Referat til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Transkript

1 Referat til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 27. november 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Fraværende: Formand: Susanne Eilersen (O) Næstformand: Pernelle Jensen (V) Bente Ankersen (A) Børge Larsen (V) Henning Due Lorentzen (A) Inger Nielsen (C) Ivan Toftgaard (F) Pernelle Jensen Børge Larsen Henning Due Lorentzen Side 1

2 Indholdsfortegnelse 70 Godkendelse af dagsorden Etablering af yderligere aflastningsplader på Hannerup Pleje og Rehabiliteringscenter Orientering om medfinansieringsudgifterne Tilbagemelding vedr. selvmordsforebyggelse Styrkelse af indsatsen på kræftrehabilitering Lukket - Orientering...15 Side 2

3 70 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Sundhedsudvalget den : Godkendt. Fraværende: Pernelle Jensen, Børge Larsen, Henning Due Lorentzen Side 3

4 71 Etablering af yderligere aflastningsplader på Hannerup Pleje og Rehabiliteringscenter Sagsnr.:13/11719 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Sundhedsudvalget og Socialudvalget har tidligere behandlet sager om et øget pres på dels plejecenterboliger, dels på døgnpladser på Hannerup Pleje- og rehabiliteringscenter samt pladsmangel på Genoptræningscenteret. Der er i forbindelse med planerne om lukning af Fredericia Sygehus igangsat arbejde med etablering af et Sundhedshus, som på den lidt længere bane blandt andet skal afhjælpe manglen på plads både i forhold til aflastnings- og rehabiliteringspladser samt pladsmanglen på Genoptræningscenteret. Det må forventes at etableringen af et nyt Sundhedshus ligger lidt ude i fremtiden. Der har derfor været et ønske om at se på mulige løsninger på den kortere bane. Indenfor det sidste år har der været en tendens til stigende ventelister til kommunens plejecenterboliger, som har nødvendiggjort etablering af flere plejeboliger. På mødet d. 24. september 2013 besluttede Socialudvalget, at omdanne to ældreboliger på Othello 5. sal til plejecenterboliger. Denne proces er allerede sat i gang. Samtidig hermed har der gennem nogle år været en tendens til, at borgerne sendes hjem hurtigere fra sygehusophold med mere omfattende pleje- og rehabiliteringsbehov end for bare få år siden. Dette medfører et øget pres på aflastningspladserne, da en del af disse borgere ikke kan klare sig i eget hjem uden massiv tilstedeværelse af plejepersonale. For disse borgere er det såvel fagligt som økonomisk mest forsvarlig, at de tilbydes en aflastningsplads. I forbindelse med at Voksenservice samler sine botilbud, åbner der sig en mulighed for at tilføje yderligere 4 aflastningspladser i sammenhæng med Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter i lokalerne på Viaduktvej 9c. Dertil kommer, at Genoptræningscenteret også kan få mulighed for at udvide sit område og dermed forbedre forholdene for diverse forundersøgelser samt for behandlingen af borgere i kræftrehabilitering eller med hjerneskade. Især for de to sidstnævnte grupper vil træningsmulighederne blive væsentligt forbedrede i forhold til nu. På nuværende tidspunkt er der på Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter 8 rehabiliteringspladser og 8 til 14 aflastningspladser. 6 stuer er dobbeltstuer, hvilket betyder, at de bruges flexibelt afhængig af hvilke borgere, der efterspørger pladserne. Desuden findes der 7 aflastningspladser på Hybyhus, hvoraf 5 er demensaflastningspladser og 2 er almen aflastning. Pladserne er under pres, og dobbeltstuerne på Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter er sædvanligvis i brug i det omfang, det er muligt. Side 4

5 Økonomiske konsekvenser: En udvidelse af antallet af aflastningspladser på Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter medfører et samlet finansieringsbehov på 3 mio. kr. Heraf vedrører ca kr. ejendommens drift, hvoraf en mindre andel skal betales af genoptræningscentret i forhold til de m2, de overtager. I forhold til en udvidelse af antallet af aflastningspladser, er der behov for ansættelse af plejepersonale i form af SSAér i dagvagt og nattevagt samt styrkelse af kompetencerne i aftenvagten med en sygeplejerske. Ligeledes er der brug for at styrkelse af timer i køkkenet og til rengøring. Den nærmere specificering af personaletimer fremgår af notat vedlagt sagen. Der er mulighed for at anvende midler fra puljen fra økonomiaftalen under Sundhed Puljen udgør for Fredericia Kommunes vedkommende 2,7 mio. kr. og skal ifølge Økonomiaftalen anvendes til den patientrettede forebyggelsesindsats, herunder færre uhensigtsmæssige genindlæggelser, færre forebyggelige indlæggelser og færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. Finansieringen af udgifterne til udvidelse med 4 aflastningspladser foreslås sammensat på følgende måde: Varig finansiering: 0,5 mio. kr. tages af fritvalgsrammen fra 2014 og fremefter 1,0 mio. kr. tages af puljen fra Økonomiaftalen under sundhed Midlertidig finansiering (engangsbeløb 2014) sparede midler: 1,0 mio. kr. restmidler fra demensboligplan 0,5 mio. kr. sparede midler vedr. plejevederlag. Der kan således anvises varig finansiering af de første 1,5 mio. kr., mens de sidste 1,5 mio. kr. er engangsbeløb og alene er til rådighed i Såfremt de 4 yderligere pladser skal bevares i årene efter 2014, skal der i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2014, findes 1,5 mio. kr. med henblik på at sikre, at tilbuddet kan blive varigt. Genoptræningscenteret betaler for drift af de m2 de overtager. Finansiering sker således ved anvendelse af dels midler under Socialudvalget, dels midler under Sundhedsudvalget. Sagen er derfor til behandling i såvel Socialudvalget som Sundhedsudvalget. Vurdering: Pleje og Sundhed vurderer, at etableringen af yderligere 4 aflastningspladser samt udvidelsen af Genoptræningscenterets areal medvirker til en løsning af de aktuelle problemstillinger i forhold til døgnpladser og plads til genoptræningsfunktionen på den korte bane. Side 5

6 For så vidt angår anvendelse af puljen fra Økonomiaftalen vedrørende 2014 på Sundhedsområdet, er det i aftalen anført, at midlerne blandt andet skal bruges til patientrettet forebyggelsesindsats, sikre færre uhensigtsmæssige genindlæggelser, færre forebyggelige indlæggelser og færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. Ligeledes er der peget på en styrkelse af de sygeplejefaglige kompetencer, som middel til at nå det mål. Derfor er styrkelsen af de sygeplejefaglige kompetencer i aftenvagten på Hannerup Pleje og rehabiliteringsafdeling også helt i tråd med intensionerne i Økonomiaftalen. En beslutning om udvidelse af antallet af pladser og Genoptræningscentrets areal skal ses i lyset af kommunens økonomiske situation og budgettet for , hvor der skal findes en række besparelser, der på nuværende tidspunkt er uspecificerede. Det kan betyde, at en beslutning om udvidelser nu, skal tages op til revision i 2014 ud fra en samlet økonomisk prioritering på området. Indstillinger: Pleje og Sundhed indstiller, at Sundhedsudvalget under forudsætning af Socialudvalgets anbefaling og godkendelse af finansieringsandel - godkender: 1. at der udvides med 4 aflastningspladser på Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter, 2. at Genoptræningscenteret samtidig udvider sit areal, 3. at Sundhedsudvalgets andel af finansiering af udvidelsen af aktiviteterne sker ved at bruge1,0 mio. kr. af puljen fra Økonomiaftalen under Sundhed 4. at der i forbindelse med budgetlægningen i efteråret 2014 tages stilling til den videre finansiering for så vidt angår 1,5 mio. fra 2015 og frem. Bilag: Åben - Notat vedr normering mv - Hipo Campus Beslutning i Socialudvalget den : Ad 1 I betragtning af de udfordringer, der er på området, ønsker Socialudvalget, at der iværksættes midlertidige løsning med udvidelse af antal pladser. Side 6

7 Ad 2 Anbefalet. Ad 3 Godkendt. Fraværende: Børge Larsen Beslutning i Sundhedsudvalget den : Indstillingerne godkendt. Fraværende: Pernelle Jensen, Børge Larsen, Henning Due Lorentzen Side 7

8 72 Orientering om medfinansieringsudgifterne 2012 Sagsnr.:10/13706 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: I juni 2013 fik Sundhedsudvalget en orientering om de kommunale medfinansieringsudgifter for 2012 ud fra en overordnet opgørelse. Nu foreligger der en mere detaljeret analyse af udgifterne, som beskrives i notatet i bilaget. Analysen er lidt anderledes bygget op end tidligere, bl.a. fordi nye takster vanskeliggør sammenligning i udgiftsniveauet over tid. I nuværende bilag er der denne gang sat større fokus på hvilke aldersgrupper, der trækker på udgifterne. På mødet præsenteres analysens hovedresultater. Økonomiske konsekvenser: Der er sket en kraftig stigning i Fredericia Kommunes merforbrug i forhold til landsgennemsnittet. I 2012 er merforbruget på ca. 17 mio. kr. Vurdering: Sundhedssekretariatet vurderer, at analysen giver et billede af udviklingen, og hvor udgifterne er størst. Det vurderes, at analysen giver et godt udgangspunkt for en efterfølgende dialog med Sygehus Lillebælt. Indstillinger: Pleje og Sundhed indstiller: 1. At orienteringen tages til efterretning. 2. At Sundhedsudvalget kommer med eventuelle forslag til diskussionsemner til dialogen med Sygehus Lillebælt i december. Bilag: Åben - Notat om aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012.pdf Beslutning i Sundhedsudvalget den : Fraværende: Pernelle Jensen, Børge Larsen, Henning Due Lorentzen Side 8

9 73 Tilbagemelding vedr. selvmordsforebyggelse Sagsnr.:13/3481 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Sundhedsudvalget blev i november 2012 præsenteret for Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed. Pakkens anbefalinger blev sammenholdt med Fredericia Kommunes indsatser. En af anbefalingerne er, at kommunerne bør implementere pakker for selvmordsforebyggelse. De pakker, der henvises til, er Socialministeriets pakker for selvmordsforebyggelse blandt hhv. børn og unge og blandt ældre. I Fredericia Kommune følger vi ikke fuldstændigt denne anbefaling. I april 2013 blev Sundhedsudvalget orienteret om Fredericia Kommunes indsats vedr. selvmordsforebyggelse for børn og unge samt ældre. Sundhedsudvalget ønskede på den baggrund en tilbagemelding på indsatsen på børne- og unge området, samt orientering om indsatser på voksen området. Denne sag, samt oplæg på Sundhedsudvalgsmødet, vil give denne tilbagemelding. I 2012 blev i alt 114 selvmordsforsøg behandlet på Sygehus Lillebælt. Disse forsøg fordeler sig på 55 personer bosiddende i Fredericia Kommune. Det var især i aldersgrupperne år at der skete gentagende selvmordsforsøg. Fredericia Kommune har en lidt højere forekomst af selvmordsforsøg i 2012 i forhold til gennemsnittet for Kolding og Vejle kommuner og der er i gennemsnit 2 selvmordsforsøg pr. borger der forsøger selvmord i Fredericia Kommune i forhold til 1,5 i nabokommunerne. De praktiserende læger bliver orienteret, hvis en af deres patienter har været indlagt efter selvmordsforsøg via en epikrise. Den praktiserede læge har ingen opsøgende funktion og bliver derfor kun inddraget i det videre forløb hvis patienten selv eller en pårørende henvender sig. Børn og unge Fredericia Kommune har indgået en samarbejdsaftale om, at etablere en behandlingskæde på tværs af sektorer. Denne aftale, som blev indgået i januar i år, betyder, at der i kommunen er oprettet et Selvfo-team. Selvfo-teamet består af en ungdomsrådgiver, en familierådgiver, en PPR psykolog, en sundhedsplejerske og en ungekonsulent. Teamet skal udarbejde lokale instrukser, som beskriver organisation/redskaber/rutiner for opfølgning af børn og unge med selvmordsadfærd samt udarbejde en lokalplan for formidling af kommunens beredskab. Aftalen betyder desuden, at der skal etableres en fast praksis med de somatiske afdelinger på Sygehus Lillebælt om at sende underretninger til kommunens Børne- og Familiesundhed, når en ung borger indlægges efter forsøg på selvmord. Ungdomskonsulent Heidi Astrup og socialrådgiver Kenneth Hald Petersen, der begge sidder med i Selvfoteamet præsenterer på Sundhedsudvalgsmødet hvorledes arbejdet i teamet foregår og hvor langt de er med implementeringen af aftalen. Voksne og ældre Side 9

10 På arbejdsmarkedsområdet er der ikke en strategi for håndtering af selvmordsforebyggelse eller selvmordsforsøg blandt borgerne. Når arbejdsmarkedsområdet møder en selvmordstruet borger, henvender de sig til den praktiserende læge eller ved akutte tilfælde til psykiatrisk skadestue i Kolding. Blandt mennesker med sindslidelser eller misbrugsproblemer vil selvmordsovervejelser, - tanker og - forsøg være hyppigere, end i befolkningen generelt. Denne øgede selvmordsrisiko ved målgruppen gør, at Voksenservice har et konstant fokus på selvmordsforebyggelse. Selvmordstrusler tages altid alvorligt og kolleger og ledelse involveres altid i det arbejde og de overvejelser medarbejderen har gjort sig. Desuden inddrages netværket og relevante samarbejdspartnere omkring borgeren og der kan tages kontakt til psykiatrisk skadestue i akutte tilfælde. Borgeren gives alternative handlingsstrategier og relevante telefonnumre. I Plejen opfordres selvmordstruede borgere eller deres pårørende til at kontakte egen læge eller psykiatrisk skadestue. Herudover spiller de forebyggende hjemmebesøg til de + 75årige en vigtig rolle i forhold til tidlig opsporing og selvmordsforebyggelse. Ud fra forebyggelses medarbejderens iagttagelser og dialog med den 75+ årige drøftes ønsker til handlinger med borgeren. Det kan være dialog om netværk, behov for udredning hos praktiserende læge, sociale interesser, anbefalinger omkring LIV (Livsglæde skaber venskaber), trivselspiloter, besøgsven, træning sammen med andre mv. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Anbefalingen om selvmordsforebyggelse i forebyggelsespakken om mental sundhed vil med de initiativer og indsatser, som er påbegyndt på børneog ungeområdet bevæge sig i den rigtige retningen og sundhedssekretariatet vurderer, at Fredericia Kommune på sigt kommer til at opfylde anbefalingen på børne- og ungeområdet. Indstillinger: Direktøren for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Side 10

11 Bilag: Beslutning i Sundhedsudvalget den : Udsat. Fraværende: Pernelle Jensen, Børge Larsen, Henning Due Lorentzen Side 11

12 74 Styrkelse af indsatsen på kræftrehabilitering Sagsnr.:12/443 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Den 15. marts 2013 startede Fredericia Kommune med kræftrehabilitering. Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der hvert år er 330 fredericianere, som rammes af en kræftsygdom, og borgere i Fredericia Kommune lever med kræft. Erfaringerne fra de første 8 måneder viser, at Fredericia Kommune er kommet fint fra start med kræftrehabilitering, men efterspørgslen og behovet for kræftrehabilitering er større end forventet. Frem til nu er 70 borgere blevet henvist fra sygehusene, praktiserende læger og fra Jobcentret. I kræftrehabiliteringsteamet indgår i alt 28 timer pr. uge fordelt på: 1 palliationssygeplejerske som koordinator med 6 timer om ugen, 1 ergoterapeut som koordinator med 8 timer om ugen, 2 fysioterapeuter med i alt 11 timer om ugen og 1 klinisk diætist med 3 timer om ugen. Dertil kommer, at Jobcentret har samlet alle borgere med kræft under én sagsbehandler. Den store efterspørgsel efter kræftrehabilitering kan ikke imødekommes på tilfredsstillende vis for alle relevante borgere, indenfor de nuværende ressourcer på 28 timer pr. uge, der ifølge Kræftpakken 3 er tildelt til kræftrehabilitering i Fredericia Kommune. Der er derfor behov for at tage stilling til, om kræftrehabilitering skal styrkes med flere timer om ugen til det tværgående team, eller om målgruppen skal afgrænses yderligere. Økonomiske konsekvenser: Udgift til styrkelse af sygeplejetimer til kræftrehabilitering og palliation med 21 timer pr. uge svarende til kr. årligt. Udgift til styrkelse af ergoterapeut-, fysioterapeut- og diætistfunktionen med 16 timer om ugen svarende til kr. årligt. Den samlede udgift beløber sig således til alt kr. om året. Beløbet kan anvises fra puljen til udmøntning af Økonomiaftalen 2014 mellem KL og Regeringen, hvor der i 2014 er tildelt 2,7 mio. kr. til Fredericia Kommune til Sundhedsområdet. Kræftrehabilitering hører ind under økonomiaftales hensigt - at fremme Det nære sundhedsvæsen Side 12

13 herunder forebyggelse af indlæggelser samt styrke overlevering og sammenhæng mellem sektorerne. Vurdering: Pleje og Sundhed vurderer, at det ikke er muligt at imødekomme den store efterspørgsel efter kræftrehabilitering med de nuværende ressourcer på 28 timer pr. uge. For at sikre et tilfredsstillende forløb for alle relevante borgere vurderes det, at der er behov for tilførsel af ressourcer, som beskrevet nedenfor. Sygeplejetimer til kræftrehabilitering og palliation ønskes styrket med 21 timer om ugen. Ergoterapeuttimer til kræftrehabilitering ønskes udvidet med 8 timer om ugen. Pleje og Sundhed vurderer, at der er behov for at styrke koordinatorfunktionen, som gennemføres i et tæt samarbejde mellem sygeplejerske og ergoterapeut. Koordinatorerne skal efter den oprindelige plan afholde sundhedssamtalen med nyhenviste borgere, deltage i cafémøderne, gennemføre hjemmebesøg og evt. hjemmetræning samt afholde opfølgningssamtaler. På grund af den store tilgang af borgere, har det hidtil kun i begrænset omfang været muligt for koordinatorerne at deltage ved cafémøderne, det har kun i begrænset omfang været muligt at tilbyde vejledning ved sygeplejerske i hjemmet, ergoterapeutisk træning i hjemmet eller opfølgning på arbejdspladsen. For at koordinatorfunktionen skal fungere optimalt, er det vigtigt, at det er den samme fagperson, borgeren møder ved sundhedssamtale og opfølgningssamtale, og at sygeplejerske og ergoterapeut er til stede ved cafémøderne, hvor kræftramte har mulighed for at drøfte deres sygdom og sygdomsforløb med hinanden og med fagpersoner. Fysioterapifunktionen ønskes styrket med 6 timer om ugen. Hovedparten af de 70 henviste borgere har behov for genoptræning i hjemmet eller på holdet for kræftramte. Der udarbejdes desuden træningsprogrammer, som kan supplere borgerens træning i løbet af ugen. Borgere som ønsker det, følges ud til opfølgende motion i Idræt i Dagtimerne eller i motionsklubber. Det er frem til nu lykkedes fysioterapeuterne at følge med opgaven, men tempoet er for højt i forhold til at bevare den tætte borgerkontakt, og det påvirker deres arbejdsmiljø. Klinisk diætist ønskes styrket med 2 timer om ugen Side 13

14 Diætisten har svært ved at følge med efterspørgslen på individuel ernæringsvejledning i hjemmet. Flere kræftramte end først antaget har behov for støtte til sufficient ernæring efter længerevarende sygdom. Diætisten efterspørges desuden ofte til undervisning ved Cafémøderne. Indstillinger: Pleje og Sundhed indstiller, at Sundhedsudvalget godkender: 1. en styrkelse af indsatsen på Kræftrehabiliteringen ud fra ovennævnte fordelingsnøgle svarende til en udgift på kr. pr år og 2. at finansieringen heraf anvises fra puljen til udmøntning af Økonomiaftalen 2014 mellem KL og Regeringen. Bilag: Beslutning i Sundhedsudvalget den : Indstillingerne godkendt. Fraværende: Pernelle Jensen, Børge Larsen, Henning Due Lorentzen Side 14

15 75 Lukket - Orientering Sagsnr.:13/99 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Bilag: Beslutning i Sundhedsudvalget den : Der blev orienteret om henvendelse om servicering af synshandicappede og indsats her. Fraværende: Pernelle Jensen, Børge Larsen, Henning Due Lorentzen Side 15

16 Underskriftsside Susanne Eilersen Pernelle Jensen Bente Ankersen Børge Larsen Henning Due Lorentzen Inger Nielsen Ivan Toftgaard

17 Bilag: Notat vedr normering mv - Hipo Campus Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78106/13

18 Notat vedr. mulig udvidelse af antallet af aflastningspladser på Viaduktvej 9c (Hipo Campus) Nærværende notat er udarbejdet med henblik på at afklare behovet for personaletilførsel ved en udvidelse af antallet af aflastningspladser på Hannerup Pleje og Rehabiliteringscenter. Desuden gives et forslag til finansiering af en eventuel udvidelse. Antallet af pladser, samt belægningsprocent. I det nuværende Hannerup Pleje og Rehabiliteringscenter er der 8 rehabiliteringspladser og 8 til 14 aflastningspladser, hvoraf de 6 stuer anvendes som dobbeltstuer, afhængigt af hvad borgerne fejler. Der er en gennemsnitsbelægning på 17 borgere pr. dag i 2012, og 16,5 borgere pr. dag i 2013 indtil 31. oktober Personalenormering på HPR På HPR er normeringen pr. dag er på nuværende tidspunkt 0.9 inklusiv nattevagt, dvs til dag/ aften og 0,12 til nat. Den daglige normering er på nuværende tidspunkt udmøntet således: 5 personer (SSA/SSH) og 1 til 2 sygeplejersker i dagvagt på hverdage, 3 personer (SSA) i aftenvagt og 1 person i nattevagt (SSA). I weekend dagvagt er der 4 personer (SSA/SSH) på arbejde, og 1 sygeplejerske der deles med Hverdagsrehabilitering Det vurderes, at der til udvidelsen med 4 pladser er behov for: Dagvagten styrkes med1 person (SSA) Aftenvagten styrkes med en person (sygeplejerske) Der er i dag ikke sygeplejerskedækning i aftenvagten, og det er der behov for med et øget antal borgere, og en stadig stigende kompleksitet. Ud over plejeopgaverne, er der en del pårørende kontakt i aftenvagten, ligesom der ofte lægebesøg efter kl Nattevagter styrkes med en person (SSA) Det vil ikke være forsvarligt med 1 nattevagt, med ansvar for op til 24 borgere. Der er faglige observationer ved borgerne, da der er tale om syge borgere, der ikke er i en stabil fase. Ofte er der urolige og dørsøgende demente borgere/borgere medcerebrale tumorer. Desuden hjælp til toilet besøg og forflytninger, som kræver hjælp ved 2 personer. Der er således behov for 2 stillinger af 37 timer til dag, 2 stillinger af 37 timer til aften, og 2 stillinger af 37 timer til nat, således der er dækning ugens 7 dage og incl. feriedækning mv. Derudover er der behov for timer køkkenfunktionen 10 pr. uge og timer til rengøring 17 timer pr. uge. Typer af borger kompleksitet i fht. brug af aflastningspladserne på HPR Borgere med cancer i et ustabil forløb, der har brug for observation/ handling 24 timer i døgnet: medicinering/ smertedækning gennem hele døgnet. Opfølgning på udskrivninger efter kortere indlæggelser/genindlæggelser/ gentagende lægekontakter både i dag og aftenvagt Komplekse borgere bl.a. med parenteral ernæring, ernæringssonde, pose dialyse, kateter.

19 Terminale borgere med behov for smertebehandling Nyopererede borgere Psykisk syge borgere/ misbrugsproblemstillinger Økonomiske konsekvenser: Det vurderes, at der ved en udvidelse af antallet af aflastningspladser på Hannerup Pleje og Rehabiliteringscenter med 4 vil være et finansieringsbehov på 3 mio.kr. Udgifterne til ejendommes drift vil udgøre ca kr., medens restbeløbet skal anvendes til løn til yderligere personale. Der er mulighed for at anvende midler fra puljen fra økonomiaftalen under Sundhed Puljen udgør for Fredericia Kommunes vedkommende 2,7 mio. kr. og skal ifølge Økonomiaftalen anvendes til den patientrettede forebyggelsesindsats, herunder færre uhensigtsmæssige genindlæggelser, færre forebyggelige indlæggelser og færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. Finansieringen af udgifterne til udvidelse med 4 aflastningspladser foreslås sammensat på følgende måde: Varig finansiering: 0,5 mio. kr. tages af fritvalgsrammen fra 2014 og fremefter 1,0 mio. kr. tages af puljen fra Økonomiaftalen under sundhed 2014 Midlertidig finansiering (engangsbeløb 2014) sparede midler: 1,0 mio. kr. demensboligplan 0,5 mio. kr. sparede midler vedr. plejevederlag. Der kan således anvises varig finansiering af de første 1,5 mio.kr., mens de sidste 1,5 mio. kr. er engangsbeløb og alene er til rådighed i Såfremt de 4 yderligere pladser skal bevares i årene efter 2014, skal der i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2014, findes 1,5 mio. kr. med henblik på at sikre at tilbuddet kan blive varigt.

20 Bilag: Notat om aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77851/13

21 Aktivitetsbestemt medfinansiering i Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede medfinansiering bliver kompenseret kommunerne med udgangspunkt i Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet). Sundhedssekretariatet og Økonomi foretager hvert år en analyse af Fredericia Kommunes medfinansiering af Region Syddanmarks sundhedsudgifter, som i størrelse af beløb er afhængig af, hvor meget Fredericia Kommunes borgere gør brug af regionens ydelser. Data i nærværende notatet er, i lighed med tidligere år, baseret på udtræk af Sundhedsstyrelsens fælles afregnings- og analysesystem. Dog er der i 2012 kommet nye takster som vanskeliggør sammenligninger i forhold til udgiftsniveau i de enkelte kategorier over tid, mens det dog stadig er muligt at sammenligne antal besøg. 1 Hvor den kommunale medfinansiering tidligere bestod af både et grundbidrag (bestemt af antal indbyggere) og et aktivitetsbestemt bidrag, er der fra og med 2012 alene tale om et aktivitetsbestemt bidrag. Dette er ikke til Fredericia Kommunes favør, da vi generelt har flere indlæggelser og især ambulante besøg til sygehuset end gennemsnittet. Data i esundhed har begrænsede muligheder for at finde mulige årsager, der kan forklare udgifterne til medfinansieringen, bl.a. fordi esundhed registrerer antal besøg og ikke hvor mange patienter, det drejer sig om. Notatet skal derfor alene ses som en beskrivelse af ydelser, der er registreret i esundhed. Sygehus Lillebælt besidder mere detaljerede oplysninger om medfinansieringsudgifterne. Det er hensigten, at Pleje & Sundhed samt Økonomi anvender notatet som udgangspunkt i en dialog med Sygehus Lillebælt for at finde mulige årsager til forbrugsmønstret samt afdække eventuelle muligheder, der kan påvirke udviklingen. Fredericia Kommune er i dialog med Sygehus Lillebælt og har lavet partnerskabsaftaler om at følge forløb. Det drejer sig specielt om KOL-skolen, diabetesskolen, AK-medicin og ambulante besøg generelt. 2. Udvikling i medfinansieringsudgifterne Fredericia Kommunes aktivitetsbestemte medfinansieringsudgift var i 2012 på i alt kr. Ser man på den samlede andel borgere, der i 2012 har kontakt til sygehusvæsenet, er dette over halvdelen af Fredericias befolkning (52,5%). Dette er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 42,8%. Fredericia Kommune har siden medfinansieringen startede i 2007 og i alle årene derefter haft en højere udgift pr indbygger end landsgennemsnittet. Merudgiften til den aktivitetsbestemt medfinansiering kan ses ved at sammenholde Fredericia Kommunes medfinansieringsudgifter pr. indbygger med udgifterne pr. indbygger på landsplan: 1 Se sidste side der beskriver taksterne for kommunal medfinansiering

22 Tabel1. Medfinansieringsudgifter pr. indbygger i Medfinansieringsudgifter pr. indbygger Landsgennemsnit kr kr kr kr kr kr. Fredericia kr kr kr kr kr kr. Fredericia havde i 2007 en medfinansieringsudgift på kr. pr. indbygger. Det er 61 kr. mere pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet og svarer til, at Fredericia Kommune i 2007 havde en merudgift i forhold til landsgennemsnittet på ca. 3 mio. kr. Medfinansieringsudgiften pr. indbygger i Fredericia i 2012 er på kr. Det er 344 kr. mere pr. indbygger end landsgennemsnittet. Det svarer til en merudgift i 2012 på ca. 17,3 mio. kr. Nedenfor ses udviklingen i merforbrug sammenlignet med landsgennemsnittet. Figur2. Fredericias merforbrug i forhold til landsgennemsnittet Kr. pr. indbygger , , , ,1 4, , Merudgift ift. landsgennemsnit, 20,0 mio. kr. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Fredericia Landsgennemsnit Merforbrug ift. Landsgennemsnit i mio. kr. 3. Fordelingen af udgifterne I det følgende beskrives udgiftsniveauet nærmere i forhold til relevante funktioner. I tabel 3 ses det, at det fortsat er den ambulante somatik, som står for den største udgiftspost, og som samtidig er dér, hvor Fredericia Kommune rammer langt over landsgennemsnittet med et merforbrug på over 20 mio.kr. Mens Fredericias udgifter pr. indbygger til ambulant somatik er på 1.704,41 kr. er udgiften pr. indbygger i Region Syddanmark 1.534,26 kr. og for landsgennemsnittet 1.292,98 kr. Derimod ses der et lavere træk på sygesikring, hvor Fredericia bruger ca. 3 mio.kr. mindre end landsgennemsnittet. 2

23 Tabel3. Medfinansieringsudgifter i alt og pr. indbygger, sammenlignet med region og landsgennemsnit, 2012 Medfinansiering Fredericia (kr.) Fredericia (kr. pr. indbygger) Region Syddanmark (kr. pr. indbygger) Hele landet (kr. pr. indbygger) Merforbrug ift. landsgennemsnit (kr.) Ambulant somatik , , , Sengeindlæggelser , , , Genoptræning indlagte ,62 69,36 57, Sygesikring ,54 255,98 299, Psykiatri ,81 149,91 146, Ambulant genoptræning ,34 34,30 32, Færdigbehandlede somatik ,66 3,13 13, Færdigbehandlede psykiatri ,05 4,72 10, Hospice ,70 21,23 20, I alt , , , Nedenstående tabel viser udviklingen over tid ved at se på antallet af besøg, fordelt på besøg vedr. somatik, psykiatri, sygesikring og genoptræning. Tabel4. Antal besøg fordelt på kategorier Somatik Antal besøg i alt Fredericia Kolding Vejle Andre sygehuse Antal udskrivninger Psykiatri Antal besøg Antal udskrivninger Sygesikring Antal besøg i alt Genoptræning Stationær Ambulant

24 Antal besøg indenfor det somatiske område er steget støt over årene fra besøg i 2007 til i Det gælder både besøg, der sker på Fredericia Kolding Sygehus og på Vejle Sygehus. Med hensyn til psykiatrien er der ligeledes sket en stigning i antal besøg fra besøg i 2007 til besøg i Også antal udskrivninger er her steget. Sygesikringen derimod ligger stort set uændret over årene, og er i 2012 på besøg. I afsnit 5 ses der nærmere på fordelingen af udgifter på forskellige kategorier under sygesikring. Mens den stationære genoptræning er stigende fra besøg i 2007 til besøg i 2012 er den ambulante genoptræning faldende fra besøg i 2007 til besøg i Tabel 5 nedenfor viser indlæggelsestid og genindlæggelser, og det fremgår, at Fredericia ligger lidt over landsgennemsnittet, hvad angår gennemsnitlige indlæggelsestid. Således er borgere fra Fredericia i gennemsnit indlagt 4 dage mod 3,7 for hele landet. Til gengæld har Fredericia med 6% genindlæggelser færre genindlæggelser end hele landet, hvor gennemsnittet er 7,1%. Tabel5. Indlæggelsestid og genindlæggelser sammenlignet med hele landet, 2012 Fredericia Hele landet Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage 4 3,7 Andel genindlæggelser i procent 6% 7,1% 4. Udgifter til medfinansiering somatik Nedenstående figur viser fordelingen af udgifter fordelt på alder i forhold til det samlede antal ambulante, indlagte og skadestuebesøg når det drejer sig om somatik. Den gruppe, der trækker flest udgifter, er de årige, som står for halvdelen af udgifterne. 4

25 Tabel6. Medfinansieringsudgifter somatik fordelt på alder, 2012 Medfinansiering somatik 9,9% 39,6% 50,5% år år år Ser man nærmere på, hvilke kontakter de forskellige aldersgrupper trækker mest, viser det sig, at den største udgift blandt de 0-19 årige er ved indlæggelser. Den største udgift for de årige er for skadestue og den største udgift hos de årige er indlæggelser. Tabel7. Medfinansieringsudgifter ambulant, indlagt og skadestue fordelt på alder, 2012 Total Ambulant Indlagt Skadestue år år år I alt Hvis man derimod ser på den samlede procentandel i forhold til hvilke aldersgrupper der trækker mest på henholdsvis ambulant, indlagt og skadestue viser det sig, at de 0-19 årige faktisk trækker ret meget af skadestuekontakterne. Det er dog stadig de årige der trækker mest på samtlige kontakter. Tabel8. Medfinansieringsudgifter ambulant, indlagt og skadestue fordelt på alder, ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 7,8% 55,6% 36,6% 45,3% 43,6% 11,2% 49,1% 50,5% 40,2% 39,6% 10,7% 9,9% år år år 0,0% Ambulant Indlagt Skadestue Total 5

26 5. Udgifter til sygesikring Som vist i tabel 5 har antal kontakter til sygesikringen ligget nogenlunde ens i årene Fredericia har generelt ligget lavt på sygesikring sammenlignet med landsgennemsnittet. Ser man på antal besøg indenfor sygesikringen over årene, er der bl.a. en kraftig stigning i besøg indenfor fodterapi, psykolog og tandlæge. Derimod ses der et fald i antal besøg indenfor fysioterapi og kiropraktor. Tabel9. Antal besøg sygesikring fordelt på kategorier Sygesikring Antal besøg i alt Almen Læge Fodterapi* Fysioterapi Kiropraktor Psykolog Speciallæge Tandlæge *Fodterapi overgik til afregning via medfinansiering i Antal besøg indtil 2011 er derfor ikke sammenlignelige. Samlet set beløber udgiften til sygesikring sig til kr. i Nedenfor fremgår hvilke kategorier udgifterne til sygesikring fordeler sig under i Det ses bl.a., at udgiften til speciallæge er dobbelt så stor som den til almen læge, på trods af at speciallæge kun dækker besøg, mens almen læge dækker besøg. Tabel10. Medfinansieringsudgifter sygesikring fordelt på kategorier 2012 Total Almen Læge Fodterapi Fysioterapi Kiropraktor Psykolog Speciallæge Tandlæge De årige står for 57% af udgifterne til sygesikring, mens de 0-19 årige står for 14,8% og de årige står for 28,3% af de samlede udgifter. Bortset fra fodterapi, hvor de ældste trækker mest, er det de årige der trækker mest på udgifterne indenfor de forskellige kategorier. Tabel11. Medfinansieringsudgifter sygesikring fordelt på kategorier og alder, ,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 57,0% 53,4% 28,3% 31,3% 34,3% 14,8% 15,3% 0,9% 85,9% 76,0% 71,1% 64,8% 63,7% 54,6% 31,4% 27,0% 27,6% 18,7% 18,4% 11,2% 4,9% 5,3% 3,0% 1,3% år år år 6

27 6. Forebyggelige indlæggelser Der findes forskellige definitioner af, hvad der anses for forebyggelige indlæggelser. I dette notat anvendes definitionen fra Effektiv kommunal forebyggelse fra KL, Danske Regioner m.fl., april I tabel 12 nedenfor ses antal udskrivninger og den kommunale udgift over årene Det fremgår, at der samlet set er sket en fordobling i udgiftsniveauet i 2012 sammenlignet med de øvrige år, selvom antallet af udskrivninger er nogenlunde stabilt over årene. Udgiftsstigningen skyldes således primært omlægningen af medfinansieringen i Der ses især en stigning i udgiften til diabetes, knoglebrud, luftvejssygdom, lungebetændelse og væskemangel. Tabel12. Antal forebyggelige indlæggelser og udgiftsniveau Antal Udgift Antal Udgift Antal Udgift Antal Udgift Akut bronkitis Blærebetændelse Diabetes Ernæringsbetinget blodmangel Forstoppelse Knoglebrud Kronisk nedre luftsvejssygdom Lungebetændelse Sociale og plejemæssige forhold Tarminfektion Tryksår Væskemangel Hovedtotal I notatet om medfinansieringsudgifterne i 2011 blev forebyggelige indlæggelser nærmere undersøgt, i forhold til om der var tale om personer, som kommunen i forvejen havde kontakt til gennem hjemmeplejen eller blandt beboere på et af kommunens plejecentre. I alt viste det sig, at dette blot gjaldt for 18 % af de forebyggelige indlæggelser. Det er altså ikke primært blandt de borgere, som kommunen allerede har kontakt til gennem hjemmepleje eller plejecentre, at de fleste borgere med forebyggelige indlæggelser kan findes. 7. Psykiatri Ser man på indlæggelser i forhold til psykiatri, er antallet af udskrivninger steget fra 269 i 2007 til 347 i Antal sengedage og gennemsnitlig indlæggelsestid er faldet. 7

28 Tabel13. Medfinansieringsudgifter psykiatri indlæggelser Periode År Antal sygehusudskrivninger Antal Gns. sengedage indlæggelsestid , , , , , ,06 Samlet set medfinansierede kommunen i 2012 for kr. indenfor psykiatrien. Den største udgift ligger med kr. under de ambulante kontakter. Uanset om der er tale om ambulant, indlagt eller skadestue, er det de årige, som har de fleste kontakter, efterfulgt af de 0-19 årige. Tabel14. Medfinansieringsudgifter psykiatri fordelt på kategori og alder, 2012 Ambulant Indlagt Skadestue Total år , , , , år , , , , år , , , ,00 I alt , , , ,00 Nedenfor ses de samlede medfinansieringsudgifter i forhold til aldersgrupper, som igen viser, at udgifterne er størst for gruppen år. Tabel15. Medfinansieringsudgifter psykiatri fordelt på alder, 2012 Medfinansiering psykiatri 7,6% 16,7% år år år 75,7% 8

29 Bilag 1. Takster for kommunal medfinansiering ( pris- og lønniveau) Behandlingsområde Gældende i alle år Stationær behandling 30/34 pct. af DRG-takst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse: Somatik Psykiatri Ambulant behandling 30/34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt kr. pr besøg: Genoptræning under indlæggelse Specialiseret ambulant genoptræning Almindelig ambulant genoptræning Kr. pr. besøg for en gråzonepatient: pct. af genoptræningstakst 100 pct. af genoptræningstakst Afregning efter lokal aftale, evt. via Sundhedsstyrelsen med 100 pct. af genoptræningstakst Indlæggelse på Hospice 100 pct. af sengedagstakst Stationær behandling 60 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse: Fælles for somatik og psykiatri Praksissektoren Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst, dvs. kr. pr. besøg: Færdigbehandlede sengedage 100 pct. af færdigbehandlingstaksten: Speciallægebehandling 30 pct. af honorarer, dog maksimalt kr. pr. ydelse: Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Tilskud til anden behandling 10 pct. af honorarer for grundydelser 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 9