Kommuneplan Forord... 5 INDLEDNING... 7

Transkript

1 Kommuneplan 2009 Forord... 5 INDLEDNING... 7 HOVEDSTRUKTUR Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune, 12 Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008, 14 Bymønster, 14 Rammeændringer, 16 Arealreservationer, 20 Fremtidig byudvikling, 20 Grønne områder, 22 Centerstruktur og detailhandel, 23 Stationsnære områder, 30 Kolonihaveområder, 32 Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer, 34 Særlige områder, 47 Kystnære områder, 49 Strandbeskyttelse, 49 RAMMER FOR PLANLÆGNING le rammer, 53 ke rammer, 58 REDEGØRELSE Bydelsbeskrivelser, 116 Boligområder, 145 Erhvervsområder, 147 Arealanvendelse, 150 Grønne områder, 155 Kulturelle institutioner, 160 Forsyning, 162 Trafik, 164 Centerstruktur og detailhandel, 166 Stationsnære områder, 168 Forhold til anden planlægning, 170

2 kommuneplan 2009 Forord 5 Forord Kommunalbestyrelsens vision er, at Gentofte Kommune er et godt sted at bo, leve og arbejde. De værdier og kvaliteter, vi skal bygge videre på, er blandt andet den righoldige kulturarv, de landskabsmæssige forudsætninger - med mange grønne områder, søer, skov og strand - og bydelenes særkender. Samtidigt skal planlægningen håndtere de forandringer, der sker i samfundet. Kommuneplanen er en del af Gentofte-Plan, der er kommunens strategiske styringsværktøj for Budget, Servicestrategi og kommuneplanlægning. Formålet med Gentofte-Planen er på en gang at angive retningen for kommunens samlede udvikling samt fastlægge de økonomiske rammer. Kommuneplan 2009 er den fysiske plan for udviklingen i Gentofte. Kommuneplanen tager udgangspunkt i de tidligere års planlægning og den vedtagne kommuneplanstrategi i Gentofte-Plan Forslag til Kommuneplan 2009 har været i offentlig høring i perioden fra den 14. december 2007 til den 14. marts Alle høringssvarene er blevet behandlet af Kommunalbestyrelsen, og flere af ændringsforslagene er enten blevet indarbejdet i Kommuneplan 2009 eller kommer til at indgå i arbejdet med kommuneplanens tre fokusområder - grøn strukturplan, kulturarv og bydelsplanlægning. Kommunalbestyrelsen har den 25. august 2008 enstemmigt vedtaget Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune. Kommuneplanen foreligger også som en digital kommuneplan, hvor alle interesserede kan gå ind på kommunens hjemmeside og få oplysninger om retningslinjerne for anvendelse og bebyggelse. Hans Toft Borgmester

3 Kommuneplan 2009 INdledning 7 Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25.august 2008 enstemmigt vedtaget Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune. Kommuneplan 2009 er en del af Gentofte-Plan 2008, som er kommunens strategiske styringsværktøj og en samling af Kommuneplan, Budget og Servicestrategi. Formålet med Gentofte-Planen er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde Kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien var i offentlig høring i 8 uger fra den 23. november 2006 til den 1. februar I Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2007, at der ikke skulle foretages ændringer i den offentliggjorte strategi. Forslag til Kommuneplan 2009 var i høring fra den 14. december 2007 til den 14. marts 2008 og flere af ændringsforslagene i høringsperioden er indarbejdet i kommuneplanen. Kommuneplan 2009 bygger videre på den vedtagne kommuneplanstrategi og Kommunalbestyrelsens visioner og mål fra Gentofte-Plan 2007 og er stort set opbygget efter samme princip som Kommuneplan 2005, men visse afsnit er nu på anden måde integreret i Gentofte-Planen. Under afsnittet le forudsætninger og rammer i Gentofte-Plan 2008 beskrives Planforudsætningerne, herunder Kommuneplanrevision, Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet, Miljøvurdering af Gentofte- Plan 2008 og status for lokalplaner og kommuneplantillæg, arealanvendelse og boligstruktur, beboede boliger efter boligart mv., pendling og beskæftigelse mv. og mulighed for fremtidig byudvikling. Herudover er Vision og Fokusområder, dele af hovedstrukturen og redegørelsen, herunder Befolkningsudvikling, Økonomiske nøgletal, dele af Boligstruktur, Erhverv og beskæftigelse, Offentlig service, Forsyning og Agenda 21 indeholdt i Gentofte- Planen. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelsen og bebyggelsesforhold i kommunen.

4 8 indledning Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 INdledning 9 Fuld revision af kommuneplanen Kommuneplan 2009 indeholder hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en redegørelse for planen. I kommuneplanen er forskellige elementer, der udfolder visionen et godt sted at leve, bo og arbejde samlet i afsnittet Strategi for fysisk planlægning. Endvidere er der en mere detaljeret behandling af de 3 elementer - Grøn Struktur, Kulturarv og Planer for bydelene, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget at sætte mere fokus på. Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet, Fingerplan 2007, angiver nye retningslinjer for udpegning af stationsnære områder, hvilket er indarbejdet i kommuneplanen. De generelle rammer er blevet udbygget og det betyder, at dele af de specifikke rammer nu er indeholdt i de generelle rammer. Regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 er indarbejdet. Et enkelt rammeområde har ændret anvendelse fra offentligt område til rekreativt områder. Parkeringsnormerne er ændret i områder for etageboliger, blandet bolig- og erhverv, tæt-lav og centerområder. Der er endvidere ændringer af specifikke rammebestemmelser. Selve kommuneplanen består af to dele dels en hovedstruktur, dels rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse som indeholder en beskrivelse af forudsætningerne for planen. Med Kommuneplan 2009 er der gennemført en fuld revision af kommuneplanen. Både hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt den tilhørende redegørelse er blevet behandlet. Samtidig er Kommuneplan 2009 en del af Gentofte-Plan 2008, hvori Kommunalbestyrelsens visioner og valg af fokusområder for de nærmeste år indgår. En del af de tidligere traditionelle emner i kommuneplanen indgår i Gentofte-Planen under afsnittene Vision og tværgående indsatsområder, Tværgående politikker og strategier og le forudsætninger og rammer. Gentofte Kommune ønsker fortsat at være godt med i udviklingen af Den digitale forvaltning og det er i naturlig forlængelse heraf, at også Kommuneplan 2009 er digital. Den grundlæggende struktur i rammerne for lokalplanlægningen blev skabt i den første kommuneplan for Gentofte Kommune, der blev vedtaget i Rammerne er efterfølgende blevet revideret hvert fjerde år og i forbindelse med kommuneplantillæg i de mellemliggende perioder. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med Kommuneplan 2009 ønsket at fortsætte den revision af struktur og indhold i rammerne som blev startet med Kommuneplan I Kommuneplan 2009 benyttes en ny landsdækkende standard, Plan DK3, som systematik for rammerne. Målet har været, at rammerne er entydige og tilpasset til anvendelsen som grundlag for lokalplanlægningen. Hvad siger loven om kommuneplanlægning? Kommuneplaner udarbejdes i henhold til planloven. Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21.juni 2007, der samtidig er grundlag og ramme for administrationen af en række sektorlove som for eksempel miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelsen og bebyggelsesforhold i kommunen. Kommuneplanen må ikke stride mod: Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet, Fingerplan 2007 Retningslinjer fastsat i Regionplan 2005, der har retsvirkning som landsplandirektiv Regler fastsat af Miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser Beslutninger efter en vandplan eller en Natura 2000-plan En Natura 2000-skovplan, udarbejdet i medfør af skovloven Ifølge planloven skal der foreligge en kommuneplan for hver af landets kommuner. Kommuneplanen udarbejdes med en 12-års planperiode. Det er planlovens formål at sikre en sammenfattende planlægning. Denne planlægning skal forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Den skal desuden medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen, herunder meddele på hvilken måde kommuneplanen vil blive revideret, eller om den vedtages for en ny 4-årig periode. En strategi kan i øvrigt offentliggøres, når Kommunalbestyrelsen finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Kommuneplanens opbygning og indhold Inden for rammerne af lands- og regionplanlægningen skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Planen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I hovedstrukturen angives de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder bl.a. strategi for den fysiske planlægning, bevaringsværdige kulturmiljøer, bymiljøer og bebyggelser og de særlige temaer som grøn struktur, kulturarv, bydelsplanlægning og trafikpolitik. I rammer for lokalplanlægningen fastsættes retningslinjer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, herunder anvendelse og omfang af bebyggelse, adgangs- og parkeringsforhold samt eventuelle bevaringsinteresser. Redegørelsen omhandler forudsætninger og hensigter med retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Redegørelsen omfatter endvidere kommuneplanens forhold til den overordnede planlægning samt kommunens hidtidige planlægning. Retsvirkninger Kommuneplanen har ikke en direkte bindende virkning for grundejerne, men ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommunalbestyrelsens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke stride mod kommuneplanens hovedstruktur eller rammer. Redegørelsen er retligt set en fortolkning, der handler om planens forudsætninger og hensigterne med retningslinjerne i hovedstrukturen og rammedelen. Redegørelsen er ikke bindende for Kommunalbestyrelsen og skal ikke vedtages som kommuneplanforslaget eller kommuneplanen.

5 Gentoftes grønne struktur fastholdes og videreudvikles. Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede, Kommunalbestyrelsen sigter mod, bl.a. gennem styring af offentlig og privat anlægsvirksomhed. I hovedstrukturen fastlægges den fremtidige arealanvendelse, kommunens bymønster og centerstruktur, trafiksystem m.v. Hovedstrukturen fastholder i stor udstrækning de eksisterende forhold, bl.a. fordi kommunen er næsten fuldt udbygget. Hovedstrukturen beskrives efter følgende hovedemner: Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008 Bymønster Rammeændringer Arealreservationer Fremtidig byudvikling Grønne områder Centerstruktur og detailhandel Stationsnære områder Kolonihaveområder Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer Særlige områder Kystnære områder Strandbeskyttelse I redegørelsen findes forudsætningerne for hovedstrukturen og en nærmere beskrivelse af bydelene.

6 12 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 13 Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune Strategien for den fysiske planlægning er en integreret del af Gentofte- Plan, der udmøntes og realiseres gennem kommuneplanen. Gentofte-Plan er Gentofte kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplanlægning. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Formålet er at angive retning for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Gentofte-Plan indeholder Kommunalbestyrelsens vision, overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til de enkelte målområder. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. Vision for Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde er at kommunen fortsat vil være kendt for det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, søer, skove, strand og hav, den rige kulturarv samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for kommende generationer. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i den nære bebyggelse og lokalområdet. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens rige kulturarv, herunder de mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. I planlægningen fokuseres der også på at beskytte de grønne områder på en måde, så disse ikke blot bevares men også styrkes. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur i kommunen. I arkitekturpolitikken opstilles Kommunalbestyrelsens målsætning som ejendomsejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten i vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. For tydeligere at relatere de enkelte målområder i Gentofte-Plan i forhold til den fysiske strategi er der kort redegjort for de aktuelle tiltag indenfor en række målområder. Kultur og Bibliotek Vision for målområdet er, at alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning. Gentofte Kommune har som et fokusområde at styrke kvaliteten og koordinere indsatsen på det kulturelle område. Bibliotekerne har en central rolle og har udviklet sig til også at være huse, hvor kulturaktiviteter og kulturoplevelser er en del af tilbuddet til borgerne. I Ordrup er der i 2008 etableret et nyt multihus, der både rummer bydelsbibliotek, gymnasiebibliotek, idrætsfaciliteter og auditorium. Musik-, DramaBilledskolen, Børnekulturcentret og aftenskolerne samles i et fælles hus på Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8. Øregaard Museum har i stadig højere grad prioriteret kvalitet og formidling af både den faste og de skiftende udstillinger. Museets aktiviteter og besøgstal er steget markant et niveau der skal fastholdes og udvikles. Den aktive deltagelse og ønsket om selv at have indflydelse på den kulturelle og kreative udfoldelse er omdrejningspunktet for et 3-årigt forsøg med Aktivitetshuset i Gentoftegade 71. Skole og Fritid Visionen er, at alle børn skal lære mere. De skal lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. En opfølgning på visionen er muliggjort ved hjælp af ekstraordinære investeringer i udvidelse og modernisering af bygninger både til skole og til fritid, der omfatter såvel pædagogisk nytænkning som plads til 2000 flere børn. Her er tale om skoler, fritidsordninger, idrætshaller og forskellige friluftsanlæg, sådan at også idrætslivet i Gentofte Kommune har fået bedre fysiske vilkår. Arbejdet med udbygning og forbedring af de fysiske rammer forventes tilendebragt i løbet af de nærmest kommende år. Idræt og Fritid Visionen er, at alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv - at aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere. I kommunens Idræts- og bevægelsespolitik, med en 12 årig vision og en række mål for perioden , er der sat særlig fokus på at styrke idræts- og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af kommunens idrætsfaciliteter inden for fire indsatsområder; elite idræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper. For alle områder skal rammerne styrkes, også de to store kommunale fælles idrætsanlæg, Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark. Visionen er, at skabe de bedst mulige rammer for borgernes alsidige brug af de offentlige, grønne arealer til rekreation, leg, friluftsliv, naturoplevelser og som mødested borgerne imellem. Den grønne ressource skal beskyttes og udvikles med respekt for bestående naturværdier og særlige landskabelige forhold, med hovedvægten lagt på biologisk mangfoldighed, rekreative og æstetiske kvaliteter. Inden for de givne rammer udvikles de grønne områder gennem planlægning og drift, under behørig hensyntagen til de historiske og kulturelle værdier i kommunen. Borgernes livskvalitet forbedres gennem oplevelsen af attraktive, frodige anlæg i form af parker, grønne områder, moser, skov og strand, bundet sammen af grønne veje og stier. Natur og Miljø Visionen er, at Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst kommune præget af store naturkvaliteter, høj miljøstandard og rekreative kvaliteter. En bæredygtig udvikling skal ske i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Indsatsen sker bl.a. gennem Agenda21- arbejdet. Som følge af kommunalreformen har Gentofte Kommune fået det samlede ansvar for at tage vare på kommunens natur og miljø. Det giver nye muligheder for helhedsorienteret tænkning i forhold til planlægning, myndighedsindsats og frivilligt arbejde for en grøn kommune med høj rekreativ værdi. Gentofte Kommunes myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet omfatter følgende områder: Natur og grønne områder Vandforsyning, Spildevand Affald og genanvendelse Energi Trafik Virksomheder Luftforurening Agenda 21 Gentofte Kommune er præget af natur og rekreative områder af høj kvalitet.

7 14 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 15 Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008 Grøn struktur Gentofte Kommunes grønne struktur indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede planstrategi fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan, for derved at tydeliggøre kommunens rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planen skal beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Kulturarv Gentofte Kommune rummer en righoldig kulturarv, der indgår som et væsentligt element i forbindelse med den fysiske planlægning og kommunens overordnede planstrategi. Udfordringen er at få udløst potentialet i kulturarven, så kulturarven kommer til at bidrage optimalt til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling på et bæredygtigt grundlag. Planer for bydelene Gentofte Kommune vil udbygge sin bydelsplanlægning og med Kommuneplan 2009 er de enkelte bydele beskrevet mere udførligt end hidtil. Der gives en redegørelse for bydelens hovedkarakter og de forskellige delområder, hvor også de bevaringsværdige kulturmiljøer og grønne områder er omtalt. Endvidere er den enkelte bydels fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget. Det er hensigten at fortsætte udbygningen af bydelsplanlægningen fremover, så hver enkelt bydel vil fremstå med en mere detaljeret beskrivelse for dermed at sikre, at planlægningen er i overensstemmelse med kommunes overordnede vision - at kommunen er et godt sted at bo, leve og arbejde. Trafikpolitik På trafikområdet er det overordnede mål, at trafiksikkerheden skal øges samtidigt med at fremkommeligheden sikres. Kommunalbestyrelsen vil have fokus på tiltag der tilgodeser bløde trafikanter, og som giver sikre skoleveje. Desuden sætter Gentofte Kommunes trafikpolitik fokus på emner som hastighed, trafikafvikling, gaderum, parkering, trafiksikkerhed og adfærd for særlige målgrupper. Oversigtskort Lyngby-Taarbæk Kommune Jægersborg Vangede Gentofte Ordrup - Charlottenlund Klampenborg - Skovshoved Gladsaxe Kommune Hellerup Dyssegård Bymønster Næsten hele Gentofte Kommune er beliggende i byzone. Kommunen er et sammenhængende bysamfund, der igen er del af det vidtstrakte hovedstadsområde. En række topografiske træk danner dog et mønster, der opdeler kommunen i bydele. De store vejanlæg, jernbanerne, skovene og parkerne danner således skel mellem 7 bydele: Hellerup, Klampenborg-Skovshoved, Ordrup- Charlottenlund, Jægersborg, Gentofte, Vangede og Dyssegård. Alle bydelene er næsten fuldt udbyggede, og de fleste har indkøbscenter, bibliotek, institutioner og fritidsanlæg. Bydelene Hellerup og Ordrup- Charlottenlund udgør med hensyn til indbyggertal og centerstørrelser tyngdepunkter i kommunen. KMS Boligområde Centerområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Københavns Kommune tekniske anlæg Lokalcenter Arealreservationer Kommunegrænse Bydelsgrænse 1: Rekreativt område

8 16 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 17 Rammeændringer Rammeændringer Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2005 er løbende blevet justeret som følge af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplantillæg. Justeringerne er beskrevet i Gentofte-Plan 2008 under Planlægningsforudsætninger. nes indhold er den generelle anvendelse blevet yderligere beskrevet for bl.a. offentlige områder og rekreative områder. Endvidere er nogle detaljerede bestemmelser indeholdt i den generelle del af rammerne. Jægersborg st. Ordrup st. I Kommuneplan 2005 blev rammerne for lokalplanlægningen opbygget efter en ny systematik kaldet PlanDK. De generelle rammer blev forenklet, præciseret og ajourført - redaktionelt og i forhold til den ny lovgivning. Dette medførte bl.a., at en række områder ændrede anvendelseskategori uden at bestemmelserne ændredes. Standarden fastsætter én generel anvendelse for forskellige typer af rammeområder samt en specifik anvendelse inden for den generelle kategori. I Kommuneplan 2009 er den ny systematik videreført i en opdateret udgave af PlanDK. For at tydeliggøre rammer Rammeændringerne er beskrevet på følgende sider: side Bydel 1 Hellerup 17 Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved 18 Bydel 3 Ordrup-Charlottenlund 18 Bydel 4 Jægersborg 19 Bydel 5 Gentofte 19 Bydel 6 Vangede 19 Vangede Batteri Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune KMS Vangede st. Rammeændringer Kommunegrænse S-togstationer Dyssegård st. Københavns Kommune Hellerup st. 1: Bydel 1 Hellerup 1.B18 Ryvangs Allé Redaktionel rettelse idet der ikke i de specifikke rammer skrives, at området er stationsnært. 1.C3 Hellerup bydelscenter ved Tuborg Syd Kanalen er etableret og udtaget under bemærkninger. 1.D10 Skt. Lukas Stiftelse ved Bernstorffsvej er ændret til Skt. Lukas Hospice. 1.D19 Gl. Hellerup Gymnasium Redaktionel ændring i plannavn. Området er ændret fra Uddannelsesinstitutioner til offentlige formål under generel anvendelse. 1.F6 Øregård og Øregårdsparken ved Ørehøj Allé Bestemmelse om museum er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 1.F7 Hellerup Havn Bestemmelse om idrætsanlæg er indeholdt i de generelle bestemmelser og udtaget under bemærkninger. 1.F9 Idrætsanlæg ved Rygårds Allé Bestemmelse om offentlige- og private institutioner er indeholdt i de generelle bestemmelser og udtaget under bemærkninger. 1.F10 Idrætsanlæg ved Strandparksvej Bestemmelser om offentlige- og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 1.T1 Jernbaneareal i Hellerup bydel Bestemmelse om kioskfunktioner mv. er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger.

9 18 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 19 Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved Bydel 4 Jægersborg 2.D7 Skovshoved Fritidscenter ved Strandvejen Biblioteksfilial udtages, da der ikke er biblioteksfunktion længere. 2.F4 Sølyst ved Emiliekildevej Tekst vedr. offentlige og private institutioner udtages under bemærkninger, da den er indeholdt i de generelle rammer. 2.F6 Jernbaneareal ved Klampenborg St. Bevaringshensyn tilføjes området under bemærkninger. 2.F8 Travbanen ved Ordrup Jagtvej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtages under bemærkninger. 2.F10 Hvidøre ved Emiliekildevej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtages under bemærkninger. 2.T1 Jernbaneareal i Ordrup og Klampenborg bydele Bestemmelser udtages, da de er indeholdt i de generelle rammer. 4.B27 Overførstergården ved Jægersborg Allé Til betjening af kommunen udtaget, da der ikke er hjemmel hertil. 4.B43 Sauntesvej og Jægervangen Servicestation tilføjet idet eksisterende servicestation er beliggende i området. 4.D7 Bagatelle ved Jægersborg Allé Bestemmelser om administrationsformål og boligformål er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 4.E1 Smakkedalen Området er udbygget i henhold til Lokalplan 137, der ikke giver mulighed for yderligere bebyggelse, hvorfor bemærkning om bebyggelse er udtaget. 4.F8 Bernstorffsparken ved Bernstorffsvej Bestemmelser om institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 4.T1 Jernbaneareal i Jægersborg bydel Bestemmelser om kioskfunktioner, klubhuse og lign. er udtaget under bemærkninger da de er indeholdt i de generelle rammer. Bydel 3 Ordrup - Charlottenlund Bydel 5 Gentofte 3. B43 Ordrupvej, Vilvordevej m.fl. 3.EB1 indgår i området, da der er etableret bolig. 3.D1 Ordrupgaardsamlingen ved Vilvordevej Ændrer plannavn til Ordrupgaard. 3.D6 Sankt Andreas Kirke ved Ordruphøj Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 3.F6 Charlottenlund Skov og Forstbotanisk Have Bestemmelse om offentlige og private institutioner mv. er indeholdt i de generelle rammer og er udtaget under bemærkninger. 3.F7 Charlottenlund Fort ved Strandvejen Bestemmelse om restaurant er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 3.F8 Jernbaneareal ved Charlottenlund station 5.D2 Ørnegårdsvej Genbrugsplads tilføjet i plannavn. 5.D14 Gentofte Hospital ved Niels Andersens Vej ændret til Gentofte Hospital. 5.F3 Maltegårdsvej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er udtaget under bemærkninger da den er indeholdt i de generelle rammer. 5.F9 Havearealer ved Søbredden Areal fra 5.F2 er overført til nyt rekreativt område 5.F9. Området må ikke bebygges. 3.F2 Vilvorde Kursuscenter ved Vilvordevej Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.F4 Uglemose ved Holmegårdsvej Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget da de er indeholdt i de generelle rammer. Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget, da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.T1 Jernbaneareal ved Charlottenlund St. Bestemmelser om klubhuse, kioskfunktioner mv. er udtaget, da de er indeholdt i de generelle rammer. Bydel 6 Vangede 6.B6 Ericavej Redaktionel rettelse. 6.E6 Decentral centerdannelse ved Nybrovej ændres til Aflastningscenter ved Nybrovej i henhold til Fingerplan F2 Gammelmosen ved Kellersvej Botanisk fredet mose der har ændret anvendelse fra offentligt område 6.D2 til rekreativt område 6.F2.

10 20 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 21 Arealreservationer I planperioden foreslås følgende arealer reserveret til, herunder institutionsbyggeri. Jægersborg Allé, Ibstrup 1,2 ha Sauntesvej 0,5 ha Solsiden 1,2 ha Ordrupdal 1,0 ha Arealreservationer Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger, 2009 Den største rummelighed til nyt boligbyggeri findes i området ved Tuborg Syd. Her kan der opføres ca m² etageareal til boligformål, hvilket svarer til omkring boliger afhængig af de valgte boligstørrelser. Der er opført ca.214 boliger og det forventes, at de resterende boliger opføres inden for de næste 5-7 år. Der er i kommunen i øvrigt en ikke anslået boligrummelighed i eksisterende etagehus- og villaområder samt centerområder. Rummelighed til erhverv, 2009 Den største rummelighed findes ved Tuborg Syd, hvor der kan opføres godt m² etageareal til erhvervsformål. Herudover vil der i begrænset omfang kunne etableres bebyggelse til erhvervsformål i andre typer rammeområder, som f.eks. centerområder. Rummelighed til, 2009 Der er reserveret områder på i alt ca. 3,9 ha til, jf. ovenfor om Arealreservationer. Kildebakken st. Jægersborg st. Sauntesvej Lyngbyvej Ibstrup Gentofte st. Solsiden Ordrupdal Bernstorffsvej Bernstorffsvej st. Charlottenlund st. Ordrup st. Strandvejen Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. KMS Københavns Kommune 1: Arealreservationer Kommunegrænse S-togstationer Der er gennem de senere år blevet etableret mange nye arbejdspladser i Tuborgområdet.

11 22 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 23 Grønne områder Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten af vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Politik og strategi Gentofte Kommunes grønne struktur nær store natur- og skovområder, samt beliggenheden ved Øresund, indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede strategi for den fysiske plan, fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. I tværgående politikker og strategier i Gentofte-Plan 2007 fremgår det at: Gentofte Kommune ønsker, at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens parker, grønne områder og veje har. Det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en grøn strukturplan der kan udvikle og fastlægge en strategi for de grønne områder og vejbeplantninger. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Udviklingsplaner Gentofte Kommune indeholder 27 større grønne områder samt et antal små grønne anlæg, som er kommunalt ejede. Områderne er jævnt fordelt i kommunen og er alle omsluttet af bebyggelse, veje, jernbaner eller Øresund og det er således ikke muligt at udvide de enkelte grønne områder. Derfor er det vigtigt at bevare parkerne og naturområderne og dermed sikre den grønne ressource som en ramme, der muliggør et varieret udeliv med mulighed for både rekreation, motion og naturoplevelser. For at tilgodese udviklingen og dynamikken i de grønne områder bliver der løbende udarbejdet/ revideret udviklingsplaner for kommunens have-, park- og naturanlæg. Hermed sikres de grønne områder og anlæg en målrettet pleje og kontinuerlig udvikling af de grønne områders rekreative værdi, naturindhold og oplevelsesmæssige kvaliteter. Gentofte Kommune vil i henhold til lovgivningen udarbejde en handleplan for Natura områderne, Gentofte Sø og Brobæk Mose, på baggrund af statens naturplan, som offentliggøres i slutningen af Den kommunale handleplan skal være klar senest i slutningen af 2010 og vil danne grundlag for det videre arbejde med arealerne. Grøn strukturplan Den grønne struktur i Gentofte består foruden de mange kommunale og statslige grønne arealer, de private haver også af stier og veje med vejtræer. Her er beplantningen langs vejene af stor betydning for, at kommunen opfattes som en grøn og frodig kommune, der bidrager til borgernes mulighed for at færdes i et grønt miljø. Nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur er af stor betydning. De mange søer samt beliggenheden ved Øresund understreger kommunens varierede og naturgivne herlighedsværdier. Karakterfulde alléer som Jægersborg Allé samt beplantninger på villavejene udvider og sammenbinder på en gang de grønne og rekreative enkeltområder i en overordnet Gentoftes borgere har god adgang til grønne områder. sammenhængende grøn struktur. Kommuneplanen tager første skridt i retning af, at styrke den grønne planlægning ved fremover at indtænke udvikling af den grønne struktur på det strategiske niveau i kommunens fysiske planlægning for at sikre en bæredygtig udvikling af de grønne rekreative muligheder i Gentofte. Dette udmøntes på længere sigt i konkrete indsatsplaner på en række områder,der relaterer sig til den grønne ressource pa Den fremtidige byudvikling vil fortrinsvis ske ved omdannelse af eksisterende gamle byområder. For at denne byudvikling ikke skal ske på bekostning af, men i samklang med de grønne kvaliteter kræves der et godt overblik over kommunens samlede grønne struktur. Det politiske og strategiske mål er, at den grønne ressource beskyttes og herunder at de grønne arealer og sammenhænge bliver bevaret, markeret og udbygget. Den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne indebærer et stigende pres på de attraktive og markant beliggende arealer i Gentofte med tilgrænsende landskaber. En grøn strukturplan vil være en vigtig forudsætning for en rationel, økonomisk og bæredygtig udvikling af det almene grønne og blå rekreative potentiale i og ved kommunen. Målet er, at Gentoftes borgere sikres og har god adgang til grønne områder med stor variation og høj kvalitet. Centerstruktur og detailhandel Centerstrukturen i Gentofte Kommune består af 6 bydelscentre samt 10 lokalcentre. Storbutikscenteret ved Nybrovej er et aflastningscenter med udvalgsvarer. Nyetablering af butikker skal ske i bydelscentrene og lokalcentrene for at styrke disse som attraktive indkøbsområder. Bydelscentrenes afgrænsning udgøres af områder benævnt med C i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Lokalcentrene udgør ikke selvstændige rammeområder, men deres afgrænsning er vist på kommuneplanens rammekort. De maksimale butiksstørrelser, der kan tillades i lokalplaner for kommunens forskellige centerområder samt centerområdernes udvidelsesmuligheder, fremgår af tabellen. Der er i 2003 udarbejdet lokalplaner for alle bydelscentrene. Heri er butiksstørrelser og udvidelsesmuligheder inden for de enkelte centerområder fastlagt mere præcist inden for de rammer, der er udstukket i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsens udgangspunkt har været, at bydelscentrene skal være ligestillede inden for de rammer, som regionplanlægningen fastlagde. Butiksstørrelser og byggemuligheder er angivet i bruttoetageareal, som planloven foreskriver. Ved bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsareal, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, også medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes ikke til butiksarealet. Afgrænsning af strøggaders beliggenhed og udstrækning For at sikre sammenhængende butiksstrøg i bydelscentrene skal stueetagen i bebyggelsen langs strøggaderne forbeholdes butikker og anden publikumsorienteret service. Strøggadernes beliggenhed og udstrækning er fastlagt i lokalplanerne for centerområderne og vist på kortene side 25 og 26. Rammer for maksimalt tilladte butiksstørrelser samt udvidelsesmuligheder i kommunens centerområder Center Maks. etageareal til butikker (m 2 ) dagligvarer/udvalgsvarer Udvidelsesmuligheder (m 2 ) nybyggeri og omdannelse inkl. restrummelighed i eksisterende lokalplaner Bydelscentre Hellerup bydelscenter 3.000/ Ordrup bydelscenter 3.000/ Charlottenlund bydelscenter 3.000/ Gentofte bydelscenter 1.200/ Vangede bydelscenter 1.200/ Dyssegård bydelscenter 1.200/ Lokalcentre* 1.200/500 Andel af (maks ) Aflastningscenter ved Nybrovej som nuværende * Lokalcentrene er: Bernstorffsvej Nord, Helleruplund, Dyrehavevej, Hellerup Nord, Hellerup Station, Jægersborg Torv, Kildegårds Plads, Ordrup Jagtvej, Skovshoved og Vangede Station. De 10 lokalcentre skal deles om en udvidelsesmulighed på m 2, men kan hver især maksimalt udbygges med m 2 til butiksformål.

12 24 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 25 Centerstruktur Hellerup bydelscenter Charlottenlund bydelscenter Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Jægersborg Allé Ordrup bydelscenter Ordrup st. Jægersborg st. Strandvejen Aflastningscenter ved Nybrovej Gentofte st. Vangede bydelscenter Gentofte bydelscenter Lyngbyvej Bernstorffsvej Charlottenlund bydelscenter Charlottenlund st. Strandvejen KMS 1:7.500 Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Gentofte bydelscenter Dyssegård st. Hellerup bydelscenter Hellerup st. Dyssegård bydelscenter Gentoftegade KMS Københavns Kommune 1: Centerområde Lokalcenter Aflastningscenter ved Nybrovej Kommunegrænse S-togstationer Strøggadeorienteret bebyggelse Centerområde KMS 1:7.500 KMS 1:7.500

13 26 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 27 Kriterier for lokalisering af funktioner i kommunens centerområder og lokalcenterområder Ordrup bydelscenter Ordrupvej Kriterier for lokalisering af de enkelte funktioner inden for bydelscenterområderne Stueplan 1. sal Øvrige etager Strøggadeorienteret bebyggelse detailhandel pub. service - off. formål liberalt erhverv - bolig bolig Anden gadeorienteret bebyggelse detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig bolig Ikke gadeorienteret bebyggelse - pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig bolig bolig 1 Kun som publikumsorienteret service Strøggadeorienteret bebyggelse Centerområde KMS 1:7.500 Dyssegård bydelscenter Vangede bydelscenter Kriterier for lokalisering af de enkelte funktioner inden for lokalcenterområderne Stueplan 1. sal Øvrige etager Forhusbebyggelse detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål bolig bolig bolig Øvrig bebyggelse bolig bolig bolig Søborg Hovedgade Vangede Bygade KMS 1:7.500 KMS 1:7.500

14 28 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 29 Definitioner på detailhandel, publikumsorienteret service, liberalt erhverv m.v. Eksempler på funktioner inden for forskellige kategorier af erhverv Detailhandel Erhverv defineret som salg til privat brug. Detailhandel Publikumsorienteret service Liberalt erhverv Butik Supermarked Dagligvare Udvalgsvare Publikumsorienteret service Lokale med detailhandel. En større butik med et bredt varesortiment, primært dagligvarer. Produkt der indgår i husholdningers daglige brug. Langvarigt forbrugsgode, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen. Publikumsorienteret service, herunder særlige, defineres som funktioner, der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel. Erhverv, defineret som salg til privat brug. Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Butik der forhandler produkter, Butik der forhandler der indgår i husholdningers længerevarende daglige brug. forbrugsgode. Apotek Antikviteter/antikvariat herunder særlige offentlige formål Funktioner der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel Avisredaktion Kontor Liberalt erhverv Publikumsorienteret service er typisk erhverv, men kan således også udgøre visse typer af. Erhvervsgrupper som læger, tandlæger, fysioterapeuter, advokater, ingeniører, arkitekter og kontorvirksomheder, som ikke er eller umiddelbart kan blive til gene for de omboende. Bager Blomster Charcuteri Chokolade/konfekture Delikatesse Beklædning Bøger/papir Boligudstyr Cykler/knallerter Detailhandel med medicinske Bank Bedemand Bibliotek Biograf Café Administration Klinik (læge, tandlæge, dyrlæge, hudpleje, akupunktur, fysioterapi m.m.) Køreskole Kiosk og ortopædiske artikler Ejendomsmægler Reklamebureau Bruttoetageareal Begrebet bruttoetageareal er defineret i gældende Bygningsreglement. Fisk/vildt Frugt/grønt Dyrehandel El-Installatør m. butik Fitnesscenter Fotoatelier Tegnestue Strøggade For så vidt angår opgørelse af areal til detailhandel medregnes kælderareal altid. Ved bruttoetageareal forstås således samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, baglokaler, lager, kælder, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria o.lign., men ikke parkeringsarealer. Et bydelscenter (centerområde) rummer mange funktioner. Det område, som indeholder den største koncentration af publikumsorienterede funktioner, benævnes strøggade. En strøggade indeholder funktioner, der med udstillingsvinduer udgør en del af det levende bymiljø. Helsekost Kolonial Materialist Ost Pizzaria u. restaurant Servicestation med kiosksalg Slagter/viktualie Smørrebrød Farve/tapet Foto Gaveartikler Genbrug Glarmester m. butik Guldsmed/juveler Gulvbelægning Hælebar Frisør Hotel Hundesalon Museum Netcafé Pizzaria m. restaurant Posthus Rejsebureau Supermarked Isenkram Renseri Tobak/vin Kunst/galleri Restaurant Videobånd/salg/leje Køkken-/badeudstyr Solcenter Legetøj Teater Låseservice med butik Vaskeri Mobiltelefonsalg Optiker Pejseudstyr Plader/musik Radio/tv Skotøj Sportsudstyr Tunghøreudstyr Tæpper Udlejning af varer Urmager Vvs-Installatør m. salg Gentofte Kommune rummer 6 bydelscentre, 10 lokalcentre og et aflastningscenter.

15 30 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 31 Stationsnære områder Gentofte Kommune er særdeles velforsynet med stationer. 10 stationer er helt eller delvist beliggende i kommunen. Kommunen indeholder stationsnære arealer til ikke mindre end 14 stationer. Fire stationer, der afkaster stationsnært areal i kommunen, er knudepunktsstationer. Det gælder Klampenborg, Hellerup, Svanemøllen og Lyngby station. Med Kommuneplan 2001 blev der foretaget en konkret afgrænsning af det stationsnære areal. Afgrænsningen tager udgangspunkt i kommuneplanens rammeområder. Denne afgrænsning fastholdes i Kommuneplan Der fastlægges endvidere et stationsnært kerneområde. Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og fra byfunktioner i de ikke-stationsnære områder. Såfremt den kommunale planlægning giver mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv. De konkrete muligheder i forbindelse med den videre planlægning og lokalisering af byfunktioner med særligt intensive aktivitets- og trafikbehov vil blive nærmere vurderet efter principperne for stationsnærhed i Fingerplan Stationsnære områder Kildebakken st. Jægersborg st. Gentofte st. Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngbyvej Bernstorffsvej Bernstorffsvej st. Klampenborg st. Ordrup st. Charlottenlund st. Strandvejen Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. KMS Københavns Kommune 1: Stationsnært område Stationsnært kerneområde Kommunegrænse S-togstationer Kommunen indeholder stationsnære arealer ved 14 stationer.

16 32 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 33 Kolonihaveområder Gentofte Kommune rummer ca. 250 kolonihaver fordelt på 4 haveforeninger, heraf 3 på kommunale arealer. De 3 kommunale haveforeninger er såkaldt ikke-varige haveforeninger efter lov om kolonihaver. Der er ikke planer om at ændre haveforeningens status som kolonihaver i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen har dog ikke ønsket at fastlåse anvendelsen ved at gøre kolonihaverne varige efter kolonihaveloven. Kommunalbestyrelsen har i stedet besluttet, at kolonihaveområderne for fremtiden kan udlejes uden tidsbegrænsning, dog således, at opsigelse over for haveforeningerne kan ske dels efter reglerne om varige kolonihaver i kolonihaveloven, dels med 20 års varsel til anvendelse til kommunale formål. Der er ikke i Gentofte Kommune mulighed for at udlægge yderligere arealer til kolonihaveformål. Kolonihaveområder Lyngby-Taarbæk Kommune Solsiden Bernstorff Jægersborg st. Klampenborg st. Ordrup st. Knæbjerget / Solvang Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Tuborg Haveby Dyssegård st. Hellerup st. KMS Københavns Kommune 1: Kolonihaveområder Kommunegrænse S-togstationer Tuborg Haveby er et af kommunens attraktive kolonihaveområder.

17 34 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 35 Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer Gentofte Kommune er rig på kulturarv og rummer spor efter menneskers virke fra oldtiden til nyeste tid. I denne forbindelse er kulturarven afgrænset til de anlæg, fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, som findes i det landskab som udgør Gentofte kommune. Kommuneplanen indeholder udpegninger til sikring af de væsentligste dele af kulturarven. I udstrækning svarer kommunen stort set til udstrækningen af det historiske Gentofte sogn. Ud fra vikingelandsbyerne Gentofte og Vangede etableredes i middelalderen udflytterlandsbyerne Ordrup, Mellerup (har ligget mellem Ordrup og Jægersborg) og Jepstorp (senere Ibstrup nu Jægersborg). Antagelig har fiskerlejet Skovshoved en tilsvarende alder. Gentofte med middelalderkirke var sognets eneste kirkeby. Som residensstaden Københavns nære opland mod nord har Gentofte tidligt mærket kongemagtens interesse for egnen og jagten i skovene. Umiddelbart har Kong Hans og Christian den Andens kongsgård/landingsplads (begyndelsen af 1500) ikke efterladt tydelige spor. Derimod satte Frederik den Anden og Christian den Fjerdes interesse for jagt markante spor med Ibstrup som jagtgård og inddragelse af landsbyen Mellerups jorde til jagtrevir (omkring 1600). Her lod Christian den fjerde opføre et jagtslot lig Rosenborg men større. Samtidig etableredes Kongens nye Dyrehave ved Skovshoved på indhegnede arealer ved Øresund. Den nuværende Charlottenlund Skov. I forbindelse med oprettelsen af Jægersborg Dyrehave i 1671 blev Ibstrup under navnet Jægersborg hjemsted for den kongelige skovog jagtadministration. Samtidig besluttedes anlæg af de kongelige lyst- og jagtveje igennem det nordlige Gentofte. Den første af disse var Ermelundsvej. I begyndelsen af 1700 blev et enestående historisk forløb af jagtrevirer bundet sammen med lange lige veje som pragtvejen Jægersborg Allé mellem Charlottenlund Skov og Jægersborg, og Ordrup Jagtvej fra Charlottenlund Skov til Jægersborg Dyrehave. I 1752 overtog J.H.E. Bernstorff Jægersborg fasangård, der herefter fik navnet Bernstorff, ligesom slottet fra J.H.E. Bernstorff var landboreformens fortaler og de store vejreformers drivkraft. Da Bernstorffsvej blev anlagt 1770 som snorlige vej efter samme princip som Kongevejen fra Vibenhus mod Hørsholm (Lyngbyvejen) var hovedstrukturen for det Gentofte som findes i dag lagt. Kulturmiljøer og historiske vejforløb Jægersborg st. Gentofte st. Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngbyvej Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Bernstorffsvej Klampenborg st. Ordrup st. Charlottenlund st. Strandvejen Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. KMS Københavns Kommune 1: Kulturmiljøer Historiske vejforløb Beskyttede jord- og stendiger Kommunegrænse Charlottenlund Slot og Slotspark indgår i et enestående kulturmiljø. S-togstationer

18 36 hovedstruktur Kommuneplan 2009 kommuneplan 2009 Hovedstruktur 37 Fredede fortidsminder og kulturarvsarealer Jægersborg st. Gentofte st. Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngbyvej Bernstorffsvej Klampenborg st. Ordrup st. Charlottenlund st. Strandvejen Kun de senere veje og baner har forstyrret mønsteret. Dertil må naturligvis lægges Strandvejen, der længe kun var en sandet udflugtsvej. Først med udbygningen i 30rne, bl.a. med Kystvejen fik Strandvejen sin nuværende form. Der er udpeget og afgrænset kulturmiljøer i Gentofte i forbindelse med Charlottenlund Skov og dalstrøget med Hvidøre Bæk. Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Desuden er der udpeget historiske vejforløb i kommunen af lokal såvel national kulturhistorisk betydning. Her skal blot nævnes de oprindelige landeveje der forbandt landsbysamfundene, Jægersborg Allé og Bernstorffsvej. arkitektur, deres betydning for og indpasning i miljøet, bevarings- og vedligeholdelsestilstanden, deres originalitet og endelig deres kulturhistoriske betydning. Bygninger, der er tildelt en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i bevaringsregistreringen, er markeret på kort i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte bydele. I medfør af kommuneplanens generelle rammer gælder: at de er bevaringsværdige at bygningerne ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens godkendelse at eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kun kan ske efter Kommunalbestyrelsens godkendelse. Bevaringshensyn I forbindelse med lokalplanlægningen af områder skal der varetages en lang række bevaringsinteresser. I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er tilstedeværelsen af bevaringsværdier så som fortidsminder, fredede bygninger og træer, bebyggelser, by- og kulturmiljøer, fredskov m.v. angivet med Bevaringshensyn under de specifikke rammer for enkeltområderne. Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Der er medtaget et udpeget kulturarvsareal af national betydning i dalstrøget ved Hvidøre Bæk. Der er tale om et areal, der rummer en umistelig arkæologisk kulturværdi. Dyssegård st. Hellerup st. Københavns nyere befæstning er markeret med 11 dele. KMS Københavns Kommune 1: Kortlægning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i Gentofte Kommune er beskrevet i publikationen Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer. Kulturarvsareal Atlasset peger på 33 bymiljøer og bebyggelser, som påkalder sig særlig interesse. Arkæologisk prioriteret område Synligt, fredet fortidsminde - oldtid Kommunegrænse S-togstationer Endvidere fastlægges bevaringsværdierne for alle de ca bygninger, der er opført i kommunen før Bygningerne har fået en bevaringskarakter i forhold til deres Restaureringen af Arne Jakobsens benzintank blev i 2007 tildelt Europa Nostra prisen for den uvurderlige indsats der er lagt i bevaringen af kulturarven.