Kompetence, innovation og værdidannelse Udfordringer og udviklingsmuligheder i Region Midtjyllands Bygge - og anlægsbranche

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetence, innovation og værdidannelse Udfordringer og udviklingsmuligheder i Region Midtjyllands Bygge - og anlægsbranche"

Transkript

1 Kompetence, innovation og værdidannelse Udfordringer og udviklingsmuligheder i Region Midtjyllands Bygge - og anlægsbranche Fokusgruppinterview ved Ole Nielsen, Cowi

2 Der spildes årligt 15 milliarder kr. i byggebranchen. Det kan gøres meget bedre. Det kræver blot at vi virkelig vil! Byggesektoren er ikke i stand til at omstille sig alene

3 BABEL Kvalitativ analyse af bygge- og anlægssektoren i den midtjyske region Indledning Den 16. maj 2006 blev der gennemført et fokusgruppeinterview med repræsentanter fra byggeriet. Interviewet skulle tjene som en kvalitativ analyse af sektoren, og belyse grundlaget for værdidannelse og værdiøgning i sektoren. Interviewet skulle omfatte sektorens organisation, byggeriets organisation, sektorens innovationskraft samt byggeriets processer i såvel produktion som opførelse. Fokusgruppen skulle sammensættes bredt, på tværs af hele sektoren. Metode Et fokusgruppeinterview bruges, hvis man som interviewer ønsker at styrke det innovative element ved, at flere folk tænker og agerer på samme tid og sted. Fokusgruppeinterview skal primært belyse kvalitative spørgsmål, hvor man ønsker at diskutere holdninger og synspunkter i forhold til et bestemt emne. En fokusgruppe rummer typisk fra 8 til 12 deltagere, da 8 er tilstrækkeligt til at skabe innovation i debatten, og 12 er det maksimale antal af hensyn til forløbet og overskueligheden. Deltagere Der blev inviteret 10 personer fra sektoren. Disse dækkede primært byggeriets faser, men repræsenterede også undervisning og organisationssynspunkter. De inviterede var: Claus Poulsen, forretningsfører, AL2Bolig Århus Repræsenterer bygherren. Administrerer boliger for ca. 2 milliarder kr. 80 medarbejdere. Bygger boliger i samarbejde med CUBO, Arkitema, Dissing & Weitling, Prisme etc. Arbejder for skabelse af brugerværdi gennem industrialisering. Har ambition om at kunne bygge 1000 kr. under ramme for Århus byggeri. Peter Dorph, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Viborg Repræsenterer bygherren, men med vægt på drift. FBE varetager Forsvarets ca. 2,5 millioner m2. og der findes en meget stor byggeerfaring samlet i FBE. FBE meldte desværre afbud. Jørgen Lang, direktør, Kuben Byggeplandata, Århus Repræsenterer bygherrerådgiveren. Byggeplandata har spillet en meget lang og væsentlig rolle som bygherrerådgiver i regionen. Især er det et stort kend-

4 2 / 6 skab til det offentliges byggeri. Efter Kubens overtagelse, repræsenterer Byggeplandata flere faser i byggeriet. Jens Martin Møller, afdelingschef, COWI, Århus Repræsenterer rådgiveren. Ingeniør med erfaring fra alle dele af byggeriet. Leder en afdeling med alle byggeriets discipliner (bygherrerådgivning, projektering, byggeledelse, renovering og drift). Lars P. Adamsen, regionsdirektør, M. T. Højgaard Repræsenterer den udførende (totalentreprenør). Ingeniør med en ambition om at skabe den bedste, største og bredeste entreprenørvirksomhed. Spænder fra større anlæg og storbyggerier og til typehusmarkedet (sammen med M2). Ambition om at give branchen et bedre ry (færre fejl). Poul-Henning Vietz, El-installatør (egen forretning) Repræsenterer den udførende håndværker. Har i dag 50 ansatte, og er udpeget af Århus Håndværkerforening. Har flere formandsposter bl.a. for Elinstallatørerne og sidder i bestyrelsen for Århus Tekniske Skole. Klaus Lorentzen, Supply Chain Manager, Velux Repræsenterer komponent- og systemleverandøren til byggeriet. Velux er en international virksomhed, der har produktion i regionen, men også i flere lande. Velux meldte desværre afbud pga. sygdom. Jakob Brandt, cheføkonom, Håndværksrådet Repræsenterer de fleste aktører i byggeriet, som hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder. Har en ambition om at få innovationen helt ud i de små og mellemstore virksomheder. Curt Liliegreen, direktør, Byggeriets Evalueringscenter Repræsenterer byggeriets kvalitet, men har en meget lang erfaring fra 14 år som cheføkonom i Danske Entreprenører. Byggeriets Evalueringscenter er stiftet af Regeringen i samarbejde med byggeriets parter. Evaluerer pt byggesager. Kjeld Laursen, udviklingsleder, Ingeniørhøjskolen i Århus Repræsenterer byggeriets udannelser. Har taget initiativet til uddannelsen "By og Byg", og har i dag 2 hovedopgaver: At flytte skolen til et samlet center på Århus Havn (sammen med Arkitektskolen og Maskinmesterskolen), samt at samle byggeuddannelserne på regionalt plan (Vitus Bering og IHA). Fokusgruppeinterviewet blev faciliteret af Ole Nielsen, ingeniør og proceskonsulent, COWI, og refereret løbende af Jeppe Nørager, arkitekt og tilknyttet BABEL projektet.

5 3 / 6 Fokusspørgsmål Gruppen havde fået tilsendt 3 hovedemner med 3 underspørgsmål på forhånd. Spørgsmålene indgik i interviewet, men skulle også tjene som en mental forberedelse til dagen. Gruppen havde også fået tilsendt den kvantitative undersøgelse om byggeriet i Regionen. Fokusgruppespørgsmålene var følgende: Innovation 1. Hvis vi kalder byggeriets parter for: Bygherre, bygherrerådgiver, finansieringsinstitut, arkitekt, ingeniør, leverandør (byggevarer og andre ydelser), udfører (entreprenør og håndværker) samt driftsherre, hvor er så behovet for innovation mest iøjnefaldende? Prioritér mindst 3 parter, og tænk over en begrundelse. Kan du også pege mere specifikt på et innovationsområde hos disse parter? 2. Hvis vi medtager interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner, hvor mener du så er der er behov for innovation? 3. Hvor i Region Midtjylland mener du der findes markant innovation hos byggeriets parter, der er værd at nævne? Værdidannelse 1. Hvis vi betragter byggeri som en lang værdikæde, hvor findes så - efter din mening - de mest markante svigt i værdiforøgelse? Prioritér mindst 3 steder i kæden, og tænk over en begrundelse. 2. Hvor i byggeriets samlede proces findes der en organisering, der ikke forekommer effektiv i forhold til den værdidannelse, du mener man kan opnå? 3. Har du kendskab til byggeprocesser i Region Midtjylland, hvor der i særlig grad er skabt værdiforøgelse? Kompetence 1. Hvor i den samlede byggesektor ser du behov for kompetenceløft? Prioritér mindst 3 steder, og tænk over en begrundelse. 2. Hvilke kompetencer er - efter din mening - en krævet del af fremtiden i byggeriet? 3. Hvor i Region Midtjylland arbejdes der - efter dit kendskab - i særlig grad med udvikling af kompetencer for fremtiden?

6 4 / 6 Hovedkonklusioner Innovation Innovation skal primært drives af markedet gennem markedsanalyse, erhvervspolitik, forskning og arbejdsmarkedet selv Der skal arbejdes på en videndelingskultur mellem alle byggeriets parter, i stedet for en konkurrencekultur Incitamenter skal udvikles og undersøges for deres optimale virkning Brugeren skal inddrages gennem udvikling og anvendelse af 3D realisme Metoder til brugerinddragelse og ejerskab skal udvikles, indsamles og evalueres Markedsføring og omdømme af huse skal udvikles gennem anvendelse af branding teknikker Innovationslæring gennem analyse af andre brancher (ikke alene biler) Værdidannelse Massiv indsats for trimmet produktion (byggepladsen har et meget stort potentiale for værdiforøgelse) Generel delegering af ansvar i langt højere grad, så det kan tages fagligt funderede beslutninger uden ventetid Bedre ledelse og overordnet styring af byggepladserne (på større byggepladser skal ledelse være fritaget fra andre funktioner) Gevinsten skal hentes hjem på IT-investeringer, både de der har været, og de der skal komme (bl.a. det digitale byggeri) Forandring af bl.a. adfærd hos byggeriets parter, gennem tidligt udbud Bedre videnoverdragelse i alle byggeriets grænseflader, og bedre videnledelse Fokus på overdragelsen mellem designfasen og udførelsesfasen (disse er alt for adskilt i dag) Kompetence Læring om processer og trimmet projektering / produktion ind på alle uddan-

7 5 / 6 nelser i alle niveauer Udvikling af evnen til at kommunikere, og forståelsen af kommunikationens nødvendighed Udvikling af respekt og tillid mellem byggeriets parter, gennem uddannelse og efteruddannelse Udvikling af ledelse som en nødvendighed for værdidannelse, både gennem uddannelse og efteruddannelse Etablering af kobling mellem gymnasieuddannelsen og håndværksuddannelsen. Mekanismen er i dag, at håndværksuddannelserne rekrutterer fra en stadig mindre (og ringere) del af en ungdomsårgang Fokus på byggeledelse i fremtiden Læring om innovation ind i samtlige uddannelser på alle niveauer Udsagn fra første runde Innovation Entreprenørerne skal udforme koncepter for at fremme markedsmekanismerne Der ønskes mere risikovillighed hos alle parter De udførende skal udfordre rådgiverne mere Innovation gennem "eksemplets magt" (OPP i Vildbjerg. Alle lovpriser i dag, men det gjorde de ikke i starten) Mere ægte brugerinvolvering Virksomhederne skal give de ansatte mere plads til at være innovative Det er godt at "tænke bil" (konceptbyggeri) Mere totaløkonomi-tænkning og samarbejde om totaløkonomi Priskonkurrencer dræber innovation Mere præfabrikation og færre faggrænser Innovation er svær at beskytte og svær at tjene hjem igen

8 6 / 6 Kvaliteten af projektmateriale skal være bedre Konservatisme stopper innovation (partnering, OPP etc.) Værdidannelse Organiseringen af byggeriets parter skal bringes fra de den gamle klassiske / hierarkiske ("middelalder" med fag og grænser) og til en mere nutidig. Organiseringen er ofte et problem Den egentlig ansvarlige (kontrakten) ser man aldrig på en byggeplads Hele byggeprocessen har en stor mangel på koordinering (tidsplan og tilgang) Bedre samspil mellem parterne på byggepladsen - gensidigt hensyn og hjælp For stort slip mellem konceptfase og konstruktionsfase Mangel på interaktion mellem kunde og entreprenør / rådgiver Bedre kobling mellem driftsherren og de udførende Bedre spredning af IT samt IT kompetencer Logistikken er ofte for ringe, og håndteringen skal ofte gennem mange led (historien om stikkontakten) Grænsen mellem arkitekt og ingeniør skal brydes op Kompetence Interessen for, og kvaliteten af det danske håndværk medfører, at håndværkskompetencer flytter sydpå Uddannelserne skal lære både studerende og lærlinge at være innovative De videregående uddannelser indenfor byggesektoren skaber "trængsel på midtbanen" Håndværksuddannelserne er generelt blevet for dårlige Der er for lidt efteruddannelse i sektoren Flere såkaldt "bløde" kompetencer ind i uddannelserne, og andre fag ind i byggeriet (sociologi, antropologi etc.) Uddannelserne kan godt lære om tillid til og respekt for andre fag, samt om samarbejde.

9 Handlingsplan for arkitektur, design, og byggeri i Århus erhvervskontaktudvalget Århus Kommune Udarbejdet 2004

10 Alene i Århus amt skal ca ufaglærte opkvalificeres, eller uddannes de næste 10 år

11 ARKITEKTUR, DESIGN OG BYGGERI I ÅRHUS HANDLINGSPLAN Erhvervskontaktudvalget i Århus Århus Kommune September 2004

12 Side 2 1. Indledning Århus rummer en klynge af virksomheder og uddannelsesinstitutioner omkring arkitektur, design og byggeri. Der er tale om forskellige virksomheder og institutioner centreret omkring samme branche. Flere af klyngens aktører indgår i netværk. Centralt placeret i klyngen er Arkitektskolen i Aarhus. Århus er også hjemsted for en række af landets stærkeste arkitektfirmaer. Og der er et tæt samspil mellem tegnestuerne og en række rådgivende ingeniørfirmaer i Århus, hvoraf en stor del er markante landsdelsafdelinger af større landsdækkende firmaer. Med det formål at udarbejde et forslag til en handlingsplan, der kan styrke klyngen af virksomheder og institutioner inden for arkitektur, design og byggeri nedsatte Erhvervskontaktudvalget en arbejdsgruppe bestående af: Afdelingschef Michael O. Bruun, Århus Kommune, Erhvervsafdelingen (formand) Prorektor Hans Peter Svendler, Arkitektskolen i Aarhus Arkitekt, partner Helge Tindal, Arkitema Afdelingsingeniør Lars Peder Pedersen, Rambøll Professor Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet, Datalogisk Institut/Katrinebjerg (interaktive rum/bygninger) Stadsarkitekt Ole Østergaard, Århus Kommune, Stadsarkitektens Kontor Stabsleder Thorkild Green Jensen, Århus Kommune, Stadsarkitektens Kontor Informationschef Arne Christiansen, Århus Kommune, Erhvervsafdelingen (sekretær) Hans Peter Svendler udtrådte medio 2003 af arbejdsgruppen pga. jobskifte. Ultimo 2003 blev Michael O. Bruun afløst af kontorchef Marianne Gjerløv, Erhvervsafdelingen, som formand for arbejdsgruppen, og Arne Christiansen blev afløst af chefkonsulent Erling G. Rasmussen, Erhvervsafdelingen, som sekretær for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen afholdt i 2002 og 2003 en række møder og gennemførte et symposium på Arkitektskolen i Aarhus. Arbejdsgruppens mødevirksomhed og research understregede - at der er behov for en yderligere synliggørelse af det århusianske arkitektur- og designmiljø og at Århus bør profilere sig på en aktiv arkitekturpolitik - at Århus rummer en af Europas bedste arkitektskoler - at Århus rummer spændende og kreative udfordringer for tegnestuerne - f.eks. De Bynære Havnearealer, Godsbanearealet, den nye bydel ved Lisbjerg - at Århus med fordel kan udnytte sin profil som videnby, der også inkluderer arkitektur, design og byggeri - f.eks. under overskriften interaktive rum, bygninger og byrum, hvor Århus i en europæisk sammenhæng indtager en nøgleposition - at Århus har mulighed for at blive foregangsby ved f.eks. at bygge intelligente huse/boliger, hvor installationer i form af moderne kommunikationsudstyr ikke tilføjes som et efterfølgende appendiks, men er integreret fra starten - at der i arkitektmiljøet og blandt øvrige rådgivere i byggesektoren er stor interesse for initiativer, der styrker klyngen - at der er en aktuel tendens til, at developere tager over i forbindelse med en række større nybyggerier

13 Side 3 - at produktionen af byggekomponenter kun er repræsenteret ved få virksomheder i Århus - at det unikke håndværk er på vej til at blive en niche - at en ny Landsudstilling i Århus vil kunne styrke klyngen. I et udkast til handlingsplan fra maj 2003 anbefalede arbejdsgruppen på baggrund af de gennemførte møde- og kortlægningsaktiviteter seks konkrete indsatsområder: 1. Markedsføring af Århus som arkitekturens by 2. Interaktive rum og bygninger 3. Den industrielle udvikling - projekterings- og moduleringsværktøjer 4. Projekt arkitekturens by 5. Arkitekturens hus 6. En Landsudstilling i I juni 2003 drøftede Erhvervskontaktudvalgets formandskab arbejdsgruppens udkast til handlingsplan forud for en planlagt behandling i Erhvervskontaktudvalget. I forbindelse med denne drøftelse blev det anført, at det foreliggende udkast til handlingsplan ikke fuldt ud levede op til de forventninger, som formandskabet havde til arbejdsgruppens afrapportering, idet man efterlyste flere kreative forslag til initiativer. På det grundlag blev det aftalt, at udkastet til handlingsplan ikke skulle forelægges Erhvervskontaktudvalget, før der i en eller anden form var sket en viderebearbejdning. Det blev ligeledes aftalt, at der skulle planlægges et møde mellem Erhvervskontaktudvalgets formandskab og arbejdsgruppen med henblik på at få en drøftelse af oplægget, herunder input fra formandskabet til det videre forløb. 1.1 Besøgsrunde i det lokale arkitektmiljø Mødet mellem Erhvervskontaktudvalgets formandskab og arbejdsgruppen blev afholdt i februar Det blev på mødet aftalt, at Erhvervsafdelingen v. kontorchef Marianne Gjerløv og chefkonsulent Erling G. Rasmussen og stadsarkitekt Ole Østergaard skulle besøge en række af byens arkitektfirmaer og Arkitektskolen med henblik på at hente inspiration til det videre arbejde med handlingsplanen. På baggrund af besøgsrunden udarbejdes en revideret handlingsplan, som forelægges Erhvervskontaktudvalget i september Den nævnte besøgsrunde er gennemført i juni og august Formålet med besøgene har været at få en åben drøftelse af mulige indsatsområder, som kan medvirke til en styrkelse af sektoren for arkitektur, design og byggeri i Århus. Ved udvælgelsen af besøgsmål er der lagt vægt på at få et bredt udsnit af de århusianske tegnestuer repræsenteret. Dvs. både små og store tegnestuer og både nye og mere etablerede tegnestuer. Repræsentanterne for Århus Kommune har i forbindelse med besøgsrunden holdt møde med ledelsesrepræsentanter for følgende 6 århusianske arkitektfirmaer og Arkitektskolen: - 3XNielsen - Arkitektskolen i Aarhus - Arkitema

14 Side 4 - Cebra - C.F. Møller - Pluskontoret - Schmidt, Hammer og Lassen Møderne har bl.a. fokuseret på følgende problemstillinger: 1) Hvilke styrkepositioner har sektoren for arkitektur, design og byggeri i Århus? 2) Hvilke trusler står sektoren over for i Århus? 3) Hvor er der basis for udvikling af nye initiativer inden for arkitektur, design og byggeri? 4) Hvilke initiativer vil man være interesseret i at deltage i? 5) På hvilken måde vil man deltage/bidrage? 6) Hvor kan Århus Kommune gøre en indsats, som vil være med til at udvikle sektoren? Det generelle indtryk fra samtalerne er, at arkitektur- og designklyngen trives godt i Århus. Der er et godt sammenhold mellem de lokale tegnestuer, bl.a. pga. Arkitektskolens beliggenhed i Århus. Flere giver dog udtryk for, at sammenholdet bliver mindre og mindre i takt med, at en ny generation af arkitekter er på vej - samtidig med at alle bliver mere og mere professionelle. Det opfattes generelt som meget positivt, at Århus Kommune interesserer sig for arkitekturområdet og man vil gerne samarbejde med kommunen om eventuelle nye projekter. Men der er ikke udtrykt ønsker om, at Århus Kommune skal iværksætte særlige initiativer for at støtte klyngens udvikling. Tværtimod nævner flere, at man skal lade klyngen selv udvikle sig. Derimod er der meget enslydende meldinger om, at den kommende byudvikling på De Bynære Havnearealer automatisk vil give et gevaldigt løft til arkitekturen i Århus pga. de kæmpemæssige byggeopgaver, der skal løses. Der efterlyses generelt en snarlig igangsætning af udviklingsprojekterne på havne- arealerne. Der er bred enighed om, at Århus Kommunes vigtigste bidrag til en styrkelse af den lokale arkitekturklynge vil være, hvis kommunen markerer sig som en kvalitetsbevidst bygherre. Århus Kommune kan også pleje arkitekturklyngen ved arkitektkonkurrencer på internationalt plan i forbindelse med sine egne byggeopgaver. Århus får herved et image af, at man har internationalt udsyn. Samtidig bliver de lokale tegnestuer endnu bedre, hvis nogen udefra blander sig i konkurrencen om de lokale byggeopgaver. Byggeriet vil sikkert blive lidt dyrere, men byen kan virkelig profilere sig. Meget få lokale byggeopgaver og meget snævre økonomiske rammer for opgaverne nævnes som en alvorlig trussel for udviklingen af den lokale arkitekturklynge. Det fremhæves, at Århus Kommune har trukket den rigtige vej på byfornyelsesområdet, hvor Århus er en foregangsby. Ligeledes fremhæves de århusianske boligforeninger som foregangsmænd inden for byggeriet. Boligforeningerne har betydet meget for dansk byggeri - meget mere end det private boligbyggeri. Der er forskellige holdninger til trusselsbilledet for den lokale arkitekturklynge. På den ene side er det vurderingen, at den alvorligste trussel for Århus kommer fra København/Ørestaden, som tiltrækker alle statslige ressourcer i disse år. Århus må derfor stole på egne kræfter. På den anden side opfattes udviklingen i København ikke som

15 Side 5 en trussel for Århus, selv om flere lokale tegnestuer har fundet det nødvendigt at etablere afdelinger i hovedstaden. Den kreative ånd findes stadig i Århus. Næsten alle fremhæver Arkitektskolens store betydning for arkitekturklyngens stærke position i Århus. Der udtrykkes dog også mere kritiske holdninger over for skolen. Det nævnes bl.a., at Arkitektskolen er dårlig til at formidle sin forskning i byggeteknik og skolen mangler forståelse for tegnestuernes behov. Der er fra både tegnestuerne og Arkitektskolen ønske om at indgå i en tættere dialog med hinanden. Der er peget på, at der mangler et mødested/udstillingshus, hvor arkitekter og designere i Århus kan mødes på uformel basis. Der er forskellige holdninger til, hvad et sådant hus i givet fald skal indeholde. Der er også peget på, at et mødested bør ses i en større sammenhæng, f.eks. i forbindelse med havnens udvikling. Designklyngen står stærkt i Århus. Dels har flere af de store tegnestuer egne designafdelinger, dels etableres der mange nye designvirksomheder - de fleste med udspring i Arkitektskolen. Der er blandt de nye designfirmaer en stor åbenhed over for at indgå i netværk med andre firmaer inden for branchen. Dette afspejles bl.a. i, at der for nylig er igangsat tre nye designinitiativer baseret på netværksdannelser i designmiljøet. Som illustration af de århusianske arkitektfirmaers internationale profil og anerkendelse er der peget på, at to af byens største tegnestuer deltager i Venedig-biennalen i Deltagelsen i Venedig betyder, at man rykker op i en anden klasse i forhold til internationaliseringen. Et forslag om at etablere en Århus-biennale er der dog ikke megen opbakning til. Det er vurderingen, at det vil kræve alt for mange ressourcer at igangsætte et sådant projekt. 1.2 Revision af handlingsplanen Med inspiration fra mødet mellem Erhvervskontaktudvalgets formandskab og arbejdsgruppen samt besøgsrunden i det lokale arkitektmiljø og den lokale udvikling på designområdet, hvor der pt. er megen grøde i luften, er handlingsplanens oprindelige seks indsatsområder revideret. Tre indsatsområder er udgået. Forslaget om markedsføring af Århus som arkitekturens by er udgået, da initiativet indgår som delelement i den kommende brandingstrategi for Århus. Forslaget om Arkitekturens Hus er udgået, fordi det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig opbakning til initiativet. Endelig er forslaget om en landsudstilling i 2009 udgået, fordi der i andet regi er nedsat en særlig arbejdsgruppe til at gennemføre dette initiativ. De udgåede indsatsområder er vedlagt som bilag 1. De tre øvrige indsatsområder er fastholdt, nogle dog i justeret form. Tre nye indsats-områder er tilføjet: Udvikling af designklyngen i Århus, etablering af Forum for Arkitektur og Design, samt udvikling af samspillet mellem Arkitektskolen i Aarhus og arkitektfirmaerne i Århus.

16 Side 6 2. Baggrund Baggrunden for at der ultimo 2002 blev igangsat et initiativ om arkitektur, design og byggeri var, at der i erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III er peget på et behov for dette. Udgangspunktet er, at der i Århus findes en klynge af virksomheder og uddannelsesinstitutioner omkring arkitektur, design og byggeri. Kernen i klyngen er Arkitektskolen i Aarhus. Århus er hjemsted for en række af landets stærkeste arkitektfirmaer, der også er blandt de mest vindende i arkitektkonkurrencer nationalt såvel som internationalt. Videre rummer Århus en række rådgivende ingeniørfirmaer, hvoraf en stor del er landsdelsafdelinger af større landsdækkende eller skandinaviske firmaer med hovedsæde uden for Århus. Formålet med initiativet er at stimulere klyngens udvikling. Initiativet skal føre til, at der udarbejdes en sammenhængende handlingsplan for klyngens styrkelse. Som bestanddele i denne handlingsplan peges der bl.a. på udvikling af højteknologiske byggemetoder, byggekomponenter og systemer samt en omlægning fra håndværk til højteknologisk produktion. Videre peges der på byudviklingsprojekter, hvor erhvervsbygninger, boliger og offentlige institutioner formes med afsæt i høj kreativitet, miljørigtig projektering, økologisk forskning og med udgangspunkt i det mest avancerede inden for IT. 3. Trends På baggrund af arbejdsgruppens møder og symposium i 2002 og 2003 er der skitseret to hovedtendenser inden for arkitektur og byggeri: 1. Industrialiseringen af byggeriet i form af en udbredt anvendelse af præfabrikerede standardkomponenter sætter i stigende grad sit præg på ikke mindst boligbyggeriet, en del erhvervsbyggeri samt dele af institutionsbyggeriet. Industrialiseringen indebærer ofte både konstruktionsmæssige og økonomiske fordele, der kan give plads til, at der kan arbejdes med det unikke i detaljerne. Ideelt set er der ikke noget modsætningsforhold mellem byggeindustriens og tegnestuernes ambitioner. Det er opfattelsen, at et mere intenst samarbejde mellem byggeindustri og arkitekter samt øvrige rådgivere kan udvikle endnu bedre koncepter, der tilgodeser såvel hensynet til de masseproducerede standardkomponenter som hensynet til ønsket om at bygge individuelt. Yderligere forskning og produktudvikling er nødvendig for at sikre klyngens aktører en konkurrencedygtig position i et voksende internationalt og konkurrencepræget marked, hvor den danske import af byggekomponenter pt. er mere end tre gange større end den danske eksport af komponenter. Virksomheder, der repræsenterer en særlig spidskompetence (niche) vil være dem, der klarer sig bedst i den nationale og internationale konkurrence.

17 Side 7 2. Det individuelle byggeri er den anden hovedtrend. Denne trend er selvsagt mere konjunkturfølsom, idet den alt andet lige repræsenterer byggerier og byggeprocesser, der giver højere kvadratmeterpriser end standardiserede byggerier. Det individuelle byggeri har som bygherrer den offentlige sektor, private virksomheder samt mennesker, der prioriterer mere personlige boligløsninger. Det individuelle byggeri er en væsentlig forudsætning for den fortsatte udvikling af arkitektur og design. Gennem konkurrencer og konkrete individuelle opgaver får tegnestuerne mulighed for at videreudvikle sig - og i et samspil med andre rådgivere, entreprenører/ håndværkere samt komponentvirksomheder at afprøve nye konstruktionsmeto-der. Det individuelle byggeri er således på mange måder tegnestuernes og hele klyngens eksperimentarium. For begge trends vedkommende er der tale om en stærkt øget digitalisering af arbejdet. Fra tegning og visualisering over konstruktion, byggeri til drift og vedligeholdelse er digitaliseringen en vigtigt konkurrenceparameter. Derfor er det væsentligt, at såvel undervisningen som forskningen fuldt ud understøtter dette vilkår, således at klyngens forskellige aktører råder over de bedste digitale værktøjer. 4. Signalement af klyngen På baggrund af arbejdsgruppens tidligere nævnte undersøgelser kan det konstateres, at den århusianske arkitektur-, design- og byggeriklynge er en vigtig del af videnbyen Århus. Klyngen kan karakteriseres ved følgende elementer: Uddannelse og forskning - Afsæt: Arkitektskolen i Aarhus, Ingeniørhøjskolen i Århus, IT-Byen Katrinebjerg (ISIS m.fl.) Aarhus Universitet, Dansk Center for Byøkologi m.fl.: Arkitektskolen indgik i 2002 sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet en flerårsaftale om bl.a. styrkelse af forskningen, herunder samarbejdet på IT-området med andre forskningsinstitutioner, øgning af IT-niveauet i uddannelsen, udbygning af efter- og videreuddannelsestilbudene med masteruddannelser i henholdsvis bygherrerådgivning, design og fysisk-økonomisk planlægning. Arkitektskolen har sammen med Universitetet - fysisk forankret i IT-Byen Katrinebjerg (ISIS) - en førerposition på området interaktive rum og bygninger (samt byrum). Arkitektur-byggeri-konstruktion - Afsæt: Ingeniørhøjskolen, tegnestuerne, rådgivende ingeniører m.fl.: a. Akademisk Arkitektforening har udarbejdet en oversigt (registrant) over danske arkitektkonkurrencer afholdt i perioden Af denne oversigt fremgår, at århusianske tegnestuer er overordentligt stærkt repræsenteret på listen over de mest vindende tegnestuer. Således er der fem århusianske tegnestuer blandt de syv mest vindende. Nogle af de århusianske tegnestuer er i dag blandt de største i Skandinavien. Bilag 2 rummer en oversigt over de 54 århusianske arkitektfirmaer, der er medlem af Praktiserende Arkitekters Råd, PAR. Blandt disse har fem afdelinger i København.

18 Side 8 b. Ingeniørhøjskolen har for nylig lanceret en ny ingeniøruddannelse By og Byg. Den nye uddannelse indebærer et tæt samarbejde med erhvervslivet. Der lægges vægt på samarbejde, planlægning og forretningsforståelse. c. Universitetet og Arkitektskolen har et meget stærkt og tæt samarbejdet vedrørende anvendelse af den nye informationsteknologi i forbindelse med arkitektur og byggeri. Arkitektur-design-komponenter - Afsæt: Primært områdets komponentvirksomheder: På trods af, at Århus kun har få bygningskomponentvirksomheder, hvoraf enkelte repræsenterer særlige kompetencer (f.eks. Dalton Betonelementer), så er århusianske tegnestuer stærkt repræsenteret i en række designmæssige sammenhænge - ofte i samarbejde med de rådgivende ingeniørvirksomheder. Det gælder i specielt i forhold til udformning af nye bygningskomponenter og bygningsinventar. Disse komponenter og dette inventar produceres typisk andre steder i Danmark. Arkitektur-planlægning-visualisering- drift/vedligeholdelse - Afsæt: Offentlige myndigheder, offentlige og private bygherrer, rådgivende ingeniører, tegnestuer samt uddannelses- og forskningsinstitutionerne samt offentlige og private bygherrer. Århus rummer en betydelig viden/kompetence på området integreret design. 5. Initiativer - indsatsområder Som anført i de foregående afsnit rummer Århusområdet et stort potentiale med henblik på en fortsat vækst inden for arkitektur og design og en videreudvikling af samspillet mellem forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for arkitektur, design og de byggeteknologiske aspekter. Der efterspørges ikke fra arkitektur- og designklyngen en omfattende indsats fra Århus Kommune med henblik på at styrke klyngen. Virksomhederne oplever, at klyngen generelt er i inde i en positiv udvikling, hvor der blot ønskes gode muligheder for at klyngen kan udvikle sig selv. Specielt inden for designområdet igangsættes mange nye initiativer af miljøets egne folk. På enkelte områder er der behov for, at en ekstern aktør fungerer som katalysator for opdyrkning af nye indsatsområder. På baggrund af arbejdsgruppens tidligere arbejde og besøgsrunden i det lokale arkitektmiljø i 2004 vurderes det, at arkitektur-, design- og byggeri-sektoren i Århus kan styrkes ved at fokusere på nedennævnte initiativer. Nogle af initiativerne er allerede igangsat, mens andre initiativer kræver en formel beslutning før igangsætning. 1. Udvikling af designklyngen i Århus (igangsat) 2. Interaktive rum og bygninger (igangsat) 3. Den industrielle udvikling - projekterings- og moduleringsværktøjer (igangsat) 4. Arkitekturprojekt Århus (ikke igangsat) 5. Forum for Arkitektur og Design (ikke igangsat) 6. Udvikling af samspillet mellem Arkitektskolen i Aarhus og de lokale arkitektfirmaer (ikke igangsat)

19 Side 9 1. Udvikling af designklyngen i Århus Århus er karakteriseret ved et stærkt og mangfoldigt arkitektur- og designmiljø, som ifølge designklyngens egne folk er enestående i dansk sammenhæng. Forklaringen kan i kort form formuleres således: En solid designuddannelse på Arkitektskolen, geografisk nærhed mellem virksomhederne og en stor åbenhed over for samarbejde internt i klyngen. Nogle af de mest markante virksomheder blandt de ca. 300 designfirmaer og arkitekttegnestuer i Århus udspringer fra Arkitektskolen i Aarhus. Det er virksomheder, der har markeret sig nationalt og internationalt i de seneste år, og derved sat fokus på byens kreative potentiale og fungeret som rollemodel for de mindre og nye virksomheder i denne sektor. Eksempelvis kan nævnes, at vinderproduktet og 3 ud af 6 nominerede produkter til ID Forums innovations- og designpris for 2003 er udviklet af to århusianske designvirksomheder. Begge virksomheder er blandt de største herhjemme inden for design, produktudvikling og kommunikation, og begge er opstået inden for de sidste 5-10 år. Tæt kontakt mellem erhvervslivet og uddannelserne er en af de væsentligste betingelser for innovation. Virksomhedernes geografiske nærhed i Århus bymidte, samt en stor åbenhed overfor samarbejde internt, gør Århus til Danmarks mest koncentrerede kreative by inden for design og arkitektur. Viljen til lokalt samarbejde afspejles i etableringen af en række netværk og samarbejdsprojekter, som skal bidrage til en styrkelse og synliggørelse af designområdet. Nogle samarbejder fokuserer på bestemte typer af designere, f.eks. kunsthåndværkere (unikadesign) eller industrielle designere. Andre projekter er åbne for alle slags designere. Der er inden for det sidste års tid igangsat tre initiativer, som på forskellig vis bidrager til udvikling af designområdet i Århus. DesignDay DesignDay er et koncept, som skal synliggøre designkompetencerne i Århus - både internt i branchen og over for det øvrige erhvervsliv, som skal motiveres til at bruge design mere bevidst og systematisk. Konceptet er i perioden gennemført som Åbent hus, hvor designinteresserede har haft mulighed for at besøge en række af byens design- og innovationsvirksomheder i løbet af en enkelt dag. En arbejdsgruppe med udspring i en af byens førende designvirksomheder arbejder pt. på et 2-årigt projekt som skal videreudvikle DesignDay-konceptet. Formålet med projektet er at styrke byens design-kompetenceklynge og gøre Århus kendt som en enestående designby. Udviklingen af DesignDay-konceptet vil omfatte både en mere professionel tilrettelæggelse og markedsføring af den årlige åbne DesignDay i 2004 og 2005 og udvikling og gennemførelse af målrettede DesignDays på en række lokale erhvervsvirksomheder.

20 Side 10 De åbne DesignDays vil fysisk være den ramme, hvor repræsentanter for erhvervslivet, designere og arkitekter, og andre der er interesseret i design og arkitektur kan mødes og over for hinanden demonstrere betydningen af at arbejde med design og arkitektur. Hertil kommer naturligvis en fælles målsætning om at styrke samarbejdet med henblik på at opnå synergieffekt og i sidste ende få større markedsandele. Ved siden af disse åbne arrangementer vil der blive arrangeret lukkede DesignDays på mindst 10 erhvervsvirksomheder. Virksomhederne vil blive tilbudt en ydelse fra et designfirma eller en arkitekttegnestue til en værdi af kr. mod at medfinansiere de åbne DesignDays med kr. Designfirmaerne og arkitekttegnestuerne stiller den virksomhedsrettede ydelse gratis til rådighed for projektet. I 2005 skal DesignDay-aktiviteterne have et internationalt tilsnit. Programindholdet skal understøtte de internationale design-events, som løber af stablen i Danmark i det tidlige efterår 2005 i form af den internationale designprisuddeling INDEX:2005 og designernes verdenskongres ERA05, som afvikler en afsluttende fælles kongres i København. De to arrangementer er begge blandt de største begivenheder inden for branchen/professionen. Projektet gennemføres i samarbejde med en række centrale aktører inden for designområdet, herunder Arkitektskolen i Aarhus, Dansk Design Center, ID-Forum, Innovation Lab Katrinebjerg, Arkitema, Smidt, Hammer & Lassen, samt Århus Kommune. En del af finansieringen er tilvejebragt via et tilskud fra Århus Kommunes erhvervspulje på kr. DesignFelt DesignFelt (tidligere Design Aktionsforum) er igangsat af Innovation Lab i IT-Byen Katrinebjerg med henblik på at skabe overblik over designmiljøet i Århus og skabe rammerne for, at designfeltets lokale aktører kan mødes for at udveksle tanker om interessefællesskab, arbejdsformer, holdninger, initiativer og aktiviteter. Alt sammen med sigte på at få iværksat konkrete initiativer, der kan være med til at udvikle designvirksomhederne. Der arbejdes i regi af DesignFelt på, at nogle af de internationale aktiviteter, som i 2005 er henlagt til Danmark i forbindelse med designernes verdenskongres ERA05, bliver placeret i Århus. Da DesignDay og DesignFelt i vid udstrækning henvender sig til de samme aktører, er der for nylig taget initiativ til en dialog mellem de to initiativers projektansvarlige for at drøfte forskellige samarbejdsmuligheder, eventuelt en sammensmeltning af de to projekter. ConForm Kulturprojekt ConForm har til formål at manifestere og synliggøre Østjylland som et kraftcenter inden for designområdet. Projektet skal styrke det østjyske designmiljø og styrke samspillet mellem kultur- og erhvervsliv.

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Indstilling. Digitalt liv i byen et strategisk forskningscenter inden for oplevelsesøkonomien. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Digitalt liv i byen et strategisk forskningscenter inden for oplevelsesøkonomien. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Lukket dagsorden Den 21. juni 2007 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling Digitalt liv i byen et strategisk forskningscenter

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

1. Etablering af en energi-forskerpark med tilhørende projekthotel, testfacilitet og studentervæksthus via udbud

1. Etablering af en energi-forskerpark med tilhørende projekthotel, testfacilitet og studentervæksthus via udbud Notat Til: Til: Den 9. maj 2007 Indstilling af projekter som led i realiseringen af Navitas Park - et innovationscenter for energi og energiteknologi Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE Borgmesterens Afdeling l Magistratens 4. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE Borgmesterens Afdeling l Magistratens 4. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE Borgmesterens Afdeling l Magistratens 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 22. november 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2212 Jour. nr.: 24.10.05G01 (M0/2004/04782) Ref.: EGR Tilskud

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ansøgning til Region Midtjylland

Ansøgning til Region Midtjylland 1 Ansøgning til Region Midtjylland Baggrund Udviklingscenter for Møbler og Træ, UMT, startede som et vækstmiljø i 2001. I dag er det et regionalt teknologicenter under VTU-ministeriets ordning for regionale

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af turismeindsatsen i Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling. Den 21.

Indstilling. Styrkelse af turismeindsatsen i Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling. Den 21. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. december 2009 Styrkelse af turismeindsatsen i Århus 1. Resume Den erhvervsdrivende fond Visit Aarhus (herefter VA) blev stiftet

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere