Kompetence, innovation og værdidannelse Udfordringer og udviklingsmuligheder i Region Midtjyllands Bygge - og anlægsbranche

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetence, innovation og værdidannelse Udfordringer og udviklingsmuligheder i Region Midtjyllands Bygge - og anlægsbranche"

Transkript

1 Kompetence, innovation og værdidannelse Udfordringer og udviklingsmuligheder i Region Midtjyllands Bygge - og anlægsbranche Fokusgruppinterview ved Ole Nielsen, Cowi

2 Der spildes årligt 15 milliarder kr. i byggebranchen. Det kan gøres meget bedre. Det kræver blot at vi virkelig vil! Byggesektoren er ikke i stand til at omstille sig alene

3 BABEL Kvalitativ analyse af bygge- og anlægssektoren i den midtjyske region Indledning Den 16. maj 2006 blev der gennemført et fokusgruppeinterview med repræsentanter fra byggeriet. Interviewet skulle tjene som en kvalitativ analyse af sektoren, og belyse grundlaget for værdidannelse og værdiøgning i sektoren. Interviewet skulle omfatte sektorens organisation, byggeriets organisation, sektorens innovationskraft samt byggeriets processer i såvel produktion som opførelse. Fokusgruppen skulle sammensættes bredt, på tværs af hele sektoren. Metode Et fokusgruppeinterview bruges, hvis man som interviewer ønsker at styrke det innovative element ved, at flere folk tænker og agerer på samme tid og sted. Fokusgruppeinterview skal primært belyse kvalitative spørgsmål, hvor man ønsker at diskutere holdninger og synspunkter i forhold til et bestemt emne. En fokusgruppe rummer typisk fra 8 til 12 deltagere, da 8 er tilstrækkeligt til at skabe innovation i debatten, og 12 er det maksimale antal af hensyn til forløbet og overskueligheden. Deltagere Der blev inviteret 10 personer fra sektoren. Disse dækkede primært byggeriets faser, men repræsenterede også undervisning og organisationssynspunkter. De inviterede var: Claus Poulsen, forretningsfører, AL2Bolig Århus Repræsenterer bygherren. Administrerer boliger for ca. 2 milliarder kr. 80 medarbejdere. Bygger boliger i samarbejde med CUBO, Arkitema, Dissing & Weitling, Prisme etc. Arbejder for skabelse af brugerværdi gennem industrialisering. Har ambition om at kunne bygge 1000 kr. under ramme for Århus byggeri. Peter Dorph, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Viborg Repræsenterer bygherren, men med vægt på drift. FBE varetager Forsvarets ca. 2,5 millioner m2. og der findes en meget stor byggeerfaring samlet i FBE. FBE meldte desværre afbud. Jørgen Lang, direktør, Kuben Byggeplandata, Århus Repræsenterer bygherrerådgiveren. Byggeplandata har spillet en meget lang og væsentlig rolle som bygherrerådgiver i regionen. Især er det et stort kend-

4 2 / 6 skab til det offentliges byggeri. Efter Kubens overtagelse, repræsenterer Byggeplandata flere faser i byggeriet. Jens Martin Møller, afdelingschef, COWI, Århus Repræsenterer rådgiveren. Ingeniør med erfaring fra alle dele af byggeriet. Leder en afdeling med alle byggeriets discipliner (bygherrerådgivning, projektering, byggeledelse, renovering og drift). Lars P. Adamsen, regionsdirektør, M. T. Højgaard Repræsenterer den udførende (totalentreprenør). Ingeniør med en ambition om at skabe den bedste, største og bredeste entreprenørvirksomhed. Spænder fra større anlæg og storbyggerier og til typehusmarkedet (sammen med M2). Ambition om at give branchen et bedre ry (færre fejl). Poul-Henning Vietz, El-installatør (egen forretning) Repræsenterer den udførende håndværker. Har i dag 50 ansatte, og er udpeget af Århus Håndværkerforening. Har flere formandsposter bl.a. for Elinstallatørerne og sidder i bestyrelsen for Århus Tekniske Skole. Klaus Lorentzen, Supply Chain Manager, Velux Repræsenterer komponent- og systemleverandøren til byggeriet. Velux er en international virksomhed, der har produktion i regionen, men også i flere lande. Velux meldte desværre afbud pga. sygdom. Jakob Brandt, cheføkonom, Håndværksrådet Repræsenterer de fleste aktører i byggeriet, som hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder. Har en ambition om at få innovationen helt ud i de små og mellemstore virksomheder. Curt Liliegreen, direktør, Byggeriets Evalueringscenter Repræsenterer byggeriets kvalitet, men har en meget lang erfaring fra 14 år som cheføkonom i Danske Entreprenører. Byggeriets Evalueringscenter er stiftet af Regeringen i samarbejde med byggeriets parter. Evaluerer pt byggesager. Kjeld Laursen, udviklingsleder, Ingeniørhøjskolen i Århus Repræsenterer byggeriets udannelser. Har taget initiativet til uddannelsen "By og Byg", og har i dag 2 hovedopgaver: At flytte skolen til et samlet center på Århus Havn (sammen med Arkitektskolen og Maskinmesterskolen), samt at samle byggeuddannelserne på regionalt plan (Vitus Bering og IHA). Fokusgruppeinterviewet blev faciliteret af Ole Nielsen, ingeniør og proceskonsulent, COWI, og refereret løbende af Jeppe Nørager, arkitekt og tilknyttet BABEL projektet.

5 3 / 6 Fokusspørgsmål Gruppen havde fået tilsendt 3 hovedemner med 3 underspørgsmål på forhånd. Spørgsmålene indgik i interviewet, men skulle også tjene som en mental forberedelse til dagen. Gruppen havde også fået tilsendt den kvantitative undersøgelse om byggeriet i Regionen. Fokusgruppespørgsmålene var følgende: Innovation 1. Hvis vi kalder byggeriets parter for: Bygherre, bygherrerådgiver, finansieringsinstitut, arkitekt, ingeniør, leverandør (byggevarer og andre ydelser), udfører (entreprenør og håndværker) samt driftsherre, hvor er så behovet for innovation mest iøjnefaldende? Prioritér mindst 3 parter, og tænk over en begrundelse. Kan du også pege mere specifikt på et innovationsområde hos disse parter? 2. Hvis vi medtager interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner, hvor mener du så er der er behov for innovation? 3. Hvor i Region Midtjylland mener du der findes markant innovation hos byggeriets parter, der er værd at nævne? Værdidannelse 1. Hvis vi betragter byggeri som en lang værdikæde, hvor findes så - efter din mening - de mest markante svigt i værdiforøgelse? Prioritér mindst 3 steder i kæden, og tænk over en begrundelse. 2. Hvor i byggeriets samlede proces findes der en organisering, der ikke forekommer effektiv i forhold til den værdidannelse, du mener man kan opnå? 3. Har du kendskab til byggeprocesser i Region Midtjylland, hvor der i særlig grad er skabt værdiforøgelse? Kompetence 1. Hvor i den samlede byggesektor ser du behov for kompetenceløft? Prioritér mindst 3 steder, og tænk over en begrundelse. 2. Hvilke kompetencer er - efter din mening - en krævet del af fremtiden i byggeriet? 3. Hvor i Region Midtjylland arbejdes der - efter dit kendskab - i særlig grad med udvikling af kompetencer for fremtiden?

6 4 / 6 Hovedkonklusioner Innovation Innovation skal primært drives af markedet gennem markedsanalyse, erhvervspolitik, forskning og arbejdsmarkedet selv Der skal arbejdes på en videndelingskultur mellem alle byggeriets parter, i stedet for en konkurrencekultur Incitamenter skal udvikles og undersøges for deres optimale virkning Brugeren skal inddrages gennem udvikling og anvendelse af 3D realisme Metoder til brugerinddragelse og ejerskab skal udvikles, indsamles og evalueres Markedsføring og omdømme af huse skal udvikles gennem anvendelse af branding teknikker Innovationslæring gennem analyse af andre brancher (ikke alene biler) Værdidannelse Massiv indsats for trimmet produktion (byggepladsen har et meget stort potentiale for værdiforøgelse) Generel delegering af ansvar i langt højere grad, så det kan tages fagligt funderede beslutninger uden ventetid Bedre ledelse og overordnet styring af byggepladserne (på større byggepladser skal ledelse være fritaget fra andre funktioner) Gevinsten skal hentes hjem på IT-investeringer, både de der har været, og de der skal komme (bl.a. det digitale byggeri) Forandring af bl.a. adfærd hos byggeriets parter, gennem tidligt udbud Bedre videnoverdragelse i alle byggeriets grænseflader, og bedre videnledelse Fokus på overdragelsen mellem designfasen og udførelsesfasen (disse er alt for adskilt i dag) Kompetence Læring om processer og trimmet projektering / produktion ind på alle uddan-

7 5 / 6 nelser i alle niveauer Udvikling af evnen til at kommunikere, og forståelsen af kommunikationens nødvendighed Udvikling af respekt og tillid mellem byggeriets parter, gennem uddannelse og efteruddannelse Udvikling af ledelse som en nødvendighed for værdidannelse, både gennem uddannelse og efteruddannelse Etablering af kobling mellem gymnasieuddannelsen og håndværksuddannelsen. Mekanismen er i dag, at håndværksuddannelserne rekrutterer fra en stadig mindre (og ringere) del af en ungdomsårgang Fokus på byggeledelse i fremtiden Læring om innovation ind i samtlige uddannelser på alle niveauer Udsagn fra første runde Innovation Entreprenørerne skal udforme koncepter for at fremme markedsmekanismerne Der ønskes mere risikovillighed hos alle parter De udførende skal udfordre rådgiverne mere Innovation gennem "eksemplets magt" (OPP i Vildbjerg. Alle lovpriser i dag, men det gjorde de ikke i starten) Mere ægte brugerinvolvering Virksomhederne skal give de ansatte mere plads til at være innovative Det er godt at "tænke bil" (konceptbyggeri) Mere totaløkonomi-tænkning og samarbejde om totaløkonomi Priskonkurrencer dræber innovation Mere præfabrikation og færre faggrænser Innovation er svær at beskytte og svær at tjene hjem igen

8 6 / 6 Kvaliteten af projektmateriale skal være bedre Konservatisme stopper innovation (partnering, OPP etc.) Værdidannelse Organiseringen af byggeriets parter skal bringes fra de den gamle klassiske / hierarkiske ("middelalder" med fag og grænser) og til en mere nutidig. Organiseringen er ofte et problem Den egentlig ansvarlige (kontrakten) ser man aldrig på en byggeplads Hele byggeprocessen har en stor mangel på koordinering (tidsplan og tilgang) Bedre samspil mellem parterne på byggepladsen - gensidigt hensyn og hjælp For stort slip mellem konceptfase og konstruktionsfase Mangel på interaktion mellem kunde og entreprenør / rådgiver Bedre kobling mellem driftsherren og de udførende Bedre spredning af IT samt IT kompetencer Logistikken er ofte for ringe, og håndteringen skal ofte gennem mange led (historien om stikkontakten) Grænsen mellem arkitekt og ingeniør skal brydes op Kompetence Interessen for, og kvaliteten af det danske håndværk medfører, at håndværkskompetencer flytter sydpå Uddannelserne skal lære både studerende og lærlinge at være innovative De videregående uddannelser indenfor byggesektoren skaber "trængsel på midtbanen" Håndværksuddannelserne er generelt blevet for dårlige Der er for lidt efteruddannelse i sektoren Flere såkaldt "bløde" kompetencer ind i uddannelserne, og andre fag ind i byggeriet (sociologi, antropologi etc.) Uddannelserne kan godt lære om tillid til og respekt for andre fag, samt om samarbejde.

9 Handlingsplan for arkitektur, design, og byggeri i Århus erhvervskontaktudvalget Århus Kommune Udarbejdet 2004

10 Alene i Århus amt skal ca ufaglærte opkvalificeres, eller uddannes de næste 10 år

11 ARKITEKTUR, DESIGN OG BYGGERI I ÅRHUS HANDLINGSPLAN Erhvervskontaktudvalget i Århus Århus Kommune September 2004

12 Side 2 1. Indledning Århus rummer en klynge af virksomheder og uddannelsesinstitutioner omkring arkitektur, design og byggeri. Der er tale om forskellige virksomheder og institutioner centreret omkring samme branche. Flere af klyngens aktører indgår i netværk. Centralt placeret i klyngen er Arkitektskolen i Aarhus. Århus er også hjemsted for en række af landets stærkeste arkitektfirmaer. Og der er et tæt samspil mellem tegnestuerne og en række rådgivende ingeniørfirmaer i Århus, hvoraf en stor del er markante landsdelsafdelinger af større landsdækkende firmaer. Med det formål at udarbejde et forslag til en handlingsplan, der kan styrke klyngen af virksomheder og institutioner inden for arkitektur, design og byggeri nedsatte Erhvervskontaktudvalget en arbejdsgruppe bestående af: Afdelingschef Michael O. Bruun, Århus Kommune, Erhvervsafdelingen (formand) Prorektor Hans Peter Svendler, Arkitektskolen i Aarhus Arkitekt, partner Helge Tindal, Arkitema Afdelingsingeniør Lars Peder Pedersen, Rambøll Professor Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet, Datalogisk Institut/Katrinebjerg (interaktive rum/bygninger) Stadsarkitekt Ole Østergaard, Århus Kommune, Stadsarkitektens Kontor Stabsleder Thorkild Green Jensen, Århus Kommune, Stadsarkitektens Kontor Informationschef Arne Christiansen, Århus Kommune, Erhvervsafdelingen (sekretær) Hans Peter Svendler udtrådte medio 2003 af arbejdsgruppen pga. jobskifte. Ultimo 2003 blev Michael O. Bruun afløst af kontorchef Marianne Gjerløv, Erhvervsafdelingen, som formand for arbejdsgruppen, og Arne Christiansen blev afløst af chefkonsulent Erling G. Rasmussen, Erhvervsafdelingen, som sekretær for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen afholdt i 2002 og 2003 en række møder og gennemførte et symposium på Arkitektskolen i Aarhus. Arbejdsgruppens mødevirksomhed og research understregede - at der er behov for en yderligere synliggørelse af det århusianske arkitektur- og designmiljø og at Århus bør profilere sig på en aktiv arkitekturpolitik - at Århus rummer en af Europas bedste arkitektskoler - at Århus rummer spændende og kreative udfordringer for tegnestuerne - f.eks. De Bynære Havnearealer, Godsbanearealet, den nye bydel ved Lisbjerg - at Århus med fordel kan udnytte sin profil som videnby, der også inkluderer arkitektur, design og byggeri - f.eks. under overskriften interaktive rum, bygninger og byrum, hvor Århus i en europæisk sammenhæng indtager en nøgleposition - at Århus har mulighed for at blive foregangsby ved f.eks. at bygge intelligente huse/boliger, hvor installationer i form af moderne kommunikationsudstyr ikke tilføjes som et efterfølgende appendiks, men er integreret fra starten - at der i arkitektmiljøet og blandt øvrige rådgivere i byggesektoren er stor interesse for initiativer, der styrker klyngen - at der er en aktuel tendens til, at developere tager over i forbindelse med en række større nybyggerier

13 Side 3 - at produktionen af byggekomponenter kun er repræsenteret ved få virksomheder i Århus - at det unikke håndværk er på vej til at blive en niche - at en ny Landsudstilling i Århus vil kunne styrke klyngen. I et udkast til handlingsplan fra maj 2003 anbefalede arbejdsgruppen på baggrund af de gennemførte møde- og kortlægningsaktiviteter seks konkrete indsatsområder: 1. Markedsføring af Århus som arkitekturens by 2. Interaktive rum og bygninger 3. Den industrielle udvikling - projekterings- og moduleringsværktøjer 4. Projekt arkitekturens by 5. Arkitekturens hus 6. En Landsudstilling i I juni 2003 drøftede Erhvervskontaktudvalgets formandskab arbejdsgruppens udkast til handlingsplan forud for en planlagt behandling i Erhvervskontaktudvalget. I forbindelse med denne drøftelse blev det anført, at det foreliggende udkast til handlingsplan ikke fuldt ud levede op til de forventninger, som formandskabet havde til arbejdsgruppens afrapportering, idet man efterlyste flere kreative forslag til initiativer. På det grundlag blev det aftalt, at udkastet til handlingsplan ikke skulle forelægges Erhvervskontaktudvalget, før der i en eller anden form var sket en viderebearbejdning. Det blev ligeledes aftalt, at der skulle planlægges et møde mellem Erhvervskontaktudvalgets formandskab og arbejdsgruppen med henblik på at få en drøftelse af oplægget, herunder input fra formandskabet til det videre forløb. 1.1 Besøgsrunde i det lokale arkitektmiljø Mødet mellem Erhvervskontaktudvalgets formandskab og arbejdsgruppen blev afholdt i februar Det blev på mødet aftalt, at Erhvervsafdelingen v. kontorchef Marianne Gjerløv og chefkonsulent Erling G. Rasmussen og stadsarkitekt Ole Østergaard skulle besøge en række af byens arkitektfirmaer og Arkitektskolen med henblik på at hente inspiration til det videre arbejde med handlingsplanen. På baggrund af besøgsrunden udarbejdes en revideret handlingsplan, som forelægges Erhvervskontaktudvalget i september Den nævnte besøgsrunde er gennemført i juni og august Formålet med besøgene har været at få en åben drøftelse af mulige indsatsområder, som kan medvirke til en styrkelse af sektoren for arkitektur, design og byggeri i Århus. Ved udvælgelsen af besøgsmål er der lagt vægt på at få et bredt udsnit af de århusianske tegnestuer repræsenteret. Dvs. både små og store tegnestuer og både nye og mere etablerede tegnestuer. Repræsentanterne for Århus Kommune har i forbindelse med besøgsrunden holdt møde med ledelsesrepræsentanter for følgende 6 århusianske arkitektfirmaer og Arkitektskolen: - 3XNielsen - Arkitektskolen i Aarhus - Arkitema

14 Side 4 - Cebra - C.F. Møller - Pluskontoret - Schmidt, Hammer og Lassen Møderne har bl.a. fokuseret på følgende problemstillinger: 1) Hvilke styrkepositioner har sektoren for arkitektur, design og byggeri i Århus? 2) Hvilke trusler står sektoren over for i Århus? 3) Hvor er der basis for udvikling af nye initiativer inden for arkitektur, design og byggeri? 4) Hvilke initiativer vil man være interesseret i at deltage i? 5) På hvilken måde vil man deltage/bidrage? 6) Hvor kan Århus Kommune gøre en indsats, som vil være med til at udvikle sektoren? Det generelle indtryk fra samtalerne er, at arkitektur- og designklyngen trives godt i Århus. Der er et godt sammenhold mellem de lokale tegnestuer, bl.a. pga. Arkitektskolens beliggenhed i Århus. Flere giver dog udtryk for, at sammenholdet bliver mindre og mindre i takt med, at en ny generation af arkitekter er på vej - samtidig med at alle bliver mere og mere professionelle. Det opfattes generelt som meget positivt, at Århus Kommune interesserer sig for arkitekturområdet og man vil gerne samarbejde med kommunen om eventuelle nye projekter. Men der er ikke udtrykt ønsker om, at Århus Kommune skal iværksætte særlige initiativer for at støtte klyngens udvikling. Tværtimod nævner flere, at man skal lade klyngen selv udvikle sig. Derimod er der meget enslydende meldinger om, at den kommende byudvikling på De Bynære Havnearealer automatisk vil give et gevaldigt løft til arkitekturen i Århus pga. de kæmpemæssige byggeopgaver, der skal løses. Der efterlyses generelt en snarlig igangsætning af udviklingsprojekterne på havne- arealerne. Der er bred enighed om, at Århus Kommunes vigtigste bidrag til en styrkelse af den lokale arkitekturklynge vil være, hvis kommunen markerer sig som en kvalitetsbevidst bygherre. Århus Kommune kan også pleje arkitekturklyngen ved arkitektkonkurrencer på internationalt plan i forbindelse med sine egne byggeopgaver. Århus får herved et image af, at man har internationalt udsyn. Samtidig bliver de lokale tegnestuer endnu bedre, hvis nogen udefra blander sig i konkurrencen om de lokale byggeopgaver. Byggeriet vil sikkert blive lidt dyrere, men byen kan virkelig profilere sig. Meget få lokale byggeopgaver og meget snævre økonomiske rammer for opgaverne nævnes som en alvorlig trussel for udviklingen af den lokale arkitekturklynge. Det fremhæves, at Århus Kommune har trukket den rigtige vej på byfornyelsesområdet, hvor Århus er en foregangsby. Ligeledes fremhæves de århusianske boligforeninger som foregangsmænd inden for byggeriet. Boligforeningerne har betydet meget for dansk byggeri - meget mere end det private boligbyggeri. Der er forskellige holdninger til trusselsbilledet for den lokale arkitekturklynge. På den ene side er det vurderingen, at den alvorligste trussel for Århus kommer fra København/Ørestaden, som tiltrækker alle statslige ressourcer i disse år. Århus må derfor stole på egne kræfter. På den anden side opfattes udviklingen i København ikke som

15 Side 5 en trussel for Århus, selv om flere lokale tegnestuer har fundet det nødvendigt at etablere afdelinger i hovedstaden. Den kreative ånd findes stadig i Århus. Næsten alle fremhæver Arkitektskolens store betydning for arkitekturklyngens stærke position i Århus. Der udtrykkes dog også mere kritiske holdninger over for skolen. Det nævnes bl.a., at Arkitektskolen er dårlig til at formidle sin forskning i byggeteknik og skolen mangler forståelse for tegnestuernes behov. Der er fra både tegnestuerne og Arkitektskolen ønske om at indgå i en tættere dialog med hinanden. Der er peget på, at der mangler et mødested/udstillingshus, hvor arkitekter og designere i Århus kan mødes på uformel basis. Der er forskellige holdninger til, hvad et sådant hus i givet fald skal indeholde. Der er også peget på, at et mødested bør ses i en større sammenhæng, f.eks. i forbindelse med havnens udvikling. Designklyngen står stærkt i Århus. Dels har flere af de store tegnestuer egne designafdelinger, dels etableres der mange nye designvirksomheder - de fleste med udspring i Arkitektskolen. Der er blandt de nye designfirmaer en stor åbenhed over for at indgå i netværk med andre firmaer inden for branchen. Dette afspejles bl.a. i, at der for nylig er igangsat tre nye designinitiativer baseret på netværksdannelser i designmiljøet. Som illustration af de århusianske arkitektfirmaers internationale profil og anerkendelse er der peget på, at to af byens største tegnestuer deltager i Venedig-biennalen i Deltagelsen i Venedig betyder, at man rykker op i en anden klasse i forhold til internationaliseringen. Et forslag om at etablere en Århus-biennale er der dog ikke megen opbakning til. Det er vurderingen, at det vil kræve alt for mange ressourcer at igangsætte et sådant projekt. 1.2 Revision af handlingsplanen Med inspiration fra mødet mellem Erhvervskontaktudvalgets formandskab og arbejdsgruppen samt besøgsrunden i det lokale arkitektmiljø og den lokale udvikling på designområdet, hvor der pt. er megen grøde i luften, er handlingsplanens oprindelige seks indsatsområder revideret. Tre indsatsområder er udgået. Forslaget om markedsføring af Århus som arkitekturens by er udgået, da initiativet indgår som delelement i den kommende brandingstrategi for Århus. Forslaget om Arkitekturens Hus er udgået, fordi det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig opbakning til initiativet. Endelig er forslaget om en landsudstilling i 2009 udgået, fordi der i andet regi er nedsat en særlig arbejdsgruppe til at gennemføre dette initiativ. De udgåede indsatsområder er vedlagt som bilag 1. De tre øvrige indsatsområder er fastholdt, nogle dog i justeret form. Tre nye indsats-områder er tilføjet: Udvikling af designklyngen i Århus, etablering af Forum for Arkitektur og Design, samt udvikling af samspillet mellem Arkitektskolen i Aarhus og arkitektfirmaerne i Århus.

16 Side 6 2. Baggrund Baggrunden for at der ultimo 2002 blev igangsat et initiativ om arkitektur, design og byggeri var, at der i erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III er peget på et behov for dette. Udgangspunktet er, at der i Århus findes en klynge af virksomheder og uddannelsesinstitutioner omkring arkitektur, design og byggeri. Kernen i klyngen er Arkitektskolen i Aarhus. Århus er hjemsted for en række af landets stærkeste arkitektfirmaer, der også er blandt de mest vindende i arkitektkonkurrencer nationalt såvel som internationalt. Videre rummer Århus en række rådgivende ingeniørfirmaer, hvoraf en stor del er landsdelsafdelinger af større landsdækkende eller skandinaviske firmaer med hovedsæde uden for Århus. Formålet med initiativet er at stimulere klyngens udvikling. Initiativet skal føre til, at der udarbejdes en sammenhængende handlingsplan for klyngens styrkelse. Som bestanddele i denne handlingsplan peges der bl.a. på udvikling af højteknologiske byggemetoder, byggekomponenter og systemer samt en omlægning fra håndværk til højteknologisk produktion. Videre peges der på byudviklingsprojekter, hvor erhvervsbygninger, boliger og offentlige institutioner formes med afsæt i høj kreativitet, miljørigtig projektering, økologisk forskning og med udgangspunkt i det mest avancerede inden for IT. 3. Trends På baggrund af arbejdsgruppens møder og symposium i 2002 og 2003 er der skitseret to hovedtendenser inden for arkitektur og byggeri: 1. Industrialiseringen af byggeriet i form af en udbredt anvendelse af præfabrikerede standardkomponenter sætter i stigende grad sit præg på ikke mindst boligbyggeriet, en del erhvervsbyggeri samt dele af institutionsbyggeriet. Industrialiseringen indebærer ofte både konstruktionsmæssige og økonomiske fordele, der kan give plads til, at der kan arbejdes med det unikke i detaljerne. Ideelt set er der ikke noget modsætningsforhold mellem byggeindustriens og tegnestuernes ambitioner. Det er opfattelsen, at et mere intenst samarbejde mellem byggeindustri og arkitekter samt øvrige rådgivere kan udvikle endnu bedre koncepter, der tilgodeser såvel hensynet til de masseproducerede standardkomponenter som hensynet til ønsket om at bygge individuelt. Yderligere forskning og produktudvikling er nødvendig for at sikre klyngens aktører en konkurrencedygtig position i et voksende internationalt og konkurrencepræget marked, hvor den danske import af byggekomponenter pt. er mere end tre gange større end den danske eksport af komponenter. Virksomheder, der repræsenterer en særlig spidskompetence (niche) vil være dem, der klarer sig bedst i den nationale og internationale konkurrence.

17 Side 7 2. Det individuelle byggeri er den anden hovedtrend. Denne trend er selvsagt mere konjunkturfølsom, idet den alt andet lige repræsenterer byggerier og byggeprocesser, der giver højere kvadratmeterpriser end standardiserede byggerier. Det individuelle byggeri har som bygherrer den offentlige sektor, private virksomheder samt mennesker, der prioriterer mere personlige boligløsninger. Det individuelle byggeri er en væsentlig forudsætning for den fortsatte udvikling af arkitektur og design. Gennem konkurrencer og konkrete individuelle opgaver får tegnestuerne mulighed for at videreudvikle sig - og i et samspil med andre rådgivere, entreprenører/ håndværkere samt komponentvirksomheder at afprøve nye konstruktionsmeto-der. Det individuelle byggeri er således på mange måder tegnestuernes og hele klyngens eksperimentarium. For begge trends vedkommende er der tale om en stærkt øget digitalisering af arbejdet. Fra tegning og visualisering over konstruktion, byggeri til drift og vedligeholdelse er digitaliseringen en vigtigt konkurrenceparameter. Derfor er det væsentligt, at såvel undervisningen som forskningen fuldt ud understøtter dette vilkår, således at klyngens forskellige aktører råder over de bedste digitale værktøjer. 4. Signalement af klyngen På baggrund af arbejdsgruppens tidligere nævnte undersøgelser kan det konstateres, at den århusianske arkitektur-, design- og byggeriklynge er en vigtig del af videnbyen Århus. Klyngen kan karakteriseres ved følgende elementer: Uddannelse og forskning - Afsæt: Arkitektskolen i Aarhus, Ingeniørhøjskolen i Århus, IT-Byen Katrinebjerg (ISIS m.fl.) Aarhus Universitet, Dansk Center for Byøkologi m.fl.: Arkitektskolen indgik i 2002 sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet en flerårsaftale om bl.a. styrkelse af forskningen, herunder samarbejdet på IT-området med andre forskningsinstitutioner, øgning af IT-niveauet i uddannelsen, udbygning af efter- og videreuddannelsestilbudene med masteruddannelser i henholdsvis bygherrerådgivning, design og fysisk-økonomisk planlægning. Arkitektskolen har sammen med Universitetet - fysisk forankret i IT-Byen Katrinebjerg (ISIS) - en førerposition på området interaktive rum og bygninger (samt byrum). Arkitektur-byggeri-konstruktion - Afsæt: Ingeniørhøjskolen, tegnestuerne, rådgivende ingeniører m.fl.: a. Akademisk Arkitektforening har udarbejdet en oversigt (registrant) over danske arkitektkonkurrencer afholdt i perioden Af denne oversigt fremgår, at århusianske tegnestuer er overordentligt stærkt repræsenteret på listen over de mest vindende tegnestuer. Således er der fem århusianske tegnestuer blandt de syv mest vindende. Nogle af de århusianske tegnestuer er i dag blandt de største i Skandinavien. Bilag 2 rummer en oversigt over de 54 århusianske arkitektfirmaer, der er medlem af Praktiserende Arkitekters Råd, PAR. Blandt disse har fem afdelinger i København.

18 Side 8 b. Ingeniørhøjskolen har for nylig lanceret en ny ingeniøruddannelse By og Byg. Den nye uddannelse indebærer et tæt samarbejde med erhvervslivet. Der lægges vægt på samarbejde, planlægning og forretningsforståelse. c. Universitetet og Arkitektskolen har et meget stærkt og tæt samarbejdet vedrørende anvendelse af den nye informationsteknologi i forbindelse med arkitektur og byggeri. Arkitektur-design-komponenter - Afsæt: Primært områdets komponentvirksomheder: På trods af, at Århus kun har få bygningskomponentvirksomheder, hvoraf enkelte repræsenterer særlige kompetencer (f.eks. Dalton Betonelementer), så er århusianske tegnestuer stærkt repræsenteret i en række designmæssige sammenhænge - ofte i samarbejde med de rådgivende ingeniørvirksomheder. Det gælder i specielt i forhold til udformning af nye bygningskomponenter og bygningsinventar. Disse komponenter og dette inventar produceres typisk andre steder i Danmark. Arkitektur-planlægning-visualisering- drift/vedligeholdelse - Afsæt: Offentlige myndigheder, offentlige og private bygherrer, rådgivende ingeniører, tegnestuer samt uddannelses- og forskningsinstitutionerne samt offentlige og private bygherrer. Århus rummer en betydelig viden/kompetence på området integreret design. 5. Initiativer - indsatsområder Som anført i de foregående afsnit rummer Århusområdet et stort potentiale med henblik på en fortsat vækst inden for arkitektur og design og en videreudvikling af samspillet mellem forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for arkitektur, design og de byggeteknologiske aspekter. Der efterspørges ikke fra arkitektur- og designklyngen en omfattende indsats fra Århus Kommune med henblik på at styrke klyngen. Virksomhederne oplever, at klyngen generelt er i inde i en positiv udvikling, hvor der blot ønskes gode muligheder for at klyngen kan udvikle sig selv. Specielt inden for designområdet igangsættes mange nye initiativer af miljøets egne folk. På enkelte områder er der behov for, at en ekstern aktør fungerer som katalysator for opdyrkning af nye indsatsområder. På baggrund af arbejdsgruppens tidligere arbejde og besøgsrunden i det lokale arkitektmiljø i 2004 vurderes det, at arkitektur-, design- og byggeri-sektoren i Århus kan styrkes ved at fokusere på nedennævnte initiativer. Nogle af initiativerne er allerede igangsat, mens andre initiativer kræver en formel beslutning før igangsætning. 1. Udvikling af designklyngen i Århus (igangsat) 2. Interaktive rum og bygninger (igangsat) 3. Den industrielle udvikling - projekterings- og moduleringsværktøjer (igangsat) 4. Arkitekturprojekt Århus (ikke igangsat) 5. Forum for Arkitektur og Design (ikke igangsat) 6. Udvikling af samspillet mellem Arkitektskolen i Aarhus og de lokale arkitektfirmaer (ikke igangsat)

19 Side 9 1. Udvikling af designklyngen i Århus Århus er karakteriseret ved et stærkt og mangfoldigt arkitektur- og designmiljø, som ifølge designklyngens egne folk er enestående i dansk sammenhæng. Forklaringen kan i kort form formuleres således: En solid designuddannelse på Arkitektskolen, geografisk nærhed mellem virksomhederne og en stor åbenhed over for samarbejde internt i klyngen. Nogle af de mest markante virksomheder blandt de ca. 300 designfirmaer og arkitekttegnestuer i Århus udspringer fra Arkitektskolen i Aarhus. Det er virksomheder, der har markeret sig nationalt og internationalt i de seneste år, og derved sat fokus på byens kreative potentiale og fungeret som rollemodel for de mindre og nye virksomheder i denne sektor. Eksempelvis kan nævnes, at vinderproduktet og 3 ud af 6 nominerede produkter til ID Forums innovations- og designpris for 2003 er udviklet af to århusianske designvirksomheder. Begge virksomheder er blandt de største herhjemme inden for design, produktudvikling og kommunikation, og begge er opstået inden for de sidste 5-10 år. Tæt kontakt mellem erhvervslivet og uddannelserne er en af de væsentligste betingelser for innovation. Virksomhedernes geografiske nærhed i Århus bymidte, samt en stor åbenhed overfor samarbejde internt, gør Århus til Danmarks mest koncentrerede kreative by inden for design og arkitektur. Viljen til lokalt samarbejde afspejles i etableringen af en række netværk og samarbejdsprojekter, som skal bidrage til en styrkelse og synliggørelse af designområdet. Nogle samarbejder fokuserer på bestemte typer af designere, f.eks. kunsthåndværkere (unikadesign) eller industrielle designere. Andre projekter er åbne for alle slags designere. Der er inden for det sidste års tid igangsat tre initiativer, som på forskellig vis bidrager til udvikling af designområdet i Århus. DesignDay DesignDay er et koncept, som skal synliggøre designkompetencerne i Århus - både internt i branchen og over for det øvrige erhvervsliv, som skal motiveres til at bruge design mere bevidst og systematisk. Konceptet er i perioden gennemført som Åbent hus, hvor designinteresserede har haft mulighed for at besøge en række af byens design- og innovationsvirksomheder i løbet af en enkelt dag. En arbejdsgruppe med udspring i en af byens førende designvirksomheder arbejder pt. på et 2-årigt projekt som skal videreudvikle DesignDay-konceptet. Formålet med projektet er at styrke byens design-kompetenceklynge og gøre Århus kendt som en enestående designby. Udviklingen af DesignDay-konceptet vil omfatte både en mere professionel tilrettelæggelse og markedsføring af den årlige åbne DesignDay i 2004 og 2005 og udvikling og gennemførelse af målrettede DesignDays på en række lokale erhvervsvirksomheder.

20 Side 10 De åbne DesignDays vil fysisk være den ramme, hvor repræsentanter for erhvervslivet, designere og arkitekter, og andre der er interesseret i design og arkitektur kan mødes og over for hinanden demonstrere betydningen af at arbejde med design og arkitektur. Hertil kommer naturligvis en fælles målsætning om at styrke samarbejdet med henblik på at opnå synergieffekt og i sidste ende få større markedsandele. Ved siden af disse åbne arrangementer vil der blive arrangeret lukkede DesignDays på mindst 10 erhvervsvirksomheder. Virksomhederne vil blive tilbudt en ydelse fra et designfirma eller en arkitekttegnestue til en værdi af kr. mod at medfinansiere de åbne DesignDays med kr. Designfirmaerne og arkitekttegnestuerne stiller den virksomhedsrettede ydelse gratis til rådighed for projektet. I 2005 skal DesignDay-aktiviteterne have et internationalt tilsnit. Programindholdet skal understøtte de internationale design-events, som løber af stablen i Danmark i det tidlige efterår 2005 i form af den internationale designprisuddeling INDEX:2005 og designernes verdenskongres ERA05, som afvikler en afsluttende fælles kongres i København. De to arrangementer er begge blandt de største begivenheder inden for branchen/professionen. Projektet gennemføres i samarbejde med en række centrale aktører inden for designområdet, herunder Arkitektskolen i Aarhus, Dansk Design Center, ID-Forum, Innovation Lab Katrinebjerg, Arkitema, Smidt, Hammer & Lassen, samt Århus Kommune. En del af finansieringen er tilvejebragt via et tilskud fra Århus Kommunes erhvervspulje på kr. DesignFelt DesignFelt (tidligere Design Aktionsforum) er igangsat af Innovation Lab i IT-Byen Katrinebjerg med henblik på at skabe overblik over designmiljøet i Århus og skabe rammerne for, at designfeltets lokale aktører kan mødes for at udveksle tanker om interessefællesskab, arbejdsformer, holdninger, initiativer og aktiviteter. Alt sammen med sigte på at få iværksat konkrete initiativer, der kan være med til at udvikle designvirksomhederne. Der arbejdes i regi af DesignFelt på, at nogle af de internationale aktiviteter, som i 2005 er henlagt til Danmark i forbindelse med designernes verdenskongres ERA05, bliver placeret i Århus. Da DesignDay og DesignFelt i vid udstrækning henvender sig til de samme aktører, er der for nylig taget initiativ til en dialog mellem de to initiativers projektansvarlige for at drøfte forskellige samarbejdsmuligheder, eventuelt en sammensmeltning af de to projekter. ConForm Kulturprojekt ConForm har til formål at manifestere og synliggøre Østjylland som et kraftcenter inden for designområdet. Projektet skal styrke det østjyske designmiljø og styrke samspillet mellem kultur- og erhvervsliv.

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988

Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988 Curriculum vitae Vibeke Grupe Larsen Arkitekt maa Født 1961 Nationalitet Dansk Uddannelse Cand arch, Arkitektskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1988 Bachelor of Architecture, School of Architecture

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv Alexandra Instituttet A/S broen mellem it-forskning og erhvervsliv Forskningsbaseret aktieselskab Offentlig/privat brobygger Medlemsdrevne aktiviteter Aktiv matchmaking Netværkende organisation Synlig

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin

Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin Afrapportering af rammeskabende aktivitet: Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin Projektet er støttet med 50% fra & 50% fra april 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund...2

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 81 Århus C Tlf. 894 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. april via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.:

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen NAVITAS PÅ AARHUS HAVN Information om byggeprocessen Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Christensen & Co Arkitekter a/s NAVITAS CENTRUM FOR ENERGI, INNOVATION OG UDDANNELSE BYGGEPROJEKTET ER I GANG Første

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR:

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: 15. april 2014 Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 25. marts 2014 Mødested: Campus Aarhus Dokument: Beslutningsreferat Til stede:

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning 23-06- 2008 Vedr. Støtte til Fruehøjgaard. Herning Kommune har ved mail af 7. januar 2008 anmodet Statsforvaltningen Midtjylland, der i medfør af 47 i lov om

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK?

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK? TIL ADVICE-NETVÆRK? Har du lyst til at arbejde analytisk, strategisk og kreativt med kommunikation på et af landets førende kommunikationsbureauer? Og er du klar til at arbejde med komplekse problemstillinger

Læs mere