Hvordan informationer og viden bedst håndteres på danske tegnestue biblioteker. En undersøgelse med tre case eksempler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan informationer og viden bedst håndteres på danske tegnestue biblioteker. En undersøgelse med tre case eksempler."

Transkript

1 Hvordan informationer og viden bedst håndteres på danske tegnestue biblioteker. En undersøgelse med tre case eksempler. Marianne Bøgh Pedersen Danmarks Biblioteksskole Årgang 2007 Speciale efterår 2008 Vejleder: Michael R. Kristiansson Antal ord: Antal normal sider: 77

2 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Motiverende indledning og problemformulering Indledning og motivation Problemformulering Metode og afgrænsning Afgrænsning Metode Metodisk tilgang til emperi indsamling Interview som metode Udvælgelse af tegnestuer til undersøgelsesfeltet Teorivalg Proces analyse Information Produkter En god skik Organisatorisk læring Information- og videndeling Om undersøgelses virksomhederne Om Tegnestue A Tegnestue B Tegnestue C Konsulentfirma A The state of art på Tegnestue A Proces analyse Målepunkter Varekatalogsamlingen Håndbøger og tidsskrifter Materiale samlingen Elektronisk adgang til materialerne Delkonklusion på proces analyse Sammenligning af tegnestuernes fysiske forhold Optimering af fysiske forhold Bibliotekets værdi Delkonklusion på de fysiske forhold og bibliotekets værdi

3 8. Analyse af interview og spørgeskemaer Interview med Tegnestuerne Bibliotekaren på Tegnestuen Spørgeskema undersøgelse på Tegnestue A Videndeling og biblioteket Viden kontra information Tavs og eksplicit viden Hvorfor er videndeling vigtigt for tegnestuen? Deling af værdifuld viden Behovet for deling af informationer og viden Vidensbibliotek Muligheder og barrierer for videndeling Delkonklusion på videndeling En tegnestues gode biblioteks skik Hvad karakteriserer en god skik? God skik for håndtering af de fire biblioteksområder Implementering af den gode skik Delkonklusion på den gode skik Kritik og gendrivelse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste: Bilag 1: Interview med Tegnestue B den 25. September Bilag 2: Interview med Tegnestue C den 29. september Bilag 3: Interview med Tegnestue B den 14. oktober Bilag 4: Spørgeguide til Bibliotekaren på Tegnestue B Bilag 5: Spørgeguide til Konsulentfirma A Bilag 6: Spørgeskema Bilag 7: Respondent nr Bilag 8: Respondent nr Bilag 9: Respondent nr Bilag 10: Respondent nr Bilag 11: Respondent nr

4 Bilag 12: Respondent nr Bilag 13: Respondent nr Bilag 14: Respondent nr Bilag 15: Respondent nr Bilag 16: Respondent nr Bilag 17: Respondent nr Bilag 18: Respondent nr Bilag 19: Respondent nr

5 1. Abstract This thesis deals with information management and knowledge sharing in Danish architectural firms with three firms as a case example. Through a comparative analysis process inspired by benchmarking analysis, the weak and strong points of the three architectural practices of the four main issues; product catalogs, material collection, books / journals and electronic access is elucidated. This is followed by a discussion partly on what the physical conditions mean for the use of the library in the architectural firms and what profession means to work as a librarian at an architectural firm. The concepts of tacit and explicit knowledge is discussed in an analysis about what knowledge sharing could mean for the architectural firms and how one could imagine that knowledge sharing and a library turns into a knowledge library, and thus a place where you can search both external information and internal knowledge. The above points will be collated in an analysis and discussion about what behavior can be described as the right behavior in the library of an architectural firm. This is inspired by best practice analysis of Axson including an analysis based on Hatchs' loop model and Batesons learning (II and III) levels around the processes that happen when an organization must implement new workflows. 2. Motiverende indledning og problemformulering Indledning og motivation Jeg Marianne fik for alvor vækket interessen for informations- og videnhåndtering under jobsamtalen til mit nuværende job som bibliotekar hos Tegnestue A. De gjorde det helt klart, at de havde brug for én, som kunne systematisere deres efterhånden store mængde af information, herunder bøger, magasiner, varekataloger og materialeprøver (information produkter). Erkendelsen om at de ikke selv magtede opgaven med at styre informationerne sammenholdt med nysgerrigheden omkring, hvordan det ville være at arbejde i et firma, der er så afhængig af, at den korrekte information er tilgængelig på det rette tidspunkt, gjorde at jeg allerede inden jeg havde fået jobbet, begyndte at tænke over, hvordan en sådan opgave skulle gribes an. Jeg funderede en del over, hvorfor de netop nu havde erkendt at der manglede systematik på tegnestuen og hvorfor der var så 5

6 stor mangel på systematik. En af de første sætninger der mødte mig i min gang på tegnestuen var: arkitekter roder!. Dette er nok en stor del af årsagen til manglen på systematik. De kreative mennesker, som arkitekter hører ind under, har overvejende tendens til at rode uden at det generer dem, da rodet samtidig kan være bevirkende til at det kreative menneske kan ikke går i stå i sin udvikling 1. Men hvad sker der når de kreative møder den systematiske? I nogle tilfælde kunne dette give et massivt sammenstød, men eftersom den generelle holdning på tegnestuen er, at der skal gøres noget ved informationshåndteringen,så er det min påstand at processen med at få ændret eller sågar tilføjet arbejdsgange omkring de fysiske medier i biblioteket vil glide nemmere i forhold til, hvordan processen ville være, hvis det kun var ledelsen, der var interesseret i at få styr på informationerne. Videnstyring eller knowledge management er i denne tid buzz words både på undervisningsinstitutioner som Danmarks Biblioteksskole men også ude i det pulserende erhversliv. Dette speciale kommer ikke til at dreje sig om videnstyring i den gængse forstand, men om en sidevej indenfor videnstyring problematikken i at håndtere større mængder informationer ej at forveksle med viden i denne situation i et kreativt miljø, hvor de ansatte på tegnestuen er afhængige af at inspirations informationer, men også helt konkrete informationer i form af håndbøger eller varekataloger er tilgængelige. Informationer bliver til viden, hvis de bliver håndteret på denne rette måde derfor er det primære omdrejningspunkt i dette speciale informations- og videnshåndtering, hertil tilføjes et videndelings perspektiv i relation til bibliotekshåndteringen på tegnestuen da jeg finder muligheden for at se på hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at håndtere videndeling og biblioteket i samme praksis interessant Problemformulering - Hvordan er den aktuelle status, dvs. hvordan fungerer videns og informationshåndtering på Tegnestue A pt. dvs ved opgavens start? - Hvordan er praksis på området generelt og hvordan håndterer Tegnestue A viden, informationer og processer i forhold til andre tegnestuer? 1 6

7 - Betydningen af videndeling på Tegnestue A er pt. ikke kortlagt og der eksisterer ikke en egentlig politik/ plan/ strategi på området. Hvilken politik for videndeling giver mest mening i forhold til Tegnestue As behov og hvordan skal den implementeres? Og i relation her til: Hvilke problemer er der forbundet med at redegøre for den uformelle videndeling, der foregår på Tegnestue A i praksis og hvilke problemer er der med at vurdere betydning har denne praksis (videndeling) for Tegnestuens daglige drift og resultat. - Hvordan identificeres god skik for informationshåndtering i relation til Tegnestue A og hvilke problemer er der forbundet med at etablere en biblioteksfunktion, der er relevant for Tegnestue A nu og i fremtiden? 3. Metode og afgrænsning Herunder vil jeg beskrive min udvalgte metode og de teorier som ligger til grund for dette speciale Afgrænsning Dette speciale begrænser sig til at søge en god skik inden for videns- og informationshåndtering på danske tegnestuer, herunder hvordan man bedst håndterer bøger, magasiner, varekataloger og materialeprøver, som gennem specialet vil blive betragtet som informationsprodukter 2. Dertil vil jeg forsøge at afdække hvad profession betyder på et tegnestue bibliotek. Der vil udover informationshåndtering også blive inddraget videndeling i en diskussion omkring hvordan man kan forestille sig at dette på bedste vis kan fungere i samspil med et tegnestue bibliotek og hvilken betydning videndeling har og kan eller vil få for tegnestuen. Det primære forkus vil være på Tegnestue A, hvortil jeg vil inddrage erfaringer fra tegnestuerne B, C, samt en perspektivering om hvilken rolle Konsulentfirma A har i denne sammenhæng. 2 Se afsnit om informations produkter s.12 7

8 3.2. Metode Marianne Bøgh Pedersen Speciale Efterår 2008 Da dette tilsyneladende er et uudforsket felt, vil jeg ikke kunne benytte mig af allerede skreven teori omkring emnet, derfor vil min teori være sammensat af forskellige teoretikere, som jeg finder er passende og relevante indenfor feltet og som afdækker de problematikker jeg ser i dette case-eksempel. Teorierne vil blive specificeret nedenfor i afsnittet teorivalg 3 Jeg har benyttet mig af Orna s 4 begrebsforståelser omkring informations produkter, da jeg mener at de materialer der arbejdes med på tegnestue biblioteker i høj grad kan betragtes som information produkter selvom det ikke er informations produkter i den forstand som Orna har beskrevet dem. Disse information produkter kan være nemme at glemme i en organisation, især i en organisation hvor man ikke har været vant til at have et ordentligt styret bibliotek, men i en organisation som er afhængig af inspirationsmateriale og materiale som indeholder den altid korrekte information, så finder jeg dem ligesom Orna særdels vigtige. Forskellen på Orna s og min opfattelse af informations produkter er, at Orna arbejder primært med interne informations produkter, hvor jeg arbejder med eksterne. Når en organisation er interesseret i at udvikle sine arbejdsgange, så vil der naturligt komme et tidspunkt, hvor organisationen er nødt til at lære eller omlære og til at belyse vil jeg benytte mig af Mary Jo Hatch s sløjfemodel gennem Gleerup og Wiedemann 5, da jeg mener denne giver godt indblik i, hvordan organisationer forandrer sig i læringsprocesser. Denne model er med udgangspunkt i Scheins tre trins kulturniveau s model 6. 7 Jeg har dertil inddraget Gregeory Bateson med henblik på at bruge hans læringsniveau II og III, hvor jeg især vil arbejde med det tredje niveau, som har fokus på hvilke læringsprocesser der sker og hvilke problemer/fordele dette kan give, når flere faggrupper skal arbejde sammen, denne form for læring kan samtidig sammenholdes med de processer der sker i sløjfemodellen. Hatch og Bateson har jeg udvalgt, da jeg mener, at hvis man taler om organisatorisk læring, så skal man have fokus både på organisationen, men også på det enkelte menneske i organisationen og disse to teorier 3 Se side10ff 4 Orna, E. (2005) 5 Gleerup. J & Weidemann F. (1995) 6 Schein, E. H. (1994). S Bateson, G. (1998) 8

9 kan sammenholdes på et rimeligt niveau hvor der både bliver plads til organisationen og mennesket i organisationen. Det primære fokus vil ikke ligge på organisatorisk læring, men på en proces analyse og en søgen efter at finde ud af, hvordan man bedst praktiserer et bibliotek på en tegnestue. Det er imidlertid svært at sige proces analyse uden også at sige organisatorisk læring, da proces analyse jo som nævnt er en søgen efter at udvikle sig som organisation og dermed også er en læringsproces. I min søgen efter den bedste måde at praktisere tegnestue bibliotek har jeg søgt inspiration i best practice teorien af David A. J. Axson 8, som jeg synes leverer et overskueligt og tilgængeligt billede af hvad en best practice er og hvordan en organisation kan bruge den. Det er ikke mit ønske at lave en best practice analyse, da det vil være for omstændigt, men hvor jeg som beskrevet omkring proces analyse, har plukket det som jeg finder relavant og brugbart for mig i dette undersøgelsesfelt og brugt det i det omfang jeg mener har været muligt. For at afdække området omkring videndeling og hvilke udfordringer og muligheder der ligger i dette har jeg inddraget Holdt Christensen som primær litteratur. Jeg ønsker at diskutere hvordan man kan forstille sig videndeling kan blive en del af bibliotekets praksis og hvordan man kan forestille sig dette have en effekt på brugen af biblioteket. Herunder vil begreberne tavs og eksplicit viden blive diskuteret, da disse begreber har stor betydning for en tegnestue hvor formidlingen af viden ikke er så stor som formidlingen af konkrete projekter Metodisk tilgang til emperi indsamling I nærværende opgave har jeg gennem deltagende observation på Tegnestue A fokuseret på, hvordan de ansatte benytter sig af de tilgængelige informationer der findes i forbindelse med tegnestuens bibliotek, dette værende i forbindelse med mit job som bibliotekar på tegnestuen. Gennem deltagende observation håber jeg at kunne observere nogle handlemønstre som jeg ellers ikke ville få mulighed for at observere hvis jeg var en observatør udefra 9. Dels har jeg haft megen tid til observationen og da medarbejderne ikke har set mig som en udefrakommende observatør er det min tese, at 8 Axson, D. A. J. (2007) 9 Kristiansen, S. & Kroghstrup H. K. (2002). S

10 de har ageret naturligt og ikke påtaget. Den primære observation er foretaget i juli og august 2008, hvor jeg var på tegnestuen 37 timer om ugen. Derefter har jeg kun observeret en gang om ugen. For at søge medarbejdernes synspunkter på informations- og videnshåndtering hos Tegnestue A har jeg udsendt spørgeskemaer 10 med syv spørgsmål, som er udformet sådan, at der er plads til uddybende og beskrivende svar fra respondenterne, som jeg kan bruge til videre analyse. Spørgeskemaet er udsendt til alle tegnestuens medarbejdere og begrænser sig altså ikke til arkitekter og bygningskonstruktører, da det er hele tegnestuens medarbejdere, som i teorien kan benytte sig af biblioteket i de forskellige former det eksisterer i. Svarprocenten på disse spørgeskemaer ligger på 26%, hvoraf 75% af disse besvarelser er fra arkitekter eller bygningskonstruktører, hvilket man kan betegne som et repræsentativt udsnit af tegnestuen. En højere svarprocent havde dog været ønskeligt for at få et mere nuanceret billede af, hvordan tegnestuens medarbejdere betragter biblioteket og hvordan de forestiller sig det optimale bibliotek på deres tegnestue. Alle oplysninger om Konsulentfirma A er indsamlet gennem Tegnestue B og C, samt gennem firmaets hjemmeside, da det ikke lod sig gøre at få etableret en kontakt til Konsulentfirmaet Interview som metode Da samtale er en grundlæggende interaktions- og kommunikationsform mellem mennesker er det, ved at foretage samtaler i form af forskningsinterviews, muligt at indhente beskrivelser, baggrundsviden og ideer til videre udvikling fra den interviewede, hvilket netop gør sig gældende i min undersøgelse 12. Det kan være problematisk at bruge kvalitative interviews som empirisk grundlag, da det ikke er muligt at efterprøve undersøgelsens resultater, men da det er gennem samtale man kan få folk til at fortælle mere end de eksempelvis ville skrive i et spørgeskema, så ser jeg interview som den bedste metode i forbindelse med dette speciale. Til at designe selve interviewundersøgelsen har jeg taget udgangspunkt i Steinar Kvales anbefalinger fra bogen Interview og har ligeledes søgt inspiration til spørgeguides i Michael R. Kristiansson s phd Organisatorisk udvikling og informationspolitik i videnssamfundet, 10 Se bilag 6 11 Se bilag 1, 2, 3 for informationer om Konsulentfirmaet 12 Kvale S. (1997). S. 19ff 10

11 disse fremstod for mig som gode fundamenter til at opnå brugbare og valide resultater med kvalitative interviews i forskning. På den baggrund har jeg udarbejdet interview guides til mit andet interview med Tegnestue B og det som skulle have været et interview med Konsulentfirma A, disse guides kan ses i bilag 7 og 8. Jeg har valgt at vedlægge interview guiden til Konsulentfirma A, selvom jeg ikke fik en ordentlig kontakt til dem, da jeg har brugt den til senere reflektion over Konsulentfirma A s eksistens. Interview teknikken til de to første interview jeg foretog med Tegnestue B og Tegnestue C har været ustrukturerede interview, hvor jeg har har haft nogle stikord til at inspiration og samtidig til hjælp sådan jeg får afdækket de spørgsmål jeg har været interesseret i. Disse ustrukturerede interview har især været en fordel de gange jeg har været ude på andre tegnestuer, hvor jeg blev vist rundt både i det fysiske bibliotek, men også i det digitale den digitale rundvisning begrænser sig til Tegneste B. og de er ikke blevet optaget på en båndoptager, på den baggrund at interviewene primært har foregået mens jeg blev vist rundt på tegnestuerne. Jeg valgte ikke at optage interviewne, men kun tage noter, dels af praktiske årsager, da det ville skabe meget forstyrrelse under interviewet, hvis man skulle have opmærksonhed på at huske at tænde og slukke båndoptager hele tiden og dels fordi jeg er af den opfattelse at folk har tendens til at tale friere, når deres udtalelser ikke bliver optaget. 13 Udover to ustrukturerede interview har jeg foretaget et struktureret interview med Tegnestue B, hvor jeg havde udarbejdet en spørgeguide 14 som skulle hjælpe mig med at få afdækket de problemstillinger de tidligere har haft omkring opstarten af bibliotek og dermed søge en benchmarking analyse. Derudover forsøgte jeg også at afdække hvilke visioner og ønsker, der var for biblioteket i fremtiden Dette interview blev heller ikke optaget, af samme grund som de to første interiew heller ikke blev optaget og jeg ville hellere undvære optagelsen af interviewet end gå glip af eventuelle vigtige informationer Udvælgelse af tegnestuer til undersøgelsesfeltet For at sikre at sammenligningsgrundlaget er validt har jeg valgt tre tegnestuer som harmonerer nogenlunde i størrelse. I udvælgelsesprocessen havde jeg kontaktet i alt syv af Danmarks største tegnestuer og kun fra to af de syv adspurgte tegnestuer var der en 13 Andersen, I. (2005), s Se bilag 8 11

12 positiv tilbagemeldning om, at de havde et bibliotek og gerne ville afsætte tid af til at tale med mig. Fælles for tegnestuerne er som nævnt at de hører blandt de største tegnestuer i Danmark og der er mellem 50 og 130 ansatte på de respektive tegnestuer. Tegnestuerne har opgaver i både Danmark og i udlandet. Derudover var det et krav, at de havde et defineret bibliotek og ikke blot en bogsamling, da organisationens tanker og handlinger omkring biblioteket på tegnestuen er omdrejningspunktet heri. Tegnestuerne som medvirker i dette speciale er anonymiserede og vil blive benævnt på følgende måde: Den primære tegnestue vil blive benævnt som Tegnestue A og derefter følger Tegnestue B og Tegnestue C. Konsulentfirma A var ikke udvalgt fra starten af specialet, men gennem samtale med Tegnestue B og C, blev min interesse for dette firma vagt og jeg forsøgte at skabe en kontakt, i håbet om at kunne afdække hvad deres holdning til især fremtiden inden for biblioteker på Tegnestuer. Jeg har valgt at anonymisere tegnestuerne for at undgå nogle vil føle sig hængt ud og fordi jeg ikke mener tegnestuens navn er det interessante i dette undersøgelsesfelt, men hvorpå måden de håndterer informationer på er det essentielle. Herunder er personerne jeg referer til også anonymiserede i den forstand, at de vil blive refereret til som han. For at sikre validitet i specialet og for at undgå spekulationer om hvorvidt dette er ren og skær fantasi, er vejleder og censor bekendt med Tegnestuernes og Konsulentfirmaets rigtige navne. Alle de implicerede i specialet er desuden bekendt med hinandens deltagelse heri. 4. Teorivalg I de kommende afsnit vil jeg kort redegøre for de teorier og begrebsforståelser jeg har udvalgt, og som jeg mener er relevante for dette speciale. Redegørelsen vil indeholde en kort beskrivelse af de dele af teorierne jeg har valgt at bruge Proces analyse Proces analyse i dette speciale er inspireret af benchmarking analyse modellen som oprindeligt er et japansk fænomen fra 1950 erne, hvor virksomheder ønskede at finde en måde til at forbedre kvaliteten i deres industrielle produktion 15. Nedenstående forklaring 15 Freytag, P.V. (2001), S.12 12

13 er grundlag for den inspiration jeg har brugt til proces analyse, hvor jeg har plukket de elementer ud af benchmarking analysen, som jeg finder relevante og brugbare i den analyse jeg vil lave af tegnestue bibliotekerns processer og arbejdsgange. Denne benchmarking kan betragtes som en form for mesterlære, hvor virksomheder lærer af de bedste virksomheder i samme branche for selv at blive bedre. Ved at lave en proces analyse af tegnestuernes informationshåndtering er det ikke med et håb om at lure deres hemmeligheder af, men det er hensigten at se hvilke processer der virker og hvilke der ikke gør, sådan man kan skabe et overblik over disse og dermed prøve at sammensætte et optimalt udnyttet bibliotek på en tegnestue. Hvis man skal få et effektivt resultat ud af proces analyse er man som organisation nødt til at være ydmyg Vurder dig selv og lær af andre! 16 For at kunne lave en proces analyse må en virksomhed vurdere hvilke klare punkter virksomheden vil analyseres på proces analysen sætter ikke grænser for hvilke aktiviteter i en virksomhed, der kan analyseres, men de kan ikke alle analyseres på en gang, hvis man vil opnå det bedste resultat. I dette undersøgelsesfelt er der udvalgt fire måle punkter som jeg anser for bærende punkter på et tegnestue bibliotek, de fire udvalgte målepunkter er varekataloger, tidsskrifter og bøger, materialebiblioteket og den elektroniske adgang til materialer. Denne proces analyse handler ikke om at finde løsninger, men derimod at identificere hvilke problemstillinger en tegnestue skal være opmærksom på set i forhold til deres bibliotek. Problemer er er ofte arbejdsgange i en virksomhed, som er ineffektive i modsætning til f.eks. en direkte fejlproduktion. Selvom flere af processerne på tegnestue bibliotekerne umiddelbart ser ud til at fungere i praksis, er det ofte de processer som udadtil ser ud til at fungere, som er dem man som organisation kan optimere. Ved processer der ikke fungerer er man ofte klar over at der skal ændringer til, men dette er ikke tilfældet ved de processer som umiddelbart ser ud til at fungere, men som kan optimeres sådan virksomheden får en mere effektiv arbejdsgang. Proces analysen i dette speciale vil have have en-til-to fokus. En-til-to modellen skyldes jeg selv var interesseret i at se mere end én tegnestues biblioteks praksis og da jeg ikke er velbefaret inden for tegnestue biblioteker ville jeg gerne se flere biblioteker for at undgå at lægge mig fast på et bibliotek, som kunne vise sig at være på samme niveau som Tegnestue A og det ville gøre det svært at finde sammenligningspunkter hvor de to 16 Freytag, P.V. (2001), S

14 tegnestuer ville adskille sig fra hinanden. Denne proces analyse vil dog blive brugt med forsigtighed, da tegnestuerne ikke har samme fokuspunkt og derfor vil der i deres håndtering af biblioteket vil være processer som for den ene tegnestue kan synes optimal, men ikke for den anden. Det kan diskuteres om det overhovedet er muligt at finde to tegnestuer med samme fokus punkter, da tiden ikke er til at lave de samme produkter, men man er nødt til at skille sig ud fra flokken af tegnestuer for at opnå anerkendelse, blive inviteret til konkurrencer og dermed forhåbentlig også vinde nogle af konkurrencerne, som for mange tegnestuer er den primære måde at få opgaver i huset på Information Produkter Jeg har valgt at inddrage E. Orna s begrebsforståelse omkring information produkter. Hendes praktiske tilgang til hvordan informations produkter kan skabe værdi for organisation, dette værende ligegyldigt hvilken form de kommer i, finder jeg sammenlignelig og brugbar i forhold til de informations produkter, som tegnestuerne i dette undersøgelsesfelt arbejder med på deres biblioteker. Hovedsagen er at mediet indeholder en mængde information, som kan omsættes til brugbar viden som senere kan munde ud i en given form for produkt og dermed være med til at skabe værdi for organisationen. Denne begrebsforståelse arbejder udfra, at information produkter er vidensdokumenter som organisationen selv udarbejder, men som jeg forstår begrebet, så er det muligt at ændre forståelsen af information produkter sådan den også kan bruges på informations produkter fra udefrakommende, såsom bøger, magasiner og varekataloger. Man kan anskue denne drejning af begrebsforståelsen, som én organisation der nedskriver deres viden, denne viden bliver til information, disse informationer bliver bragt til en anden organisation som derefter bruger informationerne til at skabe ny viden. En cyklus som er ganske gængs i erhverslivet, da disse videndelere ikke er konkurrenter til modtageren af informationerne, men netop aftagere af deres viden og de er derfor afhængige af hinanden En god skik 17 Orna, E. (2005). S

15 I en søgen efter at finde en god skik at føre bibliotek på tegnestuer, har jeg søgt inspiration i David A. J. Acksons best practice teori 18 Når en organisation laver en proces analyse, søger de bevidst eller ubevidst en best practice af de processer som de ønsker bench market i organisationen. At søge en god skik set i relation til best practice betyder, at man er villig til at gå ind og ændre i nogle arbejdsgange for at få den mest effektive. Hvis man anskuer best practice ifølge Axson, så afhænger det ikke af hvad der er best practice for den enkelte organisation, men for at en best practice kan karakteriseres som best practice, så skal den være betragtes som en best practice for flere organisationer. I dette tilfælde ønskes det at finde en god skik på tegnestuebibliotek, hvilket må regnes for at være et relativt snævert område og dermed vil det ikke være mange andre tegnestue biblioteker at måle sig mod. Selvom jeg har gennem kontakt til Tegnestue B og C har set, hvordan de praktiserer biblioteket, så er det vigtigt at have for øje at én tegnestue ikke bare kan overtage en anden tegnestues processer. Dette er dels på grund af deres forskellige fokuspunkter arkitekturmæssigt, men man bør også tage hensyn til, hvordan organisationen er opbygget og hvilke ønsker og krav de har til et bibliotek. Derfor er det vigtigt at man til en start går ind og laver en analyse af tegnestuen inden man begynder at sætte nye projekter i værk, som måske slet ikke vil passe til den 19 udvalgte tegnestue Organisatorisk læring Som grundlag for at forstå organisatorisk læring har jeg valgt at inddrage Mary Jo Hatchs sløjfemodel gennem Gleerup og Weidemann (se fig. 1 s. 13) samt Gregory Batesons læringsniveauer 20, herunder med primært fokus på læring II og III, som også tidligere nævnt i metode afsnittet. Sløjfemodellen er udarbejdet udfra Scheins organisationspyramide, hvor artefaktor ligger øverst og kan betragtes som den daglige adfærd, Værdierne ligger i midten og er de værdier som en organisation ønsker at være og vise udadtil altså et italesat billede af organisationen. I bunden af organisationspyramiden ligger de grundliggende antagelser som er den dybeste og mest stiltiende kultur i organisationen og dermed også 18 Axson, D.A.J. (2007) 19 Axson, D. A. J. (2007). S Bateson, G. (1998). S. 76ff 15

16 den kultur som er sværest at ændre på 21 I modsætning til organisationspyramiden, så har sløjfemodellen et fjerde niveau mellem artefaktor og grundlæggende antagelser som Hatch har kaldt symbolisering. Dette betyder at sløjfemodellen er for dynamiske organisationer, som er i en konstant udvikling og som man kan sige at de både er og er på vej på samme tid. Sløjfemodellen er brugbar i denne sammenhæng, da den giver et tydeligt billede af, hvordan en organisation lærer og at denne læring ikke er en straght forward proces, men at man i organisatorisk læring hele tiden er nødt til at tilpasse nye tiltag og derefter forsøge igen. Ligeledes får man indblik i, hvor i organisationer det er sværest at lave varige ændringer. Processerne i sløjfemodellen og i Batesons læringsniveauer er sammenlignelige, men adskiller sig ved at sløjfemodellen er organisationsrelateret, hvor Bateson er personrelateret. Selvom dette primært handler om organisationen, så finder jeg det alligevel interessant at inddrage reflektioner om hvordan personer lærer og reagerer i organisatoriske læringssituationer. Læring II følger sløjfemodellens proces fra værdier til artefaktor hvorefter Læring III begyndende tager over. Hvorvidt organisationen/personerne ender i en Læring III situation, vil afhænge af hvor gode de er til at få symboliseret deres artefaktor og dermed få lavet ændringer i de grundlæggende antagelse. Hvis de ikke formår at få en gennemgribende symbolisering af artefaktoren, vil læringen vende og igen ende på en Læring II i artefaktoren. Herefter kan organisationen arbejde videre ud fra deres værdi eller vision og igen forsøge at få lavet ændringer i de grundlæggende antagelser, eller de kan acceptere tingenes tilstand og profilere sig ud af til på én måde, men gøre noget andet indad til da de grundlæggende antagelse altid vil overrule værdier og artefaktor. Fig. 1: Mary Jo Hatch s sløjfemodel Schein, E. H. (1994). S24ff 22 Gleerup J. & Weidemann, F. (1995). S

17 4.5. Information- og videndeling Information- og videndelingsbegrebet vil blive introduceret og brugt gennem Peter Holdt Christensen værker, hvorefter Nonako og Takauchi samt Hansen, Noria og Tjerni vil blive inddraget til videre reflektion over hvorfor videndeling er vigtigt i informationshåndteringen på tegnestuebiblioteker og om hvordan man som organisation håndterer begreberne tavs og eksplicit viden, som dækker over den viden, vi ved vi har og den viden, som vi ikke er bevidste om at vi har og dermed ikke kan udtrykke 23. Ofte er den tavse viden den mest interessante i videndelingssammengænge, men i en organisation hvor der ikke er særlig stor fokus på videndeling, er den eksplicitte lige så interessant. For at komme nærmere ind på hvad videndeling betyder for tegnestuen i forhold til informationshåndteringen, vil jeg afklare begreberne information og viden, som er de grundlæggende begreber i denne sammenhæng. Herunder vil jeg diskutere hvilke muligheder og barrierer, der ligger i at implementere videndeling i en organisation især med henblik på videndeling kan blive et aktiv på og for Tegnestue A og hvordan dette kan få en relation til informationshåndteringen på tegnestuen. 23 Holdt Christensen, P. (2004). S

18 I reflektion og diskussion vil der blive inddraget citater og holdninger fra spørgeskema undersøgelsen på Tegnestue A. 5. Om undersøgelses virksomhederne I de kommende fire afsnit vil jeg kort ridse nogle fakta om de fire virksomheder jeg har valgt at inddrage i dette speciale. Alle oplysninger om virksomhederne er hentet igemmen deres hjemmesider eller ved samtale med kontaktpersonerne i den enkelte virksomhed Om Tegnestue A I 1986 blev Tegnestue A etableret i Århus og har siden da udviklet sig til at være et af de mest anerkendte og prisvindende arkitektfirmaer i Skandinavien. Tegnestuen har nu kontorer lokaliseret i Århus, København, London og Oslo med ca 200 ansatte fordelt på disse kontorer. Tegnestue A er kendt for at tegne bygninger inden for primært kunst og kultur området. Udover at skabe nye bygninger i Skandinavien har Tegnestue A bevæget sig ind på markeder flere steder i Europa samt i Kina. Nøgleordene i Tegnestue A er inovation samt bæredygtighed, hvilket både gør sig gældende for arkitektur- og personalemæssigt 24. Dette speciale tager udgangspunkt i Tegnestue A s kontor i København, som fysisk breder sig over to etager med åbne kontorlandskaber og havde ca 60 ansatte ved specialet start Tegnestue B Tegnestue B er en større tegnestue end Tegnestue A og C, hvilket afspejles både i den fysiske størrelse af kontoret og på antallet af medarbejdere. Tegnestue B er den eneste af de tre tegnestuer, som har en fastansat bibliotekar. Bibliotekaren er uddannet som arkitekt, men har fungeret som bibliotekar i 10 år og har ikke haft arkitekt funktioner ved siden af stillingen som bibliotekar i sin ansættelsestid på tegnestuen. Før den nuværende bibliotekar havde tegnestuen ansat en bibliotekar uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. 24 Informationerne om Tegnestue A er taget fra tegnestuens hjemmeside. 18

19 Tegnestuen breder sig over fire etager med åbne kontorlandskaber, hvoraf den ene etage hovedsageligt huser arkiv og modelværksted Tegnestue C Tegnestue C er på størrelse med Tegnestue A og har som den eneste af de tre tegnestuer ikke en bibliotekar tilknyttet, men benytter sig af et eksternt konsulentfirma (se nedenstående afsnit), som sørger for opdatering af varekataloger, håndbogssamling og arkivering af sagsmapper og tegninger. Tegnestue C s bibliotek er lokaliseret på samme plan, men i forskellige afdelinger af kontoret. Tegnestue C har ikke åbne kontorlandskaber i samme målestok som Tegnestue A og B Konsulentfirma A Konsulentfirma A blev grundlagt for 20 år siden og har siden da været eneste firma, der har specialiseret sig primært i at håndtere varekatalog samlinger på tegnestuer og i ingeniør firmaer. Deres force ligger i, at de har gennem årene opbygget et system, som kan håndtere varekatalogerne på en måde, der gør det nemt for virksomhederne at have styr på deres varekatalog bibliotek. Derudover tilbyder Konsulentfirma A også sine kunder at lave informationssøgning for dem, såfremt de ønsker det. Konsulentfirmaet er en en-mands forretning, hvor ejeren af firmaet hovedsageligt kører rundt til virksomhederne og sørger for at opdatere varekataloger. I nogle virksomheder har Konsulentfirmaet også ansvaret for håndbogssamlingen og arkivet The state of art på Tegnestue A. Tegnestue A har indgået dette samarbejde, fordi de synes der mangler fokus på deres bibliotek herunder boglige bibliotek og materialebiblioteket og for at kunne søge en god skik set i forholdt til Tegnestue A s bibliotek finder jeg det relevant at ridse op hvordan forholdene for biblioteket er ved specialets begyndelse. De fysiske rammer omkring disse to biblioteker på tegnestuen er ikke optimale set i 19

20 forhold til at de først og fremmest er adskilt. Biblioteket som rummer bøger, magasiner og varekataloger er lokaliseret på 5. sal i et adskilt lokale fra det ellers åbne kontorlandskab. Dertil skal nævnes, at biblioteket samtidig fungerer som mødelokale og massagerum pga generel pladsmangel og der derfor ikke er fuld adgang til materialerne. Dette er problematisk især for konkurrence afdelingen som er dem, der oftest benytter især bøger og magasiner til at søge inspiration til nye projekter. I skrivende stund er der dog en flytning af bøger og magasiner på tegnebrættet, således de flyttes til konkurrence afdelingens kontor på 6. sal. Dette vil være en stor hjælp for konkurrence afdelingen, men det betyder også at biblioteket vil være lokaliseret tre forskellige steder på to plan. Materiale biblioteket er den part af biblioteket som er blevet syltet mest gennem tiden og er lokaliseret på 6. sal i det mindste og fjerneste lokale. Placeringen af materialebiblioteket skyldes, ligesom brugen af biblioteket til mødelokale, pladsmangel. Dette er der i skrivende stund ikke tegn på at det bliver ændret inden for kort tid, så derfor har man fra Tegnestue A s side accepteret at sådan er forholdene og det må de få det bedste ud af. Hvis firmaet på et tidspunkt flytter til nye lokaler, har de et ønske om bibliotekerne bliver samlet og kommer til at stå sådan, der er fri tilgængelighed til dem. Rent biblioteksfagligt så er bøger og magasiner opstillet alfabetisk, varekataloger er opstillet efter SfB-systemet 25, det er planen at materialeprøverne også skal opstilles efter, men eftersom de stadig lider under at være blevet syltet, så det er en proces, der er igangværende. Alle bøger, magasiner, varekataloger og arkiverede sagsmapper er registrerede i Word eller Exel dokumenter. Det er ønskeligt, at disse lister med tiden bliver søgbare fra intranettet med emneord, sagsnumre og titler. Tegnestuen har ikke en fastansat biblitekar, men en studerende fra Danmarks 26 Biblioteksskole til at varetage de bibliotekariske funktioner, som tegnestuen har vurderet nødvendige for tegnestuen i skrivende stund. 25 Klassifikationssystem udviklet i Sverige i 1950 erne: 12.content.pdf, S Den studerende er forfatteren til dette speciale. 20

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Excel UNDERVISNING Online, bedre og billigere

Excel UNDERVISNING Online, bedre og billigere Excel UNDERVISNING Online, bedre og billigere Indhold Et markedsledende concept Fakta om undervisningen Fordele Priser Underviserne Bilag 1: eksempel på lektionsplan 1 Bilag 2: eksempel på lektionsplan

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kalender Kursusdage i 2014 2. halvår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Webinars August 13. København 15. Aarhus 27. København 10. København

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder TM - er NEM IT til alle virksomheder Introduktion Virksomheder bør ikke stræbe efter de alt omfattende visioner og tro, at de med analyse og projektmodeller kan udvikle den optimale digitale løsning. I

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Formålet I får indblik og mulighed til at tænke strategisk vedr. de sociale

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland Opsummering af analyse Oktober 2003 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Indledning Denne rapport præsenterer en analyse af virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Facts om det danske mobilmarked II

Facts om det danske mobilmarked II Facts om det danske mobilmarked II Udviklingen på annoncemarkedet Konsulent Johan Winbladh, Danske Medier johanwinbladh@gmail.com - Tel: 21915612 74% af danskerne har en smartphone Smartphones står for

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere