Integreret kunst bygninger

Transkript

1 Integreret kunst bygninger Evaluering af proces omkring integreret kunst i byggeri Pilotprojekt, SDU og LIFE. Maj 2011

2 Kolofon Integreret kunst - bygninger Evaluering af proces omkring integreret kunst Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU Pilotprojekt. Juni 2011 Projektgruppe: Peter Birk Hansen, UBST, opdragsgiver Lone Høyer Hansen, kunstkonsulent, UBST Peter Holst Henckel, kunstkonsulent, UBST Camilla Hedegaard Møller, Schønherr A/S, udførende Fakta Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Byggeafsnit 39 Campusvej Odense M Kunstner: René Schmidt Arkitekt: Dall & Lindhardtsen A/S Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S Landskabsarkitekt: Rosseel s Tegnestue samt Egebjerg By og Landskab Aps Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bruger: Institut for Idræt og Biomekanik Den Nye Fødevarebygning Københavns Universitet, LIFE Bygning 2-85 Rolighedsvej Frederiksberg C Kunstner: Michael Mørk Arkitekt: Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter Ingeniør: Damgaard Ingeniører Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bruger: LIFE IFV, LIFE IHE og LIFE LMC Mere information om udsmykningerne på på universiteterne

3 Indholdsfortegnelse Resumé Side 3 Indledning Side 5 1. Organisations- og procesmodel for udsmykninger side 6 2. Udsmykning, Institut for idræt og Biomekanik, SDU side 8 Interview med kunstner René Schmidt Side 11 Interview med institutleder Jørgen Povlsen Side 12 Interview med arkitekt Christian Kloch Side Udsmykning, Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU side 14 Interview med kunstner Michael Mørk Side 17 Interview med ernæringskonsulent Birgitte Hermansen Side 18 Interview med arkitekt Pia Wiberg Side Kunstkonsulenterne side 21 Interview med kunstkonsulent Lone Høyer Hansen Side 22 Interview med kunstkonsulent Peter Holst Henckel Side Konklusion side 26 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

4 2 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011 Billede på kunstvæggen til Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU

5 RESUMÈ Dette pilotprojekt ligger til grund for en kommende vejledning med inspirationsmateriale for Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST). Rapporten belyser to cases med integrerede kunstprojekter igennem beskrivelser af de foreslåede udsmykninger, fravalgte skitser og interviews med repræsentanter fra de medvirkende parter: kunstner, bruger og arkitekt. Afslutningsvis udfolder kunstkonsulenterne fra UBST deres erfaringer og synspunkter. Hvordan fungerer UBST s praksis på udsmykningsområdet? UBST s praksis på udsmykningsområdet består af en organisations- og procesmodel der er organiseret omkring et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra alle parter i kunstprojektet. En væsentlig bestanddel i modellen er de af Akademiraadet udpegede kunstkonsulenter, der bl.a. står for udpegningen af den udførende kunstner. Konklusion er at modellen er velfungerende, effektiv og samtidigt åben for specifik tilpasning, samt kræver stor åbenhed fra alle i processen. Ideer til forbedring handler primært om tidspunktet for hvornår kunstneren indgår i processen samt definitionen af deres opgave. I forhold til en fortsat konsolidering og udvikling af modellen er kardinalpunktet hvorledes den ikke bliver konserverende men fortsat holdes åben for fremtidige kunstneriske udtryk og udfoldelser. Behovet for en vejledning Der er blevet rejst en række spørgsmål som en kommende vejledning vil kunne afklare igennem god formidling og eksempler på udsmykningsprojekter. De indholdsmæssigt vigtigste emner der er kommet frem og som bør tages op i arbejdet med vejledningen er følgende: Kunstkonsulenterne har, fra andre projekter, erfaringer med brugere der ønsker særlige kunstnernavne. I denne sammenhæng er det afgørende at selve den kunstneriske opgave formuleres før valg af kunstner tages op, således at kunstprojektet vokser ud af den specifikke faglige og arkitektoniske kontekst og ikke f.eks. ønsker om branding. Den integrerede kunst balancerer i spændingsfeltet mellem at blive et designaspekt i byggeriet eller et autonomt og afsluttet objekt. Et andet interessant forhold er at den integrerede kunst har tilført afgørende specifikke kvaliteter i de ellers mere nøgterne byggeprojekter. Kunstprojektet skaber samtidig lydhørhed og mulighed for at tage hånd om flere ikke funktionelt begrundede ønsker fra brugerne. Det er vigtigt både at formidle og diskutere formålet med udsmykninger i universitetsbyggeri på flere niveauer. Kan og skal kunsten understøtte eller udfordre universiteternes overordnede strategier for det fysiske og æstetiske miljø? Hvordan skabes relationer til hele campusområdet? Hvordan indgår de lokale fagligheder og forskellige læringsmiljøer? Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

6 Illustration af udsmykningen til Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 4 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

7 Indledning Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) forvalter de kunstmidler, der lovpligtigt udløses, når et statsligt universitetsbyggeri går i gang. En proces- og organisationsmodel sætter således rammerne og præmissen for udsmykning af landets universiteter. Begrebet udsmykning skal i denne sammenhæng forstås bredt og det er dækkende for mange former for kunst i varierende sammenhæng med både landskabs- og bygningsarkitektur. UBST har igennem en årrække udviklet en praksis på udsmykningsområdet, der nu er så velkonsolideret at den kan beskrives som en model, der ønskes udfoldet og formidlet i en egentlig vejledning. Med en kommende vejledning i tankerne rejses derfor spørgsmålene: Hvordan fungerer UBST s model for skabelse af udsmykninger? Hvad oplever og mener de implicerede parter? Kan modellen forbedres? Som forundersøgelse til en senere vejledning har denne rapport derfor til formål at beskrive og vurdere tilblivelsen af to udsmykninger i byggerier for UBST. Da modellen for udvikling af udsmykning dækker spændet fra valg af kunstner til godkendt skitseprojekt, er det også den del af processen der behandles her. Den ene udsmykning vil blive en del af den Nye Fødevarebygning på Frederiksberg Campus, som Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet benytter, og den er skabt af kunstneren Michael Mørk i samarbejde med Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter. Den anden udsmykning bliver en del af det nye Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og er tegnet af kunstneren René Schmidt i dialog med tegnestuen Dall & Lindhardtsen A/S. Kunstkonsulenterne Lone Høyer Hansen og Peter Holst Henckel har for UBST deltaget i begge processer. Udsmykningerne Projekterne har det til fælles at udsmykningerne er en fysisk del af byggerierne. De kan betegnes som integreret kunst idet udsmykning og bygning er rumligt, strukturelt uadskillelige. De integrerede udsmykninger er resultater af meget tætte samarbejder mellem kunstner, bruger og arkitekt, hvilket fordrer vilje til tværfagligt samarbejde fra alle parter. I arbejdet med denne rapport har en enkel forståelse af både kunst- og kunstnerpositioner vist sig brugbar. Den placerer integreret kunst som udkommet af tværfagligt samarbejde mellem to yderpoler. Den ene pol er det permanente og kontekstuafhængige kunstværk som resultat af en kunstners eget arbejde og den anden pol er den procesorienterede kunstners samarbejdsindsats. De aktuelle udsmykningsprojekter ligger her imellem, idet de både rummer et fysisk resultat, samt inddragelse af kunstneren i en del af projekteringen af arkitekturen. Både udsmykningens relation til arkitekturen samt kunstnerens samarbejdsrelation er derfor interessante. Rapportens opbygning Rapporten indeholder først en beskrivelse af hvorledes parterne omkring en udsmykning i udgangspunktet er organiseret, samt den basisstruktur der fører fra udvælgelsen af kunstner, over udviklingsarbejde og endeligt til godkendelse af udsmykningen. Valgte og fravalgte stadier fra skitseringsprocessen præsenteres derefter med en beskrivelse af den foreslåede udsmykning. Herefter følger uddrag af semistrukturerede interviews med kunstner, sagsarkitekt og bruger fra institutterne, der formidler parternes specifikke oplevelser, ønsker og synspunkter. Kunstkonsulenternes arbejde præsenteres derefter og to semistruktuerede interviews udfolder deres holdninger og erfaringer. Den afsluttende konklusion samler i i korte træk de ideer og synspunkter, der er fremkommet med henblik på at skærpe den igangværende praksis på området og indholdet i den kommende vejledning. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

8 BESLUTTENDE NIVEAU UDSMYKNING Ad hoc kunstudvalg UBST s permanente kunstudvalg: PBH, bygherre og kunstkonsulenter. Projektleder, UBST. Byggesagens rådgivere. Brugerrepræsentanter fra Universitetet og Institutet: ledelse, ansatte, studerende og drift. LEDENDE NIVEAU UDSMYKNING Projektledelse Projektleder, UBST. Kunstner. Byggesagens sagsarkitekt / projekteringsleder. PROJEKTERENDE NIVEAU UDSMYKNING Rådgivergruppe Kunstner, sidestillet rådgiver. Arkitekt, totalrådgiver. Ingeniør, underrådgiver. Landskabsarkitekt, underrådgiver. Evt. andre konsulenter. 1. Organisations- og procesmodel for udsmykninger En byggesag i UBST er organiseret omkring en bygherregruppe med en UBST projektleder som formand for berørte parter fra selve universitetet. UBST er ejer og universitetet lejer. Dertil er en brugergruppe inddraget samt hovedrådgiver med tilhørende underrådgivere. Når arkitekturen har taget form nedsættes et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra hele organisationen omkring byggeriet, samt UBST s permanente kunstudvalg med kunstkonsulenterne. De to kunstkonsulenterne udpeges af Akademiraadet for en indbyrdes forskudt treårig periode og de indstiller kunstnere til at udføre bl.a. udsmykningsopgaver samt udviklingsopgaver i tilknytning til udsmykning af campusområder. Arbejdet i ad hoc kunstudvalget er i udgangspunktet struktureret omkring fire møder, der tidsmæssigt ligger i en periode før udbuddet af byggeriet. Kunstkonsulenterne har en afgørende rolle i begyndelsen i forhold til at forstå brugerne, rådgivergruppen og karakteren af det kommende byggeri. På den baggrund foreslår de gennem en skriftlig motivation en skitserende og udførende kunstner samt et sted i byggeriet hvor udsmykningen kan indgå. Godkendes kunstneren af kunstudvalget og takker vedkommende ja, vil hovedindsatsen derefter ligge hos kunstneren, der udarbejder et skitseforslag i samarbejde med både bruger og arkitekt. Det er værd at nævne, at kunstneren således er en sidestillet aktør og ikke underrådgiver til hovedrådgiveren. På det afsluttende møde fremlægger kunstneren skitseforslag til udsmykningen og når den godkendes, får kunstneren samtidig til opgave, at udføre kunstprojektet. Dette sker i sammenhæng med den øvrige realisering af byggeriet og normalt uden yderligere aktivitet i kunstudvalget. 6 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

9 Byggeprojekt Ad hoc kunstudvalg dannes 1. møde i kunstudvalget Arkitekt, landskabsarkitekt og brugere præsenterer sig selv og byggeprojektet for kunstkonsulenterne. Kunstkonsulentern arbejder Der instilles én eller flere kunstnere og en egentlig opgave formuleres. Typisk 1-2 måneder. Evt. møde mellem kunstkonsulenter og arkitekt. 2. møde i kunstudvalget Kunstkonsulenterne indstiller én eller flere kunstner til opgaven og den præciseres og besluttes. Evt. formøde mellem kunstkonsulenter og kunstner(e.) 3. møde i kunstudvalget Kunstneren præsenteres for byggeprojektet, brugerne og selve opgaven. Kunstner(e) arbejder I dialog med arkitekt, landskabsarkitekt og brugergruppe. Kunstkonsulenterne kan inddrages i dialogen. Typisk 3-4 måneder. (I begge cases blev der afholdt et ekstra møde hvor kunstneren præsenterede en principskitse.) Møde, kunstkonsulenter og kunstner Kunstkonsulenterne godkender det kunstfaglige niveau og det opstillede budget. Typisk 1-2 uger før skitseaflevering. 4. møde i kunstudvalget Kunstner(e) præsenterer skitseforslag for kunstudvalget, som derefter tager beslutning om kunstprojektet skal udføres. Ved godkendelse besluttes en tidsplan for udførelsen. Kunstner(e) og arkitekt arbejder Projektet detaljeres og udføres. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

10 Akustikpuds Indspændt glasværn Indspændt glasværn Indspændt glasværn 2. Udsmykning i Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Tæppet, Bjerget og Skærmen udgør hovedelementerne i Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Navnene henviser til husets bund, tre tunge vertikale kerner samt den omsluttende klimaskærm. Huset der er tegnet af Dall & Lindhardtsen A/S vil ligge i nær relation til det eksisterende bygningsanlæg på campusområdet. Kunstneren René Schmidts udsmykning indgår i en konstruktivt bærende del af Bjerget og udgør henholdsvis den ene side af en 4 etager høj trappekerne samt en 3 etager høj gennemgående væg, begge i sammenhæng med nybyggeriets ovenlys, hvorigennem dagslys strømmer ind i huset. Væggene er støbte betonrelieffer der spænder husets vertikalitet ud i samme type beton som resten af betonkernen, der udgøres af Bjerget. Væggene, der støbes på stedet i en ny støbeformsteknik, inviterer i kraft af deres særlige udformning husets brugere til at klatre, udforske og bevæge sig. De er således samtidig klatrevæg, bærende konstruktion og hushøje, krystallinske, kunstneriske relieffer. Om udsmykningens relation til Instituttets fagområde skriver René selv således: Vi hænger ikke kunstværker op, men lader kunsten fødes med resten af huset i samarbejdet med arkitekterne. Og håber vi taber det kunstige undervejs og bare bliver en del af fysikken. Der bliver i realiteten to relieffer som træder ud af betonen. Støbt af den samme beton og på den samme måde som hele huset. Relieffer med en geometri, der forener det mekaniske og organiske, og dermed kan pege på vor egen indre biometri. Jeg modellerer her med vor egne indre byggesten, så de peger på universets grundstrukturer - sådan føles det at se på en klippevæg. Sten, kalk og mineraler der er presset sammen af det sorte stof. Relieffernes udtryk kommer fra alle disse strukturer, cellen, molekylet, atomet, kvarken og det sorte stof. Samtidig skal de afspejle vores måde at udforske og forstå alt dette. Altså metode, den metodiske tilgang vi ser verden med og her er det digitale udtryk meget rammende, da det kan indeholde begge udtryk; den digitale kompleksitet kommer til at ligne den organiske/naturen. Så jeg forsøger at skabe bjergvægge med digital forvitret diversitet. C Bemærk: - Angivne er mål er vejledende og skal kontrolleres på stedet - Konstruktioner og dimensioner afklares af leverandør inden produktion af elementer - Konstruktioner og detaljer vil fremgå af produktionstegninger, når disse foreligger - Montage sker jf. leverandørens anvisninger og underlagets opbygning - Produktionstegninger forelægges rådgivers gennemsyn/ kommentarer inden produktion igangsættes kt kt OK repos UK repos min kt OK repos kt UK repos kt OK FG kt OK FG kt OK FG kt OK FG kt OK FG min kt OK FG T_A_N_39_X_4_ kt OK repos kt UK repos ip 1:50 unstvæg modullinje C kt OK FG Princip 1:50 Opstalt kunstvæg modullinje C Princip 1:50 Opstalt kunstvæg modullinje I Tegning af udsmykning og hus fra udbudsmateriale H 8 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj Syddansk Universitet, Byggeafsnit 39 - Institut for Idræt og Biomekanik 180 Emne : Kunstvægge princip Mål: 1:50 Dato: Sign.: MA Tegnings nr.:

11 Skitser fra processen Fravalgt skitse. Digitalt studie af kranie indlejret i huset. Fravalgt skitse. Digitalt studie af menneskefigur i husets fulde højde. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

12 Forskellige støbeprøver besigtiges i 1:1 10 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

13 En satellit - interview med kunstneren René Schmidt Udsmykningens sted i huset René Schmidt var i begyndelsen af arbejdet interesseret i det offentlige rum udenfor huset og i de krystallinske former, han tidligere havde set og måske endda misforstået på arkitekternes tegninger. Men kunstudvalget have udpeget et andet sted for udsmykningen, det problematiske sted, der skulle løftes. Fra først at have haft en masse ideer var det nedslående og rystende at have fået tildelt en lysskakt, der havde karakter af at være bagenden i bygningen. På trods af det lidt strammende udgangspunkt fandt René, igennem økonomien i projektet, en måde at udvide indsatsen fra et til to steder. Udsmykningen er således ikke kun ét sted, men en del af og i dialog med huset i sin helhed. Udsmykningen Det faglige indhold i Instituttet har været afgørende for udviklingen af udsmykningen. René, der oplever sig fagligt velvalgt, nævner at aspekter som biomekanik, den menneskeskabte natur, det fysiske i bjerget, kroppen, det at klatre, at bygge med matematik og med inspiration i muskler som vigtige elementer i arbejdet. Fra begyndelsen ville René skabe noget i skala med huset. De første undersøgelser foregik i relation til den indre lysskakt, som han mest af alt opfattede som en lukket og stor montre, der lagde meget lidt op til integreret kunst. Ideen om et stort kranie i lysskakten understregede det klaustrofobiske, menneskeskikkelser blev afprøvet inde og ude, men det virkede stadig for sat ind. René lægger vægt på at udsmykningen ikke skulle være kunstig men en integreret del af både husets fysik og brug. Ikke kun Instituttets faglighed men også universitetet som anlæg med beton og cortenstål ledte processen videre. Besøg på Teknologisk Institut og tidligere erfaringer med at omsætte digitale modeller til betonstøbeforme gjorde at betonrelieffet blev valgt som form. Samarbejdet René omtaler samarbejdet med både brugere og arkitekter som åbent og løsningsorienteret. Det har været positivt at sidde med ved bordet og ligeværdigheden i samarbejdet har været vigtigt. Helt så enkelt er det dog ikke, for det har også været en udebane og en overvældende situation at stå som enmandsfirma i forhold til et helt byggeprojekt. Som at være en satellit med andre penge. Udsmykningen er blevet skitseret frem digitalt i en 3D model som arkitekterne løbende modellerede af huset. Alle og ikke mindst René selv kunne på den måde hele tiden tage stilling til udsmykningen i forhold til hele huset. Udover at være afgørende som samarbejdsplatform, er det også vigtigt for produktionsteknikken, i det betonstøbeformene bliver lavet direkte fra 3D modellen. Udfordringerne Udover at finde ud af hvad der var økonomisk muligt, har den vigtigste udfordring været at udsmykningen ikke skulle være mere perfekt fremstillet end resten af byggeriet. Det er blevet diskuteret indgående om klatrevæggene skulle støbes liggende eller ej, som elementer eller på stedet. Det blev kompliceret fordi klatrevæggene blev omtalt som kunst og René har måtte gøre sig umage med at formidle sin egen vision; at klatrevæggene skulle laves på samme måde og samtidig med resten af huset. Dertil at de i fremtiden må bruges og gerne må bære præg af det. Forbedringer René ville gerne have været tidligere inde i processen, ikke for at tegne huset, men for at forstå det bedre og fordi kunstnere kan komme med input på mange andre aspekter. Fremfor at få udpeget et sted, ville René gerne have været en del af de forudgående diskussioner og udpegningen af stedet eller stederne for udsmykningen. Det er synd hvis kunsten bare skal hænges op og han peger på at det kan opleves paradoksalt at kunstnerens skitseproces er forskudt fra arkitekternes hvis man virkelig vil lave integreret kunst. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

14 Så kom der en kvart skurvogn ind og sagde hvad det handlede om - interview med Institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Udgangspunkt Jørgen Povlsen har som institutleder deltaget aktivt i dialogen omkring udviklingen af udsmykningen og formulerede tidligt at de gerne så kunsten indtage en legende, overraskende og kontrasterende rolle i forhold til det strømlinede hus. Holdningen var og er at kunsten skal påvirke, skabe debat og gøre modstand, samt at kunstneren som fagperson skal have frihed. Det er et nysgerrigt miljø på instituttet med gode forudsætninger for at forholde sig til kunst og Jørgen har løbende holdt alle orienteret mundtligt. Instituttet har adskillige berøringsflader med kunst og kunstnere, fra interdisciplinære samarbejder med kunstnere, Thomas Bang der har udsmykket instituttets område hvor også universitetets kunstforening arrangerer skiftende udstillinger, til drømme om en artist in residence ordning. Udsmykningen Overordnet udtrykker Jørgen tilfredshed med hele processen, der har været præget af åbenhed samt begejstring for René Schmidt og den udsmykning der er på vej. Arbejdsgangen i kunstudvalget var let forståelig men for brugeren var det ikke klart, hvilken proces der foregik mellem kunstkonsulenter, arkitekter og kunstner mellem møderne. Arkitekterne oprettede tidligt en konceptuel forståelse af byggeriets dele; Tæppet, Bjerget og Skærmen hvilket gjorde det let for brugerne at forstå og tale med om huset. Forud for René Schmidts deltagelse var husets arkitektur gået fra at være meget legende og eksperimenterende til mere stringent og funktionel betinget bl.a. på foranledning af Syddansk Universitets retningslinjer for kontorbyggeri. Jørgen fortæller at det således blev udsmykningen, der i kraft af sin udformning, genindførte bevægelse i byggeriet og gav projektet et mærke af de specifikke faglige tilgange på instituttet. De kvaliteter, der lå i de første tanker om huset, blev genvundet i udsmykningens vertikale klatrevæg. Samarbejdet Så kom der en kvart skurvogn ind og sagde hvad det handlede om fortæller Jørgen om René Schmidts deltagelse og at det var et jordskælv at få ham ind i kunstudvalget. René Schmidt var hurtig til at aflæse projektet og hans samtidighed af gennemslagskraft og ydmyghed, samt ikke mindst evne til at skabe synteser var et positivt og produktivt bidrag i byggeprocessen. Han var i stand til at gøre det der blev talt om fysisk og konkret og det var afklarende at følge René Schmidts skitseringsproces. Et er kunsten som aftryk og resultat, noget andet er, hvad det betyder at inddrage selve kunstneren i processen? På det spørgsmål svarer Jørgen at den relation René skaber til byggeriet er inspirerende og øjenåbnende. Hans relation er ikke funktionel. Han påpeger samtidigt at hans erfaring er at dialogen med kunstnere generelt er berigende. Forbedringer Jørgen mener at hele modellen der er struktureret omkring fire møder samt måden parterne er organiseret på, er god. Hans forslag til forbedringer handler primært om formidling, med henblik på at skærpe brugernes forståelse af processen og deres muligheder i den. Hvorfor kan instituttet ikke selv pege på en kunstner? Det spørgsmål melder sig hos medarbejderne. Jørgen understregede samtidigt, at de er meget glade for valget af René Schmidt, men kunstneren bliver tildelt og det skal man vide. Det vil være godt at vide om instituttet forventes at møde kunstneren med forslag til tematikker, typer af kunst og forslag til placering eller udelukkende med information om fag, arbejdskultur og vision? Hvad laver kunstkonsulenter, kunstner og arkitekter i faserne mellem møderne, og hvorfor er brugerne ikke med? Må der deltage flere brugere i kunstudvalget? Hvordan er rollefordelingen når kunstneren træder ind? Hvem har hvilket mandat og hvilke interesser? Kan man egentlig sige nej til en udsmykning? Afslutningsvis efterlyser Jørgen udsagn om hvorfor? fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Hvad vil staten med udsmykninger på universiteterne og hvad er de kunstpolitiske visioner? 12 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

15 Tilbage på sporet - interview med arkitekt maa Christian Kloch, Dall & Lindhardtsen A/S Udsmykningens sted i huset Det var med en vis spændt forventning, at arkitekterne så frem til at få en kunstner med i projektet. Som arkitekter på projektet stod vi indledningsvis med en uvished for, hvad kunsten ville bidrage med til projektet. Derfor udformede vi et oplæg til kunstnerens arbejde inden for konceptet Tæppet, Bjerget og Skærmen fortæller Christian. Mødet med kunstkonsulenternes læsning af huset var afklarende og man besluttede at kunsten kunne være med til at skabe et træk der gik udefra, ind og opad i huset. Senere besluttede bygherregruppen i samarbejde med kunstkonsulenterne at pege på et konkret sted i huset, hvor kunsten kunne manifestere sig. Fra at være et forløb imellem elementerne blev et enkelt sted på Bjerget udpeget, hvilket igen senere på kunstnerens initiativ blev ændret til to steder. Samarbejdet Efter Christians opfattelse fandt kunstneren René Schmidt og institutleder Jørgen Povlsen meget hurtigt sammen den rigtige vej med kunsten og alle involverede i projektet var begejstrede. Vi var bevidst tilbageholdende og forsøgte at nedtone arkitekternes påvirkning i René Schmidts første skitseringsproces forklarer Christian og beskriver samarbejdet som meget vellykket og uproblematisk. Efter Christians opfattelse tog René Schmidt hurtigt konceptet bag arkitekternes arbejde til sig og forstærkede den arkitektoniske idé. Arkitekterne var meget tiltalte af både René Schmidts tilgang og åbne arbejdsmetode og de havde let ved at kommunikere. Redskabsmæssigt var arkitekterne og René Schmidt hurtige til at etablere en frugtbar dialog og digital tredimensionel skitsering blev det fælles udviklingsmedie. René Schmidt arbejdede direkte ind i arkitekternes digitalt modellerede hus og sadlede om flere gange undervejs. Bygherregruppen kunne således tage stilling til kunstprojektet i forhold til huset i sin helhed og det var muligt at trække både tegninger og rumlige illustrationer ud undervejs, hvilket formidlingsmæssigt har været en fordel. Kunstprojektet Det var spændende for arkitekterne at modtage René Schmidts udspil og positivt, at han foreslog at arbejde to steder i nybyggeriet. Christian fortæller, at arkitekturen igennem processen var gået fra at være legende på en måde, der afspejlede Instituttets fagområde til at blive rationel og nøgtern for at leve op til en lang række interessenters fordringer, økonomi og byggeprogram. Det kunstprojekt, som René Schmidt introducerede løftede projektet på ny fortsætter Christian om arkitekternes oplevelse, Da kunstprojektet kom ind i processen, genopdagede vi de legende elementer i arkitekturen og blev på ny forelsket i huset. Med kunstprojektet kom byggeprojektet tilbage på sporet og dette er centralt for forståelsen af kunstprojektets betydning for hele byggeriet. Selve kunstprojektet vil blive udført i samme beton som andre betonvægge i bygningen. En del af huset betegnes som kunst, men denne del indgår i udbudsmaterialet beskrevet som en betonvæg på lige fod med øvrige bygningsdele, hvilket Christian finder befriende. Forbedringer Det er tydeligt, at ikke kun René Schmidt men også kunstudvalget har været en værdsat sparringspartner undervejs i projektet og at kunstudvalget er et godt forum til at inddrage brugerne. Kunstnerens skitseringsproces kunne med fordel ligge tidligere i projekteringsforløbet, hvorved der kunne opstå flere frugtbare rystelser for arkitektens projekteringsarbejde, foreslår Christian og illustrerer ønsket om kunstnerens inddragelse i processen som en bølgende bevægelse langs projekteringsarbejdets lige linje. Ønsket er ikke en stadig og kontinuerlig inddragelse af kunstneren i arkitektens arbejde, men Christian mener, at det vil være hensigtsmæssigt og til gensidig inspiration, at kunstneren med mellemrum deltager fra projektets tidlige faser. Christian Kloch fremhæver at et fælles idégrundlag eller skitse ville være gavnligt for begge parter, således at kunstner og arkitekt tidligt ville kunne medvirke til at kvalificere arkitekturens og kunstens symbiotiske, idémæssige udgangspunkt. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

16 3. udsmykning i den nye Fødevarebygning, LIFE, KU Fødevarebygningen, der er tegnet af Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter, er et hus med forskningskontorer organiseret omkring et gennemgående atrie, et højt slankt pantoptisk rum, hvor husets bevægelser er samlet. Det har en selvstændig karakter og er fysisk knyttet til den eksisterende fødevarebygning på Frederiksberg Campus. Billedkunstneren Michael Mørk har udarbejdet forslag til to greb i byggeriet, der begge er fuldt integrerede og en del af bygningens fysik: Udformning af væggene på fem etager mellem husets centrale atrie og kontorer, samt en seksten meter lang kunstvæg på anden sal i forbindelse med et venterum for besøgende. Væggene mellem atriet og kontorerne består af en sekvens i fuld rumhøjde af højkantskrydsfiner og glaspartier mellem betonsøjler. Glasset er horisontalt underinddelt med bemalede partier i bunden og en horisontal række bemalede aluminiumplader. Pladerne kan i kraft af et vippesystem skabe et lukket udtryk, når de er oppe samt et åbent, når de er nede. Væggene fungerer som en rumlig og foranderlig membran, der på brugernes initiativ kan etablere visuel og social adskillelse eller sammenhæng mellem bevægelserne i atriet og fordybelsen i kontorerne. Væggene har således både en meget håndgribelig funktion, der er behov for samt i kraft af deres omskiftelighed en væren i sig selv og et stadigt nu som Michael Mørk formulerer det. Kunstvæggen er et indre horisontalt element, der opleves fra det mere offentlige venterum i husets atrie. Væggen består af højkantskrydsfiner med en løst komponeret sværm af huller, gipspropper og hvide tallerkener. Kunstvæggen er en billedlig flade, med relieffets kvaliteter, der udelukkende opleves fra den ene side. Den peger både på måltidet og cirklen som universel grundform og dermed på fødevarebygningens forskningsmæssige genstandsfelt. Modelstudie af detalje af `Kunstvæggen` Nedest billede af væggen i sin helhed. 14 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011