- Case Lille Næstved Folkeskole -
|
|
- David Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Case Lille Næstved Folkeskole - Magnus Westh, studie nr Studieretning Velfærd 2015, University College Lillebælt Administrationsbacheloruddannelsen 7. semester, Hold 8912 Vejleder: Miloud Yousfi Afleveret: Opgavens omfang i form af antal tegn inkl. Mellemrum:55220 Denne opgave eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af
2 Abstract (Resumé) Dette Bachelor projekt er udarbejdet af Magnus Westh, i efteråret Jeg har valgt at undersøge hvilken markarbejderadfærd der er hos to lærere i Lille Næstved Folkeskole. Dette for at se, om lærerne på skolen er klar til implementeringen af Næstved Kommunes Sundhedspolitik , eller om implementeringen er i gang. Min interesse for emnet, udspringer af, at det efter min mening, er vigtigt at der allerede i folkeskolen er fokus på børnenes sundhed. Dette vil forhåbentligt give børnene, de bedste forudsætninger for at bibeholde fokusset på sundhed, i resten af deres liv. Projektet er med udgangspunkt i en filosofisk-hermeneutisk tilgang, og empirien er indsamlet ud fra en kvalitativ undersøgelsesmetode. Analysen viser hvordan lærerne anvender sundhed i undervisningen, og at de oplever et krydspres, i forhold til om der skal være mere sundhed i undervisningen. De to lærer der er interviewet til opgaven, føler at de har opbakning fra skoleledelsen til at igangsætte nye tiltag, men i denne proces bliver Næstved Kommunes Sundhedspolitik ikke prioriteret. 2
3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Afgrænsning... 6 Begreber:... 6 Problemformulering... 7 Videnskabsteoretiske overvejelser:... 7 Metodiske overvejelser... 8 Udvælgelse af respondenter... 9 Rammerne omkring interviewsituationerne Etiske overvejelser Metodekritik Empiri Teori Interessentanalyse Markarbejder adfærd Kotters 8 trins model for forandringsledelse Analyse Del 1: Hvordan er Næstved Kommune, som organisation, opbygget og hvilken del af organisationen arbejder med sundhedspolitikken? Delkonklusion: Del 2: Hvilke problemstillinger kan der opstå ved implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik i Lille Næstved Folkeskole, og hvad kan årsagerne være til disse? Delkonklusion: Del 3: Hvordan forberedes Lille Næstved Folkeskole på Næstved Kommunes Sundhedspolitik?26 Delkonklusion:
4 Konklusion Litteraturliste Bilagsliste
5 Indledning Denne Bachelor rapport, tager udgangspunkt i Næstved Kommunes Sundhedspolitik indenfor det område, der omhandler børn i folkeskolen, nærmere specifikt Lille Næstved Folkeskole. Det vil blive undersøgt, hvordan sundhedspolitikken kommer til udtryk i undervisningen på skolen. Sundhed er en del af den offentlige velfærd og er desuden en stor økonomisk post i det kommunale budget. Velfærd og sundhed er begge begreber der er meget brede og bliver brugt i mange sammenhænge. I denne rapport er sundhed en del af velfærden, og der bliver fokuseret på, at sundhed dækker over bevægelse, kost og social trivsel. Ud fra et administrativt synpunkt er det interessant at se hvordan, Næstved Kommunes Sundhedspolitik bliver implementeret i Lille Næstved Folkeskole. Inspirationen til denne opgave kommer fra Næstved Kommunes Sundhedspolitiks punkt om: -Børn og unge skal bevæge sig mere og deres madvaner skal være sundere Langsigtede mål - mad og måltider: Der skal være et vedvarende fokus på vigtigheden af sund mad, børns viden om sund mad og smag, glæde ved madlavning samt det sociale fællesskab ved måltidet i daginstitutioner, dagplejer og skole. For såvel dagpasningsområdet som skoleområdet kan det foregå ved at udarbejde en overordnet mad- og måltidstrategi, som udmøntes i lokale handleplaner i de enkelte institutioner og skoler. Desuden skal der være et fortsat fokus på sundhedsundervisningen i skolen. Langsigtede mål - Fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet har stor betydning for den enkeltes sundhed og trivsel. Bevægelse og udeliv skal i højere grad integreres i børnenes hverdag og undervisning. Dette kan ske gennem en overordnet strategi for fysisk aktivitet for skolens aktiviteter, herunder aktiv transport til og fra skole samt et særligt fokus på omfanget af stillesiddende tid brugt på fx mobiltelefon, spilkonsoller, fjernsyn og computer i skolefritidsordninger og klubber Næstved Kommune vil arbejde for, at de fysiske rammer på kommunens skoler og institutioner inviterer til og understøtter bevægelse, leg og aktiv læring Børnenes muligheder for bevægelse skal tænkes ind i beslutninger om trafikale forhold, 5
6 boligområder, planlægning af byens rum, idrætsfaciliteter, adgang til naturen, anlæg af nye institutioner. Det kan fx ske gennem sundhedskonsekvensvurderinger. (Næstved Kommunes Sundhedspolitik, ) Det vil blive undersøgt, hvad der bliver gjort for at indføre den sundhedspolitik der er udarbejdet af Næstved Kommune. Et af underpunkterne i Sundhedspolitikken er: Børn og unge skal bevæge sig mere og deres madvaner skal være sundere. Næstved Kommune sætter med denne målsætning fokus på mad og bevægelse for børn og unge, fordi overvægt og fysisk inaktivitet blandt børn og unge har stor betydning for udvikling af sygdomme senere i livet. Det vil ligeledes blive undersøgt, hvordan Næstved Kommunes Sundhedspolitik går fra vision og målsætning til i praksis, at blive implementeret i folkeskolen. Jeg vil interviewe to lærere, fra Lille Næstved Folkeskole, for at finde ud af, hvordan godt lærerne er klædt på, til at implementerer Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Yderlig vil jeg interviewe en medarbejder i Næstved Kommune, der arbejder med sundhedspolitikken. Dette vil forhåbentligt give et indblik i, hvordan det er at arbejde med sundhedspolitikken, på tværs af kommunen. Afgrænsning I rapporten vil der blive arbejdet med Næstved Kommunes Sundhedspolitik, nærmere bestemt, den del der omhandler folkeskolen. Fokusset i rapporten er på implementeringsprocessen, af denne sundhedspolitik, i Lille Næstved Folkeskole. For at afgrænse omfanget af rapporten, vil fokusset ligge på implementeringsprocessen af sundhedspolitikken, og ikke på meninger om indholdet af sundhedspolitikken. Yderligere er rapporten afgrænset således, at der kun vil blive inddraget en folkeskole. Begreber: Næstved Kommunes Sundhedspolitik, bliver omtalt mange gange i løbet af denne rapport. Hvis der ikke bliver nævnt andet, er det en henvisning til den del, der omhandler eleverne i folkeskolen, angående mad og måltider og fysisk aktivitet. 6
7 Problemformulering I hvilken grad bliver Næstved Kommunes Sundhedspolitik implementeret i Lille Næstved Folkeskole? - Hvordan er Næstved Kommune, som organisation, opbygget og hvilken del af organisationen arbejder med sundhedspolitikken? -Hvilke problemstillinger kan der opstå ved implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik i Lille Næstved Folkeskole, og hvad kan årsagerne være til disse? - Hvordan forberedes Lille Næstved Folkeskole på Næstved Kommunes Sundhedspolitik? Videnskabsteoretiske overvejelser: Rapport er udarbejdet, ud fra en filosofisk-hermeneutisk tilgang. Ud fra den filosofiske hermeneutisk er man ikke en neutral observatør, der forsøger at finde sandheden, men derimod er man selv en del af den verden, der fortolkes. Ifølge Gardamers er forforståelse og fordomme det den filosofiske hermeneutiks forståelsesbegreb bygger på. Forforståelse er den forståelse, som danner grundlaget for den nuværende forståelse, og denne bliver brugt til at give en forudsætning til at forstå et givent fænomen. Dette sker via den viden og forventning vi møder fænomenet med. I den filosofiske hermeneutik er det forforståelse der bruges i mødet med fænomenet. Det er forforståelsen som bliver brugt til at undersøge og forme spørgsmål ud fra, og dette danner bagrund for rapporten. I arbejdet med rapporten opnås nye fortolkninger, og derved opstår der en ny forforståelse, denne cirkulærer proces betegnes som den hermeneutiske cirkel. (Gilje og Grimen, 2002, s ) Min forforståelse om emnet var, at sundhedspolitikken ikke bliver prioriteret i folkeskolen. Dette til dels grundet manglende ressourcer, bl.a. i form af tid. Det var ligeledes min forforståelse, at der er mere fokus, i folkeskolen, på at implementere den nye skolereform, frem for sundhedspolitikken. 7
8 I løbet af udarbejdelsen af rapporten, ændrede min forforståelse sig. Jeg fandt ud af, at implementeringen af sundhedspolitikken ikke bevidst sker, men at de tiltag skolen i gangsætter, ubevidst støtter op om de samme mål, som sundhedspolitikken har. Metodiske overvejelser For at kunne besvare min problemformulering, har jeg valgt at indsamle empiri og foretage interviews, ud fra en kvalitativ metode. Dette har jeg valgt for at opnå en dybere forståelse, som skal være med til at forklare og forstå de resultater jeg kommer frem til. Det vil give mig en helhedsforståelse af, hvilke drivkræfter der er i Næstved Kommune. Jeg har valgt Næstved Kommune, på baggrund af den sundhedspolitik de har udarbejdet for Målsætningen er at jeg vil tilegne mig ny empirisk viden, ud fra interviews og allerede etablerede teorier. Min ambitionen er, at komme i kontakt med medarbejdere og en skoleleder fra en folkeskole i Næstved og medarbejdere der arbejder med sundhedspolitikken i Næstved Kommune til dagligt. Ved at lave en kvalitativ undersøgelse, forventer jeg at opnå et deltaljeret og dybere billede af, respondenternes perspektiv af: hvordan det er at arbejde med Næstved Kommunes sundhedspolitik, hvordan denne sundhedspolitik bliver implementeret og hvordan det er for en folkeskole at skulle samarbejde med Næstved Kommune om deres sundhedspolitik. Jeg har valgt, at mine interviews skal være semistrukturerede med åbne svar, dvs. at jeg har en interviewguide (Bilag 4 og 5) med nogle færdigformuleret spørgsmål. Disse spørgsmål vil danne grundlag for, at dække de emner og temaer, der er i min problemformulering. Derudover vil jeg have mulighed for at stille supplerende og uddybende spørgsmål undervejs, samtidig med at dialogen bliver styret af respondentens tankegang. Dette medfører at der opnås en delvis åben interviewform, hvor der mulighed for ændringer undervejs i interviewet. Med kvalitative interviews ønskes der, at der skal være en afslappet atmosfære, hvor interviewsne bærer præg af en almindelig samtale. Derudover vil de dybdegående interviews, opnå et indblik i respondenternes bagvedliggende holdninger. Jeg vil kunne opnå en bredere forståelse ved at 8
9 observere ansigtsudtryk og kropssprog, samt have mulighed for, at spørge ind til respondenterne svar. Ved at have mulighed for at uddybe mine spørgsmål vil jeg kunne få de mest retvisende og nuancerede svar, og derved et fyldestgørende og mere validt materiale at arbejde med.(larsen, 2010, s.98-99) Jeg har tænkt mig at optage mine interviews, for derefter at transskribere dem. Denne transskription er for at sikre, at alle detaljer er med, og samtidig giver det mulighed for at citere respondenternes udsagn i den kommende analyse. Det vil styrke pålideligheden i analysen at lave en direkte gengivelse af respondenternes udsagn, og derved minimere påvirkningen af mine erindringer og opfattelser ved interviewsne. Disse interviews skal bruges i analysen, så der opnås indsigt i hvordan processen omkring Næstved Kommunes Sundhedspolitik er. De vil blive brugt til at finde frem til, hvordan denne sundhedspolitik præger, eller ikke præger Lille Næstved Folkeskole. Samt hvordan der fra Sundhedscenteret i Næstved bliver arbejdet på at hjælpe folkeskolen, med at få implementeret denne politik. Sundhedscenteret hjælper ligeledes Lille Næstved Folkeskole med, hvordan skolen skal formidle sundhedspolitikken til dens elever. Udvælgelse af respondenter Udvælgelsen af respondenterne startede med at jeg fandt frem til Jesper Kloppenborg, der er sundhedskonsulent i Næstved Kommune og til dagligt arbejder i Næstved Kommunens Sundhedscenter. Han arbejder med implementeringen, af Næstved Kommunes Sundhedspolitik i Næstved Kommunes folkeskoler. Jesper er derfor en relevant person at interviewe til denne rapport. Han har en bagrund, hvor han har arbejdet med tilsvarende opgaver i Københavns Kommune, og har en Master i Idræt og Velfærd. Ud over at få et interview med Jesper, blev han en ressource til at få et interview med min næste respondent Stig Andersen. Min anden respondent Stig Andersen er ansat 2/3, som idrætslærer på Lille Næstved Folkeskole, og 1/3 som sundhedskonsulent på Næstved Kommunes Sundhedscenter. Stig har også arbejdet med udførelsen af Sundhedspolitikken og har derfor et bredere kendskab til denne, end en almindelig folkeskolelærer. Dette gør at han har et godt kendskab til sundhedspolitikken, og vil derfor have god mulighed for at fortælle, hvorvidt den har indflydelse på 9
10 hans arbejde, som underviser i Lille Næstved Folkeskole. Stig blev mit bindeled til min tredje respondent Maria Nejrup. Min sidste respondent Maria Nejrup er klasselærer, AKT-lærer og underviser i geografi. Maria har et specielt kendskab til Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Det gør at Maria giver svar, som er udtryk for hvad hun tror, at denne politik handler om og hvad hun synes der er vigtigt i forhold til sundhed for eleverne på Lille Næstved Folkeskole. Disse tre personer er valgt for at belyse, hvor langt implementeringen af Næstved Kommunes Sundhedspolitik er nået i Lille Næstved Folkeskole. Det har været vanskeligt at få lavet aftaler om interviews med folkeskolelærer, da de ikke havde tid eller overskud til at blive interviewet. De beskrev at de følte sig presset pga. den nye skolereform. Jeg forsøgte at opsøge dem på skolerne, men da de hørte, at det handlede om Næstved Kommunes Sundhedspolitik, havde de ikke lyst til at blive interviewet. Tiltros for at jeg tydeliggjorde for lærerne, at det ikke var vigtigt om de kendte til sundhedspolitikken, havde de ikke lyst, da de ikke hverken havde sat sig ind i den eller har hørt om den. Rammerne omkring interviewsituationerne Det første interview blev afholdt på Jespers kontor, som han deler med en kollega. Dette gav nogle mindre afbrydelser undervejs i interviewet. De næste to interviews foregik på Lille Næstveds Skole, i et lærerværelse. Derved opstod små afbrydelser, når der kom folk ind, men de var hurtigt overstået igen. Alle tre interviews var i arbejdstiden, og de havde forskellige varigheder. De afbrydelser der opstod undervejs i interviewsne, havde den betydning, at interviewpersonen enten tabte tråden eller at der opstod et lille pusterum, hvor der blev tænkt over, det vi forinden havde snakket om. At to af interviewsne forgik på et lærerværelse, medførte risikoen for, at lærerne tænkte for meget over hvad de svarede, da der var en chance for at de andre lærere kunne overhører dem. Men da der ikke er nogle personspecifikke spørgsmål, mener jeg ikke at dette bliver et problem for validiteten af respondenternes svar. 10
11 Etiske overvejelser Inden jeg startede på mine interviews udfyldte jeg felt-arbejdsaftaler sammen med mine respondenter. Her fik jeg deres samtykke på at jeg måtte citere dem i min rapport, og at jeg måtte optage interviewet på min telefon med henblik på at transskriberer det. Alle tre respondenter vil gerne have den færdige rapport tilsendt, så deres s er blevet skrevet på felt-arbejdsaftalen. Jeg overvejede om mine respondenter skulle se min interviewguide først, men valgte at de ikke skulle have mulighed for at forberede sig inden interviewsne. Metodekritik Rapportens validitet ønsker jeg at reflektere over i dette afsnit. I min empiriske undersøgelsesmetode, der består af 3 kvalitative enkeltinterviews, er der flere forhold der påvirker validiteten. Den erfaring jeg har med at foretage interviews er ikke stor, og kan derved have betydning for det produkt jeg har lavet. Mine respondenters ærlighed er afgørende for validiteten i de oplysninger de giver mig. Her er jeg opmærksom på, at den måde jeg har fået hver at mine respondenter på, er sket ved at jeg selv har fundet frem til en, der efterfølgende har fundet frem til den næste respondent. Dette gør at jeg er opmærksom på, hvor vidt respondenterne svarer det de tror jeg efterspørger. Ud fra den empiri jeg har indsamlet har jeg ingen grund til at antage, at mine respondenter har svaret uærligt på de stillede spørgsmål. (Larsen,2010, s.94-95) Empiri I denne opgave bruger jeg mest primær empiri til at min analyse. Min primær empiri består af mine 3 interviews, der bliver brugt i min analyse til at belyse min problemstilling. Jeg forholder mig kritisk til disse interviews, da det er deres holdninger, og jeg derved ikke kan lave en generalisering. Respondenterne vurderes til at være kompetente og saglige. 11
12 Teori Interessentanalyse En interessentanalyse laves, når der skal udarbejdes en målsætning, f.eks. når man vil udarbejde en beslutningsproces eller et tidsforløb i et projekt. Interessentanalysen er en proces der bliver lavet flere gange i løbet af et projekt, da projektet løbende ændres ligesom interessenternes interesse for projekt. Interessentanalysen bruges til at identificere vigtige og ressourcestærke interessenter for projektet. Analysen bliver lavet ud fra fire trin. Trin 1: er at finde samtlige interessenter, som påvirkes eller påvirker projektet under selve forløbet og af projekters resultat. Interessenter i projektet: Trin 2: er at udvælge de interessenter som er vigtigst for projektet og prioritering af disse. Dette kan gøres ud fra interessenternes indflydelse og medvirken. Herefter kigger man på hvilken magt og indflydelse den pågældende interessent har for projektet, samt den pågældende interessent er for projektet proces og resultat. Dette kan gøres ved at bruge følgende matrix: 12
13 Trin 3: Her er formålet at få mere viden om de vigtigste interessenter. Dette gøres ved at undersøge deres interesse, motiv og mål. Yderligere undersøges, hvilke fordele og ulemper interessenten oplever ved projektet, samt hvilke bidrag, positive som negative, interessenten har. Trin 3 udfyldes via nedenstående skema: Interessent Interessenten kan Interessenten kan Samlet vurdering Håndtering af opleve følgende opleve følgende af interessentens interessenten FORDELE ved ULEMPER ved bidrag/position projektet projektet Trin 4: er at lave en strategi for interessenthåndtering af de prioriterede interessenter. Hvad der skal gøres og hvornår det skal gøres. Dette er oftest gennem kommunikations og involverings tiltag. Dette føres ind i 4. kolonne i skemaet og derved er skemaet en model for hvad interessentanalysen er kommet frem til. Her kigges der også på hvad interessentanalysen har af indflydelse på resten af projektet, f.eks. om målsætningen skal om justeres. (Lindegaard & Ryding, 2008, s ) Interessantanalysen vil jeg bruge til at finde frem til, hvem der har indflydelse på Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Herunder vil jeg se på, hvilken form for indflydelse de har på denne politik, samt hvordan de skal håndteres i forhold til implementeringen af Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Markarbejder adfærd Fælles for markarbejderadfærden på tværs af fag og jobs, er at der udvises en fælles række adfærdsmønstre. Disse er afværgemekanismer, som bruges for at kunne mestre det krydspres og den ressourceklemme den befinder sig i. Der bruges disse afværgemekanismer for at gøre hverdagen mere håndterbar. Afværgemekanismerne inddeles i 4 kategorier: begrænsning af efterspørgsel, 13
14 rationering af service, automatisering af service og kontrol over brugeren. (Winter og Nielsen, 2008, s.116) Markarbejderen bruger afværgemekanismerne, til at mestre den kløft de føler der på den ene side med de krav der stilles fra lovgivning, andre regler og administrativ ledelse og på den anden side deres egne ressourcer. Ud over dette er der et krydspres fra de forskellige aktører, da der sjældent er sikker viden om hvordan markarbejderens arbejde skal gribes an, da der ikke er uanede ressourcer til rådighed og heller ikke er konsenssus om hvad der er et rimeligt ressource forbrug er. Dette skaber en følelse af at være utilstrækkelig, da der er et konstant pres og forventninger til deres arbejde, og derfor sørger markarbejderen at mestre afværgemekanismerne. Afværgemekanismerne kan i nogle sammenhænge reduceres via større ressourcetilføjelser, men det er ikke altid en løsning, da kravene til en ydelse har en tildens til at stige, når udbuddet også stiger. Det subjektive arbejdspres har en langt større betydning for brugen af afværgemekanismer, i forhold til det objektive arbejdspres. Det objektive arbejdspres er hvordan de institutionelle rammer påvirker markarbejderens adfærd, da den objektive ressourceramme er et ledelsesværktøj og er et udtryk for den politiske og administrative ledelses prioritering. Derimod er det subjektive arbejdspres en forklaring på det individuelle niveau, og fokusset er på at vurdere hvad vilje og interesse der påvirker markarbejderens adfærd. I markarbejderens policy-præference fokuseres der på det individuelle, altså på hvilke værktøjer markarbejderen selv opfatter som effektive, og deres vurdering af redskabernes effektivitet er mere væsentlig end holdningen til lovgivningen generelt. Dette individfokus på markarbejderes rolle synliggør dem som politiske aktører, idet de er individuelle politiske beslutningstagere. De er ikke kollektive aktører eller præget af en kollektiv arbejdssituation om ensartet arbejdsadfærd. Derudover er markarbejderens opfattelse af egen rolle, af stor betydning for deres adfærd, og for hvordan de vil implementere politikker og vedtage regler. Her betragtes de enten, som klassiske bureaukrater, hvis rolle er at implementere uden at foretage egen tolkning, som borgernes advokat, eller som den professionelle markarbejder, der vægter deres faglige viden fremfor regler. Handling og adfærd er et produkt af evne og vilje. De beslutninger som markarbejderen træffer i deres arbejdssituation og den adfærd der udvises, er præget af de interesser, eller den vilje som de knytter til deres adfærd. Når der træffes beslutninger er det på baggrund af den vilje, som markarbejderen har til at overskue sagen og de årsager der er tilknyttet denne, samt den viden som 14
15 markarbejderen har om hvilke foranstaltninger der er til rådighed. Det kan for eksempel være når en markarbejder skal tænke abstrakt i forhold til at lave en elevplan, som kræver en umiddelbar viden om børn, og så viljen til at bruge den tid det tager at udforme denne plan. Dette illustreres i figuren nedenfor. (Winter og Nielsen, 2008, s ) (Winter og Nielsen, 2008, Figur 5.2 s. 132) Jeg vil bruge denne teori, til at finde frem til hvor forberedte mine interviewpersoner er på at skulle implementere Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Jeg vil bruge teorien til at undersøge hvilke årsager der er til deres adfærd og hvorfor de handler på den måde de gør. Dette skal bruges sammen med mine interview af Stig og Maria, til at besvare mit andet underspørgsmål i problemformulering. Kotters 8 trins model for forandringsledelse Jeg vil her beskrive Kotters 8 trins model for forandringsledelse. 1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed Hvis der er for stor selvtilfredshed i en organisation, vil den aldrig komme i gang med forandringer. Selvtilfredshed opstår som regel fordi der ikke er nogle synlige kriser, eller der er mangel på åbenhed og konfrontation undgås, eller at organisationskulturen får medarbejderne til at koncentrere sig om funktionelle mål. 15
16 For at komme væk fra denne selvtilfredshed, må man skabe synlige kriser, ved f. eks. at tillade økonomisk tab, informere medarbejderne om at man opnår dårlige resultater i forhold til konkurrenterne, eller anvende konsulenter til at åbne op for relevante diskussioner på ledelsesmøder. 2. Oprettelse af en styrende koalition Det er vigtig at sammensætte et team der har den rette ekspertise, der har troværdig og et godt ry i organisationen. Det er herved at man opnår et stærkt team og det er væsentligt at dette team holder magtfulde nøglepersoner underrettet, og at der er ledere der kan tage lederskab over forandringsprocessen. Det er vigtigt at der skabes samarbejde og tillid og at teamet har et fælles mål. 3. Udvikling af en vision og en strategi Forandringsprocessen skal have en vision, det er vigtig at få den præciseret, da motiverer medarbejderne til at gå i den ønskede retning, og derved koordineres medarbejdernes handlinger. Visionen skal indeholde realistiske mål, være præcis og være et tænkeligt billede af den ønskede fremtid, og den skal også kunne kommunikeres til medarbejderne på få minutter. Det er vigtigt at der bliver brugt tid og ressourcer på dette trin, til at opnå en fælles og realistisk vision. 4. Formidling af forandringsvisionen Visionen kommer først til gavn, når den kommunikeres ud. Derfor er det vigtigt for medarbejderne at få denne vision kommunikeret effektivt ud. Dette gøres ved at undgå at bruge fagudtryk, metaforer, indforståethed. Det er vigtigt at kommunikere i forskellige fora, skabe debat om visionen, gentage budskabet, og at holde ledelse op på at handle efter visionen. 5. Styrke medarbejdernes kompetencer Det er nødvendigt at inddrage medarbejderne for at skabe de nødvendige forandringer. For at få medarbejderne til det, skal deres kompetencer udvikles og barrierer for dette skal nedbrydes. Først skal de strukturelle barriere i organisationen der modarbejder visionen nedbrydes. Efterfølgende skal medarbejdere uddannes, så deres manglende evner ikke påvirker handling. Den tredje barriere er de informations og personalesystemer der modsætter sig visionen. Og til sidst er der udfordringen i at konfrontere de ledere, der ikke vil forandres, og derved bramser medarbejdernes udvikling. 6. Generering af kortsigtede gevinster Ifølge Kotter, er det vigtigt for at forandringsprocessen bliver en succes, at vise kortsigtede mål der 16
17 er opnåelige. Der skal inden for 6-18 måneder, alt efter størrelsen af organisation og projektets kompleksitet, vises synlige resultater der er knytte til forandringsprojektet. Resultaterne bruges til at vise medarbejdere, både dem der støtter op om projektet og dem der er modstandere, at initiativet kan betale sig. Ud over dette giver det projektteamet en følelse af sejr og den styrende koalition får en mulighed for at prøve visionen i praksis. 7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Der er altid en risiko for at fremdriften i en forandringsproces går tabt og derved mistes fremskridtet. Det hænger sammen med den virksomhedskultur, der skabes i foranderlige miljøer. Leavitt siger, at ændringer et sted har konsekvenser i organisationen. Det komplicerer forandringsinitiativerne, da man er nødt til at forandre hele organisationen på en gang og det kræver en høj grad af tålmodighed, og ikke nøjes med små dele af gangen. Det medfører, at der er flere forandringsprojekter i gang samtidig. For at det kan lykkes er topledelsen nødt til at koncentrere sig om det overordnede lederskab, mens ansvaret for projekterne uddelegeres ned i organisationen og så mange som muligt bliver engageret i projekterne. 8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen Kultur er adfærdsnormer og fælles værdier for en gruppe af mennesker. Kulturen ligger ofte meget dybt i personerne og er derfor meget svære at ændre på. Normer for adfærd er almindelige handlemåder i en gruppe, som fastholdes af gruppen. Fælles værdier er sværere at ændre end normer for adfærd, fordi de er mindre synlige og dybt forankrede i kulturen. Hvis forandringer ikke stemmer overens med organisationskulturen vil den være svær at implementere og risikoen for fiasko er relativ stor. Det er således vigtigt at være opmærksom på at forankre forandringer i kulturen og de fælles værdier. Her gør flere forhold sig gældende. For det første skal man være opmærksom på, at ændringer af normer og fælles værdier kommer til sidst og ikke først i forandringsprocessen, at forandringen først afspejles i kulturen, når den har vist resultater. Desuden kræver ændringer i virksomhedskulturen meget fokus på, om det kan være nødvendigt at udskifte nøglepersoner, der fastholder de gamle værdier og normer. (Kotter, 1997, s ) Kotters 8 trins model vil blive brugt sammen med mine interviews, til analysen af rapportens tredje underspørgsmål: Hvordan forberedes Lille Næstved Folkeskole på Næstved Kommunes Sundhedspolitik? Jeg vil her anvende den indsamlede empiri og bruge den i teorien, og derved finde frem til hvor langt Næstved Kommunes Sundhedspolitik er kommet i sin projektfase. 17
18 Analyse Del 1: Hvordan er Næstved Kommune, som organisation, opbygget og hvilken del af organisationen arbejder med sundhedspolitikken? Næstved Kommune er delt op i en række udvalg, disse er: Økonomiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Plan- og Ejendomsudvalget, Kulturudvalget, Omsorgsudvalget, Sundheds- og Psykiatriudvalget, Teknisk Udvalg og Børn og Ungeudvalget. Det er disse udvalg der varetager de opgaver der er, i henhold til styrelsesvedtægten. (Styrelsesvedtaegt ( )) I forhold til den problemstilling der bliver arbejdet med i denne rapport, er det Center for Uddannelse og Center for Sundhed der er interessante i denne sammenhæng. Det er samarbejdet mellem disse to, at implementeringen af den del af Næstved Kommunes Sundhedspolitik der omhandler elever i folkeskolen, vil opstå. Sundhedspolitikken er det primært Center for Sundhed der står for, men i dette specifikke tilfælde samarbejdes der med Center for Uddannelse, da det er dem der står for folkeskolerne i Næstved Kommune. Det fremgår af styrelsesvedtægten 15, Stk. 3 at Sundheds- og Psykiatriudvalgets arbejdsopgaver er: Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på sundheds- og socialpsykiatriområdet, herunder opgaverne vedrørende: Forvaltning af Sundhedsfremme & forebyggelse og Kost & ernæring, er bl.a. noget af det som Center for Sundhed skal varetage. Center for Sundhed arbejder for at Næstved Kommunes borgere skal have mulighed for et forlænget liv med flere gode år. Det arbejde bliver bl.a. udført via Næstved Kommunes Sundhedscenter, hvor der er konsulenter ansat til at inspirer institutionsledere, markarbejdere og borgerer. Det fremgår yderligere af styrelsesvedtægten 17, Stk. 3 at Børne- og Skoleudvalgets arbejdsopgaver er: Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver for børn og unge under 18 år på undervisnings-, uddannelses-, dagtilbuds-, sundheds- og socialområdet. Her er bl.a. Folkeskolen og Sundhedspleje & Sociale foranstaltninger for børn og 18
19 unge en del af det område udvalget skal varetage. Det er Center for Uddannelse, der varetager den opgave at udføre det arbejde, der har med alle børn, og deres forældre at gøre, der er mellem 5 og 18 år og i nogle tilfælde op til 25år. Center for Uddannelse har ansvaret for institutioner som skoler, og her i blandt Lille Næstved Folkeskole. (Styrelsesvedtaegt ( )) Den administrative organisation i Næstved Kommune er en meget flad organisation, der består af decentrale centre for de ydelser, kommunen står for. Dette gøres i 11 fagcenter der samarbejde med 6 tværgående centre af organisationen, man har valgt at disse 6 tværgående centrer skal styrer de fælles administrative opgave. Det er her at Næstved Kommune skiller sig ud, ved at have centre for deres ydelser, der har fokus på deres opgaver, og skal derfor ikke koordinere med andre centre, i deres administrative arbejde, fordi dette bliver løst af de 6 fælles tværgående centre. Dette er illustreret nedenfor. kilde: 19
20 Delkonklusion: Næstved Kommune er opbygget af en række udvalg, som er bestemt ud fra Styrelsesvedtægt , her er det Børne- og Skoleudvalget & Sundheds- og Psykiatriudvalget, der er væsentlige i forhold til Sundhedspolitikken. Sundheds- og Psykiatriudvalget står for forvaltningen af sundhed og socialpsykiatriområdet. Det er Center for Sundhed, der er den forvaltning der arbejder i dette område, og bl.a. har Sundhedscenteret, som en institutionen, de varetager. Sundhedscenteret arbejder til dagligt med implementeringen af sundhedspolitikken i Næstved Kommune. Børne- og Skoleudvalget er væsentlige i denne sammenhæng, fordi de står for forvaltningen af bl.a. skoleområdet i Næstvedkommune. Det er Center for Uddannelse der er den forvaltning der arbejder i dette område, og de har bl.a. folkeskoler, som institutioner, de varetager. Det er sundhedskonsulenter fra Sundhedscenteret der skal hjælpe folkeskolelærerne, med at implementere sundhedspolitikken i folkeskolen. Dette samarbejde sker på tværs af to Centre i kommunen, Center for Uddannelse og Center for Sundhed, og det er her at den fladestruktur er god. Samarbejdet kan fokusere på det faglige, da de 6 tværgående Centre varetager de fælles administrative opgaver. Del 2: Hvilke problemstillinger kan der opstå ved implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik i Lille Næstved Folkeskole, og hvad kan årsagerne være til disse? I dette afsnit vil der blive udarbejdet en interessentanalyse, for at finde frem til hvem der har indflydelse på implementeringen, af Næstved Kommunes Sundhedspolitik, i Lille Næstved Folkeskole. Denne interessentanalyse vil blive brugt til at belyse nogle af problemstillingerne, der er ved implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik. De interessenter der har betydning for implementeringen af Næstved Kommunes Sundhedspolitik er følgende: Folkeskolelærer, Pædagoger, Pressen, Eleverne, Forældre, Skoleledere, Politikere, Sundhedskonsulenter og Foreninger. Matrixen nedenfor er brugt til at danne overblik over interessenterne, og for at finde ud af vigtigheden af disse i forhold til implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik. 20
21 (Lindegaard & Ryding, 2008, s ) I feltet med eksterne interessenter, er pressen og foreninger placeret. De deltager ikke direkte i implementerings processen, og har derfor en mindre betydning. Pressen skaber omtale, og det er med til at skabe interesse for projektet, og foreninger kan inddrages og være en del af løsningen med de krav der er fra Sundhedspolitikken. Derved kan disse eksterne interessenter være med til at udbrede viden og drage erfaring, der kan videreføres til andre steder i kommunen. Feltet med grå eminencer er politikere og forældre placeret i, de er interessenter der ikke deltager aktivt i implementeringen Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Politikerne har stor indflydelse på hvordan denne politik er, og derfor er det vigtigt at de er med til at bakke op omkring denne. Forældrenes opbakning er også vigtig, da deres modvilje kan være saboterende for processen. Eleverne er sat som gidsler. Det er eleverne, der skal have noget ud af denne sundhedspolitik. De er gidsler, fordi de ikke har direkte indflydelse på beslutninger omkring implementeringen. Deres deltagelse i at modtage produktet af Sundhedspolitikken, er af stor betydning for om denne lykkes. Ressourcepersonerne er folkeskolelærer, pædagoger, skoleleder og sundhedskonsulenter, fordi de er de aktive deltagere, som udfører arbejdsopgaverne i implementeringsprocessen, og derved har de stor indflydelse via deres medvirken. Folkeskolelærer og pædagoger er dem der står for den sidste del af processen omkring implementeringen af Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Det er vigtigt at disse ressourcepersoner besidder relevante kompetencer til udførelse af arbejdsopgaverne, for at 21
22 implementering vil kunne blive gennemført. Sundhedskonsulenterne, er her en ressource fordi deres daglige arbejde er at videreformidle Sundhedspolitikken og hjælpe med at få den implementeret. Skolelederen er her vigtig, da dennes opbakning omkring Sundhedspolitikken, er nødvendig for at folkeskolelærer og pædagoger, har de bedste vilkår for at implementere denne sundhedspolitikpolitik. Der kan opstå problemstillinger i de situationer, hvor kommunikationen mellem forskellige interessenter ikke er blevet forventningsafstemt. Det er her, hvor markarbejderen i form af folkeskolelæren, er et vigtigt bindeled. Det er derfor vigtigt at folkeskolelæreren er positivt indstillet overfor implementeringen, da det ellers vil blive en problematisk implementeringsproces. Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd er velegnet til brug om folkeskolelærens parathed, overfor implementeringsprocessen af Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Lipsky definerer en markarbejder, som en person der er ansat i den offentlige sektor, og som i udførslen af sit arbejde har direkte borgerkontakt, samt er i besiddelse af et betydeligt skønsmæssigt råderum. Her er det at folkeskolelærerne har direkte borgerkontakt, når de underviser elever i folkeskolen. Den undervisning de laver, er ud fra deres eget skøn om hvad der er væsentligt, og derfor passer folkeskolelæren ind i denne teori om markarbejderen. Lipsky argumenterer for, at det netop er dette skønsmæssige råderum, der giver markarbejderen en mere magtfuld position end tidligere antaget. Dette skyldes, at markarbejderen har mulighed for at løbe med politikken (policy-making), dvs. udvise en adfærd der er i modstrid med den politiske ledelses ønsker. (Winther & Nielsen, 2008, s. 112). Lipsky beskriver, hvordan markarbejderen sidder i en ressourceklemme, hvor efterspørgslen efter ydelser overstiger udbuddet. Markarbejderen ser sig selv som en person, der arbejder under et voldsomt pres, og som en der udfører et vitalt stykke arbejde for samfundet. Det er i denne kontekst af konstant mangel på ressourcer og ønsket om en høj faglig standard, at markarbejderen udvikler afværgemekanismer, der har til formål at gøre vedkommende i stand til at mestre sin hverdag. (Winther & Nielsen, 2008, s. 116). Stig fortæller, at med hensyn til udførelsen af krav fra Næstved Kommunes Sundhedspolitik, er der ikke noget pres fra den administrative ledelse. Ledelsen spørger ikke ind til, om kravene fra 22
23 Sundhedspolitikken bliver inddraget, og det er heller ikke skrevet ind i Lille Næstved Folkeskoles årsjul. Stig bliver spurgt yderligere ind til, om der er et pres fra ledelsen med hensyn til implementering af Sundhedspolitikken, og her svare Stig: Nej, det er der ikke. Jo det passer ikke helt, fordi vi har nogle skal-opgave, vi skal undervise i. (Bilag 2) Stig kommer ind på at der et pres fra ledelsen, om at de skal undervisere, i bl.a. skal-opgaver og at skal-opgaver har med sundhed, som f. eks rygning og narkotika at gøre. Disse skal-opgaver er dog ikke med udgangspunkt i Sundhedspolitikken fra Næstved Kommune. Maria underbygger hvad Stig fortæller, om at der ikke er et pres fra den administrative ledelse, med hensyn til udførelsen af Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Dog bliver der via personalemøder, årsmøder og andre møder, sent signaler fra ledelsen om hvilken retning, de gerne vil i. Det arbejde der skal udføres skal fungere som et helt system, og derfor vælger ledelsen ud, hvad de vil sende signaler om. Disse signaler er ikke altid med udgangspunkt i en rapport eller politik. Ledelsen kommer ikke med direkte udtryk fra Sundhedspolitikken, men der bliver givet overordnet retningslinjer fra ledelsen, om hvor de vil hen med undervisningen på Lille Næstved Folkeskole. (Bilag 3) Stig og Maria blev spurgt ind til, om de oplevede et pres fra elever og forældre, om et større fokus på sundhed i undervisningen. Dette blev gjort for at finde ud af, om de oplever et pres fra andre sider end skoleledelsen, om mere sundhed i undervisningen. Stig svarer: Nej, det er der sådan set ikke, altså de er meget tilfredse med det der bliver serveret nede i vores bod. Jeg synes godt der kunne være noget mere groft, men det er vi jo ikke enige om med de unge mennesker. Kost er en vigtig del af Sundhedspolitikken fra Næstved Kommune, og her henviser Stig til at de, på skolen, har en bod der tager sig af kosten. Der opstår en form for afværgemekanisme, da Stig flytter ansvaret omkring kost, fra ham selv, over til skoleboden. Han fortæller at eleverne er meget tilfredse, men udtrykker selv en utilfredshed med, hvad der bliver serveret. Han oplever ikke et pres fra eleverne om mere sundhed i undervisningen. Stig kommer ind på at kost er vigtigt, men giver ikke udtryk for at det er hans opgave, han snakker slet ikke om bevægelse og det er højst sandsynligt, fordi han er idrætslærer og derved har dette dækket ind i hans fag. (Bilag 2) 23
24 Maria oplever i modsætning til Stig, et stort pres fra eleverne om mere bevægelse i timerne. Det kommer til udtryk ved, at der er en forventning om, at der skal være idræt hele tiden. Hendes opfattelse er, at bevægelse er til for at skabe breaks, så der opstår en bedre atmosfære og dette stiller elever krav om. Bevægelse i undervisningen løser Maria bl.a. ved, at hun har lavet en julekalender. Den består af en lomme på tavlen, med små lege i, der tager mellem 2 og 10 minutter at lave. Disse små breaks gør at der opstår latter, og det giver en anden måde at være sammen på. (Bilag 3) Det er ved udførelsen af denne kalender, at Marias vilje kommer til udtryk med hensyn til, hvordan hun får mere bevægelse ind i undervisningen. Maria er i en ressourceklemme, med hensyn til at få mere bevægelse ind i undervisningen, samtidig med at hun skal undervise i det almindelige pensum. Stig giver udtryk for, at forældrene til eleverne på Lille Næstved Folkeskole, ikke presser ham til at der skal være mere sundhed i undervisningen. Stig fortæller: Nej, skolebestyrelsen har ikke kommet med noget som helst om at der skal være mere sundhed. Interviewer: Der er heller ikke noget snak en gang imellem fra forældre, eller? Stig svarer: Vi har regler om at alle elever indtil og med 7. klasse skal ud i alle frikvarter, og 8. og 9. klasse må de så blive inde. Så det er jo også lidt med sundhed at gøre, at de kommer ud og får lidt frisk luft. Stig svarer med et tiltag, der bliver gjort genneralt på hele Lille Næstved Folkeskole. Dette tiltag er med til at eleverne bevæger sig mere, da de ikke må være inde i frikvarterene og lave indendørsaktiviteter. (Bilag 2) Maria mener derimod, at der er et pres fra forældrene om mere sundhed. Forældrene vil gerne have de bedste vilkår for deres børn, og derfor gør de også Maria opmærksom på, hvis der er mangler i forhold til bevægelse i undervisningen eller hvis der er mistrivsel. Maria inddrager eleverne i en social kost kontekst, ved en fælles julefrokost, hvor eleverne selv tager mad med. Maria skaber et fælles ritual for eleverne, hvor der bliver snakket om kost, og hvad baggrunden er for det mad eleverne har valgt at tage med er. Maria inddrager eleverne i hvad kost er, i en sammenhæng, der ikke har direkte med undervisning at gøre. (Bilag 3) Det lykkes Maria at skabe en social kontekst omkring kost for eleverne. Angående implementeringen af sundhedspolitikken, kommer Stig ind på: Den er nok prioriteret ret lavt, fordi det er et af de her timeløsefag, som man egentlig lidt for skudt i bagrunden.(bilag 2) 24
25 Her kommer det til udtryk, at Sundhedspolitikken ikke bliver vægtet højt. Stig fortæller at det er et timeløst fag, det vil sige at der ikke er sat fast tid af, til at undervise i sundhed, og at det derved bliver nedprioriteret. Stig viser et tydeligt tegn på at være i en ressourceklemme, ud fra hans forklaring og valg om at nedprioritere kravene fra Sundhedspolitikken i hans undervisning. Maria kommer ind på, at Næstved Kommunes Sundhedspolitik ikke bliver prioriteret, i forhold til skolereformen. Skolereformen har fokus på, hvad der kan måles og vejes, og det er ikke noget der lige umildbart kan gøres på trivsel. Dog mener hun at en klasse der trives også i sidste ende opnår et højere karaktergennemsnit og dette tænker Maria er kernen i Sundhedspolitikken. (Bilag 3) Til spørgsmålet om: Hvordan påvirker kravene fra lovgivningen dig i forhold til de ressourcer du har til rådighed? Fortæller Maria: Jamen, vi får ting til at lykkes, lærere får altid ting til at lykkes, derfor finder man altid en eller anden måde at få ting til at lykkes på. Vi bryder os dybest set ikke om faile på nogen måder, så vi skal nok få løst opgaverne, og det kan godt bøjer og vipper og justerer i de krav der er, men til sidst synes jeg faktisk at de fleste resultater bliver udført, så folk er tilfredse. (Bilag 3) Her kommer Maria med egne ord ind på, hvad Lipsky giver udtryk for omkring markarbejderen, at denne har et ønske om en høj faglig standart, og bruger afværgemekanismer for at mester deres hverdag. Marias giver udtryk for hendes vilje ved, at hun ændre lidt på regler, så hendes arbejde lykkes bedst muligt. Marias handling er her bestemt af, at hun gerne vil vise, at hun kan klare alle de opgaver der bliver stillet. Herved giver Maria udtryk for, at hun er villig til at løbe med politikken for at opnå bedst muligt resultat, så hun ud fra hendes vinkel kan tilfredsstille flest mulige interessenter. Delkonklusion: Der blev via interessentanalysen fundet frem til at folkeskolelæren, er en vigtig ressourceperson i forhold til implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Formidlingen af hvad Sundhedspolitikken går ud på, er en klar problematik. Maria fortæller at hun ikke ved specifikt hvad den handler om. Derfor føler hun sig presset, når hun oplever et krav fra elever og forældre om mere sundhed i undervisningen. Det er ud fra presset fra elever og forældre om mere sundhed i undervisningen, og mangel på værktøjer og inspiration, at Maria kommer i en ressourceklemme. Maria giver udtryk for at lærere altid finder på en løsning, og derved er villige til at løbe med 25
26 politikken for at tilfredsstille flest mulige. Maria er mest den professionelle markarbejder der vægter faglig viden fremfor regler, hvis det skaber større trivsel hos eleverne. Stig, har ikke et særligt fokus på kost eller hvordan dette kan være med til at bidrage til socialfællesskaber, og han kommer selv ind på at sundhed i undervisninger ikke har høj prioritet. Han giver udtryk for, at det ikke er noget han skal arbejder med i hans undervisning. Stigs adfærd kommer til udtryk ved at han følger det årshjul der er lavet på skolen, og ikke lader det påvirke af krav fra Næstved Kommunes Sundhedspolitik. Ud fra hvad Stig fortæller, er undervisning om sundhed i form af kost og social trivsel ikke et område han kommer ind på. Så selvom Stig kender til Næstved Kommunes Sundhedspolitik, er den ikke indarbejdet i hans arbejde, som underviser. Og her giver han udtryk for at være en klassisk bureaukrat, og kun implementere hvad ledelsen forventer. Ud fra hvad Maria og Stig udtrykker, er de to lærer med forskellige adfærd, for hvordan de arbejder med regler givet fra deres ledelse. Sundhed i undervisningen er lavt prioriteret af ledelsen, ifølge lærerne selv. Der mangler flere værktøjer til, hvordan lærerne kan formidle sundhed i undervisningen. Det er muligt at disse skal komme fra sundhedskonsulenter, men det er også muligt at det er skoleledelsen, der skal inspireres og informeres om hvad Næstved Kommunes Sundhedspolitik gerne vil opnå. Del 3: Hvordan forberedes Lille Næstved Folkeskole på Næstved Kommunes Sundhedspolitik? Dette afsnit vil bl.a. blive besvaret ved hjælp af de interviews, der er lavet med Jesper, Stig og Maria, hvor de vil blive bragt i spil i forhold til Kotters 8 trin i forandringsledelses, som er beskrevet tidligere i opgaven. Sundhedspolitikken er udformet og lavet og er derfor allerede kommet gennem de første 3 af Kotters trin i forandringsledelse. Trin 1 om etablering af en oplevelse af nødvendighed, er opnået ved at folkeskolen er presset af en ny folkeskolereform. Der er en krise i folkeskolen, da markarbejderne skal arbejde på en anden måde end tidligere. Hermed er der opstået et pres fra omgivelserne, der stiller større krav til markarbejderne i folkeskolen. Efterfølgen skal der oprettes en styrende koalition. Den styrende 26
27 koalition i denne sammenhæng er Sundhedscenteret i Næstved Kommune, da det er dette center der arbejder med implementeringen af Sundhedspolitikken. 3. trin i Kotters model er at få skabt visionen om Sundhedspolitikken, og dette er gjort i den udarbejdede politik. Visionen er udformet kort og præcist i det sidste afsnit i Sundhedspolitikken. Der er beskrevet hvem der har ansvaret, og hvilken rolle de har, samt hvad målsætningen er for Sundhedspolitikken, i de fem underafsnit der er i denne. Sundhedsområdet har et ansvar for udmøntningen af dele af sundhedspolitikken og har samtidig en særlig rolle i arbejdet med at understøtte andre fagområder. Sundhedsområdet yder sundhedsfaglig støtte, indgår samarbejde, sikre viden spredning og -deling m.v. Alt sammen med det formål at styrke fagområdernes arbejde med at omsætte politikken til handling, der virker. (Sundhedspolitik ) Kotters 4. trin er hvor forandringsvisionen skal formildes. Jesper kommer ind på hvordan han finder frem til, hvilke medarbejder der er vigtige at få motiveret. Dette gøres f. eks. ved at spørge om de har slået en kolbøtte. (Bilag 1) Jesper beder gruppen om at inddele sig i fire grupper: hvem der har slået en kolbøtte i dag, inden for den sidste måned, inden for det sidste år, også er der øvrige. Han siger at det ikke er vigtigt at arbejde med dem, der har slået en kolbøtte i dag, fordi de kan godt. Dem der har slået en kolbøtte inden for en måned, skal bare have et puf i den rigtig retning, og så er de også godt med. I gruppen med øvrige er oftest hele ledelsen. De står for det meste i denne gruppe, enten fordi de ikke kan huske hvornår de sidst har slået en kolbøtte, eller ikke vil udstilles for ikke at have slået en kolbøtte i mange år. De er alt for svære at lave et kompetenceløft på, og de vil være for ressourcetunge at lave kursus for. Dem Jesper mener, er de interessante, er den gruppe der har slået en kolbøtte inden for et år. De har evnen, men mangler værktøjer til at få det gjort oftere. Stig mener, at den daglige ledelse motiverer meget i forhold til hans arbejde: Der er rigtig god opbakning, og der er meget fokus at der er nogen der tager sig af de forskellige opgaver indenfor bevægelse i skolen. (Bilag 2) 27
Undervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereMålhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009
Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFigur 9.1 De otte forandringstrin.[28]
9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDrejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )
Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereEn feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget
En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereEn vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation
Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereEVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder
EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at
Læs mereLedelse af forandringer
Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereArbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen
Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereIndledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereEvalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012
Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Efterår 2012 1
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mere