Hvordan informationer og viden bedst håndteres på danske tegnestue biblioteker. En undersøgelse med tre case eksempler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan informationer og viden bedst håndteres på danske tegnestue biblioteker. En undersøgelse med tre case eksempler."

Transkript

1 Hvordan informationer og viden bedst håndteres på danske tegnestue biblioteker. En undersøgelse med tre case eksempler. Marianne Bøgh Pedersen Danmarks Biblioteksskole Årgang 2007 Speciale efterår 2008 Vejleder: Michael R. Kristiansson Antal ord: Antal normal sider: 77

2 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Motiverende indledning og problemformulering Indledning og motivation Problemformulering Metode og afgrænsning Afgrænsning Metode Metodisk tilgang til emperi indsamling Interview som metode Udvælgelse af tegnestuer til undersøgelsesfeltet Teorivalg Proces analyse Information Produkter En god skik Organisatorisk læring Information- og videndeling Om undersøgelses virksomhederne Om Tegnestue A Tegnestue B Tegnestue C Konsulentfirma A The state of art på Tegnestue A Proces analyse Målepunkter Varekatalogsamlingen Håndbøger og tidsskrifter Materiale samlingen Elektronisk adgang til materialerne Delkonklusion på proces analyse Sammenligning af tegnestuernes fysiske forhold Optimering af fysiske forhold Bibliotekets værdi Delkonklusion på de fysiske forhold og bibliotekets værdi

3 8. Analyse af interview og spørgeskemaer Interview med Tegnestuerne Bibliotekaren på Tegnestuen Spørgeskema undersøgelse på Tegnestue A Videndeling og biblioteket Viden kontra information Tavs og eksplicit viden Hvorfor er videndeling vigtigt for tegnestuen? Deling af værdifuld viden Behovet for deling af informationer og viden Vidensbibliotek Muligheder og barrierer for videndeling Delkonklusion på videndeling En tegnestues gode biblioteks skik Hvad karakteriserer en god skik? God skik for håndtering af de fire biblioteksområder Implementering af den gode skik Delkonklusion på den gode skik Kritik og gendrivelse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste: Bilag 1: Interview med Tegnestue B den 25. September Bilag 2: Interview med Tegnestue C den 29. september Bilag 3: Interview med Tegnestue B den 14. oktober Bilag 4: Spørgeguide til Bibliotekaren på Tegnestue B Bilag 5: Spørgeguide til Konsulentfirma A Bilag 6: Spørgeskema Bilag 7: Respondent nr Bilag 8: Respondent nr Bilag 9: Respondent nr Bilag 10: Respondent nr Bilag 11: Respondent nr

4 Bilag 12: Respondent nr Bilag 13: Respondent nr Bilag 14: Respondent nr Bilag 15: Respondent nr Bilag 16: Respondent nr Bilag 17: Respondent nr Bilag 18: Respondent nr Bilag 19: Respondent nr

5 1. Abstract This thesis deals with information management and knowledge sharing in Danish architectural firms with three firms as a case example. Through a comparative analysis process inspired by benchmarking analysis, the weak and strong points of the three architectural practices of the four main issues; product catalogs, material collection, books / journals and electronic access is elucidated. This is followed by a discussion partly on what the physical conditions mean for the use of the library in the architectural firms and what profession means to work as a librarian at an architectural firm. The concepts of tacit and explicit knowledge is discussed in an analysis about what knowledge sharing could mean for the architectural firms and how one could imagine that knowledge sharing and a library turns into a knowledge library, and thus a place where you can search both external information and internal knowledge. The above points will be collated in an analysis and discussion about what behavior can be described as the right behavior in the library of an architectural firm. This is inspired by best practice analysis of Axson including an analysis based on Hatchs' loop model and Batesons learning (II and III) levels around the processes that happen when an organization must implement new workflows. 2. Motiverende indledning og problemformulering Indledning og motivation Jeg Marianne fik for alvor vækket interessen for informations- og videnhåndtering under jobsamtalen til mit nuværende job som bibliotekar hos Tegnestue A. De gjorde det helt klart, at de havde brug for én, som kunne systematisere deres efterhånden store mængde af information, herunder bøger, magasiner, varekataloger og materialeprøver (information produkter). Erkendelsen om at de ikke selv magtede opgaven med at styre informationerne sammenholdt med nysgerrigheden omkring, hvordan det ville være at arbejde i et firma, der er så afhængig af, at den korrekte information er tilgængelig på det rette tidspunkt, gjorde at jeg allerede inden jeg havde fået jobbet, begyndte at tænke over, hvordan en sådan opgave skulle gribes an. Jeg funderede en del over, hvorfor de netop nu havde erkendt at der manglede systematik på tegnestuen og hvorfor der var så 5

6 stor mangel på systematik. En af de første sætninger der mødte mig i min gang på tegnestuen var: arkitekter roder!. Dette er nok en stor del af årsagen til manglen på systematik. De kreative mennesker, som arkitekter hører ind under, har overvejende tendens til at rode uden at det generer dem, da rodet samtidig kan være bevirkende til at det kreative menneske kan ikke går i stå i sin udvikling 1. Men hvad sker der når de kreative møder den systematiske? I nogle tilfælde kunne dette give et massivt sammenstød, men eftersom den generelle holdning på tegnestuen er, at der skal gøres noget ved informationshåndteringen,så er det min påstand at processen med at få ændret eller sågar tilføjet arbejdsgange omkring de fysiske medier i biblioteket vil glide nemmere i forhold til, hvordan processen ville være, hvis det kun var ledelsen, der var interesseret i at få styr på informationerne. Videnstyring eller knowledge management er i denne tid buzz words både på undervisningsinstitutioner som Danmarks Biblioteksskole men også ude i det pulserende erhversliv. Dette speciale kommer ikke til at dreje sig om videnstyring i den gængse forstand, men om en sidevej indenfor videnstyring problematikken i at håndtere større mængder informationer ej at forveksle med viden i denne situation i et kreativt miljø, hvor de ansatte på tegnestuen er afhængige af at inspirations informationer, men også helt konkrete informationer i form af håndbøger eller varekataloger er tilgængelige. Informationer bliver til viden, hvis de bliver håndteret på denne rette måde derfor er det primære omdrejningspunkt i dette speciale informations- og videnshåndtering, hertil tilføjes et videndelings perspektiv i relation til bibliotekshåndteringen på tegnestuen da jeg finder muligheden for at se på hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at håndtere videndeling og biblioteket i samme praksis interessant Problemformulering - Hvordan er den aktuelle status, dvs. hvordan fungerer videns og informationshåndtering på Tegnestue A pt. dvs ved opgavens start? - Hvordan er praksis på området generelt og hvordan håndterer Tegnestue A viden, informationer og processer i forhold til andre tegnestuer? 1 6

7 - Betydningen af videndeling på Tegnestue A er pt. ikke kortlagt og der eksisterer ikke en egentlig politik/ plan/ strategi på området. Hvilken politik for videndeling giver mest mening i forhold til Tegnestue As behov og hvordan skal den implementeres? Og i relation her til: Hvilke problemer er der forbundet med at redegøre for den uformelle videndeling, der foregår på Tegnestue A i praksis og hvilke problemer er der med at vurdere betydning har denne praksis (videndeling) for Tegnestuens daglige drift og resultat. - Hvordan identificeres god skik for informationshåndtering i relation til Tegnestue A og hvilke problemer er der forbundet med at etablere en biblioteksfunktion, der er relevant for Tegnestue A nu og i fremtiden? 3. Metode og afgrænsning Herunder vil jeg beskrive min udvalgte metode og de teorier som ligger til grund for dette speciale Afgrænsning Dette speciale begrænser sig til at søge en god skik inden for videns- og informationshåndtering på danske tegnestuer, herunder hvordan man bedst håndterer bøger, magasiner, varekataloger og materialeprøver, som gennem specialet vil blive betragtet som informationsprodukter 2. Dertil vil jeg forsøge at afdække hvad profession betyder på et tegnestue bibliotek. Der vil udover informationshåndtering også blive inddraget videndeling i en diskussion omkring hvordan man kan forestille sig at dette på bedste vis kan fungere i samspil med et tegnestue bibliotek og hvilken betydning videndeling har og kan eller vil få for tegnestuen. Det primære forkus vil være på Tegnestue A, hvortil jeg vil inddrage erfaringer fra tegnestuerne B, C, samt en perspektivering om hvilken rolle Konsulentfirma A har i denne sammenhæng. 2 Se afsnit om informations produkter s.12 7

8 3.2. Metode Marianne Bøgh Pedersen Speciale Efterår 2008 Da dette tilsyneladende er et uudforsket felt, vil jeg ikke kunne benytte mig af allerede skreven teori omkring emnet, derfor vil min teori være sammensat af forskellige teoretikere, som jeg finder er passende og relevante indenfor feltet og som afdækker de problematikker jeg ser i dette case-eksempel. Teorierne vil blive specificeret nedenfor i afsnittet teorivalg 3 Jeg har benyttet mig af Orna s 4 begrebsforståelser omkring informations produkter, da jeg mener at de materialer der arbejdes med på tegnestue biblioteker i høj grad kan betragtes som information produkter selvom det ikke er informations produkter i den forstand som Orna har beskrevet dem. Disse information produkter kan være nemme at glemme i en organisation, især i en organisation hvor man ikke har været vant til at have et ordentligt styret bibliotek, men i en organisation som er afhængig af inspirationsmateriale og materiale som indeholder den altid korrekte information, så finder jeg dem ligesom Orna særdels vigtige. Forskellen på Orna s og min opfattelse af informations produkter er, at Orna arbejder primært med interne informations produkter, hvor jeg arbejder med eksterne. Når en organisation er interesseret i at udvikle sine arbejdsgange, så vil der naturligt komme et tidspunkt, hvor organisationen er nødt til at lære eller omlære og til at belyse vil jeg benytte mig af Mary Jo Hatch s sløjfemodel gennem Gleerup og Wiedemann 5, da jeg mener denne giver godt indblik i, hvordan organisationer forandrer sig i læringsprocesser. Denne model er med udgangspunkt i Scheins tre trins kulturniveau s model 6. 7 Jeg har dertil inddraget Gregeory Bateson med henblik på at bruge hans læringsniveau II og III, hvor jeg især vil arbejde med det tredje niveau, som har fokus på hvilke læringsprocesser der sker og hvilke problemer/fordele dette kan give, når flere faggrupper skal arbejde sammen, denne form for læring kan samtidig sammenholdes med de processer der sker i sløjfemodellen. Hatch og Bateson har jeg udvalgt, da jeg mener, at hvis man taler om organisatorisk læring, så skal man have fokus både på organisationen, men også på det enkelte menneske i organisationen og disse to teorier 3 Se side10ff 4 Orna, E. (2005) 5 Gleerup. J & Weidemann F. (1995) 6 Schein, E. H. (1994). S Bateson, G. (1998) 8

9 kan sammenholdes på et rimeligt niveau hvor der både bliver plads til organisationen og mennesket i organisationen. Det primære fokus vil ikke ligge på organisatorisk læring, men på en proces analyse og en søgen efter at finde ud af, hvordan man bedst praktiserer et bibliotek på en tegnestue. Det er imidlertid svært at sige proces analyse uden også at sige organisatorisk læring, da proces analyse jo som nævnt er en søgen efter at udvikle sig som organisation og dermed også er en læringsproces. I min søgen efter den bedste måde at praktisere tegnestue bibliotek har jeg søgt inspiration i best practice teorien af David A. J. Axson 8, som jeg synes leverer et overskueligt og tilgængeligt billede af hvad en best practice er og hvordan en organisation kan bruge den. Det er ikke mit ønske at lave en best practice analyse, da det vil være for omstændigt, men hvor jeg som beskrevet omkring proces analyse, har plukket det som jeg finder relavant og brugbart for mig i dette undersøgelsesfelt og brugt det i det omfang jeg mener har været muligt. For at afdække området omkring videndeling og hvilke udfordringer og muligheder der ligger i dette har jeg inddraget Holdt Christensen som primær litteratur. Jeg ønsker at diskutere hvordan man kan forstille sig videndeling kan blive en del af bibliotekets praksis og hvordan man kan forestille sig dette have en effekt på brugen af biblioteket. Herunder vil begreberne tavs og eksplicit viden blive diskuteret, da disse begreber har stor betydning for en tegnestue hvor formidlingen af viden ikke er så stor som formidlingen af konkrete projekter Metodisk tilgang til emperi indsamling I nærværende opgave har jeg gennem deltagende observation på Tegnestue A fokuseret på, hvordan de ansatte benytter sig af de tilgængelige informationer der findes i forbindelse med tegnestuens bibliotek, dette værende i forbindelse med mit job som bibliotekar på tegnestuen. Gennem deltagende observation håber jeg at kunne observere nogle handlemønstre som jeg ellers ikke ville få mulighed for at observere hvis jeg var en observatør udefra 9. Dels har jeg haft megen tid til observationen og da medarbejderne ikke har set mig som en udefrakommende observatør er det min tese, at 8 Axson, D. A. J. (2007) 9 Kristiansen, S. & Kroghstrup H. K. (2002). S

10 de har ageret naturligt og ikke påtaget. Den primære observation er foretaget i juli og august 2008, hvor jeg var på tegnestuen 37 timer om ugen. Derefter har jeg kun observeret en gang om ugen. For at søge medarbejdernes synspunkter på informations- og videnshåndtering hos Tegnestue A har jeg udsendt spørgeskemaer 10 med syv spørgsmål, som er udformet sådan, at der er plads til uddybende og beskrivende svar fra respondenterne, som jeg kan bruge til videre analyse. Spørgeskemaet er udsendt til alle tegnestuens medarbejdere og begrænser sig altså ikke til arkitekter og bygningskonstruktører, da det er hele tegnestuens medarbejdere, som i teorien kan benytte sig af biblioteket i de forskellige former det eksisterer i. Svarprocenten på disse spørgeskemaer ligger på 26%, hvoraf 75% af disse besvarelser er fra arkitekter eller bygningskonstruktører, hvilket man kan betegne som et repræsentativt udsnit af tegnestuen. En højere svarprocent havde dog været ønskeligt for at få et mere nuanceret billede af, hvordan tegnestuens medarbejdere betragter biblioteket og hvordan de forestiller sig det optimale bibliotek på deres tegnestue. Alle oplysninger om Konsulentfirma A er indsamlet gennem Tegnestue B og C, samt gennem firmaets hjemmeside, da det ikke lod sig gøre at få etableret en kontakt til Konsulentfirmaet Interview som metode Da samtale er en grundlæggende interaktions- og kommunikationsform mellem mennesker er det, ved at foretage samtaler i form af forskningsinterviews, muligt at indhente beskrivelser, baggrundsviden og ideer til videre udvikling fra den interviewede, hvilket netop gør sig gældende i min undersøgelse 12. Det kan være problematisk at bruge kvalitative interviews som empirisk grundlag, da det ikke er muligt at efterprøve undersøgelsens resultater, men da det er gennem samtale man kan få folk til at fortælle mere end de eksempelvis ville skrive i et spørgeskema, så ser jeg interview som den bedste metode i forbindelse med dette speciale. Til at designe selve interviewundersøgelsen har jeg taget udgangspunkt i Steinar Kvales anbefalinger fra bogen Interview og har ligeledes søgt inspiration til spørgeguides i Michael R. Kristiansson s phd Organisatorisk udvikling og informationspolitik i videnssamfundet, 10 Se bilag 6 11 Se bilag 1, 2, 3 for informationer om Konsulentfirmaet 12 Kvale S. (1997). S. 19ff 10

11 disse fremstod for mig som gode fundamenter til at opnå brugbare og valide resultater med kvalitative interviews i forskning. På den baggrund har jeg udarbejdet interview guides til mit andet interview med Tegnestue B og det som skulle have været et interview med Konsulentfirma A, disse guides kan ses i bilag 7 og 8. Jeg har valgt at vedlægge interview guiden til Konsulentfirma A, selvom jeg ikke fik en ordentlig kontakt til dem, da jeg har brugt den til senere reflektion over Konsulentfirma A s eksistens. Interview teknikken til de to første interview jeg foretog med Tegnestue B og Tegnestue C har været ustrukturerede interview, hvor jeg har har haft nogle stikord til at inspiration og samtidig til hjælp sådan jeg får afdækket de spørgsmål jeg har været interesseret i. Disse ustrukturerede interview har især været en fordel de gange jeg har været ude på andre tegnestuer, hvor jeg blev vist rundt både i det fysiske bibliotek, men også i det digitale den digitale rundvisning begrænser sig til Tegneste B. og de er ikke blevet optaget på en båndoptager, på den baggrund at interviewene primært har foregået mens jeg blev vist rundt på tegnestuerne. Jeg valgte ikke at optage interviewne, men kun tage noter, dels af praktiske årsager, da det ville skabe meget forstyrrelse under interviewet, hvis man skulle have opmærksonhed på at huske at tænde og slukke båndoptager hele tiden og dels fordi jeg er af den opfattelse at folk har tendens til at tale friere, når deres udtalelser ikke bliver optaget. 13 Udover to ustrukturerede interview har jeg foretaget et struktureret interview med Tegnestue B, hvor jeg havde udarbejdet en spørgeguide 14 som skulle hjælpe mig med at få afdækket de problemstillinger de tidligere har haft omkring opstarten af bibliotek og dermed søge en benchmarking analyse. Derudover forsøgte jeg også at afdække hvilke visioner og ønsker, der var for biblioteket i fremtiden Dette interview blev heller ikke optaget, af samme grund som de to første interiew heller ikke blev optaget og jeg ville hellere undvære optagelsen af interviewet end gå glip af eventuelle vigtige informationer Udvælgelse af tegnestuer til undersøgelsesfeltet For at sikre at sammenligningsgrundlaget er validt har jeg valgt tre tegnestuer som harmonerer nogenlunde i størrelse. I udvælgelsesprocessen havde jeg kontaktet i alt syv af Danmarks største tegnestuer og kun fra to af de syv adspurgte tegnestuer var der en 13 Andersen, I. (2005), s Se bilag 8 11

12 positiv tilbagemeldning om, at de havde et bibliotek og gerne ville afsætte tid af til at tale med mig. Fælles for tegnestuerne er som nævnt at de hører blandt de største tegnestuer i Danmark og der er mellem 50 og 130 ansatte på de respektive tegnestuer. Tegnestuerne har opgaver i både Danmark og i udlandet. Derudover var det et krav, at de havde et defineret bibliotek og ikke blot en bogsamling, da organisationens tanker og handlinger omkring biblioteket på tegnestuen er omdrejningspunktet heri. Tegnestuerne som medvirker i dette speciale er anonymiserede og vil blive benævnt på følgende måde: Den primære tegnestue vil blive benævnt som Tegnestue A og derefter følger Tegnestue B og Tegnestue C. Konsulentfirma A var ikke udvalgt fra starten af specialet, men gennem samtale med Tegnestue B og C, blev min interesse for dette firma vagt og jeg forsøgte at skabe en kontakt, i håbet om at kunne afdække hvad deres holdning til især fremtiden inden for biblioteker på Tegnestuer. Jeg har valgt at anonymisere tegnestuerne for at undgå nogle vil føle sig hængt ud og fordi jeg ikke mener tegnestuens navn er det interessante i dette undersøgelsesfelt, men hvorpå måden de håndterer informationer på er det essentielle. Herunder er personerne jeg referer til også anonymiserede i den forstand, at de vil blive refereret til som han. For at sikre validitet i specialet og for at undgå spekulationer om hvorvidt dette er ren og skær fantasi, er vejleder og censor bekendt med Tegnestuernes og Konsulentfirmaets rigtige navne. Alle de implicerede i specialet er desuden bekendt med hinandens deltagelse heri. 4. Teorivalg I de kommende afsnit vil jeg kort redegøre for de teorier og begrebsforståelser jeg har udvalgt, og som jeg mener er relevante for dette speciale. Redegørelsen vil indeholde en kort beskrivelse af de dele af teorierne jeg har valgt at bruge Proces analyse Proces analyse i dette speciale er inspireret af benchmarking analyse modellen som oprindeligt er et japansk fænomen fra 1950 erne, hvor virksomheder ønskede at finde en måde til at forbedre kvaliteten i deres industrielle produktion 15. Nedenstående forklaring 15 Freytag, P.V. (2001), S.12 12

13 er grundlag for den inspiration jeg har brugt til proces analyse, hvor jeg har plukket de elementer ud af benchmarking analysen, som jeg finder relevante og brugbare i den analyse jeg vil lave af tegnestue bibliotekerns processer og arbejdsgange. Denne benchmarking kan betragtes som en form for mesterlære, hvor virksomheder lærer af de bedste virksomheder i samme branche for selv at blive bedre. Ved at lave en proces analyse af tegnestuernes informationshåndtering er det ikke med et håb om at lure deres hemmeligheder af, men det er hensigten at se hvilke processer der virker og hvilke der ikke gør, sådan man kan skabe et overblik over disse og dermed prøve at sammensætte et optimalt udnyttet bibliotek på en tegnestue. Hvis man skal få et effektivt resultat ud af proces analyse er man som organisation nødt til at være ydmyg Vurder dig selv og lær af andre! 16 For at kunne lave en proces analyse må en virksomhed vurdere hvilke klare punkter virksomheden vil analyseres på proces analysen sætter ikke grænser for hvilke aktiviteter i en virksomhed, der kan analyseres, men de kan ikke alle analyseres på en gang, hvis man vil opnå det bedste resultat. I dette undersøgelsesfelt er der udvalgt fire måle punkter som jeg anser for bærende punkter på et tegnestue bibliotek, de fire udvalgte målepunkter er varekataloger, tidsskrifter og bøger, materialebiblioteket og den elektroniske adgang til materialer. Denne proces analyse handler ikke om at finde løsninger, men derimod at identificere hvilke problemstillinger en tegnestue skal være opmærksom på set i forhold til deres bibliotek. Problemer er er ofte arbejdsgange i en virksomhed, som er ineffektive i modsætning til f.eks. en direkte fejlproduktion. Selvom flere af processerne på tegnestue bibliotekerne umiddelbart ser ud til at fungere i praksis, er det ofte de processer som udadtil ser ud til at fungere, som er dem man som organisation kan optimere. Ved processer der ikke fungerer er man ofte klar over at der skal ændringer til, men dette er ikke tilfældet ved de processer som umiddelbart ser ud til at fungere, men som kan optimeres sådan virksomheden får en mere effektiv arbejdsgang. Proces analysen i dette speciale vil have have en-til-to fokus. En-til-to modellen skyldes jeg selv var interesseret i at se mere end én tegnestues biblioteks praksis og da jeg ikke er velbefaret inden for tegnestue biblioteker ville jeg gerne se flere biblioteker for at undgå at lægge mig fast på et bibliotek, som kunne vise sig at være på samme niveau som Tegnestue A og det ville gøre det svært at finde sammenligningspunkter hvor de to 16 Freytag, P.V. (2001), S

14 tegnestuer ville adskille sig fra hinanden. Denne proces analyse vil dog blive brugt med forsigtighed, da tegnestuerne ikke har samme fokuspunkt og derfor vil der i deres håndtering af biblioteket vil være processer som for den ene tegnestue kan synes optimal, men ikke for den anden. Det kan diskuteres om det overhovedet er muligt at finde to tegnestuer med samme fokus punkter, da tiden ikke er til at lave de samme produkter, men man er nødt til at skille sig ud fra flokken af tegnestuer for at opnå anerkendelse, blive inviteret til konkurrencer og dermed forhåbentlig også vinde nogle af konkurrencerne, som for mange tegnestuer er den primære måde at få opgaver i huset på Information Produkter Jeg har valgt at inddrage E. Orna s begrebsforståelse omkring information produkter. Hendes praktiske tilgang til hvordan informations produkter kan skabe værdi for organisation, dette værende ligegyldigt hvilken form de kommer i, finder jeg sammenlignelig og brugbar i forhold til de informations produkter, som tegnestuerne i dette undersøgelsesfelt arbejder med på deres biblioteker. Hovedsagen er at mediet indeholder en mængde information, som kan omsættes til brugbar viden som senere kan munde ud i en given form for produkt og dermed være med til at skabe værdi for organisationen. Denne begrebsforståelse arbejder udfra, at information produkter er vidensdokumenter som organisationen selv udarbejder, men som jeg forstår begrebet, så er det muligt at ændre forståelsen af information produkter sådan den også kan bruges på informations produkter fra udefrakommende, såsom bøger, magasiner og varekataloger. Man kan anskue denne drejning af begrebsforståelsen, som én organisation der nedskriver deres viden, denne viden bliver til information, disse informationer bliver bragt til en anden organisation som derefter bruger informationerne til at skabe ny viden. En cyklus som er ganske gængs i erhverslivet, da disse videndelere ikke er konkurrenter til modtageren af informationerne, men netop aftagere af deres viden og de er derfor afhængige af hinanden En god skik 17 Orna, E. (2005). S

15 I en søgen efter at finde en god skik at føre bibliotek på tegnestuer, har jeg søgt inspiration i David A. J. Acksons best practice teori 18 Når en organisation laver en proces analyse, søger de bevidst eller ubevidst en best practice af de processer som de ønsker bench market i organisationen. At søge en god skik set i relation til best practice betyder, at man er villig til at gå ind og ændre i nogle arbejdsgange for at få den mest effektive. Hvis man anskuer best practice ifølge Axson, så afhænger det ikke af hvad der er best practice for den enkelte organisation, men for at en best practice kan karakteriseres som best practice, så skal den være betragtes som en best practice for flere organisationer. I dette tilfælde ønskes det at finde en god skik på tegnestuebibliotek, hvilket må regnes for at være et relativt snævert område og dermed vil det ikke være mange andre tegnestue biblioteker at måle sig mod. Selvom jeg har gennem kontakt til Tegnestue B og C har set, hvordan de praktiserer biblioteket, så er det vigtigt at have for øje at én tegnestue ikke bare kan overtage en anden tegnestues processer. Dette er dels på grund af deres forskellige fokuspunkter arkitekturmæssigt, men man bør også tage hensyn til, hvordan organisationen er opbygget og hvilke ønsker og krav de har til et bibliotek. Derfor er det vigtigt at man til en start går ind og laver en analyse af tegnestuen inden man begynder at sætte nye projekter i værk, som måske slet ikke vil passe til den 19 udvalgte tegnestue Organisatorisk læring Som grundlag for at forstå organisatorisk læring har jeg valgt at inddrage Mary Jo Hatchs sløjfemodel gennem Gleerup og Weidemann (se fig. 1 s. 13) samt Gregory Batesons læringsniveauer 20, herunder med primært fokus på læring II og III, som også tidligere nævnt i metode afsnittet. Sløjfemodellen er udarbejdet udfra Scheins organisationspyramide, hvor artefaktor ligger øverst og kan betragtes som den daglige adfærd, Værdierne ligger i midten og er de værdier som en organisation ønsker at være og vise udadtil altså et italesat billede af organisationen. I bunden af organisationspyramiden ligger de grundliggende antagelser som er den dybeste og mest stiltiende kultur i organisationen og dermed også 18 Axson, D.A.J. (2007) 19 Axson, D. A. J. (2007). S Bateson, G. (1998). S. 76ff 15

16 den kultur som er sværest at ændre på 21 I modsætning til organisationspyramiden, så har sløjfemodellen et fjerde niveau mellem artefaktor og grundlæggende antagelser som Hatch har kaldt symbolisering. Dette betyder at sløjfemodellen er for dynamiske organisationer, som er i en konstant udvikling og som man kan sige at de både er og er på vej på samme tid. Sløjfemodellen er brugbar i denne sammenhæng, da den giver et tydeligt billede af, hvordan en organisation lærer og at denne læring ikke er en straght forward proces, men at man i organisatorisk læring hele tiden er nødt til at tilpasse nye tiltag og derefter forsøge igen. Ligeledes får man indblik i, hvor i organisationer det er sværest at lave varige ændringer. Processerne i sløjfemodellen og i Batesons læringsniveauer er sammenlignelige, men adskiller sig ved at sløjfemodellen er organisationsrelateret, hvor Bateson er personrelateret. Selvom dette primært handler om organisationen, så finder jeg det alligevel interessant at inddrage reflektioner om hvordan personer lærer og reagerer i organisatoriske læringssituationer. Læring II følger sløjfemodellens proces fra værdier til artefaktor hvorefter Læring III begyndende tager over. Hvorvidt organisationen/personerne ender i en Læring III situation, vil afhænge af hvor gode de er til at få symboliseret deres artefaktor og dermed få lavet ændringer i de grundlæggende antagelse. Hvis de ikke formår at få en gennemgribende symbolisering af artefaktoren, vil læringen vende og igen ende på en Læring II i artefaktoren. Herefter kan organisationen arbejde videre ud fra deres værdi eller vision og igen forsøge at få lavet ændringer i de grundlæggende antagelser, eller de kan acceptere tingenes tilstand og profilere sig ud af til på én måde, men gøre noget andet indad til da de grundlæggende antagelse altid vil overrule værdier og artefaktor. Fig. 1: Mary Jo Hatch s sløjfemodel Schein, E. H. (1994). S24ff 22 Gleerup J. & Weidemann, F. (1995). S

17 4.5. Information- og videndeling Information- og videndelingsbegrebet vil blive introduceret og brugt gennem Peter Holdt Christensen værker, hvorefter Nonako og Takauchi samt Hansen, Noria og Tjerni vil blive inddraget til videre reflektion over hvorfor videndeling er vigtigt i informationshåndteringen på tegnestuebiblioteker og om hvordan man som organisation håndterer begreberne tavs og eksplicit viden, som dækker over den viden, vi ved vi har og den viden, som vi ikke er bevidste om at vi har og dermed ikke kan udtrykke 23. Ofte er den tavse viden den mest interessante i videndelingssammengænge, men i en organisation hvor der ikke er særlig stor fokus på videndeling, er den eksplicitte lige så interessant. For at komme nærmere ind på hvad videndeling betyder for tegnestuen i forhold til informationshåndteringen, vil jeg afklare begreberne information og viden, som er de grundlæggende begreber i denne sammenhæng. Herunder vil jeg diskutere hvilke muligheder og barrierer, der ligger i at implementere videndeling i en organisation især med henblik på videndeling kan blive et aktiv på og for Tegnestue A og hvordan dette kan få en relation til informationshåndteringen på tegnestuen. 23 Holdt Christensen, P. (2004). S

18 I reflektion og diskussion vil der blive inddraget citater og holdninger fra spørgeskema undersøgelsen på Tegnestue A. 5. Om undersøgelses virksomhederne I de kommende fire afsnit vil jeg kort ridse nogle fakta om de fire virksomheder jeg har valgt at inddrage i dette speciale. Alle oplysninger om virksomhederne er hentet igemmen deres hjemmesider eller ved samtale med kontaktpersonerne i den enkelte virksomhed Om Tegnestue A I 1986 blev Tegnestue A etableret i Århus og har siden da udviklet sig til at være et af de mest anerkendte og prisvindende arkitektfirmaer i Skandinavien. Tegnestuen har nu kontorer lokaliseret i Århus, København, London og Oslo med ca 200 ansatte fordelt på disse kontorer. Tegnestue A er kendt for at tegne bygninger inden for primært kunst og kultur området. Udover at skabe nye bygninger i Skandinavien har Tegnestue A bevæget sig ind på markeder flere steder i Europa samt i Kina. Nøgleordene i Tegnestue A er inovation samt bæredygtighed, hvilket både gør sig gældende for arkitektur- og personalemæssigt 24. Dette speciale tager udgangspunkt i Tegnestue A s kontor i København, som fysisk breder sig over to etager med åbne kontorlandskaber og havde ca 60 ansatte ved specialet start Tegnestue B Tegnestue B er en større tegnestue end Tegnestue A og C, hvilket afspejles både i den fysiske størrelse af kontoret og på antallet af medarbejdere. Tegnestue B er den eneste af de tre tegnestuer, som har en fastansat bibliotekar. Bibliotekaren er uddannet som arkitekt, men har fungeret som bibliotekar i 10 år og har ikke haft arkitekt funktioner ved siden af stillingen som bibliotekar i sin ansættelsestid på tegnestuen. Før den nuværende bibliotekar havde tegnestuen ansat en bibliotekar uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. 24 Informationerne om Tegnestue A er taget fra tegnestuens hjemmeside. 18

19 Tegnestuen breder sig over fire etager med åbne kontorlandskaber, hvoraf den ene etage hovedsageligt huser arkiv og modelværksted Tegnestue C Tegnestue C er på størrelse med Tegnestue A og har som den eneste af de tre tegnestuer ikke en bibliotekar tilknyttet, men benytter sig af et eksternt konsulentfirma (se nedenstående afsnit), som sørger for opdatering af varekataloger, håndbogssamling og arkivering af sagsmapper og tegninger. Tegnestue C s bibliotek er lokaliseret på samme plan, men i forskellige afdelinger af kontoret. Tegnestue C har ikke åbne kontorlandskaber i samme målestok som Tegnestue A og B Konsulentfirma A Konsulentfirma A blev grundlagt for 20 år siden og har siden da været eneste firma, der har specialiseret sig primært i at håndtere varekatalog samlinger på tegnestuer og i ingeniør firmaer. Deres force ligger i, at de har gennem årene opbygget et system, som kan håndtere varekatalogerne på en måde, der gør det nemt for virksomhederne at have styr på deres varekatalog bibliotek. Derudover tilbyder Konsulentfirma A også sine kunder at lave informationssøgning for dem, såfremt de ønsker det. Konsulentfirmaet er en en-mands forretning, hvor ejeren af firmaet hovedsageligt kører rundt til virksomhederne og sørger for at opdatere varekataloger. I nogle virksomheder har Konsulentfirmaet også ansvaret for håndbogssamlingen og arkivet The state of art på Tegnestue A. Tegnestue A har indgået dette samarbejde, fordi de synes der mangler fokus på deres bibliotek herunder boglige bibliotek og materialebiblioteket og for at kunne søge en god skik set i forholdt til Tegnestue A s bibliotek finder jeg det relevant at ridse op hvordan forholdene for biblioteket er ved specialets begyndelse. De fysiske rammer omkring disse to biblioteker på tegnestuen er ikke optimale set i 19

20 forhold til at de først og fremmest er adskilt. Biblioteket som rummer bøger, magasiner og varekataloger er lokaliseret på 5. sal i et adskilt lokale fra det ellers åbne kontorlandskab. Dertil skal nævnes, at biblioteket samtidig fungerer som mødelokale og massagerum pga generel pladsmangel og der derfor ikke er fuld adgang til materialerne. Dette er problematisk især for konkurrence afdelingen som er dem, der oftest benytter især bøger og magasiner til at søge inspiration til nye projekter. I skrivende stund er der dog en flytning af bøger og magasiner på tegnebrættet, således de flyttes til konkurrence afdelingens kontor på 6. sal. Dette vil være en stor hjælp for konkurrence afdelingen, men det betyder også at biblioteket vil være lokaliseret tre forskellige steder på to plan. Materiale biblioteket er den part af biblioteket som er blevet syltet mest gennem tiden og er lokaliseret på 6. sal i det mindste og fjerneste lokale. Placeringen af materialebiblioteket skyldes, ligesom brugen af biblioteket til mødelokale, pladsmangel. Dette er der i skrivende stund ikke tegn på at det bliver ændret inden for kort tid, så derfor har man fra Tegnestue A s side accepteret at sådan er forholdene og det må de få det bedste ud af. Hvis firmaet på et tidspunkt flytter til nye lokaler, har de et ønske om bibliotekerne bliver samlet og kommer til at stå sådan, der er fri tilgængelighed til dem. Rent biblioteksfagligt så er bøger og magasiner opstillet alfabetisk, varekataloger er opstillet efter SfB-systemet 25, det er planen at materialeprøverne også skal opstilles efter, men eftersom de stadig lider under at være blevet syltet, så det er en proces, der er igangværende. Alle bøger, magasiner, varekataloger og arkiverede sagsmapper er registrerede i Word eller Exel dokumenter. Det er ønskeligt, at disse lister med tiden bliver søgbare fra intranettet med emneord, sagsnumre og titler. Tegnestuen har ikke en fastansat biblitekar, men en studerende fra Danmarks 26 Biblioteksskole til at varetage de bibliotekariske funktioner, som tegnestuen har vurderet nødvendige for tegnestuen i skrivende stund. 25 Klassifikationssystem udviklet i Sverige i 1950 erne: 12.content.pdf, S Den studerende er forfatteren til dette speciale. 20

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Skabelon til artikel om skoleprojektet

Skabelon til artikel om skoleprojektet Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Kompetence- profilen

Kompetence- profilen Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det rette fundament for procesforbedringer

Det rette fundament for procesforbedringer Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere