Integreret kunst bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret kunst bygninger"

Transkript

1 Integreret kunst bygninger Evaluering af proces omkring integreret kunst i byggeri Pilotprojekt, SDU og LIFE. Maj 2011

2 Kolofon Integreret kunst - bygninger Evaluering af proces omkring integreret kunst Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU Pilotprojekt. Juni 2011 Projektgruppe: Peter Birk Hansen, UBST, opdragsgiver Lone Høyer Hansen, kunstkonsulent, UBST Peter Holst Henckel, kunstkonsulent, UBST Camilla Hedegaard Møller, Schønherr A/S, udførende Fakta Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Byggeafsnit 39 Campusvej Odense M Kunstner: René Schmidt Arkitekt: Dall & Lindhardtsen A/S Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S Landskabsarkitekt: Rosseel s Tegnestue samt Egebjerg By og Landskab Aps Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bruger: Institut for Idræt og Biomekanik Den Nye Fødevarebygning Københavns Universitet, LIFE Bygning 2-85 Rolighedsvej Frederiksberg C Kunstner: Michael Mørk Arkitekt: Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter Ingeniør: Damgaard Ingeniører Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bruger: LIFE IFV, LIFE IHE og LIFE LMC Mere information om udsmykningerne på på universiteterne

3 Indholdsfortegnelse Resumé Side 3 Indledning Side 5 1. Organisations- og procesmodel for udsmykninger side 6 2. Udsmykning, Institut for idræt og Biomekanik, SDU side 8 Interview med kunstner René Schmidt Side 11 Interview med institutleder Jørgen Povlsen Side 12 Interview med arkitekt Christian Kloch Side Udsmykning, Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU side 14 Interview med kunstner Michael Mørk Side 17 Interview med ernæringskonsulent Birgitte Hermansen Side 18 Interview med arkitekt Pia Wiberg Side Kunstkonsulenterne side 21 Interview med kunstkonsulent Lone Høyer Hansen Side 22 Interview med kunstkonsulent Peter Holst Henckel Side Konklusion side 26 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

4 2 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011 Billede på kunstvæggen til Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU

5 RESUMÈ Dette pilotprojekt ligger til grund for en kommende vejledning med inspirationsmateriale for Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST). Rapporten belyser to cases med integrerede kunstprojekter igennem beskrivelser af de foreslåede udsmykninger, fravalgte skitser og interviews med repræsentanter fra de medvirkende parter: kunstner, bruger og arkitekt. Afslutningsvis udfolder kunstkonsulenterne fra UBST deres erfaringer og synspunkter. Hvordan fungerer UBST s praksis på udsmykningsområdet? UBST s praksis på udsmykningsområdet består af en organisations- og procesmodel der er organiseret omkring et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra alle parter i kunstprojektet. En væsentlig bestanddel i modellen er de af Akademiraadet udpegede kunstkonsulenter, der bl.a. står for udpegningen af den udførende kunstner. Konklusion er at modellen er velfungerende, effektiv og samtidigt åben for specifik tilpasning, samt kræver stor åbenhed fra alle i processen. Ideer til forbedring handler primært om tidspunktet for hvornår kunstneren indgår i processen samt definitionen af deres opgave. I forhold til en fortsat konsolidering og udvikling af modellen er kardinalpunktet hvorledes den ikke bliver konserverende men fortsat holdes åben for fremtidige kunstneriske udtryk og udfoldelser. Behovet for en vejledning Der er blevet rejst en række spørgsmål som en kommende vejledning vil kunne afklare igennem god formidling og eksempler på udsmykningsprojekter. De indholdsmæssigt vigtigste emner der er kommet frem og som bør tages op i arbejdet med vejledningen er følgende: Kunstkonsulenterne har, fra andre projekter, erfaringer med brugere der ønsker særlige kunstnernavne. I denne sammenhæng er det afgørende at selve den kunstneriske opgave formuleres før valg af kunstner tages op, således at kunstprojektet vokser ud af den specifikke faglige og arkitektoniske kontekst og ikke f.eks. ønsker om branding. Den integrerede kunst balancerer i spændingsfeltet mellem at blive et designaspekt i byggeriet eller et autonomt og afsluttet objekt. Et andet interessant forhold er at den integrerede kunst har tilført afgørende specifikke kvaliteter i de ellers mere nøgterne byggeprojekter. Kunstprojektet skaber samtidig lydhørhed og mulighed for at tage hånd om flere ikke funktionelt begrundede ønsker fra brugerne. Det er vigtigt både at formidle og diskutere formålet med udsmykninger i universitetsbyggeri på flere niveauer. Kan og skal kunsten understøtte eller udfordre universiteternes overordnede strategier for det fysiske og æstetiske miljø? Hvordan skabes relationer til hele campusområdet? Hvordan indgår de lokale fagligheder og forskellige læringsmiljøer? Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

6 Illustration af udsmykningen til Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 4 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

7 Indledning Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) forvalter de kunstmidler, der lovpligtigt udløses, når et statsligt universitetsbyggeri går i gang. En proces- og organisationsmodel sætter således rammerne og præmissen for udsmykning af landets universiteter. Begrebet udsmykning skal i denne sammenhæng forstås bredt og det er dækkende for mange former for kunst i varierende sammenhæng med både landskabs- og bygningsarkitektur. UBST har igennem en årrække udviklet en praksis på udsmykningsområdet, der nu er så velkonsolideret at den kan beskrives som en model, der ønskes udfoldet og formidlet i en egentlig vejledning. Med en kommende vejledning i tankerne rejses derfor spørgsmålene: Hvordan fungerer UBST s model for skabelse af udsmykninger? Hvad oplever og mener de implicerede parter? Kan modellen forbedres? Som forundersøgelse til en senere vejledning har denne rapport derfor til formål at beskrive og vurdere tilblivelsen af to udsmykninger i byggerier for UBST. Da modellen for udvikling af udsmykning dækker spændet fra valg af kunstner til godkendt skitseprojekt, er det også den del af processen der behandles her. Den ene udsmykning vil blive en del af den Nye Fødevarebygning på Frederiksberg Campus, som Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet benytter, og den er skabt af kunstneren Michael Mørk i samarbejde med Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter. Den anden udsmykning bliver en del af det nye Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og er tegnet af kunstneren René Schmidt i dialog med tegnestuen Dall & Lindhardtsen A/S. Kunstkonsulenterne Lone Høyer Hansen og Peter Holst Henckel har for UBST deltaget i begge processer. Udsmykningerne Projekterne har det til fælles at udsmykningerne er en fysisk del af byggerierne. De kan betegnes som integreret kunst idet udsmykning og bygning er rumligt, strukturelt uadskillelige. De integrerede udsmykninger er resultater af meget tætte samarbejder mellem kunstner, bruger og arkitekt, hvilket fordrer vilje til tværfagligt samarbejde fra alle parter. I arbejdet med denne rapport har en enkel forståelse af både kunst- og kunstnerpositioner vist sig brugbar. Den placerer integreret kunst som udkommet af tværfagligt samarbejde mellem to yderpoler. Den ene pol er det permanente og kontekstuafhængige kunstværk som resultat af en kunstners eget arbejde og den anden pol er den procesorienterede kunstners samarbejdsindsats. De aktuelle udsmykningsprojekter ligger her imellem, idet de både rummer et fysisk resultat, samt inddragelse af kunstneren i en del af projekteringen af arkitekturen. Både udsmykningens relation til arkitekturen samt kunstnerens samarbejdsrelation er derfor interessante. Rapportens opbygning Rapporten indeholder først en beskrivelse af hvorledes parterne omkring en udsmykning i udgangspunktet er organiseret, samt den basisstruktur der fører fra udvælgelsen af kunstner, over udviklingsarbejde og endeligt til godkendelse af udsmykningen. Valgte og fravalgte stadier fra skitseringsprocessen præsenteres derefter med en beskrivelse af den foreslåede udsmykning. Herefter følger uddrag af semistrukturerede interviews med kunstner, sagsarkitekt og bruger fra institutterne, der formidler parternes specifikke oplevelser, ønsker og synspunkter. Kunstkonsulenternes arbejde præsenteres derefter og to semistruktuerede interviews udfolder deres holdninger og erfaringer. Den afsluttende konklusion samler i i korte træk de ideer og synspunkter, der er fremkommet med henblik på at skærpe den igangværende praksis på området og indholdet i den kommende vejledning. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

8 BESLUTTENDE NIVEAU UDSMYKNING Ad hoc kunstudvalg UBST s permanente kunstudvalg: PBH, bygherre og kunstkonsulenter. Projektleder, UBST. Byggesagens rådgivere. Brugerrepræsentanter fra Universitetet og Institutet: ledelse, ansatte, studerende og drift. LEDENDE NIVEAU UDSMYKNING Projektledelse Projektleder, UBST. Kunstner. Byggesagens sagsarkitekt / projekteringsleder. PROJEKTERENDE NIVEAU UDSMYKNING Rådgivergruppe Kunstner, sidestillet rådgiver. Arkitekt, totalrådgiver. Ingeniør, underrådgiver. Landskabsarkitekt, underrådgiver. Evt. andre konsulenter. 1. Organisations- og procesmodel for udsmykninger En byggesag i UBST er organiseret omkring en bygherregruppe med en UBST projektleder som formand for berørte parter fra selve universitetet. UBST er ejer og universitetet lejer. Dertil er en brugergruppe inddraget samt hovedrådgiver med tilhørende underrådgivere. Når arkitekturen har taget form nedsættes et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra hele organisationen omkring byggeriet, samt UBST s permanente kunstudvalg med kunstkonsulenterne. De to kunstkonsulenterne udpeges af Akademiraadet for en indbyrdes forskudt treårig periode og de indstiller kunstnere til at udføre bl.a. udsmykningsopgaver samt udviklingsopgaver i tilknytning til udsmykning af campusområder. Arbejdet i ad hoc kunstudvalget er i udgangspunktet struktureret omkring fire møder, der tidsmæssigt ligger i en periode før udbuddet af byggeriet. Kunstkonsulenterne har en afgørende rolle i begyndelsen i forhold til at forstå brugerne, rådgivergruppen og karakteren af det kommende byggeri. På den baggrund foreslår de gennem en skriftlig motivation en skitserende og udførende kunstner samt et sted i byggeriet hvor udsmykningen kan indgå. Godkendes kunstneren af kunstudvalget og takker vedkommende ja, vil hovedindsatsen derefter ligge hos kunstneren, der udarbejder et skitseforslag i samarbejde med både bruger og arkitekt. Det er værd at nævne, at kunstneren således er en sidestillet aktør og ikke underrådgiver til hovedrådgiveren. På det afsluttende møde fremlægger kunstneren skitseforslag til udsmykningen og når den godkendes, får kunstneren samtidig til opgave, at udføre kunstprojektet. Dette sker i sammenhæng med den øvrige realisering af byggeriet og normalt uden yderligere aktivitet i kunstudvalget. 6 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

9 Byggeprojekt Ad hoc kunstudvalg dannes 1. møde i kunstudvalget Arkitekt, landskabsarkitekt og brugere præsenterer sig selv og byggeprojektet for kunstkonsulenterne. Kunstkonsulentern arbejder Der instilles én eller flere kunstnere og en egentlig opgave formuleres. Typisk 1-2 måneder. Evt. møde mellem kunstkonsulenter og arkitekt. 2. møde i kunstudvalget Kunstkonsulenterne indstiller én eller flere kunstner til opgaven og den præciseres og besluttes. Evt. formøde mellem kunstkonsulenter og kunstner(e.) 3. møde i kunstudvalget Kunstneren præsenteres for byggeprojektet, brugerne og selve opgaven. Kunstner(e) arbejder I dialog med arkitekt, landskabsarkitekt og brugergruppe. Kunstkonsulenterne kan inddrages i dialogen. Typisk 3-4 måneder. (I begge cases blev der afholdt et ekstra møde hvor kunstneren præsenterede en principskitse.) Møde, kunstkonsulenter og kunstner Kunstkonsulenterne godkender det kunstfaglige niveau og det opstillede budget. Typisk 1-2 uger før skitseaflevering. 4. møde i kunstudvalget Kunstner(e) præsenterer skitseforslag for kunstudvalget, som derefter tager beslutning om kunstprojektet skal udføres. Ved godkendelse besluttes en tidsplan for udførelsen. Kunstner(e) og arkitekt arbejder Projektet detaljeres og udføres. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

10 Akustikpuds Indspændt glasværn Indspændt glasværn Indspændt glasværn 2. Udsmykning i Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Tæppet, Bjerget og Skærmen udgør hovedelementerne i Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Navnene henviser til husets bund, tre tunge vertikale kerner samt den omsluttende klimaskærm. Huset der er tegnet af Dall & Lindhardtsen A/S vil ligge i nær relation til det eksisterende bygningsanlæg på campusområdet. Kunstneren René Schmidts udsmykning indgår i en konstruktivt bærende del af Bjerget og udgør henholdsvis den ene side af en 4 etager høj trappekerne samt en 3 etager høj gennemgående væg, begge i sammenhæng med nybyggeriets ovenlys, hvorigennem dagslys strømmer ind i huset. Væggene er støbte betonrelieffer der spænder husets vertikalitet ud i samme type beton som resten af betonkernen, der udgøres af Bjerget. Væggene, der støbes på stedet i en ny støbeformsteknik, inviterer i kraft af deres særlige udformning husets brugere til at klatre, udforske og bevæge sig. De er således samtidig klatrevæg, bærende konstruktion og hushøje, krystallinske, kunstneriske relieffer. Om udsmykningens relation til Instituttets fagområde skriver René selv således: Vi hænger ikke kunstværker op, men lader kunsten fødes med resten af huset i samarbejdet med arkitekterne. Og håber vi taber det kunstige undervejs og bare bliver en del af fysikken. Der bliver i realiteten to relieffer som træder ud af betonen. Støbt af den samme beton og på den samme måde som hele huset. Relieffer med en geometri, der forener det mekaniske og organiske, og dermed kan pege på vor egen indre biometri. Jeg modellerer her med vor egne indre byggesten, så de peger på universets grundstrukturer - sådan føles det at se på en klippevæg. Sten, kalk og mineraler der er presset sammen af det sorte stof. Relieffernes udtryk kommer fra alle disse strukturer, cellen, molekylet, atomet, kvarken og det sorte stof. Samtidig skal de afspejle vores måde at udforske og forstå alt dette. Altså metode, den metodiske tilgang vi ser verden med og her er det digitale udtryk meget rammende, da det kan indeholde begge udtryk; den digitale kompleksitet kommer til at ligne den organiske/naturen. Så jeg forsøger at skabe bjergvægge med digital forvitret diversitet. C Bemærk: - Angivne er mål er vejledende og skal kontrolleres på stedet - Konstruktioner og dimensioner afklares af leverandør inden produktion af elementer - Konstruktioner og detaljer vil fremgå af produktionstegninger, når disse foreligger - Montage sker jf. leverandørens anvisninger og underlagets opbygning - Produktionstegninger forelægges rådgivers gennemsyn/ kommentarer inden produktion igangsættes kt kt OK repos UK repos min kt OK repos kt UK repos kt OK FG kt OK FG kt OK FG kt OK FG kt OK FG min kt OK FG T_A_N_39_X_4_ kt OK repos kt UK repos ip 1:50 unstvæg modullinje C kt OK FG Princip 1:50 Opstalt kunstvæg modullinje C Princip 1:50 Opstalt kunstvæg modullinje I Tegning af udsmykning og hus fra udbudsmateriale H 8 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj Syddansk Universitet, Byggeafsnit 39 - Institut for Idræt og Biomekanik 180 Emne : Kunstvægge princip Mål: 1:50 Dato: Sign.: MA Tegnings nr.:

11 Skitser fra processen Fravalgt skitse. Digitalt studie af kranie indlejret i huset. Fravalgt skitse. Digitalt studie af menneskefigur i husets fulde højde. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

12 Forskellige støbeprøver besigtiges i 1:1 10 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

13 En satellit - interview med kunstneren René Schmidt Udsmykningens sted i huset René Schmidt var i begyndelsen af arbejdet interesseret i det offentlige rum udenfor huset og i de krystallinske former, han tidligere havde set og måske endda misforstået på arkitekternes tegninger. Men kunstudvalget have udpeget et andet sted for udsmykningen, det problematiske sted, der skulle løftes. Fra først at have haft en masse ideer var det nedslående og rystende at have fået tildelt en lysskakt, der havde karakter af at være bagenden i bygningen. På trods af det lidt strammende udgangspunkt fandt René, igennem økonomien i projektet, en måde at udvide indsatsen fra et til to steder. Udsmykningen er således ikke kun ét sted, men en del af og i dialog med huset i sin helhed. Udsmykningen Det faglige indhold i Instituttet har været afgørende for udviklingen af udsmykningen. René, der oplever sig fagligt velvalgt, nævner at aspekter som biomekanik, den menneskeskabte natur, det fysiske i bjerget, kroppen, det at klatre, at bygge med matematik og med inspiration i muskler som vigtige elementer i arbejdet. Fra begyndelsen ville René skabe noget i skala med huset. De første undersøgelser foregik i relation til den indre lysskakt, som han mest af alt opfattede som en lukket og stor montre, der lagde meget lidt op til integreret kunst. Ideen om et stort kranie i lysskakten understregede det klaustrofobiske, menneskeskikkelser blev afprøvet inde og ude, men det virkede stadig for sat ind. René lægger vægt på at udsmykningen ikke skulle være kunstig men en integreret del af både husets fysik og brug. Ikke kun Instituttets faglighed men også universitetet som anlæg med beton og cortenstål ledte processen videre. Besøg på Teknologisk Institut og tidligere erfaringer med at omsætte digitale modeller til betonstøbeforme gjorde at betonrelieffet blev valgt som form. Samarbejdet René omtaler samarbejdet med både brugere og arkitekter som åbent og løsningsorienteret. Det har været positivt at sidde med ved bordet og ligeværdigheden i samarbejdet har været vigtigt. Helt så enkelt er det dog ikke, for det har også været en udebane og en overvældende situation at stå som enmandsfirma i forhold til et helt byggeprojekt. Som at være en satellit med andre penge. Udsmykningen er blevet skitseret frem digitalt i en 3D model som arkitekterne løbende modellerede af huset. Alle og ikke mindst René selv kunne på den måde hele tiden tage stilling til udsmykningen i forhold til hele huset. Udover at være afgørende som samarbejdsplatform, er det også vigtigt for produktionsteknikken, i det betonstøbeformene bliver lavet direkte fra 3D modellen. Udfordringerne Udover at finde ud af hvad der var økonomisk muligt, har den vigtigste udfordring været at udsmykningen ikke skulle være mere perfekt fremstillet end resten af byggeriet. Det er blevet diskuteret indgående om klatrevæggene skulle støbes liggende eller ej, som elementer eller på stedet. Det blev kompliceret fordi klatrevæggene blev omtalt som kunst og René har måtte gøre sig umage med at formidle sin egen vision; at klatrevæggene skulle laves på samme måde og samtidig med resten af huset. Dertil at de i fremtiden må bruges og gerne må bære præg af det. Forbedringer René ville gerne have været tidligere inde i processen, ikke for at tegne huset, men for at forstå det bedre og fordi kunstnere kan komme med input på mange andre aspekter. Fremfor at få udpeget et sted, ville René gerne have været en del af de forudgående diskussioner og udpegningen af stedet eller stederne for udsmykningen. Det er synd hvis kunsten bare skal hænges op og han peger på at det kan opleves paradoksalt at kunstnerens skitseproces er forskudt fra arkitekternes hvis man virkelig vil lave integreret kunst. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

14 Så kom der en kvart skurvogn ind og sagde hvad det handlede om - interview med Institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Udgangspunkt Jørgen Povlsen har som institutleder deltaget aktivt i dialogen omkring udviklingen af udsmykningen og formulerede tidligt at de gerne så kunsten indtage en legende, overraskende og kontrasterende rolle i forhold til det strømlinede hus. Holdningen var og er at kunsten skal påvirke, skabe debat og gøre modstand, samt at kunstneren som fagperson skal have frihed. Det er et nysgerrigt miljø på instituttet med gode forudsætninger for at forholde sig til kunst og Jørgen har løbende holdt alle orienteret mundtligt. Instituttet har adskillige berøringsflader med kunst og kunstnere, fra interdisciplinære samarbejder med kunstnere, Thomas Bang der har udsmykket instituttets område hvor også universitetets kunstforening arrangerer skiftende udstillinger, til drømme om en artist in residence ordning. Udsmykningen Overordnet udtrykker Jørgen tilfredshed med hele processen, der har været præget af åbenhed samt begejstring for René Schmidt og den udsmykning der er på vej. Arbejdsgangen i kunstudvalget var let forståelig men for brugeren var det ikke klart, hvilken proces der foregik mellem kunstkonsulenter, arkitekter og kunstner mellem møderne. Arkitekterne oprettede tidligt en konceptuel forståelse af byggeriets dele; Tæppet, Bjerget og Skærmen hvilket gjorde det let for brugerne at forstå og tale med om huset. Forud for René Schmidts deltagelse var husets arkitektur gået fra at være meget legende og eksperimenterende til mere stringent og funktionel betinget bl.a. på foranledning af Syddansk Universitets retningslinjer for kontorbyggeri. Jørgen fortæller at det således blev udsmykningen, der i kraft af sin udformning, genindførte bevægelse i byggeriet og gav projektet et mærke af de specifikke faglige tilgange på instituttet. De kvaliteter, der lå i de første tanker om huset, blev genvundet i udsmykningens vertikale klatrevæg. Samarbejdet Så kom der en kvart skurvogn ind og sagde hvad det handlede om fortæller Jørgen om René Schmidts deltagelse og at det var et jordskælv at få ham ind i kunstudvalget. René Schmidt var hurtig til at aflæse projektet og hans samtidighed af gennemslagskraft og ydmyghed, samt ikke mindst evne til at skabe synteser var et positivt og produktivt bidrag i byggeprocessen. Han var i stand til at gøre det der blev talt om fysisk og konkret og det var afklarende at følge René Schmidts skitseringsproces. Et er kunsten som aftryk og resultat, noget andet er, hvad det betyder at inddrage selve kunstneren i processen? På det spørgsmål svarer Jørgen at den relation René skaber til byggeriet er inspirerende og øjenåbnende. Hans relation er ikke funktionel. Han påpeger samtidigt at hans erfaring er at dialogen med kunstnere generelt er berigende. Forbedringer Jørgen mener at hele modellen der er struktureret omkring fire møder samt måden parterne er organiseret på, er god. Hans forslag til forbedringer handler primært om formidling, med henblik på at skærpe brugernes forståelse af processen og deres muligheder i den. Hvorfor kan instituttet ikke selv pege på en kunstner? Det spørgsmål melder sig hos medarbejderne. Jørgen understregede samtidigt, at de er meget glade for valget af René Schmidt, men kunstneren bliver tildelt og det skal man vide. Det vil være godt at vide om instituttet forventes at møde kunstneren med forslag til tematikker, typer af kunst og forslag til placering eller udelukkende med information om fag, arbejdskultur og vision? Hvad laver kunstkonsulenter, kunstner og arkitekter i faserne mellem møderne, og hvorfor er brugerne ikke med? Må der deltage flere brugere i kunstudvalget? Hvordan er rollefordelingen når kunstneren træder ind? Hvem har hvilket mandat og hvilke interesser? Kan man egentlig sige nej til en udsmykning? Afslutningsvis efterlyser Jørgen udsagn om hvorfor? fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Hvad vil staten med udsmykninger på universiteterne og hvad er de kunstpolitiske visioner? 12 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

15 Tilbage på sporet - interview med arkitekt maa Christian Kloch, Dall & Lindhardtsen A/S Udsmykningens sted i huset Det var med en vis spændt forventning, at arkitekterne så frem til at få en kunstner med i projektet. Som arkitekter på projektet stod vi indledningsvis med en uvished for, hvad kunsten ville bidrage med til projektet. Derfor udformede vi et oplæg til kunstnerens arbejde inden for konceptet Tæppet, Bjerget og Skærmen fortæller Christian. Mødet med kunstkonsulenternes læsning af huset var afklarende og man besluttede at kunsten kunne være med til at skabe et træk der gik udefra, ind og opad i huset. Senere besluttede bygherregruppen i samarbejde med kunstkonsulenterne at pege på et konkret sted i huset, hvor kunsten kunne manifestere sig. Fra at være et forløb imellem elementerne blev et enkelt sted på Bjerget udpeget, hvilket igen senere på kunstnerens initiativ blev ændret til to steder. Samarbejdet Efter Christians opfattelse fandt kunstneren René Schmidt og institutleder Jørgen Povlsen meget hurtigt sammen den rigtige vej med kunsten og alle involverede i projektet var begejstrede. Vi var bevidst tilbageholdende og forsøgte at nedtone arkitekternes påvirkning i René Schmidts første skitseringsproces forklarer Christian og beskriver samarbejdet som meget vellykket og uproblematisk. Efter Christians opfattelse tog René Schmidt hurtigt konceptet bag arkitekternes arbejde til sig og forstærkede den arkitektoniske idé. Arkitekterne var meget tiltalte af både René Schmidts tilgang og åbne arbejdsmetode og de havde let ved at kommunikere. Redskabsmæssigt var arkitekterne og René Schmidt hurtige til at etablere en frugtbar dialog og digital tredimensionel skitsering blev det fælles udviklingsmedie. René Schmidt arbejdede direkte ind i arkitekternes digitalt modellerede hus og sadlede om flere gange undervejs. Bygherregruppen kunne således tage stilling til kunstprojektet i forhold til huset i sin helhed og det var muligt at trække både tegninger og rumlige illustrationer ud undervejs, hvilket formidlingsmæssigt har været en fordel. Kunstprojektet Det var spændende for arkitekterne at modtage René Schmidts udspil og positivt, at han foreslog at arbejde to steder i nybyggeriet. Christian fortæller, at arkitekturen igennem processen var gået fra at være legende på en måde, der afspejlede Instituttets fagområde til at blive rationel og nøgtern for at leve op til en lang række interessenters fordringer, økonomi og byggeprogram. Det kunstprojekt, som René Schmidt introducerede løftede projektet på ny fortsætter Christian om arkitekternes oplevelse, Da kunstprojektet kom ind i processen, genopdagede vi de legende elementer i arkitekturen og blev på ny forelsket i huset. Med kunstprojektet kom byggeprojektet tilbage på sporet og dette er centralt for forståelsen af kunstprojektets betydning for hele byggeriet. Selve kunstprojektet vil blive udført i samme beton som andre betonvægge i bygningen. En del af huset betegnes som kunst, men denne del indgår i udbudsmaterialet beskrevet som en betonvæg på lige fod med øvrige bygningsdele, hvilket Christian finder befriende. Forbedringer Det er tydeligt, at ikke kun René Schmidt men også kunstudvalget har været en værdsat sparringspartner undervejs i projektet og at kunstudvalget er et godt forum til at inddrage brugerne. Kunstnerens skitseringsproces kunne med fordel ligge tidligere i projekteringsforløbet, hvorved der kunne opstå flere frugtbare rystelser for arkitektens projekteringsarbejde, foreslår Christian og illustrerer ønsket om kunstnerens inddragelse i processen som en bølgende bevægelse langs projekteringsarbejdets lige linje. Ønsket er ikke en stadig og kontinuerlig inddragelse af kunstneren i arkitektens arbejde, men Christian mener, at det vil være hensigtsmæssigt og til gensidig inspiration, at kunstneren med mellemrum deltager fra projektets tidlige faser. Christian Kloch fremhæver at et fælles idégrundlag eller skitse ville være gavnligt for begge parter, således at kunstner og arkitekt tidligt ville kunne medvirke til at kvalificere arkitekturens og kunstens symbiotiske, idémæssige udgangspunkt. Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj

16 3. udsmykning i den nye Fødevarebygning, LIFE, KU Fødevarebygningen, der er tegnet af Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter, er et hus med forskningskontorer organiseret omkring et gennemgående atrie, et højt slankt pantoptisk rum, hvor husets bevægelser er samlet. Det har en selvstændig karakter og er fysisk knyttet til den eksisterende fødevarebygning på Frederiksberg Campus. Billedkunstneren Michael Mørk har udarbejdet forslag til to greb i byggeriet, der begge er fuldt integrerede og en del af bygningens fysik: Udformning af væggene på fem etager mellem husets centrale atrie og kontorer, samt en seksten meter lang kunstvæg på anden sal i forbindelse med et venterum for besøgende. Væggene mellem atriet og kontorerne består af en sekvens i fuld rumhøjde af højkantskrydsfiner og glaspartier mellem betonsøjler. Glasset er horisontalt underinddelt med bemalede partier i bunden og en horisontal række bemalede aluminiumplader. Pladerne kan i kraft af et vippesystem skabe et lukket udtryk, når de er oppe samt et åbent, når de er nede. Væggene fungerer som en rumlig og foranderlig membran, der på brugernes initiativ kan etablere visuel og social adskillelse eller sammenhæng mellem bevægelserne i atriet og fordybelsen i kontorerne. Væggene har således både en meget håndgribelig funktion, der er behov for samt i kraft af deres omskiftelighed en væren i sig selv og et stadigt nu som Michael Mørk formulerer det. Kunstvæggen er et indre horisontalt element, der opleves fra det mere offentlige venterum i husets atrie. Væggen består af højkantskrydsfiner med en løst komponeret sværm af huller, gipspropper og hvide tallerkener. Kunstvæggen er en billedlig flade, med relieffets kvaliteter, der udelukkende opleves fra den ene side. Den peger både på måltidet og cirklen som universel grundform og dermed på fødevarebygningens forskningsmæssige genstandsfelt. Modelstudie af detalje af `Kunstvæggen` Nedest billede af væggen i sin helhed. 14 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig.

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig. Jubilæum, Højbakkegård Maj 2008 Goddag alle sammen. Mit navn er Ruth Campau. Til hverdag er jeg billedkunstner her i dag taler jeg som kunstkonsulent for Universitets og Bygningsstyrelsen, UBST UBST har

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013 Pressemeddelelse Dato 31.01 2013 Kunst i Urban Mediaspace Aarhus I dag har fem kunstnere afleveret deres forslag til et unikt kunstværk, der skal skabe en helt særlig oplevelse i Dokk1. Aarhus Kommune

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

3 Opfordringer. SPEKTRUM ARKITEKTER Konference om Ny Arkitekturpolitik

3 Opfordringer. SPEKTRUM ARKITEKTER Konference om Ny Arkitekturpolitik 3 Opfordringer SPEKTRUM ARKITEKTER 1. opfordring Brug de yngre kræfter mere! SPEKTRUM ARKITEKTER 1. opfordring Brug de yngre kræfter mere! Hvordan kan yngre tegnestuer få flere reelle opgaver? Hvordan

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Profilskabende helhedskoncepter DESIGN - INDRETNING - INVENTAR

Profilskabende helhedskoncepter DESIGN - INDRETNING - INVENTAR Profilskabende helhedskoncepter DESIGN - INDRETNING - INVENTAR Hvor intet andet er angivet, er alt design af Jönsson DesignLab og alt specialinventar af Jönsson Invent a/s Jonsson Invent a/s Ellekær 14

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris Man kan godt bygge unik arkitektur i totalentreprise. Det er Gammel Hellerup Gymnasiums seneste knopskud bevis på. Totalentreprise har et blakket ry blandt

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere