Energimærke. Adresse: GL. Holmegårdsvej 001 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Adresse: GL. Holmegårdsvej 001 Postnr./by: 3400 Hillerød BBR-nr.: Energikonsulent: Mahmoud Shekari Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: ,51 MWh Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Udskift glødepære i trappeopgange med sparepære 2 Ny sparebelysning i gangarealer og fællesrum i kælder kwh el kr kr. 0,2 år kwh el kr kr. 1,4 år 3 Isolering af 60% hulmur ydervæg 231,06 MWh kr kr. 10,7 år 4 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 4,33 MWh kr kr. 7,0 år 5 Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand kwh el kr kr. 7,0 år 6 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 53,87 MWh kr kr. 7,9 år

2 SIDE 2 AF 12 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Isolering af gavl vægge i alle bygninger. 130,96 MWh kr kr. 32,4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.

3 SIDE 3 AF 12 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 8 Efterisolering af skråvægge med 150 mm. 6,73 MWh 9 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 53,23 MWh 10 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder 52,92 MWh kr kr kr. 11 De gamle døre/ terrassedøre og vinduer udskiftes til nye med energiruder 75,76 MWh kr. 12 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 21,12 MWh kr. 13 Isolering af trappevægge væg mod uopvarmet loftrum med 200 mm. 6,33 MWh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen er baseret på Håndbog for Energikonsulenter af 1. oktober 2009, EDB programmet Energy08, Be06 version 4 BR 2008 med tillæg. Ejendommen består af 8 bygninger ifølge BBR, som følger Bygning nr. 1: Gl. Holmegårdsvej Bygning nr. 2: Gl. Holmegårdsvej Bygning nr. 3.: Gl. Holmegårdsvej Bygning nr. 4.: Gl. Holmegårdsvej 13-21

4 SIDE 4 AF 12 Bygning nr. 5.: Gl. Holmegårdsvej Bygning nr. 6.: Gl. Holmegårdsvej Bygning nr. 7.: Gl. Holmegårdsvej 71A-71M og 73A-73M Bygning nr. 8.: Gl. Holmegårdsvej 75A-75M og 77A-77M Ejendommens energistyring varetages af den ansvarlige for ejendommen og omfatter varmeanlæg og ejendommens forbrug. Ifølge lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger 7 skal ejendommens ejer foretage periodisk registrering af ejendommens forbrug af varme, el og vand og foretage periodiske registreringer af de tekniske installationers driftsforhold. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 8: Forslag 12: Tagbelægning på taget i alle bygninger er nyt tagpap på det eksisterende skifertag. Loftet i alle bygninger mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Skråvægge i trappeopgange i tagetagen skønnes at være isoleret med 100 mm mineraluld. Efterisolering af skråvægge i trappelofter med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen.

5 SIDE 5 AF 12 Ydervægge Forslag 3: Forslag 7: Forslag 13: Ifølge tegningsmaterialet samt besigtigelse af ejendommen er ydervæggekonstruktionerne 36 cm massiv hulmur med fastbinder og er uisolerede. Alle lejligheder har fransk altan. Trappevægge i toppen af trappen mod uopvarmet loftrum er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ifølge de ansvarlige for ejendommen er hulmuren blevet undersøgt af en tekniker, hvor det skønnes, at kun 60% af hulmuren kan isoleres. Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes, bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Ifølge undersøgelser kan kun 60% af hulmur isoleres. Udvendig gavlisolering, især af hensyn til komfortforbedring, kan overvejes. Skønnet pris på arbejdet varierer fra kr./m², hvorfor dagsprisen på opgaven skal undersøges nærmere. I Trappe opgang overs mod Uopvarmet loftrum forbedres isolering med optil 200 mm mineraluld mod uopvarmet rum. Isolering udføres i skeletvæg og fastholdes med tråd. Der skal i forbindelse med isoleringsarbejdet sikres en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 11: Vinduerne i alle bygninger er et-trefags med termoruder. Alle vinduer har stort rudeareal. Termorudernes fyldning skønnes at være atmosfærisk luft. Vinduer i kælder er med etlags glas. Ligeledes er der terrassedøre kombineret med vinduesparti mod altan. Største del af facadedøre til hovedtrapper er glasdøre med energiglas, dog nogle enkelte er med enkeltlags glas, som bliver udskifte med nye døre med energiglas. Alle trapper har ovenlysvinduer, hvor de blever udskifte i forbindelse med nyt tagblægning. I følge oplysning fra ejendomsansvarlig 144 ud af 245 lejligheder har udskifte dører og vinduerne til ny med energi ruder. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Forslag 9: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Isolering af gulv mod uopvarmet kælder fra kælderloftside med 100 mm mineraluld.

6 SIDE 6 AF 12 Kælder Kælderen i alle bygninger er generalt uopvarmet, dog nogle enkelte lokaler som ejendomskontor og vaskeri er opvarmet, da man har installeret radiator i disse rum. Kælderen anvendes til delvis pulterkammer, vaskerum og tørreum, cykkelrum. Kælderen er opdelt med ½-1 massiv vægge og pulterrummende opdelt med træskillevægge. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normalt tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Vinduerne på ejendommen er forsynet med luftventil. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 4: Forslag 5: Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder i alle boilerum er udført som 1". Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som gennemsnit 1" rør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning gennem etagerne er udført som mm rør. Rørene er uisolerede. Varmt brugsvand i hver blok ( blok 1-8) produceres i 1300 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Varmtvandsbeholderne er af fabrikat Cederval & Jan Aps årgang I hver blok til cirkulation af varmt brugsvand er der monteret en pumpe af fabrikat Smedegaard type Vario 25 V Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Cirkulationspumper til varmt brugsvand foreslås udskiftet med en ny pumpe med energimærke A. En pumpe med energimærke A som fx Grundfos Alpha N har en standardbyggelængde på 180 mm svarende til den nuværende pumpe og samme forskruning.

7 SIDE 7 AF 12 Forslag 6: Ved udskiftning af cirkulationpumpe til varmt brugsvand bør også monteres en circonventil i hver streng i kælderen. Pris/ventil ca kr. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Varmefordelingsrør i hovedstreng i kælder er udført af rør fra 150mm - 80 mm. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Varmerør fra bygning til bygning er udført af præisoleret rør under jord. Varmefordelingsrør i jord er udført som 80 mm præisolerede stålrør. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengsanlæg. Forslag 10: Efterisolering af varmefordelingsrør i kældergangende med optil 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Pladsforholdende bør undersøges nærmere. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El Belysning Forslag 1: Forslag 2: Belysningen i gangarealer i alle kældre består af armaturer med glødepærer, lysstofarmatur og special 30 w pære. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Lyset tændes med klumbuskontakt. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. De fleste lyskontakter i trappeopgange er udskiftet med PIR sensoer. Udskift glødepærer i alle trappeopgange med sparepærer (A-pærer). Udskift glødepærer i fællesarealer, som trapper og kældergangende med sparepærer (Apærer). Udskift lysstofrørarmaturer til armaturer med HF-forkobling. Installér lysstyring, bevægelsessensorer og kontakture. Udgiften bør undersøges nærmere. Anvend LED-belysning hvor det er muligt. Andre elinstallationer Til tøjvask for beboerne er der 8 vaskemaskiner og 3 tørretumblere, 3 centrifuger samt et strygerulle.

8 SIDE 8 AF 12 Vand Toiletter Toiletterne i ejendommen er gamle og nye 2-skylstoiletter. Ifølge ejendomsfunktionæren bliver de ældre modeller løbende udskiftet med nye sparetoiletter. Forslag: Installerer vandbesparende toiletter i stedet for de gamle toiletter i bygningen. Ældre toiletter bruger op til 12 liter i et skyl. De nye er henholdsvis 3 og 6 liter skyl, så man kan nemt spare mellem 9 og 6 liter vand pr. skyl pr. toilet. Så sammenlagt er besparelsen af vand betydelig for ejendommen. Udskiftning af gamle 1-skyl toiletter til nye 2-skyl koster ca kr. Spar på vandet: Sørg for at utætte installationer (toiletter, vandhaner og rør) bliver repareret hurtigst muligt der er penge at spare! - en vandhane, der drypper: langsomt, spilder ca. 20 liter/døgn og koster ca. 385 kr./år. hurtige dryp, spilder ca. 100 liter/døgn og koster ca kr./år. en tynd stråle, spilder ca. 380 liter vand/døgn og koster ca kr./år. - et toilet, der løber: meget langsomt, spilder ca. 275 liter vand/døgn og koster ca kr./år. så det ses, spilder ca. 550 liter/døgn og koster ca kr./år. hurtigt, spilder ca liter vand/døgn og koster ca kr./år. M³-priser på vand leveret fra Hillerød Vand A/S er 52,70 kr./m³ inklusiv moms.

9 SIDE 9 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1970 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet / Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 462,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 3.750,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

10 SIDE 10 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Bolig eksempel kr. Bolig eksempel kr. Bolig eksempel kr. Bolig eksempel kr.

11 SIDE 11 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

12 SIDE 12 AF 12 Læs mere Energikonsulent Firma: NRGi Rådgivning A/S Adresse: Dusager Århus N. Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.