At flæbe ind i en skærm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At flæbe ind i en skærm"

Transkript

1 Navn: Lena Guldin Henningsen Randi Høj Møller Studienr.: Sya10910 Sya Modul/semester: 14 Hold: Feb11 Vejleder: Bente Reggelsen Vejleder brugt: ja Antal anslag: At flæbe ind i en skærm - en opgave om velfærdsteknologi Opgavetype: Bachelor projekt D. 2/ Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja Nej Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr stk. 6) Dato: Underskrift:

2 Abstract Each year approx people are being struck by a skull trauma in Denmark, causing being hospitalized. Out of these people survive with a big or a minor brain damage, caused by the skull trauma that they have been exposed to (Schulze & Schroeder, 2010). A brain damage treatment and rehabilitation process is costing society approx kr. (in the year 2008) over the first two years. 35 per cent of the costs are being held at a municipal level and can therefore be seen as a big economical load in the municipalities (Sundhedsstyrelsen, 2011). At a center in Sønderjylland for citizens with acquired brain damages a pilot project has been started, using the implementation of welfare technology to trying to reduce the costs of the rehabilitation of the people being brain damaged at a late age. This is being done by substituting interviews in the home with interviews being held on an ipad. With this information we would like to answer the following question: With the user-driven innovation in mind it will be examined what sort of welfare technology solutions the citizens with acquired brain damages see as useful as a replacement for safety visits? In order to answer this question it has been chosen to use the qualitative research methodology with a phenomenological and hermeneutic approach. Two citizens with acquired brain damages have been interviewed, one having tried using the ipad whereas the other one is using different welfare technology solutions in order to stay in contact with health employees. The two interviews been compiled into two themes using the interview guide of Steinar Kvale: The basic principles of nursing and relation. In order to illuminate the two themes the following theoreticians have been used: Virginia Henderson s basic principles including communication, being supported by Eide & Eide s theory on nonverbal communication, and Joyce Travelbee s theory on human-to-human relationship. In the discussion it is concluded that the acquired brain damaged do not see the welfare technology as a potential replacement for the safety visits, because these have a great importance for the patients social contact and quality of life. Keywords: Acquired brain damage, welfare technology, user-driven innovation, communication, and relation.

3 Resume I Danmark bliver op imod mennesker, hvert år, udsat for et kranietraume. Af disse bliver de indlagt. Heraf overlever 2500 mennesker med en mere eller mindre alvorlig hjerneskade, som følge af det kranietraume, som de har været udsat for (Schulze og Schroeder, 2010). Et hjerneskadebehandlings- og rehabiliteringsforløb koster samfundet ca kr.(2008 tal) over de første 2 år. Heraf ligger ca. 35 % af omkostningerne i kommunalt regi, og må derfor anses for værende en stor økonomisk belastning i kommunerne (Sundhedsstyrelsen, 2011). På et center i Sønderjylland for borgere med erhvervet hjerneskade, er der opstartet et pilotprojekt, der ved hjælp af implementeringen af velfærdsteknologi, håber på at opnå en reducering af udgifterne i forbindelse med rehabiliteringen af de senhjerneskadede. Dette ved at erstatte samtaler i eget hjem, med samtaler via ipad. På baggrund af dette, er der udarbejdet følgende problemformulering: På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. For at besvare problemformuleringen, er der valgt at anvende den kvalitative forskningsmetode med en fænomenologisk- og hermeneutisktilgang. Der er foretaget 2 interviews af borgere med erhvervet hjerneskade, hvoraf den ene har afprøvet disse ipad i praksis, og den anden benytter andre velfærdsteknologiske løsninger til kontakt. Igennem de 2 interviews er der ud fra Kvales interviewguide udarbejdet 2 temaer: Sygeplejens grundlæggende principper og relation. For at belyse de 2 temaer er følgende teoretikere anvendt i analysen: Virginia Henderson s grundlæggende principper, herunder kommunikation, der underbygges af Eide & Eide s teori om non-verbal kommunikation, samt Joyce Travelbee s teori om menneske-til-menneske-forhold. Ud fra diskussionen konkluderes der at de senhjerneskadede ikke ser velfærdsteknologien som en mulig erstatning for tryghedsbesøgene, da disse besøg har en stor betydning for deres sociale kontakt og livskvalitet. Søgeord: Erhvervet hjerneskade, velfærdsteknologi, brugerdreven innovation, kommunikation og relation

4 Indhold 1. Indledning (Lena) Problemstilling Patient perspektiv (Lena) Sygeplejefagligt perspektiv (Randi) Samfundsmæssigt perspektiv (Randi) Afgrænsning (Randi) Problemformulering Opgavens opbygning Udarbejdelse af undersøgelsesdesign Valg af undersøgelsesform (Randi) Videnskabsteoretiske overvejelser (Randi) Valg af dataindsamlingsform (Randi) Udvælgelse af undersøgelsesgruppe (Lena) Etiske og juridiske overvejelser (Lena) Metode til analyse af data (Lena) Præsentation af informanterne (Lena) Teorivalg (Randi) Litteratursøgning (Lena) Analyse Tema: Sygeplejens grundlæggende principper (Lena) Delkonklusion på analyse Tema: Relation (Randi) Delkonklusion på analyse Diskussion... 24

5 9.1 Diskussion af resultater (Lena) Diskussion af metode (Randi) Diskussion af kildekritik (Lena) Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Søgeprotokol Bilag 2 Transskribering, interview Bilag 3 Transskribering, interview

6 1.Indledning (Lena) Hvert år bliver mennesker i Danmark udsat for et kranietraume. Af disse bliver de indlagt og overlever ikke deres traumer mennesker overlever med alvorlige følger af det kranietraume, som de har været udsat for. Trafikulykker er den hyppigste årsag til skader på hjernen (Schulze og Schroeder, 2010). Der er i Sønderjylland oprettet et center for borgere med en erhvervet hjerneskade. Dette center har, udover plads til faste beboere, også et udkørende team, som besøger borgerne i eget hjem. Som et forsøg, er det startet et 8 måneder langt projekt, hvor ca. 50 borgere i tre grupper; borgere med erhvervet hjerneskade, psykiatriske borgere samt ældre borgere, som til dagligt klarer sig i eget hjem, har fået udleveret en ipad. En ipad er en håndholdt skærm, der i dette projekt kun har en eneste funktion, som er at kunne ringe op og modtage opkald fra et Call Center. Når et opkald modtages kan begge parter se hinanden gennem et kamera, og der kommer et billede op af den man taler med på skærmen. Denne ipad giver altså borgerne muligheden for, at kommunikere med et Call Center hvor der sidder uddannet personale klar til at tale med borgerne. Et Call Center er altså et centralt sted, hvor medarbejdere døgnet rundt sidder klar til at modtage borgernes opkald. Ideen med disse ipads er, at de skal gå ind og erstatte et tryghedsbesøg hos borgeren, og i stedet skal samtalen foregå gennem en ipad, hvor borger og personale altså kan se hinanden. Et af formålene med dette projekt er, at mindske omkostningerne på f.eks. kørsel ud til borgerne, som bor i de ydre dele af kommunen. Derved vil der blive sparet på både tidsforbrug i forbindelse med kørsel, samt brændstof. Denne ipad skal samtidig også give borgerne en større frihed og øget tryghed. Derudover er det et ønske, at man i løbet af projektet nedsætter antallet af genindlæggelser, hos f.eks. de psykiatriske borgere (Call center, Videokald, 2013). Der er i projektet anvendt over 1 mio. kroner til udgifter forbundet med projektet, men det ikke har været muligt at få en afklaring på hvor pengene kommer fra. Samtidig har det heller ikke været muligt, at finde ud af hvor ideen til projektet stammer fra. Centeret for borgere med en erhvervet hjerneskade oplever, at borgerne ikke bruger disse ipads, og at de ofte bliver lagt i skuffen, hvis der f.eks. er opstået tekniske problemer.

7 2. Problemstilling I følgende afsnit beskrives og problematiseres området omkring erhvervet hjerneskade. Derefter afgrænses problembeskrivelsen, og udledes herefter i en problemformulering 2.1 Patient perspektiv (Lena) Som tidligere nævnt er mennesker i Danmark hvert år udsat for et kranietraume. Heraf lever 2500 af disse mennesker efterfølgende med alvorlige følger (Schulze og Schroeder, 2010). De hjerneskadede deles ind i 3 store grupper; den første og mest kendte gruppe er de med en medfødt hjerneskade. Den anden gruppe er mennesker med fremskredne hjernesygdomme. Dette kan f.eks. være hjernesvulster eller Alzheimers. Den tredje og sidste gruppe, den gruppe som denne opgave omhandler, er de med en erhvervet senhjerneskade. Dette er en skade som er opstået som følge af f.eks. en apopleksi, iltmangel i hjernen ved hjertestop eller et voldsomt slag mod hovedet (Engberg, 2006). Som det ligger i betegnelsen senhjerneskadede, har disse mennesker sent i livet pådraget sig en hjerneskade. Dette vil sige, at de tidligere har haft et normalt fungerende liv, samt at de nu efter deres skade, har brug for hjælp og støtte til at fungere i dagligdagen. Efter den tilkomne skade vil den hjerneskadede, kunne finde det svært at vedligeholde interesser og livskvalitet. Dette er gældende for alle de tidligere nævnte grupper af mennesker med hjerneskade (Engberg, 2006). Undersøgelser viser at netop evnen til ny-indlæring, hos denne gruppe, er en af de kognitive funktioner, der er væsentligt forringet. Op imod 98,7 %, af de der overlever en traumatisk hjerneskade, har ringe ny-indlæringskapacitet, og samtidig er denne patientgruppe efterfølgende meget disponible overfor at udvikle en psykisk sygdom (Artikel: Sinha, Gunawat, Nehra og Sharma, 2013; Sundhed, 2013). Ligeledes understøttes dette i artiklen Using electronic aids to daily living after acquired brain injury: A study of the learning process and the usability, hvor undersøgelser viser, at mennesker med nedsat korthukommelse ofte husker fiaskoer frem for succeser. Derudover kræver ny-indlæring dybdegående og længerevarende undervisning for, at opnå den ønskede effekt. Borgere med erhvervet hjerneskade skal, i følge undersøgelsen, have minimum

8 fire ugers undervisning for at kunne benytte nye velfærdsteknologiske løsninger (Boman, Tham, Granquist, Bartfai, Hemmingson, 2007). Med den viden kan der stilles spørgsmålstegn ved, om alle patienter i disse grupper vil være i besiddelse af de nødvendige ressourcer og kognitive formåen, som gør dem i stand til at bruge den velfærdsteknologi, som de får stillet til rådighed i form af en ipad? Definition på begrebet velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, der dækker over en række teknologier og intelligente systemer, der er med til at levere samfundets velfærdsydelser (Jensen, 2010, s. 5). Begrebet velfærdsteknologi er et begreb fra nyere tid, hvilket for første gang dukkede op i politisk sammenhæng, i Siden har mange anvendt begrebet, og alle har deres individuelle fortolkning af begrebet (Fredskild, 2013, s. 19). Indførelsen af teknologi i det danske sundhedsvæsen, kan have mange årsager, bl.a. en tryghedsskabende-, sundhedsfremmende- og en funktionsstøttendevirkning (Ibid, s. 30). Anvendelsen af velfærdsteknologi, og telemedicin har stor værdi, da mange brugere efter implementeringen af dette, i større grad, kan behandles i eget hjem, hvilket må ses som værende en gevinst både tidsmæssigt og økonomisk. Ydermere styrkes borgernes empowerment, ved at de bliver involveret og deltager aktivt i egen sygdom/sundhed (KL, 2012). Empowerment i sygeplejen er, at støtte patienten/borgeren i at handle selv (Bartholdy, 2003, s. 22). For at få implementeret velfærdsteknologi, der er anvendelig for de nævnte patientgrupper, kan det være meget vigtigt at tænke innovativt, da innovation og velfærdsteknologi er begreber der uvilkårligt hænger sammen. Netop fordi innovationen er nødvendig for at skabe de nye teknologiske løsninger. Mange forbinder umiddelbart innovation med nytænkning eller en kreativ idé, der virkeliggøres, og skaber værdi for enten brugeren eller medarbejderen (Fredskild, s. 133) Brugerdreven innovation, tager afsæt i brugernes ønsker og behov, og forsøger at imødekomme disse behov. Ligeledes bliver eventuelle udfordringer og problemer tænkt med ind i processen fra start. Brugeren bliver således en aktiv medspiller, og en medvirkende faktor til at de

9 velfærdsteknologiske løsninger der udvikles på baggrund af behovsafklaring, er anvendelige og bliver brugt (Ibid, s ). Brugerdreven innovation er derfor en fordel for både brugerne, da de får tilbudt løsninger der fungerer for dem, og for virksomhederne, da de produkter de producerer rent faktisk bliver anvendt. På baggrund af ovenstående, ses det som interessant hvorvidt en behovsafklaring forud for implementeringen af de tidligere nævnte ipads, er udført. Således for at finde ud af om borgerne oplever at, få dækket deres grundlæggende behov, og hvilken betydning det i så fald har haft for projektet? Implementeringen af denne nye teknologi, kan dog skabe udfordringer. For at belyse disse inddrages artikel af Molin, Göran, Pettersson, Christina, Jonsson, Oskar og Keijer, Ulf, 2007: Living at home with acquired cognitive impairment Can assistive technology help? Artiklen beskriver et svensk, brugerdreven casestudie, som i en periode på 3 år, implementerer velfærdsteknologi hos brugere med nedsatte kognitive ressourcer, så disse kan forblive i eget hjem længst muligt. Med fokus på at brugeren derved opnår bedst mulig livskvalitet og oplever empowerment. Denne vinkel i artiklen, er valgt på baggrund af, at flere og flere lever længere, og der er stigende krav fra samfundet, om at imødekomme den enkeltes behov. I takt med at deres fysiske og kognitive formåen svækkes, hvilket er væsentligt for deres oplevelse af livskvalitet, stiger behovet for pleje. Fokus i undersøgelsen er om velfærdsteknologi kan kompensere for manglende ressourcer fra sundhedssektorens side, uden at det får indvirkning på kvaliteten af plejen? Set i lyset af ovenstående studie, ses det ligeledes som interessant om velfærdsteknologien vil have indflydelse på etableringen af et menneske-til-menneske-forhold mellem brugerne og sundhedspersonalet? 2.2 Sygeplejefagligt perspektiv (Randi) Patienter der rammes af sygdom, vil iflg. sociologen Aaron Antonovsky (herefter kaldet Antonosky), og hans salutogenetiske model, blive udsat for en stressfaktor, som man i en eller anden grad er nødsaget til at håndtere. Hvor effektivt denne stressfaktor bliver håndteret, er afgørende for om udfaldet bliver sygdomsfremkaldende, neutralt eller helbredsfremmende (Antonovsky, 2000, s. 12). Ifølge Antonovsky er det forkert at antage, at alle stressfaktorer er sygdomsfremkaldende og har en negativ konsekvens for patienten, men at det at blive udsat for

10 stress, kan virke helbredsfremmende (Ibid, s ). Patienten kan således godt opleve, at stress har en positiv effekt, og styrker patienten og dennes velbefindende (Ibid, s. 151). Antonovsky s salutogenetiske tilgang, tager udgangspunkt i kontinuet fra godt heldbred til dårligt helbred, og ser kun patientens placering på dette kontinuum. Han hævder at patientens placering på kontinuet, er afgørende for at iværksætte den rette behandling. Den salutogenetiske tilgang arbejder hen imod at fremme ressourcer og faktorer der styrker sundhed (Ibid s ). Fokus flyttes fra sygdommen, og hen imod spørgsmålet: Hvad skal der til for at patienten (for)bliver rask? For at kunne mestre en nyopstået sygdom, som fx erhvervet hjerneskade, og de stressfaktorer som man udsættes for, samt for at bibeholde sin placering på kontinuet eller bevæge sig hen i mod godt helbred, har Antonovsky udviklet begrebet oplevelse af sammenhæng (Ibid, s. 32). Patienter med en stærk oplevelse af sammenhæng er iflg. Antonovsky bedre til at håndtere stress, end en patient med en svag oplevelse af sammenhæng (Ibid, s. 34). Antonovsky s definition af oplevelse af sammenhæng; Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Ibid, s. 37). Artiklen af Lustig, Daniel, Rosenthal, David, Stauser, David, og Haynes, Kelly, 2000: The relationship between sense of coherence and adjustment in persons with disabilities, belyser hvorvidt sværhedsgraden af et erhvervet handicap, og de kognitive og motoriske funktionsnedsættelser, har betydning for hvordan personen mestrer dette? Ligeledes undersøges hvilke faktorer der spiller ind ift. evnen til at mestre og tilpasse sig et erhvervet handicap, da patienter med traumatisk hjerneskade eller psykisk sygdom ofte opfatter deres verden som kaotisk. Disse faktorer ses relevante, da sygeplejen derved kan optimeres og den enkelte patient støttes, så denne kan mestre sin aktuelle situation på bedst mulig vis.

11 2.3 Samfundsmæssigt perspektiv (Randi) Det at have været udsat for en senhjerneskade, har som tidligere nævnt, ofte omfattende følger, og en stor betydning for den enkeltes liv og hverdag. Derfor er en hurtig og effektiv rehabilitering afgørende for at mindske disse følger, og give den berørte størst muligt funktionsniveau (Sundhedsstyrelsen, 2011). For at reducere nogle af de omkostninger, der er forbundet med rehabiliteringen, kan anvendelsen af velfærdsteknologi være meget relevant. Samfundsmæssigt ses at antallet af borgere med kroniske sygdomme er stigende, og behovet for rehabilitering større end tidligere. Ydermere kan den ændrede sygehusstruktur, give geografiske udfordringer, hvilket kan give problemer set i forhold til målrettet rehabilitering (Langberg, Lindahl, Kidholm & Dinesen, 2014). Der foreligger ikke præcise tal, men det vurderes, at der i Danmark vil være mellem til patienter der vil have behov for et rehabiliteringsforløb (Sundhedsstyrelsen, MTV, 2011, s. 200). Sundhedsstyrelsens oversættelse af WHO s definition af rehabilitering: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse (Sundhedsstyrelsen, 2011). Ifølge Sundhedslovens, 140, skal kommunen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner (Sundhedsloven, 2014). Et hjerneskadebehandlings- og rehabiliteringsforløb koster samfundet ca kr.(2008 tal) over de første 2 år. Heraf ligger ca. 35 % af omkostningerne i kommunalt regi, og må derfor anses som en stor økonomisk belastning i kommunerne. Dertil kommer der, afhængig af den syges alder og rehabiliteringspotentiale, efterfølgende omkostninger til evt. specialundervisning, arbejdsprøvning og revalidering. Et sådan forløb for en svær, traumatisk hjerneskadet, er

12 estimeret til gennemsnitligt at koste samfundet 4,2 mio. pr. patient. Heraf anslås at 25 % af omkostningerne er placeret hos regionerne resten hos kommunerne (Sundhedsstyrelsen, MTV, 2011, s ). Studier viser at tidlig indsats, og tidlig, støttet udskrivelse, fremmer rehabiliteringen og mindsker omkostningerne, ved reduceret hospitalsindlæggelse, samt ved den efterfølgende rehabilitering i eget hjem. Ved tidlig indsats hvor et evt. plejehjemsophold undgås, og i stedet kan erstattes med 10 timers hjemmehjælp ugentligt, vil der være en årlig estimeret besparelse, på ca kr. pr. borger (Ibid, s ). 3. Afgrænsning (Randi) I problemstillingerne er der redegjort for forskellige aspekter indenfor patienter med erhvervet hjerneskade. Herunder patient-, det sygeplejefaglige-, samt samfundsperspektivet. Denne afdækning af problemfeltet viser, at borgeren med erhvervet hjerneskade, ofte har begrænsede kognitive ressourcer, hvilket kan vanskeliggøre og øge omkostningerne i forbindelse med rehabilitering. Den enkeltes mestringsevne, ses dog ligeledes som relevant for rehabiliteringspotentialet, samt mulighederne for at inddrage velfærdsteknologi i denne proces. Da disse problemfelter har relevans, set i forhold til vellykket implementering af velfærdsteknologi, må det antages, at disse fokusområder er særlig relevante for sygeplejen. Der vælges derfor at undersøge, hvilken betydning det har for borgerens rehabilitering, at borgeren oplever at have medbestemmelse, og involveres i udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologi i sygeplejen. På baggrund af problemfeltet har vi formuleret nedenstående problemformulering. 4. Problemformulering På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. 5. Opgavens opbygning I dette afsnit følger en kort redegørelse for den resterende del af opgaven.

13 6. Her præsenteres udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet. Valget af undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, dataindsamlingsform, udvælgelse af undersøgelsesgruppe, etiske og juridiske overvejelser, metode til analyse af data, præsentation af informanterne, samt teorivalg bliver ligeledes gennemgået. 7. Der redegøres her for litteratursøgningen, og det bliver fremlagt hvilke databaser der er anvendt til relevant litteratursøgning. Resultater, samt hits præsenteres ligeledes kort. 8. Her ses analysen, som i denne opgave er delt op i individuelle afsnit. Analyserne er lavet på baggrund af 2 hovedtemaer i opgaven, kaldet sygeplejens grundlæggende principper og relation. Disse analyseres set i forhold til teori, samt udførte interviews. 9. Efterfølgende bliver analyse af resultater, metode, samt kildekritik diskuteret i afsnittet der rummer diskussionen. 10. Her ses konklusionen på opgaven, samt besvarelsen af den valgte problemformulering. 11. Perspektiveringen, hvor opgaven belyses med ideer til fremtidig udvikling. 12. Litteraturlisten, hvor alle kilder der er anvendt i denne opgave, er påført. 6. Udarbejdelse af undersøgelsesdesign Opgaven er udarbejdet i fællesskab, men udvalgte afsnit er, jf. modulplanens krav, udarbejdet individuelt. Disse afsnit er synliggjort i indholdsfortegnelsen. Der vil i undersøgelsesdesignet blive redegjort for valg af undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, valg af dataindsamlingsform, udvælgelse af undersøgelsesgruppe, etiske og juridiske overvejelser, samt relevante overvejelser om metode til analyse af data med udgangspunkt i problemformuleringen. Ligeledes vil der være en præsentation af interviewdeltagere, samt valg af teori. 6.1 Valg af undersøgelsesform (Randi)

14 Undersøgelsesdesignet er kvalitativt (Kvale, 2009, s ). Det kvalitative design er velegnet, når målet med undersøgelsen er at opnå viden om og forståelse af menneskets oplevelser. Formålet er derfor at tilegne sig en dybdegående viden og indsigt i betydningen af disse oplevelser for det enkelte individ, og derved få en dybdegående forståelse for den valgte problemstilling (Vallgårda og Koch, 2007, s. 61). Da formålet med projektet netop er at opnå viden og afdække de senhjerneskadedes behov ift. velfærdsteknologi, ses det kvalitative design for velegnet. Fundamentale implikationer jf. kvalitativ forskning, - at undersøgeren har et kendskab og en nærhed til informanterne - at undersøgeren bestræber sig på at få indsigt i informanternes meningsverden, relationer de er involverede i - at undersøgeren bruger sig selv bruger sin menneskelighed I det kvalitative design anses subjektivitet som en positiv ressource, da man derved får flere parters oplevelse og forståelse af samme situation (Thornquist, 2006, s. 229). Et andet vigtigt element i en kvalitativ undersøgelse er nærhed og afstand. Det skal være en klar balance mellem disse to elementer, da intervieweren, hvis afstanden er for stor, ikke vil kunne forstå informanternes livsverden, og hvis intervieweren kommer for tæt på informanterne, vil denne ikke kunne klare at være objektiv at sætte ord på det selvfølgelige (Ibid, s. 230). 6.2 Videnskabsteoretiske overvejelser (Randi) Den videnskabsteoretiske tilgang som anvendes til forskningsdesignet, er den fænomenologiske og hermeneutiske vinkel. Hermeneutikken betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Begrebet har sit udspring i den sene middelalder, og blev i nyere tid videre udviklet af Heidegger ( ) og Gadamer ( ). Et vigtigt begreb inden for hermeneutikken er for-forståelsen. At vi som mennesker tolker verden gennem vores fordomme, og derfor allerede fra start af, har en forståelse der går forud for selve forståelsen. Vores for-forståelse skaber med alle sine fordomme en samlet horisont

15 en horisont som er det synsfelt, der omfatter det der er synligt fra et bestemt punkt. Denne horisont bliver enhver tilgang til verden fortolket ud fra (Birkler, 2006, s ). For at kunne skabe en ny forståelse på baggrund af for-forståelsen, må man se på den hermeneutiske cirkel. Grundtanken bag den hermeneutiske cirkel er at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Dette forhold er påvirkeligt, og vil kunne blive påvirket af udefra kommende faktorer. Derved vil den enkelte kunne få revideret sin helhedsforståelse (Ibid, s. 100). Den hermeneutiske tilgang anvendes, da der på baggrund af problemformuleringen forsøges at opnå ny viden og forståelse for den enkelte borgers syn på brugerdreven innovation og velfærdsteknologi. Til at bearbejde disse oplevelser og for at kunne opnå en fælles forståelse er hermeneutikken velegnet (Vallgårda og Koch, 2007). Fænomenologi betyder læren om bevidsthedsfænomenerne og bygger på den dybere forståelse af menneskers levede erfaringer. Begrebet blev grundlagt at Husserl ( ) og derefter videreudviklet af Heidegger ( ). Et vigtigt begreb i fænomenologien er livsverdenen. Livsverdenen er den verden vi alle lever og erfarer i, og som er unik for hvert enkelt menneske. Den går forud for alt andet, og opleves i det personlige perspektiv (Birkler, 2006, s. 105). Fænomenologien anvendes i projektet for at opnå viden om den senhjerneskadedes oplevelser, og for at afdække deres behov bedst muligt. I fænomenologien er det ikke selve objektet der er interessant, men relationen mellem verden og objektet objektets oplevelse af verden (Ibid, s. 106). Der søges ikke efter årsager, men efter sammenhænge. Når man tænker fænomenologi og hermeneutik, er det meget nærliggende at nævne nærhedsetik, da denne er nært knyttet til disse videnskabsteorier. Nærhedsetikken omhandler den proces, hvorigennem vi mennesker bør leve og handle etisk. Den opstår i den tætte relation til et andet menneske, og beskriver at det at handle moralsk forudsætter indlevelse, deltagelse og engagement i forholdet til andre mennesker. Vi udleverer os konstant til hinanden som mennesker, og vi lever alle et fælles liv (Birkler, 2005, s. 64). Nærhedsetikken anvendes i projektet under kontakten til informanterne, for at opnå bedst mulig udbytte af interviewene.

16 6.3 Valg af dataindsamlingsform (Randi) Til indsamling af data anvendes det semistrukturerede forskningsinterview. Interviewet er en samtale mellem to mennesker, hvor de deltagende parter sammen skaber rammerne i kraft af de aftaler de har indgået på forhånd. Det semistrukturerede forskningsinterview er valgt, da det fokuserer på de interviewedes oplevelser og opfattelse af deres liv (Vallgårda og Koch, 2007, s. 62). Samtidig er interviewformen åben, og formålet er netop at have mulighed for at kunne spørge mere ind til årsag og sammenhæng i interviewet, samt at have friheden til at sætte fokus på det som kommer frem i interviewet. At kunne uddybe væsentlige aspekter i informanternes livsverden, i takt med at interviewet skrider frem. I og med at der bliver stillet åbne spørgsmål er svaret ikke givet på forhånd, og dagsordenen er ikke fastlåst, som i et struktureret interview. Det er vigtigt at man som interviewer er bevidst om sin egen for-forståelse, så disse ikke reflekteres i interviewets indhold og opbygning (Ibid, s. 62). Da informanterne er borgere med erhvervet hjerneskade, må det forventes at de kan være fysisk præget og svækket af deres sygdom. Derfor vil disse interviews blive udført ansigt til ansigt. Af hensyn til den efterfølgende analyse og bearbejdning, anvendes en diktafon under interviewet. Således kan intervieweren fokusere på formålet med interviewet, samtalens dynamik, samt læse informantens nonverbale sprog, og give informanten afbræk i interviewet hvis denne har brug for dette (Ibid, s. 64). I interviewet med borgeren med erhvervet hjerneskade, er det ligeledes vigtig at både den nonverbale og verbale kommunikation fungerer optimalt, for at begge parter føler at samtalen er behagelig og informativ. Den nonverbale kommunikation fungerer optimalt, ved aktiv lytning, at have øjenkontakt, åben kropsholdning, afslappet fremtoning, naturlig og venlig stemme og ved at udtrykke ro, tilstedeværelse og ægte interesse. Det er ligeledes vigtigt at aflæse sin samtalepartners nonverbale kommunikation, for at få en fornemmelse for dennes opfattelse af samtalen (Eide & Eide, s ).

17 Verbalt er færdigheder, såsom at vide hvornår man skal stille åbne eller lukkede spørgsmål, samt at undgå at stille ledende spørgsmål, meget vigtige for at få det ud af samtalen som man ønsker. De åbne spørgsmål hjælper med at undersøge hvilke områder borgeren kan have behov for at tale yderligere om. Det er vigtigt at der er en form for struktur i samtalen, da strukturen giver samtalen et behageligt forløb en sammenhæng ved at den har en begyndelse, en midte og en afslutning (Ibid, s. 250). Samtalen bør foregå i et sprog som samtalepartneren forstår ved at undgå at bruge for mange fagudtryk og lange unødige forklaringer, som bare virker forvirrende (Ibid, s ). 6.4 Udvælgelse af undersøgelsesgruppe (Lena) I denne opgave skete den indledende kontakt til den enkelte informant, gennem et personale, som præsenterede ideen om deltagelse i et interview, hvilket informanten takkede ja til. Herefter har det kun været muligt for gruppen at sende en skriftlig orientering om interviewet til personalet, som har videregivet dette til informanten. Da undersøgelsen kan komme ind på nogle følsomme og personlige emner, er det vigtigt, at informanten ikke føler sig presset til at svare på tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. Derfor den skriftlige kontakt (Vallgårda, 2012). I denne opgave er sneboldmetoden anvendt. Det vil sige at, der ikke har været tilstrækkeligt mange informanter at tage kontakt til, og at kontakten som sagt er sket gennem et personale på centeret (ibid). Dette skyldes at hele projektet med ipads, rummer ca. 50 borger, hvoraf det kun er få, som er borgere med en erhvervet hjerneskade. Det bliver i det kvalitative interview anbefalet at bruge informanter til en undersøgelse. Velvidende at det optimale antal informanter, for at opnå datamætning, vil være 10, vælger vi at bruge 2 informanter til vores undersøgelse. Dette da vores målgruppe er en gruppe med mange kognitive problematikker, samt begrænsede ressourcer, og der derfor vil være et begrænset antal informanter til vores rådighed, set i lyset af den tidshorisont, der er afsat til projektet (ibid). De fysiske rammer for interviewet aftales med informanten. Dette afhænger af hvor informanten føler sig tryg, dette kan være i eget hjem eller f.eks. på centeret (ibid).

18 6.5 Etiske og juridiske overvejelser (Lena) Inden der foretages interview af informanterne, er der etiske og juridiske overvejelser, som skal tages til efterretning. De etiske spørgsmål begynder, i følge Kvale, fra projektets start og stopper først ved projektets afslutning (Kvale, 2009). I denne opgave er de etiske og juridiske overvejelser blevet delt op i formelle og uformelle. Formelle Forud for interviewet laves et informeret samtykke, dette betyder at informanterne bliver informeret om de overordnede formål ved undersøgelsen, mulige risici og evt. fordele ved at deltage i projektet. Derudover sikrer gruppen sig at, informanternes deltagelse er frivillig samt deres ret til at trække sig fra projektet når som helst. Samtidig oplyses informanterne om fortrolighed, hvem der vil få adgang til interviewet, gruppens ret til at offentliggøre hele interviewet eller dele af det samt informantens adgang til det transskriberede interview og analysen af dette (Kvale, 2009). Alle data er anonymiserede, og informanterne er forud for interviewet blevet informeret om anonymisering, diskretion samt fortrolig forvaltning af datamaterialet. Uformelle Der er lagt vægt på at, informanten befinder sig i trygge og kendte rammer. Samtidig har den ene informant givet udtryk for et behov om, at der er en eller flere personer til stede under interviewet, som denne føler sig tryg ved. Samtidig har informanterne bedt om, at kende tidspunktet for interviewet i god tid. Derved har de tid til, at indstille sig på det at skulle interviewes, da det for dem er en stor ting at skulle ændre på deres daglige, faste struktur. Derudover har gruppen inden interviewet forsøgt at sætte sig ind i, hvilke problematikker der kan forekomme, samt hvilke hensyn der skal tages under interviewet af borgeren med erhvervet hjerneskade. Til at belyse dette, er artiklen Methodological Issues in Interviews Involving People With Communication Impairments After Acquired Brain Damage skrevet af Carlsson, Paterson, Scott-Findlay, Ehnfors og Ehrenberg anvendt. I følge artiklen kan de typiske problemer i samtalen med borgeren med erhvervet hjerneskade være dysfasi og dysartri. Derudover kan de have problemer med at finde de rette ord, forstå og besvare spørgsmål og forstå den information som

19 bliver givet. Desuden kan den skadede have tendens til at høre stemmer, som ikke er der. Ydermere kan den erhvervede hjerneskade give kognitive vanskeligheder, som medfører negative effekter på evnen til at kommunikere, fordi borgerne med erhvervet hjerneskade, kan have en ændret opfattelse og svært ved at lære, tale, huske og løse problematikker. I få af de interviews som er udført i forbindelse med artiklen, fandt intervieweren det svært for den skadede at udtrykke følelser, erfaringer og oplevelser (Carlsson, Paterson, Scott-Findlay, Ehnfors og Ehrenberg, 2007). 6.6 Metode til analyse af data (Lena) Interviewet bliver optaget på en diktafon. På denne måde er man sikker på, at ingen informationer går tabt, som hvis man f.eks. skulle tage noter under interviewet. Samtidig er intervieweren fuldstændig til stede under interviewet. Under en transskription vil der ske en datareduktion og tolkning. Derfor vil f.eks. lange pauser og lav eller høj stemmeføring blive noteret (Vallgårda, 2012). Efter interviewet er udført, vil dette blive transskriberet. Det vil sige at, interviewet i sin fulde længe vil blive udskrevet på papir. Dette gør de indsamlede data mere tilgængelige samt håndterbare (ibid). Efterfølgende vil der med udgangspunkt i problemformuleringen blive udført en analyse, set i forhold til den udvalgte, relevante teori Sygeplejens grundlæggende principper og Mellemmenneskelige relationer. 6.7 Præsentation af informanterne (Lena) I denne opgave kaldes informanterne A og B grundet de juridiske retningslinjer omhandlende tavshedspligt og anonymisering (Persondataloven; Kvale, 2009). For at få forståelse for deres forhistorie, og dermed deres baggrund for besvarelse af interviewspørgsmål og den tidligere

20 nævnte problemformulering, præsenteres de kort i nedenstående. Disse præsentationer er udarbejdet på baggrund af deres interviewsvar. A er en mand på 34 år og bor på et center for senhjerneskadede. Hans hjerneskade opstod i 2009, hvor han i spirituspåvirket tilstand, kørte ind i en sættekasse på scooter. A er enlig, uden børn, og har ikke noget stort netværk. Ydermere bruger A meget af sin fritid på computer, og på at spille online poker. A er ikke en af de borgere som har fået udleveret en ipad, men kommunikerer med personalet gennem telefonopkald og SMS, ved behov. Personalet fortæller at de har en Atelefon, hvor det udelukkende er A som kan kommunikere til. Herved kan A kontakte personalet, og bede om en personlig samtale, hvis han har behov herfor. B er en mand på 44 år, som bor i eget hus sammen med sin hustru, som ligeledes lever med en erhvervet hjerneskade. Hans hjerneskade opstod, da han som 14-årig blev kørt ned af en lastbil, hvilken efterfølgende flygtede fra ulykken. B har haft et 22-årigt langt misbrug af hash, men valgte selv at stoppe dette misbrug for flere år siden. B har et godt netværk, som består af både familie og venner. B har et fast arbejde nogle timer om ugen, samt flere fritidsaktiviteter. Ydermere bruger B en del af sin fritid på at reparere og samle computere. B har fået udleveret en ipad fra projektets start, og har derudover kontakt med både sin kontaktperson, samt personalet vha. aftenmøder 3 gange ugentligt. 6.8 Teorivalg (Randi) Til at belyse opgavens problemformulering, anvendes den amerikanske sygeplejeteoretiker Virginia Henderson (herefter kaldet Henderson) ( ). Henderson anvendes til at belyse temaet sygeplejens grundlæggende principper, herunder kommunikation. Hendersons teori består af 14 komponenter i grundlæggende sygepleje. Det som Henderson lagde vægt på i de 14 komponenter, var ikke blot at de skulle kunne udføres hos en hvilken som helst patient, men i hvilke som helst omgivelser (Henderson, 2009). Denne teori er anvendt i denne opgave, fordi den er så vigtig i grundlæggende sygepleje, samt forløbet for den videre sygepleje. Til at understøtte Hendersons teori anvendes Eide & Eides teori om nonverbal kommunikation. Det nonverbale

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Værdiskabende teknologi

Værdiskabende teknologi Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Patientperspektivet En fænomenologisk undersøgelse

Patientperspektivet En fænomenologisk undersøgelse Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Mathias M. Beisner & Nikolaj N. Nielsen Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: Sep 10A Måned/år: Januar 2014 Vejleder:Charlotte Malling Antal tegn: 58.868 Patientperspektivet

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni Lov nr af 29/12/2015

KVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni Lov nr af 29/12/2015 KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni 2016 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015 Lov

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere