At flæbe ind i en skærm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At flæbe ind i en skærm"

Transkript

1 Navn: Lena Guldin Henningsen Randi Høj Møller Studienr.: Sya10910 Sya Modul/semester: 14 Hold: Feb11 Vejleder: Bente Reggelsen Vejleder brugt: ja Antal anslag: At flæbe ind i en skærm - en opgave om velfærdsteknologi Opgavetype: Bachelor projekt D. 2/ Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja Nej Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr stk. 6) Dato: Underskrift:

2 Abstract Each year approx people are being struck by a skull trauma in Denmark, causing being hospitalized. Out of these people survive with a big or a minor brain damage, caused by the skull trauma that they have been exposed to (Schulze & Schroeder, 2010). A brain damage treatment and rehabilitation process is costing society approx kr. (in the year 2008) over the first two years. 35 per cent of the costs are being held at a municipal level and can therefore be seen as a big economical load in the municipalities (Sundhedsstyrelsen, 2011). At a center in Sønderjylland for citizens with acquired brain damages a pilot project has been started, using the implementation of welfare technology to trying to reduce the costs of the rehabilitation of the people being brain damaged at a late age. This is being done by substituting interviews in the home with interviews being held on an ipad. With this information we would like to answer the following question: With the user-driven innovation in mind it will be examined what sort of welfare technology solutions the citizens with acquired brain damages see as useful as a replacement for safety visits? In order to answer this question it has been chosen to use the qualitative research methodology with a phenomenological and hermeneutic approach. Two citizens with acquired brain damages have been interviewed, one having tried using the ipad whereas the other one is using different welfare technology solutions in order to stay in contact with health employees. The two interviews been compiled into two themes using the interview guide of Steinar Kvale: The basic principles of nursing and relation. In order to illuminate the two themes the following theoreticians have been used: Virginia Henderson s basic principles including communication, being supported by Eide & Eide s theory on nonverbal communication, and Joyce Travelbee s theory on human-to-human relationship. In the discussion it is concluded that the acquired brain damaged do not see the welfare technology as a potential replacement for the safety visits, because these have a great importance for the patients social contact and quality of life. Keywords: Acquired brain damage, welfare technology, user-driven innovation, communication, and relation.

3 Resume I Danmark bliver op imod mennesker, hvert år, udsat for et kranietraume. Af disse bliver de indlagt. Heraf overlever 2500 mennesker med en mere eller mindre alvorlig hjerneskade, som følge af det kranietraume, som de har været udsat for (Schulze og Schroeder, 2010). Et hjerneskadebehandlings- og rehabiliteringsforløb koster samfundet ca kr.(2008 tal) over de første 2 år. Heraf ligger ca. 35 % af omkostningerne i kommunalt regi, og må derfor anses for værende en stor økonomisk belastning i kommunerne (Sundhedsstyrelsen, 2011). På et center i Sønderjylland for borgere med erhvervet hjerneskade, er der opstartet et pilotprojekt, der ved hjælp af implementeringen af velfærdsteknologi, håber på at opnå en reducering af udgifterne i forbindelse med rehabiliteringen af de senhjerneskadede. Dette ved at erstatte samtaler i eget hjem, med samtaler via ipad. På baggrund af dette, er der udarbejdet følgende problemformulering: På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. For at besvare problemformuleringen, er der valgt at anvende den kvalitative forskningsmetode med en fænomenologisk- og hermeneutisktilgang. Der er foretaget 2 interviews af borgere med erhvervet hjerneskade, hvoraf den ene har afprøvet disse ipad i praksis, og den anden benytter andre velfærdsteknologiske løsninger til kontakt. Igennem de 2 interviews er der ud fra Kvales interviewguide udarbejdet 2 temaer: Sygeplejens grundlæggende principper og relation. For at belyse de 2 temaer er følgende teoretikere anvendt i analysen: Virginia Henderson s grundlæggende principper, herunder kommunikation, der underbygges af Eide & Eide s teori om non-verbal kommunikation, samt Joyce Travelbee s teori om menneske-til-menneske-forhold. Ud fra diskussionen konkluderes der at de senhjerneskadede ikke ser velfærdsteknologien som en mulig erstatning for tryghedsbesøgene, da disse besøg har en stor betydning for deres sociale kontakt og livskvalitet. Søgeord: Erhvervet hjerneskade, velfærdsteknologi, brugerdreven innovation, kommunikation og relation

4 Indhold 1. Indledning (Lena) Problemstilling Patient perspektiv (Lena) Sygeplejefagligt perspektiv (Randi) Samfundsmæssigt perspektiv (Randi) Afgrænsning (Randi) Problemformulering Opgavens opbygning Udarbejdelse af undersøgelsesdesign Valg af undersøgelsesform (Randi) Videnskabsteoretiske overvejelser (Randi) Valg af dataindsamlingsform (Randi) Udvælgelse af undersøgelsesgruppe (Lena) Etiske og juridiske overvejelser (Lena) Metode til analyse af data (Lena) Præsentation af informanterne (Lena) Teorivalg (Randi) Litteratursøgning (Lena) Analyse Tema: Sygeplejens grundlæggende principper (Lena) Delkonklusion på analyse Tema: Relation (Randi) Delkonklusion på analyse Diskussion... 24

5 9.1 Diskussion af resultater (Lena) Diskussion af metode (Randi) Diskussion af kildekritik (Lena) Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Søgeprotokol Bilag 2 Transskribering, interview Bilag 3 Transskribering, interview

6 1.Indledning (Lena) Hvert år bliver mennesker i Danmark udsat for et kranietraume. Af disse bliver de indlagt og overlever ikke deres traumer mennesker overlever med alvorlige følger af det kranietraume, som de har været udsat for. Trafikulykker er den hyppigste årsag til skader på hjernen (Schulze og Schroeder, 2010). Der er i Sønderjylland oprettet et center for borgere med en erhvervet hjerneskade. Dette center har, udover plads til faste beboere, også et udkørende team, som besøger borgerne i eget hjem. Som et forsøg, er det startet et 8 måneder langt projekt, hvor ca. 50 borgere i tre grupper; borgere med erhvervet hjerneskade, psykiatriske borgere samt ældre borgere, som til dagligt klarer sig i eget hjem, har fået udleveret en ipad. En ipad er en håndholdt skærm, der i dette projekt kun har en eneste funktion, som er at kunne ringe op og modtage opkald fra et Call Center. Når et opkald modtages kan begge parter se hinanden gennem et kamera, og der kommer et billede op af den man taler med på skærmen. Denne ipad giver altså borgerne muligheden for, at kommunikere med et Call Center hvor der sidder uddannet personale klar til at tale med borgerne. Et Call Center er altså et centralt sted, hvor medarbejdere døgnet rundt sidder klar til at modtage borgernes opkald. Ideen med disse ipads er, at de skal gå ind og erstatte et tryghedsbesøg hos borgeren, og i stedet skal samtalen foregå gennem en ipad, hvor borger og personale altså kan se hinanden. Et af formålene med dette projekt er, at mindske omkostningerne på f.eks. kørsel ud til borgerne, som bor i de ydre dele af kommunen. Derved vil der blive sparet på både tidsforbrug i forbindelse med kørsel, samt brændstof. Denne ipad skal samtidig også give borgerne en større frihed og øget tryghed. Derudover er det et ønske, at man i løbet af projektet nedsætter antallet af genindlæggelser, hos f.eks. de psykiatriske borgere (Call center, Videokald, 2013). Der er i projektet anvendt over 1 mio. kroner til udgifter forbundet med projektet, men det ikke har været muligt at få en afklaring på hvor pengene kommer fra. Samtidig har det heller ikke været muligt, at finde ud af hvor ideen til projektet stammer fra. Centeret for borgere med en erhvervet hjerneskade oplever, at borgerne ikke bruger disse ipads, og at de ofte bliver lagt i skuffen, hvis der f.eks. er opstået tekniske problemer.

7 2. Problemstilling I følgende afsnit beskrives og problematiseres området omkring erhvervet hjerneskade. Derefter afgrænses problembeskrivelsen, og udledes herefter i en problemformulering 2.1 Patient perspektiv (Lena) Som tidligere nævnt er mennesker i Danmark hvert år udsat for et kranietraume. Heraf lever 2500 af disse mennesker efterfølgende med alvorlige følger (Schulze og Schroeder, 2010). De hjerneskadede deles ind i 3 store grupper; den første og mest kendte gruppe er de med en medfødt hjerneskade. Den anden gruppe er mennesker med fremskredne hjernesygdomme. Dette kan f.eks. være hjernesvulster eller Alzheimers. Den tredje og sidste gruppe, den gruppe som denne opgave omhandler, er de med en erhvervet senhjerneskade. Dette er en skade som er opstået som følge af f.eks. en apopleksi, iltmangel i hjernen ved hjertestop eller et voldsomt slag mod hovedet (Engberg, 2006). Som det ligger i betegnelsen senhjerneskadede, har disse mennesker sent i livet pådraget sig en hjerneskade. Dette vil sige, at de tidligere har haft et normalt fungerende liv, samt at de nu efter deres skade, har brug for hjælp og støtte til at fungere i dagligdagen. Efter den tilkomne skade vil den hjerneskadede, kunne finde det svært at vedligeholde interesser og livskvalitet. Dette er gældende for alle de tidligere nævnte grupper af mennesker med hjerneskade (Engberg, 2006). Undersøgelser viser at netop evnen til ny-indlæring, hos denne gruppe, er en af de kognitive funktioner, der er væsentligt forringet. Op imod 98,7 %, af de der overlever en traumatisk hjerneskade, har ringe ny-indlæringskapacitet, og samtidig er denne patientgruppe efterfølgende meget disponible overfor at udvikle en psykisk sygdom (Artikel: Sinha, Gunawat, Nehra og Sharma, 2013; Sundhed, 2013). Ligeledes understøttes dette i artiklen Using electronic aids to daily living after acquired brain injury: A study of the learning process and the usability, hvor undersøgelser viser, at mennesker med nedsat korthukommelse ofte husker fiaskoer frem for succeser. Derudover kræver ny-indlæring dybdegående og længerevarende undervisning for, at opnå den ønskede effekt. Borgere med erhvervet hjerneskade skal, i følge undersøgelsen, have minimum

8 fire ugers undervisning for at kunne benytte nye velfærdsteknologiske løsninger (Boman, Tham, Granquist, Bartfai, Hemmingson, 2007). Med den viden kan der stilles spørgsmålstegn ved, om alle patienter i disse grupper vil være i besiddelse af de nødvendige ressourcer og kognitive formåen, som gør dem i stand til at bruge den velfærdsteknologi, som de får stillet til rådighed i form af en ipad? Definition på begrebet velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, der dækker over en række teknologier og intelligente systemer, der er med til at levere samfundets velfærdsydelser (Jensen, 2010, s. 5). Begrebet velfærdsteknologi er et begreb fra nyere tid, hvilket for første gang dukkede op i politisk sammenhæng, i Siden har mange anvendt begrebet, og alle har deres individuelle fortolkning af begrebet (Fredskild, 2013, s. 19). Indførelsen af teknologi i det danske sundhedsvæsen, kan have mange årsager, bl.a. en tryghedsskabende-, sundhedsfremmende- og en funktionsstøttendevirkning (Ibid, s. 30). Anvendelsen af velfærdsteknologi, og telemedicin har stor værdi, da mange brugere efter implementeringen af dette, i større grad, kan behandles i eget hjem, hvilket må ses som værende en gevinst både tidsmæssigt og økonomisk. Ydermere styrkes borgernes empowerment, ved at de bliver involveret og deltager aktivt i egen sygdom/sundhed (KL, 2012). Empowerment i sygeplejen er, at støtte patienten/borgeren i at handle selv (Bartholdy, 2003, s. 22). For at få implementeret velfærdsteknologi, der er anvendelig for de nævnte patientgrupper, kan det være meget vigtigt at tænke innovativt, da innovation og velfærdsteknologi er begreber der uvilkårligt hænger sammen. Netop fordi innovationen er nødvendig for at skabe de nye teknologiske løsninger. Mange forbinder umiddelbart innovation med nytænkning eller en kreativ idé, der virkeliggøres, og skaber værdi for enten brugeren eller medarbejderen (Fredskild, s. 133) Brugerdreven innovation, tager afsæt i brugernes ønsker og behov, og forsøger at imødekomme disse behov. Ligeledes bliver eventuelle udfordringer og problemer tænkt med ind i processen fra start. Brugeren bliver således en aktiv medspiller, og en medvirkende faktor til at de

9 velfærdsteknologiske løsninger der udvikles på baggrund af behovsafklaring, er anvendelige og bliver brugt (Ibid, s ). Brugerdreven innovation er derfor en fordel for både brugerne, da de får tilbudt løsninger der fungerer for dem, og for virksomhederne, da de produkter de producerer rent faktisk bliver anvendt. På baggrund af ovenstående, ses det som interessant hvorvidt en behovsafklaring forud for implementeringen af de tidligere nævnte ipads, er udført. Således for at finde ud af om borgerne oplever at, få dækket deres grundlæggende behov, og hvilken betydning det i så fald har haft for projektet? Implementeringen af denne nye teknologi, kan dog skabe udfordringer. For at belyse disse inddrages artikel af Molin, Göran, Pettersson, Christina, Jonsson, Oskar og Keijer, Ulf, 2007: Living at home with acquired cognitive impairment Can assistive technology help? Artiklen beskriver et svensk, brugerdreven casestudie, som i en periode på 3 år, implementerer velfærdsteknologi hos brugere med nedsatte kognitive ressourcer, så disse kan forblive i eget hjem længst muligt. Med fokus på at brugeren derved opnår bedst mulig livskvalitet og oplever empowerment. Denne vinkel i artiklen, er valgt på baggrund af, at flere og flere lever længere, og der er stigende krav fra samfundet, om at imødekomme den enkeltes behov. I takt med at deres fysiske og kognitive formåen svækkes, hvilket er væsentligt for deres oplevelse af livskvalitet, stiger behovet for pleje. Fokus i undersøgelsen er om velfærdsteknologi kan kompensere for manglende ressourcer fra sundhedssektorens side, uden at det får indvirkning på kvaliteten af plejen? Set i lyset af ovenstående studie, ses det ligeledes som interessant om velfærdsteknologien vil have indflydelse på etableringen af et menneske-til-menneske-forhold mellem brugerne og sundhedspersonalet? 2.2 Sygeplejefagligt perspektiv (Randi) Patienter der rammes af sygdom, vil iflg. sociologen Aaron Antonovsky (herefter kaldet Antonosky), og hans salutogenetiske model, blive udsat for en stressfaktor, som man i en eller anden grad er nødsaget til at håndtere. Hvor effektivt denne stressfaktor bliver håndteret, er afgørende for om udfaldet bliver sygdomsfremkaldende, neutralt eller helbredsfremmende (Antonovsky, 2000, s. 12). Ifølge Antonovsky er det forkert at antage, at alle stressfaktorer er sygdomsfremkaldende og har en negativ konsekvens for patienten, men at det at blive udsat for

10 stress, kan virke helbredsfremmende (Ibid, s ). Patienten kan således godt opleve, at stress har en positiv effekt, og styrker patienten og dennes velbefindende (Ibid, s. 151). Antonovsky s salutogenetiske tilgang, tager udgangspunkt i kontinuet fra godt heldbred til dårligt helbred, og ser kun patientens placering på dette kontinuum. Han hævder at patientens placering på kontinuet, er afgørende for at iværksætte den rette behandling. Den salutogenetiske tilgang arbejder hen imod at fremme ressourcer og faktorer der styrker sundhed (Ibid s ). Fokus flyttes fra sygdommen, og hen imod spørgsmålet: Hvad skal der til for at patienten (for)bliver rask? For at kunne mestre en nyopstået sygdom, som fx erhvervet hjerneskade, og de stressfaktorer som man udsættes for, samt for at bibeholde sin placering på kontinuet eller bevæge sig hen i mod godt helbred, har Antonovsky udviklet begrebet oplevelse af sammenhæng (Ibid, s. 32). Patienter med en stærk oplevelse af sammenhæng er iflg. Antonovsky bedre til at håndtere stress, end en patient med en svag oplevelse af sammenhæng (Ibid, s. 34). Antonovsky s definition af oplevelse af sammenhæng; Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Ibid, s. 37). Artiklen af Lustig, Daniel, Rosenthal, David, Stauser, David, og Haynes, Kelly, 2000: The relationship between sense of coherence and adjustment in persons with disabilities, belyser hvorvidt sværhedsgraden af et erhvervet handicap, og de kognitive og motoriske funktionsnedsættelser, har betydning for hvordan personen mestrer dette? Ligeledes undersøges hvilke faktorer der spiller ind ift. evnen til at mestre og tilpasse sig et erhvervet handicap, da patienter med traumatisk hjerneskade eller psykisk sygdom ofte opfatter deres verden som kaotisk. Disse faktorer ses relevante, da sygeplejen derved kan optimeres og den enkelte patient støttes, så denne kan mestre sin aktuelle situation på bedst mulig vis.

11 2.3 Samfundsmæssigt perspektiv (Randi) Det at have været udsat for en senhjerneskade, har som tidligere nævnt, ofte omfattende følger, og en stor betydning for den enkeltes liv og hverdag. Derfor er en hurtig og effektiv rehabilitering afgørende for at mindske disse følger, og give den berørte størst muligt funktionsniveau (Sundhedsstyrelsen, 2011). For at reducere nogle af de omkostninger, der er forbundet med rehabiliteringen, kan anvendelsen af velfærdsteknologi være meget relevant. Samfundsmæssigt ses at antallet af borgere med kroniske sygdomme er stigende, og behovet for rehabilitering større end tidligere. Ydermere kan den ændrede sygehusstruktur, give geografiske udfordringer, hvilket kan give problemer set i forhold til målrettet rehabilitering (Langberg, Lindahl, Kidholm & Dinesen, 2014). Der foreligger ikke præcise tal, men det vurderes, at der i Danmark vil være mellem til patienter der vil have behov for et rehabiliteringsforløb (Sundhedsstyrelsen, MTV, 2011, s. 200). Sundhedsstyrelsens oversættelse af WHO s definition af rehabilitering: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse (Sundhedsstyrelsen, 2011). Ifølge Sundhedslovens, 140, skal kommunen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner (Sundhedsloven, 2014). Et hjerneskadebehandlings- og rehabiliteringsforløb koster samfundet ca kr.(2008 tal) over de første 2 år. Heraf ligger ca. 35 % af omkostningerne i kommunalt regi, og må derfor anses som en stor økonomisk belastning i kommunerne. Dertil kommer der, afhængig af den syges alder og rehabiliteringspotentiale, efterfølgende omkostninger til evt. specialundervisning, arbejdsprøvning og revalidering. Et sådan forløb for en svær, traumatisk hjerneskadet, er

12 estimeret til gennemsnitligt at koste samfundet 4,2 mio. pr. patient. Heraf anslås at 25 % af omkostningerne er placeret hos regionerne resten hos kommunerne (Sundhedsstyrelsen, MTV, 2011, s ). Studier viser at tidlig indsats, og tidlig, støttet udskrivelse, fremmer rehabiliteringen og mindsker omkostningerne, ved reduceret hospitalsindlæggelse, samt ved den efterfølgende rehabilitering i eget hjem. Ved tidlig indsats hvor et evt. plejehjemsophold undgås, og i stedet kan erstattes med 10 timers hjemmehjælp ugentligt, vil der være en årlig estimeret besparelse, på ca kr. pr. borger (Ibid, s ). 3. Afgrænsning (Randi) I problemstillingerne er der redegjort for forskellige aspekter indenfor patienter med erhvervet hjerneskade. Herunder patient-, det sygeplejefaglige-, samt samfundsperspektivet. Denne afdækning af problemfeltet viser, at borgeren med erhvervet hjerneskade, ofte har begrænsede kognitive ressourcer, hvilket kan vanskeliggøre og øge omkostningerne i forbindelse med rehabilitering. Den enkeltes mestringsevne, ses dog ligeledes som relevant for rehabiliteringspotentialet, samt mulighederne for at inddrage velfærdsteknologi i denne proces. Da disse problemfelter har relevans, set i forhold til vellykket implementering af velfærdsteknologi, må det antages, at disse fokusområder er særlig relevante for sygeplejen. Der vælges derfor at undersøge, hvilken betydning det har for borgerens rehabilitering, at borgeren oplever at have medbestemmelse, og involveres i udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologi i sygeplejen. På baggrund af problemfeltet har vi formuleret nedenstående problemformulering. 4. Problemformulering På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. 5. Opgavens opbygning I dette afsnit følger en kort redegørelse for den resterende del af opgaven.

13 6. Her præsenteres udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet. Valget af undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, dataindsamlingsform, udvælgelse af undersøgelsesgruppe, etiske og juridiske overvejelser, metode til analyse af data, præsentation af informanterne, samt teorivalg bliver ligeledes gennemgået. 7. Der redegøres her for litteratursøgningen, og det bliver fremlagt hvilke databaser der er anvendt til relevant litteratursøgning. Resultater, samt hits præsenteres ligeledes kort. 8. Her ses analysen, som i denne opgave er delt op i individuelle afsnit. Analyserne er lavet på baggrund af 2 hovedtemaer i opgaven, kaldet sygeplejens grundlæggende principper og relation. Disse analyseres set i forhold til teori, samt udførte interviews. 9. Efterfølgende bliver analyse af resultater, metode, samt kildekritik diskuteret i afsnittet der rummer diskussionen. 10. Her ses konklusionen på opgaven, samt besvarelsen af den valgte problemformulering. 11. Perspektiveringen, hvor opgaven belyses med ideer til fremtidig udvikling. 12. Litteraturlisten, hvor alle kilder der er anvendt i denne opgave, er påført. 6. Udarbejdelse af undersøgelsesdesign Opgaven er udarbejdet i fællesskab, men udvalgte afsnit er, jf. modulplanens krav, udarbejdet individuelt. Disse afsnit er synliggjort i indholdsfortegnelsen. Der vil i undersøgelsesdesignet blive redegjort for valg af undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, valg af dataindsamlingsform, udvælgelse af undersøgelsesgruppe, etiske og juridiske overvejelser, samt relevante overvejelser om metode til analyse af data med udgangspunkt i problemformuleringen. Ligeledes vil der være en præsentation af interviewdeltagere, samt valg af teori. 6.1 Valg af undersøgelsesform (Randi)

14 Undersøgelsesdesignet er kvalitativt (Kvale, 2009, s ). Det kvalitative design er velegnet, når målet med undersøgelsen er at opnå viden om og forståelse af menneskets oplevelser. Formålet er derfor at tilegne sig en dybdegående viden og indsigt i betydningen af disse oplevelser for det enkelte individ, og derved få en dybdegående forståelse for den valgte problemstilling (Vallgårda og Koch, 2007, s. 61). Da formålet med projektet netop er at opnå viden og afdække de senhjerneskadedes behov ift. velfærdsteknologi, ses det kvalitative design for velegnet. Fundamentale implikationer jf. kvalitativ forskning, - at undersøgeren har et kendskab og en nærhed til informanterne - at undersøgeren bestræber sig på at få indsigt i informanternes meningsverden, relationer de er involverede i - at undersøgeren bruger sig selv bruger sin menneskelighed I det kvalitative design anses subjektivitet som en positiv ressource, da man derved får flere parters oplevelse og forståelse af samme situation (Thornquist, 2006, s. 229). Et andet vigtigt element i en kvalitativ undersøgelse er nærhed og afstand. Det skal være en klar balance mellem disse to elementer, da intervieweren, hvis afstanden er for stor, ikke vil kunne forstå informanternes livsverden, og hvis intervieweren kommer for tæt på informanterne, vil denne ikke kunne klare at være objektiv at sætte ord på det selvfølgelige (Ibid, s. 230). 6.2 Videnskabsteoretiske overvejelser (Randi) Den videnskabsteoretiske tilgang som anvendes til forskningsdesignet, er den fænomenologiske og hermeneutiske vinkel. Hermeneutikken betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Begrebet har sit udspring i den sene middelalder, og blev i nyere tid videre udviklet af Heidegger ( ) og Gadamer ( ). Et vigtigt begreb inden for hermeneutikken er for-forståelsen. At vi som mennesker tolker verden gennem vores fordomme, og derfor allerede fra start af, har en forståelse der går forud for selve forståelsen. Vores for-forståelse skaber med alle sine fordomme en samlet horisont

15 en horisont som er det synsfelt, der omfatter det der er synligt fra et bestemt punkt. Denne horisont bliver enhver tilgang til verden fortolket ud fra (Birkler, 2006, s ). For at kunne skabe en ny forståelse på baggrund af for-forståelsen, må man se på den hermeneutiske cirkel. Grundtanken bag den hermeneutiske cirkel er at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Dette forhold er påvirkeligt, og vil kunne blive påvirket af udefra kommende faktorer. Derved vil den enkelte kunne få revideret sin helhedsforståelse (Ibid, s. 100). Den hermeneutiske tilgang anvendes, da der på baggrund af problemformuleringen forsøges at opnå ny viden og forståelse for den enkelte borgers syn på brugerdreven innovation og velfærdsteknologi. Til at bearbejde disse oplevelser og for at kunne opnå en fælles forståelse er hermeneutikken velegnet (Vallgårda og Koch, 2007). Fænomenologi betyder læren om bevidsthedsfænomenerne og bygger på den dybere forståelse af menneskers levede erfaringer. Begrebet blev grundlagt at Husserl ( ) og derefter videreudviklet af Heidegger ( ). Et vigtigt begreb i fænomenologien er livsverdenen. Livsverdenen er den verden vi alle lever og erfarer i, og som er unik for hvert enkelt menneske. Den går forud for alt andet, og opleves i det personlige perspektiv (Birkler, 2006, s. 105). Fænomenologien anvendes i projektet for at opnå viden om den senhjerneskadedes oplevelser, og for at afdække deres behov bedst muligt. I fænomenologien er det ikke selve objektet der er interessant, men relationen mellem verden og objektet objektets oplevelse af verden (Ibid, s. 106). Der søges ikke efter årsager, men efter sammenhænge. Når man tænker fænomenologi og hermeneutik, er det meget nærliggende at nævne nærhedsetik, da denne er nært knyttet til disse videnskabsteorier. Nærhedsetikken omhandler den proces, hvorigennem vi mennesker bør leve og handle etisk. Den opstår i den tætte relation til et andet menneske, og beskriver at det at handle moralsk forudsætter indlevelse, deltagelse og engagement i forholdet til andre mennesker. Vi udleverer os konstant til hinanden som mennesker, og vi lever alle et fælles liv (Birkler, 2005, s. 64). Nærhedsetikken anvendes i projektet under kontakten til informanterne, for at opnå bedst mulig udbytte af interviewene.

16 6.3 Valg af dataindsamlingsform (Randi) Til indsamling af data anvendes det semistrukturerede forskningsinterview. Interviewet er en samtale mellem to mennesker, hvor de deltagende parter sammen skaber rammerne i kraft af de aftaler de har indgået på forhånd. Det semistrukturerede forskningsinterview er valgt, da det fokuserer på de interviewedes oplevelser og opfattelse af deres liv (Vallgårda og Koch, 2007, s. 62). Samtidig er interviewformen åben, og formålet er netop at have mulighed for at kunne spørge mere ind til årsag og sammenhæng i interviewet, samt at have friheden til at sætte fokus på det som kommer frem i interviewet. At kunne uddybe væsentlige aspekter i informanternes livsverden, i takt med at interviewet skrider frem. I og med at der bliver stillet åbne spørgsmål er svaret ikke givet på forhånd, og dagsordenen er ikke fastlåst, som i et struktureret interview. Det er vigtigt at man som interviewer er bevidst om sin egen for-forståelse, så disse ikke reflekteres i interviewets indhold og opbygning (Ibid, s. 62). Da informanterne er borgere med erhvervet hjerneskade, må det forventes at de kan være fysisk præget og svækket af deres sygdom. Derfor vil disse interviews blive udført ansigt til ansigt. Af hensyn til den efterfølgende analyse og bearbejdning, anvendes en diktafon under interviewet. Således kan intervieweren fokusere på formålet med interviewet, samtalens dynamik, samt læse informantens nonverbale sprog, og give informanten afbræk i interviewet hvis denne har brug for dette (Ibid, s. 64). I interviewet med borgeren med erhvervet hjerneskade, er det ligeledes vigtig at både den nonverbale og verbale kommunikation fungerer optimalt, for at begge parter føler at samtalen er behagelig og informativ. Den nonverbale kommunikation fungerer optimalt, ved aktiv lytning, at have øjenkontakt, åben kropsholdning, afslappet fremtoning, naturlig og venlig stemme og ved at udtrykke ro, tilstedeværelse og ægte interesse. Det er ligeledes vigtigt at aflæse sin samtalepartners nonverbale kommunikation, for at få en fornemmelse for dennes opfattelse af samtalen (Eide & Eide, s ).

17 Verbalt er færdigheder, såsom at vide hvornår man skal stille åbne eller lukkede spørgsmål, samt at undgå at stille ledende spørgsmål, meget vigtige for at få det ud af samtalen som man ønsker. De åbne spørgsmål hjælper med at undersøge hvilke områder borgeren kan have behov for at tale yderligere om. Det er vigtigt at der er en form for struktur i samtalen, da strukturen giver samtalen et behageligt forløb en sammenhæng ved at den har en begyndelse, en midte og en afslutning (Ibid, s. 250). Samtalen bør foregå i et sprog som samtalepartneren forstår ved at undgå at bruge for mange fagudtryk og lange unødige forklaringer, som bare virker forvirrende (Ibid, s ). 6.4 Udvælgelse af undersøgelsesgruppe (Lena) I denne opgave skete den indledende kontakt til den enkelte informant, gennem et personale, som præsenterede ideen om deltagelse i et interview, hvilket informanten takkede ja til. Herefter har det kun været muligt for gruppen at sende en skriftlig orientering om interviewet til personalet, som har videregivet dette til informanten. Da undersøgelsen kan komme ind på nogle følsomme og personlige emner, er det vigtigt, at informanten ikke føler sig presset til at svare på tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. Derfor den skriftlige kontakt (Vallgårda, 2012). I denne opgave er sneboldmetoden anvendt. Det vil sige at, der ikke har været tilstrækkeligt mange informanter at tage kontakt til, og at kontakten som sagt er sket gennem et personale på centeret (ibid). Dette skyldes at hele projektet med ipads, rummer ca. 50 borger, hvoraf det kun er få, som er borgere med en erhvervet hjerneskade. Det bliver i det kvalitative interview anbefalet at bruge informanter til en undersøgelse. Velvidende at det optimale antal informanter, for at opnå datamætning, vil være 10, vælger vi at bruge 2 informanter til vores undersøgelse. Dette da vores målgruppe er en gruppe med mange kognitive problematikker, samt begrænsede ressourcer, og der derfor vil være et begrænset antal informanter til vores rådighed, set i lyset af den tidshorisont, der er afsat til projektet (ibid). De fysiske rammer for interviewet aftales med informanten. Dette afhænger af hvor informanten føler sig tryg, dette kan være i eget hjem eller f.eks. på centeret (ibid).

18 6.5 Etiske og juridiske overvejelser (Lena) Inden der foretages interview af informanterne, er der etiske og juridiske overvejelser, som skal tages til efterretning. De etiske spørgsmål begynder, i følge Kvale, fra projektets start og stopper først ved projektets afslutning (Kvale, 2009). I denne opgave er de etiske og juridiske overvejelser blevet delt op i formelle og uformelle. Formelle Forud for interviewet laves et informeret samtykke, dette betyder at informanterne bliver informeret om de overordnede formål ved undersøgelsen, mulige risici og evt. fordele ved at deltage i projektet. Derudover sikrer gruppen sig at, informanternes deltagelse er frivillig samt deres ret til at trække sig fra projektet når som helst. Samtidig oplyses informanterne om fortrolighed, hvem der vil få adgang til interviewet, gruppens ret til at offentliggøre hele interviewet eller dele af det samt informantens adgang til det transskriberede interview og analysen af dette (Kvale, 2009). Alle data er anonymiserede, og informanterne er forud for interviewet blevet informeret om anonymisering, diskretion samt fortrolig forvaltning af datamaterialet. Uformelle Der er lagt vægt på at, informanten befinder sig i trygge og kendte rammer. Samtidig har den ene informant givet udtryk for et behov om, at der er en eller flere personer til stede under interviewet, som denne føler sig tryg ved. Samtidig har informanterne bedt om, at kende tidspunktet for interviewet i god tid. Derved har de tid til, at indstille sig på det at skulle interviewes, da det for dem er en stor ting at skulle ændre på deres daglige, faste struktur. Derudover har gruppen inden interviewet forsøgt at sætte sig ind i, hvilke problematikker der kan forekomme, samt hvilke hensyn der skal tages under interviewet af borgeren med erhvervet hjerneskade. Til at belyse dette, er artiklen Methodological Issues in Interviews Involving People With Communication Impairments After Acquired Brain Damage skrevet af Carlsson, Paterson, Scott-Findlay, Ehnfors og Ehrenberg anvendt. I følge artiklen kan de typiske problemer i samtalen med borgeren med erhvervet hjerneskade være dysfasi og dysartri. Derudover kan de have problemer med at finde de rette ord, forstå og besvare spørgsmål og forstå den information som

19 bliver givet. Desuden kan den skadede have tendens til at høre stemmer, som ikke er der. Ydermere kan den erhvervede hjerneskade give kognitive vanskeligheder, som medfører negative effekter på evnen til at kommunikere, fordi borgerne med erhvervet hjerneskade, kan have en ændret opfattelse og svært ved at lære, tale, huske og løse problematikker. I få af de interviews som er udført i forbindelse med artiklen, fandt intervieweren det svært for den skadede at udtrykke følelser, erfaringer og oplevelser (Carlsson, Paterson, Scott-Findlay, Ehnfors og Ehrenberg, 2007). 6.6 Metode til analyse af data (Lena) Interviewet bliver optaget på en diktafon. På denne måde er man sikker på, at ingen informationer går tabt, som hvis man f.eks. skulle tage noter under interviewet. Samtidig er intervieweren fuldstændig til stede under interviewet. Under en transskription vil der ske en datareduktion og tolkning. Derfor vil f.eks. lange pauser og lav eller høj stemmeføring blive noteret (Vallgårda, 2012). Efter interviewet er udført, vil dette blive transskriberet. Det vil sige at, interviewet i sin fulde længe vil blive udskrevet på papir. Dette gør de indsamlede data mere tilgængelige samt håndterbare (ibid). Efterfølgende vil der med udgangspunkt i problemformuleringen blive udført en analyse, set i forhold til den udvalgte, relevante teori Sygeplejens grundlæggende principper og Mellemmenneskelige relationer. 6.7 Præsentation af informanterne (Lena) I denne opgave kaldes informanterne A og B grundet de juridiske retningslinjer omhandlende tavshedspligt og anonymisering (Persondataloven; Kvale, 2009). For at få forståelse for deres forhistorie, og dermed deres baggrund for besvarelse af interviewspørgsmål og den tidligere

20 nævnte problemformulering, præsenteres de kort i nedenstående. Disse præsentationer er udarbejdet på baggrund af deres interviewsvar. A er en mand på 34 år og bor på et center for senhjerneskadede. Hans hjerneskade opstod i 2009, hvor han i spirituspåvirket tilstand, kørte ind i en sættekasse på scooter. A er enlig, uden børn, og har ikke noget stort netværk. Ydermere bruger A meget af sin fritid på computer, og på at spille online poker. A er ikke en af de borgere som har fået udleveret en ipad, men kommunikerer med personalet gennem telefonopkald og SMS, ved behov. Personalet fortæller at de har en Atelefon, hvor det udelukkende er A som kan kommunikere til. Herved kan A kontakte personalet, og bede om en personlig samtale, hvis han har behov herfor. B er en mand på 44 år, som bor i eget hus sammen med sin hustru, som ligeledes lever med en erhvervet hjerneskade. Hans hjerneskade opstod, da han som 14-årig blev kørt ned af en lastbil, hvilken efterfølgende flygtede fra ulykken. B har haft et 22-årigt langt misbrug af hash, men valgte selv at stoppe dette misbrug for flere år siden. B har et godt netværk, som består af både familie og venner. B har et fast arbejde nogle timer om ugen, samt flere fritidsaktiviteter. Ydermere bruger B en del af sin fritid på at reparere og samle computere. B har fået udleveret en ipad fra projektets start, og har derudover kontakt med både sin kontaktperson, samt personalet vha. aftenmøder 3 gange ugentligt. 6.8 Teorivalg (Randi) Til at belyse opgavens problemformulering, anvendes den amerikanske sygeplejeteoretiker Virginia Henderson (herefter kaldet Henderson) ( ). Henderson anvendes til at belyse temaet sygeplejens grundlæggende principper, herunder kommunikation. Hendersons teori består af 14 komponenter i grundlæggende sygepleje. Det som Henderson lagde vægt på i de 14 komponenter, var ikke blot at de skulle kunne udføres hos en hvilken som helst patient, men i hvilke som helst omgivelser (Henderson, 2009). Denne teori er anvendt i denne opgave, fordi den er så vigtig i grundlæggende sygepleje, samt forløbet for den videre sygepleje. Til at understøtte Hendersons teori anvendes Eide & Eides teori om nonverbal kommunikation. Det nonverbale

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

The conversation about sexuality with the younger patient

The conversation about sexuality with the younger patient Navn: Studienr.: Modul/semester: Hold: Vejleder: Vejleder brugt: Antal anslag: Maria Christensen sya11230 Modul 14, 7. semester Feb11 Erika Frank Ja 59.772 anslag Seksualitet og rheumatoid artrit Samtalen

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer Opgaveskrivere: Nanna Køhler Andersen, Katrine Grejs Skovgaard, Julie Staunstrup Nordow Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt - Ekstern teoretisk prøve Afleveringsmåned/år: Juni 2014

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere