Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Transkript

1 Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprio-

3 ritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: 1. Relationel koordinering 2. Forebyggelsesstrategien Vores lokale indsatsområder Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Kobling mellem sprog og bevægelse. Forankring af motorik og bevægelsesindsatsen. Arbejde med at motorik og sprog supplerer hinanden, og ikke bliver to uafhængige indsatser. Forældresamarbejde og Forældreinddragelse med fokus på deling af de gode historier, metodeafklaring og differentierede perspektiver på forældresamarbejdet, herunder kommunikationsformer og strategier.

4 Vores lokale indsatsområder retter sig på hver sin måde mod en tidlig forebyggende indsats og uddannelse til alle. Arbejdet med sprog og bevægelse retter sig imod en tidlig forebyggende indsats. Vi ser arbejdet med grundmotorikken som fundamentet for arbejdet med sprog og læring. Det betyder, at det retter sig mod en udvikling af både de kognitiv og ikke kognitive kompetencer. Dermed er indsatsen understøttende i forhold til byrådets ambition om uddannelse til alle, da begge dele skal understøttes, for at så mange som muligt kommer til at fungere i uddannelsessystemet. Vores andet indsatsområde retter sig mod forældrene og deres ressourcer i forhold til at understøtte, at deres børn får en tryg barndom og en god udvikling i forhold til at blive så dygtige som de kan. Samtidig har vi fokus på, at forældrene får en forståelse af, hvad det er daginstitutionen, og de selv kan bidrage med i forhold til deres barns udvikling, og dermed barnets videre forløb i uddannelsessystemet. På den måde bidrager indsatsområderne til de fælles strategiske mål for område Silkeborgvej. Udover vores to indsatsområder har vi gang i følgende som understøtter den tidlige indsats. Dette fokus er understøttende i forhold til uddannelse til alle. Dialogisk læsning Brug af udviklingsbeskrivelsen, SUS, TRAS, TRASMO som arbejdsredskaber til opsporing af behov for særlig indsats Sprogindsats Fokus på motorik for alle børn Screening af børn med motoriske problemer Kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til arbejde med motorik Fokus på overgange Inklusionsmidler som understøttelse i forhold til at indgå i fælles skabet. Samarbejde med Familiecenteret vedr. SOS Begge vores indsatsområder sker ud fra en differentieret tilgang til det enkelte barn og dets forældre. Det betyder, at forebyggelsesstrategien er en grundlæggende forståelsesramme i forhold til de indsatser vi sætter i værk i forhold til det enkelte barn og den enkelte familie. Samtidig har vi fokus på, at alle arbejder ud fra et fælles mål for det enkelte barn, når man arbejder med sprog og med bevægelse. Dette fokus skal også fastholdes i forhold til vores samarbejdspartnere.

5 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Kobling mellem sprog og bevægelse (motorik) Evaluering: Evalueringen sker i ledelsesteamet. Sprogvejlederen, sproggruppen og motorikgruppen inddrages i evalueringen. Y: De planlagte ydelser Forankring af bevægelsesindsatsen. Arbejde med at motorik og sprog supplerer hinanden, og ikke bliver to uafhængige indsatser E: Den ønskede effekt Mål: Børnene skal udvikle så stærke sproglige kompetencer som muligt Børnene skal fungere bedst muligt motorisk. Indsatsen skal gavne børnene gennem udvikling og stimulering af kognitive og ikke kognitive færdigheder, så børnene trives og bliver så dygtige, som de kan. Indikatorer: At der foregår aktiviteter, hvor både sprog og motorik indgår. At medarbejderne oplever arbejdet med sprog og motorik som en samlet indsats Styrket fokus på at koble sprog på aktiviteter. Det er arbejdet med grundmotorikken, der skal styrke sprogarbejdet. Udvikle Dialogisk læsning så motorik og bevægelse bliver en del af metoden. Det skal være en integreret del af praksis at arbejde med sprog og motorik i samme aktivitet. Der etableres en tæt kobling mellem sprogvejleder og motorikgruppen. Sprogvejlederen laver oplæg om hvordan man kan bruge bevægelse i dialogisk læsning. Repræsentant fra motorikgruppen inddrages i dette. Arbejdet med motorik og bevægelse skal forankres som en del af daglig drift Ledelsesmæssigt fokus på at forankre vores arbejde med motorik og sprog. Sprogvejleder/motorikgruppe inddrages i dette arbejde. Vi vil arbejde med, at der er en forløbsansvarlig for planlagte aktiviteter. Forstærke arbejdet med pædagogiske ansvarsområder og koblingen til praksis

6 O: Organisering af indsatsen Forældresamarbejde og forældreinddragelse Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for indsatsen, der dagsordensættes i ledelsesteamet kvartalsvis. Den pædagogiske leder har ansvaret for tiltagene i egen afdeling. De ansvarlige pædagogiske ledere sikrer, at sprogvejlederen og motorikgruppen bliver inddraget i forhold til konkrete tiltag. Desuden skal den konkrete forankring i afdelingerne ske i forhold til de pædagogiske ansvarsområder og forløbsansvarlige. I foråret inddrages sprogvejlederen i forhold til oplæg om sprog og motorik. Ledelsesteamet evaluerer aftalen om pædagogiske ansvarsområde i 1. halvår 15. Forældresamarbejde og Forældreinddragelse med fokus på deling af de gode historier, metodeafklaring og differentierede perspektiver på forældresamarbejdet, herunder kommunikationsformer og strategier E: Den ønskede effekt Mål: Forældrene skal føle sig inddragede i deres børns hverdag. Personalet skal mestre en dialog, der inddrager forældrene, når bar net har behov for støtte og hjælp. Vi skal se forældrene som en res source. R: Konsekvenser for ressourcer Forældrene skal være opsøgende i forhold til at snakke med personalet om deres barns hverdag og udvikling. Indsatsen koster ikke ekstra ressourcer, da den sproglige indsats og arbejdet med motorik er en del af daglig praksis. Indsatsen handler om at samtænke disse to områder. Der skal dog bruges tid på div. møder. Desuden skal behov/mulighed for uddannelse af yderligere sprogvejledere og motorikvejledere afdækkes. Hvis der er behov/mulighed for dette afsættes nødvendige ressourcer. En differentieret kommunikation, der inddrager og involverer for ældrene. Indikatorer: Der foregår garderobesnak om de enkelte børn. Der er opbakning til forældremøder Der er en høj andel af konsultationsfora hvor forældrene deltager (>75 %). Der etableres forældregrupper i forbindelse med tidlig indsats Der er forældreråd i alle afdelinger, og der vælges en bestyrelse i

7 2015. udviklingsbeskrivelse, etc.). Forældretilfredshedsundersøgelsens punkt om Tilfredshed med Arbejde med dialogisk læsning og inddragelse af forældrene i dette samarbejdet mellem hjem og dagtilbud fastholdes eller øges (4,4 i f.eks. ved at forældrene får bøger med hjem. 2013) Fælles forældremøde med pædagogisk indhold i september. Forældreintra bruges af forældrene. Oprettelse af forældregrupper i vuggestuerne. Undervisning af forældre og personale i brugen af forældreintra. Evaluering: Evalueringen sker i de enkelte afdelinger i forhold til den konkrete daglige inddragelse af forældrene. Deltagelse i forældreråd og bestyrelse evalueres i ledelsesteamet. Det samme gør brugen af børneintra på baggrund af statistisk materiale fra børneintra. Forældrenes tilfredshed med samarbejdet evalueres på baggrund af tilfredshedsundersøgelse O: Organisering af indsatsen Den pædagogiske leder har ansvaret for det daglige forældrearbejde i de enkelte afdelinger samt forældreråd. Dagtilbudslederen har ansvaret for arbejdet i bestyrelsen. Kommunikationsmedarbejderen for undervisning af forældre og medarbejdere i forældreintra. Forældregrupperne er en del af Tidlig indsats Y: De planlagte ydelser Størst mulige forældreinddragelse på alle niveauer (daglig kontakt, forældresamtaler, forældremøder, forældrearrangementer, forældre råd, bestyrelse). Differentierede aktiviteter der tager udgangspunkt i den enkelte forældre og forældregruppen. Relationen til forældrene er i alle tilfælde udgangspunkt for indsatsen (garderobesnak, forældresam taler, kaffeeftermiddage, forældrearrangementer, intromøde m. forventningsafstemning). Bruge forskellige metoder som udgangspunkt for dialogen med forældrene om deres børns udvikling. (SUS, TRAS, TRASMO, R: Konsekvenser for ressourcer Det daglige forældre arbejde er en del af daglig praksis, og koster derfor ikke ekstra ressourcer. Kommunikationsmedarbejderen inddrages i forhold til undervisning og udvikling af børneintra/forældreintra. Der investeres i nødvendig hardware til at understøtte forældreintra..