IT S ALL ABOUT HOPE AND LEARNING

Transkript

1 IT S ALL ABOUT HOPE AND LEARNING KAOSPILOTERNE HOLD 10 PÅ CUBA STUDIEPLAN FORÅR 2005

2 Baggrund Cuba Cuba projektet placerer sig i en KaosPilot tradition, som gennem skolens historie har skabt outposts for studerende i San Fransisco og Durban og har bragt to hold på rejse til mere end 20 lande i Europa. Formålet for disse outposts er at give de studerende mulighed for at lære gennem mødet med arbejds- og livskulturer, der følger andre mønstre og traditioner end de skandinaviske. De studerende skal desuden lære af erfaringerne fra en stor kollektiv ledelsesopgave, hvor de som et helt hold skal skabe et projekt af stor kompleksitet i en international kontekst. Baggrunden for valget af Cuba som arbejdssted ligger primært i en forventning om, at det cubanske samfund står overfor store forandringer i de næste årtier. Cuba har en dramatisk og farverig historie og har i nyere tid været en strategisk brik i to imperier. Landet er et af de få tilbageværende kommunistiske diktaturer og lever nu under stærkt økonomisk og politisk pres for forandringer. Cuba har brug for nye løsninger og KaosPiloter har brug for at blive udfordret til at opfinde nye løsninger. Derfor Cuba. Ved at arbejde med dette projekt på Cuba forventer KaosPiloterne, at de studerende vil: Stifte bekendtskab med et samfund, som fungerer efter grundlæggende andre regler og principper end traditionelle vestlige, demokratiske, markedsøkonomiske samfund. Opleve et tredje verdens land med stor knaphed på ressourcer. Få erfaring med at arbejde med projekter i en kontekst, som kræver koordination af det politiske og praktiske niveau. Blive udfordret på egne opfattelser og oplevelser af frihed. Blive udfordret på egen integritet i forhold til etik og moral. Vision Visionen, der ligger bag fastlæggelsen af rammerne for Cuba projektet, handler dels om, hvad KaosPiloterne kan bidrage med i det cubanske samfund, dels om hvilken forskel vi ønsker at gøre i verden. Visionen skal holde os fast på et overordnet formål med arbejdet og er bevidst formuleret meget bredt, så den kan rumme konkrete mål på forskellige niveauer og indenfor forskellige fagligheder. Visionen for Cuba Vi skal inspirere og udvikle vores og cubanernes perspektiv for fremtidig udvikling gennem møde og dialog mellem KaosPiloter og cubanere. 2

3 Visionen for verden Vi skal arbejde for at flere mennesker i 3. verden kan få adgang til uddannelse og derved forbedre levevilkårene i den fattigste del af verden. Faglighed Opgaven Det overordnede faglige fokus for projektet er business design og projekt design. Disse to fagligheder organiseres på den måde, at mål og outcome for projektet relaterer sig til et business design fokus. Det praktiske arbejde med projektet udfolder sig under projekt design fagligheden. Valg af arbejdssted (Cuba) og udfordringer til nye løsninger lægger op til arbejde og refleksioner i feltet social innovation (dette er dog ikke en defineret faglighed på skolen men inddrages som en relevant dimension i arbejde med de tre kernefagligheder). De studerende får stillet en opgave som lyder: Skriv en forretningsplan for etableringen af en aktivitet, der har til formål at realisere uddannelseskoncepter til gavn for et eller flere u-lande. Koncepterne skal kunne realiseres gennem andre og skal udvikles og eventuelt afprøves i Cuba. Nedenstående figur visualiserer rammerne for opgaven; 3

4 Kreativt Business Design Fagligheden kreativt business design udfoldes I dette semester på en måde, så læringsmålene overlapper med studieordningen for 5. semester. I forbindelse med Cuba projektet vil der dog være fokus på det praktiske arbejde og dermed blive anvendt en mere procesuel indgang til forståelse og anvendelse af fagligheden. Læringsmål Hvordan starter man en virksomhed med afsæt i tilgængelige kompetencer, interesser og værdier? Hvordan forstås og udvikles strategier for virksomheder med særligt fokus på virksomheder i startfasen? Hvordan skabes en virksomhed med udgangspunkt i et samfundsmæssigt behov i tredje verdens lande? Kvalifikationer: Den studerende skal have overordnet og generel viden om: Research strategier og teknikker i forbindelse med udvikling af forretningskoncepter. Forretningsmodeller (især med henblik på fjerde sektors virksomheder, som opererer i tredje verden). Finansiering og fundraising. Innovation og produktudvikling. Bestyrelsesarbejde, corporate governance og advisory board. Kompetencer: Den studerende skal være i stand til: At formulere et kvalificeret idégrundlag for en virksomhed. At skitsere en forretningsplan. At gennemføre en omverdensanalyse. At vurdere en forretningsidés markedsmæssige muligheder. At afdække muligheder for partnerskaber. At lave forretningsplaner med særligt fokus på at skabe værdibaserede, socialt og økonomisk bæredygtige forretningskoncepter med tilhørende analyser. At kunne designe og facilitere elementære strategiudviklingsprocesser. At præsentere en forretningsplan for en investor eller långiver. At indgå strategiske partnerskaber, alliancer og fællesskaber. 4

5 Vidensgrundlag: Der tages afsæt i elementær forretnings- og iværksætterlitteratur samt input fra personer i bestyrelse og advisory-board, som kan etableres i forbindelse med den praktiske løsning af opgaven. Litteratur: De studerende vælger mindst 200 sider litteratur, der opgives som pensum til eksamen. I forbindelse med Kreativt Business Design anbefales følgende titler, som har focus på udarbejdelse af forretningsplaner: Søren Hougaard: Forretningsidéen Christian Sparrevohn: Forretningsplanen - Håndbog for nye virksomheder (Børsen 2000) Jens Graff: Forretningsplanen (Forlaget SMV-litteratur, 2003) Form/indhold: De studerende arbejder projektorienteret mod den praktiske løsning af den stillede opgave. Undervisningen i starten af semestret har procesuel karakter og skal bringe de studerende frem til en klar forståelse af projektets mål, faser og arbejdsmetoder. Herefter vil faglige input komme fra de studerendes egen research og input fra personer, som i organisationsdannelsen bliver tilknyttet projektet gennem bestyrelse og advisory-board samt efterfølgende teoretisk perspektivering. Social innovation Denne faglighed udfoldes ikke som en selvstændig disciplin i forbindelse med projektet, men inddrages som et underliggende tema i forbindelse med faglighederne Kreativt Business Design og Kreativt Projekt Design. Læringsmål: Hvordan kan der arbejdes tværsektorielt mellem erhvervsliv, interesseorganisationer og det offentlige? Hvordan udvikles og hvilke elementer rummer forretningsideer: Som er økonomisk uafhængige og selvfinansierede? Som samtidigt tager afsæt i det frie markeds spilleregler, og som også har som formål at udgøre et "offentligt gode"? Som rummer elementer af en organisationskultur præget af frivillighed, lyst og motivation? Hvordan skabes nye løsninger i et kontrollerende og lukket samfund? Hvordan skabes nye, bæredygtige løsninger og forretningskoncepter i en tredje verdens kontekst, hvor traditionelle 5

6 modeller har en tendens til at fastholde tredje verden i et afhængighedsforhold til velstillede donorer. Kvalifikationer: Den studerende skal have en elementær forståelse af grundprincipperne for de tre sektorers virke. Den studerende skal erhverve sig en forståelse for de mulige potentialer i at tænke tværsektorielt. Den studerende skal udvikle en forståelse af økonomiske og politiske mekanismer i et tredje verdens perspektiv. Kompetencer: Den studerende skal kunne perspektivere forretningskoncepter i forhold til den fjerde sektor. Den studerende skal kunne perspektivere forretningskoncepter i forhold til den tredje verden. Form/indhold: De studerende arbejder projektorienteret mod den praktiske løsning af den stillede opgave. Undervisningen i starten af semestret har procesuel karakter og skal bringe de studerende frem til en klar forståelse af projektets mål, faser og arbejdsmetoder. Herefter vil faglige input komme fra de studerendes egen research og input fra personer, som i organisationsdannelsen bliver tilknyttet projektet gennem bestyrelse og advisory-board. Kreativt Projekt Design En stor del af det praktiske arbejde med projektet udfolder sig naturligt nok indenfor fagligheden Kreativt Projekt Design. En væsentlig del af denne faglighed udfolder sig omkring den fælles ledelsesopgave, der er indeholdt i et projekt, som gennemføres af et helt hold studerende i fællesskab. Læringsmål: Hvilke teorier, metoder og værktøjer kan medvirke til at kvalificere et visionært og værdibaseret projekt design, og hvordan implementeres de i praksis? Kvalifikationer: Den studerende skal erhverve sig viden om modeller og metoder til planlægning, styring og evaluering af dynamiske projekter. Den studerende skal kende den systemiske organisationstænknings grundprincipper. 6

7 Kompetencer: Den studerende skal kunne: Lede, planlægge, gennemføre og evaluere værdibaserede og visionære projekter. Perspektivere den systemiske organisationstænkning i forhold til projektdesign og værditænkning i projektarbejde. Reflektere over strategier, der tager hensyn til særlige forhold i konservative og strukturbevarende systemer. Litteratur: De studerende vælger mindst 200 sider litteratur, der opgives som pensum til eksamen. I forbindelse med Kreativt Projekt Design anbefales følgende titler, som har fokus på organisationsdannelse og arbejde I levende systemer: Richard Normann: Reframing Business, Wiley and Sons, Chichester 2001 Fritjof Capra: Hidden Connections Spinoza, Flores and Dreyfus: Disclosing New Worlds José Fonseca: Innovation and Complexity Gareth Morgan: Imaginization Banner and Gagné: Designing Effective Organizations Se referencer til ovcennævnte titler I dokumentet Curriculum for creating, transforming and maintaining organisations.doc af Kaj Voetmann. Form og indhold De studerende arbejder projektorienteret mod den praktiske løsning af den stillede opgave. Undervisningen i starten af semestret har procesuel karakter og skal bringe de studerende frem til en klar forståelse af projektets mål, faser og arbejdsmetoder. Herefter vil faglige input komme fra de studerendes egen research og input fra personer, som i organisationsdannelsen bliver tilknyttet projektet gennem bestyrelse og advisory-board. Eksamen Der vil blive afholdt to eksamener i forbindelse med semestret. Begge eksamener er holdeksamener og bedømmes efter 13-skalaen. De studerende står selv for design af eksaminatonens forløb. 7

8 Kreativt Business Design Denne eksamen er en præsentation af business design projektet og altså dermed også præsentationen af den forretningsplan, som bliver resultatet af projektet. Eksamen skal forholde sig så realistisk som muligt til virkeligheden og skal give mulighed for at modtage feedback fra interessenter fra den verden forretningskonceptet retter sig imod. D.v.s. potentielle kunder og finansielle partnere. Det er et krav, at der produceres en skriftlig rapport med en redegørelse for opgaveløsningen. Rapporten uddybes gennem en mundtlig eksamination, med et forløb som designes og planlægges af de studerende. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på de studerendes evne til at præsentere en gennemtænkt forretningsplan, der udfolder kvalifikationer og kompetencer i fagligheden Kreativt Business Design, som beskrevet i dette dokument. De studerendes evne til at dokumentere, formidle og perspektivere forretningskonceptet Forretningskonceptets relevans, realiseringsmulighed og originalitet. Anvendelsen af relevant research og viden, som er opbygget i løbet af semestret. Anvendelsen af relevante teorier og metoder. De studerendes evne til at perspektivere forretningskonceptet imod en tredje verdens kontekst. Forretningsplanen skal som minimum indeholde: Præsentation af projektets grundlæggende ide. Beskrivelse af produkt og/eller ydelser. Beskrivelse og dokumentation af idéen forretnings- og markedsmæssige perspektiver herunder målgruppe- og markedsanalyse. Forretningskonceptets økonomiske perspektiver herunder budgetter og finansieringsplan/muligheder. Organisatorisk plan til realisering af forretningskonceptet. Konceptets perspektiver i forhold til det omgivende samfund herunder bæredygtighed, samt en redegørelse for hvilke værdier og principper ideen bygger på. Perspektivering af konceptets styrker og svagheder. Kreativt Projekt Design Denne eksamen dækker projekt design fagligheden og drejer sig om de studerendes redegørelse for, hvordan de løste den stillede opgave, Hvordan gjorde vi? Hvordan klarede vi 8

9 de udfordringer, vi mødte undervejs? Hvordan agerede vi i den cubanske virkelighed? Hvordan organiserede vi os? Det er et krav, at der produceres en skriftlig rapport med en redegørelse for opgaveløsningen. Rapporten uddybes gennem en mundtlig eksamination, med et forløb som designes og planlægges af de studerende. Ved bedømmelsen vægtes både den mundtlige og den skriftlige del af eksamenen. Bedømmelsen tager overordnet udgangspunkt i de studerendes evne til at designe/udvikle og afvikle et projekt samt gruppens evne til på en nuanceret og reflekteret måde at mestre de problemstillinger og udfordringer, der er forbundet med projektarbejdet, herunder: Projektgruppens evne til at dokumentere, formidle og perspektivere ideen og hele projektet. Projektgruppens evne til at anvende relevante teorier og metoder. Med afsæt i procesbeskrivelsen vurderes gruppens evne til at udvikle og navigere i forhold til projektets interne processer såsom gruppedannelse samt ledelse og organisering af arbejdet i projektet. Der lægges ligeledes særlig vægt på gruppens evne til at reflektere over særlige løsninger, som er blevet udviklet i forbindelse med afviklingen af projektet i et lukket og kontrollerende system. Generelt lægges der stor vægt på gruppens overblik og vurderingsevne i forhold til projektets styrker og svagheder. 9