan inddrages i dialogen. Typisk 3-4 måneder. (I begge cases blev der afholdt et ekstra møde hvor kunstneren præsenterede en principskitse.) Møde, kunstkonsulenter og kunstner Kunstkonsulenterne godkender det kunstfaglige niveau og det opstillede budget. Typisk 1-2 uger før skitseaflevering. 4. møde i kunstudvalget Kunstner(e) præsenterer skitseforslag for kunstudvalget, som derefter tager beslutning om kunstprojektet skal udføres. Ved godkendelse besluttes en tidsplan for udførelsen. Kunstner(e) og arkitekt arbejder Projektet detaljeres og udføres. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

10 Akustikpuds Indspændt glasværn Indspændt glasværn Indspændt glasværn 2. Udsmykning i Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Tæppet, Bjerget og Skærmen udgør hovedelementerne i Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Navnene henviser til husets bund, tre tunge vertikale kerner samt den omsluttende klimaskærm. Huset der er tegnet af Dall & Lindhardtsen A/S vil ligge i nær relation til det eksisterende bygningsanlæg på campusområdet. Kunstneren René Schmidts udsmykning indgår i en konstruktivt bærende del af Bjerget og udgør henholdsvis den ene side af en 4 etager høj trappekerne samt en 3 etager høj gennemgående væg, begge i sammenhæng med nybyggeriets ovenlys, hvorigennem dagslys strømmer ind i huset. Væggene er støbte betonrelieffer der spænder husets vertikalitet ud i samme type beton som resten af betonkernen, der udgøres af Bjerget. Væggene, der støbes på stedet i en ny støbeformsteknik, inviterer i kraft af deres særlige udformning husets brugere til at klatre, udforske og bevæge sig. De er således samtidig klatrevæg, bærende konstruktion og hushøje, krystallinske, kunstneriske relieffer. Om udsmykningens relation til Instituttets fagområde skriver René selv således: Vi hænger ikke kunstværker op, men lader kunsten fødes med resten af huset i samarbejdet med arkitekterne. Og håber vi taber det kunstige undervejs og bare bliver en del af fysikken. Der bliver i realiteten to relieffer som træder ud af betonen. Støbt af den samme beton og på den samme måde som hele huset. Relieffer med en geometri, der forener det mekaniske og organiske, og dermed kan pege på vor egen indre biometri. Jeg modellerer her med vor egne indre byggesten, så de peger på universets grundstrukturer - sådan føles det at se på en klippevæg. Sten, kalk og mineraler der er presset sammen af det sorte stof. Relieffernes udtryk kommer fra alle disse strukturer, cellen, molekylet, atomet, kvarken og det sorte stof. Samtidig skal de afspejle vores måde at udforske og forstå alt dette. Altså metode, den metodiske tilgang vi ser verden med og her er det digitale udtryk meget rammende, da det kan indeholde begge udtryk; den digitale kompleksitet kommer til at ligne den organiske/naturen. Så jeg forsøger at skabe bjergvægge med digital forvitret diversitet. C Bemærk: - Angivne er mål er vejledende og skal kontrolleres på stedet - Konstruktioner og dimensioner afklares af leverandør inden produktion af elementer - Konstruktioner og detaljer vil fremgå af produktionstegninger, når disse foreligger - Montage sker jf. leverandørens anvisninger og underlagets opbygning - Produktionstegninger forelægges rådgivers gennemsyn/ kommentarer inden produktion igangsættes kt kt OK repos UK repos min kt OK repos kt UK repos kt OK FG kt OK FG kt OK FG kt OK FG kt OK FG min kt OK FG T_A_N_39_X_4_ kt OK repos kt UK repos ip 1:50 unstvæg modullinje C kt OK FG Princip 1:50 Opstalt kunstvæg modullinje C Princip 1:50 Opstalt kunstvæg modullinje I Tegning af udsmykning og hus fra udbudsmateriale H 8 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj Syddansk Universitet, Byggeafsnit 39 - Institut for Idræt og Biomekanik 180 Emne : Kunstvægge princip Mål: 1:50 Dato: Sign.: MA Tegnings nr.:

11 Skitser fra processen Fravalgt skitse. Digitalt studie af kranie indlejret i huset. Fravalgt skitse. Digitalt studie af menneskefigur i husets fulde højde. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

12 Forskellige støbeprøver besigtiges i 1:1 10 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

13 En satellit - interview med kunstneren René Schmidt Udsmykningens sted i huset René Schmidt var i begyndelsen af arbejdet interesseret i det offentlige rum udenfor huset og i de krystallinske former, han tidligere havde set og måske endda misforstået på arkitekternes tegninger. Men kunstudvalget have udpeget et andet sted for udsmykningen, det problematiske sted, der skulle løftes. Fra først at have haft en masse ideer var det nedslående og rystende at have fået tildelt en lysskakt, der havde karakter af at være bagenden i bygningen. På trods af det lidt strammende udgangspunkt fandt René, igennem økonomien i projektet, en måde at udvide indsatsen fra et til to steder. Udsmykningen er således ikke kun ét sted, men en del af og i dialog med huset i sin helhed. Udsmykningen Det faglige indhold i Instituttet har været afgørende for udviklingen af udsmykningen. René, der oplever sig fagligt velvalgt, nævner at aspekter som biomekanik, den menneskeskabte natur, det fysiske i bjerget, kroppen, det at klatre, at bygge med matematik og med inspiration i muskler som vigtige elementer i arbejdet. Fra begyndelsen ville René skabe noget i skala med huset. De første undersøgelser foregik i relation til den indre lysskakt, som han mest af alt opfattede som en lukket og stor montre, der lagde meget lidt op til integreret kunst. Ideen om et stort kranie i lysskakten understregede det klaustrofobiske, menneskeskikkelser blev afprøvet inde og ude, men det virkede stadig for sat ind. René lægger vægt på at udsmykningen ikke skulle være kunstig men en integreret del af både husets fysik og brug. Ikke kun Instituttets faglighed men også universitetet som anlæg med beton og cortenstål ledte processen videre. Besøg på Teknologisk Institut og tidligere erfaringer med at omsætte digitale modeller til betonstøbeforme gjorde at betonrelieffet blev valgt som form. Samarbejdet René omtaler samarbejdet med både brugere og arkitekter som åbent og løsningsorienteret. Det har været positivt at sidde med ved bordet og ligeværdigheden i samarbejdet har været vigtigt. Helt så enkelt er det dog ikke, for det har også været en udebane og en overvældende situation at stå som enmandsfirma i forhold til et helt byggeprojekt. Som at være en satellit med andre penge. Udsmykningen er blevet skitseret frem digitalt i en 3D model som arkitekterne løbende modellerede af huset. Alle og ikke mindst René selv kunne på den måde hele tiden tage stilling til udsmykningen i forhold til hele huset. Udover at være afgørende som samarbejdsplatform, er det også vigtigt for produktionsteknikken, i det betonstøbeformene bliver lavet direkte fra 3D modellen. Udfordringerne Udover at finde ud af hvad der var økonomisk muligt, har den vigtigste udfordring været at udsmykningen ikke skulle være mere perfekt fremstillet end resten af byggeriet. Det er blevet diskuteret indgående om klatrevæggene skulle støbes liggende eller ej, som elementer eller på stedet. Det blev kompliceret fordi klatrevæggene blev omtalt som kunst og René har måtte gøre sig umage med at formidle sin egen vision; at klatrevæggene skulle laves på samme måde og samtidig med resten af huset. Dertil at de i fremtiden må bruges og gerne må bære præg af det. Forbedringer René ville gerne have været tidligere inde i processen, ikke for at tegne huset, men for at forstå det bedre og fordi kunstnere kan komme med input på mange andre aspekter. Fremfor at få udpeget et sted, ville René gerne have været en del af de forudgående diskussioner og udpegningen af stedet eller stederne for udsmykningen. Det er synd hvis kunsten bare skal hænges op og han peger på at det kan opleves paradoksalt at kunstnerens skitseproces er forskudt fra arkitekternes hvis man virkelig vil lave integreret kunst. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

14 Så kom der en kvart skurvogn ind og sagde hvad det handlede om - interview med Institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Udgangspunkt Jørgen Povlsen har som institutleder deltaget aktivt i dialogen omkring udviklingen af udsmykningen og formulerede tidligt at de gerne så kunsten indtage en legende, overraskende og kontrasterende rolle i forhold til det strømlinede hus. Holdningen var og er at kunsten skal påvirke, skabe debat og gøre modstand, samt at kunstneren som fagperson skal have frihed. Det er et nysgerrigt miljø på instituttet med gode forudsætninger for at forholde sig til kunst og Jørgen har løbende holdt alle orienteret mundtligt. Instituttet har adskillige berøringsflader med kunst og kunstnere, fra interdisciplinære samarbejder med kunstnere, Thomas Bang der har udsmykket instituttets område hvor også universitetets kunstforening arrangerer skiftende udstillinger, til drømme om en artist in residence ordning. Udsmykningen Overordnet udtrykker Jørgen tilfredshed med hele processen, der har været præget af åbenhed samt begejstring for René Schmidt og den udsmykning der er på vej. Arbejdsgangen i kunstudvalget var let forståelig men for brugeren var det ikke klart, hvilken proces der foregik mellem kunstkonsulenter, arkitekter og kunstner mellem møderne. Arkitekterne oprettede tidligt en konceptuel forståelse af byggeriets dele; Tæppet, Bjerget og Skærmen hvilket gjorde det let for brugerne at forstå og tale med om huset. Forud for René Schmidts deltagelse var husets arkitektur gået fra at være meget legende og eksperimenterende til mere stringent og funktionel betinget bl.a. på foranledning af Syddansk Universitets retningslinjer for kontorbyggeri. Jørgen fortæller at det således blev udsmykningen, der i kraft af sin udformning, genindførte bevægelse i byggeriet og gav projektet et mærke af de specifikke faglige tilgange på instituttet. De kvaliteter, der lå i de første tanker om huset, blev genvundet i udsmykningens vertikale klatrevæg. Samarbejdet Så kom der en kvart skurvogn ind og sagde hvad det handlede om fortæller Jørgen om René Schmidts deltagelse og at det var et jordskælv at få ham ind i kunstudvalget. René Schmidt var hurtig til at aflæse projektet og hans samtidighed af gennemslagskraft og ydmyghed, samt ikke mindst evne til at skabe synteser var et positivt og produktivt bidrag i byggeprocessen. Han var i stand til at gøre det der blev talt om fysisk og konkret og det var afklarende at følge René Schmidts skitseringsproces. Et er kunsten som aftryk og resultat, noget andet er, hvad det betyder at inddrage selve kunstneren i processen? På det spørgsmål svarer Jørgen at den relation René skaber til byggeriet er inspirerende og øjenåbnende. Hans relation er ikke funktionel. Han påpeger samtidigt at hans erfaring er at dialogen med kunstnere generelt er berigende. Forbedringer Jørgen mener at hele modellen der er struktureret omkring fire møder samt måden parterne er organiseret på, er god. Hans forslag til forbedringer handler primært om formidling, med henblik på at skærpe brugernes forståelse af processen og deres muligheder i den. Hvorfor kan instituttet ikke selv pege på en kunstner? Det spørgsmål melder sig hos medarbejderne. Jørgen understregede samtidigt, at de er meget glade for valget af René Schmidt, men kunstneren bliver tildelt og det skal man vide. Det vil være godt at vide om instituttet forventes at møde kunstneren med forslag til tematikker, typer af kunst og forslag til placering eller udelukkende med information om fag, arbejdskultur og vision? Hvad laver kunstkonsulenter, kunstner og arkitekter i faserne mellem møderne, og hvorfor er brugerne ikke med? Må der deltage flere brugere i kunstudvalget? Hvordan er rollefordelingen når kunstneren træder ind? Hvem har hvilket mandat og hvilke interesser? Kan man egentlig sige nej til en udsmykning? Afslutningsvis efterlyser Jørgen udsagn om hvorfor? fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Hvad vil staten med udsmykninger på universiteterne og hvad er de kunstpolitiske visioner? 12 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

15 Tilbage på sporet - interview med arkitekt maa Christian Kloch, Dall & Lindhardtsen A/S Udsmykningens sted i huset Det var med en vis spændt forventning, at arkitekterne så frem til at få en kunstner med i projektet. Som arkitekter på projektet stod vi indledningsvis med en uvished for, hvad kunsten ville bidrage med til projektet. Derfor udformede vi et oplæg til kunstnerens arbejde inden for konceptet Tæppet, Bjerget og Skærmen fortæller Christian. Mødet med kunstkonsulenternes læsning af huset var afklarende og man besluttede at kunsten kunne være med til at skabe et træk der gik udefra, ind og opad i huset. Senere besluttede bygherregruppen i samarbejde med kunstkonsulenterne at pege på et konkret sted i huset, hvor kunsten kunne manifestere sig. Fra at være et forløb imellem elementerne blev et enkelt sted på Bjerget udpeget, hvilket igen senere på kunstnerens initiativ blev ændret til to steder. Samarbejdet Efter Christians opfattelse fandt kunstneren René Schmidt og institutleder Jørgen Povlsen meget hurtigt sammen den rigtige vej med kunsten og alle involverede i projektet var begejstrede. Vi var bevidst tilbageholdende og forsøgte at nedtone arkitekternes påvirkning i René Schmidts første skitseringsproces forklarer Christian og beskriver samarbejdet som meget vellykket og uproblematisk. Efter Christians opfattelse tog René Schmidt hurtigt konceptet bag arkitekternes arbejde til sig og forstærkede den arkitektoniske idé. Arkitekterne var meget tiltalte af både René Schmidts tilgang og åbne arbejdsmetode og de havde let ved at kommunikere. Redskabsmæssigt var arkitekterne og René Schmidt hurtige til at etablere en frugtbar dialog og digital tredimensionel skitsering blev det fælles udviklingsmedie. René Schmidt arbejdede direkte ind i arkitekternes digitalt modellerede hus og sadlede om flere gange undervejs. Bygherregruppen kunne således tage stilling til kunstprojektet i forhold til huset i sin helhed og det var muligt at trække både tegninger og rumlige illustrationer ud undervejs, hvilket formidlingsmæssigt har været en fordel. Kunstprojektet Det var spændende for arkitekterne at modtage René Schmidts udspil og positivt, at han foreslog at arbejde to steder i nybyggeriet. Christian fortæller, at arkitekturen igennem processen var gået fra at være legende på en måde, der afspejlede Instituttets fagområde til at blive rationel og nøgtern for at leve op til en lang række interessenters fordringer, økonomi og byggeprogram. Det kunstprojekt, som René Schmidt introducerede løftede projektet på ny fortsætter Christian om arkitekternes oplevelse, Da kunstprojektet kom ind i processen, genopdagede vi de legende elementer i arkitekturen og blev på ny forelsket i huset. Med kunstprojektet kom byggeprojektet tilbage på sporet og dette er centralt for forståelsen af kunstprojektets betydning for hele byggeriet. Selve kunstprojektet vil blive udført i samme beton som andre betonvægge i bygningen. En del af huset betegnes som kunst, men denne del indgår i udbudsmaterialet beskrevet som en betonvæg på lige fod med øvrige bygningsdele, hvilket Christian finder befriende. Forbedringer Det er tydeligt, at ikke kun René Schmidt men også kunstudvalget har været en værdsat sparringspartner undervejs i projektet og at kunstudvalget er et godt forum til at inddrage brugerne. Kunstnerens skitseringsproces kunne med fordel ligge tidligere i projekteringsforløbet, hvorved der kunne opstå flere frugtbare rystelser for arkitektens projekteringsarbejde, foreslår Christian og illustrerer ønsket om kunstnerens inddragelse i processen som en bølgende bevægelse langs projekteringsarbejdets lige linje. Ønsket er ikke en stadig og kontinuerlig inddragelse af kunstneren i arkitektens arbejde, men Christian mener, at det vil være hensigtsmæssigt og til gensidig inspiration, at kunstneren med mellemrum deltager fra projektets tidlige faser. Christian Kloch fremhæver at et fælles idégrundlag eller skitse ville være gavnligt for begge parter, således at kunstner og arkitekt tidligt ville kunne medvirke til at kvalificere arkitekturens og kunstens symbiotiske, idémæssige udgangspunkt. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

16 3. udsmykning i den nye Fødevarebygning, LIFE, KU Fødevarebygningen, der er tegnet af Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter, er et hus med forskningskontorer organiseret omkring et gennemgående atrie, et højt slankt pantoptisk rum, hvor husets bevægelser er samlet. Det har en selvstændig karakter og er fysisk knyttet til den eksisterende fødevarebygning på Frederiksberg Campus. Billedkunstneren Michael Mørk har udarbejdet forslag til to greb i byggeriet, der begge er fuldt integrerede og en del af bygningens fysik: Udformning af væggene på fem etager mellem husets centrale atrie og kontorer, samt en seksten meter lang kunstvæg på anden sal i forbindelse med et venterum for besøgende. Væggene mellem atriet og kontorerne består af en sekvens i fuld rumhøjde af højkantskrydsfiner og glaspartier mellem betonsøjler. Glasset er horisontalt underinddelt med bemalede partier i bunden og en horisontal række bemalede aluminiumplader. Pladerne kan i kraft af et vippesystem skabe et lukket udtryk, når de er oppe samt et åbent, når de er nede. Væggene fungerer som en rumlig og foranderlig membran, der på brugernes initiativ kan etablere visuel og social adskillelse eller sammenhæng mellem bevægelserne i atriet og fordybelsen i kontorerne. Væggene har således både en meget håndgribelig funktion, der er behov for samt i kraft af deres omskiftelighed en væren i sig selv og et stadigt nu som Michael Mørk formulerer det. Kunstvæggen er et indre horisontalt element, der opleves fra det mere offentlige venterum i husets atrie. Væggen består af højkantskrydsfiner med en løst komponeret sværm af huller, gipspropper og hvide tallerkener. Kunstvæggen er en billedlig flade, med relieffets kvaliteter, der udelukkende opleves fra den ene side. Den peger både på måltidet og cirklen som universel grundform og dermed på fødevarebygningens forskningsmæssige genstandsfelt. Modelstudie af detalje af `Kunstvæggen` Nedest billede af væggen i sin helhed. 14 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde Side 1 torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus Tilstede Kåre Harder Olesen (V) Ove E. Dalsgaard (A) Karen Harsbo Gitte Juul Afbud/Fraværende Tom Nielsen (A)

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton CASE NYBYG FACADESKÆRME Stærk arkitektur med højstyrkebeton MED HULLER I FACADEN Fakultetsbygning til Syddansk Universitet Syddansk Universitet har med deres nye fakultetsbygning skabt et stykke markant

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads

Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads [1] Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads Det gamle Kastanjetræ på Enghave Plads skal fældes for at gøre plads til en metrostation. Vores idé går ud på at overtage det gamle Kastanjetræ, når det er fældet,

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab PROCES proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab LANDSKAB BYGNING WITRAZ arkitekter + landskab, Store Kongensgade 75 B, 1264 Kbh H, +45 3391 3319, www.witraz.dk, arkitekter@witraz.dk WITRAZ

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Evalueringen af PSP samarbejde i Faxe Kommune Maj Baggrund... Evalueringsmetode... Statusrapport... Mødedeltagelse... Deltagernes vurdering af tidsforbrug på møderne...

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium M ø d e r e f e r a t Dato: den 20.juni 2012 Tid: kl. 16 Sted: rektors kontor Til stede: Peter Speldt Niels Erik Parbst Charlotte Broen Christensen Birgitte Lind Andreas

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen GRØN KUNST ved Kildevældsskolen INDEX Kunst på Tværs Folkeskole + kulturhus = kulturcenter Kunst på Tværs i kulturcentret og Grøn Kunst Forløb s. 3 s. 4 s. 5 s. 6 OM KUNST PÅ TVÆRS Kunst på Tværs er, som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere