For leder betyder det en særdeles tæt opfølgning og praktisk deltagelse i vagtplanlægningen, for at få enderne til at mødes.

Transkript

1 Tilsyn: Snorrebakken afd. A+B 31.august 2018 Samtale med leder og medarbejdere Emne: Opfølgning på tidligere tilsyn Leder oplyste, at der er fulgt op på sidste års anbefaling, omhandlende dokumentation omkring lægefaglig stillingtagen til genoplivning og livsforlængende behandling. Emne: Personalesituation I forhold til samlede personalesituation, har det haft personalemæssige konsekvenser at der er beboerne der er blevet vurderet til at være bedre fungerende i forhold til funktionsvurderingerne. Således dækkes vagtlagene nu ind med færre medarbejder. For leder betyder det en særdeles tæt opfølgning og praktisk deltagelse i vagtplanlægningen, for at få enderne til at mødes. Leder oplever medarbejderne som meget dedikerede i opgaveløsningen, og stående sammen om at få tingene til fungere og hænge sammen. Medarbejder: Oplever ofte kollegarene som værende frustrerede over mængden af opgaverne, men især omfanget af opgaverne. Der er over de sidste par år sket en opgaveglidning af sygplejemæssig opgaver til assistentniveau, hvilket betyder, at øvrige assistentopgaver og dokumentation bliver udført under pres og nogle gange mangelfuldt. Medarbejder oplever dog også nogle gode faglige udfordringer, hvor det ideelle havde været at der således var mere tid til at kunne eksekverer på dette. Tilsynet forventer, at der sættes fokus på, at dokumentationen ikke udføres mangelfuldt.

2 Emne: Sygefravær Er pt stort og væsentligt over gennemsnittet. Flere langtidssygemeldinger, der ikke er arbejdsrelaterede, er den væsentligste årsag til det højere sygefravær, da det almindelige fravær ligger stabilt. Samlet presser fraværet personalegruppen, men leder oplever at personale er rigtigt gode til at hjælpe hinanden i de pressede situationer med fravær. Leder følger op på fravær efter de gældende aftaler. Oplever et stor sygefravær der ikke umiddelbart er arbejdsrelateret, men ikke desto mindre påvirker opgaveløsningen væsentligt. Som medarbejder bliver man ganske hårdt presset i disse perioder. Det er oplevelsen at leder følger op på sygdom efter de aftaler der ligger. Der er oplevelse af at man kollegialt forsøger og arbejder på at få dagligdagen til at fungere og hænge sammen. Emne: Beboersammensætningen Funktionsvurderingerne har vist en lavere plejetyngde hos flere beboere. Det har betydet en planlægning der er meget stram, og ikke mindst at opgaveløsningen leveres stort lige op til de udmøntede ydelser der er givet den enkelte. Dette betyder naturligt at der ikke er så mange muligheder for at lave ikke planlagte aktiviteter. Det er fortsat demensproblematikker der er fremherskende blandt beoerne. Oplever der er tale om en rimelig homogen beboergruppe, hvor de udfordringer som beboerne har, er udfordringer som medarbejderne fagligt kan løfte. Mest fremherskende er demensproblematikker, men dette til trods kan beboerne godt finde sammen i sociale fælleskaber. Hvor dette ikke sker, har beboerne det fint med sit eget fællesskab.

3 Emne: Hverdagen på plejecentret Stort fokus på Klippekortsordningen, hvor der er fokus på selve leverancen af ydelserne i ordningen samt tillige planlægningen, og dokumentationen. Tilbuddene af aktiviteter er lagt i hænderne på den pædagog der tilknyttet afdelingerne A+B og C+D. Derudover er der tillknyttet en seniorjobber der også tager en tørn omkring aktiviteter(gudstjeneste, kortklub, stolegymnastik etc., samt tilbud om aktiviteter ud af huset.) En hverdag der er bygget op om den almindelige pleje og omsorg, aktiviteter og måltiderne. Hvor der ikke er noget aktuelt planlagt er medarbejderne opmærksomme på at tilbyde et eller andet. I forhold til Klippekortsordningen er det oplevelsen, at der en god opmærksomhed på at yde kvalitativt og planlægningsmæssigt på dette. Emne: Samarbejde og kommunikation internt og eksternt Leder oplever over en bred kam, et godt samarbejde med en bred vifte af eksterne samarbejdsparter, hvor de problemer der kan opstå i samarbejderne, løses hurtigt og i en god dialog. Der afholdes gruppemøder. Leder forsøger at være synlig og til rådighed blandt medarbejderne. Leder oplever ikke at medarbejderne misbruger, at leder er til rådighed også uden for almindelig arbejdstid. Leder prioriteter at dette er en mulighed, af hensyn til medarbejdernes velbefindende.

4 Medarbejder beskrev hvordan man internt samarbejder med hinanden. God intern medarbejdermæssig kommunikation i det egne enkelte vagtlag, men også i forhold til de andre vagtlag. Oplever at man er blevet bedre til åbent at tale om de faglige udfordringer der er, således at man i højere grad undgår misforståelser. Det er medarbejders indtryk at nærmeste leder altid tager sig tid at lytte, og er inddragende i sin daglige ledelse. Oplever synlighed og en klar kommunikation fra nærmeste leder. Samarbejdet med eksterne samarbejdsparter er overordnet godt. Der har været og er udfordringer, og dette trækker i perioder store veksler på medarbejdere og ledelse. De udfordringer, der opstår i forhold til andre væsentlige samarbejdsparter, forsøges løst på den bedste mulige konstruktive måde. Godt samarbejde med Praksisklinikken, og beboernes egne læger. Emne: Medarbejderkompetencer kompetenceudvikling Rent ansættelsesmæssigt er der en rigtig god fordeling mellem assistenter og hjælpere, hvilket overodnet betyder at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til opgaveløsningen. Der er en større udfordring i forhold til implementeringen af det nye plejesystem CURA, men leder er fortrøstningsfulde i forhold til at dette arbejde over tid nok skal komme til at fungere. Opgaven er dog stor, og leder er lettere bekymret for om der er afsat ressourcer nok til implementerings arbejde. Oplevelsen af at man som medarbejder har de nødvendige kompetencer til løse opgaverne, og at der er mulighed for at dygtiggøre sig og opfriske og få nye kompetencer.

5 Emne: Samarbejde med pårørende - Generelt Oplever et godt samarbejde med de pårørende, der overordnet byger på gensidig respekt og imødekommenhed. Der er godt samarbejde med de pårørende, hvor der er god respektfuld dialog omkring deres pårørende. Emne: Beboerindflydelse - Fællesskabet Stort fokus på at inddrage beboerne i fælleskabet på alle niveauer, således at der kan reageres hurtigt på både spontane indfald, samt også sikre inddragelse i realiseringen af de ønsker der evt. er kommet på beboermøderne. Derudover søges indflydelsen sikret gennem Beboer- og Familierådet. Medarbejdere er opmærksomme på at inddrage beboerne i forhold til fællesskabet Især fokus på også at inddrage de mere stille beboere i dette.

6 Emne: Selvbestemmelse Individplan (Indflydelse på formulering af egne mål og indsatser.) Leder redegjorde for, hvordan man i det daglige arbejder med at inddrage den enkelte beboer i at blive en del af, og tage ansvar for, eget liv. Dette foregår med en et glimt i øjet med også med en insisteren fra medarbejderne. Dette kræver at man som medarbejder også er villig til at investere lidt af sig selv, for at lykkedes med dette. Man opfordrer også til beboerne inddrager hinanden, og her er det vigtigt at medarbejderne sidder mere på hænderne og lade processerne ske om end det tager sin tid. Stort fokus på inddrage den enkelte og især få en ordentlig snak om hvordan man får opfyldt sine personlige ønsker. Oplever at man som personale er klare på at tage de respektfulde snakke med beboerne i forhold til at drøfte om deres ønsker er realistiske og mulige at opfylde. Tilsynet oplever at der et stort fokus på at inddrage den enkelte beboer i eget liv. Emne: Magtanvendelse - Vold (Regler, etik, moral, procedurer) Leder redegjorde for hvordan der eksekveres på tilladte magtanvendelser, og i særdelshed hvordan man arbejder med at undgå indgreb i selvbestemmelsesretten. Leder finder, i og med der er så stort fokus på at arbejde fagligt stærkt på at undgå magtanvendelser via den pædagogiske praktiske indgang til opgaven, at medarbejderne er godt klædt i forhold reglerne og kendskabet til regelsættet omkring magtanvendelser. Der er opmærksomhed på at samarbejde konstruktivt mod at undgå indgreb i selvbestemmelsesretten. Man gør sig som medarbejder altid overvejer på, at der som oftest er alternativer i opgaveløsningen, således at man gør alt for at sikre beboernes den højst mulige frihedsgrad. Det er Tilsynet oplevelse at både leder og medarbejder gør sig nogle gode overvejelser i forhold til indgreb i selvbestemmelsesretten, og har kendskab loven omkring dette. Ingen

7 Emne: Måltiderne Der er fokus på at inddrage beboerne mest muligt i både menuplanlægning, og på at inddrage beboerne i den udstrækning de magter det og viser interesse for at deltage. Det er målet og ambitionen at gøre måltiderne så hyggelige som muligt, hvilket leder oplever, er lykkedes rigtigt fint. Medarbejder synes, der er nogle gode rutiner og aftaler omkring måltiderne. I den udstrækning beboerne ønsker det, og viser interesse for det, inddrages beboerne i måltidssituationer (kartoffelskrælning, borddækning, planlægning af menu etc.) Enkelte beboere på afdeling B har fravalgt måltiderne i fælleskabet. Emne: Tilbud om træning ( 86) Leder, medarbejdere og Tilsyn drøftede mulighederne for træning efter servicelovens 86, hvor kommunen skal tilbyde træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

8 Emne: Faglig indsats- og dokumentation Tilsynet tog stikprøver i dokumentationen (CARE) på tre beboere. I forbindelse med stikprøvetagningen på de tre udtagne beboere, fandt Tilsynet dokumentationen til at være fyldestgørende. Ingen bemærkninger Ingen Samtale med beboer Emne: Tilfredsheds afdækning Tilsynet har talt med to beboere i forbindelse med dette års tilsyn. Samtalerne fandt sted den 01. oktober. Boligen: Den ene beboer, så gerne der var et ekstra værelse, således at der var lidt mere privatliv. Den anden beboer var godt tilfreds med sin bolig, der har den størrelse og indretning der passer ham. Hverdagen: Der er en række tilbud om aktiviteter og ture. Den ene beboer bruger dog ikke tilbuddene så meget da hun er dårligt seende og gående. Denne anden beboer får tilbudt ture og aktiviteter, men deltager ikke i disse, da han ikke har lyst. Begge beboere har kendskab til Klippekortsordningen, som de dog ikke benyttede for tiden. Den ene beboer fik råd og vejledning til, hvad klippekortet kunne brugs til, og ville overveje, om det var noget for hende. Forplejningen: Oplever god kvalitet på måltiderne. Maden er velsmagene og der er nok af den. Medarbejderne: Flinke, rare og imødekommende. Den hjælp der ydes: Begge beboere udtrykte tilfredshed med den hjælp der ydes og man tilbydes. Omgangstonen: God og respektfuld omgangstone mellem medarbejderne, og overfor beboerne.

9 Aktiviteter og træning: Den ene beboer modtager fysioterapi flere gange om ugen, og har god gavn af det. Den anden beboer ønsker ikke at modtage træning. Indflydelse på egen hverdag: Begge beboere oplever at have stor indflydelse på egne hverdag. Man kan bestemme over sig selv og hvad man vil og har lyst til. Samtale med pårørende/ Beboer- og Familieråd Emne: Tilfredsheds afdækning Samtalerne med de pårørende fandt sted den 01. oktober. Pårørende / Familieråds tilfredshed med: Boligen: Alle de pårørende gav udtryk for tilfredshed med deres respektive pårørendes lejligheder, i den udstrækning der kun bor en beboer i lejligheden. Der efterlystes bedre trådløs internetforbindelse, hvilket den ene beboer foreslog, kunne etableres for en mindre egenbetaling fra beboerne. Tilsynet anbefalede de pårørende, at bringe problemstillingen videre til Snorrebakkens boligbestyrelse. Hverdagen: Tilbud om aktiviteter og ture, som beboerne kan deltage i. Forplejningen: De pårørende har generelt positive tilbagemeldinger på forplejningen fra beboerne. Det er oplevelsen at man forsøger at inddrage beoerne i tilberedningen af måltiderne. Medarbejderne: Fantastiske medarbejdere, der tager godt imod de pårørende og er fantastiske overfor beboerne. Pårørende oplever, at afdelingerne er som små familier, hvor der er en god og rigtig rar stemning. Den hjælp der ydes: Fokus på at yde de den nødvendige hjælp og omsorg den enkelte er berettiget til.

10 Omgangstonen: God, respektfuld og glad omgangstone. Dette både overfor beboerne og de pårørende og medarbejderne imellem. Aktiviteter og træning: Der gives tilbud om træning og aktiviteter, man som beboer har mulighed for at deltage i. Indflydelse på egen hverdag: Den enkelte har stor indflydelse på egen hverdag, Rundgang på stedet Emne: Tilbuddets fysiske rammer Stedets fysiske stand: Stedet har en fin fysisk standard. Den generelle hygiejniske stand: Hygiejnen findes umiddelbart i orden. Boligernes tilstand: Boligerne, som Tilsynet så, var i en fin stand. De indvendige fællesarealer: Fællesarealerne fremstår velholdte og hyggelige. De udvendige fællesarealer: D e udvendige fællesarealer er velholdte.

11 Samlet indtryk Det er Tilsynets oplevelse, at Snorrebakken afdeling. A+B er et godt og hjemligt sted for beboerne. Der er en respektfuld omgangstone mellem medarbejderne og beboerne, hvor beboernes behov er i fokus. Tilsynet har desuden givet anledning til at udtale, at beboerne får den hjælp, som de har ret til og behov for set i forhold til serviceloven og de gældende kvalitetsstandarder i kommunen m.m. Der er forbindelse med tilsynet ikke givet anbefalinger. Ved tilsynet har medvirket: Lissy Madsen Leder Snorrebakken afdelingerne A+B Lone Nielsen SoSu assistent Inger Christensen (Beboer) Knud Thorsen (Beboer) Allan Christensen(Pårørende) Bent Christensen (Pårørende) Lene Vinberg (Pårørende) Fra Tilsynsenheden: Mette Marker Henrik Boie