Løngoder. beskatning af personalegoder

Transkript

1 Løngoder beskatning af personalegoder

2

3 Page Title Indledning Så er tredje udgave af vores bog om Løngode - beskatning af personalegoder færdig, og aldrig har den været mere relevant end nu. Med den faldende ledighed og kampen om medarbejderne, er personalegoder blevet et vigtigt middel for at tiltrække og ikke mindst fastholde medarbejderne. Hvor lønnen ikke længere er nok i sig selv, og hvor medarbejderne har høje forventninger til arbejdsgiveren, kan personalegoder - skattepligtige og skattefrie - være udslaget for, om den nye medarbejder påtager sig jobbet, eller om en medarbejder vælger at blive i jobbet. Vores publikation omfatter de mest anvendte personalegoder - både dem der er mest attraktive for arbejdsgiveren, som dem der er mest attraktive for medarbejderen. Ved en gennemlæsning kan den enkelte virksomhed og medarbejderne vurdere, hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere vil være interesseret i, således at virk som heden kan sammensætte den gunstigste lønpakke for sine med arbej dere. Publikationen giver en generel beskrivelse af de mest alminde lige personalegoder. Hvis du ønsker en mere konkret rådgiv ning, er du velkommen til at kontakte Ernst & Young s person skatteafdeling, hvor vi sidder parat til at yde råd og bistand. God fornøjelse! Heidi V. Hjelmgaard Manager Direkte: heidi.hjelmgaard@dk.ey.com cob Østergaard Manager Direkte: jacob.oestergaard@dk.ey.com 3

4 Baggrund for beskatning af personalegoder På grund af den høje marginalskat for personer i Danmark er der øget interesse blandt virk som heder i at tilbyde medarbejderne personale goder som led i en samlet lønpakke. Perso nale goder er således blevet en væsentlig faktor for at tiltrække og fastholde medarbejdere. I den forbindelse melder der sig en række spørgsmål, som fx hvilken skattemæssig betydning det har for virksomheden henholdsvis medarbejderen? Er godet omfattet af bagatelgrænsen? Er beløbet A-/B-indkomst? Skal der betales AM- og SP-bidrag? (SP-bidraget er midlertidigt suspenderet i 2008). Har arbejds giveren oplysningspligt til skattemyndig hederne? Frit valg fleksibel løn De fleste virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere fleksible lønpakker, hvor medarbejderen selv er med til at bestemme, hvilke personalegoder der ønskes. Nogle medarbejdere indbetaler mere til pension, an dre holder mere ferie, og firmabilen skiftes ofte ud med en mindre model for til gengæld at stige i løn. Regler for beskatning af personale goder I det følgende har vi redegjort for de gældende regler for beskatning af en række typiske per sonalegoder. Hovedreglen er, at personalegoder skal medregnes ved medarbejderens indkomstopgørelse. Værdien af personalegodet fastsættes til mar kedsværdi. Det kan dog være vanskeligt for skattemyndighederne at foretage en vurdering af personalegodets værdi, hvilket i praksis kan føre til en lempeligere beskatning. Værdi an sættelsen afhænger af, om godet har karakter af sparet privatforbrug, eksempelvis betalt gartner, barnepige eller rengøringshjælp, eller om der er tale om overdragelse til eje eller lån, eksempelvis firmabil eller mobiltelefon. Uan set om arbejdsgiveren har pligt til at oplyse godets værdi eller ej, så har medarbejderen pligt til at medregne sådanne goder på selv angivelsen. Personalegoder og værdiansættelse Personalegoder beskattes som personlig indkomst. Hvis personalegodet er rubriceret som A-indkomst, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag. Som eksempel kan næv nes fri bil. Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse A-indkomsten til SKAT. Er godet B-indkomst, som for eksempel tingsgaver, skal der ikke indeholdes A-skat og AMbidrag, og det påhviler medarbejderen selv at medtage beløbet på selvangivelsen. 4 Løngoder beskatning af personalegoder

5 Baggrund Page Titlefor beskatning af personalegoder Både goder, der er ydet i et ansættelsesforhold, og goder ydet til medarbejderens familie og pårørende som følge af ansættelsesforholdet er omfattet af reglerne om beskatning af perso nalegoder. Goder ydet til familie mv. indtægts føres hos medarbejderen, som om det var med arbejderen, der havde modtaget godet. Som udgangspunkt skal goder, der ydes ud over løn, værdiansættes til den værdi, som godet ville have kostet medarbejderen i almindelig fri handel. Egenbetaling Når en medarbejder betaler for rådigheden over personalegodet af beskattede midler (netto løn nen), reduceres den skattepligtige værdi af godet. For at modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi skal egenbetalingen være sket til arbejdsgiveren inden udgangen af det indkomstår, medarbejderen beskattes i. Bagatelgrænsen Visse goder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi overstiger et grundbeløb. Denne grænse reguleres en gang årligt og udgør kr. for Overstiger den samlede værdi af goderne grundbeløbet, beskattes godets fulde værdi. Et eventuelt uudnyttet skattefrit beløb kan ikke overføres til næste indkomstår eller til ægtefællen. Arbejdsgiveren har ingen pligt til at administrere medarbejderens goder om fattet af bagatelgrænsen. Det er medarbejder ens egen pligt at selvangive goder, der er om fattet af bagatelgrænsen. Bagatelgrænsen vedrører goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed på grund af eller i forbindelse med medarbejderens arbejde. Derimod vil ydelser, som alene tjener som be lønning for den ansatte, ikke være omfattet af bagatelgrænsen. Hverken de personalegoder, der er omfattet af de særlige skematiske værdiansættelsesregler (fri bil og fri telefon), eller de goder, som Skatterådet har fastsat normalværdier for (fri kost og logi), er omfattet af reglerne om bagatelgrænsen. Der kan nævnes følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen: Vaccination af medarbejdere Gratis mad og drikke i særlige tilfælde fx overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængel se af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren Ansattes privatkørsel i specialindrettet køretøj, der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges under arbejdet Kreditkortordninger Beklædning ønsket og betalt af arbejds giveren, eventuelt med logo Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring Enkeltstående private opkald til hjemmet på en i øvrigt kun erhvervsmæssig mobiltelefon. 5

6 Bruttolønsreduktion en del af en fleksibel lønpakke De fleste virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere helt eller delvist skattefrie personalegoder oven i eller som en del af lønnen. Ideen er, at virksomheden tilbyder medarbejderne lønpakker, hvor en del af lønnen erstattes af eksempelvis sundhedsforsikringer, hurtige internetforbindelser, aktier, obligationer, betalt tog- og buskort, avis, telefon, e.l. Skattemæssig besparelse for medarbejderne Fordelen for medarbejderen er, at denne selv kan sammensætte en lønpakke, der består af henholdsvis en fast løn og de personalegoder, som den pågældende medarbejder finder mest fordelagtig. Medarbejderen opnår hermed en højere nettoløn. Før en ordning gennemføres, er det vigtigt at vurdere, hvilke fordele der er ved at vælge de forskellige goder. Er der eksempelvis tale om et gode, hvor medarbejderen beskattes af mar kedsværdien eller af en fast sats? Medtages godet ved beregningen af bagatelgrænsen, eller er godet helt skattefrit? Er der tale om et personalegode, hvor medar bejderen beskattes af markedsværdien, vil medarbejderens fordel bestå i den rabat, som arbejdsgiveren eventuelt kan opnå ved at indgå aftalen med udbyderen af godet. Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, fx fri bil eller fri telefon, består medarbejderens fordel i, at der kun sker beskatning af satsen, som typisk er mindre end markedsværdien. Vælger medarbejderen personalegoder, der er omfattet af og ligger under bagatelgrænsen, eller personalegoder, der ikke medfører beskat ning, vil der være en betydelig fordel for med arbejderen, uanset at valget af personalegodet sker i stedet for en lønstigning. For arbejdsgiveren er det derudover nødvendigt at vurdere, hvilke administrative foranstaltninger/omkostninger der vil være forbundet med at indføre en ordning med fleksible lønpakker. For så vidt angår de administrative omkost nin ger ved en sådan ordning har skattemyndig hederne accepteret, at bruttolønsnedgangen kan fremgå af en separat linje på lønsedlen. På denne måde er det muligt for såvel arbejdsgiver som medarbejder at se, hvilke goder den pågældende medarbejder har valgt, herunder hvilken løn medarbejderen skal have, såfremt et eller flere goder fravælges. Dette gør det nemmere at administrere ordningen for ar bejds giveren. Tidligere stillede skattemyndighederne endvidere som betingelse for en bruttolønsordning, at nedgangen i bruttolønnen var reel og dermed havde betydning for alle løndele, her- 6 Løngoder beskatning af personalegoder

7 Bruttolønsreduktion Page Title en del af en fleksibel lønpakke 1 Der skal foreligge en ændret vederlags aftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. 2 Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlags aftale. 3 Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden. 4 Et allerede erhvervet krav på kontantløn, kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens 46, stk. 3. under beregning af feriepenge og pensionsbidrag. Dette medførte, at medarbejderens feriepenge og pensionsbidrag blev beregnet på baggrund af den reducerede bruttoløn, dvs. bruttolønnen efter fradrag af værdien af de valgte goder. Men med den seneste udmelding fra skattemyndighederne behøver reduktionen af brutto lønnen ikke længere have virkning for bereg ningen af feriepenge og pensionsbidrag. Bereg ning af feriepenge og pensionsbidrag kan således i dag ske ud fra størrelsen af brutto lønnen inklusive værdien af de valgte goder, såfremt dette fremgår af den aftale, der er ind gået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. SKAT har opstillet følgende betingelser for godkendelse af personalegoder med bruttolønsreduktion: 5 Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansat-tes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed. 6 Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Herudover opstiller SKAT to støttekriterier, idet der skal være tale om en frivillig aftale og arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af ordningen. 7

8 Ved beskatning af tøj, som stilles til rådighed for medarbejderen, skelnes der mellem almin deligt tøj og arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der er tale om goder omfattet af bagatelgrænsen, go der, som anses for A- eller B-indkomst, eller goder, som er helt skattefrie. Der henvises i øvrigt til det bagvedliggende skema, som opsummerer beskatning og indeholdelses- og oplysningspligt for de omtalte goder. Avis Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig, da abonnementet anses for en privat udgift. Er avisen til brug for arbejdet, er værdi en omfattet af bagatelgrænsen uanset at avi sen erstatter almindeligt avishold i husstanden. Leveres avisen derimod på arbejdspladsen til brug for arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes heraf. Beklædning Ved beskatning af tøj, som stilles til rådighed for medarbejderen, skelnes der mellem almindeligt tøj og arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Skjorter, bukser, jakker og slips anses for al mindeligt tøj, der ikke udsættes for ekstraor dinært slid og ødelæggelse. Der er således tale om tøj, der kan tages med hjem og erstatte tøj, der i øvrigt benyttes privat. Medarbejderen skal beskattes af købsprisen for denne type tøj. Beløbet anses for B-indkomst, men arbejds giveren har ikke oplysningspligt. Uniformer og arbejdsdragter samt arbejdstøj, der er påkrævet i forbindelse med det pågældende arbejde, skal ikke beskattes. Som ek sempel kan nævnes kitler til læger og sygeple jersker, sikkerhedssko, tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet mv. En korsanger ansat ved Danmarks Radio har eksempelvis fået fradrag for udgifter til kjole og hvidt og dertil hørende laksko, der blev anvendt ved arbejdets udførelse. Til svarende må udgiften hertil have været skatte fri for korsangeren, såfremt Danmarks Radio havde betalt for tøjet. Har arbejdsgiveren specielle ønsker til medar bejderens påklædning, og trykkes der tyde ligt firmanavn eller logo på tøjet, kan det være en indikation af, at arbejdsgiveren har ydet tøjet af hensyn til arbejdets udførelse. Sådan beklæd ning vil være omfattet af bagatelgræn sen. Såfremt der er tale om en speciel beklædning til messer, udstillinger mv., hvor tøjet efter brug opbevares hos arbejdsgiveren, sker der ikke beskatning. Bil En bil, der efter sin art er anvendelig til privat kørsel, og som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, medfører beskatning af værdi af fri bil. Det er rådigheden over firmabilen til privat benyttelse, der beskattes, og omfanget af den private kørsel er uden betydning for beskatnin gens størrelse. Sagt på en anden måde: Blot én enkelt privat kørt kilometer medfører beskat ning af fri bil. Beregningsgrundlaget Den skattepligtige værdi udgør 25% af den del af nyvognsprisen, der ikke overstiger kr , og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes af mindst kr , og der er ikke nogen maksimumværdi for beregningen. Hvis bilens alder på anskaffelsestidspunktet er tre år eller derunder regnet fra første indregistrering, er beregningsgrundlaget bilens ny vognspris. Nyvognsprisen defineres som bil ens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms og normalt tilbehør. I det tredje år efter indregistreringsåret og de efterfølgende indkomstår nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af den oprindelige nyvognspris. Alt andet lige er det en fordel at anskaffe en ny firmabil sidst på året. Ved anskaffelse af en ny bil i december måned reduceres perioden med den høje beskatning til 25 måneder. Såfremt arbejdsgiveren anskaffer bilen mere end tre år (36 måneder) efter første indregistre ring, anvendes den aktuelle købspris, in klu sive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter, som beregningsgrundlag. Skift af bil efter rådighed i en del af året En medarbejder, der udskifter bilen i løbet af måneden, skal beskattes af den dyreste bil, der er til rådighed i denne måned. 8 Løngoder beskatning af personalegoder

9 Bruttolønsreduktion Page Title en del af en fleksibel lønpakke Er bilen kun til rådighed i en del af året, beskat tes kun en forholdsmæssig del af årsværdien. Hvis firmabilen således kun har været til rå dig hed fra den 1. januar til den 3. maj, beskattes medarbejderen af 5/12 af årsværdien. Autocamper Landsskatteretten har i en kendelse afgjort, at en autocamper, der var anvendelig som et alternativ til en privat bil, skulle beskattes efter reglerne om fri bil. Skattemyndighederne ønskede at beskatte medarbejderen af markedsværdien, men fik altså ikke medhold heri af Landsskatteretten. En autocamper vil derfor kunne stilles til rå dighed for en medarbejder, med den virkning at medarbejderen beskattes efter de oven nævn te regler om fri bil, såfremt autocamperen efter en konkret vurdering er anvendelig som et alternativ til en privat bil. 9

10 Firmabil, der ikke benyttes til privat kørsel For medarbejdere med kundeopsøgende arbej de anses kørsel mellem bopælen og arbejds giverens adresse ikke for privat kørsel, når kørslen sker højst én gang om ugen. Medarbej deren beskattes ikke af firmabil, forudsat at bilen ikke i øvrigt anvendes til privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum udarbejdes en fraskrivelseserklæring mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Endvidere bør medarbejderen føre et fyldestgørende kilometerregnskab, såfremt bilen tages med hjem til bopælen. Standardreglerne om beskatning af fri bil finder ikke anvendelse på biler, der er specialindrettet, herunder kassevogne, lastvogne, kran vogne og andre specialkøretøjer. Ved privat kørsel i sådanne køretøjer beskattes et beløb svarende til, hvad det koster at leje et tilsva rende køretøj. Anvendes et specialkøretøj til kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes med arbejderen ikke heraf, såfremt medarbejderen ikke fratrækker befordringsfradrag for denne kørsel på sin selvangivelse. 10 Løngoder beskatning af personalegoder

11 Bruttolønsreduktion Page Title en del af en fleksibel lønpakke En medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, kan ikke trække befordringsfra draget fra på sin selvangivelse for kørsel mel lem hjem og arbejde Rabatter Rabatter, fx flåderabat, der ydes af forhandleren ved køb af en ny bil, bevirker, at bereg ningsgrundlaget for firmabil ikke alene ned sættes med rabatten, men også med den tilhø rende reduktion af registreringsafgiften. Det er dog en betingelse, at importøravancen ikke er mindre end 0%, og at forhandleravancen udgør mindst 9% af importprisen. Egenbetaling Betaler medarbejderen et beløb til arbejdsgiveren inden indkomstårets afslutning for at have fri bil, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med beløbet. Egenbetaling kan eksempelvis være forsikring, grønne afgifter, benzin til den private kørsel, vask af bilen, påfyldning af olie eller lignende udgifter, der afholdes til dækning af bilens driftsudgifter. Derimod kan bro- og færgeud gifter ikke reducere værdien af fri bil. Befordringsfradrag En medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, kan ikke trække befordringsfradraget fra på sin selvangivelse for kørsel mellem hjem og arbejde. Vælger medarbejderen alligevel at trække befordringsfradraget fra, medfører dette beskatning som personlig ind komst, medens fradraget alene har en lignings mæssig værdi. Øvrig rådgivning For yderligere oplysninger omkring firmabil, herunder biler på gule plader, henvises til Ernst og Young s publikation om firmabil. Bonuspoint Optjente bonuspoint i forbindelse med fly r ejser og hotelovernatninger betalt af arbejds giveren er ikke et skattepligtigt gode, så længe medarbejderen ikke bruger de optjente point privat. Vælger medarbejderen på et senere tidspunkt at anvende de optjente point til en privat ferie e.l., skal medarbejderen beskattes af værdien af de optjente point. Beskatningen finder sted på det tidspunkt, hvor medarbej der en anvender pointene. Medarbejderen er selv pligtig til at opgøre værdien og medtage beløbet på sin selvangivelse. Bredbånd, ADSL Bredbånd anses i skattemæssig henseende for at være en telefonforbindelse. Derfor skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes af værdi af fri telefon, såfremt arbejdsgiveren betaler for medarbejderens bredbånd/adsl. Kan medarbejderen via bredbåndet/adslforbindelsen koble sig op på arbejdsgiverens interne netværk, skal medarbejderen ikke beskattes heraf. For at opnå skattefrihed er det ikke nok, at medarbejderen har adgang til hjemmesiden, men det er heller ikke en betingelse, at med arbejderen har adgang til alle interne systemer. Medarbejderen skal således reelt kunne arbej de hjemmefra. Såfremt medarbejderen også har fri fastnettelefon, skal vedkommende ikke beskattes heraf, hvis arbejdsgiveren betaler for bredbånd/adsl. Broafgifter Har en medarbejder fået en arbejdsgiverbetalt brobizz stillet til rådighed til privat kørsel over broen, beskattes medarbejderen af markeds værdien. Har arbejdsgiveren derimod alene stillet en bro bizz til rådighed for kørsel mellem hjem og arbejde, skal medarbejderen ikke beskattes af brobizzens værdi, hvis medarbejderen undlader at tage brofradraget på selvangivelsen. 11

12 Dette følger af en afgørelse fra Ligningsrådet truffet i Såfremt medarbejderen anvender egen bil til befordring, kan der foretages et befordringsfradrag efter de almindelige regler. Anvendes brobizzen herudover til privat passage, vil medarbejderen være skattepligtig af markedsværdien for den private passage. Betaler arbejdsgiveren alene udgiften til bro afgift i forbindelse med erhvervsmæssig kør sel, har dette ingen skattemæssige konsekven ser for medarbejderen. Bøder Hvis en arbejdsgiver betaler for en medar bejders bøde, anses det for betaling af en privat udgift. Dette gælder, uanset at bøden er givet i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, fx en fartbøde eller parkeringsbøde. Beløbet vil være skattepligtigt for medarbejderen. Firmasport og motionsfaciliteter Hvis en virksomhed stiller sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, vil disse goder være skattefrie for medarbejderne. Som eksem pler kan nævnes motionslokaler, tennisbaner, bordtennis, billard mv. Det er dog en betingelse, at tilbuddet gælder samtlige medar bejdere og er en del af den generelle perso nale politik. Betaler arbejdsgiveren udgifter til firmasport, herunder turneringer, motionsløb mv., er dette skattefrit for de medarbejdere, som deltager. 12 Løngoder beskatning af personalegoder

13 Bruttolønsreduktion Page Title en del af en fleksibel lønpakke Betaling af medarbejderens private fitnesskort, kontingenter e.l. anses derimod for private udgifter, og værdien af disse er skattepligtig for medarbejderen. Det har været drøftet, om arbejdsgiverbetalte motionskort til eksterne fitnesscentre skal gøres skattefrie. Regeringen har dog udtalt, at den ikke vil fremsætte forslag herom, hvorfor det er vores opfattelse, at fitnesskort til eksterne motionscentre ikke bliver skattefrie foreløbigt. Flytteudgifter Arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter be handles forskelligt, afhængigt af om der er tale om flytning af personlige årsager eller forflyt telse hos arbejdsgiveren. Betaler arbejdsgiveren for en medarbejders flytteudgifter, er beløbet skattepligtigt som løn, hvis flytningen sker af private årsager eller i forbindelse med skift af arbejdsgiver. Bliver medarbejderen derimod forflyttet inden for samme virksomhed eller inden for samme koncern, kan arbejdsgiveren betale flytteud gifterne efter regning, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf. Fortæring Ved overarbejde Har medarbejderen overarbejde, og betaler ar bejdsgiveren mad og drikke i forbindelse her med, er medarbejderen skattepligtig af værdi en. Værdien indgår ved opgørelse af bagatel grænsen. Restaurant Udgiften til interne møder, der foregår i forbindelse med spisning på restaurant, er ikke skattepligtig hos medarbejderen, såfremt for målet med mødet/spisningen er erhvervsmæs sig. I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer så som julefrokoster, skovture, sommerfester o.l. Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelser, der udbetales i anledning af og i forbindelse med en medarbejders fratræden, og som ikke træder i stedet for løn i opsigelses perioden, beskattes alene, såfremt de overstiger en bundgrænse på kr. Ydes fratrædelsesgodtgørelsen som en tings gave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger kr., men i modsæt ning til kontanter skal der ikke afregnes AM-bidrag af værdien. Værdien ansættes til købs pris inklusive moms. Modtager medarbejderen godtgørelsen i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes hele beløbet som personlig indkomst. Fri befordring Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens be fordring mellem hjem og arbejde, eventuelt i form af et frikort til offentlig transport, skal medarbejderen beskattes heraf. Værdien fastsættes til medarbejderens befordringsfradrag for den samme strækning. Undlader medarbejderen at tage befordringsfradraget (som ligningsmæssigt fradrag), vil beskatningen kunne undgås. I den situation vil medarbejderen alene blive beskattet, såfremt frikortet anvendes i et væsentligt omfang til anden kørsel end kørsel mellem hjem og ar bejde, dvs. til privat kørsel ud over kørsel mel lem hjem og arbejde. Indgår arbejdsgiverens betaling af befordring mellem hjem og arbejde, som en mulighed i forbindelse med en fleksibel lønpakke, bør medarbejderen inden accept heraf foretage en beregning af størrelsen af befordringsfradra get, som den pågældende mister, sat op imod værdien af fri befordring. Helårsbolig En medarbejder skal beskattes, såfremt ar bejds giveren betaler for og stiller en helårsbolig til rådighed for medarbejderen. Beskatningens størrelse er dog afhængig af, om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig indflydelse på sin egen løn eller øvrige medarbejdere. Betaler medarbejderen ud af beskattede midler et beløb til arbejdsgiveren inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri helårsbolig med beløbet. Helårsbolig hovedaktionær m.fl. Såfremt en hovedaktionær eller en medarbejder med indflydelse på egen aflønningsform får stillet fri bolig til rådighed, udgør beskat ningen 5% af beregningsgrundlaget. Bereg ningsgrundlaget opgøres som den højeste vær di af: 13

14 Offentlig ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret Kontant anskaffelsessum tillagt forbed ringsudgifter Er ejendommen anskaffet før den 19. maj 1993, kan der vælges samme indgangsværdier, som benyttes ved beregning af ejendomsavance: Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10% Ovennævnte vurdering med tillæg af halv delen af forskellen mellem værdien ovenfor og ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1996 Kontant anskaffelsessum med tillæg af vedligeholdelsesudgifter og forbedrings udgifter afholdt før den 1. januar 1993 Særskilt vurdering, hvis en sådan foreligger (efter anmodning inden den 31. decem ber 1993) Derudover tillægges 1% af den del af bereg ningsgrundlaget, der ikke overstiger kr. og 3% af resten. Det bemærkes, at bereg ningsgrundlaget i denne forbindelse opgøres som det laveste beløb af enten: Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomst året Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5% Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 Den samlede skattepligtige værdi beregnes så ledes ud fra to forskellige beregningsgrund lag. Det bemærkes, at ovenstående værdi alene dæk ker boligudgifterne. Afholder arbejdsgi ver en herudover udgifterne til ejendomsskatter eller forbrugsudgifter, skal disse udgifter til lægges den skattepligtige værdi. Ovennævnte regler gælder alene, hvis arbejds giveren ejer boligen. Såfremt arbejdsgiveren lejer en bolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær m.fl., skal denne beskattes af markedslejen, dvs. den leje arbejdsgiveren betaler for boligen. 14 Løngoder beskatning af personalegoder

15 Bruttolønsreduktion Page Title en del af en fleksibel lønpakke Direktører er som udgangspunkt omfattet af ovennævnte regler. Flere utrykte landsskatteretskendelser har det dog vist, at det ikke er nok bare at være direktør af navn for at være omfattet af reglerne - afgørende er, om direktøren har afgørende indflydelse på egen aflønningsform. Har direktøren således ud fra en konkret vurdering ingen indflydelse på sin aflønningsform, vil direktøren kunne få stillet en fri bolig til rådighed og blive beskattet efter Skatterådets satser tilsvarende øvrige medarbejdere. Helårsbolig øvrige medarbejdere For øvrige medarbejdere, der helt eller delvist får stillet en fri bolig til rådighed, sker beskatning efter en skematisk markedsleje. Medarbejderen skal beskattes af forskellen mellem den betalte leje og markedslejen. Skatterådet fastsætter og offentliggør en gang om året satserne for fri helårsbolig, som er afhængig af, hvor boligen er beliggende, dens størrelse, samt om der er tale om lejlighed/helårshus. Hvis der er tilknyttet en bopæls- og fraflytningspligt til boligen, gives der et nedslag på 30%. Såfremt der alene er fraflytningspligt, udgør nedslaget 10%. Hvis arbejdsgiveren ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen tillæg ges satsen for fri helårsbolig. Det bemærkes, at satserne for fri helårsbolig er forhøjet med 15% i forhold til De nye satser har virkning fra 1. januar Hjemme-pc 100% arbejdsgiverbetalt Stiller en arbejdsgiver en hjemme-pc til rådig hed for medarbejderen, er den private benyt telse af pc en skattefri, hvis udstyret er stillet til rå dighed for arbejdet. Selv en beskeden erhvervs mæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at pc en er omfattet af skattefrihedsbestem mel sen. Ud over pc en omfatter skattefriheden skærm, software, scanner, modem, printer, dvd-drev, cd-brænder mv., da alt dette betragtes som tilbehør. Ligningsrådet har i en afgørelse i oktober 2005 udtalt, at en skærm på ikke kan anses for basisudstyr. Delvist arbejdsgiverbetalt Fra og med den 1. januar 2002 er der åbnet mulighed for at indføre en hjemme-pc-ordning, hvorefter medarbejderen i sin skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, som vedkommende betaler til arbejdsgiveren i forbindelse med, at der stilles en pc er med tilbehør til rådighed i hjemmet. 15

16 Fradraget, som højst kan udgøre kr. om året, er betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25% af udgiften. Arbejdsgiverens andel af udgiften er skattefri for medarbejde ren. For at få det årlige fradrag på kr. er det en betingelse, at betalingen fra medarbej deren til arbejdsgiveren sker af beskattede mid ler over flere år med kr. eller derover om året. Det er ikke et krav, at medarbejderen forpligter sig til at deltage i it-undervisning o.l. Udgifter til pc-kurser mv. kan indgå i beregningen, så arbejdsgiveren opfylder forudsætningen om finansiering af ordningen med 25%. Det bemærkes, at det ikke er tilladt at medtage en pc-ordning som en del af en fleksibel løn pakke, hvor medarbejderens bruttoløn reduce res med værdien af hjemmepc en. Indkøbsordninger hos andre firmaer Indgår arbejdsgiveren aftaler med andre virksomheder om rabat ved medarbejderens køb af forskellige forbrugsvarer, medfører det ikke nogen skattemæssige konsekvenser for hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen. For så vidt angår medarbejderen er det dog en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiveren. Jubilæumsgratiale Gratialer i anledning af arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Ved jubilæer, hvor medarbejderen har været ansat i 25, 35 eller flere år deleligt med tallet 5, er beskatningen lempet. Gratiale og gavekort i forbindelse med 5, 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes således ikke af den gun stige beskatning. Skatten beregnes af den del, der overstiger et skattefrit bundfradrag på kr. Der skal betales AM-bidrag af hele beløbet. Reglerne kan endvidere anvendes ved beskatning af jubilæumsgratialer, der udbetales i anledning af virksomhedens beståen i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. Det er i den forbindelse en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler gratiale til alle medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte kan størrel sen af gratialet dog nedsættes forholdsmæssigt i forhold til antal arbejdstimer om ugen. Ydes jubilæumsgratialet som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger kr., men i modsætning til kontanter skal der ikke afregnes AM-bidrag af værdien. Værdien ansættes til købspris inklusive moms. Kantineordninger Gratis kaffe, te og vand, der stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, medfører ingen beskatning. 16 Løngoder beskatning af personalegoder

17 Bruttolønsreduktion Page Title en del af en fleksibel lønpakke Ved køb af mad i kantinen til en pris, der er lig med kostprisen (variable omkostninger), sker der tilsvarende ingen beskatning hos medar bej deren. Arbejdsgiveren har således mulighed for at yde et kantinetilskud til dækning af de faste omkostninger, uden at der sker beskat ning hos medarbejderen. Er frokosten gratis, er medarbejderen skattepligtig af værdien, der fastsættes til et beløb svarende til medarbejderens besparelse. Kreditkort Et kreditkort som en medarbejder får stillet til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæs sige udgifter, skal ikke beskattes. Udstedes der kreditkort til rådighed for erhvervsmæssige udgifter samt private indkøb, og afholder arbejdsgiveren udgiften til det årlige gebyr, vil dette være B-indkomst for medarbejderen. De af arbejdsgiveren afholdte udgifter til udstedelsen og årlige fornyelser er dog omfattet af bagatelgrænsen. Kunstforening Har arbejdspladsen en kunstforening, som arbejdsgiveren yder et tilskud til, vil dette til skud være skattefrit for medarbejderne. Gevinster, der udloddes til medarbejderne, er derimod skatte pligtige og skal medtages på selvangivel sen. Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil Får medarbejderen et gratis benzinkort til brug for indkøb af benzin til privat brug, eller udbe taler arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af medarbejderens kørselsudgifter, medfører det beskatning af medarbejderen. 17

18 En medarbejder, der anvender sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, kan, såfremt visse betingelser er opfyldt, få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med 3,47 kr. pr. kilometer for kørsel op til kilometer og 1,83 kr. for kørsel ud over kilometer (2008). Lejlighedsgaver I praksis sker der ikke beskatning af traditionelle lejlighedsgaver, såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver e.l., såfremt der er tale om gaver af et mindre omfang. Ved bedømmelse af, hvorvidt der er tale om mindre omfang henvises til værdien af den enkelte gave. Gaver, der modtages i anledning af jul eller nytår, skal kun beskattes, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. Består gaven af kontanter eller gavekort, skal medarbejderen dog beskat tes, selvom værdien er under 500 kr. Det nye indenfor julegaver til medarbejdere har været en gave bestående at et beløb til investering i eksempelvis afrikanske projekter. Skatterådet har i den forbindelse udtalt, at en sådan gave, hvor der gives et beløb på vegne af medarbejderne, vil være skattepligtigt for medarbejderne, da det har karakter af gavekort. 18 Løngoder beskatning af personalegoder

19 Bruttolønsreduktion Page Title en del af en fleksibel lønpakke Lystbåd Har arbejdsgiveren en lystbåd, der er til rådig hed for medarbejderne til privat brug, fore lig ger der et skattepligtigt personalegode. Beskat ningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær/medarbejdere med væ sentlig indflydelse på egen aflønningsform eller øvrige medarbejdere. Betaler medarbejderen et beløb til arbejdsgiveren af beskattede midler inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri lystbåd med beløbet. Lystbåd hovedaktionær m.fl. En hovedaktionær m.fl., der som led i sit an sættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådig hed, anses for at have båden stillet til rådighed hele året dette gælder, uanset at båden reelt er taget på land i vinterperioden. Det er såle des rådigheden og ikke den faktiske benyttelse af båden, som beskattes. Den skattepligtige værdi udgør 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Dette medfører, at hovedaktionæren m.fl. reelt beskattes af i alt 104% af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering, såfremt virksomheden ejer båden hele året. Hovedaktionæren m.fl. kan dog slippe for den noget hårde beskatning, såfremt der er tale om en såkaldt personalelystbåd. En personale lyst båd er en båd, der også er stillet til rådig hed for andre ansatte i minimum 13 uger pr. år. Af de 13 uger skal mindst otte uger være i høj sæsonen, dvs. ugerne 22-34, og det er en be tingelse, at de andre ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller er nærtstående til hovedaktionæren m.fl. Er der tale om en personalelystbåd, beskattes hoved aktionæren m.fl. som de andre ansatte, dvs. af den faktiske benyttelse. Det bemærkes, at det vil være en god idé i en sådan situation at dokumentere, at lystbåden opfylder kravene til at være en personalelystbåd. Er der ikke tale om en personalelystbåd, be skat tes hovedaktionæren m.fl. som anført oven for af fri lystbåd hele året. Har lystbåden været udlejet til andre, og kan der fremlægges dokumentation for dette, vil beskatningen dog blive nedsat med antallet af dage/uger, som båden er udlejet til andre. Dette gælder dog ikke, hvis båden har været udlejet til en nærtstående til hovedaktionæren, m.fl.. Er båden stillet til rådighed for flere hovedaktionærer m.fl., fordeles den skattemæssige værdi ligeligt mellem hovedaktionærerne m.fl. Dette gælder uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Det bemærkes, at hovedaktionærer m.fl. ikke vil være omfattet af de ovenfor nævnte regler, såfremt virksomhedens primære formål er at producere lystbåde eller dele af lystbåde den såkaldte bådebyggerregel. Sådanne hovedak tio nærer beskattes ligesom andre almindeligt ansatte. Lystbåd andre ansatte En almindelig ansat, der har rådighed over arbejdsgiverens lystbåd, beskattes alene af den faktiske benyttelse af lystbåden. Det betyder således, at anvendes båden en uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i en uge. Anvendes båden mindre end en uge, foretages der en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn. Den skattepligtige værdi udgør som for hoved aktionærer m.fl. 2% pr. uge af bådens anskaf felsespris, inklusive moms og levering. Medarbejderaktieordninger I skattelovgivningen findes to skattebegunsti gede medarbejderaktieordninger. Ordningerne kan anvendes af både aktie- og anpartssel ska ber, men ikke af personligt ejede virksom he der. Samtlige medarbejdere skal som udgangspunkt tilbydes medarbejderaktier og opnår herved ud over at blive aktionærer en række skattefordele. Fordelen for virksomheden ved at lade medarbejderne blive aktio nærer i selskabet er, at medarbejderne herved får en øget personlig og økonomisk interesse i virksomheden og derved en større interesse i, at det går virksomheden så godt som muligt. De to ordninger er henholdsvis favørkursaktier, hvor aktierne tildeles medarbejderne til favør kurs, dvs. under markedskursen, og gratisak tier, hvor aktierne udloddes gratis til medarbej derne. 19

20 Betingelser For at medarbejderaktieordningen kan an vendes, skal en række betingelser være opfyldt: Ordningen skal som udgangspunkt tilbydes alle medarbejdere efter objektive kriterier. Det accepteres dog, at der fastsættes krite rier såsom krav om, at medarbejderne har en vis anciennitet, eller at der gradueres i tildelingen efter arbejdstid (heltids-/deltids an sættelse). Kriterierne kan kombineres, men det er en forudsætning, at ordningen ikke mister sin almene karakter. I en afgørelse fra Lignings rådet er det accepteret, at ord ningen alene omfattede medar bejdere med minimum otte timers ugentlig arbejdstid. De tildelte aktier skal båndlægges i et pen geinstitut i en periode på fem år for favør ak tier og syv år for gratisaktier. Bånd læggel ses perioden regnes fra udløbet af det år, hvor til de lin gen foretages. Udbytte fra ak tierne er ikke omfattet af båndlæggelsen. Der er fastsat en øvre grænse for, hvor store tildelinger der kan foretages. For favøraktier må forskellen mellem mar keds kursen og den værdi, som med ar bej de r en erhverver aktierne til, højst udgøre 10% af medarbejderens årsløn. Medarbejderens årsløn inkluderer såvel arbejsgiverens som medarbejderens pensionsindbetaling. For gratisaktier kan der i 2008 maksimalt udloddes kr. om året pr. medarbejder. Beløbet reguleres årligt. Oplysninger om ordningen skal indsendes til skattemyndighederne sammen med en attestation fra selskabets revisor eller skatterådgiver senest den 20. januar i året efter tildelingen. Medarbejdernes skattemæssige fordele Den skattemæssige fordel for medarbejderne består i, at værdien af medarbejderaktierne ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hverken ved tildelingen eller ved ophør af båndlæggelsen. Ved afståelse af aktierne efter ophør af bånd læggelsen beskattes medarbejderen efter de almindelige regler for aktier. Det betyder, at en fortjeneste skal beskattes som aktieindkomst med 28%, 43% eller 45%, afhængig af fortjenestens størrelse. Favøraktier anses skattemæssigt for anskaffet til det beløb, medarbejderen har betalt for aktierne. Gratisaktier anses for anskaffet til den markedsværdi, som aktierne havde på tildelingstidspunktet. Et eventuelt udbytte fra aktierne beskattes efter de almindelige regler for udbytter og kan løbende udbetales uden om båndlæggelsen. Ordningen kan gøres udgiftsneutral for arbejdsgiveren, idet aktierne kan erhverves af medarbejderne mod fradrag i bruttolønnen. Herved bidrager skatten med en ikke ubetydelig del af finansieringen. Dette medfører, at medarbejderen betaler aktierne, ved at brutto lønnen nedsættes med et beløb svarende til arbejdsgiverens udgift. 20 Løngoder beskatning af personalegoder