Helsingør Kommune. Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk.

Transkript

1 Helsingør Kommune Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk. december

2 2 Indhold INDLEDNING Baggrund Vandløbet og dets målsætning Hensigt med restaureringsforslaget Forundersøgelsen som grundlag 5 RESTAURERINGS- OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Generelt om restaureringen Det nye vandløbstracé Jordforureningen og afværgeforanstaltninger Om delstrækningerne Station Station Station Station Station Station VANDLØBETS FALDFORHOLD Nuværende faldforhold og skikkelse Fremtidige faldforhold 13 KONSEKVENSVURDERING Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige forhold 15 TIDSPLAN FOR ARBEJDETS UDFØRSEL Tidsplan Forudsætning 16 UDGIFTER Anlæg Drift 17 LODSEJERFORTEGNELSE Stejlepladsen Sti-Arealet 18 BILAG A 19 BILAG B 20

3 Indledning 1.1 BAGGRUND Restaureringsprojektet er udpeget i den statslige Vandplan, og Østerbæk skal fritlægges eller med andre ord genåbnes som et naturligt vandløb, der hvor det i dag løber i rør under Østre Stejlepladsen. Når projektet er realiseret vil vandløbet således løbe i et åbent forløb hele vejen fra Nordre Strandvejen og ud til havet. Figur 1 Oversigtskort over Østerbækkens nedre del, fra Nordre Strandvej til havet. Den rørlagte del er markeret med rødt. Østerbæk og Stejlepladsen i dag Bækken har en længde på godt 4 km og udspringer sydøst for Hornbæk. Bækken løber på sine sidste km gennem den østlige del af Hornbæk og har udløb i Øresund ved Stejlepladsen. Under Stejlepladsen er Østerbækken rørlagt på en 109 m strækning, der har et fald på 71 på det første stykke. Rørføringen ender i et udløbsbygværk på stranden (se forsiden). Det store fald forhindrer sandsynligvis fisk i at svømme op i bækken fra havet. Det er i dag nødvendigt med tilsyn og oprensning af rist ved rørindløb for at undgå oversvømmelser (se rist på forside), samt oprensning af sand i udløbet til Øresund flere gange årligt. 3

4 Stejlepladsen er lettere forurenet med tjærestoffer, og en screeningsundersøgelse udført af Niras A/S har vist at forureningen ligger i de øvre jordlag. Under afsnit 2 (Restaurerings- og afværgeforanstaltninger) beskrives forureningen, håndtering af jord og afværgeforanstaltninger. Historisk Østerbækken blev rørlagt i sit nuværende direkte forløb mod havet i Vandløbets tidligere forløb fremgår af figur 2 som viser forløbet i hhv og Tilsyneladende er vandløbet i perioden mellem de to optegninger blevet flyttet længere mod syd og vest, så det umiddelbart før rørlægningen lå umiddelbart langs matriklerne ved stejlepladsen. Figur 2 Kort tegnet 1878 (venstre) og 1893 (højre) der viser bækkens forløb over Stejlepladsen. Kilde: Kort og Matrikelstyrelsen. 1.2 VANDLØBET OG DETS MÅLSÆTNING Østerbæk er et offentligt vandløb og det er i gældende Regionplan 2005 for Hovedstandsregionen Generelt Målsat (B-målsat) og derfor skal det opfylde faunaklasse 5 i Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Da faunaklassetallet er baseret på sammensætningen af smådyr i vandløbet (insekter, muslinger mv.), kan et rørlagt vandløb uden smådyr ikke opnå en faunaklasse. Målsætning er i øvrigt sammenfaldende med målsætningen i de Vandplaner der i skrivende stund er i offentlig høring. 4

5 1.3 HENSIGT MED RESTAURERINGSFORSLAGET Overordnet forventes åbningen at give en forbedring af vandløbet som levested for både dyr og planter, idet det rørlagte vandløb ændres til et naturligt vandløb med 1) lys til vandplanter 2) bundsubstrat der er karakteristisk for området 3) fald og anlæg som vandløbet formodes at have haft før rørlægningen (herunder en fordobling af vandløbets længde, der i sig selv give levesteder for flere dyr og planter). Tilsammen vil disse forbedringer af miljøet medføre en sammensætning af smådyr så vandløbet forventes at kunne leve op til målet i form af faunaklasse 5 om nogle år. Yderligere vil åbningen give forbedret passage for vandrende arter, idet et fald i røret på 71 bliver fjernet og erstattet af stenstryg med fald på Strygene bliver tilføjet høller med ca. 3-4 meters mellemrum samt kampesten for hvert 1-2 meter til skjul/hvile for større vandrende fisk. Den forbedrede passage vil, sammen med udlægning af 19 grus banker, give grobund for en større bestand af gydende fisk (der er allerede en selvreproducerende bestand af bækørred), samt øge den del af vandløbet som er egnet som leve- og opvækststed for ørred, ål, lampret mv. 1.4 FORUNDERSØGELSEN SOM GRUNDLAG Dette projektforslag bygger på en forundersøgelse Niras A/S har udarbejdet. Forundersøgelsen belyser mulighederne for at genåbne vandløbet. Mange af forundersøgelsens afsnit er genbrugt i dette projektforslag. Overordnet viste forundersøgelsen: - At projektet kan gennemføres med en positiv effekt på vandløbets evne til at aflede vand, samtidig med at det gavner fauna og flora - At der i projektområdet ikke er tekniske anlæg (spildevandsledninger mv.) der er i vejen for projektet - At projektets gennemførsel forudsætter: o Tilladelse ift. flytning af forurenet jord efter Jordforureningsloven (LBK nr.1427 af 04/12/2009) o Dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen efter Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) o Tilladelse ift. Vandløbslovens kapitel 8 og 10 om hhv. Restaurering og Broer, overkørsler mm. 5

6 Restaurerings- og afværgeforanstaltninger 2.1 GENERELT OM RESTAURERINGEN Det nye vandløbstracé Østerbækken åbnes og omlægges over de sidste ca. 200 m før udløbet i Øresund. Fra det nuværende indløb i rørlægningen åbnes vandløbet mod nord gennem et lille område, der i dag ligger uudnyttet hen. På de første 12 m anlægges vandløbet i et U-formet betonprofil, fordi det her løber lige ved siden af en carport i et smalt område mellem to huse. Betonprofilet lægges langs garagen i den vestlige side af området for at give plads til den eksisterende sti langs vandløbet. U-profilet fores med en bund af groft sediment, så den samlede vandløbsbund får et naturligt og sammenhængende forløb. Nedstrøms betonprofilet anlægges Østerbæk som et naturligt åbent vandløb med græsskråning. I forbindelse med krydsning af grusvejen (Lochersvej) etableres der en underføring som eliminerer det nuværende behov for rist ved indløbet. Denne underføring bliver i beton, enten et rundt rør eller et firkantet tunnelelement (se detaljer i afsnit ) Nedstrøms herfra anlægges en ca. 10 m bred ådal med Østerbækken løbende i bunden. Derved sikres udsyn til selve vandløbet samt flade skrænter så problemer med ustabile brinker undgås. Ved passage af den øst-vest gående sti på Stejlepladsen etableres der en simpel træbro. Tracéet føres mellem de to klittoppe, hvor der i dag er en bænk, og herfra i et let slynget forløb mod stranden. For hele forløbet se bilag B Jordforureningen og afværgeforanstaltninger For at klarlægge omfanget af den formodede jordforurening på Stejlepladsen har NIRAS i samråd med Helsingør Kommune udtaget jordprøver langs den foreslåede nye vandløbstracé, se nedenstående figur 3. Figur 3. Stejlepladsen med forurenede felter 1-6. Fra felt 7 og mod nord er der ikke konstateret forurening over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. 6

7 Generelt er forurening kun konstateret på den sydlige del af Stejlepladsen (felt 1-6), og dette er en lettere forurening. De fundne tjærestoffer ligger i de øvre jordlag (0,1-0,2 samt 0,4-0,5 meter under terræn). Ingen af de udtagne enkeltprøver fra 1 meters dybde indeholder forurening over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. Ansøgning om håndtering af forurenet jord er i skrivende stund under behandling hos myndigheden i Helsingør Kommune. Afværgeforanstaltningerne beskrevet nedenfor danner grundlag for ansøgningen. På baggrund af Niras screeningsundersøgelse antages de øverste 0,6 meter af jorden at være forurenet (kun i felt 1-6) og denne bortkøres til godkendt deponi. Jorden herunder antages at være ren og vil ligesom den rene jord fra den ydre del af stejlepladssen og klitterne blive genplaceret på matriklen samt brugt i den årlige strandfodring. Da stejlepladsen benyttes som rekreativt område træffes foranstaltninger for at undgå kontakt med forurenet jord. Det sker ved at der placeres 0,6 m ren jord/sand (fra matriklen) op ad den uberørte forurenede jord. Slutligt tilplantes den rene jord med muldlag fra matriklen. Herved danner den rene jord den fremtidige skråning på vandløbet. Se skitsen nedenfor. 2.2 OM DELSTRÆKNINGERNE Stationeringen, som angiver afstanden i meter fra bækkens udspring, fremgår af B Station Over de første 12 m af det nye vandløb skal det nye vandløbstracé anlægges på et 4-6 m bredt græsareal, der på venstre side i nedstrøms retning udgøres af en hæk og en carport af træ. På højre side er arealet afgrænset ved en hæk. Vandløbet skal 7

8 anlægges i venstre side af græsarealet umiddelbart langs hæk og carport (se forsidefoto). Der etableres et U profil ved opstilling af L-betonelementer parvis med foden mod hinanden. Der anvendes elementer med en fodbredde på 73 cm, en sidehøjde på 110 cm og en længde på 299 cm af typen 110L fra Byggebjerg Beton eller lignende type. Elementerne udlægges efter producentens anvisninger. Entreprenøren skal ved kontakt til leverandøren sikre sig, at standardelementerne som beskrevet herover kan modstå jordtrykket fra siderne. Er der behov for forstærkede sider afregnes dette som ekstrapris svarende til prisdifference på standardelement og specialelement. Topkote af profilfoden indvendigt placeres 20 cm lavere end den fremtidige vandløbsbund. Efterfølgende udlægges der en blanding af 30 % singels (Ø mm), 30 % paksten ( mm) og 40 % større sten ( mm). Lagtykkelsen i midten skal være min. 20 cm stigende til 40 cm i siderne af profilet, så der dannes et spidsbundet profil. Som nævnt er arbejdsområdet meget smalt ca. 4-6 m. Yderlige skal U profilerne i den ene side af det nye profil placeres umiddelbart langs en carport af træ, og det er entreprenørens ansvar at sikre mod udskridninger under carporten, mens der udgraves til placering af betonelementerne. Entreprenøren skal sikre tørholdelse af arbejdsområdet ved forbi-pumpning af vandet i vandløbet. Det nye løb anlægges i samme tracé som den eksisterende rørlægning, der nedknuses og opfyldes med materiale, der kan danne fundering for L profilerne. Jordhåndtering Jorden fra udgravningen til U profilet antages at være lettere forurenet (klasse 2/3) til en dybde af ca. 60 cm og jorden herfra, ca. 12 m 3 svarende til 22 ton, borttransporteres til godkendt deponi. På højre side af det nye profil forventes terrænet at ligge ca. 20 cm over profilets overkant. For ikke at bryde jordoverfladen skabes overgangen mellem profiloverkant og terræn med en række sten (Ø ~200 mm). Yderligere produceres der ca. 25 ton ren jord ved udgravning fra cm under terræn. Denne jord transporteres maksimalt 120 m og deponeres efter tilsynets nærmere anvisninger som afdækning af det eksisterende betonudløbsbygværk fra det rørlagte vandløb i en gennemsnitlig lagtykkelse på ca. 100 cm Station På denne strækning udgraves der et vandløbsprofil med en bundbredde på cm så der dannes en naturlig variation i bundbredde. Faldet anlægges som angivet i afsnit 3.2. Sideskråningerne gives et anlæg på 1:1.25 1:1.75 efter tilsynets nærmere anvisninger på baggrund af stabiliteten af jordlagene. 8

9 Jordhåndtering Vandløbet vil ligge ca cm under terræn, og der skal i de øvre lag ned til 60 cm under terræn udgraves ca. 30 m 3 lettere forurenet jord klasse 2/3 svarende til 54 ton, der skal borttransporteres til godkendt deponi. Som beskrevet i det generelle afsnit om jordforurening (2.1.2) tilplantes skråningssiden. På dette stræk sker det med planegræs så den fremstår sammenhængende med den græssti der løber opstrøms den nuværende rørlægning. Ren jord fra matriklen suppleres eventuelt med muldjord hvis jorden fra matriklen skønnes for sandet til græs. I bunden af profilet udgraves der ca. 32 ton ren jord. Denne jord transporteres maksimalt 110 m, og deponeres efter tilsynets nærmere anvisninger som afdækning af det eksisterende betonudløbsbygværk fra det rørlagte vandløb i en gennemsnitlig lagtykkelse på 100 cm. Bundkoten i vandløbet udgraves 20 cm dybere end den fremtidige vandløbsbund, og der udlægges en blanding af 30 % singels, 30 % paksten og 40 % større sten (Ø ) i et gennemsnitligt ca. 20 cm tykt lag Station På denne strækning under Lochersvej etableres en overkørsel. Det sker ved anlæggelse af en betonunderføring. Der arbejdes med to mulige løsninger, der begge vil eliminere behovet for en rist i indløbet: 1) En rørunderføring bestående af 3 sektioner IG-specialrør m. fod, type C: Ø1000 mm x 2250 mm. Der skal etableres et jorddække på minimum 40 cm over rørene til sikring af svær trafiklast. Røret lægges så dybt at der på den ene side bliver plads til 20 cm grus i bunden samtidig med at der på den anden side skabes et acceptabelt (tværsnits)areal over bunder til passage af vand. Ved denne placering bliver der 80 cm til indvendig top af røret og et samlet tværsnitsareal over bunden på ca. 0,55 m 2. Samlet set betyder denne placering at grusvejen hen over overkørslen skal hæves med ca. 20 cm i en bredde på 4.5 m over selve overkørslen. Hævningen aftager gradvist over 8 m på hver side af overkørslen. 2) Der anvendes firkantede tunnelelementer med indvendige mål på 1,0 x 1,5 m (h x b). Disse lægges i en dybde så vejen ikke hæves på trods af et jorddække på minimum 30 cm over rørene (til sikring af svær trafiklast). Denne placering giver hhv. 30 cm grusbund og 70 cm til indvendig top af tunnelen, og dermed et samlet tværsnitsareal over bunden på ca. 1,05 m2. Da løsning 2 giver en kortere underføring ca. 4,8 m og dermed et smallere område omkring vejen opsættes der rækværk af stål. 9

10 De to løsninger set overfor hinanden adskiller sig væsentligst ved at løsning 2 fordyrer projektet med ca kr. og giver et ca. dobbelt så stort tværsnitsareal over vandløbsbunden, og dermed væsentligt større hydraulisk kapacitet end løsning 1. Løsning 1 vurderes af Niras A/S dog stadig til at være tilstrækkelig til at afhjælpe tilstopning af rist og tilbagestuvning ved ekstremregn. Uanset valg af løsning laves vandløbsbunden med en blanding af 30 % singels, 30 % paksten, så bunden flugter med den generelle bundlinje op- og nedstrøms Lochersvej. Der udlægges større kampesten til sikring af brinkerne ved overgangen til vandløbet på begge sider af overkørslen. Der skal anvendes ca. 8 kampesten til indpresning i brinkerne på hver side af overkørslen. I alt 16 stk i størrelsen Ø mm. Jordhåndtering Da jorden under Lochersvej antages at være forurenet i samme grad som på den nærliggende stejleplads, bortkravet jord fra de øverste 0,6 m til godkendt deponi Station På denne strækning skal der udgraves en 8-12 m bred ådal og herefter udgraves et nyt cm bredt vandløb cm under terræn i den nye ådal. Det er vigtigt at ådalen anlægges med varierende bredde og anlæg 1:1 1:4, så der sikres et naturligt udseende. Selve åen udgraves med et slynget forløb og anlæg efter tilsynets anvisninger beroende på stabiliteten af brinkerne. Jordhåndtering En del af jorden i de øvre jordlag ned til 60 cm er forurenet. I de fire delområder 2-6 forefindes der i alt ca. 300 ton forurenet jord klasse 2-3 og ca. 150 ton klasse 4. Jorden bortskaffes til godkendt deponi. Som beskrevet i det generelle afsnit om jordforurening (2.1.2) tilplantes skråningssiderne. På dette stræk sker det med et muldlag/vækstlag fra selve matriklen (hentet fra den ydre og ikke forurenede del af matriklen, nr. 102). Muldlaget lægges i et ca. 2 meter bredt bælte langs grænsen mellem den ubrudte jordoverflade og den nye ådal, således at den dækker de første 2 meter af den rene jord lige op til den forurenede jord. Brugen af muldlag fra matriklen sikrer at naturtypen/vegetationen bevares bedst muligt. Under forudsætning af at der etableres ådal og vandløb som beskrevet, skal der yderligere opgraves ca. 500 ton ren jord svarende til ca. 280 m 3 på strækningen. Denne jord transporteres maksimalt 100 m og deponeres efter tilsynets nærmere 10

11 anvisninger som afdækning af det eksisterende betonudløbsbygværk fra det rørlagte vandløb i en gennemsnitlig lagtykkelse på 100 cm. Selve vandløbet Der udlægges gydebanker i form af ca. 25 cm tykke og 4-8 m lange grusbanker bestående af 25 % nødddesten, 70 % singels og 5 % paksten. Endvidere udlægges ca. 50 kampesten (Ø mm). Disse skal trykkes ned i bundsubstratet, så kun en tredjedel til halvdelen af stenen er synlig. Der udlægges endvidere ca. 350 skjulesten (Ø mm) jævnt spredt i det nye profil. Endelig udgraves der høller i svingene, ca. 15 stk. i form af 1-2 meter lange skålformede fordybninger til kote cm under den fremtidige vandløbsbund. Der etableres en simpel plankebro uden rækværk med en bredde på 1.25 m på den nedre del af strækningen. Stolper udføres i robinie og dæk i 32 mm lærk. Fodliste udføres ligeledes i lærk Station Denne strækning omfatter den sidste og ikke forurenede del af stejlepladsen og forløbet gennem klitrækken frem til punkt, hvor vandløbet løber ud på den flade sandflade, der udgør den bølgepåvirkede forstrand. Figur 4 Husene i kanten af Stejlepladsen. Ny tracé markeret med stiplet linje. Bænk vist med rød pil. Der udgraves en m bred ådal og herefter udgraves et nyt cm bredt vandløb cm under terræn i den nye ådal. Det er vigtigt at ådalen anlægges med varierende bredde og anlæg 1:1 1:4, så der sikres et naturligt udseende. Det 11

12 øverste jordlag ned til en dybde på cm afskrabes og placeres i depot for genudlægning efter gravning af ådal. Tilbagelægning af muldlaget med vegetation skal ske løbende og i et jævnt lag, så vegetationen kan genspire og reducere risikoen for vinderosion. Dette skal ske i flere tempi i takt med udgravning af ådalen. Selve åen udgraves med et slynget forløb og anlæg efter tilsynets anvisninger beroende på stabiliteten af brinkerne. Forløbet af vandløbet som vist i bilag B tilpasses gennem klitrækken med henblik på at minimere påvirkningen af klitterne. Der skal udgraves ca m 3 sand på denne strækning. Heraf tranporteres de ca. 100 m 3 (180 ton) maksimalt 75 m og deponeres efter tilsynets nærmere anvisninger som afdækning af det eksisterende betonudløbsbygværk fra det rørlagte vandløb i en gennemsnitlig lagtykkelse på 100 cm. De resterende 900 m 3 (1600 ton) dumpes i en afstand på minimum 20 m på østsiden af det nye vandløbsprofil i en bunke for senere anvendelse til strandfodring. Der udlægges 7 banker i form af ca. 25 cm tykke og 4-8 m lange grusbanker bestående af 25 % nøddesten, 70 % singels og 5 % paksten. Endvidere udlægges ca. 45 kampesten (Ø mm). Disse skal trykkes ned i bundsubstratet, så kun en tredjedel til halvdelen af stenen er synlig. Der udlægges endvidere ca. 150 skjulesten (Ø mm) jævnt spredt i det nye profil. Endelig udgraves der høller i svingene ca. 7 stk. i form af 1-2 meter lange skålformede fordybninger til kote cm under den fremtidige vandløbsbund Station Det sidste stykke af det nye vandløb anlægges gennem den flade forstrand. Vandløbet etableres ved udgravning af et svagt slynget forløb gennem sandet med en bundbredde på cm og et anlæg på 1:2. Dybden under terræn er ca. 70 cm i starten og aftager herefter frem mod udløbet i Øresund. Der skønnes samlet at skulle opgraves ca. 50 m 3 sand der udspredes i et ikke over 20 cm tykt lag i et bælte på begge sider af det nye vandløb. I starten af strækningen på overgangen mellem klit og forstrand skal der i vandløbsprofilet udlægges 4-6 flade kampesten, der kan fungere som trædesten, så det er muligt at passere vandløbet. Vandløbet vil få et meget dynamisk forløb ved erosion i sandet på forstranden, og for at beskytte forløbet omkring trædestenene sikres vandløbsprofilet fra kronekant til kronekant ved udlægning af en stenblanding bestående en blanding af 30 % singels, 30 % paksten og 40 % større sten (Ø ) i et gennemsnitligt ca. 30 cm tykt lag. 12

13 Vandløbets faldforhold 3.1 NUVÆRENDE FALDFORHOLD OG SKIKKELSE På den rørlagte strækning fra st og videre til udløbet i Øresund har vandløbet et regulativmæssigt fald på hhv. 71.4, 17.0 og 6.8. Røret under stejlepladsen har størrelsen Ø100 cm. Fra udløbsbygværket (st. 4131) til Øresund er faldet 2.6. Se nedenstående tabel. Eksisterende forhold Station Kote (DVR90) Fald ( ) Lokalitet X Rørindløb Ø X Brønd med rist X 100cm brønd, rørtilløb fra højre x Rørudløb Ø100 i bygværk x Rørindløb Ø110 i bygværk x Rørudløb Ø110 fra bygværk x Udløb i Øresund 3.2 FREMTIDIGE FALDFORHOLD Forslag til fremtidige faldforhold fremgår af tabellen herunder. Bunden er hævet med 20 cm i startpunktet for det nye vandløb for at udligne et kraftigt fald ved indløb i det eksisterende rør. I det gældende regulativ er der ikke faslagt krav til bundkote i vandløbet umiddelbart opstrøms rørindløbet. Det gennemsnitlige fald på den opstrøms strækning er 18 o/oo. Den fremtidige skikkelse, i form af bundbredde og brinkernes anlæg, er beskrevet i afsnit 2.2. Station Kote (DVR90) Fald ( ) Lokalitet Eksisterende rørindløb. Start U x profil i beton 4037 Slut U profil i beton 13

14 x Start underføring Ø1000 mm x Slut underføring Slut forurenet jord Evt. bro/spang x Ud for bænk (start på klitrække) Udløb i forstranden x Udløb i Øresund 14

15 Konsekvensvurdering 4.1 AFSTRØMNINGS- OG AFVANDINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER Det nuværende problem med tilstopning af risten ved rørindløbet og tilbagestuvninger ved ekstremregn vil blive afhjulpet ved omlægning af Østerbækkens nedre del. Anlægget af vandløbet i et godt 1,1 m bredt U profil over de første 12 m af det nye vandløb til erstatning for det nuværende 1 m rør, underføringen under Lochersvej (uden rist) samt etablering af ådal omkring det nye åløb vil sikre en stor hydraulisk kapacitet ved ekstreme afstrømninger i forhold til den eksisterende rørlægning. Risteværket har tit reduceret den hydrauliske kapacitet væsentligt grundet sammendrevne grene mv. Etablering af en ådal omkring det nye vandløb og et vandløbsprofil tæt på terræn vil væsentligt reducere risikoen for brinkudskridninger og nedsat hydraulisk kapacitet i vandløbet som følge heraf. Der er problemer med tilsanding på strækningen gennem forstranden. Etablering af et smalt stensat profil med høj strømhastighed omkring trædestenene, der udlægges over de øvre 10 m på forstranden, vil væsentlig reducere risikoen for tilsanding her. På de resterende ca. 60 m af vandløbet gennem forstranden kan der dog fortsat ske en vis tilsanding, men det vil dog ske tæt på havets overflade og derfor ikke påvirke forholdene oppe på Stejlepladsen. 4.2 MILJØMÆSSIGE FORHOLD Omlægning af Østerbækkens udløb til et åbent forløb vil genskabe fri passage for vandrende fisk blandt andet ørred og ål. Det nye vandløb får et relativt kraftigt fald, og udlægning af gydegrus, etablering af høller og udlægning af enkelte større sten vil skabe markant bedre fysiske forhold til gavn for fisk herunder især ørred og en varieret smådyrsfauna i vandløbet. Ådalen omkring vandløbet vil skabe en mere varieret natur på stejlepladsen, idet der vil skabes et område med karakter af mere fugtig strandeng. 15

16 Tidsplan for arbejdets udførsel 5.1 TIDSPLAN Projektet foreslås gennemført i foråret FORUDSÆTNING Det forudsættes, at Skov- og Naturstyrelsen stiller arealerne til rådighed uden krav om erstatning. Desuden er det en forudsætning at projektet finansieres af NaturErhvervstyrelsen. Denne finansiering er givet for den variant af projekt der opererer med en underføring under Lochersvej af runde betonrør (afsnit 2.2.3). Vælges den firkantede tunnelløsning når den endelige afgørelse træffes (efter modtagelse af eventuelle indsigelser og ændringsforslag) fordyres projektet med ca kr. Denne merudgift dækkes af Helsingør Kommune. Endelig forudsættes godkendelse ift. håndtering af den forurenede jord på Stejlepladsen samt dispensation fra Naturstyrelsen til at tillade at vandløbet gennembryder klitterne. 16

17 Udgifter 6.1 ANLÆG Østerbækken er et offentligt vandløb, og Helsingør Kommune afholder udgifterne til projektets gennemførelse. NaturErhvervstyrelsen yder efterfølgende et tilskud. Gennemføres projektet med løsning 1 (rørunderføring) har projektet en overslagspris på kr. Gennemføres projektet med løsning 2 (tunnelunderføring) fordyres projektet med ca kr. 6.2 DRIFT Østerbækken er et offentligt vandløb, og det foreslåede restaureringsprojekt ændrer ikke på de administrative bestemmelser der er angivet i regulativet for Østerbæk. Det betyder at vandløbet og bygværker udført af hensyn til vandløbet (styrt, stryg, diger og skråningssikringer mv.) vedligeholdes af vandløbsmyndigheden (Helsingør Kommune). Samtidig betyder det at vedligeholdelsen af øvrige bygværker (broer, overkørsler mv.) påhviler de respektive ejere eller brugere. 17

18 Lodsejerfortegnelse 7.1 STEJLEPLADSEN Stejlepladsen for enden af Lochersvej (mat. nr.: 102, Hornbæk Fiskerleje, Hornbæk) ejes af Naturstyrelsen. Se bilag A (matrikelkort). 7.2 STI-AREALET Det smalle område mellem ejendommene ved st ligger på en matrikel (105a, Hornbæk Fiskerleje, Hornbæk), der ikke har nogen ejer registret, eller med andre ord er arealet uden adkomst. 18

19 Bilag A Matrikelkort med nuværende vandløb. Nedenstående kort viser projektområdet med angivelse af det nuværende forløb af det rørlagte vandløb (lille streg) samt indløbet af det åbne vandløb i rør (st angivet med sort pil). 19

20 Bilag B Det nye vandløbs forløb med væsentlige stationeringspunkter. Omtrenlig placering af det nye vandløb (tyk blå streg) samt omtrenlig udbedelsen af ådalen (tynde blå streger). Den endelige placering af vandløbet inden for ådalen 20

21 afgøres under gravearbejdet og beror på stabiliteten af jordlagene ift. stabilitet af brinker. Forslaget til sandgenindbygning er også omrentlig og vil bero på det aktuelle udseende af klitterne omkring udløbsbygværket samt forløbet af bækken over forstranden. Overførsel/spang ved station ca samt overførslen ved Lochersvej er ikke gengivet i bilaget, men er i stedet nærmere beskrevet i afsnit